Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 19
Offentligt
HJÆLP!
(Hvo intet vover, intet vinder!)
Jeg synes, vi har prøvet ad alle de 'farbare demokratiske veje', der normalt skal følges, men afmagt og
desperation får mig altså til tasterne her.
Vi er en lille Friskole fra 0.-9. klasse med 76 elever. Vi har en struktur, der gør, at vi ikke skal være større,
idet vi læser tre klasser sammen med en gennemsnitsklassekvotient på 8, - altså max 80 elever. Vores
succesrater er store - både hvad angår at tage socialt ansvar, at sende børn videre til ungdomsuddannelser,
som de gennemfører, ligesom vores gennemsnit i FSA generelt er højere end landsgennemsnittet.
Vi er 8 lærere, hvoraf vi er to ledere, og så er vi så heldige at have en god sekretær, der flere gange har vist
sit værd i administrative sammenhænge! Vi to ledere underviser ikke fuld tid, men alligevel har vi svært ved
3 mand(!!) at klare de administrative opgaver til vores (& systemets) tilfredshed.
Prikken over i'et for vores ufrivillige utilstrækkelighed sættes i dag, hvor vi har fået den endelige besked
om, at vores specialundervisning er fejlberegnet med 22.000 kr.(!) i måneden (145.000 kr. på årsbasis!), PÅ
TRODS AF AT VI HAR HAFT BÅDE UNDERVISNINGSMINISTERIUM OG DANSK FRISKOLEFORENING MED IND
OVER, DER BEGGE TOLKEDE, SOM VI! Det vil sige, lige indtil i dag, hvor vi får fat i en anden medarbejder i
Dansk Friskoleforening, der havde (i systemets øjne) den 'rigtige' tolkning, og efter at have haft fat i den
medarbejder på undervisningsministeriet, der tilkendegav AT HAN ER KED AF DET, MEN AT HAN HAVDE
FEJLTOLKET!!!
Bunden af vores økonomi er slået ud! Vi har ellers forsøgt at klare alle de nedskæringer, vi er ramt af oveni
ved at udvise rettidig omhu, men nu er en fejlagtig fortolkning (OGSÅ FRA MINISTERIETS SIDE) skyld i, at vi
OGSÅ skal ned at skrabe bunden!
Hvorfor skal det være så URIMELIGT svært at lave god skole i Danmark? Hvorfor er I så meget ude efter
Friskolerne? Hvorfor skal vi straffes for at yde et samfundstjenstligt stykke arbejde?
Hvorfor skal 'systemet'/bureaukratiet/reglerne være så komplekse, at vi skal være tre medarbejdere for
(kompetencemæssig) RIMELIGT at kunne gennemskue, hvad vi skal/skal ikke, og så kan det alligevel
fejltolkes af os alle tre, SAMT DE SPARRINGSPARTNERE, VI ELLERS MENER AT KAN STOLE PÅ!
Jeg har lige set, at A.P. Møller Fonden har doneret 1 milliard til Folkeskolen. Jeg håber, at nogle af de penge
kommer Friskolerne til gode! Det er ikke i acceptabelt og i orden, at et demokrati som vores bliver ved med
at 'sylte' muligheden for at vælge små skoler, samt modarbejder retten til at drive frie skoler.
Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis I vil have uddybet dette indlæg og håber selvfølgeligt, at den
demokratiske ledelse ikke vælger at se det overhørigt!
Med venlig hilsen
Annette Sommer, viceleder,
Løgumkloster Friskole.
PS.: Jeg skal for god ordens skyld tilføje, at jeg skriver for 'egen regning' - min leder kender ikke til dette
indlæg (endnu), og ingen andre end undertegnede kan eller skal tages til indtægt for ordene.
På ’Folketingets’ facebook-profil 10. oktober 2013.