Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 137
Offentligt
1353717_0001.png
1353717_0002.png
Seance om læringshistorier- en guide til undersøgelse af læring ogpædagogisk praksis
Denne guide henvender sig til pædagoger i daginstitutioner, som vil undersøge deres syn pålæring og pædagogik med afsæt i konkrete historier om børns læring. Seancen om læringshisto-rierne kan bruges som input til en beskrivelse af institutionens pædagogiske tilgang og læreplanog/eller som en metode til at styrke det pædagogisk-faglige indhold på stue- og personalemø-der. Læs mere nedenfor om, hvordan seancen konkret forløber.
PROCESBESKRIVELSE1. ForberedelseTo medarbejdere skriver en læringshistorie hver. Læs mere om læringshistorier og om, hvordan man skriver dem pånæste side.(Alternativ: Tag et kort videoklip med til seancen, som viser et eller flere børn i en læreproces ledsaget af nogleovervejelser over, hvad der sker i situationen).2. Refleksion over læringshistorier (30 min.)Den ene medarbejder præsenterer sin læringshistorie (5 min.).Herefter reflekterer I over historien med udgangspunkt i disse spørgsmål (10 min.):Hvad lagde vi mærke til i historien?Hvilken læring fandt sted?Hvad gjorde læring mulig? (rammer, børn, andet)Hvordan understøttede eller påvirkede vi læringen?Hvilke intentioner havde vi om barnets/børnenes læring?Den anden læringshistorie gennemgås på samme måde.3. Mønstre på tværs af de to historier (10 min.)Prøv at finde mønstre, som går igen i de to historier.Hvad siger historierne om læring og pædagogik i vores daginstitution?
Hvad giver historierne anledning til at overveje eller se nærmere på?
4. OpsamlingSkriv de vigtigste pointer fra seancen i en fælles logbog.
Guiden til seance om læringshistorier er udviklet i sammenhæng med en analyse af videnkulturen i Bøgely Skovbør-nehave. Du kan læse mere om videnkultur og skovbørnehavens læreprocesser i rapporten ”Veje til udvikling af prak-sis” (EVA, 2014), som findes påwww.eva.dk.Spørgsmål til guiden eller til arbejdet med læringshistorier kan rettes til Andreas Hougaard,[email protected],3525 4695.
VEJLEDNING TIL LÆRINGSHISTORIERHvad er en læringshistorie?Læringshistorier er fortællinger om et eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode tilat dokumentere læring, som lægger vægt på at studere læringen, mens den foregår, og de samspil, den indgår i.Metoden lægger desuden vægt på at identificere barnets motivation og forstå læringsmiljøet ud fra barnets perspek-tiv.Vejledning i at skrive læringshistorierStart lige i den situation, der slog dig som bemærkelsesværdig i forbindelse med et barns/flere børns læring.Skriv historien i et hverdagssprog, sådan som du ville fortælle den til andre.Du kan vælge, om du vil skrive historien i nutid eller datid.Find din egen skrivestil. Som fortæller må du gerne være synlig, og du må gerne inddrage fortolkninger, fx dinoplevelse af, hvordan barnet/børnene havde det eller årsager til barnets/børnenes adfærd.Eksempler på læringshistorier (her om børns sprog)Eksempel 1:Mohammad er meget optaget af ord. Når han hører et nyt ord, han bliver optaget af, kan man se på ham, at han erdybt koncentreret og suger det nye til sig. Vi har i gruppen set på billeder af børn, der udtrykker forskellige følelser,og har bl.a. set på et billede af en pige, der bliver overrasket, da hun pakker en pakke op. Vi snakkede om, hvad deter at blive overrasket, og Ahmed fortæller, at det er han også blevet engang. Et par dage efter snakker vi om detsamme billede igen, og jeg spørger, om der er nogen, der kan huske, hvad det er for en følelse eller udtryk hun viser.Der bliver helt stille… Men jeg kan se på Mohammads ansigt, at han er dybt koncentreret. Pludselig ser han glad udog siger: ”Hun er rasket.” Vi snakker igen om ordet og dets betydning. Billederne hænger inde på stuen, og nogledage senere fortalte Ahmed mig, at pigen på billedet blev overrasket, da hun pakkede pakken op.Eksempel 2:Det er igen tidlig morgen. Oskar og to andre drenge sidder alene på stuen med en plade med magnetbogstaver. Dehar skrevet 2 lange sætninger af ’volapykord’. Oskar siger: ”Lisbeth, hvad står der her?” ”Jaaa …”, siger jeg og kanikke umiddelbart finde nogen rigtige ord. Jeg finder dog de sidste to bogstaver i rækken: ”K og O = ko”, fortællerjeg. ”Hvad står der mere??” (Forventningsfuldt!). Jeg finder nu et S og et Ø: ”Nu står der sø”. ”Ha ha”, siger Oskar,”en søko!” ”Det er der faktisk noget, der hedder”, siger jeg. ”Mærkeligt”, siger Oskar, og vi griner alle sammen.Vejledningen til læringshistorier er et uddrag af”Fortællinger og evalueringsfællesskaber om børns sproglige udvik-ling”(EVA 2010).
2