Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Hash sompædagogisk problem– i ungdomsuddannelserneBirgitte Simonsen

pixi_hash.indd 1

10-03-2014 07:54:19

Hash som pædagogisk problem– i ungdomsuddannelserne1. udgave, 1. oplag 2014� Erhvervsskolernes Forlag 2014Dtp: Dorthe MøllerTryk: Clausen GrafiskISBN: 978-87-7082-452-1Bestillingsnummer: 141001-1Bogen er sat med ITC LegacyBogen er trykt på 115 g Silk

ForordForskningsprojektet Hash som pædagogisk problem – i ungdomsuddannelserne, somforeningen Forum100% har stået for i samarbejde med flere ungdomsuddannelses-institutioner, er et eksempel på, hvor udbytterigt det kan være for alle uddannelser atarbejde på tværs af uddannelsesområderne (erhvervsuddannelserne, de gymnasialeuddannelser, VUC’s uddannelser og produktionsskoler).Forbrug af hash eksisterer hos unge inden for alle former for ungdomsuddannelser,hvilket kommer tydeligt frem i denne undersøgelse. Hash har indvirkning på den ungesmulighed for læring og på fysisk og psykisk formåen. Hash kan således have stor be-tydning for frafaldet på de forskellige uddannelser og for, om udbyttet af uddannelsenbliver ringere end ellers.Undersøgelsen bygger på interviews med elever, lærere og ledere fordelt geografisk ogpå forskellige uddannelsesområder og er altså ikke et forsøg på at finde eksakte tal fremom noget så komplekst som forbrug af hash. Ej heller har undersøgelsen haft inten-tioner om at komme frem til løsningen på problemerne. Vi er i Forum100% blot megettilfredse med at medvirke til, at problemerne tages op og drøftes åbent, og at dennebog med mange interviews af involverede elever, lærere og ledere kan udgives samtidigmed afholdelsen af en konference om emnet. Vi ser dette som et startskud og håber atfå mulighed for at arbejde videre med problematikken.Forum100% er et tværsektorielt og uafhængigt forum for ungdomsuddannelserne.Udgangspunkt for foreningen er, at det er et meget stort og alvorligt problem forsamfundet og for den enkelte, at mange unge ikke får uddannelse, eller at de bliver mar-ginaliserede på anden vis. I Forum100% deltager forskellige aktører inden for ungdoms-uddannelserne samt forskere med viden om læring, unge og uddannelse. Foreningensætter forskning, udvikling og debat i gang på tværs af de enkelte uddannelsesområder.Ungdomsuddannelserne har behov for faglig og pædagogisk uafhængig og kvalificeretdokumentation i den offentlige debat. Foreningens idegrundlag bygger på, at der erbrug for et tæt samarbejde og udveksling af viden mellem forskningen og de forskelligetyper af uddannelsesinstitutionerI alle vores projekter har vi deltagelse af skoler, der bidrager med viden, både via egent-lig tilmelding til det enkelte projekt med meget aktiv dialog mellem forskere og relevantepersoner fra skolerne og via de konferencer, vi afholder som åbne for alle. I voresprojekter vil eleven altid være i centrum, og den pædagogiske proces mellem lærerne/devoksne og eleverne er derfor kernen i alle vore undersøgelser. Vi ser det endvidere somen vigtig del i en udvikling af kompetencer (lærer/lederuddannelse).Vi vil gerne sige stor tak til de skoler, der har bidraget økonomisk og aktivt med viden tildenne undersøgelse, og en særlig tak skal gives til de elever og ansatte, der har brugt tidpå at tale med os.

Alle rettigheder ifølge gældendelov om ophavsret forbeholdes.Kopiering fra denne bog må kunfinde sted på institutioner, derhar en aftale om kopiering medCopydan Tekst & Node, og kuninden for aftalens rammer: højst20 sider af en bog til sammehold/klassepr. elev pr. undervisningsår.Kopier skal tilføjes kildeangivelse:Forfatter, titel og forlag.Se mere på www.copydan.dk

Erhvervsskolernes ForlagMunkehatten 285220 Odense SØ[email protected]www.ef.dkTlf. +45 63 15 17 00Fax +45 63 15 17 28

pixi_hash.indd 2

10-03-2014 07:54:19

Hash som pædagogiskproblem– i ungdomsuddannelserne

3Om undersøgelsen og rapportenDenne rapport er skrevet på grundlag af en systematisk lands-dækkende undersøgelse af hash som et pædagogisk problem iungdomsuddannelserne. Undersøgelsen er gennemført i løbet af2013. I alt besøgtes 17 gymnasiale uddannelser, erhvervsuddan-nelser, produktionsskoleuddannelser samt uddannelser på VUC:HF/AVU, og der blev gennemført grundige interviews med ledere,lærere, vejledere, coaches og elever. Desuden blev der efter � årgennemført opfølgende telefoninterviews med nøglepersoner frade enkelte skoler.Undersøgelsens formål har først og fremmest været at indsamleøget viden om og forståelse af de unges brug af hash med henblikpå at bidrage til at skabe forudsætninger for udvikling af nogleforholdsregler og fremgangsmåder, der kan hjælpe lærere, vejle-dere og ledere til at forholde sig mere hensigtsmæssigt i forholdtil de unge i denne forbindelse. Samtidig kan undersøgelsenmedvirke til at danne bro mellem den eksisterende sundheds- ogrusmiddelforskning, hvor der ligger mange data og erfaringerpå området, og den pædagogiske forskning, som ikke har haft

pixi_hash.indd 3

10-03-2014 07:54:19

tradition for at beskæftige sig ret meget med dette område. Deter vigtigt at begrænse brugen af hash blandt unge, fordi hash eren alvorlig hæmsko for læring. De forskellige skadevirkninger afhashbrug hos unge mennesker er veldokumenterede og skal ikkeyderligere i fokus her.Det må understreges, at der er tale om en kvalitativ pilotunder-søgelse, der ikke har tilsigtet at fastslå i detaljer, hvor meget hashder ryges, og hvad der skal gøres, hvis man vil dæmme op fornoget, men derimod at give en bred beskrivelse med realistisk in-formation om, hvad der egentlig finder sted på dette felt inden forungdomsuddannelsernes område, og dermed at lægge op til enmere velinformeret diskussion om holdninger og forholdsregler.I stedet for eksakte tal er der således i rapporten medtaget en retstor mængde citater, som dels kan illustrere, hvordan de forskel-lige involverede oplever situationen, og dels tjene som en kvalitativdokumentation.Der er tale om et område, som næsten alle, der har forbindelsemed ungdomsuddannelserne, kender til, men kun meget få ved,hvad de skal gøre ved. Dette forhold hænger nært sammen meddet vanskelige forhold, at besiddelse og brug af hash formelt erulovligt, men alligevel er noget, der i betydeligt omfang bliver ac-cepteret og tolereret, så der reelt er tale om en gråzone uden fasteretningslinjer. Og dette forhold er også uundgåeligt kommet til atsætte sit præg på undersøgelsen og rapporten, fordi det velkendtedilemma mellem videnskabelig dokumentation og anonymitetbliver voldsomt forstærket, når der er tale om formelt ulovligeforhold. Denne lille rapport er således på den ene side forsknings-baseret, men kilderne er fortrolige og kan hverken opspores ellerefterprøves.

pixi_hash.indd 4

10-03-2014 07:54:19

Undersøgelsen er gennemført for foreningen Forum 100% – www.forum100.dk – af Birgitte Simonsen, som er professor i ung-domsforskning, har været leder af Center for Ungdomsforskning imere end ti år og nu er uafhængig pædagogisk forsker og konsu-lent i firmaet Simonsen & Illeris – www.simil.dk. Rapporten er enudvidet udgave af en artikel, der har været offentliggjort i anto-logien Læring i Konkurrencesamfundet, redigeret af Knud Illeris,Samfundslitteratur 2014.

Nogle hovedresultaterSelv om det ikke har været undersøgelsens formål at nå frem tileksakte resultater, har den afdækket en række væsentlige forhold,som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:Det kan anslås, at 5-10 % af danske unge ryger hash i et omfang,der reducerer deres uddannelsesmuligheder og -resultater. På endel uddannelsessteder er andelen betydeligt større.I almindelighed anslår man inden for ungdomsuddannelserne,at i omkring halvdelen af de tilfælde, hvor en elev falder fra ellerbortvises, er hashrygning en medvirkende og ofte udslagsgivendeårsag.Det ligger i forlængelse heraf, at den officielle målsætning om,at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ikke vil kunneindfries uden en betydelig indsats på dette område.Selv om tallene er behæftet med stor usikkerhed, er det klart, atdanske unge med hensyn til hashrygning inden for Europa hørertil dem, der begynder tidligst og ryger mest.

pixi_hash.indd 5

10-03-2014 07:54:19

I modsætning til andre frafaldsfaktorer er hashrygningen ikkedirekte forårsaget af eller relateret til uddannelserne, men eralligevel en vigtig faktor på området, som kun sjældent tages ibetragtning.Hash findes overalt i samfundet. I relation til ungdomsuddannel-serne kan man købe hash på eller i nærheden af hver eneste skole,og der findes hashbrugere og hashmisbrugere i stort set hver ene-ste klasse i hele landet og på tværs af de forskellige uddannelser.Generelt er situationen den, at stort set alle unge i 6. klasse tagerafstand fra hash og andre rusmidler – de har ingen planer om atbegynde på sådan noget. Men få år efter er der sket et stort hold-ningsskred på dette område.En udbredt myte blandt de yngste rygere er, at de har styr pådet. Efterfølgende kommer typisk en erkendelsesfase, hvor manlangsomt indser, at der er opstået en afhængighed. De helt ungeafprøver hashen, de lidt ældre er mere forskrækkede.Inden for ungdomsuddannelserne kender alle helt umiddelbart tilhashproblemet. Man ved godt, at der ryges hash, man ved stortset, hvem der gør det, og hvor og hvornår det finder sted. Men deter meget forskelligt, hvordan det tackles. Man ved også, at for endel af dem, der falder fra eller bortvises på grund af fravær, har etstort forbrug af hash været en medvirkende årsag.Alle skoler har et regelsæt, der forbyder brug af euforiserendestoffer, men der er meget store forskelle på, hvordan hashrygningreelt håndteres. Nogle skoler har kontrolforanstaltninger, nul-to-lerance og automatisk bortvisning. Andre indtager en rådgivendeholdning, vil ikke skubbe de sårbare ud og forsøger at tilbydehjælp. Ingen kan påberåbe sig at have den rigtige løsning.

pixi_hash.indd 6

10-03-2014 07:54:19

De to nævnte måder at forholde sig til hash på er yderpoler. Pådet store flertal af ungdomsuddannelserne er hashmisbrug ikkenoget, der snakkes ret meget om.Samtidig er de ansattes kendskab til hashproblematikken, hvadder sker, og hvordan man kan forholde sig til det, meget uensartetog i mange tilfælde både mangelfuld og misvisende.De unge fortæller selv, at hash kan købes alle vegne. Alle ved, hvorde skal henvende sig, der er altid hash at få ved sociale sammen-komster og altid også nogle, der ryger.Uddannelsesinstitutioner, der har taget hashproblemet op, ellerhvor elever har talt åbent om deres hashforbrug, oplever ofte enstigmatisering i retning af et negativt omdømme, eventuelt negativavisomtale samt mere eller mindre direkte henstillinger om at gåstille med dørene.Der lægges i Danmark i meget højere grad end i andre lande optil, at den enkelte skal og bør kunne forvalte sit forhold til rus-midler fornuftigt – det vil sige ikke være puritansk eller en kedeligperson, men på den anden side have fuld kontrol over forbruget,så det ikke bliver til et misbrug.Den hash, der kan købes i dag, har sædvanligvis et betydeligtstørre indhold af THC (det aktive stof i cannabis) end den hash,som forældregenerationen har haft adgang til i deres ungdom.For de unge selv er det vanskeligste at håndtere den tvetydighed,de generelt står over for på dette område. Hash er forbudt, menryges alligevel alle vegne. Og hash kan være både fornøjeligt ogskadeligt og endda begge dele på en gang. Særligt problematisk erden glorificerende holdning i retning af, at hashrygning er nogetprogressivt og livsbekræftende.

pixi_hash.indd 7

10-03-2014 07:54:19

Set i en større sammenhæng indgår spørgsmålet om hashryg-ning som et ret vigtigt element i de unges identitetsudvikling. Derfindes i dag et uomgængeligt krav om, at man skal udvikle sinhelt egen identitet, man skal selv finde ud af, hvem man vil være,hvordan man kan blive det og tage ansvar for det. Betydningen afspørgsmålet om hash kan kun forstås fuldt ud i dette perspektiv.

Projekterfaringer

Denne rapport handler om unge og hashrygning, men kommerdermed også til at handle om det danske samfunds ambivalenteforhold til det at bruge rusmidler. Hovedsigtet med rapporten erikke at få slået fast i detaljer, hvor meget hash der ryges, og hvadder skal og kan gøres, hvis man vil dæmme op for noget, menderimod at give en realistisk information om, hvad der egentligfinder sted på dette felt inden for skole- og uddannelsesområ-det, og dermed at lægge op til en mere velinformeret diskussionom holdninger og forholdsregler over for unges brug og misbrugaf hash og andre cannabisholdige stoffer som fx marihuana ogskunk.

Et felt, hvor Danmark topper statistikkerne

Danske unge har ligesom danske voksne et relativt stort forbrugaf alle former for rusmidler. Hvad enten det drejer sig om alkoholeller illegale stoffer, viser statistikkerne, at danske unge er blandtdem i Europa, der begynder tidligst, drikker mest og ryger mesthash (Sundhedsstyrelsen 2012, EMCDDA 2013). Men tallene erbehæftet med stor usikkerhed, for misbrug er svært at få afdæk-ket.Overordnet set drejer det sig om, at der i Danmark er den grund-læggende holdning, at der helst ikke skal reguleres med forbud frastatens side, ja knap nok fra skolernes side.

pixi_hash.indd 8

10-03-2014 07:54:19

Der lægges i meget højere grad end i andre lande op til, at denenkelte skal og bør kunne forvalte sit forhold til rusmidler fornuf-tigt – det vil sige ikke være puritansk eller ”kedelig”, men på denanden side have fuld kontrol over forbruget, så det ikke bliver til etmisbrug.nd. For ti år sidenan bruger ligesom vating, mblevet tabu,”Hash ligger som enet særligt. Nu er detet, det var nogdel af overlevelses-indrømmede man dt. Det er så meget enagsliggjorman skal gøre,men samtidig hverdrgruppen om, hvadJegor tvivl i læreump forleden dag.strategien. Der er stså nogen med en klhash. Jegdet ville havenår man støder påuoverskueligt, hvadontationen –på grund af hash,veg tilbage for konfrt nogen på grund afg bortvist.”hjulpet. Vi har aldrin være hashrelatered af fravær, som kaunog AVU.men klart nok på grStudievejleder, HF

9”Vi vil ikkeaforbud – de rbejde medubeslutte sig. nge skal selvVspotte det – i skal kunnevi vil gøre – vi skal vide, hvadikke pege fingre.”Ledende medarbejder,VUC

Det er en meget svær opgave at stille unge mennesker over for,men det lykkes heldigvis for de fleste at løse den. Alligevel er deren alt for stor andel, der kommer ud i et misbrug, som de entenmå bruge år på at kæmpe sig ud af eller, for nogles vedkommende,aldrig kommer ud af. Det drejer sig både om alkohol og hash og imindre omfang også andre stoffer, og det er meget almindeligt, atet misbrug på et enkelt område efterhånden fører over i et blan-dingsmisbrug (www.misbrugsportalen.dk).

Hashmisbrug er anderledes end alkoholmisbrug

Med hensyn til alkoholforbrug har vi i Danmark en meget lang kul-turel historie. Alle kender virkningerne, og det er noget, så at sigealle voksne har erfaringer med og kan snakke med deres unge om,hvis de vil. Antallet af ganske unge med alvorlige alkoholproblemerer steget betragteligt i de seneste år. Allerede i folkeskolens ældsteklasser kan kammeraterne som regel udpege nogle stykker, som de

pixi_hash.indd 9

10-03-2014 07:54:19

ved drikker for meget, og de ved også, at de sandsynligvis bliveralkoholikere. Dette er svært at tage hånd om, fordi drukkulturener så omfattende, men der er dog i det mindste en mulighed for attale om det. Der er opgørelser over, hvilke grupper af unge der ersærligt udsatte, og der er masser af muligheder for rådgivning ogkampagner, fx fra Sundhedsstyrelsen. Problemet er stort, og det erulykkesfrekvensen også, men det er ikke ukendt eller uomtalt. Defleste skoler har en alkoholpolitik.Et forhold, der afgørende adskiller Danmark fra andre lande pådette område, er, at vi grundlæggende accepterer, at unge drik-ker meget. Det er jo noget, vi opfatter som fornøjeligt. Vi voksnegør det også, og vi betragter det fra en meget tidlig alder somde unges eget ansvar. Forældre er ofte mere bange for, at deresbørn skal blive holdt uden for kammeratskabet, end for, at deskal drikke for meget. Situationen er velbelyst, der er jævnligt tv-udsendelser, som viser meget fulde unge, eller udsendelser om,hvad der sker, når man drikker alkohol, og hvor skadeligt det er.Der er også oplysninger og viden om, hvor mange voksne der haralkoholproblemer, og hvor hårdt det rammer. Men alligevel erholdningen og stemningen omkring alkohol helt overvejende po-sitiv. Der skal snarere gode forklaringer til, hvis man ikke drikkeralkohol, for det hører med i mange former for socialt samvær, ogunge lærer at drikke sammen med de voksne.På visse områder er der inden for de seneste årtier sket en visregulering omkring brug af alkohol. Der drikkes ikke mindre, mendet er mindre acceptabelt at drikke på arbejdspladserne, og derdrikkes også mindre i skoletiden. På ungdomsuddannelsernereguleres og forbydes alkohol i højere grad. For eksempel tolerererman ikke længere, at 18 års fødselsdage fejres før og i skoletiden,og der snakkes mere om, at det ikke er så godt at drikke for me-get. Dette betyder bestemt ikke, at der ikke drikkes i fritiden – derdrikkes rigtig meget, og det accepteres som en del af det at være

pixi_hash.indd 10

10-03-2014 07:54:19

ung. Tømmermænd opfattes ofte af de unge som noget, man kanprale med, men det er bestemt ikke smart at være alkoholiker ellerbare i nærheden af en afhængighed.De unge skal således ligesom med så meget andet lære at findederes helt individuelle balance i forhold til et alkoholforbrug, derpasser til de sociale normer, men ikke må udvikle sig til et fysiskeller psykisk skadeligt alkoholmisbrug. Der må gerne være lejlig-hedsvise kontroltab, det giver gode historier, men et mere om-fattende kontroltab er dybt stigmatiserende – kontroltabet skalvære under kontrol. Det forventes, at man i løbet af ganske få årlærer at administrere, hvordan man kan være en person, der kandrikke og være munter ved festlige lejligheder og samtidig målret-tet i hverdagslivet og ikke mindst i uddannelsessystemet. Og detforventes, at de unge gennemfører dette gennem deres egen indrekontrol og i overensstemmelse med ydre forbud og restriktioner.Set i en lidt større sammenhæng er der her tale om et ret vigtigtelement i kravet til de unges identitetsudvikling. Man skal udviklesin helt egen identitet, man skal selv finde ud af, hvem man vilvære, og hvordan man kan blive det. Det er det overordnede kul-turelle krav til unge i dag. Enhver er sin egen lykkes smed, og manhar selv ansvaret for at navigere i et samfund, der tilsyneladendehar grænseløse muligheder, selv om de ikke altid er lige tilgæn-gelige for alle (Illeris mfl. 2009). Også på alkoholområdet er detlettere at finde sin balance, hvis ens forældre har styr på det.

Hash – det skjulte problem

Samtidig skal de unge også lære at forholde sig til hash, og det erhelt anderledes. Hash findes også overalt i samfundet. Inden forungdomsuddannelserne kan man købe hash på eller i nærhedenaf hver eneste skole, og der findes hashbrugere og hashmisbrugerei stort set hver eneste klasse i hele landet og på tværs af de forskel-lige uddannelser.

pixi_hash.indd 11

10-03-2014 07:54:20

r etud, ha l i enmiderege, vi s . En tredjed rean”Mbrugog flesh)mis re rygere – ”(hafra.r klafalderlasse ekm, der,ndt de udievejlederdannelseblaSt asial udgymn

Men besiddelse af hash er forbudt, så der tales ikke så meget omdet i offentligheden, og vi ved som samfund og offentlighed ikkenær så meget om hashforbruget og -misbruget – selv om hashnetop i forhold til uddannelserne er et betydeligt større problemend alkohol.”Alle kursister følges meget nøje. Alle har en tutor, envejleder og enfra ledelsen. Hver eneste kursist følges. Det er op imodhalvdelen i enklasse, der kan være problemer med. Hash er det største enkeltpro-blem. Vejlederne har mange samtaler om hash med elever. Der talesom hashmisbrug også i det åbne rum, men der tales ikkemeget omdet. Vi ville gerne have, man lavede en undersøgelse blandt de unge,vi ville gerne vide, hvor meget de egentlig ryger. Politikken er, athash er forbudt, og det er bortvisningsgrund, men nårdet er sagt, såtager vi os af det – vi har mange misbrugere, og vi harkontakt medmisbrugscenteret, som vi bruger aktivt. Misbrugere kangodt blive påskolen, men de skal i behandling.”Studievejleder, gymnasial uddannelse

”Mellem en tredjedel og en fjer-dedel af en klasse har et forbrug.Tre fjerdedele af dem, der meldesud, har et hashmisbrug.”Coach, EUD

”Vier mange, der ryger hver dag påskolen. Vi er 1.000 elever, der ernok 100, der ryger hver dag. Det ermest drenge, der ryger, det er ikketiltrækkende, når piger ryger.”Gymnasial dreng, 20 år

Generelt er situationen den, at stort set alle unge i 6. klasse tagerafstand til hash og andre rusmidler – de har ingen planer om atbegynde på sådan noget. Men alligevel viser danske og interna-tionale undersøgelser, at der få år efter er sket et stort holdnings-skred (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 2009, Järvinenog Demant 2011). Allerede tidligt i puberteten ændres de ungesnormer og forventninger i retning mod nysgerrighed og interesse– man skal da i det mindste afprøve, hvad det er, og hvordan detopleves.

pixi_hash.indd 12

10-03-2014 07:54:20

Helt tilbage i 1953 kunne den amerikanske sociolog Howard Beckeri en nu klassisk artikel konstatere, at der i den tidlige ungdomsfasetypisk sker en social læring, der faciliterer denne holdningsændringgennem en subkulturel legitimation, som kan føre over i et misbrug(Becker 1953). Men forskningen i disse forhold har været begrænset,og samtidig har der, i hvert fald i Danmark, været en ret udbredt oggenerel kulturel legitimering. De unge har næsten kun mødt voksne,der på ingen måde har taget afstand fra hash, men snarere har sagtnoget uldent og uforpligtende om, at det er de unges eget valg ogansvar (Pedersen 2009, Holm 2012).

13ersoner, der”Jeg observerer pr flere gangeryger dagligt ellegte det rundtom ugen. Kan ludagen. Vi gøromkring i daglig, jeg har ikkeikke noget aktivt, det er ikket ansat så længeværeeredt på.”noget, jeg er forbLærer, EUD

”De unge ved godt, at det erfarligt, men de tror ikke rigtig på det. For nog-le år siden havde vi Psykiatrifonden ude at informere. Kampagnerne er forbløde og ukonkrete. Farerne bliver nedgjort – de officielle tal er for svage,de unge skyder argumenterne ned. De siger de nyder hash, ikke misbruger.Jeg savner redskaber, bøger,pjecer. Noget, der ikke ligebliver væk.”Lærer, produktionsskole

Dette har typisk ført over i nogle sociale læreprocesser, hvorigennemde unge har lært at ryge på den rigtige måde, at opleve og værdsættepåvirkningen og at skaffe sig hash i det omfang, de har haft lyst tildet. Afgørende for karakteren af et eventuelt fortsat forbrug har ifølgeBecker været den enkelte unges evne til at legitimere forbruget over forsig selv, om det har været i overensstemmelse med de personlige mo-ralske opfattelser, livsperspektiver og uddannelsesmæssige ambitioner(Becker 1953).

pixi_hash.indd 13

10-03-2014 07:54:20

an bliver afhængigDet passer ikke, at mrligere.”Alkohol er meget fabliver inde i hovedet,leve, at mine tankeropaf hash. Jeg kan godtåde. Folk passers siger vi: Alt med min krednår jeg har røget. I mnce end andre. Nogengen har større toleranobliver måske lidtstort set deres skole,en kun holde fri – dejobs, mkekan måske ikke søgeste år finder jeg måsåske lidt dovne. Til næmstudie, drømmeneinitiativløse. Vi bliverjeg vil bygge mit egetcafe –fuldtidsarbejde på enskal realiseres.”dreng, 19 årFrafalden gymnasial

”Misbrugscenteret vilikke spillemed, kun sommetider. De har enide om kontrolleret brug – de varikke interesseret i samarbejde. Vihar haft en elev, hvorvi ville tageurinprøver, men lægenville ikkemedvirke. Til sidst fikvi taget urin-prøver – drengen villegerne.”Coach, EUD

I denne forbindelse har den ovenfor skitserede særlige dansketolerance i forhold til unges alkoholforbrug formodentlig væretmedvirkende til, at den subkulturelle legitimation af hashrygningsynes at være gået videre i Danmark end i andre tilsvarende lande.problemet mere realistisk,nogle råd til de voksne: Gør”Jeg hare med at prioritere. Forlærerne skal hjælpe elevernrum problemet,gskal ryge inden en afleverinl fortælle de unge, at de ikkeeksempean kan klare skolenen med dem om, hvordan m– arbejd sammper ikke at vende ryggen tilmed at ryge hash – det hjælsamtidigstyre det.”problemet. Man kan lære atGymnasial dreng, 19 år

Der kan i denne forbindelse peges på tre legitimeringsteknikker iden danske subkultur på området, der er ret forskellige, men somalligevel hos den enkelte godt kan indgå i et legitimerende samspil(Parker mfl. 1998, 2002):

pixi_hash.indd 14

10-03-2014 07:54:20

Normalisering drejer sig om, at et rekreativt hashforbrug i relevan-te kulturelle medier som tv, film, stand up, ungdomsmagasiner ogmusik fremstilles som normalt. Derigennem fremmes en ”kultu-rel tilpasning”, der kan være befordrende for overgangen fra ennegativ eller skeptisk holdning til en mere positiv og accepterendeindstilling (se også Järvinen og Demant 2011).Neutralisering har karakter af en risikovurdering. På den ene sideer hashrygning måske nok afvigende adfærd, der kan medføre enuønsket stigmatisering, men på den anden side er risikoen ikke såstor, for der er jo mange voksne, der ryger hash og alligevel klarersig udmærket med hensyn til karriere, familie osv.Glorificering går ud på, at hashforbruget forbindes positivt mednoget grønt, økologisk, tolerant, venstreorienteret, kærligt, ensofistikeret musiksmag, en herlig subkultur eller lignende. På denmåde kan hashrygning blive noget, der er uundgåeligt, nødven-digt, godt og i hvert fald ikke skadeligt.gegner på de forskelliaf skræmmekampa”Jeg har fået nokhar ikke haft no-. Dem, der oplyser,påskoler, jeg har gåetve og afslap-e ser ikke det kreatidet. Dgen erfaringer medavde erfaringer,om en øl. Hvis de hespende ved det – lig.”l dreng,ville de ikke advareFrafalden gymnasia, 19 årnu produktionsskole

”I dag kræver det et fravalg ikke atryge hash – det er såalmindeligt.”Lærer, produktionsskole

15sekvenserne af hash”Jeg kender alle kon, jeg synes, deskræmmer mig ikke– detfor ca. 100 kronerer milde – jeg rygerere.”om dagen – ikke ml dreng,Frafalden gymnasia, 20 årnu produktionsskole

pot og hashed at rygedet mr meret, det bliveg synes, ate”Jeere afslappnde gårmere og mblivervedkommetfor mit egeikke sumpeceptabelt,acelser, jeg vilgode oplevligt, allejeg efter deet er hyggedyger, fordilt ud, jeg rher ryger.”mine vennerreng, 19 åymnasial dG

”Det er de mest spændende mennesker,der ryger – dem, der ikke jager populari-tet og ikke er så materialistiske.”Gymnasial dreng, 19 år

pixi_hash.indd 15

10-03-2014 07:54:20

ke, hvadved man ike– det brunhiller påe naturligtr merdagligt – ceer læk-e. Jeg rygerunk – detbedre mådrden – detst pot og skeen. Og fyer ned på jo”Jeg ryger m er bedre – løsner påekampagne. Jeg kommnnevartererneen skræmmer. Det grøflere, derså i spisefrik drag om hash, det err er mangeger ogerylk blevkert an. Dørt foreskolen, jegskolen – fobet helt fore. Jeg har heåpendet bliver grte medaft oplæg pkert afslapjeg fortsætjeg ikke. Dr. Vi har hile giderpsykosedreng, så vigfy – skamm end folk, der får hasher en gladg, der gør mohol,med nogetnu, hvor jedør af alkvil arbejdedt, det ersætter som, jeg ved govis det fortke ryge. JegieHville jeg ikik i et studirriterede.g var depri,rne i praktevis jelm. Jeg vil gat ryge – hf noget.”ik, lyd og fing, 18 årstolt. Musnsskoledret finde ud arglad ogProduktioil helt sikke, men jeg vlidt svært

Hashkonsulent Søren Holm sammenfatter i sin masterafhandlingvirkningerne af disse legitimeringsteknikker på den måde, at hash-kultur forstås som et fællesskab med det formål at løse kollektiveproblemstillinger, og der er tale om en relativt stabil, overordnet ogverdensomspændende kultur eller bevægelse, som mange voksne iDanmark er med på. I længden bliver det således glorificeringen, derfungerer som den mest afgørende legitimeringsteknik (Holm 2012).Men uanset hvordan hashrygningen legitimeres, er det en kendsger-ning, at når man først er begyndt, er det svært at holde op, og formange fører det næsten umærkeligt over i en afhængighed, som manhar svært ved at erkende. Man beslutter sig ikke for at blive hashmis-bruger, men det sker gradvist og mere eller mindre ubevidst i løbet afen periode på et års tid eller to. Og det bliver meget let til et misbrug,for rygningen skal være meget kontrolleret for ikke at indvirke nega-tivt på læring og hukommelse og dermed på udbyttet og det formelleresultat af uddannelsesforløbet.

pixi_hash.indd 16

10-03-2014 07:54:20

di jeg vil gerne fungere.”Jeg ryger meget – kun pot og skunk, formellem 7. og 8. klasseJeg har før røget hash. Startede på hash. Pot og skunk er bådepå privatskolen, men ikke hver eneste dagn falder ind i sin egenven og fjende. Det stjæler ens tid, men male ideer, men manverden. Når man ryger, får man måske nogængig, men pot oggennemfører dem ikke. Jeg er nok lidt afhved at sove før kl. 2 –skunk virker stadig for mig. Jeg har svært10 på skolen. Aldrigjeg kan ikke vågne, kommer mest først kl.morgenen, men dettil morgenmaden. Jeg vil helst ikke ryge omkroner ad gangen, jegkan være tiltrængt. Jeg køber kun for 50vil helst ikke ryge mere om dagen.”Frafalden gymnasial dreng,nu produktionsskole, 20 år.

I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, atden hash, der kan købes og ryges i dag, sædvanligvis har etbetydeligt større indhold af THC (det aktive stof i cannabis)og dermed stærkere virkninger end den hash, som mange afden nuværende forældregeneration har haft adgang til i deresungdom, fortrinsvis fordi hashdyrkningen er blevet mere syste-matisk og forædlet, og udvindingen er effektiviseret.

Hash i ungdomsuddannelserne

I forbindelse med mine besøg og interview på ungdomsud-dannelserne har det vist sig, at de to mest fundamentale for-hold nok er for det første, at alle helt umiddelbart kender tilhashproblemet, og for det andet, at det er meget forskelligt,hvordan det takles. Der foreligger overalt en tavs viden: Manved godt, at der ryges hash, man ved stort set, hvem der gørdet, og hvor og hvornår det finder sted.Og man ved også, at for en del af dem, der falder fra ellerbortvises på grund af fravær, har et stort forbrug af hash væ-ret en underliggende årsag.

”Jeg synes, det er et stort problem medal det hash. Jeg kan mærke, det er gåetud over min korttidshukommelse, og jegtænker over, om det måske ville haveværet meget bedre, hvis jeg aldrig havderøget – hvad er jeg gået glip af – bliverdet værre – har jeg skadet mig selv.Når lærerne ser nogle trætte elever medmeget fravær, ser de det som disrespektfor deres fag og indsats i stedet for atadressere hashproblemet. Det er endårlig spiral, så kommer hashrygerenendnu mindre i skole. Hash er tabuiseretog ikke accepteret – ledelsen ser bort fradet – fortier det. Hvis det endelig bliveradresseret, er det med henvisning til enpsykiater, der kan give nogle piller, ikkeengang en psykolog. Det er meget forfær-deligt og forkert. Hashrygeren gøres til enmeget syg person – der er ingen effekt afdet, fordi det stigmatiserer.”Gennemført gymnasial uddannelse,dreng, 19 år

pixi_hash.indd 17

10-03-2014 07:54:20

”Der står nogle borde/bænke nede vedtykningen, og når skolen slutter, møderjeg en gruppe elever dernede, knokkel-skæve. Skal jeg så smide dem ud måske?Nej, jeg skal gøre noget.”Leder, produktionsskole

Men dette tematiseres kun sjældent, og man tager hellere fat påalt muligt andet. I almindelighed anslår man ude på skolerne,at i omkring halvdelen af de tilfælde, hvor en elev falder fra ellerbortvises, er hashrygning en medvirkende og ofte udslagsgivendeårsag.”Jeg har taget folk i at ryge oppei boligkomplekserne (uden forskolen, BS). Man kan mærke lige efter pausen, at de har røget, såer der lidt mere knald på – menså falder de sammen igen. Vi harvagtværn, der kommer uanmeldt og holder øje med alt muligt. Vibor et sted med bander.”Lærer, EUD

professionellemartsfesten har vi”Vedter 20 tilfældigt valgvagter, som visitereben. Før stodoffer, alkohol og våfor stret, nu står de i ende og røg i rygeskude brune bude.tunnel. De kendervil. 18. men så harKantinen lukker klæne foran eten, som er en græspparkman, og derter. Der fortsætterbutikscener sælges hashdu få alt muligt. Dkanparkeringspladser,på de mange storeaf. Det er sværtskolen er omgivetsom.m., som ikke erat lave oplysning mlder ikke kunømmende – det gæfordhashrygning.”ddannelseLærer, gymnasial u

i at ryge hash i skoletiden i”Under en temauge blev tre elever tagetrøde kort. Hvis det sketenoget have, der hører til skolen. De fik detforældrene om, at næsteigen, så var det ud. Der blev sendt brev tilarrene syntes, at skolengang ville de blive bortvist. To af forældrepne styre det. Eleverneoverreagerede, og mente, at drengene kunr ting, om skolen skal væremåtte godt ryge derhjemme. Det er en svæmed peberspray og pot. Hanopdragende. Til en fest blev en elev tagetkropsvisiterer stikprøvevishavde fået begge dele med af sin mor. Viter, de kontrollerer ogsåtil festerne. Der er hyret professionelle vagffer. Vi synes på skolen, atadgangskort, og fjerner knive, sprut og stodet her – det er en sam-det er lærernes opgave også at tage fat på. Vi er alle enige om, at derfundsopgave, og vi er en del af samfundete det – kan alt ske frivilligt?”skal sættes grænser – men hvem skal gørLærer/vejleder, gymnasial uddannelse

pixi_hash.indd 18

10-03-2014 07:54:20

Et andet ret udbredt forhold er, at skoler, der har taget hashpro-blemet op, eller hvor elever har talt åbent om deres hashforbrug,har oplevet en stigmatisering i retning af et negativt omdømme,eventuelt negativ avisomtale samt mere eller mindre direkte hen-stillinger om at gå stille med dørene, hvilket nogle steder har førttil forbud mod at snakke mere om det, i hvert fald udadtil.Det er en forståelig reaktion, men naturligvis ikke noget, der hjæl-per eller støtter de unge hashrygere, og det er stærkt medvirkendetil, at der er meget lidt offentlighed omkring hele hashproblema-tikken., ledelsen er med påde har sat alt muligt i gang”Der sker en masse,t. Ledelsen lægger lidt låg pågerne, at det foregår diskredet, men serr været på kursuser noget: Studievejlederne hadet hele. Men der skdrejede sig om redskaber tilt lokale misbrugscenter. Deten dag på der.”jer at screene alle, der startesningssamtalerne – vi overveindsludannelseStudievejleder, gymnasial ud

”Hvis vi tager det op, er det detsammesom at sige, at vi har et problem.Ledelsener ikke henrykt. Nogle lærere havde spotteten dreng, der røg hash. Så ringede jeg tilmor’en – hun syntes, det var ok,det varen speciel dreng, hun havde, og han kunneklare det.”Studievejleder,gymnasial uddannelse

Kun enkelte steder har man taget åbent og direkte fat på at gørenoget ved det, og dette er altså heller ikke uproblematisk for enskole at gøre.På nogle skoler er hash så hverdagsgjort, at der ikke tales megetom det. Næsten alle ved, at det er der, men lever med det som etskjult problem.Samtidig er de ansattes kendskab til hashproblematikken, hvadder sker, og hvordan man kan forholde sig som lærer, vejledereller skoleleder, meget uensartet og i mange tilfælde både mangel-fuld og misvisende. Stort set alle, der har kontakt med de unge ogungdomsuddannelserne, støder på hashmisbrug som noget, man

pixi_hash.indd 19

10-03-2014 07:54:20

”Vi havde en situationmed en dreng, der var åben omdet. Det blev en bombefor ham, han blev stigmatise-ret, det var som om, han havde sagt, at han havde aids.Han var jo ikke farlig –det var synd for ham. Jeg havdeopfordret ham til at være åben – det er et væsentligtdilemma, jeg har tit grublet over det.”Studievejleder, gymnasial uddannelse

må forholde sig til. Der findes dog lærere, somaldrig opdager, at det blandt andet var det,der gik galt for nogle elever, fordi de simpelt-hen ikke får øje på det. Og generelt er bådeviden, interesse, holdninger og engagementmeget forskelligartede, og der er et megetbredt spektrum af måder at forholde sig tilhashproblematikken på. Ingen kan påberåbesig at have den rigtige løsning.

be hasht nemt at køeder no-”Det er megså kommerr og– man ringeminutter.i løbet af tigen med detmed. Derar et udvalgBudene h– det err alle vegneeligger klubban kan købet der, men mmeget dyrforskel-n. Jeg har tielidt ad gangringe til.”lige, jeg kan, 21 årEUD-dreng

De unge fortæller selv, at hash kan købes alle vegne. Der er ingen,der ikke ved, hvor de skal henvende sig, der er altid hash at fået eller andet sted ved de sociale sammenkomster og altid ogsånogle, der ryger. Det er nemt at købe hash overalt i Danmark,næsten lige så nemt som at købe alkohol og cigaretter.Det er en del af den måde, vi forvalter den slags forhold på iDanmark. Men samtidig er hash jo forbudt, og det giver en ekstraindviklet situation for oplysningsarbejdet. Blandt andet derfor erniveauet for de unges viden og erfaringer på området også megetuensartet.På landets forskellige ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser,de gymnasiale uddannelser, VUC og produktionsskoler) kan manfinde alle mulige grader af opmærksomhed og sanktioner ellerseen gennem fingre med hashrygningen. Nogle institutioner prak-tiserer nultolerance og bortviser øjeblikkeligt unge, der træffesmed hash, og der arbejdes også med kontrol i form af urinprøver,visiteringer og politianmeldelser.

pixi_hash.indd 20

10-03-2014 07:54:21

”Der er ikke nogen tilbud om behandling af hashmisbrug til ungeunder 18. Politikerne er rystede over, at de findes, ogat der er ikkenok tilbud til dem over 18. Men rigtig mange er begyndti alderenmellem 12 og 15. Vi har forsøgt med forbud, pisseprøver og helesvineriet – det dur ikke. Nu har vi fjernet alt det mednultolerancenfra pjecerne – altså at hash er forbudt. Vi synes, hashskal ud, menfrivilligt, ellers forsvinder eleverne bare igen. Vi har enpositiv effektaf den ændrede tilgang.”Leder, produktionsskole

På andre institutioner ønsker man ikke at skubbe de sårbare ungeud og arbejder derfor ud fra en rådgivende og støttende holdning,hvor unge, der ønsker det, kan få hjælp mod deres misbrugDisse to måder at forholde sig til hash på er yderpoler. Mangeforsøger at praktisere begge dele samtidigt eller at finde forskel-lige mellempositioner.

”Hashervi gør ik fortsat et probke nogelet konkr m, menopmæretksomme og vil . Vi ernoget.le gerVimen hv synes, det er v ne gøread skalovi gøre res opgave,hverdaieg. Vi erhelt ove n travlat manrbevgeom mo af dem, der ik ist om,rgekerygerne nen, nok blan kommer.”dt andre erVejleder,gymnasial uddannelse

dder vi medprojekt. Her sishrupper i et ha, men vi prik-kører to hashgselv melde sign”Vit hash. De kaen der er ogsåer ryger megeunge, dgerne med, mfleste unge vilkommer de idem også. Deet valg: Entenkeril. Vi giver demfinansieretder slet ikke vet er satspuljeDnogen,holder de op.til ti elever ien, eller ogsågruppi. Vi har ottehashdem i skoleregr godt at have– det elt ti gange.”e, vi mødes i aCoach, EUDhver grupp

pixi_hash.indd 21

10-03-2014 07:54:21

truede drengeg tre bortvisnings”Lige nu har jencentrationsbe-brug. De har kostmed italesat hash. Nu er de henviende motivationsvær og manglde, at de spiller, og her fortællersåtil coachener og græder ligeudad, og de siddcomputer derching, de skalre svært med coastille. Det kan væde svært ved.”mål – og det harselv sætte sigl uddannelseLeder, gymnasia

Men på det store flertal af landets ungdoms-uddannelser er hashmisbrug ikke noget, dersnakkes ret meget om. Hashrygning er en retindadvendt affære, der giver sig udslag i fra-vær, sløvhed, forsømmelser, faglige proble-mer, måske økonomiske problemer, måskepsykiske problemer, men det er kun sjældentnoget, der forstyrrer andre.

fessio-”Vi har haft profesternenelle vagter tilår – vide seneste femer gikhavde en fest, dhelt galt.”Studievejleder,nnelsegymnasial udda

”Det virker som medicin: Mange ryger ommorgenen for at blive roligeog om aftenen for at kunne sove. Hash giver et fald i den indre uro.Den indre uro kan være abstinenser, altså en ond cirkel. Vi trænger tildefinitioner af, hvem der har hvilket ansvar – mere klarhed. Vi har fastsamarbejde med UU. Men vi får ikke altat vide om misbrug – vi villegerne vide noget mere.”Coach, EUD

Det er en af grundene til, at det kan være så farligt. Rigtig mangeaf de unge, der bevæger sig rundt i de forskellige uddannelsestil-bud i en årrække uden at bide sig fast nogen steder, har et betyde-ligt hashmisbrug som et underliggende problem.Skolernes praktiske foranstaltninger strækker sig fra vagtværn,videoovervågning og razziaer med hunde til ønsker om frivillighed,tillidsrelationer og åbenhed. Nogle skoler arbejder i begge retnin-ger. Det er meget uvist, hvad der virker bedst. De unge hashrygereer også selv i tvivl. Det hjælper ikke at skælde ud, men total tole-rance hjælper heller ikke de unge.

ret virkelig”Jeg har væspyttest, somlad for dengn fik migiet laver. Depolitat kørede være medtil at laig, så jegg ryge samtidbil orekort.”ar stadig køhng, 19 årmnasial dreGy

pixi_hash.indd 22

10-03-2014 07:54:21

Alligevel er der nogle forholdsregler og forståelsesmønstre, derviser, at man godt ved, at hashrygning finder sted. Nogle eksem-pler er:Det er almindeligt med professionelle vagter og visitation foralkohol, stoffer og våben ved skolefester.På mange skoler fortælles anekdoter om fester, ture ellerevents, der løb helt af sporet på grund af hash.Ved fredagscafeer og lignende ser man lidt gennem fingrenemed både rygepolitik og med, at der lugter af noget sjovt.Lærerne vil nødigt være lyseslukkere.Nogle steder skal elever skrive under på, at de ikke forbrugerhash.På de fleste skoler er der historier med eksempler på hash-psykoser og andre alvorlige bivirkninger.På de fleste skoler har lærerne og andre interviewede kunnetudpege de steder i nærheden af skolen, hvor køb, salg ogrygning finder sted.Hash opleves af rygerne som lidt sundt og frisk, fordi mansøger ud i parker og i solen for at ryge det. Og for nogle as-socieres det med frisk luft og naturoplevelser.Der eksisterer genkommende mytiske historiefortællin-ger blandt nogle grupper af elever, eksempelvis at man erbetydeligt bedre til at skate og snowboarde, når man harrøget hash, at man får store muskler af at ryge hash, fordidet bliver nemmere at træne, at hash i modsætning til tobakmodvirker lungekræft, eller at man bliver en bedre bilist somhashryger, fordi man reagerer mere følsomt og kører mereforsigtigt.

••••••••

En meget udbredt myte blandt de yngste rygere er, at de har styrpå det, gør alt med måde og har kontrol over det.

”Alle tror, de kan holde op – detror ikke, man bliver afhængig afhash – alle siger også, de har enrigtig god pusher – får det billigt.Men når jeg regner sammen meddem, bruger de rigtigmangepenge på det – det erhårdt forøkonomien.”Coach, EUD

pixi_hash.indd 23

10-03-2014 07:54:21

unk, nu ry-”Jeg har før røget skrioder rygerger jeg kun pot. I pekan sagtensg hver dag, men jegjemeget finstyre det, jeg får engangskredsfekt af pot, i min omef, der rygerer der rigtig mange, så der erpot. Vi deles om detaltid noget.”reng 20 årProduktionsskole, d

Efterfølgende kommer der så typisk en erkendelsesfase, hvor manlangsomt indser, at det har man ikke – at der så at sige bag omryggen på en er opstået en afhængighed.e op – mere”Nogen vil gerne holdså kunne manåbenhed ville hjælpe –je og forbudtetage fat på det – det sean holder op,ville forsvinde. Når mr og kan ikkeså får man tankemyldekæreste ogsove. Jeg ”snyder” minnen, inden vitager nogle hiv på altajeg ikke sove.skal sove – ellers kan, jeg ryger.”Kæresten vil ikke haveGennemført gymnasialåruddannelse, dreng 19

”Når man ryger bliver man stressetfordi man ikkenår noget – udsky-der alting. Man glemmer aftaler.Der ryges i hvert frikvarter. Derligger depotermed filter og papiralle vegne.”Gymnasial dreng, 20 år

”Folk med misbderfor skal ma rug vil ikke indse det –npresse dem til have autoritær tilgang –at forstå det.”Gymnasial dreng, 19 år

De helt unge afprøver hashen, de lidt ældre er mere forskrækkede.Endnu et meget vigtigt forhold i forbindelse med hashrygning er,at det er hyggeligt og rart. Der er i udgangspunktet et fællesskabog en munter jargon omkring rygningen. Der nulres og ristes, ogjointen går rundt.

”Man kommer uden for ungdomsfællesskabet, hvis man ikke ligeer på de høje nagler. Jeg mener, det er over halvdelen, der ryger.Ikke alle gider være i hashmiljøet, men det er svært andet. Det ersamværet, det gælder, både med hash og alkohol”Lærer, produktionsskole

pixi_hash.indd 24

10-03-2014 07:54:21

På hele Sjælland og Fyn hygger man sig med at tage på Christia-nia og være ung. Man er særlig tætte venner, når man har røgetsammen, der bliver tale om en identitetsgivende subkultur, somkan være meget svær at erstatte.”Jeg røg selv skunk i går. Jeg harprøvet LSA. Det var rigeligt til mig. Jegvil kun prøve naturlige stoffer. Men ok, efter det LSA, hvor man kasterop, blev vi meget tætte venner, osder tog det sammen – det var viikkefør. Når man har kastet op, følerman sig ren – verden er smuk, detvar en god oplevelse. Venskaberne efter er tætte. Det hele begyndtei9. klasse. Vi var vi ude og drikkelidt – en ven, der var på et skråplan,kom med joints. Jeg gik selv overog spurgte, om jeg måtte få – ingentvang mig. Det var en hyggelig ogpositiv førstegangsoplevelse. Vi låpå enskrænt og kiggede stjerner.”Produktionsskoledreng, 18 år

Det er vigtigt, at lærerne tegner klare profiler i forhold til dette,men hvordan gør man det?Når en ung først er afhængig, kommer alt til at dreje sig om hash.Man fører alle bag lyset: Lærere, forældre, kæreste, vejledere ogsig selv. Man lyver og pynter på situationen bare for at kunnefortsætte med at ryge. Der er hos alle disse unge en snigendeerkendelse af, at det måske ikke er så godt, men der er altså ogsåmeget, der trækker i den modsatte retning. De hashrygende ungeved godt et eller andet sted, at det bliver meget sværere at gen-nemføre en uddannelse, når man ryger hash, og det bliver megetsværere at få fodfæste på eller adgang til arbejdsmarkedet. Menman er også mere ligeglad og tror nok, at det skal gå, man er roligog urealistisk. De unge rygere kan også alle fortælle mytiske histo-rier om unge, der ryger meget hash, men alligevel får gode karak-terer, passer deres job, deres træning, eller hvad den pågældende

pixi_hash.indd 25

10-03-2014 07:54:21

unge nu synes er vigtigt. Når jeg kalder disse historier for myter, erdet, fordi de er næsten enslydende og aldrig drejer sig om nogen,de unge kender personligt, men kun om nogen, de har hørt om.

Noget om hashmisbrugernes baggrund

Skolerne og de unge oplever, at hashrygning langt hen ad vejen er”en drengeting”. Det anslås, at 70-80 % af rygerne er drenge. År-sagerne til dette kræver særskilt belysning og yderligere dokumen-tation. Og der skal naturligvis også fokus på de piger, der ryger.Noget tyder på, at nogle udsatte piger i højere grad end drengeneogså bruger andre stoffer. Men herudover synes hashrygerne atkomme fra alle mulige forskellige baggrundsforhold. Her er noglefå typiske cases, der er konstrueret ud fra undersøgelsen.

Den ubekymrede og urealistiske

Niklas er 21 år og kommer fra et arbejdermiljø. Hans mor er enligforsørger, han har mange papsøskende, og hans mor trækker påsmilebåndet af, at han ryger hash. Niklas har røget siden 9. klasseog er glad for at ryge. Han har gået 2½ år i gymnasiet uden atfuldføre, og der, hvor han går nu, ryger han hver dag flere gangeom dagen. Han oplever ikke selv, at han har et misbrug. Hansiger, at han kender konsekvenserne, og at de er milde og ikkenoget, der skræmmer ham. Og så alligevel kan han godt efter-lyse nogle mere autoritære rammer, ville gerne ville have haft etforbud. Han skelner mellem dem, der kan tåle at ryge, og dem,hvor rygningen giver problemer som psykoser og paranoia. Niklashar kreative interesser, vil gerne mixe lyd og har mange gode ideer.Han fortæller, at han egentlig godt ved, at de ideer, han får, nårhan har røget, måske ikke er så gode endda – tankerne bliver indei hovedet. Han mener ikke, at hash er så farligt, man kan måskeikke passe et job, men derfor kan man jo godt have et godt liv.Han har urealistiske drømme – han vil fx gerne passe en café,mens han bygger sig et lydstudie (det er forestillingen om arbej-det som en fritidsinteresse, der er ret udbredt blandt nogle unge

pixi_hash.indd 26

10-03-2014 07:54:21

i dag.). Nu er han ved at flytte hjemmefra ind i en lejlighed mednogle andre, der ryger, heriblandt hans kæreste. Tiden går forham, han kommer ingen vegne, og efter sommerferien skal hanigen til at begynde på et nyt uddannelsesforløb af samme slagssom det, han har været i gang med før.

Den bekymrede og urealistiske

Eskil er 20 år og blev student for et år siden. Han røg gennemhele gymnasieforløbet og siger, at han er helt klarsynet omkringvirkningerne. Han husker dårligere og har sværere ved at lære.Han skal starte på universitetet nu og er pivskræmt ved tanken.Han har lige erkendt, at han faktisk er afhængig, men han snyderkæresten, som ikke vil have, at han ryger, ved at ryge i smug på al-tanen, ellers kan han ikke sove. Han er meget ked af sin afhængig-hed og optaget af, at hans yngre bror ikke skal komme i sammesituation. Hans højtuddannede far ved godt, at han ryger – detvar sammen med faren, han røg sin første joint som 14-årig. Hansfar ryger en sjælden gang, og det beundrer Eskil, at han kan. Selver han jo et helt andet sted. Han vil gerne have hjælp, men vil ikkeind i noget system og slet ikke ind i noget med psykiatri. Han ermeget ambivalent, fordi han på den ene side er bange for sin egenafhængighed, men på den anden side ikke er klar til at se sig selvsom en, der ikke kan klare sig uden hjælp fra andre.

Den glade hippie

Carlo er 20 år og tumler rundt i uddannelsessystemet uden attage noget alvorligt. Han synes, at det er helt uproblematisk, ogat han har god tid. Han har fået meget vejledning, og mangehar snakket med ham i de forløb, han har været igennem. Carloryger rigtig meget, i hvert fald tre gange om dagen, men kun detgrønne, som gør fjollet og sulten (han har dog også prøvet altmuligt andet). Han er en glad dreng og vil fortsætte med at ryge.Han har en far, som han ikke har boet sammen med, siden hanvar otte år, men som er hans store forbillede. Faren er kunstner,

pixi_hash.indd 27

10-03-2014 07:54:21

han lever af sin kunst og ryger hash med jævne mellemrum, oghan har et rigtig godt liv med kone og dejlige børn. Sådan vilCarlo også være.

joint”Jeg røg min første medensom 14-årig samm r ikkegemin far. Min far ry unnekret meget, men han get fa-emærke, at jeg var m sagdesåscineret af hash, og t, deninhan, at den første jo et varryger du med mig. Dskide hyggeligt.”9Gymnasial dreng, 1

år

Den tidligt udsatte

Kenny på 22 år er opvokset i et meget udsat miljø. Han har væretmed sin misbrugende far rundt og sælge stoffer til andre mis-brugere, og han har set, hvad det har gjort ved hans far, og hvorsvært det har været for hans mor, der også har haft et misbrug,men knap så stort. Da Kenny var barn, var han overbevist om,at han aldrig ville ryge hash. Men som 22-årig har han nu røgeti mange år. Han er meget motiveret for at holde op, fordi hansynes, at rygningen ødelægger hans liv og hans forhold til kære-sten, der også ryger. Han kæmper en kamp for ikke at ryge i løbetaf skoledagen og betragter det som en stor ting, hvis han førsttænder jointen, når skoledagen slutter kl. 14.30.Casene kan først og fremmest illustrere, hvor forskellig baggrun-den og situationen kan være for de hashmisbrugende unge. Alli-gevel kan der udskilles to meget forskellige hovedtyper med megetforskellige baggrundsforhold.For det første er der de unge hashmisbrugere, som kommer framiddelklassemiljøer med forældre, der har en form for ”hippie-identitet”, som blandt andet indebærer en holdning i retning af,at hashrygning er hyggeligt, uskadeligt og styrker kreativiteten.Forældrene ryger stadig og er i stand til at gøre det på en afslap-pet og kontrolleret måde, så der ikke er tale om et misbrug. Disseunge er blevet introduceret til hashen i hjemmet på linje medintroduktionen til den gode rødvin,

pixi_hash.indd 28

10-03-2014 07:54:21

Men de kan ikke klare den svære balance, og det føler de sig typiskskamfulde over. De er nødt til at ryge for at kunne komme igen-nem dagene og for at kunne sove om natten, og de har i udgangs-punktet ingen anelse om, at de blandt andet måske magter detdårligere, fordi den hash, der findes på markedet er betydeligtstærkere end den, deres forældre er vokset op med.For det andet er der de unge hashmisbrugere med de meget so-cialt udsatte forældre, der selv er hashmisbrugere, og hvor børne-ne reproducerer deres adfærdsmønstre. Her ryger bedsteforældre,forældre og børn sammen, og de køber også hashen sammen ogsælger måske endda også hash. Disse unge kan ofte være megetklarsynede, både omkring de tidligt ældede, misbrugende forældreog om deres egen risiko for at havne i samme situation, men deter ikke nemt for dem, og de har meget svært ved at frigøre sig.

”Mit problem erhash….. det er, ikkeahaft det hårdt o t jeg hargtage mig samme ikke kannlærte jeg først a . Min fartda jeg var 14 år kende,misbruger, så va – han varrham rundt og sæ jeg medlge i varme-stuerne.”EUD-dreng, 22år

Hvad kan skolerne gøre?

Som allerede omtalt er skolerne i en meget svær situation på detteområde, både fordi hash er forbudt, og fordi de unge sjældenthar erkendt deres misbrug og alvorligt ønsker at komme ud afdet, i hvert fald ikke, hvis hjælpen har karakter af behandling.Hertil kommer, at mange på skolerne føler det som en del af deresopgave at hjælpe disse unge igennem uddannelsen på en accepta-bel måde og derfor vil gøre meget for at holde på dem. Desudener det altså noget, som det både kan være vanskeligt at have medat gøre i praksis, og som kan skade skolens omdømme, hvis detbliver kendt, at der er disse problemer.

pixi_hash.indd 29

10-03-2014 07:54:21

– det er heltg forhindrer det ogsåget. Vores organiserinVi har haft forskellier viden til at tage fa”Vi manglingen fælles politik.overordnet ansvar –, det er megetaltid på et tidspunktssvagt – ingen har etåndiårene – de slutterre der hele tiden. Vmod misbrug gennemprojekterekter – det skal væojstans. Organi-det skal ikke være prikke nogen samlet inert og nedslående,erforkdningscenter – deromisk. Der manglerogså et centralt vejlerer selvstændigt økonmanglerkølittet, afdelingerneen er vertikalt opspsationvagt som det er nu.”alt for dyrt og åndssVejleder, EUDkoordinering, det er

i tror måske bare,det på adfærden. Vtede ryger, vi kan spotvære langt ude i etikke se på elever, at”Vi kaner det hash. De skalsåitur på grund afler retarderede, ogikke kom med på ske er sløve, trætte elat d. Vi havde nogle, derde i tolden. Der varfør vi kan spotte detmisbrug,kom nogle hashhunderskæve hele tidenover grænsen, fordiren, at de var bænkebrug. De kom ikkemisopdagede midt på tuinden. Dem, vinotur, hvor vi førstde faldt ned af rorpdaogså en kaopdagede det først,hvis de ikke er med00 g hash med. Vie, vi kan intet gøre,e havde 5rn–det, er hashmisbrugee taber mest på gulvsom skolkolepå det.”Lærer, produktionss

”Jeg har gået påx grundforløb, men jeg røg for megpå efterskolen. Det hash. Jeg startet var forbudt, mede med at rygeen man skulle baskabe. Vi gik udre gemme det påi en container ogsig eller i noglerøg. Jeg tror egenpå en anden eftetlig, lærerne vidstrskole. Der røg vie det. Så var jegmeget, der blev ikke gjort noget ved det.”EUD-dreng, 18år

pixi_hash.indd 30

10-03-2014 07:54:22

Praktisk er der også det problem, at skolerne ikke nødvendigvis fårbesked om, at en ny ung elev er hashmisbruger, når vedkommen-de kommer fra et andet sted eller fra Ungdommens Uddannelses-vejledning. For der er en svær problemstilling mellem retten til atfå en frisk start og rimeligheden i at give den nye skole retvisendeforhåndsinformationer. For elever under 18 år er der en særligproblemstilling, fordi skolerne er pligtige til at give forældrenebesked og inddrage dem i eventuelle foranstaltninger. Men mangeforældre er tilbøjelige til at være meget tolerante, tager det ikke såtungt og synes, at skolen overreagerer. Hvis de unge er fyldt 18 år,er det i udgangspunktet ikke nødvendigt, at forældrene inddrages.Generelt hersker der stor tvivl om, hvordan man kan og bør oplyseog informere om hashrygning og -misbrug.Der er et bredt spektrum af holdninger lige fra, at oplysning virkersom reklame, og at skræmmekampagner i hvert fald ikke virker, tilet ønske om meget mere saglig og relevant information til de ungei en tidlig alder.ved mistanke omkalder vi til mødern”Nu indndring. Eleven kadet er en politikæhashbrug –ke at kommemisbruget, men ikgetgodt nægte hashenslutning har ta. Vores elevsammtil samtalener kede af deod det – elevernemeget positivt imet er vigtigt, at ar-er ryges meget. Dhold, hvor dret i hverdagenbliver implementebejdet med hashtil henven-hen. Jeg får af oggen– der må udviklinere – hvad gørog uddannelsesleddelser fra lærereeleven er skæv.”helt kontant, nårjegVejleder, EUD

31”Det er svært at komme ud afmisbrug, fordi man er i et miljøog en kultur. Jeger bange for atgive det opmærksomhed, vil ikkedyrke jargonenog det indfor-ståede – det måikke blive enhyggeklub, medet fællesskab.”Lærer,produktionsskole

pixi_hash.indd 31

10-03-2014 07:54:22

”Jeg har taget kontakt til SSP,og lede-ren af forebyggelsesafdelingenvil me-get gerne samarbejde. Skolenvil gernelave en skemaundersøgelse, måskekommer det senere. Vi har haft mødemed politiet, og vores leder har italesatproblemet to gange på samlinger. Jegoplever, at nu kommer eleverne medproblemer frem, fordi de ved,at deikke bliver smidt ud. Politiet vilikkelave razzia, fordi der er for megethittehash – det er umuligt atsige, hvisdet er. Der placeres hash, sommankan tage af. Til introfesten i årvar dermeget hash – også til forfesterne. Nuer der unge, der snakker medmig omdet. Jeg kan henvise til misbrugscente-ret, men der er mange ambivalenser.”Lærer, gymnasial uddannelse

På den ene side findes der en udbredt misforståelse om, at deunge ved det hele, og man i øvrigt kan finde alt på nettet, så mereoplysning er ikke relevant. Men det passer jo ikke. Bare denne for-holdsvis beskedne pilotundersøgelse har afdækket vanvittige mis-forståelser. På den anden side giver mange udtryk for et behov foroplysning, kommunikation, handleplaner og procedurer. Hvemhar ansvaret for hvad, og hvad skal man i det hele taget stilleop? Det er bestemt ikke særlig enkelt at overskue, hvordan mankommer ind til de unge med de relevante oplysninger, og der er joogså delte meninger i den samfundsmæssige debat. En henvisningtil misbrugsbehandling, som i mange tilfælde synes at være denkorrekte foranstaltning, opleves sjældent som en relevant mulig-hed – det ville føles som at medvirke til at optrappe problemet ogat være usolidarisk i forholdet til den unge. Men hvad så?De fleste af de unge hashrygere er selv optaget af debatten omlegalisering af hash og synes umiddelbart, at hash selvfølgeligskal legaliseres. Men alligevel kommer de ofte i tvivl ved nærmereeftertanke, for de har typisk en ambivalent holdning til deres egenrygning og kan også være bekymrede for, om fx deres lillebrorkan gå hen og blive lige så afhængig, som de selv er, og så kande pludselig svinge sig op til at mene, at hash burde være totaltforbudt og helst skulle forsvinde fra jordens overflade.Der eksisterer også blandt næsten alle de unge hashbrugere enslags selvmedicineringstese, som går ud på, at hashrygning kanmodvirke alverdens psykiske og fysiske ubalancer og sygdommelige fra ADHD og depressioner til sklerose og kræft. Men også herkan der spores store underliggende ambivalenser. Alle kan fortælleom, hvor glade og rolige de blev, da de begyndte at ryge hash,men efter nogle år kan de godt mærke, at der også er kommet enafhængighed, som forskrækker dem samtidig med, at de forsvarerrygningen. Det er hashen, der har gjort, at de kan komme igen-nem en dag i gymnasiet, men det er måske også hashen, der har

pixi_hash.indd 32

10-03-2014 07:54:22

medvirket til, at de har været et ekstra år om at gennemføre, ogat resultatet måske er elendigt, og man heller ikke kan huske såmeget af det, man skulle have lært.De hashrygere, der har oplevet at blive henvist til et misbrugscen-ter eller til psykiatrisk hjælp, er blevet alvorligt forskrækkede, og defleste har afvist det – det er jo alt for vidtgående og taberagtigt,det er kun noget for narkomaner eller folk med store psykiskeproblemer og ikke for sådan nogle almindelige unge, som de selvoplever, at de er. Men disse afvisninger indebærer samtidig, at entidlig indsats er svær at komme igennem med.

”Hash er meget populært, men i detskjulte, for det er for tabere, og manser ned på dem, derryger hash. Det ersuspekt. Det er fordårligt, og skolerneskulle være mere åbne om det. Jeg villegerne have kunnetsnakke med nogenom, hvorfor jeg ikkeafleverede.”Gymnasial dreng, 20 år

33på HF, men”Jeg har gået tre ganger røgeter holdt hver gang. Jeg hat spillede jeghash i to år, men før dee hele tiden,computerspil, jeg spilledproblem, menwow. Hash er ikke mitpå et grund-spillet. Jeg har også gåetr, men derforløb om digitale mediemåtte holdespillede jeg hele tiden og: Jeg manglerop igen. Mit problem erbange formotivation. Jeg er megetufleksibeltkontanthjælp, som er såen af alt,og fuld af krav – og bunde er pressedeman skal aktiveres. Ungutroligt pres.af systemet – der er etlaget. Det erUddannelse er livsgrundnnelse hørerurimeligt, at SU og uddasammen.”EUD-dreng, 20 år

Nogle vigtige dilemmaer

Det er ikke meningen med denne korte rapport at komme medkonkrete løsningsforslag – dertil er problemerne alt for kompli-cerede, uafklarede og forskellige for de enkelte hashmisbrugere.Men jeg vil her slutte af med at opridse en række centrale dilem-maer på området:Fungerer almen oplysning om hashproblemer, -risici og -afhæn-gighed i praksis som en indirekte form for reklame? Bliver hash pådenne måde gjort til noget spændende, som de unge synes, de ihvert fald må have prøvet? Kan mere opmærksomhed og åbenhedomkring rygningen – på linje med holdningen til brug og misbrugaf alkohol – være hensigtsmæssigt, eller vil det gøre mere skadeend gavn (jf. Orbe 2010)?Skal skolerne og lærerne i det hele taget involvere sig i hashproble-matikken, eller er det de unges og deres forældres eget problem?Og hvis man skal involvere sig, skal man så satse på tillid ellerkontrol, eller kan man satse på begge dele samtidigt? I Danmarksynes tillidsholdningen at være dominerende, men samtidig er

pixi_hash.indd 33

10-03-2014 07:54:22

hash forbudt, selv om alle ved, at der er et omfattende både brugog misbrug af hash.Der er generelt i dag – hos forældre, i uddannelsessystemet ogi samfundet generelt – en uklar og dobbelttydig holdning tilhash, en manglende vilje til at erkende hashmisbrugets omfangog rækkevidden af dets virkninger. Der mangler i meget høj gradforskning på området, og det er meget svært at nå frem til præciseforskningsresultater, ikke mindst fordi hashbesiddelse er ulovligt,og brugerne derfor er tilbageholdende med oplysninger samtidigmed, at der ofte indgår selvbedrag i retning af, at man ikke helterkender sin egen situation.Men hvis det er rigtigt, hvad lærere og ledere på ungdomsuddan-nelserne synes at være ret enige om, at hashmisbrug er en medvir-kende og ofte udslagsgivende årsag til omkring halvdelen af detfrafald på ungdomsuddannelserne, som vi har kæmpet med i treårtier, og som er større i Danmark end i andre sammenligneligelande, så betyder det, at et sted mellem 5 og 10 % af danske ungeer hashmisbrugere, og det synes også at være den størrelsesorden,som den meget begrænsede forskning på området antyder.Dette indebærer, at der i forbindelse med alle de utallige reformerog foranstaltninger, hvormed man med ret ringe held har forsøgtat reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne, indgår en megetgennemslagskraftig faktor, som man ikke forholder sig til – og atdette meget vel kan være en hovedårsag til de skuffende resultater.Det må medtænkes, at mange unge ryger hash, fordi de ikke sernogen grund til at lade være, og de forventer, at der kommernoget positivt ud af det. Cannabis har en særstatus, det beskrivespositivt, som et muligt tilvalg, helt i modsætning til de hårde stof-fer. Denne glorificering må medtænkes i det oplysende og forebyg-gende arbejde. Misbrugseksperter som Henrik Rindom (2010)

pixi_hash.indd 34

10-03-2014 07:54:22

og Søren Holm (2012) argumenterer på hver deres måde forforebyggelsesinitiativer, der sikrer en kontinuerlig tilstedeværelse afvoksne, som forsøger at komme i dialog med de unge med hensyntil deres opfattelse af cannabis. Der er behov for en opkvalifice-ring af de voksne, der allerede er en del af de unges hverdag. Deskal kunne indgå på en måde, der ikke skaber modstand, og væremed til at skabe et troværdigt alternativ til glorificeringen, også pånettet. Der mangler en national forebyggelsesstrategi på områdethash i uddannelsessystemet. Hvor er ”den fornuftige voksne” pånettet? Vi overlader ansvaret til de unge selv – hash er fedt ogsjovt, men selvfølgelig skal du kunne styre det. Sådan er indholdeti det uformulerede budskab.

Resultater fra opfølgende interviews:

Cirka trekvart år efter det første besøg og et halvt år efter etmidtvejsseminar foretog jeg telefoninterviews med alle de besøgteskoler. Overordnet set har mit første besøg ikke overraskendemedvirket til, at der de fleste steder er kommet mere fokus påhashrygende unge, og det er meget inspirerende at iagttage denvifte af initiativer, der finder sted: Alle vegne er der tale om nogleprocesser, der er startet op, men ikke har kørt særligt længe. Dersker det, som lokalt er muligt sammen med dem, man kender ellerkan finde frem til. Nogle steder etableres der samarbejde medSSP, andre steder med misbrugscentre. Man får de foredragshol-dere ud, det nu er muligt at få. Nogle sender medarbejdere påetårig efteruddannelse. Nogle kontakter praktiksteder, hvis nød-vendigt tilkaldes vagtværn. Samarbejde med elevsammenslutnin-ger er godt, men skal implementeres i hverdagen.Der er ingen standarder eller procedurer, hvilket har både fordeleog ulemper. Aktiviteterne bliver på denne måde lokalt sensitive,men også båret af enkelte ildsjæle og initiativtagere. De ligger somenkeltprojekter, der skal sættes i gang igen og igen.

pixi_hash.indd 35

10-03-2014 07:54:22

Becker, H.S. (1953). Becoming a Marihuana User.American Journal of Socio-logy,59 (3): 235-245.EMCDDA (2013).European Drug Report 2013.Lissabon: European Monito-ring Centre for Drugs and Drug Addiction.Holm, S. (2012).Cannabiskulturens legitimerende funktion.Aarhus: Aarhus Uni-versitet, Center for Rusmiddelforskning, masteropgave.Illeris, K., N. Katznelson, J.C. Nielsen, B. Simonsen og N.U. Sørensen.Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering.København: Samfundslit-teratur.Järvinen, M. og J. Demant (2009). The normalization of cannabis use amongyoung people: Symbolic boundary work in focus groups.Health, Risk & Soci-ety,13 (2): 165-182.Orbe, D. (2010).Fra labyrinten – del I. Om unge i behandling i U-turn, KøbenhavnsKommunes tilbud til unge, der har problemer med stoffer.København: U-turnParker, H., J. Aldridge og F. Maesham (1998).Illegal Leisure: The normalizationof adolescent recreational drug use.London: Routledge.Parker, H., L. Williams og J. Aldridge (2002). The Normalization of ’Sensi-ble’ Recreational Drug Use: Further evidence from the North West EnglandLongitudinal Study.Sociology,36 (4): 941-964.Pedersen, Willy (2009). Cannabis Use: Subcultural Opposition or SocialMarginality? A Population-Based Longitudinal Study.Acta Sociologica,52:135-148.Rindom, Henrik (2010). ”Intet ungdomsliv uden rusmidler”. I J.C. Nielsen ogN.U. Sørensen (red.).Den svære ungdom. København: Center for Ungdomsforsk-ning.Sundhedsstyrelsen.Narkotikasituationen i Danmark 2012.København: Sund-hedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse (2009).Unges Livsstil og Dagligdag2008.København: Sundhedsstyrelsens Publikationer, MULD rapport nr. 7.www.misbrugsportalen.dk

pixi_hash.indd 36

10-03-2014 07:54:22