BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 141: Talepapir fra samrådet d. 18/3-14 vedr. samrådsspm. S-T om status for arbejdet med inklusion, fra undervisningsministeren

1. IndledningFørst vil jeg gerne sige tak for indkaldelsen til det åbne samråd om inklusion.Det er et vigtigt emne. Hvis vi gennemfører inklusion på den rigtige måde, erdet både til fordel for de børn, der kan blive på deres skole med deres kamma-rater og med den støtte, der skal til, men det er også til gavn for hele klassen.Målsætningen om inklusioner en fælles aftale, som blev fulgt op af lovgivning,som alle partier undtagen Enhedslisten stemte for. Lovgivningen er fulgt op afen aftale med KL om løbende at følge omstillingen til øget inklusion. Herunderat inklusion sker på en sådan måde, at der kommer penge tilbage til den almeneundervisning, og også at man blandt andet følger elevernes trivsel.Jeg vender tilbage til spørgsmålene, men jeg synes, at det er vigtigt at slå fasther i starten, at vi er en meget bred kreds af partier, der står bag, inklusiv Libe-ral Alliance og Venstre, som har stillet spørgsmål til dette møde.Vi gør det ikke, fordi det skal være en spareøvelse. Vi gør det af præcis demodsatte grunde. Jeg var selv meget optaget af dels debatten op til, at lovenblev vedtaget, og dels af den debat, der har været efterfølgende.Det ligger mig meget på sinde og for mig handler det helt grundlæggende omet børnesyn. Et børnesyn, der handler om, at vi skal have en folkeskole, der ergod for stort set alle børn. Og når jeg siger stort set alle børn, så er det fordi, atvi ved, at der er nogle børn, der har vidtgående støttebehov og får det bedstetilbud på en specialskole. Sådan vil det også fortsat være med den inklusions-lovgivning, vi har gennemført.Men for langt de fleste børn gælder det, at de bliver hjulpet bedre, de bliverdygtigere og de trives bedre, hvis de kan være på deres lokale skole. Men for-udsætningen er selvfølgelig, at det sker med en inklusionsproces, hvor man un-2

derstøtter lærerne, de enkelte skoler og kommunerne til at gøre det forarbejde,der skal gøres, for at inklusionen bliver vellykket.Derfor synes jeg også, at det er det rigtige tidspunkt, vi drøfter det på nu, fordiman let kunne få det indtryk af medierne, at det hele er gået fuldstændigt af la-ve, og jeg må sige, at jeg kan simpelthen ikke genkende det billede.Det er ikke det samme som, at der ikke er problemer, men jeg kan ikke gen-kende det billede, som blandt andet Merete Riisager tegner. Der er rigtig man-ge steder, hvor man er godt i gang med at styrke den almene undervisning tilgavn for børnene.Jeg synes, at det er rigtig trist med nogle af de enkeltsager, man ser. Dels synesjeg, at det er trist for de børn, der bliver præsenteret på den måde, og jeg synesogså, at det er trist i forhold til de mange, der virkelig gør et godt stykke arbej-de for inklusion og med gode resultater. Men det ændrer ikke på, at vi skal ha-ve fokus på der, hvor der er udfordringer. Det vil jeg prøve at gennemgå lidtmere systematisk i forlængelse af de spørgsmål, der er blevet stillet her.2. Vordingborg KommuneFørst vil jeg gerne starte med Vordingborg kommune, som Venstres ordførerhar spurgt til. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at Vordingborg kommune erblevet gjort til symbol på, hvordan det går generelt med udviklingen til øgetinklusion.Vordingborg kommune har haft nogle særlige udfordringer, og det er grundentil, at ministeriet har valgt Vordingborg kommune som en af de 20 kommuner,hvor der er lavet en særlig samarbejdsaftale mellem kommunen og den inklusi-onsrådgivning, som er en udløber af loven om inklusion. Derved er der en tætsparring og opfølgning på, hvordan kommunen får en fornuftig inklusionspro-ces.Og det viser jo rent faktisk, at det er en kommune, der har erkendt, at der erting, der ikke er foregået hensigtsmæssigt. De er gået ind i arbejdet for at gøredet så godt som muligt. Der er lavet en statusrapport for Vordingborg kommu-ne, det vil der også være for de øvrige 19 samarbejdskommuner, netop for at fået realistisk billede af, hvordan det ser ud, så der kan sættes ind på den rigtigemåde.Derfor synes jeg, at det er ærgerligt, at fordi kommunen har valgt at gå ind i ettæt samarbejde for at få rettet op på nogen af de steder, hvor der vitterligt harværet udfordringer, at det bliver taget som udtryk for, hvordan det går i helelandet. Man kunne også vælge at gå ind og sige, at det er godt, at kommunen3

nu går ind og laver den statusrapport, for netop at få lavet en strategi for, hvadder skal gøres for, at inklusionen kan foregå så godt som muligt.Nu vil jeg gerne afslutte i forhold til Vordingborg kommune og den debat, derhar været der og gå over til, hvordan det mere generelt ser ud på de områder,hvor vi følger inklusion.3. Status for inklusionNår vi kigger tilbage til 2009-10, så var der 5,8 pct. af eleverne i folkeskolen,som blev undervist i specialskoler og specialklasser. Hvis vi kigger på de nor-diske lande, så er det 3 gange så mange, der bliver udskilt af den almene un-dervisning i Danmark, sammenlignet med, hvad man gør i Sverige. Der er detcirka 2 pct. af eleverne, der bliver udskilt.Det synes jeg er tankevækkende. Dels er der nok noget, vi kan lære af, da viarbejder tæt sammen om viden på tværs af de nordiske lande, hvor vi har sko-lesystemer, som ligner hinanden. Men det siger måske også noget om en dis-kussion, som vi i virkeligheden har fået taget alt for sent her i landet.I en årrække er flere og flere blevet udskilt fra den almindelige undervisning istedet for at diskutere, hvad der skal til for, at de kan blive sammen med dereskammarater med den støtte, der skal til. Og derfor handler det her vitterligt formig, som jeg også startede med at sige, om, at det er et børnesyn i forhold til,hvad der er godt for børn i forhold til fællesskaber og i forhold til den almeneundervisning.Det handler også om økonomi, men ikke med det udgangspunkt, at det er enspareøvelse, for i virkeligheden så er det, der er sket hen over årene, at der harforekommet en indirekte spareøvelse på den almene undervisning, fordi det errigtig dyrt, når børn går på en specialskole eller i en specialklasse.Det var blevet sådan, at det var 30 pct. af folkeskolens samlede budget, derblev brugt til specialundervisning i specialskoler eller i specialklasser. Det gøralt andet lige, at når der ikke er uanede mængder af penge, så har det væretmed til at presse økonomien på den almene undervisning.Der ligger også nøglen til, hvad der skal til for at klæde skolerne på, når det erså mange penge, der er blevet flyttet fra den almene undervisning og over i denspecialiserede undervisning. Hvis man stille og roligt fører de penge tilbage, erder faktisk penge til både at efteruddanne lærere, til at etablere et ressourcecen-ter og til at indføre nogle af de andre ting, der understøtter, at inklusionen bli-ver så god som mulig. Så det er ikke en spareøvelse. Det er simpelthen at tæn-ke det bedre, hvordan det er vi hjælper de børn, som har brug for noget særligt.4

Igen vil jeg gerne understrege, at samtlige specialklasser og specialskoler ikkeskal lukkes. Det er jo stadigvæk sådan, at der vil være elever, der har så vidtgå-ende behov for støtte, at det bedste tilbud til dem er specialundervisning, ogsådan vil det også være fremadrettet.Det er 5,8 pct. af eleverne, som vi udskiller her i Danmark til specielle tilbud.Jeg fik vist sagt, at det er 2 pct. i Sverige. Hvis vi ser på det seneste tal vi har,som er for 2012-13, er det tal blevet nedbragt fra 5,8 pct. til 5,2 pct. Nogengange får man det indtryk, at det er utrolig mange børn i hver klasse, som bli-ver taget hjem fra specialklasser og specialskoler. Den udvikling, der er sketfrem til nu, svarer til, at der i gennemsnit er 3 børn pr. skole, som enten er ble-vet i deres klasse eller som er kommet tilbage fra en specialskole eller en spe-cialklasse.I forhold til det måltal, som vi i fællesskab har aftalt frem til 2015, er det vi ta-ler om, at der yderligere er, hvad der svarer i gennemsnit til 5 elever pr skole,som skal blive i deres klasse, eller som kommer fra en specialklasse eller enspecialskole. Vi kan også gøre det op i forhold til klasser. Når vi fuldt har gen-nemført det, vi har aftalt, vil det være én elev i hver tredje klasse, som kan bli-ve eller som kommer tilbage fra en specialskole eller specialklasse.Det synes jeg er vigtigt at have sig for øje, når der bliver tegnet et billede af,hvor enorme problemerne er i forhold til børn, der har brug for støtte. Når jeggør lidt ud af dette, er det fordi, at der jo ikke er nogen tvivl om, at der bliveropfattet at være problemer ude på skolerne. Det kan være mange ting, det kanvære uro i klasserne, det kan være i forhold til mobning, men det er blevet lidtsådan, at er der et problem, så er det nok et barn, der har en diagnose, eller somer særligt udfordret og har brug for særlig støtte.Jeg tror egentligt, at vi alle sammen gør hinanden en tjeneste ved, at lade væremed at generalisere og putte prædikater på hverken børn eller på hinanden,men i stedet går ind i den her opgave og ser på, hvordan vi bedst løser det på enfornuftig måde. For hvis ikke vi gør det, så bliver der nogle børn, som blivertaget som gidsler i et politisk slagsmål, hvor vi, de partier der står bag lovgiv-ningen, faktisk har været oprigtigt optaget af, at det her må vi kunne gøre bedrei forhold til de her børn.Det ligger i målsætningen, at vi både skal følge, hvad sker der med elevernesfaglige niveau og hvad der sker i forhold til deres trivsel. Det er helt i tråd medfolkeskolereformen, at det er alle børn og unge, der skal blive så dygtige somde kan og med trivslen i top. Det er både de børn, der er en del af den alminde-lige undervisning, og de børn der har brug for ekstra støtte. Sidstnævnte skal joogså blive fagligt dygtigere, og deres trivsel skal være i top.

Det kommer vi til at følge som en del af folkeskolereformen. Og vi kommer tilat følge det særligt i forhold til inklusionen, sådan som det er aftalt med op-følgningen sammen med kommunerne.Den måde vi har valgt at følge det, er ved de repræsentative undersøgelser af12 kommuner, der bliver gentaget her i 2014. Den undersøgelse, som kører nuher i 2014, forventer vi at have resultaterne fra omkring juni måned. Vi startedemed en nulpunktsmåling og vi får den næste måling her juni 2014, så der bliveren god anledning til at drøfte det igen, når vi har friske tal på, hvordan det serud med inklusionen, sådan som det er aftalt, at vi skal følge den.Den første undersøgelse der er lavet med udgangspunkt i de 12 repræsentativekommuner, viser, at ressourcerne er fulgt med over i den almindelige undervis-ning.Men den peger også på, og det synes jeg ikke vi skal forklejne, at det er en storudfordring for mange lærere. Det er en ledelsesudfordring og især i forhold tillærerne, hvor mange af dem ikke føler, at de er tilstrækkeligt klædt på til at ha-ve den fornødne viden om forskellige undervisningsmetoder og forskelligestrategier i forhold til udfordrede børn.4. Ministeriets understøttende initiativerDet er selvfølgelig kommunerne, som har hovedansvaret for, at man giver godundervisning til alle elever. Kommunerne har i dag efteruddannelsesbudgetter,og de arbejder med kompetenceforløb og forskellige typer af forløb i forhold tilinklusion.Men vi supplerer det kommunerne selv gør. Der er for det første den udgåendekonsulentenhed, læringskonsulentkorpset, som er blevet etableret. Det hvilerblandt andet på den inklusionsrådgivning, som er blevet en del af læringskorp-set. Læringskorpset består af fagfolk, der har dyb ekspertise i, hvordan man ar-bejder med inklusion. De er ude at rådgive kommuner og skoler. De har et sær-ligt samarbejde med 20 kommuner, men det er et nationalt rådgivningsteam,som alle skoler og kommuner kan trække på.Vi har etableret et Ressourcecenter for Folkeskolen, som i tæt samarbejde medforskere og praktikere, udvikler og formidler viden om, hvordan man arbejdermed inklusion, undervisningsmetoder, specialpædagogiske indsatser og kom-petenceudvikling. Vi har også et praksis-videnspanel der rådgiver om, hvor derer behov for ny viden om, hvordan vi håndterer inklusionsopgaven bedst mu-ligt. Og den viden kommer ud til skoler og kommuner.

Vi får også som del af Ressourcecentret et solidt vidensgrundlag i forhold til,hvad eleverne selv siger til det. Der er sat en stor undersøgelse i gang, der om-fatter en panelundersøgelse med 9.300 elever, som med udgangspunkt i dereserfaringer viser, hvordan de oplever, hvad sker der i forhold til inklusion ogmed deres trivsel. Det er både elever, som er en del af den almindelige skole,men det er også de elever, som er i skolen med ekstra støtte. Det giver en di-rekte tilbagemelding fra eleverne på, hvordan de oplever inklusionsprocessen.Jeg vil også nævne, at der, som en del af folkeskolereformen, er blevet afsat 1.mia. til kompetenceløft af lærere og pædagoger i skolen. Nogle af de kompe-tencemidler vil selvfølgelig gå til at styrke inklusion og specialpædagogisk vi-den.Det har en rigtig høj prioritet at klæde skolen på til at løfte opgaven, og somsagt er alle kommuner i gang, men det er på forskellig vis, og der er enkelte sa-ger, hvor det bare ikke er godt nok. Der vil være tilfælde, hvor tingene gårskævt, og hvor der skal gribes ind med det samme. Det er min oplevelse, atman er meget opmærksomme i kommunerne. I nogen af de sager, som også harværet fremme i medierne, er kommunerne gået ind og har sagt, at det ikke ergodt nok, og så har de taget fat på at få det løst. Der altså en række indsatser,der understøtter udviklingen lokalt.5. Tæt dialog med kommuner og interessenterTil sidst vil jeg komme ind på samarbejdet med kommunerne, som vi har etgodt samarbejde med i KL. I kommuneaftalen er det aftalt, at vi følger det hertæt, og det er jo informationer, som hele aftalekredsen får, når de er der.KL står for at vælge ny ledelse. Så snart den nye politiske ledelse er valgt, gen-optager vi dialogen om, hvordan vi kan sikre os, at det er alle steder, der er engod inklusionsproces, herunder selvfølgelig også nogen af de udfordringer vikan høre, der er i nogen af kommunerne.Med de her ord vil jeg bare sige, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at derhvor der er problemer, det tager vi alvorligt. Vi går ind og understøtter, for visynes, at den måde, man gør det bedst, er ved, at gå ind og afdække, hvordanser det ud og så lægge en strategi for, hvordan man får en god inklusionspro-ces. Det er den tilgang, som alle de, der er med i aftalen, også har nikket til, ogjeg tror, at det er vigtigt, at vi bruger det her til at have en generel diskussion,men også giver rum til kommunerne til, at de rent faktisk kan løfte den her op-gave, men at det bliver fulgt tæt.