PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet be-står af følgende afsnit:Fire hovedresultaterKort om PISA-undersøgelsenDanmarks samlede resultater i PISA Problemløsning 2012Oversigt over landenes resultater i problemløsningFakta om PISA Problemløsning 2012

Fire hovedresultater

Danmark opnår et resultat på 497 point (det internationale gennemsnit er 500), hvilket defineressom på det internationale gennemsnit.I Danmark mangler 20,4 pct. af eleverne funktionelle kompetencer i problemløsning. Det svarertil OECD-gennemsnittet, som er 21 pct.I Danmark er 8,7 pct. af eleverne meget dygtige til problemløsning (OECD-gennemsnittet er11,4 pct.).Kønsforskel: Drenge (502 point) klarer sig bedre end piger (492 point).

Kort om PISA Problemløsning

I PISA 2012 indgik foruden test af de tre faglige områder også en undersøgelse af elevernes kompeten-cer i problemløsning. Området problemløsning er en option, som også var med i PISA 2003, hvor derdog kun var tale om en papirbaseret test. I 2012 er problemløsning medtaget i en elektronisk version,der giver muligheder for at teste eleverne i en interaktiv situation.1Det betyder, at resultaterne i 2003 og2012 ikke kan sammenlignes.Hvordan undersøges problemløsning?I PISA 2012-hovedundersøgelsens test i læsning, matematik og naturfag indgår problemløsningsopga-ver, der vurderer elevernes evne til at bruge læring fra fagene i dagligdags sammenhænge. Problemløs-ning defineres i PISA 2012 som:”Et individs kapacitet til at engagere sig i kognitive processer for at forstå og løse problematiske situationer, hvor en meto-de til løsning ikke er umiddelbart ligefor. Dette omfatter viljen til at engagere sig i sådanne situationer for at opnå ogudnytte ens potentiale for at blive en konstruktiv og reflekteret samfundsborger.”Problemløsningsprocessen består i, at eleven anerkender, at der er et problem og etablerer en forståelsefor problemets eller situationens baggrund. Dette kræver, at eleven identificerer det eller de problemer,der skal løses, og planlægger og udfører løsningen. Sideløbende og afsluttende monitoreres og evalueresprocessen af eleven.1

Samlede resultater i PISA Problemløsning 2012

Med et gennemsnit på 497 point placerer Danmark sig omkring (ikke statistisk signifikant forskellig fra)OECD-gennemsnittet, som er 500 point. Danmarks resultat er ikke statistisk signifikant forskelligt fraSverige, Irland, Portugal, Norge og Rusland. Finland er det eneste nordiske land, der ligger statistisksignifikant over OECD-gennemsnittet, mens Sverige ligger statistisk signifikant lige under gennemsnit-tet.Blandt de 44 deltagende lande og økonomier klarer lande som Singapore, Korea og Japan sig bedst. Debedst præsterende lande klarer sig cirka 50-60 point bedre end Danmark.Elevernes resultater opdelt på kompetenceniveauerElevernes resultater opdeles af OECD på seks kompetenceniveauer, så det er muligt at følge, hvormange elever der findes i henholdsvis toppen og bunden i de enkelte lande. I PISA har man fastlagtniveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdighederpå niveau 1 og derunder, vurderes at have utilstrækkelige problemløsningskompetencer i forhold til,hvad de forventes at skulle anvende i en ungdomsuddannelse eller i et job. Generelt gælder det, at derinden for landene er endnu større forskelle mellem de højest og de lavest præsterende elever, end der ermellem landene. I gennemsnit for OECD er afstanden mellem de 10 pct. elever, der præsterer højest,og de 10 pct. elever, der præsterer lavest, 245 point.Hvis man ser på, hvor stor andelen af de elever, der klarer sig dårligst, er i de enkelte lande, ses det, atder i OECD gennemsnitligt er 21,4 pct., der ligger under niveau 2 og dermed når det, der i testen defi-neres som funktionel problemløsningskompetence. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er andelen iDanmark 20,4 pct., mens den for de tre andre deltagende nordiske lande er 14,4 pct. for Finland, 21,3pct. for Norge og 23,4 pct. for Sverige. I de toppræsterende lande er denne andel markant lavere: I Sin-gapore ligger 8 pct. af eleverne under niveau 2, i Korea 6,9 pct., i Japan 7,1 pct. og i Macao-Kina 7,6pct.

Tabel 1. Danske elevers resultater opdelt på kompetenceniveau

NiveauAndel61,657,2419,0327,8224,1113,1Under 17,3Anmærkning: Tallene er afrundede

niveau med Sverige. I de tre bedst præsterende lande er andelen 29,3 pct. i Singapore, 27,6 pct. i Koreaog 22,2 pct. i Japan.Elevernes stærke og svage siderDen teoretiske ramme i PISA Problemløsning definerer, at problemløsningskompetence består af tredistinkte dimensioner: 1) problemsituationens natur, 2) problemløsningens processer og 3) problem-konteksten. Det viser sig i de opgaver, der fokuserer påproblemsituationens natur,at eleverne i nogle landeklarer sig bedst i interaktive situationer, hvor noget af informationen skal afdækkes ved at undersøgeproblemsituationen, mens elever i andre lande klarer sig bedst i statiske situationer, hvor al relevantinformation, der skal bruges til at løse problemet, er vist fra starten. Det gælder her, at danske elever erbedst i statiske situationer. Det er i øvrigt et karakteristikum, der også gælder for Finland, Sverige ogNorge, om end det ikke for Norge er statistisk signifikant.Drenge klarer sig bedre end pigerI Danmark klare drenge (502 point) sig bedre end piger (492 point). Det samme gør sig gældende i 21andre lande. I fire lande klarer pigerne sig signifikant bedre end drengene, herunder blandt andet Fin-land. I Norge og Sverige opnår pigerne talmæssigt bedre resultater, men ikke så meget, at forskellene erstatistisk signifikante. Danmark er således det eneste nordiske land, hvor drenge klarer sig bedst.Socioøkonomisk baggrund spiller en rolleDet er velkendt, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har indflydelse på børnenes læse-, mate-matik- og naturvidenskabsresultater i PISA. Det samme gør sig gældende for problemløsning, om endindflydelsen er lidt mindre. I PISA beregnes en skala for elevernes socioøkonomiske baggrund, somsammenholdes med elevernes resultater. Resultatet af denne beregning viser, at elever i de deltagendelande, der ligger én enhed højere på PISAs ESCS-skala (økonomisk, socialt og kulturelt indeks), scorer35 PISA-point højere i problemløsning. I læsning, matematik og naturvidenskab er betydningen af atligge en enhed højere på ESCS-skalaen henholdsvis 41, 43 og 42 point. For Danmark er indflydelsenfor problemløsning 31 point og for læsning, matematik og naturvidenskab henholdsvis 39, 39 og 43point.Elever med anden etnisk baggrund end danskI Danmark klarer elever med indvandrerbaggrund sig gennemsnitligt 73 point dårligere end etnisk dan-ske elever. Etnisk danske elever scorer 505 point, mens elever med indvandrerbaggrund scorer 432point (førstegenerationsindvandrere scorer 424 point, mens andengenerationsindvandrere scorer 436point). Det er i sammenligning med øvrige lande i undersøgelsen et relativt stort spænd. OECD-gennemsnittet er en forskel på 32 point, mens det største negative spænd findes i Shanghai-Kina med110 point. Finland har også et højere gab på 85 point, mens Sverige ligger på 58 point og Norge på 53point.

Oversigt over landenes resultater i problemløsning

Der er ikke angivet nogen rangordning for landene med en talværdi, og det nævnes alene, hvor delta-gerlandene ligger i forhold til OECD-gennemsnittet udvidet med det interval, hvor landene ikke er sig-nifikant forskellige fra dette gennemsnit.Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittetIkke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittetStatistisk signifikant under OECD-gennemsnittet

Tabel 2. Resultat for deltagende lande og økonomier

Gennemsnit

Land

562Singapore561Korea552Japan540Macao-Kina540Hong Kong-Kina536Shanghai-Kina534Taipei (Kina)526Canada523Australien523Finland517Storbritannien515Estland511Frankrig511Nederlandene510Italien509Tjekkiet509Tyskland508USA508Belgien506Østrig503Norge498Irland497Danmark494Portugal491Sverige489Rusland483Slovakiet481Polen477Spanien476Slovenien473Serbien466Kroatien459Ungarn454Tyrkiet454Israel