PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 174
Offentligt

Produktivitetskommissionens

analyser og anbefalinger vedrørende

uddannelse og innovation

Peter Birch Sørensen

Formand for Produktivitetskommissionen

Oplæg på møde i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

og Uddannelses- og Forskningsudvalg

den 28. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsorden



Uddannelse og produktivitet: Hvordan skiller Danmark sig ud?



Folkeskolen



Ungdomsuddannelserne



De videregående uddannelser



Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende

uddannelsessystemet



Problemstillinger og anbefalinger vedrørende innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund: Tæt sammenhæng mellem

vækst i uddannelsesniveau og vækst i produktivitet

Produktivitet, gns. årlig vækst, pct.

4,0

60'erne

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

70'erne

80'erne

90'erne

00'erne

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

Vækst i befolkningens uddannelsesniveau, antal år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse og produktivitet:

Hvordan skiller

Danmark sig ud?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er det land, der investerer mest i uddannelse

Udgifter til uddannelse, 2010 (eksklusive støtte til studerende)

Pct. af BNP

9,0

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er det land, hvor uddannelse er mest subsidieret

Studerendes direkte nettoomkostninger ved at uddanne sig

USD

80000

60000

40000

20000

USA

Japan

Storbritannien

Sydkorea

Australien

Canada

Israel

Spanien

New Zealand

Portugal

Tjekkiet

Polen

Slovakiet

Frankrig

Italien

Ungarn

Slovenien

Estland

Belgien

Irland

Tyskland

Grækenland

Holland

Sverige

Østrig

Norge

Finland

Danmark

-20000

-40000

Note: De direkte omkostninger er brugerbetaling og andre studierelaterede udgifter fratrukket studiestøtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alligevel er der store problemer:



Eleverne i folkeskolen klarer sig middelmådigt og mange dumper til

afgangsprøven



Erhvervsskolerne har massivt frafald og mange får aldrig eller først meget

sent en ungdomsuddannelse



Mange studenter har ikke de kompetencer, der kræves for at starte på en

videregående uddannelse



De unge søger i stigende grad mod de videregående uddannelser, der

giver de dårligste beskæftigelsesmuligheder og den laveste løn



Det faglige niveau er under pres mange steder, og mange uddannelser

tilbyder kun ganske få undervisningstimer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktivitetskommissionens hovedkonklusioner



Problemerne i uddannelsessystemet er en væsentligt medvirkende

årsag til Danmarks produktivitetsproblem



Behov for at satse på kvalitet frem for kvantitet i

uddannelsespolitikken: Uddannelser med højere fagligt niveau og

mere relevans for arbejdsmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folkeskolen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dygtige skoleelever afgørende for produktiviteten:

Testscore i folkeskolen og vækst i produktivitet 1960-2010

BWA

SGP

MYS

THA

LUX

CYP PRT

IRL

NOR

IDN

EGY

ROM

AUT

GRC

ITA

FIN

MAR

BEL

FRA

ISR

ISL

DNK GBR

NLD

CAN

BRA

TUR

IND

AUS SWE

CHLMEX

CHE

NZL

COL

URY

ZWEJOR

GHA

ESP

JPN

-2

ZAF

PER

PHL

ARG

-1.5

-1

-.5

Betinget testresultat

coef = 1.5729065, se = .38591207, t = 4.08

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan klarer danske skoleelever sig

i internationale tests?



PISA (de 15-årige): Middelmådigt, selv om vi i testen frasorterer en

større andel af svage elever end andre lande



PIRLS (læsefærdigheder i fjerde klasse): Under middel, når der

korrigeres for forskelle i elevernes alder



TIMMS (færdigheder i matematik og naturfag i fjerde klasse): Under

middel, når der korrigeres for forskelle i elevernes alder)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvilke krav stiller vi til læreruddannelsen?

Højtkvalificerede lærere er af afgørende betydning for god undervisning i

folkeskolen:



Hvis en lærer har ét karakterpoint højere gennemsnit fra gymnasiet, vil

hans/hendes elever opnå godt 0,2 point højere gennemsnit ved folkeskolens

afgangseksamen

På den baggrund er det bekymrende, at



Optagne studerende ved lærerseminarerne i 2013 havde en halv karakter lavere

karaktergennemsnit fra gymnasiet end landsgennemsnittet ved studentereksamen

samme år

1980’erne



Danske lærerstuderende modtager i dag kun halvt så meget undervisning end i



Danske lærerstuderende har lavere studieaktivitet end lærerstuderende end i

andre sammenlignelige lande

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdomsuddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problemer i ungdomsuddannelserne



Danske unge (16-24-årige) klarer sig dårligere end medianlandet i OECD

mht. læsefærdigheder, talfærdigheder og it-færdigheder



Erhvervsuddannelserne har Europas højeste frafaldsprocent



Gennemsnitsalderen for dem, der gennemfører en erhvervsuddannelse,

er 28 år



Mange tager flere ungdomsuddannelser: 18 pct. af studenterne fra år

2001 har efterfølgende taget en erhvervsuddannelse (omkostning for

samfundet: 1,4 mia. kr. årligt plus tabte skatteindtægter)



Antallet af kursister, der må tage suppleringskurser i matematik og

naturvidenskabelige fag for at opfylde optagelseskravene på de

videregående uddannelser, er seksdoblet efter gymnasiereformen



Der bliver generelt givet højere karakterer i gymnasiefag, der ikke er

adgangsgivende til de videregående uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks resultat I PIAAC-undersøgelsen

(OECD-lande)

Pointforskel i forhold til gennemsnit

12,00

10,00

8,00

6,00

4,00

2,00

0,00

16-24-årige

25-34-årige

-2,00

-4,00

Læsefærdigheder

Talfærdigheder

Note: Den vandrette akse angiver den gennemsnitlige testscore i OECD.

35-65-årige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antal kursister på gymnasiale suppleringskurser

Antal kursister

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De videregående

uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andel af en ungdomsårgang

der får en videregående uddannelse

pct.

Fremskrivning

1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Korte

Mellemlange

Lange

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den sociale kontrakt om uddannelse



Det offentlige betaler for uddannelserne og for (en væsentlig

del af) de studerendes leveomkostninger



De færdiguddannede betaler skat, som bl.a. skal finansiere

uddannelserne for den efterfølgende generation



Denne sociale kontrakt er under et finansieringspres, fordi

antallet af uddannelsessøgende er stigende over tid



Finansieringspresset øges, hvis de færdiguddannede har

svært ved at finde arbejde til en ordentlig løn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lønpræmien for videregående uddannelse

er generelt lav i Danmark

Indeks (ungdomsuddannelse eller derefter)

190

180

170

160

150

140

130

120

110

100

USA

Irland

Grækenland

Portugal

Polen

Tyskland

Luxembourg

Østrig

EU21 gnst.

Storbritannien

OECD gns.

Holland

Schweiz

Finland

Japan

Italien

Sydkorea

Frankrig

Spanien

Canada

Australien

Norge

Danmark

Sverige

New Zealand

Note: Andenaksen viser gennemsnitslønnen for personer med videregående uddannelse

sammenlignet med gennemsnitslønnen for personer, der alene har en ungdomsuddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark arbejder de fleste højtuddannede i det offentlige:

Fordelingen af højtuddannede på tværs af brancher

Pct.

Privat sektor

… heraf privat

service

Offentlig sektor

… heraf

sundheds- og

socialområdet

… heraf

uddannelsesomr

ådet

… heraf offentlig

administration

Danmark

Sverige

Holland

Tyskland

USA

Note: Højtuddannede er defineret som universitetskandidater og professionsbachelorer. Der er korrigeret for

forskelle i afgrænsningen af den offentlige sektor på tværs af lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedvarende forskelle i arbejdsløshed:

Arbejdsløshed blandt akademikergrupper

Relativ arbejdsløshed

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhed

Teknisk

Teknisk eks. arkitekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange højtuddannede bruger ikke deres uddannelse

Arbejdsløshed og overuddannelse blandt akademikere 2011

Sundhedsvidenskab

Jordbrugsvidenskab

Teknisk

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Kunsterisk

Arbejdsløs

Arbejder som ufaglært

Pct. af arbejdsstyrken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men pas på med generaliseringer:

Arbejdsløshed og overuddannelse blandt

teknisk uddannede akademikere i 2011

Pct. af arbejdsstyrken

Arkitekter

Arbejdsløs

Arbejder som ufaglært

Ingeniører

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Paradoks: Jo lavere indkomst, jo større tilstrømning!

Erhvervsindkomst og studievalg på lange videregående uddannelser

Vækst i dimmitender, 1990'erne-2000'erne

600%

500%

400%

300%

200%

100%

-100%

-200%

0,5

1,5

Relativ indkomst

i 1990erne

Note: Den relative indkomst er gennemsnitsindkomsten for personer med den pågældende uddannelse

i forhold til gennemsnitsindkomster for alle med en lang videregående uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen i antal dimittender

fra lange videregående uddannelser

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Humaniora (inkl pædagogik)

Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Andet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Paradoks: Jo større arbejdsløshed, jo større tilstrømning!

Antal dimittender

fra humaniora

Antal dimittender

Pct.

Arbejdsløshed

for humanister

2500

2000

1500

1000

500

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

1999

1991

1993

1995

1997

2001

2003

2005

2007

2009

Traditionel humaniora

Erhvervssprog

Anden humaniora

Traditionel humaniora

Erhvervssprog

Anden humaniora

2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempler på skiftet i sammensætningen af de humanistiske fag



I 1991 udgjorde ”anden humaniora” 10 pct. af samtlige humanistiske

dimittender. I dag er tallet 60 pct.



I 1991 udgjorde de kommunikationsuddannede 5 pct. af de humanistiske

dimittender. I 2012 var tallet 28 pct.



NB: Kommmunikationsuddannelser har systematisk haft større

ledighedsgrader end humanister generelt, men

kommunikationsuddannelserne modtager alligevel 1�½ gang så høj en

taxametertakst som de traditionelle humaniorafag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er det land, hvor de unge er mindst optaget af,

hvad de skal leve af efter endt uddannelse:

Andel nyoptagne studerende der har valgt studie

på baggrund af arbejdsmarkedssituationen

Pct.

Danmark

Sverige

Tyskland

England

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingstendenser i lønpræmier

for videregående udannelse



Ingen systematisk sammenhæng mellem lønpræmien og

længden af uddannelsen



Store og stigende forskelle i lønpræmier på tværs af

uddannelser



Siden år 2000 er lønnen for humanister steget 10 pct.

mindre end gennemsnitslønnen for andre

uddannelsesgrupper



Men er det uddannelsernes karakter og indhold, der

bestemmer lønpræmierne?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle uddannelser øger indtjeningsevnen

væsentligt mere end andre

Erhvervsindkomst i forhold til en søskende, der har læst humaniora

Erhvervsindkomst, humaniora=100

140

130

120

110

100

Humaniora

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Samfundsvidenskab

Note: Indkomstforskellene er korrigeret for effekten af forskelle i alder, køn og karaktergennemsnit i gymnasiet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Taxametersystemet



Tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at slække på de

faglige krav



Tilskynder til at slække på omfanget af undervisning



Tilskynder til at oprette nye ”spændende” uddannelser, der

får relativt høj taxametertakst i forhold til omkostningerne



Tilskynder ikke til at tage hensyn til uddannelsernes

anvendelighed på arbejdsmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antal Bacheloruddannelser på universiteterne

250

200

150

100

1990

1995

2000

Uddannelsesretninger

2005

2010

Antal indgange

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ugentlige undervisningstimer på fagområder

Humaniora

Samfundsvidenskab

Teknisk Videnskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Bachelor

Kandidat

Note: Baseret på stikprøve foretaget af Rigsrevisionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undervisningstimer på universitetet

og årlig erhvervsindkomst

1.000 DKK

700

600

500

400

300

200

100

Gennemsnitligt antal undervisningstimer per uge

Note: Den positive sammenhæng gælder også, når der korrigeres for forskelle i personlige karakteristika,

uddannelsesretning og universitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenhæng mellem én times ekstra ugentlig undervisning

og årlig erhvervsindkomst efter endt uddannelse

REGRESSION 1

REGRESSION 2

REGRESSION 3

REGRESSION 4

Alle universiteter

Brede universiteter

Effekt korrigeret for:

Personlige

karakteristika

8.503 kr.

9.114 kr.

7.508 kr.

8.216 kr.

6.121 kr.

5.931 kr.

9.802 kr.

6.651 kr.

Nej

Uddannelses-

retning

Nej

Universitet

Nej

Note: De brede universiteter er AAU, AU, KU, RUC og SDU. Personlige karakteristika er køn, tid siden endt uddannelse,

gymnasiekarakterer og matematik på minimum B-niveau i gymnasiet. Uddannelsesretningerne er humaniora, naturvidenskab osv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktivitet og kvalitet i uddannelserne



Hvad er kvalitet i uddannelserne? God undervisning på højt

fagligt niveau



Uddannelsernes evne til at sikre de uddannelsessøgende

gode fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet er også et

væsentligt aspekt og er af afgørende betydning fra et

produktivitetsperspektiv



Jo flere, der bliver uddannet, jo mindre betyder en ekstra

dimittend for produktiviteten, og jo mere betyder højere

kvalitet i uddannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvantitet og kvalitet: Effekter på produktiviteten

Produktivitetsgevinst (pct.)

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Kvantitetsreform Dimittender (pct. af en ungdomsårgang)

Kvalitetsreform

Note: Kvantitetsreformen er en reform, der hæver andelen af højtuddannede med ét procentpoint. Kvalitetsreformen

er en reform, der hæver dimittenders produktivitet med én procent i forhold til produktiviteten for personer uden

videregående uddannelse. Produktivitetsgevinsten er væksten i den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet for en ungdomsårgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De vigtigste anbefalinger

angående uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tværgående hovedanbefalinger



Styringen af uddannelsesinstitutionerne indrettes i højere grad efter at

sikre høj kvalitet målt på bl.a. elevernes præstationer og på studerendes

beskæftigelse og indkomst efter endt uddannelse.



De resultater, uddannelsesinstitutioner leverer, offentliggøres

systematisk og på en lettilgængelig måde. Vigtige resultater er

elevpræstationer, progression i uddannelsessystemet og indkomst efter

endt uddannelse.



Fremtidige reformer af uddannelsespolitikken baseres i højere grad på

konkret viden om, hvad der sikrer læring i undervisningen, herunder på

kvantitative forskningsresultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedanbefalinger angående folkeskole og dagtilbud



Det undersøges, hvordan indsatsen i dagtilbuddene for at stimulere

børns læring kan intensiveres.



De enkelte skolers faglige resultater offentliggøres i en årlig rapport på

skolens hjemmeside.



Skoleledere og lærere belønnes i højere grad for at bidrage til gode

resultater.



Kravene til de lærerstuderendes faglige kvalifikationer skærpes.



Der åbnes op for alternative læreruddannelser, fx via universiteterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedanbefaling angående ungdomsuddannelser



Gennemgribende eftersyn af ungdomsuddannelserne for at sikre at

udbud og indhold af uddannelserne svarer til arbejdsmarkedets og de

videregående uddannelsers behov.

Spørgsmål:



Fordeling mellem erhvervsuddannelser og gymnasier?



Behov for mere integration?



Behov for en anden styreform og eller finansieringsmodel?



Gymnasiet: Er det faglige niveau højt nok? Og hvordan sikres en bedre

sammenhæng til de videregående uddannelser?Eftersynet bør ikke

forsinke det igangværende arbejde med en reform af

erhvervsuddannelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedanbefalinger angående de videregående uddannelser



Bedre information til de studerende: Løbende offentliggørelse af

sammenlignelige nøgletal for uddannelsernes kvalitet og relevans på

arbejdsmarkedet.



Stærkere økonomiske tilskyndelser til de studerende til at vælge uddannelser

med gode muligheder for beskæftigelse og høj løn.



Stærkere tilskyndelser til uddannelsesinstitutionerne til at levere uddannelser,

der indebærer høj studieintensitet og sikrer dimittenderne gode

indtjeningsmuligheder.



Overvej mere direkte styring af optag på uddannelser, hvor dimittenderne

systematisk klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet.



Overvej oprydning i antallet af uddannelsesretninger.



Undersøg om opbygningen af de videregående uddannelser sikrer uddannelser

af optimal længde og relevant indhold i forhold til arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Innovation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problemer på innovationsområdet



Innovation er en vigtig kilde til produktivitetsvækst



Danmark bruger forholdsvis mange penge på at støtte forskning,



Danmark har forholdsvis mange vækstiværksættere, men kun få

udvikling og innovation, men det afspejles ikke i produktivitetsvæksten

kommer ind i et solidt vækstforløb

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Problemer på innovationsområdet

Rammebetingelserne er vigtige:



Et øget udbud af velkvalificerede højtuddannede med relevante

kompetencer vil fremme innovation



Et velfungerende kapitalmarked og et skattesystem, der ikke

diskriminerer mod risikobetonede investeringer, er også vigtige

Problemer i innovationssystemet:



Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv kan fremme innovation,

men samarbejdet hæmmes af stive og komplicerede regler

udvikling og innovation er blevet betegnet som en ”jungle”



De mange danske ordninger til støtte for erhvervslivets forskning,



Der er stadig for lidt viden om, hvilke støtteordninger der virker bedst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger angående innovation



Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv:



Forenkling af de lovgivningsmæssige rammer



Mere vægt på samarbejdsaftaler og mindre vægt på patenter og licenser



Støtteordninger i innovationssystemet:



Opprioritering af effektmåling og løbende evalueringer



Justering af tilskudsprocenter i lys af udbud og efterspørgsel



Samling på færre ordninger



Rammebetingelser:



Skat: Ophæv 60 pct. reglen for begrænsning af fradrag for underskud



Finansiering: Viderefør om nødvendigt Vækstfondens nye finansierings- og

garantiordninger

NB: Innovationsfremmende offentlige indkøb og udbud behandles i en

kommende rapport om offentlig-privat samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende slides

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad er produktivitet?

Produktion = Produktivitet x Ressourceforbrug



Produktivitet angiver hvor meget vi kan producere med et givet ressourceforbrug



En dansk beskæftiget producerer i dag fx dobbelt så meget som for 50 år siden,

men arbejder 25 pct. mindre



Produktiviteten kan ikke observeres direkte. Den udregnes ved at se, hvor meget

der produceres med hvor stort ressourceforbrug



Udfordring at måle produktivitetsudviklingen, da vi gerne vil tage højde for, at

kvaliteten af det, vi producerer, ændres over tid



Arbejdsproduktivitet

= produktion per arbejdstime

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Karakter, korrigeretl

BiologiB

FysikB

KemiB

MatematikB

Naturgeo…

BilledkunsB

DramatikB

IdrætB

MediefagB

MusikB

PsykologiB

ReligionB

Samfunds…

EngelskB

Fransk_forB

Tysk_forB

Karakterer i B-niveau fag på det almene gymnasium

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lønpræmie for videregående uddannelse (mænd, 2011)

Sundhedsvidenskabelig

Samfundsvidenskabelig

Teknisk

Jordburgsvidenskablig

Naturvidenskabelig

Transport

Samfundsfaglig

Humanistisk og teologisk

Teknisk

Sundhed

Pædagogisk

Kunstnerisk

Pct.

100

Lang

Mellemlang

Kort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger om taxametersystemet



Afskaf færdiggørelsesbonussen

Overvej reform efter følgende princip:



Ved høj og vedvarende arbejdsløshed og relativt lav erhvervsindkomst

sænkes taxametertaksten for studieoptag ud over en relevant kvote



Ved vedvarende lav arbejdsløshed og høj løn hæves taxameteret for

studieoptag ud over en relevant kvote



Sørg for god sammenhæng mellem taxametertaksten og de faktiske

uddannelsesomkostninger for optag inden for kvoten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger om tilskyndelser til de studerende

Alternative muligheder:

1. Omlæg en del af SU’en til statsgaranterede lån

2. Som 1., men med et SU-tillæg for uddannelser, der i særlig grad er

efterspurgt på arbejdsmarkedet

3. Studiegebyr (fx på kandidatuddannelserne)



NB: Politisk kan man vælge at bruge de frigjorte midler til at hæve

kvaliteten i uddannelserne



Alternativ til økonomiske incitamenter: Hårdere adgangsbegrænsning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger om de videregående uddannelsers opbygning

Undersøg



Om det vil være hensigtsmæssigt, hvis flere universitetsstuderende

afslutter deres uddannelse med en bachelorgrad



Om der med fordel kan indføres alternativer til de nuværende to-årige

kandidatuddannelser i form af kortere, mindre teoretisk orienterede

overbygningsuddannelser



Om der bør gives mulighed for at læse kandidatuddannelser på deltid

på samme vilkår som på fuldtidsuddannelser



Om det er hensigtsmæssigt at forebygge overuddannelse fx gennem

studiegebyrer på eller dimensionering af overbygningsuddannelser