Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 192
Offentligt
1384370_0001.png
KL's understøttelse af kommunernes forb e-
redelse af folkeskolereformen
Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er omdrejningspunk-
tet for KL´s arbejde med at understøtte kommunerne i omstilling til en ny
skole. Ledelse på både politisk og administrativt niveau og de nye regler for
lærernes arbejdstid er helt centrale i omstillingen.
Omstilling af folkeskolen
en proces med flere faser
Den 10. juni 2014
Sags ID: SAG-2013-07869
Dok.ID: 1870435
[email protected]
Direkte 3370 3513
Mobil 2128 4470
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Folkeskolereformen er en reform, der lægger op til nye rammer og mulig-
heder i måden at indrette skolen på, ligesom de nye regler for lærernes ar-
bejdstid skaber større fleksibilitet i måden at bruge medarbejdernes ressour-
cer på i skolen. Det er begyndelsen til en omfattende omstilling af folkesko-
len, der foregår i flere faser. Det kræver et vedholdende og langsigtet arbe j-
de på alle niveauer at gennemføre både indholds- og kulturforandringen.
KL har i forberedelsesfasen fra januar 2013 haft fokus på at understøtte alle
ledelsesniveauer - både politisk og administrativt - i at se mulighederne i
reformens nye elementer og oversætte de nye rammer til lokal praksis. Med
reformen er der lagt op til øget fokus på mål og outcome dvs. elevernes
læring og trivsel og mindre fokus på input i form af undervisning og timer.
Der er samtidig en række nye elementer, der skal indgå i skolen bl.a. unde r-
støttende undervisning, åben skole, mere motion og bevægelse m.v.
KL har i 2013 iværksat en lang række initiativer for at understøtte kommu-
nerne i realiseringen af reformerne, jf. nedenfor.
Skoleåret 2014/2015 er nu ved at være planlagt og mange lærere har modta-
get deres opgaveoversigter for næste år. Det betyder imidlertid ikke, at der
ikke længere er brug for initiativer, der kan understøtte skolelederne i den
nye ledelsesrolle. De nye arbejdstidsregler mødes fortsat af skepsis, og som
www.kl.dk
Side 1/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
alt andet nyt vil de give anledning til en række spørgsmål, som skolelederne
skal håndtere. Skolelederne får brug for forvaltningernes opbakning.
Implementeringen af folkeskolereformen står meget højt på den kommu-
nalpolitiske dagsorden. KL gennemførte i marts 2014 en undersøgelse i de
kommunale forvaltninger. Undersøgelsen viste, at kommunerne generelt er
langt med at træffe de nødvendige politiske beslutninger i forhold til at fast-
sætte mål og skabe de fornødne rammer for at realisere en ny skole. Kom-
munerne har effektiviseret lærernes arbejdstid. Mange kommuner lander på
den forudsatte undervisningsandel. Nogle over, og færre under. Undersø-
gelsen viste også, at der frem mod skolestart er behov for øget kommunika-
tionsindsats, og at der efter august skal fokus på de første erfaringer med
bl.a. en motiverende skoledag med fx åben skole og motion. Undersøgel-
sens hoveresultater kan rekvireres i KL’s sekretariat.
Ikrafttrædelsesfasen og de næste skridt
Frem mod skolestart i august vil der være særlig fokus på at få kommunike-
ret med forældre og elever i forhold til den nye skoledag, og de forandrin-
ger, eleverne skal kunne se og mærke allerede fra 1. august og på længere
sigt. KL har - bl.a. i samarbejde med Undervisningsministeriet - iværksat en
række initiativer for at understøtte kommunerne med kommunikation. KL
udsender medio juni en materialesamling til inspiration for de kommunale
forvaltninger og skoler fx til brug for Skoleintra. Der vil bl.a. indgå filmklip,
FAQ og fakta om reformen.
I juni rejser KL rundt til de 5 regionale skolechefnetværk med henblik på
drøftelse af det næste halve års behov for materialer, støtte og rådgivning i
omstillingsprocessen. Her sættes særligt fokus på forvaltningens ændrede
rolle i medfør af en mere målstyret skole samt behovet for fælles initiativer
over for skoleledelserne i lyset af både indholdsændringer i skolen og de nye
arbejdstidsregler.
KL har også fremadrettet de nye arbejdstidsregler som særligt indsatsområ-
de og vil løbende afsøge behov for at iværksætte yderligere initiativer til at
understøtte skolelederne i deres arbejde med at implementere de nye ar-
bejdstidsregler og den nye ledelsesrolle.
KL iværksætter et forløb rettet mod hhv. forvaltningsniveau og skoleledel-
ser i efteråret 2014 med henblik på at gøre status blandt kommunerne og
skolerne i omstillingen. KL vil desuden sammen med kommunerne sætte
fokus på, hvilke tegn, der kan findes på, at der sker en omstilling. Der vil
således gå et stykke tid, inden reformens resultater kan ses på børnenes læ-
ring og trivsel.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunesamarbejde om realiseringen af en ny skole iværksat i april 2014
For at understøtte videndeling mellem kommunerne og fastholde det høje
politiske og ledelsesmæssige fokus på omstillingen har KL i april 2014 inv i-
teret til et fælles kommunesamarbejde om at realisere en ny folkeskole. Det
første politiske møde blev holdt den 27. maj 2014 med deltagelse af ca. 70
kommuner. Næste møde afholdes ultimo november/primo december.
Udover den politiske del indeholder samarbejdet en faglig del med projek-
ter, som kommunerne kan melde sig til. Der er iværksat projekter om en
målstyret skole, økonomistyring og kommunikation. Der inviteres i juni til
samarbejder om faglig ledelse, børn med særlige behovs læring, it i under-
visning og læring samt kobling mellem folkeskole og ungdomsuddannelser.
Nye nationale redskaber
Udviklingen af en række nye, nationale redskaber og værktøjer, som skal
bidrage til omstillingen af skolen herunder det øgede fokus på elevernes
læring og trivsel er igang. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, men kom-
mer i en senere fase, og skal indfases over en årrække. Det gælder fx de nye
Fælles Mål, Kvalitetsrapport 2.0, trivselsmål, Brugerportalen mv.
For kommunerne og KL er det centralt, at disse redskaber nytænkes i lyset
af reformen og taler ind i den indholds- og kulturændring, der skal ske på
skoleområdet. De nye styringsredskaber og værktøjer skal understøtte reali-
seringen af en ny skole herunder målet om afbureaukratisering, og der skal
være tæt sammenhæng i redskaberne. Disse principper bør også ligge til
grund for de forskningsinitiativer og de undersøgelser, der sættes i gang for
at følge implementeringen og omstillingen af skolen. Endelig bør der være
fokus på et sammenhængende børneområde og kobling til ungdomsuddan-
nelserne.
KL forventer i samråd med Undervisningsministeriet at udsende en vejled-
ning om den nye kvalitetsrapport umiddelbart omkring sommerferien.
Samarbejdet omkring it i folkeskolen mellem regeringen og KL fortsætter,
jf. økonomiaftalen. Det bliver en stor fælles opgave i de kommende år at
udvikle og sikre tilvejebringelse og anvendelse af en brugerpotal.
KL’s initiativer for at understøtte kommunerne
Hvis omstillingen skal lykkes, kræver det sammenhæng i ledelseskæden, og
at alle niveauer har fokus på elevernes læring og trivsel i arbejdet. Dialog og
beslutninger på alle niveauer i kommunens skolevæsen er en forudsætning
for, at man lokalt i kommunen og på den enkelte skole finder sine egne veje
til at sikre, at alle elever bliver dygtigere og trives. Skolerne vil nå målene i
reformen på meget forskellig vis.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384370_0004.png
De vilkår, skolederen skal lede under, vil være meget forandrede. Når skole-
lederen skal tilrettelægge lærernes arbejdstid, vil der ikke være de gamle
”sy-
stemer og knager” at hænge dispositionerne op på. Lederen skal i langt hø-
jere grad træffe beslutninger, som ikke kan begrundes i regler, men i hvad
der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt.
Omstillingen til en ny skole er løbende et tema for drøftelser i KL´s besty-
relse,
KL’s
fagudvalg, borgmestermøder, møder med øvrige kommunalpoli-
tikere
og på KL’s større konferencer.
Det gælder også i
KL’s møder og fora
for kommunaldirektører, økonomidirektører, børne- og kulturdirektører,
HR-chefer, kommunikationschefer m.fl. Der er løbende politisk kontakt
mellem regeringens ministre og KL’s formandskab om folkeskolen. KL
afholder desuden løbende møder med folkeskolens interessenter:. DLF,
Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Danske Skolelever, BUPL, Børne-
og kulturchefforeningen, ministerier og styrelser m.fl.
KL’s Folkeskolereformsekretariat og kommunale arbejdsgrupper
KL oprettede allerede i januar 2013 et Folkeskolereformsekretariat og etab-
lerede en kommunal rådgivningsgruppe og 7 kommunale arbejdsgrupper
bl.a. om ledelse og arbejdstid. Grupperne har rådgivet KL om indsatsen i
forhold til kommunerne, herunder bidraget med input til en række inspira-
tionsmaterialer, redskaber mv. I 2014 arbejdes der i fem grupper. I alt har
ca. 85 kommuner bidraget i forskellige fora.
KL har udviklet en række materialer om centrale elementer i folkeskolere-
formen, fx om omstillingen til en ny skole, den åbne skole, de nye fritidstil-
bud, it i undervisning og læring. Endvidere er der udarbejdet en række film-
klip med en række praktikere og forskere om reformens målsætninger og
omstilling til en ny skole. Materialer er tilgængelige på
www.kl.dk/folkeskolereformen
KL udsender løbende materiale til forskellige målgrupper i kommunerne,
afholder temadage, workshops, konferencer m.v. Der er både fokus på de
indholdsmæssige ændringer i skolen og på de nye arbejdstidsregler.
Forløb for skolechefer og skoleledelser
KL har i maj-juni 2013 (før reformens vedtagelse) gennemført fem lands-
dækkende visionskonferencer for ca. 3.300 skoleledelser og forvaltningsche-
fer. I efteråret 2013 er afholdt et tredags forløb for omkring 4.500 skolele-
delser. Målet var at understøtte de kommunale ledere i at forberede, plan-
lægge og lede en længere og mere varieret skoledag for eleverne, der ikke er
styret af centralt fastsatte arbejdstidsregler, men ønsket om at styrke eleve r-
nes læring og trivsel. Der blev udviklet en række materialer og værktøjer,
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
film med forskere, kommunale chefer og praktikere til kurserne. Der blev
desuden arbejdet konkret med koblingen mellem ledelse og de nye arbejds-
tidsregler, herunder anvendelsen af det nye ledelsesrum.
5