Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 147
Offentligt
1371283_0001.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0002.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Forord
Følgende rapport er udarbejdet på baggrund af en evaluering af Produktionsskoleprojektet
(PSP).
Evalueringen er foretaget af konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med Taleinstitut-
tet Region Nordjylland.
Evalueringen er gennemført i perioden 1. november 2012 til 31. oktober 2013.
Planlægningen af evalueringen er foregået med sparring fra en styregruppe bestående af føl-
gende gennemgående medlemmer:
Anne Thiel Fuglsang, Projektleder, Afdelingsleder Taleinstituttet
Axel Hoppe, Sekretariatsleder Produktionsskoleforeningen
Kim Pedersen, Forstander Hobro Produktionshøjskole
Mette Pedersen, Almenlærer Hjørring Produktionsskole
Inger Ladekarl, Socialrådgiver Taleinstituttet
Joan Staun, Koordinator for projektet, Tale- læsepædagog Taleinstituttet
Jesper Læborg, Ekstern konsulent, Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer
Styregruppemedlemmerne har gennem deres faglige kendskab været en vigtig hjælp i udar-
bejdelsen af spørgeskemaet og gennemførelsen af evalueringen på produktionsskolerne.
Sidst, men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til alle de involverede skoler og deres elever
for deres velvillighed til at deltage i evalueringen.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0003.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Indhold
1.0
2.0
Resume .................................................................................................................................................. 5
Indledning ............................................................................................................................................ 14
2.1 Baggrund og formål med Produktionsskoleprojektet (PSP) .................................................................. 14
3.0
Evaluering af Produktionsskoleprojektet (PSP) ................................................................................... 15
3.1 Formål med evalueringen af Produktionsskoleprojektet (PSP)............................................................. 15
3.2 Målgruppe ............................................................................................................................................. 15
3.3 Evalueringsmetode ................................................................................................................................ 16
4.0
Evalueringsresultater........................................................................................................................... 17
4.1 Udskrivning ............................................................................................................................................ 17
4.1.1 Datamateriale og svarprocent ........................................................................................................ 17
4.1.2 Baggrundsviden om eleverne ......................................................................................................... 18
4.1.3 Evaluering af PSP screeningen ........................................................................................................ 27
4.1.4 Evaluering af Læseundersøgelsen .................................................................................................. 31
4.1.4.1 Hvad har været godt ved at få en læseundersøgelse .................................................................. 35
4.1.4.2 Hvad har været mindre godt ved at få en læseundersøgelse ..................................................... 36
4.1.5 Evaluering af Matematikundersøgelsen ......................................................................................... 37
4.1.5.1 Hvad har været godt ved at få en matematikundersøgelse ........................................................ 41
4.1.4.2 Hvad har været mindre godt ved at få en matematikundersøgelse ........................................... 41
4.1.6 Evaluering af Samtale med socialrådgiveren fra PSP ..................................................................... 42
4.1.6.1 Hvad har været godt ved at få en samtale med socialrådgiveren fra PSP .................................. 45
4.1.6.2 Hvad har været mindre godt ved at få en samtale med socialrådgiveren fra PSP...................... 45
4.1.7 Evaluering af Psykologundersøgelsen ............................................................................................ 46
4.1.7.1 Hvad har været godt ved at få foretaget en psykologundersøgelse ........................................... 51
4.1.7.2 Hvad har været mindre godt ved at få foretaget en psykologundersøgelse .............................. 52
4.1.8 Evaluering af IT-hjælpemidlerne .................................................................................................... 53
4.1.8.1 Hvad har været godt ved at få IT-hjælpemidler .......................................................................... 56
4.1.8.2 Hvad har været mindre godt ved at få IT-hjælpemidler ............................................................. 56
4.1.9 Evaluering af CogMed..................................................................................................................... 57
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0004.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.1.9.1 Hvad har været godt ved at få CogMed træning......................................................................... 60
4.1.9.2 Hvad har været mindre godt ved at få CogMed træning ............................................................ 60
4.1.10 Produktionsskoleopholdet ........................................................................................................... 60
4.1.11 Opsummering ............................................................................................................................... 63
4.2. 3 måneder efter udskrivningen ............................................................................................................ 66
4.2.1 Datamateriale og svarprocent ........................................................................................................ 66
4.2.2 Baggrundsviden om eleverne ......................................................................................................... 66
4.2.3 Status 3 måneder efter produktionsskoleopholdet ....................................................................... 74
4.2.4 Produktionsskoleprojektets betydning .......................................................................................... 81
4.2.4 Opsummering ................................................................................................................................. 83
4.3 12 måneder efter udskrivningen ........................................................................................................... 85
4.3.1 Datamateriale og svarprocent ........................................................................................................ 85
4.3.2 Baggrundsviden om eleverne ......................................................................................................... 85
4.3.3 Status 12 måneder efter produktionsskoleopholdet ..................................................................... 94
4.3.4 Produktionsskoleprojektets betydning ........................................................................................ 101
4.3.4 Opsummering ............................................................................................................................... 103
4.4 Lederne/Underviserne ........................................................................................................................ 105
4.4.1 Datamaterialet.............................................................................................................................. 105
4.4.2 Sparring om elever tilknyttet projektet ........................................................................................ 109
4.4.3 Samarbejdet med læsepædagoger fra projektet ......................................................................... 111
4.4.4 Samarbejdet med psykologer fra projektet ................................................................................. 115
4.4.5 Samarbejdet med socialrådgiveren fra projektet......................................................................... 119
4.4.6 Møder og kurser vedrørende projektet ....................................................................................... 123
4.4.7 Afklaring af elever i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder ......................................... 126
4.4.8 Hvad har været godt ved samarbejdet......................................................................................... 127
4.4.9 Input til, hvad der kunne gøres bedre/anderledes i samarbejdet ............................................... 128
4.4.10 Opsummering ............................................................................................................................. 130
5.0
Anbefalinger ...................................................................................................................................... 133
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0005.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
1.0 Resume
Baggrund og formål
Baggrunden for at igangsætte Produktionsskoleprojektet (PSP) var, i første omgang, et ønske
om at nedbringe ventetiden for afklaring af elever fra produktionsskolerne med særlige fagli-
ge vanskeligheder som f.eks. ordblindhed eller talblindhed. Før projektets start kunne der
være op til tre måneders ventetid på en læseundersøgelse på Taleinstituttet. Efterfølgende
kunne der igen være op til tre måneders ventetid på et målrettet undervisningstilbud, og skul-
le der søges om kompenserende hjælpemidler, ville ventetiden blive yderligere forlænget. Det
betød, at de unge ofte var videre i et andet forløb, inden det var afklaret i hvilket omfang, de
havde behov for hjælp. Taleinstituttet vurderede sammen med flere involverede produktions-
skoler, at den hidtidige praksis samlet set var for langsommelig med hensyn til at afklare,
hvordan eleven bedst kunne hjælpes i forhold til dansk- og matematikfaglige kompetencer. I
den forbindelse blev der søgt om midler til etablering af Produktionsskoleprojektet (PSP).
Målgruppens faglige vanskeligheder optræder ofte i kombination med andre vanskeligheder
af social og psykisk karakter. Derfor blev der også afsat ekstra ressourcer til psykolog- og so-
cialfaglige indsats.
Produktionsskoleprojektet (PSP) blev etableret d. 1. april 2006, som et treårigt forsøgsprojekt
efter bevilling af satspuljemidler. Projektet er efterfølgende blevet forlænget frem til og med
2014.
Formålet med projektet er, at fremme den enkelte elevs mulighed for udvikling af faglige, so-
ciale og kognitive kompetencer og potentialer, så flest muligt går i gang med og gennemfører
en ungdomsuddannelse eller et andet relevant skoleforløb.
Målgruppe
Den primære målgruppe for evalueringen er produktionsskoleelever fra de deltagende sko-
ler
1
i projektet, der er blevet screenet til en særlig indsats. Derudover har ledere/undervisere
også deltaget i evalueringen. Det drejer sig om elever og ledere/undervisere på følgende pro-
duktionsskoler:
1
Egå Produktionshøjskole
Frederikshavn Produktionsskole
Fugleviglund Produktionshøjskole
Glostrup Produktionshøjskole
Haderslev Produktionsskole
Hjørring Produktionsskole
Hobro Produktionshøjskole
Elever og ledere/undervisere på Lolland Produktionsskole har ikke deltaget i evalueringen, da skolen først blev
en del af projektet en måned før evalueringen blandt lederne/underviserne blev foretaget.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0006.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Hvidovre Produktionsskole
Kongshøjgaard Produktionsskole
Korsør Produktionshøjskole
Morsø Produktionsskole
Produktionsskolen Nordvestjylland
Ringsted Produktionshøjskole
Metode og svarprocent
I forbindelse med evalueringen af Produktionsskoleprojektet (PSP) er der gennemført fire
elektroniske spørgeskemaundersøgelser:
En spørgeskemaundersøgelse med lederne og underviserne
En spørgeskemaundersøgelse besvaret af eleven kort før eller lige efter udskrivningen
fra den pågældende produktionsskole
En spørgeskemaundersøgelse besvaret af eleven 3 måneder efter udskrivningen fra
den pågældende produktionsskole
En spørgeskemaundersøgelse besvaret af eleven 12 måneder efter udskrivningen fra
den pågældende produktionsskole
Denne rapport indeholder resultaterne fra alle fire undersøgelser.
De tre elevspørgeskemaundersøgelser er foretaget i perioden fra 1. november 2012 til 31.
oktober 2013. Den enkelte skole har stået for gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelser-
ne ved udskrivningen, mens opfølgningen efter 3 og 12 måneder er foretaget som telefonin-
terviews af læsepædagoger tilknyttet projektet.
I alt er 150 af de elever, der er blevet screenet til en særlig indsats, udskrevet fra en af de del-
tagende produktionsskoler, i det år evalueringen har kørt. Heraf har 137 besvaret spørge-
skemaet, hvilket giver en svarprocent på 91,3. Det svarer til, at ca. 18 ud af 20 af eleverne fra
projektet har besvaret spørgeskemaet kort før eller lige efter udskrivningen fra den pågæl-
dende produktionsskole.
I alt har 125 forhenværende elever fra projektet, skulle have foretaget en 3 måneders opfølg-
ningen i perioden fra 1. november 2012 til 31. oktober 2013. Af de 125 elever er det lykkedes
at få kontakt og besvarelser fra 111 elever, hvilket giver en svarprocent på 88,8. Det svarer til,
at ca. 18 ud af 20 af eleverne, der skulle have foretaget en 3 måneders opfølgning har besvaret
spørgeskemaet
2
.
2
Lolland Produktionsskole deltager ikke i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projektet, da
evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun deltaget i
denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0007.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
I alt har 106 forhenværende elever fra projektet, skulle have foretaget en 12 måneders op-
følgningen i perioden fra 1. november 2012 til 31. oktober 2013. Af de 106 elever er det lyk-
kedes at få kontakt og besvarelser fra 91 elever, hvilket giver en svarprocent på 85,8. Det sva-
rer til, at ca. 17 ud af 20 af eleverne, der skulle have foretaget en 12 måneders opfølgning har
besvaret spørgeskemaet
3
.
Spørgeskemaundersøgelsen med lederne og underviserne er foretaget i perioden primo fe-
bruar til primo marts 2013. Spørgeskemaet er blevet tilsendt lederne og underviserne pr.
mail.
I alt har 158 af lederne og underviserne på produktionsskolerne i projektet haft mulighed for
at deltage i undersøgelsen. Heraf har 128 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarpro-
cent på 81,0. Det svarer til, at ca. 16 ud af 20 af lederne og underviserne på de deltagende
produktionsskoler har besvaret spørgeskemaet.
Tabel A viser antal og procentandel af besvarelserne fordelt på den funktion respondenten
har på den pågældende produktionsskole.
Tabel A
Hvad er din primære
funktion her på skolen?
Del af ledelsen
Almenunderviser
Værksstedslærer
Vejleder
Anden funktion
I alt
Antal
15
16
81
13
3
128
Procent
11,7
12,5
63,3
10,2
2,3
100,0
Lolland Produktionsskole deltager ikke i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projektet, da
evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun deltaget i
denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
3
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0008.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Resultaterne:
Udskrivning
Af de 137 elever, der har besvaret spørgeskemaet ved udskrivningen er 85 drenge, svarende
til 62,0 % og 52 piger, svarende til 38,0 %, og 89,1 % er under 20 år.
78,1 % af eleverne har gået på den pågældende produktionsskole i mindst 9 måneder.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende fagperson har været god
til at forklare dem, hvorfor de skulle have den pågældende indsats ligger på mellem 88,0 % og
100,0 %. Andelen er mindst for de elever der har fået IT-hjælpemidler og størst for de elever
der har fået foretaget et CogMedforløb
4
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende fagperson har været god
til at forklare dem, hvordan de skulle lave/bruge den pågældende indsats ligger på mellem
84,0 % og 100,0 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået IT-hjælpemidler og størst for
de elever der har fået foretaget et CogMedforløb
5
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende fagperson har været god
til, at forklare dem resultaterne fra den pågældende indsats ligger på mellem 75,0 % og 97,1
%. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget et CogMedforløb og størst for de
elever, der har fået foretaget en psykologundersøgelse
6
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har givet dem et
bedre indblik i, hvad de skal blive bedre til fagligt ligger på mellem 80,0 % og 86,4 %. Andelen
er mindst for de elever, der har fået foretaget en matematikundersøgelse og størst for de ele-
ver, der har fået foretaget en PSP screening
7
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har givet dem me-
re selvtillid i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder ligger på mel-
lem 25,0 % og 80,0 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget et CogMedforløb
og størst for de elever der har fået IT-hjælpemidler
8
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har betydet, at de
føler de bedre kan følge med i undervisningen ligger på mellem 52,9 % og 88,0 %. Andelen er
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen.
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen og socialrådgiversamtalen.
6
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Socialrådgiversamtalen og IT-hjælpemidler.
7
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Psykologundersøgelsen, socialrådgiversamtalen, IT-
hjælpemidler og CogMed.
8
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen.
4
5
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0009.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
mindst for de elever, der har fået foretaget en psykologundersøgelse og størst for de elever
der har fået IT-hjælpemidler
9
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har gjort det
nemmere, at snakke med deres lærere om faglige problemer i undervisningen ligger på mel-
lem 64,7 % og 76,5 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget en matematik-
undersøgelse og størst for de elever, der har fået foretaget en PSP screening
10
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har gjort det
nemmere at snakke med deres lærere om personlige problemer, ligger på mellem 59,1 % og
70,0 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget en PSP screening og størst for
de elever, der har fået foretaget en samtal med socialrådgiveren
11
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at produktionsskoleopholdet har gjort dem
mere afklaret i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg ligger på 86,8 %.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at produktionsskoleopholdet har udviklet
dem positivt personligt ligger på 89,1 %.
Af de 137 elever har 25,5 % svarende til ca. 5 ud af 20 ikke været startet på en ungdomsud-
dannelse, før de begyndte på produktionsskolen. Ved udskrivningen nævner
69,3 % svarende til ca. 14 ud af 20 eleverne, at de skal/gerne vil starte på en ungdomsuddan-
nelse, efter de er stoppet på produktionsskolen.
De ungdomsuddannelser, som flest skal/ønsker at starte på, når de stopper på produktions-
skolen, er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU, eleverne ønsker at starte på efter deres produktionsskoleophold. I alt
54,7 % af eleverne, ønsker at starte på én af de to ungdomsuddannelser.
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen og socialrådgiversamtalen.
10
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Socialrådgiversamtalen, IT-hjælpemidler og CogMed.
11
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Læseundersøgelsen, matematikundersøgelsen, IT-
hjælpemidler og CogMed
9
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0010.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
3 måneder efter udskrivningen
Af de 111 tidligere elever, som har besvaret spørgeskemaet ved 3 måneders opfølgningen er
70 drenge, svarende til 63,1 % og 41 piger, svarende til 36,9 %, og 86,4 % er under 20 år.
84,7 % af eleverne har gået på den pågældende produktionsskole i mindst 9 måneder.
Af de 111 tidligere elever har 24,3 % svarende til ca. en ud af fire været startet på en ung-
domsuddannelse, før de begyndte på produktionsskolen. Tre måneder efter produktionssko-
leopholdet er 72,1 % i gang med en ungdomsuddannelse, og 2,7 % er tilmeldt en ungdomsud-
dannelse. Det svarer til, at ca. tre ud af fire enten er i gang med eller tilmeldt en ungdomsud-
dannelse tre måneder efter deres produktionsskoleophold.
De ungdomsuddannelser, som flest er startet på, efter de er stoppet på produktionsskolen, er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen har valgt at starte på
efter deres produktionsskoleophold. I alt 57,5 % af de tidligere elever, som går på en ung-
domsuddannelse, har valgt én af de to uddannelser.
Det, de fleste af de tidligere elever begrunder deres valg af ungdomsuddannelse med, er:
Jeg mener, at uddannelsen vil passe godt til mig
Min lærer har sagt, at uddannelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt, at uddannelsen vil passe godt til mig
78,4 % svarende til ca. 16 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem et større indblik i, hvad de er gode
til, og hvad de har svært ved fagligt.
70,2 % svarende til ca. 14 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere selvtillid i forhold til at starte
på en ungdomsuddannelse.
75,7 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere tro på, at de kan gennemføre
en ungdomsuddannelse.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0011.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
12 måneder efter udskrivningen
Af de 91 tidligere elever, som har besvaret spørgeskemaet ved 12 måneders opfølgningen er
51 drenge, svarende til 56,0 % og 40 piger, svarende til 44,0 %, og 73,7 % er under 20 år.
81,4 % af eleverne har gået på den pågældende produktionsskole i mindst 9 måneder.
Af de 91 tidligere elever har 17,6 % svarende til ca. en ud af seks været startet på en ung-
domsuddannelse, før de begyndte på produktionsskolen. 12 måneder efter produktionsskole-
opholdet er 76,9 % i gang med en ungdomsuddannelse, og 2,2 % er tilmeldt en ungdomsud-
dannelse. Det svarer til at ca. fire ud af fem enten er i gang med eller tilmeldt en ungdomsud-
dannelse 12 måneder efter deres produktionsskoleophold.
De ungdomsuddannelser, som flest er startet på, efter de er stoppet på produktionsskolen, er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU, de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen har valgt at starte
på efter deres produktionsskoleophold. I alt 54,3 % af de tidligere elever, som går på en ung-
domsuddannelse, har valgt én af de to uddannelser.
Det, de fleste af de tidligere elever begrunder deres valg af ungdomsuddannelse med, er:
Jeg mener, at uddannelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt, at uddannelsen vil passe godt til mig
Uddannelsen giver gode jobmuligheder
76,9 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem et større indblik i, hvad de er gode
til, og hvad de har svært ved fagligt.
73,7 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere selvtillid i forhold til at starte
på en ungdomsuddannelse.
74,8 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere tro på, at de kan gennemføre
en ungdomsuddannelse.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0012.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Ledere og undervisere
Generelt er de ledere og undervisere, der har deltaget i evalueringen tilfredse med samarbej-
det.
Mere end 95 % af de ledere og undervisere, der har sparret om elever med fagpersoner fra
Produktionsskoleprojektet, er enige eller delvis enige i, at sparringen har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde med elevens faglige og personlige udvikling.
En lignende tendens ses hos de ledere og undervisere, der har samarbejdet med en læsepæ-
dagog, psykolog eller socialrådgiver fra projektet. Her er mere end 90 % af lederne og under-
viserne enige eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode redskaber
12
til at
arbejde med elevens faglige og personlige udvikling.
Samtidig med, at lederne og underviserne vurderer, at de selv har fået flere gode redskaber i
arbejdet med deres elever, vurderer de også, at eleverne har fået noget ud af samarbejdet.
Mere end 90 % af de ledere og undervisere, der har samarbejdet med en læsepædagog, psyko-
log eller socialrådgiver fra projektet, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvir-
ket til, at eleverne har gennemgået en positiv faglig og personlig udvikling og er blevet bedre
rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Mere end 95 % af de ledere og undervisere, der har deltaget i ét eller flere møder/kurser ved-
rørende projektet afholdt af Produktionsskoleprojektet, oplever, at de fik alle eller de fleste af
de informationer, de havde brug for.
56,3 %, svarende til ca. 11 ud af 20 af alle lederne og underviserne vurderer, at de ikke har
brug for mere information om projektet.
For de af lederne og underviserne, som efterspørger mere viden vedrørende projektet, er det
især viden om socialrådgiverindsatsen, psykologundersøgelsen, IT-hjælpemidlerne og Cog-
Med træningen, der efterspørges.
For de af lederne og underviserne, som har en holdning til, hvorvidt eleverne hurtigere bliver
afklaret i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder efter, at produktionsskolen er blevet
tilknyttet projektet, vurderer ca. fire ud af fem at dette er tilfældet, mens én ud af fem vurde-
rer, at eleverne ikke bliver hurtigere afklaret.
Redskaber kan være konkrete anvisninger på:
· Ændringer af en arbejdsgang på værkstedet
· IT-hjælpemidler til oplæsning af opskrifter i køkkenet eller oplæsning af manualer til maskiner
· Træningsprogram til koncentration og hukommelse
· IT-programmer og apps til anvendelse såvel på værksted som til almenundervisning
· Linkliste til forskellige undervisningsmateriale
· Markører og vejledninger i forhold til at takle forskellige sociale og psykiske vanskeligheder i dagligdagen
12
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0013.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
I evalueringen af Produktionsskoleprojektet er lederne og underviserne ligeledes blevet bedt
om at beskrive, hvad de mener, er godt og hvad der kan gøres bedre bedre/anderledes i for-
hold til projektet.
Følgende vurderer lederne og underviserne har været godt i forhold til produktionsskolens
tilknytning til Produktionsskoleprojektet:
Hurtig udredning af eleverne
Professionel sparring med fagfolk om eleverne
Øget faglighed for både undervisere og elever
Eleverne bliver bedre rustet til deres videre uddannelsesforløb
Til spørgsmålet om, hvad der kan gøres bedre/anderledes i samarbejdet, har de fleste ledere
og undervisere enten svaret, at de ikke ved hvad der skal gøres bedre/anderledes, eller at der
ikke er noget, der kan gøres bedre/anderledes i samarbejdet.
De af lederne og underviserne som vurderer, at der er noget der kan gøres bedre/anderledes i
samarbejdet mellem den respektive produktionsskole og Produktionsskoleprojektet, nævner
bl.a. følgende:
Færre videomøder og mere personlig kontakt
Flere økonomiske midler bl.a. til opfølgning på eleverne
Mere viden om projektet og om den enkelte elevs forløb
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0014.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
2.0 Indledning
Evalueringen af Produktionsskoleprojektet (PSP) er foretaget af konsulentfirmaet Lilhauge
Svarrer i samarbejde med Taleinstituttet Region Nordjylland.
2.1 Baggrund og formål med Produktionsskoleprojektet (PSP)
Baggrunden for at igangsætte Produktionsskoleprojektet (PSP) var, i første omgang, et ønske
om at nedbringe ventetiden for afklaring af elever fra produktionsskolerne med særlige fagli-
ge vanskeligheder som f.eks. ordblindhed eller talblindhed. Før projektets start kunne der
være op til tre måneders ventetid på en læseundersøgelse på Taleinstituttet. Efterfølgende
kunne der igen være op til tre måneders ventetid på et målrettet undervisningstilbud, og skul-
le der søges om kompenserende hjælpemidler, ville ventetiden blive yderligere forlænget. Det
betød, at de unge ofte var videre i et andet forløb, inden det var afklaret i hvilket omfang, de
havde behov for hjælp. Taleinstituttet vurderede, sammen med flere involverede produkti-
onsskoler, at den hidtidige praksis samlet set var for langsommelig med hensyn til at afklare,
hvordan eleven bedst kunne hjælpes i forhold til dansk- og matematikfaglige kompetencer. I
den forbindelse blev der søgt om midler til etablering af Produktionsskoleprojektet (PSP).
Målgruppens faglige vanskeligheder optræder ofte i kombination med andre vanskeligheder
af social og psykisk karakter. Derfor blev der også afsat ekstra ressourcer, så der kunne til-
knyttes psykologer og socialrådgiver til projektet.
Produktionsskoleprojektet (PSP) blev etableret d. 1. april 2006 som et treårigt forsøgsprojekt
efter bevilling af satspuljemidler. Projektet startede i 2006 som et samarbejde mellem Talein-
stituttet Region Nordjylland og en række nordjyske produktionsskoler. På baggrund af pro-
jektets resultater var der efterfølgende interesse fra andre produktionsskoler rundt om i lan-
det for at deltage i projektet. I november 2008 blev der som følge heraf ansøgt om midler til at
inddrage flere skoler fordelt på de øvrige fire regioner. I de efterfølgende år blev indsatsen
afprøvet på flere forskellige måder, og nye ønsker for afprøvning dukkede op undervejs. Det
medførte en ansøgning om forlængelse af projektet frem til 2012, som blev imødekommet. I
2011 blev der søgt om yderlig forlængelse af projektperioden, og projektet fik i den forbindel-
se tildelt midler som dækker perioden 2012-2014.
Formålet med projektet er at fremme den enkelte elevs mulighed for udvikling af faglige, soci-
ale og kognitive kompetencer og potentialer, så flest muligt går i gang med og gennemfører en
ungdomsuddannelse eller et andet relevant skoleforløb.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0015.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
3.0 Evaluering af Produktionsskoleprojektet (PSP)
3.1 Formål med evalueringen af Produktionsskoleprojektet (PSP)
Formålet med evalueringen af Produktionsskoleprojektet (PSP) er at undersøge, hvad elever-
ne har fået ud af at være med i projektet både på det personlige og det faglige plan. Evalue-
ringen skal bl.a. give svar på om eleverne vurderer:
At projektet har medvirket til, at eleven har fået et bedre indblik i, hvilke områder ele-
ven kan forbedre sig fagligt.
At projektet har medvirket til, at eleven bedre kan følge med i undervisningen.
At projektet har medvirket til, at det er blevet nemmere for eleven at sætte ord på fag-
lige og/eller personlige problemer.
At projektet har medvirket til, at eleven har fået mere selvtillid i forhold til at starte på
en ungdomsuddannelse.
At projektet har medvirket til, at eleven har fået en større tro på, at han/hun kan gen-
nemføre en ungdomsuddannelse.
Udover eleverne er leder og undervisere
13
på de deltagende produktionsskoler også blevet
bedt om at evaluere projektet. Den del af evalueringen skal bl.a. give svar på om lederne og
underviserne vurderer:
At projektet har medvirket til, at leder og underviser har fået kvalificeret hjælp til at
arbejde med elevernes personlige og faglige udvikling.
At projektet har medvirket til, at eleverne har gennemgået en positiv faglig udvikling.
At projektet har medvirket til, at eleverne har gennemgået en positiv personlig udvik-
ling.
At projektet har medvirket til, at eleverne hurtigere bliver afklaret i forhold til deres
videre uddannelsesmuligheder.
At projektet har medvirket til, at eleverne er blevet bedre rustet til at kunne gennemfø-
re en ungdomsuddannelse.
3.2 Målgruppe
Den primære målgruppe for evalueringen er produktionsskoleelever fra de deltagende sko-
ler
14
i projektet, der er blevet screenet til en særlig indsats. Derudover har lede-
re/underviserne også deltaget i evalueringen. Det drejer sig om elever og ledere/undervisere
på følgende produktionsskoler:
Undervisere dækker over følgende: Almenunderviser, vejleder og værkstedslærer.
14
Elever og ledere/undervisere på Lolland Produktionsskole har ikke deltaget i evalueringen, da skolen først
blev en del af projektet da evalueringen var påbegyndt.
13
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0016.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Egå Produktionshøjskole
Frederikshavn Produktionsskole
Fugleviglund Produktionshøjskole
Glostrup Produktionshøjskole
Haderslev Produktionsskole
Hjørring Produktionsskole
Hobro Produktionshøjskole
Hvidovre Produktionsskole
Kongshøjgaard Produktionsskole
Korsør Produktionshøjskole
Morsø Produktionsskole
Produktionsskolen Nordvestjylland
Ringsted Produktionshøjskole
3.3 Evalueringsmetode
I forbindelse med indeværende evaluering er der gennemført fire elektroniske spørgeskema-
undersøgelser.
En spørgeskemaundersøgelse med ledere og undervisere
En spørgeskemaundersøgelse besvaret af eleven kort før eller lige efter udskrivningen
fra den pågældende produktionsskole
En spørgeskemaundersøgelse besvaret af eleven 3 måneder efter udskrivningen fra
den pågældende produktionsskole
15
En spørgeskemaundersøgelse besvaret af eleven 12 måneder efter udskrivningen fra
den pågældende produktionsskole
16
Spørgeskemaundersøgelserne med eleverne er foretaget i perioden 1.11.2012 til 31.10.2013.
Den enkelte skole har stået for gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen ved udskriv-
ningen, mens opfølgningen efter 3 og 12 måneder er foretaget som telefoninterviews af læse-
pædagoger tilknyttet projektet.
Spørgeskemaundersøgelsen med ledere og undervisere er foretaget i perioden primo februar
til primo marts 2013. Spørgeskemaet er blevet tilsendt ledere og undervisere pr. mail.
Eleverne fra 3 måneders opfølgning er de elever, der i perioden hvor evalueringen er foregået, har haft deres 3
måneders opfølgning, og er derfor ikke nødvendigvis de samme elever, som har besvaret spørgeskemaet ved
udskrivningen eller 12 måneders opfølgningen.
16
Eleverne fra 12 måneders opfølgning er de elever, der i perioden hvor evalueringen er foregået, har haft deres
12 måneders opfølgning, og er derfor ikke nødvendigvis de samme elever, som har besvaret spørgeskemaet ved
udskrivningen eller 3 måneders opfølgningen.
15
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0017.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.0 Evalueringsresultater
Analysen af evalueringsresultaterne er inddelt i følgende afsnit:
Afsnit 4.1, som omhandler evalueringsresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med ele-
verne ved udskrivningen fra den pågældende produktionsskole.
Afsnit 4.2, som omhandler evalueringsresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med ele-
verne fra 3 måneders opfølgningen, foretaget tre måneder efter eleven er stoppet på den på-
gældende produktionsskole
17
.
Afsnit 4.3, som omhandler evalueringsresultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med ele-
verne fra 12 måneders opfølgningen, foretaget 12 måneder efter eleven er stoppet på den på-
gældende produktionsskole
18
.
Afsnit 4.3, som omhandler evalueringsresultaterne fra spørgeskemaundersøgelse med leder-
ne og underviserne.
4.1 Udskrivning
Fokus i denne del af analysen er på resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med eleverne
ved udskrivningen, som følge her af er det kun datamaterialet for de elever, der er blevet ud-
skrevet fra en af de deltagende produktionsskoler i perioden fra d. 1. november 2012 til d. 31.
oktober 2013, der er behandlet i dette afsnit.
4.1.1 Datamateriale og svarprocent
Tabel 1 viser antal besvarelser og svarprocent for de elever, der er blevet screenet til en sær-
lig indsats, og som er blevet udskrevet fra en af de deltagende produktionsskoler i det år eva-
lueringen har kørt.
Tabel 1
Antal ud-
skrevne elever
I alt
150
Besvaret
undersøgelsen
137
Svarprocent
91,3
Eleverne fra 3 måneders opfølgning er de elever, der i perioden hvor evalueringen er foregået, har haft deres 3
måneders opfølgning, og er derfor ikke nødvendigvis de samme elever, som har besvaret spørgeskemaet ved
udskrivningen eller 12 måneders opfølgningen.
18
Eleverne fra 12 måneders opfølgning er de elever, der i perioden hvor evalueringen er foregået, har haft deres
12 måneders opfølgning, og er derfor ikke nødvendigvis de samme elever, som har besvaret spørgeskemaet ved
udskrivningen eller 3 måneders opfølgningen.
17
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0018.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
I alt er 150 af de elever, der er blevet screenet til en særlig indsats, udskrevet fra en af de del-
tagende produktionsskoler, i det år evalueringen har kørt. Heraf har 137 besvaret spørge-
skemaet, hvilket giver en svarprocent på 91,3. Det svarer til, at ca. 9 ud af 10 af eleverne fra
projektet har besvaret spørgeskemaet kort før eller lige efter udskrivningen fra den pågæl-
dende produktionsskole.
4.1.2 Baggrundsviden om eleverne
Tabellerne i dette afsnit viser, hvordan eleverne fordeler sig i forhold til alder, køn, uddannel-
sesforløb før og efter produktionsskoleopholdet samt forældreopbakning.
Tabel 2 viser kønsfordelingen blandt eleverne.
Tabel 2
Er du?
Dreng
Pige
I alt
Antal
85
52
137
Procent
62,0
38,0
100,0
Af de 137 elever er 85 drenge, svarende til 62,0 % og 52 piger, svarende til 38,0 %.
Tabel 3 viser aldersfordelingen blandt eleverne.
Tabel 3
Hvor gammel er du?
Under 16 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
Over 25 år
I alt
Antal
0
2
29
50
41
9
2
3
0
1
0
0
137
Procent
0,0
1,5
21,2
36,5
29,9
6,6
1,5
2,2
0,0
0,7
0,0
0,0
100,0
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0019.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Af de 137 elever er 89,1 % under 20 år, svarende til ca. 9 ud af 10.
Tabel 4 viser, hvem eleverne bor sammen med.
Tabel 4
Hvem bor du sammen
med?
Min mor og far
Min mor
Min far
Bor lige meget hos min
mor og min far
Min mor og sted-
far/bonusfar
Min far og sted-
mor/bonusmor
Anden familie (f.eks.
onkel, tante, bedstefor-
ældre)
Plejefamilie, døgninsti-
tution
Mine venner
/værelseskammerater
Min kæreste
Ingen, jeg bor alene
Andre
Ialt
Antal
46
25
15
1
14
0
1
Procent
33,6
18,2
10,9
0,7
10,2
0,0
0,7
3
1
12
14
5
137
2,2
0,7
8,8
10,2
3,6
100,0
Ca. hver tredje elev bor sammen med deres mor og far og ca. hver tiende bor alene.
Tabel 5 viser antal og procentandel af besvarelserne fordelt på de skoler, der deltager i pro-
jektet
19
.
19
Lolland Produktionsskole deltager også i projektet, men har ikke deltaget i denne del af evalueringen, da sko-
len først blev en del af projektet, da evalueringen var gået igang.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0020.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 5
Hvad hedder den pro-
duktionsskole du går
på?
Egå Produktionshøjsko-
le
Frederikshavn Produk-
tionsskole
Fugleviglund Produkti-
onshøjskole
Glostrup Produktions-
højskole
Haderslev Produktions-
skole
Hjørring Produktions-
skole
Hobro Produktionshøj-
skole
Hvidovre Produktions-
skole
Kongshøjgaard Produk-
tionsskole
Korsør Produktionshøj-
skole
Morsø produktionsskole
Produktionsskolen
Nordvestjylland
Ringsted Produktions-
højskole
I alt
Antal
Procent
10
10
18
10
9
5
10
12
10
19
8
7
9
137
7,3
7,3
13,1
7,3
6,6
3,6
7,3
8,8
7,3
13,9
5,8
5,1
6,6
100,0
10 af eleverne er fra Egå Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,3 % af det samlede antal besva-
relser.
10 af eleverne er fra Frederikshavn Produktionsskole, hvilket udgør 7,3 % af det samlede an-
tal besvarelser.
18 af eleverne er fra Fugleviglund Produktionshøjskole, hvilket udgør 13,1 % af det samlede
antal besvarelser.
10 af eleverne er fra Glostrup Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,3 % af det samlede antal
besvarelser.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0021.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
9 af eleverne er fra Haderslev Produktionsskole, hvilket udgør 6,6 % af det samlede antal be-
svarelser.
5 af eleverne er fra Hjørring Produktionsskole, hvilket udgør 3,6 % af det samlede antal be-
svarelser.
10 af eleverne er fra Hobro Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,3 % af det samlede antal be-
svarelser.
12 af eleverne er fra Hvidovre Produktionsskole, hvilket udgør 8,8 % af det samlede antal be-
svarelser.
10 af eleverne er fra Kongshøjgaard Produktionsskole, hvilket udgør 7,3 % af det samlede an-
tal besvarelser.
19 af eleverne er fra Korsør Produktionshøjskole, hvilket udgør 13,9 % af det samlede antal
besvarelser.
8 af eleverne er fra Morsø Produktionsskole, hvilket udgør 5,8 % af det samlede antal besva-
relser.
7 af eleverne er fra Produktionsskolen Nordvestjylland, hvilket udgør 5,1 % af det samlede
antal besvarelser.
9 af eleverne er fra Ringsted Produktionshøjskole, hvilket udgør 6,6 % af det samlede antal
besvarelser.
Tabel 6 viser hvor lang tid eleverne har gået på den pågældende produktionsskole.
Tabel 6
Hvor lang tid har du i alt
gået på denne produkti-
onsskole?
Under 1 måned
Mellem 1 og 3 måneder
Mellem 3 og 6 måneder
Mellem 6 og 9 måneder
Mellem 9 og 12 måneder
Over 12 måneder
I alt
Antal
Procent
0
6
16
8
50
57
137
0,0
4,4
11,7
5,8
36,5
41,6
100,0
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0022.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Af de 137 elever har 78,1 % svarende til ca. 8 ud af 10 gået på den pågældende produktions-
skole i mindst 9 måneder.
Tabel 7 viser om eleverne har gennemført folkeskolens afgangsprøver før de startede på pro-
duktionsskolen.
Tabel 7
H
ar du gennemført folke-
Antal
Procent
skolens afgangsprøver?
(Sæt gerne flere krydser)
Ja, 9. klasses afgangsprøve
Ja, 10. klasseprøven
Nej
Andet
71
29
55
7
51,8
21,2
40,1
5,1
Af de 137 elever har 40,1 % svarende til ca. 4 ud af 10 ikke gennemført folkeskolens afgangs-
eksamen
20
.
Tabel 8 viser om eleverne har været startet på en ungdomsuddannelse før de startede på pro-
duktionsskolen.
Tabel 8
Har du været startet på en
ungdomsuddannelse
(f.eks. HG, teknisk skole,
HTX, Gymnasiet)?
Nej
Ja, har afbrudt 1 uddannel-
sesforløb
Ja, har afbrudt 2 uddannel-
sesforløb
Ja, har afbrudt 3 eller flere
uddannelsesforløb
I alt
Antal
Procent
102
28
5
2
137
74,5
20,4
3,6
1,5
100,0
Af de 137 elever har 74,5 % svarende til ca. tre ud af fire ikke været startet på en ungdomsud-
dannelse, før de begyndte på produktionsskolen.
20
Tallene i tabel 7 kan være misvisende, da nogle af eleverne kan have vurderet at de har taget folkeskolens
afgangsprøve (FSA) selvom de kun har bestået enkelt fag i FSA. Derudover kan eleverne godt havde taget FSA
uden, at havde bestået den.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0023.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 9 viser om eleverne har gennemført et grundforløb på en ungdomsuddannelse, før de
startede på produktionsskolen.
Tabel 9
Har du gennemført et
grundforløb på en ung-
domsuddannelse?
ja
Nej
I alt
Antal
Procent
19
118
137
13,9
86,1
100,0
Af de 137 elever har 13,9 % svarende til ca. én ud af syv gennemført et grundforløb på en
ungdomsuddannelse.
Tabel 10 viser elevernes begrundelse for at stoppe på ungdomsuddannelsen, før de kom på
produktionsskolen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de 35 elever, som har gået på en
ungdomsuddannelse, før de startede på produktionsskolen.
Tabel 10
Hvad er grunden til, at du stoppe-
de på ungdomsuddannelsen, før
du kom på produktionsskolen?
(Sæt gerne flere krydser)
Jeg havde for meget fravær
Jeg blev smidt ud af skolen
Jeg var skoletræt
Det var ikke den rigtige uddannel-
se for mig
Det faglige niveau var for højt
Jeg fungerede ikke med de andre
elever
Skolen mente ikke, jeg var klar til
at fortsætte på ungdomsuddannel-
sen
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til at fortsætte på ungdoms-
uddannelsen
Jeg havde ikke råd til at fortsætte
på ungdomsuddannelsen
Andre grunde
Antal
Procent
5
2
7
10
12
0
10
14,3
5,7
20,0
28,6
34,3
0,0
28,6
2
5,7
0
13
0,0
37,1
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0024.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Det de fleste har som begrundelse for at være stoppet på ungdomsuddannelsen er:
Under
”Andre
grunde” nævnes bl.a., at de ikke kunne få en elev/praktikplads og pga. sygdom,
som grunden til at de stoppede.
Tabel 11 viser elevernes begrundelse for ikke at være startet på et grundforløb eller en ung-
domsuddannelse, før de kom på produktionsskolen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de
94 elever, som ikke har gået på et grundforløb eller en ungdomsuddannelse, før de startede på
produktionsskolen.
Tabel 11
Hvad er grunden til, at du ikke har
gået på et grundforløb eller en
ungdomsuddannelse, før du star-
tede på produktionsskolen? (Sæt
gerne flere krydser)
Jeg er skoletræt
Jeg har ikke lyst til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg har ikke råd til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdoms-
uddannelse jeg skal tage
Jeg var i tvivl, om jeg var dygtig
nok fagligt
Jeg var i tvivl, om jeg var socialt
klar til at fungere med de andre
elever på ungdomsuddannelsen
Min lærer eller UU-vejleder mente
ikke, jeg var klar til at starte på en
ungdomsuddannelse
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Andre grunde
Det faglige niveau var for højt
Det var ikke den rigtige uddannelse for mig
Skolen mente ikke, jeg var klar til at fortsætte på ungdomsuddannelsen
Antal
Procent
33
3
3
49
39
11
35,1
3,2
3,2
52,1
41,5
11,7
32
34,0
19
20,2
17
18,1
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0025.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Det de fleste har som begrundelse for, at de ikke har gået på et grundforløb eller en ungdoms-
uddannelse, før de startede på produktionsskolen er:
Under
”Andre
grunde” nævnes bl.a., at de enten fagligt eller socialt ikke var klar til at starte på
en ungdomsuddannelse.
Tabel 12 viser elevernes vurdering af om deres mor er god til at bakke dem op i forhold til
deres produktionsskoleophold.
Tabel 12
Hvis jeg har brug for det, er min
mor god til at bakke mig op i for-
hold til mit produktionsskoleop-
hold:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Har ikke kontakt med min
mor/min mor er død
I alt
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal tage
Jeg var i tvivl, om jeg var dygtig nok fagligt
Jeg er skoletræt
Min lærer eller UU-vejleder mente ikke, jeg var klar til at starte på en ungdomsuddan-
nelse
Antal
Procent
91
24
2
12
8
137
66,4
17,5
1,5
8,8
5,8
100,0
83,9 % svarende til ca. fem ud af seks elever, er enige eller delvis enige i, at deres mor er god
til at bakke dem op i forhold til deres produktionsskoleophold.
5,8 % svarende til ca. 1 ud af 17 af eleverne har ikke kontakt med deres mor.
Tabel 13 viser elevernes vurdering af om deres mor er god til at hjælpe dem i forhold til, hvad
de skal lave efter deres produktionsskoleophold.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0026.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 13
Hvis jeg har brug for det, er min
mor god til at hjælpe mig i forhold
til, hvad jeg skal lave efter mit
produktionsskoleophold:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Har ikke kontakt med min
mor/min mor er død
I alt
Antal
Procent
86
26
5
12
8
137
62,8
19,0
3,6
8,8
5,8
100,0
81,8 % svarende til ca. fem ud af seks elever, er enige eller delvis enige i, at deres mor er god
til at hjælpe dem i forhold til, hvad de skal lave efter deres produktionsskoleophold.
5,8 % svarende til ca. 1 ud af 17 af eleverne har ikke kontakt med deres mor.
Tabel 14 viser elevernes vurdering af om deres far er god til at bakke dem op i forhold til de-
res produktionsskoleophold.
Tabel 14
Hvis jeg har brug for det, er min
far god til at bakke mig op i for-
hold til mit produktionsskoleop-
hold:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Har ikke kontakt med min far/min
far er død
I alt
Antal
Procent
64
24
9
14
26
137
46,7
17,5
6,6
10,2
19,0
100,0
64,2 % svarende til ca. fire ud af seks elever, er enige eller delvis enige i, at deres far er god til
at bakke dem op i forhold til deres produktionsskoleophold.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0027.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
19,0 % svarende til ca. én ud af fem elever har ikke kontakt med deres far.
Tabel 15 viser elevernes vurdering af om deres far er god til at hjælpe dem i forhold til, hvad
de skal lave efter deres produktionsskoleophold.
Tabel 15
Hvis jeg har brug for det, er min
far god til at hjælpe mig i forhold
til, hvad jeg skal lave efter mit
produktionsskoleophold:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Har ikke kontakt med min far/min
far er død
I alt
Antal
Procent
70
18
9
14
26
137
51,1
13,1
6,6
10,2
19,0
100,0
64,2 % svarende til ca. fire ud af seks elever, er enige eller delvis enige i, at deres far er god til
at hjælpe dem i forhold til, hvad de skal lave efter deres produktionsskoleophold.
19,0 % svarende til ca. én ud af fem elever har ikke kontakt med deres far.
4.1.3 Evaluering af PSP screeningen
PSP dansk og matematikscreening anvendes til, at identificere elever med vanskeligheder i
dansk eller matematik. PSP danskscreening tager 30 min, mens matematikscreeningen typisk
kan afvikles på 45 min. Der autogenereres en udførlig rapport på 25 sider med et overordnet
diagram, som giver overblik over elevens score i hver test. Ved at screene alle elever finder
man ikke blot dem, der bør have foretaget en læse- eller matematikundersøgelse, men man får
som underviser også andre værdifulde informationer, der kan være med til at opkvalificere
undervisningen af den enkelte elev.
Tabel 16 viser elevernes vurdering af, om deres lærer var god til at forklare resultaterne fra
PSP screeningen for dem.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0028.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 16
Læreren var god til at forklare mig re-
sultaterne fra PSP screeningen (spin-
delsvævet):
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Min lærer har ikke vist mig resultaterne
fra PSP screening (spindelsvævet)
I alt
Antal
86
39
5
2
5
137
Procent
62,8
28,5
3,6
1,5
3,6
100,0
91,3 % svarende til ca. 18 ud af 20 af eleverne, er enige eller delvis enige i, at læreren var god
til at forklare dem resultaterne fra PSP screeningen.
Tabel 17 viser elevernes vurdering af om PSP screeningen har givet dem et bedre indblik i,
hvad de skal blive bedre til fagligt. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, hvor en
lærer har vist PSP screeningsresultaterne for dem.
Tabel 17
PSP screeningen (spindelvævet)
har givet mig et bedre indblik i,
hvad jeg skal blive bedre til fagligt
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
73
41
7
11
132
Procent
55,3
31,1
5,3
8,3
100,0
86,4 % svarende til ca. 17 ud af 20 af de elever, hvor en lærer har vist PSP screeningsresulta-
terne for dem, er enige eller delvis enige i, at PSP screeningen har givet dem et bedre indblik i,
hvad de skal blive bedre til fagligt.
Tabel 18 viser elevernes vurdering af om samtalen med læreren om resultaterne fra PSP
screeningen, har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om faglige problemer i un-
dervisningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, hvor en lærer har vist PSP
screeningsresultaterne for dem.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0029.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 18
Samtalen med læreren om resulta-
terne fra PSP screeningen (spin-
delvævet) har gjort det nemmere
at snakke med mine lærere om
faglige problemer i undervisnin-
gen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
54
47
13
18
132
40,9
35,6
9,8
13,6
100,0
76,5 % svarende til ca. 15 ud af 20 af de elever, hvor en lærer har vist PSP screeningsresulta-
terne for dem, er enige eller delvis enige i, at samtalen med læreren om resultaterne fra PSP
screeningen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om faglige problemer i un-
dervisningen.
Tabel 19 viser elevernes vurdering af, om samtalen med læreren om resultaterne fra PSP
screeningen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om deres personlige proble-
mer. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, hvor en lærer har vist PSP screeningsre-
sultaterne for dem.
Tabel 19
Samtalen med læreren om resulta-
terne fra PSP screeningen (spin-
delvævet) har gjort det nemmere
at snakke med mine lærere om
mine personlige problemer:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
41
37
26
28
132
31,1
28,0
19,7
21,2
100,0
59,1 % svarende til ca. 12 ud af 20 af de elever, hvor en lærer har vist PSP screeningsresulta-
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0030.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
terne for dem, er enige eller delvis enige i, at samtalen med læreren om resultaterne fra PSP
screeningen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om deres personlige proble-
mer.
Tabel 20 viser, hvilke indsatser eleverne har modtaget fra PSP projektet i løbet af deres pro-
duktionsskoleforløb.
Tabel 20
Hvilke af følgende indsatser har du
modtaget i dette produktionssko-
leforløb? (Sæt gerne flere krydser)
Læseundersøgelse
Matematikundersøgelse
Samtale med socialrådgiver fra
PSP
Psykologundersøgelse
IT-hjælpemidler
CogMed
Antal
Procent
119
85
10
34
25
4
86,9
62,0
7,3
24,8
18,2
2,9
De 137 elever, der har været tilknyttet PSP projektet fordeler sig på følgende vis på de forskel-
lige indsatser:
86,9 % svarende til ca. 35 ud af 40 af eleverne har fået foretaget en læseundersøgelse
62,0 % svarende til ca. 25 ud af 40 af eleverne har fået foretaget en matematikunder-
søgelse
7,3 % svarende til ca. 3 ud af 40 af eleverne har haft samtaler med socialrådgiverne fra
PSP projektet
24,8 % svarende til ca. 10 ud af 40 af eleverne har fået foretaget en psykologundersø-
gelse
18,2 % svarende til ca. 7 ud af 40 af eleverne har fået IT-hjælpemidler
2,9 % svarende til ca. 1 ud af 40 af eleverne har fået CogMed træning
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0031.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.1.4 Evaluering af Læseundersøgelsen
En læseundersøgelse foretages, hvis det under screeningen viser sig, at eleven har store fagli-
ge vanskeligheder. I en sådan undersøgelse gås der mere i dybden end ved screeningen for at
afdække, hvori de faglige vanskeligheder består. Det undersøges om det er ordblindhed eller
andre årsager, der ligger til grund for vanskelighederne.
Læseundersøgelsen foretages bl.a. med en standardiseret elektronisk test. Desuden anvendes
flere supplerende deltest. Undersøgelsen munder ud i en rapport, hvor elevens kompetencer
beskrives. Rapporten indeholder også forslag til pædagogiske tiltag til implementering i un-
dervisningen på produktionsskolen.
Tabel 21 viser elevernes vurdering af om læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de
skulle have en læseundersøgelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået
lavet en læseundersøgelse.
Tabel 21
Læsepædagogen var god til at for-
klare, hvorfor jeg skulle have en
læseundersøgelse:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
79
28
3
9
119
Procent
66,4
23,5
2,5
7,6
100,0
89,9 % svarende til ca. 18 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en læseundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de skulle have en
læseundersøgelse
.
Tabel 22 viser elevernes vurdering af om læsepædagogen var god til at forklare dem, hvordan
de skulle lave de forskellige læseprøver. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der
har fået lavet en læseundersøgelse.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0032.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 22
Læsepædagogen var god til at for-
klare mig, hvordan jeg skulle lave
de forskellige læseprøver:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
90
23
0
6
119
Procent
75,6
19,3
0,0
5,0
100,0
94,9 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en læseundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de skulle lave de
forskellige læseprøver
.
Tabel 23 viser elevernes vurdering af om læsepædagogen var god til at forklare dem, resulta-
terne fra læseundersøgelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået
lavet en læseundersøgelse.
Tabel 23
Læsepædagogen var god til at for-
klare mig resultaterne fra læseun-
dersøgelsen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
87
24
3
5
119
Procent
73,1
20,2
2,5
4,2
100,0
93,3 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en læseundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at læsepædagogen var god til at forklare dem resultaterne fra læse-
undersøgelsen
.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0033.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 24 viser elevernes vurdering af om læseundersøgelsen har givet dem mere selvtillid i
forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de elever, der har fået lavet en læseundersøgelse.
Tabel 24
Læseundersøgelsen har givet mig
mere selvtillid i forhold til mit
fremtidige uddannelsesvalg eller
jobmuligheder:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
38
47
16
18
119
31,9
39,5
13,4
15,1
100,0
71,4 % svarende til ca. 14 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en læseundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at læseundersøgelsen har givet dem mere selvtillid i forhold til deres
fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder
.
Tabel 25 viser elevernes vurdering af, om læseundersøgelsen har givet dem et bedre indblik i,
hvad de skal blive bedre til fagligt. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har
fået lavet en læseundersøgelse.
Tabel 25
Læseundersøgelsen har givet mig
et bedre indblik i, hvad jeg skal
blive bedre til fagligt:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
58
39
14
8
119
Procent
48,7
32,8
11,8
6,7
100,0
81,5 % svarende til ca. 16 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en læseundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at læseundersøgelsen har givet dem et bedre indblik i, hvad de skal
blive bedre til fagligt.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0034.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 26 viser elevernes vurdering af om de føler, at de bedre kan følge med i undervisningen
efter de har fået foretaget læseundersøgelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de ele-
ver, der har fået lavet en læseundersøgelse.
Tabel 26
Jeg føler, at jeg bedre kan følge
med i undervisningen efter læse-
undersøgelsen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
31
41
22
25
119
Procent
26,1
34,5
18,5
21,0
100,0
60,6 % svarende til ca. 12 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en læseundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at de føler de bedre kan følge med i undervisningen, efter de har fået
foretaget læseundersøgelsen
.
Tabel 27 viser elevernes vurdering af om samtalen med læsepædagogen om resultaterne fra
læseundersøgelsen har gjort det nemmere, at snakke med deres lærere om faglige problemer i
undervisningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået lavet en læse-
undersøgelse.
Tabel 27
Samtalen med læsepædagogen om
resultaterne fra læseundersøgel-
sen har gjort det nemmere at
snakke med mine lærere om fagli-
ge problemer i undervisningen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
43
38
16
22
119
36,1
31,9
13,4
18,5
100,0
68,0 % svarende til ca. 14 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en læseundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at samtalen med læsepædagogen om resultaterne fra læseundersø-
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0035.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
gelsen har gjort det nemmere, at snakke med deres lærere om faglige problemer i undervis-
ningen
.
4.1.4.1 Hvad har været godt ved at få en læseundersøgelse
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret godt ved at have fået foretaget en læseundersøgelse.
Afklaring vedr. elevens læsevanskeligheder,
eksemplificeret ved følgende citater:
”At jeg har fundet ud af en masse forskellige ting, som jeg faktisk godt har vidst, hvor der ingen
der troede på mig med de ting jeg fortalte dem.
så det er rart og vide at man kan sætte ord
på hvad man egentlig ''fejler''.”
”Nu
ved jeg 100 % sikkert at jeg er ordblind, og at jeg skal kæmpe lidt mere end andre for at læ-
re.”
”Jeg
har troet at jeg var ordblind. Det fik jeg af vide i folkeskolen. Læseundersøgelsen viste at jeg
ikke er ordblind men at jeg læser ikke-flydende og ikke staver så godt.”
Mulighed for at få specificeret elevens læsevanskeligheder, med henblik på en
målrettet indsats få den enkelte elevs læsevanskeligheder,
eksemplificeret ved
følgende citater:
”Fik
at vide at jeg var ordblind. Kan få hjælp.”
”jeg
ved hvor jeg er nu og hvad jeg har brug for hjælp til.”
Selvtillid i forhold til elevens egen faglige evner og muligheder for videreuddan-
nelse,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Jeg
har mere mod på at prøve noget mere. Jeg læser meget mere nu. Jeg er mere parat til at gå
igang med en ungdomsuddannelse nu.”
”Jeg
kan dokumentere at jeg har de vanskeligheder jeg har. Det kan hjælpe mig senere i uddan-
nelse.”
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0036.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.1.4.2 Hvad har været mindre godt ved at få en læseundersøgelse
Til spørgsmålet om, hvad der har været mindre godt ved at få en læseundersøgelse, har de
fleste elever enten svaret, at de ikke ved, hvad der var mindre godt ved læseundersøgelsen,
eller at de ikke synes, der var noget, som var dårligt ved undersøgelsen.
De af elever, som vurderer, at der er nogle ting, der har været mindre godt ved at få foretaget
en læseundersøgelse, nævner bl.a.:
Læseundersøgelsen var svær,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Lidt
svær.”
”Der
var nogle ord som jeg ikke kunne huske, fordi jeg ikke forstod hvad der stod.”
At få resultaterne fra læseundersøgelsen,
eksemplificeret ved følgende citat:
”At
jeg var lidt ordblind.”
Eleven føler ikke han/hun har fået noget ud af læseundersøgelsen,
eksemplifice-
ret ved følgende citater:
”Fik
ikke rigtigt noget ud af det - føler jeg.”
”Det
har ikke gjort mig bedre at læse.”
Eleven vurdere at de læseredskaber han/hun havde før var bedre,
eksemplificeret
ved følgende citat:
”Synes
de ting jeg har haft før er bedre ( cd-ord ).”
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0037.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.1.5 Evaluering af Matematikundersøgelsen
En matematikundersøgelse foretages, hvis det under screeningen viser sig, at eleven har store
faglige vanskeligheder. I en sådan undersøgelse gås der mere i dybden end ved screeningen
for at afdække, hvori de faglige vanskeligheder består. Det undersøges om det er talblindhed
eller andre årsager, der ligger til grund for vanskelighederne.
Matematikundersøgelsen foretages bl.a. med en standardiseret elektronisk test. Desuden an-
vendes flere supplerende deltest. Undersøgelsen munder ud i en rapport, hvor elevens kom-
petencer beskrives. Rapporten indeholder også forslag til pædagogiske tiltag til implemente-
ring i undervisningen på produktionsskolen.
Tabel 28 viser elevernes vurdering af om læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de
skulle have en matematikundersøgelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der
har fået lavet en matematikundersøgelse.
Tabel 28
Læsepædagogen var god til at for-
klare, hvorfor jeg skulle have en
matematikundersøgelse:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
56
21
1
7
85
Procent
65,9
24,7
1,2
8,2
100,0
90,6 % svarende til ca. 18 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en matematikundersøgelse,
er enige eller delvis enige i, at læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de skulle have en
matematikundersøgelse
.
Tabel 29 viser elevernes vurdering af om læsepædagogen var god til at forklare dem, hvordan
de skulle lave matematikundersøgelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der
har fået lavet en matematikundersøgelse.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0038.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 29
Læsepædagogen var god til at for-
klare mig, hvordan jeg skulle lave
matematikundersøgelsen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
59
19
2
5
85
Procent
69,4
22,4
2,4
5,9
100,0
91,8 % svarende til ca. 18 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en matematikundersøgelse,
er enige eller delvis enige i, at læsepædagogen var god til at forklare, hvordan de skulle lave
matematikundersøgelsen
.
Tabel 30 viser elevernes vurdering af om læsepædagogen var god til at forklare dem, resulta-
terne fra matematikundersøgelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har
fået lavet en matematikundersøgelse.
Tabel 30
Læsepædagogen var god til at for-
klare mig resultaterne fra mate-
matikundersøgelsen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
57
18
3
7
85
Procent
67,1
21,2
3,5
8,2
100,0
88,3 % svarende til ca. 18 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en matematikundersøgelse,
er enige eller delvis enige i, at læsepædagogen var god til at forklare dem resultaterne fra ma-
tematikundersøgelsen
.
Tabel 31 viser elevernes vurdering af, om matematikundersøgelsen har givet dem mere selv-
tillid i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder. Spørgsmålet er kun
blevet besvaret af de elever, der har fået lavet en matematikundersøgelse.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0039.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 31
Matematikundersøgelsen har givet
mig mere selvtillid i forhold til mit
fremtidige uddannelsesvalg eller
jobmuligheder:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
23
36
9
17
85
27,1
42,4
10,6
20,0
100,0
69,5 % svarende til ca. 14 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en matematikundersøgelse,
er enige eller delvis enige i, at matematikundersøgelsen har givet dem mere selvtillid i forhold
til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder
.
Tabel 32 viser elevernes vurdering af, om matematikundersøgelsen har givet dem et bedre
indblik i, hvad de skal blive bedre til fagligt. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever,
der har fået lavet en matematikundersøgelse.
Tabel 32
Matematikundersøgelsen har givet
mig et bedre indblik i, hvad jeg
skal blive bedre til fagligt:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
37
31
6
11
85
Procent
43,5
36,5
7,1
12,9
100,0
80,0 % svarende til 16 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en matematikundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at matematikundersøgelsen har givet dem et bedre overblik i, hvad
de skal blive bedre til fagligt
.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0040.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 33 viser elevernes vurdering af, om de føler, at de bedre kan følge med i undervisningen
efter de har fået foretaget matematikundersøgelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de
elever, der har fået lavet en matematikundersøgelse.
Tabel 33
Jeg føler, at jeg bedre kan følge
med i undervisningen efter mate-
matikundersøgelsen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
21
37
9
18
85
Procent
24,7
43,5
10,6
21,2
100,0
68,2 % svarende til ca. 14 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en matematikundersøgelse,
er enige eller delvis enige i, at de føler de bedre kan følge med i undervisningen, efter de har
fået foretaget matematikundersøgelsen
.
Tabel 34 viser elevernes vurdering af, om samtalen med læsepædagogen vedrørende resulta-
terne fra matematikundersøgelsen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om
faglige problemer i undervisningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har
fået lavet en matematikundersøgelse.
Tabel 34
Samtalen med læsepædagogen om
resultaterne fra matematikunder-
søgelsen har gjort det nemmere at
snakke med mine lærere om fagli-
ge problemer i undervisningen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
28
27
11
19
85
32,9
31,8
12,9
22,4
100,0
64,7 % svarende til ca. 13 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en matematikundersøgelse,
er enige eller delvis enige i, at samtalen med læsepædagogen om resultaterne fra matematik-
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0041.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
undersøgelsen har gjort det nemmere, at snakke med deres lærere om faglige problemer i
undervisningen
.
4.1.5.1 Hvad har været godt ved at få en matematikundersøgelse
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret godt ved at have fået foretaget en matematikundersøgelse.
Afklaring vedr. elevens vanskeligheder i forhold til matematik,
eksemplificeret
ved følgende citater:
”At problemerne blev opdaget.”
”Det viser hvor jeg ligger henne i matematik.”
”Finde
ud af hvor jeg har svagheder
inde for matematikken.”
Mulighed for at få specificeret elevens vanskeligheder i matematik, med henblik
på en målrettet indsats i forhold til den enkelte elevs vanskeligheder,
eksemplifi-
ceret ved følgende citater:
”Jeg
blev bekræftet i mine vanskeligheder i forhold til matematik, og jeg har fået værktøjer til,
hvordan det kan hjælpe mig i min hverdag.”
”Så
har jeg kunne se hvor jeg ligger henne fagligt og få mere hjælp med det.”
”At
jeg får det hjælp jeg skal have.”
4.1.4.2 Hvad har været mindre godt ved at få en matematikundersøgelse
Til spørgsmålet om, hvad der har været mindre godt ved at få en matematikundersøgelse, har
de fleste elever enten svaret, at de ikke ved, hvad der var mindre godt ved matematikunder-
søgelsen, eller at de ikke synes, der var noget, som var dårligt ved undersøgelsen.
De af elever, som vurderer, at der er nogle ting, der har været mindre godt ved at få foretaget
en matematikundersøgelse, nævner bl.a.:
Matematikundersøgelsen var svær,
eksemplificeret ved følgende citat:
”Det
er pisse svært og det er ikke så sjovt for der er meget at huske så det med matematikken er
ikke mig.”
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0042.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
At få resultaterne fra matematikundersøgelsen,
eksemplificeret ved følgende citat:
”At
få at vide hvor lavt jeg ligger.”
”Jeg
var ikke særlig stolt over den score jeg havde udrettet, og følte ikke rigtig der var andet til-
bage end bare det resultat jeg stod med, altså der var ikke så meget hjælp til at forbedre mig
efter prøven.”
Eleven føler ikke han/hun har fået noget ud af matematikundersøgelsen,
eksem-
plificeret ved følgende citater:
”Jeg
er stadig ikke helt sikker på hvor god jeg er.”
”Efterfølgende
er der ikke sket så meget med henblik på hvad jeg skulle gøre ved det.”
4.1.6 Evaluering af Samtale med socialrådgiveren fra PSP
Socialrådgiveren har individuelle samtaler med den unge, for at afklare en given problemstil-
ling og ofte visiteres der videre til rette instanser. I særlige tilfælde laves der screeninger for
ADHD, som danner baggrund for yderligere udredning ved psykolog eller egen læge. På bag-
grund af samtalen afholdes der et møde, hvor resultatet fremlægges for eleven og andre rele-
vante parter.
Tabel 35 viser elevernes vurdering af, om læreren var god til at forklare, hvorfor de skulle
have en samtale med socialrådgiveren fra PSP projektet. Spørgsmålet er kun blevet besvaret
af de elever, der har haft en samtale med socialrådgiveren fra PSP projektet.
Tabel 35
Læreren var god til at forklare,
hvorfor jeg skulle have en samtale
med socialrådgiveren fra PSP:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
6
3
1
0
10
Procent
60,0
30,0
10,0
0,0
100,0
90,0 % svarende til 9 ud af 10 af de elever, som har haft en samtale med socialrådgiveren fra
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0043.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
PSP projektet, er enige eller delvis enige i, at læreren var god til at forklare, hvorfor de skulle
have en samtale med socialrådgiveren fra PSP.
Tabel 36 viser elevernes vurdering af, om det var en god samtale, de havde med socialrådgi-
veren fra PSP projektet. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har haft en sam-
tale med socialrådgiveren fra PSP projektet.
Tabel 36
Det var en god samtale, jeg havde
med socialrådgiveren fra PSP:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
7
1
2
0
10
Procent
70,0
10,0
20,0
0,0
100,0
80,0 % svarende til 8 ud af 10 af de elever, som har haft en samtale med socialrådgiveren fra
PSP projektet, er enige eller delvis enige i, at det var en god samtale de havde.
Tabel 37 viser elevernes vurdering af om samtalen med socialrådgiveren fra PSP projektet,
har givet dem mere selvtillid i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmulighe-
der. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har haft en samtale med socialrådgi-
veren fra PSP projektet.
Tabel 37
Samtalen med socialrådgiveren fra
PSP har givet mig mere selvtillid i
forhold til mit fremtidige uddan-
nelsesvalg eller jobmuligheder:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
2
3
2
3
10
20,0
30,0
20,0
30,0
100,0
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0044.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
50,0 % svarende til 5 ud af 10 af de elever, som har haft en samtale med socialrådgiveren fra
PSP projektet, er enige eller delvis enige i, at samtalen har givet dem mere selvtillid i forhold
til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder.
Tabel 38 viser elevernes vurdering af om samtalen med socialrådgiveren fra PSP projektet,
har givet dem et bedre indblik i, hvor de kan få hjælp til deres personlige problemer. Spørgs-
målet er kun blevet besvaret af de elever, der har haft en samtale med socialrådgiveren fra
PSP projektet.
Tabel 38
Samtalen med socialrådgiveren fra
PSP har givet mig et bedre indblik
i, hvor jeg kan få hjælp til mine
personlige problemer:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
1
6
0
3
10
10,0
60,0
0,0
30,0
100,0
70,0 % svarende til 7 ud af 10 af de elever, som har haft en samtale med socialrådgiveren fra
PSP projektet, er enige eller delvis enige i, at samtalen har givet dem et bedre indblik i, hvor
de kan få hjælp til deres personlige problemer.
Tabel 39 viser elevernes vurdering af om samtalen med socialrådgiveren fra PSP har gjort det
nemmere at snakke med deres lærere om personlige problemer. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de elever, der har haft en samtale med socialrådgiveren fra PSP projektet.
Tabel 39
Samtalen med socialrådgiveren fra
PSP gjort det nemmere at snakke
med mine lærere om personlige
problemer:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
3
4
1
2
10
30,0
40,0
10,0
20,0
100,0
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0045.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
70,0 % svarende til 7 ud af 10 af de elever, som har haft en samtale med socialrådgiveren fra
PSP projektet, er enige eller delvis enige i, at samtalen har gjort det nemmere at snakke med
deres lærere om personlige problemer.
4.1.6.1 Hvad har været godt ved at få en samtale med socialrådgiveren fra PSP
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret godt ved samtalen med socialrådgiveren.
Afklaring vedr. elevens problemstilling,
eksemplificeret ved følgende citater:
”At
jeg har fået af vide hvad jeg skal gøre bedre.”
”At
man ved hvad man har brug for hjælp til.”
Tillid mellem elev og socialrådgiver,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Der
var en god stemning og så turde jeg sige hvad der var galt.”
4.1.6.2 Hvad har været mindre godt ved at få en samtale med socialrådgiveren
fra PSP
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret mindre godt ved samtalen med socialrådgiveren.
At eleven fik fremlagt sine dårlige resultater,
eksemplificeret ved følgende citater:
”At jeg fattede minus.”
”At
hun har fortalt mig at jeg er lidt dårlig til at læse.”
Det var svært for eleven at åbne op,
eksemplificeret ved følgende citat:
”Det
er lidt underligt at fortælle en helt fremmed en helt masse ting.”
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0046.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.1.7 Evaluering af Psykologundersøgelsen
Psykologundersøgelsen er tilpasset den enkeltes problemstilling, men oftest vil det dreje sig
om en vurdering af elevens kognitive forudsætninger samt udredning af specifikke neurologi-
ske eller psykiske problemstillinger. Psykolograpporten danner grundlag for et efterfølgende
netværksmøde, hvor eleven, forældre, UU -vejleder og sagsbehandler samt andre relevante
parter kan være repræsenteret. Her udarbejdes en realistisk, fremadrettet uddannelses- og
udviklingsplan for eleven, der kombinerer elevens ønsker og psykolograpportens anbefalin-
ger.
Tabel 40 viser elevernes vurdering af om psykologen var god til at forklare, hvorfor de skulle
have en psykologundersøgelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået
foretaget en psykologundersøgelse.
Tabel 40
Psykologen var god til at forklare,
hvorfor jeg skulle have en psyko-
logundersøgelse:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
25
5
3
1
34
Procent
73,5
14,7
8,8
2,9
100,0
88,2 % svarende til ca. 18 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en psykologundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at psykologen var god til at forklare, hvorfor de skulle have en psyko-
logundersøgelse.
Tabel 41 viser elevernes vurdering af om psykologen var god til at forklare dem, hvordan de
skulle lave de forskellige psykologiske prøver. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de ele-
ver, der har fået foretaget en psykologundersøgelse.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0047.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 41
Psykologen var god til at forklare
mig, hvordan jeg skulle lave de
forskellige psykologiske prøver:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
28
5
0
1
34
Procent
82,4
14,7
0,0
2,9
100,0
97,1 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en psykologundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at psykologen var god til at forklare dem, hvordan de skulle lave de
forskellige psykologiske prøver.
Tabel 42 viser elevernes vurdering af om psykologen var god til at forklare dem, resultaterne
fra psykologundersøgelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået fore-
taget en psykologundersøgelse.
Tabel 42
Psykologen var god til at forklare
mig resultaterne fra psykologun-
dersøgelsen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
27
6
1
0
34
Procent
79,4
17,6
2,9
0,0
100,0
97,1 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de elever, som har fået foretaget en psykologundersøgel-
se, er enige eller delvis enige i, at psykologen var god til at forklare dem resultaterne fra psy-
kologundersøgelsen.
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0048.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 43 viser elevernes vurdering af om psykologundersøgelsen har givet dem et bedre ind-
blik i, hvilke muligheder de har i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmulig-
heder. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået foretaget en psykologun-
dersøgelse.
Tabel 43
Psykologundersøgelsen har givet
mig et bedre indblik i, hvilke mu-
ligheder jeg har i forhold til mit
fremtidige uddannelsesvalg eller
jobmuligheder:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
18
6
2
8
34
52,9
17,6
5,9
23,5
100,0
70,5 % svarende til ca. 14 ud af 20 af de elever, som har fået foretaget en psykologundersøgel-
se, er enige eller delvis enige i, at psykologundersøgelsen har givet dem et bedre indblik i,
hvilke muligheder de har i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder.
Tabel 44 viser elevernes vurdering af om de bedre kan følge med i undervisningen efter psy-
kologundersøgelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået foretaget en
psykologundersøgelse.
Tabel 44
Jeg føler, at jeg bedre kan følge
med i undervisningen efter psyko-
logundersøgelsen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
10
8
6
10
34
Procent
29,4
23,5
17,6
29,4
100,0
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0049.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
52,9 % svarende til ca. 11 ud af 20 af de elever, som har fået foretaget en psykologundersøgel-
se, er enige eller delvis enige i, at de føler, at de bedre kan følge med i undervisningen efter de
har fået foretaget psykologundersøgelsen.
Tabel 45 viser elevernes vurdering af, om samtalen med psykologen om resultaterne fra psy-
kologundersøgelsen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om faglige problemer
i undervisningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået foretaget en
psykologundersøgelse.
Tabel 45
Samtalen med psykologen om re-
sultaterne fra psykologundersø-
gelsen har gjort det nemmere at
snakke med mine lærere om fagli-
ge problemer i undervisningen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
17
7
6
4
34
50,0
20,6
17,6
11,8
100,0
70,6 % svarende til ca. 14 ud af 20 af de elever, som har fået foretaget en psykologundersøgel-
se, er enige eller delvis enige i, at samtalen med psykologen om resultaterne fra psykologun-
dersøgelsen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om faglige problemer i un-
dervisningen.
Tabel 46 viser elevernes vurdering af, om samtalen med psykologen om resultaterne fra psy-
kologundersøgelsen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om personlige pro-
blemer. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået foretaget en psykolog-
undersøgelse.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0050.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 46
Samtalen med psykologen om re-
sultaterne fra psykologundersø-
gelsen har gjort det nemmere at
snakke med mine lærere om per-
sonlige problemer:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
18
5
4
7
34
52,9
14,7
11,8
20,6
100,0
67,6 % svarende til ca. 14 ud af 20 af de elever, som har fået foretaget en psykologundersøgel-
se, er enige eller delvis enige i, at samtalen med psykologen om resultaterne fra psykologun-
dersøgelsen har gjort det nemmere at snakke med deres lærere om personlige problemer.
Tabel 47 viser elevernes vurdering af om psykologundersøgelsen har gjort det nemmere for
deres venner, at forstå de vanskeligheder de har. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de
elever, der har fået foretaget en psykologundersøgelse.
Tabel 47
Psykologundersøgelsen har gjort
det nemmere for mine venner at
forstå de vanskeligheder, jeg har:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
11
10
5
8
34
Procent
32,4
29,4
14,7
23,5
100,0
61,8 % svarende til ca. 12 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en psykologundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at psykologundersøgelsen har gjort det nemmere for deres venner at
forstå de vanskeligheder, de har.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0051.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 48 viser elevernes vurdering af, om psykologundersøgelsen har gjort det nemmere for
deres lærere at forstå de vanskeligheder, de har. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de ele-
ver, der har fået lavet en psykologundersøgelse.
Tabel 48
Psykologundersøgelsen har gjort
det nemmere for mine lærere at
forstå de vanskeligheder, jeg har:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
26
6
2
0
34
Procent
76,5
17,6
5,9
0,0
100,0
94,1 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de elever, som har fået lavet en psykologundersøgelse, er
enige eller delvis enige i, at psykologundersøgelsen har gjort det nemmere for deres lærere at
forstå de vanskeligheder, de har.
4.1.7.1 Hvad har været godt ved at få foretaget en psykologundersøgelse
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret godt ved at få foretaget en psykologundersøgelse.
Afklaring vedr. elevens problemer,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Afklaring
rundt om min situation.”
”Godt
at få at vide, hvorfor jeg har de vanskeligheder jeg har.”
Mulighed for eleven at sætte ord på hans/hendes problemer,
eksemplificeret ved
følgende citater:
”At jeg har fået svar på
de tanker jeg tit har tænkt, og at jeg nu kan forklare hvorfor jeg er sådan som jeg
er.”
”At der er sat ord på hvad det er som jeg ''fejler''.”
”At andre forstår mig bedre og jeg ikke er så negativ hele tiden.”
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0052.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Eleven ved ikke hvad der har været godt,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Ved
ikke.”
”Jeg ved det ikke rigtigt, synes at undersøgelse måske mere er for min mors skyld.”
.
4.1.7.2 Hvad har været mindre godt ved at få foretaget en psykologundersøgelse
Til spørgsmålet om, hvad der har været mindre godt ved at få foretaget en psykologundersø-
gelse, har de fleste elever enten svaret, at de ikke ved, hvad der var mindre godt ved psyko-
logundersøgelsen eller at de ikke synes, der var noget, som var dårligt ved undersøgelsen.
De af eleverne, som vurderer, at der er nogle ting, der har været mindre godt ved at få foreta-
get en psykologundersøgelse, nævner bl.a.:
Eleven føler ikke han/hun har fået noget ud af psykologundersøgelsen,
eksempli-
ficeret ved følgende citater:
”Jeg
føler ikke at have fået noget ud af undersøgelsen.”
”Intet
formål med undersøgelsen.”
Eleven har svært ved at håndtere konsekvenser af psykologundersøgelsen,
ek-
semplificeret ved følgende citater:
”Vækker
minder der ikke skulle vækkes op i.”
”At
det ændre lidt på ens hverdag, og at man skal fortælle om de svar man har fået.”
Svært at få en tid,
eksemplificeret ved følgende citat:
”Det
er virkelig svært at få en tid. I hvert i fald når man skal have vurderet om man skal have
piller eller ej, det system skal virkelig forbedres, vi har indtil videre ventet 5 måneder og skal
fortsat vente til d. 5. december til at det sker, det er bare rimelig træls når man allerede er
begyndt på Hf til den tid, for nogle gange kan man ikke koncentrere sig helt i timerne. Så alt-
så, samtalen var fin, men efter samtalen var der ikke så meget at komme efter, så ved ikke
hvad den skulle nytte med alligevel når man ikke får noget ud af det bagefter alligevel.”
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0053.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Læsesvage eller ordblinde elever vil ofte kunne hjælpes af læse-
og staveprogrammer til pc’en
eller tilsvarende apps til smartphones. Et af formålene med PSP screeningen og læseundersø-
gelsen er at finde frem til hvilke kompenserende hjælpemidler, der er hensigtsmæssig for den
enkelte elev. Dette afhænger af elevens behov og motivation samt hvilken smartphone, tablet
eller pc eleven har. Eleverne vejledes endvidere i konkret brug af de kompenserende hjælpe-
midler.
4.1.8 Evaluering af IT-hjælpemidlerne
Tabel 49 viser elevernes vurdering af, om læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de
skulle have IT-hjælpemidler. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået IT-
hjælpemidler.
Tabel 49
Læsepædagogen var god til at for-
klare, hvorfor jeg skulle have IT-
hjælpemidler:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
19
3
1
2
25
Procent
76,0
12,0
4,0
8,0
100,0
88,0 % svarende til 22 ud af de 25 elever, som har fået IT-hjælpemidler, er enige eller delvis
enige i, at læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de skulle have IT-hjælpemidler.
Tabel 50 viser elevernes vurdering af, om læsepædagogen var god til at forklare dem, hvor-
dan de skulle bruge IT-hjælpemidlerne. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der
har fået IT-hjælpemidler.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0054.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 50
Læsepædagogen var god til at for-
klare mig, hvordan jeg skulle bru-
ge IT-hjælpemidlerne:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
16
5
2
2
25
Procent
64,0
20,0
8,0
8,0
100,0
84,0 % svarende til 21 ud af de 25 elever, som har fået IT-hjælpemidler, er enige eller delvis
enige i, at læsepædagogen var god til at forklare, hvordan de skulle bruge IT-hjælpemidler.
Tabel 51 viser elevernes vurdering af, om IT-hjælpemidlerne har givet dem mere selvtillid i
forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de elever, der har fået IT-hjælpemidler.
Tabel 51
IT-hjælpemidlerne har givet mig
mere selvtillid i forhold til mit
fremtidige uddannelsesvalg eller
jobmuligheder:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
11
9
3
2
25
44,0
36,0
12,0
8,0
100,0
80,0 % svarende til 20 ud af de 25 elever, som har fået IT-hjælpemidler, er enige eller delvis
enige i, at IT-hjælpemidlerne har givet dem mere selvtillid i forhold til deres fremtidige ud-
dannelsesvalg eller jobmuligheder.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0055.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 52 viser elevernes vurdering af, om de bedre kan følge med i undervisningen, efter de
har fået IT-hjælpemidler. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået IT-
hjælpemidler.
Tabel 52
Jeg føler, at jeg bedre kan følge
med i undervisningen, efter jeg
har fået IT-hjælpemidler:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
11
11
1
2
25
Procent
44,0
44,0
4,0
8,0
100,0
88,0 % svarende til 22 ud af de 25 elever, som har fået IT-hjælpemidler, er enige eller del-
vis enige i, at de føler, at de bedre kan følge med i undervisningen, efter de har fået IT-
hjælpemidler.
Tabel 53 viser elevernes vurdering af, om de føler, at IT-hjælpemidlerne har gjort det nem-
mere for dem at bruge de sociale medier og deres mobil til at holde kontakt med deres ven-
ner i fritiden. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået IT-hjælpemidler.
Tabel 53
IT-hjælpemidlerne har gjort det
nemmere for mig at bruge de soci-
ale medier og min mobil (f.eks.
facebook og sms'er) til at holde
kontakt med mine venner i friti-
den:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
15
7
0
3
25
60,0
28,0
0,0
12,0
100,0
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0056.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
88,0 % svarende til 22 ud af 25 af de elever, som har fået IT-hjælpemidler, er enige eller del-
vis enige i, at IT-hjælpemidlerne har gjort det nemmere for dem, at bruge de sociale medier
og deres mobil til at holde kontakt med deres venner i fritiden.
4.1.8.1 Hvad har været godt ved at få IT-hjælpemidler
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret godt ved at have fået IT-hjælpemidler.
IT- hjælpemidlerne har gjort det nemmere for eleven at lære at stave og læse,
ek-
semplificeret ved følgende citater:
”Jeg har nemmere ved at læse svære ord.”
”Hjulpet mig til at stave bedre.”
IT- hjælpemidlerne har gjort det nemmere for eleven at følge med i undervisnin-
gen,
eksemplificeret ved følgende citat:
”Det har været nemmere at følge med i timerne.”
IT- hjælpemidlerne hjælper både eleven i undervisningen og uden for undervis-
ningen,
eksemplificeret ved følgende citater:
”...At
det både kan bruges i skole og privat.”
”Lære
at stave og sende sms.”
4.1.8.2 Hvad har været mindre godt ved at få IT-hjælpemidler
Til spørgsmålet om, hvad der har været mindre godt ved at få IT-hjælpemidler, har de fleste
elever enten svaret, at de ikke ved, hvad der var mindre godt ved IT-hjælpemidlerne, eller at
de ikke synes, der var noget, som var dårligt ved IT-hjælpemidlerne.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0057.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
De af elever, som vurderer, at der er nogle ting, der har været mindre godt ved at få IT-
hjælpemidler, nævner bl.a.:
Oplæsningsfunktionen har mangler,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Den
læser alt muligt den ikke skal læse. Hvis der er et ord den ikke kender staver den sig frem.”
”Mobiloplæsningstelefon
virkede dårligt.”
IT- hjælpemidlerne er ikke brugervenlig nok,
eksemplificeret ved følgende citat:
”Svært
at bruge indimellem.”
4.1.9 Evaluering af CogMed
Nogle elever har svært ved at koncentrere sig eller huske på flere ting ad gangen. Dette er en
væsentlig hindring i forhold til læring og uddannelse. Disse elever kan tilbydes et CogMedfor-
løb for at træne arbejdshukommelse og koncentration. Et CogMedforløb er et svensk udviklet,
webbaseret træningsprogram, hvor eleven træner 40 min. pr. dag 5 dage om ugen i 5 uger.
Programmet indstiller automatisk sværhedsgraden individuelt. Der testes med PSP screenin-
gen både før og efter et CogMedforløb for at måle om eleven er blevet bedre til at huske ind-
holdet i en tekst og til at regne.
Tabel 54 viser elevernes vurdering af, om læsepædagogen var god til at forklare, hvorfor de
skulle have CogMed træningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået
CogMed træning.
Tabel 54
Læsepædagogen var god til at for-
klare, hvorfor jeg skulle have
CogMed træningen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
3
1
0
0
4
Procent
75,0
25,0
0,0
0,0
100,0
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0058.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Alle de elever, der har fået CogMed træning, er enige eller delvis enige i, at læsepædagogen
var god til at forklare, hvorfor de skulle have CogMed træningen.
Tabel 55 viser elevernes vurdering af, om læreren var god til at forklare dem, hvordan de
skulle lave CogMed træningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået
CogMed træning.
Tabel 55
Læreren var god til at forklare
mig, hvordan jeg skulle lave Cog-
Med træningen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
2
2
0
0
4
Procent
50,0
50,0
0,0
0,0
100,0
Alle de elever, der har fået CogMed træning, er enige eller delvis enige i, at læreren var god til
at forklare, hvordan de skulle lave CogMed træningen.
Tabel 56 viser elevernes vurdering af, om læreren var god til at forklare dem, resultaterne fra
CogMed træningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået CogMed træ-
ning.
Tabel 56
Læreren var god til at forklare mig
resultaterne fra CogMed trænin-
gen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
2
1
0
1
4
Procent
50,0
25,0
0,0
25,0
100,0
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0059.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
75,0 % svarende til tre ud af de fire elever, der har fået CogMed træning, er enige eller delvis
enige i, at læreren var god til at forklare dem resultaterne fra CogMed træningen.
Tabel 57 viser elevernes vurdering af, om CogMed træningen har givet dem mere selvtillid i
forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de elever, der har fået CogMed træning.
Tabel 57
CogMed træningen har givet mig
mere selvtillid i forhold til mit
fremtidige uddannelsesvalg eller
jobmuligheder:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
1
0
0
3
4
25,0
0,0
0,0
75,0
100,0
25,0 % svarende til en ud af de fire elever, der har fået CogMed træning, er enige eller delvis
enige i, at CogMed træningen har givet ham/hende mere selvtillid i forhold til hans/hendes
fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder.
Tabel 58 viser elevernes vurdering af, om de bedre kan følge med i undervisningen, efter de
har fået CogMed træningen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, der har fået
CogMed træning.
Tabel 58
Jeg føler, at jeg bedre kan følge
med i undervisningen, efter Cog-
Med træningen:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
1
2
0
1
4
Procent
25,0
50,0
0,0
25,0
100,0
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0060.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
75,0 % svarende til tre ud af de fire elever, der har fået CogMed træning, er enige eller delvis
enige i, at de føler, at de bedre kan følge med i undervisningen, efter CogMed træningen.
4.1.9.1 Hvad har været godt ved at få CogMed træning
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret godt ved at have fået CogMed træning.
De fire, som har fået CogMed træning har forskellige holdninger til, hvad der har været godt
ved at få CogMed træning. En af eleverne skriver bl.a.
”Det hele”
og en anden
”Blev bedre til at
huske”,
mens en tredje ikke ved, hvad der har været godt.
4.1.9.2 Hvad har været mindre godt ved at få CogMed træning
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som eleverne vurderer, har væ-
ret mindre godt ved at have fået CogMed træning.
De fire, som har fået CogMed træning, har forskellige holdninger til, hvad der har været min-
dre godt ved at få CogMed træning. En af eleverne skriver bl.a.
”Intet dårligt”
og en anden
”alt
den tid spildt”.
4.1.10 Produktionsskoleopholdet
Resultaterne i dette afsnit omhandler elevernes vurdering af deres produktionsskoleophold
som helhed, samt hvad eleverne skal efter produktionsskoleopholdet.
Tabel 59 viser elevernes vurdering af, om produktionsskoleopholdet har gjort dem mere af-
klaret i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg.
Tabel 59
Produktionsskoleopholdet har
gjort mig mere afklaret i forhold til
mit fremtidige uddannelsesvalg:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
85
34
5
13
137
Procent
62,0
24,8
3,6
9,5
100,0
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0061.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
86,8 % svarende til ca. 17 ud af 20 af eleverne er enige eller delvis enige i, at produktions-
skoleopholdet har gjort dem mere afklaret i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg.
Tabel 60 viser elevernes vurdering af, om produktionsskoleopholdet har udviklet dem posi-
tivt personligt.
Tabel 60
Produktionsskoleopholdet har
udviklet mig positivt personligt:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
96
26
5
10
137
Procent
70,1
19,0
3,6
7,3
100,0
89,1 % svarende til ca. 18 ud af 20 af eleverne er enige eller delvis enige i, at produktionssko-
leopholdet har udviklet dem positivt personligt.
Tabel 61 viser hvad eleverne skal, når de stopper på produktionsskolen.
Tabel 61
Antal
Hvad skal du, når du stop-
per her på produktions-
skolen?
Finde mig et arbejde
Starte på en ungdomsud-
dannelse
Ved jeg ikke
Andet
I alt
7
95
11
24
137
5,1
69,3
8,0
17,5
100,0
Procent
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0062.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
69,3 % svarende til ca. 14 ud af 20 eleverne skal/vil gerne starte på en ungdomsuddannelse
når de stopper på produktionsskolen.
Tabel 62 viser, hvilken ungdomsuddannelse eleverne skal/gerne vil starte på. Spørgsmålet er
kun blevet besvaret af de elever, som gerne vil starte på en ungdomsuddannelse, når de er
færdige på produktionsskolen.
Tabel 62
Hvilken ungdomsuddannelse vil
du gerne starte på?
STU (Særlig tilrettelagt ungdoms-
uddannelse)
EGU (Erhvervsgrunduddannelse)
Landbrugsskole
Social- og sundhedsuddannelse
(SOSU-skole)
PAU (Pædagogisk assistentuddan-
nelse)
Teknisk Skoles Grundforløb (EUC)
HG Flex (Handelsskolernes grund-
uddannelse)
HG (Handelsskolernes grundud-
dannelse)
HTX (Det tekniske gymnasium)
HHX (Højere handelseksamen)
STX (Det almene gymnasium)
HF (Det almene gymnasium)
EUX (Svendebrev og studenterhue
i et)
Ved ikke
Anden uddannelse
I alt
Antal
23
29
2
8
2
16
0
3
0
0
1
4
0
2
5
95
Procent
24,2
30,5
2,1
8,4
2,1
16,8
0,0
3,2
0,0
0,0
1,1
4,2
0,0
2,1
5,3
100,0
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0063.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
De ungdomsuddannelser, som flest ønsker at starte på, når de stopper på produktionsskolen,
er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU, eleverne ønsker at starte på efter deres produktionsskoleophold. I alt
54,7 % af eleverne, ønsker at starte på én af de to ungdomsuddannelser.
4.1.11 Opsummering
Denne del af rapporten indeholder resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen foretaget kort
før eller lige efter udskrivningen af eleverne fra den pågældende produktionsskole. Den en-
kelte skole har stået for gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen er
foretaget i perioden fra 1. november 2012 til 31. oktober 2013.
Det drejer sig om elever fra følgende produktionsskoler
21
:
Egå Produktionshøjskole
Frederikshavn Produktionsskole
Fugleviglund Produktionshøjskole
Glostrup Produktionshøjskole
Haderslev Produktionsskole
Hjørring Produktionsskole
Hobro Produktionshøjskole
Hvidovre Produktionsskole
Kongshøjgaard Produktionsskole
Korsør Produktionshøjskole
Produktionsskolen Nordvestjylland
Ringsted Produktionshøjskole
Morsø Produktionsskole
I alt er 150 af de elever, der er blevet screenet til en særlig indsats, udskrevet fra en af de del-
tagende produktionsskoler, i det år evalueringen har kørt. Heraf har 137 besvaret spørge-
skemaet, hvilket giver en svarprocent på 91,3. Det svarer til, at ca. 9 ud af 10 af eleverne fra
projektet har besvaret spørgeskemaet kort før eller lige efter udskrivningen fra den pågæl-
dende produktionsskole.
21
Lolland Produktionsskole deltager også i projektet, men har ikke deltaget i denne del af evalueringen, da sko-
len først blev en del af projektet, da evalueringen var gået igang.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0064.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Af de 137 elever er 85 drenge, svarende til 62,0 % og 52 piger, svarende til 38,0 %, og 89,1 %
er under 20 år.
78,1 % af eleverne har gået på den pågældende produktionsskole i mindst 9 måneder.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende fagperson har været god
til at forklare dem, hvorfor de skulle have den pågældende indsats ligger på mellem 88,0 % og
100,0 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået IT-hjælpemidler og størst for de elever,
der har fået foretaget et CogMedforløb
22
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende fagperson har været god
til at forklare dem, hvordan de skulle lave/bruge den pågældende indsats, ligger på mellem
84,0 % og 100,0 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået IT-hjælpemidler og størst for
de elever, der har fået foretaget et CogMedforløb
23
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende fagperson har været god
til, at forklare dem resultaterne fra den pågældende indsats ligger på mellem 75,0 % og 97,1
%. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget et CogMedforløb og størst for de
elever, der har fået foretaget en psykologundersøgelse
24
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har givet dem et
bedre indblik i, hvad de skal blive bedre til fagligt ligger på mellem 80,0 % og 86,4 %. Andelen
er mindst for de elever, der har fået foretaget en matematikundersøgelse og størst for de ele-
ver, der har fået foretaget en PSP screening
25
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har givet dem me-
re selvtillid i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg eller jobmuligheder ligger på mel-
lem 25,0 % og 80,0 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget et CogMedforløb
og størst for de elever, der har fået IT-hjælpemidler
26
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har betydet, at de
føler de bedre kan følge med i undervisningen ligger på mellem 52,9 % og 88,0 %. Andelen er
mindst for de elever, der har fået foretaget en psykologundersøgelse og størst for de elever,
der har fået IT-hjælpemidler
27
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har gjort det
nemmere at snakke med deres lærere om faglige problemer i undervisningen ligger på mel-
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen.
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen og socialrådgiversamtalen.
24
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Socialrådgiversamtalen og IT-hjælpemidler.
25
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Psykologundersøgelsen, socialrådgiversamtalen, IT-
hjælpemidler og CogMed.
26
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen.
27
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: PSP screeningen og socialrådgiversamtalen.
22
23
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0065.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
lem 64,7 % og 76,5 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget en matematik-
undersøgelse og størst for de elever, der har fået foretaget en PSP screening
28
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at den pågældende indsats har gjort det
nemmere at snakke med deres lærere om personlige problemer ligger på mellem 59,1 % og
70,0 %. Andelen er mindst for de elever, der har fået foretaget en PSP screening og størst for
de elever, der har fået foretaget en samtal med socialrådgiveren
29
.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at produktionsskoleopholdet har gjort dem
mere afklaret i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg, ligger på 86,8 %.
Andelen af elever, der er enig eller delvis enig i, at produktionsskoleopholdet har udviklet
dem positivt personligt, ligger på 89,1 %.
Af de 137 elever har 25,5 % svarende til ca. 5 ud af 20 ikke været startet på en ungdomsud-
dannelse, før de begyndte på produktionsskolen. Ved udskrivningen nævner
69,3 % svarende til ca. 14 ud af 20 eleverne, at de skal/gerne vil starte på en ungdomsuddan-
nelse, efter de er stoppet på produktionsskolen.
De ungdomsuddannelser, som flest ønsker at starte på, når de stopper på produktionsskolen,
er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU, eleverne ønsker at starte på efter deres produktionsskoleophold. I alt
54,7 % af eleverne, ønsker at starte på én af de to ungdomsuddannelser.
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Socialrådgiversamtalen, IT-hjælpemidler og CogMed.
29
Spørgsmålet er ikke stillet ved følgende indsatser: Læseundersøgelsen, matematikundersøgelsen, IT-
hjælpemidler og CogMed
28
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0066.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.2. 3 måneder efter udskrivningen
4.2.1 Datamateriale og svarprocent
Tabel 63 viser antal besvarelser og svarprocent for de elever, der er blevet screenet til en sær-
lig indsats, og som har haft en 3 måneders opfølgningssamtale med en læsepædagog fra pro-
jektet i det år evalueringen, har kørt.
Tabel 63
Antal elever
I alt
125
Besvaret
undersøgelsen
111
Svarprocent
88,8
I alt har 125 elever, som blev screenet til en særlig indsats, mens de gik på en af de deltagende
produktionsskoler
30
, skulle besvare spørgeskemaet 3 måneder efter de er stoppet på produk-
tionsskolen. Heraf har 111 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 88,8. Det
svarer til, at ca. 9 ud af 10 af eleverne fra projektet har besvaret spørgeskemaet ved 3 måne-
ders opfølgningen i det år, evalueringen har foregået.
4.2.2 Baggrundsviden om eleverne
Tabel 64 viser kønsfordelingen blandt de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen.
Tabel 64
Er du?
Dreng
Pige
I alt
Antal
70
41
111
Procent
63,1
36,9
100,0
Af de 111 tidligere elever er 70 drenge, svarende til 63,1 % og 41 piger, svarende til 36,9 %.
30
Lolland Produktionsskole deltager ikke i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projektet, da
evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun deltaget i
denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0067.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 65 viser aldersfordelingen blandt de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen.
Tabel 65
Hvor gammel er du?
Under 16 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
Over 25 år
I alt
Antal
0
0
14
50
32
10
1
2
1
0
0
1
111
Procent
0,0
0,0
12,6
45,0
28,8
9,0
0,9
1,8
0,9
0,0
0,0
0,9
100,0
Af de 111 tidligere elever er 86,4 % under 20 år, svarende til ca. 17 ud af 20.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0068.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 66 viser, hvem de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen bor sammen med.
Tabel 66
Hvem bor du sammen
med?
Min mor og far
Min mor
Min far
Bor lige meget hos min
mor og min far
Min mor og sted-
far/bonusfar
Min far og sted-
mor/bonusmor
Anden familie (f.eks.
onkel, tante, bedstefor-
ældre)
Plejefamilie, døgninsti-
tution
Mine venner
/værelseskammerater
Min kæreste
Ingen, jeg bor alene
Andre
Ialt
Antal
53
22
6
0
2
0
2
Procent
47,7
19,8
5,4
0,0
1,8
0,0
1,8
2
0
6
11
7
111
1,8
0,0
5,4
9,9
6,3
100,0
Ca. hver anden tidligere elev bor sammen med deres mor og far, og ca. hver tiende bor alene.
Tabel 67 viser antal og procentandel af besvarelserne fordelt på de skoler, der deltager i pro-
jektet
31
.
Lolland Produktionsskole har ikke deltaget i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projektet,
da evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun deltaget i
denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
31
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0069.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 67
Hvad hedder den pro-
duktionsskole du gik
på?
Egå Produktionshøjsko-
le
Frederikshavn Produk-
tionsskole
Fugleviglund Produkti-
onshøjskole
Glostrup Produktions-
højskole
Haderslev Produktions-
skole
Hjørring Produktions-
skole
Hobro Produktionshøj-
skole
Hvidovre Produktions-
skole
Kongshøjgaard Produk-
tionsskole
Korsør Produktionshøj-
skole
Produktionsskolen
Nordvestjylland
Ringsted Produktions-
højskole
Morsø Produktionsskole
Anden skole
I alt
Antal
Procent
14
7
16
3
5
3
11
4
10
7
6
19
5
1
111
12,6
6,3
14,4
2,7
4,5
2,7
9,9
3,6
9,0
6,3
5,4
17,1
4,5
0,9
100,0
14 af de tidligere elever er fra Egå Produktionshøjskole, hvilket udgør 12,6 % af det samlede
antal besvarelser.
7 af de tidligere elever er fra Frederikshavn Produktionsskole, hvilket udgør 6,3 % af det sam-
lede antal besvarelser.
16 af de tidligere elever er fra Fugleviglund Produktionshøjskole, hvilket udgør 14,4 % af det
samlede antal besvarelser.
3 af de tidligere elever er fra Glostrup Produktionshøjskole, hvilket udgør 2,7 % af det samle-
de antal besvarelser.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0070.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
5 af de tidligere elever er fra Haderslev Produktionsskole, hvilket udgør 4,5 % af det samlede
antal besvarelser.
3 af de tidligere elever er fra Hjørring Produktionsskole, hvilket udgør 2,7 % af det samlede
antal besvarelser.
11 af de tidligere elever er fra Hobro Produktionshøjskole, hvilket udgør 9,9 % af det samlede
antal besvarelser.
4 af de tidligere elever er fra Hvidovre Produktionsskole, hvilket udgør 3,6 % af det samlede
antal besvarelser.
10 af de tidligere elever er fra Kongshøjgaard Produktionsskole, hvilket udgør 9,0 % af det
samlede antal besvarelser.
7 af de tidligere elever er fra Korsør Produktionshøjskole, hvilket udgør 6,3 % af det samlede
antal besvarelser.
6 af de tidligere elever er fra Produktionsskolen Nordvestjylland, hvilket udgør 5,4 % af det
samlede antal besvarelser.
19 af de tidligere elever er fra Ringsted Produktionshøjskole, hvilket udgør 17,1 % af det sam-
lede antal besvarelser.
5 af de tidligere elever er fra Morsø Produktionsskole, hvilket udgør 4,5 % af det samlede an-
tal besvarelser.
En af de tidligere elever har gået på en anden skole (Holstebro) end ovenstående skoler, hvil-
ket udgør 0,9 % af det samlede antal besvarelser.
Tabel 68 viser hvor lang tid, de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen gik på den på-
gældende produktionsskole.
Tabel 68
Hvor lang tid gik du i alt på
den produktionsskole?
Under 1 måned
Mellem 1 og 3 måneder
Mellem 3 og 6 måneder
Mellem 6 og 9 måneder
Mellem 9 og 12 måneder
Over 12 måneder
I alt
Antal
0
0
5
12
56
38
111
Procent
0,0
0,0
4,5
10,8
50,5
34,2
100,0
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0071.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Af de 111 tidligere elever har 84,7 % svarende til ca. 17 ud af 20 gået på den pågældende pro-
duktionsskole i mindst 9 måneder.
Tabel 69 viser, om de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen har gennemført folkesko-
lens afgangsprøver.
Tabel 69
Har du gennemført folke-
skolens afgangsprøver?
(Sæt gerne flere krydser)
Ja, 9. klasses afgangsprøve
Ja, 10. klasseprøven
Nej
Andet
Antal
Procent
55
19
51
4
49,5
17,1
45,9
3,6
Af de 111 tidligere elever har 45,9 % svarende til ca. 9 ud af 20 ikke gennemført folkeskolens
afgangseksamen
32
.
Tabel 70 viser, om de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen har været startet på en
ungdomsuddannelse, før de startede på produktionsskolen.
Tabel 70
Har du været startet på en
ungdomsuddannelse før
du startede på produkti-
onsskolen (f.eks. HG, tek-
nisk skole, HTX, Gymnasi-
et)?
Nej
Ja, har afbrudt 1 uddannel-
sesforløb
Ja, har afbrudt 2 uddannel-
sesforløb
Ja, har afbrudt 3 eller flere
uddannelsesforløb
I alt
32
Antal
Procent
84
22
3
2
111
75,7
19,8
2,7
1,8
100,0
Tallene i tabel 69 kan være misvisende, da nogle af eleverne kan have vurderet at de har taget folkeskolens
afgangsprøve (FSA) selvom de kun har bestået enkelt fag i FSA. Derudover kan eleverne godt havde taget FSA
uden, at havde bestået den.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0072.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Af de 111 tidligere elever har 75,7 % svarende til ca. tre ud af fire ikke været startet på en
ungdomsuddannelse, før de begyndte på produktionsskolen.
Tabel 71 viser de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningens begrundelse for ikke at være
startet på en ungdomsuddannelse, før de kom på produktionsskolen. Spørgsmålet er kun ble-
vet besvaret af de elever, som ikke har gået på en ungdomsuddannelse, før de startede på
produktionsskolen.
Tabel 71
Hvad er grunden til, at du ikke har
gået på en ungdomsuddannelse før
du startede på produktionsskolen?
(Sæt gerne flere krydser)
Jeg var skoletræt
Jeg havde ikke lyst til at tage en
ungdomsuddannelse
Jeg havde ikke råd til at tage en
ungdomsuddannelse
Jeg var i tvivl om, hvilken ung-
domsuddannelse jeg skulle tage
Jeg var i tvivl, om jeg var dygtig
nok fagligt
Jeg var i tvivl, om jeg var socialt
klar til at fungere med de andre
elever på ungdomsuddannelsen
Min lærer eller UU-vejleder mente
ikke, jeg var klar til at starte på en
ungdomsuddannelse
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til til at starte på en ung-
domsuddannelse
Andre grunde
Antal
Procent
16
4
0
34
19
0
19,0
4,8
0,0
40,5
22,6
0,0
17
20,2
1
1,2
10
11,9
Det, de fleste har som begrundelse for, at de ikke har gået på en ungdomsuddannelse, før de
startede på produktionsskolen, er:
Jeg var i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal tage
Jeg var i tvivl, om jeg var dygtig nok fagligt
Min lærer eller UU-vejleder mente ikke, jeg var klar til at starte på en ungdomsuddan-
nelse
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0073.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Under
”Andre
grunde” nævnes især, at de enten ikke fagligt eller socialt var klar til at starte på
en ungdomsuddannelse.
Tabel 72 viser de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) begrundelse for at stoppe på
ungdomsuddannelsen, før de kom på produktionsskolen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret
af de elever, som har gået på en ungdomsuddannelse, før de startede på produktionsskolen.
Tabel 72
Hvad er grunden til, at du stoppe-
de på ungdomsuddannelsen, før
du kom på produktionsskolen?
(Sæt gerne flere krydser)
Jeg havde for meget fravær
Jeg blev smidt ud af skolen
Jeg var skoletræt
Det var ikke den rigtige uddannel-
se for mig
Det faglige niveau var for højt
Jeg fungerede ikke med de andre
elever
Skolen mente ikke, jeg var klar til
at fortsætte på ungdomsuddannel-
sen
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til at fortsætte på ungdoms-
uddannelsen
Jeg havde ikke råd til at fortsætte
på ungdomsuddannelsen
Andre grunde
Antal
Procent
2
0
2
3
12
0
1
7,4
0,0
7,4
11,1
44,4
0,0
3,7
0
0,0
1
9
3,7
33,3
Det de fleste har som begrundelse for at være stoppet på ungdomsuddannelsen er:
Under
”Andre
grunde” nævnes især at de ikke kunne få en lære/praktikplads.
Det faglige niveau var for højt
Andre grunde
Det var ikke den rigtige uddannelse for mig
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0074.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 73 viser om de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen har gennemført et grund-
forløb på en ungdomsuddannelse, før de startede på produktionsskolen.
Tabel 73
Har du gennemført et
grundforløb på en ung-
domsuddannelse før du
startede på produkti-
onsskolen?
Ja
Nej
I alt
Antal
Procent
9
102
111
8,1
91,9
100,0
Af de 111 tidligere elever har 8,1 % svarende til ca. 1 ud af 12 gennemført et grundforløb på
en ungdomsuddannelse før de startede på produktionsskolen.
4.2.3 Status 3 måneder efter produktionsskoleopholdet
Tabel 74 viser om de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen er kommet i gang med en
ungdomsuddannelse, efter de er stoppet på produktionsskolen.
Tabel 74
Er du i gang med en ungdomsud-
dannelse?
Ja
Nej, men er tilmeldt en ungdoms-
uddannelse
Nej, men har gået på en ungdoms-
uddannelse efter mit produktions-
skoleophold
Nej, men kunne godt tænke mig at
starte på en ungdomsuddannelse
Nej og har ikke lyst til at starte på
en ungdomsuddannelse
Andet
I alt
Antal
80
3
1
Procent
72,1
2,7
0,9
5
1
21
111
4,5
0,9
18,9
100,0
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0075.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
72,1 % er i gang med en ungdomsuddannelse, og 2,7 % er tilmeldt en ungdomsuddannelse.
Det svarer til, at ca. tre ud af fire enten er i gang eller er tilmeldt en ungdomsuddannelse tre
måneder efter deres produktionsskoleophold.
Under
”Andet”
nævnes bl.a., at de er på kontanthjælp, samt at de først skal have tage FSA.
Tabel 75 viser de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) begrundelse for at stoppe på
ungdomsuddannelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som har gået på en
ungdomsuddannelse, efter de stoppede på produktionsskolen.
Tabel 75
Hvad er grunden til, at du stoppe-
de på den ungdomsuddannelse du
gik på efter dit produktionsskole-
ophold? (Sæt gerne flere krydser)
Jeg havde for meget fravær
Jeg blev smidt ud af skolen
Jeg var skoletræt
Det var ikke den rigtige uddannel-
se for mig
Det faglige niveau var for højt
Jeg fungerede ikke med de andre
elever
Skolen mente ikke, jeg var klar til
at fortsætte på ungdomsuddannel-
sen
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til at fortsætte på ungdoms-
uddannelsen
Jeg havde ikke råd til at fortsætte
på ungdomsuddannelsen
Andre grunde
Antal
Procent
0
0
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0,0
0
1
0,0
100,0
Den pågældende tidligere elev, der er stoppet på en ungdomsuddannelse efter sit produkti-
onsskoleophold, begrunder stoppet med, at han/hun har færdiggjort et grundforløb og pt.
holder pause fra sit studie.
Tabel 76 viser, de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) begrundelse for, at de ikke
har lyst til at gå på en ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever,
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0076.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
som ikke har haft lyst til at starte på en ungdomsuddannelse, efter de stoppede på produkti-
onsskolen.
Tabel 76
Hvad er grunden til, at du ikke har
lyst til at gå på en ungdomsuddan-
nelse efter du er stoppet på pro-
duktionsskolen? (Sæt gerne flere
krydser)
Jeg er skoletræt
Jeg har ikke lyst til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg har ikke råd til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdoms-
uddannelse jeg skal tage
Jeg er i tvivl, om jeg er dygtig nok
fagligt
Jeg er i tvivl, om jeg er socialt klar
til at fungere med de andre elever
på ungdomsuddannelsen
Min UU-vejleder mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Mine forældre mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Andre grunde
Antal
Procent
1
0
0
0
1
0
100,0
0,0
0,0
0,0
100,0
0,0
0
0,0
0
0,0
0
0,0
Den pågældende tidligere elev, der ikke har lyst til at starte på en ungdomsuddannelse efter
sit produktionsskoleophold, begrunder stoppet med, at han/hun er skoletræt, samt er i tvivl
om han/hun er dygtig nok fagligt.
Tabel 77 viser de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) begrundelse for at de ikke er
begyndt på en ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som ikke
er begyndt på en ungdomsuddannelse, efter de stoppede på produktionsskolen, men godt
kunne tænke sig at starte på en.
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0077.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 77
Hvad er grunden til, at du ikke er
begyndt på en ungdomsuddannel-
se efter du er stoppet på produkti-
onsskolen? (Sæt gerne flere kryd-
ser)
Jeg er skoletræt
Jeg har ikke råd til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdoms-
uddannelse jeg skal tage
Jeg er i tvivl, om jeg er dygtig nok
fagligt
Jeg er i tvivl, om jeg er socialt klar
til at fungere med de andre elever
på ungdomsuddannelsen
Min UU-vejleder mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Mine forældre mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Der er først optag af nye elever
senere på året
Andre grunde
Antal
Procent
1
0
1
1
0
20,0
0,0
20,0
20,0
0,0
0
0,0
0
0,0
0
2
0,0
40,0
De fem tidligere elever, som godt kunne tænke sig at starte på en ungdomsuddannelse, men
som ikke er startet på en, begrunder bl.a. dette med at:
Jeg er skoletræt
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal tage
Jeg er i tvivl, om jeg er dygtig nok fagligt
Under ”Andre grunde” nævnes,
at de først skal have taget FSA (folkeskolens afgangsprøve).
Tabel 78 viser, hvilken ungdomsuddannelse de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen
skal/gerne vil starte på. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som gerne vil starte
på en ungdomsuddannelse eller er tilmeldt en ungdomsuddannelse, men ikke startet endnu.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0078.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 78
Hvilken ungdomsuddannelse vil
du gerne/skal du starte på?
STU (Særlig tilrettelagt ungdoms-
uddannelse)
EGU (Erhvervsgrunduddannelse)
Landbrugsskole
Social- og sundhedsuddannelse
(SOSU-skole)
PAU (Pædagogisk assistentuddan-
nelse)
Teknisk Skoles Grundforløb (EUC)
HG Flex (Handelsskolernes grund-
uddannelse)
HG (Handelsskolernes grundud-
dannelse)
HTX (Det tekniske gymnasium)
HHX (Højere handelseksamen)
STX (Det almene gymnasium)
HF (Det almene gymnasium)
EUX (Svendebrev og studenterhue
i et)
Ved ikke
Andet
I alt
Antal
0
1
2
0
0
2
0
0
0
0
0
3
0
0
0
8
Procent
0,0
12,5
25,0
0,0
0,0
25,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
37,5
0,0
0,0
0,0
100,0
De ungdomsuddannelser, som flest af de otte tidligere elever ønsker at starte på eller skal
starte på, er:
HF
Landbrugsskole
Teknisk Skoles grundforløb
Tabel 79 viser, hvilken ungdomsuddannelse de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen
er startet på. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som er startet på og stadig går
på en ungdomsuddannelse.
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0079.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 79
Hvilken ungdomsuddannelse er du
startet på?
STU (Særlig tilrettelagt ungdoms-
uddannelse)
EGU (Erhvervsgrunduddannelse)
Landbrugsskole
Social- og sundhedsuddannelse
(SOSU-skole)
PAU (Pædagogisk assistentuddan-
nelse)
Teknisk Skoles Grundforløb (EUC)
HG Flex (Handelsskolernes grund-
uddannelse)
HG (Handelsskolernes grundud-
dannelse)
HTX (Det tekniske gymnasium)
HHX (Højere handelseksamen)
STX (Det almene gymnasium)
HF (Det almene gymnasium)
EUX (Svendebrev og studenterhue
i et)
Andet
I alt
Antal
22
24
2
9
0
13
1
4
0
0
0
4
0
1
80
Procent
27,5
30,0
2,5
11,3
0,0
16,3
1,3
5,0
0,0
0,0
0,0
5,0
0,0
1,3
100,0
De ungdomsuddannelser, som flest er startet på, efter de er stoppet på produktionsskolen, er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU, de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen har valgt at starte på
efter deres produktionsskoleophold. I alt 57,5 % af de tidligere elever, som går på en ung-
domsuddannelse, har valgt én af de to uddannelser.
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0080.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 80 viser de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) begrundelse for at ville star-
te på den pågældende ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever,
som enten er startet eller tilmeldt en ungdomsuddannelse, eller som gerne vil starte på en
ungdomsuddannelse
33
.
Tabel 80
Hvad er grunden til at du er startet
på/gerne vil starte på det grund-
forløb/den ungdomsuddannelse?
(Sæt gerne flere krydser)
Uddannelsen giver gode jobmulig-
heder
Uddannelsen giver gode mulighe-
der for videreuddannelse
Jeg har gennemgået et brobyg-
ningsforløb på uddannelsesstedet
Jeg har været ude og se uddannel-
sesstedet
Det sociale miljø på stedet er godt
En eller flere af mine venner skal
gå på den samme uddannelse
En eller flere af mine venner
går/har gået på den samme ud-
dannelse
En eller flere af mine søskende
går/har gået på den samme ud-
dannelse
En af mine forældre har taget ud-
dannelsen
Jeg mener at uddannelsen vil pas-
se godt til mig
Mine forældre har sagt at uddan-
nelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt at uddan-
nelsen vil passe godt til mig
Min lærer har sagt at uddannelsen
vil passe godt til mig
Andet
Antal
Procent
12
7
1
3
3
0
2
13,8
8,0
1,1
3,4
3,4
0,0
2,3
0
0,0
0
33
5
19
21
12
0,0
37,9
5,7
21,8
24,1
13,8
33
En af de elever, som er startet på en ungdomsuddannelse, har ikke svaret på dette spørgsmål.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0081.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Det, de fleste af de tidligere elever begrunder deres valg af ungdomsuddannelse med, er:
Under
”Andet”
nævnes bl.a., som begrundelse for deres valg af uddannelse, at de fik uddannel-
sen anbefalet af fagpersoner eller familie, og fordi de havde lyst til at tage uddannelsen.
Jeg mener at uddannelsen vil passe godt til mig
Min lærer har sagt at uddannelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt at uddannelsen vil passe godt til mig
4.2.4 Produktionsskoleprojektets betydning
Tabel 81 viser, de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) vurdering af om den pågæl-
dende indsats, eleverne har modtaget gennem projektet, har givet dem et større indblik i,
hvad de er gode til, og hvad de har svært ved fagligt.
Tabel 81
(Nævn indsatsen for eleven) har
givet dig et større indblik i, hvad
du er god til og hvad du har svært
ved fagligt?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
71
16
12
12
111
64,0
14,4
10,8
10,8
100,0
78,4 % svarende til ca. 16 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen, er enige
eller delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem et større indblik i, hvad de er
gode til, og hvad de har svært ved fagligt.
Tabel 82 viser, de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) vurdering af om den pågæl-
dende indsats, eleverne har modtaget gennem projektet, har givet dem mere selvtillid til at
starte på en ungdomsuddannelse.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0082.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 82
Indsatsen har givet dig mere selv-
tillid i forhold til at starte på en
ungdomsuddannelse?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
55
23
15
18
111
Procent
49,5
20,7
13,5
16,2
100,0
70,2 % svarende til ca. 14 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen, er enige
eller delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere selvtillid i forhold til at
starte på en ungdomsuddannelse.
Tabel 83 viser, de tidligere elevers (fra 3 måneders opfølgningen) vurdering af om den pågæl-
dende indsats, eleverne har modtaget gennem projektet, har givet dem mere tro på, at de kan
gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tabel 83
Indsatsen har givet dig mere tro på
at du kan gennemføre en ung-
domsuddannelse?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
60
24
12
15
111
Procent
54,1
21,6
10,8
13,5
100,0
75,7 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen, er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere tro på, at de kan gennemføre
en ungdomsuddannelse.
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0083.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.2.4 Opsummering
Denne del af rapporten indeholder resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen for de elever,
der er blevet screenet til en særlig indsats, og som har haft en 3 måneders opfølgningssamtale
med en læsepædagog fra projektet i det år evalueringen har kørt. Opfølgningen efter 3 måne-
der er foretaget som telefoninterviews af læsepædagoger tilknyttet projektet i perioden fra 1.
november 2012 til 31. oktober 2013.
Det drejer sig om elever fra følgende produktionsskoler
34
:
Egå Produktionshøjskole
Frederikshavn Produktionsskole
Fugleviglund Produktionshøjskole
Glostrup Produktionshøjskole
Haderslev Produktionsskole
Hjørring Produktionsskole
Hobro Produktionshøjskole
Hvidovre Produktionsskole
Kongshøjgaard Produktionsskole
Korsør Produktionshøjskole
Produktionsskolen Nordvestjylland
Ringsted Produktionshøjskole
Morsø Produktionsskole
I alt har 125 elever, som blev screenet til en særlig indsats, mens de gik på en af de deltagende
produktionsskoler, skulle besvare spørgeskemaet 3 måneder efter de er stoppet på produkti-
onsskolen. Heraf har 111 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 88,8. Det
svarer til, at ca. 9 ud af 10 af eleverne fra projektet har besvaret spørgeskemaet ved 3 måne-
ders opfølgningen i det år, evalueringen har foregået.
Af de 111 tidligere elever er 70 drenge, svarende til 63,1 % og 41 piger, svarende til 36,9 %,
og 86,4 % er under 20 år.
84,7 % af eleverne har gået på den pågældende produktionsskole i mindst 9 måneder.
Af de 111 tidligere elever har 24,3 % svarende til ca. en ud af fire været startet på en ung-
domsuddannelse, før de begyndte på produktionsskolen. Tre måneder efter produktionssko-
34
Lolland Produktionsskole deltager ikke i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projektet, da
evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun deltaget i
denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0084.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
leopholdet er 72,1 % i gang med en ungdomsuddannelse, og 2,7 % er tilmeldt en ungdomsud-
dannelse. Det svarer til, at ca. tre ud af fire enten er i gang med eller tilmeldt en ungdomsud-
dannelse tre måneder efter deres produktionsskoleophold.
De ungdomsuddannelser, som flest er startet på, efter de er stoppet på produktionsskolen, er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU de tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen har valgt at starte på
efter deres produktionsskoleophold. I alt 57,5 % af de tidligere elever, som går på en ung-
domsuddannelse, har valgt én af de to uddannelser.
Det, de fleste af de tidligere elever begrunder deres valg af ungdomsuddannelse med, er:
Jeg mener, at uddannelsen vil passe godt til mig
Min lærer har sagt, at uddannelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt, at uddannelsen vil passe godt til mig
78,4 % svarende til ca. 16 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem et større indblik i, hvad de er gode
til, og hvad de har svært ved fagligt.
70,2 % svarende til ca. 14 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere selvtillid i forhold til at starte
på en ungdomsuddannelse.
75,7 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 3 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere tro på, at de kan gennemføre
en ungdomsuddannelse.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0085.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.3 12 måneder efter udskrivningen
4.3.1 Datamateriale og svarprocent
Tabel 84 viser antal besvarelser og svarprocent for de elever, der er blevet screenet til en sær-
lig indsats, og som har haft en 12 måneders opfølgningssamtale med en læsepædagog fra pro-
jektet i det år evalueringen har kørt.
Tabel 84
Antal elever
I alt
106
Besvaret
Undersøgelsen
91
Svarprocent
85,8
I alt har 106 elever, som blev screenet til en særlig indsats, mens de gik på en af de deltagende
produktionsskoler
35
, skulle besvare spørgeskemaet 12 måneder efter de er stoppet på pro-
duktionsskolen. Heraf har 91 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 85,8.
Det svarer til, at ca. 17 ud af 20 af eleverne fra projektet har besvaret spørgeskemaet ved 12
måneders opfølgningen i det år, evalueringen har kørt.
4.3.2 Baggrundsviden om eleverne
Tabel 85 viser kønsfordelingen blandt de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen.
Tabel 85
Er du?
Dreng
Pige
I alt
Antal
51
40
91
Procent
56,0
44,0
100,0
Af de 91 tidligere elever er 51 drenge, svarende til 56,0 % og 40 piger, svarende til 44,0 %.
Lolland Produktionsskole deltager ikke i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projektet, da
evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun deltaget i
denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
35
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0086.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 86 viser aldersfordelingen blandt de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen.
Tabel 86
Hvor gammel er du?
Under 16 år
16 år
17 år
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
Over 25 år
I alt
Antal
0
1
5
23
38
14
7
1
1
0
0
1
91
Procent
0,0
1,1
5,5
25,3
41,8
15,4
7,7
1,1
1,1
0,0
0,0
1,1
100,0
Af de 91 tidligere elever er 73,7 % under 20 år, svarende til ca. tre ud af fire.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0087.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 87 viser hvem de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen bor sammen med.
Tabel 87
Hvem bor du sammen
med?
Min mor og far
Min mor
Min far
Bor lige meget hos min
mor og min far
Min mor og sted-
far/bonusfar
Min far og sted-
mor/bonusmor
Anden familie (f.eks.
onkel, tante, bedstefor-
ældre)
Plejefamilie, døgninsti-
tution
Mine venner
/værelseskammerater
Min kæreste
Ingen, jeg bor alene
Andre
Ialt
Antal
33
13
5
1
1
0
1
Procent
36,3
14,3
5,5
1,1
1,1
0,0
1,1
1
1
10
20
5
91
1,1
1,1
11,0
22,0
5,5
100,0
Ca. hver tredje tidligere elev bor sammen med deres mor og far, og ca. hver femte bor alene.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0088.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 88 viser antal og procentandel af besvarelserne fordelt på de skoler, der deltager i pro-
jektet
36
.
Tabel 88
Hvad hedder den pro-
duktionsskole du gik
på?
Egå Produktionshøjsko-
le
Frederikshavn Produk-
tionsskole
Fugleviglund Produkti-
onshøjskole
Glostrup Produktions-
højskole
Haderslev Produktions-
skole
Hjørring Produktions-
skole
Hobro Produktionshøj-
skole
Hvidovre Produktions-
skole
Kongshøjgaard Produk-
tionsskole
Korsør Produktionshøj-
skole
Produktionsskolen
Nordvestjylland
Ringsted Produktions-
højskole
Morsø Produktionsskole
Anden skole
I alt
Antal
Procent
7
7
7
1
2
11
3
6
6
12
6
16
1
6
91
7,7
7,7
7,7
1,1
2,2
12,1
3,3
6,6
6,6
13,2
6,6
17,6
1,1
6,6
100,0
7 af de tidligere elever er fra Egå Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,7 % af det samlede an-
tal besvarelser.
36
Lolland Produktionsskole deltager heller ikke i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projek-
tet, da evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun delta-
get i denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0089.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
7 af de tidligere elever er fra Frederikshavn Produktionsskole, hvilket udgør 7,7 % af det sam-
lede antal besvarelser.
7 af de tidligere elever er fra Fugleviglund Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,7 % af det
samlede antal besvarelser.
1 af de tidligere elever er fra Glostrup Produktionshøjskole, hvilket udgør 1,1 % af det samle-
de antal besvarelser.
2 af de tidligere elever er fra Haderslev Produktionsskole, hvilket udgør 2,2 % af det samlede
antal besvarelser.
11 af de tidligere elever er fra Hjørring Produktionsskole, hvilket udgør 12,1 % af det samlede
antal besvarelser.
3 af de tidligere elever er fra Hobro Produktionshøjskole, hvilket udgør 3,3 % af det samlede
antal besvarelser.
6 af de tidligere elever er fra Hvidovre Produktionsskole, hvilket udgør 6,6 % af det samlede
antal besvarelser.
6 af de tidligere elever er fra Kongshøjgaard Produktionsskole, hvilket udgør 6,6 % af det
samlede antal besvarelser.
12 af de tidligere elever er fra Korsør Produktionshøjskole, hvilket udgør 13,2 % af det samle-
de antal besvarelser.
6 af de tidligere elever er fra Produktionsskolen Nordvestjylland, hvilket udgør 6,6 % af det
samlede antal besvarelser.
16 af de tidligere elever er fra Ringsted Produktionshøjskole, hvilket udgør 17,6 % af det sam-
lede antal besvarelser.
1 af de tidligere elever er fra Morsø Produktionsskole, hvilket udgør 1,1 % af det samlede an-
tal besvarelser.
6 af de tidligere elever har gået på en anden skole hhv. Holstebro, Brønderslev, Dronninglund,
Thy og Lemvig end ovenstående skoler, hvilket udgør 6,6 % af det samlede antal besvarelser.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0090.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 89 viser, hvor lang tid de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen gik på den på-
gældende produktionsskole.
Tabel 89
Hvor lang tid gik du i alt på
den produktionsskole?
Under 1 måned
Mellem 1 og 3 måneder
Mellem 3 og 6 måneder
Mellem 6 og 9 måneder
Mellem 9 og 12 måneder
Over 12 måneder
I alt
Antal
0
0
9
8
39
35
91
Procent
0,0
0,0
9,9
8,8
42,9
38,5
100,0
Af de 91 tidligere elever har 81,4 % svarende til ca. 16 ud af 20 gået på den pågældende pro-
duktionsskole i mindst 9 måneder.
Tabel 90 viser, om de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen har gennemført folkesko-
lens afgangsprøver.
Tabel 90
Har du gennemført folke-
skolens afgangsprøver?
(Sæt gerne flere krydser)
Ja, 9. klasses afgangsprøve
Ja, 10. klasseprøven
Nej
Andet
Antal
Procent
39
10
48
3
42,9
11,0
52,7
3,3
Af de 91 tidligere elever har 52,7 % svarende til ca. 11 ud af 20 ikke gennemført folkeskolens
afgangseksamen
37
.
37
Tallene i tabel
xx
kan være misvisende, da nogle af eleverne kan have vurderet at de har taget folkeskolens
afgangsprøve (FSA) selvom de kun har bestået enkelt fag i FSA. Derudover kan eleverne godt havde taget FSA
uden, at havde bestået den.
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0091.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 91 viser, om de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen har været startet på en
ungdomsuddannelse, før de startede på produktionsskolen.
Tabel 91
Har du været startet på en
ungdomsuddannelse før
du startede på produkti-
onsskolen (f.eks. HG, tek-
nisk skole, HTX, Gymnasi-
et)?
Nej
Ja, har afbrudt 1 uddannel-
sesforløb
Ja, har afbrudt 2 uddannel-
sesforløb
Ja, har afbrudt 3 eller flere
uddannelsesforløb
I alt
Antal
Procent
75
14
1
1
91
82,4
15,4
1,1
1,1
100,0
Af de 91 tidligere elever har 82,4 % svarende til ca. fem ud af seks ikke været startet på en
ungdomsuddannelse, før de begyndte på produktionsskolen.
Tabel 92 viser de tidligere elevers (fra 12 måneders opfølgningen) begrundelse for ikke at
være startet på en ungdomsuddannelse, før de kom på produktionsskolen. Spørgsmålet er
kun blevet besvaret af de elever, som ikke har gået på en ungdomsuddannelse, før de startede
på produktionsskolen.
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0092.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 92
Hvad er grunden til, at du ikke har
gået på en ungdomsuddannelse før
du startede på produktionsskolen?
(Sæt gerne flere krydser)
Jeg var skoletræt
Jeg havde ikke lyst til at tage en
ungdomsuddannelse
Jeg havde ikke råd til at tage en
ungdomsuddannelse
Jeg var i tvivl om, hvilken ung-
domsuddannelse jeg skulle tage
Jeg var i tvivl, om jeg var dygtig
nok fagligt
Jeg var i tvivl, om jeg var socialt
klar til at fungere med de andre
elever på ungdomsuddannelsen
Min lærer eller UU-vejleder mente
ikke, jeg var klar til at starte på en
ungdomsuddannelse
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Andre grunde
Antal
Procent
16
2
0
27
17
3
21,3
2,7
0,0
36,0
22,7
4,0
15
20,0
3
4,0
10
13,3
Det, de fleste har som begrundelse for, at de ikke har gået på en ungdomsuddannelse, før de
startede på produktionsskolen, er:
Under
”Andre
grunde” nævnes bl.a., at de enten ikke fagligt eller socialt var klar til at starte på
en ungdomsuddannelse.
Tabel 93 viser de tidligere elevers (fra 12 måneders opfølgningen) begrundelse for at stoppe
på ungdomsuddannelsen, før de kom på produktionsskolen. Spørgsmålet er kun blevet besva-
ret af de elever, som har gået på en ungdomsuddannelse, før de startede på produktionssko-
len.
Jeg var i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal tage
Jeg var i tvivl, om jeg var dygtig nok fagligt
Jeg var skoletræt
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0093.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 93
Hvad er grunden til, at du stoppe-
de på ungdomsuddannelsen, før
du kom på produktionsskolen?
(Sæt gerne flere krydser)
Jeg havde for meget fravær
Jeg blev smidt ud af skolen
Jeg var skoletræt
Det var ikke den rigtige uddannel-
se for mig
Det faglige niveau var for højt
Jeg fungerede ikke med de andre
elever
Skolen mente ikke, jeg var klar til
at fortsætte på ungdomsuddannel-
sen
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til at fortsætte på ungdoms-
uddannelsen
Jeg havde ikke råd til at fortsætte
på ungdomsuddannelsen
Andre grunde
Antal
Procent
0
0
2
1
4
0
2
0,0
0,0
12,5
6,3
25,0
0,0
12,5
0
0,0
1
8
6,3
50,0
Det, de fleste har som begrundelse for at være stoppet på ungdomsuddannelsen, er:
Under
”Andre
grunde” nævnes især fysisk eller psykisk sygdom, som begrundelse for at de
stoppede på ungdomsuddannelsen.
Tabel 94 viser, om de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen har gennemført et grund-
forløb på en ungdomsuddannelse, før de startede på produktionsskolen.
Andre grunde
Det faglige niveau var for højt
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0094.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 94
Har du gennemført et
grundforløb på en ung-
domsuddannelse før du
startede på produkti-
onsskolen?
Ja
Nej
I alt
Antal
Procent
4
87
91
4,4
95,6
100,0
Af de 91 tidligere elever har 4,4 % svarende til ca. 1 ud af 23 gennemført et grundforløb på en
ungdomsuddannelse, før de startede på produktionsskolen.
4.3.3 Status 12 måneder efter produktionsskoleopholdet
Tabel 95 viser om de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er kommet i gang med en
ungdomsuddannelse, efter de er stoppet på produktionsskolen.
Tabel 95
Er du i gang med en ungdomsud-
dannelse?
Ja
Nej, men er tilmeldt en ungdoms-
uddannelse
Nej, men har gået på en ungdoms-
uddannelse efter mit produktions-
skoleophold
Nej, men kunne godt tænke mig at
starte på en ungdomsuddannelse
Nej og har ikke lyst til at starte på
en ungdomsuddannelse
Andet
I alt
Antal
70
2
3
Procent
76,9
2,2
3,3
3
3
10
91
3,3
3,3
11,0
100,0
76,9 % er i gang med en ungdomsuddannelse, og 2,2 % er tilmeldt en ungdomsuddannelse,
det svarer til at ca. fire ud af fem enten er i gang eller er tilmeldt en ungdomsuddannelse 12
måneder efter deres produktionsskoleophold.
Under
”Andet”
nævnes bl.a., at de først skal tage folkeskolens afgangseksamen (FSA).
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0095.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 96 viser de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningens begrundelse for at stoppe på
ungdomsuddannelsen. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som har gået på en
ungdomsuddannelse, efter de stoppede på produktionsskolen.
Tabel 96
Hvad er grunden til, at du stoppe-
de på den ungdomsuddannelse du
gik på efter dit produktionsskole-
ophold? (Sæt gerne flere krydser)
Jeg havde for meget fravær
Jeg blev smidt ud af skolen
Jeg var skoletræt
Det var ikke den rigtige uddannel-
se for mig
Det faglige niveau var for højt
Jeg fungerede ikke med de andre
elever
Skolen mente ikke, jeg var klar til
at fortsætte på ungdomsuddannel-
sen
Mine forældre mente ikke, jeg var
klar til at fortsætte på ungdoms-
uddannelsen
Jeg havde ikke råd til at fortsætte
på ungdomsuddannelsen
Andre grunde
Antal
Procent
0
0
0
0
1
1
0
0,0
0,0
0,0
0,0
33,3
33,3
0,0
0
0,0
0
0
0,0
0,0
Én af de tre tidligere elever, der er stoppet på en ungdomsuddannelse efter sit produktions-
skoleophold har ikke begrundet, hvorfor han/hun stoppede. De to andre elever begrunder
hhv. stoppet med, at det faglige niveau var for højt, samt han/hun fungerede ikke med de an-
dre elever.
Tabel 97 viser de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningens begrundelse for at de ikke
har lyst til at gå på en ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever,
som ikke har haft lyst til at starte på en ungdomsuddannelse, efter de stoppede på produkti-
onsskolen.
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0096.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 97
Hvad er grunden til, at du ikke har
lyst til at gå på en ungdomsuddan-
nelse efter du er stoppet på pro-
duktionsskolen? (Sæt gerne flere
krydser)
Jeg er skoletræt
Jeg har ikke lyst til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg har ikke råd til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdoms-
uddannelse jeg skal tage
Jeg er i tvivl, om jeg er dygtig nok
fagligt
Jeg er i tvivl, om jeg er socialt klar
til at fungere med de andre elever
på ungdomsuddannelsen
Min UU-vejleder mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Mine forældre mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Andre grunde
Antal
Procent
2
0
0
1
0
0
66,7
0,0
0,0
33,3
0,0
0,0
0
0,0
0
0,0
1
33,3
De tre tidligere elever, der ikke har lyst til at starte på en ungdomsuddannelse efter sit pro-
duktionsskoleophold begrunder det med at:
Under
”Andre
grunde” nævnes, at han/hun hellere vil have et arbejde.
Tabel 98 viser de tidligere elevers (fra 12 måneders opfølgningen) begrundelse for, at de ikke
er begyndt på en ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som
ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse, efter de stoppede på produktionsskolen, men
godt kunne tænke sig at starte på en.
Jeg er skoletræt
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal tage
Andre grunde
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0097.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 98
Hvad er grunden til, at du ikke er
begyndt på en ungdomsuddannel-
se efter du er stoppet på produkti-
onsskolen? (Sæt gerne flere kryd-
ser)
Jeg er skoletræt
Jeg har ikke råd til at tage en ung-
domsuddannelse
Jeg er i tvivl om, hvilken ungdoms-
uddannelse jeg skal tage
Jeg er i tvivl, om jeg er dygtig nok
fagligt
Jeg er i tvivl, om jeg er socialt klar
til at fungere med de andre elever
på ungdomsuddannelsen
Min UU-vejleder mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Mine forældre mener ikke, jeg er
klar til at starte på en ungdoms-
uddannelse
Der er først optag af nye elever
senere på året
Andre grunde
Antal
Procent
0
0
0
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1
33,3
0
0,0
0
2
0,0
66,7
De tre tidligere elever, som godt kunne tænke sig at starte på en ungdomsuddannelse, men
som ikke er startet på en, begrunder dette med at:
Min UU-vejleder mener ikke, jeg er klar til at starte på en ungdomsuddannelse
Andre grunde
Under
”Andre
grunde” nævnes bl.a., at eleven først skal have taget folkeskolens afgangsprø-
ve(FSA).
Tabel 99 viser, hvilken ungdomsuddannelse de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen
gerne vil starte på. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som gerne vil starte på en
ungdomsuddannelse eller er tilmeldt en ungdomsuddannelse, men ikke startet endnu.
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0098.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 99
Hvilken ungdomsuddannelse vil
du gerne/skal du starte på?
STU (Særlig tilrettelagt ungdoms-
uddannelse)
EGU (Erhvervsgrunduddannelse)
Landbrugsskole
Social- og sundhedsuddannelse
(SOSU-skole)
PAU (Pædagogisk assistentuddan-
nelse)
Teknisk Skoles Grundforløb (EUC)
HG Flex (Handelsskolernes grund-
uddannelse)
HG (Handelsskolernes grundud-
dannelse)
HTX (Det tekniske gymnasium)
HHX (Højere handelseksamen)
STX (Det almene gymnasium)
HF (Det almene gymnasium)
EUX (Svendebrev og studenterhue
i et)
Ved ikke
Andet
I alt
Antal
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
1
5
Procent
0,0
40,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
40,0
20,0
100,0
Blandt de fem tidligere elever, som ønsker at starte på eller skal starte på en ungdomsuddan-
nelse, svarer to, at de skal på EGU, mens to ikke ved, hvilken ungdomsuddannelse de vil starte
på. Under
”Andet”
nævner eleven, at han/hun ønsker at tage folkeskolens afgangsprøve(FSA)
på VUC.
Tabel 100 viser, hvilken ungdomsuddannelse de tidligere elever fra 12 måneders opfølgnin-
gen er startet på. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever, som er startet på og stadig
går på en ungdomsuddannelse.
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0099.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 100
Hvilken ungdomsuddannelse er du
startet på?
STU (Særlig tilrettelagt ungdoms-
uddannelse)
EGU (Erhvervsgrunduddannelse)
Landbrugsskole
Social- og sundhedsuddannelse
(SOSU-skole)
PAU (Pædagogisk assistentuddan-
nelse)
Teknisk Skoles Grundforløb (EUC)
HG Flex (Handelsskolernes grund-
uddannelse)
HG (Handelsskolernes grundud-
dannelse)
HTX (Det tekniske gymnasium)
HHX (Højere handelseksamen)
STX (Det almene gymnasium)
HF (Det almene gymnasium)
EUX (Svendebrev og studenterhue
i et)
Andet
I alt
Antal
17
21
2
5
1
10
0
7
0
0
0
1
0
6
70
Procent
24,3
30,0
2,9
7,1
1,4
14,3
0,0
10,0
0,0
0,0
0,0
1,4
0,0
8,6
100,0
De ungdomsuddannelser, som flest er startet på, efter de er stoppet på produktionsskolen, er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU, de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen har valgt, at starte
på efter deres produktionsskoleophold. I alt 54,3 % af de tidligere elever, som går på en ung-
domsuddannelse, har valgt én af de to uddannelser.
Under
”Andet”
nævnes især, at de ønsker at tage folkeskolens afgangsprøve(FSA) på VUC.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0100.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 101 viser de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen begrundelse for at ville star-
te på den pågældende ungdomsuddannelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de elever,
som enten er startet eller tilmeldt en ungdomsuddannelse, eller som gerne vil starte på en
ungdomsuddannelse.
Tabel 101
Hvad er grunden til at du er startet
på/gerne vil starte på det grund-
forløb/den ungdomsuddannelse?
(Sæt gerne flere krydser)
Uddannelsen giver gode jobmulig-
heder
Uddannelsen giver gode mulighe-
der for videreuddannelse
Jeg har gennemgået et brobyg-
ningsforløb på uddannelsesstedet
Jeg har været ude og se uddannel-
sesstedet
Det sociale miljø på stedet er godt
En eller flere af mine venner skal
gå på den samme uddannelse
En eller flere af mine venner
går/har gået på den samme ud-
dannelse
En eller flere af mine søskende
går/har gået på den samme ud-
dannelse
En af mine forældre har taget ud-
dannelsen
Jeg mener at uddannelsen vil pas-
se godt til mig
Mine forældre har sagt at uddan-
nelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt at uddan-
nelsen vil passe godt til mig
Min lærer har sagt at uddannelsen
vil passe godt til mig
Andet
Antal
Procent
13
11
5
3
4
1
2
17,3
14,7
6,7
4,0
5,3
1,3
2,7
0
0,0
1
29
5
17
8
8
1,3
38,7
6,7
22,7
10,7
10,7
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0101.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Det, de fleste af de tidligere elever begrunder deres valg af ungdomsuddannelse med, er:
Under
”Andet”
nævnes især elevens faglige kompetencer, samt at familie/venner anbefalede
uddannelsen som begrundelse for at vælge den pågældende ungdomsuddannelse.
Jeg mener at uddannelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt at uddannelsen vil passe godt til mig
Uddannelsen giver gode jobmuligheder
4.3.4 Produktionsskoleprojektets betydning
Tabel 102 viser de tidligere elevers (fra 12 måneders opfølgningen) vurdering af, om den på-
gældende indsats, eleverne har modtaget gennem projektet, har givet dem et større indblik i,
hvad de er gode til, og hvad de har svært ved fagligt.
Tabel 102
(Nævn indsatsen for eleven) har
givet dig et større indblik i, hvad
du er god til og hvad du har svært
ved fagligt?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
49
21
15
6
91
53,8
23,1
16,5
6,6
100,0
76,9 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen, er enige
eller delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem et større indblik i, hvad de er
gode til, og hvad de har svært ved fagligt.
Tabel 103 viser de tidligere elevers (fra 12 måneders opfølgningen) vurdering af, om den på-
gældende indsats, eleverne har modtaget gennem projektet, har givet dem mere selvtillid til at
starte på en ungdomsuddannelse.
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0102.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 103
Indsatsen har givet dig mere selv-
tillid i forhold til at starte på en
ungdomsuddannelse?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
37
30
13
11
91
Procent
40,7
33,0
14,3
12,1
100,0
73,7 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige
eller delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere selvtillid i forhold til at
starte på en ungdomsuddannelse.
Tabel 104 viser de tidligere elevers (fra 12 måneders opfølgningen) vurdering af, om den på-
gældende indsats, eleverne har modtaget gennem projektet, har givet dem mere tro på, at de
kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tabel 104
Indsatsen har givet dig mere tro på
at du kan gennemføre en ung-
domsuddannelse?
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
45
23
13
10
91
Procent
49,5
25,3
14,3
11,0
100,0
74,8 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere tro på, at de kan gennemføre
en ungdomsuddannelse.
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0103.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.3.4 Opsummering
Denne del af rapporten indeholder resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen for de elever,
der er blevet screenet til en særlig indsats, og som har haft en 12 måneders opfølgningssamta-
le med en læsepædagog fra projektet i det år evalueringen har kørt. Opfølgningen efter 12
måneder er foretaget som telefoninterviews af læsepædagoger tilknyttet projektet i perioden
fra 1. november 2012 til 31. oktober 2013.
Det drejer sig om elever fra følgende produktionsskoler
38
:
Egå Produktionshøjskole
Frederikshavn Produktionsskole
Fugleviglund Produktionshøjskole
Glostrup Produktionshøjskole
Haderslev Produktionsskole
Hjørring Produktionsskole
Hobro Produktionshøjskole
Hvidovre Produktionsskole
Kongshøjgaard Produktionsskole
Korsør Produktionshøjskole
Produktionsskolen Nordvestjylland
Ringsted Produktionshøjskole
Morsø Produktionsskole
I alt har 106 elever, som blev screenet til en særlig indsats, mens de gik på en af de deltagende
produktionsskoler, skulle besvare spørgeskemaet 12 måneder efter de er stoppet på produk-
tionsskolen. Heraf har 91 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 85,8. Det
svarer til, at ca. 17 ud af 20 af eleverne fra projektet har besvaret spørgeskemaet ved 12 må-
neders opfølgningen i det år, evalueringen har kørt.
Af de 91 tidligere elever er 51 drenge, svarende til 56,0 % og 40 piger, svarende til 44,0 %, og
73,7 % er under 20 år.
81,4 % af eleverne har gået på den pågældende produktionsskole i mindst 9 måneder.
Af de 91 tidligere elever har 17,6 % svarende til ca. en ud af seks været startet på en ung-
domsuddannelse, før de begyndte på produktionsskolen. 12 måneder efter produktionsskole-
38
Lolland Produktionsskole deltager ikke i denne del af evalueringen, da skolen først blev en del af projektet, da
evalueringen var gået i gang. Glostrup Produktionshøjskole og Hvidovre Produktionsskole har kun deltaget i
denne del af evalueringen fra d. 1.11.2012 frem til d.31.12.2012.
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0104.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
opholdet er 76,9 % i gang med en ungdomsuddannelse og 2,2 % er tilmeldt en ungdomsud-
dannelse. Det svarer til at ca. fire ud af fem enten er i gang med eller tilmeldt en ungdomsud-
dannelse 12 måneder efter deres produktionsskoleophold.
De ungdomsuddannelser, som flest er startet på, efter de er stoppet på produktionsskolen, er:
EGU
STU
Teknisk Skoles grundforløb
Det er især EGU og STU, de tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen har valgt at starte
på efter deres produktionsskoleophold. I alt 54,3 % af de tidligere elever, som går på en ung-
domsuddannelse, har valgt én af de to uddannelser.
Det, de fleste af de tidligere elever begrunder deres valg af ungdomsuddannelse med, er:
Jeg mener, at uddannelsen vil passe godt til mig
UU-vejlederen har sagt, at uddannelsen vil passe godt til mig
Uddannelsen giver gode jobmuligheder
76,9 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem et større indblik i, hvad de er gode
til, og hvad de har svært ved fagligt.
73,7 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere selvtillid i forhold til at starte
på en ungdomsuddannelse.
74,8 % svarende til ca. 15 ud af 20 tidligere elever fra 12 måneders opfølgningen er enige eller
delvis enige i, at indsatsen fra PSP projektet har givet dem mere tro på, at de kan gennemføre
en ungdomsuddannelse.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0105.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.4 Lederne/Underviserne
4.4.1 Datamaterialet
Fokus i denne del af rapporten er på resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med lederne
og underviserne
39
, som følge der af er det kun datamaterialet for lederne og underviserne, der
er behandlet i dette afsnit.
Tabel 105 viser antal besvarelser og svarprocent for lederne og underviserne.
Tabel 105
Antal
I alt
158
Besvaret
undersøgelsen
128
Svarprocent
81,0
I alt har 158 af lederne og underviserne på produktionsskolerne i projektet haft mulighed for
at deltage i undersøgelsen. Heraf har 128 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarpro-
cent på 81,0. Det svarer til at ca. fire ud af fem af lederne og underviserne på de deltagende
produktionsskoler, har besvaret spørgeskemaet.
Tabel 106 viser antal og procentandel af besvarelserne fordelt på den funktion respondenten
har på den pågældende produktionsskole.
Tabel 106
Hvad er din primære
funktion her på skolen?
Del af ledelsen
Almenunderviser
Værksstedslærer
Vejleder
Anden funktion
I alt
Antal
15
16
81
13
3
128
Procent
11,7
12,5
63,3
10,2
2,3
100,0
I alt har 15 personer, som er en del af ledelsen på en af produktionsskolerne deltaget i under-
søgelsen. De15 personer udgør 11,7 % af det samlede antal besvarelser.
I alt har 16 almenundervisere på de deltagende produktionsskoler deltaget i undersøgelsen.
De 16 personer udgør 12,5 % af det samlede antal besvarelser.
39
Undervisere dækker over følgende: Almenunderviser, vejleder og værkstedslærer.
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0106.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
I alt har 81 værkstedslærere på de deltagende produktionsskoler deltaget i undersøgelsen. De
81 personer udgør 63,3 % af det samlede antal besvarelser.
I alt har 13 vejledere på de deltagende produktionsskoler deltaget i undersøgelsen. De 13 per-
soner udgør 10,2 % af det samlede antal besvarelser.
Tre af respondenterne har svaret, at de har en anden funktion på skolen end de fire oven-
nævnte funktioner, hvilket svarer til 2,3 %.
Tabel 107 viser kønsfordelingen blandt lederne/underviserne.
Tabel 107
Er du?
Kvinde
Mand
I alt
Antal
60
68
128
Procent
46,9
53,1
100,0
Af de 128 ledere/undervisere er 60 kvinder, svarende til 46,9 % og 68 mænd, svarende til
53,1 %.
Tabel 108 viser aldersfordelingen blandt lederne/underviserne
Tabel 108
Hvor gammel er du?
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65 år eller derover
I alt
Antal
2
2
7
13
19
27
35
14
8
1
128
Procent
1,6
1,6
5,5
10,2
14,8
21,1
27,3
10,9
6,3
0,8
100,0
Af de 128 ledere/undervisere er 81,2 % 40 år eller derover, svarende til ca. fire ud af fem.
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0107.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 109 viser hvor mange år lederne/underviserne har været ansat på den pågældende
produktionsskole.
Tabel 109
Hvor mange år har du i
alt været ansat på sko-
len?
Under 1 år
Mellem 1 og 2 år
Mellem 2 og 5 år
Mellem 5 og 10 år
Mellem 10 og 15 år
Mellem 15 og 20 år
Over 20 år
I alt
Antal
Procent
11
11
41
22
14
12
17
128
8,6
8,6
32,0
17,2
10,9
9,4
13,3
100,0
Af de 128 ledere/undervisere har ca. halvdelen (49,2 %) været ansat i under fem år på den
pågældende produktionsskole.
Tabel 110 viser antal og procentandel af besvarelserne fordelt på de skoler, der deltager i pro-
jektet
40
.
40
Lolland Produktionsskole deltager også i projektet, men har ikke deltaget i denne del af evalueringen, da sko-
len først blev en del af projektet, en måned før evalueringen blandt lederne/underviserne blev foretaget.
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0108.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 110
Hvad hedder den pro-
duktionsskole du arbej-
der på?
Egå Produktionshøjsko-
le
Frederikshavn Produk-
tionsskole
Fugleviglund Produkti-
onshøjskole
Glostrup Produktions-
højskole
Haderslev Produktions-
skole
Hjørring Produktions-
skole
Hobro Produktionshøj-
skole
Hvidovre Produktions-
skole
Kongshøjgaard Produk-
tionsskole
Korsør Produktionshøj-
skole
Morsø Produktionsskole
Produktionsskolen
Nordvestjylland
Ringsted Produktions-
højskole
I alt
Antal
Procent
10
7
10
12
8
12
9
8
5
14
5
14
14
128
7,8
5,5
7,8
9,4
6,3
9,4
7,0
6,3
3,9
10,9
3,9
10,9
10,9
100,0
10 af lederne/underviserne er fra Egå Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,8 % af det samle-
de antal besvarelser.
7 af lederne/underviserne er fra Frederikshavn Produktionsskole, hvilket udgør 5,5 % af det
samlede antal besvarelser.
10 af lederne/underviserne er fra Fugleviglund Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,8 % af
det samlede antal besvarelser.
12 af lederne/underviserne er fra Glostrup Produktionshøjskole, hvilket udgør 9,4 % af det
samlede antal besvarelser.
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0109.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
8 af lederne/underviserne er fra Haderslev Produktionsskole, hvilket udgør 6,3 % af det sam-
lede antal besvarelser.
12 af lederne/underviserne er fra Hjørring Produktionsskole, hvilket udgør 9,4 % af det sam-
lede antal besvarelser.
9 af lederne/underviserne er fra Hobro Produktionshøjskole, hvilket udgør 7,0 % af det sam-
lede antal besvarelser.
8 af lederne/underviserne er fra Hvidovre Produktionsskole, hvilket udgør 6,3 % af det sam-
lede antal besvarelser.
5 af lederne/underviserne er fra Kongshøjgaard Produktionsskole, hvilket udgør 3,9 % af det
samlede antal besvarelser.
14 af lederne/underviserne er fra Korsør Produktionshøjskole, hvilket udgør 10,9 % af det
samlede antal besvarelser.
5 af lederne/underviserne er fra Morsø Produktionsskole, hvilket udgør 3,9 % af det samlede
antal besvarelser.
14 af lederne/underviserne er fra Produktionsskolen Nordvestjylland, hvilket udgør 10,9 % af
det samlede antal besvarelser.
14 af lederne/underviserne er fra Ringsted Produktionshøjskole, hvilket udgør 10,9 % af det
samlede antal besvarelser.
4.4.2 Sparring om elever tilknyttet projektet
Sparring om en elev foregår ved, at skolerne mødes med det tværfaglige team til en sparring
om de elever, der under screeningen viser sig at have faglige vanskeligheder, eller opleves
som havende sociale/psykiske vanskeligheder. Sparringen finder sted ca. hver 4-6 uge som
videokonference. Elevens vanskeligheder drøftes i den tværfaglige sparring, og eleven kan evt.
visiteres til yderligere udredning hos enten en læsepædagog eller psykolog. Et stort antal af
de elever, der drøftes i forbindelse med sparringen viderehenvises ikke, men afsluttes med
råd og vejledning til personalet vedrørende forskellige pædagogiske tiltag.
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0110.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 111 viser andelen af lederne/underviserne, der har haft sparring om elever i forbindel-
se med projektet.
Tabel 111
Har du haft elever til sparring i
projektet?
Ja
Nej
I alt
Antal
95
33
128
Procent
74,2
25,8
100,0
Ca. tre ud af fire af lederne/underviserne har haft sparring om elever i forbindelse med pro-
jektet.
Tabel 112 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om sparringen har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde fagligt med eleven. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de lede-
re/undervisere, som har haft sparring om elever i forbindelse med projektet.
Tabel 112
Sparringen har givet mig flere go-
de redskaber til at arbejde fagligt
med eleven:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
67
24
4
0
95
Procent
70,5
25,3
4,2
0,0
100,0
95,8 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har haft sparring om elever i
forbindelse med projektet, er enige eller delvis enige i, at sparringen har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde fagligt med eleven.
Tabel 113 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om sparringen har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde med elevens personlige udvikling. Spørgsmålet er kun blevet besvaret
af de ledere/undervisere, som har haft sparring om elever i forbindelse med projektet.
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0111.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 113
Sparringen har givet mig flere go-
de redskaber til at arbejde med
elevens personlige udvikling:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
67
27
1
0
95
Procent
70,5
28,4
1,1
0,0
100,0
98,9 % af de ledere/undervisere, der har haft sparring om elever i forbindelse med projektet,
er enige eller delvis enige i, at sparringen har givet dem flere gode redskaber til at arbejde
med elevens personlige udvikling.
4.4.3 Samarbejdet med læsepædagoger fra projektet
Et samarbejde med en læsepædagog fra projektet om en elev kan eventuelt blive indledt, hvis
det under screeningen viser sig, at eleven har store faglige vanskeligheder, hvorefter læsepæ-
dagogen foretager en læse- og/eller matematikundersøgelse af eleven. I en sådan undersøgel-
se gås der mere i dybden end ved screeningen for at afdække, hvori de faglige vanskeligheder
består. Med henblik på om det er ordblindhed, talblindhed eller andre årsager, der ligger til
grund for vanskelighederne.
Læse- og/eller matematikundersøgelsen foretages bl.a. med en standardiseret elektronisk
test. Desuden anvendes flere supplerende deltest. Undersøgelsen munder ud i en rapport,
hvor elevens kompetencer beskrives. Rapporten indeholder også forslag til pædagogiske til-
tag til implementeringen i undervisningen på produktionsskolen.
Tabel 114 viser andelen af ledere/undervisere, der har samarbejdet med en læsepædagog fra
projektet om en elev.
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0112.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 114
Har du samarbejdet med en læse-
pædagog fra projektet om en elev
(med samarbejde med læsepæda-
gogen menes mindst 1 kontakt om
en elev udover sparring)?
Ja
Nej
I alt
Antal
Procent
65
63
128
50,8
49,2
100,0
50,8 % svarende til ca. halvdelen af lederne/underviserne har samarbejdet med en læsepæ-
dagog fra projektet om en elev.
Tabel 115 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med læsepædagogen
har medvirket til, at eleven har gennemgået en positiv faglig udvikling. Spørgsmålet er kun
blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en læsepædagog fra pro-
jektet om en elev.
Tabel 115
Samarbejdet med læsepædagogen
har medvirket til, at eleven har
gennemgået en positiv faglig ud-
vikling.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
36
26
2
1
65
55,4
40,0
3,1
1,5
100,0
95,4 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en læ-
sepædagog om en elev, er enige eller delvis enige i at samarbejdet har medvirket til, at eleven
har gennemgået en positiv faglig udvikling.
Tabel 116 viser ledernes/undervisernes vurdering af om samarbejdet med læsepædagogen
har medvirket til, at eleven har gennemgået en positiv personlig udvikling. Spørgsmålet er
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0113.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
kun blevet besvaret af de respondenter, som har samarbejdet med en læsepædagog fra pro-
jektet om en elev.
Tabel 116
Samarbejdet med læsepædagogen
har medvirket til, at eleven har
gennemgået en positiv personlig
udvikling.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
37
24
3
1
65
56,9
36,9
4,6
1,5
100,0
41
93,8 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en læ-
sepædagog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven
har gennemgået en positiv personlig udvikling.
Tabel 117 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med læsepædagogen
har medvirket til, at eleven er blevet bedre rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddan-
nelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med
en læsepædagog fra projektet om en elev.
Tabel 117
Samarbejdet med læsepædagogen
har medvirket til, at eleven er ble-
vet bedre rustet til at kunne gen-
nemføre en ungdomsuddannelse.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
41
Antal
Procent
36
23
3
3
65
55,4
35,4
4,6
4,6
100,0
Der er afrundet til nærmeste tiendedel decimal, hvilket betyder, at enkelte af tabellerne indeholder rækker
som samlet giver 99,9 % eller 100,1 %. I tabel 12 giver de fire procenttal 99,9 %, men lægges procenttallene
sammen uden afrunding giver de 100,0 %.
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0114.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
90,8 % svarende til ca. 9 ud af 10 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en læse-
pædagog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven er
blevet bedre rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tabel 118 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med læsepædagogen
har givet dem flere gode redskaber til at arbejde fagligt med eleven. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en læsepædagog fra projektet
om en elev.
Tabel 118
Samarbejdet med læsepædagogen
har givet mig flere gode redskaber
til at arbejde fagligt med eleven:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
42
20
2
1
65
Procent
64,6
30,8
3,1
1,5
100,0
95,4 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en læ-
sepædagog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde fagligt med eleven.
Tabel 119 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med læsepædagogen
har givet dem flere gode redskaber til at arbejde med elevens personlige udvikling. Spørgsmå-
let er kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en læsepæda-
gog fra projektet om en elev.
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0115.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 119
Samarbejdet med læsepædagogen
har givet mig flere gode redskaber
til at arbejde med elevens person-
lige udvikling:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
37
25
3
0
95
56,9
38,5
4,6
0,0
100,0
95,4 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en læ-
sepædagog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde med elevens personlige udvikling.
4.4.4 Samarbejdet med psykologer fra projektet
Psykologen deltager i den tværfaglige sparring med skolerne og giver råd og vejledning om-
kring psykologiske problemstillinger. Herudover foretager psykologen en vurdering af beho-
vet for en psykologisk undersøgelse i forhold til en given problemstilling. Den psykologiske
undersøgelse er tilpasset den enkeltes problemstilling, men oftest vil det dreje sig om en vur-
dering af elevens kognitive forudsætninger samt udredning af specifikke neurologiske eller
psykiske problemstillinger. Psykolograpporten danner grundlag for et efterfølgende net-
værksmøde, hvor eleven, forældre, UU-vejleder og sagsbehandler samt andre relevante parter
kan være repræsenteret. Her udarbejdes en realistisk, fremadrettet uddannelses- og udvik-
lingsplan for eleven, der kombinerer elevens ønsker og psykolograpportens anbefalinger.
Tabel 120 viser andelen af ledere/undervisere, der har samarbejdet med en psykolog fra pro-
jektet om en elev.
115
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0116.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 120
Har du samarbejdet med en psyko-
log fra projektet om en elev(med
samarbejde med psykologen me-
nes mindst 1 kontakt om en elev
udover sparring)?
Ja
Nej
I alt
Antal
Procent
66
62
128
51,6
48,4
100,0
51,6 % svarende til ca. halvdelen af lederne/underviserne har samarbejdet med en psykolog
fra projektet om en elev.
Tabel 121 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med psykologen har
medvirket til, at eleven har gennemgået en positiv faglig udvikling. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en psykolog fra projektet om en
elev.
Tabel 121
Samarbejdet med psykologen har
medvirket til, at eleven har gen-
nemgået en positiv faglig udvik-
ling.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
29
32
4
1
66
43,9
48,5
6,1
1,5
100,0
92,4 % svarende til ca. 9 ud af 10 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en psy-
kolog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven har
gennemgået en positiv faglig udvikling.
116
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0117.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 122 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med psykologen har
medvirket til, at eleven har gennemgået en positiv personlig udvikling. Spørgsmålet er kun
blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en psykolog fra projektet
om en elev.
Tabel 122
Samarbejdet med psykologen har
medvirket til, at eleven har gen-
nemgået en positiv personlig ud-
vikling.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
38
25
2
1
66
57,6
37,9
3,0
1,5
100,0
95,5 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en psy-
kolog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven har
gennemgået en positiv personlig udvikling.
Tabel 123 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med psykologen har
medvirket til, at eleven er blevet bedre rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannel-
se. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en
psykolog fra projektet om en elev.
Tabel 123
Samarbejdet med psykologen har
medvirket til, at eleven er blevet
bedre rustet til at kunne gennem-
føre en ungdomsuddannelse.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
25
35
3
3
66
37,9
53,0
4,5
4,5
100,0
117
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0118.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
90,9 % svarende til ca. 9 ud af 10 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en psy-
kolog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven er
blevet bedre rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Tabel 124 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med psykologen har
givet dem flere gode redskaber til at arbejde fagligt med eleven. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en psykolog fra projektet om en
elev.
Tabel 124
Samarbejdet med psykologen har
givet mig flere gode redskaber til
at arbejde fagligt med eleven:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
44
19
2
1
66
Procent
66,7
28,8
3,0
1,5
100,0
95,5 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en psy-
kolog om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode redska-
ber til at arbejde fagligt med eleven.
Tabel 125 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med psykologen har
givet dem flere gode redskaber til at arbejde med elevens personlige udvikling. Spørgsmålet
er kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med en psykolog fra
projektet om en elev.
118
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0119.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 125
Samarbejdet med psykologen har
givet mig flere gode redskaber til
at arbejde med elevens personlige
udvikling:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
44
20
2
0
66
66,7
30,3
3,0
0,0
100,0
97,0 % af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med en psykolog om en elev, er enige
eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode redskaber til at arbejde med ele-
vens personlige udvikling.
4.4.5 Samarbejdet med socialrådgiveren fra projektet
Socialrådgiveren deltager i den tværfaglig sparring med skolerne og giver råd og vejledning
omkring socialfaglige problemstillinger. Herudover har socialrådgiveren individuelle samtaler
med eleven, for at afklare en given problemstilling og visitere videre til de rette instanser. I
særlige tilfælde udfærdiger socialrådgiveren screeninger for ADHD, som danner grundlag for
yderligere udredning ved psykolog eller egen læge. Desuden deltager socialrådgiveren i rele-
vante netværksmøder f.eks. efter en psykologisk undersøgelse, hvor der afholdes netværks-
møde for eleven, forældre, UU-vejleder og sagsbehandler og andre relevante parter. Her ud-
arbejdes en realistisk, fremadrettet uddannelses- og udviklingsplan for eleven.
Tabel 126 viser andelen af ledere/undervisere, der har samarbejdet med socialrådgiveren fra
projektet om en elev.
Tabel 126
Har du samarbejdet med social-
rådgiveren fra projektet om en
elev(med samarbejde med social-
rådgiveren menes mindst 1 kon-
takt om en elev udover sparring)?
Ja
Nej
I alt
Antal
Procent
23
105
128
18,0
82,0
100,0
119
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0120.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
18,0 % svarende til ca. 1 ud af 5 af lederne/underviserne har samarbejdet med socialrådgive-
ren fra projektet om en elev.
Tabel 127 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med socialrådgiveren
har medvirket til, at eleven har gennemgået en positiv faglig udvikling. Spørgsmålet er kun
blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med socialrådgiveren fra pro-
jektet om en elev.
Tabel 127
Samarbejdet med socialrådgiveren
har medvirket til, at eleven har
gennemgået en positiv faglig ud-
vikling.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
13
9
1
0
23
56,5
39,1
4,3
0,0
100,0
42
95,7 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med social-
rådgiveren om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven
har gennemgået en positiv faglig udvikling.
Tabel 128 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med socialrådgiveren
har medvirket til, at eleven har gennemgået en positiv personlig udvikling. Spørgsmålet er
kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med socialrådgiveren fra
projektet om en elev.
42
Der er afrundet til nærmeste tiendedel decimal, hvilket betyder, at enkelte af tabellerne indeholder rækker
som samlet giver 99,9 % eller 100,1 %. I tabel 23 giver de fire procenttal 99,9 %, men lægges procenttallene
sammen uden afrunding giver de 100,0 %.
120
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0121.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 128
Samarbejdet med socialrådgiveren
har medvirket til, at eleven har
gennemgået en positiv personlig
udvikling.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
14
9
0
0
23
60,9
39,1
0,0
0,0
100,0
Alle de ledere/undervisere, der har samarbejdet med socialrådgiveren om en elev, er enige
eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven har gennemgået en positiv per-
sonlig udvikling.
Tabel 129 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med socialrådgiveren
har medvirket til, at eleven er blevet bedre rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddan-
nelse. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med
socialrådgiveren fra projektet om en elev.
Tabel 129
Samarbejdet med socialrådgiveren
har medvirket til, at eleven er ble-
vet bedre rustet til at kunne gen-
nemføre en ungdomsuddannelse.
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
14
7
2
0
23
60,9
30,4
8,7
0,0
100,0
91,3 % svarende til ca. 9 ud af 10 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med social-
rådgiveren om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvirket til, at eleven
er blevet bedre rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
121
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0122.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 130 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med socialrådgiveren
har givet dem flere gode redskaber til at arbejde fagligt med eleven. Spørgsmålet er kun blevet
besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med socialrådgiveren fra projektet
om en elev.
Tabel 130
Samarbejdet med socialrådgiveren
har givet mig flere gode redskaber
til at arbejde fagligt med eleven:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
16
6
1
0
23
Procent
69,6
26,1
4,3
0
100,0
95,7 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har samarbejdet med social-
rådgiveren om en elev, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde fagligt med eleven.
Tabel 131 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om samarbejdet med socialrådgiveren
har givet dem flere gode redskaber til at arbejde med elevens personlige udvikling. Spørgsmå-
let er kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som har samarbejdet med socialrådgive-
ren fra projektet om en elev.
Tabel 131
Samarbejdet med socialrådgiveren
har givet mig flere gode redskaber
til at arbejde med elevens person-
lige udvikling:
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
I alt
Antal
Procent
16
7
0
0
23
69,6
30,4
0,0
0,0
100,0
122
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0123.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Alle de ledere/undervisere, der har samarbejdet med socialrådgiveren om en elev, er enige
eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode redskaber til at arbejde med ele-
vens personlige udvikling.
4.4.6 Møder og kurser vedrørende projektet
Møder vedrørende projektet har typisk foregået på de enkelte produktionsskoler. Møderne
har haft et tematisk indhold efter ønske fra personalet på den pågældende skole og omhandlet
specifikke vanskeligheder såsom spiseforstyrrelser, cutting eller fællestræk ved en ADHD di-
agnose. Der har desuden været afholdt temadage om bl.a. indholdet i de faglige udredninger
og den psykologiske undersøgelse.
Kurserne for skolerne har omhandlet:
Afvikling af PSP-screening, tolkning af resultater og pædagogiske tiltag.
Burg af kompenserende IT-hjælpemidler (IT-rygsæk, Ipad, mobiltelefoner, apps til
dansk og matematik).
Den nyeste viden om ord- og talblindhed og konkrete undervisningsforslag.
Brug af Cogmed. Et elektronisk hjernetræningsprogram der træner koncentration og
arbejdshukommelse.
Tabel 132 viser andelen af ledere/undervisere, der har deltaget i et eller flere møder/kurser
vedrørende projektet afholdt af PSP.
Tabel 132
Har du været til et eller flere mø-
der/kurser vedrørende projektet
afholdt af PSP?
Ja
Nej
I alt
Antal
64
64
128
Procent
50,0
50,0
100,0
50,0 % svarende til halvdelen af lederne/underviserne har deltaget i et eller flere mø-
der/kurser vedrørende projektet afholdt af PSP.
123
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0124.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 133 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om mødet/kurset gav dem den infor-
mation de havde brug for. Spørgsmålet er kun blevet besvaret af de ledere/undervisere, som
har deltaget i et eller flere møder/kurser vedrørende projektet afholdt af PSP.
Tabel 133
Gav mødet/kurset dig den infor-
mation du havde brug for?
Ja, fik de informationer jeg havde
brug for
Ja, fik de fleste af de informationer
jeg havde brug for
Nej, fik kun nogle få af de informa-
tioner jeg havde brug for
Nej, fik slet ikke noget ud af mø-
det/kurset
I alt
Antal
36
25
2
1
64
Procent
56,3
39,1
3,1
1,6
100,0
95,4 % svarende til ca. 19 ud af 20 af de ledere/undervisere, der har deltaget i et eller flere
møder/kurser vedrørende projektet afholdt af PSP, oplever, at de fik alle eller de fleste af de
informationer, de havde brug for.
Tabel 134 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om de har brug for mere information
om projektet, samt hvilke informationer de har brug for.
124
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0125.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Tabel 134
Har du brug for at få me-
re information om pro-
jektet? (Sæt gerne flere
krydser)
Nej
Ja, om projektets formål
Ja, om screeningen
Ja, om sparring i projek-
tet
Ja, om læseundersøgel-
sen
Ja, om matematikunder-
søgelsen
Ja, om psykologundersø-
gelsen
Ja, om socialrådgiverind-
satsen
Ja, om CogMed træningen
Ja, om IT-hjælpemidlerne
Andet
Antal
Procent
72
15
16
18
11
12
21
20
25
20
5
56,3
11,7
12,5
14,1
8,6
9,4
16,4
15,6
19,5
15,6
3,9
56,3 % svarende til ca. 11 ud af 20 af lederne/underviserne vurderer, at de ikke har brug for
mere information om projektet.
11,7 % svarende til ca. 1 ud af 9 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om projektets formål.
12,5 % svarende til ca. 1 ud af 8 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om screeningen.
14,1 % svarende til ca. 1 ud af 7 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om sparring i projektet.
8,6 % svarende til ca. 1 ud af 12 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om læseundersøgelsen.
9,4 % svarende til ca. 1 ud af 11 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om matematikundersøgelsen.
16,4 % svarende til ca. 1 ud af 6 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om psykologundersøgelsen.
125
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0126.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
15,6 % svarende til ca. 1 ud af 6 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om socialrådgiverindsatsen.
19,5 % svarende til ca. 1 ud af 5 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om CogMed træningen.
15,6 % svarende til ca. 1 ud af 6 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om IT-hjælpemidlerne.
3,9 % svarende til ca. 1 ud af 25 af lederne/underviserne vurderer, at de har brug for mere
information om andre ting vedr. projektet.
4.4.7 Afklaring af elever i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder
Tabel 135 viser ledernes/undervisernes vurdering af, om eleverne hurtigere bliver afklaret i
forhold til deres videre uddannelsesmuligheder efter, at produktionsskolen er blevet tilknyt-
tet projektet.
Tabel 135
Jeg oplever, at vores elever hurti-
gere bliver afklaret i forhold til
deres videre uddannelsesmulig-
heder efter, at vores skole er ble-
vet tilknyttet PSP:
Ja, jeg oplever at eleverne hurti-
gere bliver afklaret
Nej, jeg oplever ikke at eleverne
hurtigere bliver afklaret
Ved ikke
I alt
Antal
Procent
64
15
49
128
50,0
11,7
38,3
100,0
50,0 % svarende til 5 ud af 10 af lederne/underviserne vurderer, at eleverne hurtigere bliver
afklaret i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder efter, at produktionsskolen er blevet
tilknyttet projektet.
11,7 % svarende til ca. 1 ud af 10 af lederne/underviserne vurderer, at eleverne ikke bliver
hurtigere afklaret i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder efter, at produktionssko-
len er blevet tilknyttet projektet.
126
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0127.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
38,3 % svarende til ca. 4 ud af 10 af lederne/underviserne ved ikke, om eleverne bliver hurti-
gere afklaret i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder efter, at produktionsskolen er
blevet tilknyttet projektet.
Blandt de af lederne/underviserne, som har en holdning om, hvorvidt eleverne hurtigere bli-
ver afklaret i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder efter, at produktionsskolen er
blevet tilknyttet projektet, vurderer ca. fire ud af fem at dette er tilfældet, mens én ud af fem
vurderer, at eleverne ikke bliver hurtigere afklaret.
4.4.8 Hvad har været godt ved samarbejdet
Indeværende afsnit indeholder en gennemgang af de forhold, som lederne/underviserne vur-
derer, har været godt med samarbejdet mellem produktionsskolen og PSP projektet.
Hurtig udredning af eleverne,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Det
er en hurtigere afklaring i forhold til elever med særlige udfordringer og vanskeligheder, end
det kommunale system kan levere, hvilket er en stor fordel for os som kun har eleven i et år”
”Screeningen
har medført, at vi tidligere har kunne sætte ind overfor evt. problemer.”
”Det
at vi kan handle her og nu, hvilket for eleven og mig er væsentlig. Lange ventetider og max et år
hos os fører ikke til megen hjælp for de unge.”
”Vi
oplever at PSP er en uvurderlig hjælp i forhold til de samarbejdspartnere vi arbejder med. De
kræver tit nogle tilbagemeldinger i forhold til vores elever. De informationer kræver et samar-
bejde med PSP.”
Professionel sparring med fagfolk om eleverne,
eksemplificeret ved følgende cita-
ter:
”Direkte
og hurtig adgang til afdækning af elevernes vanskeligheder, samt sparring med fagfolk
om eleverne.”
”Som vejleder er sparringen utrolig god.”
”Professionelt
samarbejde med specialister. Gode råd og vejledning om eleverne i undervisnings-
situationen.”
”For
mig har det været et rigtig godt udbytte med den sparring jeg har deltaget i. Det er med til
at få, lige de der ekstra små ting på plads, som man måske er i tvivl om.”
127
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0128.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Øget faglighed for både underviser og elev,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Jeg blev bedre rustet til at håndtere elevernes situation i hverdagen og bedre til at hjælpe dem i
uddannelsesvalg.”
”Vi
er blevet mere systematiske i vores arbejde med de elever som har vanskeligheder.”
”Har givet mig gode redskaber til at arbejde mere målrettet med eleven fagligt/ personligt…”
”Vi
kan bedre forstå at
eleverne ikke kan forstå...”
”Lærerne
bliver opmærksomme på nye muligheder og problemstillinger, som er til gavn i under-
visningen/vejledningen. De deltagende elever bliver afklarede og får mulighed for at få kvali-
ficeret hjælp.”
Elever bliver bedre rustet til deres videre uddannelsesforløb,
eksemplificeret ved
følgende citater:
”Vi har fået et godt redskab til at arbejde med eleverne, så vi bedre kan sikre at de kan gennem-
føre en ungdomsuddannelse.”
”At de unge har fået bedre vilkår for deres videre uddannelsesforløb.”
4.4.9 Input til, hvad der kunne gøres bedre/anderledes i samarbejdet
Til spørgsmålet om, hvad der kan gøres bedre/anderledes i samarbejdet, har langt de fleste
ledere/undervisere enten svaret, at de ikke ved, hvad der skal gøres bedre/anderledes, eller
at der ikke er noget, der kan gøres bedre/anderledes i samarbejdet.
De af lederne/underviserne, som vurderer, at der er nogle ting, der kunne gøres bed-
re/anderledes i samarbejdet mellem deres produktionsskole og PSP projektet, nævner bl.a.:
Færre videomøder og mere personlig kontakt,
eksemplificeret ved følgende citater:
”Jeg synes at det er ærgerligt at de personlige møder forsvinder til fordel for videosparring. Det
er altså noget andet når vi sidder overfor hinanden. Jeg foreslår at vi har færre sparringer og
at nogle af dem til gengæld bliver "fysiske" møder. Så kan vi bruge videoen til ad hoc spar-
ring.”
”Jeg
er ikke helt tilfreds med, at sparring er computerbaseret. Jeg respektere, at det er fremtidens
metode, men jeg vil helst tale personligt med psykologen.”
128
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0129.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
”Videosparring
kan gøres en smule bedre. / F.eks., hvis der kommer ændringer eller opdateringer
af software eller andet, er der ingen af os der får besked. På den måde stresser folk og vi mi-
ster tid på at finde ud af hvad der er galt. / Kommunikation er en løsning.”
Flere økonomiske midler bl.a. til opfølgning på eleven,
eksemplificeret ved følgen-
de citater:
”Nogen
gange har jeg ønsket, at der også var økonomiske midler bag projektet, så en elev ville
blive fulgt helt til døren. / Man føler sig i meget trygge og professionelle hænder når projek-
tet er ind over, men lidt på usikker grund når sagen er afsluttet og man selv skal ud og un-
dersøge muligheder for hvordan en elev skal hjælpes videre. Da vores elever ofte kommer fra
ressourcesvage hjem, er der et stort benarbejde der foreligger.”
”Vi
kunne ønske os, at der var plads og økonomi til, at flere elever kunne få glæde af PSP.”
”Ville
gerne at der var mere tid til at arbejde med eleverne, når de er blevet afklaret, altså måske
en opfølgende samtale for elevens skyld lidt længere i forløbet. "Nu har jeg (eleven) arbejdet
på denne måde, og fået dette "værktøj", hvad kan næste skridt så være, er der andre mulig-
heder”...”
Mere viden om projektet og om den enkelte elevs forløb,
eksemplificeret ved føl-
gende citater:
”Vi savner et netbaseret medie, hvor alle involverede parter i sparringen og den videre handling
kan se, hvad der er aftalt vedr. en bestemt elev og hvem der er ansvarlig for hvad. De skal
kunne notere hvor langt man er kommet i processen og hvorvidt der er kommet tilbagemel-
dinger og papirer fra PPR m.fl. PSP-screeningen kunne suppleres med noget der afdækker
færdigheder fx indenfor matematik emner som man kunne bruge til at finde specifikke mang-
ler i elevens viden.”
”Mere
info - det er mest dem der arbejder med det -
der ved noget.”
”Tænker det er rigtig godt, mangler bare selv viden indenfor det.”
129
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0130.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
4.4.10 Opsummering
Denne del af rapporten indeholder resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen med lederne
og underviserne. Undersøgelse er foretaget i perioden primo februar til primo marts 2013 og
spørgeskemaet er blevet tilsendt lederne og underviserne pr. mail. Det drejer sig om ledere og
undervisere
43
på følgende produktionsskoler
44
:
Egå Produktionshøjskole
Frederikshavn Produktionsskole
Fugleviglund Produktionshøjskole
Glostrup Produktionshøjskole
Haderslev Produktionsskole
Hjørring Produktionsskole
Hobro Produktionshøjskole
Hvidovre Produktionsskole
Kongshøjgaard Produktionsskole
Korsør Produktionshøjskole
Produktionsskolen Nordvestjylland
Ringsted Produktionshøjskole
Morsø Produktionsskole
I alt har 158 af lederne og underviserne på produktionsskolerne i projektet haft mulighed for
at deltage i undersøgelsen. Heraf har 128 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarpro-
cent på 81,0. Det svarer til, at ca. fire ud af fem ledere og undervisere på de deltagende pro-
duktionsskoler har besvaret spørgeskemaet.
Tabel 136 viser antal og procentandel af besvarelserne fordelt på den funktion respondenten
har på den pågældende produktionsskole.
Tabel 136
Hvad er din primære
funktion her på skolen?
Del af ledelsen
Almenunderviser
Værksstedslærer
Vejleder
Anden funktion
I alt
43
Antal
15
16
81
13
3
128
Procent
11,7
12,5
63,3
10,2
2,3
100,0
Undervisere dækker over følgende: Almenunderviser, vejleder og værkstedslærer.
44
Ledere og undervisere på Lolland Produktionsskole har ikke deltaget i evalueringen, da skolen først blev en
del af projektet en måned før evalueringen blandt lederne/underviserne blev foretaget.
130
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0131.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
Generelt er de ledere og undervisere, der har deltaget i evalueringen tilfredse med samarbej-
det.
Mere end 95 % af de ledere og undervisere, der har sparret om elever med fagpersoner fra
Produktionsskoleprojektet, er enige eller delvis enige i, at sparringen har givet dem flere gode
redskaber til at arbejde med elevens faglige og personlige udvikling.
En lignende tendens ses hos de ledere og undervisere, der har samarbejdet med en læsepæ-
dagog, psykolog eller socialrådgiver fra projektet. Her er mere end 90 % af lederne og under-
viserne enige eller delvis enige i, at samarbejdet har givet dem flere gode redskaber
45
til at
arbejde med elevens faglige og personlige udvikling.
Samtidig med, at lederne og underviserne vurderer, at de selv har fået flere gode redskaber i
arbejdet med deres elever, vurderer de også, at eleverne har fået noget ud af samarbejdet.
Mere end 90 % af de ledere og undervisere, der har samarbejdet med en læsepædagog, psyko-
log eller socialrådgiver fra projektet, er enige eller delvis enige i, at samarbejdet har medvir-
ket til, at eleverne har gennemgået en positiv faglig og personlig udvikling og er blevet bedre
rustet til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Mere end 95 % af de ledere og undervisere, der har deltaget i ét eller flere møder/kurser ved-
rørende projektet afholdt af Produktionsskoleprojektet, oplever, at de fik alle eller de fleste af
de informationer, de havde brug for.
56,3 %, svarende til ca. 11 ud af 20 af alle lederne og underviserne vurderer, at de ikke har
brug for mere information om projektet.
For de af lederne og underviserne, som efterspørger mere viden vedrørende projektet, er det
især viden om socialrådgiverindsatsen, psykologundersøgelsen, IT-hjælpemidlerne og Cog-
Med træningen, der efterspørges.
For de af lederne og underviserne, som har en holdning til, hvorvidt eleverne hurtigere bliver
afklaret i forhold til deres videre uddannelsesmuligheder efter, at produktionsskolen er blevet
tilknyttet projektet, vurderer ca. fire ud af fem at dette er tilfældet, mens én ud af fem vurde-
rer, at eleverne ikke bliver hurtigere afklaret.
Redskaber kan være konkrete anvisninger på:
· Ændringer af en arbejdsgang på værkstedet
· IT-hjælpemidler til oplæsning af opskrifter i køkkenet eller oplæsning af manualer til maskiner
· Træningsprogram til koncentration og hukommelse
· IT-programmer og apps til anvendelse såvel på værksted som til almenundervisning
· Linkliste til forskellige undervisningsmateriale
· Markører og vejledninger i forhold til at takle forskellige sociale og psykiske vanskeligheder i dagligdagen
45
131
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0132.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
I evalueringen af Produktionsskoleprojektet er lederne og underviserne ligeledes blevet bedt
om at beskrive, hvad de mener, er godt og hvad der kan gøres bedre bedre/anderledes i for-
hold til projektet.
Følgende vurderer lederne og underviserne har været godt i forhold til produktionsskolens
tilknytning til Produktionsskoleprojektet:
Hurtig udredning af eleverne
Professionel sparring med fagfolk om eleverne
Øget faglighed for både undervisere og elever
Eleverne bliver bedre rustet til deres videre uddannelsesforløb
Til spørgsmålet om, hvad der kan gøres bedre/anderledes i samarbejdet, har de fleste ledere
og undervisere enten svaret, at de ikke ved hvad der skal gøres bedre/anderledes, eller at der
ikke er noget, der kan gøres bedre/anderledes i samarbejdet.
De af lederne og underviserne som vurderer, at der er noget der kan gøres bedre/anderledes i
samarbejdet mellem den respektive produktionsskole og Produktionsskoleprojektet, nævner
bl.a. følgende:
Færre videomøder og mere personlig kontakt
Flere økonomiske midler bl.a. til opfølgning på eleverne
Mere viden om projektet og om den enkelte elevs forløb
132
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1371283_0133.png
Evaluering af Produktionsskoleprojektet 2014
5.0 Anbefalinger
Med udgangspunkt i elevernes samt ledernes og undervisernes vurdering af projektets for-
skellige tiltag, anbefales følgende:
At der i videreudviklingen af samarbejdet mellem den enkelte produktionsskole og Produkti-
onsskoleprojektet (PSP) fortsat lægges vægt på:
–
det opfølgende arbejde umiddelbart efter at eleverne har fået foretaget den faglige
undersøgelse. Nogle af eleverne giver udtryk for, at de har haft en dårlig oplevelse i
forbindelse med at skulle have foretaget undersøgelsen, da de synes, den var svær.
Det anbefales derfor, at der ses nærmere på, hvorledes den pågældende fagperson,
som udfører undersøgelsen, bedst muligt får fulgt op på undersøgelsen.
–
hvordan resultaterne fra den pågældende undersøgelse fremlægges for eleven, og
hvordan der følges op på resultaterne. Mange af eleverne påpeger, at afklaringen om-
kring deres faglige vanskeligheder er en af de ting, der er godt ved projektet. Der er
dog nogle elever, som oplever det at få afklaringen omkring deres faglige vanskelighe-
der som værende hårdt. Det anbefales derfor, at der ses nærmere på den gruppe af ele-
ver, der har haft svært ved at håndtere resultaterne fra undersøgelsen.
–
det opfølgende arbejde i månederne efter den pågældende undersøgelse er foretaget,
samt sikre at eleverne får endnu flere redskaber til selv at kunne fortsætte den positive
faglige og personlige udvikling, når projektet slipper dem. Nogle elever giver udtryk
for, at de ikke har fået noget ud af den pågældende undersøgelse og ikke kan se, hvad
de skal bruge resultaterne til. Det anbefales derfor, at der ses nærmere på denne pro-
cedure.
–
at sikre skolerne mere viden om projektets forskellige kompetencer og tilbud. Resul-
taterne fra evalueringen viser, at det kun er halvdelen af lederne/underviserne, der
har deltaget i møder/kurser om projektet, men at næsten alle, der har deltaget, har fået
meget ud af det. Det anbefales derfor, at alle relevante fagpersoner fra produktionssko-
lerne deltager i mindst et møde eller kursus om projektet.
–
at det, så vidt det er muligt, er den personlige kontakt, der prioriteres frem for vi-
deomøder, når der afholdes møder mellem fagpersoner fra projektet og fagpersoner
fra de enkelte produktionsskoler. Nogle af lederne og underviserne giver udtryk for, at
de ønsker færre videomøder og mere personlig kontakt med fagpersonerne fra projek-
tet. Det anbefales derfor, at det undersøges om, der er nogle problemstillinger, hvor
den personlige kontakt er specielt vigtig og derfor bør prioriteres i disse tilfælde.
133