BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 111: Talepapir vedrørende spørgsmål L - Q fra samråd i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. februar 2014 om undervisningsmiljøet på gymnasierne, fra ministeren for børn og undervisning

1. Indledning med spørgsmålBørne- og Undervisningsudvalget har efter anmodning fra Rosa Lund (EL) øn-sket en drøftelse af følgende spørgsmål på samrådsmødet i dag den 18. februar2014:Samrådsspørgsmål L - En ny undersøgelse, som Danske GymnasieeleversSammenslutning har lavet, viser, at halvdelen af gymnasieeleverne føler sigpressede i deres hverdag, dagligt eller ofte. Hvad er ministerens holdning tilgymnasieelevernes situation?Samrådsspørgsmål M - For størstedelen af eleverne (91,2 pct.) er årsagen, atder er for mange lektier/afleveringer og lange skoledage. Hver tredje elev vur-derer, at mængden af skolearbejde uden for skoletiden er for stor, mens detgælder for langt over størstedelen af de elever, der føler sig dagligt pressede(72,5 pct.). Hvad er ministerens vurdering af omfanget af lektier og afleverin-ger, og hvordan mener ministeren, at omfanget bør tilrettelægges?Samrådsspørgsmål N - Blandt de elever, der ofte føler sig pressede, har stør-stedelen ikke - eller kun i begrænset omfang - mulighed for at få hjælp til dereslektier af forældrene. Er det ministerens holdning, at alle elever, uanset deresforældres uddannelsesbaggrund, skal kunne tage en gymnasial uddannelse, ogi så fald, hvordan vil ministeren sikre, at alle elever, uanset deres forældresuddannelsesbaggrund, kan tage en gymnasial uddannelse og også på en sådanmåde, at de ikke samtidig oplever et dagligt pres?Samrådsspørgsmål O - Hvilken betydning mener ministeren, at karakterer pågymnasiet samt de høje adgangskrave på de videregående uddannelser har iforhold til presset på gymnasierne? Er det ministerens opfattelse, at der er formeget fokus på karakterer i gymnasiet?Samrådsspørgsmål P - Hvilke initiativer vil ministeren tage for at forbedre un-dervisningsmiljøet på gymnasierne og mindske presset på gymnasieeleverne?Samrådsspørgsmål Q - Vil ministeren tage initiativ til en undersøgelse af gym-nasieelevernes undervisningsmiljø (herunder i hvilken grad de føler sig pres-2

sede) i relation til hhv. gymnasiereformens ændringer af gymnasiet, gymnasie-levernes baggrund, gymnasiernes forventninger til elevernes skolearbejde udenfor skoletid og gymnasiernes fokus på niveauer, karakterer, ekstra fag samtadgangen til de videregående uddannelser?2. Overordnet om DGS’ undersøgelseTak for indkaldelsen. Jeg har selvfølgelig også læst den elevundersøgelse, somDGS har lavet, med interesse, fordi jeg synes, at det er vigtigt, når elevorgani-sationerne de også selv går ind i vigtige spørgsmål, om det at have et godt ogstimulerende undervisningsmiljø,og det ved vi er fundamentet for, at man lærerså meget som muligt. Før jeg kommer til de forskellige spørgsmålom det at ha-ve et godt undervisningsmiljø, vil jeg godt kommentere den måde, som DGShar lavet undersøgelsen på.Fordi det, som DGS har gjort, er at udsende en spørgeskemaundersøgelse til165 skoler. Undersøgelsen har været åben, for at man selv kunne vælge at gåind ogbesvare den i perioden mellem den 5. november til 9. december 2013.Den bygger på besvarelsen fra 5029 respondenter, som har gjort spørgeskemaetfærdigt, og som selv har valgt at gå ind og svare i den månedstid, at det har lig-get der.Og derfor må man jo sige, at det jo er, jeg tror, at man skal passe på med at si-ge, at den undersøgelse er udtryk for meget håndfast evidensbaseret viden iforhold til, hvordan undervisningsmiljøet er på gymnasierne.Og det siger jeg, mens jeg i samme åndedrag også godt vil understrege,at jegfaktisk synes, at det er vigtige emner,som bliver adresseret. Derfor kommer jegtilbage til de emner, der bliver adresseret, men jeg synes, at man skal lade væremed at sætte lighedstegn mellem lige præcis den undersøgelse og så, hvordaner det, der bliver arbejdet med at få et ordentligt undervisningsmiljø.Bare som et enkelt eksempel: Som regel når man laver en åben besvarelse,hvor man selv går ind, så er det jo typisk nogen,der bare er motiveret til at gåind i lige præcis om den problemstilling. Derfor skal man også lytte til dem,men der er bare noget omkring metoden.Og man kan jo også se, bare for at tage en lille del, at der er 74 pct. af dem, derhar svaret, deter unge kvinder ellerkvinderi hvert fald, for vi kan jo ikke se no-get om alder. Det kan sige noget om, at kvinder er særligt motiverede, at detblandt gymnasieelever lige præcis er kvinderne, der virkelig er på banen, ogdet kunne også være interessant. Men det er bare for at sige, at vi måske skaltage det lidt med et gran salt oglave håndfaste konklusioner på dem, der er gåetind idet.

Nu handler det omkring undervisningsmiljøet, og hvis man tager de elever, derer gået ind i den periode, så er der faktisk på trods af, at det adresserer en ræk-ke problemstillinger, også i forhold til om man føler sig presset, så hvis vi baretager undersøgelsens tal, så viser den, at 79 pct. af eleverne mener, at de fårmeget eller overvejende meget ud af undervisningen.Og det er bare i hvert fald en nyttiginformation at have med i forhold til, atman godt kan føle sig presset,og man kan føle, at der er en stor arbejdsbyrde,men det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man synes, at det er et ikke-stimulerende uddannelsesmiljø, der er. For nogle gange er det også meget sti-mulerende at være et sted, hvor der bliver stillet høje krav, hvor man skal ar-bejde meget med sit stof, men det er motiverende, fordi man lærer meget, ogder er gode undervisningsformer. Så synes jeg også, at man skal have i bagho-vedet, at de faktisk siger, atså mange 79 pct. af eleverne mener, at de får megeteller overvejende meget ud af undervisningen. Og det er positivt!Men jeg vil godt gå ind i de forskellige elementer, som betyder noget for detgode undervisningsmiljø. Fordi der er ingen tvivl om, at det betyder nogetathave et godt undervisningsmiljø i klasserne, eller de hold man er på er megetafgørende for, at man lærer mest muligt. Fordi det er jo det, der er målet, nårman forlader gymnasiet.3. UndervisningsmiljøAd Uddannelsesfremmede elever

Og det første emne som spørgeren, Rosa Lund, adresserer, deter diskussionenomkring, hvad med uddannelsesfremmede elever. Elever, der kommer frahjem, hvor man ikke har en uddannelsestradition. Hvad skal der gøres for, at deogså oplever, at de kommer ind i et stimulerende undervisningsmiljø, hvor deføler sig godt taget imod, hvor de ikke står på egne ben iforhold til at skulleknække nogle af de gymnasiekoder, som er i forhold til at forstå, hvad det erfor en undervisning, der er.Og det er noget af det, som vi er meget optaget af i regeringen. Det er nemlig,hvordan man kan ændre undervisningen, og det kan man gøre på forskelligemåder, sådan at elever, der kommer fra gymnasiefremmede hjem selvfølgeligskal have lige gode muligheder for, at de også får en god gymnasieuddannelse.Noget af det, der bliver arbejdet med,og hvor skolerne oplever, at der blivergjort en stor indsats,det er bl.a. med lektiecaféer, det er med det, der hedderomlagt skriftlighed, som er noget vi kører i forsøgs- og udviklingsarbejde, somjeg selv synes er rigtig interessant.

Det er jo ikke nok, at man skriver store opgaver. Det man i virkeligheden læreraf, det er jo hele processen, hvor man bliver vejledt til, hvordan det er man gri-ber forskellige opgaveran, og man også får en efterfølgende tilbagemelding på:lærte man det man skulle, hvordan kan man komme videre i forhold til det, dernu måtte være opgaven.Så hele det her, der hedder omlagt skriftlighed, er noget, der heldigvis fyldermeget på gymnasierne, som et af de nye indsatsområder i det forsøgs- og ud-viklingsarbejde, vi har gang i. Det hænger også snævert sammen med vejled-ning i det hele taget, at man i højere grad kan få den hjælp undervejs, om det såer lektiecafé, eller om man lægger lektietid ind som en del af undervisningen,det er noget af det, der betyder, at det er godt for alle elever, men det er særliggodt for elever, som ikke nødvendigvis har mor eller far derhjemme, der kanhjælpe med den type af opgaver.Ad Karakterer og adgangskrav

Såspørger Rosa Lund også i forhold til en anden del, som kan betyde noget forundervisningsmiljøet, nemlig hvis man, eleverne, oplever, at der er karakter-pres på grund af de adgangskrav, der måtte være til valg af en videregåendeuddannelse.Og det er en af de diskussioner, der altid er vanskelig, fordi jeg tror ikke, atman kommer uden om, at der altid vil være et vist pres,at karaktereraltid vil gi-ve et vist pres, alene af den grund, at vi må gå ud fra at mange af dem eller alle,der vælger gymnasiet gerne vil gennemføre en videregående uddannelse. Forbare det at blive student uden at man gennemfører en videregående uddannelse,så kan man ikke bruge sin studentereksamen til noget erhvervsmæssigt speci-fikt. Det kan man jo med en erhvervsuddannelse, men ikke med en studenter-eksamen, så der skal man gennemføre en videregående uddannelse.Der er et antal uddannelser, hvor der er adgangskrav til at komme ind, og jegvil så også understrege, at der også er rigtig mange, hvor der ikke er. Man skalselvfølgelig have bestået sin studentereksamen,men der nogle uddannelser,især nogen af dem sommåske er stærkt modeprægede, hvor der ikke bare er fritoptag, og så er der nogle uddannelser, som har specifikke adgangskrav.Det tror jeg, uanset hvad, at det er noget, som nogle elever godt kan blive stres-sede af, hvis man har en drømmeuddannelse, hvor der er et højt karakterkrav,som man ikke rigtig kan gøre noget ved, med mindre man bare siger, at derskal være frit optag til alle uddannelser. Det synes regeringen ikke, at der skalvære.

Menvi er optaget af, at der kommer en meget bedre vejledning til de unge, så-dan at de når de fx vælger deres studieretninger, at så kan de gå ind på forhåndog se, hvad skal der til, hvis jeg har en drøm om at blive x, y eller z. Der har vi-lavet en mærkningsordning, sådan at skolerne i forbindelse med udbud af stu-dieretninger og valgfag (f.eks. på skolens hjemmeside) skal gøre opmærksompå, hvilken uddannelsen studieretningen eller valgfaget kan give adgang til.Dethar været efterspurgt.Det kan man nu gøre også via UddannelsesGuiden, sådan at man i hvert faldfår en mulighed for at orientere sig og ikke bliver taget på sengen ved, at manikke ved, hvad der skal til af specifikke adgangskrav.Og så synes jeg, at vi i øvrigt skal glæde os over, at aldrig har så mange ungegået på eller er startet på en videregående uddannelse som nu, og det siger joogså noget om, at der er udvidet betragteligt med uddannelsespladser.Hvorfor det karakterpres jeg kan huske tilbage i 80’erne - for 100 år siden skul-le jeg til at sige - da jeg selv gik i gymnasiet, hvor det bare var rigtig svært at fåadgang til videregående uddannelse og skyhøje karakterer på en række uddan-nelser. Den situation står vi heldigvis ikke i idag.Ad Undervisningsmiljø generelt

Så er der det sidsteomkring undervisningsmiljøet generelt. Der er det jo sådanat alle uddannelsesinstitutioner, det gælder grundskolen, ungdomsuddannelser-ne og de videregående uddannelser, skal laveen undervisningsmiljøvurdering –mindst hvert tredje år. Den skal rumme handlingsplaner for, hvordan man villøse de problemer, der er.Det er jo ikke kun i forhold til fysiske gener, træk og andet, men det er jo ogsåi forhold til det psykiske undervisningsmiljø.Det er noget, som Dansk Center for Undervisningsmiljøstår for og understøtterarbejdet med, hvordan man så kan forbedre undervisningsmiljøet.Det er jo en af de ting, som jeg synes er helt oplagt for elevråd, og derfor kanjeg godt forstå, at det er noget, som DGS er optaget af.Det er jo helt oplagt, at det er noget, som elevrådet går meget aktivt ind i, ogsørger for, at man får lavet undervisningsmiljøvurderinger, at eleverne bliverinddraget, at man får afdækket de forhold, der er sådan, at undervisningsmiljø-et rent faktisk bliver forbedret der, hvor der er problemer.Men det er altså sådan, at man skal mindst hver tredje år lave de her handlings-planer.6

Så vi har også, fordi vi faktisk synes, at det er rigtig vigtigt, gået ind i et udvik-lingsarbejde, der hedder”Skoleudvikling i Praksis”, som er et kursusforløb,somer på alle de gymnasiale institutioner.For at understøtte arbejdet med kvaliteten af elevernes læring. Nogle af de om-drejningspunkterne, der er i ”Skoleudvikling i Praksis”, er:ooooelevernes udbytte,lærersamarbejde og undervisningsformer,nye tilrettelæggelser af skolehverdagen,kvalitetsløft på institutionsniveau gennem et dialogbaseret udviklings-forløb på den enkelte institution.

Vores oplevelser er, at det er noget, som man er rigtig glad for at arbejde medderude, fordi det netop er dialogbaseret og bygger på, hvordan man tænkertrivsel og faglighed sammen.Så summa summarum så synes jeg faktisk, at der er mange initiativer i gangforat understøtte et godt undervisningsmiljø. Det ændrer ikke ved det, at der,hvor der er konkrete problemer, skal man selvfølgelig tage det op. Det kan mangøre som elevråd, det kan man tage op i skolens bestyrelse. Man har værktøjetmed undervisningsmiljøvurderingen, så der er mange måder, hvor man kan ta-ge fat der, hvor der måtte være konkrete problemer.Det er i øvrigt noget, som jeg altid meget gerne snakker med elevorganisatio-nerne om, hvorforjeg også har løbende drøftelser med dem. Jeg har faktisk- ogdet er uafhængigt af samrådet - men jeg har jævnligt, hvor jeg samles med demalle sammensom på fredag, netop for at kunne diskutere med elevvinkel påtværs, hvor der kunne være nogle problemer, og hvad kanman gøre for at løsedem.