Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 106
Offentligt
1335288_0001.png
1335288_0002.png
1335288_0003.png
1335288_0004.png
1335288_0005.png
1335288_0006.png
1335288_0007.png
1335288_0008.png
1335288_0009.png
1335288_0010.png
1335288_0011.png
1335288_0012.png
1335288_0013.png
1335288_0014.png
1335288_0015.png
1335288_0016.png
1335288_0017.png
1335288_0018.png
1335288_0019.png
1335288_0020.png
Rapport
Undersøgelse af anbragte børns undervisningSkoleåret 2012/2013
og
December 2013
2
Indholdsfortegnelse
Side 4Side 5Side 6Side 7Side 8Side 8Side 8Side 13Side 14Side 16Side 18Side 19
1.2.3.4.
IndledningResumeUndersøgelsen – Gennemgang og resultaterRapportens generelle afsnit4.1 Skoleskift4.2. Handleplaner4.3. Undervisning op til og efter anbringelsen4.4. Ventetid inden undervisning iværksættes4.5. Særligt for elever, der ikke modtog undervisning op til anbringelsen
5.6.7.
Afsnit om unge på institutioner, der definerer sig somakutinstitutionUddrag af kommentarerne i spørgeskemaets fritekstfeltGrundlag
3
1. IndledningUndervisning af anbragte børn har gennem de seneste mange år været i fokus. Alle børn harret til den bedst mulige undervisning, hvilket endnu en gang blev understreget ianbringelsesreformen fra 2006. I forlængelse heraf gennemførte Børnesagens Fællesråd tokvantitative undersøgelser af henholdsvis børn og unge anbragt i 2006 og 2007, som påvisteen tydelig bevægelse fra undervisning i normalområdet til specialområdet i forbindelse medanbringelserne. Desuden pegede begge undersøgelser på mangler omkring handleplaner ogeventuelle handleplaners fokus på undervisning. For mange børn og unges vedkommende påtrods af, at de i længere tid ikke havde modtaget undervisning.På baggrund af den aktuelle debat om inklusion i folkeskolen, herunder om undervisning afanbragte børn og unge, besluttede LOS – De private sociale tilbud og FADD, Foreningen afDøgninstitutioner i Danmark, at genbruge skemaerne fra undersøgelserne vedrørende 2006og 2007 for at belyse, hvordan forholdene tager sig ud i 2013. Det blev aftalt, at de toforeninger sendte spørgeskemaerne ud til deres respektive medlemmer med en anbefalingom at deltage i undersøgelsen, og at Geert Jørgensen, direktør i LOS skulle stå forbehandlingen af spørgeskemaerne.Vi bad døgninstitutioner og opholdssteder udfylde skemaer for de skolepligtige elever, derblev indskrevet i skoleåret 2012 – 2013. Idet vi bemærkede, at det af ressourcehensyn kunvar elever indskrevet i skoleåret 2012-2013, der var omfattet af undersøgelsen, alle tidligereindskrevne børn og unge var ikke omfattet. Vi udsendte skemaerne primo august 2013 medsvarfrist den 1. september 2013. Vi rykkede efterfølgende afleveringsfristen, og mere endhalvdelen af skemaerne er indkommet i denne periode, hvilket har betydet, at den planlagteperiode til udarbejdelsen af denne rapport har måttet flyttes.Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de døgninstitutioner og opholdssteder, der harhaft ulejligheden med at deltage i undersøgelsen. Denne rapport bygger på besvarelser fra66 døgninstitutioner og opholdssteder vedrørende 301 konkrete elever indskrevet i skoleåret2012/2013. Heraf er de 45 besvarelser fra to institutioner, der definerer sig selv somakutinstitutioner, der behandles særskilt. Det vil sige, at den generelle del af rapportenvedrører 257 besvarelser. Andelen af besvarelser vedrørende elever på døgninstitutioner ogopholdssteder med intern skole er overrepræsenteret i forhold til den faktiske fordeling foranbragte børn og unge. Vi har derfor valgt i rapporten, også at se på besvarelserne fraforskellige typer af tilbud hver for sig.Ifølge Ankestyrelsens tal blev der i alt anbragt 928 børn og unge mellem 7 og 16 år pådøgninstitutioner og opholdssteder i 2012, vi har ikke tallene fra 2013, men undersøgelsenmå skønnes at dække omkring en tredjedel af de skolepligtige børn og unge, der blevanbragt på døgninstitutioner og opholdssteder i skoleåret 2012/2013.Det er kendetegnende for de børn og unge, der anbringes på døgninstitutioner ogopholdssteder, at de hører til gruppen med de største personligheds- ogundervisningsmæssige problemer. Undersøgelsen kan derfor ikke bruges til autoritativt atsige hvordan forholdene er generelt for alle anbragte børn og unge.Desuden skal man være opmærksom på, at undersøgelsen belyser hvad den der udfyldteskemaet ved omkring indskrivningen og den unge m.v., og at der godt kan foreliggemateriale, den pågældende ikke har haft kendskab til.Undersøgelsen giver sig ikke ud for at være forskning, men påpeger alligevel nogle tendenserog en række forhold omkring anbragte børn og unges skolegang, der bør give anledning tilyderligere undersøgelser og forbedring af indsatsen.
4
2. Resume

Handleplaner

Tre ud af fire elever har en handleplan ved anbringelsen, men kun hver anden har enhandleplan, der også omhandler undervisning. (Institutioner defineret som akutinstitutionerikke medtaget i dette tal) Trods det stigende fokus på anbragte børns undervisning ogskolegang er der tilsyneladende ikke sket nogen ændringer på dette felt siden BørnesagensFællesråd lavede en tilsvarende undersøgelse i 2006 og 2007. Andelen svarer i øvrigt tilAnkestyrelsens praksisundersøgelse fra 2009, hvor det fremgik, at 27 % manglede enhandleplan. Det er uforståeligt, at andelen af børn og unge, der anbringes uden at der erlavet en handleplan tilsyneladende ikke ændrer sig på trods af Anbringelsesreform, Barnetsreform m.v.

Undervisning op til og efter anbringelsen

Mange anbragte børn, 16 %, går ikke i skole op til anbringelsen. I gennemsnit har de ikkemodtaget undervisning i 10 måneder - nogle i op til tre år.Tre ud af fire børn og unge fik undervisning i specialundervisningssystemet op tilanbringelsen. Kun 25 % gik i normalklasse i folkeskolen heraf de 5 % med støtte. Genereltses i forhold til 2006 og 2007 færre elever fra normalklasser flere elever fra specialsystemet.Til gengæld ses et fald i antallet af elever, der ikke modtog undervisning op til anbringelsen.Bevægelsen over i specialsystemet forstærkes ved anbringelsen – til gengæld modtager alleundervisning.

Ventetid på undervisningstilbud efter anbringelsen

Elever, der anbringes på døgntilbud med intern skole, starter stort set altid i intern skolestraks efter anbringelsen. Selvom der i interne skoler er flest elever i de ældste klasser, ogde i gennemsnit er 2,8 år under det faglige niveau1får 80 % af dem alligevel gennemførtfolkeskolen2. Dette indikerer, at en stor del af eleverne, på trods af deres forudsætninger, fårudbytte af undervisningen på de interne skoler.For elever der anbringes på døgntilbud uden intern skole går der i gennemsnit 13 dage fraanbringelsen til de starter i et skoletilbud. For knap en tredjedel går der mellem én og firemåneder inden de får et undervisningstilbud. For en enkelt elev har anbringelsesstedet selvmåttet etablere hjemmeundervisning.

Anbefalinger

Der er udbredt enighed om, at uddannelse og beskæftigelse er de vigtigste faktorer foranbragte børn og unges fremtidige livskvalitet og livsduelighed. Det bør derfor være etufravigeligt krav, at kommunerne i forbindelse med anbringelsen skal have større fokus påskolegang. Det skal fremgå af alle handleplaner, således at der fra start af satses på enrettidig, fremadrettet og koordineret indsats. Handleplanerne skal tage et individueltudgangspunkt i den enkelte elevs evner og behov og i videst muligt omfang pege frem moden fortsat udvikling af barnets evner og potentiale.Samtidig skal efterværnsindsatsen styrkes. Hvis den udvikling, den unge har gennemgåetunder anbringelsen skal fastholdes i den svære overgang til voksenlivet,

skal

den unge haveet tilstrækkeligt efterværn som kan støtte vedkommende i fastholdelse af uddannelse,beskæftigelse og bolig.
1
Rambøll. Rapport til Undervisningsministeriet. Kortlægning af undervisningen på anbringelsessteder ogdagbehandlingstilbud. Marts 20122Rambøll. Notat til Egmontfonden. Anbragte børns læring. Personer der har været anbragt som barn eller ung. April2012
5

Forbehold

Undersøgelsen vedrører 301 børn og unge i den skolepligtige alder, ud af anslået 928, derblev anbragt i perioden svarende til 32 %. Fordelingen af døgntilbud, der har svaret påundersøgelserne, både i år og de øvrige år, gør at den ikke dokumenterer udviklingen, menpeger på nogle væsentlige forhold, som bør undersøges nøjere.
3. Undersøgelsen-Gennemgang og kommentarer

Generel indledning om anbragte børn og unge og deres undervisning

Anbragte børn skiller sig allerede inden anbringelsen ud fra befolkningsgennemsnittet når detgælder undervisning og skolegang, hvilket fremgår af en lang række undersøgelser ogAnkestyrelsens tal. Der er desuden en lang række sammenhænge mellem de risikofaktorer,der kendetegner de grupper, der får mindst ud af den danske folkeskoles undervisning oggruppen af anbragte børn og unge. Desuden opnår anbragte børn og unge generelt et højereuddannelsesniveau, jo tidligere de bliver anbragt3, og det er her bemærkelsesværdigt, at vi iDanmark ofte anbringer meget sent.Det fremhæves ofte, at 97 % af alle unge opnår et uddannelsesniveau på 9. – 11. klasse,mod 89 % af anbragte børn og unge. Samtidig forlyder det, at 15 – 17 % af alle eleverforlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder. Det sætter alvorligespørgsmålstegn ved værdien af den skolegang, disse elever har modtaget, selv om detilsyneladende indregnes i de 97 %.Af Ankestyrelsens anbringelsesstatistik fremgår de årsager socialrådgiveren angiver somudslagsgivende for anbringelsen. Hvis vi ser på de årsager hos barnet eller den unge, somangives her, er skoleproblemer den næsthyppigste årsag - efter udadreagerende adfærds- ogeller tilpasningsproblemer. Oftest angives der flere udslagsgivende årsager, og det er vigtigt,at være opmærksom på, at antallet af risikofaktorer har stor betydning for resultaterne afanbringelsen. Set i lyset af påvisningen i rapporten fra Rambøll til Egmontfonden om at jotidligere barnet blev anbragt første gang, jo større er andelen, der får enungdomsuddannelse understreges behovet for en tidlig indsats endnu en gang.Et sikkert tegn på, hvor udbredt de skolemæssige vanskeligheder er for anbragte unge, sesaf, at omkring 60 % af dem modtog specialundervisning i en eller anden form.I hele det danske skolevæsen er andelen i specialundervisning opgjort til godt 8 pct.Gennemgående tager døgninstitutioner og opholdssteder sig af de mest belastede unge. Herer det op mod 80 %, som får specialundervisning.4I plejefamilierne, der typisk har de børn anbragt, som kræver mindre specialindsigt, klarerlidt over halvdelen sig med helt almindelig skolegang på den lokale folkeskole.Familieplejeanbragte unge klarer sig derfor af samme grund gennemsnitligt bedre end andreanbragte unge i forhold til skolegang.Dog viser anden forskning, at som 27–30-årige havde lige så stor en andel af de, der havdeboet på opholdssted eller institution taget en ungdomsuddannelse, som unge der havdeværet anbragt i en plejefamilie, så forskellen udjævnes over tid.
3
Rambøll. Notat til Egmontfonden. Anbragte børns læring. Personer der har været anbragt som barn eller ung. April20124SFI. 13-07. Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. 2013
6
4. Rapportens generelle afsnitI dette afsnit er ikke medregnet besvarelser fra to institutioner, der definere sig somakutinstitutioner. De behandles særskilt i et senere afsnit.

Elevernes aldersfordeling

80706050403020201007891011121314151617Figur 1. Elevernes aldersfordelingAldersfordelingen i undersøgelsen afspejler, at anbringelsesprocenten stiger med alderen.Gennemsnitsalderen er 14 år. Gennemsnitsalderen ved anbringelsen for alle områder,inklusive familiepleje, er 11 år.

Anbringelsestidspunkt

14%12%10%8%8%6%4%2%0%JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecFigur 2. AnbringelsestidspunktOvervægten af indskrivninger indikerer, at en del af anbringelserne er planlagt i forhold tilelevernes skolegang. Eksempelvis ved flytning mellem anbringelsessteder.7%7%6%6%5%11%10%9%9%8%13%93412143422476865
7
4.1. Skoleskift inden anbringelsenDer er oplyst antal skoleskift inden anbringelsen for 179 elever. Gennemsnittet herfor er 2,3skift. Desuden er der en del elever, hvor der svares ”mange” eller lignende. Medregnetskoleskiftet i f.m. anbringelsen ligger antallet af skoleskift for en anbragt 14 åriggennemsnitselev omkring 3 og 4 skoleskift.
4.2. Handleplaner og materiale om elevernes undervisning80%70%60%50%50%40%30%20%10%0%HandleplanHandleplan inkl.skolegangMateriale55%74%
Figur 3. Handleplaner, undervisning og materialeDer er givet oplysning om handleplaner i 233 tilfælde. Der er lavet handleplaner i 74 % aftilfældene. Det er oplyst, at undervisning er indarbejdet i handleplanen i 67 % afhandleplanerne. Det vil sige at kun halvdelen af de anbragte børn og unge har enhandleplan, der også omhandler deres undervisning. Der er fremsendt eller afleveretmateriale om elevens tidligere skolegang for 55 % af eleverne. Ofte fra anbringendesagsbehandler eller tidligere anbringelsessted eller skole. Der er ikke sammenhæng mellemom undervisning er indeholdt i handleplanen og om hvorvidt, der er fremsendt materiale omelevens tidligere skolegang.Trods det stigende fokus på anbragte børns undervisning og skolegang, er der tilsyneladendeikke sket nogen ændringer på dette felt siden Børnesagens Fællesråd lavede en tilsvarendeundersøgelse i 2006 og 2007.
4.3. Undervisning op til og efter anbringelsenTre ud af fire børn og unge fik undervisning i specialundervisningssystemet op tilanbringelsen. Kun 25 % gik i normalklasse i folkeskolen heraf de 5 % med støtte. Genereltses i forhold til undersøgelserne i 2006 og 2007 færre elever fra normalklasser og flereelever fra specialsystemet. Til gengæld ses et fald i antallet af elever, der ikke modtogundervisning op til anbringelsen.Bevægelsen over i specialsystemet forstærkes ved anbringelsen – til gengæld modtager alleundervisning efter indskrivning.
8
Mange anbragte børn, 16 %, går ikke i skole op til anbringelsen. I gennemsnit har de ikkemodtaget undervisning i 10 måneder - nogle i op til tre år. Generelt ses et fald i andelen afelever, der ikke modtog undervisning op til anbringelsen i forhold til 2006 og 2007undersøgelserne.

Hvilken undervisning kommer eleverne fra

Modtog ikke undervisningIntern skoleDagbehandlingstilbudSpecialskoleEfterskolePrivatskole/friskoleHeldagsskoleSpecialklasse i FSNormalklasse med støtteNormalklasse0%5%10%15%5%3%2%4%4%10%
16%
21%
15%
20%20%25%
Figur 4. Hvilken undervisning modtog eleverne op til anbringelsenFlertallet af eleverne kommer fra et undervisningstilbud i specialsystemet. Allerede vedanbringelsen skiller eleverne sig ud fra aldersgruppen som helhed.

Undervisning efter indskrivning

AndetIntern skoleDagbehandlingstilbudSpecialskolePrivatskole/friskoleHeldagsskoleSpecialklasse i FSNormalklasse med støtteNormalklasse0%0%1%4%1%5%10%20%30%40%50%60%70%80%2%8%5%75%
Figur 5. Undervisning efter indskrivningBemærk at den høje andel af elever, der ved anbringelsen placeres i intern skole, ervæsentligt højere end for anbragte børn og unge på døgninstitutioner og opholdsstedergenerelt. Det skyldes at 80 % af besvarelserne vedrører elever anbragt på opholdssted ellerdøgninstitution med intern skole. Kun ca. 20 % af besvarelserne vedrører elever anbragt pået døgntilbud uden intern skole. For elever, der anbringes på et anbringelsessted med intern9
skole, går 90 % af dem i den interne skole. De resterende 10 % fordeler sig med 5 % ifolkeskolen, primært i specialklasse og 5 % i specialskole eller dagbehandlingstilbud.

Undervisning efter indskrivning på døgninstitution eller opholdssted uden intern

skole

AndetIntern skoleDagbehandlingstilbudSpecialskolePrivatskole/friskoleHeldagsskoleSpecialklasse i FSNormalklasse med støtteNormalklasse0%10%20%2%22%0%2%7%6%4%
27%
29%
30%
40%
Figur 6. Undervisning efter indskrivning på døgntilbud uden intern skole.På grund af det lille antal data (45) omkring disse elever, er det vigtigt at betone, at manikke kan generalisere ud fra besvarelserne. Den høje procentandel under ”Andet” tydeliggørdog, at det for nogle anbragte børn og unge er vanskeligt, at etablere skolegang.Eksempelvis er 4 af de 12 elever, der er placeret under ”Andet” uledsagede flygtningebørn,hvor der under skoletilbud anføres: Lær dansk, undervisning for flygtninge, men ud overdenne gruppe, er der for flere af eleverne problemer med at få etableret et skoletilbud tildem. De modtager eneundervisning eller de modtager andre nødløsninger, oprettet afanbringelsesstedet selv. I en del af disse tilfælde skyldes det dårligt eller manglendesamarbejde mellem beliggenhedskommunens PPR og døgntilbuddet eller anbringendekommune.
AndetIntern skoleDagbehandlingstilbudSpecialskoleEfterskolePrivatskole/friskoleHeldagsskoleSpecialklasse i FSNormalklasse med støtteNormalklasse0%5%10%15%20%2%22%25%0%0%2%7%4%6%
27%
29%
30%
35%
Figur 7. Undervisning efter indskrivning på døgntilbud uden intern skole.
10

Undervisning op til anbringelsen på døgninstitution eller opholdssted med intern

skole

Modtog ikke undervisningIntern skoleDagbehandlingstilbudSpecialskoleEfterskolePrivatskole/friskoleHeldagsskoleSpecialklasse i FSNormalklasse med støtteNormalklasse0%5%10%7%2%2%5%4%
13%13%
22%
16%
17%15%20%25%
Figur 8. Undervisning op til anbringelsen på døgntilbud med intern skole.

Undervisning før og efter anbringelsen i f. t. inklusionstanken

100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%NormalklasseSpecialsystemetUdenundervisning6%0%25%16%59%Før anbringelsenEfter anbringelsen95%
Figur 9. Sammenligning af undervisning før og efter anbringelsen.
11
Kommunerne arbejder for tiden målrettet på at flest mulige elever modtager undervisning ifolkeskolens normalsystem. Der tales om at specialsystemet skal minimeres og flest muligtinkluderes i folkeskolens normalklasser. Vi vil derfor for en række opgørelser afundervisningstilbud prøve at vise, hvordan det fordeler sig i forhold til dette. Der er alleredefør anbringelsen kun få (20 %), der er inkluderet i folkeskolens normalklasser, og der iforbindelse med anbringelsen en tydelig bevægelse yderligere væk fra normalklasser og overi specialsystemet.

Undervisning inden anbringelsen i f.t. elevernes alder

6 - 12 år13 år14 årNormalklasse20%23%15%Normalklasse med støtte3%0%12%Specialklasse i FS14%17%18%Heldagsskole15%0%3%Privatskole/friskole2%0%3%Efterskole0%0%3%Specialskole22%40%18%Dagbehandlingstilbud7%3%0%Intern skole10%7%12%Modtog ikke undervisning7%10%15%100%100%99%Tabel 1. Elevernes undervisningstilbud op til anbringelsen15 år16%7%11%4%4%7%14%3%11%23%100%16 år33%5%8%0%3%5%10%3%13%21%101%17 år20%0%27%0%0%0%27%13%7%7%101%
17 år16 år15 år14 år13 år6-12 år0%
20%38%23%27%23%23%20%40%
74%42%54%57%67%70%60%80%21%23%
7%
Folkeskolens normalklasserSpecialsystemetModtog ikke undervisning
15%10%7%100%
Figur 10. Type af skolegang op til anbringelsen i f.t. alder
12
4.4. Ventetid inden undervisning iværksættes efteranbringelsenDer går i gennemsnit 4 dage inden undervisningen iværksættes. Hvis man ser bort fra tilbudmed intern skole, er der oplysninger om ventetiden for 43 elever. Her er ventetiden igennemsnit 13 dage. For 13 af disse elever har ventetiden været fra fire uger op til firemåneder. For en enkelt elev har anbringelsesstedet selv måttet etablerehjemmeundervisning.Elever, der anbringes på døgntilbud med intern skole, starter stort set altid i intern skolestraks efter anbringelsen. Selvom der i interne skoler er flest elever i de ældste klasser, ogde i gennemsnit er 2,8 år under det faglige niveau5får 80 % af dem alligevel gennemførtfolkeskolen6. Dette indikerer, at en stor del af eleverne, på trods af deres forudsætninger, fårudbytte af undervisningen på de interne skoler.For elever der anbringes på døgntilbud uden intern skole går der i gennemsnit 13 dage fraanbringelsen, til de starter i et skoletilbud. For knap en tredjedel går der mellem én og firemåneder inden de får et undervisningstilbud. For en enkelt elev har anbringelsesstedet selvmåttet etablere hjemmeundervisning.
5
Rambøll. Rapport til Undervisningsministeriet. Kortlægning af undervisningen på anbringelsessteder ogdagbehandlingstilbud. Marts 20126Rambøll. Notat til Egmontfonden. Anbragte børns læring. Personer der har været anbragt som barn eller ung. April2012
13
4.5. Særligt for elever, der ikke modtog undervisning vedanbringelsen
25%
23%21%
20%15%15%10%10%7%5%7%
0%6-12 år13 år14 år15 år16 år17 årFigur 11 Andel af elever i aldersgruppen, der ikke modtog undervisning op til anbringelsenDe elever, der ikke modtog undervisning på anbringelsestidspunktet havde i gennemsnit ikkemodtaget undervisning i 10 måneder. Perioden varierede fra få uger til tre år. Andelen afelever, der ikke har gået i skole op til anbringelsen stiger med alderen og topper med 23 %for de 15-årige.
80%70%60%
73% 74%
55%50% 50%46%SkulkereAlle elever
50%40%30%20%10%0%HandleplanHandleplan inkl.undervisning
Materiale
Figur 12. Handleplaner m.v. for elever, der ikke modtog undervisning op til anbringelsenPå trods af, at skolegang og undervisning må anses for særlig problematisk forskoleskulkere, er der ingen nævneværdig forskel er på om ”skoleskulkerne” har enhandleplan, herunder om der er indarbejdet undervisning i handleplanen. Dog haranbringelsesstedet i flere tilfælde modtaget materiale om elevens skolegang end for elevernegenerelt.14
AndetIntern skoleDagbehandlingstilbudSpecialskolePrivatskole/friskoleHeldagsskoleSpecialklasse i FSNormalklasse med støtteNormalklasse0
7%70%4%15%
4%
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
Figur 13. Undervisning efter indskrivning for elever, der ikke modtog undervisning op tilanbringelsenIgen, tallene er meget små, men stort set ingen af ”skulkerne” starter i folkeskolen. Destarter i intern skole eller andet specialtilbud.
15
5. Afsnit om unge på institutioner, der definerer sig somakutinstitutionDet har på grund af det store antal og den korte anbringelsestid og de særlige forholdomkring akutanbringelser, været vanskeligt for disse institutioner at besvare en række afundersøgelsens spørgsmål. Der er derfor nogle områder, hvor der kun er svar vedrørende etmindretal af eleverne.
50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%1314151617Figur 14. Aldersfordeling for elever akutinstitutionerDa der kun er besvarelser for to akutinstitutioner, siger besvarelserne ikke noget omaldersfordelingen på akutinstitutioner generelt, men kun om de to specifikke institutioner,der tilsyneladende er målrettet unge.7%13%24%44%38%
Modtog ikke undervisningIntern skoleDagbehandlingstilbudSpecialskoleEfterskolePrivatskole/friskoleHeldagsskoleSpecialklasse i FSNormalklasse med støtteNormalklasse0%0%2%0%0%5%2%
10%
14%19%
48%10%20%30%40%50%60%
Figur 15. Undervisningstilbud op til anbringelse på akutinstitution
16
Akutinstitutionerne skiller sig markant ud fra de øvrige anbringelsestilbud i undersøgelsenved at modtage langt flere børn og unge, som før anbringelsen gik i en almindeligfolkeskoleklasse. Halvdelen af eleverne gik i en normalklasse ved anbringelsen. Daundersøgelsen er kvantitativ giver den ikke en forklaring herpå, men det skyldessandsynligvis, at mange af dem ikke nødvendigvis hører til den mest belastede gruppe, deranbringes på døgninstitution eller opholdssted, men i stedet placeres i familiepleje,netværkspleje eller hjemgives. En stor del af dem fortsætter i det skoletilbud, de gik i vedden akutte anbringelse.

Anbringelsestid på akutinstitution

Der er oplyst indskrivningsdato i skoleåret 2012/2013 for 40 børn og unge. Heraf er 33udskrevet på undersøgelsestidspunktet. Disse elever har været anbragt på akutinstitutionmellem 1 og 213 dage, i gennemsnit 76 dage. De 7, der stadig er indskrevne påundersøgelsestidspunktet, har været anbragt på akutinstitution mellem 100 og 365 dage, igennemsnit 214 dage.

Handleplaner på akutinstitutioner

Det er ikke overraskende, at der i forbindelse med akutanbringelser kun i få tilfælde erudarbejdet en handleplan ved anbringelsen. Det er alligevel sket i 7 af anbringelserne, herafangives det, at skolegang er indeholdt i 5 af handleplanerne.

Skoleskift

Der er oplyst skoleskift inden anbringelsen for 15 af eleverne, de har i gennemsnit 1,5skoleskift inden anbringelsen. Desuden er der for 2 elever angivet ”mange” i rubrikken forskoleskift. En del af eleverne bliver i deres skoletilbud, hvad enten det er folkeskole ellerspecialskole, og en del når ikke at få et skoletilbud grundet en kort anbringelsestid.
17
6. Uddrag af kommentarer fra undersøgelsens fritekstfeltStigende fravær siden 4. klasse, før anbringelsen stort set ingen skolegangBor på stedet, men går fortsat i sit tidligere skoletilbudFøler ikke selv, at han magter skolen/klassenInstitutionen aftalte hurtigt, at hun skulle tilbage i FSSkoleskift til 10- kl. centret, normalskoleSærlig tilrettelagt undervisning, ikke eksamen i alle fag, ikke særlig godt begavetFortsat i tidligere klasse ved anbr. Skiftet skole efter sommerferienEfter sommerferie skiftet til erhvervsskoleFortsatte i specialskoleStart dagværksted og 10 timer fra FS. Efter ferien startet i specialskoleSkiftet til specialskoleSkift fra hjemmeundervisning til FS specialindsatsLær dansk, undervisning for flygtningeHar i flere tilfælde samarbejdsvanskeligheder med PPR. Det tager alt for længe førskoletilbud er parat.Hjemmeundervisning fra specialklasse i FSBlev i samme skoletilbudSamarbejde med lokal skole om fx fysik og udslusning til FSHavde tidligere gået der med dårligt ry. OK samarbejde med skolenØnsket skifte til intern skole afslået, påklaget af forældreElev og forældre ønskede intern skole. Anker kommunens afgørelseAfsluttet 9. kl. FSA, nu produktionsskoleGodt samarbejde med skole og PPRDo + eleven er nu på brobygningsforløb på teknisk skoleTrods flere rykkere ingen udspil, heller ikke på anmodning om 10 timershjemmeundervisningÅrlige møder med PPR om PPV og evt. videre visitationHjemmeundervisning inden hun startede på stedetFortsatte på heldagsskoleKom fra sikret afdeling. Tog FSA i dansk og mat. Er nu i 10. kl. FSKom fra opholdssted med intern skole. Ikke alderssvarende niveau. Kan ikke modtage UV ifuldt timetalEfter at have færdiggjort 9. starter på ungdomsuddannelseFint samarbejde og materialeMangelfuld informationHeldagsskole, mangelfuldt materiale om skoletidFortsatte i egen klasseIntet skoletilbud under akutanbringelsen grundet tidsfaktorFortsat i 10. klEr ikke i stand til at gå i skole p.g.a. psykisk tilstandStarter STU saeptember 2013Startede i gymnasietFortsatte i STUFra folkeskole til efterskoleVaretægtsfængsletSpecialskolen sagde fra. Familien ville ikke give samtykke ved andre løsninger.Surrogatfængslet i pæd/psyk obsArbejdet på kost/efterskole, men i stedet hjemgivetFik ikke skoletilbud, da man arbejdede på afklaring af videreanbringelse eller hjemgivelse
18
7. Grundlag

Fordeling af anbringelsessteder

Der er modtaget spørgeskemaer fra 66 anbringelsessteder, der fordeler sig som anført i figur1.
706050403020100Døgninstitution Døgninstitution Opholdssteduden internmed internuden interrnskoleskoleskoleFigur 1. Fordeling af døgntilbudOpholdsstedmed internskole3161926
66
I alt
Fordelingen af de 301 anbragte børn og unge på de forskellige anbringelsessteder fremgår affigur 2.12010080604021200Akutinstitution Døgninstitution Døgninstitution Opholdssteduden internmed internuden interrnskoleskoleskoleOpholdsstedmed internskole99
106
4530
Figur 2. Fordeling af antal besvarelser fra de forskellige typer døgntilbud
19
og
20