Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
Faglærttil fremtiden– Bedre og mereattraktive erhvervs-uddannelser
Oktober 2013
Faglærttil fremtiden– Bedre og mereattraktive erhvervs-uddannelser
Oktober 2013
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
5
IndholdBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser – vision, udfordringer og mål ...............................................................................................7En ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne ................................................................................................................................................................... 131. Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø ........................................................................................................................................................................... 212. Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre ....................................................................................... 253. Klare adgangskrav skal øge gennemførelsen og forbedre kvaliteten af undervisningen ................................................................... 354. Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte ...................................................................................................................................... 415. Fortsat indsats for praktikpladser ........................................................................................................................................................................................... 476. Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætningerfor at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse ............................................................................................................................................ 517. Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover .......................................................................................................................................... 57Prioritering af ressourcer .................................................................................................................................................................................................................. 62
Bilag 1: De 108 erhvervsuddannelser ......................................................................................................................................................................................... 63Bilag 2: De unges vigende søgning til erhvervsuddannelserne ................................................................................................................................. 65Bilag 3: Særlige uddannelsesforløb .............................................................................................................................................................................................. 66
6
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
7
Bedre og mere attraktiveerhvervsuddannelser– vision, udfordringer og målDanmark har brug for dygtige faglærte. Vi har brugfor mennesker, der både kan bruge hoved og hænderi produktionen, på kontoret og inden for service ogomsorg. Dygtige unge, der både kan tænke kreativtog praktisk, skal være med til at fastholde og skabenye arbejdspladser inden for produktions-, anlægs-og serviceerhverv.Derfor skal vi have flere unge til at tage en erhvervs-uddannelse, når de er færdige i grundskolen.De unge, der vælger en erhvervsuddannelse, vælgeren vej med mange job- og karrieremuligheder. De kanfå et godt lønnet arbejde som faglært i en tidlig alder.De får gode muligheder for at få en selvstændig virksom-hed. Og de får også muligheder for videre uddannelse.Men over en årrække har der ikke været et tilstrække-ligt fokus på erhvervsuddannelsernes betydning.Erhvervsuddannelserne fremstår ikke som et tilstrække-ligt attraktivt tilbud, når de unge skal vælge uddannelseog fremtidige jobmuligheder. Færre og færre unge søgerind på en erhvervsuddannelse efter efter 9. og 10. klasse.Og frafaldet fra uddannelserne er højt.Denne negative udvikling skal vi vende.Det er regeringens vision, at erhvervsuddannelserneskal være et attraktivt førstevalg for flere unge, og atflere unge med en erhvervsuddannelse i bagagen viltræde ud på arbejdsmarkedet, slå sig ned som selv-stændigt erhvervsdrivende eller tage en videregåendeuddannelse.Erhvervsuddannelserne skal udfordre de unge,så de bliver så dygtige, som de kan. Uddannelserneskal være kendetegnet ved både høj faglighedog et attraktivt socialt miljø.Samtidig har Danmark en lang tradition for godeerhvervsuddannelser, der gennem mere end 100 århar leveret veluddannede og kvalificerede faglærte tilindustri, byggeri, handel og service. Det er sket medudgangspunkt i en vekslen mellem skoleundervisningog oplæring i virksomhederne og i tæt samspil medarbejdsmarkedets parter. Den tradition vil regeringenvidereføre.Regeringen vil derfor gennemføre en ambitiøs reformmed grundlæggende ændringer og forbedringer aferhvervsuddannelserne.Det skal give respekt fra kammerater og familie, når manvælger en uddannelse inden for håndværk, detailhandel,transport, omsorg eller service. Elektrikere, industri-operatører, teknisk designere og social- og sundheds-assistenter er eksempler på vigtige fag, som Danmarkhar brug for. Og det skal være lige så attraktivt for etungt menneske at tage en erhvervsuddannelse somat gå i gymnasiet.Det er regeringens mål, at vores børn og unge skal bliveden bedst uddannede generation i danmarkshistorien,og at 95 pct. af en ungdomsårsgang skal gennemføremindst en ungdomsuddannelse.Folkeskolen er en grundpille i regeringens målsætning.Derfor indgik regeringen i foråret en omfattende ogambitiøs aftale om folkeskolen med et bredt flertal afFolketingets partier. Aftalen styrker det faglige niveaufor alle børn. Løftet af folkeskolen vil betyde, at eleverneved afslutningen af folkeskolen vil være dygtigere endi dag. Det vil forbedre deres muligheder for videreuddannelse på erhvervsskolerne og gymnasierne.
8
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelserne udgør en anden grundpille,hvor der er behov for forbedringer. Derfor kommerregeringen nu med sit ambitiøse udspil til en reformaf erhvervsuddannelserne.Udspillet til en reform af erhvervsuddannelserne fort-sætter ad det spor, der er lagt med folkeskolereformen,med fokus på at udfordre alle elever, så de bliver sådygtige, de kan, og at styrke tilliden til og trivslenpå skolerne.Samtidig fortsætter regeringen bestræbelserne påat skabe bedre overgange og større sammenhæng iuddannelsessystemet ved en fokusering af vejlednings-indsatsen i forhold til elever, der risikerer ikke at kommevidere efter folkeskolen.
Færre unge søgerog for mange falder fraErhvervsuddannelserne står i dag med to storeudfordringer:1. Færre og færre unge søger ind på erhvervsud-dannelserne, når de har afsluttet grundskolen.For ti år siden søgte ca. 30 pct. af de unge indpå en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller10. klasse. I dag er det faldet til 19 pct.2. Mange af dem, der påbegynder en erhvervs-uddannelse, gennemfører ikke. Næsten 50 pct.falder fra undervejs.
Tilmeldinger og frafald i forhold til ungdomsuddannelserTilmeldinger til ungdomsuddannelserfra elever i 9. og 10. klasse, 2002 og 201380706050403020102002Erhvervsuddannelser2013Gymnasiale uddannelserErhvervsuddannelser2012Gymnasiale uddannelserProcent
Afbrud på ungdomsuddannelser, 2012
Procent
8070605040302010
Kilde: Den koordinerede tilmelding og Undervisnings ministeriet.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
9
Gode grunde til at vælge en erhvervsuddannelseMed en erhvervsuddannelse får de unge en række fordele:GenereltGode og robuste generelle arbejdsmarkedskompetencer.Stærke faglige kompetencer inden for et konkret fag.Efter uddannelsenGode muligheder for beskæftigelse.Adgang til beskæftigelse og indkomst som færdiguddannet i en tidlig alder.Gode karrieremuligheder som både lønmodtager og selvstændig iværksætter.Gode muligheder for videre uddannelse på blandt andet erhvervsakademier– både direkte efter erhvervsuddannelsesforløbet og senere.Under uddannelsenHøj grad af involvering og muligheder for at tilrettelægge eget uddannelsesforløb.Tæt samspil mellem teori og praksis.Reel forankring i arbejdsfunktioner.Løn under dele af uddannelsen i stedet for SU.Mulighed for både at opnå erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen i samme uddannelsesforløb.Der findes i alt 108 erhvervsuddannelser inden for blandt andetTeknik, mekanik og udvikling (fx elektriker, mekaniker og teknisk designer).Produktion, transport og logistik (fx industrioperatør, smed og lufthavnsoperatør).Bygge og anlæg (fx tømrer, murer og bygningsstruktør).Jordbrug, dyr, planter og natur (fx anlægsgartner, dyrepasser og landmand).Sundhed og omsorg (fx sosu-hjælper og tandklinik assistent).Stil og medier (fx fotograf, mediegrafiker og frisør).Handel og service (fx indkøbsassistent, finansassistent og advokatsekretær).
En oversigt over alle 108 erhvervsuddannelser fremgår af bilag 1.I alt er ca. 128.000 elever i gang med en erhvervsuddannelse,og i 2012 startede godt 56.000 elever på en erhvervsuddannelse.
10
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Den vigende søgning og det store frafald hængersammen med en række svagheder i erhvervs-uddannelserne:– Hver fjerde ung, der påbegynder en erhvervs-uddannelse, har ikke de mest basale kundskaberi dansk eller matematik. Det er et problem både forden enkelte, der har svært ved at følge med, og foren god undervisning, der kan tilgodese alle.– Kvaliteten af undervisningen kan forbedres. I dag harmange undervisere ved erhvervsuddannelserne ikketilstrækkelige pædagogiske kompetencer.– De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelses-miljø. Ungdomsuddannelsesmiljøet på erhvervs-uddannelserne er i dag for svagt og mange stederfraværende.– De unge har svært ved at overskue systemet og se demuligheder, som en erhvervsuddannelse giver – bådefor beskæftigelse og som vej til videre uddannelse.– Mange unge fravælger en erhvervsuddannelse for atudskyde den svære beslutning om fremtidig levevej.Erhvervsuddannelsessystemet kræver i dag, at ungepå 16-17 år er i stand til at vælge, hvilket faglært jobde sigter efter, fx murer eller mediegrafiker, efter kunfå ugers uddannelse.– Mangel på praktikpladser i virksomheder er enmedvirkende årsag til, at unge falder fra en erhvervs-uddannelse. De unge har dog med aftalen om finans-loven for 2013 fået en styrket uddannelsesgaranti.I dag skygger disse svagheder for de mange styrker,erhvervsuddannelserne har, og for de gode grunde, derer til at vælge en erhvervsuddannelse.Det vil regeringen ændre på med en ambitiøs reformaf erhvervsuddannelserne.
– at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal vælgeen erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klassei 2020.– at mindst 30 pct. af en ungdomsårgang skal vælgeen erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klassei 2025.Erhvervsuddannelserne skal samtidig leve op til nogleklare mål:– Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse.Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til 60 pct.i 2020 og 67 pct. i 2025. Dvs. to ud af tre påbegyndteskal fuldføre i 2025.– Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever,så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de dygtigsteelever skal øges år for år, og den høje beskæftigelsefor færdiguddannede skal opretholdes.– Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skalstyrkes.Det er ambitiøse mål. Men det er også realistiske mål,som vi kan nå med en gennemgribende reform aferhvervsuddannelserne, der indeholder nytænkendeinitiativer og grundlæggende ændringer.
Alle skal tage ansvarEn reform, der forbedrer erhvervsuddannelsernefor de unge og gør uddannelserne mere attraktive,kræver, at alle tager ansvar og bidrager.Regeringen ønsker et fortsat tæt samarbejde ogløbende dialog med områdets aktører, som sikrer,at alle er inddraget i og tager ejerskab til processen.Regeringen foreslår, at reformen træder i kraft1. august 2015.Regeringen vil indbyde erhvervsskoler og andrerelevante interessenter til at udforme en plan forimplementering af reformen og en løbende opfølgning.
Ambitiøs reform med klare målDet er regeringens mål, at flere unge skal vælgeen erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.Konkret er målsætningerne:
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
11
Alle skal tage ansvarog bidrageDe unge har – med støtte fra deres forældre – det grund·læggende ansvar for, at de påbegynder og færdiggør enuddannelse, hvor de udnytter og udvikler deres evnerbedst muligt og sikrer sig en fremtid på arbejdsmarkedet.Hvis reformen af erhvervsuddannelserne skal bliveen succes og vende udviklingen, er det nødvendigt,at alle parter løfter deres ansvar.Kommunalbestyrelserne skal sikre, at alle børn i grund·skolen bliver så dygtige, som de kan, når de forladerskolen. Skolelederne, lærerne, børnene og deres forældreskal tage ansvar for, at det sker. De unge skal have defaglige kvalifikationer, der skal til for at kunne gennemføreen ungdomsuddannelse. Samtidig skal kommunernetræde til og hjælpe de unge, der falder fra en uddannelse,og få dem i uddannelse eller beskæftigelse.Folketinget og regeringen har ansvaret for, at de over·ordnede rammer for erhvervsuddannelserne ervelfungerende.Ledere og lærere på erhvervsskolerne og deres bestyrelserhar ansvaret for, at undervisningen er af høj kvalitet oger attraktiv for de unge. Og de skal støtte de unge, som harrisiko for at falde fra en uddannelse.De faglige udvalg, som består af arbejdsmarkedets parter,har et ansvar for at indrette uddannelserne, så de errelevante i forhold til erhvervslivets behov.Arbejdsgiverne har et ansvar for at etablere praktikpladserog for at uddanne og fastholde de unge i praktikperioden.
Centrale elementer i aftalenom et fagligt løft af folkeskolenDen politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen(juni 2013) styrker det faglige niveau for alle børn.–En længere og mere varieret skoledag.Børnene skalhave flere undervisningstimer i fagene, herunderi dansk og matematik. Og der indføres tid til under·støttende undervisning, der skal sikre, at elevernefår mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kanfx være varierede og differentierede undervisnings·former, bevægelse, faglig fordybelse og træning ilektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter.–Kompetenceudvikling.Efteruddannelsesindsatsenskal løftes ved, at folkeskolens parter hver især påtagersig et større ansvar for indsatsen og ved at anvendeog tilrettelægge indsatsen mere målrettet ogeffektfuldt. Regeringen har prioriteret i alt 1 mia. kr.i 2014·2020 til faglig opkvalificering af lærere ogpædagoger i folkeskolen.–Få, klare mål for folkeskolen.Reformen skal år for årforbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever.Tre overordnede nationale mål giver en klar retningog højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling.–Regelforenklinger.En række regelforenklinger skalgive kommunerne større frihed til at tilrettelæggearbejdet i folkeskolen.–Fokus på udvikling af undervisningen.En præciseringog forenkling afFælles Målog en udvikling af fageneskal understøtte, at børnenes faglige niveau løbendeforbedres.–Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne.Der skal være større fokus på at udfordre elevernesuddannelsesvalg og gøre eleverne parate til at kunnegennemføre en ungdomsuddannelse. Eleverne skalhave valgfag i både 7., 8. og 9. klasse, og der skal væremulighed for at arbejde med udskolingslinjer.
12
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
13
En ambitiøs reform aferhvervsuddannelserneRegeringens forslag til en ambitiøs reform af erhvervs-uddannelserne har syv centrale indsatsområder:1. Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø.2. Enklere struktur, mere overskuelighed og bedremuligheder for at læse videre.3. Klare adgangskrav skal øge gennemførelsenog forbedre kvaliteten af undervisningen.4. Mere og bedre undervisning skal give dygtigerefaglærte.5. Fortsat indsats for praktikpladser.6. Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forud-sætninger for at gennemføre en almindeligungdomsuddannelse.7. Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 årog derover.– Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber,sådan som det sker i grundskolen og på gymnasierne.På den måde kan de unge bedre udvikle et fagligtog socialt fællesskab.– Erfaringer med fælles campusmiljøer mellemerhvervsskoler og gymnasier skal evalueresog videreformidles til uddannelsesstederne.Fordelene ved campusdannelser skal udnyttesog styrkes, og uhensigtsmæssige hindringer forcampusdannelser skal nedbrydes.
Regeringens mål– Mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skalvælge en erhvervsuddannelse direkte efter9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal oppå mindst 30 pct. i 2025.– Klare mål for erhvervsuddannelserne:– Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervs-uddannelse. Fuldførelsen skal stige fra52 pct. i 2012 til 60 pct. i 2020 og 67 pct.i 2025. Dvs. to ud af tre påbegyndte skalfuldføre i 2025.– Erhvervsuddannelserne skal udfordrealle elever, så de bliver så dygtige, de kan.Andelen af de dygtigste elever skal øgesår for år, og den høje beskæftigelse forfærdig uddannede skal opretholdes.– Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerneskal styrkes. Der indføres et fælles målfor trivsel på alle erhvervsskoler.
Et attraktivtungdomsuddannelsesmiljøDe unge skal opleve et attraktivt ungdomsuddannelses-miljø, hvor de trives og har det sjovt sammen.
Regeringen foreslår:– Unge under 25 år skal have deres egen erhvervsud-dannelse, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse.De elever, der er fyldt 25 år, skal omvendt tilbydesen særlig erhvervsuddannelse målrettet voksne.Det vil fjerne de store aldersforskelle mellem eleverne,der i dag hæmmer et stærkt ungdomsuddannelses-miljø.
14
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Hovedelementerne i regeringens udspilEt bedre ungdomsuddannelsesmiljø– Unge under 25 år skal have deres egen erhvervs-uddannelse, så det bliver en rigtig ungdoms-uddannelse. De elever, der er fyldt 25 år, skal tilbydesen særlig erhvervsuddannelse målrettet voksne.– Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber.– Formidling af erfaring med fælles campusmiljøermellem erhvervsskoler og gymnasier.
Klare adgangskrav– Tre hovedveje til at påbegynde en erhvervs-uddannelse:– Direkte adgang for elever med mindst 02 i gennem-snit i dansk og matematik ved de afsluttende prøveri folkeskolens 9. eller 10. klasse.– Direkte adgang for elever med en uddannelses-aftale med en virksomhed.– Direkte adgang for elever, der allerede har ung-domsuddannelse, hvis de derigennem har opnåetdet fornødne niveau i dansk og matematik.– Herudover mulighed for optagelse på en erhvervs-skole efter en prøve i dansk og matematik, personligsamtale og helhedsvurdering.– Endvidere forsøg med betinget optag i formaf optagelseskontrakter og faglige kursusforløb.
Enklere strukturog mere overskuelighed– De nuværende 12 fællesindgange til erhvervs-uddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nyehovedområder.– Erhvervsuddannelserne skal normalt starte med etgrundforløb på et år for unge direkte fra grundskolen.De unge skal først vælge deres uddannelse modslutningen af forløbet.
Bedre muligheder for at læse videre– Flere muligheder for at tilvælge fag på et højt niveauog få kompetence til at læse videre. Eux skal tilbydespå flere uddannelser og inden for alle fire hoved-områder.– Bedre muligheder for at gå fra en erhvervsuddannelsetil en videregående uddannelse.
Målrettede tilbud,så alle unge får en uddannelse– Ny målrettet linje i 10. klasse, der forbereder elevernetil en erhvervsuddannelse og gør dem klar tilat opfylde de nye adgangskrav.– Ny fleksuddannelse til unge til at varetage ufaglærtejob på et mere kvalificeret grundlag.– Fokusering af vejledningsindsatsen i overgangenfra grundskole til ungdomsuddannelse.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
15
Mere og bedre undervisningskal give dygtigere faglærte– Minimumstimetal på 25 timer i 2015 og 26 timerpr. uge fra 2016 og frem i forhold til antallet aflærerstyrede klokketimer på grundforløbet.– Markant løft i lærernes pædagogiske kompetencer.Alle lærere på erhvervsuddannelserne skal haveerhvervspædagogiske kompetencer svarende til10 ECTS-point inden år 2020. Dette kan fx være etmodul fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.– Lærernes faglige kompetencer styrkes ved kortereophold på virksomheder.– Ledelsesudviklingsprogram og krav om efter-uddannelse i pædagogisk ledelse for ledereaf erhvervsskolerne.– Bedre differentiering af undervisningen og koblingaf skoleforløb og virksomhedspraktik.– Bedre styring af skolerne med fokus på kvalitets-udvikling og elevernes trivsel.
Fortsat indsats for praktikpladser– Praktikpladsaftalen fra november 2012 med 12initiativer, der forbedrer praktikpladssituationenog styrker uddannelsesgarantien. Blandt andet vedat etablere 50 praktikcentre.– Invitation til arbejdsmarkedets parter om drøftelseaf praktikpladssituationen.– Invitation til kommuner og regioner til drøftelseaf en samlet og koordineret indsats.
Ny erhvervsuddannelsefor voksne på 25 år og derover– En ny, særskilt erhvervsuddannelse for voksneskal gøre vejen fra ufaglært til faglært mere attraktiv,overskuelig og målrettet.– Uddannelsen skal bygge videre på de kompetencer,som den enkelte voksne har opnået gennemerhvervserfaring eller tidligere uddannelsesforløb.– Samme niveau og kvalitet som erhvervsuddannelsefor unge, men skal i højere grad være tilrettelagtsom en voksenuddannelse frem for en ungdoms-uddannelse.
16
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Enklere strukturog mere overskuelighedErhvervsuddannelserne skal være indrettet, så struk-turen er overskuelig og giver de unge bedre tid til atafklare deres erhvervsvalg.
adgangskrav opfyldes – og uden at der slækkespå de faglige krav.
Regeringen foreslår:– De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddan-nelserne nedlægges. Indgangen skal fremover kunbestå af fire hovedområder, så de unge præsenteresfor et mere overskueligt valg.– De unge, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse,skal normalt starte med et grundforløb på ét år medmindst samme faglige niveau som i dag. Det skalgive eleverne bedre tid og kendskab til de forskelligefagområder, før de efter � år skal vælge en konkreterhvervsuddannelse.– Grundforløbsprøven, som eleverne aflægger somafslutning på grundforløbet, får fremover øgetbetydning.
Klare adgangskrav skal øgegennemførelsen og forbedrekvaliteten af undervisningenMange af de elever, der i dag starter på en erhvervs-uddannelse, falder fra, fordi de ikke har de nødvendigegrundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder.Det kan føre til oplevelsen af nederlag for den enkelte.Og de utilstrækkelige færdigheder hos nogle elever gørdet samtidig svært at skabe et ensartet fælles grundlagfor undervisningen og svækker derfor kvaliteten ogundervisningen for de andre elever.
Regeringen foreslår:– Tre hovedveje til at påbegynde en erhvervsuddan-nelse:1. Unge med et gennemsnit på mindst 02 i henholds-vis dansk og matematik ved de afsluttende prøveri 9. eller 10. klasse har direkte adgang.2. Unge, der har indgået en aftale om praktikpladsmed en virksomhed, og dermed af virksomhedenvurderes som parat, har direkte adgang.3. Unge, der allerede har ungdomsuddannelse, hardirekte adgang, hvis de derigennem har opnået detfornødne niveau i dansk og matematik.De tre hovedveje vil sikre, at flere elever, der ikkehar forudsætningerne for at fuldføre en erhvervs-uddannelse, fra start får truffet et mere rigtigtuddannelsesvalg.Samtidig vil ikke blot elever og forældre, men ogsågrundskoler og kommuner, få øget opmærksomhedpå, hvad der skal til for at blive klar til en ungdoms-uddannelse og dermed betydningen af folkeskolensafsluttende prøver.– De tre hovedveje suppleres med mulighed for direkteoptagelse på en erhvervsuddannelse efter en prøvei dansk og matematik og en personlig samtale.Elever, der ikke opfylder adgangsforudsætningerne,kan komme til en prøve og en samtale på
Bedre muligheder for at læse videreUnge, der tager en erhvervsuddannelse, skal have bedremuligheder for at læse videre, hvis de ønsker det.
Regeringen foreslår:– Flere unge skal have tilbud om at tage en gymnasialeksamen på hf-niveau i forbindelse med en erhvervs-uddannelse (eux), så de har bedre mulighed for videreuddannelse. Eux skal tilbydes på flere uddannelserog inden for alle fire hovedområder.– Bedre muligheder for at gå fra en erhvervsuddannelsetil en videregående uddannelse. Blandt andet skalerhvervsuddannelser af mindst tre års varighedvære adgangsgivende til samtlige erhvervsakademi-uddannelser, forudsat at de specifikke adgangskraver opfyldt.– Der arbejdes videre med at afklare, hvordan enerhvervsuddannelse ud fra en faglig vurdering kanblive adgangsgivende til relevante universitets-bacheloruddannelser og flere professionsbachelor-uddannelser under forudsætning af, at de specifikke
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
17
erhvervsskolen, hvor der foretages en helheds-vurdering af deres forudsætninger. Ingen elever,der vurderes at kunne gennemføre en erhvervs-uddannelse, skal hindres i det.– Der indføres en forsøgsordning med betinget optagi form af optagelseskontrakter og faglige kursusforløbfor elever, der ikke har bestået optagelsesprøven,men vurderes at være tæt på at kunne opfylde defaglige krav. Elevens optagelse gøres betinget af etgennemført supplerende kursusforløb og en beståetoptagelsesprøve i dansk og matematik.I sammenhæng med mere klare adgangsforudsætningergennemføres:– Fokusering af vejledningsindsatsen i folkeskolen, såindividuel vejledning forbeholdes de elever, der er irisiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse.Unge vil derfor allerede i 8. klasse få introduktion tilde erhvervsrettede uddannelser og få vurderet deresuddannelsesparathed bedre end i dag.– En oplysningskampagne om det nye erhvervsud-dannelsessystem og dets muligheder for de unge.Det foreslås endvidere, at der – ud over de eksisterendeadgangsforudsætninger – også indføres krav omet gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk ogmatematik ved de afsluttende prøver i 9. eller 10. klassefor optagelse på de gymnasiale uddannelser.
men som med målrettet undervisning i 10. klasse kankomme til at opfylde forudsætningerne for at startepå en erhvervsuddannelse.– En ny fleksuddannelse, som er målrettet de unge,som har så utilstrækkelige forudsætninger, at de ikkevil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse elleren gymnasial ungdomsuddannelse. Det er unge medudfordringer, der ikke er af midlertidig eller forbi-gående karakter. Og således unge, som ellers risikererat komme på kontanthjælp i en længere periode, ogsom kan imødese et liv på kanten af arbejdsmarkedet.– Fleksuddannelsen vil være en fuld ungdomsud-dannelse, der er skræddersyet til målgruppen, og somskal give de unge grundlæggende faglige og person-lige kompetencer, så de kan varetage et ufaglært jobpå et mere kvalificeret grundlag og dermed opnåbedre beskæftigelsesmuligheder.– Fleksuddannelsen skal være tilrettelagt med stærkvægt på holdfællesskab og praktiske undervisnings-forløb, som koordineres og foregår i et samarbejde medlokale virksomheder og mellem flere uddannelses-institutioner, herunder mulighed for at kombinereelementer fra eksisterende uddannelser som fxproduktionsskoler og højskoler.– Unge, der færdiggør fleksuddannelsen, får etuddannelsesbevis, der viser, hvilke kompetencerde har opnået gennem uddannelsen.Sammen med de øvrige tilbud, som er i uddannelses-systemet, skal de nye tilbud sikre, at alle unge fåren uddannelse, der passer til deres forudsætninger.Kommunerne har i den forbindelse det centrale ansvarfor at træde til og hjælpe de unge, der forlader enuddannelse, og få dem ind i en passende uddannelseeller i beskæftigelse.
Målrettede tilbud,så alle unge får en uddannelseDer skal være et uddannelsestilbud til alle, så ingenefterlades uden uddannelse, og alle unge bliver sådygtige, som de kan.De unge, der ikke er parate til – eller i stand til – at startepå en erhvervsuddannelse eller en anden ungdoms-uddannelse, skal have et særligt tilbud. Ingen ungeskal lades i stikken uden et godt uddannelsestilbud.
Mere og bedre undervisningskal give dygtigere faglærteDer er behov for en markant forbedring af kvalitetenpå erhvervsuddannelserne. Det vil gøre uddannelsernemere attraktive for de unge og reducere det store frafald.
Regeringen foreslår:– En ny erhvervsrettet linje i 10. klasse (EUD10) forde unge, der ikke opfylder adgangsforudsætningernetil erhvervsuddannelserne efter folkeskolens 9. klasse,
18
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Lærere på erhvervsuddannelserne skal både væredygtige faglærte med erfaring fra erhvervslivetog dygtige undervisere med stærke pædagogiskekompetencer, der matcher elevernes forudsætninger.
udvikling på de skoler, der vedvarende præstererdårligt.– Eleverne skal mødes med en forventning om aktivog engageret deltagelse i undervisningen. Skoleledereog lærere skal følge konsekvent op på dette.
Regeringen foreslår:– Lærerne og eleverne skal tilbringe mere tid sammen.De planlagte undervisningstimer på erhvervsud-dannelsernes grundforløb skal fremover mindst værepå 25 klokketimer om ugen i 2015 og 26 klokketimerom ugen fra 2016 og frem. I dag er omfanget afplanlagt undervisning på en del grundforløb ogpå nogle erhvervsskoler under dette niveau.– Lærernes pædagogiske kompetencer skal styrkesmarkant. Lærerne på erhvervsuddannelserne skalhave erhvervspædagogiske kompetencer svarendetil 10 ECTS-point inden år 2020, så de kan formidlederes faglige viden og kunnen pædagogisk og få alleelever med. Dette kan fx være et modul på diplom-uddannelsen i erhvervspædagogik.– Lærernes faglige kompetencer styrkes ved kortereforløb på virksomheder.– Et ledelsesudviklingsprogram skal give erhvervs-skolernes ledere mere solid og fremsynet ledelses-kompetence. Der skal stilles krav om efteruddannelsei pædagogisk ledelse.– For at skabe grundlag for bedre at udnytte digitallæring udarbejdes en samlet strategi for”Den DigitaleErhvervsuddannelse”.– Skolerne skal forpligtes til at yde differentieret under-visning, der er tilpasset den enkelte elevs forud-sætninger. Og de unge skal have tilbud om under-visning på flere faglige niveauer, så alle unge bliverudfordret og får udviklet deres potentialer fuldt ud.– Skolerne forpligtes til i højere grad at yde praksis-orienteret undervisning og sammentænkeindlæringen i skole- og praktikperioderne.– Det statslige kvalitetstilsyn med skolerne skal styrkes– med øget fokus på skolernes kvalitetsudviklingog elevernes trivsel. Kvalitetstilsynet skal styrkesmed læringskonsulenter, der skal yde rådgivningtil skolerne. Og tilsynet skal især bidrage til en positiv
Fortsat indsats for praktikpladserMangel på praktikpladser er en medvirkende årsag til,at unge falder fra en erhvervsuddannelse.Som optakt til det reformudspil, som regeringen nufremlægger, indgik regeringen i november 2012 en bredpolitisk aftale med 12 konkrete initiativer, der styrkeruddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser.Initiativerne tager afsæt i de anbefalinger, som kom fraet erhvervsuddannelsesudvalg med deltagelse afarbejdsmarkedets parter.Aftalens 12 initiativer er under udrulning og forventesat få fuld effekt over de kommende år samtidig medreformens andre elementer. Initiativerne omfatterblandt andet:– Oprettelse af 50 praktikcentre, som fra 1. september2013 skal øge kvaliteten i skolepraktik, og som skalstyrke det praktikpladsopsøgende arbejde og bidragetil en bedre udnyttelse af praktikpladskapacitetenmed henblik på, at eleverne i videst muligt omfangkommer i lønnet virksomhedspraktik.– Styrkelse af erhvervsskolernes praktikplads-opsøgende arbejde.
Regeringen foreslår i forlængelse heraf:– En styrkelse af uddannelsesgarantien ved, at derskabes flere skolepraktikpladser på uddannelser, hvorder er særligt gunstige beskæftigelsesmuligheder.– De nuværende kvoter til skolepraktik ophævesog erstattes med adgangsbegrænsning ved grund-forløbets 2. del på baggrund af konstaterede ogforventede beskæftigelsesfrekvenser. Rådet for degrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)inddrages i den tekniske udformning.– Arbejdsmarkedets parter indbydes til en drøftelseaf praktikpladssituationen.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
19
– Kommuner og regioner inviteres til drøftelser omen mere koordineret praktikpladsopsøgende indsatsfor at skaffe flere praktikpladser.– En forhøjelse af det tilskud, som erhvervsskolernefår pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale meden virksomhed.– En omlægning af skolepraktiktaxameteret, så enstørre del udmøntes som grundtilskud og en mindredel som aktivitetsafhængigt. Det skal fremme,at eleverne ikke er længere tid i skolepraktikend nødvendigt.Flere af initiativerne i reformen af erhvervsuddan-nelserne vil endvidere bidrage til at forbedre de ungesmuligheder for at få en praktikplads, jf. afsnit 5.
– Den nye erhvervsuddannelse for voksne vilUddannelsesgarantienfå samme formål, slutniveau og kvalitet somerhvervsuddannelsen for de unge.Eleverne på erhvervsuddannelserne har en uddannelses·garanti. Garantien sikrer, at elever, der starter på enerhvervsuddannelse, også kan færdiggøre en erhvervs·uddannelse. Hvis det ikke lykkes at få en uddannelsesaftalemed en virksomhed, vil praktikken kunne tages påskolerne.Den garanterede uddannelse vil ikke nødvendigvis væreden uddannelse, som elever prioriterer højest. Hellerikke andre steder i uddannelsessystemet kan de ungevære sikre på at kunne få netop den uddannelse, deallerhelst vil have. Uddannelsesgarantien på erhvervs·uddan nelserne omfatter de elever, der opfylderde gældende krav om egnethed, mobilitet og aktivpraktikpladssøgning.Der er i de seneste år på praktikpladsområdet tageten række skridt, som forbedrer de unges mulighederfor at gennemføre en erhvervsuddannelse.Læs mere om uddannelsesgarantien og indsatsenfor praktikpladser i afsnit 5.
Ny erhvervsuddannelsefor voksne på 25 år og deroverDet er regeringens mål, at flere ufaglærte voksneskal have mulighed for at få en kompetencegivendeuddannelse. Det skal være mere attraktivt for voksneufaglærte at tage en erhvervsuddannelse.Mange voksne elever har erhvervserfaring eller erfaringfra en anden uddannelse og behøver derfor ikke tagealle de elementer i erhvervsuddannelsen, som de ungeuden erfaring skal have. De voksne har brug for enerhvervsuddannelse, der i højere grad er tilpasset deresforudsætninger.
50 nye praktikcentreer oprettet i september 2013I september i år er der oprettet 50 praktikcentre, der skaltilrettelægge samlede forløb for elever, der ikke opnåren uddannelsesaftale med en virksomhed umiddelbartefter afsluttet grundforløb. Det sker som led i en politiskaftale fra november 2012 om”bedre erhvervsuddannelserog styrket uddannelsesgaranti”.Praktikcentre skal øge kvaliteten af skolepraktikkenog medvirke til en bedre udnyttelse af praktikplads·kapaciteten. Centrene skal blandt andet lave praktik·pladsopsøgende arbejde og sikre, at eleverne i videstmuligt omfang kommer i virksomhedspraktik.Eleverne kan få praktikuddannelse på skolen, indtilder er mulighed for at komme i virksomhedspraktik– eventuelt via korterevarende aftaler med skiftendevirksomheder.Praktikcentrene forventes at bidrage til en stigning iantallet af uddannelsesaftaler om virksomhedspraktik.
Regeringen foreslår:– En ny, særskilt erhvervsuddannelse målrettet voksnepå 25 år og derover (EUV), som gør vejen fra ufaglærttil faglært mere attraktiv og overskuelig.– Uddannelsen bygger videre på de kompetencer,som den enkelte voksne har opnået gennemerhvervserfaring eller tidligere uddannelsesforløb.Der skal derfor inden uddannelsesstart foretagesen systematisk vurdering af den enkeltes reellekompetencer og uddannelsesbehov.– Uddannelsen skal i højere grad anvende en fag-didaktik og pædagogik, som er tilpasset voksne.
20
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
21
1. Et attraktivtungdomsuddannelsesmiljøErhvervsuddannelserne skal gøres til en egentligungdomsuddannelse, så der – på linje med gymnasierne– bliver et godt og attraktivt socialt miljø for de ungeog et stærkt fællesskab omkring hold/klasser.Det kræver, at erhvervsuddannelserne indrettes påen ny måde, hvor de unge og voksne har forskelligeuddannelsesveje.af et godt ungdomsuddannelsesmiljø. Elever, der som16-17-årige starter på en erhvervsuddannelse efter9. eller 10. klasse, har andre forudsætninger, en andentilgang og et andet livsindhold end voksne elever,der først har gået i gymnasiet eller har haft erfaringerpå arbejdsmarkedet.Regeringen foreslår derfor, at erhvervsuddannelserneskal målrettes unge, der er under 25 år – medsærligt fokus på dem, der kommer direkte fra 9. eller10. klasse.Samtidig skal de voksne over 25 år sikres en meremålrettet erhvervsuddannelse for voksne, som ertilpasset dem, jf. afsnit 7.
Uddannelsen skal målrettesde unge under 25 årDen fælles undervisning af unge på 16-17 år og af elever,som er godt oppe i 20’erne, hindrer i dag udviklingen
Aldersfordeling ved tilgang til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne i 2012Store aldersforskelle i erhvervsuddannelserne i dagPå de gymnasiale uddannelser er ca. 86 pct. af de nye elever i alderen 15·17 år, mens kun ca. 6 pct. er over 20 år.På erhvervsuddannelsernes grundforløb er fordelingen ca. 29 pct. i alderen 15·17 år, mens ca. 51 pct. er mere end 20 år.Mange er over 25 år. Der er dog store forskelle mellem de enkelte erhvervsuddannelser.Gymnasiale uddannelserErhvervsfaglige uddannelser
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25 år og over
15-17 år
18-20 år
21-24 år
25 år og over
Kilde: Undervisningsministeriet
22
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Et stærkt fællesskabErhvervsskolerne har i dag vanskeligt ved at tilbyde deunge et stærkt holdfællesskab og ungdomsuddannelses-miljø, blandt andet fordi grundforløbene er relativtkorte – som udgangspunkt et halvt år på de tekniskeuddannelser.Regeringen foreslår, at der etableres et sammenhæn-gende grundforløb på erhvervsuddannelserne på ét årfor de elever, som kommer direkte fra 9. og 10. klasse.Det sammenhængende grundforløb vil gøre under-visningen mere fokuseret på de unge og vil bidrage tilat skabe et ungdomsuddannelsesmiljø, hvor de ungegår sammen og får et stærkt klassefællesskab.Den nye struktur er nærmere beskrevet i afsnit 2.
CampusmiljøerFlere steder i landet er der gode erfaringer med at dannefælles campusmiljøer omkring erhvervsuddannelser oggymnasier. Det muliggør blandt andet, at uddannelsernekan trække på fælles aktiviteter og etablere fællesfaglige miljøer. Og uddannelsernes appel til de ungekan øges.Regeringen vil derfor gennemføre en evaluering aferfaringer med fælles campusmiljøer mellem erhvervs-skoler og gymnasier og videreformidle erfaringerne tiluddannelsesstederne. Fordelene ved campusdannelserskal udnyttes og styrkes, og uhensigtsmæssigehindringer for campusdannelser skal nedbrydes.
Problemer med manglendesociale fællesskaber i dagErhvervsuddannelserne er i dag blandt andet udfordretaf, at der ikke eksister fasttømrede og attraktive socialefællesskaber for de unge. Det skyldes blandt andet at:–Eleverne ikke går på faste hold, derfor er det sværtat høre til et sted.–Uddannelsernes er ofte individuelt tilrettelagt og harderfor ikke fokus på fællesskabet.–Den nuværende varighed på 20 ugers grundforløbfor de fleste uddannelser vanskeliggør etableringenaf holdfællesskaber og socialt miljø.–Aldersspredningen betyder, at det svært at skabeuddannelsesmiljøer, arrangementer mv., somvedkommer alle.
Erfaringer med fællescampusmiljøer for de ungeDer er en række gode erfaringer med etablering afcampusmiljøer, hvor flere typer af ungdomsuddannelser– og i nogle tilfælde 10. klasser – udnytter fællesmiljøer, faciliteter og faglige snitflader. Fordeleneved campusdannelse omfatter blandt andet:–Større uddannelsesmiljøer og bedre faciliteter kangøre det nemmere for uddannelsesinstitutionerneat appellere til og fastholde unge, herunder iyderområderne.–Bedre muligheder for at øge fagudbuddet vedsam arbejde på tværs af institutionerne.–Stærkere og bredere faglige miljøer for både eleverog lærere.–Bedre muligheder for at hjælpe frafaldstruedeelever, der skal skifte uddannelse, idet de kan bevarede sociale netværk, uddannelsesmiljø mv.–Bedre muligheder for at lette overgangen fra10. klasse til ungdomsuddannelser.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
23
Eksempler på campusdannelser og fusionUddannelsescenteret i Glamsbjerg (campus)Uddannelsescentret i Glamsbjerg er en campus bestående af Vestfyns Handelsskole & Handelsgymnasium,Vestfyns Gymnasium, kommunens 10. klassetilbud og Ungdommens Uddannelsesvejledning.– Campusdannelsen er resultatet af et ønske om at skabe en større, mere attraktiv og bedre placeretrekrutteringsbase i forhold til unge i området. Konkret blev der opført en ny bygning til VestfynsHandelsskole & Handelsgymnasium i sammenhæng med Vestfyns Gymnasium.– Kommunen har placeret UU-vejledningen samt 10. klasse på campusområdet, købt handelsskolenstidligere bygninger i Assens samt forbedret den kollektive trafik til og fra campus.– Erfaringerne viser, at det er lykkes at skabe et større og mere attraktivt uddannelsesmiljø.Elevtallet er steget på begge institutioner efter etableringen af campussen. De faglige miljøerfor lærerne er blevet større, og der er realiseret en række driftsmæssige stordriftsfordele.– Placeringen af ungdomsuddannelserne og kommunens UU-vejledning samme sted har endvidereskabt bedre muligheder for at ændre potentielt frafald hos den enkelte elev til omvalg. De unge kannu skifte uddannelse uden at miste fællesskab og den daglige kontakt med tidligere studiekammerater.
CPH West (fusion)Fusion af Ishøj Gymnasium, Uddannelsescenter København Vest, TeSe og senest BEC Businessmed udbud af gymnasiale, erhvervs- og voksenuddannelser.– CPH West er placeret på adresser i Taastrup, København og Ishøj (hovedkvarter).– Fusionen er gennemført ad flere omgange, senest med BEC Business.– Fusionerne udsprang blandt andet af en ambition om at kunne appellere til flere unge via et bredereog mere attraktivt uddannelsesudbud samt muligheder for stordrift, synergier og mere solid økonomi.– CPH West fremhæver, at det via fusionerne er lykkes at skabe en stærk institution med bred appeltil de unge i området. Ligeledes er de økonomiske gevinster realiseret.
24
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
25
2. Enklere struktur, mereoverskuelighed og bedremuligheder for at læse videreDet skal være lettere for unge i 9. og 10. klasse at vælgeen erhvervsuddannelse. Det skal ikke længere væresådan, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne,fordi de ikke ved præcis, hvad de vil.I dag fravælger mange erhvervsuddannelserne, fordide virker uoverskuelige og typisk forudsætter, at deunge skal vælge deres specifikke erhverv, før – eller korttid efter – at de starter. Dette krav stilles ikke på sammemåde til dem, der vælger en gymnasial uddannelse.Fremover skal de unge kunne starte på en erhvervs-uddannelse, selv om de ikke er fuldt afklarede om,hvilket job de stiler efter. Der skal være færre og bredereindgangsforløb. Grundforløbet skal give bedre tid tilat gøre eleverne klar til at træffe valg om specifikuddannelse. Og en erhvervsuddannelse skal væreen god mulighed for at læse videre på en videregåendeuddannelse.hovedområder. Efter grundforløbets første del har elevenfortsat mulighed for at vælge mellem alle 108 erhvervs-uddannelser. Grundforløbets anden del er specifiktmålrettet den valgte erhvervsuddannelse.
Forenklet struktur: Fra 12 til 4Før reformen: 12 fællesindgangeKrop og stilSundhed, omsorg og pædagogikMerkantilDyr, planter og naturMad til menneskerTransport og logistikBil, fly og andre transportmidler
Færre og mere overskueligeindgange – fra 12 til 4I dag skal de unge vælge mellem 12 fællesindgange,som hver er målrettet en afgrænset gruppe af erhvervs-uddannelser. Og de skal hurtigt i deres grundforløbvælge, hvilken specifik erhvervsuddannelse de vilfortsætte på.Regeringen foreslår en mere enkel struktur, så de ungeikke skal lægge sig fast på et uddannelsesvalg, når destarter deres erhvervsuddannelse. De 12 fællesindgangenedlægges, og de nye grundforløb organiseres i kun fire
Bygge og anlægBygnings· og brugerserviceProduktion og udviklingStrøm, styring og itMedieproduktionEfter reformen: Fire hovedområderSocial, sundhed og pædagogikHandel og servicefagLandbrug og fødevarerTeknologi, byggeri og transport
26
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Ny struktur, nye grundforløbog bedre tid til afklaringDer er en række uhensigtsmæssigheder med dennuværende indretning af erhvervsuddannelsernesgrundforløb:– De unge skal allerede efter to uger vælge, hvilkenaf de 108 uddannelser, de vil have i deres hoved-forløb, der typisk varer tre år.– Der er store forskelle på varigheden af grund-forløbene.– Mange unge falder i dag fra under et grundforløbog skal herefter starte helt forfra på et andetgrundforløb.Regeringen foreslår derfor en helt ny og mere enkelstruktur for erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Indholdet i grundforløbetIndholdet i grundforløbetGrundforløbets første delskal give eleverne mulighed forat opbygge modenhed og bidrage til at udvikle elevernesalmene og brede erhvervsfaglige kompetencer samt styrkeelevernes bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer.Grundforløbets første del indeholder:–Introducerende erhvervsfaglig kompetence: Elevernelærer at indgå i og følge relevante arbejdsprocesserinden for et hovedområde. I arbejdsprocesserneindgår arbejdsmiljømæssige problemstillinger samthåndtering og udførelse af førstehjælp, sikkerhed,ergonomi, lære at følge og indgå i en arbejdsproces.–Generelle og almene kompetencer: Samarbejds·relationer, opgaveplanlægning, kundekontakt,arbejdspladskompetence, personlig hygiejne ogsundhed, praktikpladssøgning, samfundsforhold ogfølgende grundfag: Matematik, naturvidenskabeligefag, dansk, engelsk, sundhed, idræt og bevægelse.–Faglige kompetencer – erhvervsfaglig viden, proces·og metodefag: Design, tegning & konstruktion,faglig dokumentation, faglig kommunikation,innovation & iværksætteri, salg, service & rådgivning,metodelære, arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi,samarbejdsrelationer, it, materialeforståelse &råvarekendskab, gæste· og kundebetjening, opgave·planlægning, udstyr· og maskinkendskab og praktik·pladssøgning.–Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder,fx læse·, skrive· og regnefærdigheder, gennemvalgfag.Undervisningen gennemføres helhedsorienteret ogprojektorganiseret for at sikre sammenhæng, relevansog optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder medpraktiske arbejdsopgaver, der kendetegner typiskearbejdsprocesser inden for det hovedområde, eleven harvalgt. Det betyder, at elever der har valgt hovedområdetinden for landbrug og fødevarer eksempelvis arbejdermed grundtilberedningsmetoder i madfremstilling,mens elever der har valgt hovedområdet inden forteknologi, byggeri og transport eksempelvis arbejdermed tegning og konstruktion ved fremstilling af tagspær.Grundforløbets anden delbestår af uddannelsesspecifikkefag. Målene for fagene følger de adgangskrav, der stilles tilhovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Unge, der kommer fra 9. og 10. klasseDe unge skal på grundforløbet opnå faglige og person-lige kompetencer til at gennemføre et hovedforløbinden for den uddannelse, de vælger. De skal samtidigunder grundforløbet afklare deres valg af fag.Grundforløbet skal vare ét år (40 skoleuger) og skalbestå af to dele:– Første del. De første 30 skoleuger er forbeholdt deelever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse.Det vil gøre undervisningen mere fokuseret og vilbidrage til at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø,hvor de unge går sammen og får et stærkt klasse-fællesskab. Grundforløbets første del skal give deunge introducerende erhvervsfaglige kompetencer,generelle erhvervsfaglige og almene kompetencersamt mulighed for valgfag. Undervisningen gennem-føres helhedsorienteret og projektorganiseret, såledesat eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaverinden for det hovedområde, eleven har valgt. Gennemundervisningen i grundforløbets første del afklarerde unge det uddannelsesvalg, de skal træffe vedslutningen af de 30 uger.– Anden del. De sidste 10 skoleuger af grundforløbetskal bestå af en række uddannelsesspecifikke fag,der giver faglige kompetencer inden for det
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
27
Ny struktur for erhvervsuddannelserneGrundforløb, op til 40 uger9./10. klasse, uddannelsesparatGrundforløbets1. delGrundforløbets2. delUddannelses-rettede fagHovedforløb,EUD hovedforløbpisk 3 år
10. klasse 20/20-ordning, uddannelsesparat
A rudt eller afsluttet uddannelse og/eller joberfaringGrundforløbets 2. del10 uger (+ evt. individuelsupplering i indtil 10 uger)Uddannelsesgarantie er afsluttetgrundforløbsprøve
hovedforløb, den unge har valgt. Det er mere end i defleste uddannelser i dag. Kombineret med grund-forløbets første del og de introducerende og generelleerhvervsfaglige elementer heri vil eleverne dermedkunne nå mindst samme faglige niveau som i dag vedovergangen til hovedforløbet.Den nye struktur giver en ensartet varighed af grund-forløbet på tværs af uddannelser.For to af de merkantile uddannelser skal eleverne havesærligt specialiserede kompetencer på et højere niveaui uddannelsen i form af eux, jf. bilag 3. For de øvrigemerkantile uddannelser bliver der mulighed for,at nogle elever kan gennemføre deres uddannelsesom eux eller en ny overbygning på hovedforløbetmed højniveauer, som er tiltænkt unge, der ønskerat blive fx salgsledere mv.I social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiskeassistentuddannelse flyttes der indhold fra hoved-forløbet til grundforløbet.
direkte på grundforløbets anden del – med mulighedfor supplering. Det gælder fx:– Unge, der har indgået en uddannelsesaftale meden virksomhed forud for grundforløbet, og som derforkan starte direkte på grundforløbets anden del,hvis de ønsker det.– Unge, der ikke starter direkte efter 9. eller 10. klasse,fordi de fx har været i job, en anden ungdomsud-dannelse eller på en produktionsskole.– Unge, der skifter fra en erhvervsuddannelse til enanden, eller allerede én gang er påbegyndt grund-forløbets første del.– Unge, der har en uddannelsesaftale med en virk-somhed om ny mesterlære, kan afløse grundforløbethelt eller delvist med praktikuddannelse.De faglige udvalg får i højere grad mulighed for atstille krav om specifikke kompetencer, som eleven skaltilegne sig parallelt med det obligatoriske indhold, dergælder for alle grundforløb. Det vil være relevant pånogle få uddannelser, der kræver særlige kompetenceri fx matematik.
”Fast track” – for unge med enuddannelsesaftale eller anden erfaringDe unge, som ikke starter direkte efter 9. eller 10.klasse, skal efter den nye struktur ikke gennemføregrundforløbets første del på de 30 skoleuger, men starter
Amanda glæder sigtil at møde virkeligheden
Eksempel på nyt merkantilt grundforløbAmanda og de andre elever i hendes gruppe samler sigover grundplanen for den butik, de er ved at indrette påcomputeren. Amanda er elev på grundforløbet inden forhandel og service. Hendes gruppe er i gang med et emneom service i detailhandlen. De diskuterer, hvor varerne stårbedst. De skal lave en forretningsplan og vurdere arbejdsmiljøog sundhed. Bagefter skal de præsentere det – på engelsk.Amanda kender lidt til den verden, hun glæder sig til at kommeud i. Hun har i 9. klasse arbejdet som fredagshjælper i Kvickly,og hun kan godt lide at have travlt, holde styr på hylderneog hjælpe kunderne med at finde tingene. Nu skal hun haveen uddannelse, som kvalificerer hende til at få et spændendearbejde. Helst i en tøjforretning. Måske vil hun engang åbneen modebutik selv, for med en erhvervsuddannelse opleverhun, at hun lærer mange af de ting, man har brug for, for atkunne blive selvstændig erhvervsdrivende.
30
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bedre muligheder for at læse videreErhvervsuddannelserne skal være attraktive for deunge. Derfor skal der skabes bedre muligheder for atlæse videre. Og unge skal gøres opmærksom på demange muligheder for videreuddannelse, der alleredeer i dag.Målet er ikke, at flertallet af de unge skal læse videreefter en erhvervsuddannelse. Men muligheden skalvære der. Unge skal ikke afholde sig fra at vælgeen erhvervsuddannelse på grund af, at de ikke givergode muligheder for at videreuddanne sig – entendirekte efter erhvervsuddannelsen eller senere.Der er allerede i dag direkte adgang fra erhvervs-uddannelser til 74 videregående uddannelser. Fx er denpædagogiske assistentuddannelse adgangsgivende tilpædagoguddannelsen. Tilsvarende kan man som tømrerlæse videre til energiteknolog og som mediegrafiker tilmultimediedesigner.Regeringen foreslår, at erhvervsskolerne – som en delaf de nye grundforløb – skal give de unge mulighedfor at tilvælge boglige fag på et højere niveau, så defår studiekompetencer svarende til hf-niveau (eux)og således har direkte adgang til at læse videre, hvis
de har evner til det og ønsker det. Eleverne vil ind tilfire uger efter start på grundforløbet kunne vælge atgennemføre erhvervsuddannelsen med studiekompe-tencegivende fag på gymnasialt niveau (eux-forløb),hvis de har forudsætningerne for det.Det er i dag muligt at vælge eux-forløb på 24 erhvervs-uddannelser, der giver studiekompetence på niveaumed en gymnasial uddannelse. Det skal fremover væreen mulighed på flere erhvervsuddannelser og i alle firehovedområder. Den nye struktur for grundforløb oghovedforløb betyder, at det ikke i samme omfang somi dag vil forlænge de unges uddannelse at vælge eteux-forløb. Eux kan desuden tilrettelægges med holdpå tværs af hovedområder.Videre uddannelse kan også være relevant for elever,der ikke har valgt et eux-forløb. Adgangen til videreuddannelse bør baseres på de reelle færdigheder ogkompetencer, som eleverne tilegner sig. Regeringenforeslår derfor, at mulighederne for at gå fra erhvervs-uddannelserne til de videregående uddannelser styrkes.Det vil ske ved følgende tiltag:– Erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed bliverfremover adgangsgivende til samtlige erhvervs-akademiuddannelser. Ansøgere vil stadig skulleopfylde eventuelle specifikke adgangskrav.– Fag, der er taget på højt niveau på en erhvervs-uddannelse, kan sidestilles med gymnasiale fagi forhold til at opfylde de specifikke adgangskravtil en videregående uddannelse.– Regeringen vil arbejde videre med at afklare, hvordanen erhvervsuddannelse ud fra en faglig vurderingkan blive adgangsgivende til relevante universitets-bacheloruddannelser og flere professionsbachelor-uddannelser under forudsætning af, at de specifikkeadgangskrav opfyldes – og uden at der slækkes påde faglige krav.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
31
Jens vil gerneholde mange døre åbne
Et eksempel på et eux-forløbDa Jens i 9. klasse skulle vælge ungdomsuddannelse, valgtehan et eux-forløb på uddannelsen til tømrer. Han vil gerneanvende sine færdigheder i praksis, men vil også holde alledøre åbne for at kunne læse videre. I dag er han godt i gangmed den anden periode på erhvervsskolen.Jens oplever, at der er sammenhæng mellem dét, han læreri værkstedet, og dét, der foregår i de gymnasiale fag.Kraftberegninger i fysik bliver til mere end teori, når entagkonstruktion skal dimensioneres og bygges i virkeligheden.Og matematikken på et højt niveau gør, at han kan forståbaggrunden for energiberegningsmodeller, som andretømrere blot slår op i en tabel.Til gengæld er Jens nødt til at give det en skalle. Ellers klarerhan ikke et eux-forløb. Eux-holdet har nemlig længereskoleperioder og får sværere opgaver, end de almindeligetømrerelever.Da Jens var i praktik tidligere på året, fik han ros for at væregod til at udfordre arbejdsgange og rutiner, så arbejdet blevtilrettelagt mere effektivt. Han kunne inspirere de faglærteog ingeniørerne med sin praktiske viden, og han oplevederespekt fra begge sider for sin faglige kunnen og singymnasiale viden.Når Jens tænker over fremtiden, giver det ham ro, at han harvalgt et eux-forløb. Ligesom sine venner, som går i gymnasiet,kan han bruge sin studiekompetence til at fortsætte på enhvilken som helst videregående uddannelse, fx civilingeniørmed speciale i Bygningsdesign på DTU eller engelsk påuniversitetet. Og ligesom sine venner på mekaniker-uddannelsen kan han bruge sin erhvervskompetencetil at starte på arbejdsmarkedet efter uddannelsen.
34
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
35
3. Klare adgangskrav skaløge gennemførelsen og forbedrekvaliteten af undervisningenNæsten halvdelen af de unge, der starter på en erhvervs-uddannelse, falder fra undervejs. En central årsag hertiler, at ca. 16-17 pct. af de unge i dag afslutter folkeskolenuden at kunne læse godt nok. Og en tilsvarende andelaf de unge har problemer med at regne. De har derforvanskeligt ved at gennemføre en erhvervsuddannelse.Det kan føre til oplevelsen af nederlag for den enkelte.Og de utilstrækkelige færdigheder hos eleverne gørdet samtidig svært at skabe et ensartet fælles grundlagfor undervisningen og svækker derfor kvaliteten afundervisningen for de andre elever.Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partierindgik i juni 2013 en politisk aftale om et fagligt løftaf folkeskolen. Reformen vil blandt andet øge antalletaf timer i dansk og i matematik i 4. til 9. klasse. Dettefaglige løft vil med tiden vise sig i bedre resultater forde ældste elever.Af hensyn til eleverne og til kvaliteten af erhvervsud-dannelserne er der samtidigt behov for at opstille klareadgangsforudsætninger for at påbegynde en erhvervs-uddannelse. Udgangspunktet må være, at de unge,der søger ind på en erhvervsuddannelse, har de kvali-fikationer, der skal til for at gennemføre uddannelsen.Det vil forbedre undervisningsmiljøet og styrke detfaglige niveau i undervisningen til gavn for de unge.Samtidigt skal der være det klare sigte, at unge, der ikkeer parate til at starte på en erhvervsuddannelse elleren anden ungdomsuddannelse, skal have målrettedeog relevante tilbud. Ingen unge skal lades i stikkenuden et godt uddannelsestilbud.
Adgangsforudsætning– bestået i dansk og matematikGrundlæggende færdigheder i dansk og matematikhar stor betydning for de unges muligheder forefterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse.Analyser af frafald og karakterniveau på gymnasialeog erhvervsfaglige ungdomsuddannelser viser, at johøjere karakterer eleverne har i grundskolen, jo lavereer frafaldet på ungdomsuddannelsen.Regeringen foreslår derfor, at unge som udgangspunktkun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis de ervurderet uddannelsesparate til en erhvervsuddannelseog har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02i henholdsvis dansk og matematik i de afsluttendeprøver i 9. eller 10. klasse. Ordenskarakter indgår ikke.Det vil betyde, at de unge, der optages, har bedreforudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervs-uddannelse. Og det vil samtidigt indebære, at de ungeog deres lærere allerede i grundskolen får skærpetderes opmærksomhed på, at eleverne tilegnersig de grundlæggende faglige færdigheder i danskog matematik.Samme krav indføres for at blive optaget på engymnasial uddannelse.To grupper af elever foreslås undtaget fra det nyeadgangskrav til erhvervsuddannelserne:– Unge, der har indgået en uddannelsesaftale meden virksomhed, og dermed af virksomhedenvurderes som parat, har direkte adgang.
36
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
– Unge, der i forvejen har gennemført en ungdoms-uddannelse – og som har opnået det fornødne fagligeniveau i dansk og matematik – har også direkteadgang.De samme adgangsforudsætninger vil gælde for voksne,der søger ind på den nye erhvervsuddannelse forvoksne, jf. afsnit 7.
Regeringen foreslår derfor, at de unge skal have mulig-hed for at gå til en optagelsesprøve på erhvervsskolerne.Denne mulighed skal fx kunne benyttes af elever,som ikke har opnået de krævede resultater i folke-skolens afgangsprøver.Optagelsesprøven skal bestå af en faglig test i dansk ogmatematik samt af en personlig samtale om den ungesfaglige potentialer. Den enkelte uddannelsesinstitutionkan i helt særlige tilfælde dispensere for en ikke-beståetfaglig test. De konkrete retningslinjer for dispensationfastlægges ved inddragelse af arbejdsmarkedets parter.Fuldførelsen for elever, som optages via optagelsesprøve,må ikke afvige væsentligt fra fuldførelsen for de elever,som opfylder adgangskravene. Det vil der blive fulgt tætop på.
Mulighed for optagelsesprøvetil erhvervsuddannelserneDe nye adgangskrav skal ikke hindre unge, dervurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse,i at starte på en erhvervsuddannelse.
Sammenhæng mellem frafald og karakterer i dansk og matematik for elever op til 18 år, 201160ProcentProcent60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0Uoplyst/ukendtOpfylderikke krav2,00-2,993,00-3,994,00-4,995,00-5,996,00-6,997,00-7,998,00-8,999,00 og over
0
Erhvervsuddannelsernes grundforløbKilde: Undervisningsministeriet
Gymnasiale uddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
37
Tilbud om særlig 10. klasse (EUD10),der forbereder de unge til enerhvervsuddannelseTil de unge, der efter 9. klasse ikke lever op til de nyeadgangsforudsætninger, foreslår regeringen, at derindføres et særligt 10. klasseforløb – EUD10 – der mål-rettet forbereder eleverne til en erhvervsuddannelse.Forløbet skal rette op på elevernes manglendeuddannelsesparathed, herunder svage færdighederi dansk og matematik, og skal introducere de unge tilde fire nye hovedområder til erhvervsuddannelserne.For unge, der ikke mindst havde karakteren 02 i danskog matematik ved start på EUD10, bliver det obligatoriskat aflægge prøve i dansk og matematik ved afslutningenaf 10. klasse.Alle kommuner forpligtes til at udbyde EUD10.
Forsøg med betinget optagNogle af de elever, der ikke kommer igennemoptagelsesprøven i dansk og matematik, kan værerelativt tæt på at have forudsætningerne for at kunnegennemføre en erhvervsuddannelse og kan samtidigvære motiverede for at tilegne sig de nødvendigekvalifikationer.For elever, som af erhvervsskolerne ved optagelses-prøven vurderes at være i denne gruppe, skal dergennemføres et forsøg i nogle udvalgte kommunermed såkaldte optagelseskontrakter. Her gøres elevensoptagelse på erhvervsuddannelserne betinget af,at eleven gennem et fagligt kursusforløb tilegner sigforudsætningerne og umiddelbart inden uddannelses-start består en faglig optagelsesprøve i dansk ogmatematik.
Indholdet i den målrettede 10. klasse – EUD10Almen 10. klasse (folkeskolen)MålgruppeUnge som efter grundskolen har behov foryderligere faglig kvalificering og afklaringaf uddannelsesvalg for at kunne gennem føreen ungdoms uddannelse.Obligatorisk del:Dansk, matematik, engelsk,selvvalgt opgave, brobygning (1 uge),vejledning mv.Valgfri del:Frivillig brobygning (op til 5 uger)Tilbud om ekstra dansk, ekstra matematik, ekstraengelsk, tysk, fransk, fysik/kemi mv. Endvideretilbud om mindst tre af en række fag, herunder,værkstedsfag. Andre undervisningsaktiviteter.Obligatoriskprøveudbud(skolerne)Prøvekrav(eleverne)9. og 10. klasseprøver:Dansk, matematik,engelsk og fysik/kemi.Alene 10. klasseprøver:tysk og fransk.Ingen.Elever der ikke har mindst 02 i dansk og matematiki 9. kl.:Dansk og matematik (enten 9. eller 10.klasseniveau).Øvrige elever:Ingen.SamarbejdskravObligatorisk brobygning og tilbud om frivilligbrobygning.Obligatorisk brobygning i 6 uger for alle. Der fast·sættes en samlet krav om samarbejde med enerhvervsskole på ca. 30 pct. af tiden inkl. brobygning.EUD 10Som for almen 10. klasse dog primært elever,der ønsker optagelse på en erhvervs uddannelseefter 9. klasse, men ikke opfylder kravet om mindst02 i dansk og matematik.Obligatorisk del:Samme som almen 10. klasse,visse elementer målrettes EUD (fx i forhold tilselvvalgt opgave).Valgfri del:Introducerende til EUD. Den frivilligebrobygning bliver obligatorisk i alle 5 uger.Derudover en række fag eller elementer,der introducerer til de 4 nye hovedområder.
Indhold
Dansk, matematik og engelsk (både 9. og 10.klasseprøver).
38
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Undtagelser for bestemteerhvervsuddannelserFor at sikre den fornødne fleksibilitet, der tager hensyntil de forskellige krav, som de enkelte erhvervsuddan-nelser stiller, skal det være muligt – hvis særlige hensyntaler for det – at undtage enkelte erhvervsuddannelserfra kravene til resultater i dansk og matematik. Dettevil i givet fald ske efter indstilling fra de faglige udvalgtil undervisningsministeren og vil omfatte den konkreteuddannelse og dermed elever, der starter direkte pågrundforløbets 2. del.
Regeringen foreslår samtidig, at uddannelsesparatheds-vurderingen af de enkelte elever bliver rykket fremfra 9. til 8. klasse. Samtidig skal vurderingen forbedres,så den hviler på klare, objektive kriterier.Regeringen foreslår endvidere en særlig forbedringaf indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikkeumiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparatei 8. klasse. Der skal allerede fra 8. klasse iværksættessærlige faglige og vejledningsmæssige indsatser frabåde skole og vejleder med henblik på bl.a. obligatoriskbrobygning i 9. klasse for at sikre, at eleven er uddan-nelsesparat ved folkeskolens afslutning.Regeringen foreslår, at den individuelle vejledningbliver fokuseret, så den bliver forbeholdt de elever,der i 8. eller 9. klasse ikke vurderes uddannelsesparate,og som dermed har et særligt vejledningsbehov.Alle skal have vejledning, men ikke alle har brug forindividuel vejledning. Fokuseringen indebærer, atvejledningsindsatsen for elever uden særlige vejled-ningsbehov – ud over de obligatoriske introduktions-kurser og den kollektive vejledning – i højere gradvil blive baseret på bedre brug af digitale midlersom Uddannelsesguiden (ug.dk) og eVejledning.Ungdommens Uddannelsesvejledning vil som hidtilhave pligt til at kontakte en frafalden elev senestfem dage efter, de får besked om frafaldet, og senest30 dage efter skal der foreligge en ny uddannelsesplanfor eleven.De unge, som ikke kan gennemføre en almindeligungdomsuddannelse, skal have vejledning om andremuligheder for at uddanne sig.
Andre muligheder for eleverneFor de unge, som ikke nu eller senere har forudsæt-ninger for at gennemføre en erhvervsuddannelseeller andre ungdomsuddannelser, foreslår regeringen,at der oprettes en fleksuddannelse, som skal gøre demi stand til at varetage et ufaglært job på et velkvalificeretgrundlag og dermed øge deres beskæftigelsesmulig-heder, jf. afsnit 6.Der vil også fortsat være mulighed for at benytteeksisterende uddannelsestilbud (produktionsskoler mv.).Unge over 18 år, der ikke lever op til adgangsfor-udsætningerne, kan gøre brug af tilbuddene i detalmene voksen- og efteruddannelsessystem.
Fokusering af vejledningsindsatsenVejledning er et væsentligt element i den unges procesfrem mod valg af uddannelse. Det er vigtigt, at den ungehar et godt kendskab til hele spektret af uddannelser,og hvad de kan føre til – både i form af job og videreuddannelse. Og at den unge bliver udfordret på situddannelsesvalg gennem både uddannelses-, erhvervs-og arbejdsmarkedsorientering samt kollektiv, individueleller digital vejledning.For tidligt at give eleverne et førstehåndsindtryk afde erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-uddannelser, eux, hhx og htx) foreslår regeringen, at alleelever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser tilde erhvervsrettede uddannelser.
OplysningskampagneDer vil – når reformen er fastlagt – blive gennemført enoplysningskampagne om det nye erhvervsuddannelses-system og dets muligheder for de unge og voksne.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
39
40
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
41
4. Mere og bedreundervisning skal givedygtigere faglærteErhvervsuddannelserne virker ikke som tilstrækkeligtattraktive uddannelser for de unge, og frafaldet er megetstort. Der er derfor behov for en markant forbedring afkvaliteten på erhvervsuddannelserne.Alle elever skal i dag have undervisning og hjemme-arbejde i samlet set 37 klokketimer om ugen. Herudoverer der ikke i lovgivningen fastsat regler for antallet aflærerstyrede timer, sådan som der er for grundskolenog for de gymnasiale uddannelser. Der er i dag storforskel på antallet af egentlige undervisningstimer medlærertilstedeværelse på tværs af skoler og grundforløb.Det er især problematisk for elever på skoler, som liggermeget lavt med kun 5 lektioner dagligt.Lærerne har derudover i dag ikke altid de fornødnepædagogiske kompetencer til at undervise de unge.Dette gælder især, når undervisningen skal tilpasseselevernes forskellige forudsætninger. Bedre under-visning fordrer, at alle lærere på erhvervsskolerne harpædagogiske og faglige kompetencer til at tilrettelæggeen undervisning, der udfordrer og motiverer hver enkeltelev.Det arbejdsmarked, som de unge skal ud på, er i kon-stant udvikling. Eksisterende arbejdsfunktioner foran-dres eller gøres overflødige, samtidig med at nye kom-mer til. Det skal erhvervsuddannelserne hele tidenkunne matche. Det stiller store krav til uddannelserneskvalitet og dynamik.En styrket kvalitet forudsætter en indsats på flerefronter. Blandt andet:– Lærerne skal tilbringe mere tid sammen medeleverne.– Lærernes pædagogiske og faglige kompetencerskal styrkes.– Krav om styrkelse af differentieringen af under-visningen og af sammenhængen mellem skole-undervisning og praktikuddannelse.– Lederne på erhvervsskolerne skal blive dygtigeretil at fremme kvaliteten, og institutionerne skaludvikles.– Den centrale resultatstyring af erhvervsuddan-nelserne skal styrkes.
Minimumstimetalfor lærerstyrede timerEleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløbhar brug for mere lærerstyret undervisning. Det ernødvendigt for at skabe et udfordrende og udviklendelæringsmiljø, hvor læreren i videre omfang end i dager i løbende dialog med den enkelte elev. Lærerenskal tilpasse instruktion, forklaringer og feedback tilelevernes forskellige faglige, sociale og personligeforudsætninger.En undersøgelse viser, at det varierer en del mellemgrundforløb og erhvervsskoler, hvor meget undervis-ning, eleverne får.
42
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Regeringen foreslår derfor, at der fastsættes et samletminimumstimetal på 25 klokketimer om ugen fra 2015og 26 klokketimer om ugen fra 2016. Dette betyder, ateleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb fra2016 vil få, hvad der svarer til knap 35 lektioners plan-lagt undervisning á 45 minutter om ugen. Skolerne skalkunne dokumentere, at omfanget af lærerstyret under-visning opfylder minimumskravet.Minimumstimetallet betyder, at mange erhvervsskolerskal hæve timetallet i en række af deres grundforløb.Et sådant løft bliver muligt med de nye arbejdstidsregler,der træder i kraft i 2014.
så de kan blive endnu bedre til at gennemføre differen-tieret og praksisorienteret undervisning.Lærerne skal også blive bedre til at understøtte elevernei at omsætte teoretisk viden og færdigheder i udførelsenaf praktiske opgaver.Regeringen foreslår derfor, at det skal være et krav tilskolerne, at alle lærere på erhvervsuddannelserne skalhave erhvervspædagogiske kompetencer svarende til10 ECTS-point inden år 2020. Dette kan fx være et modulfra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.Herudover permanentgøres kravet om, at lærere fastansat i 2010 eller senere skal erhverve sig kompetencersvarende til en hel diplomuddannelse i erhvervs-pædagogik inden for 4 år. Med finanslovsaftalen for2013 blev det aftalt, at dette kompetenceløft skulleske inden for de første fire års ansættelse.
Markant kompetenceløft til lærereLærere skal både være dygtige til deres fag mederfaring fra erhvervslivet og dygtige undervisere medpædagogiske kompetencer, der matcher elevernesforudsætninger.Mange lærere på erhvervsuddannelserne har ikkeformelle pædagogiske kompetencer, men underviseralene på deres faglige baggrund. Der er derfor behovfor et markant løft i lærernes pædagogiske kompetencer,
Faglig opkvalificering af lærereved virksomhedsforløbLærernes faglige kompetencer skal styrkes ved blandtandet kortere forløb på virksomheder. Det vil øgekvaliteten i undervisningen.Virksomhedsforløbene vil samtidigt styrke koordina-tionen mellem elevernes virksomhedspraktik ogundervisningen og vejledningen på erhvervsskolerne.
Lærerstyrede timer før og fremoverEn undersøgelse, som Undervisningsministeriet harforetaget, viser, at der er forholdsvis stor forskel på,hvor meget der undervises på de forskellige grundforløbog på de forskellige erhvervsskoler. Undervisningstidensvinger mellem 19,5 og 28 klokketimer ekskl. pauserom ugen. Gennemsnitligt undervises der 22,8 klokketimerom ugen. Det svarer til, at eleverne undervises mellem5 og 7,5 lektioner á 45 minutter og i gennemsnit 6 lektionerom dagen.Regeringens forslag om et samlet minimumstimetal på26 klokketimer om ugen vil betyde, at eleverne er sikretknap 35 lektioners undervisning á 45 minutter om ugeneller gennemsnitligt 6,9 lektioner om dagen.En fast ramme om timetallet vil give eleverne en sikkerhedfor at få den forudsatte undervisning lige som i gymnasietog i folkeskolen og understøtter således regeringens målom mere og bedre undervisning.
Øget brug af differentieretundervisningIndførelse af de nye adgangskrav og adskillelsenaf unge og voksne elever vil give erhvervsskolernebedre muligheder for at yde en undervisning,der tager hensyn til den enkelte elevs forudsætninger.Regeringen foreslår endvidere, at det i lovgivningenog i kvalitetstilsynet bliver præciseret, at alle skolerer forpligtet til at yde differentieret undervisning,der er tilpasset elevernes behov. Derudover skalskolerne i deres årlige handlingsplaner redegøre for,hvordan de vil udvikle og gennemføre differentieretundervisning.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
43
Øget brug af talentsporog andre former for niveaudelingAlle elever skal blive så dygtige, som de kan. De ungeskal udfordres, så de får udviklet deres potentialer fuldtud.Regeringen foreslår derfor, at der på alle relevanteerhvervsuddannelser skal være tilbud om undervisningpå flere faglige niveauer. Dette krav skal fremoverpræciseres i lovgivningen. Som led heri skal skolerne:– Udvikle talentspor, så de dygtigste unge får mulighedfor at tage fag på et højere niveau.– Udvikle undervisningsformer, som matcher ungemed relativt svage forudsætninger – fx ved en særligkombination af praktiske opgaver og indlæringaf teoretisk viden.– Udvikle mesterskaber inden for flere erhvervs-uddannelser i fortsættelse af det nuværende koncept,DM i Skills og fortsat sende elever til verdens-mesterskaber i erhvervsuddannelser – WorldSkills.
Gode erfaringer med udviklingaf bedre kvalitet i undervisningenPåSocial- og sundhedsskole Sydhar man gode erfa ringermed at differentiere undervisningen ved, at elevernearbejder med samme opgave, men at lærerne inddelerdem i mindre grupper afhængig af, hvor meget støttede har brug for til at løse opgaven.PåCampus Bornholmhar man gode erfaringer medkompetenceudvikling af lærerne i tilknytning til deresarbejde på skolen. Man har indført en systematiskkollegial supervision, hvor kollegaer fra to forskelligeindgange gensidigt overværer hinandens undervisningog giver hinanden kommentarer på undervisningen.Supervisionen gennemføres efter en fast procedure,der er udviklet i samarbejde med lærerne.
Flere erhvervsuddannelser skal samtidigt udbydessom særlige eux-forløb, som giver de unge kompetencetil at læse videre, hvis de ønsker det, jf. afsnit 2.
44
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bedre kobling af skole og praktikI erhvervsuddannelserne gennemføres hovedforløbettypisk som en vekslen mellem skoleundervisning påen erhvervsskole og praktikuddannelse i en virksomhedeller som skolepraktik i et praktikcenter.Selve koblingen mellem praktikuddannelse og skole-undervisning er imidlertid i praksis op til den enkelteelev, som ofte vil have vanskeligt ved at opfatte ogkunne bruge sammenhængen mellem uddannelsernesteori og praksis og mellem skole- og praktikuddan-nelsesdelene.Derfor skal eleverne have bedre støtte til at koble ind-læringen i skole- og praktikperioderne. Der skal i hoved-forløbet afsættes tid i skemaet til, at eleverne forberedespå praktikperioderne, og at eleverne kan give feedbackom, hvad de har arbejdet med i praktikken.
Blandt andet til at virkeliggøre den nødvendige forbed-ring af kvaliteten.Regeringen vil derfor – i samarbejde med de relevanteorganisationer – udvikle og sikre gennemførelse afkurser i ledelse og udvikling i praksis – de såkaldteLUP-kurser. Kurserne skal give et samlet løft af sek-torens ledelsesniveau på blandt andet områder sompædagogisk ledelse, personaleledelse i forandrings-proces, strategi for anvendelse af it i undervisningenog systematisk anvendelse af supervision/sparringmed og mellem lærere.Samtidigt foreslår regeringen et landsdækkendeinitiativ for lærere og ledere om skoleudvikling i praksis.Initiativet skal – via blandt andet pædagogiske dage,temamøder og kollegasupervision – inspirere til at sættemere fokus på kvaliteten og give lærere konkrete red-skaber i undervisningen.
Ledelses· og institutionsudviklingDet er centralt for reformens gennemførelse, at lederneaf erhvervsuddannelserne er i stand til at udnytte detstørre ledelsesrum, som de nye arbejdstidsregler giver.
Styrket anvendelse af itog andre undervisningsværktøjerRegeringen vil udarbejde en samlet strategi for”Dendigitale erhvervsuddannelse”,der skal styrke kvaliteten
Eksempelpå talentsporTalentsporet,udviklet i samarbejde med MetalindustriensUddannelsesudvalg, med udgangspunkt i industriensbehov, er et fuldt hovedforløb på højt niveau for industri·teknikere. Talentsporet tager udgangspunkt i de Centres ofExcellence·forløb, der er udviklet. Centres of Excellence erto stærke fagligt funderede centre i Danmark. Centrene ererhvervsskoler, hvor dygtige elever fra hele landet påudvalgte erhvervsuddannelser kan modtage undervisningpå højeste niveau og med industrirelevant udstyr. I øst erCentre of Excellence et samarbejde mellem TEC ogKøbenhavns Tekniske Skole, i vest et samarbejde mellemMercantec og Herningsholm Erhvervsskole. Centres ofExcellence tilbyder undervisningsforløb inden for en rækkekernefaglige områder. Der bliver inddraget lærerkræfter ogfaglige kapaciteter fra virksomheder og andre skoleformer,fx erhvervsakademier, gymnasier, ingeniørhøjskoler ogforskningsmiljøer. Der har været meget stor interesse frabranchens virksomheder for Talentsporet, hvilket afspejlerdels et behov i branchen for uddannelse på højere niveau,dels at der er et uudnyttet elevpotentiale.
Unge danske håndværkerevinder medaljer ved verdensmesterskaberDanske unge med en erhvervsuddannelse klarer sig godtved de konkurrencer, der hvert andet år afholdes for ungehåndværkere på verdensplan – ”WorldSkills”.Danske unge har både i 2011 og 2013 vundet flere medaljer:–Guld: Murer Nicolai Munksgaard Asmussen(Herningsholm Erhvervsskole), 2011.–Guld: Bygningsmaler Jesper Guld Nielsen(Uddannelsescenter Holstebro), 2011.–Sølv: Karrosseritekniker Nikolaj VintherBuur·Mouridsen (Silkeborg Tekniske Skole), 2011.–Sølv: Murer Mathias Nielsen fra Mejrup(Herningsholm Erhvervsskole), 2013.–Bronze: Vognmaler Mathias Bliksted Vigsøe Frimor(Silkeborg Tekniske Skole), 2013.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
45
og sikre en bedre ressourceudnyttelse gennem ensamlet indsats for anvendelse af digitaliseringensmuligheder i erhvervsuddannelserne.Anvendelse af e-læring samt kombinationen aftilstedeværelsesundervisning og fjernundervisningkan ligeledes være med til at skabe øget fleksibilitetomkring undervisningen for voksne, jf. afsnit 7.For at sikre undervisningens kvalitet skal skolernedesuden løbende sikre sig, at undervisningsmaterialer,værktøjer og redskaber er opdaterede og relevantei forhold til undervisningen i faget.
Styrket tilsyn med skolerne– med fokus på kvalitetog elevernes trivselRegeringen foreslår, at det nuværende statsligekvalitetstilsyn med erhvervsskolerne ændres, så deti højere grad giver grundlag for en differentieret støttetil skolernes arbejde med kvalitetsudvikling.Tilsynet skal være baseret på data for skolernes fagligeniveau og udvikling, så blandt andet skoler med ved-varende dårlig kvalitet kan identificeres. Dataene vilomfatte indikatorer, som viser opfyldelse af regeringensopstillede mål for erhvervsuddannelserne.Der skal følges op på trivslen på erhvervsskolerneved at indføre et fælles resultatmål for trivslen.Der skal udvikles en fælles metode for trivselsmålinger,som skal anvendes af alle skolerne. Heri skal indgåelevernes indtryk af lærernes faglige og pædagogiskekvalifikationer. Udviklingen skal ske i samarbejdemed skolerne.I reformens indfasningsperiode ansættes der lærings-konsulenter i Undervisningsministeriet, som skalrådgive erhvervsskolerne om kvalitets- og kompetence-udvikling og sprede viden og metoder på tværs afinstitutionerne.Tilsynet skal især understøtte en positiv udvikling påde erhvervsskoler, der præsterer dårligt i forhold til decentralt opstillede mål. De skoler skal have obligatorisk,individuel rådgivning fra læringskonsulenterne og omnødvendigt indgå aftale med Undervisningsministerietom iværksættelse af tiltag, der kan højne kvaliteten.Det kan fx være påbud om flere timer til eleverne,supervision, ændringer i undervisningsplaner elleropgradering af lærerkvalifikationer.
Årlig statusredegørelsepå fremskridtet påerhvervsuddannelserneFor at understøtte reformens implementering vilUndervisningsministeriet udarbejde en årlig status-redegørelse. Statusredegørelsen vil tage udgangspunkti målene for reformen og indikatorerne herfor, jf. ind-ledningen. Redegørelsen skal danne baggrund foren løbende vurdering af målopfyldelsen og behovfor justeringer.
Uddannelser i udbudsrundeDer skal gennemføres en udbudsrunde af erhvervs-uddannelserne i forbindelse med indførelsen af enenklere struktur og nye grundforløb, jf. afsnit 2.Ansøgningerne vil blive vurderet på baggrund af denye kriterier og mål i reformen, så uddannelserne vilblive udbudt på uddannelsesinstitutioner, der leverergode resultater i forhold til de nye mål for erhvervs-uddannelserne.
46
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
47
5. Fortsat indsatsfor praktikpladserMangel på praktikpladser er en medvirkende årsag til,at unge falder fra erhvervsuddannelserne. Der ergennem årene gjort meget for at øge antallet afpraktikpladser.Senest har regeringen i november 2012 indgået en bredpolitisk aftale med 12 konkrete initiativer, der styrkeruddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser.Initiativerne svarer til de anbefalinger, som kom fraErhvervsuddannelsesudvalget, der havde deltagelseaf LO, DA, KL og Danske Regioner.Den politiske aftale var en optakt til det udspil, somregeringen nu fremlægger til en reform af erhvervs-uddannelserne. Aftalens 12 initiativer er under udrul-ning og forventes at få fuld effekt over de kommendeår samtidig med initiativerne i reformen.I forlængelse heraf foreslår regeringen en række yder-ligere tiltag i forbindelse med udspillet til en reformaf erhvervsuddannelserne.Flere af initiativerne i reformen af erhvervsuddan-nelserne – fx den nye struktur og den nye erhvervs-uddannelse for voksne – vil endvidere forbedre de ungesmuligheder for at få en praktikplads.vil ikke nødvendigvis være den uddannelse, somelever prioriterer højest. Heller ikke andre steder iuddannelsessystemet kan de unge være sikre på atkunne få netop den uddannelse, de allerhelst vil have.Garantien fungerer på følgende måde:– Eleverne skal som udgangspunkt selv finde derespraktikplads – evt. med skolens hjælp.– Hvis de ikke kan få en praktikplads i den uddannelse,som de mest ønsker, udbredes søgningen til praktik-pladser inden for andre uddannelser inden for densamme fællesindgang.– Hvis eleverne fortsat ikke kan finde en praktikplads,skal de umiddelbart efter afsluttet grundforløbtilbydes praktikuddannelse i form af skolepraktik,som efter 1. september 2013 finder sted på 50praktikcentre.Uddannelsesgarantien vil blive tilpasset forslaget omafskaffelse af de nuværende 12 fællesindgange til fordelfor fire hovedområder, jf. afsnit 2.Uddannelsesgarantien vil gælde fra den dag, en elever optaget i grundforløbet – uanset hvilket af defire hovedområder eleven starter på. Hvordan denudmøntes, afhænger af elevens valg og af, om elevenbestår grundforløbsprøven og opfylder de specifikkeadgangskrav til det ønskede hovedforløb.Samtidig vil regeringen styrke uddannelsesgarantienved, at der skabes flere skolepraktikpladser på elek-trikeruddannelsen og anlægsstrukturuddannelsen,hvor der er særligt gunstige beskæftigelsesmuligheder.I forlængelse heraf vil regeringen erstatte de nuværendekvoter til skolepraktik med adgangsbegrænsning vedgrundforløbets 2. del på baggrund af konstaterede og
De unge har en uddannelsesgarantiUddannelsesgarantien sikrer i dag, at elever, deropfylder de gældende krav om egnethed, mobilitetog aktiv praktikpladssøgning, er garanteret enuddannelse inden for den af de 12 fællesindgange,som de er startet på.Garantien sikrer, at elever, der starter på en erhvervs-uddannelse, også kan færdiggøre en erhvervs-uddannelse. Uddannelsen, som de unge er sikret,
48
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
forventede beskæftigelsesfrekvenser. Rådet for degrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)inddrages i den tekniske udformning.
Regeringens indsats for praktikpladserRegeringen har fra 2013 gennemført en række tiltag,som skal øge antallet af praktikpladser.I november 2012 indgik regeringen, Venstre, DanskFolkeparti, Enhedslisten og Konservative en aftale om”Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti”(november 2012). Aftalen omfatter blandt andet enstyrket uddannelsesgaranti, højere kvalitet på erhvervs·uddannelserne og en etårig forlængelse af Ungepakke II.En række af initiativerne i aftalen sigter målrettet påat håndtere udfordringerne i forhold til at tilvejebringepraktikpladser.Aftalen omfatter 12 initiativer, hvoraf kan nævnes:Etablering af praktikcentre i efteråret 2013Der er oprettet 50 praktikcentre, der skal tilrettelæggesamlede forløb for elever, der ikke opnår en uddannelses·aftale med en virksomhed umiddelbart efter afsluttetgrundforløb.Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejdeErhvervsskolerne forpligtes til at udarbejde lokalehandlingsplaner for tilvejebringelse af praktikpladsermed måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde medhenblik på mål· og resultatstyring samt opfølgning.Ændring af adgangsbegrænsningen til skolepraktikAdgangsbegrænsningen til skolepraktik omlægges,så den indtræder ved start på uddannelsen, dvs. grund·forløbet, i stedet for ved overgangen fra grund· tilhovedforløb. Det sikrer, at elever, der bliver optagetpå grundforløbet til en af disse uddannelser, også kanfortsætte i skolepraktik i uddannelsen, hvis det ikkelykkes at finde en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.Hurtigere adgang til skolepraktikElever med en skoleaftale påbegynder skoleundervisningeller praktikuddannelse i et praktikcenter en månedefter endt grundforløb, såfremt eleven ikke forindenhar indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed.Dermed bliver eleverne optaget til skolepraktik tomåneder hurtigere end tidligere.Ordninger for elever, der uforskyldt misteruddannelses aftalen gøres permanenteElever, som kommer i klemme som følge af konkurseller lignende, får bedre muligheder for at kunne afsluttederes uddannelse.Initiativerne er under udrulning og forventes at få fuldeffekt over de kommende år.Der er til indsatsen afsat ca. 130 mio. kr. i 2013 stigendetil ca. 200 mio. kr. årligt 2014, 2015 og 2016.
50 nye praktikcentreSom led i aftalen fra november 2012 om”Bedre erhvervs-uddannelser og styrket uddannelsesgaranti”er der pr.1. september 2013 oprettet 50 praktikcentre, der skaltilrettelægge samlede forløb for elever, der ikke opnåren uddannelsesaftale med en virksomhed umiddelbartefter afsluttet grundforløb.Praktikcentre skal øge kvaliteten af skolepraktikkenog medvirke til en bedre udnyttelse af praktikplads-kapaciteten, så eleverne i videst muligt omfang kommeri lønnet virksomhedspraktik. Eleven kan få praktik-uddannelse på skolen, indtil det er muligt at kommei praktik i en virksomhed. Praktikcentrene skal aktivtarbejde for dette – eventuelt via korterevarende aftalermed skiftende virksomheder.Praktikcentrene forventes således at bidrage til enstigning i den samlede volumen af uddannelsesaftalerog skal sikre en bedre udnyttelse af den samledepraktikpladskapacitet i virksomhederne.
Styrkelse af detpraktikpladsopsøgende arbejdeEn styrkelse af erhvervsskolernes praktikplads-opsøgende arbejde skal bidrage til at øge antalletaf praktikpladser. Der er derfor i aftalen om”Bedreerhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti”(november 2012) aftalt, at det praktikpladsopsøgendearbejde prioriteres, koordineres og tilrettelægges meresystematisk.Det sker blandt andet ved, at erhvervsskolerne for-pligtes til at udarbejde lokale handlingsplaner fortilvejebringelse af praktikpladser med måltal for detpraktikpladsopsøgende arbejde med henblik på mål-og resultatstyring samt opfølgning.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
49
Det er vigtigt, at skoler og elever er opmærksommepå alle muligheder – også eksisterende ordninger,der giver mulighed for at gennemføre skoleophold ogpraktikuddannelse i udlandet, enten som udstationeretfra Danmark af deres praktikvirksomhed eller somansat af en virksomhed i udlandet. Endelig gennemføresudvekslingsprogrammer både inden for EU og med USA.
Desuden omlægges skolepraktiktaxametret, så en størredel udmøntes som grundtilskud og en mindre del somaktivitetsafhængigt. Det skal fremme, at eleverne ikkeer længere tid i skolepraktik end nødvendigt.
Positive effekteraf de nye reforminitiativerEn række af reformudspillets initiativer vil desudenunderstøtte elevernes mulighed for at få en uddan-nelsesaftale med en virksomhed og understøtte tilveje-bringelsen af praktikpladser og vil således spille positivtsammen med den allerede igangsatte indsats.Unges mulighed for at få en praktikplads styrkesumiddelbart ved indførelse af en enklere struktur pågrundforløbet (jf. afsnit 2). Den nye struktur vil bidragetil et mere afklarende grundforløb for elever, somkommer direkte fra 9. eller 10. klasse, hvilket vil bidragetil, at flere elever fremstår som mere modne og for-beredte i mødet med en arbejdsgiver, som ønskerat ansætte en elev.Samtidig vil arbejdsgivernes villighed til at oprettepraktikpladser blive større, i takt med at kvalitetenaf erhvervsuddannelserne styrkes, herunder som følgeaf indførelse af adgangsforudsætninger (jf. afsnit 3).Det vil bidrage til, at der kommer flere motiverede ogmere kvalificerede unge ind på erhvervsuddannelserne.Erhvervsskolerne skal endvidere fremover have øgetfokus på praksisrelateret undervisning og en stærkkobling mellem skole- og praktikforløb samt trivsel(jf. afsnit 4), hvilket ligeledes vil bidrage til at løfteelevernes faglige, sociale og personlige kompetencer.Etablering af den nye erhvervsuddannelse for voksne(jf. afsnit 7) vil reducere antallet af elever, som er over25 år, der skal have en praktikplads. Det skyldes, at nogleaf eleverne på baggrund af en realkompetencevurderingikke vil have behov for et praktikforløb, fordi de alleredehar erhvervserfaring. Og andre vil kun have behov foret relativt kort praktikforløb. Det kan give flere pladsertil de yngre elever.
Drøftelse af praktikpladssituationenmed arbejdsmarkedets parterRegeringen vil endvidere i forbindelse med reformenaf erhvervsuddannelserne indbyde arbejdsmarkedetsparter til en drøftelse af praktikpladssituationen.
Koordineret indsatsmed kommuner og regionerRegeringen vil invitere kommuner og regioner tilat drøfte en mere koordineret praktikpladsopsøgendeindsats.
Justeringer på sosu·områdetFrem mod udløbet af trepartsaftalen i 2015 vilregeringen i dialog med parterne undersøge, hvordanden nuværende dimensionering af sosuområdet kanerstattes af en alternativ styring. Herudover foreslårregeringen at ophæve to specifikke regler, som vurderesuhensigtsmæssige: 50/50-reglen og den institutions-fordelte dimensionering.
Øget tilskyndelse til erhvervsskolerneRegeringen har afsat ekstra midler til det tilskud, somerhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelses-aftale med en virksomhed. Det højere tilskud skalfremme en styrket indsats for, at eleverne kommeri virksomhedspraktik.
50
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
51
6. Ny fleksuddannelse til unge,der ikke har forudsætningerfor at gennemføre en almindeligungdomsuddannelseDer skal være et uddannelsestilbud til alle unge,så ingen efterlades uden uddannelse. Alle unge skalblive så dygtige, som de kan.Nogle unge har så svage faglige forudsætninger,at de ikke kan gennemføre en almindelig ungdoms-uddannelse. Det er unge, som ofte også har svagepersonlige eller sociale forudsætninger, og hvisudfordringer ikke er af midlertidig eller forbigåendekarakter. De risikerer derfor længere perioder påkontanthjælp og et liv på kanten af arbejdsmarkedet.Disse unge skal også have et uddannelsestilbud,som passer til deres behov, og som kan kvalificeredem til at varetage et arbejde.Unge med svage forudsætninger skal ikke stå udenen uddannelse – og således have stor risiko for langvarigledighed og kontanthjælp. De skal i stedet via en fleks-uddannelse udvikle deres grundlæggende faglige,sociale og personlige kompetencer, så de kan varetageet ufaglært job på et mere kvalificeret grundlag ogdermed opnå bedre beskæftigelsesmuligheder.Undervisningen på fleksuddannelsen skal være tilrette-lagt, så den er målrettet elevernes særlige behov:– Der skal lægges vægt på holdfællesskab. Og under-visningen skal være bygget op omkring en værk-steds- og projektkultur, som koordineres i et sam-arbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner, hvorder fx kombineres elementer inden for almindeligeungdomsuddannelser, produktionsskoler og højskoler.– Undervisningen skal ske i tæt samspil med – og tiltider også foregå på – lokale virksomheder medhenblik på, at uddannelsen leder frem til konkretejob, som der er brug for i lokalsamfundet.– Uddannelsen udbydes af institutionssamarbejdermellem forskellige lokale uddannelsesinstitutioner,således at hver uddannelsesinstitutions pædagogiskeog faglige kompetencer kan komme i spil i undervis-ningen. Samarbejdet kan fx omfatte erhvervsskoler,produktionsskoler, højskoler, husholdnings- oghåndarbejdsskoler og AMU-centre.Den nye ungdomsuddannelse skal være etableret medio2015. Den nye uddannelse skal evalueres efter fire år.
Ny fleksuddannelseRegeringen foreslår, at der oprettes en ny 2-årig fleks-uddannelse, som skal være et målrettet beskæftigelses-rettet tilbud til de unge under 25 år, der har så svageforudsætninger, at de ikke nu – eller i den nærmestefremtid – vurderes at være i stand til at gennemføreen almindelig ungdomsuddannelse – fx en erhvervs-uddannelse. Fleksuddannelsen udgør en fuld ungdoms-uddannelse.Fleksuddannelsen vil være et nyt tilbud, som erskræddersyet til målgruppen, og som vejlederne vedUngdommens Uddannelsesvejledning kan visiteretil på linje med produktionsskole, erhvervsgrund-uddannelsen (egu) mv.
52
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Fleksuddannelsens indholdFleksuddannelsen skal udvikle:– De unges forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet,fx mødetid og omgangstone.– De unges personlige kompetencer. Fx styrke selvtillidog evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber.De unges kompetencer til at varetage et ufaglært jobpå et kvalificeret grundlag. Fx inden for jobområdersom medhjælper i industriel fødevareproduktion,på genbrugsstationer eller bududbringning.Uddannelsen varer 2 år og er opdelt i fire dele af ethalvt års varighed, jf. boks. Den giver titlen ”erhvervs-assistent” inden for et bestemt jobområde.Uddannelsen skal især hvile på følgende principper:– Klasse- og holdfællesskabet skal være det bærendeelement.– Teori og praksis skal kombineres i anvendelses-orienteret, værkstedbaseret undervisning ogprojekter.– En del af undervisningen skal foregå på envirksomhed.– Kontinuitet i voksenrelationen, så én eller få voksnefølger eleverne hele vejen igennem uddannelsenog understøtter den enkelte elevs udviklingog gennemførelse.– Uddannelsen afsluttes med et individuelt tilrettelagtforløb, som er knyttet til elevens foretruknebeskæftigelsesudsigter.– Den unge får et uddannelsesbevis, der viser,hvilke kompetencer, den unge har opnåetgennem uddannelsen, herunder fag og niveau.
Fleksuddannelsens indhold1. del – Afklaringsforløb 20 uger–Vurdering af den unges realkompetencerog uddannelsesplaner.–Undervisningsforløb i arbejdsmarkedsparathed.–Begyndende dansk mod D·niveau.–Holdfællesskab og trygge rammer.2. del – 20 uger–Erhvervstræning.–Undervisningsforløb i arbejdsmarkedsparathed.–Kompetencegivende fag på D·niveau,herunder dansk.3. del – 20 uger–Projektforløb.–Erhvervstræning inden for elevensbeskæftigelsessigte.–Kompetencegivende fag på D·niveau,herunder dansk.4. del – Afslutning 20 uger–Mere individuel undervisning indenfor elevens beskæftigelsessigte.–Erhvervstræning inden for elevensbeskæftigelsessigte.–Afslutning af fag på D·niveau, herunder dansk.–Udslusning til arbejdsmarkedet.
Fleksuddannelsen skal være en ungdomsuddannelsemed sin egen profil. Den vil adskille sig fra de andreuddannelsestilbud – fx fra erhvervsgrunduddannelsen(egu) – ved at være et målrettet tilbud til de unge,der har brug for at udvikle sig i et stærkt klasse-og holdfællesskab og fx fra produktionsskolerne vedat være en beskæftigelsesrettet ungdomsuddannelse.
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
53
Uddannelse til konkretejobfunktionerUddannelsesforløbet skal være sammensat, så de ungefår udviklet de jobkompetencer, der efterspørges på detlokale arbejdsmarked, og de kompetencer, der passertil elevens særlige behov og forudsætninger.Uddannelserne skal bygges op omkring en rækkeerhvervstemaer, som kan appellere til de unge, og somuddannelsen skal udbydes inden for. Lokale virksom-heder, organisationer og foreninger kan deltage iudvælgelsen af temaer, så de passer til det lokale behov.Erhvervstemaerne kan fx være følgende:– Motor og mekanik– Turisme, kultur og fritid– Miljø og genbrug– Kommunikation og medier– Service og transport– Mad og sundhed– Innovation og produktudvikling– Byg og bolig.Samtidig får eleven styrket sine almene kompetencerog opnår D-niveau i mindst to fag, hvoraf det eneer dansk.Det forventes, at fleksuddannelsen vil være et tilbudca. 15-20 steder i landet. Det skønnes, at hvert stedi gennemsnit vil optage ca. 150 elever om året.
Muligheder for at uddannesig videre efter fleksuddannelsenHvis de unge har færdiggjort en fleksuddannelse,har de mulighed for at anvende uddannelsestilbuddenei det almene voksen- og efteruddannelsessystem,herunder muligheden for at tage uddannelse påstudieforberedende niveau (hf-enkeltfag).Hvis det på et senere tidspunkt efter færdiggørelsenaf eller undervejs i fleksuddannelsen viser sig, at denunge alligevel har evner og motivationen til at kommeind på en erhvervsuddannelse, er der naturligvismulighed herfor – på linje med andre unge.
Rasmus dygtiggør sigpå den nye fleksuddannelse
Et eksempel på den nye uddannelseRasmus har svært ved at lære nyt og svært ved at holdestyr på tal. Han ved, at han ikke vil kunne gennemføreen erhvervsuddannelse. Han blev da også vurderetikke-uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, da hanvar færdig med sin 10. klasse. Rasmus vil gerne have enuddannelse, så han får bedre chancer for at få et job,han kan lide. Men uddannelsen må ikke tage for lang tid.Og det skal helst være noget praktisk, så han hurtigt kankomme ud i virkeligheden og få et job.Rasmus har talt med sin vejleder og de har sammen valgten fleksuddannelse inden for et tema om ”Miljø og genbrug”.Det synes han lyder spændende.Rasmus er på et hold med 15 andre unge. De har et miljø-projekt, der handler om, hvordan forskellige erhverv påvirkermiljøet, og hvordan man kan forbedre vores miljø. De har lærtom kemiske stoffer i almindelige hverdagsprodukter, og de harbesøgt et forbrændingsanlæg. De taler også om, hvordan manbedst samarbejder. De har også haft værkstedsundervisningpå erhvervsskolen. Rasmus synes, at sortering af affald erinteressant.Rasmus’ vejleder har hjulpet med at få en aftale om, at hanpå 2. del kan hjælpe til på en genbrugsplads, og han begyndersamtidig at læse naturfag på VUC. Han er glad for dagene pågenbrugspladsen, for her kan han arbejde med affaldssorteringi praksis – og han møder mange mennesker, som har brug forhans hjælp til at sortere affaldet i de rette containere, så mestmuligt affald kan blive genbrugt. Folk er glade for hans hjælp.
56
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
57
7. Ny erhvervsuddannelsefor voksne på 25 år og deroverDet er regeringens mål, at flere ufaglærte skal havemulighed for at få en kompetencegivende uddannelse.Regeringen vil derfor gøre det mere attraktivt for voksneufaglærte at tage en erhvervsuddannelse. De voksneelever har brug for en erhvervsuddannelse, der er til-passet deres forudsætninger og behov. Voksne elevermed stærke kompetencer skal ikke have unødigt langeskole- og praktikforløb. Mange voksne elever harerhvervserfaring eller erfaring fra en anden uddannelseog behøver derfor ikke tage alle de elementer i erhvervs-uddannelsen, som de unge uden erfaring skal have.I dag har voksne mulighed for at tage en erhvervsfagliguddannelse på to måder: Enten som en almindeligerhvervsuddannelse med praktik eller som en grund-læggende voksenuddannelse (GVU) i voksen- og efter-uddannelsessystemet uden praktik, hvis den voksne hartilstrækkelig erhvervserfaring. Det kan være vanskeligtfor virksomhederne og den enkelte voksne at vurdere,hvad der er den mest hensigtsmæssige vej. Mangevoksne vælger således en erhvervsuddannelse medpraktik, da det er det mest kendte tilbud, og da til-skudsmulighederne er mere gunstige. Det kan medvirketil, at nogle voksne får et unødigt langt uddannelses-forløb, og at nogle måske slet ikke påbegynder enopkvalificering til faglært.Den nye erhvervsuddannelse for voksne skal byggevidere på de kompetencer, som den enkelte voksne haropnået gennem sit arbejdsliv og tidligere uddannelse.De voksne, der allerede har en uddannelse eller harrelevant arbejdserfaring, skal kunne tage en erhvervs-uddannelse på kortere tid end de unge. Samtidig skalerhvervsuddannelsen for voksne være en mulighed forvoksne uden uddannelse og erfaring, så de også kanblive faglærte.Regeringen vil drøfte med parterne i erhvervsuddan-nelsessystemet, hvorledes den nye voksenuddannelsekonkret skal indrettes.
Optagelse og realkompetencevurderingAdgangskravene for at blive optaget på erhvervs-uddannelsen for voksne vil være de samme somfor optagelse på en erhvervsuddannelse for unge,jf. afsnit 3.Erhvervsuddannelsen for voksne tilrettelægges, så dengiver mulighed for at opnå uddannelsens slutniveaumere målrettet og hurtigere end en tilsvarendeerhvervsuddannelse for de unge. Der etableres derforen række fastlagte uddannelsesforløb med elementer,der tager afsæt i de erfaringer, voksne kommer med.Den enkeltes helt konkrete uddannelsesforløb fast-lægges på baggrund af en grundig og systematiskrealkompetencevurdering som led i optagelsen.Det skal sikre, at den enkelte voksne får en uddannelse,der svarer til dennes forudsætninger og faktiskekompetencer.
Ny erhvervsuddannelse for voksneRegeringen foreslår, at der etableres et samlet erhvervs-uddannelsestilbud for voksne (EUV), som sikrer enmålrettet, attraktiv og overskuelig vej for de voksne,som ønsker at blive faglærte. Samtidig bliver erhvervs-uddannelserne for de unge under 25 år en separatungdomsuddannelse, jf. afsnit 1.
58
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Realkompetencevurderingen skal omfatte en objektivvurdering af blandt andet gennemførte kurser,uddannelser og relevant erhvervserfaring samt enindividuel vurdering af den enkeltes færdighederog erfaring.I den eksisterende grundlæggende voksenuddannelse(GVU) har skolerne det fulde ansvar for realkompetence-vurderingen. Fremadrettet vil realkompetence-vurderingen være et fælles ansvar for skolerne ogparterne. Det vil være erhvervsskolernes ansvar at sikre,at realkompetencevurderingen bliver retvisende.
Tre typiske forløb for de voksne vil være:– Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaringskal have et standardiseret uddannelsesforløbfor voksne uden grundforløb og uden praktik.Det standardiserede uddannelsesforløb skal somudgangspunkt være kortere end hovedforløbet påen tilsvarende erhvervsuddannelse. Forløbet kanafkortes yderligere på baggrund af en vurderingaf den enkelte voksnes kompetencer.– Voksne med erhvervserfaring eller med en tidligeregennemført uddannelse, som ikke eller kun delvistlever op til kravet om 2 års relevant erhvervserfaring,skal have et standardiseret uddannelsesforløb forvoksne og eventuelt et væsentligt kortere grundforløb(grundforløbets 2. del) og en kortere praktikperiode.Der vil være mulighed for op til 10 ugers individuelsupplering på grundforløbet.
Uddannelsesforløb målrettet voksneDen nye erhvervsuddannelse for voksne skal passe tilde kompetencer, som de voksne har.
Tre typiske veje til en erhvervsuddannelse for voksne
EUV-forløbuden praktikant glev rfarine ers r2 å vervserh
Realkompetence-vurdering (RKV)Alle på 25 år og deroverGodskrivningog a laringaf EUV-forløbErhvervserfaring, EUD,ungdomsuddannelse mv.
Evt. grundforløbs-elementer ogindividuel supplering
EUV-forløb medskole- og praktikdel
Meerf get lari illeng, ud ellerda ingnn enelsemv.
Evt. grundforløbs-elementer ogindividuel supplering
Udvidet EUV-forløbmed skole og praktiksvarende til varighedenaf et EUD-hovedforløb
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
59
– Voksne uden erhvervserfaringer eller forudgåendeuddannelse skal have et uddannelsesforløb, der iomfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelsefor unge, dog kun med grundforløbets 2. del (10 uger).Praktikuddannelsen vil være den samme praktik-periode som for de unge. Der vil være mulighedfor op til 10 ugers individuel supplering på grund-forløbet.Den konkrete udformning af den nye erhvervs-uddannelse for voksne skal drøftes med arbejds-markedets parter.
Uddannelse, der er indrettettil voksneOgså uddannelsens indhold skal målrettes voksne.Uddannelsen skal således tilrettelægges med enfagdidaktik og en pædagogik, der er tilpasset voksne,så der bliver tale om en rigtig voksenuddannelse.Det vil også gøre det mere attraktivitet for ufaglærtevoksne at give sig i kast med en erhvervsuddannelsefor derefter at kunne træde ud på det faglærte arbejds-marked.Øget anvendelse af e-læring kan understøtte et merefleksibelt uddannelsestilbud, som kan være relevant forvoksne, der fx skal balancere uddannelse og familieliv.Eux vil også være en mulighed for voksne, så de bådekan opnå faglært kompetence og studiekompetencepå samme tid.
Salma går hurtigtfra ufaglært til faglært
Et eksempel på erhvervsuddannelse for voksneSalma er på første del af social- og sundhedsuddannelsen.Dagens diskussion i klassen handler om, hvordan man skabergode og professionelle relationer til de ældre patienter.Hvordan man både leverer en personlig service, er professionel,og ikke kommer til at tage arbejdet med hjem. De andrevoksne, hun går sammen med, har erfaring både fra social-og sundhedsområdet, men også fra andre brancher. Salmaoplever, at lærerne er gode til at inddrage de forskellige eleverserfaringer. For eksempel bliver en tidligere butiksassistentserfaringer med kundehåndtering brugt i diskussioner ompsykologi og kommunikation, og hvordan man opbyggerrelationer. De har mange gode diskussioner.Salma er 36 år og fik aldrig gjort sin ungdomsuddannelsefærdig, fordi hun ikke kunne få en praktikplads, da hunafsluttede det merkantile grundforløb. De sidste fem århar hun arbejdet som pædagogmedhjælper i en børnehaveog i et bosted for handicappede, men nu vil hun have sigen uddannelse. På internettet fik hun et overblik over,hvordan hendes uddannelsesforløb nogenlunde ville se ud,og hvor lang tid det ville tage. Den endelige uddannelsesplanblev udarbejdet på baggrund af en grundig vurdering afhendes uddannelse og erfaring. Hun har fået godskreveten del af uddannelsen, fordi hun har arbejdet inden for områdetog gennemført nogle AMU-kurser. Det er dejligt, at hun ikkeskal starte helt forfra, men i stedet kan bygge oven på det,hun allerede har.
62
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Prioriteringaf ressourcerRegeringen lægger op til at prioritere i alt ca. 3 mia. kr.i perioden 2014-2020 til initiativerne i udspillet til enreform af erhvervsuddannelserne.Med de prioriterede midler skaber regeringenrammerne for:– En gennemgribende reform af erhvervsuddan-nelserne med indførelse af adgangsforudsætninger,oprettelsen af en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse(EUD10) og en erhvervsuddannelse for voksne (EUV).Reformen indebærer samtidig, at ressourcer til blandtandet omvalg og til lange uddannelsesforløb forvoksne med relevant erfaring fremover blandt andetvil blive prioriteret til grundforløb af ét års varighedfor de yngste elever, pædagogisk efteruddannelseaf lærerne og til styrket kvalitet i undervisningen.– Oprettelsen af en ny fleksuddannelse.– Der gennemføres en omlægning af vejlednings-indsatsen i overgangen fra grundskole til ungdoms-uddannelse. Ændringerne indebærer dels en tidligereog målrettet indsats for grundskoleelever, der er irisiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse,dels en målretning af vejledningsressourcerne forat tilvejebringe varig finansiering til en prioriteretvidereførelse afUngepakke II.Til at finansiere initiativerne i regeringens reformudspiler der afsat en reserve på finanslovsforslaget for 2014,der udgør i alt 980 mio. kr. i 2014-2017, ligesom derer afsat midler til videreførelse af midlertidige takst-forhøjelser på 870 mio. kr. i 2014-2016, som en delaf aftale om ”Bedreerhvervsuddannelser og styrketuddannelsesgaranti”(november 2012). Derudoveromprioriteres yderligere i alt ca. 900 mio. kr. i 2017-2019og ca. 250 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.Samtidig lægger regeringen med reformen op til,at lærerne på erhvervsskolerne skal anvende en størredel af deres arbejdstid sammen med eleverne. Det kanmuliggøre et undervisningstimeløft, som er nødvendigtfor at skabe et udfordrende og udviklende læringsmiljø,hvor læreren i videre omfang end i dag tilbringer tidsammen med den enkelte elev.Der er med reformen ikke behov for at justere arbejds-giverbidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag(AUB), og den udvikling i bidraget, som blev forudsati aftale om ”Bedreerhvervsuddannelser og styrketuddannelsesgaranti”(november 2012).
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
63
Bilag 1:De 108 erhvervsuddannelserFør reformen:12 fællesindgangeDyr, planter og naturAnlægsgartnerDyrepasserGreenkeeperLandbrugsuddannelsenLandbrugets lederuddannelseProduktionsgartnerSkov- og naturteknikerVeterinærsygeplejerskeVæksthusgartnerProduktion og udviklingBeklædningshåndværkerBeslagsmeduddannelsenCnc-teknikeruddannelsenFinmekanikerIndustrioperatørIndustriteknikuddannelsenKøleteknikerLaboratorietandteknikerMaritime håndværksfagMetalsmedModelsnedkerOliefyrsteknikerOrtopædistOverfladebehandlerPlastmagerProduktørSkibsteknikerSkibsmekanikerSkibsmontørSmedeuddannelsenStøberiteknikerTeknisk designerUrmagerVindmølleoperatørVærktøjsuddannelsenGuld- og sølvsmedeuddannelsenStrøm, styring og itAutomatik- og procesuddannelsenData- og kommunikationsuddannelsenElektrikerElektronik- og svagstrømsuddannelsenElektronikoperatørForsyningsoperatørFrontline PC-supporterFrontline radio-tv-supporterProcesoperatørTeater-, udstillings- og eventteknikerBil, fly og andre transportmidlerBådmekanikerCykel- og motorcykeluddannelsenEntreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsenFlymekanikerKarosseriuddannelsenPersonvognsmekanikerLastvognsmekanikerVognmalerBygge og anlægAnlægsstruktør, bygningsstruktør og brolæggerBoligmonteringByggemontageteknikerBygningsmalerGlarmesterMaskinsnedkerMurerSkorstensfejerSnedkerStenhuggerStukkatørTagdækkerTeknisk isolatørTræfagenes byggeuddannelseVvs-energiuddannelsen
64
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Transport og logistikHavne- og terminaluddannelsenLager- og terminaluddannelsenLufthavnsuddannelsenPersonbefordringsuddannelsenRedderuddannelsenTogklargøringsuddannelsenVejgodstransportuddannelsenMerkantilDetailhandelsuddannelse med specialerEventkoordinatoruddannelsenFinansuddannelsenGenerel kontoruddannelseHandelsuddannelse med specialerKontoruddannelse med specialerSundhedsservicesekretærMedieproduktionDigital mediaFilm- og tv-produktionsuddannelsenFotografGrafisk teknikerMediegrafikerSkilteteknikerWeb-integratorMad til menneskerBager og KonditorDetailslagterErnæringsassistentuddannelsenGastronomIndustrislagterMejeristReceptionistTarmrenserTjener
Sundhed, omsorg og pædagogikDen pædagogiske assistentuddannelseHospitalteknisk assistentSocial- og sundhedsuddannelsenTandklinikassistentKrop og stilFitnessinstruktørFrisøruddannelsenKosmetikerBygnings- og brugerserviceEjendomsserviceServiceassistentSikkerhedsvagt
Efter reformen:Fire hovedområderSocial, sundhed og pædagogikHandel og servicefagLandbrug og fødevarerTeknologi, byggeri og transportAlle 108 erhvervsuddannelser kan vælgesefter første del af grundforløbet (30 uger).
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
65
Bilag 2:De unges vigende søgningtil erhvervsuddannelserneAndelen af elever, der efter 9. eller 10. klasse søger indpå en erhvervsuddannelse, er fra 2002 til 2011 faldetfra 31 pct. til 19 pct. mens andelen, der vælger engymnasial uddannelse, er steget fra 60 til 74 pct.Den vigende søgning til erhvervsuddannelserne skyldesisær, at søgningen fra de større ungdomsårgangeprimært er sket til gymnasierne. Det absolutte antalaf elever, der søger direkte ind efter 9. og 10. klasse,er imidlertid også faldet siden 2008.Mens søgningen blandt unge, der kommer direkte fra9. og 10. klasse, er faldet, er den steget blandt personeri 20’erne. I 2011 var der flere elever på 25 år ellerderover end 15-17-årige, der påbegyndte enerhvervsuddannelse. Det samlede optag på erhvervs-uddannelserne fra alle aldersgrupper var i 2012 på56.200. Det er flere end de 55.400, der startede påen gymnasial uddannelse i 2012. Men frafaldet fraerhvervsuddannelserne er væsentligt større (48 pct.)end frafaldet fra de gymnasiale uddannelser (13 pct.).Den begrænsede søgning blandt de helt unge er enudfordring. Færre unge udnytter muligheden for attræde tidligere ind på arbejdsmarkedet og søger førstind på en erhvervsuddannelse, efter at de har tageten anden ungdomsuddannelse. Ca. 13 pct. af allestudenter påbegynder inden for 5 år efterfølgendeen erhvervsuddannelse.
Ansøgning til ungdomsuddannelser direkte efter 9. eller 10. klasse2002ErhvervsuddannelserAntalPct.Gymnasiale uddannelserAntalPct.Kilde: Undervisningsministeriet.
2005
2008
2011
2013
16.20031
17.10029
17.00026
14.70022
12.70019
31.10060
35.70061
40.80063
47.80071
49.60074
66
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bilag 3:Særlige uddannelsesforløbSom led i den nye struktur for erhvervsuddannelserne(jf. afsnit 2) foreslår regeringen særlige uddannelses-forløb for to af de merkantile uddannelser – ”kontormed specialer” og ”finansuddannelsen”.På disse uddannelser skal eleverne have særligt specia-liserede kompetencer på et højere niveau. Det kommerblandt andet til udtryk ved, at hovedparten af elevernepå disse uddannelser har fuldført en studentereksameneller en anden erhvervsuddannelse.På uddannelserne ”handel” og ”detail” bliver deroprettet en tilsvarende eux, som dog ikke er obligatoriskfor at gennemføre uddannelserne.Antallet af elever, der får mulighed for at gennemføreen af de fire nye eux’er, fastlægges bl.a. med udgangs-punkt i arbejdsmarkedets behov.
Særlige forløb for enkelte uddannelserGrundforløb, op til 40 uger9./10. klasseGrundforløb 1. delGrundforløb 2. delUddannelses-rettede fagStudiekompetence-givende forløbEux-forløb, 3 årHovedforløb,2 år
Øvrige unge < 25 år
Grundforløb 2. del10 uger (+ evt. individualsupplering i indtil 10 uger)Adgangs-begrænsningUddannelses-a aleHovedforløb,1 årStudenter, stx, hhx, htx og hf
Faglært til fremtiden– Bedre og mere attraktiveerhvervsuddannelser2012/13 : 43Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilUndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 211220 København KTlf. :33 92 50 00ISBN978-87-92985-62-0Elektronisk publikation978-87-92985-63-7Design af indholdBgraphicDesign af omslage-Types & IndiaFotoJakob DallChili foto v. Søren Holm og Jens HasseOplag2.000TrykRosendahl Schultz Grafisk A/SWebPublikationen kan hentes påuvm.dk
54
571TRYKSAG4
