BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 115: Orientering om aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, fra undervisningsministeren

1. IndledningDanmark har brug for dygtige faglærte. Vi har brug for mennesker, der både kan brugehoved og hænder i produktionen, på kontoret og inden for service og omsorg. Dygtigefaglærte, der både kan tænke kreativt og praktisk, skal være med til at fastholde og skabenye arbejdspladser inden for produktions-, anlægs- og serviceerhverv.Samtidig har Danmark en mere end 100 år lang tradition for gode erhvervsuddannelser, deri en vekslen mellem skoleundervisning og oplæring i virksomhederne og i tæt samspil medarbejdsmarkedets parter har leveret veluddannede og kvalificerede faglærte til industri, byg-geri, handel og service.Unge, der vælger en erhvervsuddannelse, vælger en vej med mange job- og karrieremulig-heder. De kan få et godt lønnet arbejde som faglært i en tidlig alder. De får gode mulighe-der for at få en selvstændig virksomhed. Og de får også muligheder for videre uddannelse.Men over en årrække har der ikke været et tilstrækkeligt fokus på erhvervsuddannelsernesbetydning. Erhvervsuddannelserne står i dag med tre store udfordringer:1. Færre og færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne. Søgningen direkte fra 9.og 10. klasse er således faldet fra ca. 30 pct. for ti år siden til 19 pct. i dag.2. Mange af dem, der påbegynder en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. Næsten50 pct. falder fra undervejs.3. Elevernes meget forskellige alder med en betydelig andel af voksne elever udfordrererhvervsuddannelsernes karakter af ungdomsuddannelse.Den vigende søgning og det store frafald hænger sammen med en række udfordringer ierhvervsuddannelserne:•De unge har svært ved at overskue erhvervsuddannelsessystemet og se de mulighe-der, som en erhvervsuddannelse giver – både for beskæftigelse og som vej til videreuddannelse. Det er en udfordring for motivationen til at tage en erhvervsuddannel-se.•Mange unge er ikke i tilstrækkelig grad afklarede efter grundskolen og fravælger enerhvervsuddannelse eller tager først en gymnasial ungdomsuddannelse for at ud-skyde den svære beslutning om fremtidig levevej. Erhvervsuddannelsessystemetkræver i dag, at unge på 15-17 år er i stand til at vælge, hvilket faglært job de sigterefter, fx murer eller mediegrafiker, efter kun få ugers uddannelse.•Der er ubalance på praktikpladsområdet. På nogle uddannelsesområder er der man-gel på praktikpladser, mens der på andre er mangel på elever. Erhvervsuddannel-serne bygger på vekslen mellem undervisning på en skole og praktik i en virksom-hed. Der er imidlertid fortsat en udfordring for en række elever at få en uddannel-sesaftale og komme i virksomhedspraktik. De unge har dog med aftalen om finans-loven for 2013 fået en styrket uddannelsesgaranti.•Hver fjerde ung, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har ikke de mest basalekundskaber i dansk eller matematik. Det er et problem både for den enkelte, derhar svært ved at følge med, og for en god undervisning, der kan tilgodese alle. Kva-liteten af undervisningen skal forbedres, og alle elever skal møde passende udfor-dringer. I dag har mange undervisere ved erhvervsuddannelserne ikke tilstrækkeligepædagogiske kompetencer.

Det har medført, at erhvervsuddannelsernes omdømme er lavt. I dag skygger svaghedernefor de mange styrker, erhvervsuddannelserne har, og for de gode grunde, der er til at vælgeen erhvervsuddannelse.Grundstenen for dygtige elever ved erhvervsuddannelserne lægges allerede i folkeskolen.Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013 er fundamentet skabt for, at ele-verne ved afslutningen af folkeskolen vil være dygtigere end i dag. Det vil forbedre deresmuligheder for videre uddannelse, herunder på erhvervsuddannelserne.Men der er også brug for forandringer i selve erhvervsuddannelserne. Aftalepartierne er påden baggrund enige om at gennemføre en ambitiøs reform med grundlæggende ændringerog forbedringer af erhvervsuddannelserne.Klare målDer er i dag ikke fastsat klare mål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Aftalepartierne erderfor enige om, at der opstilles fire overordnede mål for erhvervsuddannelserne. Målenevil sætte en tydelig ramme og retning for de kommende års arbejde på uddannelsesinstituti-onerne, ligesom målene vil sikre et veldefineret opfølgningsgrundlag, så både regeringen ogde enkelte uddannelsesinstitutioner bliver målt på opnåede resultater. Det overordnede måler, at der skal blive flere dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, som lever op tilvirksomhedernes behov.De fire mål for erhvervsuddannelsens udvikling er operationaliseret i målbare resultatmål.Boks 1. Mål. resultatmål og statusMål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasseResultatmål 1.1: Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025. Det skal bl.a. ske ved, at alle eleverudfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter påog fuldfører en erhvervsuddannelse.Det er samtidig intentionen at minimere dobbeltuddannelse ved, at færre fremover tagermere end én ungdomsuddannelse.Status 1.1: I 2013 vælger 19 pct. af eleverne en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klas-seMål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelseResultatmål 2.1: Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst67 pct. i 2025.Status 2.1: Fuldførelsesprocenten for tilgangen til erhvervsuddannelserne i 2012 er beregnettil 52 pct. Til brug for skolernes egen styring udvikles der supplerende indikatorer, der op-gør overgangen mellem grund- og hovedforløb, hvor en stor del af frafaldet finder sted idag.

Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med afsæt i den socioøkonomiske refe-rencemodel. Indikatoren, der skal være offentlig tilgængelig, skal bruges lokalt, i skolerneshandlingsplan for øget gennemførelse og i Undervisningsministeriets tilsyn mhp. at opgørede enkelte skolers evne til at få eleverne til at fuldføre, i forhold til hvad man kan forventegivet elevgrundlagets sociale og faglige sammensætning fra grundskolen. Indikatoren giversåledes et billede af skolernes evne til at fastholde eleverne og giver dermed et billede aferhvervsuddannelsernes arbejde med den store udfordring omkring frafald.Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, dekanResultatmål 3.1: Andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samledemængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat afde faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i sko-leåret 2013/14. Resultatmål 3.2: Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes.Status 3.1: Skolerne skal fremover lave komplette registreringer af elever med eux-forløb ogkompetencer på ekspertniveau og talentspor.Status 3.2: På baggrund af de eksisterende opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser for er-hvervsuddannelserne vil der blive udviklet en metode, som belyser beskæftigelsesfrekven-sen i forhold til udviklingen i de generelle beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede.Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkesResultatmål 4.1: Elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges fremmod 2020.Status 4.1: Der vil på baggrund af erfaringerne med trivselsmålinger på erhvervsskolerne,herunder de værktøjer hertil som erhvervsskolerne i dag anvender, med inddragelse af er-hvervsskolerne blive udviklet en fælles metode for trivselsmålinger, som alle erhvervsskolerforpligtes til at anvende. Arbejdet vil desuden kunne trække på erfaringer med udvikling aftrivselsindikator på folkeskoleområdet. Målingen vil fx kunne indbefatte elevernes motiva-tion, oplevelse af undervisningen, det sociale miljø mv.Der vil på baggrund af erfaringerne med tilfredshedsmålinger på erhvervsskolerne, herun-der de værktøjer hertil som erhvervsskolerne i dag anvender, med inddragelse af erhvervs-skolerne blive udviklet en fælles metode for tilfredshedsmålinger, som alle erhvervsskolerforpligtes til at anvende. Målingen vil fx kunne indbefatte praktikvirksomhedernes oplevel-se af undervisningen og samspillet mellem teori på skolen og praktik i virksomheden.Resultatmålene skal bruges til den samlede opsamling på reformen samt på institutionsni-veau, hvor institutionerne kan måle egen udvikling og sammenligne sig med hinanden. In-stitutionerne skal i lovgivningen forpligtes af målene. Dette sikrer, at de klare mål bliverfulgt op af klar styring, som understøtter indfrielse af målene både centralt og lokalt på deenkelte institutioner, herunder i forbindelse med det nye statslige kvalitetstilsyn. Det er medtil at ansvarliggøre institutionerne. På samme måde som i dag offentliggøres data for statuspå disse resultatmål og supplerende indikatorer som udgangspunkt på både nationalt niveauog institutionsniveau på en offentlig portal.Mål 1 og 2 opgøres på baggrund af Undervisningsministeriets generelle statistikberedskab.Mål 3 opgøres for så vidt angår andelen af de dygtigste elever på baggrund af skolernesregistrering af nyuddannede elever med ekspertniveau og/eller eux-kompetencer. For såvidt angår beskæftigelsesfrekvenser for nyuddannede og relationen til udviklingen i de gen-

nerelle beskæftigelsesfrekvenser opgøres dette på baggrund af Undervisningsministerietsstatistikberedskab samt eksisterende beskæftigelsesstatistik.I forhold til mål 2 bemærkes desuden, at skolerne fremover skal registrere elevernes ad-gangsgrundlag, herunder om eleverne er optaget via optagelsesprøve og/eller samtale.Fuldførelsen for elever, som optages via optagelsesprøve og/eller samtale, må ikke afvigevæsentligt fra fuldførelsen for de elever, som opfylder adgangskravet. Der vil blive fulgt oppå dette som en del af reformimplementeringen, og det vil indgå i kvalitetstilsynet. Hvis derkonstateres væsentlig lavere fuldførelse for de elever, der er optaget via optagelsesprøveog/eller samtale, vil der blive taget stilling til, om der er behov for at ændre optagelsespro-ceduren, jf. ogsåafsnit 6.2.2Udvikling af resultatmål og supplerende indikatorer vil ske som en integreret del af eud-delen af Undervisningsministeriets datavarehus for undervisningssektoren. Datavarehusetstiller nationalt og institutionsrelevant ledelsesinformation til rådighed for de fire mål. Der-udover vil det blive muligt at opdele resultatmål og indikatorerne på baggrundsvariable ogse mål og indikatorerne i sammenhæng med andre data i datavarehuset.I regi af datavarehuset opgøres desuden nye grundregistreringer for timetal på erhvervsud-dannelserne, således at reformens fastsættelse af et minimumstimetal på grundforløbet på26 timer kan følges.Derudover udføres i første halvår af 2014 en undersøgelse, som belyser det nuværendepædagogiske og faglige kompetenceniveau og efteruddannelsesindsats hos lærere på er-hvervsuddannelserne.Aftalepartierne er på den baggrund enige om en række initiativer, der til sammen skal un-derstøtte, at ovenstående mål indfries.Initiativerne er inddelt i følgende 10 indsatsområder.•Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø•Enklere og mere overskuelig struktur•Bedre videreuddannelsesmuligheder•Fokusering af vejledningsindsatsen•Klare adgangskrav•Ny erhvervsrettet 10. klasse•Mere og bedre undervisning•Fortsat indsats for praktikpladser•Ny Kombineret Ungdomsuddannelse•Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV)Indsatsområderne og de enkelte initiativer er nærmere beskrevet i det følgende.

2.1. UngdomsuddannelseBehovet for et stærkt fællesskab gælder særligt, når de unge begynder på en erhvervsud-dannelse efter 9. eller 10. klasse.1Strukturen på erhvervsuddannelserne skal derfor byggesop, så de unge særligt i den første tid er sammen med andre unge og følger et forløb, dergør dem kvalificerede, motiverede og afklarede til at fortsætte på et hovedforløb. Undervis-ningen i grundforløbets første del tilrettelægges på hold alene bestående af unge, der kom-mer fra 9. eller 10. klasse.En undersøgelse gennemført at Danmarks Evalueringsinstitut viser, at eleverne i grundsko-len fravælger erhvervsuddannelserne, fordi ”de har en oplevelse af at være for unge til er-hvervsuddannelsen allerede efter grundskolen, idet erhvervsskolerne i deres optik snareretilbyder et voksenmiljø end et egentligt ungdomsmiljø. Dette fravær af ungdomsmiljø be-kymrer dem, idet de har svært ved at se sig selv som en del af erhvervsskolens voksenmiljøog frygter, at de ikke vil passe ind eller kunne indgå på lige fod med de andre.”2Erhvervsskolerne understreger i deres arbejde med undervisningsmiljø, at bl.a. tiltag til atstyrke ungdomsuddannelsesmiljøet styrker et bedre undervisningsmiljø og fastholdelsen afde unge i uddannelse.3Lærernes rolle og det sociale fællesskab har en stor betydning forelevernes indlæring og trivsel. Særligt for de unge elever spiller det sociale en særlig rolle.4De helt unge under 25 år skal have en erhvervsuddannelse, som foregår i et egentligt ung-domsuddannelsesmiljø, og som dermed er et attraktivt alternativ til de øvrige ungdomsud-dannelser. En lille aldersmæssig spredning bidrager til dette, blandt andet fordi eleverne vilhave relativt ens referencerammer samt livsvilkår økonomisk og familiemæssigt m.v.De elever, der er fyldt 25 år, skal tilbydes en ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV), jf.afsnit 5.Det konkrete alderskriterium på 25 år er fastsat med udgangspunkt i og for at sikre paralle-litet til den kommunale indsats over for unge, herunder ungdommens uddannelsesvejled-ning (UU) og en række andre uddannelsespolitiske initiativer. Derudover skabes der paral-lelitet med de eksisterende tilskudsvilkår. I forhold til virksomhedernes tilskudsmulighederskelnes der således i erhvervsuddannelsessystemet typisk mellem elever under 25 år og ele-ver på 25 år og derover. Tilskudsordningen til voksenlærlinge gælder således kun for eleverfra 25 år, ligesom der i AUB-systemet er fastsat en højere refusion for elever, som er fyldt25 år. EUV træder desuden i stedet for den nuværende grundlæggende voksenuddannelse(GVU), hvor aldersgrænsen på 25 år i dag ligeledes gør sig gældende. Det skal bemærkes, aten række overenskomster for elevlønninger også skelner mellem løn til unge og voksne,hvor aldersgrænsen typisk er 25 år.2.2. Undervisning i holdfællesskaberUndervisningen på grundforløbet forankres i holdfællesskaber, sådan som det sker i grund-skolen og på gymnasierne. På den måde kan de unge bedre udvikle et fagligt og socialt fæl-lesskab.Eftersom grundforløbets 1. del er forbeholdt elever, der kommer fra 9. og 10. klasse, vil derikke være mulighed for samlæsning med ældre elever, fx elever på EUV.Elever, der enten kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller inden for et år har afsluttet 9. eller 10. klasse og har mulighed for at påbegynde en erhvervsud-dannelse, betegnes generelt i aftaleteksten elever fra 9. eller 10. klasse.2”Studenter i erhvervsuddannelserne”, Danmarks Evalueringsinstitut 20133”Undervisningsmiljøet på erhvervsuddannelserne” 2009, DCUM4”Ungdom på erhvervsuddannelserne”, Rikke Brown, Arnt Louw Vestergaard og Noemi Katznelson, CEFU 20111.

2.3. Motion og bevægelse i undervisningenErhvervsskolerne skal tilrettelægge undervisningen på grundforløbet således, at eleverneinden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et om-fang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Mange skoler tilrettelægger alleredei dag undervisningen, så eleverne får motion og bevægelse i løbet af dagen, enten i form afvalgfri idrætstimer eller som pædagogisk princip for undervisningen for at fremme motiva-tion, læring og dannelsen af relationer blandt eleverne. Eksempler på aktiviteter kan værearm-, ryg- og mavebøjninger i mekanikerværkstedet, forhindringsløb som blind i social- ogsundhedsuddannelserne eller orienteringsløb i matematik, hvor matematikopgaverne erplaceret på qr-koder på eller udenfor skolen i stedet for i bogen.Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos de unge og understøtte mo-tivation og læring.Motion og bevægelse tilrettelægges på grundforløbets 1. og 2. del som aktiv læring i tilknyt-ning til den øvrige undervisning. Det kan både ske integreret i andre fag eller som særskiltaktivitet, og dermed uden at der nødvendigvis er behov for egentlige idrætsfaciliteter. Mo-tion og bevægelse integreret i den almindelige undervisning kan for eksempel være fysiskaktiv værkstedsundervisning eller grundfagsundervisning, hvor den fysiske aktivitet entensker i form af afbræk eller som overgang fra en undervisningsaktivitet til en anden, ellersom led i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Motion og bevægelse somsærskilt undervisning kan være idræt afviklet inden for de eksisterende fysiske rammer. Detkan enten ske som led i den valgfri undervisning eller som obligatorisk grundfag, hvis defaglige udvalg har fastsat krav om dette. Derudover kan skolen tilbyde eleverne aktive pau-ser eller motionstilbud i forlængelse af skoledagen.2.4. CampusmiljøerCampusmiljøer mellem fx erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser kan være medtil at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet, bl.a. gennem fælles aktiviteter for flere elever isamme aldersgruppe. Det kan samtidig styrke alle campusuddannelsernes appel til de unge.Samtidig kan placering af EUD10, jf.afsnit 7,i et campusmiljø styrke koblingen mellemEUD10 og erhvervsuddannelserne. Men vejene til campusdannelser kan være besværlige ogudfordrende. Adskilte ledelser, forskellige uddannelser, uddannelsestraditioner og -kulturerog frygten for en mindre klar profil for den enkelte institution kan være en barriere for atudnytte mulighederne i en campusdannelse.Flere steder i landet er der dannet campusmiljøer. Fremtidens campusdannelser og -udvikling skal ske med udgangspunkt i en kortlægning af viden og erfaringer om campus-dannelses mulighed og potentiale. Aftalepartierne er enige om, at erfaringerne med fællescampusmiljøer mellem erhvervsskoler og gymnasier samt evt. 10. klasse skal evalueres ogvidereformidles til de relevante uddannelses- og udbudssteder. Det skal styrke beslutnings-grundlaget for andre uddannelsessteder, der overvejer campusdannelse.Målet er, at fordelene ved campusdannelser skal udnyttes og styrkes, så flere ungdomsud-dannelsesinstitutioner udnytter mulighederne for campusdannelse. Uhensigtsmæssige hin-dringer for campusdannelser skal nedbrydes, så der ikke er unødige juridiske eller praktiskebarrierer for skoler, der ønsker at danne campus. De umiddelbare erfaringer med campus-dannelser5tyder på, at campus kan være med til at styrke fagligheden, studiemiljøet og fast-holdelsen af frafaldstruede elever i en ungdomsuddannelse.5

2.5. Informationsindsats og udbredelse af DM i Skills2.5.1 Informationsindsatskampagne rettet mod sektorenI forbindelse med implementeringen af reformen vil der blive gennemført en landsdækken-de informationsindsats målrettet skolerne, vejledere, unge, voksne samt virksomheder omdet nye erhvervsuddannelsessystem og dets muligheder for de unge og voksne.2.5 2. National kampagne rettet mod eleverne og deres forældreEndvidere skal en national kampagne over for de unge og deres forældre synliggøre, at deter attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, at der er mulighed for at vælge højere fagni-veauer og eux samt øgede videreuddannelsesmuligheder mv.Udbredelse af DM i SkillsFlere folkeskoleelever skal samtidig opleve det bedste fra erhvervsuddannelserne. Derfor eraftalepartierne enige om, at de regionale Skills-mesterskaber skal udbredes, og DM i Skills,herunder Skills-stafetten for 9. klasserne, skal afvikles i forskellige områder i landet, så bud-skabet om erhvervsuddannelser på højt fagligt niveau når længst muligt ud. Desuden skalder udvikles mesterskaber inden for flere erhvervsuddannelser i fortsættelse af det nuvæ-rende koncept, DM i Skills, og fortsat sendes elever til verdensmesterskaber i erhvervsud-dannelser – WorldSkills. Regeringen vil sammen med aftalekredsen arbejde på at sikre enlangsigtet finansiering af Skills, herunder sikre evt. medfinansiering fra centrale aktører.Aftalepartierne er enige om at forhøje den eksisterende statslige pulje til udbredelse afSkills-mesterskaber med 3 mio. kr. årligt fra 2 mio. kr. årligt til 5 mio. kr. årligt. Forhøjelsenaf puljen sker fra 2015.I forlængelse af reformen tager regeringen initiativ til at få etableret en fælles forståelse medDanske Regioner om, at udbredelse af Skills-mesterskaber er en fælles forpligtelse.3. Enklere struktur og mere overskuelighedAftalepartierne er enige om, at det skal være lettere og mere overskueligt for unge i 9. eller10. klasse at vælge en erhvervsuddannelse. Det skal ikke længere være sådan, at unge fra-vælger erhvervsuddannelserne, fordi de ikke ved præcis, hvad de vil. Derfor skal erhvervs-uddannelsernes struktur forenkles med færre og bredere hovedområder i stedet for de nu-værende erhvervsfaglige fællesindgange. Grundforløbet skal give eleverne grundlæggendeerhvervsrettet faglighed, det vil sige grundlæggende faglige kompetencer og almene kompe-tencer, samt bedre tid til og grundlag for deres endelige uddannelsesvalg, jf.afsnit 3.3.3.1. Mere overskueligt valg mellem fire hovedområderDe nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes føl-gende nye erhvervsfaglige hovedområder, som tilsammen præsenterer alle erhvervsuddan-nelser:•Omsorg, sundhed og pædagogik•Kontor, handel og forretningsservice•Fødevarer, jordbrug og oplevelser•Teknologi, byggeri og transportHovedområdernes endelige udformning, herunder evt. anden navngivning, fastsættes i enbekendtgørelse om uddannelserne efter høring af Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-rettede Uddannelser som led i implementering af reformen.

For de unge betyder det, at de påbegynder et grundforløbs 1. del inden for et af de firehovedområder og derfor ved uddannelsesstart kun skal forholde sig til disse fire områder.Grundforløbets 1. del omfatter almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer samtkendskab til forskellige fagområder og deres praktik- og beskæftigelsesmuligheder, jf.afsnit3.2.Herefter fortsætter eleverne i grundforløbets 2. del, som er specifikt målrettet en af de107 erhvervsuddannelser. Hovedområderne og grundforløbsmodellen understøtter samti-dig vejledningen af eleverne i forhold til uddannelsesvalg og de krav, der gælder for opta-gelse på uddannelsens hovedforløb, herunder praktikmuligheder og efterfølgende beskæfti-gelse.Den nye struktur indebærer, at elever kun kan påbegynde grundforløbets 1. del én gang.Derved undgås det, at elever cirkulerer rundt i grundforløbets 1. del. Det betyder også, atelever, der én gang har gennemført grundforløbets 1. del, men ønsker at starte på en nyerhvervsuddannelse, fordi de fortryder deres uddannelsesvalg, skal starte direkte på 2. del afgrundforløbet rettet mod den nye erhvervsuddannelse. Elevernes omvalg indebærer i dag etbetydeligt uddannelsesforlængende forløb, og mange elever gennemfører flere hele grund-forløb. Den nye opbygning med gradvis specialisering og senere uddannelsesvalg vil redu-cere disse uhensigtsmæssigheder betydeligt.Den nye struktur indebærer også, at uddannelsesgarantien ikke, som i dag, vil være afgræn-set til en af de 12 fællesindgange, men gælde hele spektret af uddannelser uanset hovedom-råde. Dermed styrkes uddannelsesgarantien, jf.afsnit 10.4 Styrkelse af uddannelsesgarantien.3.2. Nye grundforløb med ensartet varighed og opbygning på tværs afhovedområderGrundforløbene vil fremover være ensartede i opbygning og varighed på tværs af hoved-områder. Det samlede grundforløb fastlægges med en ensartet varighed på ét år (40 skole-uger), som skal sikre, at uddannelserne får mindst samme faglige niveau som i dag. Grund-forløbet opdeles i to dele på 20 skoleuger hver. 1. del forbeholdes elever, der kommer fra 9.og 10. klasse. Desuden kan elever, der inden for et år efter afsluttet 9. eller 10. klasse søgererhvervsuddannelse, starte på 1. del,jf. afsnit 3.2.2.På uddannelserne detailhandel med spe-cialer, handelsuddannelse med specialer, sundhedsservicesekretæruddannelsen, eventkoor-dinatoruddannelsen og generel kontoruddannelse gives økonomisk mulighed for, at under-visningen på 2. del af grundforløbet styrkes for at sikre en høj faglig kvalitet på de merkan-tile uddannelser uden obligatorisk eux,jf. afsnit 9.1.Uddannelsesvalget skal ske efter 1. del (20 uger) og valg af fagretning efter 2 uger,jf. afsnit3.3.1.Som konsekvens af indførelsen af den nye 1. del af grundforløbet hæves grænsen for ud-dannelsernes lovfæstede normale samlede varighed fra fire år til fire år og seks måneder. Defaglige udvalg, som fastsætter længden af uddannelsernes varighed, kan dermed i alminde-lighed ikke fastsætte uddannelsernes varighed til mere end fire år og seks måneder mod fireår i dag.Det nye grundforløb opbygges med gradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb ogpraktik, hvilket bidrager til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder ift. praktik-muligheder.Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede grundforløb bortfalder.Derimod opretholdes de nuværende muligheder for kortere grundforløb, idet en uddannel-ses 2. del af grundforløbet kan være kortere end 20 uger, hvis det faglige udvalg for uddan-

nelsen afgiver indstilling til undervisningsministeren herom, ligesom der kan ske individuelafkortning af grundforløbets 2. del på baggrund af elevens forudgående uddannelse ellererhvervserfaring.Mulighederne for at begynde på en erhvervsuddannelse via den såkaldteny mesterlære,hvorgrundforløbet helt eller delvis erstattes af praktisk oplæring i en virksomhed, ændres ikke.3.2.1 Grundforløb på et år for elever, der kommer fra 9. og 10. klasseFor elever, der påbegynder erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse, vil grundforløbetvare et år, svarende til 40 skoleuger. Grundforløbets 1. del tilrettelægges, så eleverne udvik-ler almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig får eleverne kendskab til deforskellige fagområder, herunder til praktik- og beskæftigelsesmulighederne, inden de efter1/2 år skal vælge en konkret erhvervsuddannelse. Uddannelsesmålene for grundforløbets 1.del skal være fælles for alle hovedområder.3.2.2 Grundforløb for elever, der ikke kommer fra 9. og 10. klasseElever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del afgrundforløbet, der har en varighed på 20 uger.Elever, der inden for et år efter afsluttet 9. eller 10. klasse ønsker at påbegynde en er-hvervsuddannelse, har adgang til grundforløbets 1. del, svarende til elever, der kommerdirekte fra 9. eller 10. klasse. Undtaget herfra er elever, der har gennemført et produktions-skoleforløb målrettet optagelse på erhvervsuddannelserne af et års varighed eller har gen-nemført et helt år af en gymnasial uddannelse.Elever, der enten kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller inden for et år har afsluttet 9.eller 10. klasse og har mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse, betegnes generelti aftaleteksten elever fra 9. eller 10. klasse.Behov for yderligere supplering kan dækkes i det ordinære voksen- og efteruddannelsessy-stem efter gældende regler og efter de nye muligheder iht. aftalen afsnit 3.3.2 og 3.7.3.2.3 Elever med uddannelsesaftaleElever med uddannelsesaftale med en virksomhed kan vælge at starte direkte på 2. del afgrundforløbet.3.3 Indhold i det nye grundforløb3.3.1. Grundforløbets 1. delGrundforløbets 1. del opbygges således, at eleven ved start vælger et hovedområde. I løbetaf de første to uger gennemfører eleven introducerende erhvervsfaglig undervisning indenfor det pågældende hovedområde. I slutningen af de to uger vælger eleven fagretning, hvorde i strukturerede holdfællesskaber modtager den brede generelle og almene erhvervsfagligeundervisning frem mod det endelige uddannelsesvalg efter 20 uger. Grundforløbets 1. delindebærer en faglig progression i forhold til den valgte fagretning og løbende afklaring afelevens uddannelsesvalg.Figur 1. Model for erhvervsuddannelserne

Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del skal mere specifikt rettes mod følgendefælles kompetenceområder og tilrettelægges forskelligt og med forskellige vægte alt efterden anvendte erhvervsfaglige praksis inden for det pågældende hovedområde:•Introducerende erhvervsfaglige kompetencer:Eleverne deltager i og udfører relevante og kon-krete arbejdsopgaver og -processer inden for en fagretning og et hovedområde. I ar-bejdsopgaverne og -processerne indgår arbejdsmiljømæssige problemstillinger, sikker-hed, ergonomi, lære at følge og indgå i en arbejdsproces.•Faglige kompetencer-erhvervsfaglig viden, proces og metodefag:Gennem konkrete arbejdsopga-ver inden for en fagretning sættes fokus på elevernes forståelse af f.eks. produktivitet,produktudvikling og sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Eleverne lærer fag-lig dokumentation, faglig kommunikation, innovation, metodelære, arbejdsplanlægningog samarbejde.•Generelle og almene kompetencer:Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundeservice,arbejdspladskompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse, praktikpladssøg-ning, samfundsforhold, herunder arbejdsmarkedsforhold (i forlængelse af den forståelseeleverne har fået fra undervisningen i UEA6i grundskolen) og eksempelvigs følgendegrundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk og engelsk.•Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder gennem grund- og valgfag,fx læse-, skrive- ogregnefærdigheder.Undervisningen i grundforløbets 1. del vil bestå af erhvervsfag, mens resten af tiden udfyl-des af grundfag og valgfag, herunder eux-fag. Undervisningen i erhvervsfag vil være be-stemt af fagretningen, således at undervisningen giver grundlæggende faglige kompetencerinden for de erhverv, som fagretningen sigter imod. Fagretningen giver således både gene-relle erhvervsfaglige kompetencer og specifikke faglige kompetencer inden for de pågæl-dende erhverv.Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret i holdfællesskaber forat sikre sammenhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med prak-tiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde ogden fagretning, eleven har valgt.Eftersom grundforløbets 1. del er forbeholdt de helt unge elever, vil der ikke være samlæs-ning med øvrige elever.En fagretning skal være styrende for holddannelsen og undervisningens organisering i pro-jekter og skal som hovedregel vise hen mod flere konkrete erhverv og altid indebære, at de6

generelle erhvervsfaglige kompetencer, som undervisningen sigter på, ikke alene opnås vedat koncentrere undervisningen om et enkelt erhverv. En fagretning vil bestå af fagligt tema-tiserede projekter inden for et hovedområde, hvorom undervisningen i hold eller klasser eropbygget.Den enkelte skole tilbyder fagretninger, så de tematiseres både i forhold til hovedområdeog efter mere branchemæssige erhvervsfaglige karakteristika. Undervisningsministeriet fast-sætter regler for skolernes udbud af fagretninger efter høring i Rådet for de grundlæggendeErhvervsrettede Uddannelser (REU)Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del skal være fælles for alle hovedområder. Detmuliggør, at eleverne kan vælge mellem alle 107 erhvervsuddannelser, uanset hvilken fag-retning de har gennemført 1. del af grundforløbet indenfor. Den faglige progression igrundforløbet betyder dog, at jo længere en elev er kommet i 1. del af grundforløbet, destostørre betydning får det for elevens reelle valgmuligheder, hvilke fag og niveauer eleven hargennemført, især ved omvalg til uddannelser, der stiller særligt høje kompetencekrav vedovergangen til hovedforløbet.3.3.2. Grundforløbets 2. del2. del af grundforløbet består af uddannelsesspecifikke fag og varer i almindelighed 20 uger(se i øvrigt afsnit 3.2. om variationer i varighed). Målene for fagene følger de adgangskrav,der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Grundforløbets 2. delafsluttes med en grundforløbsprøve.Skolerne har pligt til at vejlede om realismen i elevens uddannelsesvalg. Det indebærerf.eks. vejledning om beskæftigelse, praktikpladser, overgangskrav mv.Undervisningen giver faglige kompetencer, der retter sig mod det hovedforløb, eleven harvalgt. Kombineret med grundforløbets 1. del og de introducerende og generelle erhvervs-faglige elementer heri vil eleverne dermed kunne nå mindst samme faglige niveau som i dagved overgangen til hovedforløbet.De faglige udvalg skal sikre, at eux-eleverne i løbet af grundforløbets 1. og 2. del kan opnåde nødvendige C-niveauer, hvilket bl.a. indebærer, at eleven normalt skal påbegynde eux 2uger efter påbegyndelse af 1. del. De samlede adgangskrav til hovedforløbet skal kunne nåsi et eux-forløb for uddannelsen. For elever, der ikke skal have eux, skal den tilsvarende tidreserveres til valgfag, der giver mulighed for specialisering på fagligt høje niveauer eller tilgrund- eller valgfag. Elever, der ikke starter direkte på grundforløbets 1. del, kan få refusionfor deltagerbetaling på evt. supplerende undervisning, der er nødvendig for at nå de kræve-de niveauer på grundforløbet, hvis de efterfølgende fuldfører erhvervsuddannelsernesgrundforløb med eux,jf. også afsnit 3.5.3.4. Klare krav for optag til hovedforløbet3.4.1. Øget betydning af grundforløbsprøvenGrundforløbsprøven, som eleverne aflægger som afslutning på grundforløbet, og som kanbestå af både en praktisk prøve og en prøve i udvalgte fag, får fremover øget betydning.Det betyder, at grundforløbsprøven fremover skal være bestået, for at eleven kan påbegyn-de hovedforløb. Dog kan de faglige udvalg beslutte, at dette ikke gælder et specifikt hoved-forløb. Grundforløbsprøven gennemføres af erhvervsskolen.Den klare betydning af en bestået grundforløbsprøve vil sammen med øvrige adgangskravtil hovedforløbet,jf. nedenfor,bidrage til at øge opmærksomheden om, at der forudsættes en

indsats for at blive kvalificeret til at påbegynde et hovedforløb. Grundforløbsprøven skalteste elevernes opnåede kompetencer i forhold til de faglige adgangskrav til hovedforløbet.3.4.2. Specifikke krav om fag og niveauer for optagelse til hovedforløbetDe faglige udvalg får i højere grad end i dag mulighed for at stille krav om specifikke kom-petencer, som eleven skal have tilegnet sig forud for optagelse på hovedforløbet. Det skyl-des, at nogle uddannelser (hovedforløb) forudsætter særlige grundfag og niveauer for, ateleven kan nå uddannelsens mål. Det kan fx være matematik, fysik eller naturfag.Kompetencemålet kan være knyttet til uddannelsens fag eller faglige emner, f. eks. at enelev i en fødevareuddannelse skal kunne:”inddrage kendskab til fødevarers sundhedsmæssige ognaturfaglige egenskaber og disses betydning for individet, virksomheden og samfundet i forbindelse med enenkel fødevareproduktion og madfremstilling svarende til niveauet i grundfagene Sundhed og Naturfag,niveau F”.Et kompetencemål kan også helt enkelt referere til grundfagskataloget fx på følgende måde:”Eleven skal have bestået grundfaget Informationsteknologi, niveau D”.Endelig kan det kræves, at f.eks. et eller flere grundfag skal bestås med en bestemt karaktereller niveau.Kravene skal sikre, at eleverne ikke påbegynder et givent hovedforløb uden at kunne gøreuddannelsen færdig.Undervisningsministeriet vil desuden anmode de faglige udvalg om at udarbejde vejledendekataloger (”varedeklaration”) over deltagerforudsætninger til brug for bl.a. UU og erhvervs-skoler. Varedeklarationerne skal give de unge og deres forældre overskuelig og overordnetoplysning om deltagerforudsætningerne på hovedforløbene. De skal således afspejle dekrav, der venter i hovedforløbet. Varedeklarationerne lægges på UddannelsesGuiden.dk.De unge og deres forældre vil således allerede i vejledningen i grundskolen, herunder viaUddannelsesGuiden.dk og løbende på erhvervsskolen, få overblik over, hvilke almenekompetencekrav – fx i forhold til læsning og skrivning, matematik, it eller engelsk - dermøder de unge i hovedforløbene i de erhvervsuddannelser, de interesserer sig for.3.5. Eux i den nye strukturEux kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Dermed opnår elever-ne både arbejdsmarkedskompetence og generel studiekompetence på niveau med hf. Ud-over den ordinære erhvervsuddannelsesundervisning indeholder eux-forløb studiekompe-tencegivende undervisning, som foregår på både grund- og hovedforløbet (undtaget densærlige merkantile eux-model). Den studiekompetencegivende undervisning tilrettelæggesmed udgangspunkt i og bygger videre på de kompetencer, der opnås i erhvervsuddannelse-sundervisningen. Netop samtænkningen af den erhvervsfaglige og den studiekompetence-givende undervisning gør, at kompetencerne læres hurtigere, og at eleverne bedre kan koblepraksis og teori. Den studiekompetencegivende undervisning fastsættes under hensyn tilden konkrete erhvervsuddannelse og elevernes videreuddannelsesmuligheder.Fremover skal flere unge have mulighed for at påbegynde et eux-forløb, så de styrker deresmulighed for videre uddannelse. Derfor skal eux tilbydes på alle relevante uddannelser oginden for alle fire hovedområder. Fastsættelsen af, hvilke uddannelser der udbydes medeux, vil ske efter indstilling fra de faglige udvalg. Undervisningsministeren kan dog i situati-oner, hvor det faglige udvalg ikke indstiller, at en erhvervsuddannelse udbydes med eux-forløb, alligevel beslutte, at den skal udbydes med eux, hvis vægtige uddannelsespolitiske

hensyn taler for dette. I dag kan eleverne vælge eux-forløb på 24 erhvervsuddannelser. Detvil ikke være relevant at oprette eux i uddannelser, hvor der vil være ringe grad af synergi-muligheder mellem fagene i erhvervsuddannelsen og de gymnasiale fag.Eux skal udbydes mindst ét sted i landet, når erhvervsuddannelsen er tilrettelagt med eux.Eleverne vil som i dag fortsat skulle tilkendegive interesse for et eux-forløb ved tilmeldin-gen til erhvervsuddannelse. For at skabe øget fleksibilitet sikres det, at elever, som i førsteomgang påbegynder et almindeligt eud-forløb, men som siden ønsker et eux-forløb, kanvælge dette inden for de første 2 uger af grundforløbet, hvis skolen vurderer, at eleven kannå målene inden for den tilbageværende tid. Eux-elever kan gennem hele grundforløbetvælge at skifte til et almindeligt EUD-forløb.Udover en mere systematisk udbredelse af eux i den nye struktur vil flere unge kunne se detsom en attraktiv mulighed at vælge eux, da eux-forløbene vil blive tilrettelagt således, atgrundfagsundervisningen indgår som en del af de nye grundforløb, og dermed vil eux-forløbene ikke længere være tidsforlængende i grundforløbet.Elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del, og som ønsker et eux-forløb, skal nåmålene for eux-grundforløbet inden for den eksisterende uddannelsestid. Alternativt kanskolen stille krav om, at eleven forud for optagelse har opkvalificeret sig gennem det ordi-nære voksen- og efteruddannelsessystem.De faglige udvalg skal sikre, at eux-eleverne i løbet af grundforløbet kan opnå de nødven-dige C-niveauer. , hvilket bl.a. indebærer, at eleven skal påbegynde eux senest 2 uger efterpåbegyndelsen af 1. del. De samlede adgangskrav til hovedforløbet skal kunne nås i et eux-forløb for uddannelsen. For elever, der ikke skal have eux, skal den tilsvarende tid reserve-res til valgfag, der giver mulighed for specialisering på fagligt høje niveauer eller til grund-eller valgfag.Skolerne kan tilrettelægge eux-undervisningen således, at undervisning på tværs af uddan-nelser og hovedområder samlæses. Samlæsning forudsætter, at eux-eleverne skal modtageundervisning i de samme fag og på samme tidspunkt. For at styrke mulighederne for sam-læsning og skabelsen af et eux-uddannelsesmiljø vil Undervisningsministeriet efter dialogmed skolerne og de faglige udvalg udarbejde en fælles ramme for indhold og tilrettelæggelseaf eux-forløbene i den eksisterende eux-model, så eux-forløbene på tværs af uddannelserfår en mere ens struktur. De eksisterende eux-forløbs profiler og evt. behov for ændringervil blive behandlet i den forbindelse under hensyn til, at elevernes erhvervsfaglige kompe-tencer ikke må svækkes som resultat af samlæsning og skabelse af eux-uddannelsesmiljøer.Desuden igangsætter Undervisningsministeriet evaluering af de nuværende eux-forløb, såder tilvejebringes en systematisk kortlægning og analyse af udfordringerne som grundlag forfremadrettede justeringer.Fire merkantile erhvervsuddannelser får i den nye struktur en særlig model for et eux-forløb med et grundforløb, et studiekompetencegivende forløb på ét år og et hovedforløb.Kontor med specialer og finansuddannelsen vil fremover alene kunne tages via det særligeeux-forløb eller via en gymnasial uddannelse. Eux-forløbet vil desuden være en mulighedpå detail- og handelsuddannelserne.Personer med en HD-uddannelse og undervisningskompetence på eud, men uden under-visningskompetence på de gymnasiale uddannelser, kan i kraft af praktiske erfaringer fraerhvervslivet have kvalifikationer, der er meget relevante for undervisere i en række mer-kantile fag på gymnasialt niveau i kommende eux-forløb.

Aftalepartierne er enige om, at det skal sikres, at HD-uddannede undervisere på erhvervs-uddannelserne med fagdidaktisk supplering kan opnå specifik undervisningskompetence tilrelevante merkantile fag på gymnasialt niveau i eux-forløb.3.6. Det merkantile område i den nye strukturI dag fortsætter kun 40 pct. af de elever, der fuldfører et merkantilt grundforløb (hg), på ethovedforløb. De resterende 60 pct. står følgelig uden en afsluttet kompetencegivende ud-dannelse, selv om de har gennemført et toårigt uddannelsesforløb.Den lave overgangsfrekvens til hovedforløbet skyldes bl.a., at eleverne har vanskeligt ved atfå en praktikplads, fordi de i høj grad konkurrerer med elever, der har fuldført en gymnasialuddannelse. Ca. 3 ud af 10 elever på de merkantile hovedforløb har således også gennem-ført en gymnasial uddannelse.Samtidig er indholdet af grundforløbet i dag i udpræget grad fælles for alle uddannelserinden for den merkantile indgang. Det har den ulempe, at det skal dække kompetencebe-hovet for uddannelserne i indgangen generelt og derfor ikke er tilstrækkelig målrettet deenkelte uddannelser.På den baggrund er aftalepartierne enige om at gennemføre en række ændringer på detmerkantile område. Ændringerne vil samlet set resultere i merkantile uddannelser, der erdifferentieret efter elevernes forudsætninger og ønsker samt opfylder arbejdsmarkedetsbehov. Det vil i højere grad end i dag give elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9.eller 10. klasse, mulighed for at gennemføre deres uddannelse.3.6.1 Merkantilt grundforløbDen nye struktur for erhvervsuddannelsernes grundforløb medfører, at de merkantile ud-dannelser får samme grundforløbsstruktur som de øvrige uddannelser med en 1. del forelever, der starter efter 9. eller 10. klasse, og en uddannelsesspecifik 2. del for alle elever.Elever, der starter efter 9. eller 10. klasse, får dermed et merkantilt grundforløb af et årsvarighed mod op til to år i dag.Den nye grundforløbsstruktur vil på det merkantile område betyde, at det faglige niveau vilblive styrket i forhold til de behov, som arbejdsmarkedet efterspørger inden for hver enkeltaf de syv merkantile uddannelser.Aftalepartierne er enige om at fokusere og skærpe grundforløbets 2. del mod de brancher,som den enkelte uddannelse er rettet mod. Konkret sker det ved, at de enkelte faglige ud-valg inden for brancherne fremadrettet kan fokusere og specialisere kompetencemålene igrundforløbet og dermed adgangskravene til hovedforløbet til den konkrete uddannelse.Aftalepartierne forudsætter således, at uddannelsernes slutkompetence bliver på mindstsamme niveau som i dag. Det er en forbedring i forhold til i dag, hvor de faglige udvalg påtværs af brancher bliver enige om en lang række fælles kompetencemål for grundforløbet,hvorved det merkantile grundforløb er generaliseret og ufokuseret i forhold til den enkelteuddannelses behov. Dertil kommer, at de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne vilbetyde, at niveauet er højere ved indgangen til erhvervsuddannelserne. Derfor kan den kor-tere uddannelsestid udnyttes mere effektivt og målrettet i de nye grundforløb, således at derelevante kompetencer til hver enkelt uddannelse kan opfyldes.

Aftalepartierne er enige om at følge op på, at de merkantile grundforløb i den nye strukturgiver eleverne tilstrækkelig faglighed til at honorere kravene i hovedforløb og i jobs i debrancher, uddannelserne retter sig mod.Opfølgningen skal dels fokusere på, i hvilket omfang eleverne i den nye grundforløbsstruk-tur overgår fra det merkantile grundforløb til hovedforløb i de merkantile erhvervsuddan-nelser (ikke eux). Dels skal opfølgningen måle arbejdsgivernes tilfredshed med elevernesniveau.Aftalepartierne er opmærksomme på, at der på det merkantile område vil være en særligpraktikpladsudfordring i 2016.3.6.2 Ny merkantil euxAftalepartierne er enige om at understøtte virksomhedernes behov for elever med et højtfagligt niveau inden for såvel boglige som faglige kompetencer. Derfor oprettes et merkan-tilt eux-forløb for elever inden for kontor med specialer (herunder speditørspecialet) ogfinansuddannelsen, der målrettet giver eleverne disse kompetencer, og som også bliver enmulighed i detail- og handelsuddannelserne. Det betyder, at eleverne vil møde virksomhe-derne med såvel en gymnasial eksamen, som merkantile kompetencer specifikt rettet modden konkrete merkantile erhvervsuddannelse. Disse elever vil derfor være klædt bedre på tilat indgå en uddannelsesaftale med virksomhederne, end studenterne er i dag.Eux-forløbet på disse uddannelser består af et grundforløb, et studiekompetencegivendeforløb på ét år og et hovedforløb, der som udgangspunkt vil have samme varighed og antalskoleuger som det nuværende hovedforløb.Aftalepartierne er desuden enige om at give mulighed for det samme eux-forløb i detail- oghandelsuddannelserne. Det vil ikke være obligatorisk, da mange virksomheder i disse bran-cher også har brug for en mere praktisk orienteret elevprofil.Der indføres frit optag til eux på det merkantile område.For at sikre en god sammenhæng mellem arbejdsmarkedets behov og aktivitetsudviklingenpå de merkantile eux-forløb er aftalepartierne enige om at følge aktivitetsudviklingen lø-bende, herunder tilgang, frafald og overgangsfrekvenser.Aftalepartierne er enige om at følge op på udgiftsudviklingen på området og tage stillinghertil, hvis aktiviteten stiger ud over en forventet tilgang på 3.000 eux-elever årligt. Opfølg-ningen skal sikre, at antallet af færdiguddannede med eux på det merkantile område mat-cher efterspørgslen efter elever med merkantil erhvervsuddannelseskompetence inden forfinans-, kontor-, detail- og handelsuddannelserne, og at den kommende tilgang til eux pådet merkantile område har sammenhæng med, at flere elever efter reformens indfasningvælger eux på bekostning af valg af en gymnasial uddannelse.3.6.3. Nyt trin 3 på Detail- og handelsuddannelserneAftalepartierne er enige om at styrke mulighederne for de erhvervsuddannelseselever, derpå det merkantile områder ønsker at gå den ”klassiske” erhvervsuddannelsesvej. Derforindføres der en ny et-årig overbygning (trin 3) på detail- og handelsuddannelserne, som ermålrettet den gruppe elever, der via et ”klassisk” erhvervsuddannelsesforløb går den merepraktiske vej end eux og har kompetencer til at blive butiks- eller salgsledere.

Detail- og handelsuddannelserne kommer dermed til at bestå af et étårigt grundforløb, et toårigt hovedforløb og en étårig overbygning (trin 3), i alt 4 år, som uddannelserne normaltvarer i dag.3.6.4 Studenterne i de merkantile uddannelserFor elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de mer-kantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompe-tencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervis-ningen i hovedforløbet.Elever, der har afsluttet gymnasial uddannelse, skal gennemføre et grundforløb på op til 10uger på 2. del.Det betyder, at studenter får op til 10 ugers grundforløb, et étårigt hovedforløb og dermedet samlet uddannelsesforløb på godt fire år inkl. den gymnasiale uddannelse.For at sikre, at virksomhederne har tid til at indstille sig på de merkantile eux-uddannelsersnye struktur, er aftalepartierne enige om at indføre en overgangsordning for studenter pådet merkantile område, så uddannelsesaftaler indgået og påbegyndt senest den 1. august2020 kan omfatte en uddannelsestid i hovedforløbet på op til to år, hvortil kommer grund-forløbsundervisning.Aftalepartierne mødes inden udgangen af 2019 og drøfter erfaringerne med henblik på attage endelig stilling til overgangsordningen.3.7. Social- og sundhedsuddannelserne i den nye strukturI dag er grundforløbet på social- og sundhedsuddannelserne (social- og sundhedsuddannel-sen og den pædagogiske assistentuddannelse) kun obligatorisk for elever, der har mindreend et års uddannelse eller arbejdserfaring efter grundskolen, dvs. primært elever, derkommer direkte fra 9. klasse. Alle andre elever kan optages direkte på hovedforløbet.Aftalepartierne er enige om at afskaffe denne særordning som led i ændringerne af er-hvervsuddannelsernes grundforløb, så grundforløbsstrukturen for social- og sundhedsud-dannelserne bliver den samme som for de øvrige uddannelser.Det betyder, at alle elever under 25 år, der ønsker optagelse på social- og sundhedsuddan-nelserne, fremover skal have minimum 20 ugers grundforløbsundervisning, også selv omde har et års uddannelse eller erhvervserfaring efter grundskolen. Dermed udvides elev-gruppen, der fremover skal have obligatorisk grundforløbsundervisning i forhold til i dag.Desuden har de voksne elever på 25 år og derover, der fremover skal gennemføre via er-hvervsuddannelse for voksne (EUV), på baggrund af en konkret realkompetencevurdering,mulighed for at få op til 20 ugers grundforløbsundervisning. Dog vil elever på 25 år ogderover med mindst to års relevant erhvervserfaring få et standardiseret uddannelsesforløbuden grundforløbsundervisning.De nye og ensartede grundforløb for erhvervsuddannelserne, herunder social- og sund-hedsuddannelserne, vil betyde, at der i grundforløbene stilles større krav til udvikling af dealmene kompetencer og afsættes mere tid til grundfag end i dag. For at undgå dobbeltud-dannelse afkortes skoleundervisningen i grundfagene med 7 uger i hovedforløbet. Omlæg-ningen medfører ikke en forkortelse af den samlede skoleundervisning for de elever, der

modtager grundforløbsundervisning og vil isoleret set ikke stille elever i sosu-forløbeneringere i forhold til nuværende dagpengerettigheder, idet hovedforløbets varighed alt andetlige vil være uændret i forhold til i dag (men med syv ugers ekstra praktik og syv ugers min-dre skoleundervisning), med mindre de faglige udvalg beslutter en afkortning af hovedfor-løbet med syv uger for at holde praktiktiden uændret.For de elever, der ikke opfylder kravet om 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matema-tik og heller ikke består adgangsprøven til erhvervsuddannelserne, jf.afsnit 6,skal der væremulighed for at tilegne sig disse færdigheder i et opkvalificeringsforløb til social- og sund-hedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU), hvor der undervises idansk og matematik med særlig fokus på opkvalificering til at kunne bestå adgangsprøvenog gennemføre disse uddannelser. Forløbet kan udbydes i et forpligtende samarbejde mel-lem erhvervsskoler og VUC om danskundervisning, FVU m.v. Undervisningen kan foregåpå en erhvervsskole, herunder udbydere af de nævnte uddannelser.Det nye grundforløb betyder, at eleverne får et højere fagligt niveau, når de påbegynderhovedforløbet på social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske assistentud-dannelse. Eleverne vil således afslutte uddannelserne på mindst samme faglige niveau som idag, og færre elever vil kunne starte på hovedforløbet uden at have gennemført grundfor-løbets 2. del.Aftalepartierne er enige om, at voksne elever, der skal gennemføre en social- og sundheds-hjælperuddannelse eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse forvoksne (EUV), og som ikke skal have grundforløbsundervisning som en indledende del afEUV-forløbet, tilbydes et opkvalificerende forløb på social- og sundhedsskolerne (EUV-pakke). Formålet med pakken er, at eleverne kan gennemføre de grundfag, der er en forud-sætning for at blive optaget på og kunne gennemføre skoleundervisningen i hovedforløbe-ne til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse medsyv ugers afkortning af grundfagsundervisningen. Disse elever omfattes af refusion for del-tagerbetaling på den enkeltfagsundervisning i grundfagene, der er nødvendig for at nå dekrævede niveauer for optagelse på hovedforløbet, hvis eleverne efterfølgende fuldførerhovedforløbene til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske assistent-uddannelse.Dermed sidestilles EUV-forløb med den nuværende ordning på hf-enkeltfag. Hvis en per-son, som er i gang med enkeltfag på hf-niveau, sammenstykker sine enkeltfag til en fagpak-ke, der er adgangsgivende til videregående uddannelse, eller til en samlet enkeltfagseksa-men, får personen iht. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse mv. refunderet sin deltagerbetaling. For en person vil det derfor væregratis at opnå det, der samlet set svarer til en fuld ungdomsuddannelse, gennem enkeltfags-systemet.Social- og sundhedsassistentuddannelsen (social- og sundhedsuddannelsens trin 2) giver idag adgang til en række korte og mellemlange videregående uddannelser til fx sygeplejerske,socialrådgiver og fysioterapeut. Den eksisterende adgang til de videregående uddannelserforringes ikke.

Men unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal have bedre muligheder for at læse videre,hvis de ønsker det. Det skal tydeliggøre, at en erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannel-se, der ud over at være erhvervskompetencegivende også giver adgang til videre uddannel-se. Det vil styrke erhvervsuddannelsernes attraktivitet. Samtidig skal gode videreuddannel-sesmuligheder bidrage til, at erhvervslivet har adgang til videreuddannet arbejdskraft meden erhvervsfaglig baggrund og en solid forståelse for selve produktionen, konkrete proces-ser og arbejdsgange mv. Ud over, at flere uddannelser skal udbydes med eux, jvf.afsnit 3.5,skal følgende gennemføres:4.1. Bedre mulighed for at fortsætte på videregående uddannelse4.1.1. Adgang til erhvervsakademiuddannelser fra alle erhvervsuddannelser på mindst tre årErhvervsuddannelser med en normeret varighed på mindst tre år skal fremover være ad-gangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser. Ansøgere vil stadig skulle opfyldeeventuelle specifikke adgangskrav.4.1.2. Sidestilling af fag på højt niveau med gymnasiale fagFag, der er taget på højt niveau på en erhvervsuddannelse, skal kunne sidestilles med gym-nasiale fag i forhold til at opfylde de specifikke adgangskrav til en videregående uddannelse.Ændringerne skal gennemføres på baggrund af en nærmere faglig vurdering, herunder ind-dragelse af institutioner og aftagere.4.1.3. Bedre overgang til universitetsbacheloruddannelser fra erhvervsuddannelserneMange erhvervsuddannelser er i dag placeret på kompetenceniveau 4 eller 5 i den nationalekvalifikationsramme og dermed på samme eller højere niveau end de gymnasiale uddannel-ser. Derudover er der allerede i dag tradition for, at erhvervsuddannede læser videre påingeniøruddannelserne, og det vurderes, at andre universitetsbacheloruddannelser ogsåkunne være relevante for denne gruppe. Derfor er aftalepartierne enige om, at det skal af-klares, hvordan en erhvervsuddannelse ud fra en faglig vurdering kan blive adgangsgivendetil relevante universitetsbacheloruddannelser og flere professionsbacheloruddannelser un-der forudsætning af, at de specifikke adgangskrav opfyldes, og uden at der slækkes på defaglige krav.I forhold til optag af kursister på HF, der tidligere har taget 10. klasse, følger det af hf-loven, at ansøgere som udgangspunkt skal have 10. klasse for at kunne blive optaget i hf.Efter lov og bekendtgørelse kan ansøgere optages efter hf-institutionens leders konkretevurdering, hvis de ikke opfylder optagelsesbetingelserne. Der er ikke noget i vejen for, atlederen kan optage kursister, der har gennemført en hel eller dele af en erhvervsuddannelse,på det toårige hf, selvom de ikke har taget 10. klasse.5. Erhvervsuddannelse for voksneMange voksne har erfaring fra anden uddannelse eller beskæftigelse, som gør, at de ikkebehøver alle de elementer i en erhvervsuddannelse, som de unge skal have. Samtidig lærerde voksne erfaringsmæssigt hurtigere, hvilket gør, at de kan tilegne sig det faglige stof hur-tigere end unge elever, uden at der gås på kompromis med de faglige krav til uddannelsen.Aftalepartierne er derfor enige om, at voksne på 25 år og derover skal have en mere attrak-tiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Det skal ske via oprettelsen af er-hvervsuddannelsen for voksne (EUV), som bliver den fremtidige vej til en erhvervsuddan-nelse for voksne på 25 år og derover.Det konkrete alderskriterium på 25 år er fastsat med udgangspunkt i og for at sikre paralle-litet til den kommunale indsats overfor unge herunder ungdommens uddannelsesvejledning

(UU) og en række andre uddannelsespolitiske initiativer. Derudover skabes der parallelitetmed de eksisterende tilskudsvilkår. I forhold til virksomhedernes tilskudsmuligheder skel-nes der således i erhvervsuddannelsessystemet typisk mellem elever under 25 år på den eneside og elever på 25 år og derover på den anden side. Tilskudsordningen til voksenlærlingegælder således kun for elever på 25 år og derover, ligesom der i AUB-systemet er fastsat enhøjere refusion for elever, som er 25 år eller derover. EUV træder desuden i stedet for dennuværende grundlæggende voksenuddannelse (GVU), hvor aldersgrænsen på 25 år i dagligeledes gør sig gældende. Det skal bemærkes, at en række overenskomster for lærlingeløn-ninger også skelner mellem løn til unge og voksne, hvor aldersgrænsen typisk er 25 år.Uddannelsesgarantien i erhvervsuddannelserne gælder tilsvarende for EUV. Initiativet omEUV ændrer ikke ved voksenlærlingeordningen (Beskæftigelsesministeriets løntilskudsord-ning til personer, der er fyldt 25 år, der ønsker en erhvervsuddannelse).Initiativet om EUV forventes ikke at medføre mindreaktivitet på AMU. EUV er sammen-hængende forløb, som har til formål at give voksne et formelt kompetenceløft til erhvervs-uddannelsesniveau, mens AMU er målrettede kurser, hvor der kan opnås specifikke ar-bejdsmarkedsrettede kompetencer. De to uddannelsestilbud henvender sig til forskelligeuddannelsesbehov. Kriteriet for at opnå den højere lønrefusion vil endvidere være, at derforeligger en EUV-uddannelsesplan, der udarbejdes af en erhvervsskole, en uddannelsesaf-tale mellem medarbejder og arbejdsgiver, og at der udbetales løn under uddannelsen efterde gældende regler herom. Det er dog hensigten at understøtte, at AMU anvendes til sy-stematiske kompetenceløft og er et fleksibelt uddannelsestilbud ved, at der kan ske en inte-gration af AMU i EUV.5.1. EUV-forløbDen nye erhvervsuddannelse for voksne skal passe til de kompetencer, de voksne har.Der er således tre erhvervsuddannelsesveje for voksne:1. Voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring skal have et standardiseret ud-dannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktik. Det standardiseredeuddannelsesforløb skal som udgangspunkt være 10 pct. kortere end skoledelen påhovedforløbet på en tilsvarende erhvervsuddannelse. Forløbet kan afkortes yderli-gere på baggrund af en vurdering af den enkelte voksnes kompetencer.2. Voksne med relevant erhvervserfaring eller med en tidligere gennemført uddannel-se, som ikke eller kun delvist lever op til kravet om 2 års relevant erhvervserfaring,skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Forløbet skal i udgangs-punktet være 10 pct. kortere end skoledelen i hovedforløbet på en tilsvarende er-hvervsuddannelse. De voksne kan endvidere modtage grundforløbets 2. del samti-dig med, at praktikperioden skal være kortere end for de unge og maksimalt 2 år.Forløbet kan afkortes yderligere på baggrund af en vurdering af den enkelte voks-nes kompetencer.3. Voksne uden relevant erhvervserfaringer eller forudgående uddannelse skal have etuddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse forunge, dog kun med grundforløbets 2. del (20 uger). Praktikuddannelsens længde vilsvare til praktikperioden for de unge.Det standardiserede forløb tilrettelægges med det udgangspunkt, at de voksne typisk ermere modne og målrettede. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) får en ny opgavemed at udvikle de standardiserede uddannelsesforløb for voksne inden for de rammer, somfastsættes af Undervisningsministeriet.

I EUV skal der anvendes en voksentilpasset fagdidaktik og pædagogik. Der vil være mulig-hed for samlæsning på grundforløbets 2. del og hovedforløbet for de unge på erhvervsud-dannelserne, hvor det findes relevant.Den konkrete indretning af EUV skal drøftes med parterne i erhvervsuddannelsessystemetinden for de fastlagte rammer i lovgivningen i overensstemmelse med nærværende aftale.Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) pålægges på den baggrund at udvikle standardi-serede forløb og rammer for standardgodskrivning for voksne med erfaring, der sammenmed den individuelle vurdering skal danne baggrund for, om eleven i udgangspunktet skalindplaceres i den første, anden eller tredje gruppe.5.2. Optag og realkompetencevurdering5.2.1 Samme adgangskrav som for elever under 25 årAdgangskravene for at blive optaget på erhvervsuddannelsen for voksne skal være desamme som for optagelse på en erhvervsuddannelse for unge.5.2.2 RealkompetencevurderingDen enkeltes konkrete uddannelsesforløb fastlægges på baggrund af en grundig og syste-matisk realkompetencevurdering som led i optagelsen med udgangspunkt i de på forhåndfastlagte standardiserede uddannelsesforløb for voksne. Realkompetencevurderingen er etfælles ansvar for skolerne og arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg). Det bliver er-hvervsskolernes ansvar at udføre realkompetencevurderingen under anvendelse af de reglerom godskrivning og afkortning, som er fastsat på baggrund af beslutninger af arbejdsmar-kedets parter (de faglige udvalg). Realkompetencevurderingen består både af en objektivgenerel vurdering og af en individuel vurdering:•Den generelle vurdering bygger på faste objektive kriterier for godskrivning. Arbejds-markedets parter (de faglige udvalg) opstiller de relevante kriterier for godskrivning forrelevant uddannelse og erhvervserfaring. Skolerne foretager den konkrete vurdering påbaggrund af disse.•Den individuelle vurdering vil afgøre, om den enkeltes uddannelsesforløb skal afkortesudover det, der eventuelt er givet som led i den objektive vurdering. Arbejdsmarkedetsparter (de faglige udvalg) træffer afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen påbaggrund af øvrig erhvervserfaring. Skolerne foretager det konkrete skøn for yderligereafkortning som følge af anden skoleundervisning. Der udvikles værktøjer til brug forden individuelle vurdering, der i højere grad kan medvirke til at sikre en tilstrækkelig ogensartet afkortning.5.2.3. Justering af taxametre til realkompetencevurderingFor yderligere at understøtte, at den voksne elev får et uddannelsesforløb, der tager afsæt ielevens faktiske niveau og erfaring, forhøjes taxameteret til RKV i forhold til GVU.5.2.4. Særligt for elever uden behov for praktikFor elever uden behov for praktik indføres krav om mindst tre måneders forudgående be-skæftigelse hos arbejdsgiveren. Disse elever skal således have været ansat i samme virksom-hed i tre måneder, før de kan få aftale om uddannelse, der udløser refusion.Tilsvarende øvrige elevgrupper, skal elever uden behov for praktik også have en uddannel-sesaftale med en virksomhed, hvis virksomheden skal modtage lønrefusion, når eleven er iskole. Denne uddannelsesaftale skal således omfatte de samme retlige vilkår, herunder uop-sigelighed, overenskomstmæssig løn, andre ansættelsesvilkår og særlige regler om behand-

ling af tvistigheder, som gælder for elever med en uddannelsesaftale, der omfatter praktik-uddannelse.Elever uden behov for praktik og uden aftale med en arbejdsgiver kan gennemføre EUVmed SU.Aftalepartierne er enige om, at aktiviteten på EUV skal følges tæt, herunder med hensyn tiltilgang og samlet aktivitet på området.Såfremt aktiviteten på EUV for elever uden behov for praktik overstiger et niveau svarendetil 3.000 årselever, forelægges sagen for aftalepartierne.5.3. Mulighed for euxEux vil også være en mulighed for voksne, så de både kan opnå faglært kompetence ogstudiekompetence på samme tid.5.4. Lønrefusion og forsørgelse på EUV5.4.1. Virksomhedernes lønrefusionDer indføres en særlig EUV-refusion til virksomhederne i EUV-elevernes skoleperioder,som svarer til den nuværende sats for AUB-lønrefusion til voksenelever.Den nye EUV-refusionssats udgør ca. 110 pct. af højeste dagpengesats. Alle elever, somenten har en praktikplads eller er i beskæftigelse med overenskomstmæssig løn for ufaglær-te og deltager i EUV efter aftale med en arbejdsgiver, udløser lønrefusion på op til 110 pct.til virksomheden.Ved at følge de retlige vilkår, som gælder for elever med praktik, anvendes erhvervsuddan-nelseslovens og de kollektive overenskomsters for sektoren velkendte retsforhold fuldt udpå alle uddannelsesforløb inden for EUV, uanset om EUV-forløbet indeholder praktikud-dannelse. Således vil der også gælde samme regler uanset, om virksomheden er omfattet afkollektive overenskomster for det relevante beskæftigelsesområde eller ej.Det er således en forudsætning for lønrefusion, at der udover en EUV-uddannelsesplanforeligger en uddannelsesaftale med arbejdsgiveren, og at den enkelte deltager modtageroverenskomstfastsat løn under uddannelsen. Lønrefusionen kan ikke overstige den udbetal-te løn. Det skal i udmøntningen sikres, at der ikke sker en utilsigtet brug AMU-kurser påEUV-refusion, Det skal etableringen af de standardiserede forløb, som udvikles af ar-bejdsmarkedets parter bl.a. være med til sikre.De standardiserede forløb vil sammen med kravet om uddannelsesaftale bl.a. medføre, atmisbrug af EUV til at opnå enkeltstående AMU-mål minimeres.5.4.2. Elevernes forsørgelseDe voksne elevers forsørgelse afhænger af deres konkrete situation:•Voksne elever, som har behov for praktik, og som indgår en uddannelsesaftale med envirksomhed, får elevløn på lige vilkår med eud-elever i henhold til relevant overens-komst svarende til de principper, der gælder for elever i dag. For disse elever er refusi-onssatsen i dag op til 110 pct. af højeste dagpengesats. For disse elever sker der såledesingen ændringer i refusionssatsen.

Voksne elever med behov for praktik, som ikke opnår en uddannelsesaftale med envirksomhed, men optages i skolepraktik, kan modtage skolepraktikydelse på hovedfor-løbet, ligesom det også er tilfældet i dag.Voksne elever i beskæftigelse, som ikke har behov for praktik, og som begynder påEUV, får løn under uddannelsens skoledele, mens virksomheden modtager EUV-lønrefusion. Disse elever ville i dag typisk tage en GVU.Voksne elever, der ikke har behov for praktik, som påbegynder EUV uden at være ibeskæftigelse, får mulighed for at modtage SU under EUV-skoleperioden, med de mu-ligheder for SU-lån mm., der følger deraf. Dermed stilles disse elever lige med elever påvideregående uddannelser og elever på grundforløbet. I dag har voksne, som påbegyn-der en erhvervsuddannelse fra ledighed, alene mulighed for at tage en erhvervsuddan-nelsemed praktik,hvis de ønsker forsørgelse uanset deres erhvervserfaring.Voksne uden beskæftigelse, som skal have et EUV-forløb med praktik, vil ligesom i dagkunne modtage SU til grundforløbet og skolepraktikydelse til skolepraktik og hovedfor-løb.Der vil ligesom i dag være mulighed for at tage uddannelse, som en del af den aktivebeskæftigelsesindsats, herunder EUV. I disse tilfælde vil personen modtage forsørgelsemv. efter gældende regler. Hvis de påbegynder EUV med uddannelsespålæg, vil demodtage SU. Der ændres ikke på vilkårene for ledige i beskæftigelsessystemet i forholdtil i dag.

I dag udgør refusionssatsen for den grundlæggende voksenuddannelse (GVU), hvor voksnekan tage en erhvervsuddannelse uden praktik, 80 pct. af højeste dagpengesats, hvilket ogsåsvarer til satsen for AMU. Med reformen vil satsen for elever uden behov for praktik bliveharmoniseret til den AUB-lønrefusionssats, som eud-eleverne kan modtage i dag underuddannelsens skoledele. Harmoniseringen skal sikre, at virksomhedernes refusion er ensfor virksomheder, der opkvalificerer medarbejdere til erhvervsuddannelsesniveau, uansetom medarbejderen har brug for praktikuddannelse eller ej.Harmoniseringen af refusionssatserne er et centralt element i EUV, som skal sikre, at virk-somhederne ikke har en økonomisk tilskyndelse til at søge at indgå traditionelle uddannel-sesaftaler med praktik og unødigt lange skoleforløb. Refusion udbetales til virksomhederne.Det er alene for de elever, der efter den gældende ordning ville have taget uddannelsengennem GVU, og som samtidig ville have fået løn under uddannelse, at refusionssatsenfremadrettet bliver højere. I 2012 var der ca. 760 årselever på GVU, som var i beskæftigel-se, hvoraf en større andel forventes at have modtaget løn under uddannelsen.6. Klare adgangskravNæsten halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra undervejs. Encentral årsag hertil er, at ca. 15 pct. af de unge i dag afslutter grundskolen uden at kunnelæse godt nok. Og en tilsvarende andel af de unge har problemer med at regne. De har der-for vanskeligt ved at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det kan føre til oplevelsen afnederlag for den enkelte. Og de utilstrækkelige færdigheder hos eleverne gør det samtidigsvært at skabe et ensartet fælles grundlag for undervisningen, hvilket svækker kvaliteten afundervisningen for de andre elever.Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forud-sætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsud-dannelse. Det skal øge elevernes gennemførelsesgrad og styrke undervisningen, som igenvil øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet, også blandt elever med stærke forudsætninger.

Desuden får de faglige udvalg i højere grad end i dag mulighed for at stille krav om speci-fikke kompetencer, som eleven skal have tilegnet sig forud for optagelse på hovedforløbet,jf.afsnit 3.4.2.6.1. Eleverne skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematikPå den baggrund er aftalepartierne enige om, at det skal være sådan, at unge som udgangs-punkt kun kan optages på en erhvervsuddannelse, hvis de har opnået et karaktergennem-snit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10.klasse. For elever, der kommer fra 9./10. klasse, gælder endvidere, at de skal være vurderetuddannelsesparat til en erhvervsuddannelse.Kravet vurderes opfyldt, hvis eleven kan dokumentere faglige kvalifikationer fx via avu, deri niveau og resultat svarer til mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprø-ve.Det vil betyde, at de unge, der optages på erhvervsuddannelserne, har bedre forudsætningerfor at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Og det vil samtidigt indebære, at de ungeog deres lærere allerede i grundskolen får skærpet deres opmærksomhed på, at elevernetilegner sig de grundlæggende faglige færdigheder i dansk og matematik. Samtidig vil detbidrage til at gøre eleverne mere attraktive for de arbejdsgivere, der overvejer at indgå enuddannelsesaftale.Grundlæggende faglige færdigheder i dansk og matematik samt parathed til uddannelsen ermindst lige så afgørende for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Der skal derfor gen-nemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymna-siale uddannelser.Der skal ske en afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder envurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler el.lign.Analysen skal belyse følgende emner:•••••Eksisterende adgangskrav til ungdomsuddannelser.Eksisterende tilbud til unge, der ikke opfylder eksisterende adgangskrav.Beskrive og analysere omfanget af unge, der udelukkes fra en gymnasial ud-dannelse, når afgangsprøvernes betydning øges.Analysere konsekvenserne ved forskellige modeller, der øger afgangsprø-vernes betydning for optag på ungdomsuddannelserne.Opstille konkrete modeller for den fremtidige tilrettelæggelse af den afslut-tende elevevaluering i folkeskolen og optagelse på ungdomsuddannelse.

De samme adgangsforudsætninger vil gælde for voksne, der søger ind på den nye erhvervs-uddannelse for voksne.6.2. Alternative adgangsvejeKlare adgangskrav skal være med til at sikre, at de elever, der optages på erhvervsuddannel-serne, har de fornødne forudsætninger for at gennemføre. For at sikre, at ingen, der vurde-res at kunne gennemføres en erhvervsuddannelse, hindres heri, er aftalepartierne enige omen række tiltag, der samlet skal sikre, at formålet indfries.6.2.1. Elever med en uddannelsesaftale eller en ungdomsuddannelse har direkte adgangTo grupper af elever er undtaget fra det nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne:•Elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, og dermed afvirksomheden vurderes som parat, har direkte adgang.•Elever, der i forvejen har gennemført en ungdomsuddannelse – og som derigen-nem har opnået det fornødne faglige niveau i dansk og matematik – har også direk-te adgang.Elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har mulighed for supple-rende sprogundervisning eller anden undervisning, som skønnes nødvendig for at gennem-føre uddannelsen i det omfang, som aftales med virksomheden og eleven. Aftalen om sup-plerende undervisning i praktiktiden vil fremgå af uddannelsesaftalen.6.2.2. Mulighed for optagelse ud fra helhedsvurdering baseret på prøve og samtaleMed henblik på at ingen, der vurderes at kunne gennemføre, hindres i optagelse, vil derderudover være mulighed for optagelse på en erhvervsskole efter en centralt udviklet ogfastsat prøve i dansk og matematik, en personlig samtale, der har til formål at afdække an-søgers specifikke faglige potentiale og en samlet helhedsvurdering. Den faglige test vil værepå niveau med kravene til at opnå karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik i folke-skolens afgangsprøve, men testen vil have en faglig toning med et alment erhvervsrettetudgangspunkt i praktiske situationer og vil være anvendelsesorienteret. Det vil kun i heltsærlige tilfælde være muligt at blive optaget på en erhvervsuddannelse alene via samtalen,hvis man ikke lever op til de faglige krav. Skabelon for den faglige del af samtalen fastsættesaf Undervisningsministeriet efter udtalelse fra de faglige udvalg, ligesom Undervisningsmi-nisteriet efter udtalelse fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fast-sætter nærmere regler om skolernes samlede vurdering.Overgang til hovedforløb og fuldførelsen for elever, som optages via optagelsesprøveog/eller samtale, må ikke afvige væsentligt fra fuldførelsen for de elever, som opfylder ad-gangskravet. Det vil indgå i kvalitetstilsynet i forhold til den enkelte skole at sikre, at elever,der optages direkte på grundforløbenes 2. del, bedømmes i forhold til de adgangskrav, derstilles ved overgang til hovedforløbet. Aftalepartierne forelægges løbende status for udvik-lingen med henblik på at tage stilling til, om der er behov for at ændre optagelsesprocedu-ren.

at undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resultater i dansk og/eller matema-tik. Dette vil i givet fald ske efter indstilling fra de faglige udvalg til undervisningsministerenog vil omfatte den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der starter direkte pågrundforløbets 2. del.6.3 Eksisterende og foreslåede tilbud til unge, der ikke lever op til adgangskraveneMed indførelse af adgangsforudsætninger på 02 i henholdsvis dansk og matematik vil nogleunge ikke kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Til denne målgruppe eksisterer der enrække uddannelsesforberedende og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. boks 2. Rækken af til-bud vil med aftalen blive suppleret med yderligere to tilbud, EUD10 og Kombineret Ung-domsuddannelse.Boks 2. Eksisterende og foreslåede uddannelsestilbud til unge, der ikke lever op tiladgangskravene•••••••••••10. klasse, herunder på frie skoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskolerog i den kommunale ungdomsskole (heltidsundervisning).10. klasse i samarbejde med EUD-skoler bl.a. 20/20-ordningHøjskole inkl. ungdomshøjskoleDaghøjskoleHusholdnings- og håndarbejdsskoler (Frie Fagskoler)Almen voksenuddannelse (AVU)Forberedende voksenundervisning (FVU)Ordblindeundervisning for voksneProduktionsskoleErhvervsgrunduddannelsen (egu)Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU)

Boks 3: Sammenhæng mellem kontanthjælpsreformen og eud-reformenMed kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, er alle under 30 år omfattetaf et uddannelsespålæg. Unge, der kan starte på en uddannelse, skal således hurtigst muligt igang med en uddannelse. Unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte påen uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.Initiativerne i erhvervsuddannelsesreformen vil på lige fod med alle andre elever også gældeelever med uddannelsespålæg.Personer, der i kontanthjælpssystemet får et uddannelsespålæg, søger således ind på er-hvervsuddannelserne på lige fod med alle andre og skal opfylde de samme adgangskrav forat blive optaget på den konkrete uddannelse. Sådan er det i dag, og sådan vil det også værefremadrettet.Elever, der ikke umiddelbart opfylder adgangskravene, kan – ligesom alle andre – benyttede relevante forberedende forløb for at søge at kvalificere sig, fx avu på VUC, produktions-skole mv. Kommunerne kan desuden etablere særlige forløb for at gøre de unge klar til attage en ungdomsuddannelse.Den forventede meraktivitet på uddannelsesområdet, herunder på erhvervsuddannelserne,som følge af kontanthjælpsreformen er indbudgetteret på finansloven for 2014 med 46,5mio. kr. i 2014, 127,8 mio. kr. i 2015, 191,3 mio. kr. i 2016 og 201,8 mio. kr. fra 2017 ogfrem. Økonomien i eud-reformen tager også højde for de konsekvenser, initiativerne i eud-reformen vil have for elever, der kommer med et uddannelsespålæg.Hverken kontanthjælpsreformen eller eud-reformen bryder med taxameterprincippet om,at midlerne følger den enkelte elev.

6.4 Styrkelse af produktionsskolernes rolleMed aftalen styrkes produktionsskolernes rolle i forhold til unge, der ikke umiddelbart harforudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne skal i vidtomfang forestå eller indgå i de lokale institutionssamarbejder, der skal udbyde KombineretUngdomsuddannelse. Desuden skal skolerne på hidtidige vilkår tilrettelægge eller medvirketil erhvervsgrunduddannelse, produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, ungdomsud-dannelse for unge med særlige behov og aktiveringsforløb.Boks 4 nedenfor beskriver produktionsskolernes opgaver.UU skal efter erhvervsuddannelsesreformens gennemførelse have skærpet opmærksomhedpå at vejlede unge, der ikke umiddelbart lever op til adgangsforudsætningerne, til opkvalifi-cering gennem almen undervisning og kombinationsforløb på produktionsskoler.Aftalepartierne er derfor enige om at styrke produktionsskolernes muligheder for at målret-te produktionsskoleforløb til unge, som er motiveret for erhvervsrettet uddannelse, mensom på grund af mangelfulde skolekundskaber har brug for opkvalificering for at kunne

Boks 4: Produktionsskolernes opgaverSelvstændig hovedopgave:Produktionsskoleforløb efterlov om produktionsskolerer for unge under 25 år, somikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forud-sætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernespersonlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på detalmindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lig-nende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for ogevne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.Tilbuddet kan omfatte meritgivende kombinationsforløb til erhvervsuddannelser ogkompetencegivende almen undervisning. Disse to elementer kan til sammen dogikke overstige 1/3 af produktionsskoleforløbet.Nuværende samarbejdsopgaverErhvervsgrunduddannelse (egu) efterlov om erhvervsgrunduddannelsetilrettelagt forkommuner eller som underleverandør til kommunal egu.Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (pbe) efterlov om erhvervsuddannelserisamarbejde med erhvervsskoler og faglige udvalg.Uddannelsesforløb efterlov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)–enten ved at elever deltager på værkstederne sammen med de øvrige produktions-skoledeltagere eller ved undervisning på særlige hold eller forløb for denne gruppe.Aktiveringsforløb for kommuner (jobcentre) efterbeskæftigelseslovgivningen og betalings-loven.Foreslåede samarbejdsopgaverSkolerne vil efter forslaget yderligere skulle spille en central rolle som koordinerendeudbyder af Kombineret Ungdomsuddannelseeller som deltager i de lokale institutionssam-arbejder, der skal udbyde denne uddannelse.

7. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10)Aftalepartierne er enige om, at der skal oprettes en ny linje i 10. klasse (EUD10), der forbe-reder eleverne til erhvervsuddannelserne og gør dem klar til at opfylde adgangskravene.Forløbet er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke op-fylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rettevalg.Forløbet skal tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed,herunder svage færdigheder i dansk og matematik, og skal introducere de unge til de firenye hovedområder på erhvervsuddannelserne.For unge, der ikke mindst havde karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og mate-matik ved start på EUD10, bliver det obligatorisk at aflægge prøve i dansk og matematikved afslutningen af 10. klasse.Den enkelte elev bestemmer selv, om pågældende ønsker at søge EUD10 eller et andet 10.klasseforløb.7.1. IndholdLigesom for almen 10. klasse skal indholdet i EUD10 bestå af en obligatorisk del og envalgfri del, dog således, at en del af den valgfri del vil bestå af obligatoriske elementer.EUD10 varer 1 skoleår.Den obligatoriske del vil grundlæggende være tilsvarende indholdet i almen 10. klasse, menmed en toning mod erhvervsuddannelserne, fx i forhold til den selvvalgte opgave. Denvalgfrie del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne, med obligatorisk brobyg-ning samt fag og elementer, der introducerer til de fire nye hovedområder.Der fastsættes et samlet minimumskrav om samarbejde med en erhvervsskole på 30 pct. afundervisningstiden. Det vil være muligt at samarbejde yderligere, fx i op til 50 pct. af un-dervisningstiden – i alt 20 uger - svarende til hele den valgfri del på 14 uger, som skal intro-ducere til erhvervsuddannelserne, og 6 ugers obligatorisk brobygning samt den obligatori-ske opgave. Endvidere kan der ske en betoning mod erhvervsuddannelserne i den obligato-riske del.7.2. Udbud og vejledningAlle kommuner forpligtes til at udbyde EUD10. Det skal ske som led i kommunernes gæl-dende forpligtigelse til at tilbyde 10. klasse til unge under 18 år. Organiseringen af de for-skellige 10. klassetilbud er inden for rammerne af lovgivningen op til den enkelte kommu-ne.Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten i EUD10, men det skal tilstræbes, at der tilby-des pladser nok til at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Det følges lø-bende, om kommunerne opretter EUD10 tilbud i tilstrækkeligt omfang

Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervs-uddannelse, om samarbejdet i EUD10.Eleverne vil modtage vejledning om 10. klasse, herunder EUD10, jf. de almindelige reglerom vejledning. Processen med afklaring af, hvad der skal ske efter 9. klasse, vil bl.a. bliveunderstøttet af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og styrkelse af undervisningen idet obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering. Der henvi-ses i øvrigt til afsnit 11 om fokusering af vejledningsindsatsen.8. Ny Kombineret UngdomsuddannelseDer oprettes en ny Kombineret Ungdomsuddannelse, der er et beskæftigelsesrettet kompe-tencegivende ungdomsuddannelsestilbud til de 15-24-årige, der ikke har de nødvendigefaglige, sociale eller personlige kompetencer til at gennemføre en erhvervs- eller en gymna-sial uddannelse. Eleverne kan også opnå grundlag for videre kompetencegivende uddannel-se.8.1. Formål og titelKombineret Ungdomsuddannelse tilrettelægges som en 2-årig beskæftigelsesrettet kompe-tencegivende ungdomsuddannelse, der endvidere vil give grundlag for videre uddannelse.Kombineret Ungdomsuddannelse understøtter tilegnelsen og udviklingen af elevens faglige,personlige og almene kompetencer samt forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet og iuddannelsessystemet. Formålet er, at løfte elevernes grundlag for efterfølgende beskæftigel-se i forhold til et lokalt/regionalt arbejdsmarked, således at de bliver relativt bedre end øv-rige ufaglærte uden en ungdomsuddannelse. Kombineret Ungdomsuddannelse kan tilligeforberede til fortsat – primært erhvervsrettet – uddannelse, hvis eleverne undervejs i ud-dannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes realistisk.Unge, der har gået på Kombineret Ungdomsuddannelse vil kunne blive optaget på enkompetencegivende uddannelse på linje med øvrige elever, såfremt de opfylder adgangsbe-tingelserne.Uddannelsens fleksible opbygning og lokale tilsnit gør det muligt at orientere uddannelsenmod regionens lokale arbejdsmarked og beskæftigelsesmuligheder, da målgruppen typisk ermindre mobil end andre grupper på arbejdsmarkedet.En afsluttet Kombineret Ungdomsuddannelse giver titlen erhvervsassistent inden for etnærmere bestemt jobområde.8.2. MålgruppeKombineret Ungdomsuddannelse er et tilbud til unge, som er motiverede for uddannelse,men som i dag enten påbegynder en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for atkunne gennemføre, benytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i ud-dannelse.Kombineret Ungdomsuddannelses målgruppe er unge med afsluttet 9. eller 10. klasse (ellertilsvarende) under 25 år med svage faglige, sociale eller personlige forudsætninger, somenten ikke er eller ville kunne blive vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelse ellergymnasial uddannelse.

Kombineret Ungdomsuddannelse er dermed ikke tiltænkt elever, der har de faglige, socialeeller personlige forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse; ejheller elever som blot eruafklaredei forhold til, hvilken erhvervsuddannelse eller gymnasialeungdomsuddannelse, der er den rigtige for dem. Kombineret Ungdomsuddannelse er lige-ledes ikke tiltænkt unge, som vurderes at være umotiverede i forhold til at gennemføre enuddannelse8.3. Struktur, indhold og pædagogik8.3.1Struktur og indholdUddannelsesforløbet bliver sammensat, så eleverne får en kompetenceudvikling i forhold tildet lokale arbejdsmarked og med udgangspunkt i elevens særlige behov og forudsætninger.Kombineret Ungdomsuddannelse har en varighed på maksimalt to år og er opdelt i firedele af et halvt års varighed.Der fastsættes centralt ca. 10 interessebetonede erhvervstemaer, som uddannelsen udbydesindenfor. Temaerne er uddannelsens vejledningsprofil til de unge. Temaerne sammensættesog beskrives af skolerne, så de appellerer til de unges interesser, og således motiverer deunge til at gennemføre uddannelsen. Eleven vælger erhvervstema i slutningen af uddannel-sens 2. del efter at have afprøvet forskellige temaer. Det lokale arbejdsmarked skal deltage iudfyldelsen af temaerne og vil således også være med til at tegne indholdet af uddannelsen,så den beskæftigelsesmæssige profil styrkes. Erhvervstemaerne kan fx være følgende:•••••••••Mad & sundhedKommunikation & medierService & transportInnovation & produktudviklingByg & boligMotor & mekanikTurisme, kultur & fritidMiljø og genbrugBørn, unge og ældre

Undervisningsministeriet kan give dispensation for de centralt definerede temaer i forbin-delse med godkendelse af udbud.Forløbet består af undervisning, som er udviklet specifikt til Kombineret Ungdomsuddan-nelse og kompetencegivende undervisning fra anden uddannelseslovgivning. Dertil kom-mer, at dele af undervisningen gennemføres via ophold i en virksomhed som ’erhvervstræ-ning’.Kompetencegivende uddannelsesfager praktiske og anvendelsesorienterede forløb og fag, somudvikles lokalt på institutionerne. Fagene beskrives i reglerne for uddannelsen, men udfol-des og detailbeskrives i udbudsfasen af Kombineret Ungdomsuddannelse. Der er tale omfag, der vedrører kommunikation, samarbejde, organisation og arbejdspladskompetence(mødetid, tiltaleform, initiativ, ansvar, personlig hygiejne m.v.).Defaglige kompetencertilegnes dels gennem projektundervisningen, dels ved at eleven tagerindhold eller andre elementer fra kompetencegivende uddannelser (fx erhvervsuddannelser,avu/FVU/hf-enkeltfag, AMU) eller øvrige forberedende undervisning (afviklet på fx pro-duktionsskole, højskoler, daghøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, kommunaleungdomsskoler, erhvervsskoler, VUC, mv.) eller i erhvervstræning i lokale virksomheder,

organisationer og foreninger, mv. Eleverne afslutter uddannelsen med D-niveau i mindst étalment fag, fx dansk, hvis uddannelsen afsluttes efter 1½ år og to fag på D-niveau, hvisuddannelsen afsluttes efter 2 år, hvoraf det ene er dansk og det andet valgfrit (fx matema-tik). Uddannelsen skal samlet set have mål og indhold, der sikrer, at uddannelsen kan place-res på niveau 3 på den nationale kvalifikationsramme (NQF). Andelen af kompetencegi-vende undervisning skal afspejle denne indplacering på hver af uddannelsens dele.Formålet med Kombineret Ungdomsuddannelse er at give eleverne solide beskæftigelses-rettede kompetencer, der motiverer og forbereder dem til et aktivt arbejdsliv. Samtidig vileleverne have mulighed for at skifte til en anden ungdomsuddannelse, hvis de opnår kom-petencer til det.For elever, som gennemfører den sidste del af Kombineret Ungdomsuddannelse 3. og 4.del, tones denne del af uddannelsen mod et konkret erhverv, hvor der vælges erhvervste-ma, og opnås basale faglige færdigheder inden for det valgte område. Dette fremmer mu-ligheden for systematisk påstigning på 2. del, og giver elever på første del mulighed for atafprøve forskellige temaer, inden de vælger beskæftigelsesprofil.Uddannelsen skal samlet tilrettelægges, så undervisningen ikke opleves fagopdelt og frag-menteret. Derfor skal undervisningen tilrettelægges på en praktisk og anvendelsesorienteretmåde.Uddannelsens enkelte dele, herunder vægtning, fremgår afboks 5nedenfor.

3. del – 20 uger•Projektorientering som fælles ramme om individuelle eller gruppeorienterede for-løb. Projekterne kan f.eks. handle om ’’markedsføring af Danmark’ eller ’’Danskdesign’.•Erhvervstræning inden for elevens beskæftigelsessigte•Obligatoriske kompetencegivende fag: AMU, eud-enkeltfag, FVU/AVU, hf-enkeltfag: 1 alment fag på D-niveau (herunder dansk og matematik)•Kan evt. tilrettelægges individuelt eller i grupper med udgangspunkt i elevernes ni-veau og foretrukne beskæftigelsesprofil•Individuel vejledning om fortsat Kombineret Ungdomsuddannelse eller overgangtil beskæftigelse, samt evt. overgang til anden uddannelse.4. del – Udslusning 20 uger•4. del er som udgangspunkt individuelt tilrettelagt, men nært knyttet til den enkelteelevs foretrukne beskæftigelsesprofil for at understøtte elevens overgang til ar-bejdsmarkedet.Erhvervstræning relateret til elevens beskæftigelsessigteObligatoriske kompetencegivende fag: Afslutning af 2 obligatoriske fag på D-niveau, herunder dansk som det ene, og fag som AMU, eud-enkeltfag AVU/FVUeller hf-enkeltfag.Individuel vejledning om overgang til beskæftigelse, samt evt. overgang til andenuddannelse.

En elev kan på 4. del have et individuelt uddannelsesforløb eller institutionsophold uaf-hængigt af de øvrige elever på holdet jf. boks 5.8.3.2 Pædagogik og tilrettelæggelseUndervisningen skal hvile på følgende bærende principper for pædagogik og tilrettelæggel-se:•Klasse- og holdfællesskabet skal være et bærende element. Fag og læring står i cen-trum i et fælles læringsmiljø.•Udvikling af personlige og sociale kompetencer med afsæt i fællesskab og tryggerammer gennem hele uddannelsen skal gøre eleven parat til undervejs at kunne be-væge sig over større afstande og modtage undervisning i forskellige institutionellesammenhænge og være i erhvervstræning.•Teori og praksis kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisningi projekter.•Undervisningen er differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evnerog interesser i udviklingen af relevante kompetencer.•Der er kontinuitet i voksenrelationen. Én eller få tydelige voksne følger elevernehele vejen igennem uddannelsen og understøtter den enkelte elevs udvikling oggennemførelse.Uanset om eleven afbryder eller gennemfører uddannelsen, udskrives et kompetence- hhv.uddannelsesbevis, som beskriver, hvilke kompetencer den unge har opnået under uddan-nelsen, herunder fag og niveau.8.4. Organisering og udbudKombineret Ungdomsuddannelse varetages af et institutionssamarbejde inden for et geo-grafisk afgrænset udbudsområde. Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er derikke foretaget en prioritering af, hvordan et konkret institutionssamarbejde skal sammen-sættes. Der stilles således ikke krav om, hvilke skoletyper, der skal indgå, eller til antallet afinstitutioner.Alle institutionstyper, som i dag arbejder med målgruppen på forskellig vis, kan indgå iinstitutionssamarbejdet. Institutionssamarbejder, kan fx omfatte:••••••••ErhvervsskolerProduktionsskolerHøjskolerInstitutioner, der udbyder AVU/FVU og/eller hf (VUC-centre)Institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-centre)Husholdnings- og håndarbejdsskolerKommunale ungdomsskolerDaghøjskoler

Samarbejdet – der kan involvere både private og offentlige virksomheder, organisationer,foreninger, mv. – fordrer en tæt kontakt og et godt og tillidsfuldt netværk mellem uddan-nelsesinstitutioner og lokale virksomheder.Kun institutionssamarbejder, der i tilbudsfasen dokumenterer, at de er i stand til at sam-mensætte tilbud, hvor institutionernes forskelligartede erfaringer samles i et sammenhæn-gende uddannelsestilbud, kan komme i betragtning. I den forbindelse skal der i udvælgelsenaf institutioner lægges vægt på, at institutionerne yder et opsøgende arbejde blandt de lokalevirksomheder og identificerer de virksomhedslokale behov for arbejdskraft, og at indholdetog tilrettelæggelsen af uddannelsen dermed matcher lokalområdets efterspørgsel.8.4.1. UdbudEtableringen af Kombineret Ungdomsuddannelse sker konkret ved udbud. Institutions-samarbejdet skal være så bredt som muligt, så alle lokale institutioner har mulighed for atindgå i institutionssamarbejdet.Ved udbuddet af Kombineret Ungdomsuddannelse skal institutionssamarbejdet beskrive,hvordan det vil sikre et samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning samt øvrigeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner i udbudsområdet. Således indgår erfaring medskole- og institutionssamarbejde (garantiskolesamarbejde) med øget vægt. Skoler, der alle-rede har erfaring med at samarbejde på tværs af institutioner om elever, der er i målgruppenfor Kombineret Ungdomsuddannelse har således en naturlig fordel, når uddannelsen skaludbudsplaceres. Det gælder f.eks. garantiskolerneUdbuddet tilrettelægges således, at der sikres geografisk spredning af Kombineret Ung-domsuddannelse i hele landet, som inddeles i ca. 15-20 udbudsområder, der hver tildeles etantal pladser med udgangspunkt i det relative antal unge, som ikke har og som ikke er færdmed at tage en ungdomsuddannelse. I gennemsnit vil hvert udbudsområde blive tildelt ca.125-170 pladser.Det vil være en del af udbudsbetingelserne, at den enkelte skole opretter forløb, der sikrer,at uddannelsen har på- og afstigningsmuligheder, der understøtter de differentierede elev-forudsætninger. Forløbene oprettes efter dialog med UU, der foretager visitationen tilKombineret Ungdomsuddannelse.Det forudsættes, at eleverne i forhold til den daglige undervisning har en fast geografiskforankring inden for udbudsområdet. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der somled i undervisningen tilrettelægges temabaserede ophold på andre institutioner, eller at eninstitution uden for det geografiske område indgår i og/eller bidrager til institutionssamar-bejdet.8.5. Dimensionering, visitation og evalueringKombineret Ungdomsuddannelse etableres med et årligt optag på max. 2.500 elever, sva-rende til 3,5 pct. af en typisk ungdomsårgang.Dimensioneringen skal sammenholdes med, at der er usikkerhed forbundet med uddannel-sens effekter på målgruppens efterfølgende overgang til varig beskæftigelse. Hvis uddannel-sen viser sig at have gode effekter på beskæftigelsesfrekvensen, kan tilgangen på et seneretidspunkt eventuelt udvides. Omvendt skal Kombineret Ungdomsuddannelse fremtidovervejes, hvis det viser sig, at den ikke fører til beskæftigelse eller uddannelse.

Unge skal visiteres til Kombineret Ungdomsuddannelse, og ansvaret herfor placeres ikommunerne. Kombineret Ungdomsuddannelse vil dermed være yderligere et tilbud, somUU-vejlederne kan visitere til efter bestemte kriterier. Eleverne skal visiteres med udgangs-punkt i personlige kompetencer og tidligere uddannelses- og erhvervserfaring, herunder tilforløb af forskellig varighed.Målgruppevurderingen foretages af UU. Selvom vurderingen foretages på et oplyst grund-lag, så vil der i målgruppen være unge, som undervejs får mod på og viser forudsætningerfor at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, og som efter første år derfor vurderesat kunne opfylde adgangskravene. For disse unge og for unge, der efter et år har mod på ogvurderes at have forudsætninger for beskæftigelse, skabes en afstigningsmulighed efter 1.år.Ingen elever har retskrav på optag til Kombineret Ungdomsuddannelse.Kombineret Ungdomsuddannelse er en ny uddannelse, og der kan blive behov for justerin-ger. Kombineret Ungdomsuddannelse vil derfor blive evalueret efter 3 år med henblik påeventuelle justeringer i uddannelsens tilrettelæggelse, udbud mv. Kombineret Ungdomsud-dannelse evalueres igen efter 5 års forløb således, at der foreligger et resultat af evaluerin-gen til brug for udarbejdelsen af et lovforslag i folketingsåret 2020/2021.Der tilkobles endvidere følgeforskning med henblik på at kunne vurdere uddannelsenseffekt på bl.a. de unges beskæftigelsesmuligheder. Følgeforskningen skal både følge elever,der gennemfører Kombineret Ungdomsuddannelse og elever, der falder fra uddannelseneller i øvrigt er uden for uddannelse. Følgeforskningen gennemføres med henblik på atkvalificere dimensionering og indhold i uddannelsen.Aktivitetsudviklingen (varigheden af uddannelsesforløbene) følges tæt. Hvis aktiviteten påKombineret Ungdomsuddannelse afviger væsentligt fra forudsætningerne i aftalen, skalaftalepartierne tilvejebringe den fornødne finansiering eller justere rammerne for tilrette-læggelsen af uddannelsen, herunder genoverveje varighed, dimensionering, visitationsprak-sis mv.Med mindre andet besluttes ophører Kombineret Ungdomsuddannelse august 2021. Afta-lepartierne er samtidig enige om, at der også fremadrettet skal være en ungdomsuddannelsetil målgruppen. De midler, der er afsat til Kombineret Ungdomsuddannelse reserveres ogsåfremadrettet til et relevant uddannelsestilbud til målgruppen.8.6. ForsørgelseElever modtager SU under hele uddannelsen – også under ophold med erhvervstræning.Eleverne skal opfylde de almindelige betingelser for at modtage SU, bl.a. skal de være fyldt18 år. Uddannelsen giver ikke dimittendrettigheder i forhold til optag i en a-kasse og der-med ikke adgang til dagpenge.9. Mere og bedre undervisningVi skal have flere og dygtigere erhvervsuddannede i Danmark. Kvaliteten i erhvervsuddan-nelserne skal derfor forbedres markant gennem mere og bedre undervisning. Det skal sik-res gennem en flerstrenget indsats med afsæt i mere undervisningstid, et markant løft aflærernes kompetencer, en tydeligere kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsensamt mere varieret og differentieret undervisning, som tager udgangspunkt i den enkelteelevs behov og faglige interesser.

9.1. Minimumstimetal for lærerstyret undervisningAftalepartierne er enige om, at alle elever skal sikres et vist niveau af lærerstyret undervis-ning, uanset hvor de tager deres erhvervsuddannelse. Derfor indføres et minimumstimetalfor lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen fra august i 2015,stigende til 26 timer fra august 2016 og frem. Et samlet minimumstimetal på 26 klokketi-mer om ugen på grundforløbet fra 2016 vil betyde, at eleverne er sikret, hvad der svarer tilknap 35 lektioners undervisning á 45 minutter ugentligt. Det svarer i gennemsnit til knap 7lektioner á 45 minutter om dagen. Minimumstimetallet skal ses som et samlet gennemsnitover et grundforløb.På uddannelserne detailhandelsuddannelse med specialer, handelsuddannelse med specialer,eventkoordinatoruddannelsen, generel kontoruddannelse og sundhedsservicesekretærud-dannelsen får skolerne økonomisk mulighed for at styrke undervisningen på grundforløbets2. del, svarende til en beregningsteknisk øget undervisningsintensitet på 2 uger for at styrkekvaliteten på de merkantile uddannelser uden obligatorisk eux. Den øgede undervisningstidskal anvendes til at nå højere kompetencemål ved overgangen til hovedforløbet f.eks. til atløfte niveauet i faget dansk og i et af de uddannelsesspecifikke kompetencemålSkolerne skal fremover dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder mi-nimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de har krav på.Lærerstyret undervisning betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, hvori lærerenindgår aktivt. I erhvervsuddannelserne indgår læreren typisk aktivt i følgende tre former forundervisningsaktiviteter: Formidling af fagligt stof, demonstration af en færdighed, vejled-ning og løbende evaluering i forbindelse med elevernes selvstændige opgave- eller problem-løsning. Disse aktiviteter kan udføres for større eller mindre elevgrupper og for enkelteelever.Lærerstyret undervisning skal være skemalagt, elevens deltagelse skal være obligatorisk, oglæreren skal være til stede eller umiddelbart tilgængelig. Der vil centralt blive fastlagt nær-mere rammer for, hvad lærerstyret undervisning indbefatter.Undervisningen på erhvervsuddannelserne gennemføres som fuldtidsundervisning inkl.elevernes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde, forberedelse, mv. Det vil sige, atelevens arbejde med uddannelsen samlet set skal være af et omfang svarende til arbejdsti-den for en fuldtidsbeskæftiget - 37 timer om ugen. Reformen ændrer ikke på dette krav.9.2. Kompetenceløft til lærereDer stilles i dag erhvervsfaglige og pædagogiske krav til lærernes undervisningskompetencerpå erhvervsuddannelserne. Kravene til erhvervsfaglige kompetencer omfatter grundlæg-gende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse, relevant ogaktuel erhvervserfaring (2-5 år) samt kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgym-nasiale fagrække (bred almen baggrund). Hvad angår lærernes pædagogiske kompetencer erkravene til ny- og fastansatte lærere, at de skal have pædagogiske kompetencer svarende tilen pædagogisk diplomuddannelse (PD) senest fire år efter ansættelse. Den enkelte skolekan fravige de pædagogiske kompetencekrav for øvrige lærere, herunder lærere i tidsbe-grænset ansættelse (max. 1 år) og timelærere.Kompetenceudviklingen af lærerne skal gå på to ben; opkvalificering af lærernes fagligekompetencer i relation til de erhverv, som uddannelserne retter sig imod jf.afsnit 9.2.1. Fag-

lig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb,og opkvalificering af lærernes pædagogiskekompetencer jf.afsnit 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer.For begge indsatser gælder, at de skal være tæt koblet til de politisk fastsatte mål med re-formen, herunder ikke mindst effekterne på elevniveau, der sikrer, at alle bliver så dygtige,som de kan.9.2.1. Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløbDer afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er,at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og bran-chen. Lærerne skal klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforlø-bet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse oggennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold. Reformen skal sikre, atdenne virksomhedsbaserede faglige kompetenceudvikling af lærerne anvendes både i denenkelte skoles udvikling af praksisrelateret undervisning og i skolens samarbejde med virk-somhederne.9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencerFor at understøtte implementeringen af kvalitetsintiativerne - fx styrkelse af differentiering,kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen og anvendelse af it som pædagogiskværktøj - skal lærernes pædagogiske kompetencer styrkes markant. Aftalepartierne er derforenige om, at alle lærere inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i om-fang svarer til 10 ECTS-point. Niveaumæssigt kan kompetenceløftet fx være et modul fraen pædagogisk diplomuddannelse, fx fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvikling skal tage udgangspunkt i skoler-nes eksisterende efteruddannelsesindsats Derfor skal der gennemføres en kortlægning aflærernes nuværende pædagogiske og faglige kompetenceniveau og deres deltagelse i efter-uddannelse. Kortlægningen gennemføres i første halvår af 2014.Herudover er aftalepartierne enige om at permanentgøre kravet fra finansloven for 2013om, at lærere fastansat i 2010 eller senere skal erhverve sig kompetencer mindst svarende tilen gennemført pædagogisk diplomuddannelse inden for fire år efter ansættelsestidspunktet.Der er endvidere nedsat et partsudvalg, som har til opgave at fastlægge pejlemærker forudmøntningen af de på finanslovsforslaget for 2014 afsatte midler til kompetenceudviklingaf lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet i forlængelse afLov om forlængelse ogfornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område(lovnr. 409 af 26/4 2013).Generelt skal kompetenceudviklingen af lærerne (såvel den pædagogiske som den faglige, jf.afsnit 9.2.1)foregå i samspil med den enkelte erhvervsskoles faglige og pædagogiske udvik-ling, det vil sige i samspil med udmøntningen af nedenstående initiativer, jf.afsnit 9.6.1,9.6.2 og 9.6.3om pædagogisk ledelse, lederudvikling i praksis og skoleudvikling i praksis.Endvidere skal indholdet af planlægning og gennemførelse af kompetenceudviklingen aflærerne være praksisrelateret. I indsatsen skal der lægges vægt på, at kompetenceudviklingentager afsæt i lærernes og skolernes daglige pædagogiske og faglige udfordringer, og at resul-taterne af kompetenceudviklingen anvendes i videreudvikling af skolernes faglige og pæda-gogiske praksis.

9.3. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentsporDifferentiering omfatter for det første undervisningsdifferentiering, hvor læreren i den en-kelte klasse tager højde for fx elevernes forskellige læringsstile, men hvor eleverne princi-pielt skal nå samme slutkompetence. For det andet kan differentiering være niveaudelt un-dervisning, hvor eleverne opnår forskellige slutkompetencer, fx i form af opdeling i hold,påbygning eller eux.9.3.1. Øget brug af undervisningsdifferentieringAftalepartierne er enige om, at skolerne skal forpligtes til at implementere og anvende me-toder til undervisningsdifferentiering. En styrket undervisningsdifferentiering kan fx drejesig om, at lærerne udvikler forskellige metoder til at formidle og forklare fagligt stof foreleverne, der tager udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og deres fagligeforudsætninger For at kunne tilrettelægge en differentieret undervisning skal lærerne syste-matisk anvende deres viden om elevernes forudsætninger og interesser til at differentierelæringsformerne, fx til at vurdere, hvilke elever der bedst lærer gennem praktisk opgaveløs-ning henholdsvis teoretisk opgaveløsning.Skolens mål for udvikling af metoder til undervisningsdifferentiering samt implementerin-gen af dette arbejde skal være et strategisk fokusområde og fremgå af den enkelte skolesdidaktiske og pædagogiske grundlag, der indgår i de årlige handlingsplaner for øget gen-nemførelse.9.3.2. Øget brug af niveaudeling og talentsporFor at styrke differentiering i form afniveaudelingindføres der i lovgivningen krav om, at:•Erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfor-dre eleverne bedst muligt.•Erhvervsskolerne skal bl.a. gennemføre talentspor påallerelevante uddannelser ogtilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til delta-gelse i konkurrencer.•For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikleundervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end deobligatoriske. I dag anvendes niveaudeling primært på grundfag (f.eks. dansk f til cniveau), og mange uddannelsesspecifikke fag udbydes kun på ét niveau. Med fleremuligheder for niveaudeling ligestilles de almene og de uddannelsesspecifikke fag ihøjere grad for at sikre større bredde i de faglærtes færdigheder ved afsluttet ud-dannelse.Niveaudeling kan organiseres ved, at dele eleverne op i forskellige hold, der hvert repræsen-terer et niveau eller ved, at man på samme hold gennemfører undervisning, der leder fremtil forskellige niveauer.De faglige udvalg har ansvar for at udvikle talentspor fx i form af højniveauer i specialefag,der kan forbedre elevernes beskæftigelsesmuligheder inden for uddannelsens beskæftigel-sesområde og forberede elever på nationale og internationale konkurrencer eller højniveau-er i grundfag, der kan styrke elevernes overgang til relevante videregående uddannelser, såder senest i 2016 gennemføres talentspor på alle relevante skoler og uddannelser og tilbydesintensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkur-rencer.9.4. Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktikErhvervsuddannelsernes vekseluddannelsesprincip, hvor eleverne skiftevis er i skole og ipraktikuddannelse, er internationalt anerkendt, fordi disse uddannelser sikrer høj kvalitet og

beskæftigelse. Vekslen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse motiverer både depraktisk og bogligt orienterede elever for at lære. I forhold til elevernes læringsudbytte erdet imidlertid en udfordring, at eleverne har svært ved at se sammenhængen mellem prak-tikuddannelsen og det, de lærer på skolen.Med henblik på at styrke denne sammenhæng er aftalepartierne enige om følgende initiati-ver:9.4.1. Kompetencemål om at anvende teori i praksisFor at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis indføres der i skoleundervisningen -både på grund- og hovedforløb - et nyt kompetencemål, der medfører ændring af uddan-nelsesreglerne, herunder eksamenskrav. Kompetencemålet skal sikre en optimering af læ-ringsmulighederne i vekseluddannelserne. Kompetencemålet indføres løbende i hver ud-dannelsesbekendtgørelse i forbindelse med førstkommende revision.9.4.2. Praksisrelateret undervisningTil at understøtte elevernes evne til at koble teori og praksis skal den praksisrelaterede un-dervisning på både grund- og hovedforløb styrkes. Dette skal ske ved, at læreren systema-tisk bruger eksempler fra erhverv/branche eller gennemfører casearbejde, forsøg eller si-mulation. En styrkelse af den praksisrelaterede undervisning omfatter derudover, at lære-ren forklarer eleverne, hvorfor de skal lære noget bestemt, og hvordan de kan bruge det, delærer, i udøvelsen af erhvervet. Ikke mindst for at understøtte ovenstående afsættes der, jf.afsnit 9.2.1.midler til, at lærerne kan komme i kortere forløb i en virksomhed.9.4.3. Systematisk opsamling på praktikperioderneDer er særlige muligheder for en tydelig kobling af skole og praktik i overgangen mellem deto læringsrum, skole og praktik. Derfor indføres der krav om, at skolerne skal afsætte tid til,at lærerne systematisk forbereder eleverne på indholdet af den kommende praktikperiode,herunder hvordan den hænger sammen med den netop afsluttede skoleperiode og ligeledessamler op på elevernes læring efter en afsluttet praktikperiode.9.5. Styrket anvendelse af itFor at styrke den samlede indsats for øget anvendelse af it-understøttet undervisning udar-bejdes der i 2014 en analyse af digitaliseringens muligheder for øget kvalitet og bedre res-sourceanvendelse i erhvervsuddannelserne. På baggrund af analysen udarbejdes en samletstrategi for ”Den digitale erhvervsuddannelse”, der skal styrke den samlede indsats for ud-nyttelsen af digitaliseringens muligheder.Fokus for strategien skal være, hvordan styrket anvendelse af it kan bidrage til at realiserede politisk fastsatte mål med reformen, herunder ikke mindst som redskab til at differentie-re undervisningen med afsæt i den enkelte elevs forudsætninger samt styrke koblingen mel-lem skoleforløb og virksomhedspraktik. Styrket anvendelse af it skal understøtte arbejdetmed at skabe bedre resultater på elevniveau, og skal derfor ses i tæt sammenhæng med læ-rernes opkvalificering.9.6. Ledelses- og skoleudvikling9.6.1. LedelsesudviklingDer er behov for en stærk pædagogisk ledelse på skolerne, som sammen med lærerne kanskabe erhvervsuddannelser med højere kvalitet. Det sker bl.a. ved, at ledere og lærere im-plementerer et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for skolens undervisning og sikrerimplementeringen af kvalitetsløftet i undervisningen. Som led heri skal skolerne sikre sy-

stematisk udvikling af undervisningsmetoder og løbende dokumentere, hvordan disse me-toder virker.Derfor videreføres og justeres kravet om, at der på hver skole skal være pædagogiske ledel-seskompetencer mindst svarende til et modul i diplomuddannelse i pædagogisk ledelse frafinanslovsaftalen omBedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti(af 8. november2012) således, at den pædagogiske ledelseskompetence sikres hos ledere med ansvar for denløbende pædagogiske og didaktiske udvikling af uddannelserne.9.6.2. Lederudvikling i praksisDet er afgørende for reformens succes, at lederne kan udnytte det nye ledelsesrum, der ertilvejebragt med de nye arbejdstidsregler, til at gennemføre de centrale initiativer i refor-men, herunder et kvalitetsløft af undervisningen, en ændret struktur og en styrkelse af sko-lens ungdomsmiljøer.Konkret udvikles og afholdes der i 2014-15 kurser i ledelse og udvikling i praksis (LUP-kurser) rettet mod alle erhvervsskoleledere med henblik på at give et samlet løft af sekto-rens ledelsesniveau.9.6.3. InstitutionsudviklingDer gennemføres i 2014-15 et landsdækkende initiativ for lærere og ledere om skoleudvik-ling i praksis (SIP). Initiativet skal – via blandt andet pædagogiske dage, temamøder og kol-legasupervision – inspirere til at sætte mere fokus på kvaliteten og give lærere konkrete red-skaber i undervisningen. Omdrejningspunktet er, at institutionsudvikling skal sikre en ud-vikling, der er relevant og dermed brugbar for netop denne skole. Derfor skal SIP spillesammen med lærernes og ledernes kompetenceudvikling jf.afsnit 9.2 og 9.6.1.Desuden permanentgøres kravet til erhvervsskolerne fra 2013 om at implementere og an-vende et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag for udviklingen af undervisningen. Dettegrundlag skal udmøntes i konkrete handlinger, fx afprøvning og implementering af en me-tode til differentiering.Endvidere afsættes midler til at etablere attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer på er-hvervsuddannelserne. Mere konkret sker det i form af, at den eksisterende indsats om bed-re skolemiljø, mentorordninger, kontaktlærerordninger samt styrket social- psykologiskrådgivning fra finanslovsaftalen for 2013 omBedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesga-ranti videreføresog justeres.9.7. Øget fokus på implementering og styringDer skal være en mere målrettet og konsekvent styring af erhvervsuddannelserne, dersammen med de øvrige elementer i aftalen kan understøtte et løft af kvaliteten i uddannel-serne og en indfrielse af de opstillede mål.9.7.1. Det statslige kvalitetstilsynKvalitetstilsynet, der supplerer regeltilsynet og det økonomiske tilsyn, har som mål at moni-torere og forbedre undervisningens kvalitet og navnlig institutionernes opfyldelse af deresforpligtelse til at bidrage til at opfylde de klare mål. Denne forpligtelse skal klart fremgå afinstitutionslovgivningen. Aftalepartierne er enige om, at tilsynet skal være baseret på nøgle-tal og en vurdering af indikatorer for skolernes faglige niveau og kvalitet med henblik påløbende screeninger, hvor blandt andet skoler med vedvarende dårlige resultater identifice-res. Nøgletal vil bl.a. omfatte data, som viser skolernes opfyldelse af de opstillede resultat-

mål for erhvervsuddannelserne, og som kan give grundlag for systematisk opfølgning overfor de enkelte skoler.Regeringen vil som opfølgning på reformen, gennemføre en målretning af kvalitetsover-vågningen og tilsynet med erhvervsskolerne, så det understøtter reformens intentioner. Detskal sikre, at initiativerne til styrket kvalitet i erhvervsuddannelserne får størst muligt gen-nemslag på den enkelte skole og for den enkelte elev. Fremadrettet styrkes tilsynet medfølgende elementer:•Kvalitetstilsynet skal være gennemsigtigt og proaktivt, så alle relevante aktører påforhånd kender de valgte nøgletal og indikatorer, modeller for opfølgning og muli-ge sanktioner. Dette giver skolerne de bedste muligheder for at indrette sig på decentrale målsætninger, som de måles på.Tilsynet skal gennemføres i en tæt og forpligtende dialog med de udfordrede skoler,hvor der løbende følges op på skolernes udviklingsprocesser til forbedring og sik-ring af uddannelseskvaliteten.Tilsynet skal understøtte en positiv udvikling på alle erhvervsskoler med særligt fo-kus på de skoler, der præsterer dårligt i forhold til de centralt opstillede mål. Deskoler kan få individuel rådgivning af læringskonsulenter i reformens indfasningspe-riode og om nødvendigt indgå aftale med Undervisningsministeriet om konkretegenopretnings- eller udviklingstiltag, herunder pålæg om rådgivning fra læringskon-sulenter.

Undervisningsministeriet vil som følge heraf i konkrete tilfælde kunne indgå mål- oriente-rede aftaler med skoler, hvor skolens øverste daglige ledelse forpligtes til at gennemføretiltag, som styrker uddannelsernes kvalitet. Det bidrager til at skabe lokalt ejerskab til nød-vendige forandringer på den enkelte skole. Aftalerne kan f.eks. omfatte flere timer til ele-verne, supervision, ændringer i undervisningsplaner og opgradering af leder- og lærerkvali-fikationer.Undervisningsministeriets muligheder for at gribe ind skal udvikles og effektiviseres, hvilketgiver kortere reaktionstid og bredere aktionsradius af hensyn til de elever, som modtagerundervisning af for dårlig kvalitet.9.7.2. Ændrede krav til skolernes handlingsplanerUndervisningsministeriets krav til erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførel-se er under løbende revision. Således blev kravene senest udvidet på baggrund af aftale omBedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantifra november 2012.Konceptet for handlingsplaner for øget gennemførelse som følge af erhvervsuddannelses-reformen skal udvikles yderligere, således at sammenhængen mellem udvikling og opfølg-ning på kvalitet og tilsynet fortsat sikres, jf. fxafsnit 6.2.2om elevoptagelse ud fra en hel-hedsvurdering.9.7.3 LæringskonsulenterneAftalepartierne er enige om, at tilsynet i reformens indfasningsperiode skal suppleres medlæringskonsulenter, som skal rådgive erhvervsskolerne om kvalitets- og kompetenceudvik-ling og sprede viden og metoder på tværs af institutionerne.Konsulenternes rådgivning af skolerne vil som udgangspunkt være rettet mod skolens le-delse. Den vil tage udgangspunkt i en systematisk evaluering og/eller vurdering af skolens

udfordringer set i forhold til målene med reformen. Den videre bistand vil i omfang ogindhold i dialog med skolens ledelse kunne afgrænses til evt. meget konkrete indsatsområ-der, men vil også kunne indebære bistand til mere omfattende tiltag fx udarbejdelse afhandleplan for styrket kvalitet, implementering af planen samt opfølgende initiativer. Af-hængig af de konkrete vilkår vil konsulentbistanden kunne afgrænses til centrale delområ-der for en sådan sammenhængende udviklingsplan. Skoler med vedvarende dårlig kvalitetkan pålægges obligatorisk, individuel rådgivning fra ministeriet i forbindelse med kvalitets-tilsynet.De kommende læringskonsulenters erfaring og evner inden for erhverv, pædagogik, ud-dannelse osv. skal muliggøre, at de kvalificeret kan bistå skolerne med de relevante initiati-ver. Læringskonsulenterne vil f.eks. være personer med erfaring med pædagogisk skolele-delse samt skole- og undervisningsudvikling inden for erhvervsuddannelsesområdet.9.7.4 RegelforenklingInitiativerne kræver bl.a. ændring af erhvervsuddannelsesloven og inddragelse af arbejds-markedets parter.Erhvervsuddannelsesloven er ændret adskillige gange, siden den første lov trådte i kraft den1. januar 1991. Ændringerne har i mange tilfælde været af grundlæggende karakter og haroftest indebåret en udbygning af regelmassen og medført en betydelig kompleksitet, herun-der i den administrative regelfastsættelse med hjemmel i erhvervsuddannelsesloven. Inde-værende reform af erhvervsuddannelser er en anledning til at igangsætte en generel regel-forenkling inden for erhvervsuddannelsesområdet med henblik på øget gennemsigtighed ogafbureaukratisering. Det kommende lovforslag, hvormed aftalen implementeres på lovni-veau, vil alene kunne indeholde de aftalte materielle ændringer og derfor indeholde lovtek-niske ændringer med tilhørende konsekvensrettelser og beskrivelser af, hvordan den gæl-dende lov vil blive anvendt til at opnå de aftalte ændringer af uddannelserne mv. samt rele-vant supplerende ændringer, der understøtter reformen. Disse ændringer vil blive gennem-ført med størst muligt hensyn til, at reglerne skal være enkle, overskuelige og påføre institu-tioner og private så få byrder som muligt.Øvrige konkrete lovændringer og andre regelforenklinger, som vil gøre livet lettere for ele-ver, erhvervsskoler og virksomheder, skal gennemføres i forlængelse af reformens retligeimplementering. REU kan bidrage med konkrete regelforenklingsforslag.Arbejdsmarkedets parter og øvrige interessenter skal inddrages dels i det lovforberedendearbejde og dels i udmøntningen gennem administrativt fastsatte bestemmelser om bl.a.adgangskrav til hovedforløbene og fastsættelse af standardiserede forløb for voksne (EUV).Arbejdsmarkedets parter inddrages desuden efterfølgende i forberedelsen af den regelfor-enkling og afbureaukratisering, der skal finde sted dels i forbindelse med den konkrete ud-møntning af aftalen, dels ved den efterfølgende yderligere lovrevision. Undervisningsmini-steriet udarbejder en plan for arbejdet som forelægges aftaleparterne senest 1. september2014 og reviderede planer forelægges i forbindelse med den løbende evaluering af udmønt-ning af aftalen. REU inddrages løbende i det planlæggende arbejde.9.7.5. Forpligtende dialog med aktører på områdetUndervisningsministeriet vil intensivere sin vedvarende og løbende dialog med de relevanteaktører herunder erhvervsuddannelsessektorens betydende parter bl.a. REU og de fagligeudvalg for samtlige 107 uddannelser og aktører med specifikke kernekompetencer indenfor særligt relevante områder, som f.eks. erhvervspædagogik og undervisningsteknologi,

med henblik gennemsigtighed på området og på en fælles forståelse for, hvordan imple-menteringen og ny styring gennemføres, herunder sikre, at det sker som en fælles indsatsog ikke mindst for at inddrage specifik faglig viden. REU og de faglige udvalg inddrages iarbejdet med regelforenkling, jf.afsnit 9.7.4.Undervisningsministeriet vil i samarbejde med parterne udforme en plan for implemente-ring af reformen i overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelserne i den kommendelovgivning og en løbende opfølgning. Regeringen har nedsat en tværministeriel styregrup-pe, der skal sikre implementeringen af reformerne på undervisningsministeriets område.Der er oprettet et implementeringssekretariat, der skal lede arbejdet med at implementerereformerne og betjene styregruppen.Opfyldelsen af de klare mål med reformen fordrer et strategisk løft af institutionerne. Ikkealene på lærersiden, men også ledelsesudvikling og organisationsudvikling. Der er brug foren stærk og faglig kæde af aktører, der sammen med skolerne kan bistå kvalitetsløftet gen-nem efteruddannelse, ny viden, ledelsesudvikling og ikke mindst videndeling og sammen-hæng på tværs af erhvervsskolerne.Med henblik på at understøtte reformens implementering vil Undervisningsministeriet der-for anmode REU nedsætte en følgegruppe, som skal følge implementeringen af reformenog opfyldelsen af de opstillede mål. Undervisningsministeriet vil facilitere følgegruppensarbejde.9.7.6. Årlig statusredegørelse på målopfyldelseUndervisningsministeriet skal fremover udarbejde en årlig statusredegørelse for implemen-tering af erhvervsuddannelsesreformen med opfølgning på reformens målsætninger påbaggrund af de foreslåede indikatorer. Redegørelsen offentliggøres på Undervisningsmini-steriets hjemmeside og sendes til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Rådet forde Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Redegørelsen skal danne baggrund for enløbende vurdering af målopfyldelsen og behov for justeringer.9.7.7. Udbud af uddannelserDer skal i 2017 gennemføres en udbudsrunde for som led i udviklingen af en enklere struk-tur og nye grundforløb, hvor de eksisterende uddannelsesinstitutioner og eventuelle andrerelevante institutioner skal ansøge om at udbyde uddannelsernes grund- og hovedforløb oguddannelser. Skolernes ansøgninger vil blive vurderet på baggrund af revurderede kriterier(herunder geografi, hidtidigt frafaldsniveau, kvalitet, beskæftigelsesfrekvens mv.) med ud-gangspunkt i de ovennævnte mål for reformen. Hermed understøttes, at uddannelserneudbydes på uddannelsesinstitutioner, der leverer gode resultater i forhold til de nye mål forerhvervsuddannelserne, jf. bilag om klare mål. Fordelingen af grund- og hovedforløb fast-sættes ved lov i en overgangsperiode på en sådan måde, at den nuværende geografiske for-deling af uddannelserne principielt opretholdes.9.7.8. Ny rådsstruktur på ungdomsuddannelserneParallelt med etableringen af et nyt råd for børns læring som led i folkeskolereformen vilregeringen fremsætte lovforslag om et nyt Råd for Ungdomsuddannelser. Det nye råd skalpå et evidensbaseret grundlag rådgive ministeren om evaluering og kvalitetsudvikling påtværs af ungdomsuddannelserne med det overordnede formål at styrke kvaliteten.Det nye råd nedsættes med deltagelse af relevante danske/udenlandske eksperter med vi-den om evidens og effektmålinger på ungdomsuddannelsesområdet. Samtidig nedlægges

Rådet for de gymnasiale uddannelser. Rådgivning på det gymnasiale område tilrettelægges irelation til specifikke projekter og initiativer.Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) opretholdes for at sikreen fortsat tæt og aktuel rådgivning fra arbejdsmarkedets parter til ministeren om emnervedrørende erhvervsuddannelserne, dog i respekt for det nye råds kompetencer.9.8. Aftalepartierne og den videre udvikling af bedre og mere attraktive erhvervsud-dannelserEt lovudkast baseret på denne aftale sendes efter aftalepartiernes godkendelse snarest ihøring med henblik på senere fremsættelse.Aftalepartierne er enige om, at der med denne aftale iværksættes store ændringer og forbed-ringer af erhvervsuddannelserne, som kræver skolers, elevers og øvrige aktørers fulde op-mærksomhed, hvilket skal tages i betragtning ved overvejelser om evt. ændringer i dekommende år.Aftalepartierne følger løbende aftalens implementering, og der vil bl.a. i denne sammen-hæng kunne ske justeringer af lovgivningen, jf.afsnit. 9.7.4.Der udarbejdes en implemente-ringsplan for aftalen, ligesom der udarbejdes en oversigt over aftalens ændringer mv., somsendes til arbejdsmarkedets parter, skoler, elev-, lærer- og lederorganisationer mv.Med henblik på at vurdere effekten af de forskellige initiativer gennemføres evalueringer –herunder gennemføres løbende, systematisk opfølgning på arbejdsgivernes tilfredshed meddet faglige niveau hos de elever fra erhvervsuddannelserne i den nye struktur, som arbejds-giverne indgår uddannelsesaftaler med og/eller ansætter efter færdiggjort erhvervsuddan-nelse som forelægges for aftalepartierne - som forelægges for aftalepartierne. Under-visningsministeriet vil løbende følge aftalens udmøntning og fremlægge resultaterne foraftalepartierne.Undervisningsministeren vil give Folketinget en redegørelse senest 5 år efter lovens ikraft-træden om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer.10. Fortsat indsats for praktikpladserDet er en stor styrke ved de danske erhvervsuddannelser, at eleverne veksler mellem prak-tisk oplæring i en virksomhed og undervisning på en skole. Det er med til at sikre erhvervs-uddannelsernes stærke kobling til praksis og gøre eleverne klar til at træde direkte ud på detfaglærte arbejdsmarked – og dermed skaber det grundlaget for de erhvervsuddannedes højebeskæftigelsesgrad.Der skal fortsat ske en fokuseret indsats for at tilvejebringe flere praktikpladser. Målet er, ateleverne i videst mulig udstrækning kommer i virksomhedspraktik.I november 2012 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-servative Folkeparti aftale omBedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti,som LiberalAlliance efterfølgende har tilsluttet sig. Denne aftale omfattede 12 initiativer målrettet enforbedring af praktikpladssituationen og styrkelse af uddannelsesgarantien. Initiativerne iaftalen fra 2012 er under udrulning, herunder praktikcentrene, som blev etableret pr. 1.september 2013. Aftalepartierne følger fortsat udviklingen på praktik- og skolepraktikom-rådet i overensstemmelse med aftalens bestemmelser herom med henblik på at vurderevirkningen af indsatserne.

Initiativerne i nærværende aftale skal ses i sammenhæng med og bygger ovenpå aftalen franovember 2012. Praktikpladsområdet vil således blive styrket i takt med, at initiativerne frasidste års aftale får virkning i samspil med reformens effekter på praktikområdet og refor-mens særskilte praktikinitiativer, jf.afsnit 10.1-10.4.Det forventes, at aftaleindgåelsen vil blive styrket som følge af, at reformens initiativer vilgøre eleverne mere kvalificerede, afklarede og motiverede og dermed mere attraktive for devirksomheder, som overvejer at tage en elev. Bl.a. vil adgangskravene understøtte, at ele-verne forud for optagelse har tilegnet sig de grundlæggende færdigheder, der er nødvendigefor at gennemføre en erhvervsuddannelse. Herved øges deres attraktivitet over for arbejds-giverne og dermed deres muligheder for at gennemføre praktikuddannelsen hos en ar-bejdsgiver.Ligeledes vil initiativerne om øget betydning af grundforløbsprøven, de faglige udvalgsadgang til at opstille krav for optag til hovedforløbet samt en styrkelse af elevernes kompe-tencer og afklaring gennem de nye grundforløb medvirke til, at eleverne vil være mere kva-lificerede og afklarede i forhold til hovedforløb og praktikplads.Desuden understøtter de nye brede hovedområder og den nye grundforløbsmodel medgradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb og praktik, at eleverne i højere gradledes derhen, hvor der er praktikpladsmuligheder.Eleverne på erhvervsuddannelserne vil fortsat have en uddannelsesgaranti. Med reformenvil garantien blive yderligere styrket. jf.afsnit 10.4.Elever, der har gennemført et grundforløb til en erhvervsuddannelse, vil fortsat have mu-lighed for at opnå den praktiske del af uddannelsen i udlandet, blandt andet under ordnin-gen Praktik i Udlandet (PIU). Mulighederne varierer afhængigt af, om eleven har uddannel-sesaftale, er optaget i praktikuddannelse i praktikcenter, eller hverken har uddannelsesaftaleeller er optaget i praktikuddannelse i praktikcenter. Efter oprettelsen af praktikcentre kanelever med skoleaftale udsendt fra et center til praktik i udlandet vende tilbage til centretefter endt udlandsophold, herunder utilsigtet ophør.10.1. Styrkelse af praktikindsatsen10.1.1. Flere midler til den praktikpladsopsøgende indsatsI forlængelse af aftalen fra november 2012 omBedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesga-rantiskal den praktikpladsopsøgende indsats fortsat styrkes. Derfor afsættes der ekstra mid-ler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale med envirksomhed. Det højere tilskud vil fremme, at eleverne kommer i virksomhedspraktik ogkan ydes til såvel hele uddannelsesaftaler som til delaftaler og restaftaler.10.1.2. Øget tilskyndelse for erhvervsskolerne til at få eleverne i virksomhedspraktikDerudover omlægges skolepraktiktaxametret, så en større del udmøntes som grundtilskudog en mindre del aktivitetsafhængigt. Det skal styrke tilskyndelsen til, at elever, der i førsteomgang er optaget til skolepraktik, finder en praktikplads i en virksomhed. Det understøt-ter samtidig indsatsen fra aftale omBedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantiom, atde nye praktikcentre skal medvirke til en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten.10.1.3. Drøftelser med kommuner og regioner om en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats

Erhvervsskolerne har et selvstændigt ansvar for at foretage praktikpladsopsøgende virk-somhed. Lokalt og regionalt gennemføres imidlertid også løbende initiativer, der skal un-derstøtte, at eleverne får en uddannelsesaftale med en virksomhed.I forlængelse af reformen vil regeringen invitere kommuner og regioner til en drøftelse afen mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats.10.1.4 Forsøg med praktikpladsafhængigt taxametertilskudUndervisningsministeriet vil i samarbejde med REU undersøge mulighederne for at gen-nemføre et forsøg med praktikpladsafhængigt taxametertilskud. Resultatet heraf forelæggesaftalekredsen ultimo 2014.10.2. Drøftelser med arbejdsmarkedets parterErhvervsuddannelserne er et fælles ansvar for staten og arbejdsmarkedets parter, og ar-bejdsmarkedets parter som repræsentanter for arbejdsgiverne og de kommende arbejdsta-gere spiller en afgørende rolle for at forbedre balancen mellem udbud af og efterspørgselefter praktikpladser.Arbejdsgiverne har en selvstændig interesse i, at der oprettes et tilstrækkeligt antal praktik-pladser til rådighed med henblik på at sikre arbejdsmarkedet tilstrækkeligt kvalificeret fag-lært arbejdskraft, som skal sikre fortsat vækst og øget produktivitet på det private arbejds-marked og kvalitet på de offentlige serviceområder. Et tilstrækkeligt antal praktikpladser eren afgørende forudsætning for at sikre erhvervsuddannelsernes attraktivitet og bidragersåledes til, at flere motiverede og dygtige elever vælger erhvervsuddannelserne efter 9. eller10. klasse.Regeringen vil i forlængelse af reformen invitere arbejdsmarkedets parter til en drøftelse afpraktikpladssituationen, bl.a. med udgangspunkt i, at eleverne med reformen bliver merekvalificerede, motiverede og afklarede, når de påbegynder og afslutter et grundforløb.10.3. Justering af regler på social- og sundhedsområdetPå social- og sundhedsområdet findes i dag nogle særregler, som er bevaret fra tiden, førsocial- og sundhedsuddannelsen (SOSU) og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)blev til erhvervsuddannelser i 2008. To af disse regler er i dag uhensigtsmæssige og ophæ-ves derfor, jf. afsnit 10.3.1 og 10.3.2.10.3.1. Ophævelse af den institutionsfordelte dimensioneringDen institutionsfordelte dimensionering til SOSU og PAU ophæves. I dag udmelder Un-dervisningsministeriet en institutionsfordelt dimensionering til SOSU og PAU. Fordelingenudarbejdes på baggrund af oplysninger fra KL og Danske Regioner om den forventedekommune- og regionsfordeling af pladserne det følgende år samt på baggrund af oplysnin-ger fra institutionernes indberetning om, hvilke kommuner og regioner, institutionerne harsamarbejdet med.10.3.2. Ophævelse af 50-/50-reglen50/50-reglen, som gælder for SOSU trin 1 (social- og sundhedshjælper) og PAU, ophæves.Reglen betyder, at arbejdsgiverne, dvs. kommuner og regioner, maksimalt selv kan udvælgehalvdelen af det antal elever, som de er forpligtede til at ansætte. Skolerne udvælger i dag deøvrige elever og anviser dem til ansættelse hos kommuner og regioner.10.3.3. Dimensioneringsforpligtelsen

Der er derudover som led i trepartsaftalen fra 2007 fastlagt årlige måltal for kommunerneog regionernes udbud af praktikpladser på de to uddannelser frem til og med 2015, hvoref-ter trepartsaftalen udløber. Regeringen vil – i forlængelse af reformen og frem mod udløbetaf trepartsaftalen i 2015 og i dialog med parterne – undersøge, hvordan den nuværendedimensionering af SOSU-området kan erstattes af en alternativ styring. Dimensionerings-forpligtelsen betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille etgivent antal praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbydesocial- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse i regionen. Antal-let af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.10.4. Styrkelse af uddannelsesgarantienEleverne i erhvervsuddannelserne har en uddannelsesgaranti. Det betyder, at elever, der hargennemført grundforløbet, har en garanti for at gennemføre en erhvervsuddannelse, menikke en bestemt erhvervsuddannelse. Elever, der ikke kan få en praktikplads, har mulighedfor at blive optaget på et praktikcenter i en uddannelse, der udbydes med skolepraktik, ogunder forudsætning af, at eleven lever optil EMMA-kriterierne om at være egnet, fagligmobil, geografisk mobil og aktivt søgende.Følgende tiltag vil styrke elevernes uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne yderligere.10.4.1. Uddannelsesgarantien tilpasses erhvervsuddannelsernes nye strukturUddannelsesgarantien tilpasses erhvervsuddannelsernes nye struktur. Det indebærer, at denikke længere vil være afgrænset af hver af de 12 indgange, men fremover vil kunne dækkehele spektret af uddannelser – uanset hovedområde. Dermed har eleverne uddannelsesga-ranti i forhold til hele spektret af uddannelser og uafhængigt af hovedområde, når de eroptaget til et grundforløb og har bestået grundforløbets 2. del.10.4.2. Flere skolepraktikpladserMulighederne for at komme i skolepraktik styrkes ved at øge antallet af skolepraktikpladseri nogle af de uddannelser, hvor der er adgangsbegrænsning til skolepraktik, hvor beskæfti-gelseshensyn taler for det.Konkret udvides antallet af skolepraktikpladser for 2014 for to uddannelser:•Anlægsstruktøruddannelsen udvides med 70 pladser, svarende til en stigning på 100 pct.•Elektrikeruddannelsen udvides med 100 pladser, svarende til en udvidelse på ca. 42 pct.Idet aftalepartierne er enige om, at antallet af uddannelser uden skolepraktik i praktikcentrebør nedbringes mest muligt, igangsættes yderligere et arbejde, hvor Undervisningsministeri-et efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)gennemgår mulighederne for skolepraktik med henblik på en ændret regulering af adgangentil praktikuddannelse i praktikcentre i en række uddannelser. Samtidig omlægges negativli-sten til en positivliste over uddannelser med skolepraktik i praktikcentre.Det skal i den forbindelse vurderes, om en uddannelse skal kunne indeholde praktikuddan-nelse i et praktikcenter, og hvorvidt adgangen til den pågældende uddannelse bør begræn-ses under hensyn til beskæftigelsesmulighederne eller som følge af økonomiske og lovgiv-ningsmæssige proportionalitetshensyn.Aftalepartierne forelægges ministerens vurdering af indstillingen med henblik på aftalepar-tiernes stillingtagen.

Undervisningsministeriet udarbejder, efter indstilling fra REU, regler om skolernes afgørel-se af, om kravet om faglig mobilitet er opfyldt.Undervisningsministeriet tilvejebringer desuden, efter indstilling fra REU, en oversigt over,hvilke muligheder for skolepraktik henholdsvis uddannelsesskift et gennemført grundfor-løb giver eleven. Oversigten målrettes vejledningen i grundskolen og grundforløbets 1. del.Retningslinjerne og vejledningen drøftes i aftalekredsen inden de udstedes.Uddannelsesgarantien vil herefter blive udformet således (illustreret med figur 1 i bilag 4):A. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktikhar sikkerhed for, at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene omegnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning.B. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skole-praktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddan-nelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for alle-rede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange.10.4.3. Omlægning af adgangsbegrænsning til skolepraktikSom opfølgning påAftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantier aftaleparti-erne enige om, at de nuværende kvoter til skolepraktik erstattes med adgangsbegrænsningved grundforløbets 2. del på baggrund af konstaterede og forventede beskæftigelsesfre-kvenser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) inddrages i dentekniske udformning.Omlægningen vil fremme, at eleverne ikke unødigt gennemfører et fuldt grundforløb udenen reel mulighed for at komme i praktik eller skolepraktik og vil bidrage til at kvalificereelevernes valg af hovedforløb. Omlægningen understøtter således elevernes gennemførelseog har ikke til hensigt at begrænse antallet af elever, der uddannes inden for de pågældendeuddannelser.11. Fokusering af vejledningsindsatsenVejledning er et væsentligt element i den unges proces frem mod valg af uddannelse. Det ervigtigt, at den unge har et godt kendskab til hele spektret af uddannelser, og hvad de kanføre til – både i form af job og videre uddannelse – og at den unge bliver udfordret på situddannelsesvalg. Alle elever skal udfordres i deres uddannelsesvalg, også de bogligt stærkeelever. Det skal bl.a. medvirke til at flere, herunder dyglige, elever vælger en erhvervsud-dannelse - gennem både uddannelses-, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering samt kollek-tiv, gruppe-, individuel vejledning eller vejledning gennem digitale kanaler. Forældrene skalsom i dag inddrages i vejledningsindsatsen.Aftalepartierne er enige om at fokusere vejledningsindsatsen med henblik på dels en tidlige-re, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsættepå en ungdomsuddannelse, dels at målrette vejledningsressourcerne for at tilvejebringevarig finansiering til en prioriteret videreførelse af Ungepakke II.11.1. Introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelserAlle elever i 8. klasse skal fremover deltage i introduktionskurser i 5 dage. Kurserne skalomfatte en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Det skal styrke deunges kendskab til erhvervsuddannelserne.

11.3. Særlig indsats for dem, der ikke umiddelbart er uddannelsesparateDer skal ske en særlig forbedring af indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke umid-delbart vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse. Der skal allerede fra 8. klasse iværk-sættes særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder med bl.a.obligatorisk brobygning i 9. klasse for at sikre, at eleven er uddannelsesparat ved folkesko-lens afslutning.11.4. Alle får vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalgAlle skal have vejledning, men ikke alle har brug for individuel vejledning. Fokuseringenindebærer, at vejledningsindsatsen for elever uden særlige vejledningsbehov – ud over deobligatoriske introduktionskurser i 5 dage og den kollektive vejledning – i højere grad vilblive baseret på bedre brug af digitale midler som UddannelsesGuiden (ug.dk) og eVejled-ning, hvor der også ydes individuel vejledning af uddannede vejledere.UddannelsesGuiden forbedres med særligt fokus på vejledning af elever uden særlige be-hov. Der udvikles afklaringsværktøjer, hvor eleverne på egen hånd kan afdække egne stærkeog svage sider og præferencer i forhold til et uddannelsesvalg. Desuden udvikles et tema-område med målgruppe-rettet information om erhvervsuddannelserne. Til understøtning afUEA-undervisningen udarbejdes der materiale til vejledere og lærere, som sikrer inddragel-se af UddannelsesGuiden i undervisningen. Der er afsat 7,5 mio. kr. til disse forbedringer.For de uddannelsesparate vil indsatsen fokusere på kollektiv vejledning om valg af uddan-nelse og erhverv, herunder introduktion til ungdomsuddannelserne, og der vil fortsat blivetilbudt informationsmøder til alle elever og forældre. Vejledningen bliver i større grad tænktsom et lærings og undervisningsforløb, hvor læring sker i samspil med lærer og elever. Ud-viklingen af vejledningen følges tæt især på den kollektive vejledning med hensyn til bådeudbytte og effekt.Gruppevejledning skal anvendes i højere grad end i dag, da metoden giver de mange mu-ligheder for både fleksibilitet og bedre grundlag for refleksion og valgparathed hos denenkelte. Når vejledning foregår i fællesskaber, har den enkelte deltager flere positioner atdeltage fra set i forhold til den individuelt tilrettelagte samtale med to deltagere. Konkretoplever den unge ikke at være den eneste i hele verden, der har problemer, og gennem sy-nergierfaringer fra de andre deltagere får hjælp og styrke til at forbedre sig fagligt og foreta-ge uddannelsesvalget.I regi af folkeskolen, jf.aftale om et fagligt løft af folkeskolen,ændres Fælles Mål for det obliga-toriske emne uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering (UEA)7således, atformålet skærpes, så undervisningen i højere grad udfordrer elevernes valg af ungdomsud-dannelse.

Forslaget indebærer, at skolen i højere grad fremover vil kunne inddrage vejledere. Dette vilblive understøttet i vejledningslovgivningen.Konkret vil udfordringen ske i form af et mere systematisk arbejde med elevens uddannel-sesparathed, hvori undervisningen i UEA er et vigtigt element. Herved vil eleverne få størrekendskab til arbejdslivet og de forskellige jobmuligheder og de uddannelser, der fører fremmod forskellige job.Fokuseringen af UEA sker ligeledes ved, at Ungdommens uddannelsesvejledning i højeregrad samarbejder med lærerne i udskolingen, så den almindelige undervisning og længereskoledag kan spille bedre sammen med de forskellige vejledningsaktiviteter, herunder bl.a.den kollektive vejledning, introduktionskurser til ungdomsuddannelse, brobygning, virk-somhedsbesøg mv. Derved kan grundlaget for den enkelte elevs valgparathed understøttesbedre i den daglige undervisning, således at teori og praksis kan spille bedre sammen, såvalg af ungdomsuddannelse kan ske mere kvalificeret.UEA skal således i endnu højere grad skabe basisfundamentet for vejledningen af den storegruppe af unge, som vurderes at være uddannelsesparate. Herved vil vejlederne i endnuhøjere grad kunne koncentrereden målrettede og differentieredevejledning mod de elever, derhar behov for en særlig indsats for at blive uddannelsesparate.MedAftale om et fagligt løft af folkeskolener der desuden enighed om, at skolerne i højere skalgrad åbne sig over for det omgivende samfund. I den understøttende undervisning kan derfx indgå praktiske eller projektorienterede forløb og andre anvendelsesorienterede lærings-former samt læringsaktiviteter i relation til de obligatoriske emner, herunder UEA fx i formaf virksomhedsbesøg. I udskolingen kan den understøttende undervisning endvidere an-vendes til at gøre eleverne mere uddannelsesparate fx ved samarbejdsaftaler med lokalevirksomheder og ungdomsuddannelsesinstitutioner eller særlige indsatser som intensivelæse- eller matematikkurser. Det kan også være læringsaktiviteter, der skal gøre eleverneparate til voksenlivet som fx privatøkonomi, demokratisk deltagelse m.v.Der henvises endvidere til bilag 1, 2 og 3.12. ØkonomiDe samlede statslige udgifter til reformen udgør i alt ca. 3,6 mia. kr. i perioden 2014-2020.Reformen er fuldt finansieret og vil ikke medføre øgede udgifter til arbejdsgiverne.Der er usikkerhed forbundet med reformens økonomiske virkninger. Navnlig er det van-skeligt præcist at forudsige de adfærdsændringer, reformen vil medføre. Det er en del afden politiske aftale om reformen, at udviklingen, herunder aftalens økonomiske forudsæt-ninger, skal følges tæt.12.1. UdgifterTabel 1viser de forventede økonomiske konsekvenser af den justerede reform, hvor derikke tages højde for reformens effekter på langt sigt, der skal føre til opfyldelse af målsæt-ningen om en større søgning direkte fra grundskolen til erhvervsuddannelserne (25 pct. i2020 og 30 pct. i 2025).Tabel 1Udgiftsvirkning som følge af reformMio. kr., 2014-pl201420152016201720182019Indfaset

Som det fremgår aftabel 1,vil der især være udgifter i reformens første år, hvilket bl.a. skyl-des midler til en styrket kvalitet, herunder en ekstraordinær efteruddannelsesindsats. I mod-sat retning trækker mindreudgifter som følge af bl.a. den enklere struktur og erhvervsud-dannelse for voksne, der vil medføre kortere og mere målrettede uddannelsesforløb.På længere sigt er det forventningen, at tilgangen på erhvervsuddannelserne vil være højereend i dag på trods af faldende ungdomsårgange, idet reformens initiativer forventes at øgeattraktiviteten af uddannelserne og dermed tiltrække flere elever direkte fra 9. eller 10. klas-se end i dag. Det afspejles i opfyldelse af måltallene om, at mindst 25 pct. skal vælge enerhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 og mindst 30 pct. i 2025, får eneffekt. Opfyldelse af måltallene vil således betyde, at andelen af elever, der kommer direkteefter 9. eller 10. klasse, er ca. 5 procentpoint større i 2020 og ca. 10 procentpoint større i2025 end i 2013.Midlerne til styrket uddannelsesgaranti omfatter, at der afsættes en reserve på 17. mio. kr.årligt fra 2015 til statslige merudgifter til praktikuddannelse. Reserven udmøntes på bag-grund af et arbejde, hvor Undervisningsministeriet efter indstilling fra Rådet for de grund-læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) gennemgår mulighederne for skolepraktikmed henblik på en ændret regulering af adgangen til praktikuddannelse i praktikcentre i enrække uddannelser, jf.afsnit 10.4.2.Midlerne til kvalitet skal understøtte initiativerne, der er beskrevet iafsnit 9. Mere og bedreundervisning.Fordelingen af midlerne efter justeringer er vist itabel 2nedenfor.Tabel 2Udmøntning af midler til kvalitetsudvikling samlet reformMio. kr., 2014-pl201420152016201720182019Indfaset

Kompetenceløft for lærerePædagogisk efteruddannelse af fastansatte lærereStrategisk kompetenceløftKompetenceløft for ledere og institutionsudviklingLedelsesudviklingLederudvikling i praksisSkoleudvikling i praksisBedre undervisningStyrkelse af sammenhængen mellem skoleundervisning og praktikuddannelseStyrkelse af differentieret undervisningØget kvalitet på 2. del af det merkantile grundforløbØget fokus på implementering og styringUdvikling og implementering af centrale indikatorerStyrkelse af skolernes praktikpladsopsøgende arbejdeUdviklingskonsulenterPulje til implementering mm.Pulje til øget kvalitet i erhvervsuddannelserneForhøjelse af pulje til Skills mesterskaberRamme til kvalitetsudvikling i altHeraf udmøntes i taksterHeraf udmøntes i centrale puljer

12.2. FinansieringReformen er finansieret ved udmøntning af den afsatte reserve til erhvervsuddannelser-ne, optagelse af en negativ budgetregulering på Undervisningsministeriets område, FoU-midler på Undervisningsministeriets område og målretning af vejledningsindsatsen. Sam-tidig sker der en omfordeling mellem år i perioden 2014-19, jf.tabel 3.Tabel 3Samlet økonomi i eud-reformenI altMio. kr., 2014-pl2014201520162017201820192014-19UdgifterFinansiering (reserve til reform af erhvervsuddannelserne)Varig finansiering af Ungepakke IIFinansiering via FoU-midler på UVM's områdeBalanceBudgetregulering (reformudspil)Ny budgetregulering728-542-17301300696-514-49-1312000372-508-35-30-201005470-290519-297-4354740-290445-297-4264210-290392-297-4263.239-1.564-344-431.288-891-1.2883840-290355-229-355Indfaset

Den negative budgetregulering på Undervisningsministeriets område på 435 mio. kr. i 2017,426 mio. kr. i 2018 og 2019 og 355 mio. kr. varigt herefter udmøntes i fællesskab mellemaftalepartierne på baggrund af en samlet budgetanalyse af ungdomsuddannelsesområdetmv., der skal understøtte en effektiv institutionsdrift og en målrettet uddannelsesadfærd.Hensigten med analysen er at fremlægge forslag til, hvordan midlerne til ungdomsuddan-nelserne kan anvendes mere målrettet og effektivt, hvor fokus ud over at sikre en høj kvali-tet skal være at få de unge i efterfølgende uddannelse eller beskæftigelse.Aftalepartierne er enige om, at den udestående budgetregulering findes ved at frigøre etøkonomisk potentiale gennem en kortlægning og vurdering af den samlede institutions-økonomi og uddannelsesadfærd på ungdomsuddannelsesområdet m.v. Dette kan bl.a. skeved en vurdering af omkostningsstrukturer, takstniveauer og elevernes uddannelsesvalg,herunder omvalg og fravalg.Regeringen præsenterer et kommissorium, som drøftes med aftalepartierne i foråret 2014.Budgetanalysen færdiggøres i august 2015 og forelægges aftalepartierne. Den konkrete ud-møntning af budgetreguleringen aftales i efteråret 2015 og indbudgetteres på finanslovenfor 2016. Udmøntning af budgetreguleringen er en forudsætning for partiernes deltagelse iaftalekredsen.Reformen forventes samlet set alt andet lige at betyde mindreudgifter for AUB på ca. 151mio. kr. i 2017 og 160 mio. kr. i 2018, eksklusiv reformens forventede virkning på tilgangentil uddannelserne. Inklusiv den forventede øgede tilgang ved opfyldelsen af reformens mål-sætninger, som er forbundet med en vis usikkerhed, skønnes reformen at medføre mindre-udgifter på ca. 106 mio. kr. i 2017 og merudgifter på ca. 15 mio. kr. i 2018. Initiativerne ireformen vil således kunne gennemføres inden for et uændret AUB-bidrag til og med 2018,og dermed vil den profil for AUB-bidraget, der blev aftalt i forbindelse med aftalen omBedre erhvervsuddannelser og styrket Uddannelsesgarantifra november 2012, kunne fastholdes.Aftalepartierne er enige om at forlænge profilen for AUB-bidragets størrelse fra aftalen ombedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantimed to år, dvs. med et bidrag på 2.973 i2014, 2.700 i 2015 samt 2.600 i 2016, 2017 og 2018 (2013-pl). AUB-bidraget pl-reguleressom hidtil årligt og dets aktuelle sats fastlægges som hidtil i AUB-loven.12.3. Uddybende om vejledningsindsatsenDe økonomiske konsekvenser af vejledningsindsats i overgangen fra grundskole til ung-domsuddannelse fremgår aftabel 4.

Ad 1. Tidligere, bedre og mere objektiv uddannelsesparathedsvurderingForslaget forventes at frigøre ressourcer for ca. 69 mio. kr., når det er fuldt indfaset.Der frigøres bl.a. ressourcer ved en automatisering af uddannelsesparathedsvurderingen ogsom følge af en ændret definition af elever med særlige vejledningsbehov og dermed vilvære omfattet af forskellige vejledningsindsatser, herunder gruppevejledning, individuelvejledning via e-vejledning, introduktionskurser og brobygning mv, jf.11. Bedre og mere foku-seret vejledning.Forslaget vil frigøre ressourcer, som kan anvendes til at videreføre dele af Ungepakke II fra2014 og frem, jf.tabel 4ovenfor ogpunkt 3nedenfor.Ad. 2. Klarere snitflader mellem jobcentre og UU-centreForslaget skønnes at frigøre ressourcer på ca. 2 mio. kr. årligt, idet UU-centrene ikke længe-re skal bruge tid på at opsøge unge, som er i beskæftigelse,jf. tabel 4.3. Prioriteret videreførelse af Ungepakke IIForslaget medfører merudgifter til en prioriteret videreførelse af en række initiativer i unge-pakke II. Der videreføres med forslaget initiativer for i alt 140 mio. kr. fuldt indfaset,jf.tabel 4.

4. Øvrige opgavetilpasninger af UU’ernes opgaverDer frigøres ressourcer ved, at der foretages yderligere justeringer af UU-centrenes opga-ver, som skønnes at medføre et provenu på ca. 68 mio. kr. fuldt indfaset,jf. tabel 4.Detgælder, bl.a. i forlængelse af den tidligere og mere objektive uddannelsesparathedsvurde-ring, en målretning af UU-vejledernes individuelle vejledning mod elever med særlige vej-ledningsbehov samt for 15-17-årige og 18-24-årige der ikke er i gang med eller har fuldførten ungdomsuddannelse.Til at understøtte opgavetilpasningerne i UU-centrene afsættes en pulje på 25 mio. kr. år-ligt, så der fx i særlige tilfælde kan anvendes individuel vejledning af uddannelsesparate ele-ver eller til tilfælde, hvor elever er særligt uafklarede eller til at udfordre den enkeltes ud-dannelsesvalg.

Bilag 1. Fokusering af vejledningsindsatsen i overgang fra grundskoletil ungdomsuddannelseFokuseringen af vejledningsindsatsen indebærer dels en tidligere, bedre og mere målrettetindsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse,dels en målretning af vejledningsressourcerne for at tilvejebringe varig finansiering til enprioriteret videreførelse af Ungepakke II. Målretningen indebærer, at vejledningsindsatsenfremadrettet skal bygge på mere og bedre brug af ug.dk og eVejledning, og fortsat brug afkollektiv vejledning for elever uden særlige vejledningsbehov.1. Tidligere, bedre og mere objektiv uddannelsesparathedsvurderingI forlængelse afAftale om et løft af folkeskolenaf 7. juni 2013 indføres en tidligere, bedre ogmere objektiv uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i 8. klasse, og der sker en forenklingaf den eksisterende uddannelsesparathedsvurdering i 9. kl., som er baseret på elevens fagli-ge, sociale og personlige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Æn-dringen skal understøtte en øget systematik og kvalitet i arbejdet med uddannelsesparathedfrem mod afslutningen af 9. klasse og dermed fortsat være et værdifuldt værktøj for lærereog vejledere i deres dialog med eleverne. Vurderingen baseres på klare, objektive kriterierfor de sociale, personlige og faglige forudsætninger, herunder karakterer, som skal sikre, atgruppen med særlige vejledningsbehov identificeres tidligere end i dag og får den fornødnehjælp til at blive uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse.De faglige forudsætninger vurderes på baggrund af elevens karaktergennemsnit, mens depersonlige og sociale forudsætninger baseres på lærerens individuelle vurdering af hver en-kelt elev, som skrives ind i elevens uddannelsesplan.Det indebærer, at eleven i uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse vil blive vurderetuddannelsesparat, såfremt 1) skolen i den individuelle vurdering i elevplanen har vurderet,at eleven ikke har særlige personlige eller sociale udfordringer, der gør det vanskeligt foreleven at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, og 2) eleven har etkaraktergennemsnit på over 4. Herudover forventes en del elever med karaktergennemsnitunder 4 samt elever fra fx eksamensfrie skoler at blive vurderet uddannelsesparate af vejle-derne i samarbejde med skolen.Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikkeumiddelbartvil blive vurderet uddannelses-parate i 8. klasse forbedres ved, at såvel skole som vejledere systematisk og tidligt identifi-cerer dem, der har brug for særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skoleog vejleder allerede fra 8. klasse for at understøtte, at eleven bliver uddannelsesparat vedgrundskolens afslutning. Disse indsatser følges i 9. klasse op med bl.a. obligatorisk brobyg-ning. Samtidig skærpes indholdet af denne brobygning, så den målrettes denne gruppessærlige udfordringer.Endvidere reduceres den individuelle vejledning fra UU-centrene til elever uden særligevejledningsbehov. Disse elever vil dog fortsat være omfattet af forskellige vejledningsind-satser, herunder kollektiv vejledning, introduktionskurser og brobygning mv. Der afsættesdog en pulje målrettet UU til kommunernes egen disposition. Disse midler kan fx i særligetilfælde anvendes til individuel vejledning af uddannelsesparate elever, i tilfælde, hvor eleverer særligt uafklarede eller med henblik på at udfordre den enkeltes uddannelsesvalg.Disse ændringer vil frigøre ressourcer, som kan anvendes til at videreføre dele af Ungepak-ke II fra 2014 og frem,jf. bilag 2.

Derudover skal følgende initiativer sikre, at alle unge i højere grad udfordres i deres valg afungdomsuddannelse:•Formålet med folkeskolens obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs-, og ar-bejdsmarkedsorientering (UEA) skærpes, så undervisningen i højere grad bidragertil at udfordre alle elevers valg af ungdomsuddannelse med henblik på et uddannel-sesvalg, der er relevant for efterfølgende beskæftigelse eller videre uddannelse,jf.Aftale om et fagligt løft af folkeskolen.Forslaget indebærer et løft af UEA-undervisningen, så skoler og lærere i endnu højere grad fremover vil kunne inddra-ge vejlederne.•Genindførelse af obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse af op til 5 dages va-righed, men således, at alle elever skal gennemføre et introduktionskursus på en er-hvervsrettet uddannelse (EUD, EUX, HHX og HTX).•Indholdet af introkurserne vil endvidere blive strammet op, så det fokuserer på atudfordre elevernes valg, fx ved at også at inddrage andre uddannelser end den valg-te.•Forbedring og målretning af de digitale vejledningsværktøjer, herunder Uddannel-sesGuiden (ug.dk) og eVejledning. Grundskoleelevernes kendskab til og anvendelseaf eVejledning skal øges i forbindelse med søgningen til ungdomsuddannelserne. Idag anvendes eVejledning overvejende i forbindelse med søgningen til videregåendeuddannelse.•eVejledning vil således også have fokus på at udfordre valget hos de elever, der kon-takter dem.2. Klarere snitflader mellem jobcentre og UU-centreI forlængelse af kontanthjælpsreformen præciseres det i vejledningsloven, at UU, på initia-tiv fra og finansieret af jobcenteret, kan yde vejledning til unge på op til 29 år, der har fåetet uddannelsespålæg.3. Prioriteret videreførelse af Ungepakke IIDet er aftalt at videreføre initiativerne i Ungepakke II, idet de særlige kommunale tilbud tilikke-uddannelsesparate dog bortfalder,jf. bilag 2.Dette ændrer ikke på, at de unge har retog pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse, eller at kommunerne har ansvar for det-te.4. Øvrige opgavetilpasningerHerudover justeres indsatsen for de unge med særlige vejledningsbehov, for gruppen af 15-17-årige uden for uddannelse og for gruppen af 18-24-årige, som ikke er i gang med ellerhar gennemført en ungdomsuddannelse, således at gruppevejledning anvendes i højere gradend individuel vejledning. Samtidig reduceres UU’s opsøgende forpligtelse over for 18-24-årige, så UU-centrene ikke længere skal bruge tid på at opsøge unge, som er i fuldtidsbe-skæftigelse.

Initiativerne i Ungepakke II videreføres med justeringer, dog ekskl. initiativ 9. ”Etableringaf øvrige kommunale tilbud til de 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate”, der bortfal-der, jf. tabel 5 og nedenfor.Tabel 5. Videreførelse af initiativer i Ungepakke IIInitiativ1.Alle 15-17-årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse elleranden aktivitet (skal følge deres uddannelsesplan) og kommunerneskal følge op derpå2.Bortfald af krav om vejledning fra 6. kl.3.Etablering og øget anvendelse af eVejledning4.Ungedatabase5.Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstru-ede6.Befordringstilskud til 15-17-årige7.Fleksible EUD-forløb (EUX)8.Lærlingeforsøg på produktionsskoler gøres permanente9.Etablering af øvrige kommunale tilbud til de 15-17-årige, der ikkeer uddannelsesparate10.Vurdering af uddannelsesparathed11.20/20 ordning for overgang fra 10 klasse til EUD12.Bortfald af krav om deltagelse i introkurser og reduktion af denobligatoriske brobygning i 10. klasse13.Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne mhp.fastholdelse og tidlig indsats over for unge med risiko for ikke atpåbegynde en uddannelseFremadrettetFortsætter uændret eller medmindre justeringer

1. Alle 15-17-årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller andenaktivitet (skal følge uddannelsesplanen) og kommunerne skal følge op herpå.Alle 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet,der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Det skal beskrives i den unges ud-dannelsesplan, hvordan forpligtigelsen opfyldes.Initiativet om, at alle 15-17 årige skal følge deres uddannelsesplan, vurderes som et godtredskab til at afklare og vælge uddannelse. Uddannelsesplanen har dog i sin nuværendeform flere formål, idet den tjener som bl.a. plan for den unges uddannelsesønsker, grundlagfor dialog med forældre, tilmelding til ungdomsuddannelser m.v. Initiativet fortsætter, menmed justeret formål, som i højere grad understøtter den unges gennemførelse af ungdoms-uddannelse.2. Bortfald af krav om vejledning fra 6. kl.Der har tidligere været krav om, at UU’s vejledning påbegyndes i 6. klasse.Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse fastholdes. Dette set i forlængelse af forslagetom indførelse uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse samt forbedring af vejledningen af

unge, der har vanskeligt ved at vælge, påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vejlednin-gen vil fortsat begynde i 7. klasse.3. Etablering og øget anvendelse af eVejledningeVejledningen vejleder gennem virtuelle medier til vejledningssøgende og andre, som øn-sker information om uddannelse og erhverv. Målgruppen for eVejledning er bred, meneVejledning skal facilitere en generel lettelse af vejledningen for de ressourcestærke unge(og deres forældre), så der herigennem frigives ressourcer, som kan målrettes UU’s indsatsover for unge, der har vanskeligt ved at vælge, fastholde og gennemføre en uddannelse.eVejledningen har med høj aktivitet og stor brugertilfredshed vist sin berettigelse i vejled-ningslandskabet, og med fokuseringen af UU’s vejledning får den endnu større betydning ifremtiden.4. UngedatabaseInitiativet er etableret med det formål at skabe bedre rammer for en målrettet og aktiv ind-sats overfor de unge gennem bedre dataudveksling på tværs af myndigheder og institutio-ner – dvs. på tværs af forvaltninger, skoler, uddannelsesinstitutioner, kommuner og stat,herunder oplysninger i e-indkomstregistret og uddannelsesregistre til administrative og sta-tistiske formål. Målgruppen er de 15-30-årige.Ungedatabasen er forudsætning for systematisk understøttelse til at kunne følge de ungesfærd i uddannelsessystemet. Ungedatabase-konceptet anses som et centralt værktøj forvejledere i indsatsen for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Initiati-vet fortsætter med fokus på høj og stabil registreringskvalitet.5. Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruedeFormålet med initiativet er at forbedre fastholdelsen af frafaldstruede elever på ungdoms-uddannelserne. Med initiativet er begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med dedertil hørende krav afskaffet. Gennemførelsesvejledningen er afløst af en institutionsfor-pligtigelse til at fastholde elever og studerende i uddannelse. Dermed bliver det muligt forden enkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på denenkelte skole.Der er stor tilfredshed fra institutionsside med, at indsatsen kan tilrettelægges fleksibelt ogmed anvendelse af forskellige strategier til fastholdelse af unge i uddannelse. Initiativet fort-sættes, og der arbejdes videre med at understøtte en model, som sikrer en bedre systematiskvidendeling om de virkningsfulde initiativer.6. Befordringstilskud til 15-17-årigeUdover at der kan ydes befordringstilskud til unge i ordinære ungdomsuddannelser blev dermed Ungepakke II indført mulighed for at give unge tilskud til dækning af befordringsud-gifter til uddannelsesaktiviteter, som ikke var dækket af daværende ordninger for tilskud tileller dækning af udgifter til befordring. Initiativet hænger sammen med kommunernes pligttil at sikre, at de 15-17 årige er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.Initiativet fortsættes, da der i et vist omfang er behov for, at den enkelte unge får tilskud tildækning af befordringsudgifter til ovenfor nævnte uddannelsesaktiviteter. Samtidig får disseunge samme betingelser for befordringstilskud, som unge på en ungdomsuddannelse.

7. Fleksible eud-forløb (EUX)EUX er et nyt fleksibelt uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne, som skaber mulig-hed for, at fagligt stærke elever kan kombinere erhvervsuddannelsen med hel eller delvisstudiekompetence.Initiativet vurderes som strategisk i forhold til at tiltrække flere ressourcestærke unge tilerhvervsuddannelserne og udbygges.8. Lærlingeforsøg på produktionsskoler gøres permanenteMed den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse er der mulighed for, at en er-hvervsuddannelse kan tilrettelægges med grundforløb og praktik på en produktionsskole.Uddannelsen er tilrettelagt ud fra mesterlæreprincippet.Ordningen er permanentgjort i lovgivningen for erhvervsuddannelserne og er en ekstratilrettelæggelsesform for den udsatte målgruppe, der ellers ikke vil vurderes at kunne gen-nemføre en erhvervsuddannelse. Det vurderes som et relevant og centralt tilbud og initiati-vet fortsætter.9. Etablering af øvrige kommunale tilbud til de 15-17-årige, der ikke eruddannelsesparateKommunerne kan med kort varsel give tilbud om en aktivitet til unge 15-17-årige, som ikkeer uddannelsesparate og som ikke er i gang med uddannelse/arbejde.Da der især er anvendt gængse tilbud som fx produktionsskoler, og da der ikke er udvikletsærlige tilbud i nævneværdig grad, vurderes det, at behovet for tilbud til de ikke-uddannelsesparate unge kan opfyldes vha. de eksisterende tilbud samt den kommendeflexuddannelse og EUD10. Initiativet bortfalder derfor.10. Vurdering af uddannelsesparathedVidereføres med væsentlige ændringer – se bilag 1.11. 20/20 ordning for overgang fra 10 klasse til EUDKommunalbestyrelsen kan efter aftale med en erhvervsskole henlægge 10. klasse til er-hvervsskolen. Samtidig er der mulighed for etablering af 10. klasseforløb, der består af 20ugers undervisning i en folkeskole/ungdomsskole efterfulgt af 20 ugers undervisning pågrundforløbet i erhvervsuddannelserne. Ordningen kaldes 20/20-ordningen.De nuværende erhvervsrettede 10. klasses forløb fortsætter med de nødvendige tilpasningersom følge af indførelsen af EDUD10 og grundforløbenes indhold og struktur.12. Bortfald af krav om deltagelse i introkurser og reduktion af den obligatoriskebrobygning i 10. klasseDet blev gjort frivilligt for kommunerne, hvorvidt eleverne i 8. kl. skulle deltage i introduk-tionskurser og den obligatoriske brobygning i 10. kl. blev reduceret fra to uger til én uge.Den obligatoriske brobygning i 10. kl. bevares med én uge, men det gøres igen obligatoriskfor eleverne i 8. kl. at deltage i introduktionskurser, som nu skal omfatte en erhvervsrettetuddannelse.

Kollektiv vejledning omudfyldelse af uddannelses-plan, overførelse til optagel-se.dk,introkursermv.Indførelse af obligatoriskeintroduktionskurser til alleelever i 8. klasse. For at un-derstøtte en større udfor-dring af de unges uddannel-sesvalg foreslås det, at alleelever skal gennemføre etintroduktionskursus på enerhvervsrettetuddannelse(EUD, EUX, HHX og HTX).Indholdet af introkursernevil blive strammet op, så detfokuserer på at udfordre ele-vernesvalg.Formålet med (UEA) skær-pes, så undervisningen i hø-jere grad bidrager til at ud-fordre alle elevers valg afungdomsuddannelsemedhenblik på et uddannelses-valg, der er relevant for efter-følgende beskæftigelse ellervidere uddannelse,jf. Aftaleom et fagligt løft af folkeskolen.Løft af UEA-undervisningen,så skoler og lærere endnuhøjere grad end i dag vilkunne inddrage vejlederne.Deltagelse i brobygning (10.klasse) og praktik (10. klasse).

Personlig støtte gennemsærlige vejlednings- og un-dervisningsforløb ved over-gangen til ungdomsuddan-nelse, herunder mentorord-ning og andre særlige initia-tiver.Kollektiv og gruppe- ellerindividuel vejledning om ud-fyldelse af uddannelsesplan,overførelse til optagelse.dk,brobygning, introkurser ogpraktik.Indførelse af obligatoriskeintroduktionskurser til alleelever i 8. klasse. For at un-derstøtte en større udfor-dring af de unges uddannel-sesvalg foreslås det, at alleelever skal gennemføre etintroduktionskursus på enerhvervsrettetuddannelse(EUD, EUX, HHX og HTX).Indholdet af introkursernevil blive strammet op, så detfokuserer på at udfordre ele-vernesvalg.Formålet med (UEA) skær-pes, så undervisningen i hø-jere grad bidrager til at ud-fordre alle elevers valg afungdomsuddannelsemedhenblik på et uddannelses-valg, der er relevant for efter-

følgende beskæftigelse ellervidere uddannelse,jf. Aftaleom et fagligt løft af folkeskolen.•Løft af UEA-undervisningen,så skoler og lærere i endnuhøjere grad end i dag vilkunne inddrage vejlederne.Obligatorisk deltagelse ibrobygningi 8. el. 9. kl.(nytinitiativ) samt som hidtil i 10.klassesamt mulighed forpraktikSærlige undervisningsforløb.Forlængede introduktions-kurser til ungdomsuddannel-ser og forlænget brobygning itilknytning til særlige under-visningsforløb.Unge 15-17-årige uden forgrundskolen, der ikke er iuddannelse, skal opsøges afUU senest 5 dage efter, atUU har fået information omdette. Den unge skal have enrevideretuddannelsesplansenest 30 dage efter kontakt-tidspunktet.UU skal gennem opsøgendeog opfølgende indsats tilbydeunge, der hverken er i gangmed eller har fuldført enungdomsuddannelse eller envideregående uddannelse vej-ledning om uddannelse ogerhverv. Unge i fuldtidsar-bejde er dog ikke omfattet afden opsøgende indsats.Vejledningen skal koordine-res med andre kommunalevejledningstilbud, der rettersig mod gruppen, herundervejledning fra sociale jobcen-tre, socialforvaltningen ellerandre myndigheder, der erbeskæftiget med den unge.I forbindelse med kontant-hjælpsreformen er der mu-lighed for at give uddannel-sespålæg til unge under 30år. UU’erne kan efter aftalemed og finansiering fra Job-centrene varetage vejlednin-

Figur 1 nedenfor illustrerer de scenarier, der kan forekomme med denne udmøntning afuddannelsesgarantien, jf. afsnit 10.4.2.Ligesom i dag er det en forudsætning for at kunne få skolepraktik, at eleven lever op tilEMMA-kriterierne. Det betyder bl.a. at eleven hele tiden aktivt søger efter relevante udbud-te praktikpladser, som eleven opfylder adgangskravene til. Selv når eleven er optaget i sko-lepraktik skal eleven søge praktikplads. Det betyder, at de fleste kun vil tage en del af prak-tikuddannelsen i skolepraktik, og gennemføre resten i virksomhedspraktik.I de tilfælde, hvor eleven får tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb på en andenuddannelse vil eleven få mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer.

”Bilag 4: Udmøntning af uddannelsesgarantien efter re-

formen