PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 194
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Besvarelse af samrådsspørgsmål AD (artikel i Mandag

Morgen:

”Skolereformen er ved at køre af sporet”)

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10-15 minutter

Onsdag den 18. juni 2014, kl. 9.00, i FT, lokale 2-133

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disposition

Indledning

Generelle kommentarer

Kommentarer til de konkrete tal

Afslutning

1. Indledning



Tusind tak for ordet og for indkaldelsen til samrådet. Jeg synes, at det er rigtig

vigtigt at have det her samråd, for der er tale om en stor og ambitiøs reform.

Og en nødvendig reform for at vi kan gøre en god skole endnu bedre for alle

elever.



Lige nu er der virkelig travlt ude på skolerne. Man er i gang med fagfordeling

og skemaplanlægning. Normalt ville lærerne på nuværende tidspunkt vide,

hvad det er for klasser og timer, de skal have til næste år. Det får de lidt senere

nu. Men de får det, så det er klar til efter sommerferien. Jeg kan derfor sagtens

forstå, at der er megen usikkerhed. Ikke mindst blandt lærerne.



Jeg må så også i samme åndedrag sige, at jeg er noget bekymret for den måde,

hvorpå såkaldte undersøgelser bliver udlagt som værende autoritative sandhe-

der for, hvad der sker ude omkring på skolerne. Jeg skal nok gå ind i det kon-

krete i artiklen og undersøgelserne bag, for jeg synes, at det er nyttigt, at vi i

fællesskab tager en diskussion af, hvordan vi bruger de forskellige typer af un-

dersøgelser, der findes.

2. Generelle kommentarer



Men jeg vil gerne starte med det, som er vores oplevelse, og som vi også har en

løbende dialog med alle parterne om. Vi har jo et partnerskab for folkeskolen,

hvor alle nøgleaktørerne sidder. Der sidder Danmarks Lærerforening, Skolele-

derforeningen, BUPL, Skole og Forældre, Danske Skoleelever, KL og Børne-

og Kulturchefforeningen. Her har vi løbende drøftelser, ligesom vi i øvrigt og-

så har løbende statusmålinger. Blandt andet i forhold til inklusion, selv om det

ikke har noget med folkeskolereformen at gøre.



Statusmålingerne viser, hvordan det ser ud, hvad midlerne blev brugt til tidli-

gere, om midlerne omkring inklusion kommer med tilbage til den almindelige

undervisning osv. Det kan vi se af den nyeste undersøgelse, at de gør. Vi kan

også se at kommunerne

–

på trods af, at de skal prioritere deres midler til man-

ge områder

–

faktisk prioriterer midler til inklusion. Så vi har altså en række

data, der går direkte på de nøgletal, som er ude fra kommunerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det, som vi kan se, er, at alle kommuner og alle skoler er rigtig godt i gang. At

de er kommet rigtig langt. Der er selvfølgelig forskelle fra skole til skole. Men

generelt er man rigtig godt i gang.



Og som jeg sagde før: Den usikkerhed, der har været, bunder hovedsagligt i, at

man i år er blevet senere færdige med skemalægning osv., fordi det er en ny

måde, skoledagen nu skal organiseres på. Det er heldigvis ved at falde på plads

alle steder.



Der er heller ingen tvivl om, at den konflikt, der var i foråret, har sat dybe spor.

Det har vi også drøftet tidligere her i et samråd. Der er mange lærere, der stadig

føler sig mast oven på konflikten og føler, at de blev sat ud på et sidespor. At

der ikke blev lyttet til dem.



Men jeg tror også, at det er vigtigt, at konflikten ikke spærrer for, at vi kan

drøfte alle de indholdsting, der er i reformen. Det her er jo en pædagogisk, en

faglig og en didaktisk reform. Det handler om, hvordan vi styrker de lærings-

miljøer, der skal være til stede for meget forskellige børn. Hvordan vi klæder

lærerne på til opgaven igennem kompetenceløft og efteruddannelse. Og hvor-

dan vi bruger den bedst tilgængelige viden om forskellige typer af undervis-

ningsforløb til meget forskellige børn.



Jeg er rigtig meget ude på skolebesøg. Og noget af det, jeg oplever på disse be-

søg, er, at lærerne meget gerne går ind i opgaven og meget gerne vil være med

til at se på, hvordan de kan sætte deres profession bedst muligt i spil i forhold

til børnene. Det er der jo en god grund til. Det er derfor, man er lærer. Det er

fordi, man brænder for at levere rigtig god undervisning til børnene. Og for den

stolthed, man får, når man lykkes med at flytte børn

–

uanset baggrund

–

til, at

de bliver endnu dygtigere i den brede vifte af kompetencer, man skal have med

i folkeskolen.

3. Kommentarer til de konkrete tal

- At 8 ud af 10 lærere ikke føler sig klædt på til at håndtere de nye opgaver, som fol-

keskolereformen medfører.



Og dermed tilbage til det, der konkret bliver spurgt om. Mandag Morgens arti-

kel, der tegner et negativt billede af folkeskolen, bliver gjort til den autoritative

sandhed for, hvordan det forholder sig ude i folkeskolen. Det billede kan jeg

ikke helt genkende.



Jeg synes også, at man kan diskutere validiteten i de undersøgelser, der bliver

refereret til. Så det er vi dykket lidt ned i. Og nu bliver jeg meget konkret i for-

hold til de spørgsmål, som Merete Riisager har stillet alene på baggrund af

Mandag Morgens opsummering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der står i artiklen, at 8 ud af 10 lærere ikke føler sig klædt på til at håndtere de

nye opgaver, som folkeskolereformen har medført. Det er det, der er konklusi-

onen.



Tallene stammer fra en undersøgelse, der baserer sig på en rundspørge, som

DR Nyheder har gennemført i april 2014 i samarbejde med Danmarks Lærer-

forening.



Vi ved med sådanne undersøgelser, at kvaliteten afhænger af, dels hvor mange

der spørges, dels hvor mange der svarer. Og det betyder også rigtig meget,

hvad der bliver spurgt om, ligesom det betyder noget, at man går ind og kigger

på, at der er et antal, der af forskellige grunde vælger ikke at svare, og så går

ind og laver korrektioner i forhold til det.



I den konkrete undersøgelse fra DR Nyheder, som de har lavet sammen med

Danmarks Lærerforening, er det 842 lærere og børnehaveklasseledere, der har

tilkendegivet, hvorvidt de var enige eller uenige i en række udsagn.



Det er som sagt ikke angivet, om der eksempelvis er gennemført en analyse af,

hvorvidt de, der ikke har medvirket

–

fordi de ikke har villet, eller fordi man

ikke har fået fat i dem

–

adskiller sig fra de, der har besvaret. Det er noget, man

normalt ellers går ind og gør.



Konkret er der blevet spurgt om, hvorvidt de føler sig

godt

klædt på til at hånd-

tere de nye opgaver. Hvorfor er der ikke blevet spurgt, om de føler sig klædt på

til opgaven? Der er en forskel på at spørge til, om føler sig klædt på, eller om

føler sig

godt

klædt på. Det har betydning i forhold til, hvordan man svarer.



Når jeg skal gå ind i nogle nye ting, så er det fx sjældent, at jeg som udgangs-

punkt føler mig godt klædt på, men derfor kan jeg sagtens føle mig klædt på til

at gå ind i de nye opgaver

–

og så lærer man undervejs.



Det her siger jeg bare for at tydeliggøre, at det betyder noget for validiteten af

undersøgelser, hvordan man vælger at spørge.



Derfor synes jeg, at det er svært at forholde sig til, hvordan det går med gen-

nemførelsen af folkeskolereformen alene ud fra den her undersøgelse.



I forhold til spørgsmålet, om man føler sig godt klædt på til de nye opgaver, er

der 82 %, der svarer helt eller delvis uenig. Men vi ved ikke, hvor mange der

blot er delvist uenige i, at de er godt klædt på til opgaven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- At 88 pct. af lærerne ikke ved, hvordan den understøttende undervisning, som indfø-

res med reformen, skal udføres i praksis.



Der er et andet udsagn fra undersøgelsen, som Merete Riisager også spørger

helt konkret til. Det handler om, at 88 % af lærerne ifølge undersøgelsen ikke

ved, hvordan den understøttende undervisning, som indføres med reformen,

skal udføres i praksis. Det er tale om den samme undersøgelse, som jeg gen-

nemgik lige før, og de problemstillinger vedrørende metoden, jeg nævnte, gæl-

der derfor også på dette punkt.



Det, som lærerne konkret bliver spurgt om, er:

”Jeg

ved, hvordan den under-

støttende undervisning, som bliver indført med folkeskolereformen, skal udfø-

res i praksis”. Her er 88 % helt uenige eller delvist uenige.



Igen er der dels metodekritikken, men vi står også over for, at det er en af de

nye ting, som man er ved at planlægge nu. Det er en af de ting, der skal træde i

kraft efter sommerferien. Det interessante er, at når folkeskolereformen er star-

tet, når man sidder med sine elever, og den understøttende undervisning giver

ekstra tid i forhold til de fag og kompetencer, lærerne allerede arbejder med, så

bliver det helt anderledes konkret at spørge ind til, hvordan det understøtter, at

eleverne bliver dygtigere.

- At hver tredje lærer overvejer at opsige sit job som direkte følge af reformen.



Der bliver også spurgt til udsagnet om, at hver tredje lærer overvejer at opsige

sit job som direkte følge af reformen. Det er igen den samme undersøgelse, der

bliver brugt som evidensgrundlag. Her svarer 64 % af de adspurgte lærere, at

de helt eller delvist er enige i udsagnet:

”Jeg

overvejer at forlade lærerfaget”.

De har så kunnet angive forskellige årsager til det, hvor 48 % angiver de nye

arbejdstidsregler og 40 % reformen.



Om lærerne overvejer at forlade faget er et gammelt tema. Derfor vil jeg gerne

nævne en anden artikel, som har været i fagbladet Folkeskolen. Her hed over-

skriften:

”Lærerflugt

som årets medietema”. I den artikel fremgår det, at en

tredjedel af lærerne

–

i en undersøgelse fra Danmarks Radio

–

svarer ja til, at

de overvejer at forlade jobbet som folkeskolelærer.



I artiklen fremgår det også, at næsten halvdelen af lærerne

–

i en undersøgelse

fra Mandag Morgen

–

svarer ja til, at de inden for det seneste år har overvejet

at stoppe som lærer og søge en anden profession.



Nu skulle man tro, at jeg læser det samme op, som fra den undersøgelse, der er

i Mandag Morgen. Det er det altså ikke. Det er en artikel fra den 6. august

2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Så det er ikke et nyt tema. Det har været rejst flere gange. Derfor skal man bare

passe på med, hvad det er, man gør til årsag og virkning.



Vi må bare konstatere, at vi ikke har set den massive flugt endnu. Det håber jeg

heller ikke, vi kommer til. Vi har rigtig dygtige lærere, og jeg er sikker på, at

mange lærere vil få en stor faglig tilfredsstillelse ved at gå ind og arbejde med

de undervisningsmetoder og læringsmiljøer, der ligger i folkeskolereformen.

- At stress blandt lærere er tredoblet siden 2012.



Der bliver også spurgt helt konkret til et spørgsmål (jf. artiklen i Mandag Mor-

gen) omkring stress. Det er lidt det samme. Jeg beklager at gentage, men når

nu samrådet hviler på undersøgelser med de metodiske problemer, der nu er, så

bliver det altså lidt en gentagelse.



Heldigvis må man så sige, at vi ikke har oplevet en massiv flugt blandt lærerne,

fordi der er forskel på, om man overvejer at skifte job, og om man så rent fak-

tisk gør det. I øvrigt tror jeg, der er mange, der vil svare ja, hvis de bliver

spurgt, om de overvejer at skifte job inden for tre år. Men det er ikke det sam-

me som, at man overhovedet ikke kan holde det arbejde ud, man har. Jeg tror

faktisk også, at jeg selv kunne finde på at svare, at jeg egentlig godt kunne

overveje det.



Mandag Morgen siger i undersøgelsen, at stress blandt lærerne er tredoblet si-

den 2012. Her er det så en anderledes måde, man har indhentet data på. Kilden

er Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse. Der er ikke angivet svar-

procent, men ifølge folkeskolen.dk er den blevet sendt ud til 48.000 medlem-

mer i november 2013 via en e-mail. Svarprocenten er beregnet til at ligge på

omkring 34.



Igen kan man ikke se, om der er lavet analyser af, hvem der ikke har besvaret

undersøgelsen. Derfor kunne man godt forestille sig, at de, der har besvaret,

især er de utilfredse. Men vi kan ikke vide det, fordi der ikke står noget om det.



I forhold til det med stress har der faktisk i fagbladet Folkeskolen i 2009 været

en artikel, der hedder:

”Hver

tredje lærer er stresset”. Det er altså fuldstændig

den samme overskrift, som bliver anvendt igen i 2014.



Jeg vil gerne understrege, at jeg tror, det afspejler, at der er et problem. Der er

mange lærere, der føler sig stressede. Vi ved også, at der er lærere, der syge-

melder sig på grund af stress. Jeg synes, det er et utrolig vigtigt problem at fo-

kusere på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Man skal bare passe på med at lave den sammenligning, som spørgeren

–

Mandag Morgen

–

gør, nemlig at årsagen til, at så mange lærere føler sig stres-

sede, må være folkeskolereformen..



Det har været en diskussion, der har været vedvarende. Man havde præcis den

samme diskussion i 2009, og der var der mig bekendt ikke nogen folkeskolere-

form lanceret eller andre større ændringer af folkeskolen, der indeholdt de ele-

menter, som der ligger i folkeskolereformen. Derfor skal man være forsigtig

med at konkludere på baggrund af sådanne undersøgelser.

- At 7 ud af 10 skoler

–

ifølge skolebestyrelsesformændene

–

mangler penge til at

gennemføre folkeskolereformen, og at hver anden af landets borgmestre mener, at

der ikke følger tilstrækkelige midler med reformen.



Der bliver spurgt konkret til udsagnet om, at 7 ud af 10 skoler

–

ifølge skolebe-

styrelsesformændene

–

mangler penge til at gennemføre folkeskolereformen,

samt at hver anden af landets borgmestre ikke mener, at der følger tilstrækkeli-

ge midler med reformen.



Her er der tale om en svarprocent på 35. Derudover vil jeg bare sige, at der er

afsat penge med reformen.



Jeg vil godt komme med nogle få nøgletal. Der er for det første gennemført en

række regelforenklinger, som beløber sig til ca. 100 mio. kroner. Dertil kom-

mer, at staten finansierer en forøgelse af bloktilskuddet på 204 mio. kroner i

2014 og permanent med 407 mio. kroner årligt fra 2015.



I en overgangsperiode fra perioden 2014 til 2017 er bloktilskuddet yderligere

blevet forøget med 1,8 mia. kroner for at imødekomme særlige omstillingsud-

gifter til kommunerne. Og så er der endelig afsat 1 mia. kroner til kompetence-

udvikling til både lærere, pædagoger og skoleledere i folkeskolen.



Så der er afsat pænt med penge. Men det er klart, at hvis man spørger, om nog-

le ønsker flere penge

–

det, tror jeg, vil være gældende inden for alle områder

–

så ville de fleste sige, ja, det ville da være dejligt, hvis der var flere penge. Men

der er altså afsat penge til folkeskolereformen.

- At 56 pct. af forældre til børn i folkeskolen føler sig dårligt informeret om konse-

kvenserne af folkeskolereformen.



Det sidste, jeg bliver spurgt til, er i forhold til manglende information om re-

formen. Det er fuldstændig rigtigt, at der er forvirring omkring skolereformen.

Til det vil jeg bare sige, at der i hvert fald er mange steder, hvor man kan finde

informationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Vi har bl.a. i Undervisningsministeriet en reformhjemmeside, som i øvrigt er

rigtig velbesøgt, hvor der både er en forældreindgang, en elevindgang, en læ-

rerindgang osv., hvor man kan læse om de forskellige elementer i folkeskolere-

formen. Derudover er der en række eksempler fra skoler, der allerede er i gang

med at gennemføre folkeskolereformens elementer.



Så man kan sagtens finde information, og jeg ved også, at kommuner og skoler

har information. Men når det er en stor reform, vil det være underligt andet,

end at der er noget forvirring, indtil den træder i kraft og man kan se den virke

helt konkret.

4. Afslutning



Jeg er ked af, at min tale blev lidt lang

–

men samtidig synes jeg, at det er vig-

tigt at have lidt nøgternhed i forhold til nogle af de undersøgelser, der figurerer

i øjeblikket.



Under Folkemødet på Bornholm, hvor de fleste af os var til stede, var der end-

nu en undersøgelse af samme karakter, der skulle sætte dagsordenen.



Det var Politiken sammen med Danmarks Lærerforening, der havde lavet en

undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit. Man havde spurgt skoleledere og

lærere

–

i den ene undersøgelse omkring 1000 og i den anden omkring 4000

–

og svarprocenten var i begge tilfælde på under en fjerdedel. Derudover havde

man ikke lavet analyser af, hvem der ikke havde svaret osv. Alligevel lavede

man nogle sandheder på baggrund af undersøgelserne.



Det fik dog efterfølgende Politiken til via læsernes redaktør at sige, at det må-

ske ikke var godt nok. For de kom også til at lave ledere, der konkluderede på

så spinkelt et grundlag.



Jeg vil således bare appellere til, at vi diskuterer reelle problemer. Jeg er opta-

get af, at der er så mange lærere, der ikke føler, at de har været inddraget nok

og ikke føler sig motiverede. Vi har et fælles ansvar for, at man kommer så

godt som muligt fra start, og at lærerne kan se sig selv i reformen. Det tager jeg

dybt alvorligt.



Men lad være med kun at bruge alle undersøgelserne til at diskutere ud fra. Der

kommer garanteret mange flere af den slags undersøgelser. Derfor vil jeg hen-

stille til, at man tager den kritiske sans med, så vi ikke gør alle undersøgelser

til sandheder, men i stedet diskuterer reelle problemer.