Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultaterDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af føl-gende afsnit:Fem hovedresultaterOverordnede resultater fra PISA Etnisk 2012 i de tre faglige domænerSocial og etnisk baggrund og elevernes matematikfærdighederSkolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder, hjemmebaggrund og skoleforholdFem hovedresultater:I Danmark scorer elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 61 point højere i matematikte-sten end andengenerationselever og 80 point højere end førstegenerationselever.PISA 2012-rapporten viser, at drenge klarer sig noget bedre end piger i matematik. Denne ten-dens gør sig gældende uanset etnisk baggrund. Forskellen mellem kønnene er størst blandt an-dengenerationsindvandrere med en forskel på knap 21 point, og mindst blandt elever uden ind-vandrerbaggrund med en forskel på knap 14 point. Blandt førstegenerationsindvandrere erkønsforskellen også cirka 14 point.Korrigeres der for social baggrund,1opnår andengenerationsindvandrere en lavere matematik-score end førstegenerationsindvandrere i Danmark, Sverige og Finland. Uden korrektion er detmodsatte gældende.Der er stor forskel på elever med og uden indvandrerbaggrund, hvad angår andelen af elever,der klarer sig dårligt (under niveau 2), og andelen, der klarer sig godt (over niveau 4). Andelen afindvandrerelever, der klarer sig godt, er faldet fra 2003 til 2012, og andelen af indvandrerelever,der klarer sig dårligt, er steget.Godt 48 pct. af førstegenerationsindvandrerne har utilstrækkelige funktionelle matematikkom-petencer. Det tilsvarende tal for andengenerationsindvandrere er cirka 38 pct. For unge udenindvandrerbaggrund gælder det godt 13 pct. Blandt første- og andengenerationsindvandrere erandelen af elever over niveau 4 på henholdsvis knap 2 pct. og knap 3 pct.
1
Forældrenes højeste uddannelsesniveau, forældrenes stillingskategori, familiens velstandsniveau, familiens kulturel-le besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet og antallet af bøger i hjemmet.
1
Overordnede resultater fra PISA Etnisk 2012På tværs af PISAs faglige domæner, matematik, læsning og naturfag, ses i PISA 2012 markante forskellei kompetencerne hos de 15-16-årige i forhold til deres baggrund. Eleverne opdeles i rapporten i firegrupper: 1) Elever uden indvandrerbaggrund, 2) elever med indvandrerbaggrund, der taler dansk ihjemmet, 3) andengenerationsindvandrere og 4) førstegenerationsindvandrere.2Tabel 1Fordelingen af gennemsnitlige danske resultater for PISA 2012, PISA 2009 og PISA2003Problemløs-MatematikLæsningNaturfagning
PISA 2012Alle samletUden indv.baggr.Taler dansk i hjemmet1. generation2. generationAlle samletUden indv.baggr.Taler dansk i hjemmet1. generation2. generationAlle samletUden indv.baggr.Taler dansk i hjemmet1. generation2. generation500508449428447503511458426447514520462449455496504459427454498508444418433499508449416430497505436425436
PISA 2009495502460422446
PISA 2003492497457440454
Anmærkning: Når der for naturfag ikke er foretaget sammenligninger med 2003, skyldes det, at naturfag først blev hoveddomæne i 2006, og atsammenligninger med tidligere år skal tages med store forbehold. Problemløsning kan ikke sammenlignes mellem 2012 og 2003, idet testen i 2003var på papir, mens den i 2012 foregik elektronisk.Kilde: PISA Etnisk 2012
Fald i matematikkompetencerne for alle etniske grupperSiden PISA 2003 er der sket et fald i elevernes matematikkompetencer. Det gælder såvel for etnisk dan-ske elever som for første- og andengenerationsindvandrere. I 2003 var den gennemsnitlige score for alleelever på 514 point, hvor den i 2012 er på 500 point.Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, er der sket et fald i matematikscoren for alle elever, herunder ogsåalle tre grupper af indvandrerelever, fra 2003 til 2012. Det er dog kun forskellen for elever uden ind-2
PISA skelner således mellem tre typer af indvandrerelever: 1) Elever med indvandrerbaggrund, hvor tales dansk ihjemmet, 2) andengenerationsindvandrere, dvs. elever, som er født i (test-)landet, men hvor begge forældre er født iet andet land, og 3) førstegenerationsindvandrere, dvs. elever, som er født udenlands, og hvor begge forældre er fødti udlandet. Der er overlap mellem hhv. gruppe 1 og gruppe 2 og 3, idet der i gruppe 1 både kan indgå første- og an-dengenerationsindvandrere.
2
vandrerbaggrund, der er signifikant. Til gengæld er forskellene mellem unge uden indvandrerbaggrundog med indvandrerbaggrund statistisk sikker i såvel 2003, 2009 og 2012.De matematiske kompetencer i PISA kan endvidere opdeles i en række underdomæner, og elevernetestes på disse underområder. I testningen af de enkelte underdomæner af matematik ses det sammebillede for alle indvandrergrupperne som for den samlede matematikscore.Matematikkompetencer blandt drenge og pigerPISA 2012-rapporten viste, at drenge klarer sig noget bedre end piger i matematik. Denne tendens gørsig gældende uanset etnisk baggrund. Inden for alle grupper klarer drengene sig signifikant bedre endpigerne. Forskellen mellem kønnene er størst blandt andengenerationsindvandrere med forskel på knap21 point og mindst blandt elever uden indvandrerbaggrund med en forskel på knap 14 point. Blandtførstegenerationsindvandrere er kønsforskellen også cirka 14 point. Dette ses ikke i nogen af de andrenordiske lande for de tre elevgrupper.Læse- og naturfagskompetencer fra 2003 til 2012Som det fremgår af tabel 1, har elevernes kompetencer i læsning ikke ændret sig nævneværdigt siden2003. Førstegenerationsindvandrere er gået en smule tilbage fra 2003 til 2009 og frem igen fra 2009 til2012. Andengenerationsindvandrere opnår i 2012 det samme resultat som i 2003, mens de i 2009 lå ensmule lavere. Forskellene er dog små og ikke statistisk sikre.I naturfag er billedet omtrent det samme. Både første- og andengenerationsindvandrere er gået en smu-le frem fra 2009 til 2012, mens de indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet, er gået lidt tilbage. Æn-dringerne er dog så små, at de ikke er statistisk sikre.3Højt og lavt præsterende eleverDer er stor forskel på elever med og uden indvandrerbaggrund, hvad angår andelen af elever, der klarersig dårligt (under niveau 2), og andelen, der klarer sig godt (over niveau 4). Andelen af elever, der klarersig godt, er faldet fra 2003 til 2012, og andelen af indvandrerelever, der klarer sig dårligt, er steget. Æn-dringerne er størst mellem 2003 og 2009. Billedet er det samme for etnisk danske elever.Tabel 2Procentdel på de laveste og højeste niveauer af matematikfærdigheder opdelt på hhv.elever af dansk oprindelse, sprog talt i hjemmet samt første- og andengenerations-indvandrere i PISA 2012, 2009 og 2003.Under niveau 2Over niveau 42012Alle samlet16,9 pct.10,0 pct.Uden indvandrerbaggrund13,4 pct.10,9 pct.Indvandrere, der taler dansk i hjemmet38,7 pct.3,0 pct.1. generation48,6 pct.1,8 pct.2. generation38,5 pct.2,7 pct.3
Når der for naturfag ikke er foretaget sammenligninger med 2003, skyldes det, at naturfag først blev hoveddomæne i2006, og at sammenligninger med tidligere år skal tages med store forbehold.
3
2009Alle samletUden indvandrerbaggrundIndvandrere, der taler dansk i hjemmet1. generation2. generationAlle samletUden indvandrerbaggrundIndvandrere, der taler dansk i hjemmet1. generation2. generationKilde: Egne beregninger17 pct.14,3 pct.31,5 pct.48,0 pct.37,2 pct.200316 pct.13,7 pct.29,6 pct.36,0 pct.33,9 pct.12 pct.12,6 pct.1,6 pct.2,0 pct.2,1 pct.16 pct.17,0 pct.4,1 pct.3,8 pct.4,2 pct.
Knap halvdelen (48,6 pct.) af førstegenerationsindvandrerne har i 2012 utilstrækkelige funktionelle ma-tematikkompetencer. For unge uden indvandrerbaggrund gælder det 13,4 pct. Det tilsvarende tal forandengenerationsindvandrere er 38,5 pct. De elever, der hovedsagelig taler dansk derhjemme, har isamme omfang utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer, idet 38,7 pct. af disse elever klarersig dårligt.Andelen af elever på de højeste niveauer, dvs. over niveau 4, er blandt unge uden indvandrerbaggrund10,9 pct. i 2012. Blandt første- og andengenerationsindvandrer er den henholdsvis 1,8 pct. og 2,7 pct.Som det fremgår af tabel 2, var andelen af indvandrerelever uden funktionelle kompetencer i 2003 lave-re, mens andelen af elever med indvandrerbaggrund på de højeste niveauer, dvs. over niveau 4, varstørre i 2003. Af tabellen fremgår det, at andelen af elever uden indvandrerbaggrund under niveau 2 errelativt uændret fra 2003 til 2009, og at andelen af elever, der scorer over niveau 4, er faldet fra knaphver sjette til ca. hver niende fra 2003 til 2012. For alle grupper indvandrerelever er der sket et fald iandelen af elever, der scorer over niveau 4, fra 2003, men ingen stor ændring fra 2009 til 2012.Kompetencer i matematik og indvandrerelevers oprindelseslandDer er betydelige forskelle i elevernes gennemsnitlige scorer alt efter oprindelsesland. Den gruppe ele-ver, der scorer højest i matematik, er elever fra lande i det tidligere Jugoslavien med 458 point. Herefterkommer elever med ”andet oprindelsesland”. I denne kategori findes indvandrere fra fx Sverige ogNorge samt andre vestlige lande, men også fra ikke-vestlige lande. Elever fra Afghanistan scorer tredje-højest i matematik. I den anden ende ligger elever fra Somalia med den laveste matematikscore på 403point. Herover ligger elever fra hhv. Libanon og Tyrkiet med hhv. 421 og 422 point.
4
Social og etnisk baggrund og elevernes matematikfærdighederDe unges kompetencer hænger i høj grad sammen med både social og etnisk baggrund. Der er betyde-lig variation i forskellene i matematikscoren for elever med og uden indvandrerbaggrund i de nordiskelande, men forskellene bliver mindre markante, når der korrigeres for sociale baggrundsforhold.Uden korrektion scorer elever uden indvandrerbaggrund i Danmark i gennemsnit 61 point højere i ma-tematiktesten end andengenerationselever og 80 point højere end førstegenerationselever. Der er i gen-nemsnit 19 point mellem første- og andengenerationselever. Blandt de nordiske lande findes de størsteforskelle mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund i Finland, mensde mindste forskelle ses i Norge. Korrigeres der for social baggrund,4opnår andengenerationsindvan-drere en lavere matematikscore end førstegenerationsindvandrere i Danmark, Sverige og Finland.5I Danmark, Sverige, Norge og Finland ser den socioøkonomiske baggrund ud til at have en større be-tydning for elever uden indvandrerbaggrund sammenholdt med elever med indvandrerbaggrund. Det erimidlertid kun i Danmark og Sverige, at forskellene er statistisk sikre. Her klarer indvandrerelever sig ibegge lande 23 point bedre i matematiktesten ved en forbedring i den socioøkonomiske baggrund,mens elever uden indvandrerbaggrund klarer sig hhv. 37 og 34 point bedre. Det vil sige, at elever udenindvandrerbaggrund har større udbytte af en favorabel socioøkonomisk baggrund.Skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdighederSom det er fremgået her og er påvist i tidligere PISA-runder, spiller elevernes forældrebaggrund en storrolle for elevernes præstationer inden for de tre domæner. I analysen tages derfor også højde for for-skelle i elevernes socioøkonomiske og kulturelle baggrund, når der ses på, hvor meget af fx forskellenemellem elevernes matematikkompetencer der kan tilskrives skolens etniske elevsammensætning, oghvor meget der kan tilskrives det forhold, at elever på forskellige skoletyper har forskellig socioøkono-misk baggrund. Når der således korrigeres ikke blot for elevernes, men også skolernes socioøkonomi-ske niveau, forsvinder stort set alle forskelle skolerne imellem i alle de nordiske lande. Det er såledesforskelle i socioøkonomiske og kulturelle ressourcer hos den enkelte elev og familie og skolens foræl-drekreds samlet set, der er baggrunden for forskellene i matematikkompetencerne, og ikke de relativtmange elever med indvandrerbaggrund i sig selv.
4
Forældrenes højeste uddannelsesniveau, forældrenes stillingskategori, familiens velstandsniveau, familiens kulturel-le besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet og antallet af bøger i hjemmet.5Den lavere score for førstegenerationsindvandrere sammenlignet med andengenerationsindvandrere skyldes såle-des, at førstegenerationsindvandrere generelt har en svagere social baggrund end andengenerationsindvandrere. Derer dog grund til være opmærksom på, at andre forhold kan spille en rolle. Fx er der ikke taget højde for forskelle ioprindelsesland mellem første- og andengenerationsindvandrere.
5