Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 120
Offentligt
Til
UndervisningsministerietDokumenttype
RapportDato
Januar 2014
KORTLÆGNING AF BEHOVET FORINTERNATIONALT ORIENTERETGYMNASIAL UDDANNELSE
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALTORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
INDHOLD
1.1.11.21.32.2.12.22.32.3.12.3.22.43.3.13.23.33.43.4.14.4.14.1.14.1.24.1.34.24.2.14.2.24.2.34.2.44.3
5.5.15.1.15.1.25.1.35.1.45.25.2.15.2.2
ResuméIndledning – baggrund og formålKonklusioner om de eksisterende tilbudKonklusioner om udviklingen i behovet i et tiårsperspektivIntroduktionBaggrundFormålet med kortlægningenMetode og datagrundlagMetodeDatakilderLæsevejledningKarakteristik af de eksisterende internationale tilbudDe internationale tilbuds DNAGeografisk fordeling og undervisningssprogIndholdet i IB-uddannelsenIndholdet i de internationale tilbud, der udbydes indenforrammerne af dansk lovgivningDeltagerbetalingKendetegn ved elevgruppenIB-eleverHerkomstUddannelsesmæssige forudsætningerSammenfatningElever på de internationale tilbud, der udbydes indenforrammerne af den danske lovgivningHerkomstUddannelsesmæssig baggrundFagligt niveauSocioøkonomisk baggrundSammenfatning – forskelle og ligheder mellem elevgruppenpå IB-uddannelsen og de tilbud, der udbydes indenforrammerne af den danske lovgivningMotiver blandt udbydere og efterspørgereUdbyderinstitutionernes motiverFaglige motiverStrategiske motiverMotiver blandt forskellige udbyderinstitutionerSammenfatningElevernes motiverFaglige motiverStrategiske motiver
11259991010111214141518202325252526272728292930
31333333363940414245
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll.dk
5.2.35.2.45.2.55.35.3.15.3.25.3.36.6.16.1.16.1.26.1.37.7.17.27.2.17.2.27.2.37.2.47.2.57.38.8.18.2
Motiver blandt IB-elever og eleverne på de internationalestudieretningerForældrenes betydning for elevernes studievalgSammenfatningMotiver blandt lokale og regionale interessenter samtaftagereFaglige motiver blandt lokale og regionale interessenter samtaftagereStrategiske motiverSammenfatningHensigtsmæssigheden af de internationale tilbudOmfanget af danske elever på IB-uddannelsenDen geografiske fordeling af udbudIndhold og sprogSammenfatningUdviklingen i behovet i et tiårsperspektivInstitutionsledere, interessenter og aftageres forventning tilden fremtidige efterspørgselPrognosenMetode og forudsætningerFremskrivningens datagrundlag og grundlæggendeantagelserDe fire scenarierFremskrivningens resultaterSammenfatningAnalyse af balancen mellem udbud og efterspørgselKonklusionerKonklusioner om de eksisterende tilbudUdviklingen i behovet i et tiårsperspektiv
474950515155586161626466686869697071758385878789
BILAGBilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.Bilag 5.Kommissorium for kortlægning af behovet for tilbud om interna-tionalt orienteret gymnasial uddannelseDatakilder – formål og faktaTabeller til kapitel 3Tabeller til kapitel 4Prognose
1
1.1.1
RESUMÉIndledning – baggrund og formålNærværende rapport indeholder en kortlægning af de internationalt orienterede tilbud om gym-nasial uddannelse, der udbydes i offentligt regi.1Der findes i Danmark to typer af internationalt orienterede tilbud, der udbydes i offentligt regi.Det ene tilbud er IB-uddannelsen – International Baccalaureate – der er en to-årig internationalgymnasieuddannelse med engelsk som undervisningssprog. Indholdsmæssigt er IB-uddannelsenreguleret af den internationale organisation International Baccalaureate Organization (IBO). Deøvrige internationalt orienterede tilbud udgøres af et stort antal studieretninger, der er reguleretindenfor rammerne af lovgivningen om de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx). De in-ternationalt orienterede studieretninger udbydes som hovedregel på dansk. Der er dog mulighedfor med en dispensation fra Undervisningsministeriet at gennemføre de internationalt orienteredestudieretninger med et andet undervisningssprog end dansk. Fælles for de internationalt oriente-rede tilbud er, at de indholdsmæssigt har en særlig international toning, der adskiller dem fra deøvrige gymnasiale tilbud.Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere danske gymnasiale uddan-nelser, kan indenfor rammerne af uddannelseslovene vælge at udbyde studieretninger, der sam-mensættes fagligt, så de får en internationalt orienteret karakter. De samme institutioner harligeledes mulighed for at udbyde IB-uddannelsen, men udbud forudsætter særskilt godkendelsehos IBO. Desuden skal der indhentes godkendelse hos Danmarks undervisningsminister, for såvidt angår geografisk placering. Siden august 2009 har ti offentlige skoler haft mulighed for atudbyde IB-uddannelsen.I forbindelse med den gældende politiske aftale om udbuddet af IB-uddannelse i Danmark er detaftalt mellem forligspartierne, at der efter en femårig periode skal foretages en vurdering af be-hovet for yderligere udvidelse af IB-uddannelse.FormålUndervisningsministeriet har bedt Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) om atgennemføre en kortlægning, der tilvejebringer viden og kan udgøre et solidt fagligt fundamentfor kommende drøftelser og beslutninger om udviklingsbehovene, når det gælder offentlige tilbudom internationalt orienteret gymnasial uddannelse.Formålet med kortlægningen er at afdække behovet for tilbud om internationalt orienteret ud-dannelse på gymnasialt niveau. Kortlægningen omfatter både uddannelse indenfor rammerne afdansk lovgivning om gymnasiale uddannelser og IB-uddannelsen. Kortlægningen har for det før-ste et fokus på at afdække indhold, undervisningssprog og geografisk placering af de forskelligeeksisterende tilbud og for det andet et fokus på at afdække udviklingen i de fremtidige behov i ettiårsperspektiv.Kortlægningen vil i et udbuds- og efterspørgselsperspektiv besvare følgende to hovedspørgsmål:Er det er hensigtsmæssigt, at der via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning, derikke er reguleret indenfor rammerne af dansk lovgivning?I hvilket omfang matcher de nuværende tilbud fremtidige behov og ønsker med hensyn tilindhold, geografisk placering og undervisningssprog, herunder hvorvidt udbuddet af IB-uddannelse vurderes at være tilstrækkeligt til at dække behovet i de kommende år?Kortlægningen er gennemført i perioden september 2013 - november 2013. Kortlægningens kon-klusioner er baseret på to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis ledere og elever, for-
1
Der findes i Danmark 18 private selvejende institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser. En række af disse har en stærk
international profil. To af de private gymnasier er godkendt til at udbyde IB-uddannelsen, to udbyder en dansk-tysk gymnasieuddan-nelse, mens et enkelt privat gymnasium udbyder en dansk-fransk gymnasieuddannelse.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
2
skellige typer af interview blandt ledere, elever, forældre, lokale og regionale interessenter samtaftagere. Der er tillige anvendt data fra Danmarks Statistiks elevregister.
1.2
Konklusioner om de eksisterende tilbudDen geografiske fordeling af de internationalt orienterede tilbud er ujævnKortlægningen viser, at de internationalt orienterede tilbud findes over hele landet. Der er entendens til en større koncentration af tilbuddene i landets store og mellemstore by.IB-uddannelsen udbydes ti steder i landet af offentlige danske uddannelsesinstitutioner, der ergodkendt til at gennemføre stx- og htx-uddannelse. Fordelingen af IB-uddannelsen er politiskbesluttet og findes i fire ud af landets fem regioner. De tre vestlige regioner har otte ud af ti of-fentlige tilbud af IB-uddannelsen, i Region Hovedstaden udbydes IB-uddannelsen to steder, mensder i Region Sjælland ikke udbydes IB-uddannelse i offentligt regi. Det skal i denne sammen-hæng bemærkes, at der findes to private tilbud om IB-uddannelse i henholdsvis Region Sjællandog Region Hovedstaden. Tilbuddene i Region Hovedstaden suppleres endvidere af en tysk-danskog en fransk-dansk gymnasieuddannelse, der udbydes af private skoler i København. IB-udbuddet er placeret i både større og mindre byer.Der udbydes internationalt orienterede studieretninger på alle fire danske gymnasiale uddannel-ser. Der er en markant overvægt af internationalt orienterede tilbud på stx- og hhx-uddannelsen.Således viser kortlægningen, at der udbydes internationale studieretninger på 85 almene gymna-sier og hf, på 48 handelsgymnasier og på 15 tekniske gymnasier. Koncentrationen af internatio-nale studieretninger er størst på handelsgymnasierne. Ni ud af ti handelsgymnasier tilbyder in-ternationalt orienterede studieretninger, mens det på de almene og de tekniske gymnasier er lidtunder halvdelen af institutionerne, der udbyder internationale studieretninger.Samlet set er de internationalt orienterede studieretninger, der tilbydes indenfor rammerne afdansk lovgivning, ujævnt fordelt i landets fem regioner. Færrest er tilbuddene i Region Nordjyl-land og Region Sjælland. De øvrige tre regioner har stort set lige mange internationale studieret-ninger.Dansk og engelsk er dominerende undervisningssprogKortlægningen viser, at dansk og engelsk er de helt dominerende undervisningssprog på de in-ternationalt orienterede tilbud, der udbydes i offentligt regi. Al undervisning foregår på engelskpå IB-uddannelsen. Hovedparten af undervisningen foregår på dansk på de internationalt oriente-rede tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. Kun et ud af ti tilbud på stx oghhx gennemfører uddannelsen helt eller delvist på engelsk.Den indholdsmæssige variation er størst på de internationale studieretninger, der tilbydes inden-for rammerne af dansk lovgivningDer er stor variation i tilbuddenes indholdsmæssige karakter. Det gælder både, når der foretagesen sammenligning mellem IB-uddannelsen med de øvrige internationalt orienterede tilbud, og nårsammenligningen foretages mellem de danske gymnasiale uddannelser.På IB-uddannelsen vælger eleverne fag og niveau indenfor seks faggrupper. Eleverne har mulig-hed for at tone uddannelsen med fokus på henholdsvis sprog, samfundsfag og naturfag. Variati-onsmulighederne er relativt begrænsede på IB-uddannelsen, hvilket er et bevidst valg, der sikrer,at elever uden problemer kan foretage studieskift på tværs af lande midt i forløbet. Billedet eranderledes på de fire danske gymnasiale uddannelser, hvor institutionerne i høj grad præsentererunikke internationale studieretninger. Eksemplerne er mange og indeholder blandt andet tvær-faglige ”global citizens”-programmer, kinesiske områdestudier og fagpakker med tre sprog påhøjt niveau. På stx er det særligt studieretninger med sprog og samfundsfag, der dominerer deinternationale studieretninger, mens det på hhx er sprog, kulturforståelse, økonomi og afsæt-ning, der fylder mest i udbuddet.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
3
Deltagerbetalingen lavest på IB-uddannelsenKortlægningen sammenligner også omfanget af deltagerbetaling på tværs af tilbud om internati-onalt orienteret gymnasial uddannelse.Kortlægningen viser, at omfanget af deltagerbetalingen generelt er begrænset på IB-uddannelsenog svarer til niveauet af deltagerbetalingen på de ikke-internationale studieretninger på det al-mene gymnasium. Det drejer sig således maksimalt om et par tusind kroner i forbindelse medstudieture af ca. en uges varighed.Til forskel fra IB-uddannelsen er niveauet af deltagerbetaling på mange af de internationale stu-dieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, højere end på de ikke-internationale studieretninger. Deltagerbetalingen bruges til at finansiere ekstra rejseaktivitetereller længerevarende studieture og udvekslingsophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner,som er integrerede elementer i mange af de internationale studieretninger. Deltagerbetalingen pådisse studieretninger ligger i gennemsnit mellem kr. 20.000 - 30.000 for hele gymnasieforløbet.Hovedparten af de institutioner, der har en deltagerbetaling på de internationale studieretninger,forsøger at skabe tilskudsordninger og lignende, der medfører, at ingen elever afskæres fra atdeltage i studierelaterede aktiviteter i udlandet.Mindre andel af elever med dansk herkomst på IB-uddannelsen end på stx-uddannelsen, menfordelingen mellem elevgrupper uændret over tidSamlet set viser karakteristikken af IB-elever henholdsvis elever på internationalt orienteredestudieretninger indenfor rammerne af dansk lovgivning, at den største forskel mellem de to elev-grupper findes i herkomst og grundskolebaggrund. Således har en mindre andel af IB-eleverneend af eleverne på de internationalt orienterede studieretninger dansk baggrund, ligesom enmindre andel af IB-eleverne end af eleverne på de internationale studieretninger på et tidspunkthar gået i dansk grundskole. Dermed har en mindre andel af IB-eleverne end af eleverne på deinternationale studieretninger de uddannelsesmæssige og sproglige forudsætninger for at gen-nemføre en dansk ungdomsuddannelse.Der er ikke sket nævneværdige forskydninger i elevgruppen over de seneste ti år. Andelen afelever med dansk herkomst på IB-uddannelsen er stort set uændret (56,9 procent i 2002 og 55,4procent i 2012) og ligger således fortsat betydeligt under niveauet af danske elever på stx-uddannelsen (93,2 procent i 2002 og 91,0 procent i 2012).Der er ikke på baggrund af kortlægningen grundlag for at vurdere, om IB-eleverne og elevernepå internationale studieretninger er markant forskellige, hvad angår socioøkonomisk baggrund.Intet tyder på det, men der tages forbehold for kvaliteten af registerdata såvel som surveydata.Faglige hensyn bag udbud og efterspørgsel efter internationalt orienterede tilbudKortlægningen viser, atinstitutions- og uddannelseslederegiver udtryk for, at etableringen afinternationalt orienterede tilbud primært er fagligt motiveret. Mest udbredt er således en opfat-telse af, at de internationalt orienterede tilbud udbydes for at virkeliggøre en politisk vision om atuddanne eleverne til at forstå, deltage og leve i et globaliseret samfund. Mange vurderer også, atønsket om at tilbyde et fagligt udfordrende tilbud spiller en rolle. Samlet set vurderer institutions-og uddannelseslederne, at det har en sekundær betydning, at de internationale tilbud kan brugessom led i markedsføringen og bidrage til at tiltrække elever til uddannelsesinstitutionen. Denneforklaring finder hovedsageligt støtte blandt lederne på handelsgymnasierne. På tværs af uddan-nelsestyper bekræfter institutionslederne dog, at de internationalt orienterede tilbud udgør enkonkurrencefordel for udbyderinstitutionen.Elevernesvalg af et internationalt orienteret tilbud afspejler først og fremmest et ønske om atopnå faglige kompetencer, der gør dem i stand til at navigere i et globaliseret samfund. Det ersærligt ønsket om engelsk på højt niveau samt større viden om internationale forhold og kultur-forståelse, der fremhæves. Gruppen af unge, der vælger de internationalt orienterede tilbud, erKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
4
kendetegnet ved, at de søger faglige udfordringer og ønsker at opnå globale kompetencer, derkan anvendes i videregående uddannelse og beskæftigelse i Danmark eller i udlandet. Det ersærligt IB-eleverne og htx-eleverne, der peger på betydningen af videregående uddannelse somet motiv for uddannelsesvalg.Særligt for stx- og på hhx-eleverne vurderes studieture, forlagt undervisning og udveksling iudlandet at være et motiv for at vælge et internationalt orienteret tilbud. Dette gælder ikke forIB-eleverne, hvor studieturene spiller en meget lille rolle.Kortlægningen viser desuden, at elevernes studievalg kun indirekte påvirkes afforældreneshold-ning til de internationalt orienterede gymnasiale uddannelser. Denne indirekte påvirkning består,dels i at forældre har været medvirkende til at udvikle et internationalt udsyn hos eleverne, derhar farvet elevernes valg af internationalt orienteret gymnasial uddannelse, og dels i at de viseropbakning til de unges studievalg blandt andet ved at finansiere hele eller dele af elevernes ud-landsophold.Interessenter og aftagereefterspørger internationalt orienterede tilbud ud fra et ønske om attiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan bidrage til vækst og et højt service-niveau i regionen. IB-udbuddet er vigtigt, men efterspørges af hensyn til en relativt lille elev-gruppe, der er del af en dansk eller udenlandsk familie med en international karriere. De interna-tionale tilbud, der udbydes indenfor rammerne af den danske lovgivning, efterspørges, fordi der imodsætning til IB-uddannelsen er mulighed for at sikre, at tilbuddene lever op til danske kvali-tetsstandarder og en dansk pædagogisk tradition. Flere interessenter og aftagere savner dogklarere nationale kvalitetsstandarder for de internationale tilbud, der er forankret i den danskegymnasielovgivning. De peger på, at Undervisningsministeriet bør sikre, at en sådan standardudvikles, så der skabes en dansk ramme og standard for at udvikle internationale gymnasietilbudi Danmark, der kan skabe et reelt alternativ til IB-uddannelsen. Der foreligger ikke et præcis budpå, hvilket indhold et dansk internationalt tilbud i givet fald bør have, men blot en tilkendegivelseom, at tilbuddet bør være på engelsk ligesom IB-uddannelsen og bør videreføre en nordisk pæ-dagogisk tradition.Interessenternes og aftagernes strategisk funderede efterspørgselsmotiv går hånd-i-hånd med etfagligt funderet motiv, hvor der er fokus på at udvikle varierede tilbud af gymnasial uddannelsemed lige uddannelsesmuligheder for alle unge. Der er enighed om, at de eksisterende udbud haret ensidigt fokus på engelsk, der ikke afspejler samfundets behov. Der peges særligt på, at derud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er behov for at have større opmærksomhed på udbudpå tysk.I relation til spørgsmålet om geografisk spredning er der ikke den samme enighed blandt interes-senter og aftagere. Mens særligt de regionale interessenter efterspørger et bredt udbud, der sik-rer lige uddannelsesmuligheder for alle unge, så efterspørger de lokale interessenter og aftagernei højere grad mekanismer, der kan sikre bedre koordination, så udbuddet ikke spredes unødigt.Argumentationen for, at det i nogle sammenhænge kan være hensigtsmæssigt at begrænsespredningen, er, at stor spredning kan betyde mindre variation og lavere kvalitet.Konsensus om, at det er hensigtsmæssigt, at der via IB-uddannelsen er etableret en uddannel-sesretning, der ikke er reguleret indenfor rammerne af dansk lovgivningKortlægningens viser, at såvel udbydere som efterspørgere vurderer, at det er hensigtsmæssigt,at der i Danmark via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning, der ikke er reguleretindenfor rammerne af dansk lovgivning. Kortlægninger viser desuden, at såvel udbydere og ef-terspørgere overordnet vurderer, at der er en hensigtsmæssig balance mellem udbuddet af IB-programmer og udbuddet af de internationalt orienterede studieretninger, der udbydes i danskregi.Det er et centralt fund i kortlægningen, at mange institutionsledere, interessenter og aftagere,understreger, at det er nødvendigt at gå på to ben i forhold til internationaliseringen.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
5
På den ene side er det nødvendigt med et IB-udbud i Danmark, idet IB-uddannelsen imødekom-mer et behov dels hos udenlandske familier, der er udstationeret i Danmark, dels hos danskefamilier, der har været udstationeret, og hvor børnene har gået i en udenlandsk grundskole. IB-uddannelsen understøtter således et erhvervsliv, der agerer globalt. På den anden side er der pånuværende tidspunkt et udækket behov i det danske uddannelsessystem hos en mindre gruppedanske unge, der ønsker at tage en gymnasial uddannelse på engelsk, som IB-uddannelsen bi-drager til at dække. IB-programmerne er således det ene ben, der ifølge institutionslederne ogde øvrige interessenter er nødvendige for at imødekomme internationaliseringsbehovet i de gym-nasiale uddannelser.Institutionslederne og de øvrige interessenter understreger imidlertid også et andet ben, sominternationaliseringen bliver nødt til at hvile og udvikle sig på. Internationaliseringen handler ikkekun om udbuddet af IB-uddannelse, men også om behovet for i højere grad at udbyde engelskeversioner af de danske gymnasiale uddannelser, idet det således bliver muligt at udvikle stærkeglobale kompetencer i form af gode engelskkundskaber hos de unge kombineret med meritternefra den nordiske pædagogik, der ifølge mange er essentiel for at tilvejebringe international gym-nasial uddannelse af høj kvalitet.
1.3
Konklusioner om udviklingen i behovet i et tiårsperspektivKortlægningen belyser den fremtidige efterspørgsel efter henholdsvis IB-uddannelsen og interna-tionalt orienterede studieretninger indenfor rammerne af den danske lovgivning i et tiårsperspek-tiv.Generelt forventes stigning i efterspørgslen efter internationalt orienterede tilbud det kommendetiårUdbydere og efterspørgere vurderer, at efterspørgslen efter internationalt orienterede tilbud vilstige i Danmark det kommende tiår. Det gælder i alle fem regioner, uagtet at den demografiskeudvikling for elevgruppen generelt er negativ det kommende tiår og forventes at betyde et fald iantallet af elever i alderen 15-19 år i fire ud af fem regioner. Region Hovedstaden er den enesteregion, der vil opleve en vækst i elevgruppens størrelse.Kortlægningen viser desuden, at der i fremtiden forventes at være et øget behov for fag, der harfokus på kulturforståelse samt en bredere vifte af sprogfag. Både interessenter og aftagere pegerpå, at der er et samfundsmæssigt behov for, at særligt udbuddet af internationalt orienteredetilbud, hvor tysk er undervisningssprog, stimuleres. I et udbudsperspektiv er det imidlertid enudfordring, at den primære målgruppe – eleverne – ikke i samme omfang som interessenter ogaftagere efterspørger internationalt orienterede studieretninger, hvor tysk er uddannelsessprog.Region Hovedstaden er som nævnt den eneste region, der som følge af den demografiske udvik-ling vil opleve vækst i elevgrundlaget det kommende tiår. Det skal i relation hertil nævnes, at deter besluttet, at der i august 2014 etableres en ny Europaskole i København. Skoleforløbet påEuropaskolen afsluttes med en europæisk studentereksamen EB, European Baccalaureate. Skolenforventes, når den er fuldt udbygget i 2021, at have plads til cirka 200 elever på gymnasialt ni-veau. Omtrent 20 procent af skolens pladser forventes besat af EU-ansattes børn, mens de reste-rende 80 procent af pladserne vil blive stillet til rådighed for børn i såvel danske og udenlandskefamilier. Skolen vil være et offentligt tilbud, der drives af Københavns Kommune.Det fremtidige behov for IB-uddannelse vil afhænge af udviklingen i omfanget og kvaliteten af dedanske tilbudKortlægningen afdækker, hvordan den forventede vækst i efterspørgslen efter internationalt ori-enterede tilbud vil påvirke efterspørgslen efter IB-uddannelse.Det er Rambølls samlede vurdering på baggrund af kortlægningen:
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
6
at det er overvejende sandsynligt, at de eksisterende ti offentlige udbydere af IB-uddannelsen – med bidrag fra den ny Europaskole i København – vil kunne dække beho-vet for IB-uddannelse i et tiårsperspektiv. De ti udbydere vil have mulighed for at tilpas-se antallet af hold og holdstørrelser, således at det matcher den fremtidige efterspørgsel.at det vil være relevant løbende at tage stilling til, om udbuddet er rigtigt geografisk pla-ceret. For eksempel kan der være behov for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt, atder ikke i offentligt regi tilbydes en IB-uddannelse i Region Sjælland. Den eksisterendeudbudsplacering er i høj grad historisk betinget. Det vil i et fremadrettet perspektiv værevæsentligt, at den fremtidige udbudsplacering bygger på en faktisk vurdering af, hvor ef-terspørgslen er størst.
Vurderingerne er baseret på en fremskrivning af efterspørgslen efter IB-uddannelse. Resultaterneaf fremskrivningen er illustreret i figur 1.1. og opsummeres nedenfor.Som det fremgår af figuren, har der været en kraftig vækst i efterspørgsel efter IB-uddannelsedet seneste ti år. I 2002 var der 102 elever på offentligt udbudt IB-uddannelse. I 2012 var antal-let af IB-elever øget til 522. Væksten er blandt andet et udtryk for, at der politisk har været etønske om at udvide udbuddet, så udbuddet er blevet mere jævnt fordelt i landet. Den senesteudvidelse er sket i 2009, hvor antallet er udbydere er øget fra syv til ti. Da udbuddet af IB-uddannelse er politisk fastsat, er det relevant at undersøge, om der kan forventes en fortsatvækst i efterspørgslen, eller om der er fundet et niveau, hvor udbuddet kan matche efterspørgs-len de kommende ti år.Der er arbejdet med følgende fem scenarier:et scenarie, hvor der fremskrives på baggrund af oplysninger om den demografiske udvikling(basiscenariet)et scenarie, hvor den politiske målsætning i regeringens EUD-udspil om en ændret fordeling ioptaget på henholdsvis EUD- og de gymnasiale uddannelser er indregnet (scenarie 4)samt tre scenarier, der er baseret på en række kvalitativt funderede antagelser om potentiel-le drivkræfter for og dæmpere på efterspørgslen (scenarie 1-3).Figur 1.1. Fem scenarier for udviklingen i efterspørgslen efter IB-uddannelse1de kommende ti år
1) Figuren viser den samlede nationale efterspørgsel efter IB-uddannelse opgjort for den årgang, der påbegynder uddannel-sen det pågældende år.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
7
Med afsæt i basisscenariet, der alene er baseret på den demografiske udvikling, er forventningenen beskeden reduktion i efterspørgslen efter IB-uddannelse, svarende til 13 færre elever pålandsplan. Det beskedne fald dækker over, at færre danske elever og færre elever med ikke-vestlig baggrund efterspørger IB-uddannelsen, mens IB-uddannelsen vil blive efterspurgt af flereelever med vestlig baggrund. Med undtagelse af hovedstadsregionen, der vil opleve en lille væksti efterspørgslen, vil faldet i efterspørgslen være fordelt over landsdelene, der vil opleve forskyd-ninger på fem elever eller derunder.I scenarie 4, hvor der er taget højde for den ændrede uddannelsesadfærd, der må forudsættes,hvis regeringens målsætninger i EUD-udspillet realiseres, vil efterspørgslen på IB-uddannelsenligesom i basisscenariet blive reduceret. Reduktionen vil på landsplan være på 25 elever og der-med en smule større end i basisscenariet. Fordelingen mellem landdele og forskydninger mellemforskellige elevgrupper er identisk med udviklingen i basisscenariet.De tre øvrige scenarier er mere ekstreme scenarier og eksemplificerer, i hvilket omfang efter-spørgslen efter internationalt orienterede tilbud forventes at stige og falde de kommende ti år,hvis det forudsættes:en ændret balance mellem IB-uddannelsen og de danske tilbud (scenarie 1)flere og bedre danske internationalt orienterede tilbud (scenarie 2)en mere ensartet uddannelsesadfærd på tværs af landsdele (scenarie 3).
Som det fremgår af figuren, er der størst forskel på resultatet af fremskrivningen i scenarie 2 og3, hvorfor disse beskrives nedenfor.I scenarie 2, der er baseret på en forudsætning om flere og bedre danske internationalt oriente-rede tilbud, er en forventet reduktion i efterspørgslen fra 522 til 448 elever svarende til et fald pånæsten 15 procent det kommende tiår. Faldet i efterspørgslen vil være mest markant i RegionMidtjylland, hvor der forventes et fald i efterspørgslen på 35 elever.I scenarie 3, der er baseret på en forudsætning om, at der det kommende tiår udvikles en mereensartet uddannelsesadfærd blandt de unge, således at eksisterende forskelle på tværs af lands-dele mindskes, er der en forventet vækst i efterspørgslen på 152 elever svarende til næsten 30procent. Mest markant er stigning i efterspørgslen efter IB-uddannelse i Region Hovedstaden ogRegion Sjælland, hvor der er en forventet stigning i efterspørgslen på henholdsvis 82 og 51 ele-ver i forhold til den nuværende efterspørgsel i de to regioner. Efterspørgslen vil i dette scenarievære stort set uændret i Region Nordjylland og Region Midtjylland, mens den vil stige med 17elever i Region Syddanmark.De fem scenarier viser forskellige mulige bud på udviklingen i efterspørgslen af IB-uddannelsedet kommende tiår og giver blandt andet viden om, i hvilke regioner ændringerne er størst, jf.tabel 1.1.Tabel 1.1. Udviklingen i efterspørgslen i de fem scenarier opgjort på regioner
RegionHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandTotal
IB i 20121401611719753522
Basis-scenariet1501310818949509
Scenarie 11862113725060652
scenarie 2134109616245448
Scenarie 32227013419258674
Scenarie 41461310518448497
Foretages en sammenligning af udviklingen på tværs af de fem scenarier, er den væsentligsteindsigt, at der ikke på baggrund af fremskrivningen kan drages entydige konklusioner, der pegerKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
8
i retning af, at der er behov for, at der sker en udvidelse af udbuddet af IB-uddannelse det kom-mende tiår.To forhold er desuden bemærkelsesværdige, når der foretages en sammenligning af de fem sce-narier på tværs af regioner. For det første peger fire ud af fem scenarier peger på, at RegionHovedstaden vil kunne komme i en situation, hvor der sker en vækst i efterspørgslen efter IB-uddannelsen. I to af scenarierne er der tale om en betydelig vækst. Det er i denne sammenhængvæsentligt at bemærke, at den nye Europaskole i København, der i 2021 forventes at have cirka200 elever på gymnasieniveau, forventes at kunne matche den øgede efterspørgsel i Region Ho-vedstaden.For det andet viser sammenligningen på tværs af scenarier, at udviklingen i efterspørgslen for defire øvrige regioner vil have et niveau, der kan rummes inden for rammerne af de eksisterendeIB-udbud. Der er en enkelt undtagelse fra dette generelle mønster, da der for Region Sjælland eren betydelig efterspørgselsstigning i scenarie 3, der ikke vil kunne imødekommes af eksisterendeudbud, da der ikke findes et offentligt udbud af IB-uddannelsen i Region Sjælland. IB-eleverne iRegion Sjælland er i øjeblikket henvist til offentlige tilbud i Region Hovedstaden og Region Syd-danmark eller IB-uddannelsen på et privat gymnasium i regionen.På baggrund af vurderinger fra institutionsledere, interessenter og aftagere kan det endelig be-mærkes, at det fremtidige behov for IB-uddannelse i høj grad forventes at afhænge af udviklin-gen i kvaliteten i de tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. Stiger kvaliteteni de danske tilbud, forventes det at kunne påvirke den samlede efterspørgsel efter IB-uddan-nelsen negativt. Tilsvarende vil et kvalitetsløft af EUD-uddannelserne muligvis kunne påvirkeefterspørgslen efter IB-uddannelse negativt.Den modsatte udvikling er også en mulighed. En øget efterspørgsel efter IB-uddannelse kan væ-re en mulighed, hvis globaliseringen i de kommende år slår stærkt igennem på de videregåendeuddannelser i form af markant flere uddannelsestilbud, hvor undervisningssproget er engelsk.Hvis der ikke samtidig udvikles flere danske gymnasietilbud på engelsk, som alternativ til IB-uddannelsen, vil forventningen være, at dette kan give en markant stigning i efterspørgslen påIB-uddannelse i Danmark (scenarie 4). Dette er dog ikke en udvikling, som hverken institutions-ledere, interessenter og aftagere vurderer, er ønskelig.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
9
2.2.1
INTRODUKTIONBaggrundFolketinget vedtog i april 2009 en ny lov (Lov nr. 289 af 15. april 2009), der havde til formål atudvide antallet af offentlige udbydere, der var godkendt til at udbyde den internationale gymna-siale uddannelse International Baccalaureate (IB) i Danmark.Lovændringen betød blandt andet:At antallet af offentlige institutioner, der var godkendt til at udbyde IB-uddannelsen, steg frasyv til ti.At IB-uddannelsen, efter godkendelse af UVM, fremover kunne udbydes på alle institutioner,der var godkendt til at udbyde en gymnasial ungdomsuddannelse (stx, hf, hhx og htx). Tidli-gere var alle syv udbydere almene gymnasier.At muligheden for at tilrettelægge pre-IB-uddannelsen blev udvidet til også at omfatte htx.Tidligere var det kun muligt for stx- og hf-uddannelserne, at benytte muligheden for, at før-ste studieår kunne tilrettelægges som et forberedende år (pre-IB-uddannelsen) til IB-uddannelsen.Der var, forud for Folketingets vedtagelse af lovændringen, indgået en politisk aftale, hvori detvar aftalt, at der skulle foretages en vurdering af behovet for yderligere udvidelse af IB-udbuddetindenfor en femårig periode. Aftaleteksten havde følgende ordlyd:”Efter senest fem år skal det vurderes, om der fortsat er behov for en yderligere udvidelse afantallet af IB-udbydere i offentligt regi. Som grundlag for denne vurdering skal det bl.a. un-dersøges, i hvilket omfang IB-holdene består af elever, der har forudsætningerne for at tageen dansk ungdomsuddannelse, og om det er hensigtsmæssigt, at der via IB-uddannelsen eretableret en uddannelsesretning, der ikke er reguleret af danske myndigheder og danske poli-tikere.”Det var desuden forudsat i aftalen, at en eventuel beslutning om godkendelse af flere end ti of-fentlige udbydere, ville forudsætte tilslutning fra aftalepartierne.
2.2
Formålet med kortlægningenUndervisningsministeriet har bedt Rambøll om at gennemføre en kortlægning, der tilvejebringerviden og kan udgøre et solidt fagligt fundament for kommende drøftelser og beslutninger omudviklingsbehovene, når det gælder offentlige tilbud om internationalt orienteret gymnasial ud-dannelse.Formålet med kortlægningen er at afdækkebehovetfor tilbud om internationalt orienteret ud-dannelse på gymnasialt niveau. Kortlægningen omfatter såvel uddannelse indenfor rammerne afdansk lovgivning om gymnasiale uddannelser som udbuddet af IB-uddannelse. Der vil udeluk-kende være fokus på tilbud, der udbydes ioffentligt regi.2Kortlægningen har både fokus på eksisterende tilbud og fremtidige behov, der afdækkes ud fra etudbuds-og etefterspørgselsperspektiv.Nedenfor følger en liste over de dimensioner, derindgår i kortlægningen.De eksisterende typer af tilbudKortlægningen belyser de eksisterende typer af tilbud med hensyn til:tilbuddenes indholdsmæssige karakteranvendte undervisningssproggeografisk fordeling.
2
De internationalt orienterede tilbud, der gennemføres af de private gymnasier, er således ikke omfattet af kortlægningen.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
10
Desuden afdækker kortlægningen af de eksisterende typer af tilbud følgende karakteristika vedelevgruppen:aktuelle elevers baggrund (nationalitet, etnicitet og sprog, socioøkonomisk baggrund mv.),herunder evt. forskelle i elevgruppen på tværs af tilbudaktuelle elevers uddannelsesmæssige forudsætninger, når de påbegynder tilbuddetaktuelle elevernes motiver (fx fremtidsperspektiver) for at søge det pågældende internatio-nalt orienterede uddannelsestilbud.På baggrund af kortlægningen af de eksisterende tilbud afdækker vi forskellige udbyderes ogefterspørgeres vurderinger af hensigtsmæssigheden af, at der via IB-uddannelsen er etableret enuddannelsesretning, der ikke er reguleret indenfor rammerne af dansk lovgivning.Udviklingen i behovet i et tiårsperspektivKortlægningen belyser desuden, hvorledes behovet for internationalt orienterede gymnasialeuddannelsestilbud kan forventes at udvikle sig i et tiårsperspektiv.Der er for det første fokus på at belyse udbyderinstitutioner såvel som lokale og regionale inte-ressenters vurderinger af behov og udviklingsmuligheder for internationalt orienterede tilbud.Denne del af kortlægningen har fokus på at få afdækket behovene, for så vidt angår:tilbuddenes indholdsmæssige karakterønsker til undervisningssproggeografisk fordeling.For det andet vil der være fokus på at belyse, hvad der karakteriserer uddannelsesbehovene hospotentielle elever. Denne del af kortlægningen vil også afdække:hvordan den demografiske udvikling forventes at påvirke udviklingen i antallet af potentielleeleverforventninger til udviklingen i kommende elevers baggrund (nationalitet, etnicitet og sprog,socioøkonomisk baggrund mv.)forventning til udviklingen i kommende elevers uddannelsesmæssige forudsætninger, når depåbegynder tilbuddetforventning til kommende elevers motiver for at søge det pågældende internationalt oriente-rede uddannelsestilbud.På baggrund heraf foretages der en vurdering af, i hvilket omfang de nuværende tilbud matcherbehov og ønsker med hensyn til indhold, geografisk placering og undervisningssprog, herunderhvorvidt udbuddet af IB-uddannelsen vurderes at være tilstrækkeligt til at dække behovet i dekommende år.Undervisningsministeriets kommissorium for kortlægningen er vedlagt som bilag 1.2.32.3.1
Metode og datagrundlagMetode
Som det fremgår ovenfor udgør udbuds- og efterspørgselsperspektivet en strukturerende rammefor kortlægningen.De gymnasiale uddannelserudbydesaf en række forskellige typer uddannelsesinstitutioner. Stx-og hf-uddannelsen udbydes af på almene gymnasier. Hf-uddannelsen udbydes desuden på vok-senuddannelsescentrene, mens hhx- og htx-uddannelsen udbydes på erhvervsskolernes handels-gymnasier og tekniske gymnasier.De primæreefterspørgereaf gymnasial uddannelse er unge, der har afsluttet folkeskolen. Ho-vedparten af de unge, der gennemfører en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregåendeuddannelse. Således udgør de videregående uddannelser en vigtig aftager. En anden vigtig afta-ger er det arbejdsmarked, der efter endt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelsetilbyder beskæftigelse til de unge.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
11
Figur 2.1 giver et overblik over udbydere og efterspørgere samt de informanter, der repræsente-rer udbyder- og efterspørgselsperspektivet, som kortlægningsdesignet baserer sig på.Som det fremgår af figuren, vil institutions- og uddannelsesledere på de forskellige typer af ud-dannelsesinstitutioner, der udbyder gymnasial uddannelse, indgå i kortlægningen som repræsen-tanter for udbydersiden. På efterspørgselssiden lægger vi vægt på at have flere uafhængige kil-der, der kan bidrage til at tegne et generelt billede af elevernes motiver til at vælge de internati-onale tilbud og de fremtidige behov. Eleverne er nøgleinformanter. Desuden indsamles informati-on om efterspørgselssiden via lokale og regionale interessenter, de videregående uddannelsesin-stitutioner samt institutions- og uddannelsesledere.Figur 2.1. Udbydere og efterspørgere af internationalt orienteret gymnasietilbud i offentligt regi
2.3.2
Datakilder
Kortlægningen tager afsæt i såvel kvantitative og kvalitative data, der belyser kortlægningenstematikker og spørgsmål, jf. afsnit 2.3. Med undtagelse af udtræk fra Danmarks Statistiks elev-register er alle data, der indgår i kortlægningen, indsamlet specifikt med kortlægningen for øje.Tabel 2.1 indeholder en oversigt over kortlægningens datakilder. Bilag 2 indeholder en mere ud-førlig beskrivelse af dataindsamlingen.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
12
Tabel 2.1. Datakilder (i parentes er angivet antal respondenter og svarprocent)
UdbudKvantitative dataLedersurvey (229 og 82,4pct.)Eksplorative interview (2)Fokusgruppeinterview (21)
EfterspørgselElevsurvey (506)1,Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister2
Kvalitative data
Ekplorative med elever (2) interessenter og aftagere(2)Fokusgruppeinterview med elever på IB-uddannelsen(24)Fokusgruppeinterview med elever på internationaltorienterede studieretninger (28)Telefoninterview med interessenter og aftagere (13)Telefoninterview med forældre (10)
1) Det er ikke muligt at beregne svarprocent, da institutionsledere på 12 institutioner har formidlet spørgeskemaet til etukendt antal elever.2) Udtræk fra Danmarks Statistik er principielt heldækkende data.
Validitet og reliabilitetDet forhold, at kortlægningen i meget høj grad bygger på primære data, indebærer, at vi harkunnet designe til spørgeskemaer og spørgeguides, så de afspejler de centrale tematikker ogspørgsmål, der er fokus på i kortlægningen.Høj datakvalitet sikres desuden gennem triangulering af metoder (survey, registerdata samt for-skellige typer af interview) og datakilder (institutions- og uddannelsesledere, elever, forældre,lokale og regionale interessenter, aftagere og uddannelseseksperter).Kvalitet i behandlingen sikres gennem systematik og transparens. Behandlingen af de kvantitati-ve data er foretaget i et tæt samarbejde med vores statistiske enhed i Rambøll, der anvender enrække faste procedurer i forbindelse med datarens. Centralt for behandlingen af de kvalitativedata er den systematiske kodning af interviewreferater i forhold til de opstillede temaer ogspørgsmål.Specifikke vurderinger og overvejelser i relation til validiteten af såvel kvantitative og kvalitativedata er indarbejdet i de afsnit, hvor data anvendes.2.4LæsevejledningKortlægningen er inddelt i tre dele.Kortlægningens første del indledes i kapitel 3 med en karakteristik af de eksisterende internatio-nalt orienterede tilbud. Kortlægningen indledes med en kort overordnet karakteristik af noglegrundlæggende forskelle mellem IB-uddannelsen og de internationalt orienterede tilbud, der ud-bydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. Herefter belyses de eksisterende typer af tilbudmed hensyn til tilbuddenes indholdsmæssige karakter, anvendte undervisningssprog og geogra-fisk fordeling, idet der lægges vægt på at beskrive forskelle og ligheder mellem forskellige typeraf tilbud.Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af kendetegn ved elevgruppen. Der foretages en sammenlig-ning af elevgruppen på IB-uddannelsen og stx-uddannelsen. Beskrivelsen af elevgruppen harblandt andet til formål at afdække, i hvilket omfang IB-uddannelsen vælges af elever, der harforudsætningerne for at tage en dansk ungdomsuddannelse.I kapitel 5 foretages en grundig analyse af motiver og behov blandt såvel udbydere og efterspør-gere af internationalt orienterede gymnasiale uddannelser. Analysen falder i tre dele. Udbudssi-den, repræsenteret ved institutions-og uddannelsesledere, analyseres i afsnit 5.1, elever og for-ældre motiver analyseres i afsnit 5.2, mens motiver blandt lokale og regionale interessenter samtaftagere analyseres i afsnit 5.3.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
13
Kortlægningens første del afrundes i kapitel 6 med en analyse af de forskellige udbyderes ogefterspørgeres vurderinger af hensigtsmæssigheden af de eksisterende internationalt orienteredetilbud. Der vil særligt være fokus på, hvorvidt udbydere og interessenter vurderer, at det er hen-sigtsmæssigt, at der via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning, der ikke er reguleretindenfor rammerne af dansk lovgivning.I kortlægningens anden del – kapitel 7 – belyser vi den fremtidige efterspørgsel efter henholdsvisIB-uddannelsen og internationalt orienterede studieretninger, der udbydes indenfor rammerne afdansk lovgivning. I afsnit 7.1 beskrives institutionslederes, interessenters og aftageres forvent-ning og behov i forhold til den fremtidige efterspørgsel. Følgelig opstilles i afsnit 7.2 en frem-skrivningsmodel, som beregner efterspørgslen efter IB-uddannelsen i et tiårsperspektiv givet dendemografiske udvikling og en række kvalitativt funderede antagelser om potentielle drivkræfterfor og dæmpere på efterspørgslen. På baggrund heraf foretages i afsnit 7.3 en vurdering af, ihvilket omfang de nuværende tilbud matcher behov og ønsker med hensyn til indhold, geografiskplacering og undervisningssprog, herunder hvorvidt udbuddet af IB-uddannelsen vurderes atvære tilstrækkeligt til at dække behovet i de kommende år.Kortlægningens tredje del indeholder kortlægningens overordnede konklusioner.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
14
3.
KARAKTERISTIK AF DE EKSISTERENDE INTERNATIONA-LE TILBUDDette kapitel giver en overordnet karakteristik af de eksisterende tilbud om internationalt orien-terede gymnasiale uddannelsestilbud, der findes på landsplan, og beskriver således både indhold,sprog og geografisk fordeling i relation til IB-uddannelsen og de internationale studieretninger,der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning.Herved belyses variationen i tilbuddenes tilrettelæggelse, som kendetegner de tilbud om interna-tionalt orienteret gymnasial uddannelse, som udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning,hvilket står i skarp kontrast til IB-uddannelsen, der langt hen ad vejen er generisk på tværs af deforskellige udbyderinstitutioner.Datagrundlaget for dette afsnit består hovedsagligt af den spørgeskemaundersøgelse blandt insti-tutionsledere, som Rambøll har gennemført i efteråret 2013. Deles svarprocenten op på uddan-nelser, fås en svarprocent på 84,6 (104 af 123) fra institutionsledere på stx, 82,4 pct. (42 af 51)fra institutionsledere på hhx, 88,6 pct. (31 af 35) fra institutionsledere på htx og 75,4 pct. (52 af69) fra institutionsledere på hf. Det kvantitative datagrundlag kvalificeres dog igennem hele ka-pitlet med indsigter fra fokusgruppeinterview med institutionsledere, elever og øvrige interessen-ter, der også er gennemført i forbindelse med kortlægningen.
3.1
De internationale tilbuds DNAInden vi i de efterfølgende afsnit beskriver den indholdsmæssige karakter af hhv. IB-uddannelsenog de internationale studieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, harkortlægningen identificeret nogle overordnede og fundamentale forskelle i uddannelsernes DNA,som kort berøres indledningsvist.Med uddannelsernes DNA menes der de forskellige pædagogiske fundamenter og almene didakti-ske principper, der farver uddannelsernes indhold og opbygning, undervisnings- og læringsfor-mer, lærernes og elevernes roller mv. og således skaber to grundlæggende forskellige tilgange tilgymnasial uddannelse mellem IB-uddannelsen og de gymnasiale uddannelser, der udbydes in-denfor rammerne af dansk lovgivning.Ifølge de rektorer, som Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen, er IB-uddannelsen i høj grad formet efter en angelsaksisk tradition, der har et mere entydigt fokus påuddannelsernes faglige indhold end den danske tradition, hvor dannelsesperspektivet i højeregrad er en integreret del af uddannelsestilbuddet. Dette medfører blandt andet, at elevernes in-dividuelle og faglige resultater er det primære fokus på IB-uddannelsen, hvorimod de dansketilbud har en mere holistisk eller helhedsorienteret tilgang til elevernes fagligeogalsidige udvik-ling. Dette billede bekræftes i de fokusgruppeinterview med IB-elever, som Rambøll har gennem-ført i efteråret 2013. Således oplever IB-eleverne generelt, at IB-uddannelsen er meget eksa-mensorienteret, og at stor selvstændighed og målrettethed er en nødvendighed for at gennemfø-re uddannelsen. Eksemplerne i boksen nedenfor, som er hentet fra fokusgruppeinterview medinstitutionsledere og elever, tjener til at illustrere forskellene i DNA’et for IB-uddannelsen og dedanske tilbud.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
15
Boks 3.1 Forskelle i uddannelsernes DNA
Mange af IB-eleverne, der har gået på en dansk grundskole eller på pre-IB-uddannelsen, somer en særlig dansk konstruktion, oplever, at pædagogikken ikke er ens på tværs af de to ud-dannelsessystemer. På IB-uddannelsen handler det ifølge eleverne mere om individuelle præ-stationer og selvstændighed end på de danske uddannelser. En elev fortæller eksempelvis, at”på IB handler det mere om, at du selv vælger. Lærere er mentorer. Deres vurdering tæller ik-ke. For hvert kapital står der, hvad du skal lære og hvad du skal kunne. Du har adgang til det,som lærerne har. Du har faktisk ikke brug for læreren. Du kan – og skal faktisk også – selv ta-ge initiativ til undervisning”.Samtidig understreger IB-eleverne også, at eksamensorienteringen i IB-uddannelsen medføreret andet læringsmiljø, end de tidligere har oplevet i det danske system. En IB-elev fortæller:”Det er et koncentreret pensum, der skal ligge på rygraden til eksamen. Hvis det ikke gør det,så er det ’too bad’. Så kommer du ikke til eksamen. Der er stille i timerne og mere respekt omat skulle lære.”Mange af lederne på de institutioner, som udbyder IB-uddannelsen, er af samme opfattelsesom eleverne. Imidlertid peger de på, at der på nuværende tidspunkt er en hensigtsmæssigudvikling under opsejling, hvor IB-uddannelserne i højere grad end nu omfavner nogle af deværdier, der kendetegner det danske uddannelsessystem. De øjner således en mulighed for atredefinere IB-uddannelsen indenfor den danske tradition. En institutionsleder forklarer således:”IB er jo relative elitær på den måde, at du skal ville det. Du skal have en god ide om videre-gående uddannelse. Der er en bevægelse indenfor IBO, hvor man vil opprioritere det holistiske.Det drukner nemt i nogle svære fag, som er drabelige. Udfordringer for de nyere IB-uddannelser er at finde deres egne ben i forhold til en dansk tradition.”
3.2
Geografisk fordeling og undervisningssprogDette afsnit belyser for det første, hvordan tilbuddene om internationalt orienteret gymnasialuddannelse fordeler sig indenfor landets fem regioner, og for det andet belyser afsnittet fordelin-gen af udbuddet af internationale studieretninger på tværs af hhv. stx og hf, hhx og htx. Afslut-ningsvis belyses det, hvilke undervisningssprog der anvendes på de forskellige internationalestudieretninger.Kortlægningen viser, at udbuddet af internationale studieretninger og/eller uddannelser ikke for-deler sig jævnt på tværs af landets fem regioner. Landkortet nedenfor illustrerer den geografiskefordeling af tilbud om internationalt orienteret gymnasial uddannelse. De grønne flag markerer deinternationale tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, mens de røde flagmarkerer udbuddet af IB-uddannelse i offentligt regi. Flagene, der er markeret med blåt, viser defem private gymnasier, der tilbyder særlige internationale gymnasiale uddannelser. To af de pri-vate gymnasier er godkendt til at udbyde IB-uddannelsen, to udbyder en dansk-tysk gymnasie-uddannelse, mens et enkelt privat gymnasium udbyder en dansk-fransk gymnasieuddannelse.Formålet med kortet er at vise det samlede billedet af udbuddet af internationalt orienteret gym-nasial uddannelse.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
16
Figur 3.1. Geografisk fordeling af tilbuddene om internationalt orienteret gymnasial uddannelse
Som det fremgår af landkortet ovenfor, findes de fleste offentlige tilbud om internationalt orien-teret gymnasial uddannelse i Region Midtjylland. Det drejer sig om i alt 38 internationale studie-retninger og fire IB-udbyderinstitutioner svarende til 27,7 pct. af det samlede offentlige udbud afinternationalt orienteret gymnasial uddannelse på landsplan.Der er derimod færrest internationale uddannelsestilbud på gymnasialt niveau i Region Nordjyl-land og Region Sjælland, idet hver af regionerne kun står for 12,2 pct. af landets samlede offent-lige udbud af internationalt orienteret gymnasial uddannelse. I Region Nordjylland drejer det sigom 17 internationale studieretninger og én IB-udbyderinstitution, mens det for Region Sjællanddrejer sig om 18 internationale studieretninger. Der udbydes ikke i offentligt regi en IB-uddan-nelse i Region Sjælland, der derimod huser et af landets to private udbud af IB-uddannelser.De resterende offentlige tilbud fordeler sig nogenlunde jævnt mellem Region Syddanmark ogRegion Hovedstaden. I Region Syddanmark udbyder offentlige uddannelsesinstitutioner 35 inter-nationale studieretninger, ligesom regionen har tre IB-udbyderinstitutioner. Dette svarer til 25pct. af landets samlede udbud, mens der er 34 internationale studieretninger og to IB-udbyder-institutioner i Region Hovedstaden. Dette svarer til 23 pct. af de internationale uddannelsestilbudpå gymnasialt niveau på landsplan.Imidlertid suppleres de offentlige tilbud om internationalt orienteret gymnasial uddannelse i nogleregioner af private udbyderinstitutioner. Dette gælder hovedsagligt i Region Hovedstaden. Deprivate udbyderinstitutioner er som sagt medtaget i oversigtsfiguren, fordi det skaber et overblikover det samlede udbud af internationalt orienteret gymnasial uddannelse i Danmark. Resten afkapitlet koncentrerer sig dog om de tilbud om international orienteret gymnasial uddannelse, derudbydes på offentlige uddannelsesinstitutioner.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
17
Der udbydes internationalt orienterede studieretninger på alle fire danske gymnasiale uddannel-ser, men der er en markant overvægt af internationalt orienterede tilbud på stx- og hhx-uddan-nelsen. Der udbydes således internationale studieretninger på 85 af de 192 almene gymnasier oghf samt på 48 af de 51 handelsgymnasier, som indgår i kortlægningen. Der er imidlertid kuninternationale tilbud på 15 ud af de 35 tekniske gymnasier, som kortlægningen belyser. Koncen-trationen af de internationale studieretninger er dermed størst på handelsgymnasierne, hvor niud af ti hhx-institutioner tilbyder internationalt orienterede studieretninger. På de almene ogtekniske gymnasier tilbyder lidt under halvdelen af institutionerne internationale studieretninger.Dette billede bekræftes desuden i fokusgruppeinterviewene med institutionslederne, hvor en storandel af respondenterne understreger, at handelsgymnasierne er længst fremme, hvad angårinternationaliseringen af de gymnasiale uddannelsestilbud. Ifølge institutionslederne er det ennaturlig konsekvens af handelsgymnasiernes orientering mod handel på globale markeder.Kortlægningen belyser endvidere, hvilke undervisningssprog der anvendes på de forskellige tilbudom internationalt orienteret gymnasial uddannelse. Tabellen nedenfor giver et overblik over un-dervisningssproget på de forskellige internationale studieretninger.Tabel 3.1. Undervisningssprog på de internationalt orienterede gymnasiale uddannelsestilbud
stx & hfInternationale studieretninger med dansk som undervis-ningssprogInternationale studieretninger, hvor undervisningssproget erdelvist engelskInternationale studieretninger med engelsk som undervis-ningssprogIB/pre-IBAndet*I altKilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).
hhx42230047
htx14111016
44517656
*’Andet’-kategorien dækker over en international studieretning, hvor undervisningssproget er delvist tysk; en uddannelsesin-stitution, der er med i Global Gymnasier; to uddannelsesinstitutioner, der påbegynder en international studieretning franæste undervisningsår, herunder European School of Copenhagen, samt to institutioner, der er i gang med en ansøgnings-proces for at få lov til at udbyde IB.
Som det fremgår af figuren ovenfor, er undervisningssproget på størstedelen af de internationalestudieretninger dansk. Dette er tilfældet uanset udbyderinstitutionen. Det gælder således for 44af de internationale studieretninger, der udbydes på stx, og hf3, 42 af de internationale studieret-ninger, der udbydes på hhx, og 14 af de internationale studieretninger, der udbydes på htx.På en mindre andel af de internationale studieretninger er undervisningssproget delvist engelsk.Det betyder, enten at mindst to fag på studieretningen undervises på engelsk eller at engelskindgår, som en integreret del i flere undervisningsfag end to. Undervisningssproget er delvistengelsk på fem af de internationale studieretninger, der udbydes på det almene gymnasium, toaf de internationale studieretninger, der udbydes på handelsgymnasiet, samt en enkelt studieret-ning, der udbydes på teknisk gymnasium.Derudover udbydes enkelte af de internationale studieretninger med engelsk som undervisnings-sprog. Dette gør sig gældende for én studieretning på stx og hf, tre studieretninger på hhx, samtén studieretning på htx. Som supplement til de internationale studieretninger med engelsk somundervisningssprog, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, kommer IB-uddan-nelsen. IB-uddannelsen, hvor der ligeledes undervises på engelsk, udbydes som sagt på syv al-mene gymnasier samt på ét teknisk gymnasium.3
Da stx og hf i høj grad udbydes på de samme uddannelsesinstitutioner, er det ikke muligt at adskille oplysninger om stx og hf. Af
denne grund behandles de internationale tilbud på hhv. stx og hf samlet i rapporten. Datamaterialet indikerer dog, at de internationaltorienterede tilbud overvejende ligger på stx-uddannelsen.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
18
3.3
Indholdet i IB-uddannelsenDette afsnit beskriver indholdet i IB-uddannelsen og belyser blandt andet de fagpakker og øvrigestudierelaterede aktiviteter såsom studieture og forlagt undervisning, der kendetegner IB-uddannelsen. Som tidligere nævnt er IB-uddannelsen generisk på tværs af de gymnasiale uddan-nelsesinstitutioner, og der er derfor begrænset variation i uddannelsens indhold fra gymnasium tilgymnasium.Tabellen nedenfor giver et overblik over de fag, der ifølge institutionslederne kendetegner de IB-uddannelser, der udbydes i Danmark.Tabel 3.2 Overblik over fagsammensætningen på IB-uddannelserne
IBInternational økonomiKulturforståelseInternational teknologi eller kulturSamfundsfag på A-niveauTo sprog på højt niveau (inkl. engelsk)To sprog på højt niveauErhvervsøkonomiAfsætningAndet*I altKilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).* ’Andet’-kategorien dækker over kinesiske områdestudier, fagpakken matematik A, fysik B og kemi B samt delelementer fraGlobale Gymnasier.
0003021038
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er samfundsfag på højt niveau en del af fagsammensæt-ningen på tre IB-udbyderinstitutioner, mens to fagpakker er kendetegnet ved, at eleverne har tosprog på højt niveau. Erhvervsøkonomi indgår i fagsammensætningen på én af IB-udbyder-institutionerne, mens tre fagpakker er kendetegnet ved andre fag. Det omfatter blandt andetnaturvidenskabelige studieretninger, hvor fagpakken indeholder matematik på A-niveau, samtfysik og kemi på B-niveau, mens kinesiske områdestudier indgår som en del af fagpakken på énaf IB-udbyderinstitution.Derudover indgår delelementer fra Globale Gymnasier i undervisningen på én IB-udbyder-institution. I dette tilfælde trækkes der således tråde mellem IB-uddannelsen og de internationa-le studieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. Ifølge nogle rektorer ersamspillet mellem IB-uddannelsen og især det almene gymnasium, som primært er udbydere afIB-uddannelsen, generelt kendetegnet ved, at der kan høstes fordele for eleverne ved at kombi-nere uddannelserne på tværs og ved at udbyde IB-uddannelsen og internationale studieretningerpå samme institution. Disse rektorer peger således på, at de forsøger at integrere IB- og stx-systemerne videst muligt for derved at få ”det bedste fra begge verdener”. Eksemplerne i boksennedenfor illustrerer dette.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
19
Boks 3.2. Eksempel på integrationen af IB- og stx-systemerne
Ifølge mange af IB-rektorerne ligger der et stort potentiale i at skabe synergi mellem de for-skellige uddannelsernes særegne karakteristika, idet det internationale perspektiv på IB-uddannelsen kan forstærke og forankre internationaliseringen på de internationale studieret-ninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. En rektor fortæller blandt andet:”Vi har på stx en række samarbejder med skoler rundt om i verden, men vi gør også en indsatsfor at integrere IB- og stx-systemet. Vi bruger de mange forskellige kulturer og religioner, derer på IB-uddannelsen, og trækker det ind, og bruger det i forhold til stx. Det skaber et interna-tionalt miljø.”Samtidig understreger IB-rektorerne, at det skaber et dynamisk læringsmiljø for alle eleverne,at institutionerne udbyder både IB-uddannelsen og stx, idet eleverne kan lære af hinandenindbyrdes. En institutionsleder udtrykker det sådan:”En fjerdedel af vores elever er IB-elever,hvis dagligdagssprog er engelsk. Det er en kæmpe fordel for de danske elever. De finder ud af,at man er nødt til at kunne noget bedre engelsk, end det de har. Generelt er det et godt spin-off i forhold til dannelsesaspektet i gymnasiet.”
Foruden ovenstående fagsammensætning indgår der også enkelte øvrige studierelaterede aktivi-teter, såsom studieture og udveksling, i IB-uddannelsen. Tabellen nedenfor giver et overblik overde øvrige studierelaterede aktiviteter, der kendetegner IB-uddannelsen.Tabel 3.3 Overblik over øvrige studierelaterede aktiviteter på IB-uddannelsen
IBFlere studieture end på øvrige studieretningerForlagt undervisning i udlandet (< 1 semester)Forlagt undervisning i udlandet (min. 1 semester)Udvekslingsophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution(< 1 semester)Udvekslingsophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution(min. 1 semester)Praktik i udlandetAndet*I altKilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).* ’Andet’-kategori dækker over et 14-dages højskoleophold i Kina, udveksling med partnerskole samt studietur kombineretmed udveksling.
20020038
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er IB-eleverne på flere studieture end på de øvrige studie-retninger på to IB-udbyderinstitutioner. Derudover indgår udveksling ved en udenlandsk uddan-nelsesinstitution af under et semesters varighed som en studierelateret aktivitet på to IB-udbyderinstitutioner, mens tre af IB-udbyderinstitutionerne udbyder andre studierelaterede akti-viteter end de allerede nævnte. Disse studierelaterede aktiviteter omfatter et 14-dages højskole-ophold i Kina, udveksling for enkeltelever i samarbejde med partnerskoler samt studieture, derkombineres med udveksling.Under disse udenlandsophold bor hovedparten af IB-eleverne hos værtsfamilier, mens enkelteelever også bor på hotel, vandrehjem eller lignende og/eller på kollegium (se bilag 3). På detteparameter adskiller IB-uddannelsen sig således ikke fra de danske tilbud, der beskrives i næsteafsnit. IB-udbyderinstitutionerne har ligesom mange af de danske tilbud også flest samarbejds-eller udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner i hhv. USA og Canada ellerKina. To af IB-udbyderinstitutionerne har således samarbejds- og udvekslingsaftaler med uddan-nelsesinstitutioner i USA og Canada, og en tilsvarende andel har samarbejds- og udvekslingsafta-KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
20
ler med Kina. En enkelt IB-udbyderinstitution samarbejde med vesteuropæiske lande forudenStorbritannien og Irland.Af tabel 3.3 fremgår det også, at der ikke indgår nogen øvrige studierelaterede aktiviteter på toaf IB-udbyderinstitutionerne. På de fleste IB-udbyderinstitutioner er eleverne dog på studietureaf en uges varighed på lige fod med institutionernes øvrige elever, om end dette ikke er en del afIBO-konceptet. Det er således endnu et eksempel på, at elementer fra de danske tilbud integre-res i IB-uddannelsen.Ifølge de elever, som Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlægning, er det endvideremuligt for IB-eleverne at komme på individuelt tilrettelagte udvekslingsforløb og/eller sprogskole.På trods af at IB-eleverne generelt efterspørger flere udenlandsophold i løbet af studietiden, fra-vælger mange dog muligheden for individuel udveksling og/eller sprogskole, blandt andet fordide selv skal finansiere undervisningen i udlandet.3.4Indholdet i de internationale tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansklovgivningDette afsnit beskriver indholdet i tilbuddene om internationalt orienteret gymnasial uddannelse,der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. Afsnittet beskriver de studieretningsfag ogøvrige studierelaterede aktiviteter, såsom studieture og forlagt undervisning, der kendetegner deinternationale tilbud.Der er som nævnt indledningsvis stor variation i de studieretningsfag, der kendetegner de inter-nationale studieretninger, som udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. Tabellen neden-for giver et overblik over de fag, der indgår i de internationale studieretninger, der udbydes på deforskellige gymnasiale uddannelsesinstitutioner.Tabel 3.4. Overblik over studieretningsfag på de internationale studieretninger
stx & hfInternational økonomiKulturforståelseInternational teknologi eller kulturSamfundsfag på A-niveauTo sprog på A-niveau, hvoraf det ene er engelskTo sprog på A-niveauErhvervsøkonomiAfsætningAndet*Ved ikkeInstitutioner i alt221242395219085
hhx3229402080329048
htx110021013115
Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).*’Andet’-kategori dækker bl.a. over fagpakker indeholdende 3 sprog på højt niveau, kinesiske områdestudier, virksomheds-økonomi, tværfaglige ’global citizenship’-programmer, kommunikation og IT, psykologi m.v.
Der er enkelte generelle tendenser i fordelingen af studieretningsfag på de internationale studie-retninger på tværs af de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Disse fremhæves i det nedenstå-ende.Som det fremgår af tabellen, indgår samfundsfag på A-niveau samt erhvervsøkonomi kun somstudieretningsfag i de internationale studieretninger, der udbydes på det almene gymnasium. For24 af de internationale studieretninger, der udbydes på stx og hf, er samfundsfag på A-niveausåledes et studieretningsfag, mens erhvervsøkonomi er et studieretningsfag på fem af de inter-nationale studieretninger. Derudover er 19 af de internationale studieretninger på de almenegymnasier kendetegnet ved, at andre internationale elementer bidrager til internationaliseringenKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
21
af uddannelserne. For de almene gymnasier omfatter denne kategori blandt andet studieretnin-ger, der indeholder tre sprog på A-niveau, en kombination af engelsk på A-niveau og samfunds-faglige fag, kinesiske områdestudier samt naturvidenskabelige fag med en international toning.Derimod indgår international økonomi, afsætning og kulturforståelse hovedsagligt som studieret-ningsfag på de internationale studieretninger, der udbydes på handelsgymnasierne. Internationaløkonomi indgår således som studieretningsfag på 32 ud af 48 internationale studieretninger, derudbydes på hhx. På en tilsvarende andel af studieretningerne indgår afsætning som studieret-ningsfag, mens kulturforståelse er studieretningsfag på 29 af de internationale studieretninger,der udbydes på handelsgymnasierne. Ni af studieretningerne indeholder andre internationaleelementer. For handelsgymnasierne dækker denne kategori også primært over studieretninger,der indeholder tre sprogfag på A-niveau samt en fagpakke, der kombinerer kinesiske områdestu-dier med international økonomi og kulturforståelse.To sprog på højt niveau, hvoraf det ene er engelsk, indgår endvidere som studieretningsfag påen stor andel af de internationale studieretninger på både det almene gymnasium og handels-gymnasierne. Billedet er meget blandet, hvad angår de internationale studieretninger, der udby-des på teknisk gymnasium, og der er således ikke umiddelbart nogen generelle tendenser. Der erimidlertid tre internationale studieretninger, der udbydes på teknisk gymnasium, der er kende-tegnet ved andre internationale elementer. Det drejer sig om fagene kommunikation og itog/eller et enkelt sprog på højt niveau, der begge indgår som studieretningsfag på de internatio-nale linjer, der udbydes på htx.Størstedelen af de internationale studieretninger er endvidere kendetegnet ved, at de fleste un-dervisningsfag tones i en international retning. Ifølge mange af de institutionsledere, som Ram-bøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen, forsøger lærerne på de internationale stu-dieretninger således at afdække og udnytte globaliseringspotentialet i de enkelte undervisnings-fag, så internationaliseringen bliver en integreret del af alle fag og ikke kun indgår i studieret-ningsfagene.Foruden de fag, der kendetegner de internationale studieretninger, som udbydes indenfor ram-merne af dansk lovgivning, indeholder studieretningerne også en række øvrige studierelateredeaktiviteter, såsom studieture og forlagt undervisning, der bidrager til den internationale karakteraf tilbuddene. Tabellen nedenfor giver et overblik over de øvrige studierelaterede aktiviteter, derindgår i de internationale studieretninger.Tabel 3.5. Overblik over øvrige studierelaterede aktiviteter i de internationale studieretninger
stx & hfFlere studieture end på øvrige studieretningerForlagt undervisning i udlandet (< 1 semester)Forlagt undervisning i udlandet (min. 1 semester)Udvekslingsophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution(< 1 semester)Udvekslingsophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution(min. 1 semester)Praktik i udlandetAndet*Ved ikke/ingen af disseInstitutioner i altKilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013)
hhx3221010023348
htx5412012015
3091220516385
*’Andet’-kategori dækker bl.a. over Comenius-projekter, gæsteundervisere, kortere studieture til engelsksprogede lande,besøg fra venskabsskoler, fagenes generelle toning i global retning, internationale foredrag på skolen, partnerskoler, samar-bejde med universiteter og virksomheder mv.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
22
Der er enkelte generelle tendenser i anvendelsen af øvrige studierelaterede aktiviteter på de in-ternationale studieretninger på tværs af de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Disse fremhæ-ves i det nedenstående.Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det særligt kendetegnende for de internationale studie-retninger på det almene gymnasium, at udvekslingsophold ved en udenlandsk uddannelsesinsti-tution indgår som en studierelateret aktivitet i uddannelserne. Det gør sig gældende på 22 af deinternationale studieretninger, der udbydes på stx og hf, mens dette kun kendetegner ti af deinternationale studieretninger, der udbydes på hhx. Samtidig er en række af de internationalestudieretninger, der udbydes på det almene gymnasium, kendetegnet ved andre studierelateredeaktiviteter, der er med til at tone studieretningerne i en international retning. For de almenegymnasier drejer det sig blandt andet om korte studieture til engelsksprogede lande, højskoleop-hold i Kina, Comenius-projekter samt virtuelt samarbejde med partnerskabsskoler med fokus påglobale kompetencer.En stor del af de internationale studieretninger, der udbydes på hhx, er derimod kendetegnetved, at en del af undervisningen forlægges til udlandet. For 21 af studieretningerne, der udbydespå hhx, indgår forlagt undervisning i udlandet i under et semesters varighed således som en eks-tra studierelateret aktivitet, mens dette kun er tilfældet for ni af de internationale studieretnin-ger, der udbydes på det almene gymnasium, og fire af de studieretninger, der udbydes på tek-nisk gymnasium.For alle de gymnasiale uddannelser involverer de internationale studieretninger ofte også flerestudieture end på de øvrige ikke-internationale studieretninger. Det gælder således for 30 studie-retninger, der udbydes på stx og hf, 32 studieretninger, der udbydes af hhx og fem af de studie-retninger, der udbydes på htx.Foruden de allerede nævnte studierelaterede aktiviteter viser spørgeskemaundersøgelsen blandteleverne på de internationale studieretninger, som Rambøll har gennemført i efteråret 2013,desuden, at en mindre del af eleverne på de internationale studieretninger også går på sprogsko-le i løbet af deres studietid. Det gør sig gældende for 13 af de 115 stx-elever samt 7 af de 175hhx-elever, der har besvaret spørgeskemaet. Samtidig deltager en andel af eleverne i projekt-samarbejde med udenlandske partnerskoler. Det gør sig således gældende for 41 af de 115 stx-elever, 7 af de 175 hhx-elever samt tre af de fire htx-elever, der har besvaret spørgeskemaet (sebilag 3).Det er generelt kendetegnende for de internationale tilbud, at eleverne indkvarteres på hotel,vandrehjem eller lignende og/eller ved værtsfamilier i forbindelse med studieture, udveksling,forlagt undervisning mv. (se bilag 3 for yderligere detaljer). Eleverne indkvarteres således påhotel, vandrehjem eller lignende på 31 af de internationale studieretninger, der udbydes på dealmene gymnasier, 30 af de internationale studieretninger, der udbydes på handelsgymnasierne,og 7 af de internationale studieretninger, der udbydes på teknisk gymnasium.Eleverne indkvarteres ved værtsfamilier i forbindelse med studieture, udveksling, forlagt under-visning og lignende på 36 af de internationale studieretninger på stx og hf, 29 af de internationa-le studieretninger på hhx og 7 af de internationale studieretninger på htx. På mange af de inter-nationale studieretninger kombinerer man dog ofte indkvarteringsformerne, således at elevernebor delvist ved værtsfamilier og delvist på hotel, vandrehjem eller lignende under udenlandsop-holdet. Dette gælder ikke mindst i forbindelse med længerevarende udvekslingsophold ved uden-landske uddannelsesinstitutioner og/eller studieture.Formålet med at indkvartere eleverne ved værtsfamilier er ifølge de institutionsledere, som Ram-bøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen, at det bidrager til en øget kulturforståelsehos eleverne. Eksemplet i boksen nedenfor illustrerer dette.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
23
Boks 3.3 Eksempel på betydningen af indkvartering ved værtsfamilier
En rektor fortæller, at de såkaldte ’home stays’ er et vigtigt element i udviklingen af elevernesglobale mind-set, da eleverne lærer at gebærde sig i en social kontekst, hvor andre kulturelle spil-leregler end danske gør sig gældende, når de bor hos udenlandske familier. Han fortæller:”Deudenlandske studieophold er motiverende for eleverne. Vi bruger også home stays i USA. Elevernelærer, hvordan man afkoder en fremmed kultur, og hvordan man begår sig i den fremmede kultur.Det – kulturmødet – er meget vigtigt.”
Kortlægningen belyser endvidere, hvilke lande de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der ud-byder internationale studieretninger, har udvekslings- og samarbejdsaftaler med i forbindelsemed forlagt undervisning, udveksling og/eller praktik.Der er et klart mønster i de lande, som uddannelsesinstitutionerne har udvekslings- eller samar-bejdsaftaler med på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser. På størstedelen af de inter-nationale studieretninger er eleverne således på udenlandsophold i vesteuropæiske lande (for-uden Storbritannien og Irland) i forbindelse med forlagt undervisning, udveksling og/eller praktik.Det gør sig gældende for 19 af de internationale studieretninger, der udbydes på de almenegymnasier, 15 af de internationale studieretninger, der udbydes på handelsgymnasierne, samt toaf de internationale studieretninger, der udbydes på de tekniske gymnasier (se bilag 3 for yderli-gere uddybning).Derudover har en stor andel af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder de internationale studie-retninger, udvekslings- og samarbejdsaftaler med USA eller Canada i forbindelse med studierela-terede aktiviteter i udlandet. Det gælder således for 16 af de internationale studieretninger, derudbydes på stx og hf, 14 af de internationale studieretninger, der udbydes på hhx, samt to af deinternationale studieretninger, der udbydes på htx.Der er endvidere en andel af de internationale studieretninger på hhv. stx og hhx, der er i Kina iforbindelse med forlagt undervisning, udveksling og/eller praktik. Dette gælder således for nistudieretninger på det almene gymnasium og ni studieretninger på handelsgymnasierne.Det er hovedsagligt de internationale studieretninger, der udbydes på hhx og htx, der er i hhv.Storbritannien og Irland samt Australien og New Zealand i forbindelse med udenlandsophold.Otte af de internationale studieretninger, der udbydes på handelsgymnasierne, og tre af de inter-nationale studieretninger, der udbydes på de tekniske gymnasier, har således udvekslings- ogsamarbejdsaftaler med Storbritannien eller Irland i forbindelse med forlagt undervisning, udveks-ling og/eller praktik, mens dette kun gør sig gældende for et enkelt internationalt tilbud på stx.På tre af de internationale studieretninger, der udbydes på hhx, og en international studieretning,der udbydes på htx, besøger eleverne Australien og New Zealand i forbindelse med studierelate-rede aktiviteter i udlandet, mens ingen af de almene gymnasier har udvekslings- og samarbejds-aftaler i denne region.Til gengæld kendetegner det mange af de internationale studieretninger, der udbydes på detalmene gymnasium, at uddannelsesinstitutionerne har udvekslingsaftaler eller samarbejde meden meget bred vifte af lande. Af relevante lande kan eksempelvis nævnes Kenya, Argentina, Rus-land, Rwanda, Egypten, Brasilien, Mexico, Libanon, Israel, Indien og Singapore. Mange af dissestudieture tilrettelægges endvidere individuelt for de enkelte internationale klasser.3.4.1Deltagerbetaling
Foruden de indholdsmæssige aspekter af IB-uddannelse og de internationale studieretninger, derudbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, belyser kortlægningen også omfanget af delta-gerbetaling på tilbuddene om internationalt orienteret gymnasial uddannelse.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
24
Kortlægningen viser, at omfanget af deltagerbetalingen generelt er begrænset på IB-uddan-nelsen. De fleste elever og institutionsledere understreger således, at niveauet af deltagerbeta-lingen ikke overstiger det, der findes på de ikke-internationale studieretninger på det almenegymnasium, og det drejer sig således maksimalt om et par tusind kroner i forbindelse med stu-dieture af ca. en uges varighed. På nogle IB-udbyderinstitutioner skal eleverne endog ikke medfi-nansiere de korte studieture, fordi turene er et led i et internationalt program, der bl.a. subsidie-res af EU. Samtidig finansierer uddannelsesinstitutionerne typisk de undervisningsafgifter, derkan opstår i forbindelse med IBO-onlinekurser.Til forskel fra IB-uddannelsen er niveauet af deltagerbetaling på mange af de internationale stu-dieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, højere end på de ikke-internationale studieretninger. Deltagerbetalingen bruges til at finansiere ekstra rejseaktivitetereller længerevarende studieture og udvekslingsophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner,som er integrerede elementer i mange af de internationale studieretninger. Ifølge de institutions-ledere, som Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen, når deltagerbetalingen påmange af de internationale studieretninger samlet set op på mellem kr. 20.000 – 30.000 for helestudietiden.Mange institutioner forsøger dog at holde udgiftsniveauet så lavt som muligt i forbindelse medstudieture, ligesom institutionerne orienterer forældre og elever om niveauet af deltagerbetaling,inden de unge starter på de internationale studieretninger. Institutionslederne tager disse forbe-hold for at forberede forældrene på merudgifterne forbundet med de unges studievalg og heri-gennem mindske risikoen for, at nogle elever på grund af manglende økonomiske forudsætningerikke kan komme med på de studierelaterede aktiviteter, der foregår i udlandet. Nogle institutio-ner forsøger endvidere at arrangere internationale aktiviteter, der ikke kræver rejseaktivitet,ligesom en enkelt institutionsleder fortæller, at de har begrænset rejseaktiviteten, fordi det varfor dyrt for forældre og skolen fortsat at finansiere længerevarende udenlandsophold.De institutioner, der har et højere niveau af deltagerbetaling på de internationale studieretningerend på de øvrige ikke-internationale studieretninger, forsøger samtidig at skabe tilskudsordningerog lignende, der medfører, at ingen elever afskæres fra at deltage i studierelaterede aktiviteter iudlandet. Eksempelvis har mange institutioner adgang til fonde, der kan finansiere udenlandsop-hold for de elever, der har svært at anskaffe midlerne hertil på egen hånd, ligesom mange af deinternationale klasser har opsparingsordningerne, hvor klassen i fællesskab optjener en pulje, derkan finansiere dele af udenlandsopholdene. Eleverne tjener eksempelvis penge ved at rydde opefter store arrangementer, såsom DHL-løbet, eller ved at afholde sociale arrangementer for for-ældrene, hvor overskuddet efter salg af drikkevarer og mad går til klassens opsparing. Opsparin-gen deles ligeligt mellem eleverne i forbindelse med studieture, forlagt undervisning og/eller ud-veksling.De fleste elever, som Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen, understregerdog, at de enten finansierer udenlandsopholdene på egen hånd ved hjælp af fritidsjob eller får enhåndsrækning af deres forældre.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
25
4.
KENDETEGN VED ELEVGRUPPENI dette kapitel tegnes et billede af elevgruppen på henholdsvis International Baccalaureate oginternationale studieretninger på almene gymnasiale uddannelser.Afsnit 4.1 bygger primært på registerdata om IB-elever og stx-elever, som påbegyndte første årpå IB/2.g. på stx i 2002 og 2012, og sekundært på data fra spørgeskemaundersøgelsen blandtinstitutionsledere. I afsnittet karakteriseres elever på IB ud fra etnisk herkomst og uddannelses-mæssige forudsætninger, når de påbegynder tilbuddet. Desuden undersøges det, om det øgedeudbud af IB-uddannelsen har haft nogen betydning for sammensætningen af elevgruppen. Detundersøges også, om elevsammensætningen på IB-uddannelsen er anderledes end elevsammen-sætningen på stx.Grunden til, at sammenligningsgrundlaget udgøres af stx-elever er, at Rambøll vurderer, at stx erden gymnasiale uddannelse som er mest sammenlignelig med IB, hvad angår det faglige indhold.Med andre ord antages det, at elever på IB i en hypotetisk situation, hvor IB ikke var en mulig-hed, med større sandsynlighed ville vælge stx frem for hhx eller htx. Hhx og htx har stærke te-matiske profiler, som tiltrækker en bestemt elevgruppe, som ikke ville være den profil foruden.Registerdata fra Danmarks Statistik er generelt af høj kvalitet. Men fordi en forholdsvis stor andelaf IB-eleverne ikke havde bopæl i Danmark i 2011, hvor baggrundsoplysninger er opgjort, er dermanglende oplysninger for mange individer i registerdata. Dette har selvsagt betydning for dekonklusioner, der kan drages om elevsammensætningen på IB-uddannelsen. Af den grund indgårder ikke et afsnit om IB-elevernes socioøkonomiske baggrund, defineret som forældres uddan-nelsesniveau og forældres indkomst, forsørgelsesgrundlag o. lign., i rapporten4. De pågældendetabeller er inkluderet i bilag 4, men bør læses med forbehold for mange uoplyste.Afsnit 4.2 bygger udelukkende på data fra spørgeskemaundersøgelserne blandt institutionsledereog elever på internationale linjer, da det ikke er muligt at identificere elever på internationalestudieretninger i registerdata5. Denne elevgruppe beskrives ud fra herkomst, uddannelsesmæssi-ge forudsætninger og socioøkonomisk baggrund. Desuden undersøges det, om der er forskellemellem elever på internationale studieretninger på stx, hf, hhx og htx, samt om der er regionaleforskelle.Visse forbehold bør tages for kvaliteten af datagrundlaget. Det data, som stammer fra instituti-onsledersurveyen, er af skønsmæssig karakter. Dette er fordi, institutionslederne er blevet bedtom atvurdereelevsammensætningen ud fra forskellige parametre. Endvidere er der ikke data påelevniveau men på studieretnings-niveau. Det data om sammensætningen af elevgruppen, somstammer fra elevsurveyen, er på elevniveau, men Rambøll har intet grundlag at vurdere detsrepræsentativitet ud fra. Den umiddelbare vurdering er, at data ikke er repræsentativt.
4.1
IB-eleverFormålet med dette afsnit er at vurdere, i hvilket omfang IB-holdene består af elever, der harforudsætninger for at tage en dansk ungdomsuddannelse, jf. den politiske aftale som er bag-grund for nærværende kortlægning. (Se bilag 4, tabel 4.1.1 – 4.1.9 for tabeller, der ikke er med-taget i rapporten).Herkomst
4.1.1
Tabellen nedenfor sammenligner IB-elevers og stx-elevers etniske herkomst i både 2002 og i2012.
4
Registerdata indikerer ikke, at IB-elever generelt kommer fra mere veluddannede eller mere økonomisk velstillede hjem end stx-Det vil sige, at statistik om gymnasieelever ikke kan brydes ned på studieretninger i Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik.
elever. Der tages forbehold for lav datakvalitet.5
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
26
Tabel 4.1. IB-elevernes og stx-elevernes herkomst – 2002 og 2012
2002IB-elevDansk (mindst én forælder født iDanmark)Vestlig indvandrer/efterkommerIkke-vestlig indvan-drer/efterkommerUkendtTotalKilde: Danmarks Statistisk elevregister.56,9 %11,8 %30,4 %1,0 %100 %(N=102)Almengymnasieelev93,2 %1,2 %5,5 %0,1 %100 %(N=16.803)
2012IB-elev55,4 %9,7 %19,0 %15,9 %100 %(N=522)Almengymnasieelev91,0 %0,8 %7,6 %0,5 %100 %(N=28.066)
Først og fremmest bemærkes det, at andelen af elever med dansk baggrund er markant mindreblandt IB-eleverne end blandt stx-eleverne, og at dette gør sig gældende i både 2002 og 2012. Iforbindelse med baggrunden for denne kortlægning er det relevant at bemærke, at andelen afelever med dansk baggrund på IB er den samme i 2012 som i 2002.Det er vanskeligere at udlede noget om IB-elever med vestlig og ikke-vestlig baggrund. Katego-rierne vestlig/ikke-vestlig indvandrer og efterkommer dækker over børn af diplomater og uden-landsk arbejdskraft, som kun er i Danmark midlertidigt, såvel som børn af øvrige indvandrere ogflygtninge. Her kan altså være tale om en gruppe med stor intern variation hvad angår blandtandet danskkundskaber.I 2002 var der tre gange så mange IB-elever med ikke-vestlig baggrund som der var IB-elevermed vestlig baggrund. I 2012lader der tilat være dobbelt så mange IB-elever med ikke-vestligbaggrund som IB-elever med vestlig baggrund. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om derreelt er sket en forskydning i 2012, eller om forskellen blot er resultat af den store andel uoply-ste. Årsagen til, at der i 2012 ikke findes oplysninger om en relativt stor andel af IB-eleverne, er,at disse individer i 2011 ikke havde bopæl i Danmark. Følgende er hovedparten formentlig ikkeetniske danskere, men det vides ikke, hvor mange der har vestlig og ikke-vestlig baggrund. Pågrund af denne usikkerhed bør man være varsom med at sammenligne andele af IB-elever medvestlig og ikke-vestlig baggrund i 2012 med samme andele i 2002.4.1.2Uddannelsesmæssige forudsætninger
I nærværende kortlægning er det relevant at undersøge, om en mindre andel af IB-eleverne endaf stx-eleverne har dansk grundskolebaggrund. Endvidere er det relevant at undersøge, om derer forskel på andelen af IB-elever og af stx-elever, som har gået i folkeskole.Tabellen nedenfor angiver, hvor stor en andel af IB-elever og stx-elever, der har gået i danskgrundskole6. Der er ikke nødvendigvis tale om, at en given elev har taget hele sin grundskoleud-dannelse i Danmark, men blot om at han eller hun på et tidspunkt har gået i grundskole i Dan-mark.
6
Opgørelsen er lavet ud fra om der findes oplysninger om elevens grundskoleaktivitet i det danske register. Vi kan altså ikke sige
noget yderligere om de elever, somikkehar gået i grundskole i Danmark.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
27
Tabel 4.2. IB-elevernes og stx-elevernes grundskolebaggrund – 2002 og 2012
2002IB-elevHar gået i grundskole i DanmarkHarikkegået i grundskole i DanmarkTotalKilde: Danmarks Statistisk elevregister72,5 %27,5 %100 %(N=102)Almengymnasieelev99,0 %1,0 %100 %(N=16.803)
2012IB-elev78,2 %21,8 %100 %(N=522)Almengymnasieelev99,4 %0,6 %100 %(N=28.066)
Som det fremgår, har en markant mindre andel af IB-elever end af stx-elever gået i danskgrundskole. Dette gælder både for elevgruppen i 2002 og 2012, og er ikke overraskende, efter-som en mindre andel af IB-elever end af stx-elever har etnisk dansk baggrund.En lidt større andel af IB-eleverne i 2012 har gået i dansk grundskole hele eller dele af deresskoletid. Jf. afsnit 4.1.1 er der ikke en tilsvarende større andel med etnisk dansk baggrund i 2012end i 2002.Fagligt niveauI forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er IB-rektorerne blevet bedt om at vurdere, omdet faglige niveau blandt IB-eleverne er højere end blandt eleverne på institutionens øvrige stu-dieretninger. Fem af otte rektorer på institutioner, der udbyder IB, er helt eller overvejende enigei, at IB-elevernes faglige niveau generelt er højere end den øvrige elevgruppes faglige niveau. Toer hverken enige eller uenige, mens en er overvejende uenig.4.1.3Sammenfatning
Dette afsnit har vist, at elevgruppen på IB-uddannelsen er karakteriseret ved en større andel afvestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere end elevgruppen på stx. Andelen af elevermed dansk baggrund på IB-uddannelsen er den samme i 2012 som i 2002, men numerisk er dertale om flere danske IB-elever i 2012.Endvidere har en større andel af IB-eleverne end af stx-eleverne ikke på noget tidspunkt gået idansk grundskole. I 2012 har en lidt større andel af IB-eleverne end i 2002 dansk grundskole-baggrund, og har dermed formentlig de uddannelsesmæssige og sproglige forudsætninger for atgennemføre en dansk ungdomsuddannelse.
4.2
Elever på de internationale tilbud, der udbydes indenfor rammerne af den danskelovgivningI dette afsnit karakteriseres elevgruppen på de internationale tilbud, der udbydes indenfor ram-merne af den danske lovgivning. Når der er tydelige forskelle mellem uddannelser eller regionerfremhæves dette, men derudover skelnes der ikke mellem internationale studieretninger på stx,hf, hhx og htx eller i de enkelte regioner.Som nævnt indledningsvist i kapitlet er data baseret på institutionsledernes skøn om elevgrup-pens baggrund. En del institutionsledere har fundet det vanskeligt at levere disse skøn, hvorforde har undladt at svare på nogle spørgsmål. Igen understreges det, at datagrundlaget for karak-teristikken ikke er meget solidt. For det første er det vanskeligt at vurdere præcisionen af detbillede, som tegnes af elevgruppen på internationale studieretninger, og for det andet er det van-skeligt at vurdere, hvorvidt og hvordan denne elevgruppe er forskellig fra elever på ikke-internationale studieretninger. Analysen i det følgende bør altså læses med det forbehold for øje,at der tegnes en skitse, ikke det fulde billede, af elever på internationale tilbud.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
28
4.2.1
Herkomst
I spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionsledere, er informanterne blevet bedt om at vurde-re fordelingen mellem udenlandske og danske elever på de internationale studieretninger. Insti-tutionslederne har således angivet den omtrentlige andel af elever af henholdsvis dansk, vestligog ikke-vestlig oprindelse på den eller de internationale studieretninger på uddannelsesstedet.Omtrent en femtedel af institutionslederne i undersøgelsen har ikke set sig i stand til at besvarespørgsmålet.Tabellen nedenfor angiver institutionsledernes besvarelser7.Tabel 4.3. Elevernes etniske fordeling på de internationale studieretninger
Antal100 pct. har dansk baggrund90 – 99 pct. har dansk baggrund1 – 8 pct. har vestlig baggrund1 – 8 pct. har ikke-vestlig baggrund90 – 99 pct. har dansk baggrund0 pct. har vestlig baggrund1 – 8 pct. har ikke-vestlig baggrund90 – 99 har dansk baggrund0 pct. har vestlig baggrund10 – 30 pct. har ikke-vestlig baggrund90 – 90 pct. har dansk baggrund1- 8 pct. har vestlige baggrund0 pct. har ikke-vestlige baggrund90 – 99 pct. har dansk baggrund10 – 20 pct. har vestlig baggrund0 pct. har ikke-vestlig baggrund70 – 85 pct. har dansk baggrund1 – 8 pct. har vestlig baggrund10 – 30 pct. har ikke-vestlig baggrund70 – 85 pct. har dansk baggrund10 – 20 pct. har vestlig baggrund10 – 30 pct. har ikke-vestlig baggrund70 – 85 pct. har dansk baggrund0 pct. har vestlig baggrund10 – 30 pct. har ikke-vestlig baggrund70 – 85 pct. har dansk baggrund10 – 20 pct. har vestlig baggrund0 pct. har ikke-vestlig baggrundVed ikkeTotal1320
Pct.13,520,8
Pct.13,547,9
13
13,5
5
5,2
6
6,3
2
2,1
3
3,1
16,6
4
4,2
8
8,3
1
1,0
2196
21,9100
21,9100
Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).
Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at på hovedparten af de internationale studieretninger erstørstedelen af eleverne etniske danskere, mens mindre andele har vestlig eller ikke-vestlig bag-grund. Således angiver 47,9 procent af institutionslederne, at mellem 90 og 99 procent af ele-verne har dansk baggrund, mens mindre andele har vestlig eller ikke-vestlig baggrund.
7
I spørgeskemaet skulle institutionslederne i fritekstbokse angive deres skøn på andelen af danske, vestlige og ikke-vestlige elever.
De tre fritekstbokse var validerede, så de tre besvarelser i alt summerede til 100 procent. Endvidere resulterede de tre besvarelser itre separate, numeriske variable – en variabel, der angiver andelen af etnisk danske elever, en variabel, der angiver andelen af elevermed vestlig baggrund og en variabel, der angiver andelen af elever med ikke-vestlig baggrund. Disse tre variable blev hver især om-kodet til kategorialvariable med tre udfald. Den variabel, som ligger til grund for tabel 4.3 er baseret på disse tre andels-variable.Konkret oprettedes en variabel med udfald svarende til samtlige kombinationsmuligheder (3*3*3). Der er ikke observationer i samtligekombinationsmuligheder, men i de 10 + 1 (ved ikke), som fremgår af tabel 4.3.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
29
En mindre andel af institutionslederne – 16,6 procent – skønner, at mellem 70 og 85 procent afeleverne er af dansk oprindelse, og at de øvrige elever har vestlig eller ikke-vestlig indvandrer-baggrund. Omtrent halvdelen af disse institutionsledere vurderer, at mellem 10 og 30 procent afeleverne er af ikke-vestlig oprindelse, mens de resterende elever har dansk baggrund.Endelig vurderer 13,5 procent af de deltagende institutionsledere, at samtlige elever på den ellerde internationale studieretninger er etniske danskere.Forskelle mellem gymnasiale uddannelserDen væsentligste forskel mellem elevsammensætningen på internationale studieretninger på deforskellige gymnasiale uddannelser, som antydes af spørgeskemaundersøgelsen, er, at en størreandel af eleverne på internationale studieretninger på hhx og htx end på stx er indvandrere ellerefterkommere af ikke-vestlig oprindelse. 33 pct. af de deltagende institutionsledere på hhx og 30pct. af institutionslederne på htx vurderer, at mellem 10 og 30 pct. af eleverne på internationalestudieretninger er af ikke-vestlig oprindelse, mens kun 9 pct. af institutionslederne på stx gør detsamme. (Se bilag 4, tabel 4.2.1, 4.2.2 og 4.2.3 for besvarelse fordel på uddannelser). Om detteer særligt for de internationale studieretninger på hhx og htx, eller om det gælder for elevsam-mensætningen på hhx, htx og stx generelt, kan ikke vurderes på baggrund af det tilgængeligedata.Regionale forskelleDer antydes visse regionale forskelle af institutionsledersurveyen. For det første vurderer størreandele af institutionslederne i Region Nordjylland og Midtjylland end i de øvrige regioner, atsamtlige elever på internationale studieretninger er etniske danskere.For det andet vurderer større andele af institutionslederne i Region Hovedstaden og Region Sjæl-land end i de øvrige regioner, at mellem 10 og 30 pct. af eleverne på de internationale studieret-ninger er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dette dog meddet forbehold, at relativt store andele af institutionslederne i begge de pågældende regioner ikkehar set sig i stand til at vurdere fordelingen af danske, vestlige og ikke-vestlige elever på deresinstitutioners internationale studieretninger.Endelig indikerer institutionsledernes besvarelser, at de internationale studieretninger i RegionHovedstaden, Syddanmark og Midtjylland tiltrækker flere elever med vestlig baggrund end deinternationale studieretninger i Region Sjælland og Nordjylland. (Se bilag 4, tabel 4.2.7, 4.2.8 og4.2.9 for besvarelser fordelt på regioner).4.2.2Uddannelsesmæssig baggrund
Hverken spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionslederne eller den tilsvarende blandt eleverpå internationale studieretninger tyder på, at elever på internationale studieretninger har interna-tional grundskolebaggrund. 93 pct. (89 ud af 96) af institutionslederne i spørgeskemaundersøgel-sen svarer, at størstedelen af eleverne på internationale retninger, har gået i dansk grundskole.Enkelte institutionsledere sætter kryds i andet-kategorien og uddyber, at nogle elever har væretpå udveksling inden gymnasiet. Også i de enkelte regioner lader hovedparten af eleverne til athave gået i dansk grundskole.Billedet underbygges af spørgeskemaundersøgelsen blandt 491 gymnasieelever på internationalestudieretninger. 97 pct. heraf har gået i dansksproget grundskole i Danmark, og der er umiddel-bart ingen forskelle mellem elever på de forskellige gymnasiale uddannelser. Til gengæld har 19pct. været på udveksling inden gymnasiet.4.2.3Fagligt niveau
Institutionslederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at sammenligne det fagligeniveau blandt eleverne på internationale studieretninger med det faglige niveau blandt elevernepå øvrige studieretninger. Deres besvarelser fremgår af tabellen nedenfor.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
30
Tabel 4.8. Det faglige niveau blandt IB-elever og de internationale studieretninger
"Det er mit indtryk, at det faglige niveau generelt er højere blandt eleverne på den eller de in-ternationale studieretning end blandt eleverne på institutionens øvrige studieretninger"AntalHelt/overvejende uenigHverken enige eller uenigHelt/overvejende enigVed ikkeTotal2626311396Pct.27,127,132,313,5100
Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013)
Hverken på tværs af de gymnasiale uddannelser eller indenfor de enkelte uddannelser er der ettydeligt mønster. 32,3 pct. af samtlige institutionsledere i undersøgelsen er helt eller overvejendeenige i, at det faglige niveau er højere blandt eleverne på de internationale studieretninger, menomvendt er 27,1 pct. helt/overvejende uenige. På de enkelte gymnasiale uddannelser lader dertil at være stor intern variation hvad angår forskelle i fagligt niveau på internationale studieret-ninger og øvrige studieretninger (se bilag 4, tabel 4.2.4).4.2.4Socioøkonomisk baggrund
I spørgeskemaundersøgelsen er institutionslederne blevet bedt om at vurdere, om eleverne påinternationale studieretninger adskiller sig fra eleverne på øvrige studieretninger hvad angår so-cioøkonomisk baggrund. Tabellen nedenfor viser besvarelserne på spørgsmålet om elevernesforældres uddannelse.Tabel 4.9. Andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem
"Det er mit indtryk, at en mindre andel af eleverne på den eller de internationale studieretningerend på institutionens øvrige studieretninger kommer fra uddannelsesfremmede hjem "AntalHelt/overvejende uenigHverken enige eller uenigHelt/overvejende enigVed ikkeTotal282326996Pct.29,224,027,119,8100
Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).
Spørgeskemaundersøgelsen efterlader intet klart billede af, om eleverne på internationale studie-retninger generelt er fra mere veluddannede hjem end eleverne på øvrige studieretninger. Insti-tutionsledernes svar fordeler sig jævnt over skalaen, således at 29,2 pct. er uenige, 24 pct. hver-ken enige eller uenige og 27 pct. enige i, at en mindre andel af eleverne på institutionens inter-nationale studieretning kommer fra uddannelsesfremmede hjem.Også på de enkelte gymnasiale uddannelser og i regionerne er der stor intern variation. Der ersåledes ikke en enkelt uddannelse eller region som konsekvent tiltrækker elever fra forholdsvisveluddannede hjem. Dette er formentlig udtryk for, at søgningen til og dermed elevsammensæt-ningen på de internationale studieretninger er påvirket af andre forhold så som studieretninger-nes indhold og forventninger til elevernes faglige niveau. (se bilag 4, tabel 4.2.5 og 4.2.10 forbesvarelser fordelt på uddannelser og regioner).I spørgeskemaundersøgelsen er institutionslederne ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvorvidten større andel af eleverne på internationale studieretninger end på øvrige studieretninger kom-mer fra økonomisk ressourcestærke hjem. Spørgsmålet udspringer af en antagelse om, at bru-gerbetaling i forbindelse med studierejser påvirker elevsammensætningen på internationale lin-jer. Besvarelserne fremgår af tabellen nedenfor.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
31
Tabel 4.9. Andel af elever på fra økonomisk ressourcestærke hjem
"Det er mit indtryk, at en større andel af eleverne på den eller de internationale studieretningerend på institutionens øvrige studieretninger kommer fra økonomisk ressourcestærke hjemAntalHelt/overvejende uenigHverken enige eller uenigHelt/overvejende enigVed ikkeTotal1927321896Pct.19,828,133,318,8100
Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013)
Heller ikke på dette område efterlader spørgeskemaundersøgelsen et klart billede. 20 pct. afsamtlige institutionsledere er uenige, 28 pct. er hverken enige eller uenige og 33 pct. er enige i,at en større andel af eleverne på institutionens internationale studieretninger kommer fra øko-nomisk ressourcestærke hjem. Der er ligeledes stor intern variation på de forskellige gymnasialeuddannelser, ifølge institutionsledernes besvarelser. Dette er formentlig udtryk for, at elevsam-mensætningen er påvirket af forhold som omfanget af brugerbetaling i forbindelse med studietu-re o. lign (se bilag 4, tabel 4.2.6 for besvarelser fordelt på uddannelser).Regionale forskelleRegion Hovedstaden og Syddanmark skiller sig ud ved at være de regioner, hvor forholdsvis sto-re andele af institutionslederne vurderer, at eleverne på de internationale studieretninger i højeregrad end eleverne på de øvrige studieretninger kommer fra økonomisk ressourcestærke hjem.Tilsvarende små andele af institutionslederne i disse to regioner er uenige i, at eleverne på inter-nationale studieretninger i lavere grad end øvrige elever har en økonomisk ressourcestærkhjemmebaggrund.Region Nordjylland skiller sig ud ved at være den region, hvor den største andel af institutionsle-derne er uenige i, at eleverne på internationale studieretninger kommer fra økonomisk ressour-cestærke hjem.I de øvrige regioner er der ikke noget klart mønster men derimod stor intern variation (se bilag4, tabel 4.2.11 for besvarelser fordelt på regioner).4.3Sammenfatning – forskelle og ligheder mellem elevgruppen på IB-uddannelsen og detilbud, der udbydes indenfor rammerne af den danske lovgivningKarakteristikken af IB-eleverne i dette kapitel har vist, at elevsammensætningen på IB-uddannelsen i 2012 karakteriseret ved følgende:En større andel af indvandrere og efterkommere med vestlig såvel som ikke-vestlig bag-grund end stx-uddannelsenFlereelever med dansk baggrund end i 2002, men ikke en større andel danske IB-eleveri 2012 end i 2002En større andel af IB-eleverne end af stx-eleverne har ikke på noget tidspunkt gået idansk grundskoleEn lidt større andel af IB-eleverne i 2012 end i 2002 har på et tidspunkt gået i danskgrundskoleIB-eleverne kommer ikke fra mere veluddannede eller økonomisk velstillede hjem endstx-eleverne
Karakteristikken af eleverne på de internationale studieretninger, som udbydes indenfor rammer-ne af dansk lovgivning, viser følgende:Hovedparten af eleverne er etniske danskere, ifølge institutionslederneHovedparten af eleverne har gået i dansk grundskole
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
32
Intet tyder på, at eleverne på de internationale studieretninger generelt er hverken fag-ligt dygtigere eller fagligt svagere end eleverne på øvrige danske studieretningerIntet tyder på, at eleverne på de internationale studieretninger generelt er fra mere vel-uddannede eller velstillede hjem end eleverne på øvrige danske studieretninger
Samlet set viser karakteristikken af IB-elever henholdsvis elever på internationale studieretningerindenfor rammerne af dansk lovgivning, at den største forskel mellem de to elevgrupper findes iherkomst og grundskolebaggrund. Således har en mindre andel af IB-eleverne end af eleverne påde internationale studieretninger dansk baggrund, ligesom en mindre andel af IB-eleverne end afeleverne på de internationale studieretninger på et tidspunkt har gået i dansk grundskole. Der-med har en mindre andel af IB-eleverne end af eleverne på de internationale studieretninger deuddannelsesmæssige og sproglige forudsætninger for at gennemføre en dansk ungdomsuddan-nelse. Dog har en forholdsvis stor andel af IB-eleverne disse forudsætninger.Derimod er der ikke grundlag for at vurdere, om IB-eleverne og eleverne på internationale stu-dieretninger er markant forskellige, hvad angår socioøkonomisk baggrund. Intet tyder på det,men der tages forbehold for kvaliteten af registerdata såvel som surveydata.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
33
5.
MOTIVER BLANDT UDBYDERE OG EFTERSPØRGEREDer er i analysen af udbydernes og efterspørgernes motiver anlagt en hypotesedrevet tilgang.Udgangspunktet for formuleringen af hypoteser har været en antagelse om, at såvel udbud ogefterspørgsel er funderet i både faglige og strategiske motiver. Der er følgelig formuleret en ræk-ke specifikke hypoteser for institutions- og uddannelsesledere, elever samt interessenter og afta-gere, der strukturerer analysen i dette kapitel.
5.1
Udbyderinstitutionernes motiverDette afsnit belyser de motivationsfaktorer, der ligger til grund for udbyderinstitutionernes etab-lering af internationalt orienteret gymnasiale uddannelsestilbud. Afsnittet belyser således de hy-poteser om institutionsledernes motiver til at oprette og udbyde internationale studieretningerog/eller IB-uddannelsen, som er blevet opstillet på baggrund af de eksplorative interview. Hypo-teserne fremgår af tabellen nedenfor.Tabel 5.1 Hypoteser vedr. institutionsledernes motiver
FagligeUdbuddet af internationalt orienteret gymnasialuddannelse er motiveret af en politisk visionom at uddanne de unge til at forstå, deltage ogleve i et globaliseret samfundUdbuddet af internationalt orienteret gymnasialuddannelse er motiveret af et ønske om attilvejebringe fagligt udfordrende gymnasialuddannelse for elever såvel som for lærere, dersamtidigt afspejler internationaliseringen i detomgivende samfund.
StrategiskeUdbuddet af internationalt orienteret gymnasialuddannelse er et led i gymnasiernes markeds-føringsstrategi, idet en international profil til-trækker et stort elevgrundlag.Udbuddet af internationalt orienteret gymnasialuddannelse er et udtryk for en større tilpasningtil lokale og regionale interessenters ønsker ominternationalisering i uddannelserne
De efterfølgende to underafsnit udfolder først de faglige motiver og dernæst de strategiske moti-ver, som kendetegner institutionsledernes bevæggrunde for at oprette og udbyde internationaltorienteret gymnasial uddannelse. Afsnittene tager udgangspunkt i de fokusgruppeinterview, somRambøll har gennemført med institutionsledere i landets fem regioner, i forbindelse med dennekortlægning. Beskrivelserne af de enkelte motivationsfaktorer er generiske på tværs af IB-uddannelsen og de internationale studieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lov-givning, men afsnittene danner afsæt for en mere differentieret sammenligning af de fremher-skende motiver på hhv. IB-uddannelsen og de øvrige udbyderinstitutioner, samt mellem udby-derne af forskellige gymnasiale uddannelser. Denne sammenligning præsenteres i afsnit 5.1.3,hvor det endvidere vurderes, hvordan de enkelte motivationsfaktorer vægtes blandt institutions-lederne. Dette underafsnit trækker således hovedsagligt på resultater fra den spørgeskemaun-dersøgelse blandt institutionsledere, som Rambøll har gennemført i efteråret 2013. Afslutnings-vist samles trådene i afsnit 5.1.4, hvor vores resultater sammenholdes med hypoteserne omudbydernes motiver.5.1.1Faglige motiver
Kortlægningen har overordnet set identificeret tre faglige motiver, som i kombination med destrategiske motiver ligger til grund for institutionernes udbud af internationale studieretningerog/eller af IB-uddannelsen. De faglige motiver fremgår af tabellen nedenfor og udfoldes i detresterende afsnit.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
34
Tabel 5.2 Faglige motiver blandt institutionslederne
Faglige motiverØnske om at udvikle globale kompetencer hos eleverneØnske om at udbyde fagligt udfordrende gymnasiale uddannelsestilbud for lærere såvel som forelever, der afspejler internationaliseringen i samfundetØnske om at skabe og bidrage til sammenhængende uddannelsesforløb for de unge igennem helelivet.Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013) samt fokusgruppeinterview med institutionsleder-ne (2013).
Ønske om at udvikle globale kompetencer hos eleverneI forhold til de faglige motiver, beretter mange af institutionslederne at udbuddet af de internati-onale studieretninger skal ses som et forsøg på at rammesætte de gymnasiale uddannelser, såeleverne opnår færdigheder, der kan bruges til at navigere i et internationalt samfund. Instituti-onslederne fortæller således, at udbuddet af og indholdet i de internationale studieretninger i højgrad afspejler et øget fokus på vigtigheden af, at erhverve sig globale kompetencer blandt lede-re, lærere og elever, såvel som hos aftagerne i form af både erhvervsliv og videregående uddan-nelsesinstitutioner. Med globale kompetencer menes der hovedsagligt gode engelskkundskaber,samt kulturforståelse i bred forstand, og udbuddet af de internationale studieretninger, er forinstitutionslederne, således motiveret af et ønske om at klæde de unge ordentligt på til at forstå,deltage og leve i et globaliseret samfund. Betydningen af ønsket om at udvikle globale kompe-tencer hos eleverne er illustreret i boksen nedenfor.Boks 5.1 Betydningen af ønsket om at udvikle globale kompetencer hos eleverne
Mange institutionsledere giver udtryk for, at det er en del af gymnasieskolens formål, at klæde deunge på til at komme ud i et samfund, der til stadighed bliver mere globaliseret. Det kommereksempelvis til udtryk i følgende citat:”Gør vi det, fordi eleverne skal blive bedre til engelsk, fordide skal blive bedre til at begå sig i udlandet eller fordi de skal blive mere globale? Jeg vil sige jatil alle tre”.En anden institutionsleder fortæller også, at: ”det [udenlandsophold]flytter deres verdensopfat-telse. Et vigtigt mind-set til unge mennesker, der skal læse videre og have international kontakt.Det giver dem en opfattelse af, at andre menneskers måde at gøre tingene på er lige så gode ogmåske endda bedre. Det tager de med hjem, og de kan ikke undgå at blive en del af det. Der erikke mange opgaver, der kun bliver løst i Danmark. Alt er internationalt produceret i dag.”
Ønske om at udbyde fagligt udfordrende gymnasiale uddannelsestilbudInstitutionslederne understreger endvidere, at etableringen og udbuddet af de internationalestudieretninger og/eller IB-uddannelsen er motiveret af et ønske om at tilvejebringe fagligt ud-fordrende gymnasial uddannelse for lærere, såvel som for eleverne, der samtidigt afspejler inter-nationaliseringen i det omgivende samfund. Ifølge institutionslederne skaber det en særlig moti-vation blandt eleverne og lærere, at de gymnasiale uddannelser tones internationalt, da det med-fører nye muligheder for at arbejde tværfagligt, hvilket puster nyt liv i mange fag. Uddannelsernebliver på samme tid mere vedkommende for elever og lærere, idet uddannelserne forankres isamfundsmæssige megatrends i form af internationaliseringen. Eksemplerne i boksen nedenforillustrerer betydningen af dette motiv.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
35
Boks 5.2 Betydningen af ønsket om at tilvejebringe fagligt udfordrende gymnasial uddannelse
Den internationale forankring af uddannelserne skaber ifølge institutionslederne fagligt udfor-drende gymnasiale uddannelsestilbud for såvel lærere som elever. Og hensynet til den fagligekvalitet af uddannelserne er et af de motiver, der vejer tungt i institutionsledernes overvejelserom at etablere såvel internationale studieretninger som IB-uddannelsen. En respondent fortællereksempelvis, at:”på IB får eleverne et internationalt aspekt, der hæver sig over det sproglige.IB har en høj akademisk ambition. Det er også positivt på den måde, at de øvrige elever ser, atdem på IB, der skal ud i den store verden, de anstrenger sig, så hvis de også selv vil ud i verde-nen, må de også anstrenge sig. Det er en vigtig ekstradimension i internationaliseringen”.En anden institutionsleder supplerer og fortæller, at:”Det giver nogle muligheder for at arbejdetværfagligt. Det er en motivation for lærerne, at de er nødt til at se deres fag i en ny sammen-hæng og gøre det i samarbejde med andre. Man er nødt til at vurdere sit fags globaliseringsper-spektiv – det giver nye og spændende faglige udfordringer for både lærere og elever.”
Ønske om at skabe sammenhængende uddannelsesforløbDen sidste faglige motivationsfaktor, der kendetegner institutionsledernes italesættelse af egnebevæggrunde for at udbyde internationalt orienteret gymnasial uddannelse, handler om at skabesammenhæng i de unges uddannelsesforløb igennem hele livet. Institutionslederne motiveressåledes af dels at skabe et gymnasialt uddannelsestilbud, der bidrager til at mindske det fagligespring og ”kulturchokket” mellem gymnasiet og de videregående uddannelser, og dels af at tilve-jebringe et gymnasialt uddannelsestilbud, der imødekommer behovet hos unge, der har rejst udog ind af Danmark i forbindelse med forældrenes udstationering.Et øget fokus på engelskkundskaber og en større kulturforståelse i de gymnasiale uddannelserkan ifølge mange institutionsledere være limen, der sikrer en bedre sammenhæng mellem gym-nasiet og de videregående uddannelser, da dette i højere grad forbereder de unge på et studie-miljø, der på mange videregående uddannelser er kendetegnet ved at være internationalt orien-teret. Samtidig kan de internationale tilbud skabe sammenhængende uddannelsesforløb for unge,hvis forældre har verden som arbejdsplads, idet det giver de unge mulighed for at fortsætte eninternationalt orienteret og engelsksproget gymnasial uddannelse i Danmark. Eksemplerne i bok-sen nedenfor illustrerer betydningen af ønsket om at skabe sammenhængende uddannelsesforløbfor de unge igennem hele livet for institutionsledernes motivation til at oprette og udbyde inter-nationalt orienteret gymnasial uddannelse.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
36
Boks 5.3 Betydningen af ønsket om at skabe sammenhængende uddannelsesforløb
Mange institutionsledere understreger, at de internationale tilbud imødekommer et behov hosfamilier, der af arbejdsrelaterede hensyn rejser ind og ud af Danmark. En leder på én af IB-udbyderinstitutionerne fortæller eksempelvis, at elevsammensætningen på IB-uddannelsen erkendetegnet ved stor diversitet:”af vores elever er der 40 % udlændinge, der er i Danmark i enperiode, og hvis forældre arbejder på danske virksomheder og ambassader, 40 % danskere, derhar været i udlandet og gået i engelsk skole, og 20 %, hvor eleverne har været ude i 10. klas-se”.Samtidig understreger institutionslederne, at internationaliseringen på de gymnasiale uddannel-ser også kan skabe bedre sammenhæng i de unges uddannelsesforløb, når de er færdige medgymnasiet og skal starte på en videregående uddannelse. En respondent fortæller således, at:”med en international studieretning står eleverne meget bedre, fordi de har det rigtige sprog iforhold til at skulle læse videre eller får en elevplads/praktik ude i verden. Det er også et tilbudtil forældre, som er ansat i de store internationale virksomheder, fordi børnene får mulighed forat fortsætte deres uddannelse på engelsk. Vi får en ny gruppe unge ind, fordi vi har et tilbud,der passer til dem”.
5.1.2
Strategiske motiver
Kortlægningen har overordnet set identificeret to strategiske motiver, som i kombination med defaglige motiver ligger til grund for institutionernes udbud af internationale studieretninger og/eller af IB-uddannelsen. De strategiske motiver fremgår af tabellen nedenfor og udfoldes i detresterende afsnit.Tabel 5.3 Faglige motiver blandt institutionslederne
Strategiske motiverDe internationale tilbud er et led i gymnasiernes markedsføringsstrategi, idet en internationalprofil forventes at tiltrække et stort elevgrundlag med lavere frafaldØnske om at understøtte erhvervsudviklingen lokalt og regionalt.Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013) samt fokusgruppeinterview med institutionsleder-ne (2013).
De internationale tilbud som led i gymnasiernes markedsføringsstrategiPå det strategiske plan er de internationale studieretninger en vigtig del af de gymnasiale uddan-nelsesinstitutioners markedsføringsstrategi. Ifølge lederne opnår de som selvejende institution enrække fordele ved at udbyde internationalt orienteret gymnasial uddannelse. For det første til-trækker de internationale tilbud mange dygtige elever, der ønsker at blive fagligt udfordretblandt andet ved, at dele af eller hele undervisningen foregår på engelsk. Disse elever har ifølgeinstitutionslederne tillige en lav frafaldsrisiko, hvilket skaber økonomiske gevinster for institutio-nerne. For det andet opnår de som institution konkurrencefordele i forhold til de uddannelsesin-stitutioner, der ikke har et internationalt tilbud, idet eleverne netop orienterer sig mod og efter-spørger de internationale uddannelsestilbud. Eksemplerne i boksen illustrerer betydningen af deinternationale tilbud for gymnasiernes markedsføringsstrategi.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
37
Boks 5.4 Eksempel på betydningen af de internationale tilbud som markedsføringsstrategi
En rektor fortæller, at den stigende grad af internationalisering i de internationale studieret-ninger på deres gymnasium er affødt af en voksende efterspørgsel blandt eleverne efter un-dervisning på engelsk. Han fortæller, at:”vores segment er voksende. Halvdelen er megetdygtige til engelsk, fordi de har været i udlandet i et år. Den anden halvdel er meget interes-serede i at læse engelsk. De regner med, at det er deres fremtid. Så jeg tror, der kommerflere studieretninger. Der er et kundegrundlag og interesse for det”.Samtidig kan de internationale tilbud være med til at give institutionerne et forspring i kon-kurrencen om at tiltrække et stort elevgrundlag. En institutionsleder fortæller således, at de:”haroplevet, at studieretningen med fokus på globalisering er en magnet til skolen. Der ernogen, der aktivt vælger denne linje. Der får vi nogle elever, der synes, det er spændende.Forældrene har råd dertil. Det er så i konkurrence med de andre. Det har ikke været heletanken bag, men er det nok alligevel i en eller anden udstrækning”.
Ønsket om at understøtte den lokale og regionale erhvervsudviklingDerudover understreger mange af lederne – ikke mindst fra IB-udbyderinstitutionerne – at ud-buddet af internationalt orienteret gymnasial uddannelse er et forsøg på at understøtte den regi-onale og lokale erhvervsudvikling og dermed tilpasse udbuddet af gymnasiale uddannelser tilefterspørgslen blandt interessenter. Dette aspekt er tosidigt. På den ene side ser institutionsle-derne udbuddet af internationale gymnasiale uddannelser som et middel til at tiltrække kvalifice-ret, udenlandsk arbejdskraft til de store virksomheder i lokalområdet, fordi det er afgørende, atde medfølgende børn, kan komme i skole under familiens udstationering i Danmark. På den an-den side understreger institutionslederne også, at de oplever en stor efterspørgsel efter internati-onalt orienterede kandidater i erhvervslivet, og udbuddet af internationalt orienteret gymnasialuddannelse kan, i deres optik, være med til at sikre en udvikling i de unges faglige profiler, derpå sigt imødekommer dette behov i erhvervslivet. Boksen nedenfor illustrerer betydningen afinstitutionsledernes ønske om, at understøtte den lokale og regionale erhvervsudvikling.Boks 5.5 Betydningen af ønsket om at understøtte den lokale og regionale erhvervsudvikling
Mange af institutionslederne fortæller, at de internationalt orienteret gymnasiale tilbud under-støtter den lokale og regionale erhvervsudvikling, idet virksomhederne har behov for at kunnetilbyde uddannelsestilbud til børn og unge, der følger med virksomhedernes udenlandske ar-bejdskraft. En leder på en IB-udbyderinstitution fortæller eksempelvis, at:”Trekantsområdet eret vækstområde, hvor personale hele tiden kommer hjem fra udlandet, og hvor børnene har gåeti international skole. Vi har et tilbud til forældre, som er ansat i de store internationale virksom-heder. Det er understøttende i forhold til det lokale erhvervsliv, og det betyder rigtig meget forkommunen. Kommunen ser det[IB-uddannelsen]som et flagskib, der kan tiltrække internatio-nale virksomheder. Den kan sikre, at der kan være udvikling for udenlandske investorer”.Samtidig oplever institutionslederne et stigende pres fra erhvervslivet om at uddanne de unge tilat agere på et globalt marked. En leder på en IB-udbyderinstitution fortæller, at:”hos er starte-de det med en græsrodsbevægelse fra erhvervslivet. Erhvervsrådet lavede en undersøgelse ombehovet for internationale tilbud på grundskoleniveau. Hvis det skulle give mening, skulle derogså være en international gymnasieoverbygning. Der er en stor interesse for det her i virksom-hederne i området. Det gælder både store og små virksomheder”.
Ovenstående motiv beror også på, at institutionslederne generelt ser dem selv som aktører på enpolitisk arena, og det at udbyde en internationalt orienteret gymnasial uddannelse opfattes af
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
38
nogle institutionsledere som en genvej til politisk indflydelse, idet institutionerne netop bliveraktive medspillere i forhold til den regionale og lokale udvikling. Institutionslederne oplever såle-des, at successen med de internationale tilbud giver politisk status, der kan bruges som løfte-stang i forhandlinger med kommunale og regionale aktører fremadrettet.Overgangen til selvejet har ifølge institutionslederne forstærket denne tendens. Det skyldes, atinstitutionernes bestyrelser spiller en større rolle i driften af de gymnasiale uddannelsesinstitutio-ner end tidligere, og de påvirker således også udbuddet af internationale tilbud. Tabellen neden-for viser institutionsledernes vurdering af bestyrelsernes betydning for udbuddet af internationaltorienteret uddannelse.Tabel 5.4 Bestyrelsernes betydning for udbuddet af internationalt orienteret uddannelse
I hvilken grad vurderer du, at skolernes bestyrelser har betydning for udbuddet af internationaltorienteret uddannelse (herunder IB/pre-IB) i din region?Slet ikke eller i mindre gradI nogen gradI høj eller i meget høj gradVed ikkeI alt49 (48,5 %)25 (24,8 %)18 (17,8 %)9 (8, 9 %)101 (100 %)
Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).
Som det fremgår af tabellen ovenfor, mener en stor del af institutionslederne, at skolernes besty-relser har en betydning for udbuddet af internationalt orienteret uddannelse i regionerne. 25 udaf 101 institutionsledere mener således, at bestyrelserne i nogen grad har betydning for udbud-det af de internationale tilbud, mens 18 ud af 101 institutionsledere mener, at bestyrelserne i højgrad eller i meget høj grad har en betydning for udbuddet af internationale tilbud. Til sammensvarer dette til 42,6 pct. eller lidt under halvdelen af alle institutionslederne. Lidt over halvdelenaf institutionslederne mener derimod, at bestyrelserne slet ikke eller i mindre grad har spillet enrolle for udbuddet. Spørgsmålet om, hvorvidt skolernes bestyrelser spiller en rolle for udbuddetaf de internationale tilbud, deler således vandene.I de tilfælde, hvor institutionslederne tilkendegiver, at bestyrelsenharbetydning for oprettelsenog udbuddet af internationalt orienterede studieretninger og/eller IB-uddannelsen, drejer det sighovedsagligt om, at bestyrelserne har fokus på det omgivende samfunds behov, og af dennegrund proaktivt forsøger at fremme internationaliseringen af uddannelserne. Institutionsledernebegrunder blandt andet dette med, at der sidder mange repræsentanter fra erhvervslivet i insti-tutionernes bestyrelser, der ønsker et bredt udbud af internationale tilbud, så de unge på sigtopnår flere globale kompetencer. Eksemplerne i boksen nedenfor illustrerer dette perspektiv.Boks 5.6 Bestyrelsernes betydning for udbuddet af internationalt orienteret gymnasial uddannelse
Mange institutionsledere peger på, at internationaliseringer ligger bestyrelserne meget på sinde,og at det derfor ofte er i bestyrelsesregi, at initiativet til at oprette de internationalt orienteretgymnasiale uddannelser er startet. En institutionsleder udtrykker det således:”Nu kender jeg jobedst vores egen bestyrelse, mirabile dictu. Den lægger meget vægt på, at skolen får en klarereog stærkere international profil, der forbereder eleverne til et globaliseret samfund”.Samtidig er internationaliseringen også et strategisk fokusområde, idet de internationale tilbudpå den ene side kan sikre skolernes økonomi ved at tiltrække flere elever, og på den anden sidemedvirker til, at erhvervslivet på sigt har adgang til kvalificeret arbejdskraft, der kan agere glo-balt. En institutionsleder fortæller, at:”de folk, der sidder i bestyrelsen, er ofte repræsentanterfor erhvervslivet. De ser gerne, at uddannelserne er internationalt orienteret, fordi fremtidensunge skal have et langt større kendskab til international kultur og teknologi. Både fagligt og øko-nomisk er det et strategisk indsatsområde for bestyrelsesmedlemmerne”.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
39
5.1.3
Motiver blandt forskellige udbyderinstitutioner
Ovenstående beskrivelse af de faglige og strategiske motivationsfaktorer, der ligger til grund forinstitutionernes udbud af internationalt orienteret gymnasial uddannelse, bruges i dette afsnit,som springbræt til en sammenligning mellem institutionsledernes bevæggrunde for at udbydeinternationale studieretninger og/eller IB-uddannelsen.Tabellen nedenfor viser institutionsledernes egen angivelse af årsagerne til udbuddet af internati-onal orienteret gymnasial uddannelse på deres institution.Tabel 5.5 Årsagerne til udbuddet af internationalt orienteret gymnasial uddannelse
MotiverForventning om, at en international studieret-ning/IB-uddannelse ville tiltrække flere eleverForventning om, at en international studieret-ning/IB-uddannelse ville tiltrække dygtige ogengagerede elever med lav risiko for frafaldØnske fra lokale og regionale interessenterØnske fra lærestabens side, da en internationalstudieretning/IB-uddannelsen er udfordrende seti et lærerperspektivØnske om at afspejle den stigende internationali-sering i samfundetØnske blandt institutionslederne om at styrkeden internationale dimension i uddannelserneAndet*Institutioner i alt
stx & hf1413
hhx2218
htx63
IB/pre-IB32
919
113
22
72
3939985
2833248
710015
8408
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).* ’Andet’-kategorien dækker blandt andet over ønsket om at skabe diversitet i det gymnasiale uddannelsessystem, ønsketom at kunne give et internationalt tilbud baseret på danske undervisningsprincipper, ønsket om at styrke elevernes globalestudiekompetence med henblik på videregående uddannelse i udlandet og/eller som alternativ til IB for institutioner, der ikkeer godkendt som IBO-institution.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver en stor andel af institutionslederne, på tværs af deforskellige gymnasiale uddannelser, et ønske blandt institutionslederne om at styrke den interna-tionale dimension i uddannelserne, som en af årsager til oprettelsen af internationale tilbud påderes institution. Det gælder for 39 af de 85 lederne på stx-institutioner, 33 af de 48 ledere påhhx-institutioner samt 10 af de 15 ledere på htx-institutioner. Det er således den hyppigst angiv-ne årsag på tværs af alle de gymnasiale uddannelser. I kontrast hertil har kun fire af lederne påIB-udbyderinstitutionerne angivet dette ønske som en medvirkende faktor til etableringen af IB-tilbuddet på institutionen.Samtidigt angiver en stor andel af institutionslederne, at ønsket om at afspejle den stigende in-ternationalisering i samfundet har været en motivationsfaktor i forhold til oprettelsen af de inter-nationale tilbud. Det gør sig gældende på 39 stx-institutioner, 28 hhx-institutioner samt 7 htx-institutioner. Denne årsag har således været mere udslagsgivende for udbuddet af internationaltorienteret gymnasial uddannelse på det almene gymnasium end på handelsgymnasiet og dettekniske gymnasium, om end også en stor andel af disse institutionsledere karakteriserer dennemotivationsfaktor som afgørende. Samtidigt angiver alle ledere på IB-udbyderinstitutioner, atønsket om at afspejle internationaliseringen i det omgivende samfund har været en af institutio-nens bevæggrunde for at udbyde IB-uddannelsen. Motivet er således kendetegnende, for mangestx-institutioner, såvel som for alle IB-udbyderinstitutioner.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
40
Det er primært ledere på stx-institutioner, der angiver, at et ønske fra lærerstabens side harmotiveret etableringen af de internationale tilbud. Det gælder for 19 ledere af stx-institutioner,mens dette kun gør sig gældende for 13 handelsgymnasier, to tekniske gymnasier samt to IB-udbyderinstitutioner. Det tyder derfor på, at det hovedsagligt er internationaliseringselementet idette motiv, der gør sig gældende for ledere på hhx, htx og IB-udbyderinstitutioner, mens moti-vet i sin helhed gør sig gældende for ledere på stx-institutioner.Derudover viser tabellen, at en stor andel af lederne, på særligt hhx-institutionerne, har angivet,at oprettelsen af de internationale tilbud var motiveret af at tiltrække elever. Således angiver 22af lederne på hhx-institutionerne, at forventningen om, at de internationale studieretninger villetiltrække mange elever, var medvirkende til oprettelsen af de internationale tilbud, mens 18 an-giver forventningen om, at de internationale studieretninger ville tiltrække dygtige elever med lavrisiko for frafald som årsagen. Denne årsag vægtes derimod mindre tungt blandt institutionsle-derne på hhv. stx, htx og IB-uddannelserne.Det er derimod primært lederne på IB-udbyderinstitutioner, der peger på, at ønsker fra lokale ogregionale interessenter har været en drivkraft i forhold til etableringen af IB-uddannelsen på de-res institutioner. Syv ud af otte ledere på IB-udbyderinstitutioner vægter således dette motiv,mens det kun gør sig gældende for ni almene gymnasier, ét handelsgymnasium og to tekniskegymnasier.5.1.4Sammenfatning
I dette afsnit sammenfattes resultaterne om uddannelsesinstitutionernes motiver med afsæt i defire hypoteser om udbyderinstitutionernes motiver til at oprette og udbyde internationalt oriente-ret gymnasial uddannelse.Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvorvidt de opstillede hypoteser vedrørende instituti-onsledernes motiver til at oprette og udbyde internationalt orienteret uddannelsestilbud kan be-eller afkræftes på baggrund af datamaterialet og vores analyser. De enkelte hypoteser gennem-gås mere udførligt under tabellen.Tabel 5.6 Overblik over hypotesernes be- og afkræftelsesstatus
HypoteserUdbuddet af internationalt ori-enteret gymnasial uddannelseer motiveret af en politisk visionom at uddanne de unge til atforstå, deltage og leve i et glo-baliseret samfundUdbuddet af internationalt ori-enteret gymnasial uddannelseer motiveret af at skabe fagligtudfordrende gymnasiale uddan-nelsestilbud for lærere såvelsom for eleverUdbuddet af internationalt ori-enteret gymnasial uddannelseer et led i gymnasiernes mar-kedsføringsstrategi, idet eninternational profil tiltrækker etstort elevgrundlagUdbuddet af internationalt ori-enteret gymnasial uddannelseer et udtryk for en større tilpas-ning til lokale og regionale inte-ressenters ønsker om internati-onalisering i uddannelserne
StatusBekræftesBekræftes delvistBekræftes ikkeBekræftesBekræftes delvistBekræftes ikkeBekræftesBekræftes delvistBekræftes ikkeBekræftesBekræftes delvistBekræftes ikke
stx & hfX
hhxX
htxX
IB/pre-IB
X
Faglige
XXXX
XXXX
Strategiske
X
X
X
X
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
41
Den første hypotese, som Rambøll har opstillet i forbindelse med kortlægningen af behovet forudbuddet af internationalt orienteret gymnasial uddannelse, er, at udbuddet af internationaltorienteret gymnasial uddannelse er motiveret af en politisk vision om at uddanne de unge til atforstå, deltage og leve i et globaliseret samfund. Denne hypotese kan overordnet set bekræftesfor udbuddet af internationale tilbud på hhv. stx, hhx og htx. For IB-udbyderinstitutionerne be-kræftes denne hypotese kun delvist. På den ene side fremhæver alle lederne på IB-udbyder-institutionerne, at de ønsker at afspejle en stigende internationalisering i samfundet med IB-udbuddet, men kun halvdelen peger på, at dette ønske udspringer fra institutionsledernes egnerækker. Det er i højere grad motiveret af et ønske om at understøtte den lokale og regionaleerhvervsudvikling.Den anden hypotese, som Rambøll har opstillet i forbindelse med kortlægningen, er, at udbuddetaf internationalt orienteret gymnasial uddannelse er motiveret af at skabe fagligt udfordrendegymnasiale uddannelsestilbud for lærere såvel som for elever. Denne hypotese kan bekræftes forudbuddet af internationale tilbud på stx og hf. Hypotesen bekræftes imidlertid kun delvist forhhv. hhx, htx og IB-udbyderinstitutionerne, idet internationaliseringsaspektet og ønsket om atudvikle globale kompetencer hos de unge hovedsagligt angives som årsagerne til oprettelsen afde internationale tilbud. Lærerperspektivet indgår tilsyneladende ikke i deres overvejelser om atoprette og udbyde internationalt orienteret gymnasiale uddannelser.Den tredje hypotese handler om, at udbuddet af internationalt orienteret gymnasial uddannelseer et led i gymnasiernes markedsføringsstrategi, idet en international profil forventes at tiltrækkeet stort elevgrundlag med en lavere risiko for frafald. Denne hypotese kan primært bekræftes forhhx-institutioner, der udbyder internationale studieretninger. Hypotesen bekræftes derimod kundelvist for hhv. stx og hf, htx samt IB-udbyderinstitutionerne. En mindre andel af lederne pådisse udbyderinstitutioner angiver således, at muligheden for at tiltrække elever indgik i deresovervejelser om at oprette og udbyde internationale gymnasiale tilbud. Imidlertid peger mangeinstitutionslederne i fokusgrupperne på, at de internationale tilbud tilvejebringer konkurrencefor-dele for udbyderinstitutionerne, hvorfor hypotesen formentlig også har noget på sig i forhold tilstx og hf, htx og IB-udbyderinstitutionerne.Den fjerde og sidste hypotese, der peger på, at udbuddet af internationalt orienteret gymnasialuddannelse er et udtryk for en større tilpasning til lokale og regionale interessenters ønsker ominternationalisering i uddannelserne, kan hovedsagligt bekræftes for IB-udbyderinstitutionerne.Hypotesen kan derimod ikke bekræftes for udbuddet af internationale tilbud på hhv. stx og hf,hhx og htx. Institutionslederne i fokusgruppeinterviewene påpeger, at udbuddet af internationaltorienteret gymnasial uddannelse i nogen grad kan ses som en tilpasning til lokale og regionaleinteressenters ønsker, men denne tendens går ikke igen i det kvantitative materiale, hvor megetfå institutionsledere har angivet ønsket fra lokale og regionale interessenter som årsag til opret-telsen af de internationale tilbud.Foruden de fire hypoteser viser vores kvalitative analyser også, at en del af lederne på IB-udbyderinstitutionerne såvel som stx, hhx og htx er optaget af at skabe og bidrage til sammen-hængende uddannelsesforløb for de unge igennem hele uddannelsessystemet. Institutionslederneopfatter de internationale tilbud som et middel til at opnå denne sammenhæng.Endelig skal det afslutningsvist bemærkes, at institutionsledernes overvejelser og beslutning omat oprette og udbyde internationale studieretninger og/eller IB-uddannelsen ofte beror på enflerhed af faglige og strategiske motiver. De enkelte motivationsfaktorer supplerer således hinan-den, og det er derfor ofte et bredt spektre af motiver, der bliver udslagsgivende for udbuddet afinternationale tilbud på de enkelte institutioner.5.2Elevernes motiverI dette afsnit belyses de motiver, som ligger til grund for elevernes valg af internationalt oriente-ret gymnasial uddannelse. Afsnittet belyser således de hypoteser, som er blevet opstillet på bag-grund af de eksplorative interview. Hypoteserne fremgår af tabellen nedenfor.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
42
Tabel 5.7 Hypoteser vedr. elevernes motiver til studievalg
Faglige hypoteserDe unge vælger en internationalt orienteretgymnasial uddannelse, fordi de ønsker at opnåfaglige kompetencer, der gør dem i stand til atnavigere i et internationalt samfund.
Strategiske hypoteserDe unge vælger en internationalt orienteretgymnasial uddannelse, fordi de ønsker at opnåglobale kompetencer, der kan anvendes direktei de videregående uddannelser samt i fremtidi-ge job i Danmark såvel som i udlandet.
I de efterfølgende underafsnit udfoldes først elevernes faglige motiver og dernæst de strategiskemotiver til at vælge en international studieretning og/eller uddannelse. Afsnit 5.2.1 beskriversåledes, hvordan elevernes studievalg motiveres af et ønske om at opnå globale kompetencer.Dernæst belyser afsnit 5.2.2, hvordan et strategisk ønske om at forberede sig på fremtiden harhaft betydning for elevernes valg af ungdomsuddannelse og/eller studieretning. Afsnittene tagerudgangspunkt i de fokusgruppeinterview med elever, som Rambøll har gennemført i landets femregioner i forbindelse med kortlægningen. Beskrivelserne af de enkelte motivationsfaktorer ersammenfaldende på tværs af IB-eleverne og eleverne på de internationale studieretninger, derudbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, men afsnittene danner afsæt for en mere diffe-rentieret sammenligning af de fremherskende motiver blandt eleverne på de forskellige internati-onale tilbud. Denne sammenligning præsenteres i afsnit 5.2.3. Dette underafsnit trækker hoved-sagligt på resultater fra den spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, som Rambøll har gen-nemført i efteråret 2013. Dette efterfølges af et afsnit 5.3.4., der belyser forældrenes rolle i deunges studievalg. Igennem hele afsnittet suppleres elevernes perspektiv på eget studievalg, hvordet er relevant, med indsigter fra interview med forældrene. Afslutningsvist samles trådene ogvores resultater sammenholdes med de hypoteser om elevernes motiver, som blev præsenteret imetodeafsnittet (se afsnit 5.2.5.).5.2.1Faglige motiver
Kortlægningen har overordnet set identificeret tre faglige motiver, som i kombination med destrategiske motiver ligger til grund for elevernes valg af internationalt orienteret gymnasial ud-dannelse. De faglige motiver fremgår af tabellen nedenfor og udfoldes i det resterende afsnit.Tabel 5.8 Faglige motiver blandt eleverne
Faglige motiverØnske om at erhverve sig globale kompetencer, der er generelt anvendelige til at navigere i etinternationalt samfund, herunder gode engelskkundskaber, viden om internationale forhold ogkulturforståelseØnske om at blive fagligt udfordret i et læringsmiljø, der er præget af målrettede og ambitiøseklassekammeraterØnske om at udvide sin horisont via udvekslingsophold, studieture og forlagt undervisning.Ønsket om at erhverve sig globale kompetencerEn stærk bevidsthed om nødvendigheden af samt en lyst til at forberede sig på et liv i en globali-seret verden, hvor gode engelskkundskaber, viden om internationale forhold og kulturforståelseer af central betydning, er et gennemgående tema i fokusgruppeinterviewene med elever på dedanske tilbud såvel som med elever på IB-uddannelsen.Størstedelen af eleverne understreger således, at deres valg af en internationalt orienteret gym-nasial uddannelse beror på, at de er gode til engelsk og har et ønske om fortsat at forbedre deresengelskkundskaber, fordi det ruster dem til at agere i en international kontekst. For enkelte ele-ver på særligt IB-uddannelserne hænger det desuden også sammen med, at de som følge aflængerevarende ophold i udlandet ikke føler, at de har tilstrækkelige evner i hverken mundtligeller skriftligt dansk til at opnå de samme resultater på en dansksproget uddannelse som på enengelsksproget gymnasial uddannelse. Eksemplet i boksen neden illustrerer elevernes ønske omat erhverve sig gode engelskkundskaber.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
43
Boks 5.7 Elevernes interesse for engelsk som motiv for studievalg
Af fokusgruppeinterviewene fremgår det, at flere af eleverne på de internationalt orienteredestudieretninger forbinder gode engelsk kompetencer med at være medborger i et globalt sam-fund, og at de derfor har valgt den pågældende studieretning. En elev udtaler eksempelvis føl-gende:”Jeg er god til engelsk, og jeg forestiller mig, at det giver mig en fordel at gå på en inter-national linje, når vi lever i en globaliseret verden. Det ruster os bedre og giver os indsigt i, hvaddet vil sige, at vi lever i en globaliseret verden. Det gør det nemmere at relatere til globale pro-blemstillinger, og det giver bedre engelskkundskaber”.En anden elev giver ligeledes udtryk for, at hans valg af studieretning skyldes et ønske om, atforberede sig på at leve i en global verden, hvor engelsk er en kernekompetence. Eleven fortæl-ler, at ”hovedårsagentil, at jeg har valgt en international linje er, at jeg rigtig godt kan lide en-gelsk, og selvfølgelig er det også en fordel, at det forbereder en bedre til universitetet og en glo-bal verden, hvor det er vigtigt at kommunikere med andre engelsktalende lande”.
Foruden gode engelskkundskaber peger mange af elever på de internationale tilbud samtidigogså på, at muligheden for at opnå viden om internationale forhold i løbet af deres studietid ogsåer motiverende for deres studievalg. En vigtig pointe ifølge eleverne er således, at fag på engelskikke alene udgør en internationalt orienteret studieretning, men at fagene også skal vinkles in-ternationalt for at rammesætte undervisningen, så den bidrage til udviklingen af elevernes globa-le mindset. Ifølge eleverne er dette mindset essentielt for at kunne forstå den interdependens,der kendetegner det globale samfund, og dermed for at kunne navigere i en verden, hvor tingenei stigende grad hænger sammen og påvirker hinanden.Kulturforståelse er ifølge eleverne såvel som forældrene også et vigtigt delelement i dette globalemindset, fordi det gør eleverne i stand til at afkode kulturelle koder, hvilket er afgørende, nårman skal samarbejde med mennesker fra andre kulturer og/eller rejse og leve i andre lande.Kulturmødet gør også eleverne klogere på egne kulturelle værdier, når de sættes i relief til andreopfattelser og levemåder. Dette kan forberede dem på et samfund, hvor spillereglerne hele tidenændres og udfordres. Eksemplerne i boksen nedenfor illustrerer, hvordan erhvervelsen af globalekompetencer motiverer valget af internationalt orienteret gymnasial uddannelse for mange unge.Boks 5.8 Vigtigheden af at erhverve sig andre globale kompetencer end engelskkundskaber
Mange elever på de internationale linjer oplever, at en international toning af fagene på de interna-tionale studieretninger og IB-uddannelsen er udbytterigt og særligt motiverende. De understregersåledes, at de internationale elementer og temaer i undervisningen giver dem en dybere forståelseaf globale sammenhænge og dermed de eksterne påvirkninger, som også former det danske sam-fund. En elev fortæller eksempelvis:”Man opdager, hvor meget verdenen hænger sammen. Jeg harikke rigtig kunne forstå tv-avisen før nu. Se bare på finanskrisen. Vi bliver jo påvirket af det også.Så man får en generel forståelse for, hvad der foregår i rundt omkring i verden. Det er super fedtogså at have en international vinkel”.Samtidig understreger størstedelen af eleverne, at det er nødvendigt med kulturelle kompetencerfor at kunne samarbejde med mennesker udenfor Danmark. En IB-elev fortæller eksempelvis, at”IB gør meget ud af, at det handler om dit syn på dig selv og på verdenen, og hvordan du somperson selv udvikler dig. Man lærer at komme ud over sine fordomme. Der er mere og mere sam-arbejde i verden i dag, og man har brug for at kunne forstå hinanden for at kunne begå sig”.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
44
Ønsket om at blive fagligt udfordretForuden ønsket om at erhverve sig globale kompetencer peger mange af eleverne også på, atderes valg af ungdomsuddannelse afspejler et ønske om at blive fagligt udfordret på deres gym-nasiale uddannelse, og de internationale tilbud repræsenterer ifølge de fleste elever netop enmulighed for at blive udfordret på det faglige niveau. Dette motiv er tosidigt. På den ene sideunderstreger eleverne, at det giver et ekstra fagligt lag i uddannelser, at dele af eller hele ud-dannelsen foregår på engelsk, og samtidig peger mange elever på, at den internationale tematik ide fleste fag er udfordrende og motiverende.På den anden side fortæller eleverne, at der er et særligt læringsmiljø på de internationale tilbud,hvor eleverne tager hånd om egen læring og i højere grad har en ambitiøs og målrettet tilgang tildet at tage en ungdomsuddannelse end på de gymnasiale tilbud, der ikke har en internationalorientering. Ifølge eleverne skyldes dette, at det er et aktivt tilvalg at tage en internationalt ori-enteret gymnasial uddannelse, hvorfor mange allerede inden gymnasiet er meget bevidste om,hvilken videregående uddannelse de gerne vil tage og derfor går målrettet efter at leve op tiloptagelseskravene. Dette bidrager ifølge eleverne også til kvaliteten af undervisningen. Dennepointe er illustreret i boksen nedenfor.Boks 5.9 Ønsket om at blive fagligt udfordret på de gymnasiale uddannelser
Mange af de elever, som Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen, fortæller, atde har valgt en international studieretning og/eller IB-uddannelsen, fordi de mener, at det fag-lige niveau er højere på de internationale tilbud. En elev fortæller eksempelvis, at:”Jeg er ennørd i engelsk. Det ville være for kedeligt for mig at tage en af de danske studieretninger. Detville ikke være udfordrende nok, og så regner jeg heller ikke med at blive i Danmark bagefter.Så er det godt at være god til engelsk”.Samtidig understreger en stor del af eleverne, at læringsmiljøet på de internationalt orientere-de gymnasiale uddannelsestilbud er kendetegnet ved en stor seriøsitet, fordi alle eleverne ermeget motiveret. En elev fortæller således, at:”Jeg håbede på at blive udfordret mere, end jeggjorde i folkeskolen. At gå i klasse med folk med en større motivation, og som er klar til debat.Mine forventninger er klart blevet indfriet. Jeg føler hele tiden, at jeg bliver udfordret. Det erlærerne også gode til at gøre. Stoffet kan være svært, fordi det er på engelsk, men jeg følerkun, at det kommer mig til gode”.
IB-eleverne fortæller endvidere, at muligheden for selv at sammensætte fagpakken på uddannel-sen også har været en motivationsfaktor, der har farvet deres valg af gymnasial uddannelse.Ifølge IB-eleverne omsættes friheden til selv at vælge fag direkte til et øget engagement og ethøjere ambitionsniveau blandt deres medstuderende, fordi de fleste vælger fag, som interessererdem, og som de er dygtige til.Ønsket om at udvide sin horisontFor en stor del af eleverne på særligt de internationale studieretninger, der udbydes indenforrammerne af dansk lovgivning, er studievalget også motiveret af udsigten til at komme på flerestudieture samt forløb med forlagt undervisning og udveksling i udlandet. Eleverne giver såledesudtryk for, at det er spændende at få mulighed for at bo ved udenlandske værtsfamilier, ligesomat udenlandsopholdene for manges vedkommende opleves som en god mulighed for at få finpud-set deres evner i engelsk eller øvrige fremmedsprog, idet de tvinges til at bruge deres sprogligekompetencer i samværet med udenlandske studerende og familier. Samtidig understreger ele-verne også, at udenlandsopholdene bidrager til at udvikle deres kulturforståelse, og at det samti-dig udvider deres horisont at opholde sig i en international kontekst. Eksemplerne i boksen ne-denfor illustrerer betydningen af udenlandsophold for elevernes studievalg.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
45
Boks 5.10 Udsigten til udenlandsophold som motiv for studievalg
Ifølge eleverne tjener udenlandsopholdene i løbet af deres studietid multiple faglige formål, idetopholdene bidrager til at udvikle elevernes sproglige og kulturelle kompetencer. En elev fortællereksempelvis, at:”Jeg valgte det meget, fordi jeg vidste, at vi skulle rejse to gange. Det er spæn-dende at opleve kulturer, og hvordan andre mennesker lever. Du lærer, hvor hurtigt du er til atindstille dig på andre mennesker. Man lærer om sine sociale kompetencer, om humor og hvordanman skal begå sig i udlandet”.En anden elev supplerer og fortæller, at:”ens sproglige kompetencer bliver bedre af at snakkeengelsk hele tiden, når man er på studietur. Nogle af de små sproglige fejl, man har i sit engelske,får man styr på, så ens engelsk bliver tættere på et modermål end et egentligt fremmedsprog”.
5.2.2
Strategiske motiver
Kortlægningen har overordnet set identificeret to strategiske motiver, som i kombination med defaglige motiver ligger til grund for elevernes valg af internationalt orienteret gymnasial uddannel-se. De strategiske motiver fremgår af tabellen nedenfor og udfoldes i det resterende afsnit.Tabel 5.9 Strategiske motiver blandt eleverne
Strategiske motiverØnske om at opnå globale færdigheder, der kan anvendes direkte i de videregående uddannelsersamt i fremtidige job i Danmark såvel som i udlandet.Ønske om at skabe sig en international profil, der kan gøre én attraktiv for videregående uddan-nelsesinstitutioner og virksomheder.Ønske om at opnå globale færdigheder med henblik på videre uddannelse og jobElevernes studievalg drives også af en række strategiske motiver, der blandt andet beror på etønske om at opnå færdigheder, der kan anvendes direkte i de videregående uddannelser samt ifremtidige jobs i Danmark såvel som i udlandet.En stor andel af eleverne giver i fokusgruppeinterviewene udtryk for, at de globale kompetencer,som de opnår som led i deres internationalt orienteret gymnasiale uddannelse, er uundværligefremadrettet både i relation til de videregående uddannelser, som de drømmer om at tage, og dejobs, som de ser sig selv besidde efter endt uddannelse. På den ene side regner eleverne over enbred kam med, at gode engelskkundskaber og et kendskab til faglige begreber på engelsk kangive dem et forspring på de videregående uddannelser, da de forestiller sig, at store dele af un-dervisningen foregår på engelsk, ligesom meget af pensum er engelsksproget. Samtidig drømmermange af de unge om at læse videre i udlandet, og en delvist eller hel engelsksproget gymnasialeksamen kan således være et godt springbræt såvel som en adgangsbillet til højere uddannelses-institutioner i udlandet. Valget af en internationalt orienteret gymnasial uddannelse er desudenogså del af en langsigtet strategi for at forberede dem til et arbejdsmarked, hvor gode sprog-kundskaber er anvendelige og nødvendige for at gøre karriere både nationalt og internationalt.Eleverne peger også på, at kulturforståelse er en vigtig kompetence at have med i bagagen fragymnasietiden, idet det kan smidiggøre samarbejdsrelationer med udenlandske studerende ogundervisere på de videregående uddannelser, at eleverne forstår den kulturelle kontekst, sommennesker fra andre lande opererer indenfor. Ikke mindst IB-eleverne understreger, at de opnåren række relationelle kompetencer, som de kan bruge fremadrettet, ved at tage en gymnasialuddannelse, hvor elevsammensætningen er international, idet det fremmer deres kulturelle kom-petencer at agere i et multikulturelt miljø på daglige basis. Eleverne understreger endvidere, atkulturforståelse også er en forudsætning for at begå sig på et internationaliseret arbejdsmarked,hvor ens kollegaer ikke nødvendigvis er danske, hvor udstationering er en naturlig del af mangejobs, og hvor det er nødvendigt at kunne begå sig på markeder udenfor Danmark. Mange elevermotiveres således af, at de internationale studieretninger og/eller uddannelser i højere grad for-KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
46
bereder dem på et globalt studie- og arbejdsliv. Betydningen af dette motiv er illustreret i boksennedenfor.Boks. 5.11 Betydningen af at opnå globale færdigheder, der kan anvendes igennem hele livet
Mange af eleverne forventer, at en international studieretning og/eller uddannelse i højere grad kanforberede dem på universitet. En elev fortæller således, at:”Jeg valgte den, fordi jeg har hørt såmeget om, at meget undervisning på universitetet foregår på engelsk, så jeg forestiller mig, at maner et skridt foran i forhold til videregående uddannelse. Og så synes jeg engelsk er spændende”.På den anden side er eleverne også af den opfattelse, at en øget kulturel forståelse kan give dem et forspring pålangt sigt. En elev udtrykker det således:”Hvis jeg skal sidde for en virksomhed og samarbejde med
udlandet, så er det vigtigt, at jeg har knowhow om landets traditioner og værdier, så jeg kan sam-arbejde. Og det bliver jeg bedre til igennem studieophold i f.eks. Kina. Du kan ikke samarbejdemed Kina, hvis du ikke forstår dem”.
Forældrene, som Rambøll har talt med i forbindelse med kortlægningen, understreger ligeledes,at de bakker op omkring de unges studievalg, blandt andet fordi de internationale tilbud i deresøjne åbner flere døre på langt sigt. Det gælder hovedsagligt i forhold til de videregående uddan-nelser, hvor forældrene fortæller, at de synes, det er hensigtsmæssigt, at de internationale stu-dieretninger kan give de unge bedre muligheder og forudsætninger for at læse videre i udlandet.Enkelte af forældrene til unge på IB-uddannelsen er dog bekymret for, at konverteringen af IB-karaktererne til det danske karaktersystem kan udgøre en barriere for, at de unge kan læse vide-re i Danmark, dels fordi de synes, det er sværere at få høje karaktere på IB-uddannelse, og delsfordi omregningen i deres øjne skævvrider elevernes resultater, så de stilles dårligere, når desøger ind på danske videregående uddannelsesinstitutioner.Ønsket om at skabe sig en international profilDerudover motiveres studievalget for en stor del af eleverne på de internationale studieretningerog/eller uddannelser også af et ønske om at skabe sig en international profil, der gør dem mereattraktive for de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Eleverne regnermed, at de internationale tilbud kan fungere som en genvej i forhold til at komme ind på drøm-mestudiet og/eller få en fod indenfor i store, internationale virksomheder, og elevernes studie-valg kan dermed ses som led i et forsøg på at sikre egne fremtidige muligheder. I elevernes optikopnår de en række konkurrencefordele relativt til elever, der ikke har gået på en internationaltorienteret gymnasial uddannelse, fordi de i højere grad har en faglig profil, der matcher behove-ne for internationale kandidater på de videregående uddannelsesinstitutioner såvel som i virk-somhederne.Dette motiv hænger for eleverne også sammen med, at det sender et bestemt signal til omver-denen, at de har valgt at tage en internationalt orienteret gymnasial uddannelse. Ifølge elevernekan valget af IB-uddannelsen eller en internationalt orienteret studieretning således hjælpe demtil at skille sig ud fra mængden af ansøgere til de videregående uddannelser og/eller jobs, fordistudievalget afspejler, at de har gjort en ”større indsats” end eleverne på de ikke-internationalestudieretninger. Boksen nedenfor illustrerer betydningen af ønsket om at skabe sig en attraktiv,international profil som motiv for elevernes studievalg.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
47
Boks 5.12 Betydningen af at opnå en international profil som motiv for studievalg
Mange af eleverne understreger, at de internationale tilbud ikke bare kan klæde dem bedre på til atforstå og leve i et globaliseret samfund end de andre studieretninger, men også at det kan givedem et forspring i forhold til de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet, fordi de opnår enfaglig profil, som efterspørges i samfundet. En elev fortæller, at”Det er også super fedt at have eninternational vinkel. Og jobmæssigt skaber det plusser på kontoen at have det internationale per-spektiv på tingene. Dette gælder også i forhold til universitetet”Samtidig beror dette motiv på et ønske om at skille sig ud fra mængden. En elev vurderer eksem-pelvis,at ”hvis man søger job, er det en fordel at have gjort noget ekstra og noget specielt. Manskiller sig ud. Det pynter, at man har gjort noget andet”.
5.2.3
Motiver blandt IB-elever og eleverne på de internationale studieretninger
Ovenstående beskrivelse af de faglige og strategiske motivationsfaktorer, der ligger til grund forelevernes valg af en internationalt orienteret gymnasial uddannelse, bruges i dette afsnit somspringbræt til en sammenligning af motiverne mellem IB-eleverne og eleverne på de internatio-nale studieretninger samt på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser.Tabellen nedenfor viser elevernes egen angivelse af årsagerne til valget af en international orien-teret gymnasial uddannelse.Tabel 5.10 Årsager til elevernes valg af internationalt orienteret gymnasial uddannelse (antal og pct.)
IndikatorerJeg er god til engelsk, og jeg vil gerne blive endnubedreJeg er ikke så god til dansk (enten skriftligt, mundtligteller begge dele)Jeg synes, at det er vigtigt at have viden om interna-tionale forholdJeg vil gerne udfordres fagligtJeg vil gerne ud og rejse som led i min gymnasieud-dannelseJeg vil gerne opnå kulturforståelse med henblik på atrejse og/eller bo i lande med andre kulturerJeg vil gerne læse på universitetet i udlandetJeg vil gerne arbejde i udlandetJeg vil gerne opnå kulturforståelse med henblik påhandel med andre lande, der har en anden kulturJeg vil gerne skille mig ud og dermed opnå bedrejobmulighederMine forældre synes, at det var en god ideElever i altKilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt elever (2013).
IB/pre-IB17993,75126,717290,116586, 48745,516586,414877,515380,111761,314978,09248,2191
stx9885,21210,410187,89885,28876,58977,45850,47565,26758,38069,64337,4115
hhx15085,73218,316292,615689,115890,314683,410459,414381,714381,715689,19554,3175
htx250,0375,0375,0375,0375,0125,0250,0250,0125,0250,0250,04
Antallet af htx-elever, der har besvaret spørgeskemaet, er så lavt, at det er svært at sige nogetgeneraliseret om motiverne for studievalg for denne gruppe elever. Af denne grund inddrageshtx-eleverne ikke i nedenstående sammenligning.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
48
Som det fremgår af tabellen ovenfor er studievalget for størstedelen af eleverne motiveret af, ateleverne er gode til engelsk og gerne vil blive endnu bedre. Det er en af de hyppigst angivneårsager til studievalget, og der er således 179 ud af 191 elever på IB-uddannelsen, der er helteller overvejende enige i, at et ønske om at fastholde og forbedre deres engelskkundskaber erårsagen til deres studievalg. Dette gælder samtidig for 98 ud af 115 elever på det almene gym-nasium og 150 ud af 175 elever på handelsgymnasiet, og dette motiv er således udslagsgivendefor elevernes studievalg på tværs af IB-uddannelsen og de internationale studieretninger, derudbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. På tværs af de internationalt orienterede gym-nasiale uddannelser peger eleverne samtidig på, at det er vigtigt at have viden om internationaleforhold, og at dette har været en medvirkende årsag til, at de har valgt en international studie-retning og/eller uddannelse. 171 ud af 191 IB-elever, 101 ud af 115 stx-elever samt 162 ud af175 hhx-elever er således helt eller overvejende enige i, at de synes, det er vigtigt at have videnom internationale forhold.Imidlertid er det meget få elever, der angiver, at deres studievalg er motiveret af, at de ikkegode til dansk. Der er således kun 12 stx-elever og 32 hhx-elever, der har angivet dette somårsagen til valget af en internationalt orienteret gymnasial uddannelse mod 51 IB-elever. Grup-pen af elever, der er helt eller overvejende enige i, at studievalget beror på, at de ikke er gode tildansk, er således størst på IB-uddannelsen. Der er endvidere en lidt større andel af hhx-eleverend stx-elever, der angiver manglende danskkundskaber som årsag til valget af en internationalstudieretning. Resultatet kan bero på, at hhx-kategorien også dækker over IB B, som er en sær-lig engelsksproget studieretning på handelsgymnasiet, der er formet efter IB-standarder, selvomden ikke er akkrediteret ved IBO. Det er således en studieretning, der potentielt kan tiltrække engruppe elever, der ikke har en dansk uddannelsesmæssig baggrund.For en stor andel af eleverne har ønsket om at blive fagligt udfordret på deres gymnasiale ud-dannelse været udslagsgivende for studievalget. 165 ud af 191 IB-elever er således helt ellerovervejende enige i, at ønsket om at blive fagligt udfordret motiverer valget af IB-uddannelsen,og det samme gør sig gældende for 98 ud af 115 stx-elever og 156 ud af 175 hhx-elever. Detteindikerer, at motivet om at blive fagligt udfordret i et læringsmiljø, der er præget af målrettedeog ambitiøse klassekammerater i særlig høj grad udgør en motivationsfaktor for eleverne på deinternationale tilbud.Der er samtidig 88 ud af 115 stx-elever og 158 ud af 175 hhx-elever, der er helt eller overvejen-de enige i, at deres studievalg afspejler et ønske om at rejse som led i deres gymnasiale uddan-nelse. Derimod angiver kun 87 ud af 191 eller lidt under halvdelen af IB-elever, at ønsket om atrejse har været en motivationsfaktor i deres valg af uddannelse. Det er således kun eleverne påde internationale studieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, hvis stu-dievalg er motiveret af et ønske om at udvide sin horisont via udvekslingsophold, studieture ellerforlagt undervisning.En stor del af IB-eleverne såvel som eleverne på hhx er helt eller overvejende enige i, at de ger-ne vil opnå kulturforståelse med henblik på at rejse og/eller bo i lande med andre kulturer, og atdette ønske har motiveret deres studievalg. Dette gør sig således gældende for 165 ud af 191 IB-elever og 146 ud af 175 hhx-elever. En lidt mindre andel af stx-eleverne peger på ønsket om atopnå kulturforståelse med henblik på at rejse og/eller bo i lande med andre kulturer som årsagentil deres valg af gymnasial uddannelse. Det gør sig således gældende for 89 ud af 115 stx-elever,hvilket er ca. 10 procentpoint lavere end for IB- og hhx-eleverne.Der er en større andel af IB-eleverne end stx- og hhx-eleverne, der angiver, at deres studievalger motiveret af, at de gerne vil læse på et universitet i udlandet, når de er færdige med deresgymnasiale uddannelse. Det gælder således for 148 ud af 191 IB-elever mod 58 ud af 115 stx-elever hhv. 104 ud af 175 hhx-elever. Kun omkring halvdelen af de stx- og hhx-elever, som harbesvaret spørgeskemaet, ønsker således at videreuddanne sig uden for Danmarks grænser,mens dette gør sig gældende for over trefjerdedele af IB-eleverne. Dette kan blandt andet skyl-des omregningen af karaktererne, når IB-eleverne søger optagelse på et dansk universitet, derKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
49
ikke anses som hensigtsmæssig af hverken IB-eleverne eller forældrene til de unge på IB-uddannelsen. Mange IB-elever føler således, at de belønnes bedre for deres indsats, når de søgerom optagelse på videregående uddannelsesinstitutioner i udlandet.En stor del af eleverne på særligt IB-uddannelsen og hhx er helt eller overvejende enige i, at degerne vil arbejde i udlandet efter endt uddannelse, og at denne ambition er udslagsgivende forderes valg af gymnasial uddannelse. Der er således 153 ud af 191 IB-elever og 143 ud af 175hhx-elever, der er helt eller overvejende enige i, at de drømmer om at arbejde uden for Dan-marks grænser. Dette gælder imidlertid kun for 75 ud af de 115 stx-elever, der har besvaretspørgeskemaet, og der er således ca. 20 procentpoint flere IB- hhv. hhx-eleverne, hvis studie-valg motiveres af et ønske om at gøre international karriere.Det er hovedsagligt hhx-eleverne, hvis studievalg motiveres af at opnå kulturforståelse med hen-blik på handel med andre lande relativt til de øvrige elevgrupper. Der er således 143 ud af de175 hhx-elever, der har besvaret spørgeskemaet, som angiver, at dette har været en motivati-onsfaktor for valget af uddannelse, hvilket svarer til omkring 80 pct., mens det samme kun gørsig gældende for omkring 60 pct. af IB- hhv. stx-eleverne.Derudover motiveres elevernes studievalg også af et ønske om at skabe sig en international pro-fil, der kan gøre én attraktiv for videregående uddannelsesinstitutioner såvel som for virksomhe-der. Dette afspejles i, at en stor del af eleverne på tværs af de forskellige gymnasiale uddannel-ser angiver, at de gerne vil skille sig ud og dermed opnå bedre jobmuligheder som årsag til valgaf gymnasial uddannelse. Det gælder således for 149 ud af 191 IB-elever, 80 ud af 115 stx-elever og 156 ud af 175 hhx-elever. Der er dermed en lille overvægt af hhx-elever, der er helteller overvejende enige i, at en international studieretning kan give dem en unik faglig profil, derforbedrer deres jobmuligheder på sigt. Ønsket om at skabe sig en international profil, der kangøre én attraktiv for videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder er dog en drivkraftfor alle eleverne uanset uddannelsesinstitution.Få elever angiver, at forældrenes holdning til deres gymnasiale uddannelse har spillet en rolle forderes studievalg. Dette gælder på tværs af hhv. IB-uddannelsen samt stx og hhx, og der er såle-des kun 92 ud af 191 IB-elever, 43 ud af 115 stx-elever og 95 ud af 175 hhx-elever, der er helteller overvejende enige i, at årsagen til studievalget beror på, at deres forældre synes, det var engod ide. Det betyder imidlertid ikke, at forældrene ikke har spillet en indirekte rolle for elevernesstudievalg, hvilket uddybes mere udførligt i nedenstående afsnit.5.2.4Forældrenes betydning for elevernes studievalg
Som det fremgik af tabellen ovenfor peger ganske få elever på, at deres forældre har haft enbetydning i relation til de unges valg af internationalt orienteret gymnasial uddannelse. Imidlertidviser fokusgruppeinterviewene med eleverne, som Rambøll har gennemført i forbindelse medkortlægningen, at forældrene spiller en indirekte rolle for elevernes studievalg i kraft af, at foræl-drene har været medvirkende til at oparbejde et internationalt udsyn blandt de unge, der senerehen har påvirket elevernes valg af gymnasial uddannelse.Dette internationale udsyn er ifølge eleverne affødt af, at forældrene har rejst meget sammenmed børnene, at engelskkundskaber er blevet vægtet højt i hjemmet, og/eller at forældrene harunderstreget vigtigheden af at erhverve sig interkulturelle kompetencer overfor de unge. Foræl-drene har således været med til at udvikle en stor interesse blandt de unge for internationaleforhold, der også indvirker på deres studievalg.Derudover peger eleverne på de internationale studieretninger såvel som forældrene til de ungepå, at forældrene er med til at give de unge muligheden for at tage en internationalt orienteretgymnasial uddannelse. Dette hænger ikke mindst sammen med, at det for manges vedkommen-de er forældrene, der finansierer hele eller dele af de studieture, forlagt undervisning og/ellerudveksling i udlandet, som er et led i de unges gymnasiale uddannelse. For mange elever harforældrene således haft en godkendende funktion, inden de startede på de internationale studie-KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
50
retninger, fordi forældrene har påtaget sig de ekstra udgifter, der er forbundet med de internati-onale tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning.5.2.5Sammenfatning
Afslutningsvis samles trådene og resultaterne fra hele afsnittet vedrørende elevernes motiver tilvalg af internationalt orienterede gymnasiale uddannelser sammenholdes med de hypoteser, derblev præsenteret i indledningsvist.Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvorvidt de opstillede hypoteser vedrørende elevernesmotiver til at vælge et internationalt orienteret uddannelsestilbud kan be- eller afkræftes på bag-grund af datamaterialet og vores analyser. De enkelte hypoteser gennemgås mere udførligt un-der tabellen.Tabel 5.11 Overblik over hypotesernes be- eller afkræftelsesstatus
HypoteserDe unge vælger en internatio-nalt orienteret gymnasial ud-dannelse, fordi de ønsker atopnå faglige kompetencer, dergør dem i stand til at navigere iet internationalt samfundDe unge vælger en internatio-nalt orienteret gymnasial ud-dannelse, fordi de ønsker atopnå globale kompetencer, derkan anvendes direkte i de vide-regående uddannelser samt ifremtidige job i Danmark såvelsom i udlandet
StatusBekræftesBekræftes del-vistBekræftes ikkeBekræftesBekræftes del-vist
stx & hfX
hhxX
htxN/A
IB/pre-IBX
Faglige
XX
N/A
X
Strategiske
Bekræftes ikke
Den første hypotese, som Rambøll har opstillet i forbindelse med kortlægningen, der handler om,at elevernes studievalg er motiveret af et ønske om at opnå faglige kompetencer, der gør dem istand til at navigere i et internationalt samfund, kan overordnet set bekræftes. En stor del afeleverne på IB-uddannelserne såvel som på det almene gymnasium og handelsgymnasiet pegerpå, at deres studievalg er motiveret af, at de er gode til engelsk og gerne vil forbedre deres en-gelskkundskaber, at de ønsker en større viden om internationale forhold, og at de gerne vil opnåen kulturforståelse med henblik på at rejse og/eller bo i andre lande. Sidstnævnte er mest afgø-rende for IB- og hhx-elevernes studievalg.Kortlægningen har derudover identificeret to andre faglige motiver, der farver elevernes valg afen internationalt orienteret gymnasial uddannelse. For det første peger en stor del af eleverne påtværs af de gymnasiale uddannelser på, at de har valgt en international studieretning og/elleruddannelse, fordi de ønsker at blive fagligt udfordret. For det andet understreger eleverne påsærligt stx og hhx, at deres studievalg er motiveret af et ønske om at udvide deres horisontigennem studieture, forlagt undervisning og udveksling i udlandet. Dette gør sig imidlertid ikkegældende for IB-eleverne.Den anden hypotese, som Rambøll har opstillet i forbindelse med kortlægningen, der handler om,at elevernes studievalg er motiveret af et ønske om at opnå globale kompetencer, der kan an-vendes direkte i de videregående uddannelser samt i fremtidige jobs i Danmark såvel som i ud-landet, kan delvist bekræftes for stx-eleverne og bekræftes for hhx- og IB-eleverne. Der er såle-des en stor gruppe af IB-eleverne, der ønsker at videreuddanne sig i udlandet, mens dette ikkeer tilfældet for en ligeså stor andel af hhx- og stx-eleverne. Både hhx- og IB-elevernes studievalger imidlertid motiveret af et ønske om at gøre international karriere, mens dette ikke gør siggældende for stx-eleverne i ligeså høj grad.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
51
Kortlægningen har derudover vist, at elevernes studievalg også er farvet af et strategisk ønskeom at opnå konkurrencefordele på uddannelses- og arbejdsmarkedet relativt til eleverne på deikke-internationale studieretninger. Størstedelen af eleverne understreger således, at deres stu-dievalg er drevet af et ønske om at erhverve sig en international profil, der gør dem attraktive forvideregående uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet. Det gælder på tværs af de internatio-nalt orienterede gymnasiale uddannelser.Endvidere viser kortlægningen, at elevernes studievalg kun indirekte påvirkes af forældrenesholdning til de internationalt orienterede gymnasiale uddannelse. Denne indirekte påvirkningbestår dels i, at forældre har været medvirkende til at oparbejde et internationalt udsyn hos ele-verne, der har farvet elevernes valg af internationalt orienteret gymnasial uddannelse, og dels iat de finansierer hele eller dele af elevernes udlandsophold.5.3Motiver blandt lokale og regionale interessenter samt aftagereKortlægningen af motiver til at efterspørge internationalt orienterede tilbud blandt de lokale ogregionale interessenter og aftagere afdækkes med afsæt i fire hypoteser. De fire hypoteser findesi tabel 5.8 nedenfor.Tabel 5.8. Institutionsledernes primære motiver
Faglige motiverEfterspørgsel efter internationalt orienteredegymnasiale tilbud er motiveret af en politiskvision om at uddanne de unge til at forstå,deltage og leve i et globaliseret samfund (1)Efterspørgsel efter internationalt orienteredetilbud skal bidrage til at udvikle et bredt ogvarieret udbud af gymnasial uddannelse medlige uddannelsesmuligheder for alle unge i regi-onen (2)
Strategiske motiverEfterspørgsel efter internationale tilbud er mo-tiveret af ønsket om at kunne tiltrække ogfastholde en kvalificeret arbejdskraft, der kanbidrage til vækst i regionen (3)Efterspørgsel efter internationale gymnasialetilbud er motiveret af et ønske om, at de gym-nasiale uddannelser uddanner studenter, derefterspørger de videregående uddannelsersengelsksprogede uddannelsestilbud og er for-beredt på at indgå i et internationalt studiemil-jø (4)
Med afsæt i de fire hypoteser afdækker vi nedenfor aftagernes og interessenternes motiver, idetvi i relation til hver hypotese forsøger at belyse aftagernes præferencer i forhold til de forskelligetyper af internationalt orienterede tilbud, hvis det vurderes at have relevans.For at afdække motiver blandt de lokale og regionale interessenter er der gennemført 12 inter-view med repræsentanter fra regionsforvaltningerne i de fem regioner samt eksternt udpegederepræsentanter fra bestyrelserne på de uddannelsesinstitutioner, der udbyder gymnasial uddan-nelse. De eksterne repræsentanter på uddannelsesinstitutionerne udgøres både af repræsentan-ter fra private virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner og kommunale forvaltninger.I interviewmaterialet indgår desuden to interesseorganisationer og en forening.5.3.1Faglige motiver blandt lokale og regionale interessenter samt aftagere
En politisk vision om at uddanne de unge til at forstå, deltage og leve i et globaliseret samfundDybdeundersøgelsen blandt interessenter og aftagere viser, at der i denne gruppe aktører er enstor optagethed af betydningen af internationalisering og globalisering som grundlæggende sam-fundsmæssige udviklingstendenser. På den baggrund anser både interessenter og aftagere detfor en vigtig samfundsmæssig opgave, at de unge opnår globale kompetencer, og det stiller storekrav til udviklingen af de gymnasialt orienterede tilbud på de gymnasiale uddannelser.Flere peger på, at globale kompetencer er kendetegnet ved sprog, kulturforståelse og interkultu-relle kompetencer.Det er en vigtig pointe blandt flere af de interviewede interessenter og aftagere, at visionen omat uddanne de unge til at forstå, deltage og leve i et globaliseret samfund, ikke bør være et målKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
52
og et særkende for få og internationalt specialiserede tilbud. Det er og bør være en generel ud-dannelsespolitisk målsætning, der er integreret i alle gymnasiale uddannelser.Hvorom alting er, peger flere interessenter og aftagere på, at de internationale tilbud giver godemuligheder for at fremme en vision om, at gymnasierne uddanner de unge til globale verdens-borgere. Interessenterne og aftagerne efterspørger af denne grund disse tilbud. De har ikke ale-ne en berettigelse i sig selv, men har også en vigtig funktion som drivkraft i en udvikling, der kanhave en positiv og afsmittende effekt og bidrage til at styrke internationaliseringen på de øvrigegymnasiale tilbud generelt.Boks 5.15. Eksempler på målsætningen om, at den internationale dimension skal integreres i alle gym-nasiale uddannelser
En regionsrepræsentant beskriver sit syn på arbejdet med internationalisering af de gymna-siale uddannelser, hvor hun påpeger behovet for, at den internationale dimension integreres ialle fag: ”…udfordringen ligger i, at få det integreret i alle fag og arbejde med det på tværs affagene. Det er ikke alle vores gymnasier, der har internationale studieretninger, men de ar-bejder med det internationale alligevel.Så jeg tror, at man kan sige, at det er et område i vækst. Både i forhold til det formelle (in-ternationale studieretninger) men også i forhold til at integrere det i undervisningen på for-skellig vis. Det er der, der kan gøres rigtig meget.Der kunne nok udbydes mere, men en studieretning gør det ikke alene. Det kan godt være, atdet ser ud af noget, men en skole kan også profilere sig og tiltrække elever på andre måderend med studieretninger. Det internationale kan integreres på andre måder.”En regionsrepræsentant beskriver det potentiale, der er ved de internationale linjer og beho-vet for, at der skabes en bedre kobling mellem de internationale og almindelige tilbud:”Der skal være mere synergi mellem de internationalt orienterede tilbud og de almindeligelinjer. Vi må overveje, hvordan man kan skabe nogle flere og bedre koblinger til de øvrigetilbud. Vi får for lidt ud af de internationale tilbud. Der er behov for et tættere sammenspilmellem de øvrige tilbud og de internationale tilbud. Således at de øvrige linjer får et størreindblik i de mere multikulturelle klasser.”
Et bredt og varieret udbud med lige muligheder for alle borgere i regionenBåde interessenter og aftagere efterspørger et bredt og varieret gymnasialt udbud. Interessenterog aftagere efterspørger både IB-uddannelse og internationale tilbud, der udbydes indenforrammerne af den danske lovgivning, da målgrupperne for henholdsvis IB-uddannelsen og deøvrige internationalt orienterede tilbud ikke er den samme (mere herom i afsnit 3.3.2). Der erimidlertid forskellige perspektiver på spørgsmålet om, hvorvidt de internationale tilbud skal spre-des geografisk, eller om der kan være faglige argumenter for samle tilbuddene.Repræsentanter fra de regionale forvaltninger har et stærkt fokus på det internationale aspekt ide udviklingsaktiviteter, projekter og analyser, de gennemfører på uddannelsesområdet. Udvik-lingen af de internationalt orienterede tilbud er et vigtigt indsatsområde i regionernes arbejde, ogspørgsmålet om at sikre en jævn geografisk fordeling af de internationale tilbud i regionen er heltcentralt.Informanterne fra de regionale forvaltninger bemærker, at selvom der i regionerne gøres en storindsats for at sikre en bred regional dækning, der giver alle elever adgang til de internationaltorienterede tilbud, så er der en tendens til, at der omkring de større byer er en større efterspørg-
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
53
sel efter internationalt orienterede uddannelsestilbud, hvorfor der er en tendens til at tilbuddenebliver placeret i de større byer.Boks 5.16. Eksempler på manglende spredning af de internationalt orienterede tilbud
En regionsrådspolitiker har følgende betragtninger om konsekvensen af for lille en spredning afde internationalt orienterede tilbud:”De [de internationalt orienterede tilbud, red] er simpelthen for få og for spredte. Vi har ek-sempelvis ikke noget på Lolland-Falster af betydning, men vi har lidt i Næstved og et par andresmåsteder. De unge mennesker skal rejse rigtig langt for at få en international uddannelse, ogdet tror jeg afskærer nogen af dem for at tage en uddannelse med international orientering.Jeg siger ikke, at hver by skal have det, men det er tæt på.De unge mennesker, som ikke har direkte adgang til de internationale uddannelse, får dårligerekår ift. til de unge, der bor i en større by, hvor tilbuddet er der. De kommer til at klare sig dår-ligere i fremtiden, fordi behovet for internationalt orienterede kandidater er så stort. Tilbuddenebør spredes mere geografisk.”Jeg synes heller ikke, at fordelingen af udbud er hensigtsmæssig. Det er jo samlet i de storebyer. København, Aalborg, Århus osv. Det bør være mere finmasket. Det kan ikke hjælpe no-get, at landområderne ikke har dette tilbud. Vi bør etablere tilbud, der når udenfor de storebyers grænser. Ellers taber vi store dele af generationen.En regionsrepræsentant beskriver, hvordan forskelle elevernes søgning til de international ska-ber uhensigtsmæssige forskellig i udbuddet i de store byer og i landområderne.”Vi har en Øst–Vest–problematik i regionen. Det har faktisk været en udfordring…. så snart vikommer lidt uden for storbyen, så er der andre traditioner.”
Andre informanter argumenterer for vigtigheden af, at udbuddet ikke spredes for bredt, da detdels kan gå ud over kvaliteten og variationen i tilbuddene. Flere interessenter og aftagere be-mærker, at kvaliteten af de tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning noglesteder er for ringe. De oplever, at nogle uddannelsesinstitutioner bruger de internationale tilbud,som led i markedsføringen, men ikke har tilstrækkelig fokus på kvaliteten af tilbuddene. Det kanskyldes, at det for nogle er en udfordring at tiltrække kvalificerede lærerkræfter, der er sprogligtklædt på til at undervise i hele curriculum på engelsk. Det er ligeledes vigtigt, at der er kritiskmasse. Der skal være et internationalt miljø af en vis størrelse.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
54
Boks 5.17. Eksempler på argumenter for større koncentration af de internationalt orienterede tilbud
Et medlem af det lokale gymnasiums bestyrelse peger på de potentielt negative konsekvenseraf, at gymnasierne bruger de internationalt orienterede tilbud som led i markedsføringen.”Gymnasierne bruger i dag de internationalt orienterede tilbud som led i markedsføringen. Alleskal have noget internationalt. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt fra et kvalitetsper-spektiv…. Det kunne være interessant med en lidt mere koordineret indsats.Et andet bestyrelsesmedlem peger på, at risikoen ved stor spredning er, at for mange instituti-oner tilbyder internationalt orienterede linjer med den konsekvens, at der er for få elever til atoprette de hold”Når man laver mange retninger, risikerer man at få en klasse, som ikke er stor nok”.En tredje aftagerrepræsentant peger på betydning af størrelsen af de internationale miljøer.Argumentet er, at der er en positiv sammenhæng mellem størrelse og kvalitet:”Kritisk masse er vigtig. Der skal være et internationalt miljø. Det er vigtigt, at man lokalt ognationalt overvejer, hvordan man sikrer nogle miljøer af en vis størrelse. Det gælder både IB-uddannelsen og de tilbud, der tilbydes indenfor rammerne af den danske lovgivning….Der er et stort potentiale for de tilbud, der udbydes indenfor rammerne af den danske lovgiv-ning. Det er forkølede tilbud. Undervisningen er ofte ikke særlig international, ofte på dansk –jeg er ikke sikker på, at det er en god ide – det internationale ligger ofte i nogle studieture.”
VariationDet er en udbredt opfattelse blandt interessenter og aftagere, at det aktuelle udbud af internati-onalt orienterede tilbud har et alt for ensidigt fokus på engelsk og en angelsaksisk kulturforståel-se. Både interessenter og aftagere efterspørger tilbud, hvor der er fokus på en bredere vifte afsprog og kulturer (tysk, fransk, spansk, russisk og kinesisk). Der er generelt en efterspørgselefter, at tysk og kinesisk får et større fokus. Det gælder ikke alene som sprogfag, men tagerogså sigte på, at de studerende får en dybere forståelse for fx centraleuropæiske og asiatisk kul-turer. Særligt i Region Syddanmark og Region Sjælland, hvor Tyskland anses for at være en me-get vigtig økonomisk samarbejdspartner efterspørger interessenter og aftagere løsninger, derkan gøre det attraktivt for institutionerne at udvikle studieretninger, hvor tysk indgår som etundervisningssprog eller i det meste som et sprogfag på højt niveau.Boks 5.18. Eksempler på argumenter for større koncentration af de internationalt orienterede tilbud
Et bestyrelsesmedlem argumenterer for behovet for en prioritering af andre sprog end engelsk:”Det danske uddannesystem har de seneste 20 år været præget af en angelsaksisk tradition.Der sker en nedprioritering af tysk, fransk og spank.Det er et problem – først og fremmest nedprioriteringen af tysk.Hvis vi vil prioritere, at vi får unge med stærke tysk kompetencer, skal vi styre det anderledes.En kvotemodel kunne være en løsning. Så man begrænser antallet af udbud på engelsk og der-med giver plads til internationalt orienterede tilbud på tysk.”Et andet bestyrelsesmedlem argumenterer for, at der et samfundsmæssigt behov for, at derudbydes flere internationale linjer, hvor tysk er det bærende sprog:”Der burde være mere fokus på tysk, men de unge efterspørger det ikke. Har ikke en løsning,men det er af samfundsmæssig betydning at skabe én.”
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
55
Flere informanter peger uafhængigt af hinanden på, at der er nogle grundlæggende begrænsnin-ger i den eksisterende styringsmodel. Udviklingen af de internationalt orienterede tilbud indenforrammerne af den danske lovgivning er decentraliseret til uddannelsesinstitutionerne, der genereltikke har en stærk tradition for at et samarbejde på tværs af institutioner og gymnasiale uddan-nelser. Taxameterstyringen giver et kraftigt incitament til, at uddannelserne opretter studieret-ninger, der er populære og har stor søgning.Konsekvensen heraf er, at hovedparten af uddannelserne udbyder ret ens internationalt oriente-rede tilbud, der i vidt omfang afspejler det, eleverne efterspørger. I stedet peger interessenter ogaftagere på, at der er behov for at udvikle nye løsninger, således at udbuddet i højere grad af-stemmes efter samfundets fremtidige behov og efterspørgsel.Som en løsning herpå efterspørger interessenter og aftagere, at udbuddet koordineres stærkereregionalt, og at der tænkes i samarbejde mellem de fire gymnasiale uddannelser, da dette vilkunne sikre kritisk masse blandt de studerende til at udvikle tilbud på fx tysk.5.3.2Strategiske motiver
Tiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan bidrage til vækst i regionenHypotesen om, at interessenter, samt aftagere efterspørger internationale tilbud for at kunnetiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdskraft, der kan bidrage til vækst i regionen, er den afde fire hypoteser, som de regionale interessenter og aftagere hyppigst peger på, som en forkla-ring på, at de efterspørger internationalt orienterede tilbud.Internationalt orienterede tilbud er vigtige, både når det gælder muligheden for at tiltrække kva-lificeret arbejdskraft fra udlandet og udvikle arbejdsstyrken i Danmark.Interessenter og aftagere peger uden undtagelser på, at de efterspørger IB-tilbud i regionen,fordi det er helt afgørende for at kunne tiltrække internationale medarbejdere fra udlandet tilregionens virksomheder, at der er et IB-tilbud. Dette er af afgørende betydning for, at privatevirksomheder kan realisere den ønskede vækst, og at offentlige institutioner (fx hospitaler) kanlevere den ønskede service.Hovedparten af de lokale og regionale interessenter samt aftagerne peger også på, at det er vig-tigt at have gode internationalt orienterede tilbud til de danske studerende og familier. For enmindre gruppe af de danske studerende er IB-uddannelsen et relevant tilbud, da de på grund afforudgående studieophold i udlandet tidligere i skoleforløbet – som led i familiens udstationeringeller som led i udvekslingsophold efter endt grundskoleuddannelse allerede – har en stærk inter-national uddannelsesprofil. Der er enighed om, at IB-uddannelsen er et vigtigt og nødvendigtniche-tilbud, som har en berettigelse i alle danske regioner for denne særlige elevgruppe.Hovedparten af de interviewede vurderer, at udbuddet af IB-uddannelse volumenmæssigt mat-cher efterspørgslen. Flere peger imidlertid på, at der kan være behov for løbende at vurdere pla-ceringen af udbuddet.Til størstedelen af de danske unge, efterspørger de lokale og regionale interessenter og aftagere,internationalt orienterede tilbud, indenfor rammerne af den danske lovgivning. Begrundelsenherfor er, at dette giver mulighed for at sikre, at tilbuddene lever op til danske kvalitetsstandar-der og en dansk pædagogisk tradition.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
56
Boks 5.19. Eksempler på motiver båret af et hensyn til arbejdsstyrken og vækst i regionen
En aftager argumenterer for, at IB-uddannelsen er afgørende for, at virksomhederne kan til-trække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft:”Vi hører fra mange virksomheder, at skolens kvalitet er altafgørende for, om de kan tiltrækkeudenlandsk arbejdskraft… IB er et interessant tilbud til karrierenomader, der flytter ofte. De erikke interesserede i en dansk skole, men efterspørger et standardiseret internationalt forløb.”Et bestyrelsesmedlem argumenterer berettigelsen af IB-uddannelsen til en særlig gruppe fami-lier, mens der bør satses på udvikling af et nyt, standardiseret internationalt gymnasietilbudindenfor rammerne af den danske lovgivning.“Internationalisering er en grundlæggende faktor… IB har en plads i det danske uddannelses-system for danske eller udenlandske familier, der ikke opholder sig permanent i Danmark…Hvis det handler om internationalisering i et bredere perspektiv, så mener vi (på det pågæl-dende gymnasium, red) ikke, at IB er den rigtige vej at gå. IB er meget lidt nordisk…. Vi vilmeget hellere, at vi i Danmark forsøger at skabe en international uddannelse, der er baseretpå de nordiske normer.”Det kunne være interessant med en lidt mere koordineret indsats. Vi ønsker, at alle regionerhar stærke internationale miljø. Der er behov for, at vi arbejder med, hvad vil det sige at lavegode uddannelser med internationalt præg – fx gennem udviklingsprojekter (som man gør deti NNS sammenhæng). En anden løsning kunne være, at der fra Undervisningsministeriets sideblev udviklet en standardiseret form – med frihedsgrader til det enkelte gymnasium. Der erbrug for en indholdsdiskussion af, hvilke fagelementer en international studieretning bør inde-holder (kultur, sprog og samfundsvinkel). Her kunne en bekendtgørelse, der gør studieretnin-gerne sammenlignelige på tværs være en løsning, der også kunne stimulere udbuddet.”
Flere informanter understreger betydningen af, at der nationalt er fokus på at udvikle et stærktinternationalt gymnasietilbud indenfor rammerne af dansk lovgivning, og der peges på behovetfor en standardiseret dansk international gymnasieuddannelse som et alternativ til IB-uddan-nelsen. Interessenter og aftagere peger på, at det principielt kun er Undervisningsministeriet, derkan løfte denne opgave.Der peges også på andre løsningsmodeller, som Undervisningsministeriet kan tage i brug. Detforeslås, at der kan afsættes udviklingsmidler til udvikling af nye internationalt orienterede stu-dieretninger fx i et samarbejde mellem flere uddannelser og institutioner. Det foreslås desuden,at der kan etableres et kvotesystem, så der opnås en bedre balance og større variation i forholdtil, hvilke undervisningssprog der tilbydes, ligesom der kan arbejdes med forskellige modeller forinternationale taxametre og puljer, de kan understøtte udvikling af de danske tilbud.Interessenter og aftagere peger her på, at der er behov at udbuddet koordineres regionalt ellernationalt, og at der tænkes i samarbejde mellem de fire gymnasiale uddannelser, da dette vilkunne sikre kritisk masse blandt de studerende til at udvikle tilbud på fx tysk.Forberedelse til de videregående uddannelsers engelsksprogede uddannelsestilbud i et internati-onalt studiemiljøUddannelsesinstitutionerne – og her de videregående uddannelsesinstitutioner – er de primæreaftagere af studerende med en internationalt orienteret studentereksamen.De videregående uddannelsers engelsksprogede uddannelsestilbud har været i vækst de senesteår. En hypotese har således været, at interessenter og aftagere efterspørger de internationaltorienterede gymnasietilbud som led i en rekruttering og forberedelse af de studerende til de en-gelsksprogede uddannelsestilbud på de videregående uddannelser.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
57
Interessenter og aftagere er generelt glade for de internationalt orienterede tilbud, der kan væreen god forberedelse til andre internationalt orienterede tilbud på de videregående uddannelser.Der er imidlertid ingen af de interviewede, der peger på, at dette er et motiv, som de bevidst harforfulgt.Uddannelsesinstitutionerne og aftagere efterspørger primært fagligt dygtige studerende, der kangennemfører en videregående uddannelse. De studerende skal både være fagligt dygtige på de-res studiefelt og besiddelse af stærke sproglige kompetencer – primært engelsk – er også vigti-ge.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
58
Boks 5.20. Uddannelsesinstitutionernes motiver til at efterspørge internationalt orienterede tilbud
Et bestyrelsesmedlem peger på, at hun som aftager på en videregående uddannelsesinstituti-on primært er optaget af de studerendes faglige og alsidige kompetencer. Den internationaledimension er ikke i sig selv væsentligt:”Noget af det, som vi fra vores stol ser, er, at der er et andet niveau i f.eks. matematik-kompetencer nu end tidligere. Det er blevet lavere. De studerende er blevet fagligt dårligere,om end det kun gælder på nogle punkter.Hvis man skal tage en uddannelse på DTU, har vi brug for nogen som er gode til matematik.De skal vide, at matematik er super interessant, og at de skal læse videre med os. Men vi harogså brug for mennesker med stærke matematiske kompetencer, når de først er her.Disse kompetencer er blevet ringere med årene, men måske får de unge andre kompetencer.De bliver bedre til at præsentere ting for en stor gruppe mennesker; de er helhedsorientere-de, når de anskuer et problem; de kan gøre det hele på engelsk og de kan bruge matematik-ken tværfagligt. De kan integrere matematikken i andre faglige områder, og det har vi altsåogså meget glæde af.På nogle områder bør UVM have mere fokus på, at vi kan nå et højere fagligt niveau, menman skal passe på med at gøre denne diskussion for ensidig. De andre kompetencer er ogsåvigtige. Vi får noget andet. Hele undervisningssystemet skal være opmærksomt på, at vi er ikonkurrence med nogen, som er enormt dygtige fagligt, bl.a. Sydkorea og Kina. Vi er dogogså kendt for vores samarbejdsevner og at vi kan indgå i teams og lign. Begge dele er vigti-ge.Der er nogen udfordringer, som man bør diskutere, også med aftagerne såsom universiteter-ne: hvordan gør vi det her bedst? Måske skulle vi netop skrue mere op for det faglige. Vi harjo et fint system med, at alle skal kunne følge med. Det er godt at have det in mente, menmåske er det alligevel ikke det bedste. Skal alle altid gøre og kunne det samme?I den forbindelse er IB måske en måde at differentiere på. Vi giver dem et tilbud på et højereniveau, og det er godt, at den mulighed eksisterer. Det her er en meget nuanceret diskussion,der tit bliver følelsesladet. Den er dog sindssyg vigtig. Vi bør tage den i Danmark.”Et andet bestyrelsesmedlem udtrykker, at universiteterne primært er optagede af, at der erstuderende fra gymnasierne, der søger ind på universitet og dermed skaber aktivitet. De erikke optagede af, hvilken profil de studerende kommer med:”Jamen, jeg har ikke haft nogen rolle. Vi plejer ikke fra universitets side at blande os i, hvadder er af gymnasiale uddannelsestilbud i regionen….Hvis vi skal være ærlige og lidt grove, så tænker de jo primært i at tiltrække kunder til butik-ken, og det er det. Så vi bliver ikke som sådan hørt vedrørende internationaliseringen. Så iudgangspunktet tænker jeg, at vores rolle i udviklingen af de internationale studietilbud er lille– også i fremtiden.
5.3.3
Sammenfatning
Lokale og regionale interessenter og aftagere efterspørger landet over varierede, internationaltorienterede gymnasiale tilbud af høj kvalitet. Både IB-uddannelsen og internationalt orienteredetilbud udbudt indenfor rammerne af den danske lovgivning efterspørges af interessenter og afta-gere. Motiverne til at efterspørge disse tilbud er både fagligt og strategisk funderede.I et interessent- og aftagerperspektiv, er efterspørgslen efter internationalt orienterede tilbud,primært drevet af et strategisk motiv, hvor målet er at tiltrække og fastholde en kvalificeret ar-bejdsstyrke, der kan bidrage til vækst og et højt serviceniveau i regionen (hypotese 3).KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
59
Interessenter og aftagere efterspørger IB-uddannelsen, fordi IB-uddannelsen er afgørende for atkunne tiltrække internationalt orienterede medarbejdere fra udlandet og Danmark til regionensvirksomheder og store offentlige institutioner. IB-udbuddet er vigtigt, men efterspørges af hen-syn til en relativt lille elevgruppe. Hovedparten af de interviewede vurderer, at udbuddet af IB-uddannelse volumenmæssigt matcher efterspørgslen. Flere peger imidlertid på, at der kan værebehov for løbende at vurdere placeringen af udbuddet.De internationale tilbud, der udbydes indenfor rammerne af den danske lovgivning, efterspørges,fordi de i modsætning til IB-uddannelsen er mulighed for at sikre, at tilbuddene lever op til dan-ske kvalitetsstandarder og en dansk pædagogisk tradition. Flere interessenter og aftagere vurde-rer, at der mangler nationale kvalitetsstandarder for de internationale tilbud i den danske gymna-sielovgivning. De peger på, at Undervisningsministeriet bør sikre, at en sådan standard udvikles,så der skabes en dansk konkret ramme og standard, for at udvikle internationale gymnasietilbudi Danmark, der kan skabe et reelt alternativ til IB-uddannelsen.Interessenternes og aftagernes strategisk funderede efterspørgselsmotiv går hånd i hånd med etmere fagligt funderet motiv, hvor der er fokus på at udvikle varierede tilbud af gymnasial uddan-nelse med lige uddannelsesmuligheder for alle unge i regionen (hypotese 2).Særligt repræsentanter fra de regionale forvaltninger efterspørger et bredt udbud, der sikrer ligeuddannelsesmuligheder for alle unge som et bærende motiv. Det kommer til udtryk i de konkreteudviklingsprojekter på uddannelsesinstitutionerne, analyser af udbud og efterspørgsel samt facili-tering af netværk mv., som regionerne gennemfører.Andre peger på, at spredning kan være en barriere for kvaliteten.Både interessenter og aftagere peger på, at udbuddet på ingen måde har den variation og bred-de, de efterspørger. De internationalt orienterede udbud har et ensidigt fokus på engelsk og an-gelsaksisk kulturforståelse, der ikke afspejler samfundets behov, og der er en tendens til, at decentreres i de større byer. Interessenter og aftagere fremhæver særligt et behov for langt størrefokus på tysk og kinesisk sprog og kultur. Også spansk, fransk og russisk nævnes som sprog- ogkulturområder, der efterspørges.Interessenter og aftagere vurderer, at den eksisterende styringsmodel på det gymnasiale områ-de, der kombinerer taxameterstyring og en decentraliseret udbudsstyring, kan udgøre en barrierefor det bredde og varierede udbud af internationalt orienterede tilbud, som de efterspørger. Derpeges på forskellige løsningsmodeller (kvoter og et specifikt internationaliseringstaxameter), somUndervisningsministeriet kan anvende til at stimulere et mere bredt og varieret udbud.De to øvrige hypoteser- hypotese 1 og 4 – der har været afsæt for kortlægningen af efterspørg-selsmotiver blandt interessenter og aftagere – finder kun i mindre grad støtte blandt de inter-viewede.Interessenter og aftagere er generelt optagede af, at alle gymnasiale uddannelser integrerer etfokus på at uddanne de unge til at forstå, deltage og leve i et globaliseret samfund. Dette er ogbør i følge flere af de interviewede ikke være en opgave, der alene kan overlades til de internati-onalt orienterede tilbud, men en opgave, som de fire gymnasiale uddannelser – i tråd med denpolitiske aftale om gymnasiereformen – skal bidrage til at realisere.Både interessenter og aftagere understreger dog, at de efterspørger internationale tilbud, dadisse tilbud udgør en vigtig drivkraft, når det handler om at understøtte en generel udvikling afde gymnasiale uddannelser i en retning, hvor der har fokus at udvikle de unge til globale ver-densborgere. De kvalitative interview bekræfter således, at det efterspørgselsmotiv, der er be-skrevet i hypotese 1, kan være et underliggende motiv for nogle interessenter og aftagere.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
60
Derimod synes hypotese 4 ikke at være en motivationsfaktor af betydning for hverken interes-senter eller aftagere. Repræsentanterne for de videregående uddannelser peger på, at de somaftagere primært er optagede af, at de studerende, de modtager, er fagligt dygtige og i stand tilat gennemføre en uddannelse. At der er studerende, der har erfaring med at samarbejde påtværs af kulturskel, er absolut et plus, men det er ikke i sig selv et motiv for at efterspørge inter-nationalt orienterede gymnasiale tilbud.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
61
6.
HENSIGTSMÆSSIGHEDEN AF DE INTERNATIONALETILBUDI dette kapitel analyseres institutionsledernes og de øvrige interessenters syn på hensigtsmæs-sigheden af de internationale tilbud, herunder hvorvidt udbydere og interessenter vurderer, atdet er hensigtsmæssigt, at der via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning, der ikkeer reguleret indenfor rammerne af dansk lovgivning.Hensigtsmæssigheden vurderes i afsnittet på baggrund af tre overordnede parametre, hhv. mål-gruppen for, den geografiske fordeling af samt indholdet og sproget i de internationale tilbud.Disse parametre er opstillet på baggrund af de temaer, som de institutionsledere og øvrige inte-ressenter, Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen, havde særligt fokus på iforhold til fordele og ulemper ved det nuværende udbud af IB-programmer og internationale stu-dieretninger.Afsnittet belyser således institutionsledernes og aftagernes syn på følgende tre overordnedespørgsmål:Er det hensigtsmæssigt, at et stort omfang af danske elever optages på IB-uddannelsen?Er der en hensigtsmæssig geografisk fordeling af udbuddet af hhv. IB-programmer og in-ternationale studieretninger i og på tværs af regionerne?Er indholdet i de internationale studieretninger og IB-uddannelsen hensigtsmæssigt, ogherunder om de internationale tilbud har den mest hensigtsmæssige sproglige profil?
På baggrund af institutionsledernes og aftagernes syn på spørgsmålene ovenfor, belyses afsnit-tets sidste og mest centrale spørgsmål, der lyder som følgende:Er det hensigtsmæssigt, at der via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning,der ikke er reguleret indenfor rammerne af dansk lovgivning.
Som nævnt beror vurderingen af udbuddets hensigtsmæssighed dels på resultater fra den spør-geskemaundersøgelse blandt institutionsledere, som Rambøll har gennemført i forbindelse medkortlægningen, dels på indsigter fra interview med hhv. institutionsledere og øvrige interessenteri form af repræsentanter fra erhvervslivet, regionerne og de videregående uddannelser.Det betyder, at elevernes og forældrenes perspektiver på hensigtsmæssigheden af de internatio-nale tilbud ikke belyses. Det er evaluators vurdering, at eleverne ikke har forudsætningerne forat lave denne vurdering, ligesom at forældrene hovedsagligt har kendskab til de gymnasiale ud-dannelser, som deres børn går på, og derfor ikke kan vurdere hensigtsmæssigheden af de øvrigetilbud og ej heller balancen mellem de forskellige internationalt orienterede gymnasiale uddan-nelser.6.1Omfanget af danske elever på IB-uddannelsenDer er to fremherskende perspektiver blandt institutionslederne såvel som blandt de øvrige inte-ressenter, der vedrører hensigtsmæssigheden af, at så stort et omfang af danske elever optagespå IB-uddannelsen, som tilfældet synes at være (jf. kapitel 4). På den ene side understreger enrække respondenter, at det er positivt, at IB-programmerne også tiltrækker danske elever, derer dygtige til engelsk og ønsker at tage en gymnasial uddannelse, der åbner døre til det uden-landske uddannelses- og arbejdsmarked. Ifølge disse respondenter understøtter udbuddet af IB-programmerne således en mobilitet blandt de unge, der er hensigtsmæssig for det danske såvelsom det udenlandske erhvervsliv samt for de unge selv, da det giver dem en række værdifuldekompetencer, som de kan og skal bruge senere i livet.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
62
På den anden side understreger en stor del af respondenterne, at det er uhensigtsmæssigt, at IB-uddannelsen i så høj grad bliver et alternativ til særligt den almene gymnasiale uddannelse, der imanges opfattelse er en bedre eksamen end IB-programmet – ikke mindst i kraft af den nordiskepædagogik. Af denne grund mener mange institutionsledere og aftagere, at det er uhensigts-mæssigt, at IB-uddannelsen trækker så mange elever fra stx over på IB-programmerne. Eksem-plerne i boksen nedenfor illustrerer disse to modstridende perspektiver på hensigtsmæssighedenaf, at danske elever optages i stort omfang på IB-uddannelsen.Boks 6.1. Hensigtsmæssigheden af optaget af danske elever på IB-uddannelsen
En del af både institutionslederne og de øvrige interessenter understreger, at de ikke ser nogenproblematik i, at danske elever også optages på IB-uddannelsen. De påpeger således, at IB-programmerne har et fagligt højt niveau, som elever med en dansk uddannelsesmæssig bag-grund også kan nyde godt af. En interessent udtrykker det således:”Hvis vi i det danske uddan-nelsessystem kan bruge nogle værktøjer, som stilles til rådighed af nogen uden for systemet, dergør, at vi kan få elever med højere fagligt niveau, så skal vi da bare se at komme af sted. Hvemskal bedømme, hvornår man er dygtig nok? Hvis man skal ud i det danske erhvervsliv, så er detdem, man skal matche. Det er ligegyldigt for mig, om jeg skal til Undervisningsministeriet ellerSchweiz for at få de værktøjer”.På den anden side peger del institutionsledere på, at IB-uddannelsen ikke står mål med de pæ-dagogiske traditioner og den kvalitet, der er i danske uddannelser. En leder på en IB-udbyderinstitution fortæller således, at:”IB skal primært være til elever, der ikke kan tage endansk stx-eksamen. Når der kommer tre ekstra IB-skoler, som vi siger, at der ikke er behov for,så må skolerne fyldes op med danske elever. Derfor var det med til at gøre IB til et alternativt forstx. Efter min mening er stx-tilbuddet en bedre studentereksamen end IB”.
Flere af IB-udbyderne er for så vidt enige i, at de danske gymnasiale uddannelser har flere merit-ter end IB-uddannelsen, men de understreger samtidig vigtigheden af fortsat at have et interna-tionalt anerkendt tilbud i form af IB-programmet i Danmark, fordi det hovedsagligt er IB-programmet, der er attraktivt for udenlandske elever og deres forældre.6.1.1Den geografiske fordeling af udbud
Tabellen nedenfor viser institutionsledernes vurdering af, hvorvidt der indenfor de enkelte regio-ner er en hensigtsmæssig balance mellem udbuddet af IB-programmer og de internationale stu-dieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
63
Tabel 6.1. Balancen mellem udbuddet af IB-programmer og de internationale studieretninger i regioner-ne
Hoved-stadenDer udbydes for mange internationa-le studieretninger og for få IB-programmer i min regionDer er en passende balance mellemantallet af internationale studieret-ninger og antallet af IB-programmeri min regionDer udbydes for få internationalestudieretninger og for mange IB-programmer i min regionVed ikkeI alt0
Midtjylland4
Nord-jylland0
Sjælland0
Syd-danmark2
15
16
13
6
17
5
2
0
2
1
424
527
316
210
424
Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013).
Som det fremgår af tabellen mener langt de fleste institutionsledere på tværs af regionerne, atder er balance mellem udbuddet af IB-programmer og internationale studieretninger indenforderes region. Det gør sig således gældende for 15 ud af 24 institutionsledere i Region Hovedsta-den, 16 ud af 27 institutionsledere i Region Midtjylland, 13 ud af 16 institutionsledere i RegionNordjylland, 6 ud af 10 institutionsledere i Region Sjælland samt 17 ud af 24 institutionsledere iRegion Syddanmark.Enkelte institutionsledere peger dog på, at der udbydes for mange internationale studieretningerog for få IB-programmer i deres region. Det gælder således for fire institutionsledere i RegionMidtjylland samt to institutionsledere i Region Syddanmark. I den forbindelse skal det holdes forøje, at disse to regioner har hhv. det største og det andet største regionale udbud af internatio-nalt orienteret gymnasial uddannelse, jf. afsnit 5.1., hvoraf størstedelen består af internationalestudieretninger, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning.Der er endvidere en gruppe institutionsledere, der vurderer, at der udbydes for få internationalestudieretninger og for mange IB-programmer i deres region. Det gør sig gældende for fem insti-tutionsledere i Region Hovedstaden, to institutionsledere i Region Midtjylland, to institutionslede-re i Region Sjælland samt en enkelt institutionsleder i Region Syddanmark. Der udbydes imidler-tid kun to IB-programmer på offentlige institutioner i hhv. Region Hovedstaden og Region Syd-danmark, mens der ikke udbydes nogen IB-programmer i Region Sjælland i offentligt regi. Situa-tionen er dog meget unik i Region Hovedstaden, fordi de offentlige tilbud suppleres af en rækkeprivate udbydere, der både tilbyder IB-programmer og internationale studieretninger, ligesom atbåde den franske og tyske skole ligger i hovedstaden. Dette kan have indvirket på institutionsle-dernes besvarelse. Resultaterne indikerer, at institutionslederne laver en samlet vurdering af detprivate og offentlige udbud af hhv. IB-programmer og internationale studieretninger, hvilket skalholdes in mente, når resultaterne fortolkes og anvendes.På trods af disse generelle tendenser i spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionslederne, erder imidlertid meget blandede opfattelser af den nuværende geografiske fordeling af tilbuddeneom internationalt orienteret gymnasial uddannelse blandt de institutionsledere og øvrige interes-senter, som Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen.På den ene side mener en række institutionsledere og særligt udbyderne af IB-uddannelsen, atden nuværende geografiske fordeling er hensigtsmæssig, idet den afspejler det eksisterendebehov for internationalt orienteret gymnasial uddannelse blandt eleverne. At der er færre inter-nationale tilbud i nogen regioner end andre, er i denne optik en naturlig konsekvens af, at disseregioner har svært ved at samle elever til flere IB-uddannelser og/eller internationale studieret-
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
64
ninger. Ifølge disse institutionsledere vil et større udbud af internationale studieretninger og IB-programmer således udhule elevgrundlaget for de eksisterende internationale tilbud.På den anden side mener flere af de øvrige interessenter såsom repræsentanter fra Regionsrådog erhvervslivet, at udbuddet af internationalt orienteret gymnasial uddannelse bør spredes meregeografisk, så eleverne i landets yderområder også har mulighed for at få en international gym-nasial uddannelse. I denne optik er det nuværende udbud af internationalt orienteret gymnasialuddannelse derfor koncentreret for meget omkring de større byer, ligesom at afstandene mellemde enkelte IB-programmer er for store. Eksemplerne i boksen nedenfor illustrerer disse to syns-punkter.Boks 6.2. Forskellige synspunkter på den nuværende geografiske fordeling af de internationale tilbud
Vurderingerne af den nuværende geografiske fordeling af tilbuddene om international gymnasialuddannelse varierer på tværs af de forskellige respondenttyper. Mange institutionsledere menersåledes, at de eksisterende udbud matcher behovet blandt elever og aftagere. En rektor forklarer,at:”Der er ikke det store behov i landdistrikterne hverken for flere IB-uddannelser eller for alt formange øvrige internationale studieretninger. Mange vil have IB, fordi det giver prestige, men defærreste kan samle elever til, at de kan klare det. Det er en meget dyr uddannelse”.Derimod peger flere af de øvrige interessenter på, at tilbuddene om internationalt orienteret gym-nasial uddannelse skal være tilgængelig for alle, hvilket blandt andet kan sikres ved at spredeudbuddet mere. Dette er eksempelvis opfattelsen hos et af de regionsrådsmedlemmer, som Ram-bøll har interviewet i forbindelse med kortlægningen. Han fortæller, at:”De er simpelthen for fåog for spredte. De unge mennesker skal rejse rigtig langt for at få en international uddannelse, ogdet tror jeg afskærer nogen af dem for at tage en uddannelse med international orientering. Jegsiger ikke, at hver by skal have det, men det er tæt på. De unge mennesker, som ikke har direkteadgang til de internationale uddannelse, får dårligere kår i forhold til de unge, der bor i en størreby, hvor tilbuddet er der. De kommer til at klare sig dårligere i fremtiden, fordi behovet for inter-nationalt orienterede kandidater er så stort. Vi bør etablere tilbud, der når udenfor de store byersgrænser. Ellers taber vi store dele af generationen”.
En del af de øvrige interessenter understreger dog, at særligt tilbuddene med engelsk som un-dervisningssprog skal være så geografisk spredte, at de kan imødekomme muligheden for attiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i alle regioner. Denne spredning børdog varetages forsigtigt, så kvaliteten af de enkelte internationale tilbud ikke udvandes som følgeaf eksempelvis manglende specialisering og kompetencer i lærerstaben.6.1.2Indhold og sprog
Institutionslederne og de øvrige interessenter peger også på en række indholdsmæssige ogsproglige tematikker, der relaterer sig til hensigtsmæssigheden af det nuværende udbud af hhv.IB-programmer og internationale studieretninger.For det første understreger mange af særligt de øvrige interessenter, at kulturforståelse bør værehelt centraltindholdsmæssigtelement i de internationale studieretninger og IB-programmerne,idet det opfattes som det gennemgående element, der binder de gymnasiale uddannelser, devideregående uddannelser og arbejdslivet sammen. I den henseende peger mange respondenterpå, at internationaliseringen ikke er vidtgående nok i de internationale tilbud på det gymnasialeområde. Eksemplerne i boksen illustrerer denne pointe.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
65
Boks 6.3 Betydningen af kulturforståelse i de internationale tilbud
Både institutionslederne men i særlig grad også de øvrige aktører understreger, at de inter-nationale tilbud bør udbydes med en overordnet ramme, der fremmer de unges kulturforstå-else. Denne, kulturforståelsen, opfattes som en helt central del af de globale kompetencer,som de videregående uddannelser og virksomhederne efterspørger. En respondent under-streger, at:”det er jo ikke bare sproget. Det handler også om kultur. Man bliver nødt til atkende til f.eks. kinesisk kultur, hvis man skal begå sig handelsmæssigt i Kina. Kulturforståel-se bør derfor også være centralt indholdsmæssigt i de internationale uddannelser”.Mange af de øvrige interessenter, som Rambøll har interviewet i forbindelse med kortlæg-ning, mener også, at de gymnasiale uddannelser med fordel kan orienteres mere mod detinternationale, end de gør i dag. En respondent udtrykker det således:”Der er alt for lidtorientering af det internationale i de uddannelser, der udbydes i regionen. Vi ser i de her åren stigende grad af internationalisering, hvor virksomhederne kræver medarbejdere, der kansprog og som skal udstationeres alle vegne og blive nødt til at have kulturelle kompetencer.Vi bliver nødt til at speede up til denne udvikling – både på de enkelte uddannelsestilbud iregionen men også på et nationalt plan”.
Derudover peger mange institutionsledere og øvrige interessenter som også tidligere nævnt på,at det er uhensigtsmæssigt, at så mange af de internationale studieretninger udbydes med dansksom undervisningssprog, idet disse uddannelser ikke ”løser opgaven” med at udvikle de ungessprogligekompetencer tilstrækkeligt i forhold til, hvad de videregående uddannelser og erhvervs-livet efterspørger. Respondenterne peger således på, at man i højere grad kunne udnytte inter-nationaliseringspotentialet i de internationale tilbud, såfremt engelsk i højere grad blev integrereti undervisningen, og/eller hvis studieretninger blev udbudt med engelsk som undervisningssprog.Enkelte øvrige interessenter og institutionsledere går sågar endnu længere og anbefaler, atsprogundervisningen igangsættes tidligere i folkeskolen, fordi det vil øge muligheden for at udby-de flere internationale studieretninger på engelsk og samtidig skabe rum for, at eleverne kan fåplads til flere fremmedsprog – måske allerede i folkeskole regi.Respondenterne peger særligt på kinesisk, tysk, spansk og eventuelt russisk som andre sprogfag,der kunne være relevante i højere grad at integrere i de internationale studieretninger. De flestepåpeger dog, at der er en faglig hurdle ved at tilbydehelestudieretninger på andre sprog endengelsk (og tysk i det eksisterende omfang), idet eleverne ikke inden gymnasiet har mulighed forat erhverve sig sproglige kompetencer, der er på et tilstrækkeligt højt niveau til, at undervisnin-gen kan gennemføres med det samme faglige udbytte som på de danske og engelske studieret-ninger. Hvis denne barriere skal imødekommes, skal sprogundervisningen ifølge respondenterneigangsættes tidligere og gerne allerede i folkeskoleregi. Eksemplerne i boksen nedenfor illustrererde forskellige syn på hensigtsmæssigheden af de nuværende internationale tilbud på det sprogli-ge parameter.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
66
Boks 6.4. Forskellige syn på den sproglige dimension af de internationale tilbud
Mange respondenter efterspørger, at der indenfor rammerne af dansk lovgivning etableres flereinternationale tilbud med engelsk som undervisningssprog. Ifølge disse respondenter er det nød-vendigt, hvis gymnasieskolen skal leve op til sit formål med at klæde de unge på til et globaliseretsamfund, hvor gode engelskkundskaber er et must. En rektor fortæller således, at:”Det er et stortproblem, at dansk er undervisningssprog på mange internationale tilbud. Det er især et problemfor mange udlændinge, som gerne vil læse noget internationalt på engelsk. Vi ville gerne tilbyde engymnasial international uddannelse for de unge mennesker, som har udenlandske forældre, derarbejder i Danmark, såvel som de danske unge, der gerne vil have en international gymnasial ud-dannelse på engelsk”.Imidlertid peger en stor del af respondenterne på, at sprogundervisningen med fordel kan igang-sættes tidligere, da det skaber et endnu mere favorabelt grundlag for at udvikle de unges sprogligekompetencer i gymnasietiden. En respondent fortæller eksempelvis, at:”Det gælder helt genereltfor de gymnasiale uddannelser – ikke kun for IB-uddannelsen. Man kunne godt spekulere i at frem-rykke sprogundervisningen i folkeskolen også. Vi skal starte der. Det gælder både engelsk, menogså kinesisk og tysk og fransk og spansk som i den grad er fremtiden, ikke mindst for eksport-virksomhederne”.
Mange respondenter finder IB-programmerne hensigtsmæssige, fordi det på nuværende tids-punkt er en af de få muligheder for at få en gymnasial uddannelse med engelsk som undervis-ningssprog i Danmark.Det skal endvidere bemærkes, at der ifølge nogle respondenter er et særligt regionalt behov forat udbyde studieretninger på tysk. Dette gælder særligt i Sønderjylland og på Sydsjælland i for-bindelse med etableringen af Femern-forbindelsen (jf. afsnit 5.3.).6.1.3Sammenfatning
Kortlægningens første del viser, at såvel udbydere som efterspørgere vurderer, at det er hen-sigtsmæssigt, at der i Danmark via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning, der ikkeer reguleret indenfor rammerne af dansk lovgivning. Kortlægningen viser desuden, at udbydereog efterspørgere vurderer, at der overordnet set er en hensigtsmæssig balance mellem udbuddetaf IB-uddannelsen og udbuddet af de internationale studieretninger, der udbydes indenfor ram-merne af dansk lovgivning.Samtidig afdækker kortlægningen følgende opmærksomhedspunkter blandt udbydere og efter-spørgere, hvad angår hensigtsmæssigheden af de internationale tilbud:Optaget af danske elever på IB-uddannelserne:Mange respondenter peger på, at det kanvære uhensigtsmæssigt, at IB-programmerne trækker danske elever væk fra særligt det al-mene gymnasium, fordi eleverne ønsker en engelsksproget gymnasial uddannelse.Dengeografiskefordeling:Enkelte aftagere ønsker, at de internationale studieretninger kon-centreres mindre omkring de større byer, således at også unge fra oplandet har mulighed forat tage en internationalt orienteret gymnasial uddannelse.Indhold:En stor del af respondenterne ønsker, at den internationale orientering i uddannel-serne styrkes endnu mere, blandt andet ved et øget fokus på sprog i uddannelserne.Sprog:Mange institutionsledere såvel som øvrige interessenter ønsker, at udviklingen afsproglige kompetencer opkvalificeres yderligere på de internationale studieretninger, og at enbredere vifte af fremmedsprog tilbydes på uddannelserne.
Det er et centralt fund i kortlægningen, at mange institutionsledere såvel som øvrige interessen-ter understreger, at det er nødvendigt at gå på to ben i forhold til internationaliseringen. På denene side er det nødvendigt med et IB-udbud i Danmark, idet IB-programmerne imødekommer etKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
67
behov dels hos udenlandske familier, der er udstationeret i Danmark, dels hos danske familierder har været udstationeret og hvor børnene har gået i en udenlandsk grundskole. IB-uddannelsen understøtter således et erhvervsliv, der agerer globalt. På den anden side er der pånuværende tidspunkt et udækket behov i det danske uddannelsessystem hos danske unge, derønsker at tage en gymnasial uddannelse på engelsk, som IB-uddannelsen delvist dækker. IB-programmerne er således det ene ben, der ifølge institutionslederne og de øvrige interessenter ernødvendige for at imødekomme internationaliseringsbehovet i de gymnasiale uddannelser.Institutionslederne og de øvrige interessenter understreger imidlertid også et andet ben, sominternationaliseringen bliver nødt til at hvile og udvikle sig på. Ifølge disse respondenter handlerinternationaliseringen ikke kun om udbuddet af IB-programmer, men også om behovet for i høje-re grad at udbyde engelske versioner af de danske gymnasiale uddannelser, idet det såledesbliver muligt at udvikle stærke globale kompetencer i form af gode engelskkundskaber hos deunge kombineret med meritterne fra den nordiske pædagogik, der ifølge mange er essentiel forat tilvejebringe internationale gymnasiale uddannelse af høj kvalitet.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
68
7.
UDVIKLINGEN I BEHOVET I ET TIÅRSPERSPEKTIVFormålet med dette kapitel er at belyse den fremtidige efterspørgsel efter henholdsvis IB og in-ternationalt orienterede studieretninger indenfor rammerne af den danske lovgivning.I afsnit 7.1 gives et overblik over institutionsledere, interessenter og aftageres forventninger tilden fremtidige efterspørgsel efter internationale tilbud.I afsnit 7.2 opstilles en fremskrivningsmodel, som beregner efterspørgslen efter IB i et tiårsper-spektiv givet den demografiske udvikling og en række kvalitativt funderede antagelser om poten-tielle drivkræfter for og dæmpere på efterspørgslen. Fremskrivninger indeholder altid et væsent-ligt element af usikkerhed. Dette gælder i høj grad også for denne fremskrivning, eftersom derkun i meget begrænset omfang findes statistisk funderet viden om, hvad der driver adfærden iforhold til valg af IB og udviklingen heri. Rambøll understreger derfor, at de fire scenarier, somopstilles i afsnit 7.2, skal ses som hypotetiske scenarier, der belyser, hvordan efterspørgslenefter IB vil forme sig ti år fra nu givet den demografiske udvikling og de pågældende antagelser.For det første, er det ikke sikkert, at disse antagelser viser sig at være korrekte, og for det andetkan mange andre forhold influere den fremtidige efterspørgsel efter IB.I afsnit 7.3 analyseres balancen mellem udbud og fremtidig efterspørgsel med afsæt i konklusio-nerne i Kapitel 6, afsnit 7.1 samt tiårsprognosen i afsnit 7.2.
7.1
Institutionsledere, interessenter og aftageres forventning til den fremtidige efter-spørgselKapitel 6, som blandt andet omhandlede balancen mellem IB og øvrige internationale tilbud, vi-ste, at hovedparten af de interviewede institutionsledere såvel som lokale og regionale interes-senter vurderer, at det eksisterende udbud matcher den nuværende efterspørgsel. Enkelte påpe-ger, at det eksisterende udbud af IB er forkert placeret, mens enkelte andre påpeger, at udbud-det af IB er for stort, hvorfor man gør en indsats for at tiltrække elever med dansk baggrund.Hvad angår de internationale tilbud, som udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning, er derudbredt konsensus om, at det eksisterende udbud har en passende volumen, men at der er be-hov for et kvalitetsløft og visse indholdsmæssige justeringer.Imidlertid er der blandt hovedparten af institutionsledere, aftagere samt lokale og regionale inte-ressenter en klar forventning om, at efterspørgslen efter internationalt orienterede tilbud vil stigede kommende år. Dette som følge af en øget globalisering og internationalisering.I Region Syddanmark vurderer institutionsledere såvel som interessenter og aftagere, at efter-spørgslen efter internationalt orienteret gymnasial uddannelse vil stige de kommende år. Speci-fikt vil fremtidens elever ifølge institutionsledere ikke kun efterspørge engelsksproget gymnasialuddannelse, men vil også i højere grad efterspørge tilbud med fokus på tysk, spansk og kinesisksprog og kultur fremadrettet.
I Region Midtjylland forventer institutionsledere, interessenter og aftagere ligeledes en stigning iefterspørgslen efter internationale tilbud indenfor rammerne af dansk lovgivning, men ikke efterIB-uddannelse.Også i Region Nordjylland vurderer institutionsledere såvel som interessenter og aftagere, at bådeelevernes efterspørgsel efter internationale tilbud og erhvervslivets efterspørgsel efter internatio-nale kompetencer vil stige. Ifølge institutionslederne er elevernes efterspørgsel afhængig af enbevidsthed om, at de på fremtidens arbejdsmarked vil være ringe stillede uden stærke sproglige ogglobale kompetencer.I Region Sjælland er der en forventning om, at efterspørgslen efter både IB og øvrige internatio-nale tilbud vil stige omkring de større byer (fx Roskilde, hvor Roskilde Universitetscenter udgør
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
69
en stor international arbejdsplads), men falde i landområderne på grund af befolkningsfraflyt-ning. Interessenter og aftagere påpeger, at der er behov for tilbud med fokus på tysk sprog ogkultur på grund af Femern-forbindelsen, men de har ingen forventning om, at eleverne vil efter-spørge det.Endelig vurderer interessenter og aftagere i Region Hovedstaden, at de eksisterende internatio-nale tilbud, herunder IB, ikke er tilstrækkelige til at dække den stigende efterspørgsel fra eleversåvel som aftagere de kommende år. Region Hovedstaden er kendetegnet ved en del store virk-somheder og flere universiteter, som tiltrækker udenlandsk arbejdskraft.Opsummerende gælder forventningen om, at elevernes efterspørgsel efter internationale tilbudpå de gymnasiale uddannelser vil stige de kommende år for institutionsledere, interessenter ogaftagere på tværs af regioner. Dette er på trods af den demografiske udvikling, som går modmindre årgange i alle regioner på nær Hovedstaden. Kun i Region Syddanmark påpeges det, atde årgange, som er målgruppen for gymnasiale uddannelser om ti år, er små, hvorfor efter-spørgslen til gymnasiale uddannelser generelt vil falde. Imidlertid vil den demografiske minus-vækst gøre sig gældende i alle andre regioner end Region Hovedstaden. Via tiårsprognosen i detfølgende afsnit undersøges blandt andet den demografiske udviklings betydning for efterspørgs-len efter internationale tilbud.7.2PrognosenDette afsnit indledes med en beskrivelse af og begrundelse for den valgte fremskrivningsmetode.Derefter beskrives modellens opbygning og til slut udfoldes fremskrivningens resultater i form affire scenarier. (Se bilag 5 for redegørelse for prognosens datagrundlag).Metode og forudsætninger
7.2.1
Der findes forskellige metoder til fremskrivning. Generelt kan fremskrivningsmetoder opdeles i tooverordnede kategorier, hvor den ene bygger på statistiske metoder, mens den anden – typiskgrundet mangel på data – bygger på vurderinger. Rambøll vurderer, at en model baseret på vur-deringer er mere hensigtsmæssig end en statistisk baseret fremskrivning i indeværende analyse.Der er flere grunde til, at denne metode vurderes som den mest anvendelige. For det første fin-des der ikke et massivt historisk datamateriale, som kan anvendes som input i en statistisk mo-del, i og med at IB-uddannelsen er relativ ny i dansk kontekst. Antallet af offentlige udbyderinsti-tutioner er steget fra 3 til 10 siden 2002. En lineær statistisk fremskrivning på baggrund af dissedata ville mangedoble antallet af elever i de kommende 10 år. Det er generelt usikkert at lavestatistiske fremskrivninger på områder, som er påvirket af den førte politik i så høj grad somudbuddet af IB, og dermed den historiske udvikling i antallet af IB-elever, er.For det andet foreligger der ikke den nødvendige evidens i form af tidligere analyser, der beskri-ver sammenhænge mellem socioøkonomiske og strukturelle forhold og søgningen til IB. Medandre ord er drivkræfterne for efterspørgslen efter IB-uddannelse ikke belyst statistisk i tilstræk-kelig omfang til at foretage en statistisk fremskrivning. Dertil kommer, at drivkræfter for efter-spørgslen kun i mindre grad er målbare og derfor er svære at modellere rent statistisk. Detteuddybes i afsnit 6.1.3 om de antagelser, som ligger til grund for fremskrivningens forskelligescenarier.Der er dog en række fremtidige forhold, som til en vis grad kendes, nemlig den demografiskesammensætning af gruppen af unge, som udgør målgruppen for IB. Grundlaget for den frem-skrivningsmodel, som beskrives i næste afsnit, vil derfor være den demografiske udvikling sup-pleret med vurderinger med grundlag i kortlægningens konklusioner om drivkræfter for efter-spørgslen efter IB samt forskelligt tilgængeligt datamateriale. Dette uddybes ligeledes i afsnit6.1.3.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
70
7.2.2
Fremskrivningens datagrundlag og grundlæggende antagelser
I fremskrivningen af den forventede efterspørgsel efter IB opstilles fire scenarier. Scenariernebygger på to overordnede komponenter, som forventes at påvirke den fremtidige efterspørgselefter IB:Den demografiske udviklingUdviklingen i gruppen, der påbegynder stx/IB og fordelingen mellem elever på stx og IB.Den demografiske udvikling er forholdsvis velbeskrevet, mens den forventede udvikling i grup-pen, der tager stx henholdsvis IB vil bygge på vurderinger. De to komponenter beskrives i detfølgende.Den demografiske udviklingDet bærende element i fremskrivningen af det forventede antal IB-elever i år 2023 er den demo-grafiske udvikling. To forhold spiller ind: 1) Det absolutte antal unge i en årgang og 2) den relati-ve fordeling mellem forskellige grupper.Det er vigtigt at tage højde for det absolutte antal unge i en årgang, fordi der alt andet lige vilvære flere, der efterspørger IB, hvis det samlede antal unge i en årgang stiger. Det er ligeledesvigtigt at tage højde for ændringer i sammensætningen af en årgang, eftersom en given gruppesefterspørgsel efter IB vil fylde mere i den samlede efterspørgsel efter IB, hvis gruppen voksermere end øvrige grupper i en årgang. Konkret inddrages den relative fordeling i forhold til køn,herkomst (dansk, vestlig, ikke-vestlig) og landsdel8.Fremskrivningen af befolkningen foretages ud fra Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning,som bygger på en række antagelser om fx migrationer, dødelighed og fertilitet. Det største usik-kerhedsmoment i forhold til indeværende analyse er forventningerne til antallet af nytilkomneindvandrere uden dansk statsborgerskab. Danmarks Statistik antager her, at indvandringen i detførste fremskrivningsår (2014) vil svare til gennemsnittet for perioden 2011-2013. Disse niveau-er antages efterfølgende at falde gradvist over en 10-årig periode.Det er væsentligt, at fremskrivningen inkluderer det geografiske element, da der er forskel på,hvor udbredt IB er i de forskellige dele af landet9. Imidlertid laver Danmarks Statistik udelukken-de fordelingen på etnicitet i befolkningsfremskrivningen på samlet nationalt plan. Det betyder, atder findes data om, hvor mange 15-19-årige ikke-vestlige drenge, der forventes at være i helelandet, men ikke, hvordan de fordeler sig på landsdele. Derfor beregnes etnicitetsgruppers frem-tidige fordeling på landsdele ved hjælp af den nuværende geografiske fordeling af blandt andet 5– 9årige ikke-vestlige drenge. Dette er selvfølgelig en tilnærmelse, da der i de kommende 10 årkan ske forskydninger mellem landsdele på grund af flytninger med videre, men det skønnes, atdet giver et relativt fornuftigt billede.
8
Modellen er bygget op omkring en opdeling af de unge i 66 (=2 x 3 x 11) grupper i forhold til køn (dreng/pige), herkomst
(dansk/ikke-vestlig/vestlig) og landsdel. Fremskrivningen af det forventede antal IB-elever foretages for hver af disse grupper, hvoref-ter resultaterne af fremskrivningen summeres. Fordelen ved at fremskrivningen sker på de enkelte undergrupper frem for på densamlede population er, at det giver mulighed for at indarbejde forskellige antagelser om de forskellige gruppers demografiske udviklingog adfærd frem for at skulle anvende overordnede gennemsnit for hele populationen.9
Danmarks Statistik anvender en opdeling af kommuner i 11 landsdele:København by(Dragør, Frederiksberg, København og Tårn-
by),Københavns omegn(Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj,Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk),Nordsjælland(Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov,Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal),Bornholm(Bornholm),Østsjælland(Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe,Stevns, Ringsted), Vestsjælland (Holbæk, Kalundborg, Næstved, Odsherred, Slagelse og Sorø),Sydsjælland og Lolland/Falster(Lolland, Guldborgsund og Vordingborg),Fyn(Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Oden-se, Svendborg og Ærø),Sydjylland(Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejleog Aabenraa),Østjylland(Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs ogAarhus),Vestjylland(Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Rinkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg) ogNordjylland(Brøn-derslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg)KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
71
Udvikling i andelen af en ungdomsårgang, der tager stx og IBEfterspørgslen efter IB og efterspørgslen efter stx anses som delvist relaterede. Baggrunden fordenne antagelse er en vurdering af, at stx er den af de gymnasiale uddannelser, som er mestsammenlignelig med IB, hvad angår det faglige indhold. Med andre ord antages det, at IB-uddannelsen primært tiltrækker elever, der under andre omstændigheder ville have valgt stx.Hhx og htx har stærke tematiske profiler, som tiltrækker en bestemt elevgruppe, som ikke villevære den profil foruden.Derfor opstilles der med udgangspunkt i den samlede andel af en ungdomsårgang, der påbegyn-der enten en stx eller en IB, et parameter for andelen af denne gruppe, som påbegynder en IB10.Det er dette parameter, som der skrues på i fremskrivningens forskellige scenarier. For eksempelantages det i basisscenariet at andelen af den samlede stx-/IB-elevgruppe, der vælger IB, er densamme i 2023 som i 2012, mens det i scenarie 1 antages, at andelen, der vælger IB stiger somresultat af, at den samlede stx-/IB-elevgruppe orienterer sig efter et stigende internationalt fokuspå de videregående uddannelser. Dette uddybes i det følgende afsnit.7.2.3De fire scenarier
I det følgende beskrives de fire hypotetiske scenarier, ligesom der argumenteres for de antagel-ser, som ligger til grund for de fire scenarier. Resultaterne af fremskrivningen følger i næste af-snit.BasisscenarietI det mest simple scenarie antages det, at andelen af en ungdomsårgang, som tager en stx ellerIB er den samme i år 2023, som i år 2012. Endvidere antages det, at den relative fordeling mel-lem stx og IB er den samme, som i år 2012. Det, der driver fremskrivningen i basisscenariet, erdermed udelukkende den demografiske udvikling.Scenarie 1 og 2Scenarie 1 og 2 bygger videre på basisscenariet, hvilket betyder, at den demografiske udviklingogså indgår i disse scenarier. Ligesom i basisscenariet modelleres derikkepå forventningerne tilden generelle efterspørgsel efter stx-uddannelse. Den samlede andel af en årgang, der påbegyn-der enten stx eller IB antages i scenarie 1 og 2 altså at være den samme som i basisscenariet –dvs. andelen fra år 2012.Derimod skrues der i scenarie 1 og 2 på den relative fordeling mellem etnisk danske stx- og IB-elever. For denne gruppe forventes det, at efterspørgslen efter en internationalt orienteret gym-nasial uddannelse vil stige yderligere de kommende år. Der er to formodede drivkræfter bagdenne udvikling.Den første formodede drivkraft er øget internationalt fokus på de videregående uddannelser somfølger af et ligeledes øget internationalt fokus på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. I denforbindelse antages det, at en vis andel af de unge, som vælger en stx uddannelse, i deres valgaf gymnasial uddannelse vil orientere sig efter det øgede udbud af videregående uddannelsermed internationalt fokus og/eller med engelsk som undervisningssprog. Denne antagelse byggerpå kortlægningens kapitel 5, som blandt andet omhandlede elevers motiver for at vælge interna-tionale tilbud. Her fremgik det, at IB-elevernes studievalg i høj grad stx elevernes studievalgdelvist er motiveret af et ønske om at opnå globale kompetencer, der kan anvendes direkte i devideregående uddannelser samt i fremtidige jobs i Danmark såvel som i udlandet. Andelen af desamlede videregående uddannelser, som er engelsksprogede, er i perioden 2007 til 2011 stegetfra 11 til 17 pct.. Dette giver en årlig vækst på ca. 4 pct.11. I både scenarie 1 og 2 nedenfor anta-ges det, at denne stigning vil fortsætte og afspejle sig i den andel af unge, der efterspørger in-ternationalt orienterede gymnasiale uddannelser, herunder IB, som dermed sættes til at stige
10
Datagrundlaget udgøres af elever, der i 2012 påbegyndte 1. år på IB eller 2.g. på stx. Påbegyndt frem for gennemført da det giverKilde:http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/fiv/spm/68/svar/869366/1096929.pdf
det mest præcise billede af efterspørgslen.11
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
72
med 4 pct. årligt. Her er tale om en forholdsvis ekstrem fremskrivning, som har til formål at illu-strere den demografiske virknings dæmpende effekt på selv en høj procentuel stigning i efter-spørgslen. Dette uddybes i afsnit 6.1.4 om fremskrivningens resultater.Den anden formodede drivkraft bag efterspørgslen er kvaliteten og kvantiteten af de internatio-nale studieretninger, der udbydes på stx. På grundlag af analysen af IB-elevers motiver for atvælge IB i kapitel 5 antages det nemlig, at det øgede internationale fokus på de videregåendeuddannelser ikke nødvendigvis vil resultere i en øget efterspørgsel efter IB, da de internationaltorienterede studieretninger på stx potentielt vil kunne imødekomme denne efterspørgsel. I kapi-tel 5 fremgår det, at de danske IB-elevers valg af IB i høj grad er drevet af et ønske om stærkeengelskkompetencer, faglig udfordring samt at tilegne sig viden om internationale forhold. Så-fremt der i fremtiden udbydes flere studieretninger på stx, som kombinerer den nordiske pæda-gogisk meritter og samtidig kan imødekomme ønsker til engelsk som undervisningssprog, et fag-ligt udfordrende miljø og globalt udsyn kan man forestille sig, at en større andel af stx-/IB-gruppen end i dag ville vælge en internationale studieretning på stx frem for IB.Med udgangspunkt i disse antagelser om de primære drivkræfter for efterspørgslen efter interna-tionalt orienteret gymnasial uddannelse opstilles to scenarier:I scenarie 1 er de internationalt orienterede studieretninger på stx af samme kvalitet ogkvantitet som i dag.I scenarie 2 øges kvaliteten og kvantiteten af de internationalt orienterede studieretnin-ger på stx, hvorfor de tiltrækker en større andel af den samlede elevgruppe, som efter-spørger en gymnasial uddannelse med internationalt fokus.I scenarie 1 antages det, at de internationale studieretninger på stx har samme kvalitet som idag, og dermed antages elevernes fordeling mellem disse og IB at være den samme som i dag.Dermed stiger den andel af gymnasieeleverne, der efterspørger IB med 4 pct. årligt som følge afstigningen i engelsksprogede videregående uddannelser. Således vil omkring 2 pct. af den andelaf en ungdomsårgang, der enten påbegynder stx eller IB-uddannelsen,efterspørge en IB-uddannelsen i år 202312.I scenarie 2 forbedres kvaliteten af de internationalt orienterede studieretninger, således at dekan imødekomme en større del af den samlede efterspørgsel efter internationalt fokus hos dedanske elever. Dette kunne fx være ved at udbyde flere studieretninger med engelsk som under-visningssprog. Det antages, at omkring halvdelen af de danske elever, der efterspørger en inter-national gymnasial uddannelse, vil vælge en internationalt orienteret studieretning på stx fremfor IB.For unge med anden baggrund end dansk antages det både i scenarie 1 og 2, at efterspørgslenefter IB vil være den samme som i basisscenariet (dvs. den samme som i 2012). Dette skyldes,at denne gruppes efterspørgsel antageligvis i høj grad er styret af deres situation som mere ellermindre midlertidigt bosatte i Danmark i forbindelse med forældres ansættelse på danske ar-bejdspladser. Dog bør det bemærkes, at gruppen af unge med ikke-dansk baggrund ikke kuntæller børn af udenlandsk arbejdskraft som er midlertidigt bosat i Danmark, men også unge før-ste- og andengenerationsindvandrere med fx tyrkisk og polsk baggrund, som har dansk statsbor-
12
Der er omkring 26.000 elever med dansk baggrund på en årgang, som vælger enten en stx eller en IB. Baseret på spørgeskemaun-
dersøgelsen blandt institutionsledere vurderer vi, at der i dag er ca. 100 studieretninger med internationalt fokus på stx – heraf dogkun meget få (omkring 10 linjer), hvor der undervises helt eller delvist på engelsk. Vi antager, at der er tale om en klasse pr. årgangpå alle disse studieretninger. Dette giver omkring 2.500 elever pr. årgang, som går på en internationalt orienteret studieretning (herafomkring 250 med undervisning på engelsk) – dertil kommer omkring 500 på IB uddannelsen. Der findes ingen tilgængelige data på,hvor stor en andel af de elever, der går på en international studieretning på stx, der har dansk baggrund. Vi antager dermed, at der erden samme etniske sammensætning som på stx som helhed – altså 90 % danske. Dette giver omkring 2250 danske elever på interna-tionale studieretninger (heraf 225 på engelsk) og knap 300 på IB. Dette betyder, at knap 9 pct. (2250/26000) af de danske eleverefterspørger en international studieretning på stx (heraf 1 pct. med engelsk som undervisningssprog), og at 1 til 2 pct. efterspørger enIB.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
73
gerskab13. Efterspørgslen efter IB blandt danske statsborgere med indvandrerbaggrund kan anta-geligvis være styret af samme drivkræfter, som etnisk danske unges efterspørgsel antages atvære styret af. Men data gør det ikke muligt at opdele på hensigtsmæssig vis.Scenarie 3Scenarie 3 adskiller sig markant fra scenarie 1 og 2 i kraft af et fokus på de geografiske forskelleder er i udbredelsen af IB. Hvor disse geografiske forskelle indgår som en fast forudsætning i deøvrige scenarier, er det denne forskel som modelleres i scenarie 3.De geografiske forskelle i andelen af en ungdomsårgang, der tager en IB, vil for det første af-hænge af, hvor stor en andel af de unge, der generelt vælger stx. For at tage højde for dettemodellerer vi på den relative fordeling af stx-/IB-gruppen.Et andet parameter, som i høj grad fører til geografiske forskelle i optaget på IB er befolknings-sammensætningen i de forskellige landsdele. Det vides, at personer med anden baggrund enddansk i højere grad end danske unge efterspørger IB, og derfor vil efterspørgslen i Nordjylland(hvor der er relativt få ikke-danske unge) alt andet lige være mindre end efterspørgslen i Køben-havn. For at tage højde for dette modelleres udviklingen i efterspørgslen separat for grupper medforskellig herkomst. Dette adskiller sig ikke fra fremgangsmåden i de øvrige scenarier.Endvidere er der store forskelle indenfor de enkelte grupper på tværs af landsdele. Således er detfx en meget høj andel af de drenge, der vælger enten stx eller IB i Vestjylland, som vælger enIB, mens andelen er meget lav på Østsjælland (se bilag 5, tabel 5.3.1). En stor del af de geogra-fiske forskelle i den relative fordeling mellem stx- og IB-elever kan formentlig forklares af udbud-det af IB i landsdelen. Fx er der to institutioner i Vestjylland, som udbyder IB, mens der ikkeudbydes IB på nogen af Østsjællands offentlige gymnasier. En elev, som bor i Næstved og hvisforældre ikke har de økonomiske ressourcer til at betale for en uddannelse på IB på Herlufsholm,vil med større sandsynlighed vælge stx på Næstved Gymnasium i stedet for at pendle til NørreGymnasium i København hver dag. Det er dette ”gap” mellem udbud og potentiel efterspørgselsom forsøgsvist beregnes i scenarie 3. Konkret beregnes på tværs af landsdele for hver af dedemografiske grupper14medianen for andelen, der tager IB. Følgende er antagelsen, som liggertil grund for scenarie 3, at fx danske drenge i Nordjylland som minimum efterspørger IB i sammegrad som i den typiske landsdel.Figuren nedenfor illustrerer dette "gap".
13
Danmarks Statistik skelner mellem personer af dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere.Personer med dansk oprindelseer
personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark.Efterkommereer født i Danmark. Ingen af forældrene erdanske statsborgere, født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børnikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deresbørn blive klassificeret som efterkommere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandskstatsborger, opfattes personen også som efterkommer.Indvandrereer født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere,født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældendesom indvandrer.14
15-19 årige danske mænd, 15-19 årige danske kvinder, 15-19 årige vestlige mænd, 15-19 årige vestlige kvinder, 15-19 årige ikke-
vestlige mænd, samt 15-19 årige ikke-vestlige kvinder.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
74
Figur 7.1: Illustration af gap
Scenarie 4Også scenarie 4 er baseret på den demografiske udvikling. Men i modsætning til de øvrige scena-rier modelleres der i scenarie 4 på forventningen til den generelle efterspørgsel efter stx- og IB-uddannelse, idet den samlede andel af en årgang, som påbegynder enten stx eller IB, antages atfalde frem mod 2023. Drivkræften bag denne udvikling er den reform af erhvervsuddannelserne,som regeringen kom med et udspil til i oktober 2013. En af de politiske målsætninger i reformud-spillet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkteefter 9. eller 10. klasse i 2020, og at denne andel skal op på mindst 30 procent i 202515. I 2012tilmeldte 20 procent af de elever, der forlod grundskolens 9. eller 10. klasse, sig en erhvervsud-dannelse, mens 64 procent tilmeldte sig stx eller IB (se bilag 5, tabel 5.3.9).Såfremt målsætningen realiseres, vil der fra 2012 til 2025 ske en stigning i søgningen til er-hvervsuddannelserne på 10 procent. Det forekommer fornuftigt at antage, at den øgede tilgangtil erhvervsuddannelserne ikke kun skal ske fra stx-uddannelsen men også fra de øvrige ung-domsuddannelser samt fra den gruppe af unge, som ellers ikke ville påbegynde en ungdomsud-dannelse. Derfor antages det i scenarie 4, at en fjerdedel af den øgede tilgang til erhvervsuddan-nelserne kommer fra stx/IB16. Dette medfører, at andelen af en årgang, der påbegynder enten stxeller IB, falder fra 46,4 procent i 2012 til 44 procent i 2025. Dette svarer til et gennemsnitligtårligt fald på 0,4 procent. I scenarie 4 fremskrives (nedskrives) andelen af en årgang, som væl-ger enten stx eller IB, med 0,4 procent årligt frem til 202317.Den relative fordeling mellem stx- og IB-elever antages at være den samme i 2023 som i 2012.Med andre ord forventes det i scenarie 4, at reformen af erhvervsuddannelserne vil have sammeprocentuelle effekt på tilgangen til stx- som til IB-uddannelsen.Ligesom i scenarie 1 og 2 antages det i scenarie 4, at efterspørgslen efter IB blandt unge medanden etnisk baggrund end dansk, vil være den samme som i basisscenariet.
151617
Faglært til Fremtiden – Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.Regeringen, oktober 2013Svarende til 2,4 procentpoint af en årgangDatagrundlaget for scenarie 4 er naturligvis det samme som datagrundlaget for de øvrige scenarier, nemlig elever, som i 2012
påbegyndte 1. år på IB og 2. g. på stx. Scenarie 4 bygger på en antagelse om stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne og etfølgende fald i tilgangen til 1. g. på stx og 1 år på IB. Det antages, at dette fald i tilgangen til 1.g. på stx sætter sig igennem som ettilsvarende fald i andelen af en ungdomsårgang, som påbegynder 2. g. på stx.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
75
7.2.4
Fremskrivningens resultater
I dette afsnit præsenteres fremskrivningens resultater for hvert af de fire scenarier. I læsningenaf resultaterne bør man holde sig for øje, at fremskrivningen altid indeholder et element af usik-kerhed – simpelthen fordi fremtiden er usikker. I nærværende fremskrivning er der gjort en ræk-ke antagelser omkring adfærden i forhold til valg af IB og udviklingen heri. Der findes kun i be-grænset omfang dokumenteret viden om dette, og der er derfor i høj grad tale om vurderinger.De opstillede scenarier skal derfor ses som hypotetiske eller mulige scenarier, der belyser hvor-dan efterspørgslen efter IB vil forme sig i 2023 givet den demografiske udvikling og såfremt di-verse antagelser holder stik.Før fremskrivningens resultater gennemgås, gives et overblik over den demografiske udvikling,som indgår i alle fire scenarier.Den demografiske udvikling i perioden 2012 – 2023Overordnet vil det samlede antal 15-19årige falde over de kommende ti år. Tabellen nedenforangiver udviklingen i gruppen af 15-19årige fordelt på køn og herkomst baseret på DanmarksStatistiks befolkningsfremskrivninger.Tabel 7.1. Befolkningsudvikling i de enkelte demografiske grupper (15-19-årige)
2012DanskIkke-vestligVestligTotalMandKvindeMandKvindeMandKvinde164.447155.97516.64615.5583.1723.327359.125
2023152.473142.37116.05615.0003.8513.899333.650
Udvikling 2012 til 2023-7%-9%-4%-4%21%17%-7%
Ifølge fremskrivningen er 15-19årige vestlige indvandrere og efterkommere eneste gruppe, somvil vokse i perioden. Således vil der i 2023 være 21 pct. flere 15-19årige mænd af vestlig her-komst og 17 pct. flere 15-19årige kvinder af vestlig herkomst end i 2012. Dog er gruppen af 15-19årige vestlige indvandrere og efterkommere i 2012 den mindste antalsmæssigt, hvorfor grup-pen også i 2023 vil udføre en mindre andel af alle 15-19årige end de øvrige etniske grupper.Unge med dansk baggrund er omvendt den gruppe, der vil opleve det største procentuelle fald iperioden. I 2023 vil der være 9 pct. færre 15-19årige kvinder af dansk oprindelse end i 2012,ligesom der vil være 7 pct. færre 15-19årige mænd af dansk oprindelse. Rent antalsmæssigt vilgruppen af 15-19årige med dansk baggrund dog i 2023 stadig udgøre den største del af alle 15-19årige. Både gruppen af 15-19årige mænd og kvinder af ikke-vestlig herkomst vil falde med firepct. i perioden.Tabellen nedenfor viser udviklingen i samme gruppe fordelt på landsdele.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
76
Tabel 7.2. Befolkningsudvikling i de enkelte landsdele (15-19-årige)
LandsdelByen KøbenhavnKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandTotal
201229.49533.84731.4212.72916.86138.58632.09750.20454.39730.43439.054359.125
202334.23333.32630.5042.02216.04033.80227.84343.79451.55527.27033.261333.650
Udvikling 2012 til 202316%-2%-3%-26%-5%-12%-13%-13%-5%-10%-15%-7%
Byen København er eneste landsdel, som ifølge den demografiske fremskrivning vil opleve envækst i antal 15-19årige. Fra 2012 til 2023 forventes gruppen af 15-19årige i Københavns by atvokse med 16 pct.. I den anden ende af skalaen findes Bornholm med en minusvækst på 26 pct.i perioden, Nordjylland med en minusvækst på 15 pct., Sydjylland og Fyn begge med en minus-vækst på 13 pct., Vest- og Sydsjælland med en minusvækst på 12 pct. og endelig Vestjylland,som forventes at have en minusvækst på 10 pct. i den tiårige periode. I de mere befolkningsrigelandsdele Østjylland, Østsjælland, Nordsjælland samt Københavns Omegn vil antallet af 15-19årige ifølge den demografiske fremskrivning falde mere moderat, nemlig mellem 2 og 5 pct..BasisscenarietSom tidligere beskrevet er det den demografiske udvikling, der er styrende for basisscenariet.Som det fremgik ovenfor, er der stor forskel på, hvordan gruppen af 15-19-årige forventes atudvikle sig fra 2012 til 2023 på tværs af køn, herkomst og geografi.Det andet element, der påvirker resultatet af basisscenariet, er forskellene i hvor populært IB erpå tværs af køn, alder og geografiske områder. Ligeledes vil forskellene i den samlede andel af15-19årige, der vælger stx, også spille ind. En stor (positiv eller negativ) ændring i en befolk-ningsgruppe (fx 15-19årige i København) vil ikke påvirke den samlede efterspørgsel efter IBmærkbart, såfremt kun en meget lille andel af befolkningsgruppen efterspørger IB.I basisscenariet antages det som tidligere nævnt, at andelen af 15-19årige, der vælger stx, erden samme i 2023 som i 2012, nemlig 7,9 pct.. Ligeledes antages det, at den relative fordelingmellem IB og stx er den samme i 2023 som i 2012. Dermed forventes det, at 1,8 pct. af densamlede stx-/IB-elevgruppe vil vælge IB frem for stx. (Se bilag 5, tabel 5.3.2 og 5.3.4 for deandele, som de enkelte demografiske grupper fremskrives med).Tabellen nedenfor viser resultatet af fremskrivningen18fordelt på køn og herkomst. Overordnetviser fremskrivningen, at der i 2023 forventes at være 509 elever, der påbegynder 1. år af IB.Dette svarer til et samlet fald i efterspørgslen på 3 pct. i forhold til 2012.
18
Befolkningsfremskrivningen er kørt sammen med efterspørgslen efter IB i 2012
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
77
Tabel 7.3. Efterspørgsel efter IB – basisscenariet – fordelt på demografiske grupper
IB i 2012DanskIkke-vestligVestligTotalMandKvindeMandKvindeMandKvinde9719267873742522
IB i 2023 – basis-scenariet8917665854449509
Udvikling 2012 til 2023-8- 16-2-2+7+7- 13-8%-8%-2%-2%18%16%-3%
Note: Når de gruppespecifikke forskelle summeres, fås en totalforskel på – 14. Dette er blot udtryk for afrunding – denkorrekte totalforskel er – 13.
Som det fremgår, er der i basisscenariet markant forskel på, hvor store andele af de forskelligeetniske grupper, der vælger IB. Eneste stigning i efterspørgslen sker blandt 15-19årige mænd ogkvinder med vestlig baggrund, ifølge fremskrivningen. Dette stemmer overens med, at dissegrupper forventes at vokse mest, ligesom deres efterspørgsel efter IB er fremskrevet med denstørste procentuelle stigning. Men fordi der er tale om numerisk små grupper, slår det ikke igen-nem som efterspørgslen efter mange flere pladser på IB-uddannelserne. Tilsammen vil 14 flere15-19årige vestlige kvinder og mænd i 2023 vælge IB end i dag.Faldet på 8 pct. blandt både 15-19årige kvinder og mænd med dansk baggrund resulterer i etmoderat real-fald på 24 personer, der efterspørger IB. Faldet på 2 pct. i 15-19årige ikke-vestligemænd og kvinders efterspørgsel resulterer i, at 4 personer mindre efterspørger IB i 2023.Tabellen nedenfor viser udviklingen i perioden fordelt på landsdele.Tabel 7.4. Efterspørgsel efter IB – basisscenariet – fordelt på landsdele
LandsdelByen KøbenhavnKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandTotal
IB i 2012384557.51155621316653522
IB i 2023 – basis-scenariet444759.4951571266349509
Udvikling 2012 til 2023+6+2+2-1-2-4-5-5-3-4- 1313 %5%3%--9 %-14 %-8 %-7 %-4 %-5 %-6 %-3 %
Note: Når de gruppespecifikke forskelle summeres, fås en totalforskel på – 14. Dette er blot udtryk for afrunding – denkorrekte totalforskel er – 13.
Den største stigning i efterspørgslen sker ifølge fremskrivningen i København by, hvor 13 pct.eller 6 personer flere i 2023 vil vælge IB frem for stx. Dette stemmer overens med, at Køben-havn by er eneste landsdel, der vil opleve en befolkningstilvækst (15-19årige) i perioden. I Kø-benhavns omegn og Nordsjælland vil der ligeledes ske mindre stigninger.I alle øvrige landsdele vil der ifølge fremskrivningen være færre personer, der efterspørger IB i2023 end i 2012. Dette er på trods af, at efterspørgslen i især Østjylland, Vestjylland og Fyn erfremskrevet med en forholdsvis stor andel (se bilag 5, tabel 5.3.4), men det skal netop ses i lysetaf minusvæksten i 15-19årige i de pågældende landsdele i perioden.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
78
Der en tydelig sammenhæng mellem andelen af en given demografisk gruppe, der går på IB i deforskellige landsdele, og antal offentlige institutioner, der udbyder IB, i landsdelene. Således erandelen størst i Vestjylland og Østjylland (Region Midtjylland), hvor de unge har mulighed for atgå på IB på både Struer, Ikast-Brande, Langkær og Grenaa Gymnasium. Omvendt er andelenemindst i København by og omegn, hvor de mange potentielle elever kun har mulighed for at væl-ge IB på Nørre Gymnasium i Brønshøj.Scenarie 1Scenarie 1 bygger som tidligere nævnt ovenpå basisscenariets demografiske udvikling ved atindarbejde en øget efterspørgsel på 4 pct. årligt efter IB-uddannelsen hos de etnisk danske ele-ver. Baggrunden for dette er antagelsen om, at væksten i videregående uddannelser med inter-nationalt fokus og/eller på engelsk er en drivkraft for efterspørgslen efter IB, idet denne vækstpå netop 4 pct. årligt vil afspejle sig i den relative fordeling mellem stx- og IB-elever. I scenarie 1forskubbes den relative fordeling mellem stx- og IB-elever altså således, at en større andel afgruppen i 2023 end i 2012 vælger IB.Jf. afsnit 6.1.2 fremskrives de vestlige og ikke-vestlige elevers efterspørgsel efter IB ikke, dadisse elevgruppers efterspørgsel antages at være styret af andre forhold.Tabellen nedenfor viser resultatet af scenarie 1 fordelt på køn og herkomst (se bilag 5, tabel5.3.5 og 5.3.6 for andele, som de enkelte demografiske gruppers efterspørgsel er fremskrevetmed).Tabel 7.5. Andel af gymnasieeleverne, der tager IB-uddannelsen – fordelt på demografiske grupper –2023
IB i 2012DanskIkke-vestligVestligTotalMandKvindeMandKvindeMandKvinde9719267873742522
IB i 2023 – basis-scenariet8917665854449509
IB i 2023 –scenarie 113727165854449652
Forskel 2012 -2023 scenarie 1+ 40+ 78--22+7+7+ 129
I et scenarie, hvor de etnisk danske elever i deres valg mellem stx og IB-uddannelsen orienterersig efter det stigende udbud af videregående uddannelser med internationalt fokus/på engelsk,vil der i 2023 være 129 flere etnisk danske elever på første år af IB-uddannelsen, end der var i2012. Det fremgår af tabellen, at der er en stor forskel mellem kvinders og mænds efterspørgselefter IB-uddannelsen. Denne forskel udspringer af, at markant flere unge, danske kvinder endmænd allerede i 2012 gik på IB-uddannelsen. Til grund for den kønsmæssige forskel i søgningentil IB ligger formentlig den kønsmæssige forskel i søgningen til stx.Tabellen nedenfor viser resultatet af scenarie 1 fordelt på landsdele.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
79
Tabel 7.6. Efterspørgsel efter IB fordelt på landsdele
LandsdelByen KøbenhavnKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandTotal
IB i 2012384557.51155621316653522
IB i 20236basisscenariet444759.4951571266349509
IB i 2023 – sce-narie 1515877.61567701648660652
Forskel 2012 -2023 scenarie 1+ 13+ 13+ 20-+1+4+ 12+8+ 33+ 20+7+ 129
Det bemærkes, at der er stor variation mellem landsdelene. Således vil 33 flere elever end i 2012vælge IB-uddannelsen frem for stx i Østjylland i scenarie 1. Dette svarer til lidt mere end engymnasieklasse, som i givet fald skulle fordeles over Østjyllands to IB-institutioner. Også iVestjylland og Nordsjælland vil der ske en relativ stor vækst givet den antagelse, der ligger tilgrund for scenarie 1. Dette skal ses i lyset af, at en relativ stor andel af stx-/IB-elevgruppen alle-rede i 2012 vælger IB-uddannelsen frem for stx i de tre landsdele. Forklaringen på dette er somtidligere nævnt formentlig, at der i både Vest- og Østjylland er to institutioner, der udbyder IB-uddannelsen.I København by og omegn samt på Fyn vil der ske en mere moderat vækst i antallet af IB-elever.Godt nok vælger en forholdsvis stor andel af stx-/IB-eleverne på Fyn i 2012 IB-uddannelsen,men Fyn vil samtidig opleve en stor minusvækst i 15-19årige i perioden. Denne modarbejder, atder på Fyn vil ske en øgning af antal IB-elever i stil med den, der ifølge fremskrivningens scena-rie 1 vil ske i bl.a. Østjylland.Ikke overraskende vil den mindste vækst ifølge fremskrivningen ske på Østsjælland, Vest- ogSydsjælland samt Bornholm, hvor ingen offentlige institutioner i 2012 udbyder IB-uddannelsen.Scenarie 2I scenarie 2 indgår den samme stigning i efterspørgslen som i scenarie 1. Dertil kommer en mod-satrettet udvikling, hvor elever 'flyttes' fra IB-uddannelsen til de internationalt orienterede stu-dieretninger på stx. Baggrunden for dette er antagelsen om, at kvantiteten såvel som kvalitetenaf de internationale studieretninger på stx kan fungere som drivkraftellerbarriere for efter-spørgslen efter IB-uddannelsen. Som tidligere nævnt antages det i scenarie 2, at kvantitetensåvel som kvaliteten af de internationale studieretninger på stx vil øges, hvorfor omkring halvde-len af de danske elever, der efterspørger en international gymnasial uddannelse, vil vælge eninternational studieretning på stx frem for IB-uddannelsen. Med de antagelser, der er anvendtom størrelsen af disse to tendenser, sker der samlet en reduktion i efterspørgslen efter IB-uddannelsen i forhold til 2012 såvel som basisscenariet19. (Se bilag 5, tabel 5.3.7 og 5.3.8 5 forde andele, som de enkelte demografiske gruppers efterspørgsel er fremskrevet med).
19
Såfremt man ændrer disse antagelser, således at væksten i efterspørgslen som følge af den internationale orientering i de videregå-
ende uddannelser er større end reduktionen som følge af, at de unge i højere grad vælger de internationale linjer på stx, vil resultatetselvfølgelig blive en øget efterspørgsel i forhold til basisscenariet. Scenarie 2 vil dog altid give en mindre efterspørgsel end scenarie 1,såfremt der anvendes den samme antagelse om væksten i efterspørgslen som følge af det internationale fokus på de videregåendeuddannelser.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
80
Ligesom i scenarie 1 fremskrives de vestlige og ikke-vestlige elevers efterspørgsel efter IB ikkemed samme tendenser, da disse elevgruppers efterspørgsel antages at være styret af andre for-hold.Tabellen nedenfor viser resultatet af scenarie 2 fordelt på køn og herkomst.Tabel 7.7. Andel af gymnasieeleverne, der tager IB – fordelt på demografiske grupper – 2023
IB i 2012DanskMandKvindeIkke-vestligMand67KvindeVestligMandKvindeTotal87374252297192
IB i 2023 – basis-scenariet8917665854449509
IB i 2023 –scenarie 26913665854449448
Forskel 2012 –2023 scenarie 2----285622+7+7- 74
Som det fremgår, vil flere og/eller bedre internationale studieretninger på stx medføre et betyde-ligt fald i antallet af etnisk danske 15-19årige mænd og kvinder, som vælger IB-uddannelsen.Eftersom de vestlige og ikke-vestlige elevers efterspørgslen i scenarie 2 ikke falder tilsvarende,vil dette medføre en ændret sammensætning af IB-elevgruppen således at en større andel end i2012 vil være af anden etnisk herkomst end dansk.Tabellen nedenfor viser resultatet af scenarie 2 fordelt på landsdele.Tabel 7.8. Efterspørgsel efter IB fordelt på landsdele
LandsdelByen KøbenhavnKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandTotal
IB i 2012384557.51155621316653522
IB i 2023 – basis-scenariet444759.4951571266349509
IB i 2023 –scenarie 2404351.3744521095345448
Forskel 2012 –2023 scenarie 2+2-2-6.-2-4- 11- 10- 22- 13-8- 74
I scenarie 2 sker det største fald i antal personer, der vælger IB-uddannelsen frem for stx, i for-hold til 2012 i Østjylland. Dette skal ses i lyset af, at Østjylland i 2012 er den landsdel, hvor flestelever går på IB-uddannelsen. Faldet på 22 personer svarer til omtrent to tredjedele af en klassepå en af de to institutioner, der udbyder IB i Østjylland.Vestjylland, Sydjylland og Fyn oplever ligeledes et vist fald i forhold til 2012-tilstande. I de trelandsdele mindskes antal elever på IB-uddannelsen med mellem 13 og 10 personer. Til gengældvil bedre og/eller flere internationale studieretninger på stx kun medføre små fald på henholdsvisNordjylland og Nordsjællands ene IB-institution.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
81
Eneste landsdel, der i scenarie 2 oplever en stigning i antal elever, der vælger IB-uddannelsen, erKøbenhavn by med to personer mere i 2023 end i 2012.Scenarie 3I scenarie 3 beregnes forskellen mellem udbud af IB-uddannelsen i de forskellige landsdele ogden potentielle efterspørgsel efter IB-uddannelse20. Antagelsen er, at hver demografisk gruppe ide enkelte landsdele efterspørger IB-uddannelsen i samme grad som samme demografiske grup-pe i den typiske landsdel. (Se bilag 5, tabel 5.3.9 og 5.3.10 for de andele, som de enkelte demo-grafiske gruppers efterspørgsel er fremskrevet med).I denne forbindelse understreges det, at analysen ikke leverer svaret på, om der skal udbydesIB-uddannelsen flere eller færre steder, men udelukkende er et forsøg på at belyse størrelsen afden potentielle målgruppe for IB-uddannelsen i de forskellige landsdele. Der kan være en langrække forhold omkring de forskellige demografiske grupper, der gør, at adfærden i forhold til atefterspørge IB-uddannelsen ikke vil være den samme i forskellige områder. Dette kan fx afhæn-ge af uddannelsesniveauet eller erhvervsstrukturen i området. En vurdering af, hvorvidt der erelevgrundlag til at oprette en IB-uddannelse i et givet område vil derfor kræve en mere dybde-gående analyse af det konkrete område. Analysen i det følgende kan dog give en indikation afdette.Tabellen nedenfor angiver forskellen mellem antal IB-elever i basisscenariet og i scenarie 3. Ba-sisscenariet illustrerer efterspørgslen ved uændret geografisk fordeling af udbuddet, mens scena-rie 3 illustrerer efterspørgslen såfremt elever i alle landsdele efterspurgte IB i samme grad.Tabel 7.9. Efterspørgsel efter IB fordelt på landsdele
LandsdelByen KøbenhavnKøbenhavns omegnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og SydsjællandFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandTotal
IB i 2012384557051155621316653522
IB i 2023 – basis-scenariet44475904951571266349509
IB i 2023 – scenarie 38376603234756781266658674
"Gap"4029131837620038165
Note: I et par tilfælde er der tilsyneladende fejl i differensen mellem basisscenariet og scenarie 3. Der er dog tale om afrun-ding.
I scenarie 3 er der store geografiske forskelle mellem hvorvidt udbuddet af IB-uddannelsen kanmøde den potentielle efterspørgsel. De største uoverensstemmelser mellem udbud og potentielefterspørgsel ses i København by, København omegn og på Vest- og Sydsjælland, hvor der i2023 er en ekstra efterspørgsel på henholdsvis 40, 29 og 37 personer. I København er der netopkun én offentlig institution med IB samtidig med at København by er den landsdel, der opleverden største vækst i 15-19årige i perioden (16 pct.). I København omegn og på Vest- og Sydsjæl-land udbyder ingen offentlige institutioner IB-uddannelsen, men ifølge fremskrivningen i scenarie3 vil der i 2023 være et vist elevgrundlag.
20
Derimod beregnes det ikke, hvordan forskellen mellem udbud og potentiel efterspørgsel er fordelt på demografiske grupper. Dette
fordi det kun kan beregnes på tværs af landsdele og ikke indenfor de enkelte landsdele.KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
82
Der er ligeledes et vist "gap" mellem udbud og efterspørgsel på Østsjælland og i Sydjylland. PåØstsjælland er en del af forklaringen, at IB-uddannelsen i dag hverken udbydes på offentlige ellerprivate institutioner. Forskellen mellem udbud og efterspørgsel i Sydjylland skal læses med detforbehold, at kun en af to nuværende institutioner med IB-uddannelsen i landsdelen indgår i da-tagrundlaget på grund af en fejlregistrering af de elever, der i 2012 påbegynde 1. år på IB påEUC Syd i Sønderborg.I Nordjylland og på Fyn er forskellen mellem udbud og efterspørgsel forholdsvis lille. Der er daogså en IB-institution i hver landsdel og endvidere oplever begge landsdele en minusvækst påhenholdsvis 15 og 13 pct. i gruppen af 15-19årige i perioden. Alt andet lige vil elevgrundlaget iNordjylland og på Fyn således være mindre i 2023 end i 2012.I den lave ende af skalaen findes Nordsjælland, Vestjylland, Østjylland og Bornholm, hvor derikke er nogen betydelig forskel mellem udbud og potentiel efterspørgsel.Scenarie 4Scenarie 4 er baseret på antagelsen om, at en reform af erhvervsuddannelserne frem mod 2023vil medføre et fald i tilgangen til stx såvel som IB-uddannelsen. Endvidere antages det, at denrelative fordeling mellem stx- og IB-elever vil være den samme i 2023 som i 2012. Ligesom iscenarie 1 og 2 fremskrives de vestlige og ikke-vestlige elevers efterspørgsel efter stx/IB ikkemed samme tendenser, da deres efterspørgsel antages at være styret af andre forhold.Samlet set vil de antagelser, der er anvendt i scenarie 4, resultere i et fald i efterspørgslen efterIB på 25 personer fra 2012 til 2023. Tabellen nedenfor viser fremskrivningens resultater fordeltpå demografiske grupper.Tabel 7.10. Efterspørgsel efter IB fordelt på demografiske grupper – scenarie 4
IB i 2012DanskIkke-vestligVestligTotalMandKvindeMandKvindeMandKvinde9719267873742522
IB i 2023 – basis-scenariet8917665854449509
IB i 2023 – sce-narie 48516965854449497
Forskel 2012 -2023 scenarie 4- 12- 23-2-2+7+7- 25
Som det fremgår, vil en reform af erhvervsuddannelserne i scenarie 4 bevirke, at 12 færre etniskdanske mænd og 23 færre etnisk danske kvinder i 2023 vil påbegynde en IB. I forhold til basis-scenariet, som udelukkende er baseret på den demografiske udvikling, er der dog ikke en megetstor negativ forskel i tilgangen til IB.Tabellen nedenfor viser resultaterne af scenarie 4 fordelt på landsdele.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
83
Tabel 7.11. Efterspørgsel efter IB fordelt på landsdele – scenarie 4
LandsdelByen KøbenhavnKøbenhavns om-egnNordsjællandBornholmØstsjællandVest- og Sydsjæl-landFynSydjyllandØstjyllandVestjyllandNordjyllandTotal
IB i 2012384557.51155621316653522
IB i 2023 – basis-scenariet444759.4951571266349509
IB i 2023 –scenarie 4434657.4949561236148497
Forskel 2012 –2023 scenarie 4+5+1..-1-2-6-6-8-5-5- 25
København by og omegn er eneste landsdele, som i scenarie 4 vil opleve en øget tilgang til IB-uddannelsen. Konkret drejer det sig om 6 personer flere i 2023 end i 2012. Til sammenligning vil7 personer flere i det rent demografiske basisscenarie efterspørge IB i København by og omegn i2023. I alle øvrige landsdele vil der i scenarie 4 ske et mindre fald i tilgangen til IB. Faldet erstørst i Østjylland, Sydjylland og på Fyn, og mindst på Sjælland. Også her ses der kun små for-skelle mellem basisscenariet og scenarie 4.At der er så lille forskel mellem efterspørgslen efter IB i basisscenariet og i scenarie 4 indikerer,at en reform af erhvervsuddannelserne kun vil have lille betydning for efterspørgslen i forhold tilden demografiske udvikling. Den demografiske udvikling går generelt mod mindre årgange ogfølgende mindre søgning til de gymnasiale uddannelser, men en reform af erhvervsuddannelser-ne vil ikke gøre dette fald i tilgangen til IB meget mindre.7.2.5Sammenfatning
I det følgende sammenfattes resultaterne af fremskrivningens fire scenarier. Diagrammet neden-for sammenligner udviklingen i de fire scenarier. Udviklingen i efterspørgslen vil formentlig ikkevære lineær, som den er i diagrammet, men fluktuerende.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
84
Figur 7.2. Fem scenarier for udviklingen i efterspørgslen efter IB-uddannelse de kommende ti år
700600500Antal elever
400300200102100102522
674651
509497448
02002BasisscenarieScenarie 1
2012Scenarie 2Scenarie 3Scenarie 4
2023
I basisscenariet sker der en reduktion på 13 personer i efterspørgslen efter IB-uddannelsen. Så-fremt andelen af en ungdomsårgang, der vælger stx eller IB, er statisk, og såfremt den relativefordeling mellem stx-elever og IB-elever forbliver den samme, vil der altså ske et lille fald i densamlede efterspørgsel efter IB-uddannelsen. Dette vil være resultat af, at gruppen af 15-19årigevil være mindre i 2023 end i 2012. Derudover vil færre danske elever og færre elever med ikke-vestlig baggrund vælge IB-uddannelsen. Omvendt vil IB efterspørges af flere elever med vestligbaggrund. Numerisk er der dog tale om så få, at de ikke udligner faldet i efterspørgsel fra deøvrige etniske grupper. Endvidere viser basisscenariets resultater, at faldet i efterspørgslen erspredt over landsdelene, på nær hovedstadsregionen. Således falder efterspørgslen i de enkeltelandsdele kun med ganske få personer.Af scenarie 1 fremgår det, at selv en ekstrem årlig stigning på 4 pct. i efterspørgslen efter IB ikkevil udmønte sig i en videre høj stigning i antal elever, der vil vælge IB-uddannelsen. Grunden tildette er den generelle demografiske udvikling, som går i retning af mindre årgange. Ud fra enumiddelbar betragtning vil det eksisterende udbud af IB i de enkelte landsdele kunne imøde-komme den øgede efterspørgsel i scenarie 1 på samlet set 129 personer.Sammenfattende fremgår det af scenarie 2, at såfremt de internationale studieretninger på stxformår at tiltrække omtrent halvdelen af de danske elever, som i basisscenariet vælger IB-uddannelsen, vil efterspørgslen efter IB-uddannelsen være på 74 personer færre i 2023 end i2012. Dette ville medføre ændret sammensætning af IB-gruppen i form af en mindre andel dan-ske elever. I scenarie to er der især færre elever i Øst- og Vestjylland, hvor der i dag er mangepå grund af de i alt fire institutioner, der udbyder IB.I scenarie 3 er forskellen mellem udbud i basisscenariet og potentiel efterspørgsel, givet alle hav-de adgang til IB i nærområdet, forsøgt beregnet. De største negative forskelle mellem udbud ogefterspørgsel ses i København by og omegn, samt på Vest- og Sydsjælland som tilsammen i daghar én offentlig institution, der udbyder IB-uddannelsen. De private udbud af IB og andre en-gelsksprogede gymnasiale uddannelser i hovedstadsregionen er ikke medtaget i scenarie 3. Endel af det 'gap', der er mellem udbud og efterspørgsel i disse landsdele, kan dermed alleredevære dækket af disse institutioner.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
85
Af scenarie 4 fremgår det, at en reform af erhvervsuddannelserne vil sætte sig igennem som etmindre fald i efterspørgslen efter IB. Scenarie 4 er det scenarie, der ligger tættes på basisscena-riets rene demografiske fremskrivning. Hvor der i basisscenariet sker et samlet fald på 13 perso-ner, sker der i scenarie 4 et samlet fald på 25 personer i forhold til 2012. Dette fald er fordeltforholdsvis jævnt over landsdelene, og det største fald fra 2012 til 2023 er således på otte per-soner i Region Østjylland, mens den største stigning er på 5 personer i København by.7.3Analyse af balancen mellem udbud og efterspørgselFormålet med dette afsnit er at foretage en vurdering af, i hvilket omfang de nuværende tilbudmatcher behov og ønsker med hensyn til indhold, undervisningssprog og geografisk placering,herunder hvorvidt udbuddet af IB-uddannelsen vurderes at være tilstrækkeligt til at dække be-hovet i de kommende år. Dette gøres med afsæt i tiårsprognosen samt udbyderinstitutioner oginteressenters perspektiver på det fremtidige behov og udviklingsmuligheder for internationaltorienterede tilbud, herunder IB-uddannelsen, som Kapitel 6 samt afsnit 7.1 blandt andet om-handlede.Som det fremgik af afsnit 7.1 er der blandt institutionsledere, lokale og regionale interessentersamt aftagere, en forventning om, at efterspørgslen efter internationale tilbud vil stige de kom-mende år. Tiårsprognosens basisscenarie viste imidlertid, at den demografiske udvikling samletset vil lægge en dæmper på efterspørgslen efter IB og gymnasial uddannelse generelt. Forskelli-ge forhold, som er afprøvet i fremskrivningens øvrige scenarier, kan spille ind og ændre den rela-tive fordeling mellem IB-elever og elever på internationale studieretninger, som udbydes indenforrammerne af dansk lovgivning.Analysen i Kapitel 6 indikerede, at det centrale parameter i den ligning, der beregner efterspørg-sel efter IB-uddannelsen blandt elever med dansk baggrund, er kvaliteten af de internationaletilbud indenfor dansk lovgivning. Endvidere konkluderede Kapitel 6, at der er behov for et kvali-tetsløft samt en sproglig og indholdsmæssig justering af de eksisterende tilbud. Mange lokale ogregionale interessenter finder det problematisk, at så stor en andel af de internationale studieret-ninger udbydes med dansk som undervisningssprog, da de videregående uddannelser og er-hvervslivet efterspørger kandidater med stærke sproglige kompetencer. Hvad enten institutions-ledere og interessenter finder det hensigtsmæssigt eller ej, at IB-uddannelserne optager mangedanske elever for at fylde klasseværelserne op, er de enige om, at IB-uddannelsen på nuværendetidspunkt er det bedste tilbud om engelsksproget gymnasial uddannelse i Danmark. Dermed indi-kerer analysen, at den relative fordeling mellem etnisk danske elever på IB-uddannelsen og øvri-ge internationale tilbud i høj grad afhænger af, om udbyderinstitutionerne formår at overkommeden udfordring med hensyn til engelsksprogede tilbud, som interessenterne peger på. Rambøllvurderer, at en kombination af engelsksproget undervisning af høj kvalitet og den særlige nordi-ske pædagogik, som ligger til grund for danske gymnasiale uddannelser, har potentialet til attiltrække elever med dansk baggrund, som har et ønske om en stærk international profil. I denforbindelse viser tiårsprognosens scenarie to, at antallet af danske elever, som i 2023 vil efter-spørge en IB-uddannelsen, vil være markant mindre end i dag, såfremt de internationale tilbudindenfor dansk lovgivning formår at udvikle sig med efterspørgslen efter engelsksproget gymna-sial uddannelse med et højt fagligt niveau. I scenarie to er der taget højde for en stigning i dan-ske elevers efterspørgsel efter internationalt orienteret gymnasial uddannelse.Udover flere og bedre engelsksprogede tilbud fremhæver interessenter og aftagere et behov foret større fokus på BRIK-landenes sprog- og kulturområder samt tysk sprog og kultur. Rambøll erikke i stand til at vurdere om netop disse sprog- og kulturområder er relevante på længere sigt,da mange udefrakommende faktorer kan spille ind og ændre billedet. Særligt i Sønderjylland ogpå Sydsjælland efterspørger lokale og regionale interessenter studieretninger på tysk med hen-blik på at fremme samhandel og integration af det tyske og danske arbejdsmarked i grænselan-det og i forbindelse med Femern Bælt. Dog er det en væsentlig udfordring, at eleverne ikke ef-terspørger tilbud på tysk. Dette dilemma mellem aftagere og elevers ønsker til de internationaletilbud gør sig også gældende på tværs af regioner. Analysen i Kapitel 6 identificerede den gene-relle udfordring, at taxametersystemet udgør et økonomisk incitament for udbyderinstitutionerneKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
86
til primært at orientere sig efter potentielle elevers ønsker til indhold og sprog, og sekundærtefter aftagernes ønsker.Oprindeligt henvendte IB-uddannelserne sig udelukkende til elever med udenlandsk grundskole-baggrund, som ikke havde de sproglige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddan-nelse på dansk. Blandt institutionsledere og interessenter er der konsensus om, at IB-uddannelsen er et nødvendigt tilbud til udenlandske elever, da det ellers ville være vanskeligt attiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Den generelle opfattelse blandt institutionslederesåvel som lokale og regionale interessenter er, at mængden af IB-tilbud i dag er tilstrækkelig tilat imødekomme efterspørgslen fra udenlandske elever. Også tiårsprognosen viser, at efter-spørgslen efter IB-uddannelsen blandt udenlandske elever ikke vil vokse mere end at det eksiste-rende udbud kan dække det kommende behov.Imidlertid kan der være behov for at revurdere placeringen af udbuddet. I de områder, der liggerlangt fra større byer, afhænger udenlandske elevers efterspørgsel efter IB-uddannelsen i høj gradaf enkelte store virksomheder, herunder universiteter, i området. Det er naturligt, at der er me-gen historik i udbudsplaceringen, men det er måske lige så naturligt at spørge, om udbudsplace-ringen ikke også i dag bør afhænge af, hvor efterspørgslen er. Ifølge den demografiske frem-skrivning vil København by som eneste landsdel opleve en befolkningstilvækst i gruppen af 15-19årige i de kommende ti år, og prognosens scenarie tre indikerer da også, at der i hovedstads-regionen vil være et særligt stort ”gap” mellem udbud og efterspørgsel efter IB-uddannelsen. Iden forbindelse er det relevant at bemærke, at efterspørgslen efter IB blandt udenlandske eleveri hovedstadsregionen ikke i samme grad afhænger af enkelte store virksomheder i området. I endiskussion af udbudsplaceringen er det vigtigt at have in mente, at fremskrivningen sker pålandsdele, hvorfor det ikke på baggrund heraf er muligt at vurdere, om efterspørgslen er størst iden ene eller den anden by i samme landsdel.Afslutningsvist understreger Rambøll, at tiårsprognosen ikke tager højde for en række eksternefaktorer, som kan påvirke efterspørgslen efter IB-uddannelsen. Dens resultater bør derfor ikkeudgøre hele grundlaget i en eventuel revurdering af udbuddets placering men blot anvendes somindspark i diskussionen.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
87
8.
KONKLUSIONERI dette afsluttende kapitel sammenfatter Rambøll de væsentligste konklusioner fra de foregåendekapitler.
8.1
Konklusioner om de eksisterende tilbudDer findes i Danmark to typer af internationalt orienterede tilbud, der tilbydes i offentligt regi.Det ene tilbud er IB-uddannelsen, der er en international gymnasieuddannelse, som indholds-mæssigt er styret af den internationale organisation International Baccalaureate Organization(IBO). De øvrige internationalt orienterede tilbud udbydes som studieretninger reguleret indenforrammerne af lovgivningen om de gymnasiale uddannelser. Fælles for de internationalt orientere-de tilbud er, at de indholdsmæssigt har en særlig international toning, der adskiller dem fra deøvrige gymnasiale tilbud.Fordelingen af de internationalt orienterede tilbud er ujævnt fordelt mest udtalt på hhxKortlægningen viser, at de internationalt orienterede tilbud findes over hele landet. Der er entendens til en større koncentration af tilbuddene i de store og mellemstore byer.IB-uddannelsen udbydes i offentligt regi ti steder i landet af danske uddannelsesinstitutioner, derer godkendt til at gennemføre stx- og htx-uddannelse. Fordelingen af IB-uddannelsen er politiskbesluttet og findes i fire ud af landets fem regioner. IB-udbuddet er placeret i både større ogmindre byer.Der udbydes internationalt orienterede studieretninger på alle fire gymnasiale uddannelser. Derer en markant overvægt i internationalt orienterede tilbud på stx- og hhx-uddannelsen. Såledesviser kortlægningen, at der udbydes internationale studieretninger på 85 almene gymnasier oghf, på 43 handelsgymnasier og på 15 tekniske gymnasier. Ni ud af ti af de handelsgymnasier,som indgår i kortlægningen, tilbyder internationalt orienterede studieretninger. Til sammenlig-ning har kun lidt under halvdelen af de almene og tekniske gymnasier, der indgår i kortlægnin-gen, et eller flere internationale tilbud. De internationalt orienterede tilbud, der tilbydes indenforrammerne af dansk lovgivning, er ujævnt fordelt. Færrest er tilbuddene i Region Nordjylland ogRegion Sjælland.Dansk og engelsk er dominerende undervisningssprogKortlægningen viser, at dansk og engelsk er de helt dominerende undervisningssprog på de in-ternationalt orienterede tilbud, der udbydes i offentligt regi. Al undervisning foregår på engelskpå IB-uddannelsen. Hovedparten af undervisningen foregår på dansk på de internationalt oriente-rede tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansk lovgivning. Kun et ud af ti af tilbud på stxog hhx gennemfører uddannelsen helt eller delvist på engelsk.Den indholdsmæssig variation er størst på de studieretninger, der tilbydes indenfor rammerne afdansk lovgivningDer er stor variation i tilbuddenes indholdsmæssige karakter. Det gælder både, når der foretagesen sammenligning mellem IB-uddannelsen med de øvrige internationalt orienterede tilbud, og nårsammenligningen foretages mellem de danske gymnasiale uddannelser.På IB-uddannelsen vælger eleverne fag og niveau inden for seks faggrupper. Eleverne har mulig-hed for at tone uddannelsen med fokus på henholdsvis sprog, samfundsfag og naturfag. Variati-onsmulighederne er relativt begrænsede på IB-uddannelsen, hvilket er et bevidst valg, der sikrer,at elever uden problemer kan foretage studieskift på tværs af lande midt i forløbet. Billedet eranderledes på de fire danske gymnasiale uddannelser, hvor institutionerne i høj grad præsentererunikke internationale studieretninger. Eksemplerne er mange og indeholder blandt andet tvær-faglige ”global citizens”-programmer, kinesiske områdestudier og fagpakker med tre sprog påhøjt niveau. På stx er det særligt studieretninger med sprog og samfundsfag, der dominerer deinternationale studieretninger, mens det på hhx er sprog, kulturforståelse, økonomi og afsæt-ning, der fylder mest i udbuddet.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
88
Mindre andel af elever med dansk herkomst på IB-uddannelsen end på stx-uddannelsen, menfordelingen mellem elevgrupper uændret over tidSamlet set viser karakteristikken af IB-elever henholdsvis elever på internationalt orienteredestudieretninger indenfor rammerne af dansk lovgivning, at den største forskel mellem de to elev-grupper findes i herkomst og grundskolebaggrund. Således har en mindre andel af IB-eleverneend af eleverne på de internationalt orienterede studieretninger dansk baggrund, ligesom enmindre andel af IB-eleverne end af eleverne på de internationale studieretninger på et tidspunkthar gået i dansk grundskole. Dermed har en mindre andel af IB-eleverne end af eleverne på deinternationale studieretninger de uddannelsesmæssige og sproglige forudsætninger for at gen-nemføre en dansk ungdomsuddannelse.Der er ikke sket nævneværdige forskydninger i elevgruppen over de seneste ti år. Andelen afelever med dansk herkomst på IB-uddannelsen er stort set uændret (56,9 procent i 2002 og 55,4procent i 2012) og ligger således fortsat betydeligt under niveauet af danske elever på stx-uddannelsen (93,2 procent i 2002 og 91,0 procent i 2012).Der er der ikke på baggrund af kortlægningen grundlag for at vurdere, om IB-eleverne og ele-verne på internationale studieretninger er markant forskellige, hvad angår socioøkonomisk bag-grund. Intet tyder på det, men der tages forbehold for kvaliteten af registerdata såvel som sur-veydata på dette punkt.Faglige hensyn bag udbud og efterspørgsel efter internationalt orienterede tilbudKortlægningen viser, atinstitutions- og uddannelseslederegiver udtryk for, at etableringen afinternationalt orienterede tilbud primært er fagligt motiveret. Mest udbredt er således en opfat-telse af, at de internationalt orienterede tilbud udbydes for at virkeliggøre en politisk vision om atuddanne eleverne til at forstå, deltage og leve i et globaliseret samfund. Mange vurderer også, atønsket om at tilbyde et fagligt udfordrende tilbud spiller en rolle. Samlet set vurderer institutions-og uddannelseslederne, at det har en sekundær betydning, at de internationale tilbud kan brugessom led i markedsføringen og bidrage til at tiltrække elever til uddannelsesinstitutionen.Elevernesvalg af et internationalt orienteret tilbud afspejler først og fremmest et ønske om atopnå faglige kompetencer, der gør dem i stand til at navigere i et globaliseret samfund. Det ersærligt ønsket om engelsk på højt niveau samt større viden om internationale forhold og kultur-forståelse, der fremhæves. Gruppen af unge, der vælger de internationalt orienterede tilbud, erkendetegnet ved, at de søger faglige udfordringer og ønsker at opnå globale kompetencer, derkan anvendes i videregående uddannelse og beskæftigelse i Danmark eller i udlandet. Det ersærligt IB-eleverne og htx-eleverne, der peger på betydningen af videregående uddannelse somet motiv for uddannelsesvalg.Særligt for stx- og på hhx-eleverne vurderes studieture, forlagt undervisning og udveksling iudlandet at være et motiv for valget af et internationalt orienteret tilbud. Dette gælder ikke forIB-eleverne, hvor studieturene spiller en meget lille rolle.Kortlægningen viser desuden, at elevernes studievalg kun indirekte påvirkes afforældreneshold-ning til de internationalt orienterede gymnasiale uddannelse. Denne indirekte påvirkning bestårdels i, at forældre har været medvirkende til at udvikle et internationalt udsyn hos eleverne, derhar farvet elevernes valg af internationalt orienteret gymnasial uddannelse, dels i at de viseropbakning til de unges studievalg blandt andet ved at finansiere hele eller dele af elevernes ud-landsophold.Interessenter og aftagereefterspørger internationalt orienterede tilbud ud fra et ønske om attiltrække og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke, der kan bidrage til vækst og et højt service-niveau i regionen. IB-udbuddet er vigtigt, men efterspørges af hensyn til en relativt lille elev-gruppe, der er del af en dansk eller udenlandsk familie med en international karriere. De interna-tionale tilbud, der udbydes indenfor rammerne af den danske lovgivning efterspørges, fordi der iKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
89
modsætning til IB-uddannelsen, er mulighed for at sikre, at tilbuddene lever op til danske kvali-tetsstandarder og en dansk pædagogisk tradition. Flere interessenter og aftagere savner dogklarere nationale kvalitetsstandarder for de internationale tilbud i den danske gymnasielovgiv-ning. De peger på, at Undervisningsministeriet bør sikre, at en sådan standard udvikles, så derskabes en dansk ramme og standard for at udvikle internationale gymnasietilbud i Danmark, derkan skabe et reelt alternativ til IB-uddannelsen.Interessenternes og aftagernes strategisk funderede efterspørgselsmotiv går hånd i hånd med etmere fagligt funderet motiv, hvor der er fokus på at udvikle varierede tilbud af gymnasial uddan-nelse med lige uddannelsesmuligheder for alle unge.Det er hensigtsmæssigt, at der via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning, der ikkeer reguleret indenfor rammerne af dansk lovgivningKortlægningens viser, at såvel udbydere som efterspørgere vurderer, at det er hensigtsmæssigt,at der i Danmark via IB-uddannelsen er etableret en uddannelsesretning, der ikke er reguleretindenfor rammerne af dansk lovgivning. Kortlægninger viser desuden, at såvel udbydere og ef-terspørgere overordnet vurderer, at der er en hensigtsmæssig balance mellem udbuddet af IB-programmer og udbuddet af de internationalt orienterede studieretninger, der udbydes i danskregi.Det er et centralt fund i kortlægningen, at mange institutionsledere, interessenter og aftagere,understreger, at det er nødvendigt at gå på to ben i forhold til internationaliseringen.På den ene side er det nødvendigt med et IB-udbud i Danmark, idet IB-uddannelsen imødekom-mer et behov dels hos udenlandske familier, der er udstationeret i Danmark, dels hos danskefamilier, der har været udstationeret, og hvor børnene har gået i en udenlandsk grundskole. IB-uddannelsen understøtter således et erhvervsliv, der agerer globalt. På den anden side er der pånuværende tidspunkt et udækket behov i det danske uddannelsessystem hos danske unge, derønsker at tage en gymnasial uddannelse på engelsk, som IB-uddannelsen delvist dækker. IB-programmerne er således det ene ben, der ifølge institutionslederne og de øvrige interessenter ernødvendige for at imødekomme internationaliseringsbehovet i de gymnasiale uddannelser.Institutionslederne og de øvrige interessenter understreger imidlertid også et andet ben, sominternationaliseringen bliver nødt til at hvile og udvikle sig på. Internationaliseringen handler ikkekun om udbuddet af IB-uddannelse, men også om behovet for i højere grad at udbyde engelskeversioner af de danske gymnasiale uddannelser, idet det således bliver muligt at udvikle stærkeglobale kompetencer i form af gode engelskkundskaber hos de unge kombineret med meritternefra den nordiske pædagogik. Denne kombination er ifølge mange essentiel for at tilvejebringeinternationale gymnasiale uddannelse af høj kvalitet.8.2Udviklingen i behovet i et tiårsperspektivKortlægningen belyser den fremtidige efterspørgsel efter henholdsvis IB-uddannelsen og interna-tionalt orienterede studieretninger indenfor rammerne af den danske lovgivning i et tiårsperspek-tiv.Generel stigning i efterspørgslen efter internationalt orienterede tilbud det kommende tiårDen overordnede konklusion, der kan drages på baggrund af vurderingerne fra udbydere og ef-terspørgere er, at der er en forventning om, at efterspørgslen efter internationalt orienteredetilbud vil stige det kommende tiår. Denne konklusion gælder for alle fem regioner. Det gælderuagtet, at den demografiske udvikling for elevgruppen generelt er negativ det kommende tiår ogforventes at betyde et fald i antallet af elever i alderen 15-19 år i fire ud af fem regioner.Region Hovedstaden er den eneste region, der vil opleve en vækst i elevgruppens størrelse.Det skal i relation hertil nævnes, at det er besluttet, at der i august 2014 etableres en ny Euro-paskole i København. Skoleforløbet på Europaskolen afsluttes med en europæisk studentereksa-men EB, European Baccalaureate. Skolen forventes, når den er fuldt udbygget i 2021, at haveKORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
90
plads til 200 elever på gymnasialt niveau, hvilket vil imødekomme den forventede vækst i efter-spørgsel i Region Hovedstaden.Kortlægningen viser desuden, at der i fremtiden forventes at være et øget behov for fag, der harfokus på kulturforståelse samt en bredere vifte af sprogfag.Det fremtidige behov for IB-uddannelse vil afhænge af udviklingen i omfanget og kvaliteten af dedanske tilbudKortlægningen afdækker, hvordan den forventede vækst i efterspørgslen efter internationalt ori-enterede tilbud vil påvirke efterspørgslen efter IB-uddannelsen.Der er arbejdet med fem forskellige scenarier: et basisscenarie, hvor der fremskrives på bag-grund af oplysninger om den demografiske udvikling (basisscenariet), et scenarie, hvor den poli-tiske målsætning i regeringens EUD-udspil om en ændret fordeling i optaget på henholdsvis EUD-og de gymnasiale uddannelser er indregnet (scenarie 4) samt tre scenarier, der er baseret på enrække kvalitativt funderede antagelser om potentielle drivkræfter for og dæmpere på efter-spørgslen (scenarie 1-3).De fem scenarier viser forskellige mulige bud på udviklingen i efterspørgslen af IB-uddannelsedet kommende tiår og giver blandt andet viden om, i hvilke regioner ændringerne er størst.Tabel 8.1. Udviklingen i efterspørgslen i de fem scenarier opgjort på regioner
RegionHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandTotal
IB i 20121401611719753522
Basis-scenariet1501310818949509
Scenarie 11862113725060652
scenarie 2134109616245448
Scenarie 32227013419258674
Scenarie 41461310518448497
Hovedkonklusionen er, at fremskrivningen ikke entydigt peger i retning af, at der er behov for atder sker en udvidelse af udbuddet af IB-uddannelse det kommende tiår. Særligt to forhold erbemærkelsesværdige, når der foretages en sammenligning af udviklingen i de enkelte scenarierpå tværs af regioner.For det første peger fire ud af fem scenarier peger på, at Region Hovedstaden vil kunne komme ien situation, hvor der sker en vækst i efterspørgslen efter IB-uddannelsen. I to af scenarierne erder tale om en betydelig vækst. Det er i denne sammenhæng væsentligt at bemærke, at den nyeEuropaskole i København, der i 2021 forventes at have cirka 200 elever på gymnasieniveau, for-ventes at kunne matche den øgede efterspørgsel i Region Hovedstaden.For det andet viser sammenligningen på tværs af scenarier, at udviklingen i efterspørgslen for defire øvrige regioner vil have et niveau, der kan rummes inden for rammerne af de eksisterendeIB-udbud. Der er en enkelt undtagelse fra dette generelle mønster, da der for Region Sjælland eren betydelig efterspørgselsstigning i scenarie 3, der ikke vil kunne imødekommes af eksisterendeudbud, da der ikke findes et offentligt udbud af IB-uddannelsen i Region Sjælland. IB-eleverne idenne Region Sjælland er i øjeblikket henvist til tilbud i Region Hovedstaden og Region Sydsjæl-land eller IB-uddannelsen på et privat gymnasium i regionen. Denne løsning synes fortsat at væ-re en mulighed, hvis efterspørgslen udvikler sig som i de fire øvrige scenarier.Institutionsledere, interessenter og aftagere vurderer, at det fremtidige behov for IB-uddannelsevil afhænge af udviklingen i kvaliteten i de tilbud, der udbydes indenfor rammerne af dansk lov-givning. Stiger kvaliteten i de danske tilbud, forventes det at kunne påvirke den samlede efter-spørgsel efter IB-uddannelsen negativt. Den modsatte udvikling er også en mulighed.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
91
Det er Rambølls samlede vurdering på baggrund af kortlægningen, at det er overvejende sand-synligt, at de eksisterende ti offentlige udbydere af IB-uddannelse – med bidrag fra den ny Euro-paskole i København – vil kunne dække behovet for IB-uddannelse i et tiårsperspektiv. De ti ud-bydere vil have mulighed for at tilpasse antallet af hold og holdstørrelser, således at det matcherden fremtidige efterspørgsel. Rambøll vurderer desuden, at det vil være relevant løbende at tagestilling til, om udbuddet er rigtigt geografisk placeret. For eksempel kan der være behov for atvurdere, om det er hensigtsmæssigt, at der ikke i offentligt regi tilbydes en IB-uddannelse i Regi-on Sjælland. Den eksisterende udbudsplacering er i høj grad historisk betinget. Det vil i et frem-adrettet perspektiv være væsentligt, at den fremtidige udbudsplacering bygger på en faktiskvurdering af, hvor efterspørgslen er størst.
KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE
