PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 184
Offentligt

Indhold

Indledning

Copydan AV-foreningerne

Om Copydan AV-foreningerne

Betalings-tv og den nye medievirkelighed

Betalings-tv er kulturpolitik i praksis

Det er ikke dyrt at se TV i Danmark

Betalings-tv er en vigtig bidragsyder til finansiering af danske film og tv-serier

TV-distributørerne sikrer kvalitets-tv til danskerne

Betalings-tv er traditionelle mediers svar på musiktjenesten Spotify

Foreningernes økonomi

Copydan BilledKunst

Broen mellem billedskabere og billedbrugere

Copydan Tekst & Node

Årets udbetaling af kopivederlag

Undervisningsmateriale kopieres mest

Nye digitale kopieringsaftaler

Vind en forfatter – nu også med musik

Copydan Fællesforeningen

Grundigt gearet til fremtiden...

Copydan

Kontakt

Forsidefotos:

Kresten Hillerup, Ditte Valente, Savas Keskiner, Sophie Winqvist, Henrik Petit, Christine Glade og Zeynep Ogan

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

Fotos: Zeynep Ogan, iStock

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan

/ AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Indledning

Copydan er skabt og

styret af kulturerhvervet

og indholdsbranchen

Bag organisationen står skabende og udøvende kunstnere og skribenter

samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade

Copydan-huset består af syv foreninger, hvoraf

de seks er rettighedsorganisationerne Arkiv,

AVU-medier, BilledKunst, KulturPlus, Verdens TV

og Tekst & Node. Den sidste forening er en fælles

administration under navnet Fællesforeningen.

Rettighedsorganisationerne i Copydan-huset

arbejder alle for Kunst, Viden og Underholdning og

sikrer adgang til medier, kunst, litteratur, tv-

og filmværker og kulturarven.

Foreningerne arbejder for at sikre rettighedshaverne

en fair og rimelig betaling for ovennævnte, så

man også i fremtiden kan styrke og vækste både

videnssamfundet og det danske kulturliv.

På de følgende sider kan du læse mere om de syv forskellige foreninger og deres virke.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan /

AV-foreningerne

/ BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Om Copydan AV-foreningerne

Copydan AV-foreningerne består af de fire foreninger:

Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus, Copydan Arkiv

Fælles for AV-foreningerne er, at de er non-profit og arbejder med ”Kunst, Viden og Underholdning” inden for den audiovisuelle

branche (tv, film og musik). De fire foreninger er ejet af over 30 forskellige rettighedsorganisationer, som repræsenterer de

mange tusinde kunstnere og kulturproducenter, der har bidraget til produktionen af de mange film- og tv-udsendelser samt

musikudgivelser, der hvert år bliver skabt i Danmark.

Om Copydan

AVU-medier

AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i en lang række formidlingssammenhænge, bl.a. inden for

biblioteker, museer, folkeskoler og gymnasier. AVU-medier har mange års erfaring med at gøre tv-udsendelser og film

tilgængelige i uddannelsessystemet og på den måde muliggøre en levende og dynamisk undervisning i skolerne.

Foreningen støtter desuden den faglige formidling omkring pædagogisk mediebrug i folkeskoler og på gymnasier,

universiteter og andre undervisningsinstitutioner.

Om Copydan

Verdens TV

Verdens TV administrerer og håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og

radiokanaler. Verdens TV giver bl.a. adgang til mere end 200 forskellige tv-kanaler fra hele verden – herunder de svenske,

tyske og norske nabolandskanaler. Verdens TV er med til at sætte fokus på nabolandskanalerne og det værdifulde tv-

vindue, som de udgør til viden, kultur og sprog i landene omkring os. Herudover håndterer Verdens TV en række digitale

tv-tjenester, som fx Start Forfra og catch up, der giver danskerne nemmere og mere fleksibel adgang til tv-indhold.

Om Copydan

Arkiv

Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser.

Arkiv håndterer alle rettighederne i de mere end 100.000 timers radio og tv, som er indeholdt i DR’s arkiver, og som er stillet

on demand til rådighed for danskerne på DR Bonanza. Arkiv giver også DR mulighed for at genudsende hele eller dele

af sine udsendelser på niche-tv-kanalerne DR K og DR Ramasjang.

Om Copydan

KulturPlus

KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke kopimedier i forret-

ningerne. Pengene fra ordningen søger at kompensere kunstnere og producenter for tabene ved lovlig privatkopiering af

musik, tv og film.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan /

AV-foreningerne

/ BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Betalings-tv og den nye

medievirkelighed

Vores forestilling om tv ændrer sig i disse år. Tv er kunst, viden og underholdning. Men tv er også et spørgsmål om teknik,

distribution og økonomi, der har en stor betydning for de kreative rammer. Derfor sætter AV-foreningerne fokus på betalings-tv

og den nye medievirkelighed.

Tv-udsendelser, tv-serier og film kan i dag leveres over en almindelig internetforbindelse, og det betyder, at det langtfra kun er foran

tv-alteret i stuen, at vi lader os underholde af, hvad der nu engang bliver vist. De dage er for længst forbi. Vi ser stadig tv i mange

timer hver dag, men vi vil selv bestemme hvor og hvornår.

Time Shift-teknikker (fx StartForfra), web-tv2go og forskellige on demand tv-tjenester har gjort det muligt for os selv at vælge tid og

sted for tv-sening. De traditionelle kanaler får konkurrence fra OTT-tjenester, og tv-skærmen har fået konkurrence fra bærbare og

fleksible tablets (mobile devices).

Samspillet mellem de nye tv-tjenester og betalings-tv er imidlertid præget af en række nuancer, som ikke altid kommer frem i debat-

ten. I denne beretning sætter vi derfor fokus på den betydning, som betalings-tv har for værdikæden, der sikrer dansk indhold og

mangfoldighed på tv-markedet, og via interviews formidles indblik i de udfordringer, som de danske distributører har i forhold til at

tilpasse sig forbrugerens nye forventninger.

Jeg mener…

Betalings-tv har stor betydning i forhold til variationen på tv-markedet, fx karakteriseret ved adgangen

til nabolandskanalerne og ved at etablere produktion på tværs af de nordiske lande. Den måde, hvorpå

tv distribueres og bruges, er imidlertid under forandring og præges i dag af bl.a. nye tv-tjenester (fx streaming)

og ikke mindst ved at yngre seersegmenter stiller nye krav til deres tv-forbrug. Udviklingen kræver, at branchen

i højere grad er på forkant med udviklingen og de konsekvenser, som teknologien har for markedet.

Hvis de etablerede tv-udbydere ikke skal løbes over ende, skal de således i højere grad tænke onlinetjenester

ind i deres produkter og sørge for at gøre deres tv-pakker mere fleksible og tilgængelige på sekundære

skærme. Det er svært at spå om udviklingen, men uanset er det helt entydigt, at rettigheder får en voksende

betydning. Distributionen af indhold på nye platforme kræver således nye aftaler - og den digitale udvikling

kan kun være en kæmpe fordel for rettighedshaverne.

Søren Sandfeld

Jakobsen

Professor, Ph.d.,

Aalborg Universitet

Foto: CBS

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan /

AV-foreningerne

/ BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Det er ikke dyrt at se TV i Danmark

Hvis vi ikke havde betalings-tv, ville der ikke være økonomi til at producere de mange gode drama- og sportsprogrammer, som vi

har adgang til i dag, og uden distributørernes indsats ville danskerne slet ikke have det nuværende mangfoldige tv-udbud.

Interview

Kim Poder

Direktør, TV3

Foto: Søren Hedman TV3

tv de siger, at de ser, og hvor meget

de konkret ser. Undersøgelser viser, at

danskerne ser dobbelt så meget tv, som

de selv angiver.

En anden grund til betaling-tv’s dår-

lige ry er, at tidligere var der meget få

udbydere at vælge imellem, og det har

irriteret danskerne. Den ene halvdel

af danskerne skulle have parabol eller

antenne for at kunne se tv, og den anden

halvdel var tvunget ind i boligforeninger-

nes tv-pakker.

Endelig har vi som branche ikke været

gode til at forklare kunderne, at de kan få

tv-pakker af høj værdi for mellem 200 og

400 kr. om måneden. Når jeg ser, hvad

folk ellers bruger af penge på mobilabon-

nementerne, Spotify, Netflix og andre

former for underholdning, set i forhold til

alle de gode oplevelser man får fra tv, så

synes jeg, at pakkerne er rigtigt prissat.

Det bør vi, som samlet branche, forklare

kunderne bedre.

Tv-distributøren er kundens ven

Den nye teknologi kan sammenlignes

med en revolution, der giver en masse

nye muligheder. Der findes ikke længere

barrierer i form af kabel eller parabol, og

derfor er det blevet endnu vigtigere for

distributøren at have fokus på produkter

og gode kundeoplevelser.

En tv-distributør er at sammenligne med

en god ven, der forhandler på kundens

vegne og sikrer det rette produkt og en

ordentlig pris. En almindelig dansker

ville slet ikke have mulighed for selv at

gå ud på markedet og sammensætte

en tv-pakke, til den pris og kvalitet som

tv-distributørerne kan. Uden distributør-

enes indsats ville danskerne slet ikke

have det mangfoldige tv-udbud, som de

har i dag.

Samtidig udvikler distributørerne nye

produkter, og hvis markedet var opdelt i

mindre distributører, ville der ikke være

den samme drivkraft til at udvikle gode

tv-pakker og ny teknologi. Vi skal også

huske, at udviklingen af de mange nye

teknologier som fx PVR, Web tv 2 go og

StartForfra er drevet af distributører som

Viasat, TDC, Canal Digital, Stofa og Waoo.

Uden deres indsats ville man slet ikke

kunne få disse tjenester i Danmark.

Distributørerne er vigtige for TV3’s for-

retning, og de kommer fortsat til at di-

stribuere vores kanaler, men vi skal blive

bedre til at diskutere vores indbyrdes

roller, for den enes succes er jo afhængig

af den andens. Tv-stationerne skal heller

ikke undervurdere den kompetence, der

ligger i at sammensætte en god tv-pakke

til kunderne og i at stå for faktureringen.

Konkurrence sikrer bedre tv-programmer

TV3 er en langt mere rendyrket under-

holdningskanal end TV2 og DR, hvor der

hersker en helt anden form for konser-

vatisme. Vi skal være et alternativ til

statskanalerne, og vi har historisk set

været kendte for at være nytænkende,

men vi er samtidig en bred kanal, der

henvender sig til hele familien Danmark,

for vi skal også rammer dem, der har

betalings-tv, da vi ikke kun kan leve af

reklamer.

TV3 er den største tv-station i Danmark,

som ikke er statsejet. Vores hoved-

opgave er, at investere i nye gode ideer

og sikre, at vi ikke gentager os selv men

udvikle nye spændende tv-formater. Vi

håber på at udvikle et nyt ”Familien på

Det er god kulturpolitik, at der i dag er så

mange mennesker, der arbejder med at

udvikle nye tv-programmer til danskerne.

Samtidig er det godt for den danske

tv- og filmproduktion, at man har det

store univers af tv-kanaler at afsætte

sine produktioner til. Det bør de danske

politikere være glade for.

Uden betalings-tv ville det ikke være

muligt for TV3 at producere sportspro-

grammer på det niveau, som vi gør i dag.

Reklameindtægterne kan ikke finansiere

det alene, men seerne er også villige til

at betale for gode sportsprogrammer, og

idrætsverdenen lever godt af investerin-

ger i tv-indhold, som betales af seerne.

Danskerne har et ambivalent forhold til

tv og derfor vil de have det billigere

Danskerne ser langt mere tv end nord-

mænd og svenskere. En dansk gennem-

snitsfamilie bestående af 4 personer ser

tilsammen ca. 12 timers tv om dagen.

Alligevel har betalings-tv et dårligt image

hos den almindelige dansker, og det er

der flere årsager til.

Jeg tror, at mange mennesker oplever

det som noget syndigt at se tv. Når man

spørger danskerne, hvor meget tv de

ser, så er der stor forskel på, hvor meget

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan /

AV-foreningerne

/ BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Bryggen”, men konkurrencen i dag er

langt større end tidligere, hvor vi kun var

oppe i mod DR og biografen. I dag er der

langt flere, der konkurrerer om dansker-

nes tid, og her taler vi ikke kun tv-kanaler

og streamingtjenester men om også

facebook og de sociale medier generelt.

Hvis der kun fandtes et DR, ville der være

mindre konkurrence, og tv-indholdet

ville være ringere, for der ville ikke være

andre kanaler at spejle sig i. Derfor er

betalings-tv med til at sikre, at dansker-

ne får mere for licenspengene.

Vi er til for danskernes skyld

Vi kan se på vores seertal, at danske

tv-kanaler er det, der står stærkest hos

kunderne. De udenlandske kanaler kan vi

i princippet køre over internettet, så hvis

vi kun havde CNN, Discovery og Disney

Channel, havde tv-distributørerne ingen

berettigelse. De danske kanaler står for

hovedparten af seningen, og hvis man

lavede en brugerafstemning blandt kun-

derne, er der ingen tvivl om, at hovedpar-

ten af pengene ville blive placeret på de

danske kanaler.

De udenlandske kanaler lever af at være

sammen med de danske, og hvis ikke de

blev placeret i samme pakke, ville de ikke

blive distribueret, for i dag kan forbrugerne

let få adgang til de udenlandske kanaler

via nettet. Mangfoldigheder sikres via

tv-pakkerne og forsvinder uden dem.

Som tv-station er vi til for danskernes

skyld – ikke for distributørernes. Derfor

er programinnovation i centrum for os.

Men det er klart, at i takt med at tv-di-

stributørerne tilbyder nye tjenester som

web tv 2 go eller Multi room, så skal der

en vis finansiering til, og det er heller ikke

gratis for tv-stationerne at producere 4 K

produktioner. Derfor skal den teknologi-

ske udvikling ledsages af betalingsvillig-

hed hos kunderne.

Mindre tv-pakker er ikke lig

med billigere priser

I forbrugernes øjne er `frit valg’ og derved

mindre tv-pakker – ensbetydende med

at spare penge. Intuitivt er det rigtigt,

men reelt er det jo ikke sådan. Det bliver

ikke billigere at producere ”Borgen”, hvis

der er færre, der ser DR. Der vil gå en

masse tabt, hvis tv-pakkerne forsvinder,

og derfor er det bedre, at vi i solidaritet

vælger pakker, der har en mangfoldighed.

Det er lykkedes at etablere en sandhed

om, at tv er for dyrt og det er dels fordi vi

som branche har været for dårlige til at

forklare os og dels fordi, danskerne op-

lever det som syndigt at se for meget tv.

Danskerne har også en ide om, at indkøb

af tv skal være som at gå i supermarked-

et, hvor der er frit valg på alle hylderne og

så betaler man ved kassen, afhængigt af

hvor mange varer man har i kurven.

Hvis TV2 var på valg i hver husstand, ville

det koste TV2 rigtig mange penge. Mange

ville vælge dem fra for at spare penge. Så

ville TV2 have færre penge til at produ-

cere programmer, det ville betyde færre

reklamer og derved dårligere tv og i

sidste instans endnu færre seere, hvilket

igen ville ende med et endnu ringere

tv-indhold. Altså en ond cirkel, der bider

sig selv i halen.

Danskerne kan få rigtig fine program-

mer for 150 kr. om måneden og for 400

kr. kan de få meget flotte programmer.

Vi har gået og sagt, at nu skal det også

være billigere at se tv, men jeg synes

ikke, at det er dyrt at se tv i Danmark.

Branchen skal rykke tættere sammen

Jeg føler, at broadcasterne er tæt på

distributørerne og forstår udfordringerne

og problemerne, men rettighedshaverne

har outsourcet for meget til Copydan, de

skal tættere på os. Der skal også gøres op

med nogle af de nuværende salgsvinduer,

som fx hvornår en film kan ses i biografen

og hvornår den kommer ud til salg og leje.

Jeg har haft en personlig agenda i 15 år

og er endnu ikke kommet igennem med

den. Jeg synes, det er så irriterende, at

jeg ikke kan se biografpremierer hjemme

hos mig selv på mit kæmpestore tv. Jeg

har tre børn og kan ikke let gå i biografen,

og jeg tror, at der er mange andre i sam-

me situation. Her er der en kommerciel

mulighed for rettighedshaverne, som

ligger lige til højrebenet.

Der skal også ses på nogle af de meget

strikse salgsvinduer, som vi har i dag.

Det er meget få film, der har et stort

dansk publikum i biografen. Her ville

det gavne betalings-tv og den danske

filmproduktion, hvis vi havde en teknolo-

gi, der gjorde det muligt at udnytte nogle

flere og nye salgsvinduer.

Hele on demand tankegangen er jo så

logisk og meningsfuld, og med de nye

betalingstjenester er kunderne villige til

at betale mere. Her har folk mulighed for

at se tingene forskudt.

Jeg synes, man skal prøve at få rettig-

heder bedre i spil end i dag. Der vil være

en større betalingsvillighed for at se en

dansk film i premiereweekenden, hvor

man lige har læst om skuespillerne i fx

”Se og hør”, end hvis den har stået på

hylden i videobutikken i tre år.

Den kommercielle sektor sikrer et

mangfoldigt dansk tv-udbud

I Danmark sidder staten på en usand-

synlig stor del af tv-seningen gennem

DR og TV2. Spørgsmålet er, om seertal-

lene på de to stationer skal stige eller

fortsætte i sin nuværende form? For

samtidig er man meget optaget af, at

danskerne frit skal kunne vælge, hvilke

kanaler de skal se, men den diskussion

handler ikke om DR og TV2. Man kan jo

se, at Boxer er blevet meget rost for sine

nye tv-pakker, der netop har en grund-

model, der kun indeholder DR og TV2.

Her skal politikerne huske, at hvis de

synes, det er sundt, at der er nogle pri-

vate virksomheder der ligger kræfter i at

producere til danskerne, så skal man ikke

primært beskytte de kanaler, som staten

ejer. Derimod skal man være opmærk-

som på, hvordan man regulerer den

kommercielle sektor, hvis man fortsat

ønsker at have et mangfoldigt og stort

dansk tv-udbud.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan /

AV-foreningerne

/ BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Betalings-tv er en vigtig bidragsyder til

finansiering af danske film og tv-serier

Danske film og tv-serier er populære hos danskerne, men forretningsmodellen bag er udfordret af de nye forbrugsmønstre. For i

takt med at markedet bliver mere digitalt og salget af DVD’er falder, bliver der færre indtægtskilder og samtidig er udgifterne på

produktions- og rettighedssiden uændret. Det betyder, at producenter, rettighedshavere og distributører er nødt til, at gå sammen

om at løse udfordringerne for at overleve på den lange bane.

Interview

Michael Fleischer

Administrerende direktør, SF Film

abonnementsbaseret modeller, men

økonomien skal stadig hænge sammen.

Det betyder, at priserne for de enkelte

produkter stiger, for ellers er der ikke

nogen bæredygtig økonomi.

Grundmodellen forbliver uændret

Fremover vil forbrugerne opleve, at de

køber en abonnementsservice mere end

en betalings-tv-kanal, men bag linjerne

forbliver forretningsmodellen den sam-

me. Jeg tror ikke, at aftalerne med distri-

butører og rettighedshavere ændrer sig

meget, da de repræsenterer en væsentlig

del af vores indtægter i dag og dermed er

de også centrale medspillere.

Hvis tendensen er, at folk ikke vil have de

store pakker, men noget mere individu-

elt, så må vi justere forretningsmodellen

så den passer hertil. Konsekvensen kan

så være, at nogle priser stiger og andre

falder. Den model oplever jeg endnu ikke,

at der er nogen, der har regnet på.

Den digitale verden kræver at vi spænder

livremmen ind

Som rettighedshaver er vores største

udfordring i disse år, at få økonomien til

at hænge sammen. Vi ser jo et markant

fald i salget af DVD’er, der endnu ikke

kompenseres af mersalg på de digitale

platforme. Derfor har vi nogle år foran

os, hvor vi skal spænde livremmen ind,

mens vi tilpasser os til den digitale ver-

den. Samtidig skal vi naturligvis holde

fast i og supporter det fysiske marked,

som stadig eksisterer.

Både spillefilm og tv-serier er populære

Tv-serier er blevet det nye sort hos de

danske tv-seere og trækker et stort pub-

Foto: Anders Hviid

Jeg tror, at der er en form for sammen-

smeltning på vej mellem betalings-tv,

SVOD og andre tjenester, og spørgs-

målet er, om man fortsat kan få folk til

at betale for flere ting på én gang. I dag

får de det hele, når de køber betalings-tv,

men måske skal konceptet betalings-tv

omdefineres? Allerede nu er markedet

for betalings-tv ved at ændre sig til

Jeg mener…

Det er vigtigt at sikre, at en stor del af indholdet på de

danske tv-kanaler forbliver dansk produceret. Det danske marked har en relativt høj frekvens af

dansk indhold, da de fleste kommercielle kanal i større eller mindre grad får produceret dansk indhold.

Betalings-tv er derfor medvirkende til at sikre fortsat produktion af dansk indhold.

Jeg mener, at det er vigtigt med fri konkurrence for at sikre de bedst mulige løsninger af sådanne ydelser.

Dette vil betyde, at streamingtjenester, som Netflix, bliver momspligtige i Danmark med 25 procent moms

pr. 1. januar 2015.

Michael Aastrup

Jensen

MF,

Kulturordfører (V)

Foto: Sanne Krogh

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan /

AV-foreningerne

/ BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

likum på de traditionelle flow-tv-kanaler.

”Arvingerne” og ”Badehotellet” har sikret

store seertal og det er tydeligt, at TV2 får

en helt anden økonomi på en mandag

aften, når de sender ”Badehotellet”, end

hvis de ikke havde sendt en dansk serie.

Jeg tror også, at SBS, MTG og nogle af de

andre mindre kanaler med fordel kunne

overveje at sende danske serier, selv om

det er dyrt, fordi det trækker et loyalt

publikum, der vender tilbage uge efter

uge. Her kan vi også se, at streaming på

disse serier – både før og efter – er en

vigtig del af seergrundlaget for tv-stati-

onerne.

Nok er der samlet set færre spillefilm

på tv-stationernes sendeflade i dag end

tidligere og selvom bl.a. TV2 har meddelt,

at de hellere vil anvende penge på flere

tv-serier end på enkelte danske spille-

film, ser jeg ingen tegn på, at spillefilm

skulle være på vej væk fra tv-kanalernes

sendeflader. Vi kan derimod se, at gamle

danske film stadig er ekstremt populære,

ligesom seerne gerne vil se nyere danske

eller udenlandske film, hvis de har noget

at byde på.

Ophavsretsloven betyder rigtig meget

for os, men vores største udfordring er,

at hvis vi sælger en film eller en serie til

f.eks. Netflix, der først bliver vist i USA,

så har forbrugeren mulighed for at se fil-

men, inden den når de danske tv-skær-

me. Dette er problematisk, for hvis vi

sælger (billigt) til omverden og USA, kan

det efterfølgende være svært at sælge til

Danmark.

Copydan kan støtte os på flere måder

Der er flere måder, hvor Copydan kan

støtte os. De kan blandt andet bistå

os med lobbyarbejde og tale vores sag

politisk på Christiansborg. For i kraft af

deres rolle som repræsentanter for både

store og små organisationer har de en

helt anden tilgang til de udfordringer, der

er, end jeg har som rettighedshaver. På

den måde kan Copydan også være vores

direkte repræsentant overfor forbruger-

ne og forklare dem om problematikkerne,

hvorimod jeg som rettighedshaver let

kan blive skudt i skoene, at jeg bare vil

maksimere min forretning.

Copydan kan også være med til at udvik-

le nye forretningsmodeller og man kunne

forestille sig, at de fx kunne stå bag

etablering af en tænketank, hvor vi som

branche afdækker, hvordan vi sammen

kan løse vores udfordringer. Her har vi jo

en fælles interesse, for hvis ikke vi løser

udfordringerne, er der ingen af os, der

har noget at lave på den lange bane.

Et godt råd til politikerne og tv-

distributørerne

Jeg mener, det der blev begået en stor

fejl da holdbacket i den nuværende

standardkontrakt blev ændret fra at

være 24 måneder til 22 måneder. Det

lyder muligvis ikke af meget, men det

betyder, at producenten nu har mindre

tid til at tjene pengene hjem på biograf-

og videodistribution.

Politikerne skal ikke blande sig i, hvordan

branchens salgsvinduer skal se ud, men

derimod glæde sig over, at der stadig ek-

sistere en betalings-tv tilbud i Danmark

for uden dette, ville der mangle penge til

finansiering af dansk film.

Der er ingen tvivl om, at kunderne gerne

vil have vores film og vores tv-serier –

folk elsker at gå i biograferne, og de vil

gerne nyde vores store danske spillefilm,

ligesom de gerne følger de store danske

tv-serier uge efter uge. Udfordringen er

blot, at de nu vil have det på deres egen

måde og så må vi som distributør finde

de nye måder at tilbyde kunderne vores

produkter på.

Tidligere har vi kunne kontrollere tingene,

det kan vi ikke mere. I dag vil publikum

konsumere på egne betingelser, og det

passer ikke til de nuværende forret-

ningsmodeller og det er et fælles pro-

blem, når vi lever af rettigheder. Vi har

brug for at kunne kapitalisere på vores

rettigheder og her nytter det ikke noget,

at vi begrænser os via gamle nogle af-

taler, der er lavet i den analoge tidsalder.

Jeg mener…

Anders Kjærhauge

Juridisk chef, Zentropa

I Danmark har vi, bl.a. med

betalings-tv som en værdi-

fuld aktør, gennem mange år haft

et velfungerende marked for film og

tv-produktion.

De nye digitale platforme har gjort

det muligt at formidle film og tv

over forskellige netværk og har givet

nye anvendelsesområder og nye

muligheder for forbrugerne – men det

har også skabt et forretningsområde,

som er meget komplekst.

Rettighedsspørgsmålet vil i denne

sammenhæng få en voksende betyd-

ning, og vi sætter i høj grad vores lid

til, at rettighedsorganisationerne med

deres ekspertise kan bidrage til at sik-

re et velfungerende samspil mellem

indholdsproducenter, distributører og

rettighedshavere.

Foto: Søren Jonesen

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

TV-distributørerne sikrer kvalitets-tv

til danskerne

Danskerne kan være glade for, at de har adgang til betalings-tv. Det giver dem mulighed for at få adgang til en masse

tv-kanaler med gode danske programmer og hjælp, når de har spørgsmål til teknikken eller andre områder.

Interview

Steen Ulf Jensen

Administrerende direktør, Boxer TV A/S

gamle distributører får ind på deres hyl-

de side om side med de øvrige kanaler.

På sigt tror jeg ikke, at folk vil betale for

flere forskellige produkter på samme tid.

For de fleste vil det være mere oversku-

eligt, at få det hele fra en distributør.

Streaming komplementerer flow tv og

folk vil gerne have begge dele. De vil

bare betale lidt mindre og have større

mulighed for selv at sammensætte deres

pakke

også på tablets og mobiltelefoner. For os

er det i dag ren investering at følge med

teknologien, men også et spørgsmål om,

at vi skal forsvare disse indtægter ved at

udvikle nye produkter. Vi kan ikke tage

penge for, at folk ser tv på ipad, for det

forventer de bare at kunne.

Vi skal omfavne udviklingen, selv om det

kan være svært. Samtidigt er det også

vigtigt, at vi får et mere smidigt sam-

arbejde med Copydan, hvor vi hurtigere

kan få afregningsmodeller på plads ellers

kommer vi for sent ud på markedet med

vores nye produkter til kunderne. Vi har

brug for et godt samarbejde og for at

kunne flytte os hurtigere sammen.

Foto: Dawid

Tv-distributørerne sikrer den infra-

struktur, som gør det muligt for danske

husstande at modtage tv-signaler. End-

videre skaber tv-distributørerne overblik

ved at samle kanalerne i pakker. Det ville

være mere besværligt for forbrugerne,

hvis de selv skulle købe de forskellige ka-

naler. Desuden ville der være væsentlig

mindre dansk indhold, hvis vi ikke havde

betalings-tv, da det i høj grad er med til

at finansiere de danske produktioner.

Boxer har bidraget til mere fleksibilitet i

tv-pakkerne

Boxer var de første, der kunne tilbyde

mindre pakker, større valgfrihed og en

mere fleksibel pris. Vi gjorde op med

det gamle pakkesystem, som gik på

at udbyde små-, mellemstore og store

pakker. Nu er de andre distributører så

fulgt efter.

Hvad fremtiden bringer

Jeg tror, at hovedparten af de traditionel-

le distributører vil blive og at en del af de

nye forretningsmodeller, som fx Netflix

ender med at blive et af de tilbud, som de

Dansk tv-indhold er nøglen til et stærkt

marked for betalings-tv

De dansksprogede kanaler er helt cen-

trale for dansk betalings-tv’s fortsatte

eksistens. Det danske indhold er unikt

og når danskerne vælger kanaler i deres

pakker, så vælges de internationale

kanaler fra.

Spørgsmålet er dog, om vi har fået for

mange danske kanaler, for de bliver jo

fyldt med internationalt indhold. Vi ville

måske gøre os selv en tjeneste ved at

begrænse antallet af kanaler og så til

gengæld sørge for, at de har mere dansk

indhold. Det er jo et spørgsmål om

kvantitet versus kvalitet, når nu kvanti-

teten bliver tilgængelig alle mulige andre

steder.

Vi skal omfavne udviklingen

Vi skal udvikle vores produkter, så

det bliver lettere for forbrugerne selv

at vælge kanaler. Vi skal udvikle nye

forretningsmodeller og sørge for, at

kunderne kan tilgå os på alle platforme

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Betalings-tv er traditionelle mediers

svar på musiktjenesten Spotify

De danske TV-distributører gør det godt, men den teknologiske udvikling og de nye distributionsformer udfordrer de etablerede

forretningsmodeller. Betalings-tv-branchen er stadig et attraktivt marked, men der er hård konkurrence også på de nye streaming

tjenester. Endelig har slutbrugerne større magt end tidligere, da de nemmere kan styre tv-forbruget efter egne behov.

Interview

Stig Møller Christensen

Salgsdirektør, Betalings-tv TV 2

Foto: Miklos Szabo

allerede i 90’erne en parallel til musik-

branchens brugervenlige Spotify, og

var i den forstand 15-20 år forud for de

internetbaserede abonnementstjenester,

som vi kender i dag. Men logikken er den

samme.

Vi har som branche en fælles opgave om

at gøre markedet endnu bedre, herunder

at sikre, at forbrugerne får mulighed for

at købe mere individuelle løsninger. Jeg

synes, at tv-pakker er gode og prisvær-

dige produkter, når man tager i betragt-

ning, at danskerne i gennemsnit ser 3

timers tv om dagen og betaler ca. 3-400

kr. om måneden for det. Ingen andre me-

diekategorier leverer samme værdi for

pengene til danskerne, og det er ingen

tilfældighed at øvrige medier i dag kigger

på betalings-tv som rollemodel for at

etablere betalingsmodeller for indhold på

internettet. Modellen virker simpelthen.

Betalings-tv er et produkt, som 95 % af

danskerne forbruger og er tilfredse med.

Men selvfølgelig er det svært for den

almindelige forbruger at forstå sammen-

hængen mellem tv-pakkernes ka-

nal-sammensætning, de bagvedliggende

rettigheder og tekniske barrierer for fx

”frit valg”. Det er heller ikke let at forstå,

at tv-kanaler er billigere, når man køber

mange kanaler fremfor nogle enkelte,

men det er jo netop, fordi man opnår

kollektive mængderabatter.

Fremtiden byder på mere skræddersyede

kundeløsninger og mere streaming

De væsentligste ændringer i betalings-

markedet er, at der kommer flere OTT-

baserede løsninger, mere VOD sening,

mere tidsforskudt tv-sening og mere

konkurrence. Overordnet set vokser

streaming, og betalings-tv bliver mere

personaliseret og tilpasset individet. Det

er, hvad forbrugerne forventer, og dem

som er dygtige til at levere dette vinder

forbrugerens gunst.

TV2s kanaler vil fortsat blive distribueret

via en tv-distributør som dominerende

model, selv om vi selvfølgelig har vores

egen play-tjeneste. Men denne er en

lille supplementsforretning. Hos TV 2

er vi konsistente med at holde fast i

betalings-tv-modellen og i at udvikle

det kommercielle tv-marked, men vi er

også optaget af at udnytte de nye mar-

kedsmuligheder som opstår med OTT/

streaming-markedet.

TV-distributørerne bidrager bedst til

den videre udvikling af betalings-tv ved

fortsat at tilbyde forbrugerne fleksible

og tidssvarende løsninger. Man vi kan

som branche ikke nøjes med at arbejde

med prissætning, det handler også om

at udvikle nye tjenester i samspil med

de etablerede produkter. Endelig tror

jeg alle aktører i branchen kommer til

at forholde sig til både antallet og

kvaliteten af kanaler i en digital tids-

alder, hvor forbrugerne får flere og flere

alternativer.

TV 2 samarbejder i denne sammenhæng

med både tv-distributører og Copydan

om at udvikle nye tjenester, og vil med

Det er kendetegnende for det danske

marked, at vi har en stor mængde dansk

indhold af høj kvalitet. Se bare program-

fladen hos kanaler som TV2, SBS og Via-

sat. Det er ret unikt for et lille sprogom-

råde og ikke noget, som bare kan tages

for givet. Det nuværende betalings-tv

marked er finansieringskilden til denne

mangfoldighed

En gennemsnits tv-pakke indeholder

i dag både mere kvalitet og et større

udvalg end for 10 år siden. Økosystemet

virker godt. Samtidig fungerer OTT-tje-

nesterne fint som supplement til flow-tv,

og hvis forbrugerne i dag vil se ”Game of

Thrones”, så kan de abonnere på HBO,

hvis de vil se andre serier og program-

mer tidsskiftet kan de fx abonnere på

Viaplay eller TV2 Play.

Betalings-tv-branchen var 15-20 år forud

for sin tid

Distributørerne tilbyder en samlet ser-

vice og et varieret udbud, som grund-

læggende er attraktivt for forbrugerne.

Betalings-tv skabte på denne måde

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

disse partnere gerne udvikle fremtidens

tv-marked. Vi er sådan set i fuld gang.

I den fortsatte udvikling af det danske

betalings-tv-marked er de danskspro-

gede kanaler de vigtigste. Det viser

historien og sådan tror jeg fortsat, at det

vil være.

Rettigheder skal være lettere at købe

Rettighedshaverne har en vigtig rolle i at

gøre det nemmere at købe rettigheder.

Ét stort ønske fra TV 2’s side er mindre

kompleksitet og nemmere adgang til

at købe nye rettigheder, som ligger i

forlængelse af de eksisterende. Når TV 2

køber en tv-produktion eller et program-

format, er det vigtigt at de nye rettig-

heder til fx simulcast og catch-up følger

med. Som tv-station kan gamle og nye

rettigheder ikke skilles ad. Der er brug for

et rettighedsmarked, hvor det hænger

bedre sammen.

Hvis rettighedshaverne kan bidrage til

en simplere håndtering og klarering af

de nye rettigheder er det lettere for TV2

at udvikle tidssvarende digitale tv-tje-

nester - både med tv-distributører og

på TV 2 Play. Det betyder ikke nødven-

digvis, at de nye rettigheder skal være

”gratis”, men de skal være langt simp-

lere at håndtere juridisk, administrativt,

teknologisk og økonomisk. I dag er det

unødigt komplekst og en reel barriere for

innovation. I værste fald overlades banen

til udenlandske spillere og pirattjenester,

som ikke bidrager til at finansiere dansk

indholdsproduktion eller rettighedsha-

vernes indtjening.

Overordnet byder tv-markedet i dag

på flere tilbud og mere valgfrihed til

danskerne end nogensinde før. Jeg vil

stilfærdigt hævde, at markedet er ret

velfungerende, konkurrencen er benhård

og præget af masser af produktudvikling.

Udover dette er det vigtigt med et blik for

fortsat balance og sameksistens mellem

de markedsbaserede og de licensfinan-

sierede tv-tilbud, hvis man fra politisk

side måtte have tanker om regulering.

Jeg mener…

Fremtidens tv-landskab vil være præget af en ny form for frihed for seeren, som får mulighed for

selv at vælge tid og sted for tv-seningen. Denne udvikling er for mig at se udelukkende positiv, da

den er med til at give de enkelte forbrugere, fx travle børnefamilier, muligheder for selv at tilrettelægge

deres tv-forbrug efter egne behov.

Det forhold, at vi har et kommercielt betalings-tv, er med til at gøre billedet på tv-markedet mangfoldigt.

I denne sammenhæng er det bl.a. positivt, at vi med betalings-tv har adgang til tv fra vores nabolande

– nu også med undertekster. Det er vigtigt, at vi fastholder samhørighed med vores nabolande, deres

kultur og ikke mindst deres sprog. Jeg synes ikke, det skal være sådan, at vi som svenskere og danskere

skal være nødt til at slå over i engelsk, når vi skal tale med hinanden.

På det brogede tv-marked er det vigtigt, at vi fastholder kunstnere og producenters rettigheder – også i

forhold til de nye måder at distribuere indhold på. Rettighederne indgår som en vigtig del i tv-markedets

fødekæde, som sikrer, at fx skuespillere og instruktører kan opretholde deres erhverv.

Morten Marinus

MF, Medieordfører

Dansk Folkeparti

Foto: Steen Brogaard

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan /

AV-foreningerne

/ BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Foreningernes økonomi

Copydan

Arkiv

De samlede omkostninger i foreningen udgjorde i 2013 0,1 mio. kr., og derved fik foreningen i 2013 et resultat på

39,2 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Copydan Arkiv har i henhold til vedtægterne ingen formue, idet hele

årets resultat udbetales til rettighedshaverne.

Copydan

AVU-medier

De samlede omkostninger i 2013 udgjorde 4,9 mio. kr., og derved fik foreningen i 2013 et resultat på 42,9 mio. kr. til

fordeling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka halvdelen går til film- og tv-producenter og

tv-stationer, mens den anden halvdel går til de skabende og udøvende kunstnere.

Copydan

KulturPlus

De samlede omkostninger i 2013 udgjorde 2,9 mio. kr., og derved fik foreningen i 2013 et resultat på 27,8 mio. kr. til for-

deling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka 40 % går til film- og tv-producenter, musikselskaber

og tv-stationer, mens cirka 60 % går til de skabende og udøvende kunstnere. En tredjedel af de indkomne vederlag skal

efter ophavsretsloven anvendes til at understøtte vækstlag og nytænkende tiltag.

Copydan

Verdens TV

De samlede omkostninger i 2013 udgjorde 32,5 mio. kr., og derved fik foreningen i 2013 et resultat på 740,6 mio. kr. til

fordeling blandt rettighedshaverne. Resultatet til fordeling inkluderer særlige tjenester men ikke særvederlag såsom

Koda-vederlag, der er opkrævet i henhold til administrationsaftale. De særlige tjenester, som er kommet til over tid og udgør

en integreret del af almindeligt tv-forbrug i dag, er fx Start Forfra, Sidste Døgn, TV Arkiv, Catch up, WebTV inden for og uden

for hjemmet, TV til offentlig visning og indhold i kabelfødte tv-kanaler. Pengene fordeles således, at cirka halvdelen går til

film- og tv-producenter, musikselskaber og tv-stationer, mens den anden halvdel går til de skabende og udøvende kunstnere.

For alle foreningerne gælder det, at de ikke har nogen formue, og alle indtægter med fradrag af faktiske omkostninger

udbetales til rettighedshaverne. Pengene er med til at dække investeringer og nye produktioner og udgør endvidere en

væsentlig andel af kunstnernes honorarer og arbejdsløn.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne /

BilledKunst

/ Tekst & Node / Fællesforeningen

Broen mellem billedskabere

og billedbrugere

Forståelsen for værdien af billeder og kunst i alle former for formidling er vokset. BilledKunst har gennem 2013

udbygget aftalegrundlaget for brug af alverdens billedkunst som fotografier, tegninger, malerier og illustrationer.

Vi handler på vegne af billedskaberne.

Endnu flere offentlige institutioner og

private virksomheder udnytter i dag de

muligheder, der ligger i at formidle deres

budskaber gennem billeder. Det betyder,

at de ophavsmænd, vi arbejder på vegne

af, såsom malere, tegnere, illustratorer,

fotografer, grafikere og billedhuggere,

er sikret respekt for deres ophavsret og

betaling for deres arbejde gennem de

enkelte aftaler.

Som nonprofit-organisation etableret af

de danske billedskaberes organisationer,

handler BilledKunst på vegne af indivi-

duelle ophavsmænd. Vi er godkendt af

Kulturministeriet til både at lave brede

licenser om brug af billedkunst og til at

administrere den såkaldte følgeretsord-

ning, hvor kunstnere får et vederlag, når

deres værker videresælges af auktions-

huse og kunsthandlere mv.

Levende undervisning med digitale

billeder

I dag er det en selvfølge at bruge digitale

billeder i undervisningen. Stort set alle

danske uddannelsesinstitutioner har en

licensaftale med BilledKunst om at bruge

digitale billeder. Det betyder, at undervi-

sere og elever frit kan udnytte internet-

tets store læringspotentiale ved at bruge

og downloade billeder og indsætte dem i

Foto: Ditte Valente

Eleverne i 6. klasse på Guldberg Skole i København bruger billeder på deres iPads og smartboards.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne /

BilledKunst

/ Tekst & Node / Fællesforeningen

Udover danske undervisningsinstitutioner samarbejder BilledKunst med en bred vifte af offentlige og

private virksomheder og institutioner.

digitale undervisningsforløb, opgaver og

rapporter mv. Og så er det billigt, det ko-

ster nemlig i gennemsnit ikke mere end

en almindelig is, nemlig 20 kr. pr. elev/

studerende pr. år.

Stor interesse for auktioner

Efter en årrække, hvor finanskrisen har

påvirket salget af kunst negativt, synes

kurven at være knækket. Følgeretsve-

derlaget til kunstnere fra auktionshuses

og kunsthandleres videresalg af kunst

steg til 7,6 mio. kr. i 2013 mod 6,9 mio.

kr. i 2012 og 6,0 mio. kr. i 2011. Den store

interesse for kunstauktioner viste sig

også ved, at 800.000 danskere fulgte

med i tv-serien ’Auktionshuset’, som

præsenterede seerne for hverdagen hos

Bruun Rasmussen med alt fra vurderin-

ger i private hjem til buddene på de store

auktioner. Serien blev sendt på DR, som

også har en licensaftale med Billed-

Kunst. Hos landets mange auktionshuse

og kunsthandlere fik alt fra traditionel

billedkunst til unikamøbler nye ejere.

F.eks. holdt Bruun Rasmussen auktion

over ældre originalfotografier med

erotiske motiver og dokumentations-

fotografier fra ekspeditioner. Fotografier

af bl.a. Helmut Newton og Annika von

Hausswolff kom under hammeren.

Kunstens mestre tiltrækker publikum

I 2014 ville Asger Jorn, som BilledKunst

repræsenterer, være fyldt 100 år. Det

blev fejret allerede sidste år på Museum

Jorn med udstillingen ’Picasso Jorn’, som

viste Jorn i sammenhæng med nogle

af de helt store mestre, som han selv

betragtede som sine vigtigste forbilleder

og inspirationskilder. Udstillingen blev en

sand publikumsmagnet med 30.000 gæ-

ster, hvilket er rekord for museet. Loui-

siana fejrede også Asger Jorn, og denne

gang var det sammen med Jackson

Pollock. Derudover klarerede BilledKunst

rettigheder til udstillinger som Arkens

’Frida Kahlo – Et liv i kunsten’ samt Gl.

Holtegaard og Øregaard Museums tvil-

lingeudstilling med den kontroversielle

kunstner Man Ray. I årets løb klarerede

vi også rettigheder til kunst i en lang

række bøger, på plakater, postkort og

internettet. F.eks. brugte tv-manden

Søren Ryge i sin bog ’Naturglæde’

illustrationer af kunstneren Johannes

Larsen, og hos AP Møller Fonden kla-

rerede vi rettigheder til kunstværker på

deres hjemmeside. Møbelfirmaet Gubi fik

for et par år siden licens til at producere

kunstneren Jaques Adnets legendariske

runde spejle, som fortsat i 2013 var et hit

hos kunderne.

Penge til kunsten

I 2013 fordelte BilledKunst 47,3 mio. kr.

til danske og udenlandske skabere af

billedværker, hvilket er en stigning på 10

% i forhold til 2012. Dermed giver billed-

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne /

BilledKunst

/ Tekst & Node / Fællesforeningen

licenserne og følgeretten et vigtigt bidrag

til den visuelle del af det danske kulturliv

og oplevelsesøkonomien. 5.100 kunstne-

re modtog gennem BilledKunst betaling

for brug af deres værker og fik hermed

et bidrag til at skabe nyt og spændende

indhold til gavn og glæde for os alle.

Samlet modtog vi 54,5 mio. kr. i veder-

lag og havde således administrations-

omkostninger for 7,2 mio. kr.

Det viser klart, at ophavsretsloven, når

den anvendes som værktøj i et sam-

arbejde mellem brugere og billedop-

havsmændene, er nøglen til succesfuld

sikring af nem og enkel adgang til lovlig

billedbrug.

Du kan læse en detaljeret årsrapport på

www.billedkunst.dk

Foto: Jakob Boserup

En af mine største udfordringer er at bevare fokus

på det, jeg kan, nemlig at tegne og fortælle historier.

Pengene fra BilledKunst hjælper mig med at holde

fokus på det, jeg er bedst til.

Tea Bendix, illustrator

Verderlagsfordeling

Følgeret:

7,6 mio. kr.

Undervisning:

18,6 mio. kr.

Billedlicenser:

6,0 mio. kr.

Fotokopi:

22,3 mio. kr.

Samlet vederlag:

54,5 mio. kr.

Administration:

7,2 mio. kr.

Udbetaling til

rettighedshavere:

47,3 mio. kr.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst /

Tekst & Node

/ Fællesforeningen

Årets udbetaling af kopivederlag

Skoler, virksomheder, offentlige og private institutioner betaler til Copydan

Tekst & Node for at kopiere. Pengene sender vi videre til rettighedshaverne,

dvs. dem, der har skrevet, udarbejdet og udgivet det kopierede materiale

64.000 danske og udenlandske forfattere, komponister, illustratorer og udgivere får i 2014 del i de 294,8 mio. kr.,

der er blevet betalt i 2013 for den kopiering, der er foretaget på undervisningsinstitutionerne, i sognene og i private

og offentlige virksomheder.

I alt:

294,8 mio. kr.

Grundskoler

136,0

mio. kr.

Ungdoms- og erhvervsudd.

Professionshøjskoler

Universiteter

Fritidsundervisning

Erhvervsområdet

Sogne

74,0

mio. kr.

28,6

mio. kr.

40,0

mio. kr.

3,2

mio. kr.

10,0

mio. kr.

3,0

mio. kr.

I alt udbetales der i 2014 294,8 mio. kr. til rettighedshaverne for den kopiering,

der er foretaget på landets undervisningsinstitutioner, sogne og private og

offentlige virksomheder i 2013.

Det betyder meget for mig, at mine

rettigheder bliver sikret

Foto: Kresten Hillerup

Sigurd Barrett,

forfatter, komponist og entertainer

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst /

Tekst & Node

/ Fællesforeningen

Nye digitale kopieringsaftaler

I 2013 har vi forhandlet nye aftaler med

skole- og uddannelsessektoren, der giver

mulighed for, at underviserne også kan

kopiere fra digitale tekst- og nodeudgi-

velser. Tidligere havde de kun mulighed

for at fotokopiere, printe ud fra internettet

og i nogle tilfælde skanne materiale ind.

Baggrunden for de nye digitale kopie-

ringsaftaler skal ses i sammenhæng

med styrket anvendelse af IT i under-

visningen, som er et af kernemålene i

strategien for digital velfærd, som rege-

ringen, KL og Danske Regioner fremlagde

i 2013. Undervisere har længe været godt

i gang med at integrere digitale medier i

undervisningen, hvor flere og flere digi-

tale undervisningsmaterialer dukker op i

forlagenes kataloger, og denne udvikling

kan Tekst & Nodes kopieringsaftaler nu

understøtte.

Rammer for kopieringen

Det er samtidig vigtigt, at der er nogle

rammer for kopiering og for anvendelsen

af kopierne – det tager aftalerne også

højde for. Som det gør sig gældende for

den såkaldt analoge kopiering, er der

fastsat en ramme for, hvor mange sider

man må kopiere fra en digital udgivelse,

og der er krav om, at eleverne kun kan få

adgang til kopierne ved brug af password.

Kopieringens HVEM-HVAD-HVOR

Selvom vi har arbejdet på at forenkle

reglerne for kopiering, er der stadig man-

ge ting, som underviserne skal forholde

sig til, når de står ved kopimaskinen eller

copy-paster fra en digital tekstudgivelse.

Derfor har vi styrket formidlingen af

aftalernes indhold. Her har skolerne og

uddannelserne selv hjulpet os med gode

råd og sparring om, hvad der er relevant

for underviserne at vide, og hvordan vi

bedst muligt formidler det.

Det har blandt andet resulteret i kam-

pagnen ’Kopieringens HVEM-HVAD-

HVOR’ og det tilhørende informationssite

www.kopitilundervisning.dk, der skal

fungere som en form for vidensbank,

hvor den enkelte undervisningsinstitution

kan gå ind og finde lige præcis deres

kopieringsaftale, en guide til reglerne for

kopiering og downloade info-plakater.

Kampagnen er blandt andet blevet fulgt

op af annoncer i en række relevante

fagblade.

Illustrator: Lisa Rekling

”Kopieringens Hvem-Hvad-Hvor

henvender sig til alle skoler og

uddannelser, der har indgået den

nye kopieringsaftale med Copydan

Tekst & Node”

Vind en forfatter – nu også med musik

Også i år har Tekst & Node gennemført konkurrencen Vind en forfatter, denne gang med tilføjelse af musikerpræmier.

Konkurrencen har været meget populær,

så for skoleåret 2012-2013 besluttede

vi os for at udvide konkurrencen til også

at have musikere på listen over præmi-

er, så musikskolerne bliver tilgodeset i

konkurrencen. Det er de grundskoler og

musikskoler, der indberetter kopier til os,

der er med i konkurrencen, da vi gerne vil

belønne dem, der gør et godt og grundigt

arbejde med at indsende kopier. Oplys-

ningerne er afgørende for, at vi kan for-

dele pengene, som skolerne betaler for

kopierne, videre til de rette udgivere og

autorer. Samtidig fungerer konkurrencen

som en motivation for, at lærerne husker

at sende kopier til os igennem et helt år.

Konkurrencen fortsætter i de kommende

skoleår, hvor vi vil gøre endnu mere ud af

at fortælle skolerne, at god indberetning

giver adgang til præmier, men naturligvis

mest af alt at deres indberetning er alfa

og omega for, at vi kan kanalisere penge-

ne videre til de rette rettighedshavere.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst /

Tekst & Node

/ Fællesforeningen

Foto: Kresten Hillerup

Utterslev Skole var den første skole, der vandt en musiker i konkurrencen Vind en forfatter. De vandt, fordi de var

en af de skoler, der var mest omhyggelige med at indberette kopier til Copydan Tekst & Node.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node /

Fællesforeningen

Grundigt gearet til fremtiden...

I lighed med tidligere viste også 2013 sig at være et år med

såvel travlhed som nye, teknologiske landvindinger for

Fællesforeningen. Vanen tro har vi fokuseret på at varetage

administrative opgaver inden for økonomi, regnskab, IT, HR,

fælles administration og ejendomsdrift på en sådan måde, at

fleksibiliteten inden for alle led er blevet optimeret.

Særligt på IT-området har vi taget markante skridt for at

skabe yderligere og endnu mere effektiv interaktion med vore

samarbejdspartnere. Vi har for onlineplatformen C-selv ud-

viklet adgang, så der er mulighed for at godkende nye aftaler

elektronisk, og så rettighedshavere kan logge på for at se

deres udbetalingsspecifikation direkte.

Scanninger skaber tryghed og datakvalitet skaber fleksibilitet

Forretningsplatformen i ERP-systemet fra Navision er des-

uden blevet styrket via en større konvertering af datastruktu-

ren, så datakvaliteten er blevet bedre, og så det nu er muligt

at foretage bedre sorteringer til rapportering samt beslægte-

de opgaver.

Databaseserverne til ERP er ligeledes blevet opgraderet til

den nyeste version, mens SharePoint-platformen er blevet

opgraderet, så den nu er klar til det nye dokumenthåndte-

ringssystem og til udarbejdelse af nye rapporter, hvor den

første testversion er kørende hos udvalgte brugere. I bestræ-

belserne på at opnå et så højt sikkerhedsniveau som muligt

har vi også gennemført såvel interne som eksterne sårbar-

hedsskanninger.

Backup i egen boldgade

Vi har også i høj grad rettet fokus mod retmæssige brugerad-

gange til forretningskritiske data i ERP-systemet, og vi har

hjemtaget backuppen, så den nu er i drift in-house i Copydan.

Vi har ligeledes sat spot på stabilitet og performance i drifts-

miljøet, og vi har tilsikret, at der kan laves løbende sikker-

hedsopdateringer uden væsentlig nedetid i arbejdstiden.

Procedurer og guidelines inden for både udvikling og drift af IT

er udvidet i forhold til ITIL-standarderne, og IT-sikkerheden er

justeret i forhold til virtualiseringen takket være blandt andet

yderlige antivirus og en ændret backup-løsning.

Overblik på flere områder

Som hovedydelser til foreningerne kan vi bidrage til at lette

deres professionelle dagligdag ved at varetage årsrapporter,

lønudbetaling, udarbejdelse af budgetter, ind- og udbetalin-

ger, bogholderitransaktioner, rapporteringer til bank og skat,

kontakt til revisor og løbende beregning af likviditet samt

øvrige økonomisk relaterede indrapporteringer. Disse kan

foreningerne til- og fravælge efter behov.

I 2013 har transaktionsmængden på dette område været

stigende grundet foreningernes behov for hyppigere ind- og

udbetalinger samt større omsætning, øgede krav om udar-

Foto: Henrik Petit

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan / AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node /

Fællesforeningen

Foto: Henrik Petit

Fotograferet foran Copydan-Huset: Formand og musiker Anders Laursen, som repræsenterer kunstnerne, og

næstformand og advokat Katrine Schlüter Schierbeck, der repræsenterer producentsiden.

bejdelse af dokumentation samt øget trafik i forbindelse med

intern og ekstern rapportering.

Synlighed og synergi

Den mere massive transaktionsmængde er blevet håndteret

ved effektiviseringer og arbejdsdeling i tæt synergi mellem

Fællesforeningen og foreningerne i Copydan-samarbejdet.

Det finansielle marked har krævet stor opmærksomhed

omkring styring af likviditeten og kreditrisikoen i den periode,

Copydan-foreningerne har likviderne i deres varetægt, indtil

rettighedshaverne kan få dem udbetalt.

Hvad den overordnede administration angår, har vi virket

som bindeled til den daglige drift indenfor områderne HR,

ejendomsdrift, kantine, forsikringer, alarm og fysisk adgang til

Copydan-huset.

Vi har desuden forestået ansvar og koordinering af fælles

initiativer, omfattende blandt andet APV, sikkerhedskurser,

sundhedstjek samt projektorienterede opgaver, som det skift

af pensionsordning for Copydan-husets foreninger, der for

indeværende gennemføres.

Feedback fra formandskabet

Vi oplever fra formandskabets side fællesskabet Copydan

som synergiskabende. Det giver nemlig merværdi, når små og

store foreninger med forskellige forretningsområder inden for

ophavsret sidder i samme hus og deler viden.

Dette gælder ikke mindst fordelene ved de fælles systemer

samt andre funktioner og processer, hvor et fællesskab giver

mulighed for at dele udgifter på sammenfaldende områder.

Fællesforeningens ledelse samarbejder således tæt med

medarbejderne omkring kontinuerligt at holde Fællesfor-

eningen optimeret og godt klædt på til fremtiden, som den vil

udvikle sig for de enkelte foreninger.

Vi holder os løbende ajour med dette arbejde og følger planer-

ne for til stadighed at møde morgendagen så velforberedte

som muligt til gavn for foreningerne og i sidste ende rettig-

hedshaverne.

Samarbejdet i såvel formandskabet som i bestyrelsen samt

med ledelsen i Fællesforeningen har også i år fungeret rigtig

godt med både glæde og tilfredshed til følge.

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan

/ AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Kontakt

Arkiv

Telefon: 35 44 14 99

E-mail: [email protected]

Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.

Adm. direktør:

Jacob Graff Hedebrink

Direktør:

Martin Gormsen

Bestyrelsesformand:

Per Schultz

Tekst & Node

Telefon: 35 44 14 00

E-mail: [email protected]

Bryggervangen 8, 2. sal, 2100 København Ø.

Direktør:

Anders Kristian Rasch

Bestyrelsesformand:

Oversætter Frants Iver Gundelach

AVU-medier

Telefon: 35 44 14 96

E-mail: [email protected]

Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.

Adm. direktør:

Jacob Graff Hedebrink

Direktør:

Martin Gormsen

Bestyrelsesformand:

Katrine Schlüter Schierbeck

Verdens TV

Telefon: 35 44 14 92

E-mail: [email protected]

Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.

Adm. direktør:

Jacob Graff Hedebrink

Direktør:

Martin Gormsen

Bestyrelsesformand:

Mikael Waldorff

BilledKunst

Telefon: 35 44 14 91

E-mail: [email protected]

Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø.

Direktør:

Torben Gammelgaard

Bestyrelsesformand:

Fotograf Peter Thornvig

Fællesforeningen

Telefon: 35 44 14 04

E-mail: [email protected]

Bryggervangen 8, Stuen, 2100 København Ø.

Direktør:

Hans-Jørgen Andresen

Bestyrelsesformand:

Anders Laursen

KulturPlus

Telefon: 35 44 14 95

E-mail: [email protected]

Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø.

Adm. direktør:

Jacob Graff Hedebrink

Direktør:

Martin Gormsen

Bestyrelsesformand:

Lena Brostrøm

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan

/ AV-foreningerne / BilledKunst / Tekst & Node / Fællesforeningen

Foto: Savas Keskiner, iStock

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Copydan

Kunst, Viden og Underholdning

Medlemsorganisationerne

bag de seks rettighedsorganisationer

Copydan-foreningerne har mandat fra nedenstående 48 medlemsorganisationer til

at varetage ophavsretten for deres medlemmer. Hver organisation er repræsenteret

i en eller flere af Copydan-foreningernes bestyrelser.

Akademikerne

Animationssammenslutningen (ANIS)

Billedkunstnernes Forbund

Dansk Artist Forbund

Dansk Filmfotograf Forbund

Dansk Forfatterforening

Dansk Journalistforbund (DJ)

DJ: Danske Bladtegnere

DJ: Fotograferne

DJ: Pressefotografforbundet

DJ: Visuelt Forum

Dansk Kapelmesterforening

Dansk Komponist Forening

Dansk Metal

Dansk Musiker Forbund

Dansk Musikforlæggerforening

Dansk Skuespillerforbund

Danske Billedkunstneres Fagforening

Danske Dramatikere

Danske Filminstruktører

Danske Jazz, Beat & Folkemusikautorer (DJBFA)

Danske Kunsthåndværkere

Danske Medier

Danske Populærautorer

Danske skønlitterære Forfattere

Danske Tegneserieskabere

dff/Dansk Fotografisk Forening

Filmret

Film & TV-Arbejderforeningen (FAF)

Foreningen af Danske Sceneinstruktører

Forlæggerforeningen

Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter

Fællesrådet for Udøvende Kunstnere

Gramex

HK/Privat. Tegnere, grafikere & illustratorer

IFPI Danmark

Illustratorgruppen, Dansk Forfatterforening

Koda

Koda-Dramatik

Nordisk Copyright Bureau (NCB)

Producentforeningen

Sammenslutningen af Danske Scenografer

Tegnerne – Tegnerforbundet af 1919

Teknisk Landsforbund

Universitetsforlagene i Danmark