Forslag

tilLov om Rådet for UngdomsuddannelserKapitel 1Rådet for Ungdomsuddannelser

§ 1.

Undervisningsministeren nedsætter Rådet for Ungdomsuddannelser. Rådet rådgiver ministe-ren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet, jf. stk. 2.Stk. 2.Rådet skal rådgive om tværgående og fælles udfordringer for ungdomsuddannelsesområ-det, herunder om1) faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problemstillinger,2) sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsrettede formål, herunder omelevernes udbytte af undervisning og læringsaktiviteter,3) evaluering og kvalitetsudvikling,4) elevernes og kursisters trivsel,5) alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de bliver så dygtige, de kan6) hvordan ungdomsuddannelserne samlet set bedst mindsker betydningen af social baggrundi forhold til fagligt resultat,7) institutionelle udviklingstendenser, herunder bl.a. virkningen af fusions- og campusdannel-ser, og8) overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og overgange mellem ungdomsud-dannelse og videregående uddannelse.Stk. 3.Rådet kan iværksætte og inddrage forskning og forskningsresultater i sin rådgivning.Stk. 4.Undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om ungdomsuddannelser for rådet.

§ 2.

Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrø-rende ungdomsuddannelserne. Undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formand-skabets medlemmer udpeger ministeren rådets formand.Stk. 2.Rådets øvrige 16 medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde:1) 1 medlem efter indstilling fra KL.2) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.3) 1 medlem efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.4) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.5) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.6) 1 medlem efter indstilling fra Akademikerne.7) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening i for-ening

8) 4 medlemmer efter indstilling i forening fra Gymnasieskolernes Rektorforening, Lederforenin-gen for VUC, Danske Erhvervsskoler – Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugs-skoler og Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler.9) 1 medlem efter indstilling fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.10) 1 medlem efter indstilling fra Erhvervsskolernes Elevorganisation.11) 1 medlem efter indstilling fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.12) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.13) 1 medlem efter indstilling fra Danske Universiteter.Stk. 3.Følgende personer deltager uden stemmeret i Rådet for Ungdomsuddannelser:1) En repræsentant fra formandskabet for Rådet for Børns Læring udpeget af og blandt formand-skabet.2) Formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.3) Formanden for Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser.Stk. 4.Formandskabet og øvrige medlemmer udpeges for en 3-årig periode. De efter stk. 2, nr. 9-11, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en 1-årig periode. Rådets medlemmer kan genudpe-ges.Stk. 5.Der udpeges stedfortrædere for de i stk. 2 nævnte rådsmedlemmer.Stk. 6.Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 2, kan undervisningsministeren beslutte, atrådet fungerer uden de pågældende medlemmer.

§ 3.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.Stk. 2.Undervisningsministeriet varetager sekretariatsbetjeningen.Kapitel 2Ikrafttræden m.v.

§ 4.

Loven træder i kraft den 1. august 2014.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Kapitel 3Konsekvensrettelser i anden lovgivning

§ 6.

I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1076 af 4. september 2013, foretages følgende ændring:1.§ 47ophæves.

§ 7.

I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.1075 af 4. september 2013, foretages følgende ændring:1.§ 42ophæves.

§ 8.

I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.lovbekendtgørelse nr. 1074 af 4. september 2013, foretages følgende ændring:1.§ 47ophæves.

§ 9.

I lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux)m.v., jf. lov nr. 578 af 1. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 7, stk. 4,ophæves.

§ 10.

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september2010, som ændret ved lov nr. 1235 af 15. september 2012, foretages følgende ændring:1.§ 5, stk. 2, nr. 2,affattes således:”2) 1 medlem med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkes efter indstil-ling af Rådet for Ungdomsuddannelser.”

§ 11.

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lovnr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december2013, foretages følgende ændring:1. Efter§ 57 a, stk. 3,indsættes:”Stk.4.Undervisningsministeren udpeger en repræsentant fra formandskabet for Rådet for Ung-domsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring.”Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold1.2. Lovforslagets baggrund2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Etablering af Rådet for Ungdomsuddannelser2.1.1.Gældende ret2.1.2.Foreslået ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Ligestillingsmæssige konsekvenser9. Hørte myndigheder10. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindholdMed lovforslaget foreslås der som led i udviklingen og fremtidssikringen af de samlede ungdoms-uddannelser etableret et uafhængigt råd for ungdomsuddannelser, der på et evidensbaseret grundlagkan bistå undervisningsministeren i spørgsmål af betydning for ungdomsuddannelserne på tværsmed henblik på at styrke kvaliteten af ungdomsuddannelserne.1.2. Lovforslagets baggrundForslaget er led i implementeringen af Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelserindgået mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 24. februar 2014.Lovforslaget fremsættes endvidere som opfølgning på et serviceeftersyn af de gymnasiale uddan-nelsers indhold og rammer.På folkeskoleområdet er der også sket en fornyelse med hensyn til rådgivning, idet der i forbindelsemed folkeskolereformen er etableret et nyt råd, Rådet for Børns Læring, jf. § 57 og § 57a i lov omfolkeskolen, som ændret ved § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013.Hermed sikres en styrket og målrettet rådgivning på folkeskoleområdet og området for ungdoms-uddannelser, hvor Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fortsat indgår som etcentralt led med en tæt og aktuel rådgivning fra arbejdsmarkedets parter til ministeren om emnervedrørende erhvervsuddannelserne.

Etableringen af et nyt, stærkt og uafhængigt råd for ungdomsuddannelser vil sikre, at der etablereset nyt grundlag for rådgivning, herunder videns- og forskningsbaseret rådgivning, om ungdomsud-dannelser på Undervisningsministeriets område.Rådet for Ungdomsuddannelser skal bidrage til at sikre et helhedssyn på den samfundsmæssigeopgave, det er, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Rådet kan gennem rådgivning om tværgå-ende og fælles udfordringer for ungdomsuddannelser kvalificere de politiske drøftelser og beslut-ninger på området, så initiativer på de enkelte ungdomsuddannelser hele tiden ses i sammenhængmed det øvrige område.

2. Lovforslagets hovedpunkter2.1. Etablering af Rådet for Ungdomsuddannelser2.1.1. Gældende retDer er i gældende ret ingen bestemmelser om et tværgående råd for ungdomsuddannelser.Derimod eksisterer der i dag to råd på ungdomsuddannelsesområdet. Efter § 47 i lov om uddan-nelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) er nedsat Rådet for de Gymnasiale Uddannelser,der rådgiver undervisningsministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen. Efter §§ 34-35 i lov omerhvervsuddannelser er nedsat Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).REU rådgiver ministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelserpå ministerens område og afgiver indstilling til ministeren om en lang række nærmere defineredeemner på erhvervsuddannelsesområdet.Efter § 5, stk. 2, nr. 2) i lov om Danmarks Evalueringsinstitut beskikkes to medlemmer med videnog erfaring inden for ungdomsuddannelserne til bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut afhenholdsvis REU med en repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med en repræsen-tant.2.1.2. Den foreslåede ordningRådet for UngdomsuddannelserFormålet med lovforslaget er at etablere et nyt grundlag for rådgivning, herunder videns- ogforskningsbaseret rådgivning, om tværgående spørgsmål om ungdomsuddannelser på undervis-ningsministeriets område i form af et nyt samlet råd for ungdomsuddannelser. Etablering af rådet erled i den samlede indsats for at styrke kvaliteten i ungdomsuddannelserne.Rådet for Ungdomsuddannelser, der foreslås at bestå af 21-23 medlemmer og tre tilforordnede,ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende ung-domsuddannelser.Rådets sammensætning foreslås at udgøres af repræsentanter for de centrale interesseorganisatio-ner og medlemmer udpeget personligt af undervisningsministeren til at varetage hvervet. Om rådetssammensætning henvises til lovforslagets § 2.Rådet for Ungdomsuddannelser skal rådgive om tværgående udfordringer på ungdomsuddannel-sesområdet med det formål at styrke kvaliteten. Inden for dette område kan rådgivningen navnligvedrøre tværgående og fælles udfordringer inden for følgende emneområder:– faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problemstillinger,– sammenhænge i ungdomsuddannelsernes studie- og erhvervsrettede formål, herunder om ele-vernes udbytte af undervisning og læringsaktiviteter,

evaluering og kvalitetsudvikling,elevernes trivsel,om alle unge bliver udfordret af uddannelserne, så de bliver så dygtige, de kan,hvordan ungdomsuddannelserne samlet set bedst mindsker betydningen af social baggrund iforhold til fagligt resultat,- institutionelle udviklingstendenser, herunder bl.a. om virkningen af fusions- og campusdannel-ser og- overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og overgange mellem ungdomsuddan-nelse og videregående uddannelse.Rådet vil herunder kunne berøre spørgsmål vedrørende arbejdsdelingen mellem ungdomsuddan-nelserne og vedrørende faglige, kompetencemæssige og pædagogiske problemstillinger af relevansfor det samlede ungdomsuddannelsesområde.Rådet for Ungdomsuddannelsers rådgivning bør baseres på forskningsbaserede analyser og do-kumentation om forholdene i ungdomsuddannelserne såvel som på internationale analyser og un-dersøgelser. Rådet kan derfor også iværksætte forskning og inddrage forskningsresultaterne i sinrådgivning.For at bidrage til at skabe mere viden i relation til ungdomsuddannelserne kan såvel formandskabsom det samlede råd foreslå, at der iværksættes undersøgelser og evalueringer, der vedrører områ-det.Rådet for Ungdomsuddannelser kan udmønte sine vurderinger og sin rådgivning i form af udtalel-ser og anbefalinger til ministeren.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser opretholdes uændret med de kompe-tencer, som dette råd har efter lovgivningen, fortrinsvis efter lov om erhvervsuddannelser, lov omerhvervsgrunduddannelser og lov om produktionsskoler, dog bortset fra lov om Danmarks Evalue-ringsinstitut.Undervisningsministeren kan endvidere inden for rådets opgaver forelægge spørgsmål til udtalelsei rådet.Det foreslås, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden, herunder tager stilling til mødekadencem.v.Det foreslås, at rådet sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet.Rådets sammensætningDet foreslås, at rådet sammensættes med et formandskab på fem til syv medlemmer. Undervis-ningsministeren udpeger formandskabet, og blandt disse udpeger ministeren formanden for rådet.Herudover vil rådet bestå af 16 medlemmer, som udpeges af ministeren efter indstilling fra enrække organisationer m.fl., som har en særlig interesse for ungdomsuddannelserne.For at sikre sammenhæng til de øvrige relevante uddannelsesområder foreslås det endelig, at Rå-det for Børns Læring repræsenteres af et medlem af rådets formandskab, og at Rådet for de Grund-læggende Erhvervsrettede Uddannelser og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-bacheloruddannelser repræsenteres i Rådet for Ungdomsuddannelser med formanden. Disse rådrepræsenteres som tilforordnede med observatørstatus uden stemmeret, da formålet med repræsen-tationen alene er at formidle og indhente informationer om arbejdet i de respektive råd. De pågæl-dende skal derfor ikke i øvrigt varetage opgaver i rådet.Formandskabet bør nedsættes med deltagelse af relevante danske eller udenlandske eksperter medviden om bl.a. evidens og effektmålinger på ungdomsuddannelsesområdet. Det er væsentligt, at de

pågældende samlet set har erfaringer og kompetencer, der er repræsentative for hele viften af ung-domsuddannelser.Konsekvenser i forhold til eksisterende rådRådet for de Gymnasiale Uddannelser foreslås nedlagt. Rådgivning specifikt på det gymnasialeområde vil i stedet ske gennem dialoggrupper, følgegrupper m.v. med repræsentanter for bl.a. derelevante organisationer på området. Der har de seneste år været gode erfaringer med en sådan meresitueret rådgivning og dialog på dette område.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) ønskes opretholdt. REU vil så-ledes fortsat skulle 1) rådgive ministeren på overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrette-de uddannelser på ministerens område og 2) afgive indstilling til ministeren om en lang rækkenærmere definerede emner på erhvervsuddannelsesområdet, jf. § 34 i lov om erhvervsuddannelser.REU’s grundlæggende kompetence til at behandle spørgsmål om de grundlæggende erhvervsret-tede uddannelser tænkes ikke indskrænket ved oprettelsen af Rådet for Ungdomsuddannelser. Even-tuelle konkrete tvivlsspørgsmål om grænsefladen mellem de to råd vil skulle afgøres af undervis-ningsministeren. Undervisningsministeren vil gå i dialog med de to formænd, hvis der opstårspørgsmål om, hvorvidt Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser eller Rådet forUngdomsuddannelser bør gennemføre en opgave med elementer på tværs af ungdomsuddannelses-områderne.Konsekvenser i anden lovgivningUndervisningsministeriet beskikker et antal medlemmer til Danmark Evalueringsinstituts bestyrel-se, herunder 2 medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskikkesefter indstilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med enrepræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med en repræsentant.Som en konsekvens af den foreslåede nye tværgående rådsstruktur foreslås det, at ungdomsud-dannelserne repræsenteres i bestyrelsen for Danmark Evalueringsinstitut med ét bestyrelsesmedlem,der indstilles af Rådet for ungdomsuddannelser.For fortsat at sikre fokus på at skabe sammenhæng mellem skole og ungdomsuddannelser foreslåsdet endvidere, at undervisningsministeren udpeger en repræsentant fra formandskabet for Rådet forUngdomsuddannelser, som deltager uden stemmeret i Rådet for Børns Læring, der er nedsat i med-før af folkeskoleloven.Forslaget i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), lov om højere handels-eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (hhx) og lov om studiekompetencegivende eksamen iforbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. om at ophæve bestemmelsen om, at Rådet for deGymnasiale Uddannelser kan rådgive undervisningsministeren i spørgsmål om undervisning pågymnasialt niveau, er en konsekvens af, at Rådet for de Gymnasiale Uddannelser foreslås ophævet,jf. forslaget i § 6.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.9. Hørte myndighederAkademikerne, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut(EVA), Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskFriskoleforening, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Danske Handi-caporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Universiteter, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein fürNordschleswig, Erhvervsskolelederne i Danmark, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorgani-sation, Foreningen af Katolsk Skoler I Danmark, Foreningen for Kristne Friskoler, Foreningsfællesska-bet Ligeværd, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie Fagskoler, Funk-tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, GymnasieskolernesLærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, KommunernesLandsforening, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsorganisa-tionen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lillesko-lerne, Lærernes Centralorganisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, ProfessionshøjskolernesRektorkollegium, Pædagogiske Ledere for STX og HF, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådetfor de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for de Gymnasiale Uddannelser,Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minori-teter, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skole og Forældre, Skolelederforeningen,SOSU-Lederforeningen, Uddannelsesforbundet, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforening.10. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterRådet sekretariatsbetjenes afUndervisningsministeriet.Udgifterne hertil finansieresinden for de eksisterenderammer. Lovforslaget har in-gen økonomiske eller admini-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Det foreslås, at undervisningsministeren nedsætter et råd for ungdomsuddannelser. Rådet skal føl-ge udviklingen i ungdomsuddannelserne og rådgive ministeren om tværgående udfordringer påungdomsuddannelsesområdet. Rådet kan iværksætte og inddrage forskning og forskningsresultater isin rådgivning. Rådet skal i særlig grad have fokus på de områder, der er nævnt i forslaget til § 1,stk. 2, men kan også inddrage andre forhold og aspekter, som skønnes af betydning for at sikre kva-liteten og udviklingen på tværs af ungdomsuddannelserne.Det henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til § 2-3Det foreslås, at rådet sammensættes med et formandskab på fem til syv medlemmer og 16 andremedlemmer. Undervisningsministeren udpeger formandskabet på fem til syv personer, og blandtdisse udpeger ministeren formanden for rådet. De øvrige 16 medlemmer udpeges af ministeren efterindstilling fra en række organisationer m.fl., som har en særlig interesse for ungdomsuddannelserne.For at sikre sammenhæng til det øvrige relevante uddannelsesområde foreslås det endelig, at Rå-det for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Pro-fessionsbacheloruddannelser repræsenteres i Rådet for Ungdomsuddannelser med formanden, og atRådet for Børns Læring repræsenteres af et medlem af formandskabet, indstillet af og blandt for-mandskabets medlemmer. Disse råd repræsenteres som tilforordnede uden stemmeret, da deres op-gave alene vil være af formidlende karakter, således at alle de nævnte råd har indsigt i de øvrigeråds arbejde og konklusioner af fælles interesse.Formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannelser bør nedsættes med deltagelse af relevantedanske og udenlandske eksperter bl.a. med viden om evidens og effektmålinger på ungdomsuddan-nelsesområdet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til § 4Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2014 med henblik på nedsættelse af Rådetfor Ungdomsuddannelser hurtigst muligt herefter.Til § 5Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet.Det foreslås derfor, at denne lov ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.Til §§ 6-9Det foreslås, som en konsekvens af lovforslagets formål om at etablere Rådet for Ungdomsuddan-nelser, at § 47 i lov om uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. sep-tember 2013, ophæves. Rådet for de Gymnasiale Uddannelser nedlægges herved. Som en konse-kvens heraf skal bestemmelsen om Rådet for de Gymnasiale Uddannelser ligeledes ophæves i hf-loven, hhx- htx-loven samt i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med er-hvervsuddannelse (eux) m.v.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2Til § 10Undervisningsministeren beskikker et antal medlemmer til Danmarks Evalueringsinstituts besty-relse, herunder to medlemmer med viden og erfaring inden for ungdomsuddannelserne, der beskik-kes efter indstilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med1 repræsentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelser med 1 repræsentant.Som en konsekvens af den foreslåede nye tværgående rådsstruktur foreslås det, at ungdomsud-dannelserne fremover repræsenteres i bestyrelsen for Danmark Evalueringsinstitut med ét bestyrel-sesmedlem, der indstilles af Rådet for Ungdomsuddannelser.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til § 11Med den foreslåede ændring af folkeskoleloven repræsenteres Rådet for Ungdomsuddannelser iRådet for Børns Læring med en repræsentant fra formandskabet for Rådet for Ungdomsuddannel-ser. Den pågældende har taleret i Rådet for Børns Læring, men deltager uden stemmeret. Tilsvaren-de er det omvendt foreslået, at Rådet for Børns Læring repræsenteres i Rådet for Ungdomsuddan-nelser med en repræsentant fra formandskabet for Rådet for Børns Læring – ligeledes uden stemme-ret. Forslagene skal sikre fokus på at skabe sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannel-ser.Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget

§ 6.

I lov om uddannelsen til studentereksamen(stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 1076 af 4. september 2013, foretages føl-gende ændring:

§ 47.

Undervisningsministeren nedsætter et rådfor de gymnasiale uddannelser. Rådet er rådgi-vende for ministeren i alle spørgsmål om gymna-sieskolen.Stk. 2.Rådet består af en formand og 16 med-lemmer. Undervisningsministeren udpeger for-manden. Rådets øvrige medlemmer udpeges afundervisningsministeren på følgende måde, jf.dog stk. 3:1) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene iforening.2) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen afSkoleledere ved de Tekniske Skoler.3) 1 medlem efter indstilling fra Handelsskoler-nes Forstander- og Inspektørforening.4) 1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskoler-nes Rektorforenings bestyrelse.5) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderfor-eningen for VUC’s bestyrelse.6) 3 medlemmer efter indstilling fra Akademiker-nes Centralorganisation.7) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernesog Tjenestemændenes Fællesråd.8) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervssko-lernes Elevorganisation, Sammenslutningen afHandelsskoleelever, Danske GymnasieeleversSammenslutning, Gymnasieelevernes Landsorga-nisation og Landssammenslutningen af Kursus-studerende i forening.9) 1 medlem efter indstilling fra Grundskolerådet.10) 2 medlemmer efter indstilling fra Rådet for deGrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.11) 2 medlemmer efter indstilling fra de centraleråd for de videregående uddannelser i forening.Stk. 3.Hvis der af hensyn til rådets rådgivnings-virksomhed opstår behov for at udvide rådetssammensætning, kan undervisningsministerenudpege yderligere 1-2 medlemmer fra organisati-

1.

§ 47ophæves

oner, som ikke har indstillingsret efter stk. 2.Stk. 4.Medlemmerne udpeges for en 3-årig peri-ode. De efter stk. 2, nr. 8, udpegede medlemmerudpeges dog kun for en 1-årig periode. Rådetsmedlemmer kan genudpeges.Stk. 5.Udpegningen af medlemmerne sker efterreglerne i lovgivningen om ligestilling mellemkønnene.Stk. 6.Indstiller de indstillingsberettigede ikkemedlemmer i overensstemmelse med stk. 2, 4 og5, kan undervisningsministeren beslutte, at rådetkan fungere uden de pågældende medlemmer.Stk. 7.Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.Stk. 8.Undervisningsministeriet varetager sekre-tariatsfunktionerne.

§ 7.

I lov om uddannelsen til højere forberedelses-eksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.1075 af 4. september 2013, foretages følgendeændring:

§ 42.

Undervisningsministeren nedsætter et Rådfor de Gymnasiale Uddannelser, der er rådgiven-de for ministeren i alle spørgsmål om de gymna-siale uddannelser, herunder om uddannelsen tilhøjere forberedelseseksamen. De nærmere reglerherom fastsættes i henhold til § 47 i lov om ud-dannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasie-loven).

1.

§ 42ophæves.

§ 10.

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september2010, som ændret ved lov nr. 1235 af 15. sep-tember 2012, foretages følgende ændring:

§ 5.

(...)Stk. 2.Bestyrelsen består af en formand, der ud-peges af undervisningsministeren, og et antalmedlemmer, der beskikkes af undervisningsmini-steren på følgende måde.1) (...)2) 2 medlemmer med viden og erfaring inden forungdomsuddannelserne, der beskikkes efter ind-stilling af henholdsvis Rådet for de Grundlæg-gende Erhvervsrettede Uddannelser med 1 repræ-sentant og Rådet for de Gymnasiale Uddannelsermed 1 repræsentant.3) (...)

1.

§ 5, stk. 2, nr. 2,affattes således:»2) 1 medlem med viden og erfaring inden forungdomsuddannelserne, der beskikkes efterindstilling af Rådet for Ungdomsuddannelser.«