BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 129: Høringsbrev, høringsliste og forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse, fra undervisningsministeren

Kapitel 1Formål og målgruppe mv.§ 1.Formålet med kombineret ungdomsuddannelse er, at den unge opnår personlige, sociale ogfaglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmar-ked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse.Stk. 2.Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirkeni et demokratisk samfund.§ 2.Kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges af skoler og uddannelsesinstitutioner, der lo-kalt samarbejder om udbud af uddannelsen.Stk. 2.Kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges for unge under 25 år, der1) har afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende,2) ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse,3) ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse og4) er motiverede for uddannelse.§ 3.Ungdommens Uddannelsesvejledning træffer afgørelse om, hvorvidt unge kan optages tilkombineret ungdomsuddannelse.Stk. 2.Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse kan kun ske, når Ungdommens Uddannel-sesvejledning i den unges bopælskommune har vurderet, at den unge er omfattet af målgruppen, jf.§ 2, stk. 2, og denne kan rummes inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det lokaledækningsområde efter § 5.Stk. 3.For unge, der optages til kombineret ungdomsuddannelse, udarbejder Ungdommens Ud-dannelsesvejledning i samråd med eleven en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udarbejdes pågrundlag af en vurdering af elevens kompetencer. I uddannelsesplanen angives målet med elevensuddannelsesforløb, varigheden heraf, jf. § 9, samt eventuelle forhold, der kræver særlig hensyntagenved tilrettelæggelsen af forløbet.Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgang optagelse til uddannelsen, herun-der om faste optagelsesterminer.

Kapitel 2Udbud og institutionssamarbejder mv.§ 4.Kombineret ungdomsuddannelse udbydes med overordnede erhvervstemaer, der fastsættes afundervisningsministeren.§ 5.Undervisningsministeren træffer beslutning om inddeling af landet i geografiske dæknings-områder for institutionssamarbejder om udbud af kombineret ungdomsuddannelse, og fastsætter,hvor mange uddannelsespladser der kan være i de enkelte dækningsområder.Stk. 2.Undervisningsministeren godkender efter ansøgning ét institutionssamarbejde om udbud afuddannelsen i hvert geografisk dækningsområde. Udbudsgodkendelse gives til et eller flere er-hvervstemaer.Stk. 3.I forbindelse med udbudsgodkendelsen godkender ministeren en af institutionerne somoverordnet ansvarlig for organisation, administration og indhold af elevernes samlede uddannelses-forløb (tovholderinstitution).Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse til udbud af uddannelsen,herunder om tidsbegrænsning af udbudsgodkendelser og tovholderfunktionen.§ 6.I et institutionssamarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddannelse kan indgå:1) Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser.2) Institutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen.3) Institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse.4) Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser.5) Institutioner, der udbyder skibsassistentuddannelsens grundmodul.6) Institutioner, der udbyder erhvervsfiskeriets grundkursus.7) Produktionsskoler.8) Efterskoler.9) Husholdnings- og håndarbejdsskoler.10) Folkehøjskoler.11) Daghøjskoler.12) Kommunale ungdomsskoler.Stk. 2.Et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen skal bestå af skoler og uddannelsesin-stitutioner eller afdelinger heraf med udbud af uddannelse i det geografiske dækningsområde, jf.dog stk. 3 og 4.Stk. 3.Skoleformer, der tilrettelægger deres skole- og uddannelsestilbud med døgnophold, herun-der kost- og botilbud, kan indgå i institutionssamarbejdet, selv om de ikke har udbud i det geografi-ske dækningsområde.Stk. 4.Skoler og uddannelsesinstitutioner kan desuden indgå i et institutionssamarbejde, selv omde ikke har udbud i det geografiske dækningsområde for institutionssamarbejdet, hvis de har egnedeundervisningslokaler indenfor dækningsområdet.Stk. 5.Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge skoler og uddannelsesinstitutionersom nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1-4 og 6-9 at indgå i et institutionssamarbejde om udbud af uddannelseneller at varetage opgaven som tovholderinstitution.§ 7.Et institutionssamarbejde om udbud af kombineret ungdomsuddannelse, skal bygge på enskriftlig samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen skal indeholde bestemmelser om forretningsgange,økonomiske forhold og hvorledes det sikres, at den enkelte elev har mulighed for at gennemføreuddannelsen.

Stk. 2.Institutionssamarbejdet skal samarbejde om udbuddet med den eller de kommuner, der erbeliggende i dækningsområdet, herunder med Ungdommens Uddannelsesvejledning.Stk. 3.Institutionssamarbejdet kan indgå aftaler med offentlige og private institutioner, privatevirksomheder, foreninger mv. om at leverancer til institutionssamarbejdet.Stk. 4.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionssamarbejdet, herunder omsamarbejdsaftaler efter stk. 1 og samarbejde efter stk. 2.§ 8.Tovholderinstitutionen udpeger en kontaktperson for den enkelte elev. Kontaktpersonen skaltil stadighed have kontakt med eleven med henblik på at fastholde elevens sigte med kombineretungdomsuddannelse.Stk. 2.Ved begyndelsen af elevens uddannelsesforløb udarbejder kontaktperson i samråd medeleven en foreløbig forløbsplan for eleven, som tager udgangspunkt i den uddannelsesplan, der erudarbejdet for eleven, jf. § 3, stk. 3.Stk. 3.I løbet af det første halve år af elevens uddannelsesforløb skal tovholderinstitutionen drageomsorg for, at der som led i eller i tilknytning til undervisningen foretages en kompetencevurderingaf eleven med henblik på en nærmere fastlæggelse af elevens forløbsplan. Fastlæggelsen af forløbs-planen skal ske i samarbejde mellem eleven, elevens kontaktperson og Ungdommens Uddannelses-vejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at elevens uddannelsesplan justeres iforbindelse hermed.Stk. 4.Elevens kontaktperson skal tage initiativ til justering af elevens forløbsplan og uddannel-sesplan, når det skønnes nødvendigt.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kontaktpersoners opgaver, forløbsplaner,og kompetencevurderinger.Kapitel 3Uddannelsens struktur og indhold mv.§ 9.Kombineret ungdomsuddannelse varer to år, jf. dog stk. 2-4, og er opdelt i fire dele af et halvtårs varighed. Uddannelsen tilrettelægges som heltidsuddannelse.Stk. 2.Unge, der optages til uddannelsen i forlængelse af 9. eller 10. klasse, påbegynder uddan-nelsen med 1. del.Stk. 3.Unge, der ikke optages til uddannelsen i forlængelse af 9. eller 10. klasse, påbegynder ud-dannelsen med 1., 2. eller 3. del, jf. den uddannelsesplan, der udarbejdes for eleven efter § 3, stk. 3.Stk. 4.Eleverne har mulighed for afstigning efter 2. del eller 3. del til fortsat uddannelse, samt af-stigning efter 3. del med afsluttet uddannelse, hvortil der kan udstedes uddannelsesbevis, jf. § 14.§ 10.Kombineret ungdomsuddannelse består af fag, der er særlige for uddannelsen, jf. stk. 2, fagog uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, som institutionssamarbejdets skoler oguddannelsesinstitutioner er godkendt til at udbyde, og erhvervstræning, jf. stk. 4.Stk. 2.Institutionssamarbejdet fastlægger indhold og tilrettelæggelse af de fag, der er særlige foruddannelsen. Formålet med undervisningen er at udvikle elevens personlige og almene kompeten-cer og forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet. Fagene danner endvidere grundlag for elevenserhvervstræning.Stk. 3.Undervisning og prøver i fag fra anden uddannelseslovgivning følger de regler, der er fast-sat herfor.Stk. 4.Erhvervstræning er undervisning, der foregår i virksomheder, organisationer eller forenin-ger.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsens indhold og slutmål samt om defag, der er særlige for uddannelsen, herunder fagenes formål og mål.

§ 11.De skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i et institutionssamarbejde, skal samarbej-de om at sammensætte det enkelte uddannelsesforløb inden for de overordnede erhvervstemaer.Elementerne i forløbet skal medvirke til at skabe sammenhæng i uddannelsen for den enkelte elev.Stk. 2.Elever, der afslutter uddannelsen efter 3. del, skal som minimum have bestået ét fag på D-niveau, mens elever, der afslutter uddannelsen efter 4. del, som minimum skal have bestået to fag påD-niveau, hvoraf det ene skal være dansk. Fag kan enten vælges blandt fag, der indgår i almen vok-senuddannelse, højere forberedelseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelserne.§ 12.Klasse- eller holdfællesskab skal være et bærende element i uddannelsen.Stk. 2.Undervisningen skal tilrettelægges med en værksteds- og projektkultur som ramme, dersikrer, at elevens læring udvikles i et anvendelsesorienteret og værkstedsbaseret pædagogisk miljømed fokus på et godt socialt miljø. En del af undervisningen skal foregå som erhvervstræning.Stk. 3.Undervisningen skal understøtte den enkelte elevs personlige udvikling og forberede ele-ven til beskæftigelse på arbejdsmarkedet eller videre uddannelse. Den enkelte elev skal gennemuddannelsen møde progression i forhold til faglig kompetence og sit potentiale.Stk. 4.Der kan indlægges individuelle skoleophold og erhvervstræningsforløb mv., hvis det skøn-nes at understøtte den enkelte elevs individuelle beskæftigelsesperspektiv.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om rammer for undervisningens tilrettelæg-gelse.§ 13.Med henblik på at understøtte elevens læringsproces i forhold til uddannelsens mål skal ele-ven under hele uddannelsen udarbejde en arbejdsportfolio, hvori de arbejdspapirer, billeder og notermv., der repræsenterer elevens faglige læringsproces, samles.Stk. 2.I 3. og 4. del af uddannelsen skal eleven udarbejde en præsentationsportfolio, der består afudvalgte elementer fra elevens arbejdsportfolio i form af gennemførte arbejder og opnåede resulta-ter samt eventuelt opnåede beviser eller certifikater for gennemførte uddannelseselementer. Præsen-tationsportfolioen dokumenterer den samlede opnåede kompetence.Stk. 3.Elever, der afslutter uddannelsen med 3. eller 4. del, skal afslutte uddannelsen med en port-foliobaseret prøve, som skal dokumentere elevens opnåede kompetence i forhold til uddannelsensmål, og som bedømmes med bestået/ikke bestået.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætter regler om arbejdsportfolio og præsentationsportfolio,herunder den afsluttende prøve.Uddannelsesbevis

§ 14.Efter gennemført kombineret ungdomsuddannelse modtager eleven et uddannelsesbevis medangivelse af uddannelsens erhvervstema samt om eleven har afsluttet uddannelsen med 3. eller 4.del. Det er en betingelse for udstedelse af uddannelsesbevis, at eleven opfylder betingelserne i § 11,stk. 2, samt at eleven har bestået portfolioprøven. En elev, der har gennemført uddannelsen, beteg-nes som erhvervsassistent inden for et jobområde.Stk. 2.Elever, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller som overgår til anden uddannelse elleraf andre grunde afbryder uddannelsen, har ret til dokumentation for deltagelse i undervisningen ogopnåede kompetencer.Stk. 3.Beviser og dokumentation mv. efter stk. 1 og 2, udstedes af tovholderuddannelsesinstituti-onen.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætter regler om udformning og udstedelse af beviser og do-kumentation mv.

Kapitel 4Kvalitetssikring§ 15.Den enkelte skole eller uddannelsesinstitution skal sikre, at kontaktpersoner og lærere, derunderviser elever i uddannelsen, har relevante faglige og pædagogiske kompetencer i forhold tiluddannelsens indhold, målgruppe og undervisningens tilrettelæggelse.§ 16.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de skoler og uddannelsesinstitutioner,der indgå i et institutionssamarbejde om udbud af uddannelsen, skal have et fælles kvalitetssystemtil løbende udvikling og resultatvurdering af uddannelsen.Kapitel 5Tilskud mv.§ 17.Undervisningsministeren yder driftstilskud ud fra institutionssamarbejdets antal årselever påuddannelsen og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1, herunder aktivitetsindbe-retninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetaltetilskud.§ 18.Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionssamarbejdets udgifter til ele-ver i kombineret ungdomsuddannelse, der har behov for specialundervisning eller anden specialpæ-dagogisk bistand.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efterstk. 1, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetalingaf forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne harafholdt i overensstemmelse med tildelingen.Stk. 3.Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, skal indgives til Under-visningsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed (digi-tal selvbetjening). Uddannelsesinstitutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelel-ser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever og kursister skal modtage afgørelser og meddelelserm.v. vedrørende ansøgningen digitalt.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætter regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædago-gisk bistand og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis endved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende.Stk. 5.Undervisningsministeren fastsætter regler om indretning og administration af den digitaleløsning, jf. stk. 3 og 4, herunder om1) indhold og udformning af ansøgninger,2) frister for indgivelse af ansøgninger,3) frister for indgivelse af oplysninger og4) frister for udbetalinger af støtte.Stk. 6.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og andensikker personidentifikation.§ 19.Elever, der indgår i årselevberegningen efter § 17 vil ikke kunne indgå i årselevberegningeni forbindelse med aktivitetsafhængige tilskud eller bevilliger efter anden uddannelseslovgivning.§ 20.Udenlandske elever kan kun indgå i årselevberegningen efter § 17, hvis de er

1) meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighedfor varigt ophold i Danmark,2) meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende barn af enudlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union elleromfattet af EØS-aftalen, dels meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller3) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået,har krav på ligestilling med danske statsborgere.Stk. 2.En udenlandsk deltager er omfattet af stk. 1, nr. 2, uanset at forældrenes opholdstilladelseefter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.Stk. 3.Udbud af uddannelsen til andre udenlandske deltager end dem, der er nævn i stk. 1 og 2,sker som indtægtsdækket virksomhed.§ 21.Tilskud efter § 17, stk. 1, udbetales til den institutionen, der er godkendt som tovholderinsti-tution, jf. § 5, stk. 3.Stk. 2.Tovholderinstitutionen fordeler tilskuddet, jf. dog stk. 3, mellem de skoler og uddannelses-institutioner i institutionssamarbejdet, der har medvirket til undervisningen af den enkelte elev, efterde retningslinjer institutionssamarbejdet har fastsat herom i sin samarbejdsaftale.Stk. 3.Tovholderinstitutionen afholder endvidere udgifter til levering af ydelser efter § 7, stk. 3.§ 22.Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ellerlov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller som eromfattet af en momsrefusionsordning ydes fordelte tilskud, jf. § 21, stk. 2, ikke til dækning af insti-tutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.Stk. 2.Undervisningsministeren kompenserer institutioner, der er godkendt efter lov om instituti-oner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser ogalmen voksenuddannelse m.v. for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som eftermomsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberet-tiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke derydes fordelte tilskud efter § 21, stk. 2.Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunderbeslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.§ 23.Tovholderinstitutionen aflægger regnskab for tilskud efter denne lov. Regnskabsåret er ka-lenderåret.Stk. 2.Hvis tovholderinstitutionen efter lovgivning på Undervisningsministeriets område skal ind-sende årsregnskab til Undervisningsministeriet, aflægges regnskabet som en integreret del af institu-tionens årsregnskab.Stk. 3.Hvis tovholderinstitutionen ikke er omfattet af stk. 2, aflægger institutionen et særskiltregnskab over for undervisningsministeren, som skal være revideret af institutionens revisor.Stk. 4.Regnskaber opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af Undervisningsministeren.Kapitel 6Forskellige bestemmelser§ 24.Undervisningen er vederlagsfri, jf. dog § 25.Stk. 2.De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed foreleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer un-dervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennem-snitsbetaling for skolens eller uddannelsesinstitutionens elever eller grupper af elever på skolen elleruddannelsesinstitutionen.Stk. 4.Tovholderinstitutionen afholder udgifter til eventuel deltagerbetaling, elevbetaling ellerlignende, der følger af lovgivningen om uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning,der indgå i uddannelsen.Stk. 5.Tovholderinstitutionen kan i særlige tilfælde i begrænset omfang afholde udgifter til ele-vers transport mellem hjem og skole eller uddannelsesinstitution.§ 25.Ved ekskursioner mv., der indgår som en del af undervisningen kan eleverne afkræves beta-ling for deltagelse. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen ellerlærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere tilgode.Stk. 2.Ekskursioner m.v. med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af institutionssamarbejdets regler ommødepligt efter § 28, stk. 2. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglendeerlæggelse af deltagerbetaling.Stk. 3.Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejningeller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkel-te elev, og den skole eller uddannelsesinstitution, der gennemfører den pågældende ekskursion mv.,skal tilbyde alternativ undervisning til deltagere, der ikke deltager.Stk. 4.Det i stk. 2 og 3 nævnte beløb reguleres hver år med virkning fra den 1. august med satsre-guleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det frem-komne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Regulering sker på grundlagaf den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrundinggiver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisnings-ministeren.§ 26.Til elever, der har behov herfor, gives der specialundervisning eller anden specialpædago-gisk bistand.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om specialundervisning eller anden special-pædagogisk bistand efter stk. 1.§ 27.Elever, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold,er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udgifterne tilydelserne afholdes af staten.§ 28.Eleverne har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.Stk. 2.Institutionssamarbejdet fastsætter ordensregler for elever, herunder om mødepligt og aktivdeltagelse i undervisningen. Tovholderinstitutionen gør eleverne bekendt med ordensreglerne og dekonsekvenser, det kan få, hvis eleven ikke overholder reglerne.Stk. 2.Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning, el-ler som groft overtræder fastsatte ordensregler, kan udelukkes fra uddannelsen.Stk. 3.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om mødepligt, aktiv deltagelse og ordensreg-ler, herunder om iværksættelse af sanktioner overfor elever, der ikke følger ordensreglerne.§ 29.Klager over en skoles eller uddannelsesinstitutions afgørelser kan indbringes for den myn-dighed, som er klageinstans efter reglerne om den pågældende undervisning.

Stk. 2.Afgørelser om tildeling af særlige tilskud til elever med behov for specialpædagogisk bi-stand, jf. § 18, stk. 1, kan af eleven indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-ninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden fire ugerefter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.Kapitel 7Tilsyn mv.§ 30.Undervisningsministeren fører tilsyn med kombineret ungdomsuddannelse efter denne lov.Stk. 2.Finder undervisningsministeren, at institutionssamarbejdets virksomhed ikke er i overens-stemmelse med denne lov eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, kan ministeren udstedepåbud til institutionssamarbejdet om at ændre den pågældende virksomhed.§ 31.Undervisningsministeriet kan for tovholderinstitutionen i et institutionssamarbejde, der ikkefølger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller ministerens påbud efter §30, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebe-talt helt eller delvist.Stk. 2.Undervisningsministeriet kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for tovholder-institutioner, der er begæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for,at en tovholderinstitutions virksomhed må indstilles. Undervisningsministeriet kan desuden krævetilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt harværet fejlagtig.Stk. 3.For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.§ 32.En udbudsgodkendelse, jf. § 5, stk. 2, kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for,at uddannelsen gennemføres af institutionssamarbejdet. Endvidere kan en udbudsgodkendelse tilba-gekaldes, hvis institutionssamarbejdet ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra mi-nisteren om gennemførelse af konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses-eller undervisningsmæssige forhold.§ 33.Undervisningsministeriet kan indhente relevante oplysninger fra et institutionssamarbejdeom dets aktiviteter med kombineret ungdomsuddannelse.Stk. 2.Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres i elektro-nisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kanfastsætte regler herom.Stk. 3.Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionssamarbejder skal anvende fællesadministrative systemer med andre skoler og uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kanfastsætte regler herom.§ 34.Tovholderinstitutionen kan indhente oplysninger hos eleverne om deres personnummer, ogkan videregive disse oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 33, stk. 1, og til de øvrige skolerog uddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet samt til Ungdommens Uddannelsesvejledningmed henblik på entydig identifikation af eleverne.Stk. 2.Skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i et institutionssamarbejde, kan udveksle re-levante oplysninger til brug for fastlæggelse af elevernes uddannelsesplaner eller forløbsplaner samttilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, herunder kommunikere elektronisk.

Kapitel 8Rådgivning§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i henhold til lovom erhvervsuddannelser, rådgiver undervisningsministeren om undervisningstilbud efter denne lovog afgiver indstilling til ministeren om regler om institutionssamarbejder og deres virksomhed.Kapitel 9Ikrafttræden mv.§ 36.Loven træder i kraft den 1. januar 2015 og har gyldighed til og med den 31. juli 2021, jf. dogstk. 2 og 3.Stk. 2.Uddannelse i henhold til loven kan påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 til og medden 31. januar 2021.Stk. 3.Lovens virkninger bevares med hensyn til færdiggørelse af uddannelse, som er påbegyndtfør den 1. februar 2021.§ 37.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.§ 38.I lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 530 af 21. maj 2013, som ændret ved lov nr. 899 af 4. juli 2013, foretages følgendeændringer:1.I§ 2, stk. 1,nr. 8, ændres ”eller” til: ”,”.2.I§ 2, stk. 1,nr. 9, ændres ”voksne.” til: ”voksne eller”.3.I§ 2, stk. 1,indsættes som nr. 10: ”lov om kombineret ungdomsuddannelse.”§ 39.I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgen-de ændring:1.Efter § 2 b indsættes:”§ 2 c.En produktionsskole kan medvirke til uddannelse af elever i kombineret ungdomsuddan-nelse, jf. lov om kombineret ungdomsuddannelse.”

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Uddannelsens formål2.2. Målgruppen2.3. Målgruppevurdering til uddannelsen2.4. Udbud og institutionssamarbejder2.5. Uddannelsens struktur og indhold mv.2.6. Pædagogiske principper2.7. Portfolio2.8. Uddannelsesplaner og forløbsplaner2.9. Lærerkvalifikationer mv.2.10. Tilskud2.11. Tilsyn2.12. Elevernes forsørgelsesgrundlag2.12. Konsekvensændringer i anden lovgivning2.13.1. Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.2.13.2. Lov om produktionsskoler2.14. Ikrafttræden, evaluering og tidsbegrænset gyldighed3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne

1.1. Lovforslaget hovedindholdMed lovforslaget oprettes kombineret ungdomsuddannelse som en ny 2-årig kompetencegivende ung-domsuddannelse. Uddannelsen består af fire dele af hvert et halv års varighed.Formålet med uddannelsen er, at forbedre elevernes grundlag for efterfølgende beskæftigelse i forhold til etlokalt eller regionalt arbejdsmarked og tillige at forberede deres mulighed for forsat – primært erhvervsrettet– uddannelse.Målgruppen for uddannelsen er unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, som ermotiverede for uddannelse, men som ikke umiddelbart har de nødvendige personlige, sociale og fagligekompetencer, som kræves for at tage en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.Optagelse til uddannelsen vil ske efter målgruppevurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i denunges bopælskommune. For unge, der påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, viluddannelsen som udgangspunkt have en varighed på 1½ eller 2 år. For unge, der ikke påbegynder uddannel-sen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse vil uddannelsen kunne have en varighed på ½ - 2 år, afhængigtaf den unges eventuelle kompetencer fra tidligere uddannelse og beskæftigelse.Elever, der gennemfører uddannelsen, opnår betegnelsen erhvervsassistent inden for et nærmere bestemtjobområde.Udbud af uddannelsen vil efter forslaget ske gennem institutionssamarbejder med henblik på at kombinereforskellige institutionstypers uddannelsestilbud med fag, der udvikles til uddannelsen. Institutionssamarbej-det skal samarbejde med virksomheder, organisationer og foreninger i lokalområdet med henblik på at ele-verne opnår erhvervstræning.Det forventes at Undervisningsministeriet vil fastsætte ca. 10 overordnede erhvervstemaer, som uddannel-sen kan udbydes indenfor. I forbindelse med de konkrete udbudsgodkendelser vil ministeriet kunne godken-de andre erhvervstemaer.Undervisningen vil blive organiseret i projekter og forløb, der tager afsat i det overordnede erhvervstema.Efter forslaget træffer Undervisningsministeren beslutning om inddeling af landet i geografiske dæknings-områder for institutionssamarbejder om udbud af uddannelsen og fastsætter, hvor mange uddannelsespladser,der kan være i de enkelte dækningsområder. Det forventes, at landet vil blive inddelt i 15-20 dækningsområ-der. Uddannelsen etableres med et optag på op til 2.500 elever pr. år, svarende til 3,5 pct. af en typisk ung-domsårgang. Ved første optag optages dog 1.250 elever.Staten vil efter forslaget yde driftstilskud til uddannelsen. Taksten pr. årselev vil blive fastsat på de årligefinanslove.Efter forslaget træder loven i kraft den 1. januar 2015 og har gyldighed til og med den 31. juli 2021. Elevervil kunne påbegynde uddannelsen i perioden fra den 1. august 2015 til og med den 31. januar 2021.Undervisningsministeriet vil evaluere uddannelsen 3 år efter første optag, og igen efter 5 år. I forbindelsemed Undervisningsministeriets evalueringer tilkobles følgeforskning med henblik på at vurdere, om uddan-nelsen har haft effekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder, og om der er behovet for at justere ram-merne for tilrettelæggelsen af udannelsen.Forslaget indeholder konsekvensændringer i anden lovgivning som følge af den nye uddannelse.

Det indgår af regeringsgrundlaget fra november 2010, at: ”Til unge, der ikke har forudsætninger for atgennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, skal der indføres en fleksuddannelse med skræddersyedeuddannelsesforløb, hvor den unge kan gennemføre moduler inden for ungdomsuddannelser, produktionssko-ler og højskoler mv., der tilsammen skal udgøre en fuld ungdomsuddannelse. ”. På den baggrund blev forslagom oprettelse af en ny fleksibel ungdomsuddannelse en del af regeringens udspil til en reform af erhvervsud-dannelserne fra oktober 2013; ”Faglært til fremtiden – Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”.Den 24. februar 2014 har regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) indgået ”Aftale om Bedreog mere attraktive erhvervsuddannelser” med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konserva-tive Folkeparti og Liberal Alliance. Dette lovforslaget udmønter aftalen for så vidt angår oprettelse af kom-bineret ungdomsuddannelse. Kombineret ungdomsuddannelse træder i stedet for det oprindelige forslag omen fleksuddannelse.Med kombineret ungdomsuddannelse skabes et nyt tilbud til unge, som ellers risikerer ikke at få en ung-domsuddannelse.

2.2. MålgruppenMålgruppen for kombineret ungdomsuddannelse er gruppen af unge, som er motiverede for uddannelse,men som i dag enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for at kunne gennemføre,benytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse.Målgruppen omfatter unge med afsluttet 9. eller 10. klasse (eller tilsvarende) under 25 år med svage fag-lige, sociale eller personlige forudsætninger, som enten ikke er eller ville kunne blive vurderet uddannelses-parat til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.Kombineret ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt elever, der har de faglige, sociale eller personli-ge forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse; ej heller elever som blot er uafkla-rede i forhold til, hvilken erhvervsuddannelse eller gymnasiale ungdomsuddannelse, der er den rigtige fordem. Kombineret ungdomsuddannelse er ligeledes ikke tiltænkt unge, som vurderes at være umotiverede iforhold til at gennemføre en uddannelse.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 med tilhørende bemærkninger. Med hensyn til visitation til ud-dannelsen henvises til afsnit 2.3.

Det vil være en betingelse for optagelse til uddannelsen, at ansøgeren er omfattet af målgruppen og at den-ne kan rummes inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det pågældende geografiske dæk-ningsområde efter forslaget til § 5. Samtidig vil det være en forudsætning, at UU finder, at det vil være ethensigtsmæssigt uddannelsestilbud for den unge set i forhold til andre uddannelsestilbud, og til uddannelsensforventede varighed, som for den enkelte kan variere fra seks til 24 måneder. Ingen vil have et retskrav påoptagelse til kombineret ungdomsuddannelse.UU’s målgruppevurdering vil kunne ske i samarbejde med andre aktører. For de 15-17-årige vil den fxkunne ske i samarbejde med lærere i folkeskolen, mentorer, forældre og kommunale sagsbehandlere, der harkontakt med den unge. For gruppen af 18-24-årige vil jobcentret fx kunne være en central aktør. For unge imålgruppen for kombineret ungdomsuddannelse vil uddannelsen være en ny mulighed i forhold til uddannel-sespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Karakterer fra grundskolen vil være en vigtig faktor i visitation af unge til uddannelsen. Elever, der har op-nået karakteren 02 eller derunder i fagene dansk og matematik i 9. og/eller 10. klasse, tilhører som udgangs-punkt målgruppen, men karaktererne vil ikke alene kunne være afgørende.Der findes i dag en række uddannelsestilbud, som bl.a. kan rumme unge, der ikke har forudsætninger for atgennemføre en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, herunder 10. klasse, produktionsskoler,erhvervsgrunduddannelse (egu), husholdnings- og håndarbejdsskoler, forberedende voksenundervisning(FVU) og ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU). Den eneste erhvervskompetencegivendeuddannelse blandt de nuværende tilbud er erhvervsgrunduddannelsen (egu). Egu varer 2 år, hvoraf mindst 20og højst 40 uger er skoleundervisning, mens resten af uddannelsen er virksomhedspraktik. Det kollektive ogfællesskabsprægede element fylder markant mindre i egu, end det er tiltænkt i kombineret ungdomsuddan-nelse.

2.4. Udbud og institutionssamarbejderUddannelsen skal efter forslaget til § 4 udbydes med overordnede erhvervstemaer, der fastsættes af Under-visningsministeriet. Det er hensigten, at der fastsættes ca. 10 erhvervstemaer.Erhvervstemaerne er uddannelsens vejledningsprofil til de unge. Temaerne sammensættes og beskrives afinstitutionssamarbejderne, så de appellerer til de unges interesser, og således motiverer de unge til at gen-nemføre uddannelsen. Det lokale arbejdsmarked skal deltage i udfyldelsen af temaerne og vil således ogsåvære med til at tegne indholdet af uddannelsen, så den beskæftigelsesmæssige profil styrkes. Erhvervstema-erne kan fx være følgende:– Mad og sundhed.– Kommunikation og medier.– Service og transport.– Innovation og produktudvikling.– Byg og bolig.– Motor og mekanik.– Turisme, kultur og fritid.– Miljø og genbrug.

Det er hensigten, at Undervisningsministeriet skal kunne godkender andre erhvervstemaer end de centraltfastsatte temaer i forbindelse med godkendelse af udbud.Efter forslaget til § 5, stk. 2, vil undervisningsministeren efter ansøgning give godkendelse til udbud af ud-dannelsen. I forbindelse med etableringen af uddannelsen vil det konkret ske ved, at Undervisningsministeri-et afholder en udbudsrunde.Udbuddet tilrettelægges således, at der sikres geografisk spredning af kombineret ungdomsuddannelse i he-le landet. Undervisningsministeren vil efter forlaget til § 5, stk. 1, inddele landet i geografiske dækningsom-råder for institutionssamarbejder. Det er hensigten at inddele landet i 15-20 udbudsområder, der hver tildeleset antal pladser med udgangspunkt i områdets relative antal unge, som ikke har, og som ikke er færd med, at

tage en ungdomsuddannelse. Det forventes, at hvert udbudsområde i gennemsnit vil blive tildelt 125-170pladser.Godkendelse til udbud vil efter ansøgning blive givet til institutioner i et geografisk dækningsområde, der ifællesskab vil gennemføre uddannelsesforløb for elever i uddannelsen på grundlag af en samarbejdsaftale. Iforbindelse med udbudsgodkendelsen vil ministeren godkende en af institutionerne som overordnet ansvarligfor organisation, administration og indhold af elevernes samlede uddannelsesforløb (tovholderinstitution).Institutionstyper, som i forvejen arbejder med målgruppen på forskellig vis vil efter forslaget til § 6 kunneindgå i et institutionssamarbejdet. Følgende former for skoler og uddannelsesinstitutioner vil kunne indgå i etinstitutionssamarbejde om udbud af uddannelsen:–Institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. Det vil primært være institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse, men også andre uddannelsesinstitutioner med udbud af erhvervsuddannelser.– Institutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen. Det omfatter såvel institutioner med udbud afdet 2-årige hf og hf-enkeltfag, hvilket er hf-kurser og gymnasieskoler med udbud af hf samt voksenud-dannelsescentre omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-dannelse mv. samt private gymnasier mv., omfattet af lov om private gymnasieskoler, studenterkurserog kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).– Institutioner, der udbyder almen voksenuddannelse. Det vil primært være voksenuddannelsescentre om-fattet af lov om almengymnasial uddannelse og almen voksenuddannelse m.v. eller institutioner for er-hvervsrettet uddannelse.– Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser. Det vil primært være AMU-centre, og institutio-ner for erhvervsrettet uddannelse, men også andre, herunder private uddannelsesinstitutioner med udbudaf arbejdsmarkedsuddannelse.–Institutioner, der udbyder skibsassistentuddannelsens grundmodul, jf. lov om maritime uddannelser.– Institutioner, der udbyder erhvervsfiskeriets grundkursus, jf. lov om maritime uddannelser.– Produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler.– Efterskoler,jf. den fra 1. august 2014 gældende lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler.– Husholdnings- og håndarbejdsskoler, jf. den fra 1. august 2014 gældende lov om efterskoler, hushold-ningsskoler og håndarbejdsskoler.– Folkehøjskoler, jf. den fra 1. august 2014 gældende lov om folkehøjskoler.– Daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisnings, frivillig folkeoplysende fore-ningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).

Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der ikke foretaget en prioritering af, hvordan et kon-kret institutionssamarbejde skal sammensættes. Der stilles således ikke krav om, at bestemte institutionstyperskal indgå, eller krav om antallet af medvirkende institutioner. Ligeledes er det ikke fastlagt, hvilken institu-tionstype, der skal varetage opgaven som tovholderinstitution, men det forudsættes, at institutionen besidderden fornødne administrative kapacitet hertil.Kun institutionssamarbejder, der kan dokumentere, at de er i stand til at sammensætte tilbud, hvor instituti-onernes forskelligartede erfaringer samles i et sammenhængende uddannelsestilbud, der er relevant for detlokale arbejdsmarked og for målgruppen af unge, vil komme i betragtning. I forbindelse med udvælgelsen vilder blive lagt vægt på, at institutionerne yder et opsøgende arbejde blandt de lokale virksomheder og identi-ficerer de virksomhedslokale behov for arbejdskraft, og at indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelsendermed matcher lokalområdets efterspørgsel. Til dette formål vil der lokalt kunne nedsættes udvalg medrepræsentanter fra relevante lokale arbejdstager- og arbejdsgiver organisationer eventuelt udpeget af det re-gionale beskæftigelsesråd, deltagende skoler, UU samt evt. anden deltagelse.Ved udvælgelsen af institutionssamarbejder vil der desuden blive lagt vægt på dokumenteret erfaring medskole- og institutionssamarbejde, fx i form af de såkaldte garantiskolesamarbejder og andre tværgående sa-marbejdserfaringer, hvor en kreds af uddannelsesinstitutioner samarbejder om at fastholde elever i uddannel-se bl.a. ved at smidiggøre overgang fra en af de medvirkende uddannelsesinstitution til en anden, og dervedgive den enkelte elev større garanti for at kunne gennemføre en uddannelse.

2.5. Uddannelsens struktur og indhold mv.Efter forslaget til § 9 varer kombineret ungdomsuddannelse 2 år og består af fire dele af hvert et halvt års(20 ugers) varighed. Uddannelsens længde vil dog variere fra elev til elev, og vil bl.a. afhænge af, om denunge påbegynder uddannelsen i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og om eleven har opnået kompeten-cer i forbindelse med tidligere uddannelse eller beskæftigelse. Der vil være mulighed for afstigning til andenuddannelse efter 2. del samt formel afstigningsmulighed efter 3. del.Uddannelsen vil bestå af fag, der er særlige for uddannelsen, samt fag og uddannelseselementer fra andenuddannelseslovgivning, som de medvirkende skoler og uddannelsesinstitutioner er godkendt til at udbyde, ogerhvervstræning i virksomheder, organisationer eller foreninger.De fag, der er særlige for uddannelsen, er praktiske og anvendelsesorienterede fag, som udvikles lokalt påinstitutionerne. Fagenes formål og mål beskrives i regler for uddannelsen, men udfoldes og detailbeskrives iudbudsfasen af uddannelsen. Der vil være tale om fag, der vedrører kommunikation, samarbejde, organisati-on og arbejdspladskompetence (mødetid, tiltaleform, og personlig fremtræden m.v.). Efter forslaget til § 10,stk. 5, fastsætter undervisningsministeren regler om de fag, der er særlige for uddannelsen.For indhold og prøver i de fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, der kan indgå ikombineret ungdomsuddannelse, vil gælde de almindelige regler for det pågældende fag eller uddannelses-element.Erhvervstræning er virksomhedsforlagt undervisning, der skal styrke elevens arbejdspladskompetence ogfaglige rutine samt styrke elevens valg af fremtidig beskæftigelse.Elever, der afslutter uddannelsen efter 3. del, skal som minimum have bestået ét fag på D-niveau og havebestået en afsluttende portfolioprøve for at opnå uddannelsesbevis. Elever, der afslutter uddannelsen efter 4.del, skal have bestået minimum 2 fag på D-niveau samt have bestået en afsluttende portfolioprøve, jf. afsnit2.6., for at opnå uddannelsesbevis. Fag kan enten vælges blandt fag, der indgår i almen voksen uddannelseeller højere forberedelseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelserne.Strukturen og det forventede indhold i kombineret ungdomsuddannelse er skitseret i oversigten nedenfor.Unge, der opnår uddannelsesbevis, betegnes som erhvervsassistent inden for et jobområde. Hvis en elevikke gennemfører uddannelsen, vil denne have ret til dokumentation for deltagelse i undervisningen og opnå-ede kompetencer.Hvis den unge efterfølgende optages på en erhvervsuddannelse, gives der merit for de kompetencegivendefag, som er gennemført i kombineret ungdomsuddannelse, og som indgår i erhvervsuddannelsen.

Oversigt over struktur og indhold i kombineret ungdomsuddannelse:1. del - Afklaringsforløb – 20 uger–Der foretages en individuel realkompetencevurdering og udarbejdes personlige uddannelsesplaner (for-løbsplaner).– Undervisning, der udvikles lokalt, fx kommunikation, samarbejde og arbejdspladskompetencer.– Mulighed for erhvervstræning eller forløb f.eks. på produktionsskole, højskole eller daghøjskole.– Uddannelses- og beskæftigelsesforberedende forløb, herunder dansk og matematik – der lægger vægtpå holdfællesskab samt undervisning med afsæt i projekt- og værkstedskultur.– Obligatoriske kompetencegivende fag: Minimum begyndende dansk, der afsluttes på D-niveau efteruddannelsens 4. del.– Holdfællesskab og projekt- og værkstedskultur.– Individuel vejledning.2. del – Afklaring og almene fag – 20 uger–Undervisning, der udvikles lokalt, fx kommunikation, samarbejde og arbejdspladskompetence.Erhvervstræning.– Obligatoriske kompetencegivende fag: AMU, eud-enkeltfag, FVU/AVU, hf-enkeltfag eller fortsat al-mene fag mod D-niveau.– Holdfællesskab, projekt- og værkstedskultur stadig fundamentet.– Individuel vejledning om Kombineret Ungdomsuddannelse eller afstigning til beskæftigelse eller andenungdomsuddannelse.3. del -20 uger–Projektorientering som fælles ramme om individuelle eller gruppeorienterede forløb. Projekterne kanf.eks. handle om ’’markedsføring af Danmark’ eller ’’Dansk design’.– Erhvervstræning inden for elevens beskæftigelsessigte.– Obligatoriske kompetencegivende fag: AMU, eud-enkeltfag, FVU/AVU, hf-enkeltfag: 1 alment fag påD-niveau (herunder dansk og matematik).– Kan evt. tilrettelægges individuelt eller i grupper med udgangspunkt i elevernes niveau og foretruknebeskæftigelsesprofil.– Individuel vejledning om fortsat Kombineret Ungdomsuddannelse eller overgang til beskæftigelse,samt evt. overgang til anden uddannelse.4. del - Udslusning – 20 uger–4. del er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt, men nært knyttet til den enkelte elevs foretruknebeskæftigelsesprofil for at understøtte elevens overgang til arbejdsmarkedet.– Erhvervstræning relateret til elevens beskæftigelsessigte.– Obligatoriske kompetencegivende fag: Afslutning af 2 obligatoriske fag på D-niveau, herunder dansksom det ene, og fag som AMU, eud-enkeltfag AVU/FVU eller hf-enkeltfag.– Individuel vejledning om overgang til beskæftigelse, samt evt. overgang til anden uddannelse.2.6. Pædagogik og tilrettelæggelseUndervisningen skal tilrettelægges på en praktisk og anvendelsesorienteret måde i forhold til erhvervste-maerne, herunder med progression i forhold til en beskæftigelsesprofil og i samarbejde med lokale virksom-heder mv.Undervisningen skal hvile på følgende bærende principper for pædagogik og tilrettelæggelse:–Klasse- og holdfællesskab skal være et bærende element. Fag og læring skal stå i centrum i et fælleslæringsmiljø.– Udvikling af personlige og sociale kompetencer med afsæt i fællesskab og trygge rammer skal gennemhele uddannelsen gøre eleven parat til at bevæge sig over større afstande og modtage undervisning i for-skellige institutionelle sammenhænge samt være i erhvervstræning.– Teori og praksis skal kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisning i projekter.– Undervisningen skal være differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesseri udviklingen af relevante kompetencer.

2.7. PortfolioEfter forslaget skal den enkelte elev under hele uddannelsen arbejde med en arbejdsportfolio med henblikpå at understøtte læringsprocessen. En portfolio er en samling af elevens arbejder. De arbejdspapirer, billederog noter mv., der repræsenterer læringsprocessen samles i arbejdsportfolioen.Arbejdsportfolioen vil blive struktureret for den enkelte elev med afsæt i den forløbsplan, der tilrettelæggesfor den enkelte elev med henblik på, at eleven opnår uddannelsens slutkompetence.Arbejdsportfolioen vil kunne indgå som et redskab ved de vejledningssamtaler, eleven deltager i undervejsi uddannelsesforløbet og danne grundlag for justeringer af elevens forløbsplan og uddannelsens indhold.Arbejdsportfolioen opbygges af elementer fra en på forhånd defineret faglig ramme, som sættes af kompe-tencemålene for uddannelsens slutmål. Elevens ønske om at tilegne sig en bestemt faglighed og elevens fag-lige interesse er i fokus ved den portfoliostøttede læring.I 3. og 4. del af uddannelsen skal eleven udarbejde en præsentationsportfolio, der består af udvalgte ele-menter fra elevens arbejdsportfolio i form af gennemførte arbejder og opnåede resultater samt eventuelt op-nåede beviser eller certifikater for gennemførte uddannelseselementer. Præsentationsportfolioen skal doku-mentere elevens samlede opnåede kompetence. Præsentationsportfolioen danner grundlag for en afsluttendeprøve og for udstedelse af uddannelsesbevis. Den afsluttende prøve bedømmes med bestået/ikke bestået.Undervisningsministeren fastsætter efter forslaget til § 13, stk. 4, regler om arbejdsportfolio og præsentati-onsportfolio, herunder den afsluttende prøve.

2.8. Uddannelsesplaner og forløbsplanerI forbindelse med visitationen til uddannelsen udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning i samrådmed eleven en uddannelsesplan for eleven. I uddannelsesplanen angives målet med elevens uddannelsesfor-løb og varigheden heraf. Hvis der er særlige forhold, der skal tages højde for i til tilrettelæggelsen af elevensuddannelsesforløb, angives dette.Uddannelsesplanen danner grundlag for den foreløbige forløbsplan, der skal udarbejdes når eleven er opta-get til uddannelsen. I løbet af det første halvår af elevens uddannelsesforløb, skal der foretages en kompeten-cevurdering af eleven med henblik på at fastlægge en nærmere forløbsplan for eleven. Tovholderinstitutio-nen har ansvaret for, at der foretages en kompetencevurdering af den enkelte elev af en af de medvirkendeuddannelsesinstitutioner.Elevens kontaktperson skal tage initiativ til justering af elevens uddannelsesplan eller forløbsplan.

tovholderinstitutionen, som skal fordele tilskuddet mellem de skoler og uddannelsesinstitutioner, der harmedvirket til undervisningen af den enkelte elev efter retningslinjer, der fastsætte i samarbejdsaftalen.Tovholderinstitutionen skal aflægge årsregnskab for tilskuddet.Elever i kombineret ungdomsuddannelse i skole- og uddannelsestilbud på efterskoler, husholdningsskolerog håndarbejdsskoler, jf. forslagets § 6, stk. 1, nr. 8 og 9, indgår ikke i efterskolernes kurser for 8. klassetrineller i efterskolernes, husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes 9. og 10. klasse kurser. Der ydes såle-des ikke statslig elevstøtte til disse elever, og der betales ikke kommunalt bidrag til staten for disse elever, jf.§ 41 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).For elever i kombineret ungdomsuddannelse i skole- og uddannelsestilbud på efterskoler, husholdnings-skoler og håndarbejdsskoler yder Undervisningsministeriet alene tilskud efter reglerne i lov om kombineretungdomsuddannelse.Der kan ydes særlige tilskud til institutionssamarbejdets udgifter specialundervisning eller anden special-pædagogisk bistand til elever, der har behov herfor efter regler svarende til øvrige generelle ungdomsuddan-nelser.Der henvises til lovforslagets §§ 17-23 med tilhørende bemærkninger.

2.14. Ikrafttræden, evaluering og tidsbegrænset gyldighedDet foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015 og har gyldighed til og med den 31. juli 2021. Sam-tidig foreslås det, at uddannelse i henhold til loven kan påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 til ogmed den 31. januar 2021.Kombineret ungdomsuddannelse er en ny uddannelse, og der kan vise sig behov for justeringer med hen-syn til uddannelsen tilrettelæggelse og udbud. Undervisningsministeriet vil derfor evaluere uddannelsen 3 årefter første optag, og igen efter 5 år, dvs. i efteråret 2020.I forbindelse med Undervisningsministeriets evaluering tilkobles følgeforskning med henblik på at kunnevurdere uddannelsens effekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder. Følgeforskningen skal både følgeelever, der gennemfører kombineret ungdomsuddannelse, og elever, der falder fra uddannelsen eller i øvrigter uden for uddannelse. Følgeforskningen gennemføres med henblik på at kvalificere dimensionering ogindhold i uddannelsen.Aktivitetsudviklingen, dvs. varigheden af uddannelsesforløbene vil tillige blive fulgt tæt. Hvis aktivitetenpå kombineret ungdomsuddannelse afviger væsentligt fra forudsætningerne i den politiske aftale, skal aftale-partierne tilvejebringe den fornødne finansiering eller justere rammerne for tilrettelæggelsen af uddannelsen,herunder genoverveje varighed, dimensionering, visitationspraksis mv.Aftalepartierne er samtidig enige om, at der også fremadrettet skal være en ungdomsuddannelse til mål-gruppen. Derfor reserveres de midler, der er afsat til kombineret ungdomsuddannelse, også fremadrettet til etrelevant uddannelsestilbud til målgruppen.Der henvises lovforslagets § 36 med tilhørende bemærkninger.

drengene generelt har et uddannelsesmæssigt efterslæb vil medføre, at der vil være flere drenge end piger imålgruppen for kombineret ungdomsuddannelse. Det skønnes således, at der vil blive optaget marginalt fleredrenge end piger på uddannelsen. Kombineret ungdomsuddannelse vil dermed potentielt på længere sigtbidrage til at rette op på drengenes uddannelsesmæssige efterslæb, og på denne baggrund vurderes lovforsla-get at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.Lovforslaget om oprettelse af kombineret ungdomsuddannelse vurderes i øvrigt at være kønsneutralt, her-under ikke mindst fordi, der ved udvælgelsen af uddannelsens erhvervstemaer er taget afsæt i kønsmæssigbalance.9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Akademikerne, Amnesty International, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsskadestyrelsen, Besty-relsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Bestyrelsesforeningen for VUC, Børne- og Kulturcheffor-eningen, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Rede-riforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø,Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Er-hvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, DanskeSOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Dialog-forum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Er-hvervsskolelederne i Danmark, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, FinanssektorensArbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk(BUPL), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Forenin-gen af Private Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FSR - danske revisorer,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, GL - Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasier-nes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, HL, Handelsskolernes Lærerforening, Hånd-værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. kl. skoler, Landsorganisationen iDanmark, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-sammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Private Gymnasier ogStudenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen,Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Mino-riteter, Selveje Danmark, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, TAT, VUC Lederforeningen, Uddannel-sesforbundet, Ungdomsskoleforeningen, Unge med Handicap og UU Danmark.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterEtableringen af Kombineret Ung-domsuddannelse vil medføremindreudgifter for staten på øvri-ge uddannelsestilbud, jf. tabel 1.Etableringen af uddannelsen for-ventes ikke at få økonomiske kon-sekvenser for regionerne.Negative konsekvenser/MerudgifterEtableringen af Kombineret Ung-domsuddannelse vil medføremerudgifter for staten. De øko-nomiske konsekvenser for statenkan opdeles i driftsudgifter, SU-udgifter, udgifter til ”implemente-ring, udbud og følgeforskning”samt mindreudgifter på øvrigeuddannelsestilbud, jf. tabel 1.Etableringen af uddannelsen vilogså medføre merudgifter forkommunerne som følge af mål-gruppevurdering og vejledning, jf.tabel 2.

Til § 1Med forslaget til stk. 1 fastsættes det, at formålet med kombineret ungdomsuddannelse er, at den unge op-når personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver grundlag for beskæftigelse på det lokale og regio-nale arbejdsmarked, og som tillige kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse. Ud-dannelse skal derfor understøtte tilegnelsen og udviklingen af elevens faglige, personlige og almene kompe-tencer samt forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Kombineret ungdomsud-dannelse skal tillige forberede til fortsat – primært erhvervsrettet – uddannelse, hvis eleverne undervejs iuddannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes realistisk.Med det foreslåede stk. 2 skal uddannelsen tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne tilaktiv medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelsen skal på den baggrund medvirke til, at den enkelteelev udvikler sin evne til at foretage selvstædige vurderinger og handle på baggrund deraf. Det indebærerbl.a., at eleverne inden for uddannelsens rammer inddrages aktivt i planlægning, gennemførelse og evalue-ring af de konkrete undervisningsforløb.Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2Med forslaget til stk. 1, fastsættes det, at kombineret ungdomsuddannelse tilrettelægges af skoler og ud-dannelsesinstitutioner, der lokalt samarbejder om udbud af uddannelsen.Målgruppen for uddannelsen omfatter efter forslaget til stk. 2 unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10.klasse eller tilsvarende, der ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse, ikke umiddel-bart har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse og som er moti-verede for uddannelse.Kombineret ungdomsuddannelse vil således være et tilbud til unge, som er motiveret for uddannelse, mensom i dag enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for at kunne gennemføre, be-nytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse. Der kan være tale om unge somikke er eller ville kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse,og hvis udfordringer ikke vurderes at være af midlertidig eller forbigående karakter. Eleverne i kombineretungdomsuddannelse vil ikke kunne indgå i et vekseluddannelsesforløb med praktik- eller uddannelsesaftale,da det forudsætter en væsentlig grad af selvstændighed, selvtillid og arbejdsmarkedsparathed.Kombineret ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt elever, der har de faglige, sociale eller personligeforudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse; ej heller elever som blot er uafklaredei forhold til, hvilken erhvervsuddannelse eller gymnasiale ungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem.

Til § 3Med forslaget til stk. 1, fastsættes det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) træffer afgørelse om,hvorvidt unge kan optages til kombineret ungdomsuddannelse. Optagelse til uddannelsen vil således kunkunne ske med positiv målgruppevurdering af UU.Efter forslaget til stk. 2 vil det vil være en betingelse for optagelse til uddannelsen, at UU i den unges bo-pæls kommune har vurderet, at unge er omfattet af målgruppen og at denne kan rummes inden for det antaluddannelsespladser, der er fastsat for det pågældende geografiske dækningsområde efter forslaget til § 5.Samtidig vil det være en forudsætning, at UU finder, at det vil være et hensigtsmæssigt uddannelsestilbud forden unge set i forhold til andre uddannelsestilbud. Ingen vil have et retskrav på optagelse til kombineret ung-domsuddannelse.Efter forslaget til stk. 3 bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om adgang optagelse tiluddannelsen, herunder om faste optagelsesterminer. Det forventes, at der fastsættes regler om faste optagel-sesterminer, idet der lokalt vil være et begrænset antal elever i uddannelsen og da uddannelsen skal tilrette-lægges med klasse- eller holdfællesskab som et bærende element, jf. forslaget til § 12.Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 4Uddannelsen skal efter forslaget udbydes med overordnede erhvervstemaer, der afspejler forskellige job-områder, og som fastsættes af Undervisningsministeriet. Det er hensigten, at der fastsættes ca. 10 erhvervs-temaer.Erhvervstemaerne vil være uddannelsens vejledningsprofil til de unge. Temaerne sammensættes og beskri-ves af skolerne, så de appellerer til de unges interesser, og således motiverer de unge til at gennemføre ud-dannelsen. Det lokale arbejdsmarked skal deltage i udfyldelsen af temaerne og vil således også være med tilat tegne indholdet af uddannelsen, så den beskæftigelsesmæssige profil styrkes.Det er hensigten, at Undervisningsministeriet skal kunne godkende erhvervstemaer ud over de centraltfastsatte i forbindelse med godkendelse af udbud.Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 5Undervisningsministeren træffer efter forslaget til stk. 1, beslutning om inddeling af landet i geografiskedækningsområder for institutionssamarbejder om udbud af uddannelsen, og fastsætter hvor mange uddannel-sespladser der kan være i de enkelte dækningsområder. Hensigten er at sikre geografisk spredning af uddan-nelsen i hele landet. Det forventes at landet bliver inddelt i 15-20 udbudsområder, der hver tildeles et antalpladser med udgangspunkt i det relative antal unge, som ikke har og som ikke er færd med at tage en ung-domsuddannelse. I gennemsnit forventes hvert udbudsområde at blive tildelt i gennemsnit 125-170 pladser.Det forudsættes, at eleverne i forhold til den daglige undervisning har en fast geografisk forankring indenfor udbudsområdet. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der som led i undervisningen tilrettelæggestemabaserede ophold på andre institutioner, eller at en institution uden for det geografiske område indgår i ogeller på anden måde bidrager til institutionssamarbejdet.

Efter forslaget til stk. 2 godkender undervisningsministeren efter ansøgning ét institutionssamarbejde omudbud uddannelsen i hvert geografisk dækningsområde. Udbudsgodkendelsen gives til et eller flere erhvervs-temaer.Etableringen af kombineret ungdomsuddannelse vil konkret ske ved, at Undervisningsministeriet afholderen udbudsrunde, hvor institutionssamarbejder kan byde ind på og få tildelt et udbud af kombineret ungdoms-uddannelse. Formålet er at opnå størst mulig kvalitet i de enkelte ansøgninger. Institutionslandskaberne vari-erer meget, og det må derfor forventes, at ansøgningerne vil afspejle forskellige institutionskonstellationer.I forbindelse med udbudsgodkendelsen godkender undervisningsministeren en af de medvirkende skolereller uddannelsesinstitutioner som tovholder, jf. forslaget til stk. 3, idet en af institutionerne i institutions-samarbejdet skal påtage sig det overordnede ansvar for organisering, administration og indhold af elevernessamlede uddannelsesforløb. Det er ikke fastlagt, hvilken institutionstype, der skal varetage opgaven somtovholderinstitution, men det forudsættes, at institutionen besidder den fornødne administrative kapacitethertil.Efter forslaget til stk. 4, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om godkendelse til ud-bud af uddannelsen, herunder om tidsbegrænsning af udbudsgodkendelser og tovholderfunktionen. Det vilkunne blive fastsat regler om fremgangsmåden og kriterier og vilkår for udbudsgodkendelse samt om mulig-hed for at give godkendelse til udbud for en bestemt tidsperiode.Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 6Med forslaget til stk. 1, fastsættes det, hvilke typer skoler og uddannelsesinstitutioner, der kan indgå i et in-stitutionssamarbejde. Institutionstyper, som i dag arbejder med målgruppen på forskellig vis, vil kunne indgåi institutionssamarbejdet.Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der ikke foretaget en prioritering af, hvordan et konkretinstitutionssamarbejde skal sammensættes. Der stilles således ikke krav om, hvilke institutionstyper, der skalindgå, eller til antallet af institutioner. Ligeledes er det ikke fastlagt på forhånd, hvilken institutionstype, derskal varetage opgaven som tovholderinstitution.Efter forslaget til stk. 2, skal de skoler og institutioner, der indgår i et institutionssamarbejde have udbud idet geografiske dækningsområde. Dette krav kan dog fraviges efter forslaget til stk. 3 og 4, hvis der er taleom skoleformer, der tilrettelægger deres skole- og uddannelsestilbud med døgnophold, samt hvis en instituti-on uden for det geografiske dækningsområde til lejligheden råder over lokaliteter indenfor dækningsområdet.Der vil tillige være eksempler, hvor der kun findes en eller få institutioner i landet af den pågældende type,og denne institutions type er vigtig i forhold til at få elever uddannelsesforløb til at hænge sammen på enhensigtsmæssig måde.Efter forslaget til stk. 5 vil undervisningsministeren i særlige tilfælde kunne pålægge skoler og institutionerunder ministeriets område at indgå i et institutionssamarbejde eller varetage opgaven som tovholderinstituti-on. Det vil eksempelvis kunne ske for at sikre kvaliteten eller bredden i et udbud eller i tilfælde, hvor en afde medvirkende skoler eller uddannelsesinstitutioner er nødsaget til at udtræde af samarbejdet.Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 8Efter forslaget til stk. 1 udpeger tovholderinstitutionen en kontaktperson for den enkelte elev. Kontaktper-sonen skal have kontinuerlig kontakt med eleven med henblik på at fastholde elevens sigte med uddannelsen.Efter stk. 2-4 fastsættes, at elevens kontaktperson ved begyndelsen af elevens uddannelsesforløb skal udar-bejde foreløbig forløbsplan for eleven i samarbejde med eleven. Forløbsplanen skal tage udgangspunkt i denuddannelsesplan, der er udarbejdet for eleven af Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. forslaget til § 3,stk. 2. I løbet af det første halve år af elevens uddannelsesforløb skal tovholderinstitutionen drage omsorgfor, at der som led i eller i tilknytning til undervisningen foretages en kompetencevurdering af eleven medhenblik på en nærmere fastlæggelse af elevens forløbsplan. Elevens kontaktperson skal tage initiativ til juste-ring af elevens forløbsplan og uddannelsesplan, hvis dette skønnes nødvendigt.Stk. 5 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om kon-taktpersoners opgaver, forløbsplaner, og kompetencevurderinger.Der henvises til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 10Det fastsættes med bestemmelsen, at kombineret ungdomsuddannelse vil bestå af fag, der er særlige foruddannelsen, fag og uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning, som de medvirkende skoler oguddannelsesinstitutioner er godt til at udbyde, og erhvervstræning. Fag fra anden uddannelseslovgivningfølger de regler, der er fastsat herfor.Erhvervstræning er efter forslaget til stk. 4, defineret som undervisning, der foregår i virksomheder, orga-nisationer eller foreninger.Efter det foreslåede stk. 5 bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om uddannelsens ind-hold og slutmål samt om de fag, der er særlige for uddannelsen, herunder fagenes formål og mål.Det er hensigten at fastsætte regler om, hvad de enkelte dele af uddannelsen skal indeholde, herunder ihvilken udstrækning kompetencegivende fag og erhvervstræning kan eller skal indgå.Med hensyn til uddannelsens slutmål er det hensigten, at fastsætte regler om, at uddannelsens slutmål fast-sættes i forhold til, at den uddannede erhvervsassistent selvstændigt inden for sin beskæftigelsesprofil skalkunne udføre rutineprægede arbejdsprocesser og arbejdsopgaver stillet af andre. Erhvervsassistenten skalhave viden om fakta, begreber, metoder og processer, der er forudsætning for at udføre arbejdsopgaver ogkunne holde sig ajour med den faglige udvikling inden for beskæftigelsesområdet. Den uddannede skal kun-

ne indgå i samarbejde med kolleger, ledelse og indgå i kunderelationer. Uddannelsen indplaceres i den natio-nale kvalifikationsramme på niveau 3.Med hensyn til de fag, der er særlige for uddannelsen, er det hensigten at fastsætte regler om, at det skalvære praktiske og anvendelsesorienterede fag. Formålet med undervisningen skal være at udvikle elevenspersonlige, almene og faglige kompetencer og forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet. Fagene skal dannegrundlag for erhvervstræningen i uddannelsen. I den indledende del af uddannelsen, skal fagene medvirke tilat afklare elevens valg af beskæftigelsesprofil. Eleven skal gennem konkrete og praktiske opgaver inden foret eller flere beskæftigelsesområder blive afklaret om egne evner, interesser og potentialer. Fagene skal fast-sættes og kategoriseres med overordnede formål og mål, der gør det muligt at give den enkelte elevs uddan-nelsesplan retning og tydelighed i forhold til elevens forudsætninger og kompetenceudviklingsmål. Fageneskal danne ramme om uddannelsens indhold og medvirke til at sikre, at eleven opnår uddannelsens slutkom-petence.Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 11Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at de skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i institutions-samarbejdet, skal samarbejde om at fastsætte det enkelte uddannelsesforløb inden for de overordnede er-hvervstemaer.Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 2, at de elever, der afslutter uddannelsen med 3. del, som minimumskal have bestået ét fag på D-niveau, mens elever, der afslutter uddannelsen efter 4. del, som minimum skalhave bestået to fag på D-niveau, hvor af det ene skal være dansk. Der er tale om fag, der indgår i almen vok-senuddannelse eller højere forberedelseseksamen eller blandt grundfag fra erhvervsuddannelserne.Der henvises til bemærkninger til afsnit 2.5. og 2.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samtbemærkningerne til § 14.

Til § 12Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at klasse- eller holdfællesskab skal være et bærende element iuddannelsen.Efter forslaget til stk. 2 fastsættes det, at undervisningen skal tilrettelægges med en værksteds- og projekt-kultur som ramme, og at en del af undervisningen skal foregå som erhvervstræning.Efter forslaget til stk. 3 fastsættes det, at undervisningen skal understøtte den enkelte elevs personlige ud-vikling og forberede eleven til beskæftigelse eller videre uddannelse. Bestemmelsen indebærer, at uddannel-sen skal tilrettelægges så den enkelte elev møder progression i forhold til sine faglige kompetencer og stipotentiale. Det vil således skulle indgå i forløbsplanen efter den foreslåede § 8, stk. 3, at disse krav indfries.Efter forslaget til stk. 4. kan der indlægges individuelle skoleophold eller erhvervstræningsforløb for at un-derstøtte elevens beskæftigelsesperspektiv.Stk. 5 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om ram-mer for undervisningens tilrettelæggelse. Det er hensigten at fastsætte regler om, at undervisningen skalplanlægges med et vist antal fælles timer for eleverne i klassen eller på holdet. Fællestimerne skal både haveet fagligt indhold og et indhold, der understøtter opbygning af sociale relationer.Der henvises til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

opnåede resultater samt eventuelt opnåede beviser eller certifikater for gennemførte uddannelseselementer.Præsentationsportfolioen dokumenter den samlede opnåede kompetence.Efter forslaget til stk. 3 skal elever, der afslutter uddannelsen med 3. eller 4. del, afslutte uddannelsen meden portfoliobaseret prøve, som skal dokumentere elevens opnåede kompetence i forhold til uddannelsensmål, og som bedømmes med bestået/ikke bestået.Stk. 4 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætter regler om ar-bejdsportfolio og præsentationsportfolio, herunder den afsluttende prøve.Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at den afsluttende prøve skal være mundtlig og at den skal be-stå af en samtale om elevens læringsudbytte. Ved bedømmelsen skal der foretages en helhedsvurdering afelevens præsentation i forhold til uddannelsens slutkompetence.Der henvises til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkninger til § 14.

Til § 14Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 1, at elever, der har gennemført uddannelsen modtager uddannel-sesbevis med angivelse af uddannelsens erhvervstema samt om eleven har afsluttet uddannelsen med 3. eller4. del. Det er en betingelse for udstedelse af uddannelsesbevis, at eleven opfylder betingelserne i § 11, stk. 2,dvs. har bestået henholdsvis ét eller to fag på D-niveau, samt at eleven har bestået portfolioprøven. En elev,der har gennemført uddannelsen, betegnes som erhvervsassistent inden for et jobområde.Efter forslaget til stk. 2 har elever, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, eller som overgår til anden ud-dannelse eller af andre grunde afbryder uddannelsen, ret til dokumentation for deltagelse i undervisningen ogopnåede kompetencer.Efter forslaget til stk. 3. udstedes beviser og dokumentation mv. efter stk. 1 og 2 af tovholderuddannelses-institutionen. Beviser for prøver i de fag eller uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning udste-des efter reglerne om den pågældende uddannelse og af den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt.Efter forslaget til stk. 4 kan undervisningsministeren fastsætte regler om udformning og udstedelse af bevi-ser og dokumentation mv. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at uddannelsesbeviser skal udarbejdesi overensstemmelse med en formular, der udarbejdes af Undervisningsministeriet samt at udstederen skalopbevare kopi af beviset i 30 år efter udstedelse.Der henvises til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 18Efter bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til dækningaf udgifter til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand til elever, der har behov herfor. Efter for-slaget til § 26, stk. 1, vil de skoler og uddannelsesinstitutioner, der indgår i institutionssamarbejdet, væreforpligtet til at give elever der har behov herfor, specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.Stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om admi-nistration af de særlige tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tilde-ling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, sominstitutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.Desuden kan undervisningsministeren efter stk. 3 bestemme, at det enkelte institutionssamarbejde skal ind-sende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af tilskud, herunder at op-lysninger skal gives i elektronisk form.Med stk. 3-6, om digital behandling af ansøgninger om specialpædagogisk støtte, skabes der udtrykkeligadgang til, at hele den praktiske sagsbehandling af ansøgninger om sådan støtte kan foregå digitalt. Uddan-nelsesinstitutionerne vil herefter være forpligtede til at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, som Un-dervisningsministeriet stiller til rådighed. Afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen skal sendesdigitalt både til uddannelsesinstitutionen og til den pågældende elev og kursist, som således skal have beskeddirekte.Lovforslaget tager højde for, at der kan være særlige forhold hos borgere, der ikke er fortrolige med brugenaf de digitale medier, og som derfor kan have svært ved at tilegne sig brugen heraf. Det foreslås således, atundervisningsministeren bemyndiges til at bestemme, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk støttesamt modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt om specialpædagogisk støtte kan ske på andenvis end ved digital selvbetjening. Der tages herved også højde for, at der i praksis kan være visse forhindrin-ger for digital sagsbehandling af de ansøgningssager, hvor eleven eller kursisten ikke har et dansk CPR nr.Ved lovforslaget bemyndiges undervisningsministeren endvidere til at fastsætte nærmere regler om indret-ning og indhold af den digitale løsning, herunder regler om indhold og udformning af ansøgninger samt fri-ster for indgivelse af ansøgninger, oplysninger og udbetaling af støtte. Afgørelser har virkning fra disse erkommet frem. I det omfang afgørelser og meddelelser er sendt til elevens eller kursistens e-boks eller andendigital postkasse anses disse for kommet frem ved afsendelse fra myndigheden.Efter forslaget til stk. 6 foreslås det endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om digitalsignatur og anden personidentifikation. Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne vil i første omgangske ved justering af den gældende bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ung-domsuddannelse.Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærkningerne til § 26.

Til § 22Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at tilskud som efter § 21, stk. 2, fordeles til institutioner for er-hvervsrettet uddannelse eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelseeller til institutioner som er omfattet af en momsrefusionsordning ikke ydes til dækning af institutionernesudgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Med institutioner omfattet af en momsrefusionsord-ning forstås de kommunale ungdomsskoler, der er omfattet af den kommunale momsrefusionsordning, oguddannelsesinstitutioner i institutionssamarbejdet, der er omfattet af den statslige momsrefusionsordning.Der vil på de årlige finanslove blive fastsat en tillægsfaktor for den del af tilskuddene til institutionssamar-bejdet, der skal ydes incl. tilskud til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det, at undervisningsministeren yder kompensation til institutionerfor erhvervsrettet uddannelse eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannel-se for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages veden virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne af-holder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes fordelte tilskud efter § 21, stk. 2. Ordningensvarer til den momskompensationsordning, der i forvejen gælder for institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 3, at undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationenefter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen tilinstitutionerne.

Til § 24Efter forslaget til stk. 1 er undervisningen i kombineret ungdomsuddannelse vederlagsfri, jf. dog forslaget i§ 25 om betaling for ekskursioner.Efter forslaget til stk. 2, skal de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, stilles til rå-dighed for eleverne uden betaling, jf. dog forslaget til stk. 3.Efter stk. 3 kan undervisningsministeren bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv betaler for under-visningsmidler. Det vil svare til den ordning, der gælder for elever i de gymnasiale uddannelser og erhvervs-uddannelserne. De undervisningsmidler der kan være tale om, er eksempelvis ordbøger, lommeregnere ogandre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærebøger, der kanhave en varig værdi for eleverne. Undervisningsmidler, som elever selv afholder udgiften til, forbliver deresejendom.Efter forslaget til stk. 4 skal tovholderinstitutionen afholder udgifter til eventuel deltagerbetaling, elevbeta-ling eller lignende, der følger af lovgivningen om uddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning,der indgå i uddannelsen. Det betyder f.eks., at hvis en elev på kombineret ungdomsuddannelse skal deltage iet avu-enkeltfag eller hf-enkeltfag skal deltagerbetalingen efter lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v. afholdes af tovholderinstitutionen.Efter forslaget til stk. 4 kan tovholderinstitutionen i særlige tilfælde i begrænset omfang afholde udgifter tilelevers transport mellem hjem og skole eller uddannelsesinstitution. Det kan fx være aktuelt, hvis elevenikke har modtaget sin Ungdomskort endnu.

Til § 25Med det foreslåede stk. 1 fastsættes det, at der kan opkræves betaling ved ekskursioner m.v., der indgårsom en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningeneller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.Efter forslaget til stk. 2 er ekskursioner m.v. med deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højstudgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af institutionssamarbejdets regler ommødepligt. Hvis deltagerbetalingen er højere eller vedrører andet end forplejning, er deltagelsen frivillig, ogskolen skal tilbyde alternativ undervisning til deltagere, der ikke deltager, jf. forslaget til stk. 3.Efter stk. 4 fastsættes bestemmelser om satsregulering.Ordningen svarer til den der gælder for elever i erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser.

Til § 28Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at eleverne skal have mødepligt og pligt til at deltage aktivt i un-dervisningen.Efter forslaget til stk. 2 fastsætter institutionssamarbejdet ordensregler for elever, herunder om mødepligtog aktiv deltagelse i undervisningen. Idet omfang elever på kombineret ungdomsuddannelse deltager i fag oguddannelseselementer fra anden uddannelseslovgivning skal der i ordensreglerne for den kombinerede ung-domsuddannelse være taget stilling til forholdet til studie- og ordensreglerne for den pågældende uddannelse.Tovholderinstitutionen skal gøre eleverne bekendt med ordensreglerne og de konsekvenser, det kan få, hviseleven ikke overholder reglerne.Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, herunder erhvervstræning, eller som groftovertræder fastsatte ordensregler, vil efter forslaget til stk. 3 kunne udelukkes fra uddannelsen.Stk. 4 er bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om møde-pligt, aktiv deltagelse og ordensregler, herunder om iværksættelse af sanktioner overfor elever, der ikke føl-ger ordensreglerne. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om rammer for ordensregler institutionssamar-bejdet kan opstille.

Til § 29Efter bestemmelsen i stk. 1 fastsættes det, at klager over en skoles eller uddannelsesinstitutions afgørelserkan indbringes for den myndighed, som er klageinstans efter reglerne om den pågældende undervisning.Det er hensigten, at der skal være overensstemmelse mellem den klageadgang, som gives på kombineretungdomsuddannelse, og klageadgangen i de uddannelsesforløb, som kombineret ungdomsuddannelse harfælles med de allerede etablerede uddannelser.Efter forslaget til stk. 2 kan afgørelser om tildeling af særlige tilskud til elever med behov for specialpæda-gogisk bistand, jf. § 18, stk. 1, af eleven indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordningerefter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Der vil gælde en klagefrist på 4uger regnet fra meddelelsen om afgørelsen.

Til § 30Efter forslaget til stk. 1 fastsættes det, at undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelse efter dennelov.Finder undervisningsministeren, at et institutionssamarbejdes virksomhed med uddannelsen ikke er i over-ensstemmelse med denne lov eller de regler, der er fastsat i medfør af loven, kan ministeren efter forslaget tilstk. 2 udstede påbud til institutionssamarbejdet om at ændre den pågældende virksomhed.Der føres tilsyn med, hvorvidt tilrettelæggelsen af elevernes uddannelsesforløb er i overensstemmelse medlovens bestemmelser herom. Tilsynet vil blive gennemført som stikprøvekontrol.Tilsyn med indholdet i fag og uddannelseselementer, jf. § 10, på skoler og uddannelsesinstitutioner, derindgår i institutionssamarbejdet, sker efter den lovgivning, der gælder for den enkelte skole eller uddannel-sesinstitution.Hvis der eksempelvis i et institutionssamarbejde leveres engelskundervisning af den kommunale ungdoms-skole, vil tilsynet med engelskundervisningens indhold skulle varetages af kommunen, mens tilsynet med,om elevens uddannelsesforløb i øvrigt opfylder de krav, som følger af lov om kombineret ungdomsuddannel-se, varetages af undervisningsministeren.

Til § 31Efter forslaget til stk. 1 vil Undervisningsministeriet kunne tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helteller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en uddannelsesinstitution ikke følger be-stemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller ministerens påbud efter § 30, stk. 2. Endvi-dere vil Undervisningsministeriet efter forslaget til stk. 2 kunne tilbageholde tilskud eller lade tilskud bort-falde for tovholderinstitutioner, der er begæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt erfare for, at en tovholderinstitutions virksomhed må indstilles. Undervisningsministeriet vil desuden kunnekræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt harværet fejlagtig.Efter forslaget til stk. 3 vil der være hjemmel til at modregne for meget udbetalt tilskud i kommende til-skudsudbetalinger.

Til § 32Det foreslås med bestemmelsen, at en udbudsgodkendelse, dels skal kunne tilbagekaldes, hvis der ikkelængere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionssamarbejdet, dels skal kunne kan tilbagekal-des, hvis institutionssamarbejdet eller skoler eller institutioner, der indgår heri, ikke overholder reglerne omuddannelsen eller påbud fra ministeriet om gennemførelse af konkrete foranstaltninger til oprettelse af for-svarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.I forbindelse med de evalueringer af uddannelsen som Undervisningsministeriet planlægger 3 og 5 år efterførste optag til uddannelsen, kan det vise sig at være aktuelt at tilbagekalde en eller flere udbudsgodkendelsersom følge af, at grundlaget for den pågældende udbudsgodkendelse ikke længere er til stede.Der henvises til afsnit 2.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 33Det fastsættes med bestemmelsen i stk. 1, at Undervisningsministeriet vil kunne indhente alle oplysningerfra institutionssamarbejdet om dens aktiviteter med uddannelsen. Undervisningsministeriet kan indhenteoplysninger om institutionssamarbejdet hos tovholderinstitutionen, men kan også indhente oplysninger hosde enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner i samarbejdet.Stk. 2 indeholder efter forslaget bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter undervisningsministeren dels kanbestemme, at oplysninger efter stk. 1 skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format le-veringen skal ske, dels Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.Stk. 3 indeholder efter forslaget bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter undervisningsministeren dels kanbestemme, at et institutionssamarbejde skal anvende fælles administrative systemer med andre skoler oguddannelsesinstitutioner, dels kan fastsætte regler herom.

Til § 36Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015, og har gyldighed til og med den 31. juli2021. Lovens retsvirkninger ophører således fra den 1. august 2021, dog således at allerede optagne eleverkan færdiggøre uddannelsen.Efter forslaget til stk. 2 kan uddannelse i henhold til loven påbegyndes i perioden fra den 1. august 2015 tilog med den 31. januar 2021.Af hensyn til procedurer for visitation og optagelse er det nødvendigt, at loven træder i kraft allerede den 1.januar 2015, mens de første elever først kan påbegynde uddannelsen den 1. august 2015.Forslaget om, at uddannelsen ikke kan påbegyndes efter den 31. januar 2021, skal ses i sammenhæng medforslaget om lovens udløbstidspunkt og behovet for, at der er et tilbud til målgruppen fra den 1. august 2015.Undervisningsministeriet vil foretage evalueringer af uddannelsen 3 og 5 år efter første optag og således, atder foreligger et evalueringsmæssigt grundlag for et eventuelt lovgivningsinitiativ i foråret 2021.Der henvises til afsnit 2.13. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

§ 38.I lov om befordringsrabat til uddannelses-søgende i ungdomsuddannelser m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 530 af 21. maj 2013, som æn-dret ved lov nr. 899 af 4. juli 2013, foretagesfølgende ændringer:§ 2.Uddannelsessøgende og deltagere har ef-ter ansøgning ret til rabat ved køb af abonne-mentskort til befordring med bus, tog og metro iden offentlige servicetrafik, når de gennemgåruddannelse eller deltager i undervisningsforløb imedfør af1) lov om uddannelsen til studentereksamen(stx) (gymnasieloven),2) lov om uddannelsen til højere forberedel-seseksamen (hf-loven),3) lov om uddannelsen til højere handelseksa-men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx),4) lov om erhvervsuddannelser,5) lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,6) lov om fodterapeuter,7) lov om produktionsskoler,8) lov om almen voksenuddannelse og omanerkendelse af realkompetence i forhold tilfag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studenter-eksamen (avu-loven) eller9) lov om forberedende voksenundervisningog ordblindeundervisning for voksne.Stk. 2.…