BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 128: Høringsbrev, høringsliste og forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser m.v. (bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser), fra undervisningsministeren

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhvervsamt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og andre love(Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser)§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 1, stk. 2, nr. 1,udgår "unge" to steder, inr. 2udgår "unge en" og inr. 3ændres "de unges" til: "deuddannelsessøgendes".2.I§ 4, stk. 3,indsættes efter "øget gennemførelse,": "om minimumstimetal for lærerstyret undervisningpå grundforløbet".3.§ 5affattes således:"§5.En ansøger, som søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøge-ren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse,har adgang til grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren1) mindst har opnået et gennemsnit på 2 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.- eller 10.-klasseprøver og2) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligttil uddannelse, beskæftigelse m.v.Stk. 2.En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skoleud fra en helhedsvurdering på baggrund af en prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføreen erhvervsuddannelse.Stk. 3.En ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skolepå baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse."4.Efter § 5 indsættes:"§5 a.En ansøger, som søger om optagelse til påbegyndelse senere end august måned året efter, at an-søgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ellerkan dokumentere tilsvarende kompetencer, og den ansøgte skole på baggrund af en samtale vurderer, atansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.Stk. 2.En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole udfra en helhedsvurdering på baggrund af en prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre enerhvervsuddannelse eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, helt eller delvis er fraveget for den pågældendeuddannelse ved regler fastsat i medføre af § 4, stk. 2.Stk. 3.En ansøger, som tre gange har været optaget efter stk. 1 eller 2, kan kun optages på ny med enuddannelsesaftale, der omfatter det ansøgte grundforløb.§ 5 b.En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i §§ 5 og 5 a direkte adgang tilgrundforløbets 2. del, men optages dog til 1. del, hvis begge dele er omfattet af uddannelsesaftalen, ogansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgeren har opfyldtundervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.

§ 5 c.Optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført 2. del afet adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1, 3. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Un-dervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelserbestemme, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige forudsætter, at et særligt studiekompetencegi-vende forløb er gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse mederhvervsuddannelse (eux), jf. kapitel 4 a. Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dogstk. 2, § 66 e, stk. 1, § 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf.§ 2, stk. 1, og elever i euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannel-sesaftale.Stk. 2.En skole kan optage elever til en skoleperiode i et hovedforløb uden uddannelsesaftale, hvis ele-ven har gennemført 2. del af uddannelsens grundforløb og de eventuelt forudgående skoleperioder i ho-vedforløbet, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandetaf passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår ipraktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg,der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen."5.I§ 6, stk. 1,ændres "§ 5" til: "§§ 5-5 c".6.§ 6, stk. 3, § 7og§ 9, stk. 2,ophæves.7.I§ 8indsættes efter "skole": ", herunder om forsøg med betinget optagelse, om krav til forudgåendeundervisning og prøver samt om skolens helhedsvurdering af ansøgere med den tilhørende optagel-sesprøve og samtale".8.I§ 12, stk. 1, 1. pkt.,ændres "4 år" til: "fire år og seks måneder", efter "hovedforløb" indsættes: ", ogkan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. § 5 c, stk. 1, 2. pkt", og der indsæt-tes som2. pkt.:"Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varig-hed."9.I§ 12, stk. 2,ændres "grundforløbet" til: "grundforløbets 2. del".10.I§ 13, stk. 2, 2. pkt.,ændres "§ 12, stk. 1, 2. pkt." til: "§ 12, stk. 1, 3. pkt.", og "§ 24, stk. 3 og 4" ændrestil: "§ 24, stk. 2".11.§ 14affattes således:"§14.Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, som fastsættes af under-visningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Grund-forløbets 1. del skal som udgangspunkt være tilrettelagt inden for et af fire hovedområder. Grundforløbets2. del skal være målrettet ét eller flere hovedforløb."12.I§ 15, stk. 1,udgår "som ungdomsuddannelser".13.I§ 18, stk. 1, 1. pkt.,ændres "de enkelte fællesindgange" til: "grund-".

14.I§ 18, stk. 2,ændres "bestemte fællesindgange" til: "grund-", og efter "hovedforløb" indsættes: "oguddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbin-delse med erhvervsuddannelse (eux)".15.I§ 18, stk. 3,udgår "bestemte".16.I§ 19, stk. 1, 3. pkt.,ændres "§ 12, stk. 1, 2. pkt." til: "§ 12, stk. 1, 3. pkt."17.I§ 19 b, 1. pkt.,udgår "eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4,".18.I§ 22, nr. 2,udgår "valgfri", og "§ 24, stk. 3 og 4" ændres til: "§ 24, stk. 2".19.§ 23, stk. 1,affattes således:"For den enkelte elev omfatter grundforløbets 1. del introducerende, bred og almen erhvervsfaglig un-dervisning med faglig progression i forhold til en fagretning, der som udgangspunkt er tilrettelagt inden foret hovedområde, og løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter hoved-sagelig uddannelsesspecifik undervisning, rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles vedovergangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2."20.I§ 24, stk. 1, 1. pkt.,ændres "områdefag, specialefag" til: "erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag", og2. pkt.udgår.21.§ 24, stk. 2og3,ophæves.Stk. 4 bliver herefter stk. 2.22.§ 25, stk. 2,affattes således:"Stk.2.Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier."23.§ 25, stk. 3, 1.og2. pkt.,ophæves.24.I§ 25, stk. 5,ændres "§ 24, stk. 4" til: "§ 24, stk. 2".25.I§ 26, stk. 1, 2. pkt.,ændres "krav til ungdomsuddannelserne" til: "kravene i § 1, stk. 2".26.§ 26, stk. 2og3,affattes således:"Stk.2.Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddan-nelser og bidrager til at give elever generel erhvervskompetence.Stk. 3.Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at giveeleven en specifik erhvervskompetence. Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste fagligeniveau for erhvervsuddannelserne. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er godkendt for den på-gældende uddannelse. En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en er-hvervsuddannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydessom enkeltfag."27.I§ 31, stk. 4,ændres "§ 5, stk. 5" til: "§ 5 c, stk. 2".3

28.I§ 33, stk. 3, 1. pkt.,ændres "områdefags og specialefags vedkommende" til: "uddannelsesspecifikkefag i hovedforløbet".29.I§ 33 a, stk. 1,indsættes efter "give unge": "og voksne".30.I§ 33 a, stk. 2,indsættes efter "(gymnasialt niveau),": "(eux-forløb)", og efter "opnået" indsættes: "engymnasial eksamen, der giver".31.I§ 33 bindsættes efter "eux-bevis": "eller et bevis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a i lovom studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.", og "gymna-sial eksamen" ændres til: "eksamen fra en gymnasial uddannelse".32.I§ 35, stk. 1, nr. 8,udgår ", stk. 1".33.I§ 35, stk. 1, nr. 9,affattes således:"9) Organisering af uddannelsernes grundforløb, jf. § 14."34.§ 35, stk. 1, nr. 12,affattes således:"12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2."35.I§ 35, stk. 1, nr. 17,ændres "§ 48, stk. 6" til: "§ 48, stk. 1 og 6".36.§ 35, stk. 1, nr. 22,affattes således:"22) Hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3."37.I§ 35, stk. 1, nr. 24,ændres "§ 66 o" til: "§§ 66 o og z".38.I§ 35, stk. 1,indsættes somnr. 26:"26) Regler om krav om afslutning af et særligt studiekompetencegivende forløb (eux) ved overgang tilen uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 2. pkt."39.I§ 38, stk. 1, nr. 4,ændres "områdefag og specialefag" til: "uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet".40.§ 38, stk. 1, nr. 6,ophæves.Nr. 7 bliver herefter nr. 6.41.I§ 38, stk. 1, nr. 7,som bliver nr. 6, ændres "§ 12, stk. 1, 2. pkt." til: "§ 12, stk. 1, 3. pkt."42.I§ 38, stk. 9,ændres "fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3" til: "krav om gennemførelse af et særligt studie-kompetencegivende forløb (eux) ved overgang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 2. pkt."43.I§ 43, stk. 1, 1. pkt.,ændres "erhvervsuddannelsernes grundforløb" til: "et grundforløbs 2. del, og afpraktikcentre, jf. § 66 b".44.§ 43, stk. 4, 1. pkt.,affattes således:4

"Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal stille praktikpladser til rådighed inden for social- ogsundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse i regionen."45.I§ 43, stk. 5,udgår "for institutionerne".46.I§ 48, stk. 1, 1. pkt.,ændres "§ 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l" til: "§ 5 c, stk. 1, 1. og 3. pkt., kapitel 7 a,§ 66 l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1", og i4. pkt.indsættes efter "uddannelser": "og om, at uddannelsesaftalerom erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden praktikperioder".47.I§ 58, stk. 1, nr. 2,ændres "§ 24, stk. 3 og 4" til: "§ 24, stk. 2".48.§ 66 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres "§ 5, stk. 3" til: "§ 5 c, stk. 1, 1. og 3. pkt."49.§ 66 b, stk. 3, 1. pkt.,affattes således:"Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser der skal udbydes med skolepraktik."50.§ 66 b, stk. 4,ophæves.Stk. 5 bliver herefter stk. 4.51.I§ 66 e, stk. 2, 1. pkt.,ændres ", jf. § 66 b, stk. 3" til: "i henhold til § 66 b, stk. 3", og i2. pkt.ændres "§66 b, stk. 5" til: "§ 66 b, stk. 4".52.Efter§ 66 tindsættes:"Kapitel 7 dErhvervsuddannelse for voksne (euv)§ 66 u.Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser,der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.Stk. 2.Euv har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og med de sammeafsluttende prøver og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse.Stk. 3.Euv kan gennemføres af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde detpågældende hovedforløb, jf. § 18.§ 66 v.Elever, der er fyldt 25 år på optagelsestidspunktet, skal gennemføre erhvervsuddannelsen som euv.Stk. 2.En euv indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer (realkompeten-cevurdering) med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning.Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetence-afklarende forløb og kan have en varighed fra en halv dag op til 10 dage.§ 66 x.De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i reg-ler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.Stk. 2.Et hovedforløb tilrettelagt for voksne skal i almindelighed være af kortere varighed end hovedfor-løbet i den tilsvarende ungdomsuddannelse, både hvad angår skoleundervisning og praktikuddannelse, ogpraktikuddannelsen kan højst vare to år.5

Stk. 3.For hovedforløb, hvor vedkommende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedfor-løb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset bestemmelserne i § 13, stk. 4, uddannelsen for voksne efter reg-ler, fastsat af undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3.§ 66 y.Skolen udarbejder i samråd med eleven og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplanfor eleven og vejleder eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen ogskolens vurdering af elevens kompetencer samt inden for følgende rammer:1) Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelses-forløb for voksne uden grundforløbsundervisning og uden praktikuddannelse. Forløbet kan afkortespå baggrund af elevens individuelle kompetencer. Elever, der påbegynder forløbet efter en længereva-rende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- oguddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed.2) Elever med relevant erhvervserfaring, som ikke opfylder varighedskravet i nr. 1, eller med en forudgå-ende uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb med praktik for voksne medmulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del. Forløbet kan afkortes på baggrund afelevens individuelle kompetencer.3) Elever uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelses-forløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets1. del.Stk. 2.I uddannelsesplanen angives den teoretiske og praktiske kompetence, som skolen har anerkendt, jf.§ 66 v, stk. 2, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre.Stk. 3.I uddannelsesplanen kan det på grundlag af kompetencevurderingen fastsættes, at eleven indstillesdirekte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve på det pågældende uddannelsestrin eller i uddannel-sen.Stk. 4.Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skole, der optagereleven under forløbet. Uddannelsesplanen revideres efter regler, der fastsættes efter § 66 z.§ 66 z.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kompetencevurdering og uddannelsesplaner foreuv, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevenspraktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg. Rådet for de Grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser afgiver indstillinger herom."§2I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbe-kendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21 i lov nr. 493af 21. maj 2013 og § 42 i lov nr. 1605 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 2 a, stk. 5, 1. pkt.,udgår "om særlige forløb".2.§ 2 a, stk. 5, 2. pkt.,affattes således:"Der kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter".3.I§ 2 a, stk. 6, 2. pkt.,ændres "stk. 4" til: "stk. 5".4.§ 2 b, stk. 1,affattes således:6

"Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i tilbud, jf. § 2 a, stk. 5, i detomfang tilbuddet ikke allerede er omfattet af en befordringsordning."5.§ 2 caffattes således:"Eleverskal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for elevens videre uddannelse. Elevensuddannelsesplan skal indeholde:1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der fører fremtil, at eleven bliver uddannelsesparat.3) Ungdommens Uddannelsesvurdering eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige,personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsud-dannelse.4) Forældremyndighedens eventuelle bemærkninger.Stk. 2.For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen for den videre uddannelse fra 9.klasse endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.Stk. 3.Forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed,har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan, jf. dog stk. 4.Stk. 4.For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har Ung-dommens Uddannelsesvejledning ansvaret for uddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikke-uddannelsesparat, jf. § 2 g og 2 h. Det samme gælder for elever på skoler, jf. § 4, hvor Ungdommens Ud-dannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.Stk. 5.Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver og den, derefter stk. 3 og 4 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen.Stk. 6.Indtil eleven fylder 18 år, skal uddannelsesplanen revideres, når det er påkrævet, jf. stk. 3 og 4.Revisionen af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. I10. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning, henholdsvis skolen, jf. § 4, den løbende revisionaf uddannelsesplanen for alle elever.Stk. 7.Hvis eleven søger om optagelse i ungdomsuddannelse eller 10. klasse, anvendes elevens uddan-nelsesplan som elevens ansøgning om optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymnasial ud-dannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3 og 4 haransvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til den først prioriterede institution,jf. dog § 2 h, stk. 3. I andre end de i 2. pkt. nævnte tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune,hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret.Stk. 8.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold ogom frister m.v."6.I§ 2 d, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:"Detskal endvidere fremgå af uddannelsesplanen, om der skal iværksættes en særlig indsats i 10. klasse,jf. § 2 g, stk. 3."7.I§ 2 eændres"§2 c, stk. 5" til:"§2 c, stk. 6".8.§ 2 gaffattes således:"§ 2 g.Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse på en erhvervsuddannelse eller engymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætnin-7

ger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf.dog stk. 8. Der vurderes til enten gruppen af gymnasiale uddannelser eller gruppen af erhvervsuddannelser.Hvis eleven har ønske om begge kategorier vurderes til begge. Tilsvarende gælder ved vurderingen i 8.klasse, jf. stk. 2, medmindre særlige forhold gør sig gældende.Stk. 2.Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, og omfatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i 8.klasse har mindst 4 i gennemsnit af standpunktskarakterer, og hvor skolen vurderer, at de sociale og per-sonlige kompetencer er tilstrækkelige, er uddannelsesparate, også efter 9. og 10. klasse, jf. dog stk. 5 og 6.Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager for øvrige elever, jf. dog § 2 h, bl.a. på grundlag af oplys-ninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven forventes at have de nødvendige faglige, sociale ogpersonlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, dvs. atde er uddannelsesparate, uden at der iværksættes en målrettet indsats, jf. stk. 3.Stk. 3.For ikke-uddannelsesparate elever, jf. stk. 2, iværksætter Ungdommens Uddannelsesvejledning ogskolens leder i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan bliveuddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, jf.stk. 4-6, vurderes, hvad der skal iværksættes i 10. klasse for at understøtte, at den unge kan blive uddannel-sesparat i løbet af 10. klasse.Stk. 4.I 9. klasse foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning en ny vurdering af, om de elever, der ernævnt i stk. 3, har opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige for at påbe-gynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.Stk. 5.For elever, der er vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelsesvej-ledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis det faglige niveau falder, eller skolens leder vurderer, atde sociale og personlige kompetencer har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidereen fornyet vurdering, hvis den unge søger en anden type ungdomsuddannelse. Den fornyede vurdering, jf.1. og 2. pkt., foretages alene, hvis den unge søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9.klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, og der derfor gøres status med henblik på iværksættelse af en eventuelindsats i 10. klasse, jf. stk. 3.Stk. 6.Stk. 5 gælder tilsvarende for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, dogbortset fra stk. 5, sidste pkt.Stk. 7.En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget påen uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat, og der foretages derfor ingen vurdering af elevensuddannelsesparathed fra dette tidspunkt.Stk. 8.Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat ved vur-deringen i 9. eller 10. klasse, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergi-vet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kategori af ung-domsuddannelse, som den unge ønsker at søge optagelse på, foretager en ny vurdering af, om eleven eruddannelsesparat. Ungdomsuddannelsesinstitutionen foretager vurderingen efter anmodning fra Ung-dommens Uddannelsesvejledning. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder i stedet for denvurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget."9.Efter § 2 g indsættes i kapitel 1 c:"§ 2 h.§ 2 g gælder tilsvarende for elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, herun-der i 10. klasse.Stk. 2.§ 2 g gælder endvidere tilsvarende for elever på de skoler, der er nævnt i § 4, og hvor Ungdom-mens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen. For elever, der går på skoler, hvor Ungdommens Ud-dannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, jf. § 4, foretager skolen uddannelsesparathedsvurderingen.8

Stk. 3.Hvis elevens skole har foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. klasse eller 10. klasse, jf.stk. 1, 2. pkt., og eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efterskolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune,hvor eleven er tilmeldt folkeregistret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.Stk. 4.Undervisningsministeren kan for skoleformer omfattet af stk. 1-3 fravige § 2 g."10.Efter § 2 h indsættes i kapitel 1 c:§ 2 i.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. § 2 gog § 2 h, på følgende områder:1) De faglige, sociale og personlige kriterier, der skal indgå.2) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige forudsætninger.3) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve.4) Procedurer, tidsfrister og lign.5) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever."11.§ 3, stk. 3,affattes således:"Stk. 3.Vejledningen skal endvidere gives til unge under 25 år med bopæl eller længevarende ophold ikommunen, der ikke er i fuldtidsbeskæftigelse, i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse elleren videregående uddannelse efter, at de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Andre unge under 25 årskal have vejledning, hvis de henvender sig herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan efter an-modning fra og finansieret af jobcentret yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespå-læg, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats."12.§ 5, stk. 2,affattes således:"Stk.2.Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for, at der, jf. § 2 g, stk. 3, tilrettelægges en sær-lig vejledningsindsats for elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse eller senere."13.I§ 5, stk. 3,indsættes som 2. pkt.:"Mentorordningen og den særlige indsats kan omfatte elever, jf. stk. 2, hvis det vurderes, at den ungehermed kan blive uddannelsesparat og fastholdt i en ungdomsuddannelse."14.I§ 6indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:"Stk. 3.Undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelæggelses i sam-arbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen bygger bl.a. påden viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i emnet, og undervisningen i emnet har betyd-ning for, at eleverne kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag."15.Overskriftentil kapitel 2 a affattes således:"Kapitel 2 aIntroduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserFormål og indhold"16.I§ 10 aindsættes før stk. 1 som nyt stykke:

"Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den ungebliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal mindstomfatte introduktion til en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse."Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.17.§ 10 b, stk. 1,affattes således:"Elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarendeklassetrin skal ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannel-se efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes elever i 8. klasse i andre skoleformer."18.§ 10 b, stk. 2, 1. pkt.,affattes således:"Stk. 2.Introduktionskurser i 8. klasse har en samlet varighed på fem dage."19.§ 10 c, stk. 1,affattes således:"Som led i den indsats, der skal iværksættes, jf. § 2 g, stk. 3, skal elever i folkeskolen og i den kommunaleungdomsskoles heltidsundervisning, deltage i brobygning i 9. klasse, medmindre lederen af elevens skole isamråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed forfortsat uddannelse. Der kan endvidere tilbydes brobygning til elever i 9. klasse i andre skoleformer som ledi indsatsen for ikke uddannelsesparate elever."20.I§ 10 d, stk. 1, 1. pkt.,og§ 10 d, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter "10. klasse": ", jf. dog stk. 4,".21.I§ 10 dindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:"Stk. 4.Elever, der følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse (eud10), jf. lov om folkeskolen, skaldeltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i seks uger, svarende til 126 timer."22.I§ 12, stk. 3,udgår "regler om regler".23.§ 14affattes således:"§ 14.Undervisningsministeren sørger for, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernesoptagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne, og uddannelses- og forskningsministeren sørger for, atder sker koordinering af optaget af ansøgere til de videregående uddannelser med henblik på, at ansøgerneoptages på den højest mulige prioriterede uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker eneffektiv ressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne.Stk. 2.Undervisningsministeren kan for ungdomsuddannelserne, og uddannelses- og forskningsministe-ren kan for de videregående uddannelser, fastsætte nærmere regler om koordinering efter stk.1, herunderfastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signatur. Reglerne om koordi-nering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de videregående uddannelser, herunder fast-sættelse af reger om internetbaseret kommunikation og digital kommunikation, fastsættes efter aftale medkulturministeren."24.I§ 15 e, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter "videregivelse": ", herunder om hvilke særlige oplysninger på in-dividniveau om unge under 30 år, der må udveksles mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og dekommunale jobcentre".§310

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12.juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december 2013, foretages følgen-de ændringer:1.I§ 7 a, 1. pkt.,ændres "kan" til "skal".2.§ 7 a, 2. pkt.,ophæves, og der indsættes som nyt stykke:"Stk.2.Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet ind-sats for elever, der er vurderet i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af undervisnin-gen i 9. klasse. I den målrettede indsats indgår obligatorisk brobygning i 9. klasse, medmindre skolens lederi samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed forfortsat uddannelse. Den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter bestemmelserne i lov omvejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v."3.I§ 13 b, stk. 2, nr. 1,ændres "den besluttede opfølgning på denne og" til: "den besluttede opfølgning pådenne,".4.I§ 13 b, stk. 2, nr. 2,ændres "efter 10. klassetrin." til: "efter 10. klasse og".5.I§ 13 b, stk. 2,indsættes efter nr. 2:"3) til brug for vurderingen af elevens uddannelsesparathed i 8. og 9. klasse, jf. lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal indeholde oplysninger om, hvil-ken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10. klasse, og en vurdering af, om eleven harde nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. klas-se, samt oplysninger om den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse."6.Efter § 19 d indsættes:"§19 dd.Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-d, tilbyde et er-hvervsrettet 10.-klasseforløb (eud10), som er særlig målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsud-dannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser,eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsfor-løb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer, jf. § 19 b, stk. 2.Stk. 2.Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, med de i stk. 3, nævnte afvigelser.Stk. 3.Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning i omfang svarende til 126 undervisningstimertil erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-dannelse, beskæftigelse m.v.Stk. 4.Den valgfri del omfatter 294 undervisningstimer, jf. § 19 b, stk. 2, og skal introducere til er-hvervsuddannelserne.Stk. 5.Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, svarende til252 undervisningstimer, jf. § 19 b, stk. 2. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbesty-relsen og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, indgår overenskomst om samarbejdet.Stk. 6.Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i den valgfri del og om krav tilsamarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder overenskomsten m.v. Kommu-11

nalbestyrelsen fastsætter, antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for op-tagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages."7.§ 19 e, stk. 1,affattes således:"Stk. 1.Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder er-hvervsuddannelse, tilbyde et 10. klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannel-sernes grundforløb. Efter afslutningen af undervisningen har eleverne såvel 10. klasse som 1. del af er-hvervsuddannelsernes grundforløb. Eleverne skal opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannelser-ne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet. Undervisningsministeren fastsætternærmere regler om forløbet, herunder om overenskomstens indhold."8.I§ 19 eindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:"Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsrettede 10. klasseforløb, jf. stk. 1 og 2 samt § 19 dd,til ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. lov om ungdomsskoler. Sådanne forløb skal følge stk. 1 og 2samt § 19 dd."Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.9.I§ 19 e, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres i1. pkt."stk. 1-3" til: "stk. 1-4" og i2. pkt.ændres "stk. 1" til: "stk. 1-4".10.I§ 19 f, stk. 1,indsættes som 4. pkt.:"Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 dd, skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis deikke ved afslutningen af 9. klasse opnåede mindst 2 i gennemsnit i hvert af fagene."11.I§ 19 gindsættes som 2 og 3. pkt.:"For det erhvervsrettede 10. klasseforløb, jf. § 19 dd, gælder bestemmelsen i § 22, stk. 8. Dog skal er-hvervsrettede 10.-klasseforløb tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 dd."12.I§ 22indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:"Stk.8.Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-6, om udbud af deterhvervsrettede 10. klasseforløb (eud10), jf. § 19 g, stk. 1, 3. pkt. Forløbet skal tilrettelægges i overens-stemmelse med § 19 dd. Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den på-gældende skole. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten."Stk. 8 bliver herefter stk. 9.§4I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 12. februar 2014, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 4indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:"Stk. 2.For elever under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, ydesrefusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne, som fastsættes i de årlige finanslove, jf. § 5, stk. 1. Forelever, der ikke har behov for praktik, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgi-ver tidligst opnå lønrefusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiver forinden har beskæftiget den pågældendepå fuld tid i sammenhængende mindst tre måneder."12

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.2.I§ 4, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres "betingelserne for udbetaling af refusionsbeløb, herunder nærmerebetingelser for anvendelse af en særlig takst for voksne elever," til: "regler om betingelser for udbetaling afrefusionsbeløb".3.I§ 5, stk. 2, 1. pkt.,udgår: "valgfri".4.I§ 5, stk. 2, 1. pkt.,ændres "§ 24, stk. 3 og 4," til: "§ 24, stk. 2,".5.I§ 6, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter "i erhvervsuddannelser": ", herunder erhvervsuddannelser for voksneog for elever omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser på vilkår, som nævnt i § 4, stk.2, 2. pkt.,".6.I§ 7 a, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter "elev": "herunder en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf.kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser".7.I§ 9, stk. 1,ændres "§ 5, stk. 5" til: "§ 5 c, stk. 2".8.I§ 11, stk. 1,ændres "§ 5, stk. 5" til: "§ 5 c, stk. 2".9.§ 18, stk. 1, 2. pkt.,ophæves og i stedet indsættes: "I 2015 udgør bidraget 2.427 kr. pr. fuldtidsbeskæfti-get i 2013 pris- og lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.454 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013 pris- oglønniveau."10.I§ 18, stk. 2, 1. pkt.,ændres "566" til: "546".11.I§ 18, stk. 2, 2. pkt.,ændres "554" til: "507".12.I§ 18, stk. 2, 3. pkt.,ændres "537" til: "490".§5I lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse(eux) m.v. foretages følgende ændringer:1.I§ 1indsættes efter "give unge": "og voksne".2.§ 2affattes således:"§2.En elev, som efter denne lov gennemfører et forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår un-dervisning på A-, B- og C-niveau (gymnasialt niveau), (eux-forløb) har ud over ret til bevis for den gen-nemførte erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser ret til bevis for at have opnået en gymna-sial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis)."3.§ 3, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:"Et eux-forløb skal omfatte:"13

4.I§ 3, stk. 3og4,og§ 4, stk. 2,ændres "forløb, der kan give ret til eux-bevis," til: "eux-forløb".5.Efter § 3 indsættes som ny paragraf:"§3 a.Undervisningsministeren kan udforme eux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveau afslut-tes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb. I sådanneforløb får eleverne et bevis for opnået generel studiekompetence, når de krævede prøver, jf. § 5, er aflagtved afslutningen af det studiekompetencegivende forløb."6.§ 4, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:"Undervisningsministeren beslutter, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser der skal udformes eux-forløb,herunder hvilket trin og eventuelle specialer på den givne uddannelse.Stk. 2.Undervisningsministeren fastsætter efter inddragelse af det relevante faglige udvalg nærmere reglerom indhold og tilrettelæggelse af forløbet. Det kan i den forbindelse fastsættes, at fag på gymnasialt niveaui forløbet skal være fra én eller flere bestemte gymnasiale uddannelser. Fastsættes det, at eux-forløbet ud-formes i forhold til trin 2 af en erhvervsuddannelse, tilrettelægges eux-forløbet samlet uden trindeling."Stk. 2 bliver herefter stk. 3.7.Efter 4 indsættes som ny paragraf:"§ 4 a.Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt omfatter begreber ogindhold fra den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser."8.I§ 6, stk. 1,udgår "i den valgfri del af et grundforløb og".9.I§ 7, stk. 2,indsættes som2. pkt.:"Undervisningsministeren fastsætter regler om, at lærere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse(HD 2. del), som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til læ-rerkvalifikationer i §§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx), med nærmere fastlagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag."10.I§ 8indsættes efter "eux-bevis": "eller et bevis for opnået generel studiekompetence, jf. § 3 a", og "engymnasial uddannelse" ændres til: "en eksamen fra en gymnasial uddannelse".§6I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) forvoksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 1372 af 28. december2011, § 13 i lov nr. 1373 af 28. december 2011 og § 3 i lov nr. 623 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-dringer:1.Lovenstitelaffattes således:"Lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne"2.Overalt i loven ændres "Undervisningsministeren" til: Uddannelses- og forskningsministeren".14

3.I§ 1, stk. 1,udgår "grunduddannelse og".4.I§ 2udgår "grunduddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og".5.Kapitel 2ophæves.6.Overskriften før§ 23udgår.7.§§ 23og24ophæves.8.I§ 30 a, stk. 1,udgår "§ 7, stk. 2, og" og ", jf. § 7, stk. 4."§7I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, somændret senest ved § 9 i lov nr. 80 af 28. januar 2014, foretages følgende ændring:1.§ 1, stk. 1, 4. pkt.,affattes således:"En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelseom at varetage 10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven."§8I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 2, stk. 7,indsættes som 2. pkt.:"Kombinationsforløb, jf. stk. 4, indgår ikke i beregningen af 1/3."§9Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-9.Stk. 2.Ændringerne i § 1, nr. 2, 8-11, 13, 14, 16-24, 26, 28, 32-34, 37, 39-41, 43, 47, 50, 51 og 52, § 5, nr. 1og 8, har virkning for uddannelser, der påbegyndes den 1. august 2015 og senere. Skolen fastsætter i denlokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der har påbegyndt uddannelsen efterde hidtil gældende regler, og som ønsker at overgå til de nye uddannelser.Stk. 3.§ 5, stk. 6, og § 6, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, som ophæves ved denne lovs § 1, nr. 3 og 6,finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 2015. § 1, nr. 44 og 45, træder i kraft den 1. januar 2016.Stk. 4.Uanset bestemmelserne i erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1,nr. 13, opretholdes de gældende godkendelser af institutioner mv. til at udbyde erhvervsuddannelsernesgrundforløb og hovedforløb, indtil undervisningsministeren senest med virkning fra den 1. august 2017tilbagekalder eller ændrer godkendelserne. En godkendelse til at udbyde en af de hidtidige erhvervsfagligefællesindgange omfatter fra lovens ikrafttræden tillige godkendelse til at udbyde grundforløb i de uddan-nelser, som hidtil har været henført til fællesindgangen efter regler fastsat i medfør af erhvervsuddannelses-lovens § 14, stk. 1.Stk. 5.§ 2 træder i kraft den 1. august 2014, bortset fra § 2, nr. 20 og 21, som træder i kraft den 1. august2015. § 2, nr. 5-10, 12, 13, 15, 17 og 18, får virkning for elever, der går i 8. klasse i skoleåret 2014/15 og15

senere. Elever, der går i 9. og 10. klasse i skoleåret 2014/15 og i 10. klasse i 2015/16, følger de hidtil gæl-dende regler om uddannelsesplaner og uddannelsesparathed. § 2, nr. 19, får virkning for elever, der går i 9.klasse i skoleåret 2015/16 og senere. Elever, der går i 9. klasse i 2014/15, vil være omfattet af den hidtilgældende ordning om brobygning i 9. klasse.Stk. 6.§§ 3 og 7 træder i kraft den 1. august 2015. Undervisningsministeren kan fastsætte en overgangs-ordning for elever, der følger et 20/20 forløb efter de gældende bestemmelser herom.Stk. 7.§ 1, nr. 3, 4, 27 og 48, har virkning for optagelse til et grundforløb, et hovedforløb eller et særligtstudiekompetencegivende forløb, jf. forslag til § 5, stk. 1, 2. pkt., fra den 1. august 2015. Elever med ad-gang til et hovedforløb på baggrund af et gennemført adgangsgivende grundforløb efter de gældende reg-ler bibeholder deres ret til optagelse til hovedforløb efter de gældende regler.Stk. 8.§ 4 træder i kraft den 1. august 2015. § 4, nr. 9, træder dog i kraft den 1. januar 2015. For peioden 1.august 2015 til og med 31. juli 2021 overfører AUB et beløb til staten til dækning af udgifter for den over-gangsordning for elever, der er nævnt i stk. 9, 2. og 3. pkt. Undervisningsministeren beregner årligt belø-bets størrelse og fastsætter betalingstidspunkterne.Stk. 9.§ 6 træder i kraft den 1. august 2015. Elever, der har påbegyndt en grunduddannelse for voksne førden 1. august 2015, kan dog gennemføre uddannelsen efter den fastsatte uddannelsesplan efter de hidtilgældende regler. Eleverne kan under uddannelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud til befordringefter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannel-se. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der har på-begyndt uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker at overgå til erhvervsuddannelse forvoksne.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkter2. Lovforslagets indhold2.1. Enklere struktur og mere overskuelighed2.1.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområder2.1.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområder2.1.3. Indhold i det nye grundforløb2.1.4. Klare krav for optag til hovedforløbet2.1.5. Eux i den nye struktur2.1.6. Det merkantile område i den nye struktur2.1.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye struktur2.2. Erhvervsuddannelse for voksne2.2.1. Erhvervsuddannelse for voksne2.2.2. Lønrefusion2.3. Klare adgangskrav2.3.1. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik samt alternative adgangsveje2.3.2. Styrkelse af produktionsskolernes rolle2.4. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)2.5. Mere og bedre undervisning2.5.1. Minimumstimetal for lærerstyret undervisning2.5.2. Kompetenceløft til lærere16

2.5.3. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor2.5.4. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik2.5.5. Ledelses- og skoleudvikling2.6. Fortsat indsats for praktikpladser2.6.1. Justering af regler på social- og sundhedsområdet2.6.2. Styrkelse af uddannelsesgarantien2.7. Fokusering af vejledningsindsatsen2.7.1. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser2.7.2. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen2.7.3. Særlig indsats for dem, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate2.7.4. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg2.7.4.1. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som følge af fokuseringen af vejledningsindsatsen2.7.5. Prioriteret videreførelse af Ungepakke II og øvrige opgavetilpasninger.2.7.5.1. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge2.7.5.2. Øvrige opgavetilpasninger2.7.5.3. Ændringer i 10. klasses 20/20-ordning som følge af indførelse af adgangsforudsætninger og ændretindhold i eud3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. IndledningMed dette lovforslag foreslås for erhvervsuddannelserne blandt andet indført en enklere og mere oversku-elig struktur, mere og bedre undervisning, klare adgangskrav, ny erhvervsuddannelse for voksne, bedrevidereuddannelsesmuligheder og et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø. Desuden styrkes undervisnings-tilbuddene til unge med behov for en særlig indsats i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserdels ved at indføje bestemmelser i folkeskoleloven om en ny erhvervsrettet 10. klasse, dels ved at give pro-duktionsskolerne bedre muligheder for at opkvalificere motiverede unge, som ikke opfylder de foreslåedeadgangskrav til erhvervsuddannelserne. Samtidig foreslås ændringer i lov om vejledning om uddannelse ogerhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som skal sikre, at vejledningsindsatsen i forhold tilunge fokuseres med henblik på en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelevers over-gang til ungdomsuddannelse. Lovforslaget indeholder desuden en række konsekvensrettelser i forskelligelove.Danmark har brug for dygtige faglærte. Vi har brug for mennesker, der både kan bruge hoved og hænder iproduktionen, på kontoret og inden for service og omsorg. Dygtige faglærte, der både kan tænke kreativtog praktisk, skal være med til at fastholde og skabe nye arbejdspladser inden for produktions-, anlægs- ogserviceerhverv.Danmark har en mere end 100 år lang tradition for gode erhvervsuddannelser, der i en vekslen mellemskoleundervisning og oplæring i virksomhederne og i tæt samspil med arbejdsmarkedets parter har leveretveluddannede og kvalificerede faglærte til industri, byggeri, handel og service.17

Men over en årrække har der ikke været et tilstrækkeligt fokus på erhvervsuddannelsernes betydning. Er-hvervsuddannelserne står i dag med tre store udfordringer:1. Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne. Søgningen direkte fra 9. og 10. klasse ersåledes faldet fra ca. 30 pct. for ti år siden til 19 pct. i dag.2. Mange af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. Næsten 50 pct. falderfra undervejs.3. Elevernes meget forskellige alder med en betydelig andel af voksne elever udfordrer erhvervsud-dannelsernes karakter af ungdomsuddannelse.Den vigende søgning og det store frafald hænger sammen med en række udfordringer i erhvervsuddannel-serne:De unge har svært ved at overskue erhvervsuddannelsessystemet og se de muligheder, som en er-hvervsuddannelse giver – både for beskæftigelse og som vej til videre uddannelse. Det er en udfor-dring for motivationen til at tage en erhvervsuddannelse.Mange unge er ikke i tilstrækkelig grad afklarede efter grundskolen og fravælger en erhvervsuddan-nelse eller tager først en gymnasial ungdomsuddannelse for at udskyde den svære beslutning omfremtidig levevej. Erhvervsuddannelsessystemet kræver i dag, at unge på 15-17 år er i stand til atvælge, hvilket faglært job de sigter efter, fx murer eller mediegrafiker, efter kun få ugers uddannel-se.Der er ubalance på praktikpladsområdet. På nogle uddannelsesområder er der mangel på praktik-pladser, mens der på andre er mangel på elever. Erhvervsuddannelserne bygger på vekslen mellemundervisning på en skole og praktik i en virksomhed. Der er imidlertid fortsat en udfordring for enrække elever at få en uddannelsesaftale og komme i virksomhedspraktik. De unge har dog med af-talen om finansloven for 2013 fået en styrket uddannelsesgaranti.Hver fjerde ung, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har ikke de mest basale kundskaber idansk eller matematik. Det er et problem både for den enkelte, der har svært ved at følge med, ogfor en god undervisning, der kan tilgodese alle.Kvaliteten af undervisningen skal forbedres, og alle elever skal møde passende udfordringer. I daghar mange undervisere ved erhvervsuddannelserne ikke tilstrækkelige pædagogiske kompetencer.De unge efterspørger et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø. Ungdomsuddannelsesmiljøet på er-hvervsuddannelserne er i dag for svagt og mange steder fraværende.Det giver en skæv fordeling af de unge på de kompetencegivende gymnasiale og erhvervsrettedeungdomsuddannelser.Det har medført, at erhvervsuddannelsernes omdømme er lavt. I dag skygger svaghederne for de mangestyrker, erhvervsuddannelserne har, og for de gode grunde, der er til at vælge en erhvervsuddannelse.Grundstenen for dygtige elever ved erhvervsuddannelserne lægges allerede i folkeskolen. Med aftalen omet fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013 er fundamentet skabt for, at eleverne ved afslutningen af folke-skolen vil være dygtigere end i dag. Det vil forbedre deres muligheder for videre uddannelse, herunder påerhvervsuddannelserne.Men der er også brug for forandringer i selve erhvervsuddannelserne. Regeringen (Socialdemokraterne ogRadikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservativeFolkeparti er på den baggrund enige om at gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringer18

og forbedringer af erhvervsuddannelserne m.v. i overensstemmelse med aftale om Bedre og mere attrakti-ve erhvervsuddannelser, indgået den 24. februar 2014.Der er i dag ikke fastsat klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Der opstilles derfor fire overord-nede mål for erhvervsuddannelserne. Målene skal sætte en tydelig ramme og retning for de kommende årsarbejde på uddannelsesinstitutionerne, ligesom målene vil sikre et veldefineret opfølgningsgrundlag, såbåde regeringen og de enkelte uddannelsesinstitutioner bliver målt på opnåede resultater. Det overordnedemål er, at der skal blive flere dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, som lever op til virksomhe-dernes behov.De fire mål for erhvervsuddannelsens udvikling er opstillet i målbare resultatmål.- Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse:Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op påmindst 30 pct. i 2025. Det skal bl.a. ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er inten-tionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. Det er samtidig intentio-nen at minimere dobbeltuddannelse, ved at færre fremover tager mere end én ungdomsuddannelse.- Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse:Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.- Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan:Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med ekspertniveauer, talentspor og/eller eux-forløb – skal øges år for år og den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.- Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes:Elevernes trivsel skal øges ved oprettelse af attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer. Der vil blive foretagetmålinger på de enkelte skoler, som fx skal indbefatte praktikvirksomhedernes oplevelse af undervisningenog samspillet mellem teori på skolen og praktik i virksomheden.

Resultatmålene skal bruges til den samlede opsamling på reformen samt på institutionsniveau, hvor institu-tionerne kan måle egen udvikling og sammenligne sig med hinanden. Institutionerne skal i lovgivningenforpligtes af målene. Dette sikrer, at de klare mål bliver fulgt op af klar styring, som understøtter indfrielseaf målene både centralt og lokalt på de enkelte institutioner, herunder i forbindelse med det nye statsligekvalitetstilsyn. Det er med til at ansvarliggøre institutionerne. På samme måde som i dag offentliggøresdata for status på disse resultatmål og supplerende indikatorer som udgangspunkt på både nationalt niveauog institutionsniveau på en offentlig portal.På denne baggrund skal lovforslaget bidrage til følgende initiativer, der tilsammen skal understøtte, atovenstående mål indfries:Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljøEnklere og mere overskuelig strukturNy erhvervsuddannelse for voksne (euv)Klare adgangskravNy erhvervsrettet 10. klasse19

1.1. Lovforslagets hovedpunkterDette lovforslag og det samtidigt fremsatte lovforslag om en ny kombineret ungdomsuddannelse har tilformål at udmønte den ovennævnte aftale på de områder, som kræver lovgivning, dog fremsættes lov-forslag om et nyt ungdomsuddannelsesråd på et senere tidspunkt.Det foreslås, at erhvervsuddannelserne gøres mere attraktive ved, at de unge møder et fagligt og stærktungdomsuddannelsesmiljø. Grundforløbet ændres til fremover at være ensartet i opbygning og varighed påtværs af uddannelser.Det foreslås derudover, at erhvervsuddannelsernes struktur forenkles og gøres mere overskuelig. Dettesker ved, at de nuværende 12 fællesindgange nedlægges, og der oprettes fire nye erhvervsfaglige hovedom-råder.Det foreslås desuden, at der skabes bedre forudsætninger for, at der kan udformes eux-forløb på alle rele-vante uddannelser, og at erhvervsuddannelsesfag på højt niveau kan sidestilles med gymnasiale fag.Det foreslås endvidere, at der etableres en ny type erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover(euv) for at skabe en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært for voksne.Det foreslås fremdeles, at der fastlægges klare adgangskrav for at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forud-sætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse.Det foreslås herudover, at der oprettes en ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10) med det fokus at forberedeeleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene.Det foreslås tillige, at kvaliteten i erhvervsuddannelserne forbedres markant gennem mere og bedre under-visning.Det foreslås yderligere, at reglerne om elevers indgåelse af uddannelsesaftaler med praktikvirksomhederinden for social- og sundhedsuddannelsesområdet ændres, så de følger reglerne for det resterende er-hvervsuddannelsesområde.Det foreslås endelig, at der sættes ind med en fokusering af vejledningsindsatsen ved dels en tidligere ogmålrettet indsats over for grundskoleelever, dels en målretning af vejledningsressourcerne.Endelig foreslås en række konsekvensrettelser i forskellige love.Øvrige initiativer, der forudsætter regulering, udmøntes administrativt dels med hjemmel i hidtidige be-myndigelsesbestemmelser, dels med hjemmel i nye bestemmelser, som er indeholdt i dette lovforslag.2. Lovforslagets indhold2.1. Enklere og mere overskuelig struktur20

2.1.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområderGældende retDe 107 erhvervsuddannelser er grupperet i 12 erhvervsfaglige fællesindgange, som bl.a. har til formål atskabe uddannelsesmæssige fællesskaber og derved give muligheder for samlæsning mellem beslægtede ud-dannelser og således øge et funktions- og kompetencefællesskab mellem uddannelserne inden for en ind-gang. Der er knyttet et meget forskelligt antal uddannelser til de forskellige indgange, og fordelene ved dennuværende struktur har vist sig at være meget begrænsede, idet mulighederne for faglige fællesskaber ipraksis ikke har været anvendt af parterne på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang. Der er fx tilknyttetmere end 25 uddannelser til indgangen "Produktion og udvikling", mens der i indgangen "Krop og stil" ertre uddannelser, hvilket i sig selv har indebåret store udfordringer med hensyn til overskuelighed og for-midling af konsekvenserne af valg af indgang i forbindelse med de unges uddannelsessøgning. Særligt harstrukturen indebåret, at de unge har skullet foretage deres konkrete uddannelses- og erhvervsvalg senest touger efter påbegyndelsen af grundforløbsundervisningen, hvilket har bidraget til en uhensigtsmæssig ud-dannelsesadfærd, herunder et betydeligt frafald.Endelig kan det nævnes, at lovens krav til strukturen indebærer, at alle unge, der gennemfører et grundfor-løb skal have mulighed for at afslutte et hovedforløb inden for den valgte indgang enten i virksomheds-praktik, i skolepraktik eller i en af de uddannelser, der ikke indeholder praktikuddannelse.Den foreslåede ordningDet foreslås, at de nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes firenye erhvervsfaglige hovedområder, som tilsammen præsenterer alle erhvervsuddannelser. Hovedområder-ne vil få andre funktioner end de hidtidige fællesindgange, bl.a. fordi hovedområderne kun får betydningfor organiseringen af grundforløbets 1. del, jf. afsnit 2.1.2.Uddannelserne vil således ikke blive henført til de fire hovedområder på en entydig måde, således som dethar været tilfældet for fællesindgangene. Derfor vil uddannelsesgarantien heller ikke være afgrænset af ho-vedområderne, men gælde hele spektret af uddannelser uanset hovedområde. Der vil blive foretaget denødvendige administrative konsekvensrettelser som følge heraf.Hovedområdernes endelige udformning fastsættes administrativt med hjemmel i en ny bemyndigelsesbe-stemmelse og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.2.1.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområderGældende retErhvervsuddannelserne er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på skolen ogkan normalt indledes uden, at eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed. Deltagelse i (vek-sel)uddannelsernes hovedforløb kræver, at eleven har en uddannelsesaftale, er eller har været i praktik iudlandet eller er optaget til skolepraktik.Eleverne begynder typisk på en uddannelse ved at blive optaget i et grundforløb. Den normerede varighedaf grundforløbet varierer fra otte til 76 uger afhængig af, hvilket hovedforløb det pågældende grundforløbretter sig mod. Hertil kommer en række muligheder for at tilpasse grundforløbet til den enkeltes elevs øn-sker og forudsætninger. Grundforløbene kan forlænges med op til 40 ugers valgfri undervisning efter ele-21

vens ønske. Tilsvarende kan grundforløbene afkortes, dog forudsat at eleven tidligere har opnået kompe-tencer, som kan begrunde en sådan afkortning.Erhvervsuddannelsessystemet rummer dog mange tilrettelæggelsesformer:Elever kan i almindelighed begynde uddannelserne enten via skoleadgangsvej (optag til grundfor-løb uden uddannelsesaftale) eller praktikadgangsvej (med uddannelsesaftale, der omfatter grund-forløbet).Uddannelserne kan også tilrettelægges som Ny mesterlære, hvor et års praktisk oplæring i en virk-somhed helt eller delvis træder i stedet for grundforløbet.Den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse er baseret på samme model for tilrettelæggelsesom Ny mesterlære. Den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse kan dog kun tilrettelæggesfor elever inden for en defineret målgruppe.Grundforløbet kan af skolerne tilrettelægges individuelt og som særlige grundforløbspakker for de-finerede målgrupper.Den foreslåede ordningDet foreslås, at grundforløbene bliver ensartet i opbygning på tværs af hovedområder. Det samlede grund-forløb fastlægges med en varighed på indtil ét år (40 skoleuger) fordelt på en 1. del, som varer 20 skole-uger, og en 2. del, som varer indtil 20 skoleuger. Grundforløbets 1. del forbeholdes elever, som søger omoptagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at de forlod 9. eller 10. klasse. Elever, som hargennemført et produktionsskoleforløb målrettet optagelse på erhvervsuddannelserne af et års varighedeller har gennemført et helt år af en gymnasial uddannelse, får dog ikke adgang til 1. del.For de unge betyder det, at de påbegynder et grundforløbs 1. del inden for et af hovedområderne og der-for ved uddannelsesstart kun skal forholde sig til disse fire områder.Den nye struktur indebærer, at elever kun kan påbegynde grundforløbets 1. del én gang. Derved undgåsdet, at elever cirkulerer rundt i grundforløbet uden at komme i gang med den uddannelsesspecifikke un-dervisning i 2. del. Det betyder også, at elever, der én gang har gennemført grundforløbets 1. del, menønsker at starte på en ny erhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg, skal starte direktepå 2. del af grundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse. Elevernes omvalg indebærer i dag etuddannelsesforlængende forløb, og mange elever gennemfører flere hele grundforløb. Den nye opbygningmed gradvis specialisering og senere uddannelsesvalg skal reducere disse uhensigtsmæssigheder betydeligt.Uddannelsesvalget skal ske efter 1. del (20 uger).Det nye grundforløb opbygges med gradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb og praktik, hvil-ket bidrager til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder ift. praktikmuligheder.Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede grundforløb bortfalder, herunder den administra-tivt fastsatte mulighed for at oprette grundforløbspakker.Derimod opretholdes de nuværende muligheder for kortere grundforløb, idet en uddannelses 2. del afgrundforløbet kan blive kortere end 20 uger, hvis det faglige udvalg for uddannelsen afgiver indstilling tilundervisningsministeren herom, ligesom der kan ske individuel afkortning af grundforløbets 2. del på bag-grund af elevens forudgående uddannelse og/eller erhvervserfaring.22

Mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse via den såkaldte Ny mesterlære, hvor grundforlø-bet helt eller delvis erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, ændres ikke, således at det er muligt atgennemføre grundforløbets 2. del gennem Ny mesterlære.Andre elever under 25 år starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på indtil 20 uger.Behov for yderligere supplering kan dækkes i det ordinære voksen- og efteruddannelsessystem efter gæl-dende regler.For elever på 25 år og derover henvises til afsnit 2.2.Elever med uddannelsesaftale med en virksomhed kan vælge at starte direkte på 2. del af grundforløbet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 19, og bemærkningerne hertil.2.1.3. Indhold i det nye grundforløbGældende retRegler om indholdet i de nuværende grundforløb, er primært beskrevet som kompetencemål, eleverne skalopnå i løbet af grundforløbet og i mindre omfang som grundfag og andre fag. Der er endvidere fag ogkompetencemål, som er fælles for alle uddannelser i fællesindgangen eller for en flerhed af uddannelserinden for indgangen, og der er fag og kompetencemål, som er specifikke for den enkelte uddannelse.Grundforløbet giver således en bred indføring i de kompetencer, eleven skal opnå i indgangens uddannel-ser, samtidig med at eleven opnår kompetencer rettet specifikt mod den enkelte uddannelse. Ethvertgrundforløb skal derfor sigte på et eller flere konkrete hovedforløb, idet eleverne dog kan vælge om un-dervejs.Skoleundervisningen i grundforløbet består af grundfag, fælles kompetencemål og kompetencemål, der ersærlige for den enkelte uddannelse. Grundfagene er traditionelt de fag, der især medvirker til at styrke ele-vernes almene og generelle kompetencer, herunder videreuddannelseskompetencer.Grundforløbets indhold og niveau er sammensat således, at de kan gennemføres af elever, der har opfyldtundervisningspligten efter folkeskoleloven.Grundforløbet kan for den enkelte elev udover det obligatoriske grundforløb bestå af valgfri dele, der såvidt muligt skal gennemføres som en integreret del i det obligatoriske grundforløb. Grundforløbets valgfridele kan maksimalt vare 40 uger og kan bestå af undervisning, der støtter elevens tilegnelse af almene ogfaglige kundskaber, højere niveauer der udbygger elevens studiekompetence samt i begrænset omfang un-dervisning, der afklarer elevens uddannelsesvalg, og støtter elevens personlige udvikling.Hvis en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses i en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, bortfaldermålet som selvstændigt mål i arbejdsmarkedsuddannelserne, og det kan i stedet udbydes som enkeltfag, jf.§ 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Dette indebærer bl.a., at faget ikke længere er omfattet afefteruddannelsesudvalgenes kompetence, men overgår til de faglige udvalgs kompetence. Derimod frem-går det af den gældende § 26, stk. 3, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at en arbejdsmarkedsuddannel-se, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse, ikke kan udbydes som enkeltfag.23

Den foreslåede ordningGrundforløbet skal give eleverne grundlæggende erhvervsrettet faglighed, det vil sige grundlæggende fagli-ge kompetencer og almene kompetencer samt bedre tid til og grundlag for deres endelige uddannelsesvalg.Grundforløbet opbygges med gradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb og praktik, hvilket skalbidrage til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder at give eleven en realistisk opfattelse af mu-ligheder for at opnå en praktikplads og for fremtidig beskæftigelse og videreuddannelse.Det foreslås, at grundforløbets 1. del tilrettelægges, med henblik på, at eleverne udvikler almene og gene-relle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig får eleverne kendskab til de forskellige fagområder, herundertil praktik-, beskæftigelses- og videreuddannelsesmulighederne samt mulighederne for at drive selvstændigvirksomhed, inden de efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Uddannelsesmålene forgrundforløbets 1. del skal være fælles for alle hovedområder.Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del skal mere specifikt rettes mod følgende fælles kompeten-ceområder og tilrettelægges forskelligt og med forskellige vægte alt efter den anvendte erhvervsfagligepraksis inden for det pågældende hovedområde:Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: Eleverne deltager i og udfører relevante og konkretearbejdsopgaver og -processer inden for et hovedområde og en fagretning. I arbejdsopgaverne og -processerne indgår arbejdsmiljømæssige problemstillinger, sikkerhed, ergonomi, lære at følge og indgå ien arbejdsproces.Faglige kompetencer - erhvervsfaglig viden, proces og metodefag: Gennem konkrete arbejdsopgaverinden for en fagretning sættes fokus på elevernes forståelse af fx produktivitet, produktudvikling ogsammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Eleverne lærer faglig dokumentation, faglig kommunika-tion, innovation, metodelære, arbejdsplanlægning og samarbejde.Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundeservice, arbejds-pladskompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse, praktikpladssøgning, samfundsforhold,herunder arbejdsmarkedsforhold (i forlængelse af den forståelse eleverne har fået fra undervisningen iUEA1i grundskolen) og eksempelvis følgende grundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk ogengelsk.Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder gennem grund- og valgfag, fx læse-, skrive- ogregnefærdigheder.Undervisningen i grundforløbets 1. del vil bestå af erhvervsfag, grundfag og valgfag, herunder eventuelteux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være bestemt af fagretningen, således at undervisningen givergrundlæggende faglige kompetencer inden for de erhverv, som fagretningen sigter imod. Fagretningengiver således både generelle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige kompetencer inden for depågældende erhverv.

Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret i holdfællesskaber for at sikre sam-menhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med praktiske projekter, der kende-tegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har valgt.En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skalsom hovedregel vise hen mod flere konkrete erhverv og altid indebære, at de generelle erhvervsfagligekompetencer, som undervisningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere undervisningen om etenkelt erhverv. En fagretning vil bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et hovedområde, hvoromundervisningen i hold eller klasser er opbygget.2. del af grundforløbet består af grundfag, valgfag og uddannelsesspecifikke fag. Målene for fagene følgerde adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skalgive faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt, og afsluttes med en grund-forløbsprøve, som i almindelighed skal være bestået, hvis eleven skal kunne fortsætte undervisningen ihovedforløbet.Elever, der ikke starter direkte på grundforløbets 1. del, men som ønsker at følge et eux-forløb, vil forudfor optagelse på grundforløbets 2. del skulle opnå kompetencer svarende til de grundfag på C-niveau, somfor eux-elever indgår i grundforløbets 1. del, jf. afsnit 2.1.5. Dette kan ske ved merit fra evt. delvist gen-nemført gymnasial undervisning eller fra enkeltfagsundervisning. Det er hensigten med hjemmel i lov omåben uddannelse at sikre, at erhvervsuddannelseselever kan opnå refusion for aflagt deltagerbetaling tilundervisning, der på denne måde har været nødvendig for at nå de krævede niveauer på grundforløbet,hvis de efterfølgende fuldfører grundforløbets 2. del som led i et eux-forløb.Med henblik på at sikre, at arbejdsmarkedsuddannelser, der optages i erhvervsuddannelse for voksne, lige-som valgfri specialefag ikke løsrives fra deres oprindelige sammenhæng i AMU, foreslås § 26, stk. 3, 3.pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som bliver 4. pkt., udvidet til også at omfatte disse arbejdsmarkedsud-dannelser.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19-28, og bemærkningerne hertil.2.1.4. Klare krav for optag til hovedforløbetGældende retEt grundforløb afsluttes med en prøve, hvor det vurderes, om eleven har opnået de kompetencemål, somkræves for at begynde i det eller de konkrete hovedforløbet for uddannelsen, som elevens uddannelsesplanhar sigtet på. Grundforløbsprøven skal som udgangspunkt ikke være bestået, men de faglige udvalg kan isærlige tilfælde bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervis-ningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav om gennemførte fag og niveauer, herunder eventuellebeståkrav fx grundforløbsprøven, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene iuddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer. Kravene skal kunne opfyldes inden for den vej-ledende varighed af grundforløbet med de forudsætninger, som i almindelighed kan forventes, at eleverbesidder ved afslutning af grundskolens 9. klasse.Den foreslåede ordningSom følge af opdelingen af grundforløbet i to dele, jf. afsnit 2.1.2., vil grundforløbsprøven blive placeretved afslutningen af grundforløbets 2. del. Det vil endvidere blive fastsat administrativt, at grundforløbs-25

prøven fremover skal være bestået, for at eleven kan påbegynde et hovedforløb, medmindre det fagligeudvalg for uddannelsen beslutter det modsatte.De faglige udvalgs kompetence til at stille krav om specifikke kompetencer, som eleven skal have tilegnetsig forud for optagelse på hovedforløbet, udvides, og udvalgene vil få mulighed for at bestemme, at detkræves, at et eller flere grundfag er bestået med en bestemt karakter eller niveau for, at eleven kan starte påhovedforløbet og at eleven har opnået bestemte uddannelsesspecifikke kompetencer, dog således, at desamlede adgangskrav til hovedforløbet skal kunne nås i et eux-forløb for uddannelsen.Undervisningsministeriet vil desuden opfordre de faglige udvalg til at udarbejde vejledende kataloger ("va-redeklaration") over deltagerforudsætninger for de enkelte erhvervsuddannelser, således at de unge og de-res vejledere på forhånd kan have klarhed over, hvad der kræves af udøverne af de pågældende erhverv.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, og bemærkningerne hertil.2.1.5. Eux i den nye strukturGældende retEux er en mulighed for, at en elev kan gennemføre sin erhvervsuddannelse i en særlig tilrettelæggelse, derud over den almindelige erhvervsuddannelsesundervisning omfatter undervisning og prøveaflæggelse i fagm.v. på gymnasialt niveau. Erhvervsuddannelsen i en sådan særlig tilrettelæggelse betegnes "eux-forløb".Når eleven gennemfører og består et eux-forløb, får den pågældende ved siden af sit erhvervsuddannelses-bevis et eux-bevis, der giver generel studiekompetence på linje med en eksamen fra de gymnasiale uddan-nelser. Herved kan eux medvirke til, at unge mennesker, som har interesse for en ungdomsuddannelse, dergiver erhvervskompetence, men samtidig ønsker at holde muligheden for videregående uddannelse åben,vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen.Lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse(eux) m.v. (herefter "eux-loven") indeholder nogle helt overordnede krav, hvad angår indhold, omfang,tilrettelæggelse, prøver m.v., som alle eux-forløb skal leve op til. Herudover indeholder den en bemyndi-gelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke krav et eux-forløb i forhold tilen bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at forløbet kan give ret til eux-bevis. I de enkelte eux-forløb indgår også grundfag fra erhvervsuddannelserne på C-niveau, der er et gymnasialt niveau – entensom det afsluttende gymnasiale niveau i faget eller som et led i opbygningen af det afsluttende gymnasialeniveau i faget.Samspillet mellem denne lov og lov om erhvervsuddannelser fremgår af erhvervsuddannelseslovens kapi-tel 4 a, jf. lovforslagets § 1.Det grundlæggende rationale bag eux-forløbene er, at den undervisning på gymnasialt niveau, der indgår,skal have et tilsvarende omfang, dvs. et sammenligneligt antal fag og niveauer, som en højere forberedel-seseksamen (hf), dog således at uddannelsestiden til brug for undervisning i fag på gymnasialt niveau af-kortes på baggrund af, at mange af de kompetencer, som eleverne kan opnå gennem undervisning i fagenefra erhvervsuddannelsens fagrække, reelt bidrager til, at eleverne kan opnå de nødvendige studiekompe-tencer. Den almindelige erhvervsuddannelsesundervisning og den gymnasiale undervisning forudsættessåledes sammentænkt og tilrettelagt i en hensigtsmæssig helhed, som gør det muligt at udnytte synergienherimellem. Derudover indgår et princip om, at praktikuddannelsen kan afkortes som følge af, at målgrup-26

pen for eux-forløb er uddannelsesstærke og motiverede elever, som lærer hurtigere, end erhvervsuddannel-seselever i almindelighed kan forventes at gøre, og at praktikvirksomheder, som ansætter eux-elever, erindstillede på at prioritere elever med potentiale for de gymnasiale niveauer.Siden vedtagelsen af eux-loven i 2010 har Undervisningsministeriet godkendt eux-forløb for i alt 24 er-hvervsuddannelser og udstedt regler herom. Forløbene vedrører alle tekniske erhvervsuddannelser, herun-der uddannelser fra landbrugsområdet. I bestræbelserne på at få udbredt eux-forløb har fokus for såvelministeriet som de faglige udvalg været på at udforme det enkelte forløb optimalt hver for sig. De enkeltefaglige udvalg har i praksis fået adgang til at bestemme indholdet i forløbet, hvad angår bl.a. rækken af fagpå C-, B- og A-niveau, varighed af skole- og praktikperioder, afkortning af uddannelsestiden i de gymna-siale fag m.v. Der er således kun i begrænset grad taget tværgående hensyn ved udformning af forløbene.De eksisterende eux-forløb er hver for sig tilrettelagt med fokus på at udnytte synergien mellem den kon-krete erhvervsuddannelse og de relevante gymnasiale fag mest muligt med den hensigt at skabe de kortestmulige eux-forløb. Det har haft den konsekvens, at der ikke har været særlig opmærksomhed på at opnåensartede forløb på tværs af uddannelser, og at de hidtil godkendte eux-forløb varierer meget med hensyntil i øvrigt sammenlignelige forhold.Som det fremgår af den i indledningen nævnte politiske aftale "Bedre og mere attraktive erhvervsuddan-nelser", har denne decentrale tilgang haft nogle ulemper. Skolerne oplever således, at samlæsningsmulighe-derne i eux-forløb på tværs af erhvervsuddannelser og mulighederne for at skabe et tydeligt eux-uddannelsesmiljø er for svage. Endelig gør de meget varierende eux-forløb det vanskeligt for skolerne atkommunikere over for de unge og potentielle praktikvirksomheder, hvad eux-forløb er og indebærer forelever og virksomheder. Derfor oplever selv de største erhvervsskoler at have udfordringer med at tiltræk-ke et tilstrækkeligt elevvolumen og med at skabe et rentabelt og velfungerende eux-tilbud.Det er i lovforslag nr. L 195 (Folketinget 2009-10) forudsat, at udstedelse af regler om eux-forløb i forholdtil en bestemt erhvervsuddannelse kun vil ske, hvis der må antages at ville være en rimelig efterspørgselefter eux netop i forhold til den pågældende uddannelse. I den skriftlige fremsættelse af lovforslaget blevdet nævnt, at beslutningen træffes på baggrund af en faglig vurdering af, om den pågældende erhvervsud-dannelse er egnet, dvs. at den i sig selv har et passende teoretisk indhold, og på baggrund af efterspørgselfra potentielle elever og virksomheder samt fra øvrige interessenter fra det pågældende erhvervsområde.Endvidere er det i lovforslagets bemærkninger forudsat, at undervisningsministeren vil inddrage det for depågældende erhvervsuddannelser relevante faglige udvalg i forbindelse med udformning af reglerne. Detfremgik i den forbindelse, at hvis der fastsættes krav til det samlede eux-forløbs nærmere struktur, herun-der fordeling på skoleperioder og praktikperioder, som afviger fra de almindelige regler om den pågælden-de erhvervsuddannelse, er det en forudsætning, at det faglige udvalg godkender reglerne. Den administra-tive praksis for indførelse af eux er tilrettelagt i overensstemmelse hermed.Den foreslåede ordningFremover skal flere unge have mulighed for at påbegynde et eux-forløb, så de styrker deres muligheder forvideregående uddannelse. Derfor skal eux tilbydes på alle relevante uddannelser og inden for alle fire ho-vedområder.Det foreslås, at begrebet "eux-forløb" indføres i eux-lovens lovtekst, og at det indskærpes, at Under-visningsministeriet har en initiativforpligtelse og ansvar for at sikre, at der bliver udformet eux-forløb på27

alle relevante erhvervsuddannelser, og for, at eux-forløb kan blive en reel mulighed for flere elever end idag.Begrebet "eux-forløb", der som anført ovenfor betegner det samlede forløb bestående af såvel erhvervs-uddannelsen som de ekstra uddannelseselementer på gymnasialt niveau, er anvendt i bekendtgørelser somopfølgning på loven. Det er med ændringen intentionen, at eux-forløb skal stå tydeligere i uddannelsesbil-ledet for elever, der skal vælge ungdomsuddannelse, som et klart markeret alternativ til erhvervsuddannel-ser uden generel studiekompetence og gymnasiale uddannelser uden generel eller specifik erhvervskompe-tence.Fastsættelsen af, i forhold til hvilke erhvervsuddannelser der skal udformes eux-forløb, vil normalt skeefter indstilling fra de faglige udvalg. Det foreslås dog, at undervisningsministeren i situationer, hvor detfaglige udvalg ikke indstiller, at en erhvervsuddannelse udbydes med eux, alligevel kan beslutte, at der skaludformes et eux-forløb, hvis vægtige uddannelsespolitiske hensyn taler for dette. En beslutning om at ind-føre et givent eux-forløb vil dog ikke blive truffet uden, at der er gennemført drøftelser med det fagligeudvalg om sagen, ligesom det faglige udvalg vil blive inddraget, når de nærmere regler for indhold og tilret-telæggelse af det pågældende eux-forløb udformes. Det skal ske med henblik på at sikre balance mellemhensyn til relevans af fag, forløbets struktur, skolernes tilrettelæggelse og udbudsmuligheder samt andrerelevante hensyn. Såfremt der skulle opstå behov derfor, vil undervisningsministeren dog kunne nedsætteet udviklingsudvalg efter § 37, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser til at tilrettelægge et givent eux-forløb.Den nye struktur for grundforløbet i erhvervsuddannelserne, jf. afsnit 2.1.2., vil i sig selv nødvendiggøre,at samtlige uddannelsers nærmere indhold tages op til revision i det enkelte faglige udvalg, herunder ind-holdet af de allerede eksisterende eux-forløb.Som det fremgår ovenfor, vil Undervisningsministeriet inden for de overordnede rammer, der fremgår afeux-loven, udarbejde en fælles ramme for indhold og tilrettelæggelse af eux-forløb (dog eksklusiv den sær-lige merkantile model, jf. afsnit 2.1.6.). Dette er et markant led i bestræbelserne på at sikre, at langt flereelever får en reel mulighed for at vælge eux-forløb. Dette indebærer, at skolernes vilkår for udbud af eux-forløb skal være gode, således at den geografiske dækning af udbud af eux-forløb forbedres. Gode vilkårfor skolernes udbud forudsætter et bedre grundlag for samlæsning, således at skolerne i højere grad, enddet er tilfældet i dag, kan danne hold, hvor elever fra forskellige erhvervsuddannelsers eux-forløb undervi-ses sammen.Forudsætningerne for samlæsning er, at eleverne undervises i samme fag og på samme tidspunkt, ligesomdet er en fordel, hvis det enkelte fag har den samme varighed på tværs af eux-forløb. Dette mål tilsiger enhøjere grad af ensartethed, hvad angår fagrække, varighed og placering af skole- og praktikperioder ogforløbets varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt. Endvidere skal den fælles ramme sikre, at detbliver lettere for unge, der er i målgruppen for eux, at sætte sig ind i, hvad et eux-forløb består af og nær-mere indebærer, set i forhold til de almindelige erhvervsuddannelser – og omvendt, at det bliver lettere forskolerne at forklare eux-forløbenes karakteristika – ikke mindst over for arbejdsgivere, som overvejer atindgå uddannelsesaftaler om eux-forløb. Også her tilsiger målet altså en højere grad af ensartethed, hvadangår de forhold, der er nævnt ovenfor. Den kommende nye, fælles ramme skal herudover sikre, at hensy-net til den konkrete erhvervsuddannelse og elevernes videreuddannelsesmuligheder også tilgodeses vedfastlæggelsen af de endelige regler for det enkelte eux-forløb. De eksisterende eux-forløbs profiler og even-28

tuelle behov for ændringer vil blive behandlet i den forbindelse under hensyn til, at elevernes erhvervsfag-lige kompetencer ikke må svækkes som resultat af samlæsning og skabelse af eux-uddannelsesmiljøer.Rammen vil blive udarbejdet efter dialog med skolerne, arbejdsmarkedets parter og de faglige udvalg ogefter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. I den forbindelse identifi-ceres grupper af erhvervsuddannelser med et fagligt fællesskab, der kan danne udgangspunkt for udviklingaf forventeligt 4-5 varierende modeller for, hvordan et eventuelt eux-forløb skal udformes. Hver modelsupplerer de grundlæggende krav fra eux-loven i forhold til de ovennævnte parametre (se nærmere neden-for), men efterlader også et spillerum for det enkelte faglige udvalg i forhold til den specifikke udformningaf eux-forløb på den enkelte uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter de konkrete modeller efterdialog med de faglige udvalg for de relevante uddannelser. Den fælles centrale ramme og de nævnte mo-deller vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.Det faglige fællesskab, der skal danne udgangspunkt for de omtalte grupper af uddannelser, refererer delstil den overordnede profil af erhvervsuddannelserne, dvs. indholdet af de ordinære forløb, men især tilfælles ønsker/muligheder i forhold til de supplerende rammer for eux-forløbet, hvad angår fagrække, af-kortning m.v. Det er ikke hensigten, at hver gruppe af uddannelser skal være lige stor, men alle grupper vili udgangspunktet bestå af flere uddannelser.Det er forventningen, at en fælles, central ramme for eux-forløb vil komme til at omfatte følgende elemen-ter:1) Krav om undervisning i tre grundfag på C-niveau i grundforløbets 1. del og i tre grundfag på C-niveau igrundforløbets 2. del.På 1. del bliver der tale om fagene dansk, engelsk og samfundsfag og på 2. del bl.a. faget matematik. Dissefag er således alle enten på C-niveau eller højere niveau obligatoriske efter eux-lovens § 3, stk. 1, på linjemed, at de er obligatoriske på alle de fire gymnasiale uddannelser. Endvidere påtænkes det, at ét af fagenepå C-niveau på 2. del er fælles for alle eux-forløb inden for den enkelte model. Faget fastsættes i bekendt-gørelsen efter dialog med de faglige udvalg for de relevante uddannelser.Herved er der sikkerhed for, at der på skolerne kan samlæses på tværs i ovennævnte fag i grundforløbet.Det sidste grundfag på niveau i grundforløbets 2. del målrettes den konkrete erhvervsuddannelse. Fagetvælges af det faglige udvalg.2) Krav om en fastere struktur for den gymnasiale fagrække på eux-forløbenes hovedforløb.Det gælder for alle eux-forløb, at to af de gymnasiale fag på hovedforløbet udgøres af engelsk B og danskA, ligesom der indgår en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt, jf. eux-lovens § 3, stk. 1.I hver model forventes det herudover fastlagt, at følgende er ens inden for modellen:Enten tre fag, der repræsenterer et løft fra C- til B-niveau,eller to fag, der repræsenterer et løft fra C- til B-niveau, og to nye fag på C-niveau.Kravene fastsættes i bekendtgørelsen efter dialog med de faglige udvalg for de relevante uddannelser.29

Herudover forventes det, at følgende inden for en model kan variere fra uddannelse til uddannelse:Et fag, der repræsenterer et løft fra C- til B-niveau eller B- til A-niveau, oget nyt fag på C-niveau.Disse fag vælges af det faglige udvalg for den konkrete erhvervsuddannelse.Endelig forventes der at blive krav om to valgfagsblokke bestående afét yderligere fag på C-niveau samtet fag, der repræsenterer et løft enten fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau.I forhold til valgfagsrækken forventes det faglige udvalg i forbindelse med udformningen af det enkelteeux-forløb at skulle pege på de valgfag, der udgør minimumsudbuddet, og som sigter mod videre uddan-nelsesmuligheder. Den øvrige valgfagsrække fastsættes på den enkelte skole med henblik på at sikre ele-verne reelle og relevante valgmuligheder.Med udgangspunkt i ovenstående vil det enkelte eux-forløb få et tilsvarende omfang, dvs. et sammenligne-ligt antal fag og niveauer, som en højere forberedelseseksamen (hf).3) Krav om en mere ensartet varighed af undervisning i de gymnasiale fag i hovedforløbet efter afkortning.En sådan varighed vil blive fastlagt for den enkelte model - forventeligt til enten 30 eller 35 uger. I forlæn-gelse af pkt. 6 og 7 nedenfor forventes det, at den gymnasiale undervisning generelt er gennemført og til-hørende prøver aflagt efter tre år af et eux-hovedforløb.Herudover vil der i den enkelte model blive fastsat en fælles afkortning af uddannelsestiden i det enkeltegymnasiale fag.4) Krav om en mere ensartet struktur for længde af skole- og praktikperioder. Kravet forventes på tværs afmodellerne at gå ud på, at de første tre år af alle eux-forløb som udgangspunkt tilrettelægges med skiftevishalvårlige skole- og praktikperioder på hovedforløbene, således at skoleperioderne afsluttes i overens-stemmelse med en gymnasial eksamenstermin. Kun eventuelle skole- hhv. praktikperioder placeret senereend efter tre år kan tilrettelægges med en anden varighed end et halvt år, afhængig af eux-forløbets samledevarighed.Det normale vil formentlig blive, at hovedforløbet indledes med en praktikperiode, men der er ikke nogettil hinder for, at den enkelte skole også tilrettelægger eux-forløb, hvor hovedforløbene indledes med enskoleperiode. I så fald vil det være muligt på den enkelte uddannelse, at der sideløbende er nogle elever,som kan starte på hovedforløb, der indledes med en skoleperiode, og nogle elever, som kan starte på ho-vedforløb, der indledes med en praktikperiode. Herved opnås det, at en virksomhed kan indgå uddannel-sesaftale med to elever, som påbegynder deres eux-forløb med henholdsvis praktik- og skoleperiode, hvil-ket vil medføre, at virksomheden i al fald i de første tre år af hovedforløbet hele tiden vil have mindst énelev i praktik.5) Krav om både erhvervsfaglig og gymnasial undervisning i de enkelte skoleperioder i hovedforløbet.Kravet forventes at blive, at alle de tre første skoleperioder skal bestå af undervisning i både gymnasialefag og erhvervsuddannelsesfag i et hensigtsmæssigt forhold, der udnytter muligheden for synergi mellem30

de enkelte aktiviteter. I eux-forløb, der samlet set indeholder mere skoleundervisning end de ovennævntetre halvårlige skoleperioder, kan der endvidere lægges gymnasial undervisning i en senere skoleperiode,men kun, hvis skoleperioden har en sådan placering, at den afsluttes i overensstemmelse med en gymnasialeksamenstermin.6) Krav til placering af undervisningen i de enkelte gymnasiale fag m.v. på hovedforløbet.Der forventes umiddelbart fastsat følgende overordnede krav til placering af undervisningen:Dansk A: Skoleperiode 1, 2 og 3.Engelsk B: Skoleperiode 1 og/eller 2.Fag, der er fælles inden for den enkelte model: Skoleperiode 1 og/eller 2.Faget på C-niveau, der er specifikt for den enkelte uddannelse: Skoleperiode 1 og/eller 2.Faget repræsenterende et løft, der er specifikt for den enkelte uddannelse: Skoleperiode 3.Valgfaget på C-niveau: Skoleperiode 3.Valgfaget repræsenterende et løft: Skoleperiode 3.Dele af den undervisning, der er forudsat placeret i skoleperiode 3, kan evt. skydes til en efterfølgendeskoleperiode, jf. ovenfor under pkt. 5. Herudover forventes der stillet krav om, at den større skriftlige op-gave placeres i skoleperiode 2, og at eksamensprojektet placeres i sidste skoleperiode, så den, i det omfangdet er fagligt muligt, kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve.Inden for de overordnede krav foretages den nærmere planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen afden enkelte skole.7) Krav om, at det ved fastlæggelsen af eux-forløbets samlede varighed inkl. praktikperioder nøje overve-jes, hvornår eux-forløbet afsluttes, så dimittendens mulighed for at gå direkte videre til videregående ud-dannelse uden forsinkelse tages i betragtning. I overvejelserne skal det inddrages, at ikke alene det generelleadgangsgrundlag til videregående uddannelse, men også adgangen til at efterspørge gymnasiale supple-ringskurser (GSK) ) til supplering af den generelle studiekompetence først opnås med færdiggørelsen afdet samlede eux-forløb.Når en bekendtgørelse med den fælles centrale ramme og et mindre antal konkrete modeller foreligger,kan der tages stilling til, i forhold til hvilke uddannelser der i første omgang skal udformes (eller nybeskri-ves) eux-forløb. Herefter fastsættes som led i reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse de nærmereregler for eux-forløbet i en tæt dialog mellem ministeriet og det faglige udvalg.Det foreslås endelig, at der i eux-loven indskrives en bemyndigelse til undervisningsministeren til at ud-forme en eux-model, som indeholder et grundforløb, et efterfølgende studiekompetencegivende forløb påét år og et hovedforløb. Modellen giver eleverne mulighed for efter det studiekompetencegivende forløbenten at fortsætte deres eux-forløb på hovedforløbet eller i stedet at benytte deres generelle studiekompe-tence. Eleverne får udstedt et bevis for den opnåede generelle studiekompetence efter afslutningen af detstudiekompetencegivende forløb og får udstedt et eux-bevis, når den samlede erhvervsuddannelse er gen-nemført. Denne bemyndigelse påtænkes kun anvendt for de merkantile uddannelser. Der henvises heromtil afsnit 2.1.6.Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 2-7, og bemærkningerne hertil.31

2.1.6. Det merkantile område i den nye strukturGældende retDe merkantile grundforløb har en varighed på 38 uger for elever, der ønsker at gennemføre en uddannelsepå trin 1, mens grundforløbet har en varighed på 76 uger for elever, der ønsker at gennemføre en uddan-nelse på trin 2. Uddannelsen til sundhedsservicesekretær adskiller sig fra de andre uddannelser i fællesind-gangen ved, at den er skolebaseret og derfor ikke indeholder praktikuddannelse. Grundforløbet til sund-hedsservicesekretæruddannelsen har en varighed på 18 uger.Grundforløbene til de enkelte uddannelser indeholder for store dele undervisning i de samme fag og om-råder på tværs af fællesindgangen, men er forskellige i forhold til, hvilke niveaukrav der gælder for at kun-ne påbegynde hovedforløbet til de enkelte uddannelser. Kravene til at påbegynde hovedforløbet er ikke iudbredt grad målrettet mod de forskellige uddannelsers aftagergrupper.Detail- og handelsuddannelserne består begge af to trin af hver et års varighed. Uddannelsernes specialer,som er de højeste niveauer inden for uddannelserne, giver titel af assistent med undtagelse af to specialerinden for detail, som retter sig mod dekoratørdelen af detailbranchen og følgelig giver titlerne - dekoratørog blomsterdekoratør.Elever, der allerede har gennemført en gymnasial uddannelse forud for ansøgning om optagelse til detmerkantile grundforløb, får merit for store dele af grundforløbet, således at disse elevers grundforløb be-står af obligatorisk undervisning i grundforløbet af maksimalt 12 ugers undervisning. Elever med en hhxfår merit for hele grundforløbet. Eleverne får ikke på baggrund af den gennemførte uddannelse merit fordele af hovedforløbet, hvorfor de skal gennemføre hele dette, medmindre de tidligere har opnået andrekompetencer, som kan danne grundlag for godskrivning efter reglerne herom.Den foreslåede ordningDet foreslås, at de merkantile uddannelser får samme grundforløbsstruktur som de øvrige uddannelsermed en 1. del og en 2. del. Elever, der optages på grundforløbets 1. del, jf. afsnit 2.1.2., får dermed et mer-kantilt grundforløb af et års varighed mod op til to år i dag.Indholdet i 2. del af grundforløbet for de merkantile uddannelser vil blive sammensat ud fra de specifikkekompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger inden for hver enkelt af de merkantile uddannelser.Det foreslås yderligere, at adgang til hovedforløbet i visse uddannelser, som udgangspunkt kontoruddan-nelse med specialer og finansuddannelsen, gøres betinget af, at vedkommende elev har gennemført et sær-ligt studiekompetencegivende forløb af ét års varighed i henhold til lov om studiekompetencegivende ek-samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) eller har gennemført en gymnasial uddannelse.Der vil administrativt blive indført et trin 3 på hovedforløbene til detail- og handelsuddannelserne, som ermålrettet den gruppe elever, der via et "klassisk" erhvervsuddannelsesforløb går den mere praktiske vejend eux og har kompetencer til at blive butiks- eller salgsledere. Hovedforløbet på disse uddannelser inkl.trin 3 får derved en samlet varighed på 3 år.

Elever, som måtte forlade erhvervsuddannelsen efter at have gennemført det studiekompetencegivendeforløb af et års varighed efter grundforløbet opnår ret til bevis for generel studiekompetence. Elever, somyderligere gennemfører erhvervsuddannelsens hovedforløb opnår ret til et fuldt eux-bevis.For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse vil der administrativt blive indført standardgodskrivningpå alle de uddannelser, der i dag henhører til den merkantile fællesindgang, så studenterne får merit fordele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikud-dannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Godskrivning til sundhedsservicesekretæruddannelsenskal fastsættes nærmere, idet den ikke bliver omfattet af eux-modellen og ikke indeholder praktikuddannel-se.Elever, der har afsluttet gymnasial uddannelse, skal gennemføre et grundforløbs 2. del på op til 10 uger.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 5, nr. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.2.1.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye strukturGældende retPå social- og sundhedsuddannelserne gør en række særlige forhold sig gældende, som stammer fra uddan-nelsesordningerne før 2007, hvor social- og sundhedsskolerne overgik til statsligt selveje og 2008, hvoruddannelserne blev en del af et samlet erhvervsuddannelsessystem.Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse retter sig primært mod ansættel-se i kommuner og regioner. Social- og sundhedsuddannelsen består af to trin: Social- og sundhedshjælper,som inklusiv grundforløbet varer et år og syv måneder, hvoraf skoleundervisningen på hovedforløbet ud-gør 24 uger, og social- og sundhedsassistent, som varer yderligere et år og otte måneder, hvoraf skoleun-dervisningen på hovedforløbet udgør yderligere 32 uger. Den pædagogiske assistentuddannelse varer in-klusiv grundforløbet to år og ni en halv måned. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 54 uger.Grundforløbet er ikke obligatorisk for elever, der har mindst et års uddannelse eller et års arbejdserfaring,der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven, eller har anden relevant erfaring,der svarer til nævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet. Elever, der har gennem-ført et andet grundforløb inden for fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik kan få godskrevetgrundforløbet til social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.Den foreslåede ordningDet foreslås, at de for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse fastsatteregler om, at grundforløbet reelt kun er obligatorisk for elever, som kommer direkte fra 9. klasse afskaffes,så grundforløbsstrukturen for social- og sundhedsuddannelserne bliver den samme som for de øvrige ud-dannelser.Det betyder, at alle elever under 25 år, der ønsker optagelse på social- og sundhedsuddannelserne, frem-over skal gennemføre grundforløbet, også selv om de har et års uddannelse eller erhvervserfaring eftergrundskolen.Desuden har de voksne elever på 25 år og derover, der fremover skal gennemføre via erhvervsuddannelsefor voksne (euv), jf. lovforslagets § 1, nr. 52, på baggrund af en konkret realkompetencevurdering, mulig-33

hed for at få op til 20 ugers grundforløbsundervisning. Dog vil elever på 25 år og derover med mindst toårs relevant erhvervserfaring få et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløbsundervisning.Til elever, der er fyldt 25 år, og som skal gennemføre en social- og sundhedshjælperuddannelse eller denpædagogiske assistentuddannelse, uden grundforløbsundervisning, og som ikke opfylder adgangsforudsæt-ningerne til erhvervsuddannelserne, kan skolerne tilbyde et opkvalificerende skoleforløb på fire uger (euv-pakke). Grundfagene i euv-pakken udbydes som enkeltfagsundervisning inden for gældende regler omåben uddannelse. Det er hensigten med hjemmel i lov om åben uddannelse at sikre, at erhvervsuddannel-seselever kan opnå refusion for aflagt deltagerbetaling til undervisning, der på denne måde har været nød-vendig for at kunne påbegynde hovedforløbet via euv, hvis de efterfølgende fuldfører hovedforløbet tilsocial- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannelse.Elever, der ikke starter direkte på grundforløbets 1. del, men som ønsker at følge et eux-forløb, vil forudfor optagelse på grundforløbets 2. del skulle opnå kompetencer svarende til de grundfag på C-niveau, somfor eux-elever indgår i grundforløbets 1. del, jf. afsnit 2.1.5. Dette kan ske ved merit fra evt. delvist gen-nemført gymnasial undervisning eller fra enkeltfagsundervisning.Det vil endvidere blive fastsat administrativt, at skoleundervisningen i hovedforløbet til social- og sund-hedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) og den pædagogiske assistentuddannelse afkortesmed hver syv uger i forhold til i dag.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 50, og bemærkningerne hertil.2.2. Erhvervsuddannelse for voksne2.2.1. Erhvervsuddannelse for voksneGældende retI dag har voksne på 25 år eller derover mulighed for at opnå kompetence på erhvervsuddannelsesniveaupå to måder; enten via ordinær erhvervsuddannelse (eud) efter lov om erhvervsuddannelser eller viagrunduddannelse for voksne (GVU) efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddan-nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.Voksne har mulighed for at blive optaget til og gennemføre erhvervsuddannelserne på lige fod med unge.Når en elev er optaget til en erhvervsuddannelse udarbejder skolen sammen med eleven og den eventuellepraktikvirksomhed en personlig uddannelsesplan for eleven. Til brug for uddannelsesplanen gennemførerskolen en vurdering af elevens kompetencer i almindelighed inden to uger fra påbegyndelsen af undervis-ningen, dvs. som en integreret del af grundforløbsundervisningen. Vurderingen skal foretages på grundlagaf elevens eventuelle forudgående skoleundervisning, uddannelse og beskæftigelse. Inden for enkelte ud-dannelser er der fastsat standardmeritter for tidligere gennemført uddannelse. Målestokken for kompeten-cevurderingen er målene for uddannelsen efter reglerne om denne.Hvis skolens afgørelse om godskrivning går ud på, at elevens skoleundervisning skal afkortes med mereend fire uger, skal skolen underrette det faglige udvalg herom, så udvalget kan træffe afgørelse om, hvor-vidt elevens samlede uddannelsestid kan afkortes.

Hvis vurderingen viser, at eleven allerede har kompetencer, som efter reglerne om uddannelsen skal opnåsi praktikdelen af uddannelsen, skal skolen forelægge spørgsmålet om afkortning af praktiktiden for detfaglige udvalg, som så træffer afgørelse herom.Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) yder lønrefusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannel-sesaftale udbetaler overenskomstmæssigt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse, jf.lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der er fastsat takster for lønrefusion for elever under 25 år ogen højere takst for elever på 25 år og derover. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. AUB yder tilligetilskud til befordringsudgifter som arbejdsgivere afholder i forbindelse med elevers skoleophold.Grunduddannelse for voksne (GVU) er individuelt tilrettelagte forløb, som gennemføres efter en uddan-nelsesplan, der udarbejdes af skolen på baggrund af en realkompetencevurdering. Realkompetencevurde-ringen foretages før eleven optages i GVU-forløbet.Adgang til GVU er betinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes en uddannelsesplan er fyldt 25 år, harmindst to års relevant erhvervserfaring og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau ifag, der er relevante for uddannelsen. Uddannelsesforløbet indeholder ikke praktik.De faglige udvalg skal ikke godkende uddannelsesplaner, men skolen skal snarest muligt underrette ved-kommende faglige udvalg om de personlige uddannelsesplaner, som den har fastsat for deltagerne indenfor erhvervsuddannelserne. På grundlag heraf vurderer de faglige udvalg behovet for eventuelle ændringeri reglerne om de pågældende erhvervsuddannelser. Det faglige udvalg kan endvidere gennem de lokaleuddannelsesudvalg rådgive institutionen om fremtidig praksis med hensyn til fastsættelse af uddannelses-planer.GVU har samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsuddannelse, og målestokken for kompeten-cevurderingen er således målene for erhvervsuddannelsen. Uddannelsen afsluttes med samme prøver ogtilsvarende uddannelsesbevis og giver ret til samme betegnelse som den tilsvarende erhvervsuddannelse.Uddannelsesplanen kan på baggrund af kompetencevurderingen gå ud på, at ansøgerne indstilles direkte tilsvendeprøve eller anden afsluttende prøve.Et GVU-forløb kan bl.a. omfatte enkeltfag inden for erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannel-se (AMU), der giver merit i en erhvervsuddannelse efter bestemmelserne herom, og værkstedtræning. For-løbet kan tilrettelægges som deltids- eller heltidsuddannelse.GVU udgør kun en marginal andel af den samlede uddannelsesaktivitet, som leder til erhvervsuddannelse.En undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut om GVU og erhvervsuddannelser for personerpå 25 år og derover, der blev offentliggjort i februar 2013, viste bl.a. at en stor del af aktiviteten på GVUligger indenfor for nogle få uddannelsesområder.Beskæftigede og selvstædige erhvervsdrivende deltagere i GVU kan efter nærmere bestemmelser opnåløntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse) og befordringstilskud, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befor-dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Tilskud kan efter nærmere bestemmelserudbetales til deltagerens arbejdsgiver. VEU-godtgørelsen kan højst udgøre et beløb, der svarer til 80 pct. afhøjeste dagpengesats pr. uge, jf. bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse ierhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.35

Der henvises til afsnit 2.2.2.Den foreslåede ordningDet foreslås, at der fremover skal være et enstrenget system for voksne til at opnå kompetence på er-hvervsuddannelsesniveau. Konkret foreslås det, at der oprettes en ny erhvervsuddannelse for voksne (euv)på 25 år eller derover, der skal reguleres i lov om erhvervsuddannelser. Som konsekvens heraf foreslås det,at grunduddannelse for voksne (GVU) nedlægges. I den forbindelse foreslås det, at bestemmelserne omGVU i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet)for voksne, ophæves.Efter forslaget vil der gælde samme adgangskrav til erhvervsuddannelse for voksne som til erhvervsud-dannelse for unge. Det er således en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse for voksne, atder mellem den voksne og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale jf. § 1, nr. 41. Dettegælder også for voksne, som skal gennemføre en euv uden praktikuddannelse. For voksne, som ikke er ibeskæftigelse, vil der dog ikke gælde et sådan krav om uddannelsesaftale. Lovens generelle bestemmelserom uddannelsesaftaler og skolepraktik vil finde anvendelse.Der vil være tre veje til erhvervsuddannelse for voksne:1. Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret uddannelsesforløbfor voksne uden grundforløbsundervisning og uden praktikuddannelse. Forløbet kan afkortesyderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer.2. Voksne med relevant erhvervserfaring, som ikke opfylder varighedskravet i nr. 1, eller med en tid-ligere gennemført uddannelse, skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne medgrundforløbsundervisning og praktikuddannelse. Både skoledelen og praktikdelen vil være kortereend i erhvervsuddannelsen for unge. Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurderingaf den enkelte voksnes kompetencer.3. Voksne uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse skal have et uddannelsesfor-løb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforlø-bets 2. del (20 uger). Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge.De faglige udvalg skal udvikle de standardiserede hovedforløb for voksne inden for rammer, som fastsæt-tes af Undervisningsministeriet. De faglige udvalg skal endvidere fastsætte kriterier for standardmerit omrelevant erhververfaring og tidligere uddannelse, som kan medføre afkortning af praktikuddannelsen ogskoledelen, herunder kriterier for opfyldelse af to års relevant erhvervserfaring.Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 3, til at fastsætte regler om, atskoleundervisningen i hovedforløbet som udgangspunkt skal være 10 pct. kortere end skoleundervisningeni den tilsvarende ungdomsuddannelse Endvidere er det hensigten, at fastsætte regler om, at euv skal tilret-telægges med en fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Det fastsættes direkte i loven, at prak-tikuddannelsen i standardiserede forløb for voksne højst kan vare to år, jf. forslaget til § 66 x, stk. 2.Hvis det pågældende faglige udvalg ikke har udviklet et standardiseret uddannelsesforløb for voksne, skalskolen tilrettelægge skoleundervisningen i hovedforløbet inden for de rammer, som fastsættes af Under-visningsministeriet, jf. forslaget til § 66 x, stk. 3.36

Hvis et fagligt udvalg ikke udfører opgaven med at udvikle standardiserede uddannelsesforløb for voksne,vil undervisningsministeren have mulighed for at nedsætte et udviklingsudvalg med henblik på at udføreopgaven, jf. lovens § 37, stk. 2 og 3.Den enkeltes elevs konkrete uddannelsesforløb fastlægges på baggrund af en grundig og systematisk real-kompetencevurdering som led i optagelsen til uddannelsen med udgangspunkt i de på forhånd fastlagtestandardiserede uddannelsesforløb for voksne.Realkompetencevurderingen vil bestå af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering. Defaglige udvalg skal inden for de af Undervisningsministeriet fastlagte rammer opstille de relevante kriterierfor standardmerit for uddannelse og erhvervserfaring som grundlag for den objektive generelle vurdering.Skolerne skal foretage den konkrete vurdering på baggrund af disse. Den individuelle vurdering vil afgøre,om den enkeltes uddannelsesforløb skal afkortes udover det, der eventuelt er givet som led i den objektivegenerelle vurdering. De faglige udvalg træffer afgørelse om yderligere afkortning af praktikuddannelsen påbaggrund af øvrig erhververfaring, og skolerne foretager det konkrete skøn for yderligere afkortning somfølge af anden skoleundervisning. Realkompetencevurderingen vil således være et fælles ansvar for skoler-ne og de faglige udvalg.Der henvises til § 1, nr. 52, §§ 6 og 9 og bemærkningerne hertil.2.2.2. LønrefusionGældende retArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at administrererefusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for ud-dannelsessøgende. AUB bidrager endvidere til finansiering af VEU-godtgørelse (godtgørelse ved deltagelsei erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse ogtilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse m.v. Alle arbejdsgivere, derer omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, betaler bidrag til AUB.AUB yder efter AUB-lovens §§ 4 og 5 lønrefusion til arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale harudbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse eller til elever, der efter beslutningtruffet af AUB' bestyrelse kan sidestilles hermed. Lønrefusion for erhvervsuddannelseselever forudsætter,at der foreligger en uddannelsesaftale, jf. kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser. Taksterne for lønrefusionfastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra AUB' bestyrelse. Taksterne udgør i 2014 mellem 2.200kr. til 3.140 kr. pr. uge for elever under 25 år og 4.490 kr. pr. uge for elever på 25 år og derover (høj takst).Voksne erhvervsuddannelseselever med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser udløserefter AUB-lovens § 4, stk. 3, lønrefusion med den høje takst, som er fastlagt i finansloven. Staten betalerefter lovens § 5, stk. 2, en del af lønrefusionen, der vedrører valgfri supplerende undervisning, der er stu-dieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb.AUB yder efter AUB-lovens §§ 6 og 7 tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i for-bindelse med elevens skoleophold. AUB' bestyrelse fastsætter regler om ordningen, jf. lovens § 15. Ord-ningen omfatter alle erhvervsuddannelseselever, samt elever, som af bestyrelsen er sidestillet med er-hvervsuddannelseselever. Efter lovens § 7 a kan elever modtage visse ydelser fra AUB, når arbejdsgiver gårkonkurs eller afgår ved døden.37

Den foreslåede ordningFor euv-elever med en uddannelsesaftale, jf. ovenfor § 1, nr. 52, forslag til §§ 66 u-z i lov om erhvervsud-dannelser, der har behov for praktik, udløses lønrefusion m.v. til arbejdsgiver efter de hidtil gældende reg-ler herom. For så vidt angår euv-elever med mindst to års relevant erhvervserfaring, som ikke har behovfor praktik, jf. forslag til ny § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, modtager arbejdsgivere fraAUB samme lønrefusion under elevernes skoleophold, som for euv-elever med behov for praktik, dvs.med høj lønrefusionstakst, der ifølge lovens § 5, stk. 1, fastsættes i finansloven. Arbejdsgiver kan dog førstopnå lønrefusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiver har beskæftiget eleven på fuld tid i mindst tre måne-der. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsesaftalen er indgået i overensstemmelse med bestemmel-serne herom i erhvervsuddannelsesloven, at der foreligger en af skolen godkendt uddannelsesplan, somfølges, og at eleven fra arbejdsgiver efter skriftlig aftale modtager sædvanlig overenskomstmæssig løn.Lønrefusionen kan ikke overstige den udbetalte løn. De nærmere regler om ordningen og om betingelser-ne for udbetaling fastsættes af bestyrelsen for AUB, jf. AUB-lovens § 4, stk. 3, der bliver stk. 4. Statensdelvise finansiering efter lovens § 5, stk. 2, af lønrefusion, der vedrører supplerende undervisning, der erstudieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb vil omfatte alle euv-elever.Befordringsordningen efter lovens §§ 6 og 7 vil efter forslaget omfatte alle voksne elever under uddannelseefter lov om erhvervsuddannelser. Bestemmelsen i lovens § 7 a om tilskud til elever, når arbejdsgiver gårkonkurs m.v., vil ligeledes omfatte alle euv-elever. Øvrige ydelser efter AUB-loven angår efter deres karak-ter ikke den særlige gruppe voksne elever, der som følge af mindst to års relevant beskæftigelse, ikke harbehov for praktik.Den nye lønrefusion og øvrige tilskud administreres ligesom den gældende lønrefusion m.v. af AUB.Størrelsen af AUB- bidragene efter AUB-lovens § 18, stk. 1 og 2, justeres som følge af oprettelsen af euvog nedlæggelsen af GVU, jf. afsnit 2.2.1. Bidraget efter § 18, stk. 1, der medgår til finansiering af lønrefusi-on og befordringstilskud m.v. skal øges, medens bidraget efter § 18, stk. 2, der medgår til hel eller delvisfinansiering af VEU-godtgørelse m.v., jf. lovens § 15 b, skal nedsættes tilsvarende. Det samlede arbejdsgi-verbidrag er uændret.Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.2.3. Klare adgangskrav2.3.1. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik samt alternative adgangsvejeGældende retAdgang til erhvervsuddannelserne reguleres i dag ved to mekanismer med forskellige formål: adgangskrav(optagelseskrav) og adgangsbegrænsning (kapacitetsstyring).Adgangskrav (optagelseskrav) har til formål at sikre, at eleverne har de kompetencer, der forudsættes nød-vendige for at kunne gennemføre uddannelsen.Adgangsbegrænsning (kapacitetsstyring) har til formål at regulere antallet af elever i en erhvervsuddannelsei overensstemmelse med arbejdsmarkedets forventede behov for uddannet arbejdskraft og praktikplads-mulighederne inden for uddannelsen.

Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har adgang til en erhvervsuddannelse.Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er vurderet uddannelses-parat, jf. nedenfor.Alle, der opfylder ovennævnte betingelser, har umiddelbart krav på at blive optaget i et grundforløb eftereget valg.For alle unge, der forlader 9. og 10. klasse og søger om optagelse på en ungdomsuddannelse, skal der fore-tages en vurdering af, om den unge er uddannelsesparat. Vurderingen foretages af Ungdommens Uddan-nelsesvejledning (UU), hvis UU har ansvaret for vejledningen af eleven, ellers af elevens skole (visse frieskoler). Vurderingen fremgår af elevens uddannelsesplan, som alle skal have med udgangen af 9. klasse.Eleverne anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som ernødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der vurderes til henholdsvis de gymnasiale ud-dannelser under ét og erhvervsuddannelserne under ét. Der er tale om en samlet vurdering af kompeten-cer. I grundlaget skal indgå elevens standpunkts- og prøvekarakterer. Grundet prøvetidspunkter er sidst-nævnte primært en mulighed i 10. klasse.En elev med uddannelsesaftale, der har krav på at blive optaget til undervisning, eller er optaget på en ud-dannelse, anses automatisk for uddannelsesparat.Hvis UU vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse, og eleven og den eventu-elle forældremyndighedsindehaver ikke er enig heri, skal der foretages en ny vurdering af en udbyder aferhvervsuddannelser.Undervisningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om krav til ansøgerens danskkundskaber vedoptagelse til skoleundervisning. Den enkelte skole kan fastsætte krav til ansøgerens danskkundskaber vedoptagelsen til grundforløbet eller en uddannelses hovedforløb. Kravene vil gælde for alle elever uansetetnisk herkomst. Kravene vil dog ikke finde anvendelse for elever, der har indgået uddannelsesaftale.Kravene kan højst omfatte sprogkundskaber svarende til Prøve i Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2 suppleretmed mindst seks måneders erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde.Når sådanne krav er fastsat i skolens lokale undervisningsplan, skal skolen afvise at optage elever, som ikkeopfylder kravene.I den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion er der fire uddannelser (Film- og tv-produktionsuddannelsen, Fotograf, Grafisk tekniker og Mediegrafiker), hvor det er en betingelse for an-søgning om optagelse til uddannelsen, at eleven forinden har gennemført en farvesynstest. For film- og tv-produktionsuddannelsen er det tillige en betingelse, at eleven har gennemført en høretest. Det er ikke etkrav, at eleven skal opnå bestemte testresultater, men alene at testen er gennemført. Skolen vejleder ele-verne om betydningen af de opnåede testresultater.I de erhvervsuddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne begrunder det, kan der etableres adgangsbe-grænsning. Hvis der er etableret adgangsbegrænsning til en uddannelse indebærer det, at skolen kun kan39

optage de elever i grundforløbet, som har indgået uddannelsesaftale, eller som kan rummes inden for enårligt fastsat kvote, hvortil skolen skal optage de bedst egnede ansøgere.For film- og tv-produktionsuddannelsen, fotograf og mediegrafiker, der alle er adgangsbegrænsedeuddannelser, vil testresultatet indgå i skolens vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen.Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning skalfremgå af skolens lokale undervisningsplan.Den foreslåede ordningDet foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte krav til ansøgere, der ønsker op-tagelse på en erhvervsuddannelse. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at stille krav om, at ansøgere til enerhvervsuddannelse har opnået et gennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.- eller10.-klasseprøverne eller kan dokumentere faglige kvalifikationer fx via avu eller anden ungdomsuddannel-se, der i niveau og resultat svarer hertil.Det foreslås, at elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har direkte adgang tiloptagelse til en erhvervsuddannelse uanset eventuelle karakterkrav og uddannelsesparathedsvurderinger.Herudover foreslås det, at ansøgere, som ikke kan opfylde karakterkravet, jf. ovenfor, eller kravet om atvære blevet vurderet uddannelsesparat, kan optages på en erhvervsskole på baggrund af en helhedsvurde-ring, der bygger på ansøgerens resultat ved en centralt udviklet og fastsat prøve i dansk og matematik ogen personlig samtale, der har til formål at afdække ansøgers specifikke faglige potentiale. En ansøger, derhar opnået et gennemsnit på 2 i dansk og i matematik ved den centralt stillede prøve, men er vurderet ik-ke-uddannelsesparat, kan optages, hvis erhvervsskolen på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgerenkan gennemføre en erhvervsuddannelse.Hvis særlige hensyn taler for det, kan undervisningsministeren efter forslaget og efter indstilling fra detfaglige udvalg, undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resultater i dansk og/eller matematik.Dette vil i givet fald omfatte den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der starter direkte pågrundforløbets 2. del.Det foreslås, at elevernes adgang til grundforløbets 2. del begrænses, således at de alene kan optages på etsådant tre gange. Herefter vil de kun kunne optages til et fjerde på baggrund af indgåelse af en uddannel-sesaftale, der omfatter det pågældende grundforløbs 2. del, som eleven ønsker optagelse på.Undervisningsministeren får med lovforslaget desuden bemyndigelse til at fastsætte regler om forsøg medbetinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens helhedsvurdering af ansø-gere med den tilhørende optagelsesprøve og samtale samt om, at ansøgere i forbindelse med ansøgningenskal tilkendegive deres interesse med hensyn til valg af fagretning m.v., jf. bemærkninger til lovforslagets §1, nr. 7.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 7, og bemærkningerne hertil.2.3.2. Styrkelse af produktionsskolernes rolleGældende ret40

For deltagere, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end tre måneder, skal der i forløbetindgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forholdtaler herimod.Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra undervisningen på produktions-skolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Kombinationsforløbene er derfor velegnede tilat bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. er-hvervsuddannelsessystemet. Det giver deltagerne mulighed for at få erfaringer med krav og indhold i enkompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at de er tilknyttet produktionsskolens værksteds-tilbud og tætte lærerkontakt og vejledning.Kombinationsforløbet skal vare mindst to uger og højst fem uger. Mindstemålet skyldes hensynet til atstatuere en bagatelgrænse. Begrænsningen på fem uger skyldes hensynet til at sikre, at elever, der i længeretid kan følge en kompetencegivende uddannelse på en erhvervsskole, ikke skal være elev på en produkti-onsskole.For det enkelte forløb begrænses varigheden af det kombinerede forløb desuden af bestemmelsen i lovens§ 2, stk. 7, om at op til 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser ogkurser, som er oprettet ved eller i medfør af anden uddannelseslov. Hvis det samlede forløb for en elevvarer 12 uger kan kombinationen med en erhvervsuddannelse således højst vare en tredjedel, altså fireuger, hvilket yderligere forudsætter, at der ikke i de resterende otte uger indgår undervisning, uddannelsereller kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov.Den foreslåede ordningDet foreslås, at varigheden af kombinationsforløb ikke indgår i beregningen af den 1/3 af et produktions-skoleforløb, der kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medføraf anden uddannelseslov.En del af de unge, som ikke umiddelbart kan optages i erhvervsuddannelser efter de nye adgangsforudsæt-ninger, vil som hidtil være unge, der bedre kan tilegne sig de manglende faglige forudsætninger gennemundervisning, der tager udgangspunkt i praktisk arbejde og produktion end fx gennem almen voksenud-dannelse på VUC. Men den nævnte 1/3-regel kan være en begrænsning for en hensigtsmæssig tilrettelæg-gelse af produktionsskoletilbud for denne del af produktionsskolernes målgruppe, navnlig efter indførelsenaf adgangskrav ved optagelse til erhvervsuddannelserne.Det foreslås, at produktionsskoler, får bedre muligheder for at målrette produktionsskoleforløb til den delaf målgruppen, som på forhånd er motiveret for erhvervsrettet uddannelse, men som på grund af mangel-fulde skolekundskaber har brug for opkvalificering i fx dansk, matematik og it for at kunne optages i enerhvervsuddannelse samtidig med, at de deltager i meritgivende erhvervsrettede kombinationsforløb. Somfølge heraf ændres lov om produktionsskoler, således at den erhvervsrettede kombinationsundervisningikke beslaglægger muligheder for kompetencegivende enkeltfagsundervisning gennem 1/3-delsreglen.Hvis erhvervsuddannelse er et realistisk perspektiv, skal det yderligere være et mål, at eleven får merit fordele af erhvervsuddannelsen gennem kombinationsforløbet.

Alternativt kan erhvervsgrunduddannelsen (egu) være et mål for unge, for hvem gennemførelse af en er-hvervsuddannelse ikke er et realistisk mål.Som en konsekvens af de ændrede adgangskrav på erhvervsuddannelserne, foreslås det, at produktions-skolerne i højere grad får mulighed for at målrette produktionsskoleforløb for de deltagere, der ønsker atblive optaget på en erhvervsuddannelse. Reglen foreslås udmøntet ved, at produktionsskolerne ikke skalindregne kombinationsforløb i beregningen af 1/3-reglen.En del af de unge, som ikke umiddelbart kan optages i erhvervsuddannelser efter de nye adgangsforudsæt-ninger, vil som hidtil være unge, der bedre kan tilegne sig de manglende faglige forudsætninger gennemundervisning, der tager udgangspunkt i praktisk arbejde og produktion end fx gennem almen voksenud-dannelse på VUC. Idet kombinationsforløb efter gældende ret indgår i beregningen af 1/3-reglen, kan reg-len udgøre en barriere for hensigtsmæssig tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud for denne del af pro-duktionsskolernes målgruppe.Med forslaget får produktionsskolerne muligheder for at målrette produktionsskoleforløb til den del afmålgruppen, som ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse, men som på grund af mangelfulde skole-kundskaber har brug for opkvalificering i fx dansk, matematik og it samtidig med, at de deltager i meritgi-vende erhvervsrettede kombinationsforløb. Derved undgås, at den erhvervsrettede kombinationsundervis-ning beslaglægger muligheder for kompetencegivende enkeltfagsundervisning gennem 1/3-delsreglen.Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil.2.4. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10)Gældende retFolkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig10. klasse. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i 10. klasse i folkeskolen til børnog unge, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen.10. klasse er et tilbud til unge, der efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afkla-ring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ikke visitation til 10.klasse, så alle, der ønsker tilbuddet, kan benytte det, så længe den pågældende elev ikke er fyldt 18 år ellerhar afsluttet undervisningen i 10. klasse. Der er stor frihed for kommunalbestyrelsen til efter lokale priori-teringer, ønsker og behov at tilrettelægge undervisningen i 10. klasse, så den passer til den forskellighed,der er i en ungdomsårgang.Ved en ændring af folkeskoleloven og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i 2010, lov nr.640 af 14. juni 2010 - lovforslag nr. L 196 (Folketinget 2009-10), blev det muligt for en kommunalbestyrel-se at indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om at henlægge undervis-ningen i 10. klasse til institutionen, således at institutionen efter overenskomst med kommunalbestyrelsenvaretager undervisningen i 10. klasse på vegne af kommunalbestyrelsen og under dennes ansvar. Det blevdesuden muligt at samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om et 10. klasseforløb,der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb (den såkaldte20/20-ordning).

Undervisningen i den almindelige 10. klasse består af en obligatorisk del, som omfatter undervisning idansk, matematik og engelsk, en selvvalgt opgave, 1 uges obligatorisk brobygning eller kombinationer afbrobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Eleverne modtager vejledning og skal ud-færdige en uddannelsesplan. Der skal desuden tilbydes målrettet læsundervisning til elever med læsevan-skeligheder. 10. klasse omfatter herudover en valgfri del, der består af tilbud om undervisning i dansk, ma-tematik og engelsk (ekstra undervisning), fysik/kemi og tysk og fransk (tysk og fransk skal kun tilbydes tilelever, der har fulgt undervisningen som tilbudsfag i grundskolen). Dertil kommer tilbud om undervisningi mindst tre af en række fag, herunder fag målrettet ungdomsuddannelserne, som primært er værkstedsfag.Kommunalbestyrelsen kan tilbyde andre undervisningsaktiviteter. Eleverne skal tilbydes brobygning i højst5 uger (dog kun 4 uger, hvis 10. klasse er på 20 uger eller mindre) til erhvervsrettet ungdomsuddannelseeller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et ud-dannelsesperspektiv.10. klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller kortere. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt somhelårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840. Ved 10.-klasseforløb af kortere varig-hed, reduceres timetallet tilsvarende.Den foreslåede ordningMed forslaget oprettes der en ny linje i 10. klasse, hvor undervisningen skal målrettes erhvervsuddannel-serne. Forslaget om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) sikrer, at der er et målrettet tilbud til netop de unge,der ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangsforudsæt-ningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Indholdet af undervisningen ieud10 skal derfor i særlig grad målrettes forberedelse og introduktion til erhvervsuddannelserne, herunderafklaring af om en erhvervsuddannelse er det rette valg.Forløbet skal tilrettelægges, så det især retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herundersvage færdigheder i dansk og matematik, og skal introducere de unge til de fire nye hovedområder på er-hvervsuddannelserne.For unge, der ikke mindst havde karakteren 2 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne ved start på eud10, bliver det obligatorisk at aflægge prøve i dansk og matematik ved af-slutningen af eud10.Den enkelte elev og dennes forældre bestemmer selv, om pågældende ønsker at søge eud10, et andet 10.-klasseforløb fx på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, eller den almindelige 10. klasse.Ligesom for folkeskolens almindelige 10. klasse består eud10 af en obligatorisk del og en valgfri del, dogsåledes at en del af den valgfri del overgår til at være obligatoriske elementer, idet det bliver obligatorisk atdeltage i 6 ugers brobygning. De 5 ugers frivillig brobygning, som i dag skal tilbydes eleverne i folkeskolens10. klasse, vil i eud10 således overgå til at være obligatorisk. Eud10 skal tilrettelægges som helårsforløb ogvarer således altid et helt skoleår.Den obligatoriske del vil grundlæggende være tilsvarende indholdet i den almindelige 10. klasse, men meden betoning i forhold til erhvervsuddannelserne. Det gælder i forhold til den selvvalgte opgave og denobligatoriske brobygning, der skal være til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Hele den valgfrie del skal43

specifikt introducere til erhvervsuddannelserne med fag og elementer, der introducerer til de fire nye ho-vedområder.Der fastsættes et samlet krav om samarbejde med en erhvervsskole på mindst 30 pct. af undervisningsti-den. Det vil sige mindst 252 undervisningstimer i løbet af skoleåret, hvilket omregnet vil svare til i størrel-sesordenen mindst 12 uger inklusive de 6 ugers brobygning. Der vil være mulighed for yderligere samar-bejde, således at fx hele den valgfri del kan indgå. Det samlede timetal for eud10 vil udgøre mindst 840undervisningstimer som for den almindelige 10. klasse fordelt med 420 undervisningstimer (omregnet 20uger) til den obligatoriske del, 126 undervisningstimer til obligatorisk brobygning (omregnet seks uger)samt 294 undervisningstimer (omregnet 14 uger) til den valgfri del. Det bemærkes, at der ved fastlæggelsenaf undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en undervisningstime.Alle kommuner forpligtes til at tilbyde eud10. Det sker som led i kommunernes gældende forpligtigelse tilat tilbyde 10. klasse til unge under 18 år. Organiseringen af de forskellige 10. klassetilbud er inden forrammerne af lovgivningen op til den enkelte kommunalbestyrelse i overensstemmelse med lokale priorite-ringer, ønsker og behov.Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten i eud10, men det skal i kapacitetsfastlæggelsen tilstræbes, atder tilbydes pladser nok til, at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Det følges løbende,om kommunerne opretter eud10-tilbud i tilstrækkeligt omfang.Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, omsamarbejdet i eud10.Kommunalbestyrelsen vil som i dag kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af10.-klasseundervisningen, herunder eud10, så længe kravene til indhold, varighed mv. er opfyldt, og sålænge ansvaret entydigt er kommunalt.Eleverne vil modtage vejledning om 10. klasse, herunder eud10, jf. de almindelige regler om vejledning.Processen med afklaring af, hvad der skal ske efter 9. klasse, vil bl.a. blive understøttet af uddannelsespara-thedsvurderingen i 8. klasse og styrkelse af undervisningen i det obligatoriske emne uddannelse og job.Reglerne om brobygning reguleres i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannel-se, beskæftigelse m.v. Der vil derfor ske konsekvensændringer i denne lov som følge af forslagets indholdom seks ugers obligatorisk brobygning i eud10. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.21.Eud10 vil også kunne tilbydes i den kommunale ungdomsskole som led i heltidsundervisningen. Såfremtungdomsskolen udbyder eud10, skal det ske efter samme regler som gælder for folkeskolen.Der vil ikke kunne indgås overenskomst mellem en ungdomsskole og en erhvervsskole om, at en er-hvervsskole varetager 10.-klasseundervisningen, på vegne af ungdomsskolen.Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil blive ændret i overensstemmelse hermed.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil.44

2.5. Mere og bedre undervisning2.5.1. Minimumstimetal for lærerstyret undervisningGældende retAlle erhvervsuddannelseselever skal i dag have undervisning, selvstændig opgaveløsning og hjemmearbej-de, mv. svarende til 37 klokketimer om ugen, men der er ikke i lovgivningen fastsat regler om minimums-timetal for lærerstyret undervisning.Den foreslåede ordningDet foreslås, at alle elever skal sikres et vist niveau af lærerstyret undervisning, uanset hvor de tager dereserhvervsuddannelse. Derfor skal der indføres et minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grund-forløbet på 25 klokketimer om ugen fra august 2015, stigende til mindst 26 klokketimer fra august 2016 ogfrem.Minimumstimetallet skal ses som et samlet gennemsnit over et grundforløb. Den lærerstyrede undervis-ning skal være skemalagt, elevens deltagelse skal være obligatorisk, og læreren skal være til stede ellerumiddelbart tilgængelig.Forslaget omfatter, at skolerne fremover skal dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfyl-der minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de som minimum har krav på, ogat der centralt fastlægges nærmere rammer for, hvad lærerstyret undervisning indbefatter.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.2.5.2. Kompetenceløft til lærereGældende retDer stilles erhvervsfaglige og pædagogiske krav til lærernes undervisningskompetencer på erhvervsuddan-nelserne. Kravene til erhvervsfaglige kompetencer omfatter grundlæggende erhvervsrettet uddannelse elleranden relevant professionsuddannelse, relevant og aktuel erhvervserfaring (2-5 år) samt kompetencer sva-rende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække (bred almen baggrund).Hvad angår lærernes pædagogiske kompetencer er kravene til fastansatte lærere, som er ansat fra den 1.januar 2013, at de skal have pædagogiske kompetencer mindst svarende til en pædagogisk diplomuddan-nelse (PD) senest fire år efter ansættelse. Den enkelte skole kan fravige de pædagogiske kompetencekravfor lærere i tidsbegrænsede ansættelser på maksimalt ét år og timelærere med halv tid eller derunder.Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling og skal i samråd med lærerne tilret-telægge lærergruppens og den enkelte lærers faglige og pædagogiske videre- og efteruddannelse med hen-blik på nødvendig fornyelse og tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervser-faring og vejledning om pædagogisk praksis.Det er ikke i lovgivningen fastsat, hvad der kan indgå i disse videre- og efteruddannelsesforløb.Den foreslåede ordning

Det vil administrativt blive fastsat, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer,der i omfang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet være et modul fra en pæda-gogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling skal tage udgangspunkt i skolernes eksisterendeefteruddannelsesindsats, og der vil blive gennemført en kortlægning af lærernes nuværende pædagogiskeog faglige kompetenceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse. Kortlægningen skal gennemføres i før-ste halvår af 2014.Herudover permanentgøres kravet fra finansloven for 2013 om, at fastansatte lærere, som er ansat fra den1. januar 2013, skal erhverve sig kompetencer mindst svarende til en gennemført pædagogisk diplomud-dannelse inden for fire år efter ansættelsestidspunktet.Det vil administrativt blive fastsat, at der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virk-somhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget ogbranchen sådan, at lærerne klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, delssamarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af under-visningen og praktikuddannelsens indhold.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.2.5.3. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentsporGældende retUddannelserne skal tilrettelægges mest hensigtsmæssigt med henblik på at styrke elevernes evner og inte-resser for et fagområde. Der stilles endvidere krav om, at selve skoleundervisningen udføres med den rele-vante differentiering i forhold til bl.a. at bidrage til den enkelte elevs personlige udvikling og styrke elevensforudsætninger for at kunne varetage de relevante funktioner inden for den valgte uddannelse. Eleverneskal herunder kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.Flere skoler tilbyder eleverne deltagelse i faglige konkurrencer eller forløb med ekstra udfordringer og fo-kus på fx innovation eller deres fag i et internationalt perspektiv, fx "Skills" eller Centres of Excellence(CoE), som er et projekt initieret af DI med økonomisk støtte fra Industriens Fond og oprettet på fireerhvervsskoler. Målet med CoE er at udvikle undervisningsforløb på højt niveau for uddannelser inden forfremstilling og cleantech.Flere skoler markedsfører linjer med højere niveauer som talentspor for at tiltrække stærke elever. Skolerneskal tilrettelægge undervisningen i grundforløbene både som individuelt tilrettelagte forløb og som særligtstrukturerede grundforløbspakker til forskellige målgrupper. For eksempel udbydes grundforløbspakkerfor de stærke elever.Erhvervsuddannelserne er som udgangspunkt trindelte og typisk i to trin. Der er i dag også udviklet trin 3på seks erhvervsuddannelser med fokus på højt fagligt niveau eller generelle brede kompetencer, der gårigen på flere uddannelser fx inden for ledelse og planlægning eller innovation og iværksætteri.

For at tilgodese de stærke elever, opereres der med fire præstationsstandarder inden for de enkelte uddan-nelser, hvorved man forstår de niveauer, som de faglige udvalg kan beskrive område- og specialefag på.Niveauerne spænder fra begynderniveau til ekspertniveau.Eleven og praktikvirksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål iuddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i etomfang af indtil fire uger. Påbygning finder sted på hovedforløbet eller umiddelbart herefter.Elever i erhvervsuddannelser kan tage studierettet påbygning for at supplere erhvervskompetencen medhel eller delvis studiekompetence. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag, hvilket vil sige almenegrundfag, erhvervsgymnasiale samt andre særlige fag på gymnasialt niveau. Studierettet påbygning kan vareindtil 1½ år som heltidsundervisning. Påbygning finder sted på hovedforløbet eller umiddelbart herefter.Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) findes på 24 erhvervsud-dannelser og giver eleverne et tilbud om at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau ogopnå generel studiekompetence. Eleverne opnår et eux-bevis sammen med deres uddannelsesbevis. Eux-beviset giver eleverne ret at følge gymnasiale suppleringskurser (GSK) med henblik på supplering af dengenerelle studiekompetence.Den foreslåede ordningFor at de unge får mulighed for at udvikle deres potentiale fuldt ud, vil det administrativt blive fastsat, atskolerne skal forpligtes til at implementere og anvende metoder til undervisningsdifferentiering. En styrketundervisningsdifferentiering kan fx dreje sig om, at lærerne udvikler forskellige metoder til at formidle ogforklare fagligt stof for eleverne, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og i deresfaglige forudsætningerFor at styrke differentiering i form af niveaudeling vil det endvidere blive fastsat administrativt, at:Erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre elevernebedst muligt.Erhvervsskolerne bl.a. skal gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser senest i 2016 ogtilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkur-rencer.For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisnings-mål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de obligatoriske.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.2.5.4. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktikGældende retDer stilles krav om, at grundforløbet i en erhvervsuddannelse skal være en praksisnær fleksibel indledendedel af erhvervsuddannelsen. Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs for-udsætninger og behov således, at eleven fra grundforløbets begyndelse møder relevant faglighed i praksis-nære sammenhænge.Skolen skal i øvrigt tilrettelægge undervisningen, sådan at eleven opnår indsigt og færdigheder i det enkeltefag og dets faktiske anvendelse i de andre fag og praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsom-47

råde. Teori og problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige ud-dannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen.Skolen skal foretage en pædagogisk og økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningenog kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannel-sesudvalg og de konkrete praktikvirksomheder.Den foreslåede ordningDet vil blive fastsat administrativt, at elevernes evne til at koble teori og praksis skal understøttes ved, atden praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes.Skolerne skal afsætte tid til, at lærerne systematisk forbereder eleverne på indholdet af den kommendepraktikperiode, herunder hvordan den hænger sammen med den netop afsluttede skoleperiode og ligeledessamler op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode.For at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis indføres der administrativt - både på grund- oghovedforløb - et nyt kompetencemål, som skal sikre en optimering af læringsmulighederne i vekseluddan-nelserne.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.2.5.5. Ledelses- og skoleudviklingGældende retDet påhviler efter gældende lovgivning skolen at udarbejde en plan for ledelsesgruppens kompetenceud-vikling. Skolen skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst sva-rende til et modul af 10 ECTS point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse.Skolen fastsætter lokale undervisningsplaner for henholdsvis grund- og hovedforløb i uddannelserne. Un-dervisningsplanen er skolens dokumentation for undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet indenundervisningens begyndelse. Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af det pædagogiske,didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- ogarbejdsformer.Den foreslåede ordningDer vil administrativt blive fastsat regler om, at kravet om, at der på hver skole skal være pædagogiskeledelseskompetencer mindst svarende til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse fra finanslovs-aftalen om "Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti" (af 8. november 2012) videreføresog justeres således, at den pædagogiske ledelseskompetence sikres hos ledere med ansvar for den løbendepædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelserne.Der vil tillige ske en permanentgørelse af kravet til erhvervsskolerne fra 2013 om at implementere og an-vende et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for udviklingen af undervisningen på de enkelte skoler.Dette grundlag skal udmøntes i konkrete handlinger, fx afprøvning og implementering af en metode tildifferentiering. Reglerne herom vil blive fastsat administrativt.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.48

2.6. Fortsat indsats for praktikpladser2.6.1. Justering af regler på social- og sundhedsområdetGældende retPå social- og sundhedsuddannelserne gør en række særlige forhold sig gældende, som stammer fra uddan-nelsesordningerne før 2007, hvor social- og sundhedsskolerne overgik til statsligt selveje og 2008, hvoruddannelserne blev en del af et samlet erhvervsuddannelsessystem.Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse retter sig primært mod ansættel-se i kommuner og regioner. Social- og sundhedsuddannelsen består af to trin: Social- og sundhedshjælperog social- og sundhedsassistent.Uddannelserne på området er omfattet af en dimensioneringsaftale, som løber til og med 2015.I dag udmelder Undervisningsministeriet en institutionsfordelt dimensionering til social- og sundhedsud-dannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse. Fordelingen udarbejdes på baggrund af oplysningerfra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om den forventede kommune- og regionsfordelingaf pladserne det følgende år samt på baggrund af oplysninger fra institutionernes indberetning om, hvilkekommuner og regioner, institutionerne har samarbejdet med.På social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse råder skolerne over et antalpraktikpladser, som kommuner og regioner har stillet til rådighed, og som fordeles til de elever, der opta-ges. For social- og sundhedsuddannelsens trin 1 (social- og sundhedshjælper) og den pædagogiske assi-stentuddannelse gælder en særlig regel om, at arbejdsgiverne, dvs. kommuner og regioner, maksimalt kanudvælge halvdelen af de elever, de er forpligtede til at ansætte (50/50-reglen). Skolerne råder tilsvarendeover mindst halvdelen af de dimensionerede pladser. Skolerne udvælger i dag de øvrige elever og anviserdem til ansættelse hos arbejdsgiverne, som har pligt til at ansætte eleverne.Den foreslåede ordningDet foreslås, at reglerne, om henholdsvis den institutionsfordelte dimensionering til social- og sundheds-uddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, og om at de offentlige arbejdsgivere maksimalt kunkan udvælge halvdelen af det antal elever, som de er forpligtede til at ansætte inden for social- og sund-hedsuddannelsens trin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse, ophæves med virkning fra udløbet afdimensioneringsaftalen den 31. december 2015.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.2.6.2. Styrkelse af uddannelsesgarantienGældende retUddannelserne er grupperet i 12 erhvervsfaglige fællesindgange, som skal gøre uddannelsesbilledet mereoverskueligt, så eleven kan nøjes med at vælge mellem indgangene frem for at skulle vælge direkte mellemde 107 uddannelser. Der er knyttet et meget forskelligt antal uddannelser til de forskellige indgange. Der erfx tilknyttet mere end 25 uddannelser til indgangen "Produktion og udvikling", mens der i indgangen"Krop og stil" er tre uddannelser.

Det er et krav i loven til denne struktur, at alle unge, der gennemfører et grundforløb inden en af de 12indgange, har mulighed for at afslutte et hovedforløb inden for den valgte indgang enten i virksomheds-praktik eller ved brug af skolepraktik eller i en af de uddannelser, der ikke har praktik. Dette krav konstitu-erer uddannelsesgarantien.Den foreslåede ordningDet foreslås, at uddannelsesgarantien tilpasses erhvervsuddannelsernes nye struktur, jf. afsnit 2.1.2. Detindebærer, at den ikke længere vil være afgrænset af hver af de 12 indgange, men fremover vil kunne dæk-ke hele spektret af uddannelser – uanset hovedområde. Dermed har eleverne uddannelsesgaranti i forholdtil hele spektret af uddannelser og uafhængigt af hovedområde, når de er optaget til et grundforløb og harbestået grundforløbets 2. del.Det foreslås, at negativlisten, der angiver hvilke uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik, omdan-nelse til en positivliste, således at den angiver, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik i et prak-tikcenter, i stedet for hvilke uddannelser der ikke gør.Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte, at adgangen til skolepraktik på enuddannelse begrænses, bortfalder. Ministeren vil herefter ikke længere kunne fastsætte, at adgangen til sko-lepraktik forudsætter, at eleven kan optages inden for en kvote hertil. Uddannelserne vil herefter blive ud-budt med eller uden skolepraktik. Reglerne om optagelse følger de hidtil gældende regler om optagelse tilskolepraktik.Uddannelsesgarantien vil herefter blive udformet således:A. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik har sikkerhedfor, at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobili-tet og aktiv praktikpladssøgning.B. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sik-kerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddannelse, som udbydes med skole-praktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dettetilbud gives højst to gange, jf. afsnit 2.3.1.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 49, og bemærkningerne hertil.2.7. Fokusering af vejledningsindsatsen2.7.1. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelserGældende retI dag kan kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal tilbydes eleverne i folkeskolen og i heltidsundervis-ningen på den kommunale ungdomsskole introduktionskurser til ungdomsuddannelserne i 8. klasse.Introduktionskurserne er undervisnings- og vejledningsforløb på institutioner, der udbyder ungdomsud-dannelse. Kurserne kan have en varighed af op til 5 dage, der kan afvikles samlet eller spredt over skole-året. Elever, der gennemfører introduktionskurser, skal introduceres til flere ungdomsuddannelsesmulig-heder, der er relevante for den enkelte. Der kan etableres introduktionskurser af uddannelsesinstitutioner,der udbyder en eller flere af følgende ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne (grundforløbet i en50

fællesindgang), uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), uddannelsen til studentereksamen (stx) oguddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf).For elever i de frie grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, bestemmer skolen, ihvilken udstrækning eleverne skal deltage i introduktionskurser.De nærmere regler om introduktionskurser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 875 af 7. juli 2010 om bro-bygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne.Den foreslåede ordningDet forslås, at alle elever i folkeskolens 8. klasse og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisningfremoverskaldeltage i introduktionskurser i 5 dage. Det foreslås endvidere, at kurserne skal omfatte enerhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Det sker for at styrke de unges kendskab tilerhvervsuddannelserne. Der vil herudover fortsat kunne indgå introduktion til en almen gymnasial uddan-nelse.Det foreslås endvidere, at der i lighed med brobygningen i 9. og 10. klasse fastsættes et formål og indholdfor introduktionskurserne, så de i højere grad fokuserer på at udfordre og forberede elevernes valg af ung-domsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.Det vil fortsat være frivilligt for andre skoleformer, om de vil benytte muligheden for at tilbyde introdukti-onskurser i 8. klasse. Hvis andre skoleformer benytter muligheden, sker det efter de samme retningslinjer,som gælder for folkeskolen.Som konsekvens af indførelse af obligatorisk introduktion i 8. klasse ændres den gældende § 7 a i folkesko-leloven i overensstemmelse hermed.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.2.7.2. Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingenGældende retMed ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.(lovforslag nr. L 194 – Folketinget 2009-10), vedtaget som lov nr. 641 af 14. juni 2010, blev der indførtregler om vurdering af uddannelsesparathed forud for optagelse også til erhvervsuddannelserne. Når enelev søger om optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, skalkommunalbestyrelsen gennem skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning vurdere, om eleven besid-der de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en erhvervsuddan-nelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at eleven ikkehar tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, vurderes det i forbindelse med arbejdetmed uddannelsesplanen, om eleven har behov for andre tilbud, inden ungdomsuddannelsen kan påbegyn-des.Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal desuden foretage en vurdering af, om en elev kan optages, hvisforældrene, trods Ungdommens Uddannelsesvejlednings vurdering, fastholder, at eleven skal søge optagel-se på ungdomsuddannelsen.51

Den foreslåede ordningDet foreslås, at uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever bliver rykket frem fra 9. til 8. klasse,og at der i forlængelse heraf sker en forenkling af den eksisterende uddannelsesparathedsvurdering i 9. og10. klasse. Samtidig forbedres grundlaget for vurderingen, så den hviler på fastsatte klare, objektive kriteri-er for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, herunder karakterer.Det foreslås endvidere, at vurderingen i 8. klasse skal omfatte alle elever, uanset om de pågældende ønskerat påbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre særlige forholdgør sig gældende. Det sker for at understøtte en tidlig proces med fokus på at gøre eleverne uddannelses-parate ved afslutningen af skolen.Ændringen skal understøtte en øget systematik og kvalitet i arbejdet med uddannelsesparathed frem modafslutningen af 9. og 10. klasse og dermed fortsat være et værdifuldt værktøj for lærere og vejledere i deresdialog med eleverne. Vurderingen baseres på klare, objektive kriterier for de sociale, personlige og fagligeforudsætninger, herunder et opnået karakterniveau, som skal sikre, at gruppen med særlige vejledningsbe-hov identificeres tidligere end i dag og således, at indsatsen for, at eleverne kan blive uddannelsesparate,iværksættes tidligere, så eleverne får den fornødne hjælp til at blive uddannelsesparate frem mod afslutnin-gen af 9. eller 10. klasse.Der vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der som minimum skal indgå i vurderingen af de sociale ogpersonlige forudsætninger, fx samarbejde, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighedog ansvarsfuldhed.De faglige forudsætninger vil blive vurderet ud fra elevernes standpunktskarakterer. Elevernes skal haveopnået mindst 4 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at leve op til de faglige forudsætninger for atvære uddannelsesparate i 8. klasse.I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen understøttet af elev-plansarbejdet i folkeskolen vil lærerne skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale og personlige forud-sætninger, og notere dette i elevplanen.Det forudsættes fastsat i bekendtgørelse, at eleven i uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse automa-tisk vil blive vurderet uddannelsesparat, hvis eleven har et gennemsnit af standpunktskarakter på 4 ellerderover, og skolens leder (i praksis lærerne) i den individuelle vurdering i elevplanen har vurderet, at elevenikke har særlige personlige eller sociale udfordringer, der gør det vanskeligt for eleven at vælge, påbegyndeog gennemføre en ungdomsuddannelse.Det vil fortsat være op til Ungdommens Uddannelsesvejledning at foretage vurderingen af elever, der ikkeopfylder de nævnte kriterier. Af denne gruppe forventes en del elever med standspunktskaraktergennem-snit under 4 samt elever fra fx prøvefrie skoler at blive vurderet uddannelsesparate af vejlederne i samar-bejde med skolen.Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klas-se, forbedres ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt identificerer dem, der har brug forsærlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for at under-støtte, at eleverne bliver uddannelsesparate ved grundskolens afslutning. Disse indsatser følges i 9. klasse52

op med bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den målrettesdenne gruppes særlige udfordringer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 2, nr. 19.Som konsekvens af forslaget vil der ske en ændring af folkeskolelovens regler om indholdet i elevplaner.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 5.I 9. og 10. klasse vil uddannelsesparathedsvurderingen blive forenklet. Der henvises til bemærkningerne tillovforslagets § 2, nr. 8.For så vidt angår fastsættelse af kriterier for, hvad der skal ligge til grund for vurderingen på disse klasse-trin, vil de faglige kriterier i 9. og 10. klasse svare til de foreslåede adgangskrav til erhvervsuddannelserne,jf. forslagets § 1, nr. 3, 4 og 7.Det fremgår af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 24. februar 2014, at der iværk-sættes en analyse der skal afdække, hvordan 9.- og 10.-klasseprøverne får øget betydning, herunder en vur-dering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende.Analysen skal senest være færdig ultimo april 2014. Resultaterne af analysen vil umiddelbart efter analysensfærdiggørelse blive forelagt gymnasieforligskredsen med henblik på drøftelser af ændring af adgangsregler-ne til de gymnasiale uddannelser. Aftalepartierne er enige om, at adgangskrav til de gymnasiale uddannelserskal afspejle elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddan-nelse.For de gymnasiale uddannelser vil ordningen derfor svare til i dag, således at der ikke fastsættes nærmerekrav til, hvad der skal indgå i den faglige vurdering af, om eleven har de nødvendige forudsætninger for atkunne påbegynde en ungdomsuddannelse, udover at der som i dag skal indgå elevens standpunkts- ogprøvekarakterer.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.2.7.3. Særlig indsats for dem, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, herunder obligatorisk brobygningGældende retUngdommens Uddannelsesvejledning skal i dag tilrettelægge en særlig vejledningsindsats for elever, derhar en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal herunder fordenne gruppe sikres en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelse – perioden fra 1. marts ogindtil den unge er forankret i ungdomsuddannelsen.I dag vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning i 9. klasse (foråret) om unge, der søger optagelse tilen ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, er uddannelsesparate. Hvis Ung-dommens Uddannelsesvejledning i den forbindelse vurderer, at eleven har behov for personlig støtte for atblive uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige personlige støtte, jf. gæl-dende lovs § 2 g, stk. 3, og § 5 stk. 3.Elever, der i folkeskolens 9. klasse er uafklarede om valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygningtil ungdomsuddannelse, hvis skolen vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse.Brobygning kan desuden tilbydes elever i 9. klasse i andre skoleformer.53

Den foreslåede ordningIndsatsen for de elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, vil bestå af såvel en skole- som en vejled-ningsindsats.Vejledningsindsatsen baseres på en konkret vurdering og vil oftest være en helhedsorienteret indsats, hvoreleven fagligt skal styrkes og samtidigt udfordres i sit uddannelsesvalg for at kunne træffe et kvalificeretvalg. Det vil være skolens ansvar at sikre, at eleven får det nødvendige løft af de faglige, sociale og person-lige kompetencer, men denne indsats skal understøttes af vejledningsaktiviteterne.Disse indsatser suppleres i 9. klasse med bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af den-ne brobygning, så den målrettes denne gruppes særlige udfordringer.Det foreslås, at reglerne om brobygning i 9. klasse ændres således, at det foruden de elever, der følger reg-lerne om særlige forløb til opfyldelse af undervisningspligten, og som i dag kan være i brobygning i fireuger i 9. klasse, alene er de elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, der kan komme i bro-bygning i 9. klasse.Det foreslås endvidere, at brobygningen for ikke-uddannelsesparate elever bliver obligatorisk for folkesko-lens elever og for elever, der deltager i den kommunale ungdomsskolens heltidsundervisning. Skolens lederkan dog i samråd med Ungdommens Uddannelsesvejledning og med forældrenes accept vurdere, at bro-bygning ikke skal være en del af indsatsen, hvis det ikke vil gavne elevens muligheder for fortsat uddannel-se. Der kan fx være tale om situationer, hvor det vurderes, at eleven har større gavn af at kunne koncentre-re sig om en faglig indsats. Varigheden af brobygningen vil fortsat være fra 2 til 10 dage.Der henvises nærmere til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 19.Som konsekvens heraf ændres bestemmelsen i folkeskolelovens § 7 a i overensstemmelse med regulerin-gen i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne hertil.2.7.4. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalgGældende retVejledningen skal bidrage til, at valg af ungdomsuddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for denenkelte og samfundet, herunder at alle gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få van-skeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. De nærmere regler om,hvad der skal indgå i vejledningen, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning omvalg af ungdomsuddannelse og erhverv. Det fremgår bl.a., at vejledningen skal tilrettelægges, så den omfat-ter kollektiv vejledning, gruppevejledning og - for unge, som har eller vil få vanskeligheder ved at vælge,påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse eller vælge et erhverv - individuel vejledning.Der er i 2012 gennemført en evaluering af initiativerne i "Aftale om flere unge i uddannelse og job" fra2009 (Ungepakke II). Evalueringen anbefalede, at der fremover fokuseres på to indsatser: Indsatsen for54

unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse og fastholdelse af unge, der er i gang meden ungdomsuddannelse.Der er foretaget en budgetanalyse af vejledningsindsatsen (Analyse af vejledningsindsatsen i overgangenfra grundskole til ungdomsuddannelse). Analysen kortlægger tidsforbruget for de enkelte opgaver, der va-retages af Ungdommens uddannelsesvejledning og foreslår en række initiativer til fokusering af vejled-ningsindsatsen, så den koncentreres om de unge, som ikke er uddannelsesparate og har sværest ved at be-slutte sig for valg af uddannelse eller erhverv. Analysens kortlægning og forslag er indgået i overvejelserneom ændringer og tilpasninger på vejledningsområdet.Den foreslåede ordningVejledningsindsatsen fokuseres med henblik på dels en tidligere, bedre og mere målrettet indsats forgrundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse, dels en målretning af vej-ledningsressourcerne for at tilvejebringe varig finansiering til en prioriteret videreførelse af Ungepakke II.Med den fremrykkede uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse, jf. bemærkningerne til forslagets § 2, nr.8, sker der en sikring af, at gruppen af unge med et særligt vejledningsbehov systematisk kan identificerestidligere end i dag. Der vil blive fastsat regler om, at den individuelle vejledning fortsat skal gives til deelever, der har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelseeller vælge et erhverv. Men som noget nyt vil det blive fastsat, at denne gruppe primært omfatter de elever,der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. Endvidere forudsættes indsatsen for denne gruppe justeret,således at gruppevejledning anvendes i støre grad end den individuelle vejledning.Alle skal have vejledning, men ikke alle har brug for individuel vejledning. Fokuseringen indebærer, at vej-ledningsindsatsen for elever uden særlige vejledningsbehov – ud over de obligatoriske introduktionskurseri 5 dage og den kollektive vejledning – i højere grad vil blive baseret på bedre brug af digitale midler somUddannelsesGuiden (ug.dk) og eVejledning, hvor der også ydes individuel vejledning af uddannede vejle-dere.UddannelsesGuiden forbedres med særligt fokus på vejledning af elever uden særlige behov. Der udviklesafklaringsværktøjer, hvor eleverne på egen hånd kan afdække egne stærke og svage sider og præferencer iforhold til et uddannelsesvalg. Desuden udvikles et temaområde med målgruppe-rettet information omerhvervsuddannelserne. Til understøtning af undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne Uddannel-ses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering udarbejdes der materiale til vejledere og lærere, som sikrerinddragelse af UddannelsesGuiden i undervisningen.For de uddannelsesparate vil indsatsen fokusere på kollektiv vejledning om valg af uddannelse og erhverv,herunder introduktion til ungdomsuddannelserne, og der vil fortsat blive tilbudt informationsmøder til alleelever og forældre.Vejledningen bliver i større grad tænkt som et lærings- og undervisningsforløb, hvor læring sker i samspilmed lærer og elever. Udviklingen af vejledningen følges tæt især den kollektive vejledning med hensyn tilbåde udbytte og effekt.Det forudsættes, at gruppevejledning anvendes i højere grad end i dag, da metoden giver mange mulighe-der for både fleksibilitet og bedre grundlag for refleksion og valgparathed hos den enkelte. Når vejledning55

foregår i fællesskaber, har den enkelte deltager flere positioner at deltage fra set i forhold til den individuelttilrettelagte samtale med to deltagere. Konkret oplever den unge ikke at være den eneste i hele verden, derhar problemer, og gennem erfaringer fra de andre deltagere får pågældende hjælp og styrke til at forbedresig fagligt og foretage uddannelsesvalget.Til at understøtte og udfordre elevernes valg af ungdomsuddannelse skærpes formålet med folkeskolensobligatoriske emne uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering (UEA), så undervisningen ihøjere grad udfordrer elevernes valg af ungdomsuddannelse, jf. Aftale om et fagligt løft af folkeskolen.Der er i forbindelse hermed igangsat et arbejde med Nye Fælles Mål for bl.a. det obligatoriske emne.I det den 27. februar 2014 fremsatte forslag til ændring af folkeskoleloven (L 150 Folketinget 2013-14),foreslås navnet på det obligatoriske emne ændret til uddannelse og job. I nærværende lovforslags § 2, nr.14, er navnet derfor ændret hertil og benævnes herefter således. Hvis det skulle vise sig, at forslag til lovom ændring af lov om folkeskolen ikke vedtages, eller der sker ændringer, vil der blive fremsat ændrings-forslag i overensstemmelse hermed.Med nærværende forslag kommer der i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-nelse, beskæftigelse m.v. en reference til folkeskoleloven. Endvidere specificeres det direkte i vejelednings-loven, at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i detobligatoriske emne.Forslaget indebærer et løft af uddannelse- og jobundervisningen, så skolen i højere grad fremover vil kun-ne inddrage vejledere.Konkret vil udfordringen ske i form af et mere systematisk arbejde med elevens uddannelsesparathed,hvori undervisningen i uddannelse og job er et vigtigt element. Herved vil eleverne få større kendskab tilarbejdslivet og de forskellige jobmuligheder og de uddannelser, der fører frem mod forskellige job.Fokuseringen af uddannelse og job sker ligeledes ved, at Ungdommens Uddannelsesvejledning i højeregrad samarbejder med lærerne i udskolingen, så den almindelige undervisning og længere skoledag kanspille bedre sammen med de forskellige vejledningsaktiviteter, herunder bl.a. den kollektive vejledning,introduktionskurser til ungdomsuddannelse, brobygning, virksomhedsbesøg mv. Derved kan grundlagetfor den enkelte elevs valgparathed understøttes bedre i den daglige undervisning, således at teori og praksiskan spille bedre sammen, og så valg af ungdomsuddannelse kan ske mere kvalificeret.Uddannelse og job skal således i endnu højere grad skabe basisfundamentet for og samspillet med vejled-ningen af den store gruppe af unge, som vurderes at være uddannelsesparate. Herved vil vejlederne i end-nu højere grad kunne koncentrere den målrettede og differentierede vejledning mod de elever, der harbehov for en særlig indsat for at blive uddannelsesparate.Til understøttelse af undervisningen i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job udarbejdes mate-riale til vejledere og lærere, som sikrer inddragelse af UddannelsesGuiden i undervisningen.Med folkeskolereformen skal skolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skalskabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne for-pligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og56

kulturskoler til et gensidigt samarbejde. Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan dissesamarbejder udmøntes i praksis. I den understøttende undervisning kan der fx indgå praktiske eller pro-jektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede læringsformer samt læringsaktiviteter i relation tilde obligatoriske emner, herunder som nævnt uddannelse og job fx i form af virksomhedsbesøg. I udsko-lingen kan den understøttende undervisning endvidere anvendes til at gøre eleverne mere uddannelsespa-rate fx ved samarbejdsaftaler med lokale virksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller særligeindsatser som intensive læse- eller matematikkurser. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøreeleverne parate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk deltagelse m.v.2.7.4.1. Konsekvensændringer i uddannelsesplanen som følge af fokuseringen af vejledningsindsatsenGældende retElever skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for elevens videre uddannelse. For elever,hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen, har Ungdommens Uddannelsesvejled-ning ansvaret for, at der udarbejdes uddannelsesplaner. For elever på øvrige skoler har elevens skole an-svaret. I folkeskolen bygger uddannelsesplanen på de oplysninger, der indgår i elevens elev- og uddannel-sesplan, der udarbejdes i 8.- og 9. klasse. Indtil eleverne fylder 18 år, skal Ungdommens Uddannelsesvej-ledning løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revisionen skal ske i samarbejde medeleven og forældremyndighedens indehaver.På skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, er skolen ansvarlig for atrevidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Eleverne har pligt til at følge uddannelsesplanen, og de15-17 årige skal være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Kommunalbestyrelsen fører tilsynmed, om pligten overholdes.Den foreslåede ordningAlle elever skal fortsat have en uddannelsesplan ved udgangen af grundskolens 9. klasse. Planen skal fort-sat anvendes til brug for ansøgning om en ungdomsuddannelse, tilmelding til 10. klasse eller planlægningaf, hvordan eleven bliver uddannelsesparat eller i øvrigt overholder pligten til at være i uddannelse, beskæf-tigelse mv.Som følge af forslagets indhold om en fokusering af vejledningsindsatsen indeholder forslaget en ændringaf ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplanen ved udgangen af 9. klasse og senere, således at forældre-ne til uddannelsesparate elever selv har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan.Ungdommens Uddannelsesvejledning vil fortsat have ansvaret for uddannelsesplanen for de elever, derikke er uddannelsesparate i 8. klasse eller senere.I 10. klasse udgør uddannelsesplanen det arbejdsredskab, hvorefter undervisningen tilrettelægges. Der skalindgå oplysninger om ønsker til forløb, prøver, brobygning, status på uddannelsesparathed mm.Der påtænkes fastsat regler om, at det skal indgå i vejledningen af eleverne, hvordan uddannelsesplanenudarbejdes, anvendes til ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse mm.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.2.7.5. Prioriteret videreførelse af Ungepakke II og øvrige opgavetilpasninger.57

2.7.5.1. Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate ungeGældende retAlle 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod,at de unge gennemfører en uddannelse. Det skal beskrives i den unges uddannelsesplan, hvordan forpligti-gelsen opfyldes. Kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, om de 15-17-årige følger deres uddannelses-plan. Til støtte herfor stiller Undervisningsministeriet via Ungedatabasen, oplysninger om den unges ud-dannelses- og beskæftigelsesmæssige status til rådighed for kommunerne. Hvis uddannelsesplanen eftergrundskolen ikke følges, har kommunerne pligt til at drøfte med den unge og forældrene, hvordan uddan-nelsesplanen kan justeres, så den unge igen kommer i gang med en aktivitet.Kommunerne har pligt til inden for et givent tidsrum at stille relevante tilbud til rådighed for de 15-17-årige. Til brug herfor kan kommunerne trække på de eksisterende tilbud som fx produktionsskoler, er-hvervsgrunduddannelse og ungdomsskoler. Ved indførelsen af pligten for de 15-17-årige til at være i ud-dannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet fik kommunerne en række nye redskaber og indsatsmulighe-der, som virksomhedspraktik, bedre mentorordninger og kommunale tilbud.Endvidere har jobcentrene efter en konkret vurdering mulighed for at give tilbud til unge under 18 år, somhar behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats. Der kan være tale om vejledning ogopkvalificering, jf. kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om virksomhedspraktik, jf. sammelovs kapitel 11.Den foreslåede ordningInitiativet om, at alle 15-17-årige skal følge deres uddannelsesplan og være i uddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet, vurderes som et godt redskab til at understøtte, at så mange som muligt fortsætter i ud-dannelse, jf. evalueringen af ungepakke II.Da der er vurderingen, at der primært er anvendt gængse tilbud som fx produktionsskoler, og da der ikkeer udviklet særlige tilbud i nævneværdig grad, vurderes det, at behovet for tilbud til de ikke-uddannelsesparate unge kan opfyldes ved hjælp af de eksisterende tilbud samt den kommende kombinere-de ungdomsuddannelse, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag herom og den ny erhvervsrettede 10. klasse(eud10). Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at give tilbud omsærlige forløbophæ-ves.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.2.7.5.2. Øvrige opgavetilpasningerGældende retDet fremgår af bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse ogerhverv, at Ungdommens Uddannelsesvejledning gennem en opsøgende og opfølgende indsats skal tilbydeunge, der hverken er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannel-se, vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Det fremgår endvidere, at vejledningen omfatter indivi-duel vejledning samt bistand til at løse praktiske problemer i forbindelse med den unges bestræbelser på atbegynde på en uddannelse eller komme i beskæftigelse.Desuden er kommunalbestyrelsen i dag forpligtet til at yde vejledning til unge under 25 år med bopæl ellerlængevarende ophold i kommunen, der ikke har fuldført eller gennemført en ungdomsuddannelse, efter at58

de har forladt grundskolen eller 10. klasse. Endvidere skal andre unge under 25 år i kommunen have vej-ledning, hvis de henvender sig herom.Den foreslåede ordningFor at foretage en tilpasning af de samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der muliggøren prioriteret videreførelse af Ungepakke II, foreslås endvidere supplerende justeringer af UU-centrenesopgaver. Det gælder bl.a. i forlængelse af den tidligere og mere objektive uddannelsesparathedsvurdering,jf. lovforslagets § 2, nr. 11, en målretning af UU-vejledernes individuelle vejledning af elever med særligevejledningsbehov, samt af 15-17-årige og 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har fuldført en ung-domsuddannelse.Ændringerne i indsatsen for de unge med særlige vejledningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden foruddannelse og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsud-dannelse, består i en fokusering på gruppevejledning frem for individuel vejledning.Samtidig reduceres Ungdommens Uddannelsesvejlednings opsøgende forpligtelse over for 18-24-årige, såUngdommens Uddannelsesvejledning ikke længere skal bruge tid på at opsøge unge, som er i fuldtidsbe-skæftigelse, og derfor ikke har behov for vejledning. Ved fuldtidsuddannelse forstås beskæftigelse i mindst30 timer pr. uge.I forlængelse af kontanthjælpsreformen præciseres det i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samtpligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., at Ungdommens Uddannelsesvejledning, på initiativ fra og finan-sieret af jobcenteret, kan yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil.2.7.5.3. Ændringer i 10. klasses 20/20-ordning som følge af indførelse af adgangsforudsætninger og ændret indhold ierhvervsuddannelsernes grundforløbGældende reglerEfter folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en institution, der udby-der erhvervsuddannelse, tilbyde et 10. klasse-forløb, der består af 20 uger i folkeskolen eller den kommu-nale ungdomsskole, efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Eleven er indskrevet 20uger i folkeskolen/ungdomsskolen, derefter optages eleven i en erhvervsuddannelses grundforløb. Det eren betingelse, at undervisningen i grundforløbet omfatter undervisning, hvis indhold og niveau svarer tilde obligatoriske 10. klassefag, dansk, matematik og engelsk. Efter 20 uger i grundforløbet kan den ungeafslutte 10. klasse med folkeskolens prøver og samtidig have hele eller dele af et grundforløb.Kommunalbestyrelsen har endvidere mulighed for at indgå overenskomst med en institution, der udbydererhvervsuddannelse om varetagelse af undervisningen 10. klasse på vegne af kommunalbestyrelsen og un-der dennes ansvar, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 7, og stk. 8. En 20/20-ordning kan indgå heri. Dissesamarbejdsmuligheder med erhvervsskoler blev indført ved lov nr. 640 af 14. juni 2010 (lovforslag nr. L196 Folketinget 2009-10).Den foreslåede ordningLovforslagets § 1, nr. 3, 4, 7, 8 og 11, om ændret indhold i grundforløbene samt indførelse af adgangskravtil eud, medfører, at den gældende 20/20-ordning ikke kan videreføres uden tilpasninger. Evalueringen af59

ungepakke II fra september 2012 viste bl.a., at lederne af 10. klasse centre (inklusive skoler med 10. klasse)fremførte problemer med manglende fleksibilitet i 20/20-ordningen.Det foreslås på denne baggrund, at ordningen ændres, så der fremover bliver tale om et mere fleksibeltforløb, der kombinerer 10. klasse og 1. del af eud-grundforløbet, så der bliver tale om et mere integreretforløb. Der bliver fortsat tale om 20 uger, der er kommunalt finansieret, bortset fra brobygningsperiodenpå op til 5 uger, der fortsat er finansieret gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud, og 20 uger, der erfinansieres ved statstaxameter, til erhvervsuddannelsens grundforløb.Det skal fremover fremgå af en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og den institution, der udby-der erhvervsuddannelsens grundforløb, hvordan den nærmere organisering, tilrettelæggelse mm. er i forlø-bet. Det skal herunder sikres, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den del, der vedrører undervisnin-gen i 10. klasse, mens institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, er ansvarlig for grundforløbet.Som følge af de nye adgangskrav til erhvervsuddannelsernes grundforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 7,vil det alene være elever, der er uddannelsesparate og opfylder adgangskravet, der kan påbegynde detkombinerede 10. klasse-eud-grundforløb.Den kommunale Ungdomsskole vil som i dag også kunne tilbyde ordningen, som led i 10. klasses heltids-undervisning. Bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed vil blive ændret i overensstemmelse her-med.Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDe samlede udgifter til reformen udgør i alt ca. 3,6 mia. kr. i perioden 2014-2020. Der er usikkerhed for-bundet med reformens økonomiske virkninger. Navnlig er det vanskeligt præcist at forudsige de adfærds-ændringer, reformen vil medføre. Det er en del af den politiske aftale om reformen, at udviklingen, herun-der aftalens økonomiske forudsætninger, skal følges tæt.På længere sigt er det forventningen, at tilgangen på erhvervsuddannelserne vil være højere end i dag påtrods af faldende ungdomsårgange, idet reformens initiativer forventes at øge attraktiviteten af uddannel-serne og dermed tiltrække flere elever direkte fra 9. eller 10. klasse end i dag. Det afspejles i opfyldelse afmåltallene om, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 ogmindst 30 pct. i 2025, får en effekt. Opfyldelse af måltallene vil således betyde, at andelen af elever, derkommer direkte efter 9. eller 10. klasse, er ca. 5 procentpoint større i 2020 og ca. 10 procentpoint større i2025 end i 2013.Reformen er finansieret ved udmøntning af den afsatte reserve til erhvervsuddannelserne, optagelse af ennegativ budgetregulering på Undervisningsministeriets område fra 2017, FoU-midler på Undervisningsmi-nisteriets område og målretning af vejledningsindsatsen. Samtidig sker der en omfordeling mellem år i pe-rioden 2014-19.Den negative budgetregulering på Undervisningsministeriets område på 435 mio. kr. i 2017, 426 mio. kr. i2018 og 2019 og 355 mio. kr. varigt herefter udmøntes i fællesskab mellem aftalepartierne på baggrund af60

en samlet budgetanalyse af ungdomsuddannelsesområdet mv., der skal understøtte en effektiv institutions-drift og en målrettet uddannelsesadfærd.Aftalepartierne er enige om, at den udestående budgetregulering findes ved at frigøre et økonomisk poten-tiale gennem en kortlægning og vurdering af den samlede institutionsøkonomi og uddannelsesadfærd påungdomsuddannelsesområdet m.v. Dette kan bl.a. ske ved en vurdering af omkostningsstrukturer, takstni-veauer og elevernes uddannelsesvalg, herunder omvalg og fravalg.Budgetanalysen færdiggøres i august 2015 og forelægges aftalepartierne. Den konkrete udmøntning afbudgetreguleringen aftales i efteråret 2015 og indbudgetteres på finansloven for 2016. Udmøntning afbudgetreguleringen er en forudsætning for partiernes deltagelse i aftalekredsen.Tabel 1 viser de forventede økonomiske konsekvenser af reformen, hvor der ikke tages højde for refor-mens effekter på langt sigt, der skal føre til opfyldelse af målsætningen om en større søgning direkte fragrundskolen til erhvervsuddannelserne (25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025).Som det fremgår af tabel 1, vil der især være udgifter i reformens første år, hvilket bl.a. skyldes midler til enstyrket kvalitet, herunder en strategisk efteruddannelsesindsats af underviserne på erhvervsskolerne. Imodsat retning trækker mindreudgifter som følge af bl.a. den enklere struktur på erhvervsuddannelsernesamt erhvervsuddannelse for voksne, der vil medføre mere målrettede uddannelsesforløb for personer på25 år eller derover.Tabel 1: Udgiftsvirkning som følge af reformMio. kr.2014 2015 2016 20171. Adgangskrav2. Eud-forberedendeforløbheraf kommunaleudgifter3. Enklere struktur4. Styrket kvalitet5. Erhvervsuddan-nelse for voksneheraf pulje til RKVog forløb på SOSUmv.6. Kombineret Ung-domsuddannelse(netto)Heraf bruttoudgifterHeraf mindreudgif-ter på øvrige uddan-nelser7. Styrket uddannel-60005420067709494-3426218571-29454-7770225338-65453-13185

Udgiftsskønnene vedr. reformens afsnit 1-10 initiativer fremgår nedenfor.Ad 1 i tabel 1: AdgangskravUdgifterne til optagelsesprøver dækker over omkostninger i forbindelse med etablering af it-baserede op-tagelsesprøver på 4 mio. kr. i de første to år. Hertil kommer løbende drifts- og vedligeholdelsesarbejde ogindholdsmæssig udvikling af prøverne på 2 mio. kr. Udgiftsskønnene baserer sig på erfaringerne med denuværende it-baserede prøver (fx nationale test i folkeskolen).Ad 2 i tabel 1: Eud-forberedende forløbDe statslige taxameterudgifter til eud-forberedende aktiviteter på især vuc skønnes at udgøre 163 mio. kr.fuldt indfaset. Den stigende aktivitet kan primært henføres til opkvalificering via almen voksenundervis-ning af voksne, som fremover ikke opfylder adgangskravene til eud, brobygning mv. Dertil kommer mer-udgifter i SU.Endelig vil der være kommunale merudgifter til meraktivitet i 10. klasse mv. i en overgangsperiode frem tilog med 2018.Ad 3 og 5 i tabel 1: Enklere struktur og erhvervsuddannelse for voksneDer forventes samlet set mindreudgifter på 220 mio. kr. til statslige taxametertilskud fuldt indfaset, hvilketskal ses i lyset af forventet flytning af aktivitet til forberedende forløb og den kombinerede ungdomsud-dannelse. Ligeledes bidrager de mere målrettede uddannelsesforløb på både de tekniske og merkantile ud-dannelser for elever, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse mv., til forventede mindreudgifter. En-delig forventes der mindreudgifter ved løbende omvalg, idet eleverne kun kan deltage i den første del af denye grundforløb (de 20 uger) én gang.Der afsættes samtidig midler til realkompetencevurdering mv., som vil være afgørende for en velfungeren-de erhvervsuddannelse for voksne.De nye ét-årige grundforløb for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller inden for et år efterafslutningen af 9./10. klasse søger om optagelse på en eud, herunder SOSU, samt udbygningen af eux pådet merkantile område, forventes at medføre højere taxameterudgifter på erhvervsuddannelserne. Dertilkommer udgifter i SU.Ad 4 i tabel 1: Styrket kvalitetDet fremgår af tabel 1, at der i perioden 2014-2016 er afsat en ramme til kvalitetsudvikling på 542 mio. kr.faldende til 454 mio. kr. Disse midler indgik i Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannel-62

sesgaranti og er en forhøjelse på knap 200 mio. kr. i perioden 2014-2016 forhold til niveauet i 2013, somudgjorde 433 mio. kr. Fra 2017 og frem afsættes 453 mio. kr. årligt til kvalitetsudvikling mv., som både vilsikre en videreførelse af de midler, der allerede er udmeldt i taksterne til institutionerne og herudover enramme til kvalitetsudvikling. Det forhøjede tilskud til kvalitetsudvikling i 2014-2016 afspejler, at der i re-formens første år vil blive gennemført en betydelig ledelsesudvikling og efteruddannelse af lærere mv.Reformen indebærer, at der afsættes midler til kvalitetsudvikling også efter 2017, som ellers ville være bort-faldet i 2017, jf. Aftale om bedre erhvervsuddannelser og en styrket uddannelsesgaranti. Reformen giversåledes mulighed for at sikre skolerne en langsigtet planlægningsramme, idet midlerne til kvalitet afsættesvarigt.Hovedparten af kvalitetsmidlerne udmøntes direkte til skolerne via taxametertilskuddet, mens der i perio-den 2014-16, hvor reformen er under implementering, også udmøntes midler via puljer.Ad 6 i tabel 1: Den kombinerede ungdomsuddannelseDe årlige driftsudgifter skønnes at udgøre 241 mio. kr. årligt fuldt indfaset, heraf 238 mio. kr. til taxame-terudgifter og 3 mio. kr. til visitation mv. Dertil kommer merudgifter i SU.Med etableringen af den kombinerede ungdomsuddannelse forventes der samtidig mindreudgifter på eud,produktionsskoler og øvrige forberedende uddannelser på i alt 124 mio. kr. årligt. I beregningen er dertaget højde for et taxameterniveau, der svarer til takstniveauet på de tekniske grundforløb samt en flytningaf aktivitet fra erhvervsuddannelser, produktionsskoler m.v., idet der vil være en del elever, som i dag star-ter på en erhvervsuddannelse eller produktionsskole m.v., som fremover vil blive visiteret til den kombine-rede ungdomsuddannelse. Mindreudgifterne på 124 mio. kr. er modregnet i omkostningerne til den kom-binerede ungdomsuddannelse, jf. tabel 1.Ad 7 i tabel 1: Styrket uddannelsesgarantiMerudgifterne skyldes dels, at der er afsat 17 mio. kr. årligt fuldt indfaset til en forøgelse af antallet af sko-lepraktikpladser på elektriker- og anlægsstruktøruddannelsen med i alt 170 pladser, dels, at der er afsat 17mio. kr. årligt fuldt indfaset til en yderligere forhøjelse af antallet af skolepraktikpladser.Ad 8 i tabel 1: Vejledning og prioriteret videreførelse af UPIIUdgifterne på 173 mio. kr. i 2014, 49 mio. kr. i 2015, 35 mio. kr. i 2016 og 29 mio. kr. i 2017 og frem skalmuliggøre en gradvis indfasning af de foreslåede ændringer af vejledningsindsatsen i overgangen fra grund-skole til ungdomsuddannelse, jf. tabel 2.Tabel 2: Provenuvirkning ved bedre og mere omkostningseffektiv vejledning og prioriteret videreførelse afUPIIMio. kr.2014 2015 2016 2017Tidligere og mere objektiv-11-51-65-69uddannelsesparathedsvurderingKlarere snitflader mellem job--1-2-2-2centre og UU-centrePrioriteret videreførelse af157140140140UPIIØvrige opgavetilpasninger-4-68-68-6863

Ad 9 i tabel 1: SU-udgifterForslaget om enklere struktur på erhvervsuddannelserne og erhvervsuddannelser for voksne medførersamlet set mindreudgifter til SU på 194 mio. kr. fuldt indfaset efter tilbageløb af skatter og afgifter. Herafer der mindreudgifter som følge af målrettede eud-forløb for elever, der ikke kommer direkte fra 9./10.klasse og merudgifter til forberedende uddannelser og den kombinerede ungdomsuddannelse.Ad 10 i tabel 1: Pulje til nødlidende skolerUdbyderne af erhvervsuddannelserne vil skulle tilpasse sig reformens aktivitetsmæssige konsekvenser. Af-hængigt af sammensætningen af skolernes nuværende udbud rammes nogle skoler relativt hårdere økono-misk af reformens initiativer. Puljen til institutionsudvikling mv. forhøjes derfor med 10 mio. kr. i 2015,2016 og 2017. Af puljen finansieres udgifter i forbindelse med spaltninger og sammenlægning af institutio-ner og tilskud til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.De udgiftsmæssige konsekvenser af lovforslaget indebærer årlige statslige merudgifter på 466 mio. kr. fuldtindfaset og kommunale mindreudgifter på henholdsvis 82 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 3.Tabel 3: Udgifter opdelt på stat og kommunerMio. kr.2014 2015 2016 2017Statslige udgifter695760379Kommunale udgif-33-64-7terRegionale udgifter---Udgifter i alt728696372Anm.: Der kan forekomme afrundinger.592-45-547

Initiativet om eud10 giver anledning til kommunale merudgifter på 129 mio. kr. i perioden 2016-2018.Vejledningsindsatsen indebærer kommunale mindreudgifter på 82 mio. kr. fuldt indfaset. Følgende initiati-ver i vejledningsindsatsen bidrager til kommunale mindreudgifter: Fokusering af vejledningsindsatsen,fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen, bortfald af kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge, øvrige opgavetilpasninger samt øvrige UPII-initiativer, der prioriteres videreført.Satsen for lønrefusion til den eksisterende GVU-målgruppe stiger fra 80 til 110 pct. i euv. Eventuelle om-fordelingsmæssige konsekvenser heraf mellem stat, region og kommune kendes ikke.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetAftalepartierne er enige om at forlænge profilen for AUB-bidragets størrelse fra aftalen om bedre er-hvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti med to år, dvs. med et bidrag på 2.973 kr. i 2014, 2.700kr. i 2015 samt 2.600 kr. i 2016, 2017 og 2018 (2013-pl). AUB-bidraget pl-reguleres som hidtil årligt og64

dets aktuelle sats fastlægges som hidtil på de årlige finanslove. Forslaget indebærer således et uændret sam-let AUB-bidrag til og med 2018.Ændringerne i AUB’s udgifter, hvor der ikke tages højde for de uddannelsespolitiske målsætninger omøget tilgang, fordeler sig, som det fremgår af tabel 3. Samlet set betyder reformen mindreudgifter for AUBpå ca. 417 mio. kr. frem til 2018, således at der frem mod 2018 ses en forbedring i AUBs nuværende nega-tive egenkapital.Tabel 3. Økonomiske konsekvenser for AUB som følge af eud-reformen.Mio. kr.2014 2015 2016 2017 2018 2019Skolepraktikydelsesfa. trin 3 på mer-000kantile uddannelserSkolepraktikydelsesfa. uddannelsesga-183640rantiSkolepraktikydelsesfa. afkortning på-5-10-11euvLønrefusion sfa. nyt000trin 3Lønrefusion sfa.00-11afkortning af euvLønrefusion sfa.færre eud-elever pågrund af den kom-binerede ungdoms-0-41-55uddannelse og for-beredende uddan-nelse mm.Lønrefusion sfa. 70-35-97uger færre på SOSULønrefusion sfa.overgang fra VEU-02141godtgørelse til euv-refusion*Overgangsordning004for studenterMindreudgifter i alt13-29-90Anm.: Der kan forekomme afrundinger.

Med reformen nedjusteres det forventede formålsbestemte bidrag inden for AUB til VEU-godtgørelsem.v. pr. 1. januar 2015, samtidig med at bidraget til lønrefusion mv. forøges tilsvarende. Justeringen udgør20 kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat (5/12-effekt) svarende til 38 mio. kr. Fra 2016 og frem, hvorbidragsjusteringen er fuldt indfaset, udgør justeringen 47 kr. pr. bidragsudløsende fuldtidsansat, svarendetil 90 mio. kr. Beløbet svarer dels til de nuværende udgifter til VEU-godtgørelse til elever i GVU, dels til, atsatsen for lønrefusion til den eksisterende GVU-målgruppe stiger fra 80 til 110 pct. i EUV.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget er sendt i høring hos:Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler,Boghandlerforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-bund (BUPL), Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatsko-leforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmil-jø, Dansk Friskoleforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, DanskeErhvervsskoler – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer,Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Cen-trale Handicapråd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Deutscher Schul-und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolelederne i Danmark, Efterskoleforeningen, Erhvervs-skolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Fagskoler, Foreningen af katolskeskoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af tekniske og administrative tjeneste-mænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FSR – danske revisorer, Frie skolers Lærerforening, Funktionæ-rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorfor-ening, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Landboungdom, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbe-styrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. kl. skoler, Landsorganisationen i Dan-mark, Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landssam-menslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Private Gym-nasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsre-visionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet forEtniske Minoriteter, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Ungdomsskoleforeningen og UU Danmark.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser for stat, Stat:kommuner og regionerIngenNegative konsekvenser/merudgifterStat:2014 695 mio. kr.66

Det foreslås, at den nuværende bemyndigelse til undervisningsministeren i § 4, stk. 3, i lov om erhvervsud-dannelser udtrykkeligt udvides til at ministeren kan fastsætte regler om minimumstimetal for lærerstyretundervisning.Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at institutionerne skal sikre, at elever på et grundforløb påen erhvervsuddannelse fra august 2015 i gennemsnit modtager lærerstyret undervisning i mindst 25 klok-ketimer pr. undervisningsuge og fra august 2016 i mindst 26 klokketimer pr. undervisningsuge. Det vilblive fastsat, at skolerne skal dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder minimums-kravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de som minimum har krav på.Lærerstyret undervisning betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, hvori læreren har en aktiv rol-le. I erhvervsuddannelserne indgår læreren typisk aktivt i følgende tre former for undervisningsaktiviteter:Formidling af fagligt stof, demonstration af en færdighed, vejledning og løbende evaluering i forbindelsemed elevernes selvstændige opgave- eller problemløsning. Disse aktiviteter kan udføres for større ellermindre elevgrupper og for enkelte elever.Lærerstyret undervisning skal være skemalagt, elevens deltagelse skal være obligatorisk, og læreren skalvære til stede eller umiddelbart tilgængelig. Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastlagt rammer for,hvad lærerstyret undervisning indbefatter.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.1.Til nr. 3 (§ 5)Det foreslås med§ 5, stk. 1,at en ansøger, som søger om optagelse til påbegyndelse senest i august månedåret efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervis-ningen på 10. klasse, har adgang til grundforløbets 1. del, hvis ansøgeren mindst har opnået et gennemsnitpå 2 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøver og er vurderet uddannel-sesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelsem.v.Som en undtagelse fra ovenstående hovedregel foreslås det i§ 5, stk. 2,at en ansøger, som opfylder krave-ne til at blive optaget til grundforløbets 1. del med undtagelse af karakterkravet, alligevel har adgang, hvisden ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en prøve og en samtale vurderer, at ansøge-ren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.Som en yderligere undtagelse foreslås det i§ 5, stk. 3,at en ansøger, som opfylder kravene til at blive opta-get til grundforløbets 1. del med undtagelse af kravet om at være vurderet uddannelsesparat, alligevel haradgang, hvis den ansøgte skole på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en er-hvervsuddannelse.Efter folkeskolelovens § 32 er ethvert barn, der bor her i landet, undervisningspligtigt efter reglerne i fol-keskolelovens §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgiv-ning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder. Undervisningsplig-ten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der stårmål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningspligten indtræder den 1. august i detkalenderår, hvor barnet fylder seks år.68

Efter folkeskolelovens § 34, stk. 1, er undervisningspligten opfyldt den 31. juli ved afslutningen af under-visningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten opfyldes dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor bar-net fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. folkeskolelovens § 33,stk. 2-7.Kravet, om at ansøgeren mindst skal have opnået et gennemsnit på 2 i henholdsvis dansk og matematikved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøver, er opfyldt, hvis eleven kan dokumentere disse resultater vedeller på anden måde kan dokumentere faglige kvalifikationer fx via almen voksenuddannelse (avu), der iniveau og resultat svarer til disse resultater.Kravet, om at en ansøger skal være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning eren videreførelse af den gældende optagelsesbetingelse, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser.Det samme gælder muligheden for, at ansøgere kan blive optaget til grundforløbet på baggrund af en sam-tale med den ansøgte institution, selvom eleven ikke er vurderet egnet, jf. forslagets § 5, stk. 3.Formålet med de nye adgangskrav er, at de unge, der optages på erhvervsuddannelserne, har bedre forud-sætninger for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse end hidtil. Dette skal bl.a. ske ved, at de ungeog deres lærere allerede i grundskolen får skærpet deres opmærksomhed på, at eleverne tilegner sig degrundlæggende faglige færdigheder i dansk og matematik. Samtidig vil det bidrage til at gøre eleverne mereattraktive for de arbejdsgivere, der overvejer at indgå en uddannelsesaftale.§ 5, stk. 3 og 5, i lov om erhvervsuddannelser bliver med lovforslagets § 1, nr. 4, flyttet til § 5 c, stk. 1, 1.og 3. pkt., og stk. 2, mens § 5, stk. 4, flyttes til § 5 b.Det foreslås, at reglerne, om at de offentlige arbejdsgivere maksimalt kan udvælge halvdelen af det antalelever, som de er forpligtede til at ansætte inden for social- og sundhedsuddannelsens trin 1 og den pæda-gogiske assistentuddannelse, ophæves med virkning fra udløbet af dimensioneringsaftalen den 31. decem-ber 2015.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.Til nr. 4 (§§ 5 a-c)Det foreslås med§ 5 a, stk. 1,at en ansøger, som søger om optagelse til påbegyndelse senere end augustmåned året efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har af-sluttet undervisningen på 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren mindst har opnåetet gennemsnit på 2 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøver eller til-svarende og den ansøgte skole på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en er-hvervsuddannelse.Som en undtagelse fra ovenstående hovedregel foreslås det i§ 5 a, stk. 2,at en ansøger, som ikke har op-nået et gennemsnit på mindst 2 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøver, har alligevel adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af enprøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det foreslås med§ 5 a, stk. 3,at ansøgere, der har været optaget tre gange til et grundforløbs 2. del, kunkan optages til grundforløbets 2. del igen, hvis ansøgere har en uddannelsesaftale, der omfatter det ansøgtegrundforløb. Adgang til grundforløbets 2. del begrænses på denne måde til tre gange, medmindre elevenopnår en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbet. Hvis eleven opnår en uddannelsesaftale, der om-fatter grundforløb, vil eleven kunne starte på grundforløbets 2. del og herefter hovedforløbet til den på-gældende uddannelse, jf. den foreslåede § 5 c, stk. 1, og § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser om va-righeden af uddannelsesaftaler.Det foreslås med§ 5 b,at en ansøger med uddannelsesaftale uanset de foreslåede bestemmelser i §§ 5 og 5a har direkte adgang til grundforløbets 2. del. Hvis uddannelsesaftalen omfatter både 1. og 2. del af grund-forløbet og ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned året efter, at ansøgerenhar opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen på 10.klasse, skal ansøgeren optages til grundforløbets 1. del.Den foreslåede§ 5 c, stk. 1,er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov om er-hvervsuddannelser samt tre yderligere tilføjelser til bestemmelsen. Tilføjelserne består af et nyt 2. pkt. medbemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte krav om, at optagelse til bestemte hovedforløbforudsætter, at eleven har gennemført et særligt studiekompetencegivende forløb, en henvisning til § 66 p,stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser og et nyt 4. pkt. om optagelse på hovedforløbet for elever i de treskolebaserede erhvervsuddannelser og i euv.Tilføjelsen af et nyt 2. pkt. med bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte krav om, at opta-gelse til bestemte hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført et særligt studiekompetencegivendeforløb har til formål at give mulighed for, at undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for deGrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte, at elever, der ønsker optagelse til hovedforlø-bet på kontor med specialer og finansuddannelsen, forud for optagelsen skal have gennemført uddannel-sens grundforløb og et særligt studiekompetencegivende forløb i henhold til lov om studiekompetencegi-vende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).Tilføjelsen af henvisningen til § 66 p, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring somfølge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 580 af 1. juni 2010 omændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelsem.v. (Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse),hvor denne henvisning ikke blev indsat.Tilføjelsen af et nyt 4. pkt. om optagelse på hovedforløbet for elever i de tre skolebaserede erhvervsud-dannelser og i euv har til formål dels at præcisere, at elever, som det hidtil har været tilfældet, kan optagesuden uddannelsesaftale i de tre hovedforløb, som ikke indeholder praktikuddannelse (uddannelserne tilbyggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær og web-integrator), dels at elever i den nye euv udenpraktikuddannelse tilsvarende kan optages uden uddannelsesaftale, hvis de ikke er i beskæftigelse og derforskal have SU under uddannelsen. Beskæftigede euv-elever forudsættes derimod at skulle have uddannel-sesaftale, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.Den foreslåede§ 5 c, stk. 2,er en videreførelse af den gældende § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser.Som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløbtilføjes den gældende bestemmelse et krav om, at eleven skal have gennemført 2. del af uddannelsens70

grundforløb for, at kunne få ret til optagelse til skoleundervisning på hovedforløb på baggrund af lønnetbeskæftigelse i udlandet. Dermed stilles der ikke krav om, at eleven har gennemført grundforløbets 1. del.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.Til nr. 5 (§ 6, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om forslag til nye optagel-seskrav for erhvervsuddannelserne.Til nr. 6 (§ 6, stk. 3, § 7og§ 9, stk. 2)Det foreslås, at § 6, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ophæves, således at institutioner, der er godkendttil at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, ikke længere skalfordele de ansøgende elever mellem de offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herunderpraktikpladser i private virksomheder, til rådighed og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkel-te elev og arbejdsgiver kommer i stand.På tilsvarende måde vil ophævelsen af bestemmelsen medføre, at de offentlige arbejdsgivere, der hidtil harstillet praktikpladser, herunder praktikpladser i private virksomheder, til rådighed for institutionerne, ikkelængere vil være forpligtet hertil. Den nuværende forpligtelse for disse arbejdsgivere til at ansætte de elever,der bliver henvist af institutionen afskaffes også i denne forbindelse.Ophævelse af § 7 i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, omforslag til ændring af optagelseskravene til erhvervsuddannelserne og af lovforslagets § 1, nr. 6, om forslagtil en udvidelse af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om optagelse på skole, her-under bemyndigelse til at fastsætte regler om elevernes karakter fsva. dansk fra 9.- og 10.-klasseprøver.Ophævelse af § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring som følge af lovforslaget§ 1, nr. 19, om forslag til afskaffelse af valgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1,nr. 7, om forslag til ny struktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1. og 2.6.1.Til nr. 7 (§ 8)Det foreslås, at undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om forsøg medbetinget optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver samt om skolens helhedsvurdering afansøgere med den tilhørende optagelsesprøve og samtale.Bemyndigelsen til at fastsætte regler om forsøg med betinget optagelse vil blive anvendt til at kunne etable-re forsøg i 15 udvalgte kommuner. Med forsøget får elever, som efter erhvervsskolens vurdering er tæt påat have forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse og er motiverede for at tilegne sig denødvendige kvalifikationer, mulighed for gennem et sommerkursus at tilegne sig forudsætninger svarendetil et karakterniveau på 2 i henholdsvis dansk og matematik inden uddannelsesstart. Efter gennemførtsommerkursus går eleverne op til den faglige del af optagelsesprøven igen, og såfremt eleven består, opta-ges eleven på grundforløbet.

Sommerkurserne etableres som en forsøgsordning over to år i 15 udvalgte kommuner. Udbudsmaterialetudsendes til samtlige kommuner i landet, hvor der dels stilles overordnede krav til indhold og organiseringaf kurserne, dels krav om opfyldelse af en række indikatorer, som vil indgå i udvælgelsen af kommuner.Kursernes placering i kommunalt regi vil som udgangspunkt medføre, at kun elever bosiddende i denkommune, som udbyder kurserne, får tilbudt sommerkurser, hvor det skønnes relevant. Det medførerdesuden, at erhvervsskolerne kun har mulighed for at tilbyde elever bosiddende i ovennævnte kommunerbetinget optagelse og sommerkurser. Der skal derfor lægges op til tværkommunale samarbejder i tilde-lingskriterierne, således at kommuner, som afholder kurserne forpligtes til at optage elever fra andre kom-muner, hvis de har ledige pladser. I de tilfælde hvor flere elever end der kan optages søger sommerkurser-ne, er det UU, som foretager den endelige visitering, idet dog elever fra den pågældende kommune harfortrinsret.Der skal desuden fastsættes klare regler for, hvornår et kursus kan aflyses (for få tilmeldte) og regler fortilbagemelding til UU/erhvervsskolen.Bemyndigelsen til at fastsætte regler om en optagelsesprøve vil blive anvendt til at udarbejde en faglig testpå niveau med kravene til at opnå et gennemsnit på 2 i henholdsvis dansk og matematik i 9.- eller 10.-klasseprøver. Testen vil få en faglig toning med et alment erhvervsrettet udgangspunkt i praktiske situatio-ner og vil være anvendelsesorienteret. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om skolens vurdering af ansø-gere vil bl.a. blive anvendt til at sikre, at det kun i helt særlige tilfælde vil være muligt for ansøgere at bliveoptaget på en erhvervsuddannelse, hvis man ikke lever op til de faglige krav. Skabelonen for den faglige delaf samtalen fastsættes af ministeriet efter udtalelse fra de faglige udvalg, ligesom ministeriet efter udtalelsefra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter regler om skolernes samlede vur-dering.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.Til nr. 8 (§ 12, stk. 1, 1.og2. pkt.)Det foreslås, at grundforløbene skal være ensartede i opbygning og varighed på tværs af hovedområder.Det samlede grundforløb fastlægges med en varighed på indtil ét år (40 skoleuger). Grundforløbet opdelesi to dele (1. del og 2. del) på henholdsvis 20 skoleuger og indtil 20 skoleuger.Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede grundforløb bortfalder, herunder den administra-tive fastsatte mulighed for at oprette grundforløbspakker og valgfri undervisning.Derimod opretholdes de nuværende muligheder for kortere grundforløb, idet grundforløbets 2. del til enuddannelse kan blive kortere end 20 uger, fordi det faglige udvalg for uddannelsen afgiver indstilling tilundervisningsministeren herom, ligesom grundforløbets 2. del kan afkortes for den enkelte elev på bag-grund af dennes forudgående uddannelse eller erhvervserfaring efter reglerne om realkompetencevurde-ring.Mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse via den såkaldte Ny mesterlære, hvor grundforlø-bet helt eller delvis erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, ændres ikke, således at det er muligt atgennemføre grundforløbets 2. del gennem Ny mesterlære.72

Som konsekvens af indførelsen af den nye 1. del af grundforløbet for elever direkte fra 9. og 10. klassehæves grænsen for uddannelsernes lovfæstede normale samlede varighed fra fire år til fire år og seks må-neder. De faglige udvalg, som fastsætter længden af uddannelsernes varighed, kan dermed i almindelighedikke fastsætte uddannelsernes varighed på mere end fire år og seks måneder mod fire år i dag.Der foreslås endvidere en tilføjelse til § 12, stk. 1, der er begrundet i, at det for visse uddannelser på detmerkantile område vil blive obligatorisk, at der efter grundforløbet skal gennemføres et særligt studiekom-petencegivende forløb for at få adgang til hovedforløbet, jf. herved de almindelige bemærkninger, afsnit2.1.5., in fine, og afsnit 2.1.6., samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 5, nr. 5.§ 12 omhandler uddannelsernes varighed i almindelighed, hvorfor bestemmelsen ikke berører den mulig-hed for forlængelse af det samlede erhvervsuddannelsesforløb, som et aktivt tilvalg af et eux-forløb efterden almindelige model – i modsætning til den nævnte særlige merkantile model – vil indebære for den en-kelte elev.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 9, 13, 15-17, 22, 28, 33, 34, 39-41, 43 og 50 (§ 12, stk. 2, § 18, stk. 1, 1. pkt., § 18, stk. 3, § 19, stk. 1, 3.pkt., § 19 b, 1. pkt., § 25, stk. 2, § 33, stk. 3, 1. pkt., § 35, stk. 1, nr. 9 og 12, § 38, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, § 43, stk.1, 1. pkt.,og§ 66 b, stk. 4)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ny struktur påerhvervsuddannelsernes grundforløb.Til nr. 10 (§ 13, stk. 2, 2. pkt.)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ny struktur påerhvervsuddannelsernes grundforløb og som følge af lovforslagets § 1, nr. 19, om forslag til afskaffelse afvalgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ny struktur på er-hvervsuddannelsernes grundforløb.Til nr. 11 (§ 14)Når de unge i fremtiden skal søge optagelse i en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, vil de primærtskulle vælge mellem fire gymnasiale uddannelser og fire hovedområder inden for erhvervsuddannelserne.Hovedområderne skal kommunikere elevernes valgmuligheder på en enkel måde og samtidig opfange ele-vernes interesser og skabe motivation hos de unge for at vælge en erhvervsuddannelse umiddelbart eftergrundskolen eller 10. klasse. Hovedområderne skal bidrage til, at de unge kan se sig selv i et fællesskab,hvor de oplever identitet i forhold til andre unge i valget af uddannelse, som er en væsentlig faktor, nårunge vælger ungdomsuddannelse.Eleverne vil forud for valget af hovedområde skulle vejledes om, hvilke erhverv og videreuddannelsesmu-ligheder et hovedområde i særlige grad retter sig i mod, samtidig med, at det skal være tydeligt, at det ende-lige valg af en specifik erhvervsuddannelse først skal foretages ved afslutningen af grundforløbets 1. del.Ved ansøgningen om optagelse til et hovedområde får eleverne dog lejlighed til at tilkendegive interessefor en bestemt fagretning inden for et hovedområde (jf. nedenfor), svarende til gymnasieansøgeres mulig-hed for at angive ønsker om studieretning.73

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.Til nr. 14 (§ 18, stk. 2)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ny struktur påerhvervsuddannelsernes grundforløb, hvorved fællesindgange nedlægges.Det foreslås, at bemyndigelsen til undervisningsministeren i § 18, stk. 2, om at ministeren kan pålægge enskole at udbyde et grund- eller hovedforløb, fremover også vil kunne anvendes til at pålægge en skole, derer godkendt til at udbyde grund- og hovedforløb til en erhvervsuddannelse, at udbyde uddannelsen someux-uddannelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1. og 2.1.5.Til nr. 18, 24 og 47 (§ 22, nr. 2, § 25, stk. 5,og§ 58, stk. 1, nr. 2)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 19, om forslag til afskaffelse afvalgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ny struktur på er-hvervsuddannelsernes grundforløb.Til nr. 19 (§ 23, stk. 1)Det foreslås, at grundforløbets 1. del tilrettelægges, så eleverne udvikler almene og generelle erhvervsfagli-ge kompetencer. Samtidig får eleverne kendskab til de forskellige fagområder, herunder til praktik- og be-skæftigelsesmulighederne, inden de efter 20 uger skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Uddannel-sesmålene for grundforløbets 1. del skal være fælles for alle hovedområder.Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del skal mere specifikt rettes mod følgende fælles kompeten-ceområder og tilrettelægges forskelligt og med forskellige vægte alt efter den anvendte erhvervsfagligepraksis inden for det pågældende hovedområde:Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: Eleverne deltager i og udfører relevante og konkretearbejdsopgaver og -processer inden for et hovedområde og en fagretning. I arbejdsopgaverne og -processerne indgår arbejdsmiljømæssige problemstillinger, sikkerhed, ergonomi, lære at følge og indgå ien arbejdsproces.Faglige kompetencer - erhvervsfaglig viden, proces og metodefag: Gennem konkrete arbejdsopgaverinden for en fagretning sættes fokus på elevernes forståelse af fx produktivitet, produktudvikling ogsammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Eleverne lærer faglig dokumentation, faglig kommunika-tion, innovation, metodelære, arbejdsplanlægning og samarbejde.Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundeservice, arbejds-pladskompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse, praktikpladssøgning, samfundsforhold,herunder arbejdsmarkedsforhold (i forlængelse af den forståelse eleverne har fået fra undervisningen iUEA2i grundskolen) og eksempelvis følgende grundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk ogengelsk.

Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret i holdfællesskaber for at sikre sam-menhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med praktiske projekter, der kende-tegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har valgt.En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i projekter og skalsom hovedregel vise hen mod flere konkrete erhverv og altid indebære, at de generelle erhvervsfagligekompetencer, som undervisningen sigter på, ikke alene opnås ved at koncentrere undervisningen om etenkelt erhverv. En fagretning vil bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et hovedområde, hvoromundervisningen i hold eller klasser er opbygget.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.Til nr. 20 (§ 24, stk. 1, 1. pkt.)Det foreslås, at undervisningen i grundforløbets 1. del skal bestå af erhvervsfag, mens resten af tiden ud-fyldes af grundfag og valgfag, herunder eventuelt eux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være bestemtaf fagretningen, således at undervisningen giver grundlæggende faglige kompetencer inden for de erhverv,som fagretningen sigter imod. Fagretningen giver således både generelle erhvervsfaglige kompetencer ogspecifikke faglige kompetencer inden for de pågældende erhverv.Det foreslås, at 2. del af grundforløbet skal bestå af uddannelsesspecifikke fag. Målene for fagene følger deadgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal givefaglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.Til nr. 21 (§ 24, stk. 2og3)Det foreslås, at der ikke længere skal være mulighed for at tilbyde eleverne valgfri undervisning i grundfor-løbet, således at grundforløbet alene består af obligatorisk undervisning og eventuelle valgfag, som er fast-lagt af de faglige udvalg.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.Til nr. 23 (§ 25, stk. 3, 1. og 2. pkt.)Bestemmelsen, om at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser efter samråd med depågældende faglige udvalg afgiver indstilling til undervisningsministeren om de kompetencemål, som skalvære fælles for flere uddannelser, har været anvendt til at skabe fælles kompetencemål for uddannelser iden samme erhvervsfaglige fællesindgang.Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, om forslag til ophævelse af de erhvervsfaglige fællesindgange,foreslås det, at bestemmelsen udgår.Tilsvarende foreslås bestemmelsens 3. pkt. ophævet, idet bestemmelsen angiver, at undervisningsministe-ren skal fastsætte regler herom.75

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til nr. 26 (§ 26, stk. 2 og 3)Det foreslås, at undervisningen i grundforløbets 1. del vil bestå af erhvervsfag, mens resten af tiden udfyl-des af grundfag og valgfag, herunder eventuelt eux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være bestemt affagretningen, således at undervisningen giver grundlæggende faglige kompetencer inden for de erhverv,som fagretningen sigter imod. Fagretningen giver således både generelle erhvervsfaglige kompetencer ogspecifikke faglige kompetencer inden for de pågældende erhverv.2. del af grundforløbet består af uddannelsesspecifikke fag. Målene for fagene følger de adgangskrav, derstilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Undervisningen skal give faglige kompeten-cer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven har valgt.Ved at bestemme, at arbejdsmarkedsuddannelse i erhvervsuddannelse for voksne i lighed med valgfri spe-cialefag i eud ikke kan udbydes som enkeltfag, opnår man, at disse arbejdsmarkedsuddannelser fortsat erforankret i AMU. Det afgørende for, om en arbejdsmarkedsuddannelse, der på en af disse måder indgår ieud, er omfattet af bestemmelsen, er ikke, om det faglige udvalg har inddraget arbejdsmarkedsuddannelsenalene ved en henvisning til den bestående beskrivelse inden for AMU-systemet eller har omformuleretdenne, men om der reelt i det væsentlige består identitet mellem faget i eud og arbejdsmarkedsuddannel-sen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.Til nr. 27 og 48 (§ 31, stk. 4, og § 66 a, stk. 1, 1. pkt.)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorved den nuværende be-stemmelse i § 5, stk. 5, rykkes til den foreslåede § 5 c, stk. 2, 1. og 3. pkt.Til nr. 30 (§ 33 a, stk. 2)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 5, nr. 2-4, om forslag til i eux-lovenstekst at indføre begrebet "eux-forløb" samt foretage en terminologisk præcisering, hvorefter eux er engymnasial eksamen.Til nr. 31 (§ 33 b)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 10, om forslag til i eux-loven atindskrive en adgang til at supplere et bevis for opnået generel studiekompetence fra et afbrudt eux-forløbefter den særlige merkantile eux-model med gymnasiale suppleringskurser (GSK) samt i eux-lovens tekst atforetage en terminologisk præcisering, hvorefter eux er en gymnasial eksamen.Til nr. 32 (§ 35, stk. 1, nr. 8)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, om forslag til ophævelse af § 9,stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.Til nr. 36 (§ 35, stk. 1, nr. 22)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 46, om forslag til omdannelse afnegativlisten til skolepraktik til en positivliste.76

Til nr. 38 (§ 35, stk. 1, nr. 26)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, om forslag til ny § 5 c, stk. 1, omoptagelseskrav for erhvervsuddannelsernes hovedforløb.Til nr. 42 (§ 38, stk. 9)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 10, om forslag til ny strukturpå erhvervsuddannelsernes grundforløb, herunder ophævelsen af de erhvervsfaglige fællesindgange.Til nr. 44 (§ 43, stk. 4, 1. pkt.)Det foreslås, at regionsrådene og kommunalbestyrelsernes pligt til at stille praktikpladser til rådighed for deinstitutioner, som er godkendt til at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assi-stentuddannelse, ændres, således at de fremover ikke er forpligtet til at stille praktikpladserne til rådighedfor de enkelte institutioner, men for uddannelserne som hele.Forpligtelsen hertil er således ikke specificeret på antal og steder som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, mendenne forpligtelse betyder, at undervisningsministeren fortsat har mulighed for at pålægge regionsrådeneog kommunalbestyrelserne hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedsuddan-nelsen til rådighed.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.1.Til nr. 45 (§ 43, stk. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 44, om forslag til ændring af for-pligtelsen til at stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde social-og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.Til nr. 46 (§ 48, stk. 1, 1. og 4. pkt.)Ændringen fra § 5, stk. 5, til § 5 c, stk. 2, 1. og 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensæn-dring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, om forslag til nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne.Tilføjelsen af henvisningen til § 66 p, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser er en konsekvensændring somfølge af en tidligere ændring af lov om erhvervsuddannelser, jf. § 1, nr. 2, i lov nr. 580 af 1. juni 2010 omændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om produktionsskoler og lov om erhvervsgrunduddannelsem.v. (Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelse),hvor denne henvisning ikke blev indsat.Til nr. 49 (§ 66 b, stk. 3, 1. pkt.)Det foreslås, at undervisningsministerens hjemmel, til at fastsætte hvilke uddannelser der ikke udbydesmed skolepraktik, ændres, således at ministeren får hjemmel til at fastsætte, hvilke uddannelser der udby-des med skolepraktik. Antallet af uddannelser, der udbydes med skolepraktik, vil i den forbindelse bliveovervejet med inddragelse af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte, at adgangen til skolepraktik på enuddannelse begrænses, bortfalder. Ministeren vil herefter ikke længere kunne fastsætte, at adgangen til sko-lepraktik forudsætter, at eleven optages inden for en kvote hertil. Uddannelserne vil herefter blive udbudt77

med eller uden skolepraktik i et praktikcenter. Reglerne om optagelse følger de hidtil gældende regler omoptagelse til skolepraktik.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.Til nr. 51 (§ 66 e, stk. 2, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 49, om forslag til omdannelse afnegativlisten til skolepraktik til en positivliste og som følge af lovforslagets § 1, nr. 50, om forslag til ophæ-ves af § 66 b, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til nystruktur på erhvervsuddannelsernes grundforløb.Til nr. 52 (Kapitel 7 d)Det foreslås, at der indsættes et nytkapitel 7 dom erhvervsuddannelse til voksne (euv) i lov om erhvervs-uddannelser. Euv vil være den fremtidige vej til erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover, jf.forslaget til§ 66 v.Euv vil have samme mål og niveau som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge samt de samme af-sluttende prøver og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse, jf. forslaget til§ 66 u,stk. 2.Efter forslaget skal de faglige udvalg udvikle standardiserede hovedforløb for voksne og vil kunne be-stemme indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele, jf. erhvervsuddannelseslovens §4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1, dog kan praktikuddannelsen højst vare to år. Hvis det fagligeudvalg ikke har udviklet et standardiseret hovedforløb, vil skolen skulle tilrettelægge skoleundervisningen ihovedforløbet inden for de rammer, som fastsættes af Undervisningsministeriet. Endvidere vil under-visningsministeren have mulighed for at nedsætte et udviklingsudvalg med henblik på at udføre opgaven,jf. erhvervsuddannelseslovens § 37, stk. 2 og 3. Der henvises til forslaget til§ 66 x.Det er hensigten at anvende bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 3, til, at fastsætte regler om, atskoleundervisningen i hovedforløbet som udgangspunkt skal være 10 pct. kortere end skoleundervisningeni den tilsvarende ungdomsuddannelse, at praktikuddannelsen også skal være kortere og højst vare to år,samt at de standardiserede hovedforløb for voksne som udgangspunkt skal tilrettelægges som sammen-hængende forløb, hvor der både på grundforløbet og på hovedforløbet vil være mulighed for samlæsningaf unge og voksne elever. Endvidere er det hensigten, at fastsætte regler om, at euv skal tilrettelægges meden fagdidaktik og pædagogik, der er tilpasset voksne. Indholdsmæssigt er det hensigten at fastsætte reglerom, at arbejdsmarkedsuddannelse kan indgå i forløbene.Den enkelte elevs uddannelsesforløb skal efter forslaget til§ 66 y, stk. 1,gennemføres efter en personliguddannelsesplan. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag en vurdering af elevens teoretiske og prakti-ske kompetencer (realkompetencevurdering), der kan have en varighed på en halv dag op til 10 dage.Kompetencevurderingen vil bestå af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering.De faglige udvalg skal opstille de relevante kriterier for godskrivning for relevant uddannelse og erhvervs-erfaring som grundlag for den generelle vurdering. Skolerne skal foretage den konkrete vurdering på bag-grund af disse. Den individuelle vurdering vil afgøre, om den enkeltes uddannelsesforløb skal afkortesudover det, der eventuelt er givet som led i den objektive generelle vurdering.78

Kompetencevurderingen vil foregå på grundlag af dokumentation fra eleven, som skolen skal indhente ogbedømme, herunder ved at inddrage tilgængelige registerbaserede oplysninger o.l. i nødvendigt omfang.Dokumentation kan eksempelvis være beviser fra tidligere uddannelse og kurser samt udtalelser fra tidlige-re og nuværende arbejdsgivere om praktisk erfaring. Som led i den individuelle kompetencevurderingenkan der evt. gennemføres et kompetenceafklarende forløb, som eksempelvis vil kunne omfatte værksteds-baserede øvelser, screening, test.Efter forslaget til§ 66 y, stk. 1,skal elevens uddannelsesplan tillige udarbejdes inden for følgende rammer:1. Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannel-sesforløb for voksne uden grundforløbsundervisning og uden praktikuddannelse. Forløbet kan af-kortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer. Elever, der påbegynder forløbet efter enlængerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres ar-bejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varig-hed.2. Elever med relevant erhvervserfaring, som ikke opfylder varighedskravet i nr. 1, eller med en for-udgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb med praktik for voks-ne med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del. Forløbet kan afkortes påbaggrund af elevens individuelle kompetencer.3. Elever uden relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannel-sesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundfor-løbets 1. del.Det vil bero på skolens skøn, om elever, der påbegynder hovedforløbet uden praktik efter en længere le-dighedsperiode har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, ogderfor skal tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed, jf. forslaget til§ 66 y, stk. 1, nr. 1.Det vilbl.a. bero på, hvad den pågældende har gjort i sin ledighedsperiode.Efter forslaget til§ 66 y, stk. 3,kan en elevs uddannelsesplan på grundlag af kompetencevurderingen gå udpå, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve.Undervisningsministeren bemyndiges efter forslaget til§ 66 ztil at fastsætte regler om kompetencevurde-ringer og uddannelsesplaner. Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvor-dan kompetencevurderingen skal foregå samt om fastsættelse og justering af uddannelsesplaner. Reglerneskal efter forslaget fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannel-ser.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.Til § 2Til nr. 1 (§ 2 a, stk. 5, 1. pkt.)Som led i forpligtelsen for unge 15-17-årige til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, erkommunerne forpligtet til at give de nødvendige tilbud, herunder som særlige forløb, som kan afdække ogudvikle den unges interesser og føre til, at den unge bliver uddannelsesparat.

Da der især er anvendt gængse tilbud som fx produktionsskoler, og da kommunerne ikke har udviklet sær-lige tilbud i nævneværdig grad, vurderes det, at behovet for tilbud til de ikke-uddannelsesparate unge kanopfyldes ved hjælp af de eksisterende tilbud samt den ny kombinerede ungdomsuddannelse, jf. det samti-digt fremsatte forslag herom, og det nye erhvervsrettede 10. klasseforløb (eud10), der henvises til bemærk-ningerne til lovforslagets § 3, nr. 6. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at givetilbud om særlige forløb ophæves.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.1.Til nr. 2 (§ 2 a, stk. 5, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 1 om bortfald af de kommunale sær-lige tilbud.Til nr. 3 (§ 2 a, stk. 6, 2. pkt.)Der er alene tale om rettelse af en misvisende henvisning.Til nr. 4 (§ 2 b, stk. 1)Der er dels tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 1, om bortfald af de særligekommunale tilbud, dels om opretholdelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at yde tilskud til befor-dring til unge, der deltager i forløb, hvor der ikke er tilknyttet en befordringstilskudsordning.Til nr. 5 (§ 2 c)I § 2 c, stk. 1 og 2, er det fastlagt, hvad elevens uddannelsesplan skal indeholde, og at det af uddannelses-planen for elever, der vælger at gå i 10. klasse, skal fremgå, hvad eleven vil opnå med at gå i 10. klasse.Disse bestemmelser foreslås opretholdt uændret.Alle elever skal efter gældende regler have en uddannelsesplan ved udgangen af grundskolens 9. klasse.Efter gældende regler er Ungdommens Uddannelsesvejledning, henholdsvis skolen, hvis denne ikke betje-nes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, ansvarlig for, at der udarbejdes en uddannelsesplan. Medforslaget overgår ansvaret til forældrene og eleven, hvis eleven er uddannelsesparat. For de ikke uddannel-sesparate elever vil ansvaret for at udarbejde en uddannelsesplan fortsat være hos Ungdommens Uddan-nelsesvejledning.Desuden rummer forslaget til nyaffattelse af § 2 c en række konsekvensændringer, som følge af den æn-drede ansvarsfordeling for uddannelsesplaner, jf. ovenfor. I 10. klasse foretager Ungdommens Uddannel-sesvejledning, henholdsvis skolen, hvis denne ikke betjenes af Ungdommens Uddannelsesvurdering, denløbende revision af uddannelsesplanen for alle elever.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.Til nr. 6 (§ 2 d, stk. 2, 2. pkt.)Forslaget har til formål at sikre, at det bliver skrevet ind i uddannelsesplanen, om der er behov for en sær-lig indsats i 10. klasse med henblik på, at eleven kan blive uddannelsesparat med udgangen af 10. klasse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.80

Til nr. 7 (§ 2 e)Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 2 c.Til nr. 8 (§ 2 g)Med forslaget sker der en nyaffattelse af § 2 g.Til stk. 1-7Efter den gældende bestemmelse skal der ske en vurdering af, om elever, der forlader 9. eller 10. klasse,har de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse(er uddannelsesparate). Der er ikke fastsat regler om, hvilke kriterier der skal lægges vægt på i vurderingenaf de faglige, sociale og personlige kompetencer, bortset fra, at karakterer og prøvekarakterer skal indgå iden faglige vurdering. De nærmere regler om uddannelsesparathed er udmøntet i bekendtgørelse. nr. 874af 7. juli 2010.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 2 g, stk. 1,skal elever, der forlader folkeskolens 9. og 10. klasse, og iumiddelbar forlængelse heraf søger om optagelse på en ungdomsuddannelse, fortsat have en vurdering af,om eleverne er uddannelsesparate. Tilsvarende gælder for elever i andre skoleformer, der henvises heromtil forslagets § 2 h.Med den foreslåede § 2 g, stk. 2, igangsættes processen allerede i 8. klasse, således at uddannelsespara-thedsvurderingen rykkes frem til 8. klasse, og vurderingen omfatter på dette tidspunkt som noget nyt alleelever. Alle elever vil således fremover skulle angive, om de påtænker at søge en gymnasial ungdomsud-dannelse eller en erhvervsuddannelse, medmindre der foreligger særlige forhold. Der kan være tale om enung, der stiler mod en anden type uddannelse, fx søfartsuddannelser, kunstneriske uddannelser mm. Derkan endvidere være tale om unge, der er i målgruppen for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse(STU).Bestemmelsens § 2 g, stk. 2, fastsætter, hvornår eleverne i 8. klasse er uddannelsesparate, og der derforikke er behov for, at der skal iværksættes en særlig indsats, jf. § 2 g, stk. 3.Den foreslåede bestemmelse i § 2 g, stk. 3, fastsætter, at der for elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, skal iværksættes en målrettet indsats for, at eleven så vidt muligt kan bliveuddannelsesparat ved udgangen af 9. klasse. Der er tale om såvel en skole- som en vejledningsindsats. Deter skolens leders ansvar at iværksætte skoleindsatsen, mens Ungdommens Uddannelsesvejledning har an-svaret for vejledningsindsatsen. For at se indsatsen i en sammenhæng, der gensidigt kan understøtte arbej-det med at gøre den unge uddannelsesparat, aftales indsatserne i et samarbejde mellem skolen og UU. Sko-leindsatsen forudsættes at ske inden for det almindelige arbejde med opfølgning på det faglige udbytte afundervisningen, herunder udvikling af elevens alsidige færdigheder, som personlige og sociale kompeten-cer. Men skolen er med forslaget forpligtet til at vurdere, hvilken indsats der skal til i den sidste del af sko-leforløbet i 8. og 9. klasse, for elever, der er vurderet ikke-parate i 8. klasse.Med de foreslåede bestemmelser i § 2 g stk. 4, 5 og 6, sker der en forenkling af den uddannelsesparatheds-vurdering, der i dag foretages i 9. eller 10. klasse, således at der for elever, der var uddannelsesparate i 8.klasse, alene sker en fornyet vurdering, hvis det faglige niveau senere falder, eller skolen vurderer, at desociale og personlige forudsætninger har ændret sig væsentligt i negativ retning. Der henvises nærmereherom til forslagets § 2 g, stk. 9. Der foretages for denne gruppe i 9. klasse en vurdering, hvis eleven søger81

optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse. Der foretages også en vurde-ring, hvis eleven ønsker at gå i 10. klasse. Der er her tale om en status, så der om nødvendigt kan iværksæt-tes en indsats i 10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 10.klasse.For elever, der ikke var uddannelsesparate i 8. klasse, foretages altid en ny vurdering i 9. klasse. Dette gæl-der dog ikke elever, der forlader skolen uden at påbegynde en ungdomsuddannelse. Denne gruppe af ele-ver vil fortsat være omfattet af pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, indtileleven er fyldt 18 år. Det samme gælder for elever i 10. klasse.Til stk. 7Bestemmelsen i stk. 8 er i princippet en uændret videreførelse af gældende stk. 5 om, at elever, der harindgået en uddannelsesaftale eller er optaget på en uddannelsesinstitution, ikke skal have foretaget en vur-dering af, om de er uddannelsesparate, da det anses for at være tilfældet. Det gælder også, selv om denunge er vurderet ikke-parat ved vurderingen i 8., 9. eller 10. klasse.Til stk. 8Som tilfældet er i dag, har den unge og forældrene ret til at få revurderet vurderingen af, om den unge eruddannelsesparat. Der kan finde en revurdering sted i 9. klasse, henholdsvis 10. klasse, hvis den unge søgerom optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. klasse, henholdsvis 10. klasse og ervurderet ikke-parat af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der vil blive fastsat nærmere regler om be-tingelser for revurdering, optagelsesprøve, proces, tidsfrister mm., jf. bemyndigelsen i § 2 i.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.Til nr. 9 (§ 2 h)Bestemmelsen er ny.Efter gældende regler er elever i heltidsundervisningen i de kommunale ungdomsskoler og elever i de frieskoler og efterskoler også omfattet af reglerne om, at der skal finde en vurdering af elevernes uddannelses-parathed sted i 9. klasse, hvis eleverne søger om optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlæn-gelse af 9. eller 10. klasse.Med forslaget lægges der op til, at elever, der går på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledningforestår vejledningen, jf. § 4 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-skæftigelse m.v., det vil typisk sige friskoler og private grundskoler, som udgangspunkt skal følge sammeregler som folkeskolen. Endvidere lægges der op til, at elever i den kommunale ungdomsskoles heltidsun-dervisning også er omfattet af bestemmelsen.For skoler, der ikke vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, typisk efterskoler, husholdningssko-ler og håndarbejdsskoler, vil det fortsat være skolen, der i første omgang alene er ansvarlig for uddannel-sesparathedsvurderingen. Såfremt eleven vurderes ikke-parat i 9. klasse, og elev og forældre ikke er enigeheri, vil det fortsat være Ungdommens Uddannelsesvejledning, der foretager en fornyet vurdering, jf. detforeslåedestk. 2.

Undervisningsministeren bliver med forslaget bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om uddannelses-parathedsvurderingen for andre skoleformer og kan herunder fravige § 2 g. Der vil være behov for at til-passe ordningen, så der fx tages højde for, at visse frie skoler ikke giver standpunktskarakterer eller afhol-der folkeskolens prøver.Der forventes fastsat regler om, at uddannelsesparathedsvurderingen skal foretages efter samme fagligekriterier som for folkeskolen, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 8 (§ 2 g). Der vil endvidere gælde de sammekriterier for vurdering af de sociale og personlige forudsætninger som for folkeskolen. Hvis der ikke giveskarakterer, vil det fortsat være op til den enkelte skole at lægge rammen for vurderingen af det faglige ni-veau.Skolerne vil, som tilfældet er for folkeskolen, skulle iværksætte en særlig indsats for elever, der ikke er ud-dannelsesparate. For skoler, der vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, vil der være tale om ensærlig vejledningsindsats såvel fra skolen som fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. For skoler, derikke vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning, bestemmer skolen opfølgningens nærmere indhold.Der henvises i øvrigt bemærkningerne til § 2, nr. 8.Til nr. 10 (§ 2 i)Bestemmelsen er ny.Undervisningsministeren er i dag bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om vurderingen af eleversuddannelsesparathed. Bemyndigelsen er benyttet til at fastsætte nærmere regler om bl.a. samarbejdet mel-lem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om vurderingen af ud-dannelsesparatheden samt om revurderinger, procedure, tidsfrister mm.Med forslaget udvides bemyndigelsen, så ministeren fastsætter kriterier for, hvilke faglige, sociale og per-sonlige kompetencer der skal indgå i vurderingen. Der vil for de faglige kriterier blive tale om et sæt afkriterier ved vurderingen i 8. klasse og et andet ved vurderingen i 9 og 10. klasse.Der vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de sociale og personligeforudsætninger, fx samarbejde, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvars-fuldhed.For så vidt angår de faglige forudsætninger, fremgår det af forslagets § 2, nr. 8, at eleverne skal havemindst 4 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at leve op til de faglige forudsætninger for at væreumiddelbart uddannelsesparate ved vurderingen i 8. klasse. Det vil sige, at uddannelsesparathedsvurderin-gen er en forventet vurdering af, om den pågældende elev vil være uddannelsesparat i 9. klasse, uden ensærlig målrettet indsats. I forbindelse med den løbende evaluering af eleverne i folkeskolen, herunder elev-plansarbejdet, vil lærerne skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale og personlige forudsætninger, jf.bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 5. De elever, der gør det, og samtidig har et gennemsnit af stand-punktskaraktererne på mindst 4, vil automatisk blive vurderet uddannelsesparate. Med disse kriterier ven-tes ca. 70 pct. af eleverne automatisk, uden Ungdommens Uddannelsesvejlednings involvering, at blivevurderet uddannelsesparate.

For de resterende ca. 30 pct. af eleverne, der ikke opfylder alle tre kriterier, skal Ungdommens Uddannel-sesvejledning foretage en nærmere vurdering af eleverne, bl.a. under hensyntagen til den uddannelsesret-ning, den unge konkret måtte ønske. Der skal foretages en bred faglig vurdering af, om elevens fagligeniveau vurderes at være tilstrækkeligt for at kunne gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en gym-nasial uddannelse ved afslutningen af 9. klasse uden en særlig målrettet indsats. Der indgår karakterer ogfaglige vurderinger, herunder særligt niveauet i dansk og matematik.Af denne gruppe vil forventeligt ca. 10 pct. point blive vurderet uddannelsesparate efter en nærmere vur-dering af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der vil herunder være elever fra de prøvefrie skoler. Derhenvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9 (§ 2 h).Det skønnes på den baggrund, at ca. 20 pct. af en folkeskoleårgang vil blive vurderet ikke-uddannelsesparate, og derfor skal have en særlig indsats i 9. klasse, både i folkeskolen og af UngdommensUddannelsesvejledning.Vurderingen i 9. klasse og 10. klasse vil blive foretaget på baggrund af de samme kriterier for de sociale ogpersonlige forudsætninger, men også på baggrund af den særlige indsats, eleverne har fået i 8. og 9. klasse,herunder den obligatoriske brobygning.Kravene til de faglige forudsætninger vil i 9. klasse blive fastsat svarende til de adgangskrav, der foreslås tilerhvervsuddannelserne. Det vil sige mindst karakteren 2 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematikved folkeskolens 9.-klasseprøver. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4. De fagligekrav til uddannelsesparathedsvurderingen vil derfor i 9. og 10. klasse blive fastsat til mindst 2 i gennemsniti standpunktskarakterer i hvert af fagene dansk og matematik, når der søges om optagelse på en erhvervs-uddannelse.Der vil blive fastsat nærmere regler om mulighederne for revurdering, hvis den unge vurderes ikke-parat i9. eller 10. klasse. Det forventes fastsat, at såfremt den unge ikke opfylder de faglige, sociale eller personli-ge forudsætninger, men opnår mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve, kan den pågældende komme til samtale på en erhvervsskole for vurdering af, om institutionenvurderer den pågældende uddannelsesparat.Elever, der ikke opnår mindst 2 i gennemsnit i dansk og i matematik, og ønsker optagelse på en erhvervs-uddannelse, vil kunne komme til en optagelsesprøve, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 og 7.Det fremgår af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser februar 2014, at der skal gennem-føres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser.Der skal ske en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, omdet kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende. Der foretages en analyse,der skal være færdig ultimo april 2014 og umiddelbart herefter vil blive forelagt gymnasieforligskredsenmed henblik på drøftelser af ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser.Der vil derfor ikke blive fastsat centrale kriterier for, hvilket karakterniveau der skal indgå i uddannelsespa-rathedsvurderingen af de faglige forudsætninger til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det vil sige, atvurderingen i 9. og 10. klasse vil følge de samme rammer som i dag. For elever, der er vurderet parate i 8.klasse, men er faldet i det faglige niveau i 9. klasse, jf. forslagets § 2 g, stk. 6, vil det derfor være op til Ung-84

dommens Uddannelsesvejledning ud fra elevens opnåede standpunktskarakterer mm. at vurdere om ni-veauet er tilstrækkeligt for at kunne gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.Til nr. 11 (§ 3, stk. 3)Efter gældende regler har Ungdommens Uddannelsesvejledning en opsøgende forpligtelse over for unge ikommunen, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannel-se, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse.Med forslaget ophæves Ungdommens Uddannelsesvejlednings opsøgende forpligtelse over for unge, derer i fuldtidsbeskæftigelse.Endvidere præciseres det, at Ungdommens Uddannelsesvejledning efter anmodning og på initiativ fra job-centret kan yde vejledning til unge under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg. Finansieringen heraf erjobcentrets ansvar.For at foretage en tilpasning af de samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der muliggøren prioriteret videreførelse af Ungepakke II efter 2013 inden for de eksisterende økonomiske rammer påfinansloven for 2014, foreslås supplerende justeringer af Ungdommens Uddannelsesvejledning opgaver.Det gælder, bl.a. i forlængelse af den tidligere og mere objektive uddannelsesparathedsvurdering, en mål-retning af Ungdommens Uddannelsesvejlednings individuelle vejledning af elever med særlige vejlednings-behov samt af 15-17-årige og 18-24-årige, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse.Ændringerne i indsatsen for elever med særlige vejledningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden foruddannelse og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsud-dannelse, består i en øget anvendelse af gruppevejledning frem for individuel vejledning.Flere og flere vejledere arbejder i praksis med gruppevejledning af unge, og tilbagemeldingerne er positive.Specielt inden for efterskolerne er metoden i fremgang, men den ses også systematiseret flere steder iUngdommens Uddannelsesvejledning, og vejledningsledere har givet udtryk for, at de ser positivt på enudvikling fra individuel vejledning til gruppevejledning.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.4.Til nr. 12 og 13 (§ 5, stk. 2, og § 5, stk. 3, 2. pkt.)Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umiddelbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klas-se, forbedres ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt identificerer dem, der har brug forsærlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse for at under-støtte, at eleverne kan blive uddannelsesparat ved grundskolens afslutning. Disse indsatser følges i 9. klasseop med bl.a. obligatorisk brobygning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den målrettesdenne gruppes særlige udfordringer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 2, nr. 19.Efter den gældende § 5, stk. 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at tilrettelægge en særlig indsats for udsat-te elever ved ovegangen til ungdomsuddannelserne, hvorved de betragtes som uddannelsesparate (perio-den fra den 1. marts og ind i ungdomsuddannelsen). Den særlige indsats udmøntes bl.a. i overdragelses-85

møder, som afholdes af ungdommens Uddannelsesvejledning med de relevante parter. Den særlige indsatsfortsætter indtil den unge ikke længere anses for at være i særlige vanskeligheder i forbindelse med over-gangen til ungdomsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at etablere en mentor-ordning.Med forslaget om fremrykket uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse og en målrettet indsats fra dettetidspunkt for ikke-uddannelsesparate elever, forventes det, at der vil blive mindre behov for den særligeindsats i overgangen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.3.Til nr. 14 (§ 6, stk. 3)Det fremgår af folkeskoleloven, at undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- ogarbejdsmarkedsorientering (UEA) skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejled-ning. I bekendtgørelse nr. 873 af 7. juli 2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhvervfremgår, at Ungdommens Uddannelsesvejledning bistår skolen med tilrettelæggelsen af undervisningen iemnet. Det fremgår endvidere, at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som elevernehar tilegnet sig i det obligatoriske emne.Med forslaget kommer der i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-skæftigelse m.v. en reference til folkeskoleloven, så der er overensstemmelse mellem de to lovgivninger.Endvidere specificeres det direkte i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,beskæftigelse m.v., at vejledningen bl.a. bygger på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har tilegnetsig i det obligatoriske emne.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.4.Til nr. 15 (Overskriften til kapitel 2 a)Da kapitlet også omhandler introduktionskurser, indsættes dette ord i overskriften til kapitel 2 a for at un-derstrege, at både brobygning og introduktionskurser kan anvendes i hele overgangsforløbet op imod ele-vernes påbegyndelse af en ungdomsuddannelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.Til nr. 16 (§ 10 a, stk. 1)Som led i forslaget om at genindføre obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse for elever i folkeskolen,foreslås det, at der i lighed med brobygning i 9. klasse og senere indsættes et formål for introduktionskur-serne i 8. klasse.Til nr. 17 og 18 (§ 10 b, stk. 1, og § 10 b, stk. 2, 1. pkt.)Med forslaget bliver det obligatorisk for folkeskolens elever og elever i den kommunale ungdomsskolesheltidsundervisning at deltage i 5 dages introduktion til ungdomsuddannelse. Det vil blive overvejet, ombekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.Introduktionskurserne i 8. klasse vil forsat kunne tilbydes til elever i andre skoleformer. Der vil blive fast-sat regler om, at dette vil ske efter samme retningslinjer som for folkeskolens elever, herunder at eleven86

skal introduceres for mindst en erhvervsrettet eller en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse, jf. forsla-gets § 2, nr. 16.Til nr. 19 (§ 10 c, stk. 1)Efter gældende reger skal elever i folkeskolens 9. klasse tilbydes brobygning, hvis skolen vurderer, at det vilgavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. Brobygning kan desuden tilbydes elever i andre skolefor-mer.Som konsekvens af forslagets § 2, nr. 6 om en målrettet indsats for ikke-uddannelsesparate elever ændresbestemmelsen. Det foreslås, at elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, som led i den målrettedeindsats, jf. forslagets § 2 g, stk. 3, skal deltage i obligatorisk brobygning, medmindre skolens leder og Ung-dommens Uddannelsesvejledning vurderer, at det ikke vil gavne elevens mulighed for forsat uddannelse.Det samme gælder for elever, der deltager i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning. Det vilblive overvejet, om bekendtgørelsen om ungdomsskolens virksomhed skal ændres i den forbindelse.Bemyndigelsen i den gældende vejledningslovs § 10 g vil blive benyttet til at fastsætte nærmere regler ombrobygningen i 9. klasse som led i den målrettede indsats for, at eleven bliver uddannelsesparat. Der vilherunder blive fastsat regler om, at den institution, der brobygges til, ved afslutningen af forløbet kan udta-le sig om elevens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse,henholdsvis en gymnasial uddannelse (uddannelsesparathed).Stk. 2 viderefører muligheden for, at brobygningen i 9. klasse kan vare op til 4 uger for elever, der opfylderundervisningspligten i særlige forløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, samt § 33, stk. 2,for de frie skoler.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.1.Til nr. 20 og 21 (§ 10 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og stk. 4)Lovforslagets § 3, nr. 6, foreslår indført en erhvervsrettet 10. klasse (eud10), som målrettet forbereder tilerhvervsuddannelse. Eud10 omfatter 6 ugers brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, som detbliver obligatorisk for eleverne at deltage i. I overensstemmelse hermed foreslås § 10 d, der regulerer denobligatoriske brobygning i 10. klasse, ændret.Til nr. 22 (§ 12, stk. 3)Der er alene tale om en sproglig rettelse.Til nr. 23 (§ 14)Den ændrede affattelse af bestemmelsen er en konsekvens af, at uddannelse på videregående niveau vedressortomlægningen i efteråret 2011 blev overført til det daværende Ministerium for Forskning, Innovati-on og Videregående Uddannelse. Dette ministerium hedder nu Ministeriet for Uddannelse og Forskning.De bemyndigelser, som den nugældende § 14 tillægger undervisningsministeren, foreslås fremover deltmellem undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren.Til nr. 24 (§ 15 e, stk. 1, 2. pkt.)Bestemmelsen tilsigter at præcisere, hvilke oplysninger der kan udveksles mellem Ungdommens Uddannel-sesvejledning og de kommunale jobcentre.87

Til § 3Til nr. 1 og 2 (§ 7 a)Introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse (introduktionskurser) og brobygning i 9. klasse er regulereti lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse og beskæftigelse m.v. Folkeskole-lovens § 7 a tjener som reference til denne lovgivning, så det samlet kan ses af folkeskoleloven, hvad derindgår i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen bestemmer i dag, om eleverne skal deltage i introduktionskur-ser af op til 5 dages varighed til ungdomsuddannelserne i 8. klasse, jf. reglerne herom i lov om vejledningom uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Elever, der i 9. klasse er uafklaredei valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.I medfør af forslagets § 2, nr. 16, foreslås reglerne ændret, så det bliver obligatorisk for eleverne at deltage i5 dages introduktion til ungdomsuddannelse i 8. klasse. Endvidere indgår i det i lovforslagets § 2, nr. 8 og19, at elever, for hvem der skal iværksættes en målrettet indsats for at understøtte, at eleven kan blive ud-dannelsesparat i 9. klasse, skal deltage i brobygning som led i indsatsen.Som konsekvens heraf ændres folkeskolelovens § 7 a i overensstemmelse hermed.Det bemærkes, at introduktionsforløb efter den foreslåede§ 7 a, stk. 1,kan medregnes i timetalsmodellen,jf. folkeskolelovens § 16, da der er tale om forløb for den samlede klasse. Derimod indgår målrettede for-løb og brobygning efter den foreslåede§ 7 a, stk. 2,ikke i timetalsmodellen, eftersom der ikke her er taleom forløb for den samlede klasse, men for enkeltelever.Til nr. 3-5 (§ 13 b, stk. 2)Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at der for hver elev på 8. og 9. klassetrin skal udarbejdes enelev- og uddannelsesplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning pådenne, jf. § 13 b, stk. 2, nr. 1. Elev- og uddannelsesplanen skal herudover endvidere indeholde oplysningerom, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse, jf. folkeskolelovens §13 b, stk. 2, nr. 2.De nærmere regler om elevplaner og elev- og uddannelsesplaner er fastsat i bekendtgørelse nr. 750 af 13.juli 2009 om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen.Som følge af lovforslagets § 2, nr. 8, fremrykkes processen med uddannelsesparathedsvurdering til 8. klas-se, og der fastsættes med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelseog beskæftigelse m.v. regler om, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved vurderingen af, om den enkel-te elev har de faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Detindgår endvidere, at vurderingen i 8. klasse skal omfatte alle elever, uanset om den pågældende ønsker atpåbegynde en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse eller ej, medmindre særligeforhold gør sig gældende. Det sker for at understøtte en tidlig proces med fokus på at gøre den unge ud-dannelsesparat, således at der kan iværksættes en målrettet skole- og vejledningsindsatsindsats over forelever, der er i risiko for ikke at være uddannelsesparate ved afslutningen af grundskolen. Det vil som no-get nyt blive fastsat, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af de faglige, sociale og personlige forud-sætninger. Det skal fremgå af elevplanen, hvilken skoleindsats der iværksættes overfor elever, der ikke er88

uddannelsesparate i 8. klasse. Om den målrettede skole- og vejledningsindsats henvises nærmere til forsla-gets § 2, nr. 8.Der vil i medfør af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelsem.v. blive fastsat nærmere kriterier for, hvad der skal indgå i vurderingen af de sociale og personlige forud-sætninger, fx samarbejde, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvars-fuldhed. De faglige forudsætninger vil blive vurderet ud fra elevernes standpunktskarakterer, hvor elevernei 8. klasse skal have opnået mindst 4 i gennemsnit.I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen understøttet af elev-plansarbejdet i folkeskolen vil lærerne som noget nyt skulle vurdere, om eleverne opfylder de sociale ogpersonlige forudsætninger. De elever, der gør det, og samtidig har et gennemsnit af standpunktskaraktererpå mindst 4, vil automatisk blive vurderet uddannelsesparate.Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8.Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, sker derfor som følge af lovforslagets § 2, nr. 8,hvorefter der i elev- og uddannelsesplanen skal indgå oplysninger til brug for vurderingen af, om eleven eruddannelsesparat, og hvis dette ikke er tilfældet, således at der kan iværksættes en målrettet indsats såvelskole- som vejledningsmæssigt med henblik på at understøtte, at eleven bliver uddannelsesparat inden af-slutningen af 9. klasse, henholdsvis 10. klasse.Det bemærkes, at der den 27. februar 2014 (L 150 Folketinget 2013-14) er fremsat forslag til lov om æn-dring af lov om folkeskolen, hvori der indgår ændringer af folkeskolelovens regler om elev- og uddannel-sesplaner. Det indgår bl.a. i dette forslag, at elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse ændrer navn tilelevplan. Såfremt dette lovforslag vedtages før nærværende lovforslag, vil der blive fremsat tilpasset æn-dringsforslag, der indarbejder L 150, og supplerer med nærværende forslag.Til nr. 6 (§ 19 dd)Til stk. 1I dag skal kommunalbestyrelsen tilbyde 10. klasse i folkeskolen (den almindelige 10. klasse, jf. folkeskole-lovens § 19 b-d). Kommunalbestyrelsen kan desuden tilbyde 10. klasse i samarbejde med en institution,der udbyder erhvervsuddannelse, dels som 20/20-ordning, dels som led i en overenskomst, hvorefter er-hvervsuddannelsesinstitutionen varetager 10.-klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen,herunder som 20/20-ordning. Når det skønnes, at det er til elevens bedste, kan skolens leder desuden til-byde et særligt tilrettelagt 10. klasse-forløb med bl.a. undervisning og ulønnet praktik med et uddannelses-perspektiv. Fagrækken kan reduceres, men skal dog som minimum bestå af dansk og matematik.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde en elev 10. klasse i regi af folkeskolen, så længe den pågæl-dende ikke er fyldt 18. år eller har afsluttet undervisningen 10. klasse. Den unge kan, herunder vende tilba-ge til 10. klasse, så længe ovennævnte er opfyldt.Med forslaget bliver kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse ved siden afden almindelige 10. klasse.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, er der et retskrav på at kunne følge undervisningen i 10. klasse i folke-skolen. Indførelsen af eud10 ændrer ikke på, at en kommunalbestyrelse fortsat kan opfylde forpligtelsen tilat tilbyde 10. klasse ved at henvise til en anden kommunens folkeskoler. Det vil således fortsat være kom-munalbestyrelsen ansvar at sørge for, at der er tilbydes den almindelige 10. klasse i folkeskolen enten i denpågældende kommune eller ved henvisning til en anden kommunens folkeskoler. Med eud10 forpligteskommunalbestyrelsen endvidere til at have dette tilbud, men den nærmere organisering er op til kommu-nalbestyrelsen, så længe ansvaret for undervisningen entydigt er kommunalbestyrelsens og så længe krave-ne til indhold, varighed mv. er opfyldt.Eudl0 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforud-sætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.Forløbet målrettes erhvervsuddannelserne og reparerer og repeterer i forhold til de manglende fagligekundskaber fra 9. klasse. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervisningstimer.Til stk. 2-5Folkeskolens almindelige 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. folkeskolelovens § 19 c og en valgfridel, jf. folkeskolelovens § 19 d. Undervisningen i 10. klasse kan tilrettelægges over et helt skoleår, men kanogså tilrettelægges af kortere varighed end et skoleår (omregnet 40 uger).Det foreslåede eud10 forløb omfatter den obligatoriske del, som betones mod erhvervsuddannelserne.Der indgår derfor 126 timers (omregnet 6 ugers obligatorisk brobygning) til erhvervsrettet ungdomsud-dannelse. Endvidere skal den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne. Den gældende mini-sterbemyndigelse i folkeskolelovens § 19 c, stk. 5, vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler herom.Den valgfri del omfatter 294 undervisningstimer (omregnet 14 uger). Hele den valgfri del skal introduceretil erhvervsuddannelserne.Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse i 30 pct. af undervis-ningstiden, svarende til 252 undervisningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126) timer.Reglerne om brobygning fremgår af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannel-se, beskæftigelse m.v. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21. Det vil fortsat være muligt at kombinerebrobygning med ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv i den valgfri del, men den ulønnede praktikindgår ikke i de seks ugers brobygning.Til stk. 6Med lovforslaget er undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om eud10. Derforventes fastsat regler om indholdet i den valgfri del, der vil bestå af fag og elementer, der introducerer tilde fire nye erhvervsfaglige hovedområder. Endvidere vil der blive fastsat regler om krav til samarbejdetmed en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder overenskomsten mm.Kommunalbestyrelsen fastsætter for de gældende 10. klasseordninger, som kommunalbestyrelsen i dag kantilbyde i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kapaciteten for, hvor mange derkan optages.

Med forslaget er det også kommunalbestyrelsen, der fastsætter kapaciteten i eud10. Det skal tilstræbes, atden enkelte kommunalbestyrelse sikrer pladser nok i eud10 tilbuddet, så alle, der tilhører den primære mål-gruppe, kan optages.Til nr. 7 (§ 19 e, stk. 1)Kommunalbestyrelsen kan i dag tilbyde 10. klasse i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervs-uddannelse, der henvises til afsnit 2.7.5.3.Som følge af forslagets § 1, nr. 8 og 19, med ændret struktur og indhold i grundforløbene samt indførelseaf adgangskrav til eud, tilpasses den gældende 20/20-ordning.Det foreslås, at ordningen ændres, så der fremover bliver tale om et mere fleksibelt forløb, der kombinerer10. klasse og 1 del af eud-grundforløbet.Undervisningsministeren er efter forslaget bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om forløbet, herun-der overenskomstens indhold. Der påtænkes fastsat regler om, at det skal fremgå af en overenskomst mel-lem kommunalbestyrelsen og den institution, der udbyder erhvervsuddannelsens grundforløb, hvordanden nærmere organisering, tilrettelæggelse mm. er i forløbet. Det skal herunder sikres, at kommunalbesty-relsen er ansvarlig for den del, der vedrører undervisningen i 10. klasse, mens institutionen, der udbydererhvervsuddannelse, er ansvarlig for grundforløbet. Kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbydererhvervsuddannelse, vil herunder inden for deres ansvarsområder være forpligtede til at sørge for special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med behov herfor.Som tilfældet er med den gældende 20/20-ordning vil indholdet i 10. klasse følge reglerne for den alminde-lige 10. klasse. Det vil sige såvel for den obligatoriske som den valgfri del. Der vil dog fortsat være mulig-hed for at henlægge undervisningen til erhvervsskolen efter overenskomst. I sådanne tilfælde skal under-visningen fortsat som minimum stå mål med folkeskolens obligatoriske undervisning, vejledning og obliga-toriske opgave, samt indeholde den obligatoriske brobygning. Der skal endvidere tilbydes de til den obliga-toriske del tilhørende prøver.Ordningen vil endvidere fortsat kunne tilbydes af den kommunale ungdomsskole.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.5.3.Til nr. 8 (§ 19 e, stk. 3)Det har været forudsat i bemærkningerne til tidligere lovændringer om 10. klasse, at de særlige kommunaleordninger for 10. klasse og så kan udbydes af den kommunale ungdomsskole. For at sikre klar hjemmel til,at dette også kan ske for eud10, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det i bestemmelsen, at kommunalbesty-relsen kan træffe beslutning om, at erhvervsrettede 10. klasseforløb henlægges til den kommunale ung-domsskole som led i heltidsundervisningen. Det gælder fortsat også for de øvrige særlige ordninger, hvilketnu tydeliggøres, så det kommer til at fremgå specifikt af folkeskoleloven.Til nr. 9 (§ 19 e, stk. 4, der bliver stk. 5)Kommunalbestyrelsen fastsætter for de gældende 10. klasseordninger, som kommunalbestyrelsen i dag kantilbyde i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kapaciteten for, hvor mange der91

kan optages. Dette videreføres, og med forslaget præciseres endvidere, at dette også gælder henlæggelse tilden kommunale ungdomsskole.Til nr. 10 (§ 19 f, stk. 1)Efter gældende regler, er det frivilligt for den enkelte elev, om den pågældende ønsker at gå til folkeskolensprøver i 10. klasse.Med forslaget bliver der indført pligt til at gå til prøve i dansk og matematik for de elever, der ved start påeud10 ikke havde mindst 2 i gennemsnit i hvert af fagene ved 9.-klasseprøverne. Det sker for at understøt-te, at eud10 skal forberede eleverne på at være parate til uddannelse, og herunder opfylde afgangsforud-sætningerne til ungdomsuddannelse. Undervisningsministerens gældende bemyndigelse i folkeskolelovens§ 14, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om prøverne vil blive benyttet til at fastsætte nærmere reglerherom, hvis der viser sig behov herfor.Til nr. 11 (§ 19 g)Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 12, hvortil der henvises.Til nr. 12 (§ 22, stk. 8)Det er en kommunal forpligtelse, jf. lovforslagets § 19 dd at tilbyde eud10. Det er op til kommunalbesty-relsen selv at etablere tilbuddet eller tilkøbe eud10, således at kommunalbestyrelsen lever op til tilbudsfor-pligtelsen. Hertil kan kommunalbestyrelsen beslutte, at tilbuddet helt eller delvist ligger på den kommunaleungdomsskole, jf. lovforslagets § 3, nr. 8. Kommunalbestyrelsen vil endvidere efter overenskomst kunnehenlægge eud10 til en erhvervsskole, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 8, der med forslagets bliver stk. 9. Medforslaget får kommunalbestyresen endvidere mulighed for at indgå overenskomst med en af de i folkesko-lelovens § 22, stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, om varetagelse af eud10. Det er en betingelse, at krav til ind-hold, varighed mv. svarer til folkeskolens regler om eud10, og at ansvaret entydigt er kommunalt.Kommunalbestyrelsen kan således vælge at tilkøbe eud10 af fx en efterskole, hvis ovennævnte krav er op-fyldt, herunder at finansieringen af et sådant forløb vil være et anliggende mellem den enkelte kommunal-bestyrelse og efterskolen. Der ydes således ikke statsligt taxameter til eud10-forløbet, bortset fra de seksugers tilhørende obligatorisk brobygning. Det gælder dog ikke eventuel befordring, som vil være kommu-nalt finansieret og følge folkeskolelovens gældende befordringsregler.Det vil være op til den enkelte unge og dennes forældre, om de ønsker at bruge et sådant 10. klassetilbudeller hellere vil følge det almindelige folkeskoletilbud, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde.Til § 4Til nr. 1 og 2 (§ 4, stk. 2 og 3)Det foreslås, at bestemmelserne om lønrefusion for voksne elever (euv), der er omfattet af kapitel 7 d i lovom erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, samles i AUB-lovens § 4, stk. 2.Voksne erhvervsuddannelseselever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser udløser også idag lønrefusion med høj takst, jf. bekendtgørelse om udbetaling af lønrefusion m.v. fra ArbejdsgivernesUddannelsesbidrag.92

For så vidt angår voksne elever i beskæftigelse med mindst to års relevant erhvervserfaring, som ikke harbehov for praktik, jf. forslag til § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, foreslås det, at arbejdsgi-vere fra AUB modtager samme lønrefusion under elevernes skoleophold, som for euv-elever med behovfor praktik, dvs. med høj takst, der ifølge lovens § 5, stk. 1, fastsættes i finansloven.En betingelse for at der kan udbetales lønrefusion i denne situation er, at eleven har været i mindst tremåneders forudgående fuldtidsbeskæftigelse hos arbejdsgiveren, at elev og arbejdsgiver har indgået enuddannelsesaftale i overensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven, at der foreligger en af skolen god-kendt uddannelsesplan, som følges, og at eleven fra arbejdsgiver efter en skriftlig aftale modtager sædvan-lig overenskomstmæssig løn. Kravet om forudgående tre måneders fuldtidsbeskæftigelse gælder også itilfælde af, at eleven under euv-forløbet får en ny arbejdsgiver.Lønrefusionens størrelse kan ikke overstige den udbetalte løn. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst tremåneder er også opfyldt, hvis beskæftigelsen angår perioden umiddelbart inden uddannelsesaftalens påbe-gyndelse. Lønrefusionen optjenes og udbetales først efter de tre måneder. De nærmere regler om ordnin-gen og om betingelserne for udbetaling fastsættes af bestyrelsen for AUB, jf. AUB-lovens § 4, stk. 3, derbliver stk. 4. Lønrefusionsordningen administreres af AUB.Staten betaler efter lovens § 5, stk. 2, en del af lønrefusionen, der vedrører supplerende undervisning, derer studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb. Betalingen vil også omfatteeuv-elever.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.Til nr. 3 og 4 (§ 5, stk. 2, 1. pkt.)Ændringen er en konsekvens af, at muligheden efter § 24, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser for at tagevalgfri undervisning i grundforløbet ophæves. Henvisningen til § 24, stk. 3 og 4, ændres til § 24, stk. 2, jf.lovforslagets § 1, nr. 20.Til nr. 5 (§ 6, stk. 1, 2. pkt.)Arbejdsgivere kan opnå tilskud for alle euv-elever til befordringsudgifter i forbindelse med elevers skole-ophold. For elever, der er omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan befordringstil-skud først opnås af arbejdsgiver efter tre måneders ansættelse hos arbejdsgiveren. Befordringstilskuddetsstørrelse fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, men kan højst udgøre 80 pct. afde af arbejdsgiveren afholdte udgifter, jf. lovens § 6, stk. 2. Befordringsordningen administreres af AUB.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.Til nr. 6 (§ 7 a, stk. 1, 1. pkt.)Det foreslås, at lovens § 7 a, hvorefter elever kan modtage visse ydelser ved arbejdsgivers konkurs ellerdød omfatter alle euv-elever.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.Til nr. 7 og 8 (§ 9, stk. 1, og § 11, stk. 1)93

Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen i § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser flyttes til ny § 5c, stk. 2, jf. forslag til § 1, nr. 4.Til nr. 9-12 (§ 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1.-3. pkt.)Arbejdsgivernes betaler et samlet bidrag til AUB, jf. lovens § 18, stk. 3. Størrelsen af det samlede bidragændres ikke ved lovforslaget. Bidraget efter § 18, stk. 1, forhøjes til det i udkastet nævnte beløb pr. ansat,medens bidraget efter § 18, stk. 2, nedsættes med et tilsvarende beløb.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.Til § 5Til nr. 1 (§ 1)Den foreslåede ændring svarer til den ændring til erhvervsuddannelsesloven, der foreslås med lovforslagets§ 1, nr. 29. Ændringen er foranlediget af, at det også vil blive muligt at opnå eux i forbindelse med euv-forløb.Til nr. 2-4 (§ 2, § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, og § 4, stk. 2)Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 2-4, at begrebet "eux-forløb", der er anvendt i bekendtgørelser somopfølgning på eux-loven, også indføres i lovens tekst. Begrebet betegner det samlede forløb bestående afsåvel erhvervsuddannelsen som de ekstra uddannelseselementer på gymnasialt niveau, der i forening mederhvervsuddannelsens øvrige undervisning giver eleverne generel studiekompetence, og som derfor vedgennemførelsen ud over ret til erhvervsuddannelsesbevis giver disse ret til eux-bevis.Der tilsigtes endvidere med lovforslagets § 5, nr. 2, en terminologisk præcisering.Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er således ikke en gymna-sial uddannelse, men netop en eksamen, der kan opnås i forbindelse med en erhvervsuddannelse, og somgiver generel studiekompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til stu-dentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen). Euxbetegnes derfor i daglig tale en "gymnasial" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også ilovgivningen i øvrigt – fx i adgangsbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde – omfattereux.Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt indskrives i lovteksten, at eux er en gymnasial eksa-men.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5., og bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.Til nr. 5 (§ 3 a)Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 5, at der med et nyt § 3 a i eux-loven indskrives en bemyndigelse tilundervisningsministeren til at udforme en særlig merkantil eux-model, som indeholder et grundforløb, etefterfølgende studiekompetencegivende forløb på ét år og et hovedforløb. Modellen giver eleverne mulig-hed for efter det studiekompetencegivende forløb enten at fortsætte deres eux-forløb på hovedforløbeteller i stedet at benytte deres generelle studiekompetence.94

Eleverne får udstedt et bevis for den opnåede generelle studiekompetence efter afslutningen af det studie-kompetencegivende forløb, og får udstedt et eux-bevis, når den samlede erhvervsuddannelse er gennem-ført. Det førstnævnte bevis sidestilles med et gymnasialt eksamensbevis i relation til optagelse på videregå-ende uddannelse samt adgang til gymnasiale suppleringskurser (GSK). Af beviset fremgår derfor et samleteksamensresultat, der på sædvanlig vis kan danne grundlag for bonus efter tilsvarende bonusordningersom et eux-bevis og eksamensbeviser fra de fire gymnasiale uddannelser.Den særlige merkantile eux-model vil afvige fra det almindelige eux-forløbsbegreb på følgende måder:- Eux-forløbet kan i dén model afbrydes forud for afslutningen af selve erhvervsuddannelsen med mulig-hed for at udnytte den generelle studiekompetence, som er opnået fra dels grundforløbet, dels det særskiltestudiekompetencegivende forløb, der ligger forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb. Derved kan derpå dette tidspunkt også opnås et bevis for opnået generel studiekomeptence, selvom der endnu ikke kanopnås erhvervsuddannelsesbevis.- Undervisningen på grundforløbet forventes at omfatte otte grundfag fra erhvervsuddannelserne på C-niveau.- Undervisning i de gymnasiale fag gennemføres i det særskilte studiekompetencegivende forløb uden side-løbende erhvervsfaglig undervisning.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.Til nr. 6 (§ 4, stk. 1)Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 6, at eux-lovens § 4, stk. 1, affattes på ny ved et nyt stk. 1-2.Efter den gældende § 4, stk. 1, i loven fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om, hvilke kravet forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at forløbet kan give ret til eux-bevis.Undervisningsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at visse fag på gymnasialt niveau i forløbet skalvære fra en eller flere bestemte gymnasiale uddannelser.Eux-loven indeholder i § 3, stk. 1, krav om, at ethvert eux-forløb skal indeholde- fagene dansk på A-niveau, engelsk på (mindst) B-niveau samt fagene matematik og samfundsfag på(mindst) C-niveau,- yderligere et antal fag på A-, B- eller C-niveau, heraf mindst to yderligere fag på B-niveau,- mindst et valgfag,- en større skriftlig opgave og- et skriftligt eksamensprojekt.Dertil kommer kravet i § 3, stk. 3, om, at et eux-forløb i forhold til den enkelte erhvervsuddannelse ud-formes, så de gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning ierhvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studie-kompetence. De nærmere fag i et eux-forløb afviger således fra hf-uddannelsen, idet fagene udvælges udfra hensyn til dels indholdet i den konkrete erhvervsuddannelse, dels overvejelser om elevgruppens forven-telige ønsker og behov, herunder i forhold til videre uddannelse.Endelig er der kravet i § 3, stk. 2, om, at den samlede uddannelsestid for de gymnasiale fag m.v. skal svaretil uddannelsestiden for hf-uddannelsen, men at uddannelsestiden, jf. stk. 4, kan afkortes på baggrund af dekompetencer, som eleven kan opnå fra undervisning i erhvervsuddannelsen. Der opereres således ved ud-95

formningen af de enkelte eux-forløb med, hvad man kunne kalde, et brutto-netto-princip, hvor det påses,at de gymnasiale uddannelseselementer brutto – dvs. inden afkortning – har et omfang svarende til en hf-uddannelse, ligesom der tages stilling til, hvad uddannelsestiden skal være netto – dvs. efter afkortning.Med forslaget fastsættes det, at undervisningsministeren kan beslutte, i forhold til hvilke erhvervsuddan-nelser der skal udformes eux-forløb, også selvom det relevante faglige udvalg ikke selv måtte have indstilletdet. En eventuel beslutning om at indføre et givet eux-forløb uden efter indstilling fra det faglige udvalgforudsætter, at vægtige uddannelsespolitiske hensyn taler for dette. Sådan beslutning vil dog ikke blive truf-fet uden, at der er gennemført drøftelser med det faglige udvalg om sagen. Når en sådan beslutning ertruffet, følger der et arbejde med at udforme det pågældende eux-forløb, herunder at afgøre, hvordan denærmere regler for indhold og tilrettelæggelse af forløbet skal være. I dette arbejde vil Undervisningsmini-steriet inddrage det faglige udvalg tæt, således at der opnås en løsning, som tilgodeser hensyn til den kon-krete erhvervsuddannelse.Det skal i reglerne for et eux-forløb i forhold til en given erhvervsuddannelse fastsættes, hvilket trin ogeventuelle specialer eux-forløbet omfatter. Hvis eux-forløbet udformes i forhold til trin 2 af en erhvervs-uddannelse, tilrettelægges eux-forløbet samlet uden trindeling. En elev, der følger et sådant eux-forløb, kandog vælge at overgå til et ordinært erhvervsuddannelsesforløb og her efter omstændighederne afslutte ud-dannelsen med trin 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.5.Til nr. 7 (§ 4 a)Som nævnt i bemærkningerne til § 5, nr. 6, indeholder eux-loven et krav om, at eux-forløbene udformes,så de gymnasiale fag m.v., der skal indgå i forløbet, sammen med den obligatoriske undervisning i er-hvervsuddannelsen indgår i en hensigtsmæssig helhed i forhold til elevernes opnåelse af generel studie-kompetence. Der er tale om et overordnet krav, der skal iagttages, i forbindelse med at reglerne om eux-forløbet fastsættes.Med forslaget suppleres det nævnte krav med et krav, der i modsætning hertil angår den konkrete tilrette-læggelse af undervisningen i det enkelte eux-forløb. Kravet går ud på, at skolen skal sikre, at undervisnin-gen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt omfatter begreber og indhold fra den konkrete elevgruppeserhvervsuddannelser.Forslaget skal ses i sammenhæng med intentionen om i langt højere grad at give mulighed for samlæsning isamme gymnasiale fag på tværs af flere erhvervsuddannelser, herunder i videst mulige omfang med sammeafkortning. Dette vil stille store krav til, at lærerne gennem undervisningsdifferentiering formår at relatereundervisningen til den undervisning, som den enkelte elev på holdet ellers deltager i, således at der blivertale om reel synergi mellem den erhvervsfaglige og den gymnasiale undervisning, og så undervisningenopleves relevant og vedkommende for eleverne.Der er tale om indskærpelse af et krav, der allerede antages at gælde i dag med udgangspunkt i eux-forløbenes formål set i sammenhæng med den generelle bestemmelse om undervisningsdifferentiering i §28 i lov om erhvervsuddannelser.

Efter § 4, stk. 2, i eux-loven, der med § 5, nr. 6, bliver stk. 3, kan undervisningsministeren til brug for eux-forløb udvikle nye fag på gymnasialt niveau, dvs. fag, der ikke er fra eksisterende gymnasiale uddannelsereller udgør et grundfag fra erhvervsuddannelserne. Fagene ækvivalerer tilsvarende fag på samme niveau frade gymnasiale uddannelser eller fra erhvervsuddannelsernes grundfagsbekendtgørelse.Bestemmelsen har siden 2010 fortrinsvis været benyttet til at udvikle fag, der er forholdsvis specialiseredemod bestemte erhvervsuddannelsesområder – konkret særlige udgaver af fag kendt fra htx-uddannelsen.Med udgangspunkt i det tankesæt, der ligger bag dette forslag til en eksplicit § 4 a i eux-loven, vil bestem-melsen i § 4, stk. 2, (kommende stk. 3) efter omstændighederne kunne anvendes til at udvikle særlige fagpå gymnasialt niveau, der i stedet for at specialisere sig mod bestemte erhvervsuddannelsesområder beskri-ves med henblik på benyttelse i eux-forløb generelt.Til nr. 8 (§ 6, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 19, om forslag til afskaffelse afvalgfri undervisning i grundforløbet som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om forslag til ny struktur på er-hvervsuddannelsernes grundforløb.Til nr. 9 (§ 7, stk. 2)Det foreslås med lovforslagets § 5, nr. 9, at eux-lovens § 7, stk. 2, suppleres med et 2. pkt.Efter den gældende § 7, stk. 2, i loven gælder §§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 om skolens pædagogi-ske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannel-serne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) tilsvarende for undervisning pågymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddannelsen.For undervisning i sidstnævnte fag gælder lov om erhvervsuddannelser, jf. § 7, stk. 1.Af den nævnte lovs § 30 fremgår det, at skolens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerensansættelse på skolen, og at faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau svarende til en kandidateksa-men bestået ved et universitet.Det fremgår tillige, at det faglige niveau desuden kan erhverves ved uddannelse fra handelshøjskole elleruniversitet, hvis vedkommende ikke i forvejen har en kandidatuddannelse, eller ingeniørhøjskole i kombi-nation med efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Endelig fremgår det, at lære-re, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst to års relevant erhvervserfaring, og at lære-ren i de enkelte undervisningsfag skal have et fagligt niveau, der mindst svarer til et uddannelsesforløb, derer gennemført på et universitet eller en tilsvarende institution og af et omfang på 90 ECTS-point. Dissebestemmelser er nærmere udmøntet i pædagogikumbekendtgørelsen (p.t. bekendtgørelse nr. 139 af 23.februar 2011 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser).En erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del) som eneste videregående uddannelse vil, uansetmængden af eventuel efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse, ikke overholde reglerne for fagligkompetence til undervisning på de erhvervsgymnasiale uddannelser og dermed heller ikke i gymnasiale fagpå eux-forløb.Med forslaget gives en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at lærere medHD 2. del, som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til lærer-97

kvalifikationer i §§ 29-31 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksa-men (htx), med nærmere fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i rele-vante gymnasiale merkantile fag. Der vil således ikke blive tale om en generel undervisningskompetence ide gymnasiale uddannelser. Bestemmelsen er dog affattet, så den specifikke undervisningskompetenceogså vil omfatte undervisning i de omtalte fag, hvis de indgår i en erhvervsuddannelse, uden at det er iforbindelse med et eux-forløb, dvs. i supplerende studieforberedende undervisning.Baggrunden for forslaget er, at personer, der ikke som minimum har en professionsbacheloruddannelse,men som i stedet har en HD-uddannelse, i kraft af denne uddannelse, praksiserfaring fra erhvervslivet ogundervisningskompetence på erhvervsuddannelserne kan have kvalifikationer, der er meget relevante forundervisere i en række merkantile fag på gymnasialt niveau i kommende eux-forløb – i sagens natur navn-lig eux-forløb på det merkantile område (se de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.6.).Ordningen kan formodentlig gøre brug af de eksisterende fagdidaktiske kurser, der indgår i pædagogikum(p.t. 3½ dag pr. fag). Det skal dog vurderes, om der skal ske en tilpasning af kurserne.Hvilke fag den specifikke undervisningskompetence konkret vil omfatte, vil afhænge af det nærmere ind-hold af den HD-uddannelse, som læreren har taget. Hvilke fag der principielt kan komme på tale, vil blivepræciseret i de kommende bekendtgørelsesregler, der forventes at blive fastsat ved en ændring af pædago-gikumbekendtgørelsen.Til nr. 10 (§ 8)Med lovforslagets § 5, nr. 10, indskrives der i eux-loven en adgang til at supplere et bevis for opnået stu-diekompetence fra et afbrudt eux-forløb efter den særlige merkantile eux-model, jf. bemærkningerne til §5, nr. 5, med gymnasiale suppleringskurser (GSK).Der tilsigtes endvidere en terminologisk præcisering, der skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr.2.Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den dér foreslåede ændring, er studiekompetencegivendeeksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) ikke en gymnasial uddannelse, men netop en eksa-men, der kan opnås i forbindelse med en erhvervsuddannelse, og som giver generel studiekompetenceligesom eksamener fra de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til studentereksamen, højere handelsek-samen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen). Eux betegnes derfor i daglig tale en"gymnasial" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også i lovgivningen i øvrigt – fx i ad-gangsbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde – omfatter eux.Efter den gældende § 8 i loven har personer, som har opnået et eux-bevis, eller som har afsluttet en er-hvervsuddannelse og som led i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsundervisning uden for uddannel-sen har gennemført mindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau, samme ret til optagelse på gymna-siale suppleringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), sompersoner med en gymnasial eksamen.Den foreslåede ændring indebærer, at det i § 8 tydeliggøres, at eux i denne sammenhæng sidestilles med"eksamener fra de gymnasiale uddannelser" og ikke – som i dag – med "gymnasiale eksamener".98

Der er således tale om en præcisering af en uklar formulering, der i praksis har skullet forstås på den an-givne måde, med henblik på at undgå enhver tvivl.Til § 6Til nr. 1 (Titel)Efter forslaget ændres lovens titel. Dette forslag skal ses på baggrund af forslaget om ændring af lov omerhvervsuddannelser, hvorved der oprettes en erhvervsuddannelse for voksne (euv).Det er hensigten, at euv skal træde i stedet for erhvervsrettet grunduddannelse for voksne (GVU), og somkonsekvens heraf, foreslås det at ophæve bestemmelserne om GVU i lov om erhvervsrettet grunduddan-nelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Samtidig foreslå det at ændrelovens titel, så den afspejler, at GVU ikke længere er omfattet af loven.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1., og bemærkninger til § 1, nr. 52.Til nr. 2Efter forslaget ændres "undervisningsministeren" overalt i loven til "uddannelses- og forskningsministe-ren". Der er tale om en konsekvensændring, idet loven herefter kun vil gælde for videreuddannelsessyste-met for videregående uddannelser, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der henvisestil bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 3-8 (§ 1, stk. 1, § 2, kapitel 2, overskriften før § 23, §§ 23 og 24 og § 30 a, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.Til § 7Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 4. pkt.)Den foreslåede affattelse er en konsekvens af den foreslåede § 3, nr. 6, hvorefter alle kommunalbestyrelserforpligtes til også at udbyde en erhvervsrettet 10. klasse (eud10) ved siden af den ordinære 10. klasse.Den gældende bestemmelse i § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fastlægger det almin-delige formål for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der efter bestemmelsen består i at udbydeerhvervsrettet grund- og efteruddannelse samt bl.a. efter overenskomst med en kommunalbestyrelse atvaretage 10.-klasseundervisning. Med den foreslåede konsekvensændring vil muligheden for også at udby-de en erhvervsrettet 10. klasse (eud10) indgå i formålet for institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.Til § 8Til nr. 1 (§ 2, stk. 7)Det foreslås, at produktionsskolerne i højere grad får mulighed for at målrette produktionsskoleforløb forde deltagere, der ønsker at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Forslaget vil bevirke, at den erhvervs-rettede kombinationsundervisning ikke indgår i beregningen af undervisning gennem 1/3-reglen.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.Til § 999

Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.Til stk. 2Det foreslås, at § 1, nr. 2, 8-11, 13, 14, 16-24, 26, 28, 32-34, 37, 39-41, 43, 47 og 50-52, § 5, nr. 1 og 8, fårvirkning for uddannelser, der påbegyndes den 1. august 2015 og senere.Skolen skal i den lokale undervisningsplan fastsætte eventuelle overgangsordninger for elever, der har på-begyndt uddannelsen efter de hidtil gældende regler, og som ønsker at overgå til de nye uddannelser.Til stk. 3Det foreslås, at § 5, stk. 6, og § 6, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, som foreslås ophævet, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 3 og 6, fortsat finder anvendelse indtil den 31. december 2015. § 1, nr. 44 og 45, foreslås attræde i kraft den 1. januar 2016, idet dimensioneringsaftalen for social- og sundhedsuddannelsesområdetudløber den 31. december 2015.Til stk. 4Uanset bestemmelserne i erhvervsuddannelseslovens § 18, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13,opretholdes de gældende godkendelser af institutioner mv. til at udbyde erhvervsuddannelsernes grundfor-løb og hovedforløb, indtil undervisningsministeren senest med virkning fra den 1. august 2017 tilbagekal-der eller ændrer godkendelserne. En godkendelse til at udbyde en af de hidtidige erhvervsfaglige fællesind-gange omfatter fra lovens ikrafttræden tillige godkendelse til at udbyde grundforløb i de uddannelser, somhidtil har været henført til fællesindgangen efter regler fastsat i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 14,stk. 1.Til stk. 5Det foreslås, at § 2 træder i kraft den 1. august 2014 med undtagelse af § 2, nr. 23 og 24, som foreslås attræde i kraft den 1. august 2015.§ 2, nr. 5-10, 12, 13, 15 og 16, får med lovforslaget virkning for elever, der går i 8. klasse i skoleåret2014/15 og senere. Elever, der går i 9. og 10. klasse i skoleåret 2014/15 og i 10. klasse i 2015/16, følger dehidtil gældende regler om uddannelsesplaner og uddannelsesparathed.§ 2, nr. 22, får med lovforslaget virkning for elever, der går i 9. klasse i skoleåret 2015/16 og senere. Ele-ver, der går i 9. klasse i 2014/15, vil være omfattet af den hidtil gældende ordning om brobygning i 9. klas-se.Til stk. 6Det foreslås, at §§ 3 og 7 træder i kraft den 1. august 2015. Undervisningsministeren kan fastsætte en over-gangsordning for elever, der følger et 20/20 forløb efter de gældende bestemmelser herom.Til stk. 7Det foreslås, at § 1, nr. 3, 4, 27 og 48, får virkning for optagelse til et grundforløb til et hovedforløb eller etsærligt studiekompetencegivende forløb, jf. forslaget til § 5, stk. 1, 2. pkt., fra den 1. august 2015.

Derved kommer de nye adgangskrav til at gælde for elever, der ønsker at påbegynde et grundforløb, atstarte på et hovedforløb eller på et særligt studiekompetencegivende forløb efter den 1. august 2015.Elever, der afslutter 9. og 10. klasse i sommeren 2015, bliver dermed omfattet af adgangskravene, selvomde søger om optagelse via den koordinerede tilmelding primo 2015.Elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse forud for 1. august 2015, bliver ikke omfattet af bestem-melsen, hvorfor elever, der har adgang til optagelse til et hovedforløb på baggrund af et gennemført ad-gangsgivende grundforløb efter den hidtidige ordning, ikke skal opfylde de nye adgangskrav i forbindelsemed overgangen fra grundforløbet til hovedforløb. De bibeholder således deres ret til at starte på hoved-forløbet på baggrund af det tidligere grundforløb, uanset at eleverne ikke har gennemført grundforløbets 2.del til den pågældende uddannelse efter de foreslåede regler.Til stk. 8Voksne, der før den 1. august 2015 har påbegyndt et GVU-forløb, jf. lov om erhvervsrettet grunduddan-nelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, kan afslutte forløbet efter dehidtil gældende regler. Eleverne kan til dette forløb modtage godtgørelse og tilskud til befordring, jf. lovom godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.Finansieringen af godtgørelse m.v. i overgangsperioden, hvor der fortsat er afløb af GVU, jf. stk. 10, 2. og3. pkt., sker fra den 1. august 2015 til og med 31. december 2021 via det forhøjede bidrag til AUB efterlovens § 18, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 9, i stedet for det af det øremærkede VEU-godtgørelsesbidragefter lovens § 18, stk. 2. A-kasserne og Undervisningsministeriet udbetaler godtgørelse og befordring tilGVU-aktiviteten, jf. stk. 8, 2. og 3. pkt. på samme måde som i dag. Når Styrelsen for Arbejdsmarked ogRekruttering og Undervisningsministeriet har opgjort udgiften til godtgørelse m.v., opkræver Under-visningsministeriet kvartalsvist pengene fra AUB.Til stk. 9Det foreslås, at § 6 træder i kraft den 1. august 2015.Elever, der har påbegyndt en grunduddannelse for voksne før den 1. august 2015, kan dog gennemføreuddannelsen efter den fastsatte uddannelsesplan efter de hidtil gældende regler. Eleverne kan under ud-dannelsesforløbet modtage godtgørelse og tilskud til befordring efter lov om godtgørelse og tilskud til be-fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Skolen fastsætter i den lokale under-visningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtil gæl-dende regler, og som ønsker at overgå til erhvervsuddannelse for voksne.Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørel-se nr. 439 af 29. april 2013, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 1, stk. 2, nr. 1,udgår "unge" to steder, inr. 2101

Stk. 2.Dette uddannelsessystem skal tilrettelæggessåledes, at det i videst muligt omfang er egnet til at1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alleunge, der ønsker en erhvervsuddannelse, fårreelle muligheder herfor og for at vælge indenfor en større flerhed af uddannelser,2) give unge en uddannelse, der giver grundlag forderes fremtidige arbejdsliv, herunder etableringaf selvstændig virksomhed,3) bidrage til at udvikle de unges interesse for ogevne til aktiv medvirken i et demokratisk sam-fund og bidrage til deres personlige udvikling,4-6) ---Stk. 3.---§ 4.---Stk. 2.---Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kan fast-sætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, her-under om skolernes handlingsplaner for øget gen-nemførelse, og om lærer- og lederkvalifikationer.Stk. 4.---§ 5.Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, derhar opfyldt undervisningspligten efter folkeskolelo-ven. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10.klasse forudsætter dog, at eleven har de faglige,personlige og sociale forudsætninger, der er nød-vendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse,jf. lov om vejledning om uddannelse og erhvervsamt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. dogstk. 4.Stk. 2.Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, harkrav på at blive optaget i et grundforløb efter egetvalg, jf. dog § 9.Stk. 3.Optagelse på skole til en uddannelses ho-vedforløb forudsætter, at eleven har gennemførtdet adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12, stk. 1,2. pkt., efter reglerne om uddannelsen eller harmindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal end-videre have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5,§ 66 e og § 66 l, stk. 1.Stk. 4.Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, 1. pkt.,og som har indgået en uddannelsesaftale, har kravpå at blive optaget på skole til undervisning i over-ensstemmelse med reglerne for den pågældendeuddannelse.Stk. 5.En skole kan optage elever til en skoleperio-

3.§ 5affattes således:"§5.En ansøger, som søger om optagelse til påbe-gyndelse senest i august måned året efter, at ansø-geren har opfyldt undervisningspligten efter folke-skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10.klasse, har adgang til grundforløbets 1. del, hvisansøgeren1) mindst har opnået et gennemsnit på 2 ihenholdsvis dansk og matematik ved 9.- el-ler 10.-klasseprøver og2) er vurderet uddannelsesparat i henhold tillov om vejledning om uddannelse og er-hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigel-se m.v.Stk. 2.En ansøger, som ikke opfylder betingelsen istk. 1, nr. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skoleud fra en helhedsvurdering på baggrund af en prø-ve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gen-nemføre en erhvervsuddannelse.Stk. 3.En ansøger, som ikke opfylder betingelsen istk. 1, nr. 2, har dog adgang, hvis den ansøgte skolepå baggrund af en samtale vurderer, at ansøgerenkan gennemføre en erhvervsuddannelse."

de i et hovedforløb uden uddannelsesaftale, hviseleven har gennemført de forudgående skoleperio-der, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagel-sen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet afpassende varighed og med uddannelsesformål in-den for arbejdsområder og funktioner, som indgår ipraktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolenunderretter vedkommende faglige udvalg eller ud-valg, der varetager opgaver og funktioner som fag-ligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.Stk. 6.Offentlige og private arbejdsgivere kan an-sætte elever til social- og sundhedsuddannelsenstrin 1 og den pædagogiske assistentuddannelse udover de elever, der er optaget af uddannelsesinstitu-tionen, i et antal svarende til højst halvdelen af detantal praktikpladser, som regionsrådet henholdsviskommunalbestyrelsen har stillet til rådighed forinstitutionerne i regionen, jf. § 43, stk. 4.4.Efter § 5 indsættes:"§5 a.En ansøger, som søger om optagelse tilpåbegyndelse senere end august måned året efter, atansøgeren har opfyldt undervisningspligten i hen-hold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervis-ningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2.del, hvis ansøgeren opfylder betingelsen i § 5, stk. 1,nr. 1, eller kan dokumentere tilsvarende kompeten-cer, og den ansøgte skole på baggrund af en samtalevurderer, at ansøgeren kan gennemføre en er-hvervsuddannelse.Stk. 2.En ansøger, som ikke opfylder betingel-serne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgteskole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af enprøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kangennemføre en erhvervsuddannelse eller hvis be-tingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, helt eller delvis er frave-get for den pågældende uddannelse ved regler fast-sat i medføre af § 4, stk. 2.Stk. 3.En ansøger, som tre gange har været op-taget efter stk. 1 eller 2, kan kun optages på ny meden uddannelsesaftale, der omfatter det ansøgtegrundforløb.§ 5 b.En ansøger med uddannelsesaftale har uan-set bestemmelserne i §§ 5 og 5 a direkte adgang tilgrundforløbets 2. del, men optages dog til 1. del,hvis begge dele er omfattet af uddannelsesaftalen,103

og ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelsesenest i august måned året efter, at ansøgeren haropfyldt undervisningspligten i henhold til folkesko-leloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klas-se.§ 5 c.Optagelse på skole til en uddannelses hoved-forløb forudsætter, at eleven har gennemført 2. delaf et adgangsgivende grundforløb, jf. dog § 12,stk. 1, 3. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifika-tioner. Undervisningsministeren kan efter indstil-ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-tede Uddannelser bestemme, at adgang til en ud-dannelses hovedforløb tillige forudsætter, at et sær-ligt studiekompetencegivende forløb er gennemførti henhold til lov om studiekompetencegivende ek-samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux),jf. kapitel 4 a. Eleven skal endvidere have indgåetuddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, § 66 e, stk. 1, § 66l, stk. 1, og § 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, somikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og elever ieuv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr.1, optages dog uden uddannelsesaftale.Stk. 2.En skole kan optage elever til en skoleperio-de i et hovedforløb uden uddannelsesaftale, hviseleven har gennemført 2. del af uddannelsensgrundforløb og de eventuelt forudgående skolepe-rioder i hovedforløbet, og hvis eleven er ellerumiddelbart før optagelsen har været i lønnet be-skæftigelse i udlandet af passende varighed og meduddannelsesformål inden for arbejdsområder ogfunktioner, som indgår i praktikuddannelsen i er-hvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkom-mende faglige udvalg eller udvalg, der varetageropgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37,stk. 2, om optagelsen."§ 6.En skole har inden for de erhvervsuddannel-5.I§ 6, stk. 1,ændres "§ 5" til: "§§ 5-5 c".ser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere,der efter § 5 har krav på at blive optaget, eller til atdrage omsorg for, at de optages på en anden skoleeller andre skoler med samme uddannelse.Stk. 2.---§ 6.---6.§ 6, stk. 3, § 7og§ 9, stk. 2,ophæves.Stk. 2.---Stk. 3.Institutioner, der er godkendt til at udbydesocial- og sundhedsuddannelsen og den pædagogi-104

ske assistentuddannelse, fordeler de elever, der eroptaget i medfør af stk. 1, mellem de offentligearbejdsgivere, der har stillet praktikpladser, herun-der praktikpladser i private virksomheder, til rådig-hed, jf. § 43, stk. 4, og formidler, at ansættelsesfor-holdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiverkommer i stand. Arbejdsgivere, der har stillet prak-tikpladser til rådighed, har, medmindre særlige om-stændigheder gør sig gældende, pligt til at ansættede elever, der er henvist af institutionen.§ 7.Børne- og undervisningsministeren kan fast-sætte krav til ansøgernes danskkundskaber ved op-tagelse til skoleundervisning.§ 9.---Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren kan fast-sætte regler om begrænsning af elevernes deltagelsei den valgfri del af et grundforløb, jf. § 24, stk. 3, ogi supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 4, og § 51,stk. 1. Reglerne kan indeholde rammer for den en-kelte skoles udbud af valgfri undervisning.§ 8.Børne- og undervisningsministeren fastsætter7.I§ 8indsættes efter "skole": ", herunder omefter indstilling fra Rådet for de Grundlæggendeforsøg med betinget optagelse, om krav til for-Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler omudgående undervisning og prøver samt om sko-optagelse på skole.lens helhedsvurdering af ansøgere med den til-hørende optagelsesprøve og samtale".§ 12.En erhvervsuddannelse varer i almindelighed8.I§ 12, stk. 1, 1. pkt.,ændres "4 år" til: "fire år ogikke over 4 år og består af et grundforløb og et seks måneder", efter "hovedforløb" indsættes: ", oghovedforløb. Grundforløbet kan for den enkelte kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegi-elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende vende forløb, jf. § 5 c, stk. 1, 2. pkt", og der indsæt-praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af tes som2. pkt.:en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 7."Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skole-Stk. 2.---ugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugersvarighed."§ 12.---9.I§ 12, stk. 2,ændres "grundforløbet" til:Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren fastsæt-"grundforløbets 2. del".ter regler om varigheden af grundforløbet og sko-leundervisningen i hovedforløbet, herunder varig-heden af skoleundervisningen i uddannelsesforløbefter § 15, stk. 2 og 3.§ 13.---10.I§ 13, stk. 2, 2. pkt.,ændres "§ 12, stk. 1, 2.Stk. 2.Skolen udarbejder sammen med eleven ogpkt." til: "§ 12, stk. 1, 3. pkt.", og "§ 24, stk. 3en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne omog 4" ændres til: "§ 24, stk. 2".uddannelsen en personlig uddannelsesplan for ele-ven. I den personlige uddannelsesplan, som udar-105

bejdes på grundlag af elevens forudsætninger sam-menholdt med målene for elevens uddannelsesfor-løb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1,beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, her-under eventuel grundlæggende praktisk oplæring ipraktikvirksomheden efter § 12, stk. 1, 2. pkt., ogundervisning efter § 24, stk. 3 og 4.Stk. 3 og 4.---§ 14.Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil12 erhvervsfaglige fællesindgange af børne- og un-dervisningsministeren efter indstilling fra Rådet forde Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.Stk. 2.En uddannelses hovedforløb henføres vedregler efter § 4, stk. 2, til en eller flere fællesindgan-ge.Stk. 3.Uddannelsernes gruppering skal foretagesud fra, at uddannelserne i en fællesindgang1) har et funktions- og kompetencefællesskab, hvordet er muligt,2) tilsammen er rummelige med hensyn til tilbud tilelever om uddannelse på forskellige niveauer ogtrin og3) samlet kan tilgodese, at egnede, mobile og aktivtpraktikpladssøgende elever får sikkerhed for atkunne færdiggøre en uddannelse inden for denindgang eller afgrænsede del af en indgang, somden enkelte elev er begyndt på.§ 15.De enkelte uddannelser skal som ungdoms-uddannelser søges tilrettelagt med en betydeligbredde, herunder i arbejdsområde og funktion, medhenblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikati-onsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne givegrundlag for videreuddannelse, herunder videregå-ende uddannelse.Stk. 2-5.---§ 18.Børne- og undervisningsministeren godken-der efter ansøgning, hvilke institutioner godkendtefter lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse der kan udbyde de enkelte fællesindgange oghovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Er-hvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling tilministeren om godkendelse.Stk. 2-5.---§ 18.---Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren kan isærlige tilfælde pålægge en institution at udbyde

bestemte fællesindgange eller hovedforløb.Stk. 3-5.---§ 18.---Stk. 2.---Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kan efterindstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-hvervsrettede Uddannelser godkende, at andre sko-ler, institutioner og virksomheder meddeler be-stemte grundforløb eller hovedforløb.Stk. 4 og 5.---§ 19.Staten yder tilskud til dækning af de direkteundervisningsudgifter fraregnet indtægter ved sko-leundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes udfra antal årselever og en takst pr. årselev. For ele-ver, der har indgået uddannelsesaftale, der omfattergrundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksom-heden, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt., ydes endvidere ettilskud pr. elev. Taksten og tilskuddet pr. elev fast-sættes på de årlige finanslove for grupper af grund-og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.Stk. 2-11.---§ 19 b.Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf.§ 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, pågrundlag af det antal årselever, som er indskrevet tilskolepraktik ved skolen. I antallet af årselever ind-går elever, der modtager praktikuddannelse i virk-somheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1,dog højst med tre måneder for den enkelte elev vedpraktikuddannelse i samme virksomhed. Tilskud tilskolepraktik ydes på grundlag af takster pr. årselev,som fastsættes i de årlige finanslove for størregrupper af uddannelser med skolepraktik, og kanfastsættes til et mindre beløb for elever, der modta-ger praktikuddannelse i virksomheder med elleruden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1.§ 22.Skoleundervisningen skal under hele uddan-nelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfat-te både praktisk og teoretisk undervisning medhenblik på at give eleverne fornødne generelle ogspecielle kvalifikationer, herunder at1) ---2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt ogved efter- og videreuddannelse at udbygge dereskvalifikationer, herunder forudsætninger for vide-regående uddannelse, eventuelt efter supplerendevalgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3 og 4,

19.§ 23, stk. 1,affattes således:"For den enkelte elev omfatter grundforløbets 1.del introducerende, bred og almen erhvervsfagligundervisning med faglig progression i forhold til enfagretning, der som udgangspunkt er tilrettelagtinden for et hovedområde, og løbende afklaring afelevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. delomfatter hovedsagelig uddannelsesspecifik under-visning, rettet mod elevens opfyldelse af de ad-gangskrav, der stilles ved overgangen til skoleun-dervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2."§ 24.Skoleundervisningen omfatter grundfag, om-20.I§ 24, stk. 1, 1. pkt.,ændres "områdefag, spe-rådefag, specialefag og valgfag. Børne- og under-cialefag" til: "erhvervsfag, uddannelsesspecifik-visningsministeren kan efter § 4, stk. 1, fastsætteke fag", og2. pkt.udgår.regler om vægtningen mellem fagene.Stk. 2-4.---§ 24.---21.§ 24, stk. 2og3,ophæves.Stk. 2.Grundforløbet omfatter en obligatorisk del Stk. 4 bliver herefter stk. 2.og en valgfri del. Den obligatoriske del i en fælles-indgang omfatter grundfag, fælles kompetencemålog kompetencemål, der er særlige for den enkelteuddannelse.Stk. 3.Eleven kan som valgfri del af grundforløbetvælge undervisning, hvis varighed fastsættes i reg-lerne om varigheden af grundforløbet. I den valgfridel af grundforløbet skal skolen tilbyde undervis-ning, der indeholder en grundlæggende orienteringom og indføring i erhvervsuddannelserne, under-visning, hvormed eleven kan supplere sin uddan-nelse med grundlæggende fag, og undervisning, derer af betydning for videre uddannelse, samt under-visning, hvormed eleven kan fordybe sig i erhvervs-faglige emner og i emner af betydning for elevenspersonlige udvikling.Stk. 4.---§ 25.---22.§ 25, stk. 2,affattes således:Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren godken-"Stk.2.Undervisningsministeren fastsætter efterder efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen- indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Er-de Erhvervsrettede Uddannelser forslag til grund- hvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenesfag, der skal angive mål, indhold, niveau og be- mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier."dømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der erobligatoriske i de pågældende fællesindgange, jf.§ 24, stk. 2.Stk. 3-5.---§ 25.---23.§ 25, stk. 3, 1.og2. pkt.,ophæves.108

Stk. 2.---Stk. 3.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-de Uddannelser afgiver efter samråd med de pågæl-dende faglige udvalg indstilling til børne- og under-visningsministeren om de kompetencemål, somskal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24,stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætternærmere regler herom efter indstilling fra Rådet forde Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.De faglige udvalg bestemmer kompetencemålenefor hovedforløbet, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2.Stk. 4-5.---§ 25.---Stk. 2-4.---Stk. 5.Børne- og undervisningsministeren fastsæt-ter nærmere regler om supplerende undervisningefter § 24, stk. 4, herunder om undervisningensvarighed.§ 26.Grundfag omfatter praktisk og teoretisk un-dervisning, der bidrager til at give erhvervsuddan-nelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene tilformål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne,herunder med hensyn til at fremme den personligeudvikling, at bidrage til studiekompetence og atgive en forståelse af samfundet og dets udvikling.Stk. 2-3.---§ 26.---Stk. 2.Områdefag omfatter praktisk og teoretiskundervisning, der er særlig for en eller flere uddan-nelser, og som bidrager til at give eleven en generelog specifik erhvervskompetence.Stk. 3.Specialefag omfatter, på det for erhvervsud-dannelserne højeste faglige niveau, praktisk og teo-retisk undervisning, der er særlig for en del af enuddannelse, og som især bidrager til at give elevenen specifik erhvervskompetence. Eleverne vælgerspecialefag blandt de fag, der er godkendt for denpågældende uddannelse. En arbejdsmarkedsuddan-nelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag ien erhvervsuddannelse, kan ikke udbydes som en-keltfag.§ 31.---Stk. 2 og 3.---Stk. 4.Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt prak-tikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf.

§ 5, stk. 5, kan sidestilles med praktikuddannelse ihenhold til stk. 1.§ 33.---Stk. 2.---Stk. 3.Bedømmelse af elever under uddannelsensforløb og eksamen tilrettelægges for den enkelteuddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan,der fastsættes af børne- og undervisningsministe-ren, for områdefags og specialefags vedkommendeefter de faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmel-sesplanen skal indeholde regler om de krav til ele-verne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen afskoleundervisningen i det pågældende hovedforløb,jf. § 23, stk. 2. Det faglige udvalgs retningslinjer foren eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i be-dømmelsesplanen.Stk. 4.---§ 33 a.Formålet med studiekompetencegivendeeksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse(eux) er at give unge et tilbud om i forbindelse medgennemførelse af en erhvervsuddannelse at gen-nemføre studierettet undervisning på gymnasialtniveau og opnå generel studiekompetence.Stk. 2-4 ---§ 33 a.---Stk. 2.En elev, som efter lov om studiekompeten-cegivende eksamen i forbindelse med erhvervsud-dannelse (eux) m.v. og regler fastsat i medfør herafgennemfører et forløb, hvor der i en erhvervsud-dannelse indgår undervisning på A-, B- og C-niveau(gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for dengennemførte erhvervsuddannelse efter denne lovret til bevis for at have opnået generel studiekom-petence (eux-bevis).Stk. 3-4---§ 33 b.Personer, som har opnået et eux-bevis, ellersom har afsluttet en erhvervsuddannelse og somled i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsun-dervisning uden for uddannelsen har gennemførtmindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau,har samme ret til optagelse på gymnasiale supple-ringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til stu-dentereksamen (stx) (gymnasieloven), som perso-ner med en gymnasial eksamen.§ 35.Rådet for de Grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-

og undervisningsministeren om de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelser på børne- og under-visningsministerens område. På erhvervsuddannel-sesområdet afgiver rådet indstilling til børne- ogundervisningsministeren om:1-7) ---8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, og omadgangsbegrænsning, jf. § 9, stk. 1.9-25) ---Stk. 2-3---§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede33.I§ 35, stk. 1, nr. 9,affattes således:Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-"9) Organisering af uddannelsernes grundfor-og undervisningsministeren om de grundlæggendeløb, jf. § 14."erhvervsrettede uddannelser på børne- og under-visningsministerens område. På erhvervsuddannel-sesområdet afgiver rådet indstilling til børne- ogundervisningsministeren om:1-8) ---9) Gruppering af uddannelserne, jf. § 14.10-25) ---Stk. 2-6.---§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede34.§ 35, stk. 1, nr. 12,affattes således:Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-"12) Regler om grundfag, jf. § 25, stk. 2."og undervisningsministeren om de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelser på børne- og under-visningsministerens område. På erhvervsuddannel-sesområdet afgiver rådet indstilling til børne- ogundervisningsministeren om:1-11) ---12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25,stk. 2, og indstilling om fælles kompetencemål, jf.§ 25, stk. 3.13-25) ---Stk. 2-6.---§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede35.I§ 35, stk. 1, nr. 17,ændres "§ 48, stk. 6" til: "§Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-48, stk. 1 og 6".og undervisningsministeren om de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelser på børne- og under-visningsministerens område. På erhvervsuddannel-sesområdet afgiver rådet indstilling til børne- ogundervisningsministeren om:1-16) ---17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48,stk. 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk.1.18-25) ---Stk. 2-6.---111

§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede36.§ 35, stk. 1, nr. 22,affattes således:Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-"22) Hvilke uddannelser der udbydes med sko-og undervisningsministeren om de grundlæggende lepraktik, jf. § 66 b, stk. 3."erhvervsrettede uddannelser på børne- og under-visningsministerens område. På erhvervsuddannel-sesområdet afgiver rådet indstilling til børne- ogundervisningsministeren om:1-21) ---22) Hvilke uddannelser der ikke udbydes medskolepraktik og om adgangsbegrænsning til skole-praktik, jf. § 66 b, stk. 3.23-25) ---Stk. 2-6. ---§ 35.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede37.I§ 35, stk. 1, nr. 24,ændres "§ 66 o" til: "§§ 66Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-o og z".og undervisningsministeren om de grundlæggendeerhvervsrettede uddannelser på børne- og under-visningsministerens område. På erhvervsuddannel-sesområdet afgiver rådet indstilling til børne- ogundervisningsministeren om:1-23) ---24) Regler om kompetencevurdering, uddannel-sesplaner og om ankeadgang, jf. § 66 o.25) ---Stk. 2-6. ---38.I§ 35, stk. 1,indsættes somnr. 26:"26) Regler om krav om afslutning af et særligtstudiekompetencegivende forløb (eux) ved over-gang til en uddannelses hovedforløb, jf. § 5 c, stk.1, 2. pkt."§ 38.De faglige udvalg bestemmer for de enkeltegodkendte uddannelser indholdet i regler om:1-3) ---4) Bedømmelsesplan, for så vidt angår områdefagog specialefag, jf. § 33, stk. 3.5-7) ---Stk. 2-9. ---§ 38.De faglige udvalg bestemmer for de enkeltegodkendte uddannelser indholdet i regler om:1-5) ---6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fæl-lesindgange, jf. § 14, stk. 2.7) ---Stk. 2-9.---§ 38.De faglige udvalg bestemmer for de enkelte39.I§ 38, stk. 1, nr. 4,ændres "områdefag og spe-cialefag" til: "uddannelsesspecifikke fag i ho-vedforløbet".

godkendte uddannelser indholdet i regler om:1-6) ---7) At § 12, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelsefor uddannelsen eller et speciale inden for uddan-nelsen. Beslutning herom skal være enstemmig.Stk. 2-9. ---§ 38. ---Stk. 1-8. ---Stk. 9.De faglige udvalg medvirker ved indstillingfra Rådet for de Grundlæggende ErhvervsrettedeUddannelser om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3,og afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet forde Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelserom spørgsmål af betydning for rådets arbejde.§ 43.Praktikpladser formidles af skoler m.v., somudbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb. Detpåhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virk-somhed med henblik på fremskaffelse af praktik-pladser.Stk. 2-5. ---§ 43.---Stk. 1-3. ---Stk. 4.Regionsrådet og kommunalbestyrelserne iregionen skal stille praktikpladser til rådighed for deinstitutioner, som er godkendt til at udbyde social-og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assi-stentuddannelse i regionen. Antallet af praktikplad-ser skal modsvare behovet for færdiguddannede iregionen.Stk. 5.---§ 43.---Stk. 1-4. ---Stk. 5.Finder børne- og undervisningsministeren,at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan mi-nisteren efter udtalelse fra vedkommende fagligeudvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet og kommu-nalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligtmindste antal praktiksteder til social- og sundheds-uddannelsen til rådighed for institutionerne.§ 48.Det er en betingelse for gennemførelse af enerhvervsuddannelse, at der mellem eleven og eneller flere virksomheder er indgået en uddannelses-aftale, jf. dog § 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l. Afta-len skal omfatte alle praktik- og skoleophold ogeventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kom-petencegivende trin i uddannelsen. Der kan dog

indgås en aftale for en kortere del af uddannelsenend et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfat-ter mindst en skoleperiode og mindst en praktikpe-riode af uddannelsens hovedforløb. Børne- og un-dervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådetfor de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-ser fastsætte regler om, at 3. pkt. ikke finder anven-delse for bestemte uddannelser.Stk. 2-6. ---§ 58.Eleven og virksomheden kan indgå aftale omforlængelse af uddannelsestiden med et bestemttidsrum, hvis en elev1) ---2) er fraværende fra virksomheden på grund afsupplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 3 og4, og § 51, stk. 1,3-4) ---Stk. 2-3. ---§ 66 a.Skolepraktik skal tilbydes egnede praktik-pladssøgende elever, som umiddelbart efter at haveafsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5,stk. 3, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale,jf. dog stk. 2. Tilbuddet gives i umiddelbar forbin-delse med elevens afslutning af grundforløbet, ogelever, som tager imod tilbuddet, skal påbegyndeundervisning i skolepraktik 1 måned efter grundfor-løbets afslutning, medmindre eleven forinden harindgået en uddannelsesaftale. I trindelte uddannel-ser, jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige til-bydes elever, der har gennemført et kompetencegi-vende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale.Stk. 2-4. ---§ 66 b.---Stk. 1-2. ---Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren fastsæt-ter, hvilke uddannelser der ikke skal udbydes medskolepraktik, og kan tillige fastsætte regler om be-grænsning af adgangen til skolepraktik inden for deenkelte uddannelser under hensyn til beskæftigel-sesmulighederne og til virksomhedernes ansvar forsikring af vekseluddannelsesprincippet, jf. § 2,stk. 1. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-de Uddannelser afgiver indstilling herom.Stk. 4-5. ---§ 66 b.---Stk. 1-3. ---

Stk. 4.Elever, hvis grundforløb ikke umiddelbartgiver adgang til en uddannelse med skolepraktik, erberettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugersvarighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i enanden erhvervsuddannelse, som udbydes med sko-lepraktik. Skolen har ansvaret for, at eleven tilbydeset sådant overgangskursus.Stk. 5.---§ 66 e.---51.I§ 66 e, stk. 2, 1. pkt.,ændres ", jf. § 66 b, stk.Stk. 2.Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for ele- 3" til: "i henhold til § 66 b, stk. 3", og i2. pkt.æn-ver, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, dres "§ 66 b, stk. 5" til: "§ 66 b, stk. 4".jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse,der ikke udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.Den skole, som eleven er tilmeldt, jf. § 66 b, stk. 5,optager eleven efter ansøgning. § 66 a, stk. 2, 2. og3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j og §66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse fordisse elever.52.Efter§ 66 tindsættes:"Kapitel 7 dErhvervsuddannelse for voksne (euv)§ 66 u.Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er ensærlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannel-ser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1.Stk. 2.Euv har samme mål og niveau som den til-svarende erhvervsuddannelse for unge og med desamme afsluttende prøver og giver ret til tilsvaren-de uddannelsesbevis og samme betegnelse.Stk. 3.Euv kan gennemføres af skoler, institutionerog virksomheder, der er godkendt til at udbyde detpågældende hovedforløb, jf. § 18.§ 66 v.Elever, der er fyldt 25 år på optagelsestids-punktet, skal gennemføre erhvervsuddannelsensom euv.Stk. 2.En euv indledes med en vurdering af elevenspraktiske og teoretiske kompetencer (realkompe-tencevurdering) med udgangspunkt i målene foruddannelsen samt eventuel grundforløbsundervis-ning. Kompetencevurderingen foretages på grund-lag af dokumentation fra eleven og et eventueltkompetenceafklarende forløb og kan have en va-righed fra en halv dag op til 10 dage.115

§ 66 x.De faglige udvalg udvikler standardiseredehovedforløb for voksne og bestemmer indholdet iregler om elevers fritagelse for skole- og praktikde-le, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 1.Stk. 2.Et hovedforløb tilrettelagt for voksne skal ialmindelighed være af kortere varighed end hoved-forløbet i den tilsvarende ungdomsuddannelse,både hvad angår skoleundervisning og praktikud-dannelse, og praktikuddannelsen kan højst vare toår.Stk. 3.For hovedforløb, hvor vedkommende fagli-ge udvalg ikke har udviklet et standardiseret hoved-forløb, jf. stk. 1, tilrettelægger skolen uanset be-stemmelserne i § 13, stk. 4, uddannelsen for voksneefter regler, fastsat af undervisningsministeren imedfør af § 13, stk. 3.§ 66 y.Skolen udarbejder i samråd med eleven ogen eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelses-plan for eleven og vejleder eleven. Uddannelsespla-nen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddan-nelsen og skolens vurdering af elevens kompeten-cer samt inden for følgende rammer:1) Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervs-erfaring, skal gennemføre et standardiseret ud-dannelsesforløb for voksne uden grundforløbs-undervisning og uden praktikuddannelse. For-løbet kan afkortes på baggrund af elevens indi-viduelle kompetencer. Elever, der påbegynderforløbet efter en længerevarende ledighedsperi-ode, og som derfor har et særligt behov for atfå styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannel-sesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodulaf op til 9 ugers varighed.2) Elever med relevant erhvervserfaring, som ikkeopfylder varighedskravet i nr. 1, eller med enforudgående uddannelse, skal gennemføre etstandardiseret uddannelsesforløb med praktikfor voksne med mulighed for at modtage un-dervisning fra grundforløbets 2. del. Forløbetkan afkortes på baggrund af elevens individuellekompetencer.3) Elever uden relevant erhvervserfaring eller for-udgående uddannelse, skal gennemføre et ud-dannelsesforløb, der i omfang og varighed sva-rer til en erhvervsuddannelse for unge, dog116

uden grundforløbets 1. del.Stk. 3.I uddannelsesplanen angives den teoretiskeog praktiske kompetence, som skolen har aner-kendt, og det uddannelsesforløb, eleven skal gen-nemføre.Stk. 4.Uddannelsesplanen kan på grundlag afkompetencevurderingen gå ud på, at eleven indstil-les direkte til svendeprøve eller anden afsluttendeprøve på det pågældende uddannelsestrin eller iuddannelsen.Stk. 5.Uddannelsesplanen gælder for det samledeuddannelsesforløb, uanset hvilken skole, der opta-ger eleven under forløbet. Uddannelsesplanen revi-deres efter regler, der fastsættes efter § 66 z.§ 66 z.Undervisningsministeren kan fastsætte reg-ler om kompetencevurdering og uddannelsesplanerfor euv, herunder regler, hvorefter en elev kan ind-bringe en afgørelse truffet af skolen vedrørendeelevens praktiske kompetencer for vedkommendefaglige udvalg. Rådet for de Grundlæggende Er-hvervsrettede Uddannelser afgiver indstillinger her-om."§2I lov om vejledning om uddannelse og erhvervsamt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, somændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og lov nr. 1605 af 26.december 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 2 a, stk. 5, 1. pkt.udgår "om særlige for-løb."

15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæf-nens jobcenter".tigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at deunge gennemfører en uddannelse, gives nødvendigetilbud om særlige forløb, som kan afdække og ud-vikle den unges interesser og kompetencer, og somkan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf.§ 2 g. I de særlige forløb kan indgå tilbud efter lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes afkommunens jobcenter.Stk. 6. ---§ 2 a.---3.I§ 2 a, stk. 6, 2. pkt.,og i§ 2 b, stk. 1,ændresStk. 2-5."stk. 4" til: "stk. 5."Stk. 6.Undervisningsministeren fastsætter nærmereregler om pligten til uddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kanindgå i uddannelsesplanen. Undervisningsministe-ren fastsætter endvidere nærmere regler om de til-bud, der er nævnt i stk. 4, 1. pkt.§ 2 b.Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud tilbefordring til unge, der deltager i særlige forløb, jf.§ 2 a, stk. 4.Stk. 2.---§ 2 b.Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud tilbefordring til unge, der deltager i særlige forløb, jf.§ 2 a, stk. 4.Stk. 2.---

§ 2 b, stk. 1,affattes således:"Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til be-fordring til unge, der deltager i tilbud, jf. § 2 a,stk. 5, i det omfang tilbuddet ikke allerede eromfattet af en befordringsordning."§ 2 c.Elever skal ved udgangen af grundskolens 9.5.§ 2 c,affattes således:klasse have en plan for elevens videre uddannelse."Elever skal ved udgangen af grundskolens 9. klas-Elevens uddannelsesplan skal indeholde:se have en plan for elevens videre uddannelse. Ele-1) Elevens mål for uddannelse efter grundsko- vens uddannelsesplan skal indeholde:len.1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. 2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10.klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, derklasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, derfører frem til, at eleven bliver uddannelses-fører frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.parat.3) Ungdommens Uddannelsesvurdering eller sko-3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings ellerlens vurdering efter § 2 g af, om eleven har deskolens vurdering efter § 2 g af, om elevenfaglige, personlige og sociale forudsætninger,har de faglige, personlige og sociale forud-der er nødvendige for at påbegynde og gen-sætninger, der er nødvendige for at påbe-nemføre en ungdomsuddannelse.gynde og gennemføre en ungdomsuddannel- 4) Forældremyndighedens eventuelle bemærknin-se.ger.4) Forældremyndighedsindehaverens eventuelleStk. 2.For elever, der vælger 10. klasse, skal det afbemærkninger.uddannelsesplanen for den videre uddannelse fra 9.Stk. 2.For elever, der vælger 10. klasse, skal detklasse endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med118

af uddannelsesplanen for den videre uddannelse fra9. klasse endvidere fremgå, hvad eleven vil opnåmed undervisningsforløbet i 10. klasse.Stk. 3.For elever på skoler, hvor UngdommensUddannelsesvejledning forestår vejledning, harUngdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for,at der udarbejdes uddannelsesplaner. For elever påøvrige skoler har elevens skole ansvaret.Stk. 4.Elevens uddannelsesplan underskrives afeleven og forældremyndighedens indehaver og den,der efter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde ud-dannelsesplanen.Stk. 5.Indtil eleven fylder 18 år, skal Ungdom-mens Uddannelsesvejledning løbende revidere ud-dannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision afuddannelsesplanen skal ske i samarbejde med ele-ven og forældremyndighedens indehaver. For ele-ver, der går i en grundskole eller 10. klasse, hvorUngdommens Uddannelsesvejledning ikke forestårvejledningen, er skolen ansvarlig for at revidereuddannelsesplanen.Stk. 6.Hvis eleven søger om optagelse i ung-domsuddannelse eller 10. klasse, anvendes elevensuddannelsesplan som elevens ansøgning om opta-gelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse,gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ung-dommens Uddannelsesvejledning eller den, derefter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde uddannel-sesplanen, elevens uddannelsesplan til den førstprioriterede institution, jf. dog § 2 g, stk. 2. I andreend de i 2. pkt. nævnte tilfælde sendes uddannel-sesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldtfolkeregisteret.Stk. 7.Undervisningsministeren fastsætter nær-mere regler om uddannelsesplanens form og ind-hold og om frister m.v.

undervisningsforløbet i 10. klasse.Stk. 3.Forældremyndighedens indehaver ellereleven, hvis eleven ikke er undergivet forældre-myndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes enuddannelsesplan, jf. dog stk. 4.Stk. 4.For elever på skoler, hvor UngdommensUddannelsesvejledning forstår vejledningen, harUngdommens Uddannelsesvejledning ansvaret foruddannelsesplanen, hvis eleven vurderes ikke ud-dannelsesparat, jf. § 2 g og 2 h. Det samme gælderfor elever på skoler, jf. § 4, hvor UngdommensUddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen.Stk. 5.Elevens uddannelsesplan underskrives afeleven om forældremyndighedens indehaver ogden, der efter stk. 3 og 4 har ansvaret for at udar-bejde uddannelsesplanen.Stk. 6.Indtil eleven fylder 18 år, skal uddannel-sesplanen revideres, når det er påkrævet, jf. stk. 3og 4. Revisionen af uddannelsesplanen skal ske isamarbejde med eleven og forældremyndighedensindehaver. I 10. klasse fortager Ungdommens Ud-dannelsesvejledning, henholdsvis skolen, jf. § 4, denløbende revision af uddannelsesplanen for alle ele-ver.Stk. 7.Hvis eleven søger om optagelse i ung-domsuddannelse eller 10. klasse, anvendes elevensuddannelsesplan som elevens ansøgning om opta-gelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse,gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ung-dommens Uddannelsesvejledning eller den, derefter stk. 3 og 4 har ansvaret for at udarbejde ud-dannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til denførst prioriterede institution, jf. dog § 2 h, stk. 3. Iandre end de i 2. pkt. nævnte tilfælde sendes ud-dannelsesplanen til den kommune, hvor eleven ertilmeldt folkeregisteret.Stk. 8.Undervisningsministeren fastsætter nær-mere regler om uddannelsesplanens form og ind-hold og om frister m.v.6.I§ 2 d, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:"Det skal endvidere fremgå af uddannelsespla-nen, om der skal iværksættes en særlig indsats i10. klasse, jf. § 2 g, stk. 4.

8.§ 2 gaffattes således:"§2 g.Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klassesøger om optagelse på en erhvervsuddannelse elleren gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af,om de har de faglige, personlige og sociale forud-sætninger, der er nødvendige for at påbegynde oggennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsespa-rathed), jf. dog stk. 8. Der vurderes til enten grup-pen af gymnasiale uddannelser eller gruppen aferhvervsuddannelser. Hvis eleven har ønske ombegge kategorier vurderes til begge. Tilsvarendegælder ved vurderingen i 8. klasse, jf. stk. 2, med-mindre særlige forhold gør sig gældende.Stk. 2.Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, ogomfatter på dette klassetrin alle elever. Elever, der i8. klasse har opnået mindst 4 i gennemsnit afstandpunktskarakterer, og hvor skolen vurderer, atde sociale og personlige kompetencer er tilstrække-lige, er uddannelsesparate, også efter 9. og 10. klas-se, jf. dog stk. 5 og 6. Ungdommens Uddannelses-vejledning foretager for øvrige elever, jf. dog § 2 h,bl.a. på grundlag af oplysninger fra elevens skole envurdering af, om eleven forventes at have de nød-vendige faglige, sociale og personlige forudsætnin-ger for at påbegynde og gennemføre en ungdoms-uddannelse efter 9. klasse, dvs. at de er uddannel-sesparate, uden at der iværksættes en målrettet ind-sats, jf. stk. 3.Stk. 3.For ikke-uddannelsesparate elever, jf. stk. 2,iværksætter Ungdommens Uddannelsesvejledningog skolens leder i samarbejde en målrettet vejled-nings- og skoleindsats for at understøtte, at elevenkan blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9.klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparateefter 9. klasse, jf. stk. 4-6, vurderes, hvad der skaliværksættes i 10. klasse for at understøtte, at denunge kan blive uddannelsesparat i løbet af 10. klas-se.Stk. 4.I 9. klasse foretager Ungdommens Uddan-nelsesvejledning en ny vurdering af, om de elever,der er nævnt i stk. 3, har opnået de faglige, socialeog personlige forudsætninger, der er nødvendigefor at gennemføre en ungdomsuddannelse.Stk. 5.For elever, der er vurderet uddannelsespara-120

te i 8. klasse, foretager Ungdommens Uddannelses-vejledning alene en fornyet vurdering i 9. klasse,hvis det faglige niveau falder til under det optagel-seskrav, der måtte være på den ønskede uddannel-se, eller skolen vurderer, at de sociale og personligekompetencer har ændret sig væsentligt i negativretning. Der foretages endvidere en fornyet vurde-ring, hvis den unge søger en anden type ungdoms-uddannelse. Vurderingen foretages, hvis den ungesøger en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlæn-gelse af 9. klasse. Vurderingen foretages endvidere,hvis eleven ønsker at gå i 10. klasse, og der derforgøres status med henblik på iværksættelse af eneventuel indsats i 10. klasse, jf. stk. 4.Stk. 6.Stk. 5 gælder tilsvarende for elever i 10. klas-se, der er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse,dog bortset fra stk. 5, sidste pkt.Stk. 7.En elev, der har indgået en uddannelsesafta-le efter lov om erhvervsuddannelser eller er optagetpå en uddannelsesinstitution, anses for uddannel-sesparat, og der foretages derfor ingen vurdering afelevens uddannelsesparathed fra dette tidspunkt.Stk. 8.Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledningvurderer, at en elev ikke er uddannelsesparat vedvurderingen i 9. eller 10. klasse, kan forældremyn-dighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikkeer undergivet forældremyndighed, forlange, at enungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder denkategori af ungdomsuddannelse, som den ungeønsker at søge optagelse på, foretager en ny vurde-ring af, om eleven er uddannelsesparat. Ungdoms-uddannelsesinstitutionen foretager vurderingenefter anmodning fra Ungdommens Uddannelses-vejledning. Ungdomsuddannelsesinstitutionensvurdering træder i stedet for den vurdering, somUngdommens Uddannelsesvejledning har foreta-get."

9.Efter § 2 g indsættes ikapitel 1 c:"§2 h.§ 2 g gælder tilsvarende for elever I denkommunale ungdomsskoles heltidsundervisning,herunder 10. klasse.Stk. 2.§ 2 g gælder endvidere tilsvarende for eleverpå de skoler, der er nævnt i § 4, og hvor Ungdom-mens Uddannelsesvejledning forestår vejledningen.For elever, der går på skoler, hvor UngdommensUddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen,jf. § 4, foretager skolen uddannelsesparathedsvur-deringen.Stk. 3.Hvis elevens skole har foretaget uddannel-sesparathedsvurderingen i 9. klasse eller 10. klasse,jf. stk. 1, 2. pkt., og eleven ønsker at fortsætte i enungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætnin-ger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige,foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning iden kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregi-stret, en ny vurdering af, om eleven er uddannel-sesparat.Stk. 4.Undervisningsministeren kan for skolefor-mer omfattet af stk. 1-3 fravige § 2 g."10.Efter § 2 h indsættes ikapitel 1 c:"§2 i.Undervisningsministeren fastsætter nærmereregler om uddannelsesparathedsvurderingen, jf. § 2g og § 2 h, på følgende områder:1) De faglige, sociale og personlige kriterier, derskal indgå.2) Det karaktergennemsnit, der skal være opnåetfor at opfylde de faglige forudsætninger.3) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gåtil optagelsesprøve.4) Procedurer, tidsfrister og lign.5) Mulighed for fravigelse af reglerne for enkelteelever."11.§ 3, stk. 3,affattessåledes:"Stk.3.Vejledningen skal endvidere gives til ungeunder 25 år med bopæl eller længevarende ophold ikommunen, der ikke er i fuldtidsbeskæftigelse, igang med eller har fuldført en ungdomsuddannelseeller en videregående uddannelse efter, at de harforladt grundskolen eller 10. klasse. Andre ungeunder 25 år skal have vejledning, hvis de henvendersig herom. Ungdommens Uddannelsesvejledningkan efter anmodning fra og finansieret af jobcentretyde vejledning til unge under 30 år, der har fået et122

§ 10 d.Elever i 10. klasse skal deltage i brobyg-ning eller kombinationer af brobygning og ulønnetpraktik med et uddannelsesperspektiv. Der skalbrobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsud-dannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse iforløb af mindst 2 dages varighed. Brobygning ellerkombinationer af brobygning og ulønnet praktikmed et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobyg-ning til en almen gymnasial uddannelse og skalsamlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og væreafviklet inden den 1. marts i skoleåret.Stk. 2.Elever i folkeskolens 10. klasse skal tilby-des yderligere brobygning til gymnasial og er-hvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinatio-ner af brobygning og ulønnet praktik med et ud-dannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsud-dannelse. Brobygning eller kombination af brobyg-ning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have envarighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning tilgymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge.For 10.-klasses-forløb af 20 uger eller mindre kanden nævnte brobygning eller kombinationer af bro-bygning og ulønnet praktik med et uddannelsesper-

§ 12.---Stk. 2.---Stk. 3.Undervisningsministeren fastsætter nærmereregler om vejledningen efter dette kapitel, herunderregler om regler om kvalitetsudvikling og kvalitets-sikring af vejledningen.§ 14.Undervisningsministeren sørger for, at dersker en koordinering af uddannelsesinstitutionernesoptagelse af ansøgere til henholdsvis ungdomsud-dannelserne og de videregående uddannelser medhenblik på, at ansøgerne optages på den højest mu-lige prioriterede uddannelse og uddannel-sesinstitution, og således at der sker en effektivressourceudnyttelse af den samlede optagelseskapa-citet på uddannelserne.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsætte nær-mere regler om koordinering efter stk. 1, herunderfastsætte regler om anvendelse af internetbaseretkommunikation og digital signatur. Reglerne omkoordinering af uddannelsesinstitutionernes opta-gelse af ansøgere til de videregående uddannelser,herunder fastsættelse af regler om anvendelse afinternetbaseret kommunikation og digital signatur,fastsættes efter forhandling med kulturministerenog ministeren for videnskab, teknologi og udvik-ling.

23.§ 14affattes således:"§14.Undervisningsministeren sørger for, at dersker en koordinering af uddannelsesinstitutionernesoptagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne,og uddannelses- og forskningsministeren sørgerfor, at der sker koordinering af optaget af ansøgeretil de videregående uddannelser med henblik på, atansøgerne optages på den højest mulige prioritere-de uddannelse og uddannelsesinstitution, og såledesat der sker en effektiv ressourceudnyttelse af densamlede optagelseskapacitet på uddannelserne.Stk. 2.Undervisningsministeren kan for ungdoms-uddannelserne, og uddannelses- og forskningsmini-steren kan for de videregående uddannelser, fast-sætte nærmere regler om koordinering efter stk.1,herunder fastsætte regler om anvendelse af inter-netbaseret kommunikation og digital signatur. Reg-lerne om koordinering af uddannelsesinstitutioner-nes optagelse af ansøgere til de videregående ud-dannelser, herunder fastsættelse af regler om inter-netbaseret kommunikation og digital kommunika-tion, fastsættes efter aftale med kulturministeren."24.I§ 15 e, 2. pkt.,indsættes efter "videregivelse":", herunder om hvilke særlige oplysninger påindividniveau om unge under 30 år, der måudveksles mellem Ungdommens Uddannel-sesvejledning og de kommunale jobcentre."§3I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af1. juni 2013, § 1 i lov nr. 640 af 26. december 201og lov nr. 1641 af 26. december 2013, foretages125

eleven har de nødvendige sociale og personligeforudsætninger for at påbegynde en ungdomsud-dannelse efter 9. klasse, samt oplysninger om denbesluttede indsats, der skal iværksættes over forelever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8.klasse."6.Efter § 19 d indsættes:"§ 19 dd.Kommunalbestyrelsen skal forudenden almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-d, tilbyde eterhvervsrettet 10.-klasseforløb (eud10), som er sær-lig målrettet elever, der er motiveret for en er-hvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylderde faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervs-uddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsud-dannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelæggessom et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årligeundervisningstimer, jf. § 19 b, stk. 2.Stk. 2.Eud10 omfatter den obligatoriske del af10. klasse, jf. § 19 c, med de i stk. 3, nævnte afvigel-ser.Stk. 3.Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatterbrobygning i omfang svarende til 126 undervis-ningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse,jf. lov om vejledning om uddannelse og erhvervsamt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.Stk. 4.Den valgfri del omfatter 294 undervis-ningstimer, jf. § 19 b, stk. 2, og skal introducere tilerhvervsuddannelserne.Stk. 5.Der skal mindst samarbejdes med en insti-tution, der udbyder erhvervsuddannelse, svarendetil 252 undervisningstimer, jf. § 19 b, stk. 2. Heriindgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kom-munalbestyrelsen og en institution, der udbydererhvervsuddannelse, indgår overenskomst om sam-arbejdet.Stk. 6.Undervisningsministeren fastsætter nærmereregler om indholdet i den valgfri del og om krav tilsamarbejde med en institution, der udbyder er-hvervsuddannelse, herunder overenskomsten m.v.Kommunalbestyrelsen fastsætter, antallet af elever,der kan optages, og hvilke kriterier der lægges tilgrund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere,end der kan optages."7.§ 19 e, stk. 1,affattes således:"Stk. 1.Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse afoverenskomst med en institution, der udbyder er-127

§ 19 e.---Stk. 2 og 3.---Stk. 4.Deltagelse i undervisningsforløb efter stk.1-3 kan kun finde sted efter aftale med forældrene,jf. § 54, og eleven. Kommunalbestyrelsen fastsætterfor ordningen i stk. 1 antallet af elever, der kanoptages, og hvilke kriterier der lægges til grund foroptagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kanoptages.§ 19 f.Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, mate-matik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller ind-stille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens9-klasseprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. Der kan skeindstilling til prøve enten til vinterterminen ellersommerterminen. En elev kan kun indstille sig tilprøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen idet pågældende fag frem til prøveafviklingen.Stk. 2-4.---§ 19 g.Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes iandre skoleformer end folkeskolen, hvis undervis-ningen står mål med den obligatoriske undervisningi folkeskolens 10. klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6,jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning, oghvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf.§ 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende an-vendelse for disse skoler.

hvervsuddannelse, tilbyde et 10. klasseforløb, derkombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsud-dannelsernes grundforløb. Efter afslutningen afundervisningen har eleverne såvel 10. klasse som 1.del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Ele-verne skal opfylde de faglige adgangskrav til er-hvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannel-ser, for at kunne påbegynde forløbet. Under-visningsministeren fastsætter nærmere regler omforløbet, herunder om overenskomstens indhold."8.I§ 19 eindsættes efter stk. 2, som nyt stykke."Stk.2.Kommunalbestyrelsen kan henlægge er-hvervsrettede 10. klasseforløb, jf. stk. 1, 2 og § 19dd, til ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. lovom ungdomsskoler. Sådanne forløb skal følge stk. 1og 2, og § 19 dd."Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.9.I§ 19 e, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres i1. pkt."stk. 1-3" til: "stk. 1-4" og i2. pkt.ændres "stk. 1"til: "stk. 1-4".

§ 4.---Stk. 2.---Stk. 3.Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-nelsesbidrag fastsætter betingelserne for udbetalingaf refusionsbeløb, herunder nærmere betingelserfor anvendelse af en særlig sats for voksne elever,samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefu-sion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte tilpraktikpladsen i henhold til anden lovgivning.§ 5.---3.Stk. 2.Staten afholder en del af de udgifter tillønrefusion efter stk. 1, som vedrører valgfri sup-plerende undervisning, der er studieforberedende, ien erhvervsuddannelses grundforløb og hovedfor-løb, jf. § 24, stk. 3 og 4, og § 33 a i lov om er-hvervsuddannelser. Statens tilskud beregnes meden sats svarende til SU-stipendiesatsen for udebo-ende, der er fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvist tilArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Under-visningsministeren fastsætter efter indstilling frabestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

komst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-6, om udbud afdet erhvervsrettede 10. klasseforløb (eud10), jf. § 19g, 3. pkt. Forløbet skal tilrettelægges i overens-stemmelse med § 19 dd. Finansieringen heraf er etanliggende mellem kommunalbestyrelsen og denpågældende skole. Undervisningsministeren kanfastsætte nærmere krav til indholdet af overens-komsten."Stk. 8 bliver herefter stk. 9.§4I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.lovbekendtgørelse nr. 148 af 12. februar 2014, fore-tages følgende ændringer:1.I§ 4indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:"Stk.2.For elever under erhvervsuddannelse forvoksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannel-ser, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takstfor voksne, som fastsættes i de årlige finanslove, jf.§ 5, stk. 1. For elever, der ikke har behov for prak-tik, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddan-nelser, kan arbejdsgiver tidligst opnå lønrefusion fradet tidspunkt, hvor arbejdsgiver forinden har be-skæftiget den pågældende på fuld tid i sammen-hængende mindst tre måneder."Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 42.I§ 4, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres "betingel-serne for udbetaling af refusionsbeløb, herun-der nærmere betingelser for anvendelse af ensærlig takst for voksne elever," til "regler ombetingelser for udbetaling af refusionsbeløb".

nærmere regler om ordningen, herunder om reviso-rattestation af oplysninger fra skolerne.§ 5.---Stk. 2.Staten afholder en del af de udgifter til løn-refusion efter stk. 1, som vedrører valgfri supple-rende undervisning, der er studieforberedende, i enerhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb,jf. § 24, stk. 3 og 4, og § 33 a i lov om erhvervsud-dannelser. Statens tilskud beregnes med en satssvarende til SU-stipendiesatsen for udeboende, derer fyldt 20 år, og udbetales kvartalsvist til Arbejds-givernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministe-ren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen forArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere reglerom ordningen, herunder om revisorattestation afoplysninger fra skolerne.§ 6.Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder til-skud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren harafholdt i forbindelse med elevens skoleophold.Beløbene ydes for elever i erhvervsuddannelser og iuddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet mederhvervsuddannelser.Stk. 2.---§ 7 a.Hvis en elev på grund af arbejdsgiverenskonkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke harmulighed for at få udbetalt overenskomstmæssigbefordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejds-givernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efterretningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgi-vernes Uddannelsesbidrag, jf. § 15.Stk. 2-3.---§ 9.Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder øko-nomisk støtte til elever under erhvervsuddannelse,jf. § 5, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser medhenblik på praktikuddannelse i virksomheder i ud-landet, jf. § 15, stk. 2.Stk. 2-4.---§ 11.Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydergodtgørelse til elever i hovedforløbet, jf. § 5, stk. 5,i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne er opta-get på grundlag af praktik i udlandet, jf. § 9, stk. 1.Godtgørelsen udgør samme beløb, som en arbejds-giver efter § 5, stk. 1, er berettiget til at modtagesom lønrefusion for den pågældende elev.Stk. 2-4.---§ 18.Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning afudgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk. 2,og udgifter i medfør af kapitel 3, 4, 4 a og 5 b, her-under administrationsudgifter. Bidraget udgør2.407 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2013-pris-og lønniveau.Stk. 2-4.---§ 18.---Stk. 2.Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014-15et bidrag på 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget tilArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- oglønniveau. Bidraget reguleres på finansloven forpris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 ilov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste helekronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidragoverfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsmini-steriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelsem.v. ved deltagelse i erhvervsrettede voksen- ogefteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise over-førsel finder sted senest den 30. januar, den 30.april, den 30. juli og den 30. oktober.Stk. 3-4.---§ 18.---Stk. 2.Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014-15et bidrag på 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget tilArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- oglønniveau. Bidraget reguleres på finansloven forpris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 ilov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-ningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste helekronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidragoverfører kvartalsvis beløbet til Undervisningsmini-steriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelsem.v. ved deltagelse i erhvervsrettede voksen- ogefteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise over-førsel finder sted senest den 30. januar, den 30.april, den 30. juli og den 30. oktober.Stk. 3-4.---§ 18.---Stk. 2.Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler i 2014-15et bidrag på 566 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget tilArbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2013-pris- oglønniveau. Bidraget reguleres på finansloven forpris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 ilov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpas-

Stk. 4.Uddannelsestiden, jf. stk. 2, for et forløb,der kan give ret til eux-bevis, kan afkortes på bag-grund af de kompetencer, som eleven kan opnå fraundervisning i erhvervsuddannelsen.§ 4.---Stk. 2.Undervisningsministeren kan til brug forforløb, der kan give ret til eux-bevis, udvikle fag pågymnasialt niveau, der ikke er fra eksisterendegymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag fraerhvervsuddannelsen. Undervisningsministerenfastsætter nærmere regler om sådanne fag, herunderom mål, indhold, omfang og niveau.5.Efter § 3 indsættes som ny paragraf:"§3 a.Undervisningsministeren kan udformeeux-forløb, hvor undervisning på gymnasialt niveauafsluttes i et særskilt studiekompetencegivende for-løb forud for en erhvervsuddannelses hovedforløb.I sådanne forløb får eleverne et bevis for opnåetgenerel studiekompetence, når de krævede prøver,jf. § 5, er aflagt ved afslutningen af det studiekom-petencegivende forløb."§ 4.Undervisningsministeren fastsætter nærmere6.§ 4, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:regler om, hvilke krav et forløb i forhold til en be-"Undervisningsministeren beslutter, i forhold tilstemt erhvervsuddannelse skal opfylde, for at for-hvilke erhvervsuddannelser der skal udformes eux-løbet kan give ret til eux-bevis. Undervisningsmini- forløb, herunder hvilket trin og eventuelle specialersteren kan i den forbindelse fastsætte, at visse fagpå den givne uddannelse.på gymnasialt niveau i forløbet skal være fra en ellerStk. 2.Undervisningsministeren fastsætter efterflere bestemte gymnasiale uddannelser.inddragelse af det relevante faglige udvalg nærmereStk. 2.Undervisningsministeren kan til brug forregler om indhold og tilrettelæggelse af forløbet.forløb, der kan give ret til eux-bevis, udvikle fag på Det kan i den forbindelse fastsættes, at fag på gym-gymnasialt niveau, der ikke er fra eksisterendenasialt niveau i forløbet skal være fra én eller fleregymnasiale uddannelser eller udgør et grundfag fra bestemte gymnasiale uddannelser. Fastsættes det, aterhvervsuddannelsen. Undervisningsministereneux-forløbet udformes i forhold til trin 2 af en er-fastsætter nærmere regler om sådanne fag, herunder hvervsuddannelse, tilrettelægges eux-forløbet sam-om mål, indhold, omfang og niveau.let uden trindeling."Stk. 2 bliver herefter stk. 3.7.Efter 4 indsættes som ny paragraf:"§ 4 a.Skolen skal sikre, at undervisningen i fagpå gymnasialt niveau så vidt muligt omfatter begre-ber og indhold fra den konkrete elevgruppes er-hvervsuddannelser."§ 6.Undervisningsministeren kan ud over de fag,8.I§ 6, stk. 1,udgår "i den valgfri del af et grund-der udvikles efter § 4, stk. 2, udvikle fag på A- eller forløb og".B-niveau, der giver mulighed for trinvis opbygningaf studiekompetencegivende niveauer, eller som haren særlig tilknytning til bestemte erhvervsområder.133

Fagene kan for elever i en erhvervsuddannelse ind-gå i den valgfri del af et grundforløb og i supple-rende studieforberedende undervisning, jf. lov omerhvervsuddannelser.Stk. 2.---§ 7.---Stk. 2.§§ 29-31 om lærerkvalifikationer, § 33 omskolens pædagogiske opgaver og ansvar samt §§ 34-36 og § 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem ogklage i lov om uddannelserne til højere handelsek-samen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) gæl-der tilsvarende for den undervisning, der er nævnt istk. 1, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddan-nelsen.Stk. 3-4.---§ 8.Personer, som har opnået et eux-bevis, ellersom har afsluttet en erhvervsuddannelse og somled i erhvervsuddannelsen eller som enkeltfagsun-dervisning uden for uddannelsen har gennemførtmindst et studierettet enkeltfag på mindst C-niveau,har samme ret til optagelse på gymnasiale supple-ringskurser (GSK), jf. lov om uddannelsen til stu-dentereksamen (stx) (gymnasieloven), som perso-ner med en gymnasial eksamen.

uddannelse for voksne, jf. kapitel 2, og videregåen- kapitel 2, og".de uddannelse for voksne på tre videregående ud-dannelsesniveauer, jf. kapitel 3.Kapitel 25.Kapitel 2ophæves.Grunduddannelse for voksneFormål, indhold og udbud§ 3.Grunduddannelse for voksne skal anerkendeog udvikle deltagerens faglige og personlige kompe-tencer sådan, at deltageren opnår en formel, er-hvervsrettet og grundlæggende kompetence indenfor et erhvervsområde.§ 4.En grunduddannelse for voksne har sammemål og niveau som den tilsvarende erhvervsrettedeungdomsuddannelse inden for det pågældende er-hvervsområde. Den afsluttes med de samme prøverog med tilsvarende uddannelsesbevis som den til-svarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse oggiver ret til samme betegnelse som denne.Stk. 2.Grunduddannelse for voksne inden forerhvervsuddannelserne vil endvidere efter godken-delse af det faglige udvalg kunne tilrettelægges somet individuelt forløb, der omfatter dele af en ellerflere erhvervsuddannelser, hvis den voksne ikkeantages at kunne opnå en afsluttet uddannelse, her-under på forhånd fastsatte dele af den almindeligeerhvervsuddannelse. For disse voksne fastsættesikke en personlig uddannelsesplan efter § 8.Stk. 3.Uddannelsen kan tilrettelægges som del-tidsuddannelse.§ 5.Grunduddannelse for voksne kan udbydesaf en skole eller anden institution, der udbyder dentilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelseeller i øvrigt har faglig kompetence inden for detrelevante fagområde, jf. stk. 2.Stk. 2.Undervisningsministeren godkender efterindstilling fra det rådgivende organ for den tilsva-rende ungdomsuddannelse skoler og andre institu-tioner til at udbyde grunduddannelse for voksne ogdermed til at foretage kompetencevurdering, jf. § 7,og udarbejde uddannelsesplan, jf. § 8.Stk. 3.En afgørelse om godkendelse efter stk. 2kan efter indstilling fra vedkommende rådgivendeorgan, jf. stk. 2, tilbagekaldes, hvis der ikke længereer behov for, at uddannelsen udbydes af skoleneller institutionen. Endvidere kan en godkendelsetilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder135

reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministerenom at gennemføre konkrete foranstaltninger tiloprettelse af forsvarlige uddannelses- eller under-visningsmæssige forhold.Stk. 4.Undervisningsministeren kan pålægge ud-dannelsesinstitutioner under Undervisningsministe-riet at udbyde grunduddannelse for voksne.§ 6.Undervisningsministeren fastsætter nærmereregler om grunduddannelse for voksne. Reglernefastsættes efter rådgivning fra Rådet for de Grund-læggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rådetfor Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse.Stk. 2.Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler1) om fremgangsmåden i forbindelse med god-kendelse af en skole eller anden institution til atudbyde grunduddannelse for voksne, herunderom kriterier for indstillinger, jf. § 5, stk. 2, og2) om uddannelsesbevisernes udformning ogudstedelse.§ 7.Adgang til grunduddannelse for voksne erbetinget af, at ansøgeren, inden der udarbejdes enuddannelsesplan,1) er 25 år,2) har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og3) har forudsætninger svarende til grundskolensafgangsniveau i fag, der er relevante for uddan-nelsen.Stk. 2.Skolen eller institutionen foretager envurdering af ansøgerens praktiske og teoretiskekompetence, herunder adgangsbetingelser efterstk. 1 (individuel kompetencevurdering), med ud-gangspunkt i målene for den tilsvarende erhvervs-rettede ungdomsuddannelse.Stk. 3.Kompetencevurderingen foretages pågrundlag af dokumentation fra ansøgeren og eteventuelt kompetenceafklarende forløb af op til 14dages varighed.Stk. 4.Undervisningsministeren fastsætter nær-mere regler om kompetencevurdering og om kom-petenceafklarende forløb, herunder regler, hvoref-ter en ansøger inden for erhvervsuddannelsernesområde kan indbringe en afgørelse truffet af skoleneller institutionen vedrørende ansøgerens praktiskekompetence for vedkommende faglige udvalg.§ 8.Skolen eller institutionen fastsætter en per-136

sonlig uddannelsesplan for ansøgeren, jf. dog § 4,stk. 2. Planen udarbejdes i samarbejde med og eftervejledning af ansøgeren. Inden for erhvervsuddan-nelserne skal skolen underrette vedkommende fag-lige udvalg om de planer, skolen har fastsat. I denpersonlige uddannelsesplan angives den teoretiskeog praktiske kompetence, som skolen eller institu-tionen har anerkendt, og ansøgerens samledegrunduddannelsesforløb beskrives, herunder even-tuelle praktisk-faglige forløb. Planen udarbejdes pågrundlag af målene for den pågældende uddannelse,jf. § 4, stk. 1, og med udgangspunkt i kompetence-vurderingen.Stk. 2.Opfylder ansøgeren ikke adgangskravene,skal skolen oplyse om kravene til nødvendig sup-plering. Hvis suppleringen er af mindre omfang,udarbejder skolen samtidig en personlig uddannel-sesplan efter stk. 1.Stk. 3.Uddannelsesplanen gælder for deltagerenssamlede uddannelsesforløb, uanset hvilken skoleeller anden institution der optager deltageren underforløbet. Den enkelte skole eller institution er ud-dannelsesansvarlig for det uddannelseselement, dergennemføres på skolen eller institutionen.Stk. 4.Hvis uddannelsen ikke er gennemført in-den for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen.Stk. 5.Undervisningsministeren kan fastsættenærmere regler om uddannelsesplaner. Der kanherunder fastsættes regler om justering af uddan-nelsesplanen i tilfælde af, at målene for den tilsva-rende ungdomsuddannelse bliver ændret, indenuddannelsen er gennemført.§ 9.Ministeren kan fastsætte regler om informa-tion og vejledning, herunder om samarbejde mel-lem de skoler, der udbyder grunduddannelse forvoksne.Driftstilskud m.v. til grunduddannelsen for voks-6.Overskriften før§ 23udgår.ne§ 23.For følgende elementer, der indgår i en ud-7.§§ 23og24ophæves.dannelsesplan for en grunduddannelse for voksne,modtager skolen eller institutionen tilskud efter § 6i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-uddannelse) m.v.:1) Enkeltfag fra en erhvervsuddannelse.2) Praktisk-faglige forløb, jf. § 8, stk. 1, samtsvendeprøver, herunder eventuelt materialer137

m.v. og refusion af det faglige udvalgs udgiftertil svendeprøver, som ellers ville påhvile enpraktikvirksomhed, jf. § 33, stk. 4, i erhvervsud-dannelsesloven.Stk. 2.Skolen eller institutionen kan opkræve be-taling for deltagelse i undervisningen samt prøverog anden bedømmelse, hvis det følger af § 8 i lovom åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-nelse) m.v.Stk. 3.En skole eller institution, der er godkendttil at udbyde grunduddannelse for voksne, jf. § 5,stk. 2, modtager tilskud efter § 6 i lov om åben ud-dannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. tilkompetencevurdering, herunder eventuelt kompe-tenceafklarende forløb, og til vejledning og udar-bejdelse af uddannelsesplan.§ 24.Uddannelseselementer i en arbejdsmar-kedsuddannelse, der efter uddannelsesplanen ind-går i en grunduddannelse for voksne efter reglerneom merit i den tilsvarende erhvervsrettede ung-domsuddannelse, finansieres efter de regler, dergælder for uddannelseselementet efter lov om åbenuddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.Stk. 2.Enkeltfag inden for almen voksenuddan-nelse og studieforberedende enkeltfagsundervisningfor voksne, der efter uddannelsesplanen indgår i engrunduddannelse for voksne efter reglerne om me-rit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsud-dannelse, finansieres efter lov om almen voksenun-dervisning og efter lov om kursus til højere forbe-redelseseksamen og om studieforberedende enkelt-fagsundervisning for voksne m.v. Hvor enkeltfagetdelvis finansieres ved deltagerbetaling, afholderdeltageren selv udgiften til deltagerbetalingen efterde vilkår, der gælder for det enkelte fag.§ 30 a.Afgørelser om anerkendelse af kompe-8.I§ 30 a, stk. 1,udgår "§ 7, stk. 2, og" og ", jf. § 7,tence i forbindelse med individuel kompetencevur- stk. 4."dering efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, kan, for såvidt angår den faglige vurdering, indbringes forKvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lovom vurdering af udenlandske uddannelseskvalifika-tioner m.v., jf. dog § 7, stk. 4. Klagen kan indbrin-ges af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter,at denne har fået meddelelse om afgørelsen. Klagenskal være skriftlig og begrundet.Stk. 2-5.---138

§7I lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august2011, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 80 af 28.januar 2014, foretages følgende ændring:§ 1.Loven omfatter institutioner for erhvervsret-1.§ 1, stk. 1, 4. pkt.,affattes således:tet uddannelse. Institutionerne er selvejende og"En institution, der udbyder erhvervsuddannelse,godkendt af undervisningsministeren til at givekan indgå overenskomst med en kommunalbesty-erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog §relse om at varetage 10.-klasseundervisning, jf. fol-4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et er-keskoleloven."hvervsakademi eller en professionshøjskole, der ersammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføreerhvervsakademiuddannelser og efter- og videreud-dannelser i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a ilov om erhvervsakademiuddannelser og professi-onsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lovom erhvervsrettet grunduddannelse og videregåen-de uddannelse (videreuddannelsessystemet) forvoksne. Institutionerne kan i særlige tilfælde giveerhvervsrettet uddannelse på niveauet for mellem-lange videregående uddannelser. En institution, derudbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overens-komst med en kommunalbestyrelse om at varetage10.-klasses-undervisning, jf. folkeskolelovens § 22,stk. 1, nr. 7, og § 22, stk. 8. Undervisningsministe-ren kan godkende, at en institution inden for denoffentlige forvaltning også kan udbyde almengym-nasial uddannelse.Stk. 2 og 3.---§8I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelsenr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende ændring:§ 2.---1.I§ 2, stk. 7,indsættes som 2. pkt.:Stk. 2-6.---"Kombinationsforløb, jf. stk. 4, indgår ikke i be-Stk. 7.Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløbregningen af 1/3."kan anvendes til undervisning, uddannelser og kur-ser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddan-nelseslov.Stk. 8-10.---