BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 159: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 20. maj 2014

Punkt 1: Effektiv læreruddannelse- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat1. Resumé:Rådskonklusionernehar til formål at understøtte, at lærere besidder de rette færdigheder i mødetmed en omskiftelig omverden med henblik på at styrke kvaliteten af undervisningen og tiltrække og fastholdelærerne i professionen. Det foreslås, at medlemsstaterne har fokus på bl.a. at fastlægge og sikre lærerne ogunderviserne på læreruddannelsen de rigtige kompetencer, herunder bl.a. digitale færdigheder, udnyttemulighederne i bl.a. Erasmus+ for mobilitet og politikudvikling på området og sikre, at relevant viden, erfaringog knowhow inddrages ved tilrettelæggelsen af læreruddannelsesforløb.2. BaggrundBaggrunden for rådskonklusionerne er lærerprofessionens betydning for at sikre godelæringsresultater for deres elever både inden for grundskoleområdet, erhvervsuddannelserne ogvoksenuddannelsesområdet. Europa-Kommissionen offentliggjorde i november 2012meddelelsenNytænkning på uddannelsesområdetmed det tilhørende arbejdsdokumentSupporting theTeaching Profession,hvor der bl.a. sættes fokus på undervisernes centrale rolle og på deudfordringer, som undervisningssystemet står overfor i de kommende år. Lærernes rolle varligeledes emnet for den politiske debat for undervisningsministrene ved rådsmødet den 16.-17.maj 2013.3. Formål og indholdRådskonklusionerne peger på, hvilke færdigheder lærere, og særligt nye lærere, bør besidde iforhold til en hurtigt skiftende omverden dels gennem selve læreruddannelsen, dels tidligkarrierestøtte og via efteruddannelse.Rådskonklusionerne skal ligeledes understøtte, at læreruddannelse ses som en integreret del afdet bredere politiske mål om at styrke tiltrækningskraften og kvaliteten i lærerprofessionen.Rådskonklusionerne opfordrer også til et større fokus i læreruddannelsen på undervisning itværgående færdigheder, sprogkompetencer og på støtte til forskelligartede grupper af elever.Medlemsstaterne inviteres til at sikre, at den formelle læreruddannelse rummer muligheden forat opnå alle de relevante og nødvendige kompetencer for en succesrig start på lærerneskarrierer. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at fremme udviklingen af professionellekompetencerammer for lærere og for undervisere af lærere, der definerer de kompetencer, dehar behov for. Desuden bør potentialet for styrket samarbejde, partnerskaber og netværk medmange interessenter undersøges yderligere ved tilrettelæggelsen af læreruddannelsen, og effektivdigital læring skal fremmes ved at sikre, at lærere og undervisere af lærere selv har denødvendige digitale færdigheder til at undervise andre og styre individuelle læringsprocesserbl.a. ved hjælp af forbedret adgang til og brug af åbne uddannelsesressourcer. Endeligopfordres medlemsstaterne til at bruge midlerne i Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond tilat støtte nationale politikker, der skal styrke kvaliteten i læreruddannelsen og lærernesefteruddannelse, samt fremme lærermobilitet, strategiske partnerskaber og policy-eksperimentervedrørende udvikling af læreruddannelsen.3

I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fælleskab at anvendeET 2020-strukturerne under den åbne koordinationsmetode til at styrke evidensbaseretpolitikudvikling og sprede god praksis vedrørende effektiv læreruddannelse, til professioneludvikling af arbejdspladsbaserede undervisere på erhvervsuddannelserne givet deres nøglerollefor praktikophold af høj kvalitet og andre former for arbejdsbaseret læring, samt læreresprofessionelle færdigheder også gennem tættere samarbejde med arbejdsgivere og firmaer.Desuden skal resultater af relevante undersøgelser, f.eks. TALIS, udnyttes til inddragelse aflæreres og skolelederes synspunkter angående læreruddannelsen, og endelig bør der viaforskning identificeres eksempler på god praksis på læring i nutidens mangedimensionellelæringsmiljøer.Endelig inviteres Kommissionen til gennem brug af eksisterende europæiske platforme someTwinning at yderligere styrke udviklingen af samarbejdet mellem lærere, herunder nye lærere,om undervisningspraksis på tværs af EU, samt til at støtte samarbejde med partnere, netværk ogorganisationer, der har erfaringer og knowhow i forhold til tilrettelæggelsen aflæreruddannelsesforløb.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påuddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.6. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse ogungdom den 24. april 2014.Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blevdesuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Ved mødet fremkomfølgende bemærkninger.GL oplyste, at de som repræsentant for ETUCE havde deltaget i et møde i ET 2020-arbejdsgruppen for skoleområdet, hvor holdningen havde været, at det var for snævert kun atfokusere på den grundlæggende læreruddannelse. Der bør også sættes fokus på lærernesefteruddannelse. Selv om efteruddannelse er indeholdt flere steder i rådskonklusionerne, børdet også fremgå af invitationerne til medlemsstaterne og Kommissionen.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Punkt 2: Flersprogethed og udvikling af sprogkompetencer- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat1. ResuméRådskonklusionerne har til hensigt at understøtte en vurdering af fremskridt i udviklingen af sprogkompetencer iEU til fremme af flersprogethed og effektiv sprogundervisning i skolerne. Det skal ske ved, at Kommissionensammen med medlemsstaterne gennemfører et studiemed det formål at undersøge den bedste fremgangsmåde til at skabeevidens på området, f.eks.en europæisk surveyundersøgelse eller anvendelse af sammenlignelige, nationale data.2. BaggrundRådskonklusionerne skal understøtte erklæringen fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona i2002, i hvilken det fremhæves, at EU’s borgere bør modtage undervisning i mindst tofremmedsprog fra en tidlig alder. De skal bl.a. ses i sammenhæng med Strategirammen for deteuropæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem mod 2020 (ET 2020) og rådsresolutionenfra 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed, hvori medlemsstaterne opfordres til atfremme flersprogethed til støtte for konkurrenceevnen, mobilitet og beskæftigelsesegnethed.3. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at gøre det muligt at vurdere fremskridt i udviklingen afsprogkompetencer på EU-niveau med den hensigt at fremme flersprogethed og effektivsprogundervisning i skolerne.En sådan vurdering kan omfatte både læse-, skrive-, lytte- og talefærdigheder, og den kan entenblive organiseret på EU-niveau eller blive baseret på nationale data. Vurderingen kan finansieresgennem Erasmus+-programmet og forudsætte minimale ressourcer på nationalt plan tilgennemførelse på skolerne og indrapportering.I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at vedtage og forbedre tiltag til fremme afflersprogethed og styrke kvaliteten og effektiviteten af sprogundervisningen, herunder ved atundervise i mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder, samt til at udnytte mulighederne iErasmus+ og i de europæiske struktur- og investeringsfonde for at opnå disse mål.Endvidere opfordres medlemsstaterne med støtte af Kommissionen til at udnytte den åbnekoordinationsmetode til at forbedre kvaliteten af sprogundervisning, samt til at anerkende denrolle, som ikke-formel og uformel læring kan spille ved sproglæring ved at udforske måder tilanerkendelse og validering af sprogkompetencer, der er opnået på denne måde. Endeligopfordres der til at identificere måder til at øge tiltrækningen ved sproglæring, bl.a. gennembrug af it-redskaber i undervisning og åbne uddannelsesressourcer, for at formindske antallet afelever, der opgiver sprogstudier, før de opnår et tilstrækkeligt niveau.Kommissionen opfordres til at gennemføre et studie om mulighederne for at vurderesprogkompetencer i medlemsstaterne, herunder en europæisk surveyundersøgelse eller ved brugaf nationale data, med støtte fra en gruppe sammensat af eksperter fra medlemsstaterne og i6

samarbejde med den stående gruppe for indikatorer og benchmarks. Endvidere børKommissionen sammen med medlemsstaterne og Eurostat undersøge måder at komplettereeksisterende EU-data om antallet af elever på udskolingsstadiet, der har et andetfremmedsprog, samt fortsætte og styrke samarbejdet med andre organisationer på området,herunder Europarådet og dets Europæiske Center for Moderne Sprog.På baggrund af Kommissionens studie kan en vurdering af sprogkompetencer få den form,som beskrives i rådskonklusionernes bilag, ifølge hvilken vurderingen af sprogkompetencerbaseres på:Procentdelen af elever på 15 år eller, hvor det passer med nationale omstændigheder, 14 eller 16 år, somopnår niveauet “uafhængig bruger” i deres andetsprog.“Uafhængig bruger” svarer til B1-niveauet jævnfør den fælles europæiske referenceramme forsprogkompetencer (CEFR), og ”andetsprog” betyder i dansk sammenhæng førstefremmedsprog, dvs. engelsk.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påuddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.6. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse ogungdom den 24. april 2014 og i en revideret version den 30. april 2014.Der blev ikke modtagetbemærkninger. Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den30. april 2014. Ved mødet fremkom følgende bemærkninger.GL anførte, at det er nok så relevant også at se på omfanget af fremmedsprogsundervisningen iupper secondary undervisningen i lyset af de tidligere opstillede EU benchmarksmål. DerforforeslogGL, at man i undersøgelsen belyser sprogkompetencen både ved afslutningen af lowerog af upper secondary trinnet frem for at fastlægge ét bestemt alderstrin. I annekset bør manogså ændre definitionen af secondary languages, så den ikke blot omfatter officielle EU sprog.Russisk, japansk, kinesisk, arabisk så vel som en række indvandrersprog kan være lige sårelevante for at åbne samfundet mod den omgivende verden både kulturelt og erhvervsmæssigt.DLI anførte, at det, man testes på, bør være i overensstemmelse med start- ogsluttidspunkterne for skolegangen, da der er forskel mellem de europæiske lande. Det vil sige, at

man bør teste på baggrund af klassetrin og ikke alder. DLI mente desuden, at man bør inddragede store indvandrersprog og ikke kun officielle EU-sprog.DA gjorde opmærksom på, at sprogkompetencer også kan tænkes i forhold til erhvervsmæssigebehov, f.eks. kinesisk.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Danmark ser frem til resultatet afKommissionens studie og vil lægge vægt på, at den metode til vurdering af sprogkompetencer,der på den baggrund vælges, er af høj kvalitet og sikrer størst mulig sammenlignelighed på tværsaf medlemsstaterne.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 3: Kvalitetssikring til støtte for uddannelse- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat1. ResuméRådskonklusionerne noterer sig erfaringerne med europæiske kvalitetssikringsinstrumenter på det videregåendeområde og inden for erhvervsuddannelserne og vil med udgangspunkt i disse understøttedet videre arbejde med deeksisterende rammer for kvalitetssikring på disse to områder samt bidrage til at styrke kvaliteten på tværs afuddannelsessektorer med den hensigt at forbedre gennemsigtighed og sammenhæng i de eksisterende europæiske ognationale kvalitetssikringsarrangementer.2. BaggrundBaggrunden for rådskonklusionerne er udarbejdelsen af to evalueringer af henholdsvisgennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelseog om udvikling af kvalitetssikring af videregående uddannelser, hvoraf det fremgår, at der eropnået fremskridt på de to områder, men der er stadig udfordringer at løse.3. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at anvende erfaringerne med europæiskekvalitetssikringsinstrumenter fra videregående uddannelse og erhvervsuddannelsetil atunderstøtte kvaliteten i formel og ikke-formel uddannelse på tværs af uddannelsessektorer ogudvikle en kultur til kvalitetsstyrkelse inden for uddannelse og læring, der kan hæve niveauerneog forbedre læringsresultaterne.I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at udvikle og fremme en kultur tilkvalitetsstyrkelse for at forbedre kvaliteten af de lærendes færdigheder og læringsprocessen oganvende de europæiske kvalitetssikringsredskaber. Medlemsstaterne bør også styrkekvalitetssikringsarrangementernes kapacitet til at rumme nuværende og kommende udviklingerinden for uddannelse, herunder alle former for online læring, samt sikre større gennemsigtighedmed resultaterne af kvalitetsvurderinger. Endvidere opfordres medlemsstaterne til at støtte denigangværende revision inden for Bologna-processen af standarder og guidelines forkvalitetssikring inden for det europæiske højere uddannelses område, samt sikre kvaliteten afuddannelserne på videregående uddannelsesinstitutioner, der har campusser og franchise-kurseri udlandet, gennem bl.a. et styrket samarbejde mellem kvalitetssikringsagenturer i sender- ogmodtagerlandet. Endelig skal medlemsstaterne fortsætte implementeringen af EQAVET-rammen for at udvikle en kvalitetssikringskultur inden for og mellem medlemsstaterne,herunder også for erhvervsuddannelsesudbyderne.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at fortsætte med at fremme gennemsigtighedog komplementaritet i tilgange til kvalitetssikring ved at bygge på fælles europæiske principperfor kvalitetssikring i et livslang læringsperspektiv, herunder ved at styrke brugen af enlæringsresultatbaseret tilgang til definition og vurdering af viden og kompetencer, ved atfremme transparente kvalitetssikringstiltag, der trækker på eksisterende kvalitetssikringsrammerog støtter troværdige vurderingsmetodologier og –redskaber til validering af ikke-formel og9

uformel læring, samt ved at styrke samarbejdet mellem interessenter inden for uddannelse ogarbejdsmarked og involvere relevante interessenter med henblik på at sikre en fortsat styrkelseaf kvaliteten inden for uddannelsesinstitutionerne. Endvidere opfordres medlemsstaterne ogKommissionen bl.a. til baseret på erfaringerne fra de videregående uddannelser at øge dentransnationale gennemsigtighed af kvalitetssikringsarrangementer, samt til at undersøgerelevante emner vedr. kvalitetssikring i forhold til alle former for online-læring, herundervalidering afnye former for undervisning og læring.Kommissionen opfordres til at fortsætte med at forbedre links og synergier mellem EU’sredskaber til støtte for kvalitetssikring, anerkendelse og mobilitet for at opnå størresammenhæng og konvergens, herunder ved at notere sig resultaterne af konsultationen om eteuropæisk område for færdigheder og kvalifikationer. Endelig opfordres Kommissionen til atundersøge måder at understøtte udviklingen af kvalitetssikringsprocesser, der kan rummeforskellige former for læring og undervisning eller, som kan anvendes på områderne forgrundskole, voksenuddannelse og ikke-formel læring.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påuddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.6. Gældende dansk retRådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserRådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse ogungdom den 24. april 2014. Følgende bemærkninger blev modtaget.LO kan støtte, at udkastet lægger op til at sikre større gennemsigtighed ikvalitetssikringssystemer samtidig med, at der i højere grad skal være fokus på læringsudbytte.Det er desuden positivt, at der foreslås et styrket samarbejde mellem interessenter på hhv.uddannelses- og beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre en større relevans iuddannelserne. Uddannelserne kan bedst sikre arbejdsmarkedsrelevante færdigheder tilpassetfremtidens arbejdsmarked gennem en tæt og løbende inddragelse af arbejdsmarkedets parter.LO er positiv overfor, at kvalitetssikringssystemerne i højere grad også skal adressere uformellæring og arbejdspladsbaseret læring, så længe det sker under hensyntagen til medlemsstaternesnationale uddannelsessystemer.DA foreslår, at Danmark ikke støtter dette forslag, da der i forvejen er mange initiativeriværksat, som vi fortsat har til gode at se resultaterne af.

Rådskonklusionerne blev desuden drøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014.Ved mødet fremkom følgende bemærkninger.Danske Studerendes Fællesråd gav udtryk for bekymring over, at rådskonklusionerneadresserede kvalitetssikring af uddannelser i andre lande, da uddannelseseksport ikke burdekunne finde sted.FTF ønskede en udvidelse af interessentbegrebet i forhold til invitationerne til medlemsstaterneog Kommissionen, så det ud over ansatte og elever omfattede de sociale parter og ikke kunarbejdsgiverne.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, herunder det videre arbejde medeksisterende kvalitetssikringsrammer.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 4: Uddannelse på tværs af grænser: Nye muligheder og udfordringer- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat1. BaggrundDet græske formandskab har fremlagt et debatoplæg, der tager udgangspunkt i det element irådskonklusionerne om kvalitetssikring, som vedrører spørgsmålet om kvaliteten i deuddannelser, der udbydes på tværs af grænser både på traditionel vis og online.Debatoplæggetrefererer også til et nyligt studie fra EU om udbud af uddannelser på tværs af grænser i EU, derkortlægger status og undersøger risici, fordele og kvalitetsspørgsmål på området.2. Formål og indholdFormandskabets oplæg opridser de muligheder og udfordringer, der ligger i den stigende, mendog stadig begrænsede, tendens til, at uddannelse udbydes på tværs af grænser. Det være sigbåde i den traditionelle form med undervisning ansigt-til-ansigt, via digitale redskaber eller enkombination af de to.Med hensyn til traditionelle uddannelsesformer på tværs af grænser er deres kritiske massestadig begrænset til visse EU-lande. Udbyderne er ofte private og består mest af aflægger-campusser, franchise- og valideringsaftaler. Trods nationale forskelle er udfordringerne ofte desamme. Vedrørende online-udbydere er dette område i hastig vækst gennem spredning af it-redskaber og åbne uddannelsesressourcer, og ikke mindst i forbindelse med udviklingen afmodellen for Massive Open Online Courses (MOOCs), hvilket skaber øget adgang tiluddannelse, som ikke er begrænset af nationale grænser.Debatoplægget henviser endvidere til de rådskonklusioner om kvalitetssikring, der forventesvedtaget før debatten, der opfordrer til forbedret samarbejde på tværs af grænser påkvalitetssikringsområdet, som skal understøtte bl.a. læringsmobilitet og fællesuddannelsesprogrammer, samt validering af online-læring.Disse udviklingstendenser vedrører primært det videregående område, men er også relevant forerhvervsuddannelserne og voksenuddannelsesområdet, ligesom eTwinning har skabt virtuelmobilitet på grundskoleområdet.På den baggrund stiller oplægget følgende to diskussionsspørgsmål til undervisningsministrene:a) I et nationalt perspektiv hvordan ser De mulighederne og udfordringerne ved uddannelse påtværs af grænserne. Hvad er implikationerne i forhold til kvalitetssikring? Hvordan kanadgangen lettes for udbydere og elever?b) Hvilken merværdi kan EU bibringe til at fremme, facilitere og udvikle kvalitetssikring forforskellige former for uddannelse på tværs af grænser?3. Europa-Parlamentets udtalelser12

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retDebatoplægget medfører ingen konsekvenser for dansk ret.6. KonsekvenserDebatoplægget medfører ingen konsekvenser.7. HøringDebatoplægget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdomden 30. april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Rådskonklusionerne blev desudendrøftet ved et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Ved mødet fremkom følgendebemærkninger.FTF anførte, at det var en væsentlig diskussion særligt i forhold til online-læring og MOOC’s(Massive Open Online Courses), og hvordan anerkendelsesaspektet og kvaliteten sikres.GL fandt, at det var godt at have disse tilbud på det videregående område ogvoksenuddannelsesområdet, men at man ikke i samme omfang kan bruge de digitalemuligheder på grunduddannelses- og ungdomsuddannelsesområdet, da vi i Danmark iundervisningssituationen lægger vægt på mødet og den sociale interaktion. Det skal være enmulighed lærerne har, men det kan ikke erstatte det andet.Dansk Magisterforening anførte, at IT kan være et godt supplement, som på fornuftig vis kanunderstøtte undervisningen, men aldrig erstatte et undervisningsforløb, da der ikke kun skalvære fokus på målet, men også processen.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at deltage i debatten.9. Regeringens generelle holdningRegeringen vil deltage aktivt i debatten.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Pkt. 5: Rådsresolution om processen for den strukturerede dialog med unge inklusivederes sociale inklusion.- KOM-dokument foreligger ikke- rådsresolution- nyt notat1. Resumé:Detgræske formandskab gør status for den tredje 18-måneders arbejdscyklus for denstrukturerede dialog med unge og fremsætter forslag til forbedringer af arbejdsmetoder og udbytte.2. BaggrundI rådsresolutionen gør formandskabet status for den tredje 18-måneders periodes arbejde medden strukturerede dialog med unge som afslutning på trio-formandskabet, som har omfattetIrland, Litauen og Grækenland og har været gennemført under den fælles overskrift ”socialinklusion af unge.” Samtidig fremsættes der anbefalinger til arbejdet i medlemslandene,herunder den næste trio, som består af Italien, Letland og Luxembourg.3. Formål og indholdFormålet med resolutionen er at samle op på den nuværende trios erfaringer, først og fremmestvia de anbefalinger, som deltagerne i de halvårlige ungdomskonferencer i henholdsvis Dublin,Vilnius og Thessaloniki har fremsat til det videre arbejde i medlemslandene og iKommissionen. Irland har haft fokus på unges frivillige arbejde og øgning af kvaliteten heraf,Litauen på en særlig indsats for unge uden beskæftigelse og uddannelse – de såkaldte NEETs –og Grækenland på fremme af unges entreprenørskab med særligt henblik på social inklusion og”grønne” jobs. Endvidere understreges vigtigheden af at fremme:Lige muligheder for alle unge inklusive validering af uformel og ikke-formel læring.Samarbejde mellem myndighederne på uddannelsesområdet, ungdomsorganisationerneog andre relevante aktører på ungdomsområdet med det formål at styrke båndene til detformelle uddannelsessystem.Unges adgang til at gøre brug af deres rettigheder og lige muligheder for at gøre detmuligt for dem at deltage aktivt i samfundslivet.Tværsektorielt samarbejde på både lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau forbedre at kunne imødekomme unges behov og sikre sammenhæng i ungdomspolitikkenspecielt med hensyn til social inklusion af unge.Formandskabet anbefaler herefter at rette opmærksomheden særligt på følgende områder:Processen med den strukturerede dialog og de nationale høringer, som er knyttet hertil,bør fokusere på de problemer, som unge selv og det politiske system finder relevante atsætte til debat for at sikre en sammenhængende og fortløbende proces i hver 18-måneders arbejdscyklus.Processen bør endvidere forenkles efter følgende tretrins model: For det første sikres enfælles forståelse af og en bottom-up tilgang til udformningen af de overordnedeprioriteter, som Rådet har fastlagt – For det andet gennemføres så nationale14

konsultationer, der resulterer i en række mulige løsningsforslag med anbefalinger tilRådet – På grundlag heraf fremsætter aktørerne i fællesskab for det tredje forslag tilkonkrete handlinger, som fremsendes til Rådet til overvejelse.De nationale arbejdsgrupper i medlemslandene bør sikre en aktiv involvering af unge ihøringsprocessen på både nationalt og, hvor relevant, regionalt og lokalt niveau ogherunder medvirken af ungdomsforskere og andre relevante aktører.De halvårlige ungdomskonferencer under hvert formandskab bør underkastes eteftersyn for at forbedre kvaliteten med hensyn til beslutningsprocesserne og udbyttet,ligesom en feed-back mekanisme til de unge bør overvejes om det videre arbejde medkonferencernes anbefalinger.Anbefalingerne bør i videst muligt omfang tages i betragtning ved udformningen afrelevante politikker på ungdomsområdet og tilgrænsende områder.Processen bør gøres mere synlig i medlemslandene for at udvikle en fælles deltagelse i ogforståelse af arbejdsmetoder og udbytte, bl.a. ved brug af den EuropæiskeUngdomsportal.Det overordnede tematiske indsatsområde for den kommende 18-månedersarbejdscyklus er ”unges selvstændiggørelse”( ”youth empowerment.”) Her vil der bl.a.blive fokuseret på unges adgang til at udnytte deres rettigheder og vigtigheden af ungesdeltagelse i de politiske beslutningsprocesser.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.6. Gældende dansk retForslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserForslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringForslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24.april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Forslaget blev desuden drøftet på et møde iEU-specialudvalget den 30. april 2014.Der var ingen bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af resolutionen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Den strukturerede dialog med unge har vistsig som et nyttigt instrument ved udformningen af relevante tiltag på det ungdomspolitiske

Pkt. 6: Rådsresolution om en arbejdsplan for ungdomsområdet 2014-2015.- KOM-dokument foreligger ikke- rådsresolution- nyt notat1. Resumé:Detgræske formandskab ønsker vedtaget en rådsresolution om indførelse af særlige arbejdsplanersom et nyt målrettet, fleksibelt og konkret instrument ved udformningen af fremtidige tiltag på ungdomsområdet.2. BaggrundFormandskabet ønsker i lyset af den nuværende vanskelige situation med højungdomsarbejdsløshed at introducere særlige arbejdsplaner som et nyt og mere fleksibeltinstrument ved fastlæggelsen af indsatsområder for det europæiske ungdomspolitiskesamarbejde, sammenholdt med de normale 18 måneders arbejdscyklus med en overordnet trio-prioritering og tre nationalt specifikke handlingsområder. Under det irske formandskab vedtogRådet den 16. maj 2013 et sæt rådskonklusioner om at udvikle arbejdsplaner som et nyt værktøjinden for de fornyede rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet 2010-2018.Det nuværende forslag er tænkt som et første pilot-forsøg for perioden 1. juli 2014 til 31.december 2015, hvor det næste triosamarbejde mellem Italien, Letland og Luxembourgudløber. Der findes tilsvarende arbejdsplaner på både kultur- og sportsområdet.3. Formål og indholdFormålet med arbejdsplanen er først og fremmest at gøre det muligt at sætte ind med enkonkret, målrettet og fleksibel indsats på ungdomsområdet for at imødegå særlige problemer,som kræver hurtig handling på tværs af sektorer. Speciel fokus sættes på følgende treindsatsområder:Udvikling af unges frivillige arbejde og ikke-formel og uformel læring og dets bidrag tilat imødegå udfordringerne for unge i den nuværende stramme økonomiske situation.Øgning af det tværsektorielle samarbejde i den forbindelse.Unges ”selvstændiggørelse” (”Empowerment”) med særlig fokus på deres adgang tilrettigheder, selvbestemmelse og aktivt medborgerskab inden for og uden for EU.Det er tanken at lade arbejdet med arbejdsplanen foregå ved hjælp af et antal ekspertgruppermed frivillig deltagelse fra medlemslandene og diverse peer-learning aktiviteter, ligesominddragelse af unges synspunkter planlægges at ske via processen med den strukturerede dialog.I anden halvdel af 2015 vil implementeringen blive evalueret af Rådet på basis af en vurdering,der foretages af Kommissionen i juli 2015 i forbindelse med forberedelserne til udarbejdelsen afden fjerde EU Ungdomsrapport med planlagt udgivelse i anden halvdel af 2015.På denne baggrund opfordres medlemslandene og Kommissionen til at:Deltage aktivt i arbejdet i ekspertgrupper og peer learning aktiviteter m.m.

Fremme arbejdet med ungdomspolitiske problemstillinger i national politikudviklingogså på andre sektorområder i relation til EU 2020 strategien og Det EuropæiskeSemester.Overveje at fremsætte forslag til en ny arbejdsplan til sin tid, baseret på enKommissions-undersøgelse, jf. ovf.Overveje at lade generaldirektørerne for ungdomsområdet i medlemslandene diskutereog efterfølgende sprede resultaterne fra arbejdsplans-indsatserne, hvor det findesrelevant.Fremme anerkendelsen af ungdomspolitikkens bidrag til opnåelse af EU 2020-målsætningerne om smart, bæredygtig og inkluderende vækst og beskæftigelse og depositive virkninger på unges sociale inklusion, uddannelse samt sundhed ogvelbefindende.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.6. Gældende dansk retForslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserForslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringForslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24.april 2014. Følgende bemærkninger blev modtaget.LO finder det positivt, at det med resolutionen vedtages at etablere en 18 måneders arbejdsplanfor ungdomsområdet. Arbejdsplanerne bør fremadrettet anvendes til at sikre, at EU’s arbejdepå ungdomsområdet har et langsigtet og tværsektorielt fokus. Særligt bør der være fokus på detbidrag, som både beskæftigelses- og uddannelsesområdet kan give til ungdomsområdet.Desuden bør de sociale parter inddrages i det videre arbejde, som der fx lægges op til i de nyeekspertgrupper.Forslaget blev desuden drøftet på et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Der varingen bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af resolutionen.10. Regeringens generelle holdning

Pkt. 7: Rådskonklusioner om fremme af unges entreprenørskab møntet på deres socialeinklusion.- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat1. Resumé:Detgræske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at styrke unges entreprenørskab,herunder socialt entreprenørskab, ved at opfodrer medlemslandene til at give de unge bedre muligheder, øgesynligheden og fjerne barrierer, hvor der er relevant.2. BaggrundDet nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenlandhar som fælles overskrift for deres indsats sat ”Social inklusion af unge.” Inden for denneramme har det græske formandskab valgt at sætte fokus på at fremme entreprenørskab blandtunge, herunder socialt entreprenørskab, for at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet,specielt i den nuværende situation med den høje ungdomsarbejdsløshed i Europa.3. Formål og indholdI rådskonklusionerne understreges vigtigheden af at anerkende den betydning, som ungegennem deres evner til at skabe innovative og bæredygtige løsninger kan have på deres situationbåde på arbejdsmarkedet og i deres personlige liv i øvrigt. Og det gælder både deresentreprenørskabs-evner generelt i innovations-øjemed, men også i form af deres evne til ogmuligheder for at skabe egne virksomheder, herunder også ”socialt entreprenørskab” forståetsom non-profit virksomheder eller -aktiviteter inden for det frivillige sociale område og viauformel og ikke-formel læring.På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab til at:Øge synligheden af unges sociale entreprenørskab og udvikle værktøjer til at fremmeoplysning om de forskellige former for virksomheder, herunder sociale virksomhederinkl. kooperativerFremme traineeships og udvekslingsordninger, videndeling og andre læringsaktiviteterinden for entreprenørskab med det formål at give unge bedre muligheder for at udviklederes evner og færdigheder og herunder støtte bestræbelser for at definerelæringsudbyttet af sådanne aktiviteterFremme SMEs og unge entreprenørers muligheder for udlandsophold og tværnationaleaktiviteter i form af netværk og erfaringsudvekslingOpmuntre unge entreprenører til yderligere udveksling af erfaringer og oplysninger –også på tværs af generationerne via fx mentorprogrammer m.m. - om mulighederne i deenkelte medlemslandeØge tværsektorielt samarbejde og sikre adgang til relevant information ogstøttemuligheder for at skabe bedst mulige betingelser og reducere de administrativebarrierer for unge entreprenører

Fremme tilgængeligheden blandt alle relevante aktører til de europæiske programmer såsom Erasmus+, Erasmus for Unge Entreprenører inden for rammerne af COSME-programmet, Den Europæiske Socialfond og andre finansielle programmer for socialeentreprenører under ESIP (Employment and Social Innovation Programme) og, hvordet er relevant, til specialiseret støtte til unge entreprenører og kapacitetsopbygning foraktører, der arbejder med unge for at udnytte deres potentiale fuldt ud.Endvidere opfordres Europa-Kommissionen til atØge opmærksomheden og præsentere eksempler på god praksis om ungesentreprenørskab, bl.a. via Den Europæiske UngdomsportalIgangsætte forskning eller udviklingsstudier om unges entreprenørskab med fokus påsocialt entreprenørskab og ”grønne” jobs og unges frivillige arbejdeStyrke aktivt samarbejde mellem unge entreprenører og relevante parter i erhvervslivetog på det sociale område m.v. inklusive brug af programmerne Erasmus+ og Erasmusfor Unge Entreprenører.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.6. Gældende dansk retForslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.7. KonsekvenserForslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.8. HøringForslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdom mv. den 24.april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Forslaget blev desuden drøftet på et møde iEU-specialudvalget den 30. april 2014. Der var ingen bemærkninger.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Ikke mindst i den nuværendeøkonomiske situation i Europa er det vigtigt at fremme unges entreprenørskab, herunder socialtentreprenørskab og ”grønne” jobs, og reducere barriererne for at forbedre deres situation bådepå arbejdsmarkedet og personligt.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg21

Pkt. 8: Fremme af en "entreprenørskabs-ånd" blandt unge.- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat1. BaggrundDet græske formandskab ser fremme af en ”entreprenørskabs-ånd” blandt unge som en vigtigfaktor i processen med at nå målene om øget vækst og beskæftigelse i Europa. Potentialet herikan medvirke til ikke blot at skabe nye beskæftigelsesmuligheder, men også til en øget personligudvikling, selvbestemmelse og velbefindende hos unge.2. Formål og indholdMed afsæt i ”Handlingsplanen for Entreprenørskab 2020” om det formelle uddannelsessystemønsker formandskabet at sætte fokus på den store betydning, som unges uformelle og ikke-formelle læring og deres frivillige aktiviteter både inden for og uden for de frivilligeorganisationer har for deres fremtid på arbejdsmarkedet. Der tænkes især på unges færdighederinden for kommunikation, samarbejde, evne til at træffe egne beslutninger, deresorganisatoriske evner og tro på sig selv.På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende to spørgsmål:Hvordan kan medlemsstaterne udvikle et ”øko-system,” der kan støtte udviklingen af en”entreprenørskabs-ånd” hos unge?Hvordan kan der på EU-niveau støttes op om medlemsstaternes indsats for at fremmeentreprenørskab blandt unge?3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence påungdomsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud.5. Gældende dansk retDiskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.6. KonsekvenserDiskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.7. HøringDiskussionsoplægget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ungdommv. den 24. april 2014. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Oplægget blev desuden drøftetpå et møde i EU-specialudvalget den 30. april 2014. Ved mødet fremkom følgendebemærkninger.