BILAG 2MODEL FOR EVALUERINGSKULTURI dette bilag præsenteres evaluators model for evalueringskultur. Modellen er udtryk for en ope-rationalisering af begrebet evalueringskultur i relation til evalueringen af de nationale test.Modellen afspejler derudover den analysetilgang, evaluator har taget udgangspunkt i ved udar-bejdelse af spørgeskemaundersøgelser, spørgeguides til casestudier samt effektanalyser i nær-værende evaluering.Af hensyn til overskuelighed indgår faglige vejledere, forældre og elever ikke direkte som aktø-rer, men de er implicit tænkt ind både i relation til lærer- og skoleledersøjle.Modellen kan læses både vertikalt og horisontalt og afspejler dermed to forskellige dimensioneraf evalueringskultur, der her skal præciseres.Vertikal læsningEn vertikal læsning af modellen viser en progression i aktørernesbrug afresultatet af de natio-nale test gående fra monitorering alene til aktiv fremadrettet anvendelse på baggrund af samar-bejde og dialog. Det skal her understreges, at den enkelte skole/lærer/kommune ikke nødven-digvis kun befinder sig på ét af de fire definerede niveauer. Lærere kan, i relation til nogle ele-menter, fx graden af kollegial dialog om tolkning af resultater, have en stærk evalueringskultur,og i relation til andre elementer, fx graden af dialog med forældre, have en mindre stærk evalue-ringskultur. Der er derfor tale om en flydende overgang mellem de fire niveauer.Horisontal læsningEn horisontal læsning af modellen afspejler en progressionen isammenhængskraftenmellemde tre aktører set fra et udviklings-/styringsperspektiv. Det vil sige, i hvilken grad skoleledelsenog kommunen bruger resultatet af testene i deres arbejde med at styre og udvikle folkeskolen.Pilene i modellen indikerer den stigende grad af reel sammenhængskraft mellem de tre aktørerfra niveau 2 til niveau 4.Sammenhængenpå tværs er både strukturelt og kulturelt forankret.Netop behovet for en systematisk sammenhæng mellem niveauerne/aktørerne blev påpeget af1OECD i deres rapport fra 2011 om evalueringskulturen i den danske folkeskole . Den manglendepil på niveau 1 indikerer, at der på dette niveau sker en udveksling af resultater mellem de for-skellige aktører, der mest af alt har karakter af proforma.Modellen for evalueringskultur indeholder en række centrale begreber, der defineres og uddybesnedenfor.

TERMINOLOGI

Modellen for evalueringskultur indeholder en række centrale begreber, der defineres og uddybesher med henvisning til litteraturkilder:MonitoreringBegrebet monitorering anvendes ofte i forbindelse med fremstilling af genererede data. Monitore-ringsdelen præsenterer den viden og de data, der kan kvalificere den løbende styring. Data framonitorering kan efterfølgende bidrage til en evaluering, der giver viden om sammenhænge mel-lem proces og produkt og mellem årsager og virkning, fx sammenhænge mellem en pædagogiskindsats og elevernes målbare præstationer. Monitorering, som et selvstændigt element udensammenhæng til udvikling af praksis, er typisk det, der fylder mest på niveau 1 og 2 i modellen,hvor den på niveau 3 og 4 kommer i spil og kvalificerer den løbende styring/udvikling.Kusek, J. Z. & Rist, R. C.Ten steps to a results-based monitoring and evaluation system : Ahandbook for development practitionersWorld Bank 2004SummativEn summativ evaluering er i pædagogisk sammenhæng udtryk for resultatet af et læringsforløbeller en læringsproces. Evalueringen er alt efter evalueringsmetoden et udtryk for en afsluttendevurdering af elevens præstation, fx en skriftlig sammenfattende vurdering, en talværdi på enskala, et testresultat, et produkt, der vurderes i en præsentationsportfolio, en karaktergivningetc. I den udstrækning den summative evaluering anvendes til at sammenligne præstationerimellem elever, klasser, skoler mv., kan man tale om en normativ, summativ evaluering.

FormativEn formativ evaluering i pædagogisk sammenhæng er en evaluering, der tager udgangspunkt ilæringsprocessen og læringsforløbet med henblik på at støtte, forbedre og/eller justere læringen.Den formative evaluering har lige som den summative evaluering mange former afhængigt afevalueringsmetode. Det kan fx være en evaluerende dialogbaseret samtale i klasserummet, enrespons på en arbejdsopgave, en vurdering af en elevs arbejdsportfolio, envurdering af elever-nes tænkestile eller arbejdsformer etc.Hvis man laver en pædagogisk/didaktisk faglig opfølgning på resultatet af de nationale test, erder, såfremt denne opfølgning rummer evaluerende elementer tale om en formativ evalueringsom et element i opfølgningen.Den formative og summative evaluering indgår oftest gensidigt og integrativt i et samlet pæda-gogisk og didaktisk forløb.Allerup, P. m.fl.Evaluering i skolen – baggrund, praksis, teori.Dafolo 2011.Bendixen, C.Evaluering og læring.Dafolo 2009.Harlen, W. & James, M.Assessment and Learning: differences and relationships between forma-tive and summative assessmentAssessment in Education: Principles, Policy & PracticeVolume 4, Issue 3, 1997DialogBegrebet dialog skal i denne sammenhæng forstås som styringsdialog, dvs. "de samtaler, hvormennesker aftaler mål, lægger planer etc.”2En høj kvalitet af styringsdialog er kendetegnet ved,at man taler sammen ud fra en forståelse af gensidig afhængighed med henblik på at udvikle enåbenhed, ydmyghed og anerkendelse, som grundlag for en rationel dialog3. Det er denne formfor (styrings-)dialog, der refereres til i niveau 4 i kommunesøjlen.Majgaard, K.Offentlig styring.Hans Reitzels Forlag 2013SamarbejdeSamarbejde defineres i denne sammenhæng som kollaborativt samarbejde, dvs. samarbejdehvor deltagerne er fælles om at løse en arbejdsopgave. Deltagerne arbejder sammen mod et fæl-les mål og er indbyrdes afhængige. Dette er i modsætning til kooperativt samarbejde, hvor enarbejdsopgave inddeles i mindre delopgaver, som uddelegeres til deltagerne, der arbejder pådem uafhængigt af hinanden.4Det er tale om høj grad af kollaborativt samarbejde på niveau 4 ilærersøjlen.Bang og Dalsgaard.Samarbejde – kooperation eller kollaboration.Artikel i "Universiteternes ef-ter- og videreuddannelse" 2. årgang, nr. 5, 2005UndervisningsdifferentieringUndervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelsen af undervisningen, hvor elevernesudfordres i forhold til deres niveau og forudsætninger generelt. Undervisningsdifferentiering erikke identisk medelevdifferentiering,som sigter mod at opdele elever med henblik på at skabehomogene elevgrupper i forhold til elevernes niveau og forudsætninger.Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip – En evaluering af sammenhængemellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning.Danmarks Evalueringsinstitut. 2011EnkeltredskabEvalueringsresultater, der bruges uafhængigt af (eventuel) anden løbende evaluering.