BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 126: Orientering om nye tal for Profilmodellen, fra undervisningsministeren

Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningenDet er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsud-dannelse i 2015.Til at måle dette anvendes den såkaldte profilmodel, somi en årrække er blevet brugt til at vise, hvilke kompetencer en årgang iløbet af 25 år fremadrettet forventes at opnå, hvis den sendes igennemuddannelsessystemet i udgangsåret jf. boks 1 side 4.Den seneste beregning af profilmodellen viser, at andelen af ungdomsår-gangen 2012, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er på93 pct., det samme som genberegningen af 2011-ungdomsårgangen viser,jf. tabel 1.89 procent forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, og 4 pro-cent forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden ung-domsuddannelse.1Efter at have været stagneret i flere år er den forventede andel medmindst en ungdomsuddannelse steget fra 88 procent i 2009 til 93 procenti 2011 og 2012, dvs. en stigning på 5 procentpoint.Tabel 1. Andel som opnår mindst en ungdomsuddannelse 2009-2012Pct.Andel af ungdomsårgang, der forventes at gennem-føre mindst en ungdomsuddannelseAndel af ungdomsårgang, der forventes at gennem-føre en ungdomsuddannelseAndel elever, som gennemfører en videregåendeuddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse200988,084,43,6201091,587,93,6201193,289,73,5201292,989,23,7

Det gælder fx personer, der har gennemført en ungdomsuddannelse i udlandet, ellersom optages på en videregående uddannelse på dispensation uden en fuld eksamen viaerhvervskompetence og hf-enkeltfag (fx sygeplejerskeuddannelsen eller pædagogud-dannelse) eller via en optagelsesprøve (fx kunstneriske og musiske uddannelser) samtuddannelser inden for militær og politi.1

Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på aldersgrupperSamlet er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføremindst en ungdomsuddannelse som ca. 20-årig, stigende alle år fra 2009-2012.Det fremgår af tabel 2, at 72 pct. forventes at have gennemført mindsten ungdomsuddannelse, når de er ca. 20 år gamle. Ved 25-årsalderen erandelen steget til 87 pct., og de efterfølgende 15 år forventes yderligereca. 6 pct. at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvormed i alt knap 93pct. af en ungdomsårgang forventes af have gennemført en ungdomsud-dannelse, når de er ca. 40 år gamle.Tabel 2. Status for opfyldelse af 95 pct. målsætningen opdelt på alders-grupperPct.Ca. 20-årigeCa. 25-årigeCa. 30-årigeCa. 35-årigeCa. 40-årige200966,281,785,487,188,0201069,285,389,190,791,5201172,087,290,992,493,2201272,286,890,792,192,9

Anm.: Ungdomsårgangens uddannelsesstatus er opgjort henholdsvis 5, 10,15, 20 og 25 år efter afslutningen af9. klasse, hvor elevernes gennemsnitsalder er 16,1 år.Note: Da grunddata ændres løbende også tilbage i tid, bliver alle historiske tal genberegnet hvert år og vilderfor afvige fra sidste års opgørelse.Kilde: Profilmodellen 2012 UNI-C statistik og analyse

Profilmodellens tal viser også, at andelen af en ungdomsårgang, der ikkeforventes at forsætte i ungdomsuddannelse, er faldende. I perioden 2009-2012 er andelen faldet med 2 pct. point fra 4,3 pct. til 2,4 pct. Såledesforventes kun godt 2 pct. af en ungdomsårgang ikke at være begyndt påen uddannelse inden for 5 år efter 9. klasse.jf. bilag 3.Generelt er der væsentligt flere piger end drenge, der 25 år efter afslut-ningen af 9. klasse forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddan-nelse,jf. bilag 1.Det gælder både for unge med dansk herkomst og forunge med anden etnisk herkomst.Forskellen mellem drenge og piger er dog indsnævret i perioden. I 2009var forskellen på 6 pct. point, mens den kun er på 4 pct. point i 2011 og2012.Der er imidlertid fortsat flere med dansk herkomst end med anden her-komst end dansk, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsud-dannelse,jf. tabel 3.

Som det fremgår af tabel 3, forventes i alt næsten 94 pct. af en ungdoms-årgang med dansk herkomst at gennemføre mindst en ungdomsuddan-nelse mod i alt knap 87 pct. af en ungdomsårgang med anden herkomstend dansk. Både for unge med dansk herkomst og anden herkomst enddansk gælder, at der er forskel på kønnene, hvilket især gælder for perso-ner med anden herkomst end dansk. Således er der en forskel på godt 3pct. point mellem drenge og piger med dansk herkomst og på 11 pct.point mellem drenge og piger med anden herkomst end dansk.Selvom væsentlig flere med dansk herkomst opnår mindst en ungdoms-uddannelse, er andelen for elever med anden herkomst end dansk stegetmere end for elever med dansk herkomst, så forskellen mellem grupper-ne er faldet fra 9 procent i 2009 til 7 procent i 2012.

Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgangvil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:Uddannelsessystemetvil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangengik i ottende og niende klasse.Ungdomsårgangen,hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannel-sessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år,hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse.Profilmodellen anvendes til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede ide år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan man også anvende frem-skrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt vedstørrelsen af andelen, der forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse.