BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 152: Orientering til Børne- og Undervisningsudvalget om Undervisningsministeriets nye tilsynsstrategi, fra undervisningsministeren

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen varetager tilsynetmed uddannelser, skoler og institutioner indenfor Undervisningsministeriets ressort og bidragergennem tilsynet til opfyldelse af ministeriets mål omfagligt stærke uddannelser til alle.Tilsynet indgår såledessom et led i ministeriets systematiske arbejde medrealisering af de politiske målsætninger inden for deenkelte uddannelsesområder og er en del af ministe-riets styringsmodel på uddannelsesområdet.Tilsynsopgaverne omfatter:•Fagligt-pædagogisk tilsyn med skolers og insti-tutioners undervisning, prøver, resultater samtregeloverholdelse, der samlet skal bidrage til atsikre de bedst mulige rammer for undervisningaf børn, unge og voksne.•Økonomisk-administrativt tilsyn med skolersog institutioners økonomi, drift og regelover-holdelse, der skal understøtte en effektiv ogudviklingsorienteret institutionsdrift, hvorressourcerne målrettes kerneopgaverne.Tilsynet dækker knapt 1.200 selvejende uddannelses-institutioner, der årligt modtager mere end 30 mia.kroner i tilskud. Styrelsen fører endvidere tilsyn medudviklingen på landets godt 1.500 folkeskoler i tætsamarbejde med kommunerne. En samlet oversigtover styrelsens tilsynsområder fremgår af bilag 1.

Styrelsens tilsyn tager udgangspunkt i, at kvalitets-sikring og regeloverholdelse er et lokalt ansvar, derskal løftes af de enkelte skolers og institutionersledelse og bestyrelse. Kvalitetssikring og regelover-holdelse understøttes gennem det decentrale tilsyn,der er udført af blandt andet institutionernes reviso-rer, de tilsynsførende på de frie skoler og censorkorp-set. På folkeskoleområdet er det kommunerne, der eransvarlige for kvaliteten i folkeskolen.Med denne tilsynsstrategi sættes der et skærpet fokuspå kvalitet og resultater med en understregning afbehovet for en dataunderstøttet og tæt dialog omkvalitet og resultater med skoler og institutioner iforbindelse med tilsynets gennemførelse. Der læggesvægt på at skabe åbenhed omkring kvalitetsindika-torerne for tilsynet, og hvordan data tilvejebringes,så disse også kan indgå som et centralt redskab iskolernes eget arbejde med løbende kvalitetsudvik-ling og resultatforbedring.

2. DialogbaseretkvalitetstilsynDet dialogbaserede kvalitetstilsyndanner den overordnederamme for styrelsens tilsyn.Kvalitetstilsynindebærer, at opmærksomhedenrettes mod skolers og institutioners resultater ibred forstand – både de faglige, administrative ogøkonomiske resultater – og på skolernes og institutio-nernes eget arbejde med kvalitetsudvikling og lokalkapacitetsopbygning.Gennem kvalitetstilsynet sætter styrelsen fokus påbehovet for, at alle skoler og institutioner kontinu-erligt og systematisk arbejder med kvalitetssikringog kvalitetsudvikling, og at dette sker målrettet ogresultatorienteret på baggrund af en løbende brug afevalueringer og data.På centralt niveau i kvalitetstilsynet arbejder styrel-sen på at etablere relevante og målbare indikatorertil at monitorere og følge op på de centralt fastlagtekvalitetsmål på de forskellige uddannelses- og insti-tutionsområder. Der reageres på centralt niveau overfor vedvarende tegn på, at skoler eller institutioner erudfordret på kvaliteten af deres faglige, økonomiskeeller administrative praksis. Tilsynet kan samtidigbidrage til viden om, hvordan reguleringen fungererpå det enkelte institutions- eller uddannelsesom-råde.Dialogbaseret tilsynindebærer, at dialog anvendessom et styringsredskab i tilsynet med det formål atfremme kvalitetsarbejdet og effektiv institutionsdriftlokalt. Dialog skal danne grundlaget for forståelse afbåde det centrale tilsyns forventninger og de enkelteskolers og institutioners handlemuligheder.Dialog skal endvidere skabe gennemsigtighed ogklarhed om tilsynets formål og metoder. Dialogenforegår på flere niveauer: i mødet med den enkelteskole i den konkrete tilsynssag og gennem dialogmed de centrale aktører på de enkelte uddannelses-og institutionsområder. Fælles for kommunika-tionen i det dialogbaserede tilsyn er en anerkendelseaf, at alle aktører spiller en vigtig rolle for kvalitets-udviklingen af uddannelser og institutioner.

3. Gennemsigtighed ogkommunikationKvalitetsindikatorerne og de konkrete tilsynsplanerskal være klare, offentligt tilgængelige og kendtepå forhånd af de respektive uddannelsessektorerog øvrige centrale interessenter. Gennem detdialogbaserede tilsyn vil styrelsen også tilrettelæggetilsynsaktiviteter, der offensivt vil kunne sætteaktuelle tilsynsrelevante emner på dagordenen overfor et samlet uddannelsesområde.Får tilsynet for eksempel kendskab til, at enuhensigtsmæssig praksis finder sted på en ellerflere institutioner, kan tilsynsindsatsen omfatte,at Undervisningsministeriet iværksætter en samletinformationsindsats over for alle institutioner indenfor området. En sådan proaktiv tilrettelæggelseaf tilsynsvirksomheden skal bidrage til bredt atforebygge fremtidige tilsynssager, men også til, at deerfaringer og den viden, der genereres i det decen-trale tilsyn og generelt gennem det centrale tilsyn,kan tilgå den videst mulige kreds og understøttekvalitetsudviklingsarbejde og kapacitetsopbygninglokalt.TilsynsforumFor at understøtte kommunikationen i det dialogba-serede kvalitetstilsyn vil styrelsen oprette ettilsynsfo-rum.Tilsynsforum består af faste repræsentanter frade relevante interessentorganisationer og fungerersom et centralt dialogforum for tilsynet.Tilsynsforum giver styrelsen mulighed for at infor-mere om og drøfte aktuelle tilsynsaktiviteter medinteressenter samt udveksle gensidig information og6 ¶ Undervisningsministeriets tilsynsstrategi

aktuel viden inden for de forskellige uddannelses- oginstitutionsområder.Tilsynsforum giver desuden styrelsen og organi-sationerne mulighed for sammen at identificerekvalitetsudfordringer og udvikle fælles forståelse forindsatsområder.RevisornetværketTilsynet med institutionerne baserer sig i vidudstrækning på det arbejde, som udføres af institu-tionernes revisorer, hvor de blandt andet efterser,hvordan institutionerne overholder gældende loveog regler. Styrelsen har derfor etableret et revisornet-værk, som er et dialogforum med repræsentanter forde statsautoriserede og de registrerede revisorer samtRigsrevisionen.Netværket har til formål at drøfte principielle oggenerelle spørgsmål af relevans for revisorernesarbejde i bred forstand.Databank/DatavarehusUndervisningsministeriets databank – ogfremadrettet datavarehuset – udgør en centralinformationskilde i kvalitetstilsynet, navnlig for detrisikobaserede tilsyn. Institutionernes og skolernesadgang til databanken (fremadrettet datavarehuset)indebærer en gennemsigtighed for skoler og institu-tioner om, hvilke data vedrørende den enkelte skoleeller institution der anvendes i tilsynet, ligesomadgangen til data om egne forhold kan understøttedet lokale arbejde med kvalitetsudvikling.

Digital platform for kvalitetstilsynetStyrelsen har igangsat udviklingen af en digitalplatform for kvalitetstilsynets arbejde. Platformenplaceres på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjem-meside på www.ktst.dk.Her vil styrelsen informere om konkrete tilsynsakti-viteter og give skoler og institutioner adgang til foreksempel vejledninger og aktuelle oplysninger, derkan styrke udviklingen af det lokale kvalitetsarbejdeog danne rammen om vidensdeling og formidling afbedste praksis.Udviklingen af platformen vil ske i dialog medrelevante aktører.

4. TilsynetstilrettelæggelseStyrelsen anvender i den konkrete tilrettelæggelse afdet centrale tilsyntre tilsynsspor:•Risikobaseret tilsyn•Tematisk tilsyn•Enkeltsagstilsyn.Risikobaseret tilsynDet risikobaserede tilsyn tager sit udgangspunkti indikatorbaserede screeninger, hvor styrelsenmonitorerer de enkelte uddannelses- og instituti-onsområders faglige og økonomiske resultater ogforvaltning på baggrund af relevante data indhentetom uddannelserne og institutionerne.På den måde målrettes tilsynets ressourcer de skolerog institutioner, hvor udfordringerne efter screeningog nærmere analyser vurderes at være størst, og hvortilsynsindsatsen bidrager mest relevant og fokuserettil et kvalitetsløft på de særligt udfordrede skoler oginstitutioner.Den risikobaserede monitorering af uddannelses- oginstitutionsområder baserer sig på kvalitetsindika-torer for skolernes og institutionernes resultatopfyl-delse og forvaltning. Disse skal afspejle de til enhvertid givne krav til kvalitet og gældende standarder forgod forvaltning.Indikatorerne er et udtryk for gældende regulering,politisk fastsatte målsætninger og økonomiskehensyn til effektivitet og bæredygtighed inden for deenkelte områder.Kvalitetsindikatorerne skal bygge på valide data medstørst mulig aktualitet for de enkelte uddannelses- oginstitutionsområder. De valgte indikatorer på deforskellige uddannelses- og institutionsområder vilfremgå af styrelsens tilsynsplan og være tilgængeligepå den digitale platform. Gennem screeninger under-søges de enkelte skolers og institutioners resultater,og økonomiske nøgletal og faglige resultater sam-menlignes med tilsvarende data på landsplan og vedbenchmarking.I forbindelse med screeningen foretager styrelsenen samlet risikovurdering af skolen eller insti-tutionen, hvor også øvrige data kan indgå i enkortlægning af de konkrete forhold, før en konkrettilsynsproces iværksættes.Styrelsens indikatorbaserede screeninger er etinternt arbejdsredskab i kortlægningen af risiko-områder og vil derfor ikke blive gjort til genstand foroffentliggørelse.Tematisk tilsynTematisk tilsyn har udgangspunkt i de forskelligeuddannelses- og institutionsområder og åbnermulighed for en målrettet og klart definerettilsynsindsats på de enkelte områder, for eksempelde praktisk-musiske fag på de frie skoler, regel-overholdelse eller institutionernes brug af finan-sielle modeller. Tematisk tilsyn er overordnetkarakteriseret ved, at det

dette vurderes at være hensigtsmæssigt. På tilsva-rende vis er det inden for de øvrige institutions- oguddannelsesområder muligt at intensivere tilsyns-indsatsen, hvis dette findes nødvendigt.Samspil mellem de tre tilsynssporErfaringer fra et gennemført tilsyn kan give anled-ning til, at der iværksættes et tilsyn inden for et af deto øvrige tilsynsspor.For eksempel kan et gennemført risikobaseret tilsynføre til, at der iværksættes et tematisk tilsyn medet konkret område, hvis styrelsen som led i detrisikobaserede tilsyn er blevet opmærksom på, at derer systematiske problemer på området. Det kan foreksempel være tilsyn med skolers og institutionershjemmesider. Styrelsen kan også som led i et risi-kobaseret tilsyn blive opmærksom på helt konkreteforhold på en enkelt skole eller institution, der kanføre til, at der iværksættes et enkeltsagstilsyn på denpågældende skole/institution.Tilsvarende kan erfaringer fra et enkeltsagstilsynindgå som input i et risikobaseret tilsyn eller danneudgangspunkt for et tematisk tilsyn. Og endeligkan forhold, som styrelsen bliver opmærksom på iforbindelse med et tematisk tilsyn, føre til et enkelt-sagstilsyn på en skole eller en institution eller indgåsom input i et efterfølgende risikobaseret tilsyn.

EnkeltsagstilsynEnkeltsagstilsynet omfatter som hovedregel tilsynmed konkrete skolers og institutioners processer,økonomi og resultater, herunder tilsyn medøkonomiske vanskeligheder, manglende effektiviteti forvaltningen eller manglende efterlevelse afgældende regulering på skolens eller institutionensområde.Enkeltsagstilsynet iværksættes som oftest påbaggrund af konkrete henvendelser, men kan ogsåindledes som opfølgning på tidligere tilsynssager.Resultaterne af enkeltsagstilsynet bidrager tilvidensgrundlaget i den risikobaserede vurdering itilsynet. Enkeltsagerne understøtter dermed ogsåmonitoreringen af skolernes og institutionernesmålresultater.På det frie skoleområde og i det økonomiske tilsynanvendes skærpet tilsyn i de sammenhænge, hvor

Det er styrelsens forventning, at det dialogbaseredekvalitetstilsyn skaber en fælles forståelse af udfor-dringer og forandringsbehov, og at alle parter harinteresse i, at en skole eller institution gennemføreret kvalitetsløft og overholder gældende regulering.Ledelser og bestyrelser på skoler og institutioner ogkommuner er centrale aktører i kvalitetstilsynet bådei forhold til at identificere lokale udfordringer og somled i arbejdet med at gennemføre de rigtige indsatsertil at afhjælpe dem. Sammen med medarbejdere ogelever udgør de omdrejningspunktet for forandringog udvikling på den enkelte skole og institution.Dialogeni det konkrete tilsyn tager udgangspunkti de erfaringer, den enkelte skole, institution ellerkommune allerede har samlet. Erfaringerne dannerdet fundament, der bygges videre på, når ledelserog bestyrelser lokalt skal sikre forandring både i denkonkrete tilsynsproces og i det fremadrettede arbejdemed kvalitetsudvikling.I det konkrete tilsynsforløb skal dialogen såledesbidrage til, at den enkelte skoles eller institutionsvæsentligste udfordringer identificeres, og at deropstilles passende målorienterede løsningsindsatser,for eksempel udformning af en forpligtende målfo-kuseret indsatsaftale med skolen eller institutioneneller opstilling af en konkret handlingsplan.Dialogen kan blandt andet foregå gennem aftalteeller uanmeldte tilsynsbesøg.Indsatsaftalermellem styrelsen og skole- og institu-tionsbestyrelse samt handleplaner for folkeskolen

har til formål at forpligte skolen, institutioneneller kommunen til at foretage nærmere angivneforanstaltninger for at rette op på utilfredsstillendeuddannelses- eller institutionskvalitet, utilfredsstil-lende resultater eller dårlig økonomi.En indsatsaftale eller handleplan fastsætter dekonkrete mål og initiativer, som skolen, institu-tionen eller kommunen skal iværksætte. Aftalenindeholder styrelsens opfølgningsplaner og tidsfri-ster og præciserer de reaktioner, styrelsen vil tage ianvendelse, hvis institutionen ikke efterlever aftaleneller planen.Tilsynet kan føre til egentligesanktionerover for skolerog institutioner.Tilsynets brug af sanktioner har hjemmel i gældenderegulering på det konkrete uddannelses- og instituti-onsområde. Styrelsens sanktionsanvendelse kan foreksempel føre til påbud og pålæg over for en konkretskole eller institution, tilbageholdelse af tilskud,krav om tilbagebetaling af tilskud, erstatningsansvarfor uberettigede udbetalte tilskud i forbindelse medundervisning, krav om skift af revisor, indgrebover for skolens eller institutionens bestyrelse ellertilbagekaldelse af godkendelse af institutioner ellerudbud.Iværksættelse af sanktioner over for en skole ellerinstitution vil altid være ledsaget af en klar ogforståelig redegørelse til skolen eller institutionenom grundlaget for den pågældende afgørelse.

6. Udmøntning aftilsynsstrategienStyrelsens tilsynsstrategi udmøntes gennem styrel-sens tilsynsplan. Styrelsen arbejder med en flerårigtilsynsplan, hvor de planlagte tilsynsaktiviteter påde forskellige uddannelses- og institutionsområderfremgår.Styrelsen lægger vægt på, at tilsynsplanen fungerersom et dynamisk og retvisende værktøj i styrelsenstilsynsvirksomhed. Styrelsens ledelse vil løbendeforetage justeringer og tilpasninger, hvis konkreteforhold kræver, at styrelsens tilsynsaktiviteterrevideres og omprioriteres.Tilsynsplanen forelægges Tilsynsforum til oriente-ring og offentliggøres på kvalitetstilsynets digitaleplatform.Styrelsens tilsynsvirksomhed afrapporteres årligt ien samlet tilsynsberetning, der refererer til og følgerop på aktiviteterne i tilsynsplanen.Tilsynsberetningen forelægges Tilsynsforum tilorientering og offentliggøres på kvalitetstilsynetsdigitale platform.Tilsynsstrategien træder i kraft den 18. marts 2014.

Styrelsens tilsynsområderSkoler og institutioner•Folkeskoler•Frie grundskoler•Frie kostskoler•Institutioner for almengymnasiale uddannelserog almen voksenuddannelse•Institutioner for erhvervsrettet uddannelse•Private gymnasieskoler, studenterkurser ogkurser til højere forberedelseseksamen•Produktionsskoler.Uddannelsesområder•Almen voksenuddannelse (avu)•Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)•Danskuddannelse for voksne udlændinge•Erhvervsfaglig grunduddannelse (EGU)•Erhvervsuddannelse•Forberedende voksenuddannelse (FVU)•Grundlæggende voksenuddannelse (GVU)•Grundskole•Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf)•Ordblindeundervisning for voksne.Andre områder•Administrative fællesskaber•Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag•A-kassers udbetaling af VEU-godtgørelse•Modtagere af tilskud fra Sydslesvigudvalget•Modtagere af tilskud fra puljemidler•Nationalt Center for Undervisning i Natur,Teknik og Sundhed•Specialpædagogisk støtte (SPS)•Statsborgerskabsprøven•Vedtægter.