BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 20: Høringsbrev og høringsliste ad forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, fra undervisningsministeren

2.I§ 24, stk. 1,ændres ”§ 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer” til: ”revisorloven”.3.§36 aaffattes således:”§ 36 a.Friegrundskoler kanfor børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen, etablere og drive privatinstitutioner og private pas-ningsordninger efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri grundskoles privatinstitution eller private pasnings-ordning påhviler skolens bestyrelse.Stk. 2.Forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privatin-stitution efter stk. 1, 1. pkt. Forældrebetaling og eventuelle private tilskud skal samlet dække alle direkte driftsudgifter til en privatpasningsordning efter stk. 1, 1. pkt. En fri grundskole, som driver privatinstitution eller private pasningsordning, skal både læggesærskilt budget og føre særskilt regnskab herfor, og regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.”§2I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af22. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af 21. decem-ber 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes som stk. 11:”Stk. 11.Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fællesinteresser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet tilat opfordre demhertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kanopfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passendemellemrum at tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.”

Almindelige bemærkninger1.IndledningUddannelse er en afgørende forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati. Derfor skal børn og unge inddra-ges i takt med, at de bliver i stand til at tage stilling til beslutninger vedrørende den uddannelsesinstitution, som de går på. Eleverne skalopleve, at de har indflydelse, og at det nytter at engagere sig. Et vigtigt element i elevernes demokratiske dannelse er de praktiske erfaringermed demokratiske processer, som eleverne henter i elevrådene på landets skoler. I overensstemmelse hermed har elever i folkeskolen ret tilat danne elevråd på alle skoler, der har 5. eller højere klassetrin, og denne rettighed følger direkte af folkeskoleloven.Også for de frie skoler er forberedelse af eleverne til deltagelse i et demokratisk samfund foreskrevet i lovgivningen. Det følger således aflov om frie kostskoler, at loven omfatter ”[…] efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler[…], der tilbyder undervisning og sam-vær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”; og i friskoleloven hedder det, at skolerne”efter deres formål og i hele deres virke [skal] forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samtudvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønne-ne”. På de fleste frie skoler er denne forpligtelse til at bibringe eleverne demokratisk dannelse bl.a. opfyldt ved, at eleverne kan danne elev-råd. Lovgivningen tillægger imidlertid ikke elever på frie skoler en udtrykkeligret hertil.Danske Skoleelever har påpeget dette forhold og anbefalet, at elever på frie skoler formelt sikres en adgang til at danne elevråd. Regerin-gen finder dette ønske velbegrundet og foreslår –med tilslutning fra de frie skolers foreninger – at friskoleloven og lov om frie kostskolerændres, således at elever på frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskolerfår ret til at danne elevråd eller på andendemokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen.Regeringen finder, at derbør anlægges et helhedssyn påbørns læring, udvikling og trivsel. Frie grundskoler har i dag mulighed for at etab-lere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger for børn, der er fyldt 2½ år, men endnu ikke begyndt i børnehaveklassen. Udvi-des denne adgang til også at omfatte de mindste børn fra 0-2½-årsalderen, vil skolerne i højeregrad kunne skabe sammenhængende lærings-,udviklings- og trivselsforløb for børnene.Regeringen foreslår på den baggrund, at den bestående adgang for de frie grundskoler til at etablere og drive privatinstitutioner og privatepasningsordninger bør udstrækkes til at omfatte alle børn, som endnu ikke er begyndt i børnehaveklassen.Lovforslaget indeholder herudover en konsekvensrettelse af rent lovteknisk karakter som følge af, at lov om statsautoriserede og registre-rede revisorer er ophævet og afløst af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhed.2.Lovforslagets indhold2.1. Elevråd m.v. på frie skoler2.1.1. Gældende retDet følger af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., at skolerne efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i etsamfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- ogmenneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.Endvidere følger det af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om frie kostskoler, at loven – ud over folkehøjskoler, som ved lovforslag nr. 21 af 2. okto-ber 2013 er foreslået udskilt til en særskilt lov under kulturministeren – omfatter efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, dertilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.Det er således et fællestræk for frie grundskoler og frie kostskoler, at de skal bibringe eleverne en demokratisk forståelse, hvilket i vid ud-strækning opfyldes ved, at der bl.a. tillades oprettet elevråd på skolerne. Modsat hvad der gælder på folkeskolens område, består der imidler-tid ikke nogen pligt for den enkelte skole til at acceptere et ønske fra elevernes side om at danne et elevråd.2.1.2. Den foreslåede ordningDanske Skoleelever har over for regeringen påpeget det principielt problematiske i, at elever på frie skoler ikke har en lovfæstet ret til atdanne elevråd, og har anbefalet, at en sådan ret etableres.Regeringen finder Danske Skoleelevers indvending mod den gældende retstilstand berettiget, eftersom adgangen for skoleelever til at etab-lere elevråd – uanset at et sådant ønske formentlig helt overvejende vil blive imødekommet i praksis – principielt ikke bør afhænge af denpågældende skoleledelses konkrete velvilje.Regeringen har drøftet med de frie skolers foreninger (Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, DeutscherSchul- undSprachverein, Efterskoleforeningen, Foreningen af Katolske Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Frie Fagskoler, Private Gymnasier ogStudenterkurser), hvorledes en kommende ordning, der etablerer en lovfæstet adgang for elever på frie skoler til at danne elevråd, nærmerebør udformes.Regeringen og de frie skolers foreninger er blevet enige om en model, hvorefter elever på frie skoler skal have ret til efter egen bestem-melse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde – f.eks. ved plenummøder (elevsamlinger o.l.) eller en talsmandsordning– varetagederes fælles interesser vedrørende skolen, og hvorefter skolens leder skal være forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytterdenne ret. Skolens leder skal kunne opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbe-visning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1.

2.2. Adgang for frie skoler til at etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger for børn, der er mindst 2 år og 6 måneder2.1.1. Gældende retDet følger af friskolelovens § 36 a, stk. 1, at en fri grundskole efter dagtilbudslovens regler herom kan etablere og drive privatinstitutionerog private pasningsordninger for børn, der er mindst 2 år og 6 måneder, men endnu ikke begyndt i børnehaveklassen, og at den overordnedeledelse af en fri grundskoles privatinstitution eller private pasningsordning varetages af skolens bestyrelse.Ifølgefriskolelovens § 36 a, stk. 2, skal en privatinstitutionshenholdsvis privat pasningsordnings direkte driftsudgifter fuldt ud dækkes afforældrebetaling, eventuelle private tilskud og – for privatinstitutioners, men ikke private pasningsordningers vedkommende – kommunaletilskud. Desuden skal en fri grundskole, som driver privatinstitution eller privat pasningsordning, både opstille særskilt budget og føre sær-skilt regnskab for institutionen henholdsvis ordningen, og regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at den bestående adgang for de frie grundskoler til at etablere og drive privatinstitutioner og private pasningsordninger ud-strækkes til også at gælde børn under 2 år og 6 måneder og dermed bringes til at omfatte alle børn, som endnu ikke er begyndt i børnehave-klassen.Bortset herfraindebærer denne del af lovforslagetingen realitetsændringer i forhold til gældende ret. Dog foreslås det, at den gældende be-stemmelse i friskolelovens § 36 anyaffattes af rent sproglige, herunder terminologiske, hensyn.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisationer, DLO, FOA, FOLA, For-eningen af Socialchefer i Danmark, KL, Socialpædagogernes Landsforbund.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for det of-fentligeAdministrative konsekvenser for stat,kommuner og regionerØkonomiske konsekvenser for erhvervs-livetAdministrative konsekvenser for er-hvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser for bor-gerneForholdet til EU-rettenIngenIngenIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås i§ 1, stk. 4, 1. pkt.,at skolens elever skal have ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk må-de varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og at skolens leder skal være forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytterdenne ret.Ud over forskellige variationer over den velkendte type elevråd, som kendes eksempelvis fra folkeskolen og gymnasierne, kan man f.eks.forestille sigen demokratisk valgt elevtalsmand eller en ordning, hvorved eleverne udtrykker deres ønsker og synspunkter ved tilkendegivel-ser vedtaget på plenummøder (elevsamlinger o.l.).Uanset at eleverne har frie hænder i henseende til den måde, hvorpå måde de vil udøve deres elevdemokrati, må det stilles som betingelse,at ordningen er forenelig med en almindelig demokratisk opfattelse. Ordninger, dertil eksempel alene tillægger drenge valgret og valgbarhed,vil ikke kunne betragtes som demokratiske i den foreslåede bestemmelses forstand, heller ikke hvis (et flertal af) pigerne på skolen måttevære indforståede hermed.Det følger forudsætningsvis af den foreslåede adgang for eleverne til at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fæl-les interesser vedrørende skolen, at skolen i rimeligt omfang skal stille tid og lokaler til rådighed for udøvelsen af elevdemokratiet.Tager eleverne ikke selv initiativ til at danne et elevråd eller til på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørendeskolen, skal skolens leder opfordre dem dertil.Det foreslås i§ 1, stk. 4, 2. pkt.,at skolens leder skal kunne opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmeroverens med skolens overbevisning, men med passende mellemrum skal tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.Adgangen for skolens leder til at opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbe-visning, kan både udøves, når eleverne har taget initiativ til elevdemokrati, og når de ikke har gjort det. Skolens leders ret til at opfordreeleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde binder imidlertid ikke eleverne; beslutter eleverne sig for at udøve elevdemokratiet på enanden måde, end skolens leder har opfordret til, må skolen acceptere elevernes beslutning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, 1. pkt.Forpligtelsen for skolens leder til med passende mellemrum at tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker, kanbidragedels til at opretholde det demokratiske engagement hos eleverne, dels til at sikre, at eleverne får lejlighed til at overveje og drøfte, om denmodel for demokratisk deltagelse, som de senest har vedtaget, (stadig) er hensigtsmæssig. Hvor ofte en skoleleder bør tage spørgsmålet omelevdemokratiets form op med eleverne, må afhænge af de konkrete forhold på skolen, men hvert 3.-5. år kunne være et passende udgangs-punkt.Pligten for skolens leder til med passende mellemrum at tage den demokratiske ordning op med eleverne gør ingen indskrænkning i ele-vernes adgang til når som helst på eget initiativ at ændre demokratiformen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, 1. pkt.Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 11 i den ophævede lov om statsautoriserede og registrerede revisorer er afløst af §24 i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhed, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008.Til nr. 3Det foreslås i§ 36 a, stk. 1, 1. pkt.,at en fri grundskole skal kunne etablere og drive privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 5, ogprivate pasningsordninger, jf. dagtilbudslovens§ 78, for børn, der ikke er begyndt i børnehaveklassen.Dette indebærer, at den bestående adgang efter den gældende bestemmelse i friskolelovens § 36, stk. 1, 1. pkt., til at etablere og drive pri-vatinstitutioner og private pasningsordninger for børn, der er mindst 2 år og 6 måneder og ikke begyndt i børnehaveklassen, udvides til ogsåat omfatte børn, der er yngre end 2 år og 6 måneder.Den foreslåede bestemmelse i § 36 a, stk. 1, 1. pkt., indebærer herudover ingen realitetsændringer.Regler om etablering og drift af privatinstitutioner findes i dagtilbudslovens § 19, stk. 5, § 20 og §§ 36-38. Etablering og drift af privatepasningsordninger er reguleret i dagtilbudslovens kapitel 14.I den gældende bestemmelse i friskolelovens § 36 a benævnes private pasningsordninger ”privat dagpasning”. Denne afvigelse fra dagtil-budslovens terminologi,der ikke er udtryk for nogen realitetsforskel, men afspejlersprogbrugen i nu ophævede bestemmelser i servicelo-ven,kan give anledning til usikkerhed om retstilstanden hos borgere og retsanvendere, hvorfor der med den foreslåede nyaffattelseaf § 36 aforeslås tilvejebragt terminologisk overensstemmelse mellem friskoleloven og dagtilbudsloven.Det foreslås i§ 36 a, stk. 1, 2. pkt.,at den overordnede ledelse af fri grundskoles privatinstitution eller private pasningsordning varetagesaf skolens bestyrelse, hvilket svarer til den gældende retstilstand.Opgaven som privatinstitution eller privat pasningstilbud bliver dermed endel af skolens virksomhed i henhold til friskoleloven under bestyrelsens overordnede ledelse.Det foreslås i§ 36 a, stk. 2, 1. og 2. pkt.,at forældrebetaling, kommunale tilskud og eventuelle private tilskud samlet skal dække alle di-rekte driftsudgifter til en privatinstitution efter stk. 1, 1. pkt., og at forældrebetaling og eventuelle private tilskud samlet skal dække alledirekte driftsudgifter til en privat pasningsordning efter stk. 1, 1. pkt.Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende retstilstand. Når kommunale tilskud kan medgå til dækning af direkte driftsudgiftertil en privatinstitution, men ikke en privat pasningsordning, hænger det sammen med, at kommunalt tilskud til pasning i en privat pasnings-ordning ydes direkte til forældrene, jf. dagtilbudslovens § 80.