Punkt 1: Effektiv og innovativ uddannelse med henblik på at investere i kvalifikationer

– som støtte til det europæiske semester 2014

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Resumé:

Det græske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der skal fungere som ud-dannelsesområdets bidrag til det europæiske semester 2014. Udkastet omhandler således, hvordan relevanteuddannelsestiltag kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Udkastet har fokus på, hvordanmedlemsstaterne kan styrke grundlæggende færdigheder, arbejdsmarkedsrelevante kvalifikationer og digitale fær-digheder. Desuden opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at understøtte effektiv og holdbarinvestering i uddannelse og understøtte udbredelsen af åbne uddannelsesressourcer.

2. Baggrund

Baggrunden for rådskonklusionerne er uddannelsesområdets rolle i det europæiske semester ogde udfordringer, som eksisterer i forhold til at sikre tilvejebringelsen af kvalifikationer, sommatcher arbejdsmarkedets behov. Udfordringerne er blandt andet en for høj andel af borgere iden arbejdsdygtige alder med ringe færdigheder, manglende adgang til relevante it-redskaber ogindhold blandt skoleelever og ringe it-færdigheder hos en stor gruppe af voksne. Desuden skalrådskonklusionerne ses i lyset af en kommende revision af Europa 2020-strategien og statusop-gørelsen for strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020).

3. Formål og indhold

Det græske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der har til formål at frem-hæve uddannelsesområdets bidrag til det europæiske semester og indfrielsen af Europa 2020-strategiens målsætninger om at skabe vækst og beskæftigelse.Rådskonklusionerne skal understøtte en langsigtet investering i moderniseringen af uddannel-serne og udviklingen af relevante færdigheder for mennesker i alle aldersgrupper. Desuden skalovergangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet understøttes gennem blandt andet udbredelse afarbejdspladsbaseret læring. Rådskonklusionerne skal også støtte en bedre brug af ny teknologiog digitale læringsmetoder.I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med at forbedre grund-læggende færdigheder, fremme omskoling og opkvalificering, vedtage politikker der tager hen-syn til dårligt stillede, fremme en debat blandt interessenter om, hvordan der tilvejebringes lang-tidsholdbare og effektive investeringsformer i uddannelse. Derudover inviteres medlemsstater-ne til at følge op på budskaberne i rådsdeklarationen om en europæiske alliance for lærlingeud-dannelser og henstillingen om en ungegaranti. Medlemsstaterne bør samtidig se på, hvordaninstrumenter for transparens og anerkendelse kan understøtte udbredelsen af nye læringsformerog herunder anerkendelsen af kvalifikationer opnået via netbaseret undervisning. I forlængelseheraf bør medlemsstaterne også støtte undervisere og skoleledere i at tilegne sig et højt niveauaf digitale færdigheder. Endelig bør de finansielle instrumenter i Erasmus+ og struktur- og in-vesteringsfondene anvendes til at adressere udfordringerne på uddannelsesområdet.

I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at arbejde påat forbedre effektiviteten af investeringer i uddannelsesområdet for derved at styrke områdetsbidrag til EU’s dagsorden for vækst og beskæftigelse. De opfordres også til at fremme partner-skaber på både nationalt og europæisk niveau mellem udbydere af digitalt uddannelsesmaterialefor derved at øge udbuddet af åbne uddannelsesressourcer af en høj kvalitet. Ligeledes skal eT-winning platformen udnyttes, og der skal organiseres et topmøde om udfordringerne ved nyteknologi og åbne uddannelsesressourcer i særdeleshed vedrørende kvalitetssikring og vurderingaf færdigheder. Endelig inviteres medlemsstaterne og Kommissionen til at optimere effektivite-ten af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) ogsikre en større merværdi. Det skal blandt andet ske ved at se på strategirammens styringsformerog arbejdsmetoder.I rådskonklusionerne inviteres Kommissionen til at analysere de økonomiske og sociale fordeleved uddannelse med henblik på at forberede en kommende debat om emnet i Rådet. Kommis-sionen skal desuden fremme en offentlig debat om indvirkningen af nye teknologier og digitaltindhold på både nationale og europæiske politikker herunder kvalitetssikring, vurdering og cer-tificering af færdigheder og kvalifikationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.Medlemsstaternes kompetence på uddan-nelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den29. januar 2014.Følgende høringssvar blev modtaget. Der er foretaget en let redigering af hen-syn til læsevenligheden.DA så gerne, at det var endnu tydeligere, at det er reformvejen som skal være svaret på det heltcentrale udfordringer, som Danmark og andre lande står overfor på kompetenceområdet, jf.bl.a. PISA og PIACC resultaterne mv.Ungegarantien er en løsning for unge som her og nu står i en svær situation, men den løser ikkede strukturelle problemer med ungeledighed, som også eksisterede før krisen trådte ind. I endansk kontekst har produktivitetskommissionen også understreget, at svaghederne i uddannel-sessystemer en væsentlig årsag til Danmarks produktivitetsproblem. Der er behov for gennem-gribende reformer og der skal følges op på dem.

Vekseluddannelsesdagsordenen er et eksempel på en reform dagsorden, som det lykkes Dan-mark at sætte under formandskabet i foråret 2012. Vekseluddannelse skal sikre et bedre linkmellem uddannelse og beskæftigelse – og dermed at unge kommer lettere i job. Dagsordenenhar allerede vundet indpas på den europæiske scene, men der er behov for at følge op og sikre,at der kommer et afkast af dagsordenen. Næste skridt bør nu være at udvikle et benchmark,som:Som måler om der kommer et afkast (vekseluddannelse bliver udbredt i Europa)komparativt sammenligner performance i vekseluddannelser i EuropaDette vil også være i tråd med rådskonklusionerne fra det danske formandskab, hvor man fore-slog at nedsætte en gruppe, bl.a. bestående af arbejdsmarkedets parter, hvor man skulle udvikleet benchmark for unges overgang til beskæftigelse. Et benchmark for erhvervsuddannelsernesperformance vil også være givtigt i forhold til at blive klogere på de danske erhvervsuddannel-ser.Der er mange forslag i rådskonklusionerne, og DA så gerne at indsatsområderne var færre ogmere konkrete. Der er i konklusionerne fokus på, at der skal ske noget for de svage grupper.DA mener, at det er en fejl, at der overhovedet ikke er fokus på, at reformer også skal bidragetil at gøre det bedre overfor såkaldte stærke elever. Især i lyset af, at reformerne på området skalbidrage til, at kompetencer bidrager til at skabe vækst. DA så gerne, at konklusionerne fokuse-rede på det store og overordnede udfordringer og svarerne herpå.Endelig vil DA gerne henlede opmærksomheden på, at:Mere end hvert tredje job bliver besat af en ledig eller nyuddannetMere end hver tredje udbudte job ender med at blive besat af en person, der kommer fraledighed eller er nyuddannet. Især den private sektor er åben for personer, der ikke harjob i forvejen. Det kan læses i ny statistik, der samtidig viser, at det danske jobmarked erendnu mere dynamisk end tidligere antaget.Flere ufaglærte arbejder på højt niveau. Der er blevet markant færre ufaglærte i Dan-mark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere arbejderpå et højt kvalifikationsniveau. Trods et styrtdyk i antallet er der dog stadig næsten600.000 ufaglærte job i Danmark.FTF finder det positivt, at udkastet understreger betydningen af uddannelsesindsatsen i forholdtil at fremme vækst og beskæftigelse, herunder at bidrage til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshe-den. Det siges også et enkelt sted, at uddannelsesindsatsen også har et bredere mål i form af atfremme social sammenhængskraft og et aktivt medborgerskab. Disse mål kunne godt være un-derstreget mere i udkastet.Det er positivt, at der flere steder peges på det vigtige i at sikre en langsigtet og høj investering iuddannelse. Det bør understeges, at hovedansvaret for denne investering skal være statslig.Dette budskab bør der ikke kunne skabes usikkerhed om.Forslaget om at fremme arbejdspladsbaseret læring og øge mulighederne for gode praktikop-hold for at lette overgangen fra uddannelse til arbejde er positivt, men der bør tilføjes, at det er4

nødvendigt at fremme anerkendelse af opnåede kvalifikationer og kompetencer på arbejdsplad-sen.I forbindelse med opfordringen til at fokusere på mulighederne inden for digital læring bør dettilføjes, at det er vigtigt med sikring af kvaliteten i og anerkendelsen af de opnåede kvalifikatio-ner og kompetencer gennem digital læring.Ud over at medlemsstaterne opfordres til at fokusere på "low-skilled" og "disadvantaged",børder tilføjes et yderligere fokuspunkt, nemlig at voksne på arbejdsmarkedet - uanset uddannel-sesbaggrund - skal have adgang til efter- og videreuddannelse. Det er der mange gode grunde tilbl.a. den hastige udvikling af IT, ny viden, behovet for innovation osv.Rådskonklusionerne lægger op til, at Kommissionen skal udarbejde en analyse af "the economicand social impact and benefits of education". Det kan blive en spændende analyse, men der ervigtig at få begge vinkler med i analysen, så det bør understreges.KL kan støtte indholdet af rådskonklusionerne, som ligger fint i tråd med KL’s holdninger ogarbejde til;krav til de unges færdigheder,god overgang til ungdomsuddannelser,den praktiske dimension i læring,at udnytte alle de digitale muligheder,særligt fokus på dem, der har svært ved det.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er positivt, at der er fokus på at sikreen effektiv investering i uddannelse og på tilvejebringelsen af arbejdsmarkedsrelevante færdig-heder af en høj kvalitet herunder også relevante digitale færdigheder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 2: Udvikling af kvalifikationer og forbedring af beskæftigelsesegnethed i lyset af

resultaterne af PIAAC og PISA

- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat

1. Baggrund

Det græske formandskab har fremlagt et debatoplæg, der tager udgangspunkt i det seneste da-tamateriale på uddannelsesområdet fra OECD undersøgelserne PISA, PIAAC (undersøgelse afvoksnes færdigheder) og EU’s Education and Training Monitor 2013. På den baggrund identi-ficeres en række fælles europæiske udfordringer og interesser.

2. Formål og indhold

Formandskabets debatoplæg har til formål at opridse de udfordringer, som medlemsstaterne ogEU som helhed står overfor på uddannelsesområdet. På den baggrund stiller formandskabet ioplægget følgende to diskussionsspørgsmål til undervisningsministrene:1. I lyset af det seneste datamateriale fra PISA og PIAAC undersøgelserne, hvad vurderesså at være den vigtigste udfordring når det gælder borgernes færdigheder i dit land, oghvilke tiltag vil du tage for at imødegå denne udfordring?2. Hvordan kan tiltag på EU-niveau (samarbejde og finansielle instrumenter) bidrage til je-res arbejde i forhold til den identificerede udfordring? Hvad er implikationerne af PISAog PIAAC undersøgelserne når det gælder det fremtidige samarbejde indenfor rammer-ne af den europæiske strategiramme for uddannelse (ET 2020)?De primære udfordringer og interesser som identificeres i debatoplægget på baggrund af de trenævnte undersøgelser er følgende.Ubalancer i udbuddet af færdighederUndersøgelserne afdækker en stor variation i kvaliteten af uddannelserne på tværs af medlems-staterne. En for stor andel af unge forlader skolen uden de nødvendige kompetencer og formange unge har ikke de kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. På denbaggrund nævnes arbejdspladsbaseret læring som en tilgang, der kan udstyre unge med de rettehårde og bløde kompetencer.En høj andel af lavt kvalificerede voksnePIAAC undersøgelsen viser, at en ud af fem europæiske voksne har dårlige læsekundskaber, ogat en ud af fire voksne ikke har tilstrækkelige it-færdigheder. Dette problem forværres af, at lavtkvalificerede voksne ofte sidder fast i en’low-skills-trap’,hvor de ikke deltager i efter- og videre-uddannelse.Udfordringer med finansiering af uddannelseUndersøgelserne viser variationer medlemsstaterne i mellem, når det gælder niveauet for inve-stering i uddannelse. En række medlemsstater har siden krisen skåret i deres nationale budgetter

for uddannelse. På den baggrund er der behov for at sikre effektive og målrettede investeringeri uddannelse.Fælles interesse i et styrket samarbejdeTil trods for forskelle medlemsstaterne i mellem når det gælder de identificerede udfordringer,så konkluderes det i diskussionsoplægget, at de fælles europæiske interesser i at sikre borgernesfærdigheder og beskæftigelse blandt andet bør adresseres gennem et styrket europæisk samar-bejde på uddannelsesområdet. Det bør blandt andet ske gennem den åbne koordinationsmeto-de og strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. Et styrket samar-bejde skal blandt andet adressere behovet for at forstå udviklingen i arbejdsmarkedets behovfor færdigheder og se på måder, hvorpå uddannelsespolitiske tiltag kan imødegå disse udfor-dringer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Debatoplægget medfører ingen konsekvenser.

7. Høring

Debatoplæggethar ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i debatten. Regeringen vil blandt andet fremhæve, hvordan folke-skolereformen har fokus på at styrke elevernes færdigheder i blandt andet dansk og matematikog skal sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Regeringen vil desuden fremhæve, atdet europæiske samarbejde på uddannelsesområdet bør være fokuseret på de fælles udfordrin-ger, som medlemsstaterne har. Derved kan samarbejdet for eksempel bidrage til erfaringsud-vekling og udbredelse af god praksis.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg