Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 185
Offentligt
1382211_0001.png
Undervisningsministeriet
Juni 2014
PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater
Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består
af følgende afsnit:
To hovedresultater
Kort om PISA-PIAAC-undersøgelsen
Sammenfatning: De væsentligste resultater fra PISA-PIAAC
Faktorer af betydning for de unges fastholdelse og udvikling af læsefærdigheder
Baggrund om PISA-PIAAC
To hovedresultater
1. Stærke læsere forbliver gode til at læse: Overordnet set peger rapporten på en positiv sammen-
hæng mellem PISA-PIAAC-respondenternes læsefærdigheder i PISA 2000 og deres resultater i
PIAAC 2011/12. Godt halvdelen af de elever, der opnåede gode resultater i læsning i PISA
2000, opnåede en høj gennemsnitlig læsescore i PIAAC-undersøgelsen. Godt halvdelen af de
svageste læsere i PISA 2000 hører fortsat til blandt de svage læsere i 27-års-alderen. Der er dog
samtidig bevægelse i færdighedsfordelingen.
2. Tæt sammenhæng mellem læsefærdigheder og fuldførelse af uddannelse samt sandsynlighed for
modtagelse af overførselsindkomst. Især to karakteristika ved de unges forløb frem til 2011/12
har en klar sammenhæng med deres læsefærdigheder: De unges højest fuldførte/igangværende
uddannelse i 2011/12, hvor det påpeges, at stærke læsere i højere grad er i gang med eller har
gennemført en uddannelse, og de unges modtagelse af overførselsindkomst mv. frem til 2012,
hvor det ses, at svage læsere i højere grad er eller har været på overførselsindkomst.
Kort om PISA-PIAAC-undersøgelsen
PISA-PIAAC
1
er en undersøgelse af sammenhængen mellem de kompetencer, unge har i 15-16-års
alderen, og deres livsforløb og kompetencer cirka 12 år senere. PISA-PIAAC-undersøgelsen handler
om de cirka 46.500 unge, der blev født i 1984. Rapporten bygger på svar fra 1.881 repræsentativt ud-
valgte unge, som deltog i PISA 2000, hvor de var 15-16 år. De unge er blevet testet igen i PIAAC i
2011/12, hvor de var cirka 27 år.
Undersøgelsesdomænet i PISA-PIAAC er læsefærdigheder. Læsefærdigheder defineres på samme måde
i PISA og PIAAC, men de to læseskalaer kan ikke oversættes til hinanden på samme måde som fx en
temperatur i celsius kan omregnes til fahrenheit og omvendt. I PISA og PIAAC deler man ikke perso-
ner op i dem, der kan læse, og dem, der ikke kan. Man taler om forskellige grader af læsefærdigheder. På
det laveste niveau for læsefærdigheder er en person alene i stand til at læse og forstå de simpleste tekster
eller betydningen af enkelte ord eller sætninger. Bevægelsen fra det laveste læseniveau til det højeste er
udtryk for stigende kompleksitet i teksternes indhold og i de tankeprocesser, som personen er i stand til
at mestre i relation til teksten.
PISA er en forkortelse for The Programme for International Student Assessment, mens PIAAC er en forkortelse for The
Programme for the International Assessment of Adult Competencies.
1
Side 1 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382211_0002.png
Undervisningsministeriet
Juni 2014
Rapporten præsenterer en redegørelse for, hvorvidt respondenterne har bevæget sig ”op” eller ”ned” i
fordelingen
–
fx fra at være blandt den bedste tredjedel i år 2000 til at være blandt den ringeste tredjedel
i 2011/12. De resultater, der er præsenteret i rapporten, er statistiske sammenhænge. Der er således
ikke tale om kausalsammenhænge eller årsagsforklaringer.
Sammenfatning: De væsentligste resultater fra PISA-PIAAC
PISA-PIAAC-undersøgelsen viser, at læsefærdighederne i 27-års-alderen hænger klart sammen med,
hvorledes de unges liv har formet sig efter grundskolen.
Overordnet set peger rapporten på en positiv sammenhæng mellem PISA-PIAAC-respondenternes
læsefærdigheder i PISA 2000 og i PIAAC 2011/12. Jo højere niveau i PISA 2000, des større er den
gennemsnitlige læsescore sandsynligvis i PIAAC. PISA-elever på niveau 0 i PISA havde i PIAAC en
gennemsnitlig læsescore på 254, mens de bedste PISA-elever (på niveau 5) havde en score i PIAAC på
327. 7-8 point på PIAAC-skalaen estimeres at svare til cirka ét uddannelsesår, dvs. at forskellen svarer
til cirka 10 års uddannelse. På basis af dette konkluderer PISA-PIAAC-rapporten, at der er en tendens
til, at de dygtigste læsere i år 2000 fortsat er de dygtigste i 2011-2012, og at de ringeste læsere i år 2000
fortsat er de ringeste læsere i år 2011-2012. Der er dog samtidig bevægelse i færdighedsfordelingen.
Som det fremgår af figur 1 nedenfor, ligger cirka halvdelen af alle de deltagende respondenter i 2011/12
relativt set på samme læsekompetenceniveau som i 2000. Omkring en fjerdedel læser bedre i 2011/12
end i 2000, mens cirka en fjerdedel relativt set læser ringere.
Figur 1. Ændring i læsefærdighede for den samlede population i PISA-PIAAC-undersøgelsen
Ændring i PISA-respondenternes læsefærdigheder fra år
2000 til 2011/12
23,10%
Samme niveau i 2011/12
som i PISA 2000
52,70%
Lavere niveau i 2011/12 end
i PISA 2000
Højere niveau i 2011/12 end
i PISA 2000
24,20%
Set i forhold til udviklingen for hele 1984-årgangen gælder det således, at nogle af dem, der var rigtig
gode læsere i 2000, relativt set er knapt så gode læsere 12 år senere
–
samtidig med, at nogle af de ringe-
ste læsere relativt set har formået at forbedre deres læsefærdigheder i løbet af de 12 år.
Det fremhæves i undersøgelsen, at de unges livsforløb ikke er forudbestemt af social baggrund, skole
og færdigheder i 15-16-års-alderen. Som eksempel bliver det påpeget, at mange af eleverne med de rin-
Side 2 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382211_0003.png
Undervisningsministeriet
Juni 2014
geste læsefærdigheder i 15-16-års-alderen gennemfører en uddannelse. Over 45 pct. gennemfører en
erhvervsuddannelse og cirka 20 pct. en videregående uddannelse. Af rapporten fremgår, at en mindre
gruppe af de dygtigste læsere i PISA 2000 har modtaget overførselsindkomst i en kortere eller længere
periode, men at de dygtigste læsere samlet set i mindre grad end de mindre dygtige har modtaget over-
førselsindkomst. Det understreger den vigtige pointe, at læsekompetence i PISA ikke er determinerende
for, hvordan de unge klarer sig efter grundskolen.
Sammenhæng mellem læsekompetencer i PISA og PIAAC
PISA-PIAAC-rapporten fremhæver, at jo bedre niveau i PISA, des større er sandsynligheden for at
befinde sig i den bedste tredjedel i PIAAC. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der en statistisk
sammenhæng mellem læsefærdigheder i PISA 2000 og færdighederne 12 år senere. Færdighederne i
2011/12 er imidlertid ikke forudbestemte, og andre bevæger
sig ”op” i fordelingen
(tal med grønt i ta-
bel 1), mens nogle
bevæger sig ”ned”
(tal med rødt i tabel 1). Nogle bliver altså bedre til at læse i løbet
af cirka 12 år set i forhold til hele 1984-årgangen, og nogle bliver dårligere.
Tabel 1. Sammenhæng mellem læseniveauer i PISA 2000 og PIAAC 2011/12
PISA 2000
Ringeste tredjedel
PIAAC (2011/2012)
Ringeste tredjedel
Midtergruppe
Bedste tredjedel
I alt
61,5
27,1
11,4
100
Midtergruppe
27,4
38,4
34,2
100
Bedste tredjedel
10,7
31,0
58,3
100
Anm.:
Respondenter, som ligger i samme gruppe i 2000 og 2011/12.
Respondenter, som er rykket til en bedre
gruppe i 2011/12, end den de tilhørte i 2000.
Respondenter, som er rykket til en ringere gruppe i 2011/12, end
den de tilhørte i 2000.
Opsummerende forholder det sig således, at:
Omkring 61 pct. af respondenterne med
de ringeste læsefærdigheder i PISA
tilhører fortsat den rin-
geste tredjedel i PIAAC. Godt 27 pct.
tilhører ”midtergruppen” i PIAAC, mens ca. 11 pct. af
respondenterne med de ringeste læsefærdigheder i PISA tilhører den bedste tredjedel i PIAAC.
Omkring 38 pct. af samtlige respondenter i
den midterste PISA-læsefærdighedsgruppe
tilhører også
den midterste gruppe i PIAAC. Godt 27 pct. har bevæget sig ”ned” i fordelingen, mens ca. 34
pct. har bevæget sig ”op” og tilhører den bedste tredjedel i PIAAC.
Af dem, som i år 2000 havde
de bedste læsefærdigheder,
var godt 58 pct. fortsat blandt den bedste
tredjedel i 2011/12 i PIAAC. 31 pct. tilhørte den ”midterste” tredjedel i PIAAC, mens 11 pct.
tilhørte den ringeste tredjedel.
Hvem er det så, der har bevæget sig
”op” i læsefærdighedsfordelingen? Af rapporten fremgår, at det
især er dem, hvis forældre har en videregående uddannelse; dem, der selv har gennemført en videregå-
ende uddannelse; dem, som ikke har modtaget overførselsindkomst; og dem, der i 2012 bor i en anden
region end i 2000.
Hvem er fortsat i gruppen med de ringeste læsefærdigheder 2012? Det er, ifølge rapporten, især dem,
Side 3 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Undervisningsministeriet
Juni 2014
der har grundskole eller en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, og dem, som har
modtaget overførselsindkomst i lang tid.
Selv om der er en klar sammenhæng mellem læsefærdighederne i 2000 og 2011/12, set ud fra en gen-
nemsnitsbetragtning, så er billedet i høj grad dynamisk. Mange ændrer placering i læsefærdigheds-
fordelingen fra 2000 til 2011/12:
Mænds læsefærdigheder er relativt set gået frem fra 2000 til 2011/12.
Personer med videregående uddannelse, især en lang videregående uddannelse (LVU), har be-
væget sig ”op” i fordelingen sammenlignet med navnligt personer, der alene har grundskolen
som højeste fuldførte/igangværende uddannelse i 2011/12.
Personer på langvarig overførselsindkomst mv. (sammenlagt over et år) frem til 2012 er klart
ringere placeret i fordelingen i 2011/12 end personer uden overførselsindkomst.
Faktorer af betydning for de unges fastholdelse og udvikling af læsefærdigheder
PISA-PIAAC-undersøgelsen påpeger en række statistiske sammenhænge mellem de unges læsefærdig-
heder i PISA 2000 og deres forløb frem til 2011/12.
Fire karakteristika ved de unges forløb frem til 2011/12 har en klar sammenhæng med læsefærdighe-
derne i 2011/12. Det drejer sig om:
1. De unges højst fuldførte/igangværende uddannelse i 2011/12
2. De unges modtagelse af overførselsindkomst frem til 2012
3. De unges tilknytning til arbejdsmarkedet
4. De unges faglige selvvurdering
Unge, som gennemfører en uddannelse
Der ses en stærk sammenhæng mellem læsefærdigheder på den ene side og gennemførelsen af en ung-
domsuddannelse og eventuelt en videregående uddannelse på den anden side. Færdigheder, der ikke
bruges, mistes eller svækkes.
Navnlig de unge, der gennemfører en videregående uddannelse, oplever en positiv udvikling i deres
læsefærdigheder sammenlignet med de unge, der i 27-års-alderen alene har afsluttet grundskolen eller en
erhvervsuddannelse. Af samtlige PISA-PIAAC-respondenter havde godt 28 pct. en erhvervsuddannelse
som højeste fuldførte uddannelse, og ca. 45 pct. havde fuldført en videregående uddannelse (kort vide-
regående uddannelse (KVU), en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller en lang videregåen-
de uddannelse (LVU).
Side 4 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382211_0005.png
Undervisningsministeriet
Juni 2014
Tabel 2. PISA-PIACC-respondenter fordelt efter højeste fuldførte eller igangværende uddannelse
2011/12, særskilt for PISA-niveau for læsefærdigheder. Procent.
Højeste fuldførte
eller igangværen-
de uddannelse
Grundskole
Studentereksamen
Erhvervsuddannelse
KVU+MVU
LVU
I alt
Antal respondenter
Populationsestimat
PISA-niveau for læsefærdigheder
0
31,9
3,8
45,1
16,9
2,4
100
70
2.402
1
20,3
4,7
48,3
23,9
2,8
100
185
5.878
2
10,6
7,9
41,8
28,9
10,7
100
377
10.890
3
6,5
8,4
23,0
39,8
22,4
100
566
13.572
4
3,9
7,0
12,9
38,3
38,0
100
488
10.234
5
1,2
4,3
4,0
34,8
55,7
100
195
3.904
I alt
9,5
6,9
27,9
33,3
22,4
100
1.881
46.881
Anm.:
KVU er forkortelse for kort videregående uddannelse; MVU er forkortelse for mellemlang videregående
uddannelse; og LVU er forkortelse for lang videregående uddannelse.
Af tabel 2 fremgår de samlede oplysninger om højeste fuldførte uddannelse og igangværende uddannel-
se.
2
Tabellen viser en meget klar statistisk sammenhæng mellem læsefærdigheder og niveau for højeste
fuldførte eller igangværende uddannelse. Jo bedre læsefærdigheder, des mindre andel har eller forventes
alene at have grundskole eller en erhvervsuddannelse, og jo større andel har/forventes at have en vide-
regående uddannelse, især en lang videregående uddannelse. Af gruppen med læsefærdigheder på ni-
veau 0 gælder det, at næsten en tredjedel i 27-års-alderen er i gang med eller har afsluttet grundskolen
som højeste uddannelse. Denne andel falder parallelt med et stigende niveau for læsefærdigheder til 1,2
pct. blandt dem med læsefærdigheder på det højeste niveau. Selv om forholdsvis store andele af dem på
de laveste niveauer for læsefærdigheder kun har grundskole som højeste fuldførte uddannelser, er der
dog også en betydelig del af dem med læsefærdigheder på niveau 0-2, som har fuldført, eller som for-
ventes at fuldføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Over 40 pct. af de unge, der
i PISA 2000 havde læsefærdigheder på niveau 0-2, har fuldført eller forventes således at fuldføre en
erhvervsuddannelse, og relativt mange har også fuldført en videregående uddannelse. Mange med min-
dre gode læsefærdigheder i PISA 2000 gennemfører eller forventes at gennemføre uddannelser på et
relativt højt niveau.
De unges modtagelse af overførselsindkomst
Undersøgelsen viser, at navnlig langvarig modtagelse af overførselsindkomst har en klar negativ sam-
menhæng med udvikling i læsefærdighederne. Mere end et års modtagelse af overførselsindkomst hæn-
ger sammen med en reduktion i læsefærdighederne på mere end et uddannelsesår.
I rapporten er lavet en opgørelse af modtagelse af overførselsindkomst, som er opdelt efter niveau for
læsefærdigheder i PISA 2000. I gennemsnit havde de unge modtaget overførselsindkomst i 41 uger i
løbet af en periode på 12 år. Tallet er kraftigt stigende med faldende niveau for læsefærdigheder
–
fra 14
2
Hvis respondenten var i gang med en uddannelse på et højere niveau, end den uddannelse respondenten tidligere har af-
sluttet, er det den igangværende uddannelse, der figurerer i tabellen. Tabellen giver således et indtryk af, hvilket uddannel-
sesniveau PISA-PIAAC-respondenterne forventes at ende med at have.
Side 5 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382211_0006.png
Undervisningsministeriet
Juni 2014
uger blandt dem med de bedste læsefærdigheder (niveau 5) til 88 uger blandt respondenterne med de
ringeste læsefærdigheder (niveau 0). Sammenhængen er meget systematisk og klar. Det ses endvidere, at
ca. 29 pct. af PISA-PIAAC-respondenterne slet ikke havde modtaget overførselsindkomst i 2000-2012.
Blandt respondenter på læseniveau 0 er andelen knap 6 pct., mens den udgør ca. 48 pct. af dem på læ-
seniveau 5. Andelen, der havde modtaget overførselsindkomst i mindst 14 uger (i tabel 3 rækkerne
’14-
52 uger’ og ’53 uger eller mere’ lagt sammen),
er faldende fra 76 pct. af dem på læseniveau 0 til ca. 23
pct. af dem på læseniveau 5.
Tabel 3. PISA-PIAAC-respondenter fordelt efter modtagelse af visse overførselsindkomster mv. 2000-
2012, særskilt for PISA-2000-niveau for læsefærdigheder. Procent.
Overførselsind-
komst: Antal uger
200-2012
0 uger
1-13 uger
14-52 uger
53 uger eller mere
I alt
Antal respondenter
Populationsestimat
Gennemsnit antal uger
PISA-niveau for læsefærdigheder
0
6,2
18,0
34,0
41,7
100
70
2.402
88
1
19,6
20,7
23,2
36,5
100
185
5.878
64
2
20,8
27,3
23,4
28,6
100
377
10.890
54
3
30,7
26,0
24,7
18,6
100
566
13.572
32
4
39,5
27,8
20,0
12,7
100
488
10.234
25
5
47,8
29,1
16,4
6,8
100
195
3.904
14
I alt
29,1
25,9
23,0
22,1
100
1.881
46.881
41
Anm.:
Perioden er uge 16, 2000
–
uge 16, 2012. Langt hovedparten af modtagelsen af overførselsindkomst må
formodes at have fundet sted efter, at de adspurgte er fyldt 18 år, dvs. fra 2003. Opgørelsen bygger på Beskæfti-
gelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.
De unges tilknytning til arbejdsmarkedet
Omkring 12 år efter, at de 1.881 PISA-PIAAC-respondenter blev testet i PISA som 15-16-årige, var
deres situation med hensyn til uddannelse og arbejde følgende:
Ca. 33 pct. var i gang med en uddannelse
Ca. 57 pct. havde arbejde
–
uden at være i gang med en uddannelse
Ca. 10 pct. var hverken under uddannelse eller i arbejde
Disse tal kan fortolkes på den måde, at over 40 pct. af 1984-årgangen fortsat var i en slags overgangsfa-
se mellem grundskole og arbejdsmarked som 27-årige.
De ”over 40 pct.” svarer til 100 pct. minus de ca.
57 pct., som havde arbejde
–
uden samtidig at være i gang med en uddannelse.
I overgangen mellem grundskole og arbejdsmarked er der et stort antal unge, der kombinerer uddannel-
se og erhvervsarbejde. Det gælder i sagens natur dem, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, og
som har en praktikplads på en virksomhed, men det gælder også mange andre slags uddannelsessøgen-
de. Af samtlige uddannelsessøgende ved 27-års-alderen havde cirka to tredjedele erhvervsarbejde.
Hovedparten af respondenterne på læseniveauerne 0-2 var enten i arbejde eller under uddannelse, da de
blev interviewet i 2011/12. Andelen, der var under uddannelse på interviewtidspunktet, er stigende med
stigende niveau for læsefærdigheder
–
fra 16,0 pct. på niveau 0 til 49,3 pct. på niveau 5, mens andelen,
Side 6 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382211_0007.png
Undervisningsministeriet
Juni 2014
der har arbejde (uden at være i gang med en uddannelse), er faldende med stigende færdighedsniveau
–
fra 68,6 pct. på niveau 0 til 46,5 pct. på niveau 5.
Tabel 4. PISA-PIAAC-respondenter fordelt efter aktiviteter på interviewtidspunktet i 2011/12, særskilt
for PISA-2000-niveau for læsefærdigheder. Procent.
Aktivitet
Beskæftiget (ej under ud-
dannelse)
Ledig (ej under uddannelse)
Under uddannelse
Øvrige
I alt
Pct. hverken beskæftiget
eller under uddannelse
Pct. beskæftiget og under
uddannelse
Antal respondenter
Populationsestimat
PISA-niveau for læsefærdigheder
0
1
2
3
68,6
8,7
16,0
6,7
100
15,4
6,5
70
2.402
66,3
5,4
23,2
5,1
100
10,5
11,5
185
5.878
61,2
4,6
27,6
6,6
100
11,2
17,7
377
10.890
57,1
4,0
34,1
4,8
100
8,8
24,0
566
13.572
4
50,3
3,9
41,1
4,7
100
8,6
28,4
488
10.234
5
46,5
2,7
49,3
1,5
100
4,2
35,5
195
3.904
I alt
57,4
4,4
33,1
5,1
100
9,5
22,0
1.881
46.881
Anm.:
En del af dem, der i tabellen optræder i kategorien ”under uddannelse”,
er samtidig i beskæftigelse. Det
gælder lærlinge og elever i en praktikplads samt studerende/elever med bijob under uddannelse.
Kategorien ”le-
dige” og ”øvrige”
dækker over respondenter, som på interviewtidspunktet hverken var i beskæftigelse eller under
uddannelse.
Andelen, der kombinerer uddannelse og arbejde, er stigende med stigende niveau for læsefærdigheder
–
fra 6,5 pct. af respondenterne på læseniveau 0 til 35,5 pct. af respondenterne på læseniveau 5.
Faglig selvvurdering har betydning
Betydningen af de unges faglige selvvurdering bliver fremhævet som særlig interessant i PISA-PIAAC-
rapporten.
Ved testningen i år 2000 fik PISA-eleverne udleveret et spørgeskema, hvor de bl.a. skulle angive, hvor
enige eller uenige de var med følgende udsagn:
”Jeg lærer tingene hurtigt i de fleste skolefag”
”Jeg er god til de fleste skolefag”
”Jeg klarer mig godt i prøverne i de fleste skolefag”
”Jeg får gode karakterer i dansk”
”Jeg får gode karakterer i matematik”
Side 7 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Undervisningsministeriet
Juni 2014
Ved hvert udsagn skulle vælges én af følgende fire svarkategorier: enig (4), delvis enig (3), delvis uenig
(2) og uenig (1). I rapporten er udregnet et index for ”faglig selvvurdering”, som varierer fra 1 (helt
uenig i alle udsagn) til 4 (helt enig i alle udsagn). Indexet kan opfattes som et kombineret udtryk for de
unges evner i skolefag og de unges flid i skolen. Der er ikke tale om en objektiv måling. Derfor bruges
udtrykket ”faglig selvvurdering”.
Det ses af rapporten, at der er en stærk sammenhæng mellem læsefærdigheder i 2011/12 og elevernes
faglige selvvurdering i 15-16-års-alderen. Én stigning i den faglige selvvurdering på ét point, dvs. fx
fra ”delvis uenig” til ”delvis enig”, hænger sammen med en stigning i
læsefærdighederne på over 5 po-
int. Det bemærkes, at 7-8 point på skalaen for læsefærdigheder estimeres til at svare til ét uddannelsesår
i gennemsnit.
Opsummering
Samlet viser rapporten, at der er statistisk sammenhæng mellem det at have
gode læsefærdigheder
og det at:
vælge en videregående uddannelse, især en lang videregående uddannelse, og sjældnere en er-
hvervsfaglig uddannelse.
have mindre risiko for at være helt uden erhvervsrettet uddannelse som 27-årige.
have mindre risiko for at afbryde en påbegyndt uddannelse.
have mindre risiko frem til 27-års-alderen for at modtage overførselsindkomst som fx arbejds-
løshedsdagpenge, kontanthjælp og aktivering.
etablere sig på arbejdsmarkedet og med ægtefælle/partner og børn i en senere alder end perso-
ner med mindre gode færdigheder.
På den anden side er
ringe læsefærdigheder
karakteristisk for personer, der højest har afsluttet grundskolen
som 27-årige, og som har modtaget overførselsindkomst i sammenlagt over et år frem til 2012.
Baggrund om PISA-PIAAC
Både PISA og PIAAC er internationale OECD-undersøgelser. PISA omfatter elever i alderen 15 til 16
år og gennemføres hver tredje år, første gang i 2000. PIAAC omfatter 16-65-årige og er gennemført
første gang i 2011/12.
PISA-PIAAC-rapporten bygger på interview med 1.881 personer, der deltog både i PISA 2000 og i
PIAAC 2011/12.
Respondenterne blev som 15-16-årige testet i PISA på skolen, mens de i 2011/2012 i PIAAC blev te-
stet i deres egne hjem af en interviewer. I begge tilfælde stod SFI for dataindsamlingen.
Gennem vægtning, der tager højde både for stikprøve i PISA 2000 og bortfald i PIAAC, tilstræbes, at
rapportens resultater er repræsentative for de cirka 46.500 unge, der blev født i 1984, og som i foråret
2000 var indskrevet på en uddannelsesinstitution og i 2011/2012 boede i Danmark.
På interviewtidspunktet i 2011-2012 var 86,4 pct. af eleverne 27 år, 4,8 pct. var 26 år, og 8,8 pct. var 28
år. På testtidspunktet i 2000 var 75,8 pct. 15 år, mens 24,2 pct. var 16 år. Rapporten bygger på svar fra
disse unge i år 2000 og i 2011-2012.
Side 8 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Undervisningsministeriet
Juni 2014
Læsefærdighederne i PISA og PIAAC beregnes ikke af de enkelte lande, men af de internationale kon-
sortier, der designer og styrer undersøgelsesprogrammerne.
Når læsefærdighederne måles i PISA og PIAAC, stilles personerne over for opgaver af varierende svær-
hedsgrad, der bl.a. afhænger af:
Mængden og forskelligheden af den information, som det er nødvendigt at lokalisere, vurdere
og behandle under en opgaves udførelse.
Hvor ordret og åbent de relevante oplysninger er formuleret i teksten. Der kan fx være mange
eller få paralleller mellem ordvalg i spørgsmålet og i den relevante del af teksten.
Mængden og arten af henholdsvis relevant information og irrelevant (forstyrrende) information,
som det er nødvendigt at sondre imellem ved opgavens udførelse. Jo mere forstyrrende infor-
mation og jo større lighed mellem relevant og irrelevant information, des større sværhedsgrad.
Arten og omfanget af de tankeprocesser, som det er nødvendigt at tage i anvendelse, fx sam-
menligning, modstilling og integration af informationer, fx i form af syntese og logiske følge-
slutninger.
I hvilket omfang respondenten skal udnytte sin baggrundsviden, og om den relevante bag-
grundsinformation er noget generelt eller en detalje.
Både i PISA og i PIAAC blev også indhentet spørgeskemasvar fra deltagerne. Disse data bruges i rap-
portens analyser, der også inddrager registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM database.
Danmark er det eneste land, der har gennemført en systematisk test af PISA-deltagere i PIAAC.
PISA-PIAAC-rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
Følgende ministerier og styrelser har finansieret og aktivt fulgt arbejdet omkring PIAAC-undersøgelsen
i Danmark: Undervisningsministeriet, herunder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, herunder Digitaliseringsstyrelsen, Uddannelses- og
Forskningsministeriet samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Den særli-
ge PISA-del af PIAAC er iværksat på initiativ af de nævnte ministerier i begyndelsen af 2011.
Side 9 af 9