Tre væsentlige udviklingsbehovDer er behov for:

1. Et fælles fagsprog om digitale læremidler

At udvikle et fælles system og et fagsprog til evaluering og opmærkning af digitale læremidler, dergør det muligt for brugerne at få overblik over læremidlernes kvaliteter – både deres muligheder ogbegrænsninger. Evaluering og opmærkning af digitale læremidler vil kunne kobles til de digitalelæreplaner og læringsmål (Nye Fælles Mål) og herigennem lette lærernes arbejde på flere måder.

2. Systematisk samarbejde om digitale læremidler

At udvikle metoder til lærernes samarbejde om at planlægge, afprøve, evaluere og dele viden omforløb med brug af digitale læremidler. Inspireret af japanske lektionsstudier bør vi i Danmark gøreforløbsstudier og læremiddelstudier til en systematisk del af såvel lærernes teamsamarbejde somderes kompetenceudvikling og grunduddannelse.

3. Markedsudvikling

At præge markedet for digitale læremidler i retning af at udvikle stadig mere innovative læremidler,der understøtter elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Lærere, der gerne vilundervise innovativt og give plads til elevernes egne projekter og undersøgelser, har også brug fordidaktiske læremidler, som kan kvalificere deres undervisning. Markedsudviklingen kan bådepræges gennem indkøbspuljer, innovationspuljer og forskning i digitale læremidlers effekter.

Didaktiske digitale læremidler

Status:

De fleste didaktiske læremidler er repetitive træningsprogrammer eller omfangsrige formidlings-orienterede fagsystemer og fagportaler. Det kan forklares ud fra markedslogikken. Begge slags er relativtenkle at udvikle og producere. De kan let legitimeres ud fra en fagopdelt læreplanslogik. De tilbydersamlede didaktiske løsninger til lærerne. De ligger i umiddelbar forlængelse af en stærk tradition for atanvende lærebogssystemer og éngangsmateriale til formidling og repeterende træning. Endelig sikrer de ensystematisk aktivering af elever. Puljen til indkøb af digitale læremidler er møntet på didaktiske læremidler.

Potentiale:

Didaktiske læremidler aflaster lærerne. De tilbyder kompleksitetsreduktion og en vis fagligkvalitet og systematik, som er bundet op på læreplanerne. De fremmer digitalisering af skolen, fordi deskaber en faglig ramme om brug af it, så det ikke kun er frontløberne, der tør anvende digitale læremidler.Producenterne er begyndt at indbygge innovative elementer i læremidlerne, fx digitale støtteværktøjer, derhjælper eleverne med at arbejde procesorienteret med udfordringer og problemløsning. Desuden harproducenterne mulighed for løbende at opdatere, versionere og videreudvikle læremidlerne.

Udfordringer:

Didaktiske læremidler understøtter ofte en formidlingsorienteret undervisning, som ikke isærlig grad fremmer innovativ undervisning (der kobler til skolens omverden) og elevernes udvikling af det21. århundredes kompetencer (samarbejde, kreativitet, virkelighedsnær problemløsning, digital dannelsem.m.). Det kan være vanskeligt at vurdere læremidlernes kvalitet, fordi den både afhænger af indholdetskvalitet og af form og brugervenlighed. Desuden er det et problem, at tendensen går mod indkøb af fåstørre systemer, hvilket let kommer til at begrænse lærerne i deres valgmuligheder. Denne tendens for-stærkes af, at det er vanskeligt at få et overblik over fagligt relevante læremidler, fordi der ikke findes etsystem til at opmærke læremidlerne og deres indhold, så man kan søge på dem.

Funktionelle digitale læremidler

Status:

Mange værktøjsprogrammer er gratis og frit tilgængelige på internettet. De bliver stadig merebrugervenlige og intuitive at bruge. Der er dog stadig en del specialværktøjer, som kræver betaling, fx debedste former for læse- og skriveteknologi, der hjælper elever med læse- og skrivevanskeligheder. Der erbegyndt at opstå faglige communities og videndeling om programmer som fx Geogebra og Scratch.

Potentiale:

Funktionelle læremidler kan bruges til at understøtte alle former for undervisning. De ervelegnede til at involvere eleverne og gøre dem til aktive producenter og ikke kun passive konsumenter iundervisningen. De gør det nemt at kommunikere med klassens omverden og samarbejde om produktionog problemløsning.

Udfordringer:

Funktionelle læremidler bidrager ofte til en mere kompleks undervisning, som stiller størrekrav til lærernes forberedelse og efterbearbejdning. Desuden kan de aflede opmærksomheden og føre tilteknologibegejstring og aktivisme, dvs. lystbetonede aktiviteter, der ikke er didaktiske begrundede ogfagligt engagerende. Den teknologiske udvikling og antallet af mulige teknologier gør, at det er vanskeligt atfølge med og vurdere den faglige relevans. Samlet set kan brug af mange teknologier i sammenhæng godtvise sig ikke at være funktionel, fordi de hver især kræver tid og opmærksomhed og øger antallet afuforudsete komplikationer. Desuden er der mange teknologier, der ikke taler sammen. Det kan fx betyde,at eleverne ikke kan overføre deres arbejde fra den ene teknologi til den anden eller gemme det og gøredet til en del af deres portfolio.