Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 178
Offentligt
1379542_0001.png
Aalborg, den 10.06.2014
P2013.5,inklusion,pk/bha
Til:
Undervisningsminister Christine Antorini
Folketingets Undervisningsudvalg
Finansminister Bjarne Corydon
KL
Danmarks Lærerforening
Skolelederforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen
Pædagogiske Psykologers Forening
Skole og forældre
Danske Skoleelever
Skrivelse om inklusionsproblematikken
Vedr. inklusionsproblematikken i folkeskolen, relateret til den ultimo maj i pressen omtalte DLF
undersøgelse af nævnte problematik
Inklusion er ikke et
enten
–
eller
men et
både
–
og
Der er problemer med inklusionsprocessen
–
det kan alle vist være enige om. Uanset enkelte suc-
ceshistorier står problemerne i kø
–
og det ganske unødvendigt og selvforskyldt fra både Under-
visningsminister, Finansministerium og KL. Christine Antorini med flere har nemlig valgt en
enten -
eller model:
enten går man i specialklasse beliggende på en almindelig skole eller på en specialsko-
le, eller også går man i en almindelig klasse på en almindelig folkeskole. For at understrege denne
absolutisme, nedlægger kommunerne rask væk mange specialklasser i et hug.
Men sådan behøvede det ikke at være. Ministeren kunne have brugt den rapport, Finansministe-
ren bestilte ved fa. Deloitte i 2010, hvor man i kapitel 7 beskriver Finlands succes med inklusion.
Ganske vist har Deloitte beskrevet successen mangelfuldt, hvilket SOPHIA påviste allerede i sep-
tember 2010 i et notat om hele kapitlet, og vi gentog påvisningen i et opdateret notat marts 2012.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379542_0002.png
SOPHIA
- tænketank for pædagogik og dannelse
Det problematiske er, at man ikke tager notits af, at finnerne anvender en
både og model.
Deloitte
skriver, at finnerne har såkaldte
inklusionsgrupper, enkeltintegrerede
på skolerne, hvorfra eleverne
inkluderes i normalklasser.
Men der er i praksis ikke tale om
inklusionsgrupper,
men
inklusionsspecialklasser,
hvorfra
nogle
elever inkluderes (med varieret timetal), andre slet ikke - de forbliver i specialklasse måske hele
skolegangen, og antallet af elever, der forbliver i specialklassedelen, er stigende op gennem år-
gangene. Modellen har vist sig at virke, idet ingen elev er inkluderet absolut men optimalt - i for-
hold til elevens behov, de tilstedeværende støtteressourcer og modtagende klasses sociale res-
sourcer og lærerteamets faglige.
Så Ministeren kan løse problemet uden at afvente en evaluering i juni: lav en cirkulærskrivelse, der
for kommunerne påviser, at disse blandede hold/klasser, som i Finland, sikrer, at inklusionen ikke
er en absolut størrelse, men en relativ størrelse forankret i inklusionsspecialklassen - varieret fra
elev til elev.
I lyset af den forestående implementering af folkeskolereformen vil det også lette presset på både
de nu pseudoinkluderede elever, deres klassekammerater og lærerteamet.
Alt andet vil i mange tilfælde få karakter af omsorgssvigt.
Venlig hilsen
Per Kjeldsen
Tænketanken SOPHIA
Leder, cand.pæd.psych.
FAKTABOKS:
Af figur . , s.
og tekst s.
, ederste li je i Deloittes rapport: ”Kritisk a alyse af
Specialundervisning i folkeskolen
–
veje til en bedre organisering og styring,
Finansmi
isteriet, ju i,
”, fre går det, at de fi ske såkaldte i klusio sgrupper,
enkeltintegrerede er på den enkelte skole beliggende inklusionsspecialklasser, hvorfra
nogle elever inkluderes i enkelte eller flere timer eller fuldt ud
–
og nogle forbliver på
holdet/specialklassen hele skoleforløbet. Note 2, s.4, i SOPHIAs notat nr. 15, marts
2012. (www.sophia-tt.org)