1. IndledningEfter ønske fra Lars Dohn (EL) har udvalget bedt mig svare på samrådsspørgsmå-lene A til F.[Spørgsmålenes fremgår af vedlagte fra BUU].Jeg vil starte med at sige, at inklusion er en sag, der optager alle - positivt. Detgælder forældre, elever, handicaporganisationer, lærere, pædagoger og alle de in-teressenter, der er omkring skolen. Vi har alle en fælles opgave i, at udvikle en in-kluderende folkeskole forstået på den måde, at vi har et fundament her i Danmark,der bygger på en fælles folkeskole, hvor alle børn uanset baggrund skal blive sådygtige, som de kan. Det handler ikke kun om social baggrund, men også om børnder måske har brug for særlige støttebehov. De skal også være en del af den fællesfolkeskole.Det bygger grundlæggende på et børnesyn, hvor vi vægter, at børn på tværs skalmødes i et tæt børnefællesskab, klassefællesskab og holdfællesskab, og at de kanvære sammen med deres kammerater i det lokalområde, hvor de bor og med denstøtte, der skal til. Vi ved godt, at nogle børn har brug for meget støtte, og at detbedste tilbud for dem, er en specialskole. Det ligger også i lovgivningen, at debørn, der får den bedste støtte ved at gå på en specialskole, stadigvæk har mulig-hed for det.Inden jeg går i gang med besvarelsen af de stillede spørgsmål, vil jeg gerne slåfast, at det det børnesyn og uddannelsessyn, der ligger bag idéen om en fælles fol-keskole. Hvor så mange børn som overhovedet muligt, kan få den nødvendige un-dervisning, for at de kan blive dygtigere og at de trives i et fællesskabsbåret miljø.Både regeringen og jeg som minister står 100 procent fast på, at det ikke er en spa-reøvelse. Det er forudsætningen, og det står også i lovgivningen. Inklusion byggerpå den præmis at der, selvom vi alle er enig om inklusion og fællesskabets folke-

skole, stadig over en årrække er udskilt flere og flere børn væk fra fællesskabet ogtil specialundervisning og specialskoler.I aftalekredsen har vi forpligtet hinanden på, at det kan gøres bedre, men under enrække forudsætninger, som blandt andet er noget af det, som Enhedslisten spørgerind til. Eksempelvis hvordan vi klæder skoler og lærere på til at kunne løfte inklu-sionsopgaven, og hvordan de penge, der er blevet skilt ud fra almindelig undervis-ning kommer tilbage og bruges til, at understøtte denne opgave.Vi ved, at inklusion er det, der løfter bedst og bedst kan styrke alle elevers læring.Dette er afsæt for besvarelse af spørgsmålene.2. Er inklusion en spareøvelse i kommunerne?Jeg hæfter mig ved, at Enhedslistens spørgsmål refererer til en artikel i bladet”Folkeskolen”, der omhandler en undersøgelse, som er rekvireret af DanmarksLærerforening, hvori spørgsmålet belyses på baggrund af en række korrektioner ide officielle regnskabs- og budgettal for samtlige kommuner.Mit svar bliver lidt teknisk, derfor kan det være nødvendigt, at følge op på en delaf det efterfølgende, eventuelt skriftligt.De officielle regnskabs- og budgettal er ikke opdelt i fx almindelig undervisning,specialundervisning og inklusionstilbud, men de viser samlet set, at pengene bli-ver i folkeskolen, selvom elevtallet falder.Der er således ikke muligt ud fra de officielle tal for udgiftsudviklingen i folke-skolen, at afgøre, om inklusion er en spareøvelse i kommunerne.Som det fremgår af min skriftlige besvarelse fra den 2. oktober 2013 på spørgsmål348, viser de officielle budget- og regnskabstal for udgiftsudviklingen i folkesko-len, at der forventes et fald i udgifterne på knap

0,3 pct.

i perioden fra før lovgiv-ningen om inklusion til i år, mens elevtallet i folkeskolen er faldet med

1,2 pct.

fra2011 til 2012.3. Rammerne for kommunernes omstilling til øget inklusionRammerne for inklusionsindsatsen er primært aftalerne om kommunernes økono-mi for 2011 og 2013, hvor regeringen og kommunerne aftalte at arbejde for enfælles målsætning om inklusion, og at regeringen skulle arbejde for en lovændringom inklusion af elever i den almindelige undervisning.Lovændringen om inklusion af elever i den almindelige undervisning, der blevgennemført i foråret 2012 med bred tilslutning i Folketinget betyder ikke i sigselv, at færre elever skal henvises til specialundervisning, men fastlægger en ny3

afgrænsning af specialundervisning til at være undervisning i specialskoler ogspecialklasser og undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte imindst ni timer om ugen.Aftalerne mellem regeringen og KL om den fælles målsætning om inklusion: 1)At andelen af elever i den almindelige undervisning skal øges til 96 pct., 2) at ele-vernes faglige niveau skal forbedres, og 3) at elevernes trivsel skal fastholdes,hænger sammen med, at det er forudsat, at kommunerne anvender frigivne res-sourcer fra specialundervisning til at styrke den almindelige undervisning.Kommunerne skal bl.a. understøtte denne proces ved at bruge inklusionsfrem-mende styringsmodeller, der sikrer, at skolerne har økonomisk mulighed for atstyrke den almindelige undervisning og give elever med særlige behov et inklude-rende skoletilbud med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordrin-ger.Som jeg nævnte indledningsvis kan det ud fra de officielle regnskabs- og budget-tal konstateres, at der samlet set ikke bliver sparet på udgifterne til folkeskolen.Der er således ikke på baggrund af de officielle regnskabstal belæg for, at inklusi-on er en spareøvelse. De officielle regnskab- og budgettal er imidlertid ikke så de-taljerede, at de kan vise, hvordan udgifterne fordeles mellem den almindelige un-dervisning, inklusionsfremmende støtteforanstaltninger og specialundervisning.Det er bl.a. derfor, at vi - for at følge kommunernes omstillingsproces til øget in-klusion tæt - har aftalt med kommunerne, at vi laver en årlig afrapportering afkommunernes omstillingsproces til øget inklusion fra 2013 til 2015, hvor vi følgerop på målene for inklusion og har fokus på inklusionsfremmende styringsmodel-ler, kompetenceudvikling og elevernes trivsel.

4. Afrapportering af kommunernes omstillingRegeringen og kommunerne har som opfølgning aftalen om at udvikle en doku-mentationsmetode aftalt, at der i en treårig periode gennemføres en årlig repræsen-tativ undersøgelse i 12 kommuner. Aftalen er indgået i forbindelse med fastsættel-sen af de konkrete mål for inklusion i kommuneaftalen for 2013.Undervisningsministeriet har i samarbejde med KL, og efter udbud, indgået enaftale med Aarhus Universitet og SFI om at gennemføre de tilbagevendende re-præsentative undersøgelser i 12 kommuner.Den første samlede afrapportering ”Kommunernes omstilling til øget inklusion pr.marts 2013”, der blev offentliggjort i juni 2013, viser overordnet, at andelen afelever i den almindelige undervisning i de undersøgte kommuner er øget fra 93,1til 94,9 pct., og at der er fulgt ressourcer med over i den almindelige undervisning.4

Som jeg har redegjort for tidligere, skal kommunerne bl.a. understøtte omstillin-gen til øget inklusion ved at bruge inklusionsfremmende styringsmodeller, der sik-rer, at skolerne har økonomisk mulighed for at styrke den almindelige undervis-ning og give elever med særlige behov et inkluderende skoletilbud med de nød-vendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer.Det er derfor positivt at konstatere, at den repræsentative undersøgelse viser, atkommunerne bruger de nye styringsinstrumenter, og at ressourcerne følger medover i den almindelige undervisning i takt med, at flere elever bliver inkluderet ide undersøgte kommuner.Den første afrapportering af omstillingen til øget inklusion understøtter således, atinklusion ikke er en spareøvelse.Afrapporteringen for 2015 skal indeholde en afsluttende undersøgelse, der kanbidrage til generalisérbar viden om de indsatser og metoder, som de undersøgtekommuner har valgt at anvende.5. Regeringens understøttende initiativerSom jeg indledte med at slå fast er øget inklusion en af de højt prioriterede indsat-ser for at skabe bedre resultater for alle elever. Det er målet med alt det, vi gør nu.Regeringen har derfor iværksat en lang række understøttende initiativer, bl.a.oInklusionsudvikling – et nationalt rådgivningsteam for inklusion, der nu haraftaler med 20 kommuner om at styrke omstilling til øget inklusion i almenedagtilbud, skoler og fritidstilbud. Det er også nogle af de tanker, der liggerbag det korps af læringskonsulenter, som folkeskoleforligskredsen har aftaltskal være med til at understøtte bedre skoleudvikling.oRessourcecenter for Inklusion og Specialundervisning – der skal skabeoverblik over den eksisterende viden om inklusion og specialundervisningog samtidig gøre den eksisterende viden brugbar ude på skolerne.oInformationskampagner - Undervisningsministeriet har bevilget syv millio-ner kroner til to kampagner om inklusion i folkeskolen. Dels én med Skole& Forældre i samarbejde med Det Centrale Handicapråd (rettet mod bl.aforældresamarbejde, skolebestyrelser m.v.), dels med Danske Handicapor-ganisationer og fokus på gruppen af elever med omfattende behov.oIt-understøttelse – ministeriet har afsat midler til udvikling af it-understøttelse for de svageste elever, ordblindetest i indskolingen samt fo-kus på talblindhed mv.

oForskningsundersøgelse - igangsat af SFI og Aarhus Universitet. Her vil etstort panel af folkeskoleelever fungere som elevernes stemme i forbindelsemed trivsel og inklusion i folkeskolen. Det gælder både de elever, der harbrug for støtte og dem, der ikke har.Som nævnt tidligere i min besvarelse af de stillede spørgsmål er det en central delaf kommunernes omstillingsproces, at de skal arbejde strategisk med medarbej-dernes og herunder lærernes kompetenceudvikling.Jeg er enig med spørgeren i, at det er en udfordring, at mange lærere ikke føler sigklædt på til opgaven. Det er utroligt vigtigt for, at inklusionsprocessen lykkes.Den første undersøgelse af kommunernes omstillingsproces viser, at det er for-skelligt, hvor lang tid, kommunerne har været i gang med omstillingsprocessen,men den viser, at alle er i gang, og at alle kommuner har iværksat kompetenceud-vikling.Det handler også om adgang til ressourcepersoner og PPR. Kommunerne skal ar-bejde med udvikling af pædagogisk psykologisk rådgivning for at understøtte, atlærerne er klædt på til opgaven og har mulighed for at få rådgivning og sparringom inklusionsopgaven. Det vil sige at PPR får en langt mere udgående funktion.Tak for spørgsmålet. Det er et vigtigt emne, som vi løbende skal diskutere. Jeg vilogså understrege, at jeg håber, at diskussionen foregår på den præmis, at alle er in-teresserede i, at inklusion lykkes. Dermed ikke med inklusion som en spareøvelse,men holdningen om, at vi har brug for den inkluderende folkeskole, fordi det er tilgavn for alle børn.