Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 192
Offentligt
1384369_0001.png
Til borgmesteren og udvalget med
ansvar for folkeskolen
Forberedelse af folkeskolereformen - fokus på kommu-
nikation til elever og forældre
Folkeskolereformen træder i kraft pr. 1. august 2014 og indebærer en mar-
kant omstilling af folkeskolen. Det kræver et vedholdende og langsigtet
fokus på alle niveauer at gennemføre denne indholds- og kulturændring.
Arbejdet vil strække sig over flere år. Derfor vil man heller ikke være færdig
med at udvikle en ny skole i august 2014. Der skal løbende samles op, juste-
res og fortsat udvikles.
Forberedelsesfasen i kommunerne har været i gang længe. Vi bevæger os nu
ind i næste fase, hvor reformen skal blive til virkelighed. Her er kommuni-
kation til forældre, elever og omverdenen om den nye skoledag, og de for-
andringer, der skal kunne ses og mærkes, helt afgørende.
KL hører, at der blandt forældre, elever, borgere m.fl. fortsat er mange my-
ter om bl.a. skoledagens længde, tidspunkt for afholdelse af forældremøder,
hvordan skoledagen kommer til at se ud og de nye tiltag for at gøre dagen
mere motiverende og afvekslende. Der er også usikkerhed blandt forældre
om inklusion og målet hermed.
KL opfordrer alle borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer til at
sikre tydelig kommunikation om omstillingen af skolen. Det er særlig vigtigt
at understøtte skoleledelsen i den direkte kommunikation til elever og for-
ældre om de konkrete ændringer, der møder dem efter sommerferien.
Opmærksomheden fra elever, forældre, borgere, lokale- og nationale medier
vil være stigende fra nu og til skolestart. Der er lige nu fokus på kommu-
nernes håndtering af inklusion, og det kan være svært for forældre m.fl. at
skille reformen og arbejdet med inklusion fra hinanden.
Også her opfordrer KL til, at man politisk stiller op lokalt og nuancerer
debatten og fx fremlægger fakta for kommunens arbejde med inklusion på
Den 11. juni 2014
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384369_0002.png
børneområdet, herunder fortæller, hvor mange elever, det drejer sig om
over en periode, hvordan man har grebet arbejdet an, hvor der fortsat er
udviklingsmuligheder lokalt, og hvilke nye muligheder, folkeskolereformen
giver kommunen for at tage hånd om hver enkelt elev.
KL udsender medio juni et materiale til alle forvaltninger, der kan anvendes
som led i den lokale kommunikation til elever, forældre m.fl. om reformen.
Kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere
I forbindelse med kommunernes omstilling til øget inklusion har nogle
fremført, at der ikke altid er overensstemmelse mellem den kompetenceud-
vikling, som lærerne oplever at have modtaget og den, som kommunerne
mener at have iværksat. KL vil bl.a. i lyset heraf drøfte ønsker til de kom-
mende års kompetenceudvikling med både DLF, BUPL og kommunerne.
Kommunerne anvender i dag betydelige midler på kompetenceudvikling af
folkeskolens medarbejdere, og med reformen er der afsat yderligere 1 mia.
kr. i perioden 2014-2020. Det er vigtigt, at alle kommuner har en samlet
plan for, hvordan kommunen planlægger kompetenceudviklingsindsatsen
og dialogen med ledere og medarbejdere herom i medfør af omstillingerne i
skolen.
Tæt samarbejde om realiseringen af en ny skole
KL har haft en meget tæt dialog med kommunerne på både politisk og ad-
ministrativt niveau om reformen og de ændrede arbejdstidsregler. En lang
række arbejdsgrupper og fora har bl.a. bistået med udvikling af materialer
og rådgivning, jf. bl.a.
www.kl.dk/folkeskolereformen.
KL vil gerne takke
for den store indsats, de mange kommunale repræsentanter har ydet til gavn
for alle kommuner. KL lægger op til fortsat tæt dialog og samarbejde med
kommunerne om omstilling af skolen.
KL har på baggrund af ønsker fra en række kommuner etableret et politisk
og administrativt samarbejde om realiseringen af en ny skole. Ca. 70 kom-
muner var samlet til det første politiske møde i samarbejdet den 27. maj.
Der var her opbakning til at fortsætte det tætte samarbejde mellem kommu-
nerne og udnytte og bistå hinanden med gensidig inspiration. Alle kommu-
ner opfordres til at deltage i den politiske del af samarbejdet. KL udsender i
august invitation til det næste politiske møde i samarbejdet.
Regeringen lægger stor vægt på, at de vedtagne reformer på uddannelsesom-
rådet gennemføres i praksis, og har derfor i den økonomiske aftale for 2015
aftalt at følge implementeringen tæt bl.a. via en nedsat koordinations- og
styregruppe. KL har her fremlagt hovedresultaterne af den undersøgelse,
KL gennemførte i kommunerne i marts 2014 om kommunernes forberedel-
sesarbejde. Resultaterne er samtidig udsendt til alle kommuner.
KL’s besty-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384369_0003.png
relse har besluttet at gennemføre en ny undersøgelse i efteråret 2014. Her
vil blive lagt vægt på, hvilke tegn, man i kommunerne kan drøfte i forhold
til, om omstillingen går i den rigtige retning. Undersøgelsen udvikles i tæt
samarbejde med en række kommuner.
Erhvervsuddannelsesreform (EUD) påvirker folkeskolen pr. 1. august 2014
Folketinget forventes medio juni at vedtage loven om EUD-reformen. Den
vil bl.a. betyde, at kommunerne ikke længere skal give individuel vejledning
og gruppevejledning til de uddannelsesparate unge i 8. eller 9. klasse, hvilket
betyder, at der skal ske en kapacitetstilpasning i Ungdommens Uddannel-
sesvejledning (UU). Samtidig indebærer reformen et nyt mål i folkeskolen,
da de unge i skolen på en ny måde skal udfordres på deres uddannelsesvalg
fx gennem den åbne skole eller i det obligatoriske emne
”Uddannelse
og
job”. Da denne del af reformen træder i kraft allerede 1. august 2014, vil der
være behov for hurtigt at sætte fokus herpå. KL vil i budgetvejledningen
orientere om de økonomiske forudsætninger for UU. KL har endvidere
drøftet de nye mål for udskolingens aktive påvirkning af de unges uddan-
nelsesvalg med Undervisningsministeriet. Ministeriet igangsætter snarest en
informationsproces rettet mod kommunerne.
Med venlig hilsen
Martin Damm
Kristian Wendelboe
3