BUPL har den 4. december 2013 foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg.Baggrunden for BUPL´s foretræde er kommunernes brug af "mikro-fleksjob".Flere kommuner opretter puljer for mikro-fleksjob med henblik på at opnå øget statsre-fusion.BUPL er bekymret for nogle kommuners håndtering af særligt de svageste ledige fleksjobvi-siterede. Problemstillingen består af, at flere kommuner – eksempelvis Randers, Næstved,Silkeborg, Haderslev og Fredericia - har oprettet puljer for mikro-fleksjob, dvs. fleksjob påtypisk 5 til 6 timer om ugen.Ansættelserne er målrettet de fleksjobvisiterede, som har været langvarigt ledige i 18 måne-der eller mere. Baggrunden er, at når en fleksjobvisiteret har været ledig i mere end 18 må-neder med ledighedsydelse, bortfalder statsrefusionen til kommunens udgifter til ledigheds-ydelsen. Kommunens ret til statsrefusion til ledighedsydelsen opnås igen, når en fleksjobvisi-teret har været ansat i fleksjob i 9 måneder og derefter igen bliver ledig.Når en fleksjobvisiteret ansættes i et fleksjob, gives der 65 pct. i statsrefusion til kommunensudgifter til fleksløntilskuddet. Når kommunen tilbyder fleksjobansættelse til langvarigt ledigefleksjobbere, opnår kommunen dermed en besparelse på de samlede udgifter.Beregningen af kommunens fleksløntilskud til den fleksjobansatte sker ud fra en modregningaf den arbejdsgiverbetalte løn. Det betyder, at jo mindre den arbejdsgiverbetalte løn er, destostørre vil fleksløntilskuddet være. Det medfører samtidig, at statens udgifter i form af refusiontil kommunen bliver højere.Når kommunerne selv er arbejdsgivere for de fleksjobansatte, vil kommunerne opnå de stør-ste besparelser ved fleksjobansættelser på få timer om ugen, idet lønudgifterne til fleksjob-ansættelserne holdes på et minimum på grund af de lave ugentlige timetal. Kommunernesdobbeltrolle som både myndighed og arbejdsgiver betyder således, at der bliver mulighed forbetydelige nettobesparelser for hver langvarigt ledige fleksjobvisiterede, der går fra ledig-hedsydelse til ansættelse i mikro-fleksjob.

BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

BLEGDAMSVEJ 124



2100 KØBENHAVN Ø

TELEFON 35 46 50 00



TELEFAX 35 46 50 39



E-MAIL: [email protected]



www.bupl.dk

På baggrund af kommunernes fokus på de mulige økonomiske gevinster ved oprettelse afpuljer for mikrofleksjob er BUPL overordnet set bekymret for, at mikro-fleksjob først og frem-mest oprettes af hensyn til kommunernes økonomi og ikke på baggrund af en konkret vurde-ring af den enkeltes beskæftigelsesmuligheder.Puljer for mikro-fleksjob virker mod hensigten med den nye fleksjobordningDen politiske hensigt med den nye fleksjobordning, der trådte i kraft den 1. januar 2013, varat tilskynde og understøtte en eventuel mulighed for udvikling af arbejdsevnen hos de fleks-jobvisiterede med mindst arbejdsevne.Det fremgår endvidere af lovgivningen, at jobcentret ved oprettelse af en ansættelse i fleks-job skal vurdere den arbejdsindsats som den pågældende kan præstere i den konkrete stil-ling.1Jobcentrets vurdering af arbejdsindsatsen i en konkret fleksjobansættelse er dermedforudsætningen for, at der kan indgås aftale om fleksjob.Når det ugentlige timetal i en fleksjobansættelse er fastlagt på forhånd er det vanskeligt atse, hvordan kommunen kan foretage en reel vurdering af den fleksjobvisiteredes arbejdsev-ne i forhold til det konkrete job. BUPL er derfor bekymret for, at ledige fleksjobbere ansættesi fleksjob med færre timer, end de er i stand til at arbejde, samt at de ansatte i fleksjob ikkefår reel mulighed for udvikling af arbejdsevnen.BUPL´s løsningsforslagMed henblik på at understøtte de svageste fleksjobvisiteredes muligheder for rimelige vilkårog størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan BUPL pege på følgende løsningsforslag:Beskæftigelsesministeren bør tage initiativ til tiltag, der sikrer, at der tages udgangs-punkt i den fleksjobvisiteredes konkrete arbejdsevne, når der oprettes fleksjobansæt-telser.Der bør indføres systematisk kontrol af, at kommunerne lever op til intentionerne iden nye fleksjobordning.De faglige organisationer bør i højere grad inddrages ved fleksjobansættelser. I dennugældende lovgivning er det den fleksjobvisiterede selv, der skal sørge for at ind-drage sin faglige organisation ved ansættelse i fleksjob. Det kan være svært for denenkelte fleksjobvisiterede at have overblik over mulighederne, fordi man i forvejenhar mange udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Derudover har mange fleksjob-visiterede været gennem langvarige sygdoms- og ledighedsforløb og er derfor ofteikke længere medlem af en faglig organisation. Det bør derfor indføres i lovgivnin-gen, at de relevante faglige organisationer altid deltager i forhandling ved samtidigoprettelse af flere fleksjobansættelser.