BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 86: SFI rapport af 27/11-2013: Falcks partnerskabsmodel på sygedagpengeområdet

FALCKS PARTNERSKABSMODEL PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDETEVALUERING AF ET OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDEAfdelingsleder: Lisbeth PedersenAfdelingen for beskæftigelse og integrationUndersøgelsens følgegruppe:Kristina Bendixen, Kommunernes LandsforeningBerit Fihl, Dansk ArbejdsgiverforeningBo Hammer, FalckFinn Rosenthal, FalckChristian Sølyst, Landsorganisationen i DanmarkISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-208-7e-ISBN: 978-87-7119- 209-4Layout: Hedda BankForsidefoto: ColourboxOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

FORORDFalck har siden 2008 etableret 3-årige samarbejdsprojekter med otte job-centre på sygedagpengeområdet. Denne rapport præsenterer resultaternefra en evaluering af disse offentligt-private partnerskaber, som er de før-ste af deres art på sygedagpengeområdet.Rapporten indeholder både en kvalitativ og en kvantitativ evalu-ering af partnerskaberne. Den kvalitative evaluering bygger på interviewmed sagsbehandlere, styregruppe og mellemledere i de berørte jobcentresamt med tre tovholdere fra Falck. Jobcentre og interviewpersoner tak-kes mange gange for deres tid og deres gæstfrihed. Den kvantitative ef-fektmåling er baseret på data fra DREAM-registret og registervariable fraDanmarks Statistik.Der har til undersøgelsen været tilknyttet en følgegruppe, somhar kommenteret et rapportudkast. Herudover har lektor Bodil Dam-gaard fra Roskilde Universitet kommenteret et udkast til rapportens kva-litative kapitler, og statistiker Jørgen Vinsløv Hansen fra Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har kommenteret et udkast tilrapportens kvantitative kapitler. Følgegruppe og lektører takkes for godeog konstruktive kommentarer.Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Rebekka Bille,videnskabelig assistent Malene Rode Larsen, seniorforsker Helle Holt ogseniorforsker Jan Høgelund. Helle Holt har været projektleder på under-

RESUMÉFalck har siden 2008 indgået i en række 3-årige samarbejder med jobcen-trene i indtil videre otte kommuner med henblik på at optimere kommu-nernes indsats på sygedagpengeområdet. Disse offentligt-private partner-skaber (OPP’er) er de første af deres art på sygedagpengeområdet. Eva-lueringen af disse giver et indblik i nogle af de potentialer og udfordrin-ger, et OPP af denne karakter rummer. Et indblik, der kan have værdifor andre, offentlige såvel som private parter, der ønsker at indgå et lig-nende samarbejde.Det umiddelbare formål med Falcks og kommunernes partner-skaber er at nedbringe varigheden af sygedagpengesager og dermed re-ducere udgifterne til sygedagpenge i kommunerne. Dette mål skal nåsgennem implementering af en række indsatser, som indgår i Falcks part-nerskabsmodel. Falck har bedt SFI om at evaluere disse partnerskaber,og Falck har finansieret evalueringen.SFI’s evaluering tager udgangspunkt i de indsatser, der er blevetimplementeret, hvordan implementeringen er forløbet, og hvorvidt part-nerskaberne faktisk har medvirket til at nedbringe varigheden af syge-dagpengeforløb i partnerskabskommunerne. Evalueringen fokuserer påde syv kommuner, hvor partnerskabet var afsluttet eller godt i gang, daevalueringen blev gennemført. I evalueringen kombineres kvantitativeffektmåling med indsigter fra kvalitative interview.

Overordnet tyder evalueringens resultater på, at de mest positive effekterer opnået, når man har gennemført en god implementering af flest muli-ge indsatser fra Falcks model, og når der kun har været få hæmmende ogmange fremmende faktorer i processen. De centrale indsatser, der erblevet implementeret i flere af kommunerne, er blandt andet tilførsel afmedarbejderressourcer, implementering af nye redskaber til dokumenta-tion og opfølgning, udvikling af aktive tilbud og kompetenceudvikling afmedarbejdere og ledelse.Derudover kan følgende centrale fund fremhæves:

Når resultaterne af evalueringens effektmåling for alle kommunernesamles under ét, har partnerskaberne haft en signifikant positiv ef-fekt på varigheden af sygedagpengeforløb. Partnerskaberne har såle-des samlet set reduceret forløbenes varighed. Effekten er dog for-holdsvis lille.Partnerskaberne har under ét ikke påvirket varigheden af overfør-selsindkomstforløb på mindst 5 uger, som er påbegyndt med syge-dagpenge.Assens Kommune er den eneste partnerskabskommune, hvor derses en signifikant positiv effekt både på varigheden af sygedagpenge-forløb og overførselsindkomstforløb.De hæmmende faktorer, der vurderes at have haft en negativ virk-ning på partnerskaberne i flere kommuner, er blandt andet: mod-stand fra sagsbehandlere, udfordringer i forbindelse med tilførsel afekstra medarbejdere og negativ opmærksomhed fra omverdenen,særligt faglige organisationer.De fremmende faktorer, der vurderes at have haft en positiv virk-ning på partnerskaberne i flere kommuner, er blandt andet: godmedarbejderinddragelse, en kompetent og nærværende Falck-tovholder, et godt samarbejde mellem Falck-tovholderen og drifts-ledelsen (særligt sygedagpengelederen) samt et udgangspunkt somkommunerne betegner som kaotisk og presset – en såkaldt ”bræn-dende platform”.Ud over de effekter, som effektmålingen finder, har partnerskaberneifølge interviewpersoner i flertallet af kommunerne haft flere kvalita-tive virkninger – blandt andet er arbejdsgangene i sygedagpengeaf-

På baggrund af rapportens resultater kan det konkluderes, at Falcks part-nerskabsmodel har potentiale til at effektivisere og forbedre sagsbehand-lingen på sygedagpengeområdet og dermed nedbringe varigheden af sy-gedagpengesager i partnerskabskommunerne. Der er dog en række for-skellige faktorer, som har påvirket de partnerskaber, der indtil videre erafsluttet, og som dermed har haft betydning for, i hvilket omfang dettepotentiale er blevet indfriet. Disse faktorer kan andre, der ønsker at indgået lignende samarbejde, med fordel søge at tage højde for.Evalueringens overordnede konklusion er i tråd med resultater fraevalueringen af ”Det store TTA-projekt”, som blev foretaget af Det Nati-onale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2012. Her fandt manligeledes, at effekten på varigheden af sygedagpengesagerne gennemgåendevar større i kommuner med en god implementering af indsatserne end ikommuner med en mindre god implementering. Dette indikerer, at der idag findes viden om, hvilke indsatser der virker, og at udfordringen derforisær er implementeringen af indsatserne.Ud over Falck og partnerskabskommunerne er evalueringensfund værdifulde for andre, private såvel som offentlige partnere, der øn-sker at indgå i et offentligt-privat samarbejde af denne karakter – også udover sygedagpengeområdet. Derudover kan resultaterne være til gavn forpraktikere eller andre med interesse for sygedagpengeområdet, idet rap-porten giver et indblik i forskellige udfordringer med sagsbehandling ogsamarbejde i syv sygedagpengeafdelinger.GRUNDLAG

SAMMENFATNING OGDISKUSSIONDenne rapport præsenterer resultaterne af SFI’s evaluering af Falckspartnerskabsmodel på sygedagpengeområdet. Der er tale om et offent-ligt-privat partnerskab (OPP), men i en form, der adskiller sig væsentligtfra typiske OPP’er, som traditionelt findes inden for bygge- og anlægs-branchen.1SFI’s evaluering ser på, om denne nye type partnerskab på etcentralt velfærdsområde har haft den ønskede kvantitative effekt: hvilkeindsatser der er blevet implementeret for at opnå denne effekt, hvad derhar vist sig som hæmmende og fremmende faktorer i implementerings-processen, og hvad de kvalitative virkninger af partnerskaberne er. Der-med opnås et indblik i nogle af de potentialer og udfordringer, et OPP afdenne karakter rummer. Et indblik, der kan have værdi for andre, offent-lige såvel som private parter, der ønsker at indgå et lignende samarbejde.Evalueringen omfatter Falcks partnerskab i syv kommuner. Falck harigangsat og finansieret evalueringen.I de syv evaluerede kommuner har Falck som privat virksomhedigennem et tæt 3-årigt samarbejde taget del i varetagelsen og udviklingenaf den centrale drift af sygedagpengeafdelingerne i en række af landetsjobcentre. Det umiddelbare formål med partnerskaberne er at skabe envarig reduktion i det samlede sygefravær i kommunerne – specielt medfokus på langvarigt sygefravær – og dermed reducere kommunernes ud-1. Se mere herom i kapitel 2.

Falcks partnerskabsmodel er siden 2008 søgt implementeret i otte kom-muner, hvor der er indgået en samarbejdsaftale mellem Falck Jobservice(en selvstændig enhed under Falck Healthcare) og kommunernes jobcen-tre. Det drejer sig om Assens, Herning, Hjørring, Holbæk, Horsens,Kolding, Vordingborg og Tårnby Kommune. Tårnby Kommune indgårikke i SFI’s evaluering, da partnerskabet her først er indledt i efteråret2012, og det derfor er for tidligt at sige noget om dette partnerskabs for-løb og virkninger.SFI’s evaluering består af to dele: en kvantitativ effektmåling ogen kvalitativ interviewundersøgelse. Den kvantitative del belyser effektenaf partnerskaberne på varigheden af forløb med hhv. sygedagpenge ogoverførselsindkomst i de seks kommuner, hvor partnerskaberne er af-sluttet. Den kvalitative del belyser partnerskabernes indhold og forløb oginddrager yderligere Vordingborg Kommune, hvor partnerskabet fortsater i gang.FALCKS PARTNERSKABSMODEL – INDHOLD OG ORGANISERING

Grundlæggende består partnerskabsmodellen i, at Falck og kommunernei en 3-årig periode indgår et tæt samarbejde baseret på fælles mål, som erdefineret i en samarbejdskontrakt. Falck investerer et større beløb ikommunernes sygedagpengeafdelinger, som anvendes til at igangsætte enrække indsatser med det samlede formål at optimere sagsbehandlingen iafdelingen og reducere varigheden af særligt de lange sygedagpengefor-løb over 52 uger. Såfremt kommunen opnår besparelser på de langvarigesygedagpengeforløb, deler Falck og kommunen besparelsen. Såfremt

Indsatserne omhandler således tilbud og kontakt til borgere og virksom-heder i kommunerne, men også de interne arbejdsgange i sygedagpenge-afdelingerne. Det er en central målsætning, at jobcentrene skal opnå enrække varige organisatoriske forbedringer, som forankres i kommunenog dermed fortsat kan virke efter partnerskabets afslutning. Som en re-præsentant fra Falck beskriver det, er idéen, at Falcks kompetencer ogredskaber indlejres i kommunen – frem for at kommunen udelukkendeudliciterer opgaver til Falck.I hver kommune nedsættes en styregruppe for partnerskabet,som består af forskellige ledelsesniveauer i kommunen samt to repræsen-tanter fra Falck. Den ene af disse Falck-repræsentanter fungerer somprojektleder (tovholder). Tovholder-rollen består blandt andet i at besøgejobcentret mindst én gang om ugen, sparre med driftsledelsen i jobcen-tret, introducere dem til de nye indsatser og hjælpe til med at få indsat-serne implementeret. Tovholderen har således en helt afgørende rollesom den, der (i samarbejde med ledelsen i jobcentret og den øvrige sty-regruppe) driver partnerskabet fremad og sikrer, at de planlagte indsatserimplementeres.Det er en del af partnerskabet, at Falck og kommunerne for-handler sig frem til, hvilke indsatser der skal implementeres i den enkeltekommune. Der er således ingen kommuner, hvor samtlige af indsatsernei Falcks model har været igangsat. Derudover har der været en række ud-fordringer i forhold til at implementere de forskellige indsatser – udfor-dringer, som blandt andet er relateret til, at Falck er en privat partner

Ud over effektmålingen består den kvantitative delevaluering af beskri-vende analyser for hver kommune (antal sygedagpengeforløb, samthvordan forløbene afsluttes).Effektmålingen belyser både effekten af partnerskaberne på va-righeden af sygedagpengeforløb på mindst 5 uger og på varigheden afoverførselsindkomstforløb på mindst 5 uger, som er påbegyndt med sy-gedagpenge. Hermed kan vi for det første belyse, om partnerskabernehar påvirket sygedagpengenes varighed og dermed kommunernes syge-dagpengeudgifter. For det andet kan vi på tilsvarende vis undersøge, ompartnerskabet har påvirket kommunernes samlede udgifter til overfør-selsindkomst. Effektmålingen er baseret på data fra DREAM-registret ogregistervariable fra Danmarks Statistik og er gennemført med et ”diffe-rence in difference”-analysedesign med varighedsanalyser i en cox pro-portional hazard rate-model. Gennem inddragelse af kontrolkommunerkontrolleres for den udvikling i varigheden af sygedagpengeforløb, somikke er relateret til partnerskabet med Falck. Brugen af kontrolkommu-ner betyder, at effektmålingen belyser effekten af den indsats, der iværk-sættes i forbindelse med partnerskabet sammenlignet med sygedagpenge-indsatsen i kontrolkommunerne. Hvis kontrolkommunerne også hariværksat en særlig indsats, belyser effektmålingen med andre ord, om ef-fekten af partnerskabet med Falck er større eller mindre end indsatsen ikontrolkommunerne. Effektmålingen hviler på nogle antagelser, der præ-senteres i rapportens kapitel 4.Den kvalitative del af evalueringen fokuserer på, hvilke indsatserder er implementeret, implementeringsprocessen, og hvad de ansatte ikommunerne selv oplever som de overordnede kvalitative virkninger afpartnerskaberne. Det kvalitative datamateriale består af semi-struktu-rerede enkelt- og gruppeinterview i partnerskabskommunerne. Der erforetaget interview med sagsbehandlere, styregruppe og mellemledere(sygedagpengeleder eller tilsvarende) i alle kommuner samt med tre tov-holdere fra Falck, som har været tovholdere i 2-3 kommuner hver. Derer således foretaget 14 gruppeinterview og 14 individuelle interview med

Den samlede evaluering viser, at en god implementering af flest muligeaf de centrale af Falcks indsatser – kombineret med få hæmmende ogmange fremmende faktorer – medfører de største effekter. Jo flere afFalcks idéer kommunerne har taget til sig, desto større effekter på varig-heden af sygedagpengeforløb.Assens Kommune er et godt eksempel på et succesfuldt forløb.Assens Kommune har oplevet en god implementering af flertallet af deindsatser, der i flere af de deltagende kommuner betragtes som centrale.Samtidig har samtlige af de fremmende faktorer, der går igen i flere afkommunerne, været til stede her, mens ingen af de hæmmende faktorervurderes at have haft nævneværdig betydning. Dette stemmer således fintoverens med, at der er fundet positive effekter i Assens både med hensyntil varigheden af sygedagpengeforløb og overførselsindkomstforløb. Ind-satsen har således både reduceret varigheden af sygedagpenge- og over-førselsindkomstforløb.Falcks partnerskabsmodel er ikke implementeret i sin helhed inogen af partnerskabskommunerne. Derfor skal det understreges, at ef-fektmålingen ikke belyser effekten af Falcks model som helhed – meneffekten af de indsatser, der faktisk er blevet implementeret. Samlet giverde to delevalueringer et indblik i, hvilke indsatser der er blevet imple-menteret, hvad udfordringerne i forhold til at implementere de ønskedeindsatser har været, samt hvilken effekt og hvilke kvalitative virkningerde faktisk implementerede indsatser har haft.IMPLEMENTEREDE INDSATSER

Tilførsel af ressourcerBlandt andet tilførsel af ekstra sagsbehandlere – som sænker sagstal-let pr. medarbejder og skaber luft til, at kommunens egne sagsbe-handlere kan deltage i implementeringen af de øvrige indsatser – erafgørende for at kunne gennemføre den udvikling, sygedagpengeaf-delingerne gennemgår.Redskaber til dokumentation og opfølgningRedskaber, som gør medarbejdere og i særdeleshed ledere i stand tilat følge sagsbehandlingen som en produktion med fokus på at sikrefremdrift og styring.Udarbejdelse af arbejdsgange og kvalitetsstandarderEn gennemgang af arbejdsgangene i afdelingen for at sikre, at de erså smidige og ensartede som muligt, samt at sikre kvalitet i arbejdetved at udarbejde fælles definitioner af, hvad god sagsbehandling er,typisk i arbejdsgrupper.Udvikling af aktive tilbud (herunder tilførsel af sundhedsfaglige ressourcer)En gennemgang og udvikling af den hidtidige tilbudsvifte og noglesteder udvikling af et nyt tilbud i samarbejde med Falck, fx ud fraFalcks ”Alt i Ét-koncept”. Derudover nemmere adgang til sund-hedsfaglige ressourcepersoner, enten gennem aktive tilbud eller di-rekte tilknyttet afdelingen som konsulenter.Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelseLedelsen sættes i stand til at følge og styre produktionen i afdelingenog jobcentret. Medarbejderne opkvalificeres inden for blandt andetlovstof, hvilket gavner kvaliteten af sagsbehandlingen. Det har end-videre, ifølge medarbejdernes egne udsagn i interviewene, øget med-arbejdertilfredsheden i flertallet af kommunerne, at der har været tidog ressourcer til at blive opkvalificeret.

Medarbejderinddragelse og intern kommunikationI de kommuner, hvor partnerskabet opleves som succesfuldt af alleparter, har medarbejderne været inddraget løbende i udviklingen ogimplementeringen af indsatserne, og medarbejderne har selv en op-levelse af, at deres indvendinger og forslag er blevet hørt.Italesættelsen af projektet og samarbejdets formålDen systematik, ensartethed og resultatorientering, der præger deleaf Falcks tilgang, har i nogle tilfælde vist sig at stemme dårligtoverens med sagsbehandlernes definition af god sagsbehandling udfra deres metoder og professionskultur. Dette har i nogle kommu-ner medført en modstand, som har været hæmmende for implemen-tering af dele af Falcks indsats. Graden af modstand har blandt an-det været afhængigt af, i hvilken grad medarbejderne er blevet ind-draget. Derudover har det betydning, hvorvidt Falck og den kom-munale ledelse har været opmærksom på denne problematik og for-søgt at imødekomme den ved at give plads til diskussioner om fxretssikkerhed, kvalitet og faglig metodeudvikling.Falck-tovholderens rolleDet er kendetegnende for de kommuner, hvor partnerskabet beteg-nes som succesfuldt af alle parter, at der har været en gennemgåendeFalck-tovholder, som har formået at skabe god kontakt til alle ni-veauer i kommunen og derudover har haft et godt samarbejde medsygedagpengelederen.Sygedagpengelederens rolleSygedagpengelederen (eller en tilsvarende mellemleder) er ligeledesaf afgørende betydning for samarbejdets succes, idet vedkommendeudgør bindeleddet mellem Falck og den øvrige ledelse i kommunenog medarbejderne. En fagligt og personaleledelsesmæssigt kompe-tent sygedagpengeleder, der har et godt samarbejde med Falck-tovholderen, er således stærkt fremmende – hvorimod mangel påsamme kan være særdeles hæmmende.Udfordringer i forbindelse med tilførsel af ekstra medarbejdereTilførslen af ekstra medarbejdere har været en nødvendig indsats forat kunne skabe den ønskede udvikling, men der er i forbindelsehermed opstået en række udfordringer, som i flere kommuner harvirket hæmmende: Nogle af de tilførte sagsbehandlere var ikke dyg-tige nok, og i nogle kommuner skabte tilførslen af ekstra sagsbe-handlere en oplevelse blandt kommunens egne sagsbehandlere af, at

de ikke var ”gode” nok, hvilket medførte en modstand fra deres side.Derudover udgjorde myndighedsopgaver truffet af de ekstra sags-behandlere afsættet for en opmærksomhed fra de faglige organisati-oner, som i flere kommuner kom til at fungere hæmmende.Kontekstuelle omstændighederFlere af kommunerne befandt sig ved partnerskabets start i en kritisksituation præget af manglende sammenhæng i jobcentret på grund afde nylige kommunesammenlægninger samt problemer med at findekvalificeret arbejdskraft. Dette har virket fremmende for partnerska-bernes succes – udgangspunktet var mange steder så dårligt, at de an-satte i kommunerne var særdeles forandringsvillige. En anden kontek-stuel faktor har været opmærksomhed fra faglige organisationer, somhar været bekymrede for, om medlemmer uretmæssigt ville blive fra-taget retten til sygedagpenge som resultat af, at nogle sagsbehandlerevar ansat af Falck. Dette skabte en del røre, som har virket hæmmen-de særligt i Kolding og Herning Kommune, det har desuden i noglekommuner medført ekstraarbejde i form af sager, der skulle genopta-ges efter afgørelse fra Ankenævn- og Styrelse.

Når effektmålingens resultater for alle kommunerne samles under ét, harpartnerskaberne haft en signifikant positiv effekt på varigheden af syge-dagpengeforløb. Partnerskaberne har således reduceret den gennemsnit-lige varighed af sygedagpengeforløbene. Der er ikke belæg for at konklu-dere, at partnerskaberne samlet set har haft en signifikant effekt – hver-ken positiv eller negativ – på varigheden af overførselsindkomstforløb ipartnerskabskommunerne. Disse overordnede resultater dækker overflere variationer og nuancer inden for den enkelte partnerskabskommuneog imellem partnerskabskommunerne.I Assens Kommune ses der fx en signifikant positiv effekt bådepå varigheden af sygedagpengeforløb og overførselsindkomstforløb (ogindsatsen har således reduceret forløbenes varighed).Resultaterne for Horsens og Holbæk Kommune viser, at part-nerskabet med Falck har haft en positiv signifikant effekt på varighedenaf sygedagpengeforløb og ingen signifikant effekt på varigheden af over-førselsindkomstforløb. I Horsens (men ikke i Holbæk) Kommune er ef-fekten af indsatsen større for sygedagpengeforløb med en varighed over52 uger end for forløb under 52 uger.

For Hjørring Kommune viser resultaterne, at samarbejdet ikkehar haft en signifikant effekt på varigheden af sygedagpengeforløb ogdertil har haft en negativ signifikant effekt på varigheden af overførsels-indkomstforløb (indsatsen har øget varigheden af overførselsindkomst-forløb). For Herning er det anderledes: Her har indsatsen en signifikantnegativ effekt på varigheden af sygedagpengeforløb og ingen signifikanteffekt på forløb med overførselsindkomst. I Kolding Kommune findervi ingen statistisk signifikant effekt, hverken på varigheden af sygedag-penge- eller overførselsindkomstforløb.EFFEKTSTØRRELSER OG ROBUSTHED

Ser man på andre undersøgelser af indsatser for sygemeldte, er det langt-fra alle undersøgelser, som finder signifikant positive effekter (jf. fx defire danske undersøgelser, der er beskrevet i kapitel 2). De statistisk signi-fikante positive effekter, vi finder, er imidlertid små sammenlignet medde gennemsnitlige effekter i internationale studier (jf. kapitel 6). Vi harikke gennemført en cost-benefit-analyse af Falcks partnerskabsmodel, ogvi kan derfor ikke afgøre, om der er en samfundsmæssig nettogevinst afindsatserne.Analyser tyder på, at resultaterne af effektmålingerne generelter robuste, men navnlig resultaterne fra Hjørring Kommune bør fortol-kes varsomt. Evalueringens beskrivende analyser tyder på, at effekten afindsatsen – både for sygedagpenge og overførselsindkomst – kan værestørre (dvs. i mere positiv retning) i Hjørring Kommune, end effektmå-lingen viser. Ligeledes kan den positive effekt på forløb med overførsels-indkomst i Holbæk Kommune være mindre end i effektmålingen.PARTNERSKABERNES KVALITATIVE VIRKNINGER

som mange ansatte vurderer højner kvaliteten og øger borgernesretssikkerhed.Medarbejdere og ledelse er blevet opkvalificeret, hvilket ligeledes harhøjnet kvaliteten af sagsbehandlingen.Medarbejdertilfredsheden er øget, ifølge de fleste medarbejderesegne udsagn.Kvaliteten af sagsbehandlingen vurderes generelt at være højnet(herunder kvaliteten af de aktive tilbud), baseret på de ansattes egneoplevelser såvel som antallet af sager, der skal omgøres efter Be-skæftigelsesankenævnets afgørelse.Der er i flere kommuner i dag en investeringstankegang, som med-fører, at ledelse og politikere i højere grad end førhen er villige til atinvestere i fx flere medarbejdere på sygedagpengeområdet. Detteskyldes blandt andet, at de igennem partnerskabet med Falck har set,at investeringer har en potentiel virkning på kvaliteten af og frem-driften i sagsbehandlingen, som i sidste ende kan medføre væsentli-ge besparelser.

Falck og kommunerne konkluderer endvidere i deres egne evalueringer,at samtlige kommuner har opnået væsentlige besparelser i deres udgiftertil sygedagpenge i partnerskabsperioden.For flertallet af kommunerne har der således, ifølge de ansattesegne udsagn, været et væsentligt udbytte af samarbejdet med Falck. Me-get af den modstand, der har været fra nogle medarbejdere undervejs ipartnerskaberne, synes de fleste steder at være ebbet ud med tiden. Inogle af kommunerne påpeger man dog, at den positive udvikling ogsåhar skyldtes andre faktorer end samarbejdet med Falck – som fx at detmed tiden er blevet nemmere at finde kvalificeret arbejdskraft.Falck som privat partner har af forskellige årsager ikke haft mu-lighed for at udfolde deres koncept i det omfang, de ønskede. De hardog fået det udbytte af partnerskaberne, at de har haft mulighed for atafprøve en række indsatser og en samarbejdsform, som de på sigt ønskerat udbrede til andre kommuner og områder. De har således opnået sær-deles værdifuld læring om potentialet såvel som udfordringerne ved atindgå i et OPP af denne art.Samtlige af disse vurderinger rummer en række forhold, somevalueringen peger på, at der skal tages højde for i udarbejdelsen og im-plementeringen af partnerskaber som disse. De forhold, der af inter-

Falck investerer i partnerskabskommunerne – de tilfører medarbej-derressourcer og tager dermed også risikoen, hvis det skulle vise sig,at partnerskabet ikke har succes i forhold til reduktion af kommu-nens sygedagpengeforløb.Falck kommer med en helt anden tilgang til sagsbehandlingsproces-serne i de berørte sygedagpengekontorer. Falck tilstræber en øgetproduktivitet og effektivitet i processerne.Falck har en palet af tilbud, som man vurderer vil kunne medvirketil en reduktion af sygedagpengeperioderne. Tilbuddene er blandtandet baseret på tværfagligt samarbejde mellem sagsbehandlerne ogen række sundhedsprofessionelle og gerne med inddragelse af syge-meldtes arbejdsgiver. Alle tilbud er baseret på Falcks egne og andrelignende projekters erfaringer.

Disse tre centrale elementer har alle vist sig at give udfordringer for part-nerskaberne, samtidig med at de også har været en forudsætning for densucces som partnerskabskommunerne betegner partnerskabet med Falcksom.Erfaringerne fra Falcks partnerskaber har nogle mere generelleimplikationer, når mulighederne for partnerskaber mellem offentlige ogprivate virksomheder drøftes i fremtiden, og særligt når det er partner-skaber, hvor der indgår myndighedsudøvelse.I en partnerskabsmodel ligger implicit, at der er tale om to lige-værdige partnere, der er enige om et fælles mål og redskaberne til at nå

Evalueringen har vist, at der i et sådant partnerskab kan opstå pro-blemer i forhold til myndighedsudøvelsen.Det har primært været den private partner, der har løbet den øko-nomiske risiko, hvilket kan have betydning for kommunernes enga-gement.Der kan være en grundlæggende skepsis over for denne type afpartnerskaber både fra medarbejdere og ledere i kommunerne samtfra interesseorganisationer, der fx varetager de sygdomsramtes inte-resser. Det kan blive primært den private partners opgave at over-vinde denne skepsis, hvis ikke partnerskabet skal opleve modstand.Den konkrete indsats, som følger af partnerskabet, kommer i standefter forhandlinger mellem de to partnere, hvilket blandt andet be-tyder, at det koncept/den model, som den private partner eventueltkommer med, ikke nødvendigvis bliver fuldt og helt implementeret.Den private partner er helt afhængig af, at partnerskabskommunenhar kunnet føre de aftalte beslutninger igennem. Det er ikke nok, atden politiske og administrative top underskriver en partnerskabsaf-tale. De skal også kunne sikre, at beslutningen udføres i praksis. Denprivate partner er underlagt den kommunale ledelsesstruktur og dekonkrete lederes ageren i forhold til partnerskabet.

BAGGRUNDFalck Jobservice har siden 2008 indgået aftale med otte kommuner om etoffentligt-privat partnerskab (OPP) på sygedagpengeområdet. Der er taleom en OPP-model, hvor Falck og kommunerne indgår i et tæt samar-bejde om organisationsudvikling på et komplekst område. Partnerska-berne adskiller sig dermed væsentligt fra typiske OPP’er inden for bygge-og anlægsbranchen.2Denne rapport præsenterer SFI’s samlede evalue-ring af partnerskaberne i syv af disse kommuner3: Assens, Herning,Hjørring, Holbæk, Horsens, Kolding og Vordingborg Kommune.Evalueringen består af to dele: En effektmåling samt en kvalita-tiv evaluering baseret på interview i samarbejdskommunerne og med re-præsentanter fra Falck Jobservice. I effektmålingen ser vi på de seksførstnævnte kommuner, hvor partnerskabet er afsluttet. I den kvalitativedel inddrager vi – i det omfang, det giver mening – yderligere Vording-borg, som i skrivende stund er 2 år inde i partnerskabet.Grundet det tætte samarbejde har partnerskaberne udfoldet sigforskelligt og har indeholdt forskellige elementer i de enkelte kommuner.Ikke desto mindre foretager vi en samlet evaluering af partnerskaberne,hvor vi fokuserer på de elementer, der går igen i flere kommuner.2. Se mere herom i afsnittet ”Falcks partnerskabsmodel”.3. I den ottende kommune, Tårnby, er partnerskabet igangsat for nyligt (efteråret 2012), hvorfor det pånuværende tidspunkt ikke vil være muligt at sige noget om virkningerne af partnerskabet her.

Falck Jobservice (herefter blot kaldet Falck) er en selvstændig enhed underFalck Healthcare, som er en del af Falck-koncernen. Det er Falck, der harbedt SFI om at foretage en evaluering, ligesom det er Falck, der har finan-sieret evalueringen. Udgangspunktet for evalueringen er Falcks ønske omat opnå indblik i, hvad effekten af implementeringen af deres partner-skabsmodel i kommunerne har været (kvantitativt), og hvordan partner-skabskommunerne har oplevet partnerskaberne (kvalitativt). I rapportengøres evalueringens resultater relevante for andre private og offentlige ak-tører, der har interesse i lignende offentlige-private partnerskaber.Det har ikke været muligt for SFI at foretage en evaluering afden samlede partnerskabsmodel, da ingen af partnerskabskommunernehar implementeret samtlige indsatser i modellen. Modellen består af enbred vifte af forskellige typer af indsatser, og det er en del af partnerska-berne, at kommunerne i de indledende forhandlinger med Falck harkunnet vælge, hvilke af disse indsatser de har ønsket at implementere.Derudover har der været en række begrænsninger for, at Falck har kun-net implementere modellens indsatser i det omfang, de som udgangs-punkt ønskede. Som vi vil beskrive senere, har blandt andet Falcksmanglende ledelsesret i kommunerne, opmærksomhed fra omverdenensamt en stærk professionskultur hos sagsbehandlerne i kommunerne gi-vet udfordringer.Evalueringen belyser derfor, hvad effekten af de implementeredeindsatser har været, hvilke indsatser der er forsøgt implementeret i part-nerskabskommunerne, og hvordan implementeringen af de forskelligeindsatser er forløbet. Dermed giver evalueringen indblik i en række ud-fordringer, der er opstået i Falcks forsøg på at implementere partner-skabsmodellen og nogle af de indsatser, den består af. Det drejer sig om

udfordringer, som formentlig vil gøre sig gældende, uanset hvilken privatpartner der ønsker at indgå i denne type tætte partnerskab med en of-fentlig partner.Effekterne af partnerskaberne havde måske været anderledes, så-fremt flere af Falcks indsatser var blevet implementeret. Det står dogklart, at partnerskabskommunerne oplever at have opnået et væsentligtudbytte af samarbejdet, blandt andet i form af en optimeret sagsbehand-lingsproces og en ændring af tilbudsviften. Hertil kommer, at de alle haropnået besparelser på forsørgelseskontoen i partnerskabsperioden (jf.Falcks og kommunernes egne evalueringer, se nedenfor). Falck har fåetafprøvet en række indsatser, som de på sigt ønsker at udbrede til andrekommuner, områder og måske lande. Derudover har de, ifølge eget ud-sagn, tilsyneladende opnået en økonomisk gevinst i alle kommuner und-tagen én. Både kommunerne og Falck betragter således overvejendepartnerskaberne som en succes, og de har opnået værdifuld læring ompotentialet såvel som udfordringerne ved at indgå i et OPP af denne art.De centrale læringspunkter, som er relevante for andre kommuner ogprivate aktører, der ønsker at indgå i et lignende partnerskab, og somrækker ud over sygedagpengeområdet, fremgår af kapitel 3.

Før 2005 rummede sygedagpengeloven ikke bestemmelser, som gavkommunerne mulighed for at udlicitere opgaver til private aktører i for-bindelse med opfølgning på sygedagpengesager. Siden 2005 er der fore-taget en række lovændringer i forhold til udlicitering på sygedagpenge-området, som har skabt nye muligheder for samarbejde med private ak-tører og dermed nye muligheder for OPP’er på sygedagpengeområdet(hvor OPP’er ellers typisk har fundet sted i bygge- og anlægsbranchen).For at styrke kommunernes opfølgningsindsats fik de fra juli 2005 mu-lighed for at udlicitere opgaver i forbindelse med opfølgningen.4Kom-4. Lov nr. 396 af 1. juni 2005.

munerne havde dog stadig ansvaret for indsatsen, og udlicitering kunnekun ske, efter at kommunerne havde udarbejdet en opfølgningsplan, somfastlagde den private aktørs indsats. En evaluering med deltagelse af 38kommuner viser, at der i april 2006 kun var én af de 38 kommuner, somhavde udliciteret opgaver til en privat aktør (Høgelund m.fl., 2008). Frajuli 2009 fik kommunerne bedre muligheder for at udlicitere; private ak-tører kunne således træffe afgørelser efter sygedagpengeloven og fx af-holde opfølgningssamtaler, og de kunne finde aktive tilbud til den syge-meldte (se også afsnittet ”Centrale lovændringer” nedenfor). Kommu-nernes brug af private aktører på sygedagpengeområdet er tilsyneladendesteget markant siden 2005. En survey blandt landets jobcentre viser såle-des, at 60 pct. af landets jobcentre i større eller mindre grad anvenderkonkurrence på sygedagpengeområdet (Rambøll, 2013).5Det sker typiski forbindelse med, at jobcentrene mangler kapacitet eller har behov for fxsundhedsfaglige kompetencer.Ifølge en undersøgelse udført af Rambøll (2013) for Rådet forOffentligt-Privat Samarbejde har landets største private aktører på syge-dagpengeområdet enten en baggrund inden for sundheds- eller beskæfti-gelsesområdet. På baggrund af den internationale litteratur om effekt afindsatser for sygemeldte kan der være god grund til, at jobcentrene foku-serer på disse områder. Et systematisk litteraturreview finder således, atindsatser, herunder helbredsmæssige, hvor arbejdspladsen udgør et væ-sentligt element, i gennemsnit har en positiv effekt på sygefravær og til-bagevenden til arbejde (TTA) for personer med muskel- og skeletbesvær(Palmer m.fl., 2011).EFFEKTER AF EN TVÆRFAGLIG INDSATS

At en tværfaglig indsats kan virke fremmende for TTA, fremgår af flereinternationale og danske studier (Aust m.fl., 2012; Holt & Nilsson, 2013).Tværfaglige indsatser kan involvere samarbejder mellem offentlige myn-digheder og private aktører, men behøver ikke at gøre det. Tværfagligeindsatser kan således foregå i offentligt regi (jf. det store TTA-projekt,som er beskrevet nedenfor). Uanset om tværfaglige indsatser foregår ioffentligt regi eller som privat-offentlige partnerskaber, er resultater frastudier af tværfaglige indsatser relevante, fordi partnerskaber på sygedag-5. Jobcentre, som ikke anvender konkurrence på sygedagpengeområdet, kan også anvende privateaktører. Blandt de 40 pct. af jobcentrene, som ikke anvender konkurrence på området, er der så-ledes flere, som nævner, at de benytter private aktører til enkeltforløb eller særlige holdforløb(Rambøll, 2013: s. 34).

pengeområdet ofte vil involvere tværfaglige indsatser.6Her refererer vi tilresultaterne fra fire danske randomiserede studier7af tværfaglige indsat-ser. Det skal understreges, at indsatserne i disse studier ikke er direktesammenlignelige med indsatserne i Falcks partnerskabsmodel.Bültmann m.fl. (2009) undersøger effekten af en koordineretindsats for arbejdsfastholdelse (KIA) for lønmodtagere sygemeldt medmuskel- og skeletbesvær. Indsatsen bestod af flere elementer. Først blevder gennemført en helbredsscreening af en bedriftslæge, en kiropraktor,en fysioterapeut og en psykolog. I forlængelse heraf fastlagde TTA-teamet (som også inkluderede en socialrådgiver) en TTA-plan, som efter-følgende blev drøftet med den sygemeldte. TTA-planen kunne indeholdetiltag rettet mod den sygemeldte, den sygemeldtes arbejdsplads og densygemeldtes øvrige omgivelser. Kontrolgruppen modtog den sædvanligesygedagpengeopfølgning. Studiet viser, at indsatsen havde en statistisksignifikant positiv effekt på sygefraværet. I den 1-årige opfølgningsperio-de havde indsatsgruppen 657 sygefraværstimer mod 997 timer i kontrol-gruppen. Mens indsatsen reducerede deltagernes sygefravær, havde ind-satsen tilsyneladende ikke en statistisk signifikant effekt på, hvor ofte desygemeldte kom i arbejde (Høgelund, 2012).En KIA-indsats for sygemeldte med lettere psykiske problemerer efterfølgende evalueret i Københavns Kommune (Martin m.fl., 2010).Det tværfaglige TTA-team bestod af en socialrådgiver (case manager), enpsykolog, en fysioterapeut og en arbejdsmediciner. Studiet viser, at ind-satsen havde en signifikant negativ effekt, og den forlængede således bå-de varigheden af sygefraværet og varigheden indtil TTA.Jensen m.fl. (2011) undersøger effekten af en tværfaglig indsatsfor lønmodtagere sygemeldt med lænderygsmerter. Deltagerne i bådekontrol- og indsatsgruppe modtog en klinisk rygundersøgelse og en fy-sioterapeutisk undersøgelse. Deltagerne fik også information om dereshelbredsproblem og om øvelser, og de blev opfordret til at genoptagederes arbejde, når det var muligt. Information fra undersøgelserne blevsendt til den alment praktiserende læge. Ud over denne indsats modtogindsatsgruppen en samtale med en TTA-koordinator. På baggrund afsamtalen udarbejdede TTA-koordinatoren og den sygemeldte en TTA-plan. Planen blev drøftet i et tværfagligt team bestående af en rehabilite-6. Vi har ikke kendskab til effektevalueringer af offentligt-private partnerskaber på sygedagpenge-området.7. RCT står for randomized controlled trial (RCT), hvor undersøgelsens deltagere fordeles tilfældigttil indsats- og kontrolgruppe. Dette design er ”gold standard” inden for effektmåling.

ringslæge, en fysioterapeut, en socialmediciner, en socialrådgiver og af energoterapeut. Efterfølgende var TTA-koordinatoren løbende i kontaktmed den sygemeldte, som også kunne konsultere deltagere i det tværfag-lige team. Herudover kunne der være kontakt til arbejdsgiveren og job-centeret. Studiet viser, at indsatsen ikke havde en statistisk signifikanteffekt på de sygemeldtes TTA.Effekten af ”Det store TTA-projekt” blev evalueret ved brug afrandomiserede studier i tre kommuner og ikke-eksperimentelle effektmå-linger i 19 kommuner (NFA, 2012). Det væsentligste element i indsatsenvar et tværfagligt samarbejde bygget op om en TTA-koordinator (sags-behandler), som kunne inddrage et TTA-team (psykolog og fysio- ellerergoterapeut) og en klinisk enhed (psykiater og fx en arbejdsmediciner).Relevante sager blev drøftet på en ugentlig konference med deltagelse afalle aktører. TTA-teamet kunne iværksætte aktive tilbud, og aktørernedeltog i en 3-ugers uddannelse. De tre randomiserede studier under étviser, at der ikke var en signifikant positiv effekt på sygefraværet. Effek-ten varierer imidlertid mellem de tre kommuner, og der var således enstatistisk signifikant positiv effekt i den ene af kommunerne. De ikke-eksperimentelle og mere usikre effektmålinger viser, at der var stor varia-tion i effekten mellem kommunerne, og den gennemsnitlige effekt vartæt på nul. Analyser af deltagernes modtagelse af overførselsindkomstviser lidt mindre effekter, og i den ene af de tre kommuner med etrandomiseret design var der en signifikant negativ effekt.Der indgik også en procesevaluering af det store TTA-projekt.Her peger forfatterne på flere udfordringer ved implementeringen,blandt andet fratrædelser undervejs og uenigheder mellem de forskelligefaggrupper, der var involveret i TTA-indsatsen. Forfatterne peger på, atdet tilsyneladende var en vigtig forudsætning for et godt samarbejde, ataktørerne i nogle sammenhænge kunne tilpasse sig en ny faglig rolle.Herudover peger forfatterne på, at god ledelse og placering af aktørerne isamme bygning tilsyneladende var to andre afgørende forudsætninger foren god implementering.Resultater fra effektmålingen (med de tre kommuner med detrandomiserede design og nogle af de ikke-eksperimentelle kommuner)tyder på, at der var større effekt på sygefraværet af indsatsen i kommunermed en god implementering end i kommuner med en mindre god im-plementering.

Falcks partnerskabsmodel består grundlæggende i, at Falck som privatvirksomhed tager del i varetagelsen og udviklingen af den centrale drift afsygedagpengeafdelingerne i en række af landets jobcentre igennem et tæt,3-årigt samarbejde. Det umiddelbare formål med partnerskaberne er atskabe en varig reduktion i det samlede sygefravær i kommunerne, medspecielt fokus på langvarigt sygefravær, og dermed reducere kommuner-nes udgifter til sygedagpenge (jf. Falcks og kommunernes egne evalue-ringer). Opnåelsen af dette mål skal ske gennem implementering af enrække indsatser i kommunerne, som sigter imod varigt at højne kvalite-ten af sagsbehandlingen, sikre borgerne bedre service og øge medarbej-dertilfredsheden (se mere om konkrete tiltag nedenfor).Det er en central målsætning, at jobcentrene skal opnå en rækkevarige organisatoriske forbedringer, som forankres i kommunen og der-med fortsat kan virke efter partnerskabets afslutning. Som en af Falckstovholdere på partnerskaberne beskriver det, er der i højere grad taleom ”inhousing” end ”outsourcing” eller udlicitering; Falck er en privatvirksomhed, men hele idéen med modellen er at indlejre Falcks viden ogkompetencer i partnerskabskommunernes sygedagpengeafdelinger ogdermed sikre borgerne bedre og hurtigere sagsbehandling og samtidig sikrekommunen besparelser, der også kommer Falck til gode (se nedenfor).Partnerskaberne adskiller sig fra typiske OPP-projekter inden forfx bygge- og anlægsbranchen, hvor relationen mellem partnerne ofte vilvære som aftager og leverandør. Mellem Falck og kommunerne er der ihøjere grad tale om et decideretsamarbejde,hvor de i fællesskab udviklerden samlede indsats, der passer bedst til den pågældende kommunes be-hov. Samtidig får Falck herigennem mulighed for at afprøve og udviklenogle af deres indsatser. Partnerskaberne indeholder dermed elementeraf det, der af og til i litteraturen kaldes et OPI – et offentligt-privat sam-arbejde om innovation (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009; Munksgaardm.fl., 2012). I modsætning til rene innovations-projekter er der dog en

række relativt konkrete mål med Falcks indsats. I forhold til OPP’er in-den for byggeområdet er partnerskaberne mellem Falck og kommunernealtså særdeles tætte og handler om en kompleks opgave. Derudover er de3 år, som partnerskaberne varer, en relativt kort periode i forhold tilOPP’er i bygge- og anlægsbranchen, som typisk løber over 15-20 år(omvendt er 3 år en udsædvanlig lang samarbejdsperiode mellem en pri-vat partner og en sygedagpengeafdeling). Hertil kommer, at partnerska-berne mellem Falck og kommunerne har et eller flere fælles mål somomdrejningspunkt – snarere end et fælles firma, som det ofte er tilfældeti andre OPP’er.Partnerskabernes organisering og de indsatser, Falcks model be-står af, beskriver vi i det følgende.FINANSIERING OG ORGANISERING

Partnerskaberne mellem Falck og kommunerne indgås som udgangspunktfor en 4-årig periode, hvoraf 3 år er egentlige samarbejdsår, og det fjerde eret afregningsår. Finansieringsmodellen består overordnet i, at Falck inve-sterer et beløb i den øgede indsats henover samarbejdsperioden og kunmodtager løn for deres indsats, hvis kommunen opnår en besparelse på delangvarige sygedagpengesager – en såkaldt ”no cure, no pay”-model8. Op-nås der som ønsket en besparelse, deler kommunen og Falck overskuddet.Opnås der ikke en besparelse, løber Falck den primære økonomiske risiko.Aftalen søger dermed at sikre, at begge parter er motiverede til at skabe deønskede resultater, der beskrives i kontrakten forud for samarbejdet. Somvi vil belyse senere, har denne finansieringsmodel for kommunerne væretet vigtigt incitament til at indgå i samarbejdet. Finansieringsmodellen spil-ler således en vigtig rolle for indgåelsen af partnerskaberne og har ligeledesgjort det undervejs i partnerskaberne. En vurdering af finansieringsmodel-len indgår dog ikke i denne evaluering.I alle samarbejdskommuner nedsættes en styregruppe for part-nerskabet, som mødes løbende – fra én gang om måneden til én gang ikvartalet. Styregrupperne består af to repræsentanter fra Falck Jobserviceog et antal repræsentanter fra den pågældende kommune, fx kommunensbeskæftigelsesdirektør, arbejdsmarkedschef/jobcenterchef og lederen af8. Det fremgår af Falcks og kommunernes egne evalueringer, at Falck har investeret et anseeligtbeløb i hver kommune, som dog selvfølgelig har været afhængigt af kommunens størrelse ogomfanget af de implementerede indsatser. Herudfra står det klart, at en partnerskabsmodel –herunder en finansieringsmodel – som denne kræver en privat aktør med væsentlige økonomiskeressourcer.

sygedagpengeafdelingen. Styregruppens sammensætning afhænger dognaturligvis af den interne organisering i kommunen og kommunens øn-sker – i én kommune har man fx yderligere valgt at inddrage et medlemaf kommunalbestyrelsen samt den lokale LO-formand, i en anden lede-ren af jobcentrets ydelsesafdeling.Den ene af de to Falck-repræsentanter i styregruppen fungerersom tovholder (eller projektleder) igennem hele samarbejdet og har der-med det primære ansvar for den løbende kontakt med kommunen. I allede syv undersøgte kommuner har tovholderen fra Falck således holdtmøder med lederen af sygedagpengeafdelingen og eventuelt andre mel-lemledere i afdelingen ugentligt. Denne tovholder har således en heltcentral funktion i Falcks partnerskabsmodel – som en af tovholderneselv beskriver det, fungerer de som en slags ”hus-konsulenter”, der be-søger jobcentret én gang om ugen i 3 år og hjælper med at fastholde fo-kus. Ved disse besøg sørger tovholderen blandt andet for ledelsesmæssigsparring til sygedagpengelederen og for hjælp til at igangsætte og følge deforskellige indsatser. Tovholderen fra Falck og lederen af sygedagpenge-afdelingen har således det primære ansvar for at implementere ændrin-gerne i driften (sammen med medarbejderne), imens styregruppen haransvar for partnerskabets strategiske og økonomiske aspekter, herunderkommunikationen med politikerne i kommunen.INDSATSERNE

De 3-årige partnerskaber forventes både af Falck og de deltagendekommuner at medføre ændringer såvel i fx kommunens aktive tilbudsom i selve arbejdsgangene på sygedagpengekontoret. Sådanne omfat-tende ændringer kræver en indsats på mange forskellige områder, somhænger tæt sammen. Hvilke indsatser der iværksættes i den enkeltekommune og i hvilket omfang, varierer alt efter kommunens ønsker, be-hov og interne organisering. I praksis tilpasses Falcks indsatser altså deenkelte kommuner, både i de indledende forhandlinger og løbende hen-over de 3 år, og Falcks model er som sagt ikke implementeret i sin hel-hed i nogen kommuner. Ikke desto mindre er der indsatser, der betragtessom centrale i flere af kommunerne, ligesom forskellige erfaringer medsamarbejdet går igen. Disse vil blive beskrevet i kapitel 7.Nedenstående præsentation af indsatserne beskriver Falcks part-nerskabsmodel og giver et indtryk af mangfoldigheden i de indsatser,Falck har ønsket at igangsætte i kommunerne. Det er altså et overblik

over indsatserne i Falcks model, men ikke over faktisk velimplementere-de indsatser i de hidtil involverede kommuner.Indsatserne i modellen kan overordnet opdeles i borger- og virk-somhedsrettede indsatser og organisatoriske indsatser.9De borger- ogvirksomhedsrettede indsatser har fx til hensigt at fremrykke visitation ogafklaring af de sygemeldte, styrke samarbejdet med kommunens størstevirksomheder, sikre bedre aktive tilbud til borgerne m.m. De organisato-riske indsatser har til hensigt at optimere arbejdsgangene internt i kom-munernes sygedagpengeafdelinger. Fælles for de to overordnede typer afindsatser er, at de forventes at kunne nedbringe varigheden af sygedag-pengesagerne og dermed kommunens udgifter til sygedagpenge. Det skalbemærkes, at flere af indsatserne hænger tæt sammen og understøtterhinanden.De borger- og virksomhedsrettede indsatser består overordnet i:

Styrkelse af den tidlige indsatsBlandt andet via fokus på tidlig visitation, tidlig inddragelse af sund-hedsfaglige konsulenter og jobfunktionsmålrettede handleplaner.Øget virksomhedsrettet tilgangBlandt andet i form af en forebyggende virksomhedsindsats og ettæt samarbejde med nogle af de virksomheder, der har mange syge-meldinger (dermed samtidig en styrkelse af den tidlige indsats).Optimering af opfølgningsprocessenBlandt andet ved at skabe mulighed for, at sygedagpengemodtageredeltager aktivt i aktiviteter og jobrettede forløb igennem hele perio-den, herunder afklaring og afprøvning. Optimeringen af opfølg-ningsprocessen understøttes af udvikling af tilbudsviften samt an-vendelsen af redskaber til opfølgning og dokumentation internt i sy-gedagpengeafdelingerne, se nedenfor.Løbende udvikling af tilbudsviftenBlandt andet gennem sikring af flere midler til aktive tilbud og ud-vikling af nye aktive tilbud (fx efter Falcks ”Alt i Ét”-koncept10)samt samarbejde med eksisterende tilbud i kommunerne.

Tilførsel af medarbejdereFor det første ekstra sagsbehandlere, som Falck og kommunen re-krutterer i samarbejde, med henblik på at sikre et lavere sagstal pr.medarbejder og frigive arbejdstid til andre organisatoriske indsatsersom fx beskrivelse af arbejdsgange, hvor sagsbehandlerne inddrages.Derudover tilførsel af forskellige konsulenter fra Falck, som opkva-lificerer medarbejdere og ledelse og bistår sagsbehandlerne i deresarbejde samt bistår ledelsen eller hele afdelingen i omstillingen til denye arbejdsgange.En reorganisering af sygedagpengeafdelingenBlandt andet ved at omlægge teams og udnævne teamkoordinatorerog faglige koordinatorer, som varetager den faglige sparring.Implementering af redskaber til dokumentation og opfølgningFor eksempel faste, fælles milepæle for opfølgning på sager og pro-duktionslister med overblik over sager og deres fremdrift. Derud-over beskrivelser af arbejdsgange og kvalitetsstandarder, som udar-bejdes i fællesskab.Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledereBlandt andet ved afholdelse af kompetenceudviklingsdage, hvormedarbejdere opkvalificeres, eller nye arbejdsgange introduceres,medarbejderinddragelse via fx arbejdsgrupper, kurser i fx ressource-profiler eller lovgivning og ledelsesværktøjer til ledelsen.

Det overordnede mål med samarbejdet mellem Falck og kommunerne erklart og kan måles kvantitativt: At reducere varigheden af især langvarigesygedagpengesager og dermed nedbringe kommunens udgifter til syge-dagpenge. Dette skal opnås gennem en god implementering af en rækkeaf de ovennævnte indsatser. Kvalitativt kan kommunerne og Falck sigesat have nogle forventninger om, hvilke ”delmål” der skal opnås for atimødekomme denne forventning om at reducere sygemeldingernes va-righed – disse delmål kan betragtes som forventede kvalitative virkninger.Den overordnede forventede kvalitative virkning, som fremhæves afkommunerne selv, er organisationsudvikling. Baseret på det nævnte ma-teriale forventedes samarbejdet at have følgende kvalitative virkninger,som alle kan siges at gå under overskriften organisationsudvikling:

Positiv opfølgningskulturDer skabes en ”positiv opfølgningskultur” internt på sygedagpenge-kontoret, som er bredt accepteret, og som gennem anvendelse af enrække redskaber til dokumentation og opfølgning (herunder ledelses-redskaber) sikrer løbende opfølgning, styring og fremdrift i alle sager.Opkvalificering af medarbejdereMedarbejdernes kompetencer forbedres inden for lovgivning, opti-mering af arbejdsgange, generel sparring og i forhold til at arbejdemed udvikling og anvendelse af kvaliteter og standarder. Alle arbej-der ud fra fælles definitioner af kvalitet i sagsbehandlingen.Større medarbejdertilfredshedDer opnås større medarbejdertilfredshed på sygedagpengekontoret– medarbejderne er mindre stressede og føler sig bedre klædt på tilat varetage sagsbehandlingen.Styrkelse af den virksomhedsrettede indsatsDen virksomhedsrettede indsats styrkes – både den forebyggendeindsats og indsatsen i forhold til fastholdelse af kontakt til arbejdsgi-ver/-marked.

Idet SFI først er blevet inddraget som evaluator efter samarbejdets af-slutning i langt de fleste af samarbejdskommunerne, har det været sværtat klarlægge de forventede kvalitative virkninger. De er derfor, så vidt dethar været muligt, klarlagt retrospektivt (se også ”Metodiske refleksioner”i kapitel 3). Skitseringen af de forventede kvalitative virkninger af part-nerskabet herover er derfor dels baseret på de foreliggende samarbejdsaf-taler mellem kommunerne og Falck, dels på retrospektive fortællinger frakommunerne selv.Den kvalitative delevaluering belyser i kapitel 8, så vidt muligt,hvilke af disse forventninger der er blevet indfriet.

Falck Jobservice og partnerskabskommunerne har i fællesskab evalueretde enkelte partnerskaber. Evalueringerne er tilgængelige via kommuner-nes hjemmesider (Falck, 2013a, 2013b, 2012a, 2012b, 2012c, 2012d). Idisse evalueringer ses blandt andet på udviklingen i antallet af langvarigesygedagpengeforløb, afgangsmønstret fra sygedagpengeforløb og varig-heden af alle forløb henover partnerskabsperioden, vurderede gevinsterfor borgerne, kommunen og Falck samt økonomiske resultater. Vi vil herkort beskrive, hvad evalueringerne konkluderer for de respektive kom-muner. Enkelte steder i rapporten vil vi henvise til Falck og kommuner-nes egne evalueringer, når der er tale om emner, som SFI’s evalueringikke selv belyser.Det fremgår af evalueringerne, at samtlige kommuner har opnåetøkonomiske besparelser på deres sygedagpengeudgifter. Besparelsernehar som minimum dækket en tilbagebetaling af Falcks investering og har

i flere kommuner endvidere sikret kommune og stat yderligere besparel-ser og Falck en økonomisk gevinst.11Evalueringerne for Assens, Hjørring, Holbæk og HorsensKommune konkluderer, at partnerskaberne overordnet har været succes-fulde. Kommunerne har opnået væsentlige besparelser på sygedagpenge-sager, idet antallet af både korte og lange sygedagpengeforløb, såvel somden gennemsnitlige varighed af alle sager, er reduceret. Hertil kommer, atmedarbejderomsætningen er reduceret. Derudover vurderes det i evalue-ringerne, at der i disse kommuner i dag leveres en mere effektiv sygedag-pengeadministration, at medarbejdertilfredsheden er øget, og at borgernegenerelt er bedre stillet. Vurderingen af, at borgerne er bedre stillet, base-res blandt andet på, at de i dag tilbydes en tidligere indsats og en udviklettilbudsvifte, samt at varigheden af sagerne er reduceret, hvilket vurderesat betyde, at borgerne kan forvente at komme hurtigere tilbage i arbejdeefter sygdom.I evalueringerne fra Herning og Kolding Kommune vurderes detligeledes, at man i dag leverer en mere effektiv sygedagpengeadministra-tion. I Herning vurderes partnerskabet endvidere, på trods af samar-bejdsvanskeligheder, at have medført en øget medarbejdertilfredshed ogen forbedret service til borgerne. Det fremgår derudover af evalueringen,at medarbejderomsætningen også her er reduceret. Herning har opnåetøkonomiske besparelser på udgifter til sygedagpengeforløb under 52uger i løbet af partnerskabsperioden, mens der imidlertid er sket en for-øgelse af udgifterne til langvarige sygedagpengesager.I Kolding er evalueringen udarbejdet for tidligt i partnerskabet tilat kunne sige noget endeligt om de økonomiske resultater, men også herforventes kommunen at opnå besparelser. På tidspunktet for evaluerin-gen er udgifterne til langvarige sygedagpengesager faldet siden partner-skabets start, men ikke så meget som forventet. Til gengæld er der sket etmarkant fald i antallet af sygedagpengesager under 52 uger. Denne evalu-ering behandler ikke – som de andre – partnerskabets betydning formedarbejdertilfredsheden, omsætningen eller service til borgerne.For både Herning og Kolding Kommune gælder det, ifølge eva-lueringerne, at partnerskaberne har været hæmmet af negativ opmærk-11. Evalueringen for Kolding Kommune er foretaget 2½ år inde i partnerskabet, hvor det endnu erfor tidligt at drage endelige konklusioner, blandt andet om, hvorvidt kommunen vil opnå bespa-relser i form af reducerede sygedagpengeudgifter. Samlet set antages det dog i evalueringen, atkommunen vil opnå varige besparelser.

Siden 2008, hvor de første partnerskaber mellem Falck og kommunerneblev indgået, er der foretaget en række lovændringer på sygedagpenge-området, hvoraf vi her vil præsentere de væsentligste.I 2009 blev der foretaget forskellige lovændringer, der alle skullestyrke den beskæftigelsesrettede indsats over for blandt andre sygemeld-te.12Der blev i den nye lovgivning lagt vægt på at sikre, at sygemeldte bor-gere fastholdt tilknytningen til arbejdsmarkedet, blandt andet ved at væreaktive under deres sygdomsforløb. Fra juli 2009 fik kommunerne derforhjemmel til at give sygemeldte borgere tilbud om vejledning og opkvalifi-cering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter lov omaktiv beskæftigelsesindsats (dette var førhen forbeholdt kontanthjælps-modtagere og dagpengeberettigede ledige). Samtidig fik kommunerne, somnævnt ovenfor, mulighed for at inddrage andre aktører i sygedagpengeop-følgningen i højere grad end førhen. Det blev således muligt at lade andreaktører udføre opgaver og træffe afgørelser efter sygedagpengeloven, fx atafholde opfølgningssamtaler og finde aktive tilbud til den sygemeldte. Enanden aktør kunne dog ikke – og kan stadig ikke – træffe afgørelse omborgerens ret til sygedagpenge. Endvidere har kommunen fortsat det12. Lov nr. 480 af 12. juni 2009.

overordnede ansvar for indsatsen og for, at lovgivningen overholdes.Kommunen har dermed pligt til at føre tilsyn med anden aktør.Derudover skete der forskellige mindre ændringer i praksis an-gående forlængelse af sygedagpenge, som igen er blevet ændret senerehen. I 2009 blev de tidligere lægeerklæringer om uarbejdsdygtighed end-videre erstattet af de såkaldte mulighedserklæringer, som består af ar-bejdsgiverens og lønmodtagerens vurdering af sygdommens betydningfor lønmodtagerens arbejde samt lægens vurdering heraf.Fra januar 2010 blev arbejdsgivere forpligtet til at afholde en så-kaldt sygefraværssamtale med en sygemeldt medarbejder senest 4 uger ef-ter den første sygedag.13Samtalen skal omhandle, hvornår den sygemeldtekan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet, og hvordan arbejdsgiverenkan støtte op om dette ved at indrette arbejdet bedst muligt. Medarbejdere,der ikke forventes at kunne vende tilbage til arbejdet inden for 8 uger efterførste sygedag, kan anmode arbejdsgiveren om, at de i fællesskab udarbej-der en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan dog afslå dette.Endvidere har kommunerne siden januar 2010 været motiverettil at sikre aktive sygdomsforløb via refusionsændringer. Fra januar 2010til januar 2011 afholdt staten således 35 pct. af kommunens udgifter tilsygedagpenge fra 9. til 52. sygeuge, hvis den sygemeldte ikke deltog i til-bud eller udelukkende deltog i tilbud om vejledning og opkvalificering,der ikke blev betragtet som ordinær uddannelse. Staten refunderede tilgengæld 65 pct. af udgifterne, hvis den sygemeldte var aktiv ifølge lovom aktiv beskæftigelsesindsats (i virksomhedspraktik, ordinær uddannel-se eller ansat med løntilskud), eller hvis den sygemeldte var delvist tilba-gevendt til arbejde. Fra januar 2011 ændredes disse satser for lav og højrefusion til hhv. 30 og 50 pct.14Endelig er den arbejdsgiverbetalte periode blevet udvidet, førstfra 15 til 21 dage pr. 2. juni 2008, senere fra 21 dage til 30 dage pr. 1. ja-nuar 2012.15Det fremgår af samarbejdsaftalerne mellem Falck og kommu-nerne, at såfremt der foretages lovændringer, der har betydning for afta-lens forudsætninger, har parterne ret til at kræve aftalen genforhandlet. Iflere af kommunerne har man således genforhandlet aftalerne, fx i for-

I 2010 klagede fagforbundet 3F i en af samarbejdskommunerne til be-skæftigelsesankenævnet på vegne af et medlem, som mente at være ble-vet frataget retten til sygedagpenge på et forkert grundlag. Problemet var,ifølge 3F, at det var en sagsbehandler ansat af Falck, der havde truffetbeslutningen. Beskæftigelsesankenævnet gav 3F ret, idet de vurderede, atdette ikke var lovligt, fordi Falck i denne sammenhæng var at betragtesom anden aktør, og den pågældende sagsbehandler derfor ikke måttetræffe afgørelse om borgeres ret til sygedagpenge. Sagsbehandleren varansat i en vikarlignende funktion i Jobcentret under samme daglige ledel-se som alle andre sagsbehandlere som enhver anden vikar, men nævnetmente ikke, at dette ændrede på, at afgørelsen måtte betragtes som truf-fet af en anden aktør. Samme forløb har fundet sted i flere sager i flere afkommunerne, som efterfølgende har anket beskæftigelsesankenævnenesafgørelser til Ankestyrelsen. En del af årsagen til, at 3F og deres med-lemmer valgte at klage, var en bekymring angående ”no cure, no pay”-modellen. Ifølge kritikerne risikererede denne model at medføre, at afgø-relser i sygedagpengesager, som blev truffet af sagsbehandlere, som varansat af Falck, kunne være præget af ønsket om at skabe et fald i kom-munernes udgifter til sygedagpenge. Kritikerne mente således, at der altidvil kunne rejses tvivl om motivet bag en afgørelse ved denne model.Dermed risikerede man, at nogle sygedagpengemodtagere uberettigetville blive frataget deres sygedagpenge.I 2011 fastsatte Ankestyrelsen i en række principafgørelser, at detikke var lovligt for sagsbehandlere ansat af Falck som partner i samar-bejdskommunerne at træffe afgørelse om en borgers ret til sygedagpen-ge.16Herefter skulle en række sager, hvor der netop var truffet afgørelseaf en sagsbehandler ansat af Falck, genoptages i flere af samarbejds-kommunerne. Dette har flere steder medført frustrationer og øgede ar-bejdsbyrder, men der er store variationer i, i hvilket omfang det har på-virket implementeringen af indsatserne i partnerskabet.Falck selv beklager, at lovgivningen på området har været uklarog tvetydig med hensyn til, hvornår en samarbejdspartner er at betragte16. Se blandt andet orienteringsbrev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen af 17. januar 2012 angående andreaktører i sygedagpengeopfølgningen.

som anden aktør. Som følge af disse komplikationer bliver sagsbehandle-re, som tilknyttes kommunen i forbindelse med partnerskaberne, nu alleansat af kommunerne selv. De mange klagesager er en af de udfordringer,Falck og kommunerne er stødt på ved at lade en privat aktør indgå i ker-nen af opgaveløsningen og organisationsudviklingen i sygedagpengeafde-lingerne – frem for blot at udlicitere enkeltopgaver. For Falck har sager-ne formentlig været en yderligere bekymring, fordi de har haft potentialetil at udfordre Falck-koncernens omdømme som repræsentanter for om-sorg, hjælp og forebyggelse på sundhedsområdet.17Andre omstændigheder, der ligeledes har præget partnerskaberne,er strukturreformen fra 2007 og den generelle udvikling på arbejdsmar-kedet. Grundet strukturreformen oplevede flere af kommunerne vedstarten af samarbejdet med Falck, at de befandt sig i en kaotisk situationoven på kommunesammenlægningerne. Dette udgangspunkt har blandtandet haft betydning for medarbejdernes forandringsvillighed, som vi vilvende tilbage til i kapitel 7. I 2008-2009 var det endvidere svært forkommunerne at rekruttere kvalificerede sagsbehandlere, hvilket forment-lig skyldes den generelle lave ledighed. Dette havde i flere kommunerbetydning for deres ønske om at indgå samarbejde med Falck.Vi vil ikke kunne sige præcis, hvordan disse kontekstuelle om-stændigheder har påvirket resultaterne af kommunernes partnerskab medFalck. I kapitel 7 præsenterer vi nogle af kommunernes og Falck-tovholdernes egne vurderinger af, hvilken betydning opmærksomhedenfra de faglige organisationer har haft, samt hvordan situationen i kom-munen og på arbejdsmarkedet ved samarbejdets udgangspunkt har spilleten rolle. Hvad angår lovændringerne, er disse, især i interview med sags-behandlere, blevet fremhævet som forstyrrende elementer – ikke mindst,når man som afdeling i forvejen er i gang med en omfattende foran-dringsproces, som den, der finder sted i Falck-samarbejdet. Derudovermå flere af lovændringerne, særligt refusionsreglerne, alt andet lige for-ventes at have påvirket kommunernes motivation for at hjælpe borgere iaktive tilbud og styrke den virksomhedsrettede indsats. Samtidig må depågældende lovændringer dog formodes ligeledes at have påvirket andreend samarbejdskommunerne (herunder kontrolkommunerne i effektmå-17. På Falcks hjemmeside står der fx, at Falck-koncernens overordnede værdier er at være handle-kraftige, hjælpsomme, hurtige, kompetente, tilgængelige og troværdige, samt at deres missioner ”at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykke-de og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne”(http://www.falck.dk/kontakt/omfalck/mission-og-vision).

I kapitel 3 præsenterer vi evalueringens tværgående analyse. Her samlesindsigterne fra de to delevalueringer, og vi fremhæver ved hjælp af detkvalitative materiale nogle mulige forklaringer på de positive eller ude-blevne effekter, der fremgår af effektmålingen i de forskellige kommuner.Endvidere fremhæves en række kvalitative virkninger af partnerskabernebaseret på de kvalitative interview. Afslutningsvis præsenterer vi de cen-trale læringspunkter og perspektiver fra partnerskaberne, der kan haveværdi for andre offentlige såvel som private aktører, der ønsker at indgå iet samarbejde af denne karakter.De efterfølgende kapitler er henvendt til læsere, der ønsker etmere dybtgående indblik i de data, metoder og analyser, der ligger bagkonklusionerne:I kapitel 4 belyser vi de anvendte metoder til dataindsamling oganalyse samt karakteren af de anvendte data.Kapitel 5 og 6 baserer sig på det kvantitative materiale. I kapitel5 præsenterer vi resultaterne af en række beskrivende analyser og af ef-fektmålingen for varigheden af sygedagpenge- og overførselsindkomst-forløb for de seks deltagende kommuner under ét, mens vi i kapitel 6præsenterer resultaterne heraf for de seks kommuner hver for sig.Kapitel 7 og 8 er baseret på det kvalitative materiale. I kapitel 7præsenterer vi de indsatser, der af interviewpersonerne betragtes som decentrale indsatser, der er blevet implementeret i de respektive kommuner.I kapitel 8 fremhæver vi centrale hæmmende og fremmende faktorer forimplementeringen og forankringen af disse indsatser. Kapitlet afsluttesmed præsentation af de væsentligste kvalitative virkninger af samarbejdet,og hvorvidt disse lever op til Falcks og kommunernes forventninger.

TVÆRGÅENDE ANALYSE OGLÆRINGSPUNKTERI dette kapitel præsenterer vi hovedkonklusionerne fra begge del-evalueringer. Derudover fremhæver vi centrale læringspunkter fra part-nerskaberne mellem Falck og kommunerne, som kan have interesse forandre, der ønsker at indgå i et OPP af en lignende karakter.Læsere, der ønsker et mere dybtgående indblik i de analyser, derligger bag konklusionerne, henvises til kapitel 4 (data og metode), 5 og 6(kvantitative analyser) samt 7 og 8 (kvalitative analyser).Hovedkonklusionerne, der præsenteres her, besvarer følgendespørgsmål:

Før vi præsenterer rapportens konklusioner, skal der knyttes en kortkommentar til, hvorfor effektmålingen både ser på varigheden af syge-dagpengeforløb og overførselsindkomstforløb påbegyndt med sygedag-penge – mens den kvalitative del udelukkende fokuserer på jobcentrenessygedagpengeafdelinger og forløbene her.Effektmålingen belyser både effekten af partnerskaberne på va-righeden af sygedagpengeforløb og på varigheden af overførselsind-komstforløb, som er påbegyndt med sygedagpenge. Hermed kan vi fordet første belyse, om partnerskabet har påvirket sygedagpengeforløbenesvarighed og dermed kommunernes sygedagpengeudgifter.18For det an-det kan vi på tilsvarende vis belyse, om partnerskabet har påvirket kom-munernes samlede udgifter til overførselsindkomst. Effektmålingen bely-ser således, om en eventuel reduktion af sygedagpengevarigheden med-fører, at de sygemeldte modtager en anden ydelse i stedet.19Ved hjælp af det kvalitative materiale kan vi opnå en forståelsefor de processer, der ligger bag de fundne effekter, og hvad det er, vi sereffekterne af. I hvilket omfang de centrale indsatser er blevet implemen-teret, samt hvor stor betydning hhv. fremmende og hæmmende faktorerhar haft, kan altså betragtes som forklaringsfaktorer for de fundne effek-ter. I det kvalitative materiale får vi dog primært interviewpersonernes18. Udgifter til sygedagpenge påvirkes også af, hvor mange af kommunernes borgere der bliversygemeldt. Effektmålingen undersøger ikke udviklingen i antallet af sygemeldinger, idet vi anta-ger, at det ikke påvirkes af partnerskabet, se kapitel 4.19. Effektmålingen er baseret på en sammenligning med en række kontrolkommuner, der ligeledeskan have gennemført særlige indsatser på sygedagpengeområdet i løbet af den undersøgte perio-de. Vores effektestimat er dermed udtryk for effekten af samarbejdet mellem Falck og de sekspartnerskabskommuner sammenlignet med effekten af eventuelle særlige indsatser i kontrol-kommunerne, fx deltog tre af undersøgelsens kontrolkommuner i det store TTA-projekt (NFA,2012). Dette medfører en risiko for at undervurdere effekten af Falcks indsatser, hvis kontrol-kommunerne i den undersøgte periode har gennemført indsatser, der har haft en positiv effekt.Det omvendte gør sig naturligvis også gældende; hvis en kontrolkommune i den undersøgte pe-riode har gennemført en indsats med en negativ effekt, kan det siges at medføre en risiko for atovervurdere effekten af Falcks indsatser.

vurderinger af, hvordan partnerskabet med Falck er forløbet og har på-virket sagsbehandlingen og arbejdsgangene i sygedagpengeafdelingerne,da det er her, indsatserne først og fremmest har været igangsat. Nogleindsatser, såsom opkvalificering af driftsledelsen, kan tænkes at have enafsmittende effekt på andre dele af jobcentret. Derudover må en genereludvikling af de aktive tilbud forventes at have en betydning for andretyper af overførselsindkomstforløb, fx for kontanthjælpsmodtagere ogdagpengeberettigede ledige. På baggrund af det kvalitative materiale for-holder vi os ikke desto mindre udelukkende til faktorer, der kan havehaft indflydelse på partnerskabernes effekt på varigheden af sygedagpen-geforløb – og altså ikke overførselsindkomstforløb.

Tabel 3.1 præsenterer et samlet overblik over rapportens konklusioner;de fundne effekter, centrale indsatser samt hæmmende og fremmendefaktorer og deres betydning i partnerskabskommunerne.20I kraft af at der er tale om et overblik, vil vi understrege, at tabel-len fremstiller en groft simplificeret udgave af delevalueringernes fund.De mange nuancer, inklusive analyser af robustheden af effektmålingensresultater, fremgår som nævnt af kapitel 5-8.For effektmålingen er den fundne effekt på varigheden af hhv.sygedagpengeforløb og overførselsindkomstforløb i tabellen angivet somhhv. signifikant positiv = +, ikke-signifikant – hverken negativ eller posi-tiv – = 0 eller signifikant negativ = -. En positiv effekt på varighedenindebærer, at indsatsen har reduceret forløbenes varighed, mens en nega-tiv effekt indebærer, at forløbenes varighed er øget.De centrale indsatser kan ses som en beskrivelse af, hvilke pri-mære indsatser det er, vi ser effekterne af i partnerskabskommunerne.Som beskrevet i kapitel 2 har det varieret, hvilke indsatser der er forsøgtimplementeret i de forskellige kommuner. De indsatser, der er medtaget itabellen, er dem, der i flere af kommunerne betragtes som centrale. Deter dog altså ikke ensbetydende med, at det er de eneste indsatser, der erblevet implementeret i kommunerne. Tabellen viser, hvorvidt en indsatsvurderes at være velimplementeret i den enkelte kommune = +, mindrevelimplementeret = (+) eller slet ikke implementeret = 0.20. Vordingborg Kommune er ikke medtaget her, da den ikke indgår i effektmålingen.

Anm.: Hvad angår effektmålings resultater, angiver +, at forskellen er statistisk signifikant positiv på et 5-procents-niveaueller lavere, - angiver, at forskellen er statistisk signifikant negativ på et 5-procents-niveau eller lavere, mens 0angiver, at forskellen ikke er statistisk signifikant. For de centrale indsatser samt hæmmende og fremmende fakto-rer viser tabellen, hvorvidt den pågældende indsats eller faktor har haft en negativ eller positiv betydning, samt hvorvæsentlig denne betydning har været (mindre væsentlig er angivet med parentes).

De hæmmende og fremmende faktorer kan betragtes som faktorer, dervurderes at have påvirket partnerskaberne og dermed effekten af dem,hhv. positivt = +, mindre positivt = (+), ikke-målbart = 0, mindre nega-tivt = (-) eller negativt = -. De hæmmende og fremmende faktorer, derer medtaget i tabellen, er ligeledes dem, der er blevet fremhævet i inter-view i flere af kommunerne. Samtlige vurderinger i de kvalitative fund erforetaget på baggrund af interviewene i kommunerne samt vores efter-følgende analyse.De kommuner, der således har flest plusser under centrale ind-satser og hæmmende og fremmende faktorer, er dem, der har opnået en

god implementering af flest centrale indsatser og/eller oplevet flestfremmende/færrest hæmmende faktorer. Som det fremgår af tabellen,afspejles dette i nogen grad i effekterne, hvilket er særligt tydeligt for As-sens Kommune.Resultaterne tyder således på, at en god implementering af flestmulige af de centrale af Falcks indsatser, kombineret med få hæmmendeog mange fremmende faktorer, har medført de mest positive effekter.Det lader altså til at have kunnet betale sig for partnerskabskommunerneat tage Falcks idéer til sig for at opnå de ønskede effekter på varighedenaf sygedagpengeforløb.21KORT UDDYBELSE AF RESULTATERNE

Jævnfør tabel 3.1 er Assens Kommune tilsyneladende den eneste kom-mune, hvor samarbejdet med Falck har haft en signifikant positiv effektbåde på varigheden af sygedagpengeforløb og på varigheden af overfør-selsindkomstforløb, som er påbegyndt med sygedagpenge – hvilket erdet ideelle udfald. Resultaterne viser for Holbæk og Horsens Kommune,at partnerskabet med Falck har haft en signifikant positiv effekt på syge-dagpengeforløb og ingen effekt på varigheden af overførselsindkomst-forløb i kommunen. For Hjørring Kommune viser effektmålingen, atsamarbejdet ikke har haft en signifikant effekt på varigheden af sygedag-pengeforløb og dertil har haft en signifikant negativ effekt på varighedenaf overførselsindkomstforløb i kommunen. For Herning er det omvendt:Her har indsatsen en signifikant negativ effekt på sygedagpengeforløb ogingen signifikant effekt på forløb med overførselsindkomst. I KoldingKommune finder vi ingen statistisk signifikant effekt, hverken på varig-heden af sygedagpenge- eller overførselsindkomstforløb. Den samledeeffekt af partnerskaberne på varigheden af sygedagpengeforløb (fremgårikke af tabellen) er signifikant positiv, mens partnerskaberne samlet set21. Dette resultat er i overensstemmelse med resultatet fra evalueringen af TTA-projektet. Her vistedet sig også, at der var en sammenhæng mellem effekter og implementering (NFA, 2012).

ikke har haft nogen signifikant effekt på varigheden af overførselsind-komstforløb påbegyndt med sygedagpenge.Størrelsen af de positive effekter på sygedagpengeforløb varierer.Størrelsen af en effekt kan udtrykkes som sandsynligheden for, at en per-son, som modtager indsatsen (dvs. er sygemeldt i én af partnerskabs-kommunerne), har et kortere sygedagpengeforløb end en sygemeldt, somikke modtager indsatsen. Hvis denne sandsynlighed er 50,0 pct., har ind-satsen ingen effekt. Hvis sandsynligheden er større end 50,0 pct., er ef-fekten positiv, og hvis den er under 50,0 pct., er effekten negativ. Ud-trykt på denne måde indebærer effekten for de seks kommuner under ét,at der er en sandsynlighed på 50,4 pct. for, at en sygemeldt, som modta-ger indsatsen, har et kortere sygedagpengeforløb end en sygemeldt, somikke modtager indsatsen. Effekten er større i Holbæk (51,1 pct.), Hor-sens (51,7 pct.) og især i Assens Kommune (53,0 pct. for sygedagpenge-forløb og 52,4 pct. for overførselsindkomstforløb). Disse effekter kan fxsammenlignes med effekter af koordineringsindsatser for personer, somvar fraværende fra arbejde på grund af helbredsproblemer (Schandelmai-er et al., 2012). I de fem studier, hvor effektstørrelsen kan sammenlignesmed effekterne i vores effektmåling, har indsatserne en sammenvejeteffekt, der udtrykt som ovenfor, er 57,3 pct.Vi har ikke gennemført en cost-benefit-analyse af Falcks part-nerskabsmodel, og vi kan derfor ikke afgøre, om der er en samfunds-mæssig nettogevinst af indsatserne.UDDYBELSE AF DE KVALITATIVE FUND

Som det fremgår af tabel 3.1, har man i Assens Kommune oplevet engod implementering af flertallet af de indsatser, der i flere kommunerbetragtes som centrale. Samtidig har samtlige af de fremmende faktorer,der går igen i flere af kommunerne, været til stede her, imens ingen af dehæmmende faktorer vurderes at have haft nævneværdig betydning. Dettestemmer således fint overens med de fundne effekter i Assens.Tager vi Herning og Kolding Kommune som eksempler, harman her til gengæld kun implementeret nogle af de indsatser, der i flerekommuner betragtes som centrale for partnerskabets succes, og flere afdisse kun i begrænset omfang. Det fremgår ligeledes, at to hæmmendefaktorer (negativ opmærksomhed fra omverdenen og problemer medtilførsel af ekstra medarbejderressourcer) i begge disse kommuner harhaft væsentlig negativ betydning. I disse kommuner er der tilsyneladende

ingen effekt af partnerskabet ud over en negativ effekt på sygedagpenge-forløb i Herning.For andre kommuner, særligt Hjørring, er overensstemmelsenmellem de kvalitative og de kvantitative fund ikke lige så klar. Her vurde-rer interviewpersonerne samarbejdet særdeles positivt, og man har im-plementeret størstedelen af de centrale indsatser, men der ses ingen sig-nifikant effekt af partnerskabet. Se mere herom i bilag 2 samt i de kvanti-tative analysekapitler 5 og 6.Det skal understreges, at vi ikke kan sige med sikkerhed, at deindsatser samt fremmende eller hæmmende faktorer, vi fremhæver, harværet de afgørende for, om effekten af partnerskabet er positiv, ikke-målbar eller negativ. Som beskrevet i forbindelse med præsentationen afdet kvalitative materiale (kapitel 7 og 8) belyser vi de faktorer, som inter-viewpersonerne i kommunerne har fremhævet i de kvalitative interview.Da der er tale om langvarige og komplekse hændelsesforløb i alle kom-muner, kan det ikke udelukkes, at de målte effekter kan skyldes faktorer,som vi ikke har fået indblik i.

Ud over de effekter af partnerskaberne, der fremgår af effektmålingen,har partnerskaberne ligeledes haft en række kvalitative virkninger, somfremgår klart af interviewene i kommunerne, hvad enten effektmålingenfinder en effekt eller ej. Disse virkninger kan ikke betragtes som kausale– dvs. at vi ikke med sikkerhed vil kunne sige, om de skyldes partnerska-bet med Falck eller andre faktorer, såsom generelle udviklinger på ar-bejdsmarkedet. Ikke desto mindre er flere af dem dog nært knyttet tilindsatserne i partnerskaberne. De væsentligste kvalitative virkninger, somfremhæves i mindst 4 ud af 6 kommuner, er følgende:

Medarbejdertilfredsheden er øget ifølge de fleste medarbejderes ud-sagn.Kvaliteten af sagsbehandlingen vurderes generelt at være højnet(herunder kvaliteten af de aktive tilbud), vurderet ud fra de ansattesvurderinger og antallet af sager, der skal omgøres efter Beskæftigel-sesankenævnets afgørelse.Der er i flere kommuner i dag en investeringstankegang, som medvir-ker til, at ledelse og politikere i højere grad end førhen er villige til atinvestere i fx flere medarbejdere på sygedagpengeområdet, fordi dehar set, at det har en virkning på kvaliteten af og fremdriften i sagsbe-handlingen, som i sidste ende kan medføre væsentlige besparelser.

De kvalitative virkninger, og hvorvidt de lever op til Falck og kommu-nernes forventninger, uddybes i kapitel 8.Falck som privat partner har, ud over en økonomisk fortjene-ste22, fået det udbytte af partnerskaberne, at de har haft mulighed for atafprøve nogle af deres idéer til udvikling af sygedagpengeområdet, somde hermed er bedre rustede til at forsøge at udbrede. De har endvidereopnået særdeles værdifuld læring om styrker og svagheder ved dereskoncept samt om udfordringer i forhold til at indgå i et tæt, langvarigtsamarbejde med et jobcenter. Når dette lægges til oplevelsen af, at kom-munerne har haft en kvalitativt udbytte af samarbejdet med Falck, vurde-rer de tre tovholdere fra Falck overordnet partnerskaberne som en suc-ces – om end en succes, der har krævet hårdt arbejde.Som det fremgår af de kvalitative analysekapitler 7 og 8, er part-nerskaberne ikke oplevet som lige succesfulde af alle interviewpersoner ialle kommuner. Der er en overvægt af interviewpersoner, som har væretbegejstrede for partnerskabet med Falck, men særligt flere sagsbehandle-re har også udtrykt skepsis – blandt andet over for den systematisering afsagsbehandlingen, som partnerskaberne har indebåret (se kapitel 8). Her-til kommer, at det i nogle kommuner af forskellige årsager ikke er lykke-des Falck og kommunen at etablere så tæt et samarbejde som ønsket.Dette har, ifølge Falck selv, haft afgørende betydning for, at partnerska-berne i disse kommuner har været mindre vellykkede. Selv i disse kom-muner vurderer kommunens ansatte dog i dag, at man igennem partner-

Som afslutning på dette kapitel vil vi her opsummere, hvad der på bag-grund af det kvalitative interviewmateriale kan betragtes som centralelæringspunkter, som andre, der overvejer at indlede et lignende samar-bejde, med fordel kan tage højde for. Et overordnet læringspunkt er, atdet på nuværende tidspunkt vil være en præmis for private aktører, derønsker at indgå i et OPP af denne karakter – og dermed indgå i vareta-gelsen af centrale drifts- og udviklingsopgaver i offentligt regi – at derskal forhandles om indholdet i det konkrete partnerskab, og at den priva-te aktør i denne proces højst sandsynligt må slække på egne idéer ellerkoncepter. Dette skyldes blandt andet den private aktørs manglende le-delsesret, en stærk professionskultur blandt medarbejdere (i dette tilfældesagsbehandlerne) og forskellige rammemæssige vilkår for det offentligearbejdsmarked. Disse overordnede punkter vil blive udfoldet i de følgen-de afsnit, idet vi vurderer, at disse læringspunkter vil være centrale foralle potentielle partnere i OPP’er af denne art.DET FORHANDLEDE OG SAMARBEJDENDE PARTNERSKAB

Helt overordnet giver alle samarbejdskommunerne udtryk for at have nydtgodt af, at deres organisation er blevet gået efter i sømmene i tæt samar-bejde med en udefrakommende partner. Interviewpersonerne pointerer, atkommunen og jobcenteret skal være forandringsvillige og indstillet på atmodtage konstruktiv kritik, men samtidig viser interviewene også, atkommunernes repræsentanter pointerer det vigtige i at være klar over,hvad deres egne mål og ambitioner er, så de er i stand til at sige fra overfor forslag til forandringer, der ikke stemmer overens med den kurs, deselv ønsker for jobcentret. Der er således tale om et forhandlingsforløb,hvor den private partner kan blive nødt til at give køb på dele af konceptetfor at finde det kompromis, der skal til for at få kommunen til at indgåpartnerskabet. I dette tilfælde ville Falck særligt gerne have haft mere ind-flydelse på tilbudsviften i flere kommuner, end de har haft mulighed for.Kommunernes opmærksomhed på, at de skal være i stand til atsige fra, har været en udfordring for Falck og vil formentlig være det for

For at muliggøre den udvikling, der har fundet sted i kommunerne, harde tilførte ressourcer været helt afgørende. Det har været vigtigt for deinvolverede kommuner, at den private partner har haft ressourcerne til atindgå disse partnerskabskontrakter og holde samarbejdet kørende hen-over 3 år, hvor der løbende er blevet tilført ekstra medarbejdere og øvri-ge ressourcer. Investeringerne i kommunerne fremstår endvidere som enforudsætning for, at kommunerne har indgået kontrakterne. Det er såle-des afgørende for et samarbejde af denne karakter, at den private aktørhar de nødvendige ressourcer og viljen til at investere, hvilket stiller storekrav til den private aktørs økonomiske ressourcer. Har den private aktørressourcerne, kan det på længere sigt medføre en øget vilje i kommunentil selv at investere sig til bedre resultater.DEN PRIVATE PARTNER OG LEDELSESRETTEN

En privat partner i et OPP som dette vil ikke kunne få overdraget ledelses-retten. Den private partner vil være afhængig af den givne ledelsesstrukturog såvel den administrative som den politiske topledelses muligheder for atføre beslutningerne igennem. På den baggrund bliver den private partnerafhængig af enkeltpersoners velvilje og samarbejdsvilje, hvilket igen stillerkrav til den private partners repræsentanter i kommunen.Et helt centralt læringspunkt, som fremhæves i samtlige inter-view, er da også, at enkeltpersoner spiller en afgørende rolle for samar-bejdets succes. Sygedagpengelederen og Falck-tovholderen er de centraleforandringsagenter, og de skal begge have de nødvendige ledelses- ogkommunikationsmæssige samt faglige kompetencer til på samme tid atholde overblik, implementere forandringerne og sikre inddragelse afmedarbejderne.Den private aktørs repræsentant i kommunen skal både fungeresom central forandringsagent og som udefrakommende konsulent, ogdet kan være en yderst fremmende funktion, hvis denne tovholder be-sidder de nødvendige kompetencer. Derudover er det vigtigt at have forøje, om tovholderen og sygedagpengelederen har et godt samarbejde, daderes løbende kontakt og ugentlige møder udgør kernen i implemente-

ringsprocessen. For nogle kommuner såvel som for Falck selv har detværet en udfordring, når den tovholder, Falck stillede med, ikke besad derigtige kompetencer. Falck mener, at problemet med at have den rigtigetovholder (som er afgørende, hvis de vil udbrede deres model til andrekommuner eller områder) kan løses ved at sætte et hold af medarbejdere,der tilsammen besidder de nødvendige kompetencer.Endelig er det naturligvis vigtigt, hvilke enkeltpersoner der sid-der i styregruppen for partnerskabet, da styregruppen fx skal have dennødvendige beslutningskraft. En af Falck-tovholderne understreger idenne sammenhæng, at jo mere det øverste ledelsesniveau i kommuner-ne er engageret i samarbejdet, jo bedre. I forhold til styregruppens sam-mensætning er en vigtig læring endvidere, at det politiske niveau (fx iform af et medlem af det lokale Beskæftigelsesråd eller arbejdsmarkeds-udvalget) og de lokale faglige organisationer bør være repræsenteret i sty-regruppen.MELLEMLEDERE SOM DE VIGTIGSTE FORMIDLERE AFPARTNERSKABET

I relation til betydning af enkeltpersoner er det en vigtig læring, at mel-lemlederne skal tage ejerskab over partnerskabet og tro på det, idet de ercentrale forandringsagenter (jf. Bakka & Fivelsdal, 2004, s. 325). Detgælder både sygedagpengeledere, faglige ledere, teamkoordinatorer m.fl.De har ansvaret for, at idéerne, tankegangen og indsatserne i partnerska-bet formidles til medarbejderne på en måde, så medarbejderne tager ejer-skab. Dette ansvar deler de med den private partners repræsentant ikommunen, men det er mellemlederne, der kender deres medarbejdere,og endvidere dem, der skal sikre, at de indførte redskaber og arbejdsgan-ge videreføres efter samarbejdets afslutning. Ved opstarten af et sådantsamarbejde er det derfor, vurderet ud fra vores interviewmateriale, enabsolut nødvendighed, at mellemlederne er involverede, forstår og erenige i formålet og tager ejerskab. En indstilling, der skal fastholdes helevejen igennem partnerskabet, blandt andet gennem samarbejdet medtovholderen.Her er ledelsesretten dermed en udfordring, idet en privat part-ner ikke har indflydelse på, hvilke enkeltpersoner der bestrider de centra-le mellemleder-positioner i partnerskabskommunerne. Dette problem forprivate partnere vil formentlig kun kunne løses ved, at de sikrer sig ind-flydelse på, hvem der er ansat på dette ledelsesniveau, og det ligger for-

Det er vigtigt, at mellemlederne er i stand til at formidle idéerne i samar-bejdet overbevisende til medarbejderne og sikre, at medarbejderne lø-bende er inddraget i implementeringen af indsatserne og får mulighed forat drøfte eventuelle frustrationer med deres ledelse. Dette skyldes, atmedarbejderne, dvs. sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne, erdem, der skal sørge for implementeringen. Hvis medarbejderne ikke ta-ger de indførte redskaber til sig, risikerer man at opleve store udfordrin-ger i forhold til implementeringen og ikke mindst forankringen af indsat-serne (Bakka & Fivelsdal, 2004, s. 322).Medarbejderne er derfor vigtige aktører, og medarbejderne i denoffentlige sektor er bærere af en stærk professionskultur, som er koblettil faglighed, kvalitet og metode. I dette konkrete partnerskab er der taleom socialrådgivere, som har et stærkt fokus på de sygdomsramte borgere,som de via deres socialfaglige metoder har en forventning om at kunnehjælpe. Der vil derfor formentlig altid være en skepsis, når en privatpartner mener at kunne standardisere en sagsbehandling, uden at det skerpå bekostning af faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen.Læringen fra dette partnerskab er, at det er vigtigt, at standardise-ringer og resultatorientering følges op af socialfaglige diskussioner om kva-litet og retssikkerhed, faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling. Påden måde vil partnerskabet blandt medarbejderne opleves som et fagligtløft (som også er partnerskabets intention) snarere end en spareøvelse.Omvendt kan et sådant partnerskab generere modstand blandtmedarbejderne, hvis de oplever, at standardisering og resultatorienteringsker på bekostning af deres faglighed og det, de betragter som deres ker-neopgave; at samtale med og hjælpe borgerne bedst muligt.Sagsbehandlernes stærke professionskultur og faglige stolthed vilsåledes udgøre en central udfordring for implementeringen af privatepartneres indsatser.Derudover har Falcks partnerskaber vist, at modstand kan und-gås, hvis den private partner er bevidst om, hvilke begreber der anvendesom de nye arbejdsmetoder og redskaber. Endelig er det vigtigt at sikresig, at sagsbehandlerne bliver inddraget og er velinformeret, samt at deoplever at blive anerkendt som værdifulde ressourcer i forandringspro-

Et læringspunkt for velsagtens alle projekter er, at konteksten for et pro-jekt spiller en rolle. Hvad angår samarbejdet mellem kommunerne ogFalck, står det klart, at en del af samarbejdets succes, ifølge kommunerneselv, skyldes, at mange af dem i samarbejdets udgangspunkt befandt sig ien kritisk situation. Kommunernes situation ved udgangspunktet er der-for vigtig at tage højde for, når det skal vurderes, om et sådant samarbej-de kan betale sig – både rent økonomisk og i forhold til, at medarbejder-ne alt andet lige vil være mere forandringsvillige, jo dårligere et udgangs-punkt, de kommer fra.En anden læring, som omhandler konteksten for samarbejdet, er,at man skal inddrage arbejdsmarkedets parter mest muligt i beslutningenom at indgå et samarbejde som dette. En sådan inddragelse vil dog aldrigkunne udgøre en garanti for, at der ikke vil være modstand fra de fagligeorganisationer, når en privat aktør blander sig i løsningen af centrale of-fentlige driftsopgaver. De faglige organisationer kan fortsat være bekym-rede for, om deres fx sygdomsramte medlemmer får en dårligere behand-ling, fordi der er en privat aktør involveret, der skal tjene penge på fxindsatserne. Som Munksgaard m.fl. konkluderer, er en sådan modstanden typisk hæmmende faktor ved offentligt-private samarbejder af enhverart, som må håndteres (Munksgaard m.fl., 2012).Endelig viser denne evaluering, at der skal være klare linjer i for-hold til lovgivningen, når private aktører involverer sig på centrale vel-færdsområder, hvilket tilsyneladende ikke altid er tilfældet.

DATA OG METODEI dette kapitel præsenterer vi det metodiske grundlag for både den kvali-tative og den kvantitative del af evalueringen. Kapitlet beskriver såledesformålet med hver af de to delevalueringer, de anvendte metoder til data-indsamling og -analyse samt karakteren af de data, der danner grundlagetfor rapporten.Vi benytter os i rapporten af metodetriangulering, idet vi anven-der de kvalitative fund til at forsøge at forstå resultaterne af effektmålin-gen. Særlig i kapitel 3 sammenholder vi således fundene fra de to deleva-lueringer og giver dermed et indblik i såvel effekterne som de processer,der ligger bag.

DREAM-registret omfatter samtlige personer, der har modtagetoffentlige ydelser fra medio 1991 og frem. Arten af ydelse angives ugevisfor hver enkelt person. Den ugentlige ydelsesoplysning angiver fx, ompersonen har været på arbejdsløshedsdagpenge, på orlov, på efterløn, påsygedagpenge, på kontanthjælp, været i SU-berettiget uddannelse eller iaktivering.I denne rapport har vi anvendt DREAM-registret til at beregneto varigheder. Vi har for det første beregnet varigheden af sygedagpenge-forløb. Denne varighed er beregnet som antallet af sammenhængendeuger, hvor kommunen har udbetalt sygedagpenge til en person (ellerdennes arbejdsgiver) i mindst 5 uger.23,24Baggrunden for denne afgræns-ning er, at vi antager, at kommunerne tidligst påbegynder sygedagpenge-opfølgningen efter den femte fraværsuge. En sygemeldt person kan i lø-bet af vores observationsperiode have haft et eller flere sygedagpengefor-løb.25For det andet har vi på tilsvarende måde beregnet varigheden afforløb med overførselsindkomst. Det er forløb, som er påbegyndt medsygedagpenge og i umiddelbar forlængelse heraf er fortsat med en andenoverførselsindkomst, fx et sygedagpengeforløb, som er fortsat med ar-bejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp (i rapporten benævnes disseforløb ”overførselsindkomstforløb”). Vi regner uger med fleksjob ogførtidspension som uger med overførselsindkomst. Når et sådant over-

23. DREAM omfatter kun sygedagpengeforløb, hvor kommunen har udbetalt sygedagpenge til densygemeldte eller dennes arbejdsgiver. Forløbene registreres fra første fraværsdag. Det er derforikke alle registrerede forløb, hvor kommunen har udbetalt dagpenge i hele fraværsforløbet, idetarbejdsgivere i mange tilfælde skal finansiere sygedagpenge i forløbets første uger.24. En person, der på et tidspunkt modtager sygedagpenge som delvis raskmeldt, vil i DREAM bliveregistreret som delvis raskmeldt i hele fraværsperioden. Hvis en person fx først modtager syge-dagpenge i 10 uger og derefter bliver delvis raskmeldt i 5 uger, vil DREAM-registret opdaterebagud, således at denne person vil blive registreret med 15 uger som delvis raskmeldt og ingenuger med ordinære sygedagpenge. I analyserne behandler vi en delvis raskmelding på lige fodmed en fuld sygemelding. Hermed overvurderer vi ”tyngden” af fraværet i både indsats- og kon-trolkommuner.25. I nogle tilfælde har en person i DREAM-registret to eller flere forløb med sygedagpenge, som erafbrudt af få uger uden sygedagpenge. I de tilfælde, hvor disse ”huller” er af 3 ugers varighed el-ler mindre, har vi valgt at betragte de to perioder som et sammenhængende sygedagpengeforløbud fra antagelsen om, at sådanne korte afbræk ofte skyldes ferie- eller it-tekniske forhold. Her-med tilstræber vi på den ene side, at to forskellige dagpengeforløb, der reelt er to forskellige for-løb, også regnes som to forløb. På den anden side kan vi undervurdere antallet af langvarige for-løb, idet et forløb, som afbrydes midlertidigt af 4 ugers ferie, fejlagtigt betragtes som to forskelli-ge forløb. Vi benytter en tilsvarende fremgangsmåde ved beregning af varigheden af overførsels-indkomstforløb.

førselsindkomstforløb afsluttes, er der med andre ord tale om, at perso-nen vender tilbage til ordinær beskæftigelse eller bliver hjemmegående.26Undersøgelsesperioden strækker sig fra begyndelsen af 2005 ogfrem til og med uge 8 i 2013, der udgør seneste tilgængelige registrerings-uge i DREAM-registret i denne undersøgelse.Til brug for de kvantitative analyser har vi yderligere koblet ud-valgte baggrundsvariable fra Danmarks Statistik til DREAM-registret.Disse variable indbefatter oplysninger om personens køn, alder, stats-borgerskab, uddannelse, familieforhold, sygesikringsoplysninger, herun-der kontakter til fysioterapeut og psykolog, samt oplysninger om perso-nens sygehusbenyttelse.27METODE

I den kvantitative del af undersøgelsen fokuserer vi på varigheden af sy-gedagpengeforløb og overførselsindkomstforløb. Vi forventer således, ateffekten af samarbejdet mellem Falck og de seks deltagende kommunerpåvirker forløbenes varighed, fordi indsatsen indebærer, at kommunernegennemfører en anden opfølgning af sygedagpengeforløb end tidligere.Effekten af indsatsen må derfor påvirke forløbene (og deres resterendevarighed) fra det tidspunkt, hvor kommunerne foretager deres sygedag-pengeopfølgning.Derimod forventer vi ikke, at samarbejdet mellem Falck og deseks deltagende kommuner i sig selv har nogen nævneværdig effekt påantallet af sygedagpengeforløb i kommunerne, fordi indsatsen netop kunantages at påvirke allerede påbegyndte sygedagpengeforløb. Der er såle-des ikke noget, der taler for, at antallet af sygedagpengeforløb i de seksdeltagende kommuner i sig selv skulle være påvirket af indsatsen for alle-rede påbegyndte sygedagpengeforløb. I så fald skulle der enten være taleom, at indsatsen har en effekt på, om raskmeldte efterfølgende vendertilbage til sygedagpenge, eller der skulle være tale om såkaldt ”anticipati-on effects”, hvor borgere, der i fremtiden forventer at sygemelde sig,bevidst vælger at flytte enten til eller fra en af de seks kommuner på26. I nogle tilfælde begynder et forløb med sygedagpenge umiddelbart efterfulgt af en anden over-førselsindkomst, hvorefter den pågældende person vender tilbage til sygedagpenge. I vores dataudgør et sådant forløb ét forløb med overførselsindkomst, mens vi regner forløbets to periodermed sygedagpenge som to forløb i analyserne af sygedagpenge. Det betyder, at vi har lidt færreforløb med overførselsindkomst end med sygedagpenge.27. Følgende registre er benyttet: Register for Personer i Befolkningen (BEF 2005-2013), Familie-forhold (FAM 2005-2013), Uddannelser (UDDA 2005-2012), Sygesikring (SSSY 2005-2012) ogSygehusbenyttelse (SYHB 2005-2011).

grund af samarbejdet med Falck.28Udviklingen i antallet af sygedagpen-geforløb fra før til efter indsatstidspunktet kan være påvirket af andrefaktorer end indsatsen, fx konjunkturer.Ud over ændringerne i forløbenes varigheder kan man forestillesig, at indsatsen har haft en effekt på afgangsmønsteret fra sygedagpen-geforløb, dvs. i hvilket omfang de sygemeldte afgår til beskæftigelse, le-dighed, førtidspension mv. efter endt sygedagpengeforløb. Det kan fxvære tilfældet, hvis indsatsen øger de sygemeldtes chance for at komme ibeskæftigelse. Der er generelt i indsatsen et betydeligt fokus på at sikre,at den enkelte sygemeldte genvinder arbejdsevnen samt vender tilbage tilarbejdsmarkedet så hurtigt som muligt (se fx Falck, 2012a).Den kvantitative del af undersøgelsen gennemføres dels som be-skrivende analyser, dels som en effektmåling.BESKRIVENDE ANALYSER

For det første gennemfører vi en række beskrivende analyser. Først viservi udviklingen over tid i, hvordan sygedagpengeforløbene afsluttes (tilbeskæftigelse, ledighed, førtidspension mv.). Dette giver en indikation af,om indsatsen har haft en indvirkning på andelen af de sygemeldte, somkommer tilbage i job eller kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet efterendt sygdomsforløb, sammenlignet med situationen for hele landet.Dernæst viser vi udviklingen over tid (fra før til efter samarbejdet mellemFalck og de seks deltagende kommuner blev iværksat) i andelen af syge-dagpenge- og overførselsindkomstforløb, som afsluttes, før de har varetca. 2 år. Vi viser udviklingen for både indsats- og kontrolkommuner.Hermed kan vi få en første, umiddelbar indikation af, om indsatsen harhaft en effekt på forløbenes varighed. De beskrivende analyser gennem-føres for hver af de seks deltagende kommuner enkeltvis og præsenteresi de kommunespecifikke afsnit i kapitel 4. Sidstnævnte analyse gennem-føres endvidere for de seks deltagende kommuner under ét og præsente-res således også i forbindelse med hovedanalysen i kapitel 3.

28. Statistikker fra Jobindsats.dk over udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb (”Sygedagpenge.Antal personer og forløb” udtrukket pr. kvartal i perioden fra og med 2. kvartal 2005 til og med1. kvartal 2013) viser et fald i det gennemsnitlige antal af forløb fra før til efter indsatsen i bådeindsats- og kontrolkommunerne. Mens det gennemsnitlige antal forløb er faldet med 3,3 pct. iindsatskommunerne betragtet under ét, er faldet i kontrolkommunerne betragtet under ét på 2,8pct. Perioden før indsatsen regnes fra 2. kvartal 2005 frem til og med 2. kvartal 2009.

For det andet gennemfører vi en effektmåling ved anvendelse af ”Diffe-rence in Difference”-metoden (DiD-metoden) (se fx Angrist & Pischke,2009). Vi undersøger, om varigheden af sygedagpengeforløb i indsats-kommunerne er kortere efter indsatsen, end før indsatsen blev iværksat.Denne før-efter-udvikling i forløbenes varighed sammenlignes med før-efter-udviklingen i en række kontrolkommuner. Hvis den gennemsnitligevarighed fx reduceres med 2 uger i indsatskommunerne og med 1 uge ikontrolkommunerne, vil vi konkludere, at indsatsen har haft en positiveffekt. Ud over en analyse af varigheden af sygedagpengeforløb gennem-fører vi en tilsvarende analyse af varigheden af overførselsindkomstsfor-løb, som er påbegyndt med sygedagpenge. Princippet i DiD-metoden erillustreret i figur 3.1.FIGUR 3.1Ideen bag en Difference in Difference-model.15Varigheden af sygedagpengeforløb, uger141312111098765FørEfterIndsatsgruppen, hvis projekterne gennemføresIndsatsgruppen, hvis ikke projekterne gennemføresKontrolgruppen

seks deltagende kommuner. Vi antager således, at indsats- og kontrol-kommunerne ville have haft samme før-efter udvikling i varighederne,hvis ikke der var iværksat nogen indsats i indsatskommunerne.Hvis udviklingen i varighederne har været tilnærmelsesvis ens forindsats- og kontrolkommunerne op til det tidspunkt, hvor indsatsen blevsat i værk i de seks deltagende kommuner, understøtter det, at denne anta-gelse er opfyldt. Hvis der er forskel på indsats- og kontrolkommuners ud-vikling i varighederne op til indsatsen, vil vores beregning af effekten afindsatsen blive fejlvurderet. Hvis fx varigheden af sygedagpengeforløb optil indsatsen er faldet mere i kontrolkommunerne end i indsatskommuner-ne, vil effekten af indsatsen blive undervurderet. Det er med andre ordvigtigt, at vi udvælger kontrolkommuner, som har den samme udvikling ivarighederne op til indsatsen som indsatskommunerne.Det er ligeledes vigtigt, at vi udvælger kontrolkommuner, somhar samme udvikling som indsatskommunerne fra før til efter indsatsen iforhold, der påvirker varigheden af sygedagpenge- og overførselsind-komstforløb. Hvis konjunkturudviklingen fx er dårligere i kontrol- end iindsatskommunerne, kan vi komme til at overvurdere effekten af indsat-sen. Omvendt kan vi undervurdere effekten af indsatsen, hvis kontrol-kommunerne har en særlig gunstig konjunkturudvikling (se nedenfor).Den målte effekt af indsatsen vil også kunne blive påvirket af, om kon-trolkommunerne også gennemfører særlige indsatser på sygedagpenge-området.29I dette tilfælde bliver vores effektestimat udtryk for effektenaf samarbejdet mellem Falck og de seks deltagende kommuner sammen-lignet med effekten af alternative indsatser i kontrolkommunerne.For hver indsatskommune har vi udvalgt to kontrolkommuner(se bilagstabel B3.1). Kontrolkommunerne er udvalgt på baggrund afden ”rammevilkårsmodel”, som SFI har udarbejdet for Arbejdsmarkeds-styrelsen, og som skal danne grundlag for en ny klyngemodel (Graversen,Larsen & Arendt, 2013). Modellen beregner på grundlag af en række vari-able det forventede gennemsnitlige antal uger, kommunernes borgeremodtager sygedagpenge. De variable, der inddrages i modellen, fx kom-munernes alders- og uddannelsessammensætning, formodes at være ”ind-satsuafhængige” – dvs. at de er upåvirket af indsatsen i de seks deltagendekommuner. Ved at udvælge kontrolkommunerne fra denne model sikrervi, at kontrolkommunerne i så høj grad som muligt er kommuner med29. For eksempel deltog Nordfyns, Nyborg og Silkeborg Kommune i det store TTA-projekt (seNFA, 2012).

samme rammebetingelser som indsatskommunerne. For at opnå yderli-gere sammenlignelighed mellem indsats- og kontrolkommunerne har vi iudvælgelsen af kontrolkommunerne betinget os, at kontrolkommunerneer fra samme geografiske område og så vidt muligt fra samme pendlings-område som den pågældende indsatskommune. Hermed tilstræbes det, atborgere i den enkelte indsatskommune og de tilhørende kontrolkommu-ner agerer på det samme arbejdsmarked og under samme konjunkturer.Dette er vigtigt, fordi efterspørgslen efter arbejdskraft har betydning forsygemeldtes tilbagevenden til arbejde (Høgelund, Holm & McIntosh,2010). Ved at vælge kontrolkommuner i samme geografiske område for-søger vi at minimere den potentielle fejlkilde, der kan opstå, hvis der ef-ter indsatsens start er forskel på konjunkturudviklingen i indsats- og kon-trolkommunerne. Vi antager for det første, at konjunkturforskelle mel-lem to kommuner er mindre, når de to kommuner er geografisk tæt påhinanden, end når de fx ligger i hver sin landsdel. For det andet antagervi, at personer fra samme nærområde søger job på samme geografiskearbejdsmarked. Hvis en særlig gunstig konjunkturudvikling giver anled-ning til mange jobåbninger i en indsatskommune, regner vi med, at per-soner i de to tilhørende kontrolkommuner søger de ledige job på lige fodmed personer fra indsatskommunen. Vi minimerer med andre ord be-tydningen af eventuelle konjunkturforskelle.Vi har udvalgt to kontrolkommuner i stedet for én for hver ind-satskommune, da vi herved reducerer risikoen for, at vi sammenlignermed en kontrolkommune, hvor der er forgået noget særligt på sygedag-pengeområdet i undersøgelsesperioden.Cox proportional hazard rate-modellen

I praksis bygger analyser af varigheder på uge-for-uge-beregninger af densygemeldtes sandsynlighed (hazard raten) for at ophøre med at modtagesygedagpenge (eller overførselsindkomst).30Mere præcist beregner mansandsynligheden for, at den sygemeldte ophører med at modtage syge-dagpenge i den pågældende uge, under forudsætning af at vedkommende30. I to tilfælde anser vi en varighed som værende ”kunstigt” stoppet. Det er for det første, nårundersøgelsesperioden udløber (dvs. at varigheden løber længere end uge 8 i 2013, som udgørseneste registreringsuge i vores data). Dermed ville varigheden med en vis sandsynlighed værefortsat, hvis ikke observationsperioden var stoppet. For det andet drejer det sig om kommune-skift. Flytter en person ud af en indsats- eller kontrolkommune, vil personen ”kunstigt” stoppemed at blive påvirket af det pågældende jobcenters sygedagpengeopfølgning. Begge typeraf ”kunstige” stop i varighederne tages der højde for i analyserne ved at ”højre-censurere” de på-gældende varigheder i hhv. uge 8 i 2013 og ved det registrerede tidspunkt for kommuneskift.

ikke ophørte i en af de foregående uger. Der er således tale om en betin-get sandsynlighed. Hvis en sygemeldt har en høj hazard rate, betyder det,at personen har en større sandsynlighed for at have et kort sygedagpen-geforløb. Omvendt har en person med en lav hazard rate et langt syge-dagpengeforløb.Effektmålingen gennemføres således i en Cox proportional ha-zard rate-model. I modsætning til den simple beskrivende tabelanalysekan vi i en Cox proportional hazard rate-model kontrollere for en rækkebaggrundsvariable (se ”Data” ovenfor). Vi kan således tage hensyn til, atsygemeldte i indsatskommunerne eventuelt har andre karakteristika endsygemeldte i kontrolkommunerne. Vi kan også tage hensyn til, at sam-mensætningen af sygemeldte i indsats- og kontrolkommunerne ændrersig over tid. Hermed undgår vi, at vores måling af effekten af indsatsenpåvirkes af (observerbare) forskelle i sammensætningen af sygemeldte.I Cox proportional hazard rate-modellen indgår en binær varia-bel, der angiver, om der er tale om et forløb fra før eller efter, at indsat-sen blev iværksat, og en binær variabel, der angiver, om der er tale om etforløb fra en indsatskommune eller en kontrolkommune. Herudover in-kluderer vi interaktionseffekten mellem de to binære variabler (før-efter-variablen og indsats-kontrolkommune-variablen). Interaktionseffektenmåler netop, om før-efter-udviklingen i hazard raten i indsatskommu-nerne er forskellig fra udviklingen i kontrolkommunerne. Det er såledesestimatet af denne interaktionsvariabel, vi primært interesserer os for, nårvi skal evaluere, om samarbejdet mellem Falck og de seks deltagendekommuner har haft en effekt. Har interaktionseffekten ”Indsatskommu-ne * Efter indsats” en hazard rate over 1, betyder det, at der er en positiveffekt af indsatsen, da hazard raten med andre ord er steget mere (eller erfaldet mindre) i den pågældende indsatskommune fra før til efter indsat-sen, end den er i kontrolkommunerne. Den gennemsnitlige varighed afsygedagpengeforløb (eller overførselsindkomstforløb) er med andre ordblevet kortere fra før til efter indsatsen i den pågældende indsatskommu-ne end i kontrolkommunerne. Det omvendte gør sig gældende, hvis ha-zard raten er under 1.Nogle forløb (ca. 5 pct. af sygedagpengeforløbene og ca. 11 pct.af overførselsindkomstforløbene) er påbegyndt før og afsluttet efter, atindsatsen blev iværksat. I analyserne regnes den del af et forløb, som lig-ger før indsatsens begyndelse, som et før-forløb, mens den del af forlø-bet, som ligger efter indsatsens begyndelse, regnes som et efter-forløb. I

praksis er disse forløb kodet som en tidsvarierende variabel, således atden binære før-efter-variabel skifter værdi på det tidspunkt, hvor indsat-sen begynder. Det vil sige, at før-efter-variablen er lig 0 i perioden førindsatsen og lig 1 efter indsatsen. I modsætning hertil har alle andre for-løb enten værdien 0 (forløb, som er påbegyndt og afsluttet, før indsatsenblev iværksat) eller 1 (forløb, som er påbegyndt og afsluttet efter, at ind-satsen blev iværksat).Da man må forvente, at det tager en vis tid, før indsatsen im-plementeres i jobcentrene, specificeres modellen desuden, så vi i stedetfor en før-efter-variabel inkluderer binære variable for hvert enkelt år ogderes interaktionseffekter med indsats-kontrolkommune-variablen, her-med kan vi belyse, om effekten af indsatsen varierer, afhængigt af hvorlang tid der er gået, efter at indsatsen blev påbegyndt.Ud over at belyse om samarbejdet mellem Falck og de seks del-tagende kommuner samlet set har påvirket varigheden af sygedagpenge-og overførselsindkomstforløb, belyser vi, om indsatsen har påvirket va-righeden af de lange forløb af over 52 ugers varighed. For at måle dettetillader vi, at effekten af indsatsen er anderledes, når forløbene har varetover 52 uger, end når forløbene har varet 52 uger eller mindre. I praksisbelyser vi det ved at inkludere en tidsvarierende effekt-variabel. Hvisestimatet (hazard raten) af denne variabel fx er over 1 og statistisk signi-fikant, betyder det, at indsatsens effekt er signifikant større, når forløbe-ne er over 52 uger, end når de er 52 uger eller mindre.Effektmålingen gennemføres dels for alle indsatskommuner un-der ét, således at vi belyser, om der samlet set har været en effekt af sam-arbejdet mellem Falck og de seks deltagende kommuner, dels for hver afde seks deltagende kommuner hver for sig, således at vi belyser, om derer forskel på effekten af indsatsen mellem indsatskommunerne.AFGRÆNSNING AF UNDERSØGELSESPERIODEN

Vi har afgrænset undersøgelsesperioden således, at det er muligt at følgeudviklingen i hazard raterne i 3-4 år, både før og efter at indsatsen bleviværksat i hver af de seks deltagende kommuner.31Ved at medtage datafra flere år før indsatsen blev iværksat, kan vi undersøge, om udviklingeni den gennemsnitlige hazard rate mellem indsats- og kontrolkommunerne31. Indsatsens start varierer i de seks deltagende kommuner, dog påbegyndtes indsatsen officielt ifem ud af de seks kommuner mellem 1. april 2009 og 1. september 2009 (Assens, Herning, Hjør-ring, Horsens og Kolding Kommune), mens indsatsen officielt påbegyndtes i Holbæk Kommuneallerede 1. august 2008.

I effektmålingen undersøger vi, om samarbejdet mellem Falck og de seksdeltagende kommuner har enstatistisk signifikanteffekt på varigheden afsygedagpengeforløb (og overførselsindkomstforløb). En effekt er stati-stisk signifikant, hvis vi kan være mindst 95 pct. sikre på, at den effekt, vifinder, ikke skyldes en statistisk tilfældighed. Lad os antage, at vi finder,at der er en positiv effekt af samarbejdet. Hvis denne effekt er statistisksignifikant, kan vi være mindst 95 pct. sikre på, at vi, hvis vi lod de sam-me jobcentre gennemføre præcis de samme indsatser igen med de sam-me ansatte og under præcis samme forhold, igen ville finde en positiveffekt af samarbejdet.Når vi skal afgøre, om der er tale om en statistisk signifikant ef-fekt af samarbejdet mellem Falck og de seks deltagende kommuner, støt-ter vi os med andre ord til en statistisk test, som populært sagt fortæller,hvor sikre vi kan være på, at den målte forskel i hazard raten fra før tilefter indsatsen i indsatskommunerne og hazard raten fra før til efter ikontrolkommunerne er reel. Testen giver en p-værdi, som altid befindersig mellem 0 og 1 – jo mindre p-værdien er, desto sikrere kan vi være på,at der er tale om en reel forskel. Hvis fx p-værdien er på 0,04, betyder det,at der kun er 4 pct. risiko for, at en konklusion om, at der er en reel ef-fekt af indsatsen, er forkert. Når p-værdien er mindre end 0,05, konklu-derer vi således, at der er en statistisk signifikant effekt (svarende til, at vikan være mindst 95 pct. sikre på, at den effekt, vi finder, ikke skyldes enstatistisk tilfældighed).32Vi kan illustrere ovenstående med to eksempler fra rapporten. Itabel 6.33 i kapitel 6 finder vi, at varigheden af sygedagpengeforløb erblevet kortere i Horsens Kommune set i forhold til kontrolkommunernefra før indsatsen til det første år efter indsatsen – hazard raten i tabel6.33 er med andre ord over 1 (den er 1,040). Hazard raten er imidlertid32. Der findes ikke nogen videnskabelig ”rigtig” grænse for, hvad p-værdien skal være, for at mankan konkludere, at der er tale om en statistisk signifikant forskel, og den fastsættes ofte efter da-tamaterialets størrelse og karakter. Som hovedregel anses p-værdier < 0,05 dog for at være stati-stisk signifikante.

ikke statistisk signifikant, da p-værdien er over 0,05 (den er 0,097). Vikan derfor ikke med sikkerhed afvise, at udviklingen i hazard raten mel-lem Horsens Kommune og kontrolkommunerne skulle være ens fra førindsatsen til det første år efter indsatsen. Vi kan med andre ord ikke afvi-se et fravær af en positiv effekt i det første år efter indsatsen.I tabel 6.33 ser vi desuden, at varigheden af sygedagpengeforløbogså er blevet kortere i Horsens Kommune set i forhold til kontrol-kommunerne fra før indsatsen til det andet (og tredje og fjerde) år efterindsatsen. Hazard raten er således igen over 1, den er 1,098, og den ersamtidig statistisk signifikant, p-værdien er 0,000. Vi kan således væremeget sikre på, at der er en positiv effekt af samarbejdet mellem Falck ogHorsens Kommune på varigheden af sygedagpengeforløb i det andet (ogtredje og fjerde) år efter indsatsen.

Den kvalitative delevaluering fokuserer på, hvilke indsatser der er blevetimplementeret, implementeringsprocessen, og hvilke virkninger kommu-nerne og Falck selv oplever, at disse indsatser har haft. Evalueringentrækker på elementer af både responsiv evaluering (Krogstrup, 2003) ogvirkningsevaluering (Dahler-Larsen, 2004), idet vi løbende igennem data-indsamlingen har afdækket, hvilke indsatser der er blevet implementeret(og dermed, hvad der evalueres på), hvordan implementeringen er forlø-bet i de forskellige aktørers øjne, og hvilke kvalitative virkninger de for-skellige parter oplever, at partnerskaberne har haft (se også ”Metodiskerefleksioner”). Indblik i disse spørgsmål er opnået gennem interview i desyv partnerskabskommuner og med tovholderne fra Falck.I det følgende beskrives de anvendte metoder til dataindsamlingog analyse i den kvalitative del af evalueringen.METODE I DEN KVALITATIVE DEL-EVALUERING

analyse ud fra de samme grundlæggende principper som i etnografisk me-tasyntese: Først identificeres centrale indsatser og erfaringer fra kommu-nerne og Falck. Dernæst kategoriseres de centrale indsatser og erfaringerud fra gennemgående mønstre (kodnings-fasen), ligesom modstridendeerfaringer identificeres. Afslutningsvis analyseres, hvilke indsatser og erfa-ringer der går igen, og hvilke konklusioner man kan drage på baggrundheraf. Hermed fremkommer en metasyntese med generel udsagnskraftinden for det undersøgte tema. Der er tale om en induktiv, fortolkendeproces, hvor der løbende dannes overblik over, hvilke centrale indsatserder er implementeret i hvilke kommuner, og hvad erfaringerne med ind-satserne er, med fokus på gennemgående mønstre.INTERVIEW

Hertil kommer, at vi i fire kommuner har talt med øvrige enkeltpersoner,som sygedagpengelederen har vurderet har haft en central rolle i partner-skabet med Falck, grundet den interne organisering og ansvarsfordeling ikommunen. Det drejer sig om hhv. en faglig leder, en teamleder, endriftskoordinator og lederen af en kommunes aktive tilbud. I to af kom-munerne deltog disse enkeltpersoner i interviewet med sygedagpengele-deren (de tælles som individuelle interview i denne opgørelse).Ud over interviewene i kommunerne er der foretaget individuel-le interview med Falcks tre tovholdere for partnerskaberne. De har hverværet tovholdere og/eller styregruppemedlemmer i 2-5 kommuner. Detville have været særdeles relevant at interviewe virksomheder og syge-

dagpengemodtagere om deres oplevelse af kommunens samarbejde medFalck, men dette ligger desværre uden for undersøgelsens opdrag og res-sourcemæssige rammer.Der er således i alt foretaget 14 gruppeinterview og 14 individu-elle interview med i alt 56 forskellige personer. Interviewene har væretsemi-strukturerede med fokus på fem temaer:1.2.3.4.5.Forskellige aktørers roller i partnerskabet og partnerskabets organi-sering i de enkelte kommunerBeskrivelse af indsatsen og forventede virkningerProces, implementering og forankringResultater og læringHæmmende og fremmende faktorer.

Et eksempel på en spørgeguide til de semi-strukturerede interview kanfindes i bilag 2.Da flere af temaerne i høj grad er overlappende, ikke mindst i in-terviewpersonernes egne fortællinger, har interviewene ikke været strengtstruktureret efter de interviewguides, som der kan findes et eksempel på ibilag 4. De har snarere haft karakter af samtaler, hvor de fem temaer erblevet berørt. Interviewene i kommunerne er udført under et dagsbesøgpå jobcentret i hver af kommunerne, hvor der har været afsat 1 time tilhvert interview. Interviewene med Falck-tovholderne er udført i Falck-huset i København og har varet 1-2 timer. Alle interview er blevet opta-get og senere refereret i databehandlingsprogrammet Nvivo, med ordretudskrivning af centrale citater. Referaterne er efterfølgende blevet kodetefter gennemgående temaer. Samtlige interviewpersoner er anonyme irapporten, idet kun kommunernes navne angives og aldrig i kombinationmed en stillingsbetegnelse.Som sekundært kvalitativt materiale har vi gennemgået eksiste-rende dokumenter; samarbejdsaftaler og -beskrivelser for de kommuner,hvor sådanne foreligger, samt Falcks og kommunernes egne evalueringeraf deres samarbejde (se kapitel 2). Dette har dog primært tjent som inspi-ration i den indledende fase af evalueringen, og informationer herfra vilsom udgangspunkt ikke indgå i de resultater, der præsenteres i rappor-

Den kvalitative delevaluering består af en fremhævelse af centrale indsat-ser og erfaringer i samarbejdskommunerne, belyst med konkrete eksem-pler fra de enkelte kommuner. Derudover belyser vi kort, hvilke forven-tede virkninger der kan udledes af de foreliggende dokumenter og kom-munernes retrospektive fortællinger, og hvorvidt disse er blevet imøde-kommet, vurderet ud fra kommunernes egne beretninger. Hermed foku-serer vi på samarbejdets kvalitative virkninger, i det omfang det er muligt,men altså uden at foretage en decideret virkningsevaluering, hvilket ellersville have været optimalt. I virkningsevalueringer udgør en programteori– begrundede forestillinger om, hvordan og hvorfor en indsats kan tæn-kes at virke – et centralt aspekt (Dahler-Larsen, 2004). Programteorienskal som udgangspunkt udarbejdes, før den indsats, der skal evalueres,igangsættes. I dette tilfælde, hvor SFI først er blevet inddraget som eva-luator efter samarbejdets afslutning i de fleste kommuner, var intentio-nen at forsøge at udarbejde en programteori retrospektivt. Dette har dogvist sig ikke at være muligt, idet det af forskellige årsager har været sværtat klargøre, hvordan de mange forskellige indsatser i samarbejdskommu-nerne er relateret til de forventede virkninger eller ønskede resultater, oghvilke antagelser dette hviler på. Den kvalitative delevaluering har såledesi praksis i højere grad været inspireret af den responsive evaluering, hvorevalueringskriterierne defineres undervejs i evalueringen, og evaluerin-gens resultater snarere er en beskrivelse af forskellige aktørers erfaringerend en decideret vurdering af, hvorvidt indsatsen har virket (som vi tilgengæld får i effektmålingen)(jf. Krogstrup, 2003, s. 93-102). Responsiv

Eftersom partnerskabet med Falck officielt er afsluttet i seks af kommu-nerne, er interviewpersonernes fortællinger i disse kommuner retrospek-tive. I den syvende kommune var man stadig i gang med samarbejdet, dainterviewene blev foretaget, hvorfor nogle fortællinger er retrospektive,mens andre omhandler fortsat igangværende indsatser, samarbejdsrelati-oner eller andet. Hvad angår retrospektive fortællinger, vil disse altid in-debære en selektion i forhold til, hvad interviewpersonerne fremhæver –i endnu højere grad end når der interviewes om aktuelle forhold. Somsociologen Margaretha Järvinen fremhæver, med henvisning til GeorgeHerbert Mead, vil man altid forstå og fortælle om fortiden i lyset af nuti-den. Dermed kan der i interview, der handler om fortiden, ske en fravæl-gelse af tidligere hændelser eller aspekter af dem, som ikke stemmeroverens med den måde, man oplever nutiden på (Järvinen, 2004, s. 47).Hvis fx en styregruppe således i dag oplever, at samarbejdet med Falckprimært har ført en række positive tiltag med sig, vil de måske være tilbø-jelige til ikke at fremhæve faktorer, der undervejs har virket hæmmende –selv ikke, når de adspørges direkte herom. På samme måde kan sagsbe-handlere, der efter samarbejdet sidder tilbage med en oplevelse af ikke atvære blevet inddraget nok, negligere tiltag, der undervejs blev oplevetpositivt. Dette er en uundgåelig præmis for størstedelen af interviewene.De interviewede sagsbehandlere tages som repræsentanter forden samlede gruppe af sagsbehandlere, men det er ikke muligt at klargøre,hvorvidt deres holdninger er repræsentative. I alle kommuner er det per-soner internt i kommunen, der har udvalgt de sagsbehandlere, der skulleinterviewes. De havde dog forinden modtaget besked om, at vi ønskedeet nuanceret indblik i sagsbehandlernes erfaringer og holdninger, og derer i gruppeinterviewene blevet givet udtryk for forskellige holdninger ogerfaringer, og disse har således langt fra altid været præget af konsensus.Yderligere har det ikke i alle kommuner været muligt at samle alle med-lemmer af styregruppen. Det er således muligt, at ikke-tilstedeværendestyregruppemedlemmer har andre holdninger eller erfaringer end de in-terviewede.

Med syv kommuner, der alle har indgået eller indgår i 3-årige samarbejdermed Falck, og hvor man har søgt at implementere en lang række indsatser,foretage omfattende omstruktureringer m.m., er der tale om en række sær-deles omfattende og komplekse hændelsesforløb. Hertil kommer, at kom-munernes rammevilkår, organisering og situation ved samarbejdets ud-gangspunkt har været meget forskellige. Det har derfor hverken været mu-ligt eller hensigten at få indblik i og beskrive hændelsesforløbene i hverkommune i detaljer. Den kvalitative delevaluering forsøger som nævnt atse på, hvilke centrale indsatser og erfaringer der går igen i kommunerne, ogdermed at hæve sig over de detaljerede hændelsesforløb. Det kan ikke ude-lukkes, at der har fundet hændelser sted undervejs i samarbejdet, somikke er blevet nævnt i interviewene og dermed ikke er medtaget i rappor-ten, men som har haft betydning for samarbejdets udfald.Disse forskellige omstændigheder ændrer dog ikke ved, at kom-munernes repræsentanter og Falck-tovholderne har fået mulighed for atbeskrive de aspekter af samarbejdet, som de har fundet mest væsentlige.Dermed har vi opnået et godt overordnet billede af samarbejdet i hver afkommunerne, som tillader os at udpege nogle gennemgående mønstre.Mønstre, som kan hjælpe til at give mulige forklaringer på de positiveeller udeblevne effekter, der findes i effektmålingen.

EFFEKTMÅLING: ALLEKOMMUNER UNDER ETI dette kapitel præsenterer vi resultater af analyser af varigheden af syge-dagpengeforløb og forløb med overførselsindkomst for de seks delta-gende kommuner under ét. Både for forløb med sygedagpenge og over-førselsindkomst præsenterer vi først nogle beskrivende analyser, såledesat vi kan få en første indikation af, om samarbejdet har haft en effektsamlet set.Efterfølgende belyser vi i en egentlig effektmåling, om der er ensamlet effekt af samarbejdet mellem Falck og de seks deltagende kom-muner. Til dette formål anvender vi ”Difference in Difference”-metoden(DiD-metoden) i en Cox proportional hazard rate-model (se kapitel 4). Ikapitlets tabeller med resultater af analyser i Cox-modeller interesserer vios især for de såkaldte interaktionsled, fx ”Indsatskommune * Efter ind-sats”. Når interaktionsleddets hazard rate er over 1, har indsatsen haft enpositiv effekt, og indsatsen har således bidraget til at reducere forløbenesvarighed. Omvendt indebærer en hazard rate under 1, at indsatsen harhaft en negativ effekt.I et afsluttende afsnit præsenterer vi resultaterne af en række føl-somhedsanalyser. Først undersøger vi, i hvilket omfang en central forud-sætning for DiD-metoden er opfyldt, og vi gennemfører på denne bag-grund en følsomhedsanalyse. Som en yderligere følsomhedsanalyse fjer-ner vi for hver indsatskommune den af de to kontrolkommuner, der

Dette afsnit indeholder beskrivende analyser af udviklingen i varighedenaf sygedagpengeforløb fra før til efter indsatsen i indsatskommunerneunder ét sammenlignet med kontrolkommunerne. Vi sammenligner såle-des først andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden den 66.uge, før og efter indsatsen i hhv. indsatskommunerne og kontrolkom-munerne. Tabel 5.1 viser, at andelen af sygedagpengeforløb, der er afslut-tet inden den 66. uge, overraskende er faldet i indsatskommunerne frafør til efter, at indsatsen blev sat i værk. Faldet i andelen er på 5,8 pct.Andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, erimidlertid også faldet i kontrolkommunerne, og faldet på 6,1 pct. er der-med lidt større end faldet i indsatskommunerne.34Denne simple analysetyder således på, at indsatsen har haft en positiv effekt og dermed harreduceret andelen af sygedagpengeforløb, der varer mere end 65 uger.Andelen af forløb over 65 uger ville med andre ord have været større iindsatskommunerne uden indsatsen.TABEL 5.1Andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden 65 uger, i hhv. indsats- ogkontrolkommuner. Indsatskommune: Alle. Procent.Før indsatsEfter indsatsUdviklingen i andelen fra før til efter (i pct.)Indsatskommuner89,9784,79-5,76Kontrolkommuner90,4084,88-6,11

Figur 5.1 viser dernæst for samtlige varigheder af sygedagpengeforløb (in-den den 104. uge), at den gennemsnitlige hazard rate falder, jo længere tidsygedagpengeforløbene har varet.35Jo længere en person har været syge-meldt, desto mindre er sandsynligheden (hazarden) for, at sygemeldingenophører. Det gælder både for indsatskommunerne før og efter indsatsensåvel som for kontrolkommunerne før og efter. Dette gælder indtil varig-heder af 50 uger, hvor sandsynligheden for at ophøre med sygedagpenge iløbet af den næste uge vokser midlertidigt. Figur 5.1 viser ligesom tabel 5.1,at den gennemsnitlige hazard rate er lavere i både indsats- og kontrol-kommunerne efter indsatsen end før indsatsen (dvs. ved de fleste varighe-der gælder, at den grønne og den gule linje i figuren, som viser hazard ra-ten efter indsatsen i hhv. kontrol- og indsatskommunerne, ligger lavereend den blå og den røde linje, som viser hazard raten før indsatsen i hhv.kontrol- og indsatskommunerne). Af figur 5.1 kan vi også aflæse andrenuancer, som vi ikke er i stand til at aflæse ud fra tabel 5.1.For det første ser vi af figur 5.1, at faldet i hazard raten ikke gæl-der, når sygedagpengeforløb har varet mellem ca. 50 og 65 uger. Om-kring 50 uger efter forløbenes begyndelse stiger hazard raten, og dentopper i første omgang efter mellem 55 og 60 uger, hvorefter hazard ra-ten falder indtil varigheder af ca. 65 uger. Dette gælder for indsatskom-munerne før og efter indsatsen såvel som for kontrolkommunerne før ogefter. Toppunktet omkring 55 uger skyldes formentlig varighedsbe-grænsningen på sygedagpenge på 52 uger.For det andet viser figuren, at stigningen i hazard raten efter ca.50 uger er større efter indsatsen end før indsatsen (dvs. den grønne ogden gule linje, som viser hazard raten efter indsatsen i hhv. kontrol- ogindsatskommunerne, stiger mere end den blå og den røde linje, som viserhazard raten før indsatsen i hhv. kontrol- og indsatskommunerne). Detindikerer umiddelbart, at både indsats- og kontrolkommunerne i åreneefter indsatsen tilsyneladende oftere afslutter sygedagpengeforløb efter ca.1 år, end de gjorde i årene inden indsatsen. Der er med andre ord færreforløb, som forlænges ud over de normalt maksimale 52 uger.

Figuren viser for det tredje, at før-efter-stigningen i hazard raten efter ca.50 ugers varighed er marginalt større i indsats- end i kontrolkommunerne(dvs. forskellen mellem den røde og den gule linje, som viser hazard ra-ten i indsatskommunerne hhv. før og efter indsatsen, er en anelse størreend forskellen mellem den blå og den grønne linje, som viser hazard ra-ten i kontrolkommunerne hhv. før og efter indsatsen). Det kan umiddel-bart tyde på, at der er en lille effekt af samarbejdet mellem Falck og deseks indsatskommuner for forløb med en varighed på ca. 1 år, eftersomsandsynligheden for at forlade et sygedagpengeforløb her ser ud til atvære steget mere i indsatskommunerne end i kontrolkommunerne, efterat indsatsen blev iværksat.Figur 5.1 viser desuden, at der er en betydelig stigning i den gen-nemsnitlige hazard rate efter ca. 75 ugers varighed for både indsats- ogkontrolkommunerne før indsatsen. Stigningen før indsatsen er her sær-ligt stor i indsatskommunerne. Efter indsatsen sker den tilsvarende stig-ning senere – for indsatskommunerne efter ca. 80 uger og for kontrol-

kommunerne først efter omkring 90 uger. Det andet toppunkt efter ind-satsen nås både for indsats- og kontrolkommunerne ved knap 100 ugersvarighed (dvs. knap 2 år). Stigningen efter indsatsen er her særligt stor ikontrolkommunerne. Det ser med andre ord ud, som om den stigning ihazard raten, der før indsatsen indfandt sig ved forløb af ca. 75 ugersvarighed, efter indsatsen er ”skubbet” ud til forløb af længere varighed.En mulig fortolkning på dette mønster er, at den tilsyneladende betydeli-ge forbedring i sandsynligheden for at afgå fra et sygedagpengeforløbefter ca. 50 uger, der er sket efter indsatsen, betyder, at der efter indsat-sen er flere ”tungere” sager blandt de lange forløb, end der var før ind-satsen. Ud fra denne fortolkning er det ikke overraskende, at den andenstigning i hazard raten er ”skubbet” længere ud efter indsatsen end førindsatsen, da de ”tungere” sager alt andet lige vil være sværere at afslutte.Ved aflæsning af figuren er det væsentligt at holde sig for øje, atantallet af forløb falder kraftigt med sygedagpengeforløbenes varighed.Forløbene af kortest varighed længst mod venstre i figuren vægter såle-des væsentligt højere end forløbene længere mod højre i det samlede bil-lede.36Antallet af forløb omkring den første stigning i hazard raten efterindsatsen, dvs. forløb af mellem 50 og 65 ugers varighed, udgør fx knap7 pct. af samtlige sygedagpengeforløb i undersøgelsen, mens antallet afforløb omkring den anden stigning i hazard raten efter indsatsen kunudgør hhv. godt 1 pct. (kontrolkommuner) og godt 0,5 pct. (indsats-kommuner) af samtlige sygedagpengeforløb i undersøgelsen.37Den før-ste stigning i hazard raten vil således alt andet lige vægte relativt mere,når vi evaluerer den samlede effekt af indsatsen ved hjælp af en Coxproportional hazard rate-model (se det følgende afsnit).EFFEKTEN PÅ SYGEDAGPENGEFORLØB

I det følgende præsenterer vi resultater fra en Cox proportional hazard-analyse, hvor der er taget højde for forskelle i de sygemeldtes karakteri-stika. Hermed undgår vi, at vores måling af effekten af indsatsen påvirkesaf (observerbare) forskelle i sammensætningen af sygemeldte. En even-tuel funden forskel i udviklingen i varigheden af sygedagpengeforløb36. Det er ikke muligt ud fra figuren at aflæse forskellen i forløbenes tyngde og derfor heller ikkemuligt at beregne den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløb før og efter i hhv. indsats-og kontrolkommunerne.37. Sygedagpengeforløb af 104 ugers varighed og længere udgør under 0,5 pct. af samtlige sygedag-pengeforløb i indsats- og kontrolkommunerne samlet set, hvorfor den maksimale varighed, derer vist i figuren, er 104 uger.

mellem indsats- og kontrolkommunerne (som i tabel 5.1) kan såledesændres, når der tages højde for de sygemeldtes karakteristika og for ud-viklingen heri over tid i hhv. indsats- og kontrolkommunerne. Til forskelfra den simple analyse af andele udnytter Cox-modellen information ompræcis, hvornår forløbene afsluttes. Herudover korrigerer vi for over-gangsforløb, således at vi får et mål for effekten af indsatsen, som ikke erinflueret af, at forløbet både er påvirket af kommunernes indsats før ogefter partnerskabet med Falck. Tabel 5.2 viser en Cox proportional ha-zard-regression, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen måles med enbinær variabel.TABEL 5.2Cox proportional hazard-regression med baggrundsvariable. Sygedagpengeforløb.Indsatskommune: Alle.IndsatskommuneEfter indsatsa)HazardSig.1,0010,912 ***1,016 *

Anm.: Beregningsgrundlag: 282.103 sygedagpengeforløb.Note: a) Der er taget højde for varierende starttidspunkt for indsatsen i de enkelte indsatskommuner.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Af tabel 5.2 ser vi, at der er en positiv statistisk signifikant effekt af sam-arbejdet mellem Falck og de seks indsatskommuner, da hazard raten erfaldet mindre i indsatskommunerne end i kontrolkommunerne fra før tilefter indsatsen. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats”har en hazard rate over 1 (1,016) og en p-værdi på 0,041. Effekten (på1,016) betyder, at sygemeldte, som modtager indsatsen i hver uge af sy-gedagpengeforløbet, har 1,6 pct. større sandsynlighed for at ophøre medat modtage sygedagpenge end sygemeldte, som ikke modtager indsatsen.Vi finder således en signifikant positiv effekt på sygefraværet,hvilket andre effektmålinger af indsatser for sygemeldte langtfra altid gør(jf. fx de fire danske studier, der er beskrevet i kapitel 2, eller det syste-matiske review af den internationale litteratur af Palmer et al., 2011). Deneffekt vi finder er imidlertid lille sammenlignet med de gennemsnitlige

effekter i internationale studier, fx af effekten af koordineringsindsatserfor sygemeldte (se afsnittet om effektstørrelsen i kapitel 6).Tabel 5.3 viser resultaterne af samme analyse som ovenfor, menmed en binær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens hele før-perioden udgør referencen. Analysen kan dermed vise, om den muligeeffekt af indsatsen afhænger af, hvor lang tid der er gået, efter at indsatsenblev påbegyndt. I tabellen ser vi en lille, men signifikant positiv effekt i detandet og det fjerde år efter indsatsens start. Interaktionsleddet ”Indsats-kommune * andet år efter indsats” og ”Indsatskommune * fjerde år efterindsats” har en hazard rate over 1 (hhv. 1,026 og 1,040), som er statistisksignifikant (hhv. p = 0,043 og p = 0,023). Hazard raten er med andre ordfaldet signifikant mindre i indsatskommunerne end i kontrolkommunernefra før indsatsens start til det andet år efter indsatsen og ligeledes fra førindsatsens start til det fjerde år efter indsatsen. Varigheden af sygedagpen-geforløbene er altså steget mindre i indsatskommunerne end i kontrol-kommunerne i det andet og det fjerde år efter indsatsen. Effekten genfin-des dog ikke for det første og tredje år efter indsatsens start.Endelig belyser vi, om indsatsen har påvirket varigheden af delange forløb af over 52 ugers varighed, hvilket ikke er kommet frem i deforegående analyser. I modellen tillader vi derfor, at effekten af indsatsener anderledes, når forløbene har varet over 52 uger, end når forløbenehar varet 52 uger eller mindre. Analysen viser ikke, at der er en yderligereeffekt af indsatsen, når forløbene har varet over 52 uger. Indsatsens ef-fekt er med andre ord ikke signifikant større, når forløbene er over 52uger, end når de er 52 uger eller mindre. Interaktionsleddet ”Indsats-kommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” har således en ha-zard rate på 0,999 med en p-værdi på 0,397 (resultaterne af analysen erangivet i bilagstabel B5.1).Samlet set finder vi, at der er en lille positiv og statistisk signifi-kant effekt af samarbejdet mellem Falck og de seks indsatskommuner.Indsatsen har således bidraget til at reducere varigheden af sygedagpen-geforløb mere end i kontrolkommunerne. Vi finder således en positiv ogstatistisk signifikant effekt for alle forløb (uanset varigheden), men ingensærlig stor effekt for forløb over 52 uger.

Anm.: Beregningsgrundlag: 282.103 sygedagpengeforløb.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”. Der er taget højde for varierende starttidspunkt for indsatsen i deenkelte indsatskommuner.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Vi ser efterfølgende på samtlige varigheder af overførselsindkomstforløb(inden den 104. uge). Figur 5.4 viser, at den gennemsnitlige hazard ratefalder, jo længere tid overførselsindkomstforløbene har varet.39,40Jo længe-re en person har været i et overførselsindkomstforløb, som er påbegyndtmed sygedagpenge, desto mindre er sandsynligheden (hazarden) for, atpersonen ophører med at være på overførselsindkomst eller med andreord vender tilbage til ordinær beskæftigelse.41Det gælder både for indsats-kommunerne før og efter indsatsen såvel som for kontrolkommunerne førog efter. Det gælder, i modsætning til sygedagpengeforløbene, desuden forstort set samtlige varigheder. Faldet i hazard raten reduceres dog med va-righeden af overførselsindkomst (dvs. alle fire linjer i figuren er paralleltnedadgående, men deres hældning falder med varigheden).

Indtil varigheder af godt 20 uger er den gennemsnitlige hazard rate laverei både indsats- og kontrolkommunerne efter indsatsen end før indsatsen(dvs. her gælder det, at den grønne og den gule linje i figuren, som indi-kerer hazard raten efter indsatsen i hhv. kontrol- og indsatskommunerne,ligger lavere end den blå og den røde linje, som indikerer hazard ratenfør indsatsen i hhv. kontrol- og indsatskommunerne). Efter varigheder afgodt 20 uger er det svært at skelne de gennemsnitlige hazard rater frahinanden (dvs. alle fire linjer ligger stort set oven i hinanden). Kun efterca. 50 til 65 uger ser det ud til, at hazard raten gennemgående er en anel-se højere efter indsatsen. Dette kan være drevet af den markante stigningi hazard raten, som vi observerede for sygedagpengeforløbene efter ind-satsen ved varigheder af ca. 50 til 65 uger.På baggrund af tabel 5.4 og figur 4.2 er der ikke noget, der tyderpå, at der samlet set skulle være en positiv effekt af samarbejdet mellem

I dette afsnit belyser vi, om samarbejdet mellem Falck og de seks ind-satskommuner har haft en effekt på varigheden af overførselsindkomst-forløb, som er påbegyndt med sygedagpenge. Tabel 5.5 viser resultaterneaf en analyse i en Cox proportional hazard rate-model, hvor periodenhhv. før og efter indsatsen måles med en binær variabel, og hvor der erkorrigeret for overgangsforløb og for eventuelle (observerbare) forskellei de sygemeldtes karakteristika og udviklingen heri over tid mellem ind-sats- og kontrolkommunerne.TABEL 5.5Cox proportional hazard-regression kontrolleret for (observerbare) karakteristikahos de sygemeldte (overførselsindkomstforløb). Indsatskommune: Alle.IndsatskommuneEfter indsatsa)HazardSig.0,988 *0,889 ***0,990

InteraktionIndsatskommune * Efter indsatsAnm.: Beregningsgrundlag: 276.752 overførselsindkomstforløb.Note: a) Der er taget højde for varierende starttidspunkt for indsatsen i de enkelte indsatskommuner.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

I tabel 5.6 viser vi resultaterne af samme analyse som ovenfor,men med en binær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens helefør-perioden udgør referencen. Af tabellen kan vi se, at udviklingen i va-righeden af overførselsindkomstforløb i årene efter indsatsen stort set erden samme i indsats- og kontrolkommunerne. Alle interaktionsledde-ne ”Indsatskommune * X. år efter indsats” har således en hazard rate tætpå 1 og er statistisk insignifikante.TABEL 5.6Cox proportional hazard-regression med binære variable for hvert år og kontrolle-ret for (observerbare) karakteristika hos de sygemeldte (overførselsindkomstfor-løb). Indsatskommune: Alle.IndsatskommuneHazard0,988 *0,9250,9130,8560,8130,9840,9910,9990,989Sig.

Anm.: Beregningsgrundlag: 276.752 overførselsindkomstforløb.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”. Der er taget højde for varierende starttidspunkt for indsatsen i deenkelte indsatskommuner.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Slutteligt undersøger vi, om indsatsen har påvirket varigheden af de langeforløb af over 52 ugers varighed. For at måle dette tillader vi, at effektenaf indsatsen er anderledes, når forløbene har varet over 52 uger, end nårforløbene har varet 52 uger eller mindre. Analysen viser, at der ikke ersignifikant forskel på effekten før og efter 52 ugers varighed. Interakti-onsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats * Overførselsindkomstuger >52” har en hazard rate på 1,027 og en p-værdi på 0,341 (resultaterne afanalysen er angivet i bilagstabel B5.1).

I DiD-modellen beregnes udviklingen i forløbenes varighed fra før ind-satsen til efter indsatsen i indsatskommunerne, og denne udvikling sam-menlignes med udviklingen i kontrolkommunerne. Hvis der er et størrefald i forløbenes varighed i indsatskommunerne end i kontrolkommu-nerne (eller alternativt, hvis der er en mindre stigning i forløbenes varig-hed i indsatskommunerne end i kontrolkommunerne), konkluderer vi, atindsatsen har haft den ønskede effekt. En central antagelse ved DiD-metoden er derfor, at før-efter-udviklingen ville have været den samme ikontrol- og indsatskommunerne, hvis indsatskommunerne ikke havdegennemført indsatsen. Hermed bliver udviklingen i forløbenes varighed iårene op til indsatsen vigtig. Hvis før-udviklingen i indsatskommunerneer væsentlig forskellig fra før-udviklingen i kontrolkommunerne, kanman diskutere, hvor godt det er at sammenligne udviklingen i indsats-kommunerne med udviklingen i de valgte kontrolkommuner. I dette til-fælde er det således ikke sikkert, at kontrolkommunernes udvikling efterindsatsen er et godt mål for, hvordan efter-udviklingen ville have været iindsatskommunerne uden indsatsen.I praksis betyder dette problem, at vi kan komme til at over- el-ler undervurdere den målte effekt. Hvis der op til indsatsen fx er envækst i forløbenes varighed i indsatskommunerne, men ikke i kontrol-kommunerne, må vi regne med, at den beregnede effekt af indsatsen eret overkantsskøn for den sande effekt.En sådan over- eller undervurdering kan fx opstå, hvis jobcen-trenes sagsbehandlere før samarbejdet med Falck har kendskab til detkommende samarbejde. Som følge af dette kendskab kan sagsbehandler-ne ændre adfærd. Man kan forestille sig, at sagsbehandlerne bliver moti-veret af udsigten til samarbejdet og gør en særlig indsats, som betyder, atforløbenes varighed reduceres, inden samarbejdet etableres. I dette til-fælde vil vi komme til at undervurdere effekten af indsatsen. Hvis sags-behandlerne derimod ikke ser frem til partnerskabet med Falck, kan deblive demotiverede, hvilket kan gå ud over kvaliteten af deres arbejde,

således at forløbenes varighed øges, inden indsatsen igangsættes. Hermedvil vi komme til at overvurdere effekten.For at belyse denne problemstilling har vi testet, om der er signi-fikant forskel på før-udviklingen i den gennemsnitlige hazard rate mellemindsats- og kontrolkommunerne. Vi har testet dette særskilt for hver afde seks indsatskommuner med tilhørende kontrolkommuner. For hverindsatskommune og tilhørende kontrolkommuner har vi undersøgt ud-viklingen i de seneste 4 år, op til indsatsen blev iværksat. Som det frem-går af kapitel 6, kan vi i alle på nær et enkelt tilfælde (Herning Kommunefor varigheden af sygedagpengeforløb) afvise, at før-udviklingen i ind-sats- og kontrolkommunerne er signifikant forskellig fra hinanden.43Forat undersøge om dette påvirker analyseresultaterne for Herning Kom-mune, har vi gennemført en følsomhedsanalyse (se det følgende afsnit).FØLSOMHEDSANALYSER

EFFEKTMÅLING: HVER AF DESEKS KOMMUNERI dette kapitel præsenterer vi beskrivende analyser og effektmålinger forhver af de seks indsatskommuner. Først præsenterer vi beskrivende ana-lyser af forhold, som kan være blevet påvirket af samarbejdet mellemFalck og de seks kommuner. Det drejer sig om afgangsmønstret fra sy-gedagpengeforløb og om forløbenes varighed.Dernæst belyser vi, om der er en egentlig effekt af samarbejdetmellem Falck og de seks indsatskommuner. I effektmålingen undersøger vi,ligesom i hovedanalysen i kapitel 5, både om der er en effekt af indsatsenpå varigheden af sygedagpengeforløb og på varigheden af forløb medoverførselsindkomst, som er påbegyndt med sygedagpenge. Til dette for-mål anvender vi ”Difference in Difference”-metoden (DiD-metode) i enCox proportional hazard rate-model (se kapitel 4). I kapitlets tabeller medresultater af analyser i Cox-modeller interesserer vi os især for de såkaldteinteraktionsled, fx ”Indsatskommune * Efter indsats”. Når interaktions-leddets hazard rate er over 1, har indsatsen haft en positiv effekt, og ind-satsen har således bidraget til at reducere forløbenes varighed. Omvendtindebærer en hazard rate under 1, at indsatsen har haft en negativ effekt.Resultaterne fra de seks kommuner præsenteres i hvert sit afsnit.Afsnittene er opbygget på samme måde. Det betyder, at når man har læstet afsnit, bliver det lettere at læse de efterfølgende afsnit, men det betyderogså, at der er mange gentagelser.

I dette afsnit præsenterer vi beskrivende analyser af de forhold, som kanvære blevet påvirket af samarbejdet mellem Falck og Assens Kommune.Først ser vi på afgangsmønsteret fra sygedagpengeforløb af mindst 8ugers varighed og udviklingen fra 2008 til 2012, hvor Assens Kommunesammenlignes med landsgennemsnittet, se tabel 6.1.Tabel 6.1 viser for det første, at andelen af afsluttede sygedag-pengeforløb i Assens Kommune, der ender i ordinær beskæftigelse, faldtfra 49,4 pct. i 2008 til 44,1 pct. i 2009, hvorefter andelen steg i både 2010og i 2011. Andelen faldt dog igen i 2012 til 44,7 pct. Udviklingen i afgan-gen til ordinær beskæftigelse i Assens Kommune har fulgt landsgennem-snittet fra 2008 til 2011, som i 2008 var på 51,3 pct. og i 2011 på 47,7 pct.I modsætning til Assens Kommune steg afgangen til ordinær beskæfti-gelse på landsplan imidlertid i 2012, så andelen var på 48,7 pct.Afgangen fra sygedagpengeforløb til dagpengeledighed er i As-sens Kommune steget fra 11,7 pct. i 2008 til 21,1 pct. i 2012. En lignen-de udvikling genfindes for landsgennemsnittet. Mens det i 2008 var 9,9pct. af de afsluttede sygedagpengeforløb, der på landsplan afgik til dag-pengeledighed, var det i 2012 18,4 pct. Det betyder, at omkring to tred-jedele (65,8 pct.) af de sygemeldte i Assens Kommune efter et sygedag-pengeforløb kom tilbage i ordinær beskæftigelse eller stod til rådighed forarbejdsmarkedet i 2012. Denne andel er lidt mindre end landsgennem-snittet på 67,1 pct.

TABEL 6.1Sygedagpengeforløb af mindst 8 ugers varighed i perioden 2008-2012 fordeltefter arbejdsmarkedsstatus efter forløbets afslutning. Indsatskommune: Assens.Procent.Antal afgange i pct.200849,411,710,05,42,75,23,16,56,0100,01.15751,39,911,95,23,53,43,75,25,8100,0133.157200944,116,511,04,33,44,83,46,65,9100,01.17846,814,211,15,04,33,63,94,96,1100,0129.870201046,518,89,54,22,84,73,35,14,999,81.01947,815,410,55,04,13,53,24,66,0100,0132.717201147,018,28,65,54,03,72,26,24,599,91.04747,716,99,84,74,53,62,54,35,9100,0133.194201244,721,110,32,57,23,31,54,15,3100,01.06148,718,49,14,34,52,61,94,26,3100,0125.300

Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til kontanthjælp,steg ligeledes fra 2008 til 2012 i både Assens Kommune og på landsplan,men mest i Assens Kommune. I Assens Kommune steg andelen såledesfra 2,7 pct. i 2008 til 7,2 pct. i 2012 og på landsplan fra 3,5 pct. i 2008 til4,5 pct. i 2012.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Assens Kommune,der ender i ledighedsydelse, har modsat været faldende over hele perio-den, fra 5,2 pct. i 2008 til 3,3 pct. i 2012. Andelen på landsplan har væretstabil omkring 3,5 pct. mellem 2008 og 2011, men faldt i 2012 til 2,6 pct.I både Assens Kommune og på landsplan har andelen, der efteret sygedagpengeforløb afgår til revalidering, været faldende siden 2009. I2012 var andelen således på 1,5 pct. i Assens Kommune og på 1,9 pct. pålandsplan.

Afgangen fra sygedagpengeforløb til skåne- og fleksjob er ligele-des faldet i Assens Kommune fra 6,5 pct. i 2008 til 4,1 pct. i 2012. Faldeter mindre på landsplan, hvor andelen i 2008 var på 5,2 pct. og i 2012 på4,2 pct.En mindre andel af de afsluttede sygedagpengeforløb i AssensKommune (2,5 pct.) endte i 2012 med førtidspension, end tilfældet varpå landsplan, hvor andelen var 4,3 pct. ”Førtidspensionstilbøjeligheden”er faldet betydeligt i Assens Kommune i 2012 set i forhold til de foregå-ende år.Endelig fremgår det af tabel 6.1, at der i Assens Kommune i2012 var en større andel af sygedagpengemodtagere (10,3 pct.), der eftersygedagpengeforløbet ikke havde noget forsørgelsesgrundlag, end pålandsplan (9,1 pct.). Mens andelen har været faldende på landsplan overhele perioden, steg den i Assens Kommune i 2012 efter at have væretfaldende i både 2010 og 2011.Vi ser dernæst på udviklingen i varigheden af sygedagpengefor-løb fra før til efter indsatsen i Assens Kommune sammenlignet med deto kontrolkommuner (Nordfyns Kommune og Nyborg Kommune). Visammenligner således andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttetinden den 66. uge, før og efter indsatsen i hhv. Assens Kommune ogkontrolkommunerne. Tabel 6.2 viser, at andelen af sygedagpengeforløb,der er afsluttet inden den 66. uge, er faldet i Assens Kommune fra før tilefter, at indsatsen blev sat i værk. Faldet i andelen er på 4,7 pct. Andelenaf sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, er imidlertidogså faldet i kontrolkommunerne, og faldet er større end i AssensKommune, på 7,4 pct.45Denne simple analyse tyder således på, at indsat-sen i Assens Kommune har haft en positiv effekt og dermed har reduce-ret andelen af sygedagpengeforløb, der varer mere end 65 uger. Andelenaf forløb over 65 uger ville med andre ord have været større i AssensKommune uden indsatsen.

En tilsvarende analyse af varigheden af overførselsindkomstforløb, somer påbegyndt med sygedagpenge, viser, at andelen af forløb, der er afslut-tet før den 66. uge, også er faldet i Assens Kommune fra før til efter, atindsatsen blev sat i værk (se tabel 6.3). Faldet i andelen er på 3,8 pct. Igener andelen af forløb, der er afsluttet inden den 66. uge, imidlertid faldetmere i kontrolkommunerne, med 7,4 pct. Det tyder således også herumiddelbart på, at indsatsen i Assens Kommune har haft en positiv ef-fekt og dermed har reduceret andelen af overførselsindkomstforløb over65 uger. Andelen af lange forløb ville med andre ord have været større iAssens Kommune uden indsatsen.TABEL 6.3Andelen af overførselsindkomstforløb, der er afsluttet inden 65 uger, i hhv. ind-sats- og kontrolkommunerne. Indsatskommune: Assens. Procent.Før indsatsEfter indsatsUdviklingen i andelen fra før til efter (i pct.)Indsatskommune79,4074,56-3,84Kontrolkommuner79,3070,01-7,37

ændres, når der tages højde for de sygemeldtes karakteristika og for ud-viklingen heri over tid i hhv. indsats- og kontrolkommunerne. Til forskelfra den simple analyse af andele udnytter Cox-modellen information ompræcis, hvornår forløbene afsluttes. Herudover tager vi i analysen hensyntil, at nogle forløb begynder, før indsatsen (partnerskabet) begyndte, ogafsluttes efter (jf. kapitel 4). Tabel 6.4 viser en Cox proportional hazard-regression, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen måles med en binærvariabel.TABEL 6.4Cox proportional hazard-regression med baggrundsvariable. Sygedagpengeforløb.Indsatskommune: Assens.IndsatskommuneEfter indsatsHazardSig.0,970 *0,869 ***1,126 ***

Anm.: Beregningsgrundlag: 33.361 sygedagpengeforløb, heraf 13.091 forløb i indsatskommunen og 20.270 forløb i kontrol-kommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Tabel 6.4 viser, at der er en positiv effekt på varigheden af sygedagpenge-forløb af samarbejdet mellem Falck og Assens Kommune. Interaktions-leddet ”Indsatskommune * Efter indsats” har således en hazard rate over1 (1,126), som er statistisk signifikant (p = 0,000). Indsatsen øger medandre ord den ugentlige sandsynlighed for at ophøre med at modtagesygedagpenge med 12,6 pct. Sygedagpengeforløbenes varighed er såledesblevet relativt kortere i Assens Kommune fra før til efter indsatsen sam-menlignet med varigheden i kontrolkommunerne.Som det fremgår af tabel 6.5, er den positive effekt i AssensKommune en konsekvens af en forskellig udvikling i hazard raten i allede undersøgte år efter indsatsen i Assens Kommune sammenlignet medkontrolkommunerne. Varigheden af sygedagpengeforløb er blevet signi-fikant kortere i Assens Kommune end i kontrolkommunerne i alle fireundersøgte år efter indsatsens start. Alle fire interaktionsled ”Indsats-kommune * X. år efter indsats” har en hazard rate over 1 (hhv. 1,141,

Anm.: Beregningsgrundlag: 33.361 sygedagpengeforløb, heraf 13.091 forløb i indsatskommunen og 20.270 forløb i kontrol-kommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Endelig belyser vi, om indsatsen i Assens Kommune har påvirket varig-heden af de lange forløb af over 52 ugers varighed. I modellen tillader visåledes, at hazard raten ændrer sig, når sygedagpengeforløb har varet me-re end 52 uger. Analysen viser ikke, at der er en yderligere effekt af ind-satsen, når forløbene har varet over 52 uger. Indsatsens effekt er medandre ord ikke signifikant større, når forløbene er over 52 uger, end nårde er 52 uger eller mindre. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efterindsats * Sygedagpengeuger > 52” har en hazard rate på 1,128 med en p-værdi på 0,148 (resultaterne af analysen er angivet i bilagstabel B6.1).Samlet set har samarbejdet mellem Falck og Assens Kommunealtså haft en positiv og statistisk signifikant effekt, og indsatsen har såle-des bidraget til at reducere varigheden af sygedagpengeforløb mere end ikontrolkommunerne. Vi finder således en positiv effekt for alle forløb(uanset varigheden), men ingen særlig stor effekt for forløb over 52 uger.

I dette afsnit belyser vi, om samarbejdet mellem Falck og Assens Kom-mune har haft en effekt på varigheden af overførselsindkomstforløb,som er påbegyndt med sygedagpenge.Tabel 6.6 viser resultaterne af en analyse i en Cox proportionalhazard rate-model, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen måles meden binær variabel, og hvor der tages hensyn til overgangsforløb og even-tuelle (observerbare) forskelle i de sygemeldtes karakteristika og udvik-lingen heri over tid mellem indsats- og kontrolkommunerne. Vi ser, atindsatsen i Assens Kommune har en signifikant positiv effekt. Interakti-onsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats” har således en hazard ratepå 1,103, som er statistisk signifikant (p = 0,000). Indsatsen øger medandre ord den ugentlige sandsynlighed for at ophøre med at modtageoverførselsindkomst med 10,3 pct. Den gennemsnitlige varighed af over-førselsindkomstforløb er således steget mindre i Assens Kommune end ikontrolkommunerne fra før til efter indsatsen.TABEL 6.6Cox proportional hazard-regression med baggrundsvariable. Overførselsind-komstforløb. Indsatskommune: Assens.IndsatskommuneEfter indsatsHazardSig.1,0210,831 ***1,103 ***

Anm.: Beregningsgrundlag: 32.428 overførselsindkomstforløb, heraf 12.718 forløb i indsatskommunen og 19.710 forløb ikontrolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Beregningsgrundlag: 32.428 overførselsindkomstforløb, heraf 12.718 forløb i indsatskommunen og 19.710 forløb ikontrolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Ligesom for sygedagpengeforløbene viser en analyse, at indsatsen i As-sens Kommune ikke har påvirket varigheden af de lange forløb med envarighed over 52 uger i særlig grad set i forhold til forløb af 52 ugers va-righed eller mindre. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats* Overførselsindkomstuger > 52” har en hazard rate på 1,156, men erikke statistisk signifikant (p = 0,079). Resultaterne af analysen er vist ibilagstabel B6.1.Samlet set har samarbejdet mellem Falck og Assens Kommunealtså haft en positiv og statistisk signifikant effekt, og indsatsen har såle-des bidraget til at reducere varigheden af overførselsindkomstforløb me-re end i kontrolkommunerne. Vi finder således en positiv effekt for alleforløb (uanset varigheden), men ingen særlig stor effekt for forløb over52 uger.

I dette afsnit præsenterer vi beskrivende analyser af de forhold, som kanvære blevet påvirket af samarbejdet mellem Falck og Herning kommune.Først ser vi på afgangsmønsteret fra sygedagpengeforløb af mindst 8ugers varighed og udviklingen fra 2008 til 2012, hvor Herning Kommunesammenlignes med landsgennemsnittet, se tabel 6.8.TABEL 6.8Sygedagpengeforløb af mindst 8 ugers varighed i perioden 2008-2012 fordeltefter arbejdsmarkedsstatus efter forløbets afslutning. Indsatskommune: Herning.Procent.Antal afgange i pct.200854,88,610,16,63,70,85,64,65,2100,01.95251,39,911,95,23,53,43,75,25,8100,0133.157200948,413,08,96,74,41,05,45,56,7100,01.99546,814,211,15,04,33,63,94,96,1100,0129.870201047,115,28,78,33,93,42,25,65,6100,02.14947,815,410,55,04,13,53,24,66,0100,0132.717201147,916,77,37,43,73,71,56,25,7100,01.90247,716,99,84,74,53,62,54,35,9100,0133.194201249,018,07,36,54,03,40,54,66,7100,01.97248,718,49,14,34,52,61,94,26,3100,0125.300

denne udvikling svarer til udviklingen på landsplan. Også her faldt ande-len betydeligt fra 2008 til 2009, men med en svag stigning siden. I 2012var andelen på landsplan således stort set som i Herning Kommune,nemlig på 48,7 pct.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Herning Kommune,der ender i dagpengeledighed, steg til over det dobbelte mellem 2008 og2012, fra 8,6 pct. i 2008 til 18,0 pct. i 2012. Også her har udviklingen iHerning Kommune fulgt udviklingen i landsgennemsnittet, hvor andelen isamme periode steg fra 9,9 pct. til 18,4 pct. Samlet set kom to tredjedele(67,0 pct.) af de sygemeldte i Herning Kommune i 2012 tilbage i job ellerstod til rådighed for arbejdsmarkedet efter et sygdomsforløb. En lignen-de ”arbejdsmarkedsparathedstilbøjelighed” gælder på landsplan (67,1 pct.).Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til kontant-hjælp, har svinget i Herning Kommune i perioden 2008 til 2012. I 2012var andelen på 4,0 pct. mod en andel på 4,5 pct. på landsplan.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Herning Kommune,der ender i ledighedsydelse, har været stigende mellem 2008 og 2011,men faldt i 2012 tilbage til 2010-niveauet på 3,4 pct. Andelen på lands-plan har været stabil omkring 3,5 pct. mellem 2008 og 2011, men faldt i2012 til 2,6 pct.I både Herning Kommune og på landsplan har andelen, der ef-ter et sygedagpengeforløb afgår til revalidering, været støt faldende overhele perioden. I 2012 var andelen således kun på 0,5 pct. i HerningKommune mod 1,9 pct. på landsplan.Afgangen fra sygedagpengeforløb til skåne- og fleksjob steg iHerning Kommune over hele perioden fra 2008 til 2011, men faldt i2012 tilbage til 2008-niveauet på 4,6 pct. Andelen på landsplan har der-imod været faldet over hele perioden, så andelen i 2012 var på 4,2 pct.Også afgangen fra sygedagpengeforløb til førtidspension steg iHerning Kommune mellem 2008 og 2010, men faldt i 2011 og igen i2012, så andelen på 6,5 pct. i 2012 svarer til niveauet i 2008 (6,6 pct.).Andelen på landsplan har derimod været faldet over hele perioden. An-delen på landsplan var i 2012 noget mindre, på 4,3 pct.Endelig viser tabel 6.8, at andelen af sygedagpengemodtagere,som efter sygdomsforløbet ikke har noget forsørgelsesgrundlag i Her-ning Kommune, har været faldende over hele perioden ligesom pålandsplan. Niveauet har imidlertid i hele perioden været lavere i Herning

Kommune end på landsplan. Andelen var i 2012 således på 7,3 pct. iHerning Kommune mod 9,1 pct. på landsplan.Tabel 6.9 viser dernæst udviklingen i varigheden af sygedagpen-geforløb fra før til efter indsatsen i Herning Kommune sammenlignetmed de to kontrolkommuner (Ikast-Brande Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune). Vi sammenligner andelen af sygedagpengeforløb, derer afsluttet inden den 66. uge, før og efter indsatsen i hhv. HerningKommune og kontrolkommunerne. Det fremgår af tabel 6.9, at andelenaf sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, er faldet i Her-ning Kommune fra før til efter, at indsatsen blev sat i værk med 7,7 pct.Dette er imidlertid også tilfældet i kontrolkommunerne, hvor faldet doger lidt mindre, nemlig på 6,2 pct.46Der er altså ikke noget, der ud fradenne simple analyse indikerer, at indsatsen i Herning Kommune harhaft en positiv effekt og dermed har reduceret andelen af sygedagpenge-forløb, der løber ud over den 65. uge.TABEL 6.9Andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden 65 uger, i hhv. indsats- ogkontrolkommunerne. Indsatskommune: Herning. Procent.Før indsatsEfter indsatsUdviklingen i andelen fra før til efter (i pct.)Indsatskommune89,8182,91-7,68Kontrolkommuner89,2183,64-6,24

Tabel 6.10 viser resultaterne af en tilsvarende analyse af varigheden afoverførselsindkomstforløb, som er påbegyndt med sygedagpenge. Detfremgår, at andelen af forløb, der er afsluttet inden den 66. uge, er faldeti Herning Kommune fra før til efter, at indsatsen blev sat i værk. Faldeter på 6,0 pct. Kontrolkommunerne har oplevet et næsten tilsvarende faldpå 6,2 pct. Igen er der altså ikke noget, der indikerer, at indsatsen i Her-ning Kommune har haft en positiv effekt og dermed reduceret andelenaf overførselsindkomstforløb, der løber ud over den 65. uge.46. I nogle tilfælde vil et forløb være påbegyndt før og afsluttet efter, at indsatsen blev iværksat.Sådanne forløb indgår i tabel 6.9 og 6.10 som før-forløb. Blandt før-forløbene i indsatskommu-nerne findes der således nogle forløb, hvor en del af forløbet har været påvirket af indsatsen.Dette kan ”udvande” en eventuel effekt af indsatsen. I de senere effekt-målinger tager vi hensyntil en sådan ”udvandingseffekt” (jf. kapitel 4).

I det følgende præsenterer vi resultater fra en Cox proportional hazard-analyse, hvor der er taget højde for forskelle i de sygemeldtes karakteristika.Hermed undgår vi, at vores måling af effekten af indsatsen påvirkes af (ob-serverbare) forskelle i sammensætningen af sygemeldte. En eventuel fun-den forskel i udviklingen i varigheden af sygedagpengeforløb mellem ind-sats- og kontrolkommunerne (som i tabel 6.9) kan således ændres, når dertages højde for de sygemeldtes karakteristika og for udviklingen heri overtid i hhv. indsats- og kontrolkommunerne. Til forskel fra den simple analy-se af andele udnytter Cox-modellen information om præcis, hvornår for-løbene afsluttes. Herudover tager vi i analysen hensyn til, at nogle forløbbegynder, før indsatsen (partnerskabet) begyndte, og afsluttes efter (jf. ka-pitel 4). Tabel 6.11 viser en Cox proportional hazard-regression, hvor pe-rioden hhv. før og efter indsatsen måles med en binær variabel.Det fremgår af tabel 6.11, at der er en negativ effekt af indsatseni Herning Kommune på varigheden af sygedagpengeforløb, da sygedag-pengeforløbenes varighed er steget mere i Herning Kommune end i kon-trolkommunerne fra før til efter indsatsen. Interaktionsleddet ”Indsats-kommune * Efter indsats” har således en hazard rate under 1 (0,960),som er statistisk signifikant (p = 0,026).

Anm.: Beregningsgrundlag: 52.359 sygedagpengeforløb, heraf 23.902 forløb i indsatskommunen og 28.457 forløb i kon-trolkommunerne.Note. * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Tabel 6.12 viser resultaterne af samme analyse som ovenfor, men med enbinær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens hele før-periodenudgør referencen. Heraf fremgår det, at det er i de første 2 år efter ind-satsens start, at varigheden af sygedagpengeforløb er blevet signifikantlængere i Herning Kommune end i kontrolkommunerne. Hazard raten iHerning Kommune er således signifikant mindre relativt set i forhold tilhazard raten i kontrolkommunerne i det første og andet år efter indsat-sen. Interaktionsleddene ”Indsatskommune * første år efter indsats”og ”Indsatskommune * andet år efter indsats” har begge en hazard rateunder 1 (hhv. 0,937 og 0,940), som er statistisk signifikante (hhv. p =0,013 og p = 0,040). Den negative effekt gælder imidlertid alene i førsteog andet år efter indsatsen. Interaktionsleddene ”Indsatskommune *tredje år efter indsats” har også en hazard rate under 1 (0,971), men dener ikke statistisk signifikant (p = 0,304), mens hazard raten til interakti-onsleddet ”Indsatskommune * fjerde år efter indsats” er over 1 (1,044)og statistisk insignifikant (p = 0,293).Slutteligt undersøger vi, om indsatsen har påvirket varigheden afde lange forløb af over 52 ugers varighed. I modellen tillader vi således,at hazard raten ændrer sig, når sygedagpengeforløb har varet mere end52 uger. Analysen viser, at indsatsen ikke har nogen effekt, når forløbeneer 52 uger eller kortere, mens indsatsen mod forventning har en negativeffekt, når forløbene har varet over 52 uger. Indsatsens effekt er medandre ord signifikant mindre, når forløbene er over 52 uger, end når deer 52 uger eller mindre. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efter

Anm.: Beregningsgrundlag: 52.359 sygedagpengeforløb, heraf 23.902 forløb i indsatskommunen og 28.457 forløb i kon-trolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

de sygemeldtes karakteristika, viser i overensstemmelse med resultatet itabel 6.10, at der ingen effekt er af indsatsen i Herning Kommune (setabel 6.13). Faldet i hazard raten i Herning Kommune fra før til efterindsatsen er ikke signifikant forskelligt fra faldet i kontrolkommunerne.Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats” har en hazard ratepå 0,999, og det er ikke statistisk signifikant (p = 0,974).TABEL 6.13Cox proportional hazard-regression med baggrundsvariable. Overførselsind-komstforløb. Indsatskommune: Herning.HazardIndsatskommuneEfter indsatsInteraktionIndsatskommune * Efter indsats0,851 ***1,0070,999Sig.

Anm.: Beregningsgrundlag: 51.477 overførselsindkomstforløb, heraf 23.525 forløb i indsatskommunen og 27.952 forløb ikontrolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

I tabel 6.14 præsenterer vi resultaterne af samme analyse som ovenfor,men med en binær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens helefør-perioden udgør referencen. Heraf fremgår det, at der ingen effekt er inogen af de undersøgte år efter indsatsens start. Hazard raten i HerningKommune er således ikke faldet mere relativt set til hazard raten i kon-trolkommunerne fra før indsatsens start til nogen af årene efter indsatsen.Alle fire interaktionsled ”Indsatskommune * X. år efter indsats” har så-ledes en hazard rate lige under eller over 1 (hhv. 0,981, 1,009, 0,988 og1,049), som ikke er statistisk signifikante (hhv. p = 0,498, 0,772, 0,703 ogp = 0,293).Når vi undersøger, om effekten af indsatsen er anderledes, nårforløbene har varet over 52 uger, end når forløbene har varet 52 ugereller mindre, viser analysen ingen effekt. Interaktionsleddet ”Indsats-kommune * Efter indsats * Overførselsindkomstuger > 52” har en ha-zard rate på 0,989, som ikke er statistisk signifikant (p = 0,856). Resulta-terne af analysen er vist i bilagstabel B6.2.

Anm.: Beregningsgrundlag: 51.477 overførselsindkomstforløb, heraf 23.525 forløb i indsatskommunen og 27.952 forløb ikontrolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

TABEL 6.15Sygedagpengeforløb af mindst 8 ugers varighed i perioden 2008-2012 fordeltefter arbejdsmarkedsstatus efter forløbets afslutning. Indsatskommune: Hjør-ring. Procent.Antal afgange i pct.200847,910,712,66,33,73,82,96,95,2100,01.83551,39,911,95,23,53,43,75,25,8100,0133.157200944,215,912,85,23,25,04,34,55,1100,01.69446,814,211,15,04,33,63,94,96,1100,0129.870201045,216,310,85,23,04,74,15,45,3100,01.71447,815,410,55,04,13,53,24,66,0100,0132.717201145,916,09,95,14,73,84,75,34,7100,01.81447,716,99,84,74,53,62,54,35,9100,0133.194201247,017,78,35,34,42,84,54,35,7100,01.60748,718,49,14,34,52,61,94,26,3100,0125.300

Af tabel 6.15 ser vi, at andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Hjør-ring Kommune, der ender i ordinær beskæftigelse, faldt fra 2008 til 2009,men steg i 2010, 2011 og 2012. Andelen var dog stadig lavere i 2012(47,0 pct.) end i 2008 (47,9 pct.). Udviklingen i afgangen til ordinær be-skæftigelse i Hjørring Kommune har fulgt udviklingen i landsgennem-snittet, som i 2008 var på 51,3 pct. og i 2012 på 48,7 pct.Afgangen fra sygedagpengeforløb til dagpengeledighed i Hjør-ring Kommune er steget betydeligt fra 10,7 pct. i 2008 til 17,7 pct. i 2012.En lidt større stigning ses for landsgennemsnittet. Mens det i 2008 var9,9 pct. af de afsluttede sygedagpengeforløb, der afgik til dagpengeledig-hed, var det i 2012 18,8 pct. Det betyder, at lige knap to tredjedele (64,7pct.) af de sygemeldte i Hjørring Kommune kom tilbage i ordinær be-

skæftigelse eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet igen i 2012. Lands-gennemsnittet på 67,1 pct. er således højere.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til kontant-hjælp, faldt fra 2008 til 2010 i Hjørring Kommune, andelen steg i 2011og faldt igen i 2012, så andelen i 2012 var på 4,4 pct. mod 4,5 pct. pålandsplan.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Hjørring Kommune,der ender i ledighedsydelse, har været faldende siden 2009. I 2012 varandelen 2,8 pct. mod 2,6 pct. på landsplan.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til revalide-ring, har svinget i Hjørring Kommune i perioden 2008 til 2012, mensandelen har været faldende på landsplan siden 2009. I 2012 var andelenpå 4,5 pct. i Hjørring Kommune således klart højere end de 1,9 pct. pålandsplan.Afgangen fra sygedagpengeforløb til skåne- og fleksjob er i Hjør-ring Kommune faldet fra 6,9 pct. i 2008 til 4,3 pct. i 2012. Faldet er mindrepå landsplan, hvor andelen i 2008 lå på 5,2 pct. og i 2012 på 4,2 pct.En større andel af de afsluttede sygedagpengeforløb i HjørringKommune (5,3 pct.) endte i 2012 med førtidspension, end tilfældet varpå landsplan, hvor andelen var på 4,3 pct. Niveauet af afgang til førtids-pension har gennem hele perioden ligget højere i Hjørring Kommuneend på landsplan.Det fremgår endelig af tabel 6.15, at andelen af sygedagpenge-modtagere i Hjørring Kommune, som efter sygedagpengeforløbet ikkehar noget forsørgelsesgrundlag, er faldet mere end på landsplan fra 2011til 2012, således at andelen i Hjørring Kommune i 2012 var på 8,3 pct.mod 9,1 pct. på landsplan. I både Hjørring Kommune og på landsplan erandelen stort set faldet over hele perioden.Vi ser efterfølgende på udviklingen i varigheden af sygedagpen-geforløb fra før til efter indsatsen i Hjørring Kommune sammenlignetmed de to kontrolkommuner (Brønderslev Kommune og JammerbugtKommune). Det gør vi ved at sammenligne andelen af sygedagpengefor-løb, der er afsluttet før 65 uger, før og efter indsatsen i hhv. HjørringKommune og kontrolkommunerne. Tabel 6.16 viser, at andelen af syge-dagpengeforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, er faldet i HjørringKommune. Faldet i andelen er på 2,1 pct. Andelen af sygedagpengefor-løb, der er afsluttet inden den 66. uge, er imidlertid også faldet i kontrol-

En tilsvarende analyse af varigheden af overførselsindkomstforløb, somer påbegyndt med sygedagpenge, viser, at andelen af forløb, der er afslut-tet inden den 66. uge, ligesom for sygedagpengeforløbene er faldet iHjørring Kommune fra før til efter, at indsatsen blev sat i værk (se tabel6.17). Faldet i andelen er på 4,4 pct. Andelen af forløb, der er afsluttetinden den 66. uge, er også faldet i kontrolkommunerne, men i mindregrad, med 3,6 pct.48Denne simple analyse tyder altså ikke umiddelbart på,at indsatsen i Hjørring Kommune har haft en positiv effekt ved at redu-cere andelen af overførselsindkomstforløb over 65 uger.

47. I nogle tilfælde vil et forløb være påbegyndt før og afsluttet efter, at indsatsen blev iværksat.Sådanne forløb indgår i tabel 6.15 som før-forløb. Blandt før-forløbene i indsatskommunernefindes der således nogle forløb, for hvilke det gælder, at en del af forløbet faktisk har været på-virket af indsatsen. Dette kan ”udvande” en eventuel effekt af indsatsen. I de senere effektmålin-ger tager vi hensyn til en sådan ”udvandingseffekt” (jf. kapitel 4).48. I nogle tilfælde vil et forløb være påbegyndt før og afsluttet efter, at indsatsen blev iværksat.Sådanne forløb indgår i tabel 6.16 og 6.17 som før-forløb. Blandt før-forløbene i indsatskom-munerne findes der således nogle forløb, hvor en del af forløbet har været påvirket af indsatsen.Dette kan ”udvande” en eventuel effekt af indsatsen. I de senere effekt-målinger tager vi hensyntil en sådan ”udvandingseffekt” (jf. kapitel 4).

Vi præsenterer i det følgende resultater fra en Cox proportional hazard-analyse, hvor der er taget højde for forskelle i de sygemeldtes karakteristika.Hermed undgår vi, at vores måling af effekten af indsatsen påvirkes af (ob-serverbare) forskelle i sammensætningen af sygemeldte. Til forskel fra densimple analyse af andele udnytter Cox-modellen information om præcis,hvornår forløbene afsluttes. Herudover tager vi i analysen hensyn til, atnogle forløb begynder, før indsatsen (partnerskabet) begyndte, og afsluttesefter (jf. kapitel 4). Tabel 6.18 viser en Cox proportional hazard-regression,hvor perioden hhv. før og efter indsatsen måles med en binær variabel.TABEL 6.18Cox proportional hazard-regression med baggrundsvariable. Sygedagpengeforløb.Indsatskommune: Hjørring.IndsatskommuneEfter indsatsHazardSig.0,9510,951 ***0,953

Anm.: Beregningsgrundlag: 26.382 sygedagpengeforløb, heraf 2.354 forløb i indsatskommunen og 24.028 forløb i kontrol-kommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

før til efter indsatsen, snarere tværtimod. Interaktionsleddet ”Indsats-kommune * Efter indsats” har således en hazard rate under 1 (0,953),som dog ikke er statistisk signifikant (p = 0,283). Dette resultat er over-raskende, idet vi i tabel 6.16 så, at andelen af forløb, der er afsluttet indenden 66. uge, er faldet mindre i Hjørring end i kontrolkommunerne. Den-ne uoverensstemmelse mellem resultaterne betyder, at resultaterne afeffektanalysen bør fortolkes varsomt.49I tabel 6.19 viser vi resultaterne af samme analyse som ovenfor,men med en binær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens helefør-perioden udgør referencen. Heraf fremgår det, at der ingen effekt er inogen af de undersøgte år efter indsatsens start. Hazard raten i HjørringKommune er således ikke faldet mere relativt set i forhold til hazard ra-ten i kontrolkommunerne fra før indsatsens start til nogen af årene efterindsatsen. Alle fire interaktionsled ”Indsatskommune * X. år efter indsats”har således en hazard rate lige under eller over 1 (hhv. 0,954, 1,031, 0,902og 0,886), som ikke er statistisk signifikante (hhv. p = 0,486, 0,612, 0,152og p = 0,219).Endelig belyser vi, om indsatsen i Hjørring Kommune har på-virket varigheden af forløb over 52 uger. I modellen tillader vi således, athazard raten ændrer sig, når sygedagpengeforløb har varet mere end 52uger. Analysen viser, at der ikke er en yderligere effekt af indsatsen, nårforløbene har varet over 52 uger. Indsatsens effekt er med andre ord ik-ke signifikant større, når forløbene er over 52 uger, end når de er 52 ugereller mindre. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats * Sy-gedagpengeuger > 52” har en hazard rate på 1,243 med en p-værdi på0,202 (resultaterne af analysen er angivet i bilagstabel B6.3).Der synes samlet set ikke at være belæg for at konkludere, atsamarbejdet mellem Falck og Hjørring Kommune har haft en positiveffekt i form af at reducere varigheden af sygedagpengeforløb. Vi finderingen effekt for alle forløb (uanset varigheden) og heller ingen signifikanteffekt for forløb over 52 uger.

Anm.: Beregningsgrundlag: 26.382 sygedagpengeforløb, heraf 2.354 forløb i indsatskommunen og 24.028 forløb i kontrol-kommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Vi undersøger efterfølgende, om der er en effekt af samarbejdet mellemFalck og Hjørring Kommune på varigheden af overførselsindkomstfor-løb, som er påbegyndt med sygedagpenge. En analyse i en Cox proporti-onal hazard rate-model, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen målesmed en binær variabel, og hvor der tages hensyn til overgangsforløb ogeventuelle (observerbare) forskelle i de sygemeldtes karakteristika og ud-viklingen heri over tid mellem indsats- og kontrolkommunerne, viser ensignifikant negativ effekt af indsatsen i Hjørring Kommune (se tabel6.20). Faldet i hazard raten fra før til efter indsatsen er således større iHjørring Kommune end i kontrolkommunerne. Interaktionsleddet ”Ind-satskommune * Efter indsats” har en hazard rate under 1 (0,887), som erstatistisk signifikant (p = 0,015).

Anm.: Beregningsgrundlag: 25.935 overførselsindkomstforløb, heraf 2.324 forløb i indsatskommunen og 23.611 forløb ikontrolkommunerne.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Når vi foretager samme analyse med binære variable for hvert enkelt årefter indsatsen, mens hele før-perioden udgør referencen (se tabel 6.21nedenfor), finder vi, at der er en signifikant negativ effekt i HjørringKommune i det tredje år efter indsatsens start. Interaktionsleddet ”Ind-satskommune * tredje år efter indsats” har en hazard rate under 1 (0,884),som er statistisk signifikant (p = 0,037). De øvrige interaktionsled ”Ind-satskommune * første år efter indsats”, ”Indsatskommune * andet årefter indsats” og ”Indsatskommune * fjerde år efter indsats” har ligeledesalle en hazard rate under 1 (hhv. 0,922, 0,888 og 0,867), men de er ikkestatistisk signifikante (hhv. p = 0,264, 0,094 og 0,217).Når vi undersøger, om effekten af indsatsen er anderledes, nårforløbene har varet over 52 uger, end når forløbene har varet 52 ugereller mindre, viser analysen, at der ikke er signifikant forskel. Interakti-onsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats * Overførselsindkomstuger >52” har en hazard rate på 0,997, som ikke er statistisk signifikant (p =0,987). Resultaterne af analysen er vist i bilagstabel B6.3.Alt i alt er der altså ikke belæg for at konkludere, at samarbejdetmellem Falck og Hjørring Kommune har reduceret varigheden af over-førselsindkomstforløb, der er påbegyndt med sygedagpenge. Vi findersåledes ingen effekt for alle forløb (uanset varigheden). Der er heller in-gen særlig effekt for forløb over 52 uger.

Anm.: Beregningsgrundlag: 25.935 overførselsindkomstforløb, heraf 2.324 forløb i indsatskommunen og 23.611 forløb ikontrolkommunerne..Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

I dette afsnit præsenterer vi beskrivende analyser af de forhold, som kanvære blevet påvirket af samarbejdet mellem Falck og Holbæk Kommune.Først ser vi på afgangsmønsteret fra sygedagpengeforløb af mindst 8ugers varighed og udviklingen fra 2008 til 2012, hvor Holbæk Kommunesammenlignes med landsgennemsnittet, se tabel 6.22.Det fremgår af tabel 6.22, at andelen af afsluttede sygedagpenge-forløb i Holbæk Kommune, der ender i ordinær beskæftigelse, faldt fra53,5 pct. 2008 til 49,3 pct. i 2009, hvorefter andelen har svinget omkringog lige under 50 pct. siden. Andelen var i 2012 på 48,0 pct. mod 48,7 pct.på landsplan.

TABEL 6.22Sygedagpengeforløb af mindst 8 ugers varighed i perioden 2008-2012 fordeltefter arbejdsmarkedsstatus efter forløbets afslutning. Indsatskommune: Holbæk.Procent.Antal afgange i pct.200853,59,910,75,02,55,02,15,65,6100,01.78851,39,911,95,23,53,43,75,25,8100,0133.157200949,313,19,26,14,73,83,05,15,6100,01.77446,814,211,15,04,33,63,94,96,1100,0129.870201050,313,510,85,63,03,23,34,75,6100,01.63947,815,410,55,04,13,53,24,66,0100,0132.717201147,617,69,25,54,52,92,74,55,6100,01.65947,716,99,84,74,53,62,54,35,9100,0133.194201248,019,48,24,23,33,32,94,56,2100,01.51848,718,49,14,34,52,61,94,26,3100,0125.300

Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Holbæk Kommune, der enderi dagpengeledighed, steg mellem 2008 og 2012 til næsten det dobbelte – fra9,9 pct. i 2008 til 19,4 pct. i 2012. Andelen på landsplan var tilsvarende 9,9pct. i 2008 og 18,4 pct. i 2012. Samlet set kom således 67,4 pct. af de sy-gemeldte i Holbæk Kommune i job eller stod til rådighed for arbejdsmar-kedet efter sygedagpengeforløb i 2012 mod 67,0 pct. på landsplan.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til kontant-hjælp, har svinget i Holbæk Kommune i perioden 2008 til 2012. I 2012var andelen 3,3 pct. mod en andel på 4,5 pct. på landsplan.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Holbæk Kommune,der ender i ledighedsydelse, faldt fra 5,0 pct. i 2008 til 2,9 pct. i 2011,men steg igen til 3,3 pct. i 2012. Andelen på landsplan har været stabilomkring 3,5 pct. mellem 2008 og 2011, men faldt i 2012 til 2,6 pct.

Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til revalide-ring, har svinget i Holbæk Kommune i perioden 2008 til 2012, mens an-delen har været faldende på landsplan siden 2009. I 2012 var andelen på2,9 pct. i Holbæk Kommune mod 1,9 pct. på landsplan.Både i Holbæk Kommune og på landsplan har afgangen fra sy-gedagpengeforløb til skåne- og fleksjob været faldende over hele perio-den. I 2012 var den i Holbæk Kommune på 4,5 pct. På landsplan var deni 2012 på 4,2 pct.Tabel 6.22 viser desuden, at ”førtidspensionstilbøjeligheden” mel-lem 2009 og 2011 var højere i Holbæk Kommune end på landsplan, menat den i 2012 faldt til 4,2 pct., hvilket svarer til de 4,3 pct. på landsplan.Endelig viser tabel 6.22, at andelen af sygedagpengemodtagere,som efter sygedagpengeforløbet ikke har noget forsørgelsesgrundlag, i2012 var mindre i Holbæk Kommune (8,2 pct.) end på landsplan (9,1 pct.).Vi ser dernæst på udviklingen i varigheden af sygedagpengefor-løb fra før til efter indsatsen i Holbæk Kommune sammenlignet med deto kontrolkommuner (Lejre Kommune og Sorø Kommune). Vi sam-menligner således andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttet indenden 66. uge, før og efter indsatsen i hhv. Holbæk Kommune og kontrol-kommunerne. Af tabel 6.23 ser vi, at andelen af sygedagpengeforløb, derer afsluttet inden den 66. uge, er faldet med 6,5 pct. i Holbæk Kommunefra før til efter, at indsatsen blev sat i værk. Kontrolkommunerne harimidlertid oplevet et tilsvarende fald.50Denne simple analyse tyder hver-ken på, at der skulle være en positiv eller negativ effekt af indsatsen iHolbæk Kommune i henhold til en reduktion i andelen af sygedagpenge-forløb, der varer mere end 65 uger.Ser vi i stedet på varigheden af overførselsindkomstforløb, som erpåbegyndt med sygedagpenge, finder vi også her, at andelen af forløb, derer afsluttet inden den 66. uge, er faldet i Holbæk Kommune fra før til efter,at indsatsen blev sat i værk (se tabel 6.24). Faldet i andelen er på 6,4 pct.

Andelen af forløb, der er afsluttet inden den 66. uge, er også faldet med6,4 pct. i kontrolkommunerne. Der er altså ikke noget, der ud fra dennesimple analyse indikerer, at indsatsen i Holbæk Kommune har haft enpositiv effekt og dermed reduceret andelen af sygedagpengeforløb, derløber ud over den 65. uge.TABEL 6.24Andelen af overførselsindkomstforløb, der er afsluttet inden 65 uger, i hhv. ind-sats- og kontrolkommunerne. Indsatskommune: Holbæk. Procent.Før indsatsEfter indsatsUdviklingen i andelen fra før til efter (i pct.)Indsatskommune81,7773,98-6,37Kontrolkommuner83,7476,11-6,39

Vi præsenterer i det følgende resultater fra en Cox proportional hazard-analyse, hvor der er taget højde for forskelle i de sygemeldtes karakteri-stika. Hermed undgår vi, at vores måling af effekten af indsatsen påvirkesaf (observerbare) forskelle i sammensætningen af sygemeldte. Til forskelfra den simple analyse af andele udnytter Cox-modellen information ompræcis, hvornår forløbene afsluttes. Herudover tager vi i analysen hensyntil, at nogle forløb begynder før, indsatsen (partnerskabet) begyndte, ogafsluttes efter (jf. kapitel 4). Tabel 6.25 viser en Cox proportional hazard-regression, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen måles med en binærvariabel.

Anm.: Beregningsgrundlag: 37.803 sygedagpengeforløb, heraf 20.798 forløb i indsatskommunen og 17.005 forløb i kon-trolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Af tabel 6.25 fremgår det, at der i Cox-modellen faktisk er en positiv,men forholdsvis lille effekt af indsatsen i Holbæk Kommune på varighe-den af sygedagpengeforløb. Sygedagpengeforløbenes varighed er altsåsteget i mindre grad i Holbæk Kommune end i kontrolkommunerne frafør til efter indsatsen. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efter ind-sats” har en hazard rate over 1 (1,044), som er statistisk signifikant (p =0,039). Det betyder, at indsatsen øger den ugentlige sandsynlighed for atophøre med at modtage sygedagpenge med 4,4 pct.Tabel 6.26 viser resultaterne af samme analyse som ovenfor,men med en binær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens helefør-perioden udgør referencen. Heraf fremgår det, at der ingen effekt eraf indsatsen i Holbæk Kommune i de enkelte år efter indsatsen. Alle fireinteraktionsled ”Indsatskommune * X. år efter indsats” har en hazardrate over 1 (hhv. 1,032, 1,052, 1,058 og 1,035), men ingen af dem er sta-tistisk signifikante (p = 0,308, p = 0,119, p = 0,117 og p =0,282).Når vi undersøger, om effekten af indsatsen er anderledes, nårforløbene har varet over 52 uger, end når forløbene har varet 52 ugereller mindre, viser analysen, at der ikke er signifikant forskel. Indsatsenseffekt er med andre ord ikke signifikant større, når forløbene er over 52uger, end når de er 52 uger eller mindre. Interaktionsleddet ”Indsats-kommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” har en hazard rateover 1 (1,072), som dog ikke er statistisk signifikant (p = 0,364). Resulta-terne af analysen er vist i bilagstabel B6.4.

Anm.: Beregningsgrundlag: 37.803 sygedagpengeforløb, heraf 20.798 forløb i indsatskommunen og 17.005 forløb i kon-trolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

I dette afsnit belyser vi, om samarbejdet mellem Falck og HolbækKommune har haft en effekt på varigheden af overførselsindkomstfor-løb, som er påbegyndt med sygedagpenge. En analyse i en Cox proporti-onal hazard rate-model, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen målesmed en binær variabel, og hvor der tages hensyn til overgangsforløb ogeventuelle (observerbare) forskelle i de sygemeldtes karakteristika og ud-viklingen heri over tid mellem indsats- og kontrolkommunerne, viseringen effekt af indsatsen i Holbæk Kommune (se tabel 6.27). Faldet ihazard raten er altså ikke signifikant anderledes i Holbæk Kommune endi kontrolkommunerne fra før til efter indsatsen. Interaktionsleddet ”Ind-

Anm.: Beregningsgrundlag: 37.113 overførselsindkomstforløb, heraf 20.454 forløb i indsatskommunen og 16.659 forløb ikontrolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

I stedet for en binær før-efter-variabel anvender vi efterfølgende binærevariable for hvert enkelt år efter indsatsen, mens hele før-perioden udgørreferencen (se tabel 6.28 nedenfor). Vi finder ingen signifikant effekt inogen af de undersøgte år efter indsatsens start. Hazard raten i HolbækKommune er således ikke faldet mere relativt set i forhold til hazard ra-ten i kontrolkommunerne fra før indsatsens start til nogen af årene efterindsatsen. Alle fire interaktionsled ”Indsatskommune * X. år efter indsats”har således en hazard rate lige under eller over 1 (hhv. 1,029, 1,026, 1,056og 0,960), som ikke er statistisk signifikante (hhv. p = 0,403, 0,460, 0,131og p = 0,232).Ligesom for sygedagpengeforløbene viser en analyse, at indsat-sen i Holbæk Kommune ikke har en større effekt, når forløbene har va-ret over 52 uger, end når forløbene har varet 52 uger eller mindre. Inter-aktionsleddet ”Indsatskommune * Efter indsats * Overførselsindkomst-uger > 52” har en hazard rate under 1 (0,980), som ikke er statistisk sig-nifikant (p = 0,788). Resultaterne af analysen er vist i bilagstabel B6.4.

Anm.: Beregningsgrundlag: 37.113 overførselsindkomstforløb, heraf 20.454 forløb i indsatskommunen og 16.659 forløb ikontrolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

TABEL 6.29Sygedagpengeforløb af mindst 8 ugers varighed i perioden 2008-2012 fordeltefter arbejdsmarkedsstatus efter forløbets afslutning. Indsatskommune: Hor-sens. Procent.Antal afgange i pct.200852,28,39,14,34,35,63,27,75,3100,02.27751,39,911,95,23,53,43,75,25,8100,0133.157200944,813,38,43,96,26,53,37,36,2100,02.10546,814,211,15,04,33,63,94,96,1100,0129.870201046,416,67,04,05,67,32,05,75,4100,02.23647,815,410,55,04,13,53,24,66,0100,0132.717201146,916,46,75,25,56,21,86,15,2100,02.20247,716,99,84,74,53,62,54,35,9100,0133.194201246,419,96,24,65,34,61,06,35,7100,02.07348,718,49,14,34,52,61,94,26,3100,0125.300

Af tabel 6.29 ser vi for det første, at andelen af afsluttede sygedagpenge-forløb i Horsens Kommune, der ender i ordinær beskæftigelse, faldt be-tydeligt fra 52,2 pct. 2008 til 44,8 pct. i 2009, hvorefter den steg i 2010 oghar ligget nogenlunde stabilt siden. I 2012 var andelen således på 46,4 pct.Udviklingen i Horsens Kommune har nogenlunde fulgt udviklingen ilandsgennemsnittet, som i 2008 var på 51,3 pct. og i 2012 på 48,7 pct.Afgangen fra sygedagpengeforløb til dagpengeledighed er i Hor-sens Kommune steget til over det dobbelt fra 8,3 pct. i 2008 til 19,9 pct. i2012. En mindre udtalt, men lignende udvikling genfindes for landsgen-nemsnittet. Mens det i 2008 var 9,9 pct. af de afsluttede sygedagpenge-forløb, der på landsplan afgik til dagpengeledighed, var det i 2012 18,4pct. Dette er ensbetydende med, at to tredjedele (66,3 pct.) af de syge-meldte i Assens Kommune efter et sygedagpengeforløb kom tilbage i

ordinær beskæftigelse eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet i 2012.Denne andel er lidt mindre end landsgennemsnittet på 67,1 pct.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til kontant-hjælp, steg betydeligt i Horsens Kommune fra 2008 til 2009, men er sidenfaldet. I 2008 var andelen således på 4,3 pct., mens den i 2012 var på 5,3pct. På landsplan er andelen steget fra 3,5 pct. i 2008 til 4,5 pct. i 2012.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Horsens Kommune,der ender i ledighedsydelse, steg mellem 2008 og 2010, men har siden væ-ret faldende. I 2012 var andelen på 4,6 pct. Andelen på landsplan har væretstabil omkring 3,5 pct. mellem 2008 og 2011, men faldt i 2012 til 2,6 pct.I både Horsens Kommune og på landsplan har andelen, der ef-ter et sygedagpengeforløb afgår til revalidering, været faldende siden2009. I 2012 var andelen således på 1,0 pct. i Horsens Kommune og på1,9 pct. på landsplan.Afgangen fra sygedagpengeforløb til skåne- og fleksjob er ligele-des faldet i Horsens Kommune fra 7,7 pct. 2008 til 6,3 pct. i 2012. Pålandsplan har andelen været faldende over hele perioden fra en andel på5,2 pct. i 2008 til en andel på 4,2 pct. i 2012.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til førtids-pension, har svinget i Horsens Kommune i perioden 2008 til 2012, mensandelen har været faldende på landsplan siden 2009. I 2012 var andelenpå 4,6 pct. i Horsens Kommune mod 4,3 pct. på landsplan.Endelig fremgår det af tabel 6.29, at der i Horsens Kommune eren væsentlig mindre andel af sygedagpengemodtagere (6,2 pct.), der eftersygedagpengeforløbet ikke har noget forsørgelsesgrundlag, set i forholdtil landsgennemsnittet (9,1 pct.). I både Horsens Kommune og på lands-plan er der tale om en støt faldende andel over hele perioden.Vi ser dernæst på udviklingen i varigheden af sygedagpengefor-løb fra før til efter indsatsen i Horsens Kommune sammenlignet med deto kontrolkommuner (Favrskov Kommune og Silkeborg Kommune). Visammenligner således andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttetinden den 66. uge, før og efter indsatsen i hhv. Horsens Kommune ogkontrolkommunerne. Tabel 6.30 viser, at andelen af sygedagpengeforløb,der er afsluttet inden den 66. uge, er faldet i Horsens Kommune fra førtil efter, at indsatsen blev sat i værk. Faldet i andelen er på ca. 3,9 pct.Andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, erimidlertid også faldet i kontrolkommunerne, og faldet er større end i

Horsens Kommune, på 5,9 pct.51Denne simple analyse tyder således på,at indsatsen i Horsens Kommune har haft en positiv effekt og dermedhar reduceret andelen af sygedagpengeforløb, der varer mere end 65 uger.Andelen af forløb over 65 uger ville med andre ord have været større iHorsens Kommune uden indsatsen.TABEL 6.30Andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden 65 uger, i hhv. indsats- ogkontrolkommunerne. Indsatskommune: Horsens. Procent.Før indsatsEfter indsatsUdviklingen i andelen fra før til efter (i pct.)Indsatskommune88,0984,62-3,94Kontrolkommuner89,5884,29-5,91

På tilsvarende vis fremgår det af en lignende analyse af varigheden af over-førselsindkomstforløb, som er påbegyndt med sygedagpenge, at andelen afforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, er faldet i Horsens Kommune frafør til efter, at indsatsen blev sat i værk (se tabel 6.31). Faldet i andelen erpå 5,2 pct. I modsætning til sygedagpengeforløbene er andelen af overfør-selsindkomstforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, faldet i stort setsamme grad i kontrolkommunerne, med 5,1 pct. Det tyder således ikke på,at indsatsen i Horsens Kommune har haft en positiv effekt og dermed harreduceret andelen af overførselsindkomstforløb over 65 uger.

I det følgende præsenterer vi resultater fra en Cox proportional hazard-analyse, hvor der er taget højde for forskelle i de sygemeldtes karakteristika.Hermed undgår vi, at vores måling af effekten af indsatsen påvirkes af (ob-serverbare) forskelle i sammensætningen af sygemeldte. En eventuel fun-den forskel i udviklingen i varigheden af sygedagpengeforløb mellem ind-sats- og kontrolkommunerne (som i tabel 6.30) kan således ændres, når dertages højde for de sygemeldtes karakteristika og for udviklingen heri overtid i hhv. indsats- og kontrolkommunerne. Til forskel fra den simple analy-se af andele udnytter Cox-modellen information om præcis, hvornår for-løbene afsluttes. Herudover tager vi i analysen hensyn til, at nogle forløbbegynder før, indsatsen (partnerskabet) begyndte, og afsluttes efter (jf. ka-pitel 4). Tabel 6.32 viser en Cox proportional hazard-regression, hvor pe-rioden hhv. før og efter indsatsen måles med en binær variabel.Tabel 6.32 viser, at der er en positiv effekt på varigheden af sy-gedagpengeforløb af samarbejdet mellem Falck og Horsens Kommune,som indikeret i tabel 6.30. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efterindsats” har således en hazard rate over 1 (1,071), som er statistisk signi-fikant (p = 0,000). Det svarer til, at indsatsen øger den ugentlige sand-synlighed for at ophøre med at modtage sygedagpenge med 7,1 pct. Sy-gedagpengeforløbenes varighed er således blevet relativt kortere i Hor-sens Kommune fra før til efter indsatsen sammenlignet med varigheden ikontrolkommunerne.

Anm.: Beregningsgrundlag: 64.238 sygedagpengeforløb, heraf 24.732 forløb i indsatskommunen og 39.506 forløb i kon-trolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Det fremgår af tabel 6.33, at den positive effekt i Horsens Kommune foralvor indfinder sig i det andet år efter indsatsens start. Varigheden af sy-gedagpengeforløb er med andre ord blevet kortere i Horsens Kommuneset i forhold til kontrolkommunerne fra det andet år efter indsatsens start.Interaktionsleddene ”Indsatskommune * andet år efter indsats”, ”Ind-satskommune * tredje år efter indsats” og ”Indsatskommune * fjerde årefter indsats” har alle en hazard rate over 1 (hhv. 1,098, 1,057 og 1,127),som er statistisk signifikant (hhv. p = 0,000, p = 0,031 og p = 0,003). In-teraktionsleddet ”Indsatskommune * første år efter indsats” har ligeledesen hazard rate over 1 (1,040), men er ikke statistisk signifikant (p = 0,097).Endelig belyser vi, om indsatsen i Horsens Kommune har påvir-ket varigheden af de lange forløb af over 52 ugers varighed. I modellentillader vi derfor, at hazard raten ændrer sig, når sygedagpengeforløb harvaret mere end 52 uger. Analysen viser, at indsatsen har en signifikantpositiv effekt for forløb på 52 uger eller derunder, og at der er en yderli-gere effekt af indsatsen, når forløbene har varet over 52 uger. Indsatsenseffekt er således signifikant større, når forløbene er over 52 uger, end nårde er 52 uger eller mindre. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efterindsats * Sygedagpengeuger > 52” har en hazard rate på 1,135 med en p-værdi på 0,000 (resultaterne af analysen er angivet i bilagstabel B6.5).

Anm.: Beregningsgrundlag: 64.238 sygedagpengeforløb, heraf 24.732 forløb i indsatskommunen og 39.506 forløb i kon-trolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

I dette afsnit belyser vi effekten af samarbejdet mellem Falck og HorsensKommune på varigheden af overførselsindkomstforløb, som er påbe-gyndt med sygedagpenge. En analyse i en Cox proportional hazard rate-model, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen måles med en binærvariabel, og hvor der tages hensyn til overgangsforløb og eventuelle (ob-serverbare) forskelle i de sygemeldtes karakteristika og udviklingen heriover tid mellem indsats- og kontrolkommunerne, viser ingen effekt afindsatsen i Horsens Kommune (se tabel 6.34). Faldet i den gennemsnitli-ge hazard rate er således ikke signifikant anderledes i Horsens Kommuneend i kontrolkommunerne fra før til efter indsatsen. Interaktionsled-

Anm.: Beregningsgrundlag: 63.214 overførselsindkomstforløb, heraf 24.330 forløb i indsatskommunen og 38.884 forløb ikontrolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Når vi foretager samme analyse som ovenfor, men med binære variablefor hvert enkelt år efter indsatsen, mens hele før-perioden udgør referen-cen (se tabel 6.35), finder vi, at der er en negativ og statistisk signifikanteffekt i Horsens Kommune i det første år efter indsatsens start. Interak-tionsleddet ”Indsatskommune * første år efter indsats” har således enhazard rate under 1 (0,946), som er statistisk signifikant (p = 0,038). I deøvrige år efter indsatsen ses ingen effekt. Interaktionsleddene ”Indsats-kommune * andet år efter indsats”, ”Indsatskommune * tredje år efterindsats” og ”Indsatskommune * fjerde år efter indsats” har alle en hazardrate lige under eller over 1 (hhv. 1,009, 0,997 og 1,039), men de er ikkestatistisk signifikante (hhv. p = 0,755, 0,925 og 0,399).Når vi undersøger, om effekten af indsatsen er anderledes, nårforløbene har varet over 52 uger, end når forløbene har varet 52 ugereller mindre, viser analysen ingen effekt. Interaktionsleddet ”Indsats-kommune * Efter indsats * Overførselsindkomstuger > 52” har en ha-zard rate på 1,062, som ikke er statistisk signifikant (p = 0,303). Resulta-terne af analysen er vist i bilagstabel B6.5.

Anm.: Beregningsgrundlag: 63.214 overførselsindkomstforløb, heraf 24.330 forløb i indsatskommunen og 38.884 forløb ikontrolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

TABEL 6.36Sygedagpengeforløb af mindst 8 ugers varighed i perioden 2008-2012 fordeltefter arbejdsmarkedsstatus efter forløbets afslutning. Indsatskommune: Kolding.Procent.Antal afgange i pct.200852,410,110,65,44,84,12,55,24,9100,02.15951,39,911,95,23,53,43,75,25,8100,0133.157200946,114,110,45,54,64,53,84,66,3100,02.13846,814,211,15,04,33,63,94,96,1100,0129.870201048,916,19,54,75,72,82,74,25,3100,02.19147,815,410,55,04,13,53,24,66,0100,0132.717201148,515,88,46,53,93,61,85,56,2100,02.16547,716,99,84,74,53,62,54,35,9100,0133.194201248,019,68,74,65,02,50,74,46,5100,02.11248,718,49,14,34,52,61,94,26,3100,0125.300

Tabel 6.36 viser, at andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i KoldingKommune, der ender i ordinær beskæftigelse, faldt markant fra 52,4 pct.2008 til 46,1 pct. i 2009, steg i 2010, men faldt igen i 2011 og 2012, såandelen i 2012 var på 48,0 pct. Udviklingen i afgangen til ordinær be-skæftigelse i Kolding Kommune har stort set fulgt landsgennemsnittetfra 2008 til 2012, som i 2008 var på 51,3 pct. og i 2012 på 48,7 pct.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Kolding Kommune,der ender i dagpengeledighed, er i samme periode næsten fordoblet, fra10,1 pct. i 2008 til 19,6 pct. i 2012. Også her følger udviklingen i KoldingKommune udviklingen på landsplan, hvor andelen i 2008 var på 9,9 pct.og i 2012 på 18,4 pct. Samlet set kom således 67,6 pct. af de sygemeldte iKolding Kommune i job eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet efteret sygdomsforløb i 2012. På landsplan var det 67,1 pct.

Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til kontant-hjælp, har svinget i Kolding Kommune i perioden 2008 til 2012. I 2012var andelen på 5,0 pct. mod en andel på 4,5 pct. på landsplan.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb i Kolding Kommune,der ender i ledighedsydelse, har ligeledes svinget i perioden 2008 til 2012.Andelen var på det laveste niveau i 2012 med 2,5 pct. Andelen på lands-plan har været stabil omkring 3,5 pct. mellem 2008 og 2011, men faldt i2012 til 2,6 pct.I både Kolding Kommune og på landsplan har andelen, der efteret sygedagpengeforløb afgår til revalidering, været faldende siden 2009. I2012 var andelen således på kun 0,7 pct. i Kolding Kommune og på 1,9pct. på landsplan.Afgangen fra sygedagpengeforløb til skåne- og fleksjob faldt mel-lem 2008 og 2010 i Kolding Kommune, steg i 2011 og faldt igen i 2012, såandelen i 2012 var på 4,4 pct. Andelen på landsplan var i 2012 på 4,2 pct.Andelen af afsluttede sygedagpengeforløb, der afgår til førtids-pension, har svinget i Kolding Kommune i perioden 2008 til 2012, mensandelen har været faldende på landsplan siden 2009. I 2012 var andelenpå 4,6 pct. i Kolding Kommune mod 4,3 pct. på landsplan.Endelig fremgår det af tabel 6.36, at der i Kolding Kommune i2012 var en mindre andel af sygedagpengemodtagere (8,7 pct.), der eftersygedagpengeforløbet ikke havde noget forsørgelsesgrundlag, end pålandsplan (9,1 pct.). Mens andelen har været faldende på landsplan overhele perioden, steg den i Kolding Kommune i 2012 efter at have væretfaldende siden 2008.Endelig ser vi på udviklingen i varigheden af sygedagpengefor-løb fra før til efter indsatsen i Kolding Kommune sammenlignet med deto kontrolkommuner (Middelfart Kommune og Vejle Kommune). Visammenligner således andelen af sygedagpengeforløb, der er afsluttetinden den 66. uge, før og efter indsatsen i hhv. Kolding Kommune ogkontrolkommunerne. Tabel 6.37 viser, at andelen af sygedagpengeforløb,der er afsluttet inden den 66. uge, er faldet i Kolding Kommune fra før tilefter, at indsatsen blev sat i værk. Faldet i andelen er på ca. 6,8 pct. Ande-len af sygedagpengeforløb, der er afsluttet inden den 66. uge, er imidlertidogså faldet i kontrolkommunerne, og faldet er lidt mindre end i Kolding

I det følgende præsenterer vi resultater fra en Cox proportional hazard-analyse, hvor der er taget højde for forskelle i de sygemeldtes karakteri-stika. Hermed undgår vi, at vores måling af effekten af indsatsen påvirkesaf (observerbare) forskelle i sammensætningen af sygemeldte. Til forskelfra den simple analyse af andele udnytter Cox-modellen information ompræcis, hvornår forløbene afsluttes. Herudover tager vi i analysen hensyntil, at nogle forløb begynder, før indsatsen (partnerskabet) begyndte, ogafsluttes efter (jf. kapitel 4). I tabel 6.39 viser vi resultaterne fra en Coxproportional hazard-regression, hvor perioden hhv. før og efter indsat-sen måles med en binær variabel.TABEL 6.39Cox proportional hazard-regression med baggrundsvariable. Sygedagpengeforløb.Indsatskommune: Kolding.IndsatskommuneEfter indsatsHazardSig.1,0200,917 ***0,999

Anm.: Beregningsgrundlag: 67.960 sygedagpengeforløb, heraf 25.414 forløb i indsatskommunen og 42.546 forløb i kon-trolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

indsatsen er stort set som i kontrolkommunerne. Interaktionsled-det ”Indsatskommune * Efter indsats” har således en hazard rate på0,999, som ikke er statistisk signifikant (p = 0,974).Tabel 6.40 viser resultaterne af samme analyse som ovenfor,men med en binær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens helefør-perioden udgør referencen. Heraf fremgår det, at der ingen effekt er inogen af de undersøgte år efter indsatsens start. Hazard raten i KoldingKommune er således ikke faldet mere relativt set i forhold til hazard ra-ten i kontrolkommunerne fra før indsatsens start til nogen af årene efterindsatsen. Alle fire interaktionsled ”Indsatskommune * X. år efter indsats”har således en hazard rate lige under eller over 1 (hhv. 1,013, 1,001, 0,965og 1,067), som ikke er statistisk signifikante (hhv. p = 0,580, 0,974, 0,164og p = 0,203).TABEL 6.40Cox proportional hazard-regression med binære variable for hvert år og med bag-grundsvariable. Sygedagpengeforløb. Indsatskommune: Kolding.IndsatskommuneHazard1,0200,9640,9070,8920,8301,0131,0010,9651,067**********Sig.

Anm.: Beregningsgrundlag: 67.960 sygedagpengeforløb, heraf 25.414 forløb i indsatskommunen og 42.546 forløb i kon-trolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

satsen, når forløbene har varet over 52 uger. Indsatsens effekt er medandre ord ikke signifikant større, når forløbene er over 52 uger, end nårde er 52 uger eller mindre. Interaktionsleddet ”Indsatskommune * Efterindsats * Sygedagpengeuger > 52” har en hazard rate på 1,049 med en p-værdi på 0,419 (resultaterne af analysen er angivet i bilagstabel B6.6).Samlet set har samarbejdet mellem Falck og Kolding Kommunealtså ikke haft en positiv effekt, og indsatsen har således ikke bidraget tilat reducere varigheden af sygedagpengeforløb. Vi finder ingen effekt foralle forløb (uanset varigheden) og heller ingen særlig effekt for forløbover 52 uger.KOLDING: EFFEKTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTFORLØB

I dette afsnit belyser vi effekten af samarbejdet mellem Falck og KoldingKommune på varigheden af overførselsindkomstforløb, som er påbe-gyndt med sygedagpenge. En analyse i en Cox proportional hazard rate-model, hvor perioden hhv. før og efter indsatsen måles med en binærvariabel, og hvor der tages hensyn til overgangsforløb og eventuelle (ob-serverbare) forskelle i de sygemeldtes karakteristika og udviklingen heriover tid mellem indsats- og kontrolkommunerne, viser, at der ingen sig-nifikant effekt er af indsatsen i Kolding Kommune (se tabel 6.41). Faldeti hazard raten er således ikke signifikant anderledes i Kolding Kommuneend i kontrolkommunerne fra før til efter indsatsen. Interaktionsled-det ”Indsatskommune * Efter indsats” har en hazard rate på 0,972, somikke er statistisk signifikant (p = 0,113).Tabel 6.42 viser resultaterne af samme analyse som ovenfor,men med en binær variabel for hvert enkelt år efter indsatsen, mens helefør-perioden udgør referencen. Heraf fremgår det, at der ingen effekt eraf indsatsen i Kolding Kommune i de enkelte år efter indsatsen. Alle fireinteraktionsled ”Indsatskommune * X. år efter indsats” har en hazardrate lige under eller over 1 (hhv. 0,952, 0,964, 0,981 og 1,086), og ingenaf dem er statistisk signifikante (hhv. p = 0,056, p = 0,176, p = 0,492 ogp = 0,139).

Anm.: Beregningsgrundlag: 66.585 overførselsindkomstforløb, heraf 24.940 forløb i indsatskommunen og 41.645 forløb ikontrolkommunerne.Note: * angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Beregningsgrundlag: 66.585 overførselsindkomstforløb, heraf 24.940 forløb i indsatskommunen og 41.645 forløb ikontrolkommunerne.Note: a) Reference = ”Før indsatsens iværksættelse”.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsens iværksættelse”.* angiver, at forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau, ** at den er signifikant på et 1-procents-niveau, og ***at den er signifikant på et 0,1-procents-niveau.Der er kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt),børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedage i forbin-delse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

I kapitel 5 fandt vi, at Falcks indsats har haft en signifikant positiv effektfor de seks kommuner under ét. Som nævnt er det ikke alle studier afindsatser for sygemeldte, som finder signifikante positive effekter. Densamlede effekt for de seks kommuner indebærer, at sygemeldte, sommodtager indsatsen i hver uge af sygedagpengeforløbet, har 1,6 pct. stør-re sandsynlighed for at ophøre med at modtage sygedagpenge end syge-meldte, som ikke modtager indsatsen. Tilsvarende øger indsatsen i As-sens Kommune den ugentlige sandsynlighed for at ophøre med at mod-tage sygedagpenge med 12,6 pct. Man kan også opgøre effektstørrelsensom en sandsynlighed for, at en gennemsnitlig sygemeldt, som modtagerindsatsen, ophører med at modtage sygedagpenge før en gennemsnitligsygemeldt, som ikke modtager indsatsen (Spruance et al., 2004).53Ensandsynlighed på 50,0 pct. betyder, at indsatsen ikke har nogen effekt, ogen sandsynlighed, som er større (mindre) end 50,0 pct., betyder, at ind-satsen har en positiv (negativ) effekt. Udtrykt på denne måde svarer ef-fekten for de seks kommuner under ét til, at der er en sandsynlighed på50,4 pct. for, at en sygemeldt, som modtager indsatsen, har et korteresygedagpengeforløb end en sygemeldt, som ikke modtager indsatsen. ForAssens Kommune er den tilsvarende sandsynlighed 53,0 pct.Sammenlignet med de effektstørrelser, man har fundet i den in-ternationale litteratur, er især den samlede effekt meget lille. Et systema-tisk review af Palmer et al. (2011), som omfatter 42 studier af sygefravær-sindsatser for personer med muskelskeletbesvær, finder, at indsatsernehar en signifikant positiv effekt. Studiet omfatter forskellige typer af ind-satser, herunder arbejdsplads- og helbredsindsatser, og det er vanskeligtat afgøre, i hvilket omfang de er sammenlignelige med indsatserne iFalcks partnerskaber. Det kan derfor også være relevant at sammenlignemed en metaanalyse af randomiserede studier af koordineringsindsatser53. Sandsynligheden (P) udregnes på grundlag af hazard raten (HR): P = HR/(1+HR).

for personer, som var fraværende fra arbejde på grund af helbredspro-blemer (Schandelmaier et al., 2012). Studiet finder, at indsatserne har ensignifikant positiv effekt på varigheden til tilbagevenden til arbejde, meneffekten er tilsyneladende markant mindre end i Palmer et al. (2011).54Effektstørrelsen i 5 af de 9 studier, der indgår i Schandelmaier et al.(2012), er opgjort, så de kan sammenlignes med effekterne i vores evalu-ering. De fem studier har en sammenvejet hazard rate til tilbagevendentil arbejde på 1,34 (Ibid.). Det svarer til, at der er en sandsynlighed på57,3 pct. for, at en person, som modtager indsatsen, har en kortere va-righed end en person, som ikke modtager indsatsen Denne effekt er så-ledes væsentlig større end effekten i alle kommuner under ét (50,4 pct.)og i Assens Kommune (53,0 pct.).Vi har ikke gennemført en cost-benefit-analyse af Falcks part-nerskabsmodel. Vi kan – selvom effekterne er forholdsvis små – derforikke afgøre, om der er en samfundsmæssig nettogevinst af indsatserne.FØLSOMHEDSANALYSER

For det første har vi foretaget en følsomhedsanalyse over for DiD-forudsætningsbrud, hvor dette har været tilfældet. Det viser sig kun atvære tilfældet for varigheden af sygedagpengeforløb i Herning Kommu-ne i det første år før indsatsen. For varigheden af sygedagpengeforløbgælder det således, at interaktionsleddet ”Indsatskommune * første år førindsats” har en hazard rate under 1 (0,933), som er statistisk signifikant(p = 0,041). Det betyder, at hazard raten er faldet signifikant mere i Her-ning Kommune end i kontrolkommunerne fra andet år til første år førindsatsens start (førstnævnte udgør referenceåret i denne analyse, ikkevist). En følsomhedsanalyse på varigheden af sygedagpengeforløb (sebilagstabel B6.7), hvor år 1 før indsatsens start er udeladt for både Her-

For at vurdere robustheden af analyseresultaterne over for vores valg afkontrolkommuner har vi gennemført tilsvarende analyser som ovenfor(dvs. både for varigheden af sygedagpenge- og overførselsindkomstfor-løb), men hvor vi for hver indsatskommune har fjernet den af de to kon-trolkommuner, der ligger længst fra indsatskommunen i SFI’s ”ramme-vilkårsmodel”. Vi har således for hver indsatskommune i stedet for tokontrolkommuner nu kun en enkelt kontrolkommune.55Overordnet setrykker det ikke noget ved analyseresultaterne, at vi fjerner den kontrol-kommune, der ligger længst fra indsatskommunen i SFI’s ”rammevil-kårsmodel”. I langt de fleste tilfælde viser analyseresultaterne sig medandre ord ikke følsomme over for dette. I to tilfælde flytter analyseresul-tatet sig fra at være insignifikant til at være signifikant eller omvendt, mensammenhængens retning er i begge tilfælde uændret. For Holbæk Kom-munes vedkommende gælder det således, at den positive og statistisksignifikante effekt af indsatsen, som vi fandt for varigheden af sygedag-pengeforløb, bliver insignifikant. Vi kan således ikke med sikkerhed afvi-se et fravær af en positiv effekt i Holbæk Kommune. For HjørringKommune er det omvendte tilfældet. Her skifter den signifikant negativeeffekt, som vi fandt for varigheden af overførselsindkomstforløb, til atvære negativ insignifikant med kun en kontrolkommune.

CENTRALE INDSATSER IKOMMUNERNEDette kapitel vil på baggrund af det kvalitative datamateriale belyse, hvadinterviewpersonerne i kommunerne og hos Falck betragter som de cen-trale indsatser, der er blevet implementeret i de enkelte kommuner. I ka-pitlet indgår ligeledes interviewpersonernes egne vurderinger af, hvilke afdisse indsatser der i dag kan betragtes som forankrede. Kapitlet er såle-des et resultat af den del af metasyntesen, der består i at identificere cen-trale indsatser og erfaringer i kommunerne med en vægtning af de ind-satser, der i analysen har vist sig at gå igen i flere kommuner.I dette samt det efterfølgende kapitel vil vi løbende henvise tillitteratur om organisationskultur og -udvikling samt forandringsprocesser,da denne litteratur har vist sig særdeles relevant i forhold til at belyse despørgsmål, kapitlerne besvarer. Den udvikling, kommunerne har gen-nemgået, er således præget af flere træk, der ofte går igen i forbindelse afomfattende ændringer i organisationer.De indsatser, som interviewpersonerne selv oplever har fyldtmest i samarbejdet og har haft den største betydning for samarbejdetsudfald, er følgende:

Et tema, der går igen i alle kommuner, er betydningen af, at der i forbin-delse med partnerskabet er blevet tilført ressourcer til kommunens syge-dagpengeafdeling.56Det drejer sig primært om ressourcer i form af fleremedarbejdere, særligt sagsbehandlere, men også faglige konsulenter ogsundhedsfagligt personale. De ekstra sagsbehandlere har sikret et fald idet gennemsnitlige antal sager, hver sagsbehandler sidder med, som hargivet mulighed for at øge kvaliteten af sagsbehandlingen. Det drejer sigdog ligeledes om økonomiske ressourcer til kompetenceudvikling, nyelovbøger etc.:Den store styrke ved Falck var, at de tilførte det, vi havde brugfor – havde vi brug for ressourcer, så tilførte de det, havde vibrug for [sundhedsfaglig] afklaring, så tilførte de det (sagsbe-handler).Denne medarbejder beskriver her samtidig en oplevelse, som ifølge flereinterviewede er et af de positive kendetegn ved samarbejdet med Falck,som muliggøres af tilførslen af ressourcer, og som har skabt engagementhos medarbejderne i flere af kommunerne; oplevelsen af, at man kan få,hvad man har brug for, og at det sker relativt hurtigt.

Flere styregruppemedlemmer fremhæver ligeledes tilførslen af ressourcersom en central del af samarbejdet med Falck – og som et meget væsent-ligt argument for at indgå samarbejdet. Her spiller ”no cure, no pay”-modellen en vigtig rolle, idet flere af styregruppemedlemmerne i kom-munerne påpegede, at det var særdeles tillokkende for dem, at Falck på-tog sig den økonomiske risiko ved at investere i en udvikling af sygedag-pengeafdelingen. Her er det en arbejdsmarkedschef, der udtaler sig:Det tillokkende ved Falck var den ”no cure, no pay”-model, forvi var i den økonomi, vi var, og kunne se, at det ville være van-skeligt for os at gå til økonomiudvalget og bede om 20 mio. Såde havde et godt koncept og pengene til at bakke det op (ar-bejdsmarkedschef).Dette var repræsentanterne fra Falck også selv opmærksomme på, da deopsøgte kommuner med henblik på at indgå samarbejde. En Falck-tovholder fortæller, at de på nuværende tidspunkt overvejer, om de skalfortsætte med den anvendte finansieringsmodel, da modellen giverkommunen mulighed for at udnytte Falcks ekstra investering uden nød-vendigvis at tilstræbe en opnåelse af de fælles mål i aftalen. Som han siger,var denne finansieringsmodel deres mulighed for at komme ind på mar-kedet og få afprøvet og præsenteret deres idéer. En fremtidig mulighedkunne være, vurderer tovholderen, at kommunen og Falck deles om denøkonomiske risiko.LUFT TIL AT UDVIKLE

For sygedagpengelederne i flere af kommunerne var det ligeledes etstærkt argument for at indgå samarbejdet, at der ville blive tilført ekstramedarbejdere til deres afdelinger:Det handlede om, at der var nogen, der havde penge til at sættenoget i gang! Vi havde brug for at lægge hele opgave-flowet om,men det kræver jo luft og råd til at investere i den udvikling, ogvi havde ikke selv pengene (sygedagpengeleder).Flere af de interviewede fremhæver som denne sygedagpengeleder, atsærligt tilførslen af ekstra sagsbehandlere var helt nødvendig for at skabeluft til den omfattende udvikling, afdelingen skulle igennem i forbindelse

med partnerskabet. Som en sagsbehandler udtaler, med de tilstedeværen-de kollegaers bekræftelse:Det [samarbejdet] har været fint, synes jeg. Men det var aldriglykkedes uden tilførsel af menneskelige ressourcer. Aldrig no-gensinde (sagsbehandler).Den øgede kvalitet af sagsbehandlingen har således, ifølge adskillige in-terviewpersoner, været helt afhængig af et fald i sagstal pr. medarbejder. IHolbæk Kommune fremhæver styregruppen den store positive betyd-ning af at have kapital til at afprøve forskellige idéer til driften af syge-dagpengeafdelingen uden et midlertidigt fald i produktiviteten. Som alleFalck-tovholderne påpeger, er det netop en central del af konceptet, atder gennem tilførsel af ressourcer frigøres luft til organisationsudvikling:Det er afgørende, at hvis der skal skabes læringsprocesser ikommunerne, så er man nødt til at frigøre tid til det ved at tilføreressourcer. Der er taget meget tid ud af den daglige drift til atskabe udvikling – men vi skal jo sørge for, at produktionen sta-dig kører ved siden af (Falck-tovholder).Særligt tilførslen af ekstra medarbejderressourcer har fra ledelsens side ialle kommuner været et centralt argument for indgåelse af samarbejdet.Flere af medarbejderne fortæller, at det da også var den primære grund til,at de som udgangspunkt var positivt stemte, da de blev præsenteret foridéen. Som vi vil beskrive under hæmmende og fremmende faktorer ikapitel 7, befandt mange af kommunerne sig ved indgåelsen af samarbej-det med Falck i en situation, der var præget af kaos og ”himmelhøje”sagstal, blandt andet fordi det var svært for kommunerne at skaffe kvali-ficeret arbejdskraft. En gruppe medarbejdere fortæller følgende om,hvilke overvejelser de gjorde sig, da de først blev introduceret for Falck-samarbejdet:Sagsbehandler 1: Jeg synes, det lød som en god ide. Vi sad medet himmelhøjt sagstal, og det lød besnærende, at der kunnekomme flere folk på.Sagsbehandler 2: Jeg er meget enig, det var det at få tilført res-sourcer. Jeg kan huske, at den blev solgt på, at man kunne få enopnormering til at komme ned i sagstal (sagsbehandlere).

Som vi vil vende tilbage til i kapitel 7, er netop denne tilførsel af ekstramedarbejdere dog også noget af det, der har givet udfordringer i flerekommuner.I forhold til forankringen af de indsatser, der blev igangsat i for-bindelse med samarbejdet, spiller de ekstra ressourcer også en rolle, idet denetop ikke bliver tilført længere, når samarbejdet ophører. Dette betegnesaf flere sagsbehandlere og sygedagpengeledere som en udfordring i dag:De tilførte medarbejderressourcer har haft en væsentlig indvirk-ning. Og der kan man sige, at den eneste måde at fastholde dether på, det er ved, at man fortsat fra politisk side vil tilføre denødvendige ressourcer. For nu har vi ikke Falck mere. Det kanikke nytte noget at fjerne ressourcer fra området, for så ryger vitilbage igen (sagsbehandler).I flere kommuner oplever man dog, at både den øverste ledelse og politi-kerne har fået øjnene op for værdien af at investere i fx ekstra medarbej-dere for på sigt at opnå besparelser og øget kvalitet, hvilket nogle stederkonkret har givet udslag i en midlertidig opnormering af sygedagpenge-området.Derudover har mange fået forskellige redskaber, som ligeledeshar hjulpet på de høje sagstal ved at give sagsbehandlere og ledelse etbedre overblik over sagerne. En anden helt central indsats er netop disseredskaber til produktionsstyring og opfølgning, som beskrives i det føl-gende afsnit.

Den primære indsats har været produktionsstyring – opfølg-ningskulturen. Det var vigtigt, at vi kom igennem med det. Nårdu har det, så kan du dokumentere virkningen af indsatserne ogarbejdet over for medarbejderne og omverdenen (Falck-tovholder).Tankegangen om en sygedagpengeafdeling i et jobcenter som en produk-tionsvirksomhed har været en markant, og langt fra altid kærkommen,omvæltning for mange af de interviewede. Disse redskaber er såledesbåde noget af det, som kommunerne selv oplever har haft størst positivbetydning for deres resultater – og samtidig noget af det, der har væretmest modstand imod hos medarbejderne, og som dermed har voldt pro-blemer i implementeringsprocessen. En sygedagpengeleder fortæller, atde selv i kommunen oplevede at have mange gode idéer, som i høj gradprægede indsatserne i samarbejdet med Falck. Hun fortsætter, idet hunforklarer, hvad hun mener, Falck har bidraget med:Det Falck er kommet med, som vi ikke selv havde tænkt, det erdet her med at se det som en produktion, der skal følges. KP[key performance] management, hvad er det for nogle tal, duskal følge, hvilke indikatorer i din produktion skal du følge for atstyre produktionen. Dét er ny tænkning i denne her verden. Dethar også taget lang tid i forhold til medarbejderne – for det er jomennesker, vi har med at gøre. Men derfor har vi stadig nogleopgaver, vi skal løse, som et bedre flow vil gavne. Det var i hvertfald en ny tanke (sygedagpengeleder).Det er ikke muligt her at gå i dybden med en beskrivelse af de givne red-skaber, men et eksempel, der ofte blev fremhævet i interviewene, er desåkaldte produktionslister. Disse lister sendes ud til sygedagpengelederenog alle medarbejdere jævnligt, fx en gang om ugen, og indeholder over-sigter over, hvor mange sager den enkelte medarbejder har, hvordan sa-gerne fordeler sig på sygedagpengeanciennitet (antal uger), hvor mangesager hver enkelt medarbejder afslutter inden for forskellige tidsinterval-ler (fx 0-6 uger, 6-9 uger, 10-13 uger osv.) m.m. Idéen med listerne er atgive såvel sygedagpengeleder som medarbejdere et bedre overblik overfremdriften i sagerne, hvorvidt nogle medarbejdere er overbebyrdede ogfx har mange ”tunge” sager etc. Ideelt medvirker listerne til at give over-blik, skabe fremdrift og sikre, at ingen sager får lov at ligge for længe,uden at de vurderes.

Fremdriften understøttes af et andet redskab, milepæle, som lige-ledes er blevet implementeret i alle kommuner. Milepælene består i be-stemte tidspunkter (som regel et antal uger i et sygedagpengeforløb), hvoren sag skal vurderes, og mulighederne for forskellige tiltag skal diskuteres,enten med den nærmeste leder eller med nogle kollegaer. I alle kommunerhar medarbejderne været med til at fastsætte milepælene, alt efter hvornårde typisk oplever, at der er behov for at vurdere sager. I denne forbindelsekan det bemærkes, at en rapport udarbejdet af det tidligere KREVI57(DetKommunale og Regionale Evalueringsinstitut) ligeledes finder, at milepæleer et centralt redskab i de tre kommuner, de har undersøgt, som har goderesultater på sygedagpengeområdet58(KREVI, 2009).LEDELSENS OPLEVELSE

Ledelsen har i alle kommuner udtrykt stor begejstring for at få nye red-skaber til at følge fremdriften i sagerne, afdelingens løbende resultaterhenover en årrække osv. Herunder er det et uddrag fra et interview medsygedagpengeleder:Jeg ville til enhver tid sige ja til at indgå i det her samarbejdeigen. For mig har det været super positivt at være i det her part-nerskab, der er sket en stor kompetenceudvikling i ledergruppen,og vi er blevet klædt godt på i forhold til at produktionsstyre oghave det statistiske overblik og hele tiden følge sagsflowet, haveblik for et årshjul og tilpasse ressourcerne, sikre tidlig indsats. Enkæmpeudvikling både af ledelse og medarbejdere. Ledelsesin-formationer og sagsoverblikket og hele den informative del ogkompetenceudviklingen i det har været så givtigt. Selvom detmåske har været op ad bakke at implementere det, fordi det harværet at vende bøtten at skulle se så meget på tal, i forhold til atvi har med mennesker at gøre (sygedagpengeleder).I alle kommuner oplever driftsledelsen således i høj grad at være blevetopkvalificeret. Som flere af sygedagpengelederne såvel som styregrup-

57. Det tidligere KREVI er i dag en del af KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Re-gioners Analyse og Forskning.58. I rapporten sammenlignes seks kommuner – tre med gode resultater på sygedagpengeområdetog tre med mindre gode resultater (i form af at deres praksis understøtter, at borgerne hurtigstmuligt kommer ud af sygedagpengesystemet igen). Rapporten beskriver, hvilke arbejdsmetoderog redskaber der går igen i de ”gode” kommuner. Flere af disse redskaber er i overensstemmelsemed dem, Falck søger at indføre i samarbejdskommunerne.

Medarbejdernes oplevelser har været mere blandede, hvilket vi vendertilbage til under hæmmende og fremmende faktorer. Her vil vi blot kortnævne, at deres modstand hænger sammen med en oplevelse af standar-disering og kontrol, som de ikke nødvendigvis synes støtter dem i at ud-føre deres kerneopgave; at samtale med og hjælpe borgerne. I hvor højgrad medarbejderne omtaler redskaberne positivt, hænger naturligvissammen med deres overordnede oplevelse og vurdering af samarbejdet –i de kommuner, hvor samarbejdet er blevet oplevet positivt, er man ty-pisk også mere positiv over for den nye produktionstankegang. Fleremedarbejdere fortæller således, at deres modstand ebbede ud, efterhån-den som de kunne se, at redskaberne medvirkede til en fremdrift i sager-ne, som også kommer borgerne til gode. Selv i en af de kommuner, hvormedarbejderne ikke overordnet betegner samarbejdet som en succes, erde i dag glade for den indførte produktionsstyring, der altså også betrag-tes som velforankret:Sagsbehandler 1: Det, Falck kalder produktionsstyring, det kørervi stadig, og det fungerer fint nok. Vi har fået nogle systemer,hvor vi kan trække tal. Og så gennemgår vi sager ved 26 og 39uger og ved forlængelse [milepæle]. På den måde har de gjort detnemmere for os at finde tallene.Sagsbehandler 2: Før i tiden tabte jeg sager, hvor der ikke sketenoget. Det har vi styr på nu, der ligger ikke sager, hvor der ikkesker noget. Men nu har vi så også en stabil medarbejdergruppe,så det ville vi jo nok alligevel …Sagsbehandler 3:Grunden til, at sagstallet er faldet nu, er, at vihar en fast medarbejderstab. Men den måde vi arbejder på i dagmed gennemgang af sagerne har også noget at sige, og det er no-get af det, som Falck har budt ind med, som vi har taget med(sagsbehandlere).Som det ses af citaterne mener disse medarbejdere såvel som mange an-dre dog, at redskaberne til produktionsstyring ikke i sig selv er nok til atholde gang i fremdriften i sagerne og holde sagstallet nede. I dette tilfæl-

Milepælene og de øvrige redskaber til produktionsstyring og opfølgningbetragtes også af Falck selv som en central indsats. En af de forventningertil samarbejdet, der beskrives i samarbejdsaftalerne, er etableringen afen ”positiv opfølgningskultur”, hvor det at følge med i hinandens sager ogderes fremdrift betragtes som en styrke. I de fleste kommuner er det tilsy-neladende lykkedes at etablere en sådan kultur gennem indførsel af mile-pæle og en omlægning af den interne organisering i afdelingen. En medar-bejders udtalelser herunder kan ses om en beskrivelse af en sådan kultur:Der bliver taget hånd om de sager, så de bliver drøftet. Det erikke sikkert, jeg selv havde valgt at tage de sager med på grup-pemødet lige omkring de 26 uger, men i og med at jeg skal tagedem med, så kan det jo godt ske, at der kommer noget input,som jeg ikke havde været opmærksom på, fra mine kollegaer. Sådet er kun positivt. Også i forbindelse med ferier, når man skaldække ind for hinanden, så er det en stor fordel, at man har hørtom sagerne før (sagsbehandler).Det skal dog bemærkes, at både medarbejdere og sygedagpengeledere imange af kommunerne mente, at en sådan positiv opfølgnings- og spar-ringskultur allerede i nogen grad eksisterede før indgåelsen af samarbej-det med Falck.

darder internt på sygedagpengekontoret således som central.59Medarbej-derne har i alle tilfælde i nogen grad været involveret i dette arbejde, somoftest gennem deltagelse i arbejdsgrupper.At systematik, faste principper og en fælles faglig linje (fx i formaf kvalitetsstandarder og sparring) er vigtige redskaber til at opnå goderesultater på sygedagpengeområdet, understøttes af rapporten fra KRE-VI. Heri finder man, at disse aspekter er en del af praksis i de tre af deundersøgte kommuner, som leverer gode resultater, i form af at borgerneforlader sygedagpengesystemet hurtigt sammenlignet med tre kommuner,der har flere langvarige sager (KREVI, 2009). Det understøttes endvidereaf en ph.d.-afhandling, der omhandler sygedagpengeområdet (Clausen,2010), hvori en række sagsbehandlere og borgere i et såkaldt ”fremtids-værksted” (en type workshop) vurderer, at god sagsbehandling blandtandet er karakteriseret ved systematik, samt at redskaber til at opnå den-ne systematik betragtes som midler til at understøtte arbejdet fremforsom tidsspilde.Sygedagpengelederen, der udtaler sig herunder, er overbevist om,at noget af det, ”der giver resultater” i deres kommune (i form af et fald ide langvarige sager), er de grundige beskrivelser af arbejdsgange, inklusi-ve milepælene:Hvad skal jeg som sagsbehandler, fx når en sag når 10. eller 20.uge? Der har vi jo så milepælene. 20.-26. uge skal der ligge enplan for den enkelte borger. Det er også vigtigt, når der kommernye til, så de let kan blive sat ind i arbejdsgangene (sygedagpen-geleder).En anden sygedagpengeleder betragter ”systematikken i sagsbehandlin-gen” som det vigtigste, de har fået med fra samarbejdet med Falck – igentæt knyttet til de ovennævnte opfølgningsværktøjer, fx milepælene:Vi har overblik over alle sager og glemmer ikke nogen, fordi vislukker ildebrande, vi har milepælene. Det væsentlige er, at vi erkommet ned i sagstal. Systematik og ensartethed. Der er enssagsgange og skabeloner, så man ved, man har de rigtige tingmed. Det er nemmere at agere i det. Man skal ikke opfinde dendybe tallerken (sygedagpengeleder).

Hun tilføjer, at hun også er overbevist om, at denne strømlining er dencentrale årsag til, at de i dag nærmest ikke får nogen sager retur fra Be-skæftigelsesankenævnet.Et vigtigt aspekt af arbejdsgangsbeskrivelserne er at beskrive oghåndtere snitfladerne til andre afdelinger i jobcentret, hvoraf interview-personerne fremhæver ydelsesafdelingen. Et styregruppemedlem frem-hæver således, at ydelsesafdelingen i kommunens jobcenter fik øjnene opfor, hvordan deres arbejde har betydning for andre afdelinger – og at detderfor er vigtigt med klare linjer og en opmærksomhed på de direkte ledmellem afdelingerne (se igen også KREVI, 2009).

Som det også fremgår af bilag 1, der giver et samlet overblik over indsat-ser og aktiviteter i Falcks partnerskabsmodel, er en udvikling af de aktivetilbud til de sygemeldte borgere et fokuspunkt i modellen. Dette har ogsåværet tilfældet i de faktiske samarbejder, der indtil videre er blevet gen-nemført. Der er dog markante forskelle på, i hvor høj grad kommunenstilbudsvifte er blevet ændret, samt hvad den er blevet ændret fra og til. IAssens Kommune havde man ved samarbejdets start så godt som ingenaktive tilbud, som sagsbehandlerne oplevede at kunne ”være bekendt” atsende borgerne ud til, mens man i andre oplevede at have en række vel-fungerende tilbud. I Herning Kommune oplever man ikke at have fåetnoget ud af den del af samarbejdet, der omhandlede udvikling af aktivetilbud. Her havde man i forvejen et godt samarbejde med forskellige ud-bydere af tilbud, som kun er blevet justeret minimalt i løbet af samarbej-det med Falck. Ikke desto mindre har indsatsen i forhold til de aktivetilbud fyldt meget i samtlige kommuner – både som central indsats ogsom noget, der har givet udfordringer. For tovholderne fra Falck er ud-viklingen af de aktive tilbud et helt centralt aspekt af partnerskaberne –og et aspekt, som i flere kommuner ikke er blevet udfoldet i det omfang,Falck ønskede. Falck-tovholderne betragter således udviklingen af deaktive tilbud som en afgørende indsats og mener, at graden af kommu-nernes vilje til at udvikle deres tilbudsvifte og tage Falcks idéer til sig af-spejles i de opnåede resultater. En Falck-tovholder udtaler:Det afgørende i de ”gode” kommuner har været, at der har væ-ret samdrift omkring de aktive tilbud. Der har de åbnet op for, at

vi i fællesskab opbygger et aktivt tilbud, som vi driver i fælles-skab, og efter de 3 år kan de vælge selv at drive det videre, ellerlade os (…) Der, hvor det er gået rigtig godt, er der, hvor vi harfået lov at gå fuldtonet ind i både organisationsudviklingen, pro-duktionsstyring osv. – og udviklingen af tilbudsviften (Falck-tovholder).Det skal kort nævnes, at vi ikke her har mulighed for at gå i detaljer medindholdet af de aktive tilbud. Dette skyldes naturligvis ikke, at indholdetaf tilbuddene ikke har betydning – men fokus her er på implementerin-gen af Falcks indsatser og udfordringer i forbindelse med denne imple-mentering.ALT I ÉT

I fire af kommunerne har man forsøgt at etablere et decideret ”Alt i Ét”-hus ud fra Falcks koncept af samme navn. Her samler man sundhedsfag-lige personer og sagsbehandlere i ét hus, hvor borgerne tilbydes et indi-viduelt tilrettelagt forløb ud fra en doseringstankegang, med fx fysisktræning, psykologvejledning, udredning ved speciallæger etc. Samtidigforegår sagsbehandlingen i den periode, hvor borgeren er tilknyttet Alt iÉt, netop her fremfor i kommunens egen sygedagpengeafdelinger, og derer fokus på en tæt opfølgning. Falcks egen undertitel til koncepteter: ”Jobfunktionsrettede afklarende forløb”. Af forskellige årsager er detdog kun i én kommune lykkedes at implementere og forankre Alt i Ét-konceptet i sin helhed. Sygedagpengelederen fra denne kommune forkla-rer i det følgende citat, hvordan deres Alt i Ét-hus fungerer, og hvad hunmener er styrkerne ved det:Det gode er, at der er sundhedsfaglige personer deroppe, somder ellers ikke har været tradition for at have i de aktive tilbud(…) Det vil sige, at man faktisk også kan tale om helbred. Syge-plejersker, fysioterapeuter, en psykiater hver 14. dag. Og så det,at det kan blive meget individuelt. Man har den første visitati-onssamtale derovre, finder ud af, hvad det her handler om, og såstykker man et forløb sammen af nogle forskellige ting (…) Også er sagsbehandlingen lagt ud til dem i den periode. Det er sta-dig sagsbehandlere her i huset, som hele tiden er myndighed påsagen. Så når de i Alt i Ét har lavet en opfølgning, så sender deden til os, og så godkender vi den. Og så har de ikke ret til attræffe afgørelse. Men ellers varetager de langt det meste. Og det

er jo også en forskel fra mange andre tilbud, hvor det meget ervejledning, og så ligger alt det processuelle, lovgivningsmæssigehos os. Dér ligger det samlet. Og det er også klart en fordel (…)Vores sager mellem 0. og 20 uge, de [antallet af dem] er dykket.De er kortere sygemeldt – og det tilskriver vi vores egne aktivetilbud og Alt i Ét. Alt i Ét er vores tilbud til ny-sygemeldte, såhar vi noget andet til stress- og depressionsramte længere hennei forløbet (sygedagpengeleder).Sygedagpengelederen og medarbejderne i denne kommune fremhæverselv, at en af grundene til, at Alt i Ét har været en succes for dem, og atsagsbehandlerne fx føler sig trygge ved at lade sagsbehandlingen overgåtil nogle andre i en periode, er, at de ansatte i Alt i Ét-huset er tidligereansatte fra deres egen afdeling. Dermed har de også god kontakt til dem,og sagsbehandlerne på sygedagpengekontoret oplever ikke som sådanat ”slippe” borgerne.At dette er en af de kommuner, hvor der også ses en positiv ef-fekt af partnerskabet i effektmålingen, understøtter umiddelbart Falcksvurdering af, at det giver effekter, hvis kommunen tager Falcks fulde Alti Ét-koncept til sig. Der ses dog også positive effekter i andre kommuner,hvor dette i langt mindre grad er tilfældet.BLANDEDE OPLEVELSER MED ALT I ÉT

Flere af kommunerne var dog ikke begejstrede for idéen om at skullekøbe et helt koncept af Falck, fordi de syntes, at de selv havde mangegode idéer eller i forvejen mange gode tiltag. Her er Falck således stødtpå den udfordring i forhold til at udfolde deres partnerskabsmodel i sinhelhed, at kommunerne som udgangspunkt tilsyneladende er skeptiske iforhold til at købe en ”samlet pakke” af en privat aktør.I Assens Kommune er samtlige af de interviewede i dag særdelesglade for de aktive tilbud, de har til sygemeldte borgere. For medarbej-derne her er det væsentligt, at de selv har været med til at udvikle dem,og at det netop ikke var et færdigt Falck-koncept som Alt i Ét. Derestilbud i dag er dog i høj grad inspireret af Falcks tanker, og sygedagpen-gelederen giver Falck æren for at have fået igangsat inddragelsen afsundhedsfaglige personer i det aktive tilbud.I Hjørring Kommune var man glade for det Alt i Ét-koncept, derblev udviklet i løbet af samarbejdet, men i dag eksisterer det ikke længere isamme form, blandt andet grundet en bekymring for, om det kunne hol-

des kørende efter samarbejdets afslutning. De aktive tilbud er dog stadig ihøj grad inspireret af Alt i Ét, som det er tilfældet i flere af kommunerne –fx idet man fortsat har sundhedsfaglige personer tilknyttet det nye tilbud.En medarbejder herfra fortæller, at indholdet i kommunens eget helheds-tilbud i dag er ”en kopi af det, vi kender, i Alt i Ét med psykologer, syge-plejersker osv. Fordi vi kunne se, at det har gjort en forskel”.I Kolding Kommune havde man blandede oplevelser med for-søget på at implementere Alt i Ét. En af udfordringerne var, at Alt i Ét-huset blev placeret uden for byen. En anden var, ifølge sagsbehandlerne,at kvaliteten af de opfølgninger, de fik fra sagsbehandlerne i Alt i Ét, varmeget svingende, og – som i andre kommuner – at de selv havde dårligtkendskab til og ”føling med” borgerne. Derudover fandt kommunen udaf, at nogle af deres eksisterende tilbud indeholdt mange af de sammeaspekter. Nogle interviewede fra kommunen mente således, at der ikkeblev leveret noget i Alt i Ét-huset, som kommunens egne tilbud ikkekunne tilbyde.SUNDHEDSFAGLIGE KONSULENTER

Mange af kommunerne har haft positive oplevelser med at få tilførtsundhedsfaglige ressourcer i forbindelse med samarbejdet med Falck –enten som en del af et Alt i Ét-hus eller som konsulenter tilknyttet syge-dagpengekontoret. Tidligere forskning har vist, at de indsatser, der ladertil at have størst effekt på sygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejdet,er tidlige og tværfaglige (Clausen, 2010, s. 19). Med dette in mente ersamarbejdet mellem sagsbehandlerne og forskellige sundhedsfaglige per-soner afgørende for at sikre en tidlig og kvalificeret afklaring, hvilket og-så er afspejlet i Falcks Alt i Ét-koncept. Her er det en gruppe medarbej-dere, der fortæller:Sagsbehandler 1: Falck havde nogle gode værktøjer med ind i dether. For eksempel det med inddragelse af de sundhedsfagligepersoner. Vi havde en sygeplejerske, en psykiatrisk konsulentosv. Det var jo ikke sådan, at det bare var business. I forhold tilde aktive tilbud, der havde vi før kun virksomhedskonsulenter-ne, men så fik vi fysisk træning via [udbyder, som blev afprøvet iforbindelse med Falck-samarbejdet], det var vi glade for. Ogstresshåndtering hos sundhedskonsulenten.

Sagsbehandler 2: Ja, hun var genial. Hun kunne få selv mændenetil at snakke og så fortælle os, hvad vi skulle gøre. Hun var ansataf Falck, men var her hver tirsdag og onsdag. Der var også etgodt samarbejde mellem psykiateren, fysioterapeuterne og læ-gerne. Det kom alle til gode. Psykiateren var mere vant til atsnakke med læger, end vi var. Et trin tættere på dem, fordi hunvar sygeplejerske med stor erfaring. Det havde jeg stor glæde af.(sagsbehandlere).I dag har man i denne kommune selv ansat de samme sundhedsfagligekonsulenter i deres aktive tilbud, i det omfang det har været muligt. Sy-gedagpengelederen lægger vægt på, at det er vigtigt at udnytte, at fx ensygeplejerske kan noget andet end en sagsbehandler, og sætte det i spil ogudfordre hinandens fagligheder. I flere af kommunerne værdsætter mansåledes det fokus, der er blevet etableret i samarbejde med Falck, på atudnytte sundhedsfaglige ressourcer. Både i Horsens, Hjørring og Holbækhar man fx i dag fortsat en psykiater, en socialmediciner eller andre kon-sulenter fast tilknyttet.I forhold til samarbejdet med de praktiserende læger i kommu-nen har samarbejdet med Falck gjort en mindre forskel, som kommu-nerne selv fremlægger det. Flere fortæller enten, at de havde et godt sam-arbejde med de praktiserende læger på forhånd, som i Assens, eller, atsamarbejdet med lægerne altid har været svært, og stadig er det, som fx iHorsens. Man oplever dog i Assens, som ellers havde et velfungeredesamarbejde med de praktiserende læger førhen, at tilførslen af sundheds-faglige konsulenter via Falck-samarbejdet yderligere forbedrede kontak-ten til lægerne. Clausen understreger i sin ph.d.-afhandling, at det er væ-sentligt, at kontakten mellem sagsbehandlere og sundhedsfaglige perso-ner i videst muligt omfang udgøres af jævnlige, fysiske møder – i stedetfor mere sporadisk, skriftlig eller telefonisk kontakt (Clausen, 2010, s. 76).Dette har efterhånden i nogen tid været efterstræbt – og i nogen gradfaktisk været praksis – i Assens. Sagsbehandlerne i Horsens vurderer selv,at de har fået mere kontakt med sundhedsfaglige personer efter at væreblevet opdelt i teams efter diagnoser, hvorved hvert team er mere specia-liseret og selv opsøger viden om de relevante diagnoser.I nogle kommuner, fx Hjørring og Kolding, har man ikke ople-vet at have den helt store gavn af de forskellige sundhedsfaglige ressour-cer (ud over de, der tilførtes i forbindelse med Alt i Ét i Hjørring). IHolbæk var man fint tilfreds med den sygeplejerske, der blev ansat i en

Den sidste indsats, vi vil fremhæve her, som i de fleste kommuner frem-hæves som central og positiv, er kompetenceudvikling af medarbejdere. Isamtlige af gruppeinterviewene med sagsbehandlere tales der i positivevendinger om den mulighed for kompetenceudvikling eller opkvalifice-ring, der opstod i forbindelse med Falck-samarbejdet. Det samme gør siggældende for flere af sygedagpengelederne. Opkvalificering af ledelsenhar ligeledes været en central indsats – som Falck-tovholderne beskriver,har det både drejet sig om at gøre lederne i stand til at følge afdelingensarbejde som en produktion og om at støtte dem i den strategiske ledelse,fx i forbindelse med lovændringer. Derudover har man i flere kommunergjort brug af en konsulent inden for ledelse, samarbejde og sparring, somflere medlemmer af driftsledelsen i de forskellige kommuner omtalermeget positivt.Nogle medarbejdere har været på kursus i samarbejdsmetoder,ressourceprofiler eller lovstof, og nogle teamledere har været på ledelses-kurser. I nogle kommuner har man brugt kompetenceudviklingsdage påat introducere medarbejderne for de nye tiltag i forbindelse med Falck ogdiskutere fx produktionstankegangen. Disse forskellige former for kom-petenceudvikling eller ”medarbejderpleje” omtales meget positivt, lige-som medarbejderseminarer med overnatning og teambuilding.Som de interviewede i kommunerne selv beskriver det, drejerdet sig primært om, at der blev tilført ressourcer og dermed frigivet tid tilat fordybe sig på forskellig vis. Muligheden for kompetenceudvikling eraltså langt hen ad vejen et spørgsmål om tilførsel af ressourcer, og fleresteder fortæller medarbejderne, at det er noget af det, de savner i dag,hvor samarbejdet officielt er afsluttet – muligheden for at tage en dag udaf kalenderen til at blive klogere på fx fagligt stof eller samarbejdsmeto-der. En medarbejder betegner samarbejdet med Falck som ”spændende”og svarer her på, hvad der gjorde det spændende:

Falck havde midlerne og ressourcerne til at lave oplæg og kur-susdage og få sat en dag af til at få fortalt om det faglige projekt.De havde penge, som vi ikke havde (sagsbehandler).Og en sygedagpengeleder fortæller følgende:Det, der har været svært efterfølgende, har været, at der blev satnogle midler af i projektet til fx medarbejderudvikling, temadageosv. Kommunen presser os på pengepungen, og de penge er ik-ke sat af i dag. Og det er noget af det, medarbejderne efterspør-ger – lige at blive løftet ud, få luft til at diskutere på et højereplan. Det taler jeg meget med min chef om. Så har man måskeen medarbejder mindre, men de kan godt løbe lidt hurtigere,hvis de oplever, at de er med til at udvikle og kommer hjem ogsynes, at de har haft det sjovt og har rykket både fagligt og per-sonligt. Det er ikke en kultur, vi har haft før, og det prøver jeg atfå ind i organisationen, at det er væsentligt. Det er det, de talerom stadig – hvornår skal vi af sted igen? Hvornår skal vi kiggepå det og det? Og det er simpelthen et ressourcespørgsmål (sy-gedagpengeleder).Den manglende kompetenceudvikling efter samarbejdets afslutning kansåledes mærkes i dag i flere kommuner. Dette er altså en del af Falcksindsats, som kommunerne ikke oplever selv at have ressourcer til at fort-sætte med. De kompetencer, medarbejderne har tilegnet sig under Falck-samarbejdet, kan dog naturligvis betragtes som forankrede, så længe depågældende medarbejdere bliver i kommunen.I én kommune oplevede medarbejderne, at de ikke blev tilbudtkompetenceudvikling i det omfang, der var blevet lagt op til ved indgåel-sen af samarbejdet, hvilket de var skuffede over. De var dog glade fordet, de fik, fx et kursus i ressourceprofiler eller lovstof. Derudover ople-ver flere af medarbejderne i forskellige kommuner, at kurserne ikke varmålrettet dem, fordi de var på et for lavt niveau.Som sagt har man nogle steder, fx i Hjørring, brugt nogle kom-petenceudviklingsdage på at introducere medarbejdere til de nye tiltag.Her, som i andre kommuner, har medarbejderne været særdeles begej-strede for muligheden for at være sammen nogle dage, lære hinandenbedre at kende og ikke mindst at få mulighed for at spørge kritisk ind tilde nye indsatser.

I interviewene med kommunernes repræsentanter har ingen fremhævet enstyrkelse af den virksomhedsrettede indsats som en central indsats. I noglekommuner lyder det, at man har haft for travlt med de interne omstruktu-reringer til at fokusere på samarbejde udadtil, men at dette er næste skridt.I flere af kommunerne betragter man opmærksomheden på både den fo-rebyggende og løbende kontakt til virksomhederne som noget, der heletiden har været til stede, også før Falck-samarbejdet, men som fortsat ersvært. Andre steder oplever man, at de store virksomheder, som det villevære oplagt at fokusere på, selv har veludviklede HR-afdelinger, som tagersig af arbejdsfastholdelse for sygemeldte medarbejdere.Falck-tovholderne fremhæver til gengæld, at der i flere af kom-munerne er gjort en væsentlig indsats, hvad angår anvendelsen af fast-holdelses- og virksomhedskonsulenter til at skabe tættere kontakt til virk-somhederne. En mulig forklaring på denne uoverensstemmelse er, at derhar fundet aktiviteter sted på denne front, som ikke fremgår af inter-viewene med kommunerne, fordi de ikke her betragtes som centrale ind-satser. Direkte adspurgt fortæller interviewpersoner i nogle kommunerdog, ligesom Falck-tovholderne, at virksomheds- og fastholdelseskonsu-lenterne er kommet mere i spil i forbindelse med et øget fokus på en tid-lig indsats og udviklingen af de aktive tilbud.

Overordnet har det været en afgørende indsats i alle kommuner, at der iforbindelse med Falck-samarbejdet er blevet tilført ressourcer til sygedag-pengeafdelingen og beskæftigelsesområdet i det hele taget – både i form afekstra medarbejdere og midler til eksempelvis kompetenceudvikling af bå-de ledelse og medarbejdere. Medarbejderressourcerne har frigivet dennødvendige tid til den omfattende udvikling, som flere af kommunerne hargennemgået, og sikret et fald i den enkelte sagsbehandlers sagstal, hvilkethar været afgørende for en øget kvalitet i sagsbehandlingen.Ud over tilførsel af ressourcer er den af Falcks indsatser, der afkommunerne omtales mest positivt, de redskaber til produktionsstyringog -opfølgning, som Falck har bidraget til at implementere, fx produkti-onslister og milepæle. Disse redskaber er nært knyttet til en udarbejdelseaf fælles arbejdsgange og kvalitetsstandarder, der bidrager til en øget sy-

stematik og ensartethed i sagsbehandlingen og ligeledes betragtes som encentral indsats. Man kan sige, at de af Falcks indsatser, der oftest frem-hæves positivt, er organisatoriske indsatser, der skaber muligheder for atarbejde med de borger- og virksomhedsrettede indsatser, som flere afkommunerne selv oplevede at have gode idéer til.En anden central indsats i de fleste af kommunerne har væretudviklingen af aktive tilbud, som dog har fundet sted i meget varieretomfang. Én kommune har fx fortsat i dag et fuldt Alt i Ét-hus, bygget opefter Falcks koncept af samme navn, mens en anden kommune ikke op-lever, at samarbejdet har haft betydning for deres aktive tilbud. Falck-tovholderne mener alle, at graden af kommunernes vilje til at udviklederes tilbudsvifte i samarbejde med Falck har været afgørende for, hvor-vidt de har opnået de ønskede resultater (i form af et fald i langvarigesygedagpengesager).Tilførslen af sundhedsfaglige ressourcer, blandt andet i forbin-delse med udviklingen af aktive tilbud, betragtes flere steder som en ind-sats, der har lettet sagsbehandlernes arbejde og haft stor betydning for atsikre en tidlig indsats og afklaring. Endelig betragtes den kompetenceud-vikling af medarbejdere og ledelse, der har været muliggjort af samarbej-det med Falck, som en væsentlig indsats, der har haft positiv betydning –både for kvaliteten af sagsbehandlingen, for medarbejdertilfredsheden ogfor implementeringen af indsatserne (fx hvor kompetenceudviklingsdageblandt andet er blevet brugt på at introducere og diskutere disse).Vi har hermed præsenteret de tiltag, der af kommunerne og Falck-tovholderne betragtes som centrale. Som nævnt er der blevet iværksat enlang række tiltag i de forskellige kommuner, og ikke alle er nævnt her. Deher beskrevne indsatser er dem, der af kommunerne selv vurderes at havehaft den største betydning for eventuelle positive resultater. I næste og sid-ste kapitel vender vi blikket mod selve implementeringen af disse indsatser,og hvilke faktorer der har hæmmet og fremmet denne.

HÆMMENDE OG FREMMENDEFAKTORER SAMT KVALITATIVEVIRKNINGERDette kapitel belyser på baggrund af det kvalitative materiale, hvilkehæmmende og fremmende faktorer for implementeringen og forankrin-gen af indsatserne der går igen i flere kommuner. Hovedparten af kapit-let er således ligesom det foregående baseret på den del af metasyntesen,der består i at identificere centrale erfaringer i kommunerne med fokuspå de erfaringer, der går igen i flere kommuner.Kapitlet afsluttes med en fælles opsamling for kapitel 7 og 8,som belyser, hvad de kvalitative virkninger af partnerskaberne har været,og, så vidt det er muligt, hvorvidt disse lever op til kommunernes ogFalcks forventninger. Dermed præsenteres nogle af resultaterne af detsidste skridt i metasyntesen, hvor fokus udelukkende er på erfaringer, dergår igen i flere kommuner, og på, hvad man på baggrund heraf mereoverordnet kan sige om partnerskaberne.De faktorer, der fremhæves som hæmmende eller fremmende afinterviewpersonerne, er følgende:

Et gennemgående mønster i det kvalitative materiale er, at der i de kom-muner, hvor samarbejdet overordnet betragtes som succesfuldt, har væretet stærkt fokus på at inddrage og informere medarbejderne. Det kan fxvære ved at lade dem indgå i arbejdsgrupper, der skal udarbejde milepæle,beskrivelse af arbejdsgange eller lignende. Det handler dog også i høj gradom at sørge for, at sagsbehandlerne er velinformerede om samarbejdet ogdets formål, samt om at give plads til og anerkende frustrationer og be-kymringer. Den norske professor i statskundskab Dag Ingvar Jacobsenargumenterer for, at det for at gennemføre succesfulde forandringsproces-ser er nødvendigt, at alle, der arbejder i den givne organisation, har en op-levelse af at være ”medejere” i forandringsprocessen (Jacobsen, 2005, s.237). Her har sygedagpengelederen og Falck-tovholderen en afgørendefunktion som dem, der primært skal inddrage, informere, lytte til og aner-kende medarbejderne. I de fire kommuner, hvor dette er lykkedes, frem-hæves inddragelsen af medarbejderne som en stærktfremmendefaktor forsamarbejdet og implementeringen af indsatserne.Omvendt er det i tre af kommunerne en gennemgående oplevel-se hos medarbejderne, at de ikke er blevet inddraget eller informeret til-strækkeligt, hvilket har været medvirkende til en modstand mod helesamarbejdet fra deres side. De oplever at have ”fået trukket noget nedover hovedet” (sagsbehandler). Dette forstærker i høj grad den mod-stand, der har været hos nogle medarbejdere i alle kommuner imod denproduktionstankegang og resultatorientering, som er blevet introduceret i

Dette stemmer overens med eksisterende forskning, fx udtrykt i Ka-raseks krav/kontrol-model (Holt m.fl., 2009, s. 59-60). Her skal kontrolforstås som indflydelse, og pointen er, at mængden af indflydelse, sommedarbejdere har på deres arbejde, hænger sammen med, hvor store kravde kan leve op til – jo mere indflydelse, man har som arbejder, destostørre belastninger kan man håndtere. Heraf kan udledes, at det er risika-belt at stille store krav – som fx i en omfattende forandringsproces somden, der initieres i kommunernes samarbejde med Falck – uden samtidigat sikre medarbejderne indflydelse. Hos Karasek og Theorell er fokus pårisikoen for dårligt psykisk arbejdsmiljø hos medarbejderne. I forbindelsemed Falck-samarbejdet kan hertil føjes en risiko for, at sagsbehandlerneikke tager de implementerede indsatser til sig, hvorved indsatserne ikkeforankres, eftersom sagsbehandlerne er det udførende led. Det er muligt,at man kan skabe kvantitative resultater ved at diktere arbejdsmetoder tilsagsbehandlerne, men hvis man ønsker at forankre indsatserne (og end-videre sikre et godt psykisk arbejdsmiljø), er det helt afgørende, at sags-behandlerne oplever at have indflydelse. Dette fremhæves ligeledes afJacobsen (2005, s. 229).FORSKELLIGE OPLEVELSER AF INDDRAGELSE

I Assens Kommune er det tydeligt, at sagsbehandlerne i høj grad føler siginddraget og dermed også tager ejerskab over de tiltag, der er gjort i for-bindelse med samarbejdet mellem Falck og kommunen. Som eksemplerpå, hvordan de er blevet inddraget, nævner sagsbehandlerne her, at deindledningsvis i arbejdsgrupper lavede arbejdsgangsbeskrivelser for alledele af sagsbehandlingen. Endvidere fortæller de, at de ikke ønskede, atderes sager skulle ud af Jobcentret og lægges over i et Alt i Ét-hus. Detteblev diskuteret med Falck, men sagsbehandlerne endte med at få deresvilje – med den begrundelse fra driftsledelsens side, at de ønskede at fo-

kusere på at opkvalificere deres egne sagsbehandlere i stedet for at læggesagsbehandlingen ud af huset. Dermed oplevede medarbejderne at fåindflydelse på, hvordan kommunens aktive tilbud skulle udformes, ogsamtidig at blive anerkendt. Hertil kommer, at medarbejderne i AssensKommune roser deres sygedagpengeleder for at have fundet en god balan-cegang imellem at insistere på forandring og samtidig lytte til medarbejder-nes frustrationer. Assens er endvidere tilsyneladende den kommune, hvorder har været den tætteste kontakt mellem medarbejderne og Falck-tovholderen: Både tovholderen og medarbejderne beskriver, hvordanmedarbejdere ofte har henvendt sig direkte til tovholderen med brok elleridéer, ligesom tovholderen ofte spiste frokost sammen med medarbejderne.Dette indikerer, at medarbejderne i høj grad har betragtet sig selv som ak-tive medspillere i den forandringsproces, partnerskabet har udgjort.Medarbejderne i andre kommuner har på samme måde en posi-tiv oplevelse af at være blevet inddraget. Her er det en anden gruppesagsbehandlere:Sagsbehandler 1: Det har været afgørende, at vi har været invol-veret i det. Falck har ikke bare sagt, at det er sådan, I skal gøre.Vi har været med i arbejdsgrupper og selv været med til at udvik-le det. Man har fået ejerskab over det.Sagsbehandler 2: Vi blev også inddraget i processen, på semina-rer, hvor vi fik mulighed for at give indspark. Hvad tænker I?For hver ny indsats blev der holdt et seminar, hvor vores inputsogså blev brugt. Derfor følte vi ikke som medarbejdere, at derblev arbejdet hen over hovedet på os.I endnu andre kommuner har medarbejderinddragelsen været mindresuccesfuld. Her er det et uddrag fra et interview med en gruppe af sags-behandlere, som efterspørger anerkendelse og kommunikation:Sagsbehandler 1: Jeg kunne have ønsket mig noget mere lydhør-hed og kommunikation. Og anerkendelse af medarbejderne – atvi har en faglighed og ved nogle ting. Prøve at lytte til os i stedetfor bare at sige ”Det har virket i de andre kommuner” – den harvi hørt rigtig mange gange.Sagsbehandler 2: Men det er ikke kun Falck, der har haft etkommunikationsproblem, også vores egen ledelse. Møder, hvor

Falck-tovholderen tror, at vi er blevet informeret, så sidder vi tilet møde og finder ud af, at han troede, at vi vidste noget, som viikke vidste (…) Det er klart, at vores ledelse har en kæmpekommunikationsmæssig opgave, og hvis ikke de løfter den, såbliver vores samarbejde med Falck, som medarbejdere … detfungerer ikke.Disse medarbejderes kritik er altså både rettet mod Falck og deres egenledelse. Sygedagpengelederen i en af disse kommuner anerkender, atkommunikationen til medarbejderne var for dårlig i den første periode afsamarbejdet og fortæller, at en årsag kan være, at hun ikke selv var klarover, hvad samarbejdet med Falck gik ud på, grundet et mindre velfun-gerende samarbejde med Falck-tovholderen (se nedenfor).Medarbejdernes fortællinger i en anden af disse kommuner er ihøj grad præget af, at de har manglet et klart mål med samarbejdet – her erdet altså igen kommunikationen, der halter. De oplevede, at der bleviværksat aktiviteter og tilført menneskelige ressourcer uden ordentlig in-troduktion til og klarhed omkring, hvad formålet var. Som Jørgen Bakkaog Egil Fivelsdal fremhæver (med henvisning til Moss Kanter et al., 1992, iBakka & Fivelsdal, 2004), er usikkerhed og forvirring typiske kilder tilmodstand i forbindelse med forandringer. Hertil kommer, at de har haft enoplevelse af at blive betragtet som nogen, der var til besvær og bare skullerette ind, i stedet for som en vigtig kilde til idéer og erfaringer. Ligesomsagsbehandlerne, der er citeret ovenfor, har de altså savnet en anerkendelseaf deres faglighed. I styregruppen i denne kommune er man retrospektivtgodt klar over, at en del af udfordringerne med at implementere en rækkeindsatser skyldes mangelfuld kommunikation og inddragelse internt i orga-nisationen. Som beskæftigelsesdirektøren siger:Vi havde meget ledelsesmæssigt fokus på koalitionerne udadtilog opadtil og var mindre dygtige i vores proces, implementerin-gen indad i organisationen (…) Vi skulle have været mere åbneog ærlige, det blev vi hen imod slutningen (…) Snakke om, hvor-for vi skal det her partnerskab? Nedad i organisationen. Involve-re nogle flere i hvorfor og hvordan (beskæftigelsesdirektør).Beskæftigelsesdirektøren her mener, at denne manglende medarbejder-inddragelse og interne kommunikation har haft afgørende betydning for,at resultaterne i kommunen ikke var som forventet. Det samme menertovholderen fra Falck, som i denne kommune blev overrasket over, hvor

Ovenstående afsnit om betydningen af at inddrage og informere medar-bejderne er nært knyttet til en anden central hæmmende/fremmende fak-tor, nemlig måden, hvorpå samarbejdet og de nye tiltag præsenteres ogitalesættes internt i organisationen. Her kan der, særligt hos medarbejderne,opstå modstand, hvis den anvendte terminologi strider for meget imodderes oplevelse af, hvad deres faglighed og kerneopgave er. Indførelsen afnye redskaber til opfølgning og standardisering gennem arbejdsgangbe-skrivelser, milepæle, produktionslister mv. betragtes som tidligere nævntsom en central, positiv indsats – men måden, disse tiltag bliver præsenteretpå, kan generere en modstand hos sagsbehandlerne, som kan være hæm-mende for samarbejdet som helhed. Som Clausen påpeger i sin ph.d.-afhandling, er sagsbehandlerkulturen i de tre kommuner, han har været ikontakt med, præget af en vægtning af erfaringsbaseret viden og praksis –hvilket i nogen grad kan ses som modstykke til en mere systematisk ogensrettet arbejdskultur (Clausen, 2010, s. 76). Noget lignende lader til atgøre sig gældende blandt nogle sagsbehandlere i Falcks partnerskabskom-muner, og dette har altså i nogle tilfælde udgjort en udfordring for imple-menteringen af centrale aspekter af partnerskabsmodellen.I samtlige kommuner har sagsbehandlere givet udtryk for ube-hag ved begreber såsom ”produktionsopfølgning”, ”årshjul” mv. Dissebegreber har hos flere medarbejdere medført en følelse af standardise-ring og kontrol, som de ikke mener stemmer overens med deres faglig-hed og arbejde. Nogle steder har denne modstand varet ved hele vejenigennem samarbejdet og eksisterer stadig. Her er det et uddrag af et in-terview med en gruppe sagsbehandlere:Sagsbehandler 1: Det her med, at vores tal skal pensles ud påhver person og team, og vi skal alle sammen have de oplysninger… mere konkurrencepræget. Det bryder jeg mig ikke om i for-hold til det her arbejde med mennesker.

Sagsbehandler 2: Det er mere ordene. Produktion. Vi producererikke noget her – det er sygemeldte borgere. En produktion formig er sådan en, de laver på fabrik, på akkord.Sagsbehandler 3: Tingene er også blevet for ensartede, der erprocedurer og retningslinjer for alt, selvstændig tanke er forbudt,og det har jeg det svært med.For disse tre sagsbehandlere gælder modstanden altså oplevelsen af enmere konkurrencepræget afdeling, de anvendte begreber og en oplevetmanglende fleksibilitet og selvstændighed i arbejdet.Falcks fokus på at reducere antallet af langvarige sager og påøkonomisk målbare resultater har ligeledes været svært at håndtere forflere af medarbejderne. Primært fordi de dermed har oplevet, at fokus ihøjere grad var på at tjene eller spare penge frem for at optimere denservice, de yder borgerne. I to kommuner fortæller sygedagpengelederne,at man på et tidspunkt hhv. ringede på en klokke eller måtte tage et styk-ke chokolade, når en sag var blevet lukket. Dette var af flere medarbejde-re blevet opfattet som uetisk. Her er det igen en sagsbehandler fra én afdisse kommuner, der udtaler sig:Det overordnede, der stod printet i neon, var økonomi, økono-mi, økonomi … der blev sat en anden dagsorden og retorik. Ogdet var der, hvor jeg havde mine store betænkeligheder, fordi jegsyntes, at man talte meget negativt. Vi var vant til at tale om detsom forsørgelse, der blev stoppet eller frataget borgerne. Vi varvant til at tale om borgere. Lige pludselig talte vi om drift, stopaf sager, årshjul, segmenter, sagsportefølje – ord, hvor mantænkte: Jamen, det her er jo mennesker! Det fyldte meget, at detvar nogle helt andre ord. Så jeg havde det blandet. Jeg havdelænge været fortaler for, at man skulle ned i sagstal – hvis manville have folk hurtigere ud af sygedagpengesystemet, så skulleman lave noget kvalificeret arbejde. Jeg kunne bare have ønsketmig, at det var blevet lagt op sådan, at nu får vi de her ekstra res-sourcer, fordi vi så kan give folk en bedre behandling og sørgefor, at de hurtigere kan komme tilbage og blive selvforsørgendepå en god måde (sagsbehandler).Som det ses, er denne sagsbehandler ikke modstander af forandringer,idet hun godt kan se nødvendigheden heraf. Hendes modstand drejer sig

primært om den anvendte terminologi vedrørende redskaberne og måletmed samarbejdet.Andre steder var sagsbehandlerne indledningsvis skeptiske overfor de anvendte ord og begreber, men her er deres modstand med tidenblevet mindsket. Dette skyldes både, at de har oplevet, at standardiserin-gen og den øgede opfølgning har givet mere luft og øget kvaliteten afsagsbehandlingen – men også, i relation til ovenstående afsnit, at de harmødt forståelse for deres frustrationer hos sygedagpengelederen ogFalck-tovholderen, som har taget sig tid til at forklare, at formålet ikke(kun) har været at spare penge, men også at øge kvaliteten af sagsbe-handlingen og deres arbejdsvilkår som sagsbehandlere.En sygedagpengeleder fortæller, at der var modstand hos hendesmedarbejdere i forhold til den standardisering, der fandt sted, men at denafgørende metode til at mindske denne modstand var at inddrage demmest muligt i udarbejdelsen af redskaberne til standardisering (arbejds-gangsbeskrivelser og kvalitetsstandarder). Medarbejderne i denne kom-mune fortæller selv, at de i starten var lidt utrygge ved at ”blive kigget såmeget i kortene”, som det er tilfældet med den øgede opfølgning – enutryghed, der altså handler om øget kontrol fra ledelsens side. Denneutryghed forsvandt dog hen ad vejen:Jeg har fundet ud af, at jeg ikke bliver kigget over skulderen.Selvom min rettidighed ikke lå, som den skulle, så blev jeg jo ik-ke smidt ud. Så det, jeg havde frygtet, at det ville betyde, det ske-te jo ikke. Så det er bare med tiden (sagsbehandler).En anden medarbejder i denne kommune fortæller, at hun havde sværtved at vænne sig til, at der ofte skulle laves produktionsopfølgninger –som hun siger: ”Det bliver jo lidt, som om man er en franskbrødsfabrik!”.Hun oplever dog, at antallet af opfølgninger nu har ”fundet et leje”, og idag tænker hun ikke over det. Samtidig er hun enig med de andre inter-viewede medarbejdere i kommunen om, at kvaliteten af deres sagsbe-handling har fået et løft, og at de i dag har bedre overblik over deres sa-ger, hvilket blandt andet gavner borgernes retssikkerhed – og at detteblandt andet skyldes selv samme produktionsopfølgninger.Opsummerende er der altså en risiko for væsentlig modstand framedarbejderne over for de begreber og målsætninger, Falck præsenterer.En modstand, der kan hæmme implementeringen og forankringen af ind-satserne væsentligt. Meget af denne modstand kan tilsyneladende mindskes

ved at anvende andre ord og gentagne gange forsikre sagsbehandlerne om,at hensigten er at optimere sagsbehandlingen og dermed gøre det nemme-re for dem at udføre deres arbejde ordentligt samt øge borgernes retssik-kerhed og den service, de yder dem. Inddragelse af sagsbehandlerne ogintern kommunikation bliver hermed nøgleord. I nogle kommuner harmedarbejderne selv oplevet denne virkning, efterhånden som samarbejdetskred frem, hvilket naturligvis i sig selv mindsker modstanden. I andrekommuner har modstanden varet ved og er her blevet forstærket af engenerel oplevet mangel på information og inddragelse.

Endnu et gennemgående mønster er, at samarbejdets succes i høj grad-afhænger af enkeltpersoners indsats. Det drejer sig særligt om de centraleaktører i forhold til at implementere indsatserne og formidle de nye red-skaber og samarbejdets formål til sagsbehandlerne: Falck-tovholderen ogsygedagpengelederen. Heraf følger, at samarbejdet mellem disse to aktø-rer ligeledes er afgørende. Sygedagpengelederens rolle vender vi tilbagetil nedenfor. Her handler det i første omgang om Falck-tovholderen.I forhold til Falck-tovholderens rolle er det interessant at be-mærke, at en tilsvarende funktion fx ikke eksisterer i det store TTA-projekt, hvor 22 kommuner skulle gennemgå en organisationsudviklingpå sygedagpengeområdet, som på mange området ligner den, der igang-sættes i samarbejde med Falck (NFA, 2012).60Her har Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tilbudt løbende vejledning tilde involverede kommuner, og hver kommune har endvidere haft en ellerflere TTA-koordinatorer, der blev udvalgt blandt sagsbehandlerne.61TTA-koordinatorerne har mødtes ugentligt med et tværfagligt team. IFalcks model fungerer tovholderen som udefrakommende projektledermed nær kontakt til kommunen. Dette lader til at være en model medstort potentiale, da Falck-tovholderen dermed på én gang er en af dem,60. TTA står for Tilbage Til Arbejde. Som del af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmar-kedets parter fra 2008 skulle Det store TTA-projekt afprøve, om det er muligt at etablere en tid-lig, tværfaglig og koordineret indsats for sygemeldte borgere inden for de eksisterende lovgiv-ningsmæssige rammer og med udgangspunkt i jobcentrenes sagsbehandling. Projektet blev eva-lueret løbende.61. NFA tilbød kommunerne løbende proceskonsultation, faglige arrangementer og videndelings-seminarer.

der driver forandringen fremad (en central ”forandringsagent”, se neden-for) og en udefrakommende konsulent – to typiske roller i organisati-onsudvikling, som det lader til at kunne være en fordel at kombinere (jf.Jacobsen, 2005, s. 222; Bakka & Fivelsdal, 2004, s. 309).Tovholderen er på besøg i kommunen mindst én gang ugentligt,hvor han mødes med driftslederen og diskuterer, hvordan det går medallerede igangsatte indsatser, og hvordan de næste indsatser skal igang-sættes. Derudover er han som regel rundt og hilse på sagsbehandlerne,ligesom han deltager i de arbejdsgrupper, der fx skal udarbejde nye ar-bejdsgangbeskrivelser. Han er således aktiv og synlig på det, man kankalde driftsniveauet. Samtidig står han for en væsentlig del af opkvalifice-ringen af ledelsen, idet det er ham, der sætter ledelsen, særligt sygedag-pengelederen og arbejdsmarkeds-/jobcenterchefen, i stand til at følgeafdelingens produktion ved hjælp af de føromtalte redskaber til opfølg-ning af dokumentation. Endvidere er han med til styregruppemøder ogrådgiver styregruppen om kommunikationen med det politiske niveau ikommunen sammen med de øvrige af Falcks medlemmer af styregrup-pen. Det står således klart, at tovholderen skal være i stand til at udfyldemange forskellige roller og begå sig på forskellige niveauer i organisatio-nen. Hvis han er det, er han en helt afgørende fremmende faktor forsamarbejdets succes. En Falck-tovholder fremhæver, at de medarbejdere,Falck stiller op med, skal kunne ”matche” alle niveauer i kommunen –og at det derfor er vigtigt, at Falck får sat ”det rigtige hold”. Det er dogen væsentlig fordel, hvis Falck-tovholderen i sig selv kan matche alle ni-veauer i kommunen. Denne tovholder beskriver her sin egen rolle:Jeg har tidligere arbejdet på alle niveauer i kommuner, så jeg haren forståelse for både skrivebordet og direktørniveauet. De skalalle sammen føle sig beriget. Vi skal formå at gøre dem klogereog nysgerrige på alle niveauer. Det er den store udfordring (…)Jeg har spist så meget rugbrød [frokost med medarbejderne ikommunerne]. Jeg har forberedt mig, sat mig ned på min flade,sat mig ind i deres verden. Det har været sejt arbejde, men heltnødvendigt. Finde ud af, hvad de kan, hvad de synes er sjovtosv. (…) Det med at matche sagsbehandlerne, det er noget medempati, med at være der, hver uge, men du skal regne med, atder går tid, før du gør dig fortjent til den tillid (…) Hvis man fo-restiller sig, at der skulle komme en hver uge for at gøre dig bed-re – det kræver virkelig noget tålmodighed at skulle rådgives

hver uge. Man skal forstå at skabe en læringsproces, gøre demnysgerrige (Falck-tovholder).Det drejer sig således også om selve projektorganisationen i samarbejdetmellem Falck og kommunerne, som er båret af tovholder-funktionen ogstyregruppen. Det er naturligvis afgørende, at styregruppen for Falck-samarbejdet har den nødvendige beslutningskraft i forhold til at gennem-føre de mange indsatser. Dette har man i alle kommuner oplevet har væ-ret tilfældet. Styregruppens funktion vender vi tilbage til i forbindelsemed kontekstuelle omstændigheders betydning for samarbejdet, da detsærligt er her, styregruppen har spillet en væsentlig rolle.I 3 af de 4 kommuner, hvor samarbejdet overordnet betegnessom positivt på alle niveauer, fremhæves tovholderen fra Falck i sig selvsom en afgørende fremmende faktor. I den fjerde kommune er man ge-nerelt begejstret for samarbejdet og for den tovholder, man har haft i detmeste af perioden. Denne tovholder blev dog først tilknyttet et stykkeinde i samarbejdet. I de tre kommuner, hvor de overordnede vurderingeraf samarbejdet er mere blandede, har man haft skiftende tovholdere oghar ikke på samme måde som i de fire øvrige en oplevelse af et godt ogtæt samarbejde mellem én tovholder og sygedagpengelederen. Her er detsygedagpengelederen i en af de kommuner, hvor man har oplevet et så-dant velfungerende samarbejde, der udtaler sig:Det er vanvittigt personafhængigt, det har jeg også sagt til Falckmange gange. [Tovholderen i vores kommune], og vi havdemødt hinanden én gang, da jeg hørte, at de var ved at ansættenye i Falck til at have den der konsulentrolle. Der ringede jeg tilham og sagde; det skal I slet ikke tænke på at ændre her – det erdig eller ingen! (…) Hvis man vil have succes, så skal jobcente-ret, afdelingen og medarbejdere selvfølgelig være indstillet på det– men Falck skal også stille med en konsulent, som ved, hvaddet her handler om. Det nytter ikke noget med en akademikerfra ministeriet, som ved en masse om tal på det her område, menintet om personaleledelse og medarbejderkultur. [En ansat vedFalck] sagde også til mig på et tidspunkt, at de kan jo ikke kloneham. Så sagde jeg nej, men det er da jeres problem! (sygedag-pengeleder).I to kommuner har man oplevet, at det gjorde en positiv forskel, da éntovholder undervejs i forløbet blev skiftet ud med en anden. Sygedag-

pengelederen i en af disse kommuner, hvor samarbejdet betegnes somsuccesfuldt på alle niveauer i kommunen, fortæller følgende:At vi er kommet så godt i mål, som vi er, og at processen harværet god – det er også meget personbåret. Jeg vil tillade mig atsige, at vi kom først rigtig på sporet og fik gjort det operationelt,da [den nye tovholder] satte sig i sadlen. Havde han siddet i sad-len fra start, kunne vi måske være nået lidt videre (sygedagpenge-leder).Dette positive skift kan skyldes mange omstændigheder, fx at den sværeopstartsfase på daværende tidspunkt var overstået. Men det kan også sessom en indikation af, at den enkelte tovholders kompetencer er ganskevæsentlige for samarbejdet. Det er dog ikke nok at have de rigtige kom-petencer – i de kommuner, hvor samarbejdet har fungeret mindre godt,har tovholderne været de samme som i nogle af de mere succesfuldekommuner. Det lader til at have en betydning, om tovholderne har væretgennemgående figurer i hele samarbejdsperioden eller er blevet skiftet udundervejs. Derudover er tovholderens samarbejde med sygedagpengele-deren en væsentlig faktor – det ”personlige match” mellem tovholderenog de kommunale aktører spiller altså også en rolle. Herudfra kan mannaturligvis ikke sige noget kvantitativt om effekten af én gennemgåendetovholder, som har et velfungerende samarbejde med driftsledelsen iJobcentret. Men det kvalitative materiale indikerer altså, at dette kan haveen stærkt fremmende virkning.I forhold til forankringen af indsatserne har man i én kommunehaft svært ved selv at fastholde det overblik over afdelingens produktion,som tovholderen havde under samarbejdsperioden. I andre kommunerhar dette dog ikke været et problem, fordi man løbende har haft et stærktfokus på, at tovholderen netop skulle oplære Jobcentrets egen ledelse i athave dette overblik. For flere af kommunerne gælder det dog, at tovhol-deren af og til stadig er på besøg, selv efter samarbejdets afslutning, forat tage en snak om status i kommunen og give indspark til den videreudvikling.

Som det fremgår af det følgende citat, såvel som af ovenstående afsnit,spiller sygedagpengelederen eller personen i en tilsvarende funktion lige-ledes en central rolle:Falck har et udmærket koncept, men man skal kigge nøje efter,at den daglige driftsleder kan med den person, man sætter ind fraFalck. For hvis ikke det spiller, så kan konceptet være nok sågodt – det crasher som et korthus. Det er helt afgørende. Det erdet bedste råd, jeg kan give. Der er ikke noget koncept, der erbedre end de mennesker, der skal agere i det. Det er en vigtig delaf det her (beskæftigelsesdirektør).Beskæftigelsesdirektøren, der udtaler sig i dette indledende citat, mener,at der er to centrale årsager til, at de i dag har en langt mere velfungeren-de sygedagpengeafdeling end tidligere: Samarbejdet med Falck samt atkommunen ansatte den nuværende sygedagpengeleder.I forhold til samarbejdet med Falck er sygedagpengelederen og inogle tilfælde de øvrige mellemledere (teamledere, driftskoordinatorer,centerledere, afhængigt af kommunens interne organisation) centrale ak-tører, idet de er de eneste, der både sidder med i styregrupperne og hargod kontakt til sagsbehandlerne. De har endvidere ansvar for den perso-nalemæssige og faglige ledelse i afdelingen (i nogle kommuner er det toforskellige personer, der har hhv. personaleansvar og fagligt ansvar).Mellemlederne og særligt sygedagpengelederen befinder sig dermed midtimellem Falck og styregruppens ambitioner og medarbejderne, som inogle tilfælde yder modstand. De har således særligt et stort ansvar i for-hold til den inddragelse og informering af medarbejderne, som vi har seter en vigtig fremmende faktor. Som Bakka og Fivelsdal påpeger, er en-hver forandringsproces nødt til at have en eller flere forandringsagenter,der står for implementeringen af de nye opgaver eller retninger og skalhåndtere den modstand hos medarbejderne, som, ifølge Bakka og Fi-velsdal, er en uundgåelig del af enhver forandringsproces (Bakka &Fivelsdal, 2004, s. 309). I Falcks partnerskabsmodel er Falck-tovholderenog sygedagpengelederen de centrale forandringsagenter.En arbejdsmarkedschef fremhæver her sygedagpengelederensbetydning for deres positive oplevelse af samarbejdet med Falck:

Det er vigtigt, at [sygedagpengelederen] er med på, hvad der skalske og holder fast i det over for medarbejderne. Det er jo hende,der får opgaven med at holde fokus på sagsbehandlerne. Det eren vigtig funktion. Det har været en afgørende fremmende fak-tor, at [sygedagpengelederen] har haft øjnene på bolden (ar-bejdsmarkedschef).Herunder påpeger arbejdsmarkedschefen i en anden kommune denoverordnede betydning af en dedikeret driftsledelse (det vil primært sigeteamledere, sygedagpengeleder og arbejdsmarkeds-/jobcenterchef) ogfremhæver særligt sygedagpengelederens funktion og betydningen af, atledelsesniveauerne internt i jobcentret spiller godt sammen:Måske har ejerskabet i den ansvarlige driftledergruppe [i nogle afde mindre succesfulde kommuner] ikke været så stor, som denhar været her. Her har vi selv fået ideen og fået politisk opbak-ning. 100 pct. commitment fra driftsledelsen. Her har teamle-derne taget ansvar, hvorfor har de det? Fordi sygedagpengelede-ren har sagt, at de skal. Og hvis der er en sprække opad i ledel-sessystemet, så bliver det ikke til noget. Så jeg tror, den er helcentral: Find dem, der har ansvaret for driftsledelsen, og sørgfor, at de er 100 pct. på. Man skal selvfølgelig også bokse meddem, der er over, udvalg eller borgmester, men det er det her,der er det centrale (arbejdsmarkedschef).En sygedagpengeleder, som tror på projektet og har gode ledelsesmæssi-ge kompetencer, samt et godt samarbejde mellem de forskellige ledelses-niveauer i kommunen betragtes altså som stærkt fremmende faktorer.Derudover er det afgørende, at samarbejdet mellem sygedagpengelederenog Falck-tovholderen fungerer godt; at de to tør udfordre hinanden,begge er villige til at lære, og at sygedagpengelederen siger fra, hvis der ernoget, hun eller han oplever ikke er i orden:Samarbejdet med vores kontaktperson og mig, det er fantastisk.Stor tillid, meget åbne. Han har godt været klar over, at hankunne fortælle mig om, hvilke udfordringer han havde, som jegkunne understøtte, og jeg kunne det modsatte. Og så har vi løstproblemerne sammen (sygedagpengeleder).Eller som en Falck-tovholder siger det:

Kemien er altafgørende – det er hver uge i 3 år (Falck-tovholder).I en af kommunerne er sygedagpengelederen ikke entydigt positiv om-kring sit samarbejdet med tovholderen fra Falck. Dette har haft betyd-ning for hendes evne til at sørge for, at sagsbehandlerne har været velin-formerede om samarbejdet. Sygedagpengelederen fortæller her om sinoplevelse af de ugentlige møder og samarbejdet med tovholderen:Nogle gange var det skide frustrerende, andre gange tænkte jeg”Yes, så har vi styr på det”. Nogle gange kunne man glæde sigtil, at det blev tirsdag, for så kunne man få vinket nogle pinde af,og andre gange så var man ikke kommet helt så langt med at fånedsat de arbejdsgrupper, eller grupperne var ikke kommet sålangt, som Falck forventede … når det er hver uge, så trækkerdet tænder ud (…) De indsatser, de kom med, det var som hagl-byger – så virker det her ikke lige, så prøver vi det her i stedet.Og det er mig, der skal have op imod 30-40 medarbejdere medhele tiden til lige at synes det samme. Det kunne have været giv-tigt indimellem med mere luft. Nogle gange, så har det føltes,som om det var Falck, der bestemmer (sygedagpengeleder).Denne sygedagpengeleder har oplevet en række udfordringer, som pri-mært synes at være forårsaget af problemer i hendes samarbejde medFalck-tovholderen såvel som (til dels) hendes egen kommunale ledelse.Som det fremgår af citatet, har hun følt sig meget alene med ansvaret forat videreformidle redskaber og idéer til sagsbehandlerne og efterspørgerher både mere støtte fra Falck-tovholderen såvel som sin egen ledelse. Afsamme årsag blev indsatserne i samarbejdet af og til oplevet som ”hagl-byger”, som optog langt det meste af hendes tid i samarbejdsperioden.Beskæftigelsesdirektøren i denne kommune fremhæver selv, at de retro-spektivt har været for dårlige til at implementere samarbejdets indsatsernedad i organisationen, og at dette har været en væsentlig hæmmendefaktor i forhold til at opnå de ønskede resultater (se også ovenfor). Syge-dagpengelederens fortælling synes at bekræfte dette og peger på nogle afårsagerne til besværet med denne implementering nedad i organisationen.På baggrund heraf kan manglende ejerskab og engagement hos sygedag-pengelederen, såvel som udfordringer i samarbejdet mellem sygedagpen-gelederen og Falck-tovholder, betragtes som en hæmmende faktor. Detkan således betragtes som en udfordring for Falck i nogle af kommuner-ne, at de ikke har haft ledelsesretten i sygedagpengeafdelingerne, og der-

Som nævnt betragtes produktionstankegangen som en central indsats,der dog samtidig har givet udfordringer i form af modstand imod blandtandet en oplevet standardisering og kontrol, som har virket hæmmendefor samarbejdet som helhed. Det samme paradoks kan siges at gøre siggældende i forbindelse med tilførsel af ekstra sagsbehandlere: Som nævntvar dette for mange kommuner et afgørende argument for overhovedetat indgå samarbejdet. Flere påpeger, at den organisationsudvikling, derhar fundet sted, ikke ville have været mulig uden den tid og luft, der blevfrigivet som resultat af tilførslen af ekstra sagsbehandlere. Samtidig ernetop tilførslen af disse ekstra medarbejdere en indsats, som man i flerekommuner har oplevet væsentlige udfordringer i forbindelse med ogbrugt mange kræfter på.Udfordringerne har drejet sig om flere relaterede problematikker:De sagsbehandlere, som Falck ansatte til at aflaste kommunens egne, vari mange tilfælde ganske enkelt ikke dygtige nok. I flere interview medbåde mellemledere og styregrupper fortælles det, at kommunerne selvhavde svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft omkring 2008-2009 ogderfor var skeptiske, da Falck hævdede at kunne skaffe dygtige sagsbe-handlere. En skepsis, der i nogle tilfælde viste sig at være velbegrundet,hvilket Falck-tovholderne også selv hurtigt indså. Der har således i noglekommuner været en relativt stor udskiftning af sagsbehandlere ansat afFalck, før man fandt nogen, som kommunen var tilfredse med. I noglekommuner fik disse ekstra sagsbehandlere den rolle, at de skulle påtagesig flere tunge sager og ikke have noget loft på deres sagstal imod at fåmere i løn. Denne opgave var der flere af dem, der blev ansat, som ikke

magtede, hvilket yderligere øgede medarbejderudskiftningen. Denne ud-skiftning har i sig selv været en kilde til frustration for mange. En sags-behandler udtaler:Falck har ikke klædt deres medarbejdere godt nok på til, hvaddet var for en opgave, de skulle løse, og så skulle de jo heller ik-ke stille med skiftende medarbejdere hele tiden. Det skulle væreen fast medarbejdergruppe, de sender ud, og kan de ikke tilbydedet, så burde de ikke starte det her op. De kunne ikke levere va-ren (sagsbehandler).Derudover udtrykte sagsbehandlere i nogle kommuner tvivl om, hvor-vidt sagsbehandlerne ansat af Falck havde en anden dagsorden endkommunens egne i form af et fokus på at få lukket flest mulige sager.Kommunens egne sagsbehandlere havde således i flere tilfælde været itvivl om, hvilken besked de sagsbehandlere, der var ansat af Falck, havdefået om, hvad deres rolle var. Denne problematik er knyttet til den før-omtalte resultatorientering hos Falck, som nogle sagsbehandlere fandtproblematisk. Derudover er den relateret til den negative opmærksom-hed fra de faglige organisationer (se kapitel 2 og nedenfor), der blandtandet gik på, hvorvidt sagsbehandlere ansat af Falck ville være prægetaf ”no cure, no pay”-modellen og dermed ønske at lukke langvarige sagerfor at sikre Falck en fortjeneste. Særligt i to kommuner har denne negati-ve opmærksomhed spillet en væsentlig rolle, og det er da også især i en afdisse kommuner, at kommunens egne sagsbehandlere var skeptiske overfor de sagsbehandlere, der var ansat af Falck.Hertil kommer, at nogle af de kommunale sagsbehandlere ople-vede, at de sagsbehandlere, Falck satte ind, blev præsenteret, som om devar bedre end kommunens egne. Dette har forstærket nogle kommunalesagsbehandleres oplevelse af, at deres faglighed og kvalifikationer ikkeblev anerkendt og værdsat. Hermed har der nogle steder været skabt enklar opfattelse af ”os” og ”dem”, som ikke har været befordrende forsamarbejdet. Dette fremhæves af en Falck-tovholder som en væsentlighæmmende faktor i både Herning og Kolding.Endelig skulle en række sager, der var afgjort af sagsbehandlereansat af Falck, genoptages efter Ankestyrelsens afgørelse (se kapitel 2) tilstor frustration for nogle af kommunernes egne sagsbehandlere. I noglekommuner har man fuldt eller delvist undgået disse problemer ved fra

start eller hurtigt derefter at sikre, at alle ekstra sagsbehandlere var ansataf kommunen selv.Disse problemer drev med tiden over i alle samarbejdskommu-nerne, efterhånden som de ekstra sagsbehandlere kom til at bestå af enmere fast gruppe, hvis faglige kvalifikationer ikke kunne drages i tvivl, ogsom blev en del af afdelingen. Hertil kommer, at både Falck og kommu-nerne allerede er blevet kloge af skade, hvorfor alle ekstra sagsbehandlerei dag ansættes af kommunerne selv og har samme vilkår og myndigheds-ansvar som de øvrige sagsbehandlere.KONSULENTER

Tilførslen af konsulenter (ud over Falck-tovholderne), der bidrager til atopkvalificere sagsbehandlere og ledelse i kommunen, fremhæves primærtpositivt, i hvert fald hvad angår det faglige input, de har kunnet bidragemed. Nogle steder oplevede man dog, at nogle konsulenter ikke var godenok til at ”stikke en finger i jorden” og finde ud af, hvilken organisationde kom ind i. Sygedagpengelederne i flere kommuner har således måttetfortælle Falck, at en eller flere konsulenter ikke skulle komme igen, fordideres tilgang og personlighed stemte for dårligt overens med kommu-nens egne ansatte. I én jysk kommune fik man, ifølge jobcenterchefen,ikke sagt fra i tide eller tydeligt nok:Et af problemerne var nogle af de personer og faglige profiler,man tog med ind i huset. Man kan ikke, bare fordi man snakkerkøbenhavnsk, overbevise vores medarbejdere om, at det her erden rigtige løsning. Og der manglede Falck nok lidt fingerspids-fornemmelse. Vi var nok heller ikke gode nok til at fortælle demhurtigt, at det er altså de forkerte. Der var nogle ting, der vargledet nemmere, hvis vi havde været bedre til at sige, er det nulige nøjagtig den profil, vi skal have ind her på 2. sal? Nej, ved-kommende sælger simpelthen ikke varen af de og de grunde(jobcenterchef).I flere interview blev sådanne problemer dog primært omtalt som nær-mest komiske, som når sagsbehandlere beskrev, hvordan en konsulentfra København kan træde forkert i Jylland ved at væreforanerkendende,smilende og snakkende.

I dette sidste afsnit om hæmmende og fremmende faktorer vil vi kortbelyse nogle kontekstuelle omstændigheder, der har haft betydning forimplementeringen af indsatserne og samarbejdets forløb i partnerskabs-kommunerne. Det drejer sig for det første om den kritiske situation iflere af kommunerne ved samarbejdets start, der overordnet kan beteg-nes som en fremmende faktor. For det andet handler det om den negati-ve opmærksomhed fra de faglige organisationer, som blev beskrevet ikapitel 2, og den heraf følgende opmærksomhed fra pressen, som i noglekommuner vurderes at have været stærkt hæmmende.KOMMUNERNES UDGANGSPUNKT OG MOTIVATION

Samtlige kommuner beskriver, hvordan de ved samarbejdets indgåelsebefandt sig i en kaotisk og presset situation – flere anvender betegnel-sen ”en brændende platform”. Dette skyldtes i mange tilfælde, at afdelin-gerne endnu ikke fungerede optimalt efter strukturreformen i 2007 samtproblemer med at rekruttere kvalificerede sagsbehandlere i hele landet,formentlig grundet den generelt lave ledighed omkring 2008 og 2009 ogen stigning i antallet af sygedagpengesager. Flere kommuner oplever, atdette har været en vigtig fremmende faktor for samarbejdets succes: Ud-gangspunkt var så kaotisk, at det nærmest kun kunne blive bedre, ogkommunernes medarbejdere var klar til at foretage markante ændringer,fordi de oplevede, at det var nødvendigt. Hertil kommer, at mange afkommunerne havde forsøgt sig med forskellige, mere kortvarige konsu-lentløsninger, uden held. Et vigtigt argument for at indgå i samarbejdetmed Falck var for mange, at der her ikke var tale om ”brandslukning”,men om et længerevarende samarbejde og en decideret omlægning afafdelingen. Dette betragtes overordnet som en af de største fordele vedFalck-samarbejdet i forhold til andre løsninger (sammen med Falcks mu-lighed for at investere økonomisk i kommunerne) og er ligeledes en af degrundlæggende idéer ved Falcks model – et tæt, langvarigt samarbejde.Herunder beskriver en arbejdsmarkedschef og en sygedagpenge-leder fra to forskellige kommuner den situation, deres kommune og af-deling stod i ved samarbejdets indgåelse:Situationen for arbejdsmarkedsområdet i 2008 i kommunen var,at vi havde været igennem en svær periode med store budget-overskridelser, og det er altid kaotisk, når det sker. Vi kunne se,

at der skulle en omstilling til, at vores indsats blev tidligere oghurtigere. Og Falck henvender sig så til os. Det var en guddom-melig tilfældighed, at de var, hvor de var, og vi var, hvor vi var.Det var det med at matche det rigtige tilbud med tidspunktet(arbejdsmarkedschef).Det var en fuldstændig kaotisk organisation. En afdeling, hvorfolk stadig omtalte sig selv i før-kommuner, når de præsenteredesig. Stor tilgang af sygedagpengesager over hele landet i 2007-2008. Medarbejdere, der var ved at drukne i sager, en sandsvingdør hver d. 30., nye medarbejdere, der kom ind og løb skri-gende bort få måneder efter. Helt kaotisk. Så startede vi op medFalck.(…)Sagsbehandlerne var så trætte af situationen, at hvisbare de kunne få noget hjælp, var det godt (…) Så de så frem til,at nogen tog det alvorligt, at der ville ske ændringer, som måskekunne give mere stabilitet (sygedagpengeleder).Kommunernes motivation for at indgå i et samarbejde som dette må be-tragtes som afgørende for, hvorvidt det efterfølgende betragtes som ensucces. Med ovenstående in mente vurderer samtlige kommuner, at dehar fået noget ud af samarbejdet, idet situationen i dag er bedre end vedsamarbejdets udgangspunkt. Der er dog forskel på, i hvilket omfangkommunerne mener, at den positive udvikling skyldes Falck-samarbejdet.KOMMUNERNES INDSTILLING

Flere af interviewpersonerne, både i kommunerne og hos Falck, påpegerendvidere, at det er vigtigt for at opnå succes med et samarbejde somdette, at kommunen har ”den rigtige indstilling”. Der er ikke absolutenighed om, hvad den rigtige indstilling er, men en fællesnævner er, atkommunen skal være indstillet på forandring og villig til at lukke en part-ner ind, med alt hvad det indebærer. Den kaotiske situation, mange afkommunerne befandt sig i ved samarbejdets udgangspunkt, har som sagtværet befordrende for en sådan forandringsvillighed. Lysten og viljen tilforandring har således været mindre fx hos sagsbehandlerne i Vording-borg, fordi de oplevede, at de allerede var inde i en god udvikling. Jacob-sen argumenterer for, at hvis en forandringsproces skal blive succesfuld,må de, der skal gennemføre en forandring i deres organisation, opleve, atforandringen er til deres eget bedste. En måde at sikre dette på er at ska-be en utilfredshed med den nuværende situation (Jacobsen, 2005, s. 237).Dette har i flere af samarbejdskommunerne næsten givet sig selv.

En sygedagpengeleder beskriver herunder, hvordan hun ser de-res kommunes villighed til forandring og dermed til at ”lukke andre ind”som afgørende for samarbejdets succes:Det kræver meget fokus hele tiden, og det kræver også en åben-hed, for du byder jo nogen ind i dit rum og blotlægger dig. Duskal være villig til at blive målt og vejet. Det gælder alle i organi-sationen. Om det lykkes, afhænger af din egen tilgang til det,men også af den måde, Falck griber det an. Derfor kommer suc-cessen også meget an på, hvem der kommer i huset og ved-kommendes evne til at gebærde sig uden at træde nogen unødigtover tæerne, men samtidig sige nogle ting, så der kan ske en ud-vikling. En, der kan bevæge sig i forskellige ledelseslag (sygedag-pengeleder).Som det ses, vender hun igen tilbage til betydningen af enkeltpersoner, idette tilfælde Falck-tovholderen, samt måden, indsatserne formidles på;hvor åben og forandringsvillig man er som ansat i Jobcentret, afhænger ihøj grad af, hvordan forslag til forandringer formidles og af hvem.Hvad angår kommunernes indstilling ved udgangspunktet menerflere endvidere, at det er vigtigt at forholde sig kritisk og ikke bare købeet samlet koncept af Falck – man skal være klar over, hvad man har brugfor og sige fra over for de dele af konceptet, som ikke stemmer overensmed dette. Dette nævnes af flere som et primært råd, de vil videregive tilandre kommuner, der overvejer at indgå et lignende samarbejde med enprivat aktør. I én kommune mener styregruppen fx retrospektivt, at deskulle have sagt fra over for Alt i Ét-konceptet, som de endte med atbruge en masse kræfter på, umiddelbart uden resultater. I dag har de enanden løsning, hvad angår aktive tilbud, som de selv mener, at de skullehave holdt fast i at gå efter, da Falck bragte idéen om et Alt i Ét-hus påbanen. De mener selv, at de ikke i tilstrækkelig grad var klar over, hvadderes egen strategi i kommunen var, før de indgik samarbejdet, hvilket devurderer har haft en hæmmende virkning. Falck-tovholdernes vurdering isamme kommune er, at de ville have opnået bedre resultater, hvis kom-munen i højere grad havde været åbne over for Alt i Ét-konceptet. I dethele taget fortæller Falck-tovholderne, at det netop var vigtigt for dem, atkommunerne var klar til at tage store dele af deres koncept til sig – detteer således et overordnet eksempel på, hvordan Falck har været nødsaget

Som nævnt tidligere har der været store forskelle på, i hvor høj grad defaglige organisationers bevågenhed har haft indflydelse på samarbejdet.Karakteren af denne opmærksomhed er beskrevet i kapitel 2, men denomhandlede altså primært to punkter: 1) En bekymring omkring, hvor-vidt de sagsbehandlere, der var ansat af Falck, havde de forkerte motiva-tioner til at lukke sager, og 2) Principafgørelserne fra Ankestyrelsen efteren række klager, blandt andet som resultat af punkt 1, der slog fast, atsagsbehandlere ansat af Falck ikke måtte træffe afgørelse om en borgersret til sygedagpenge. Dette førte i nogle kommuner til, at sager skullegenoptages – varierende fra 29 sager i Assens til 229 i Horsens.62Hertil kommer, at man i mange af kommunerne har brugt storemængder af tid og ressourcer på presseomtale, begæringer om aktindsigtfra journalister m.m., i forlængelse af de faglige organisationers bevågen-hed. Som flere af styregruppemedlemmerne i forskellige kommuner på-peger, var det måske ikke overraskende, at der ville være denne bevågen-hed både fra pressen og lokalpolitisk, når en privat aktør blander sig iløsningen af offentlige opgaver. I én kommune siger arbejdsmarkedsche-fen dog, at man end ikke kunne have forestillet sig, at opmærksomhedenville være så omfattende, som den var her. Falck-tovholderne fortæller, atman da også var særdeles opmærksom på det politiske miljø i samar-bejdskommunerne forud for indgåelsen af partnerskaberne netop for atundgå denne type problemer – men i nogle kommuner havde man tilsy-neladende ikke i tilstrækkelig grad involveret de faglige organisationer ogovervejet deres rolle.De kontekstuelle omstændigheder, der beskrives her, er på man-ge måder ude af kommunernes og Falcks egne hænder og dermed ikkefaktorer, man som sådan har kunnet styre. Men der er forskellige årsagertil, at den negative opmærksomhed fra de faglige organisationer har fyldtmindre i nogle kommuner end andre. Det drejer sig blandt andet om an-sættelseskontrakterne for sagsbehandlere ansat af Falck, de Falck-ansattesagsbehandleres kvalifikationer (og dermed kvaliteten af deres sagsbe-handling og afgørelser, som fik betydning for, hvor mange sager der62. Antallet af hhv. genoptagne og omgjorte sager var følgende for de forskellige kommuner: Assens:29/0; Herning: 47/8; Hjørring: 110/0; Holbæk: 0/0; Horsens 229/1 og Kolding: 151/0.

skulle omgøres), kommunernes forhold til de lokale faglige organisatio-ner forud for samarbejdet og sammensætningen af styregruppen forsamarbejdet med Falck.I Assens, Holbæk, Hjørring og Vordingborg oplever man ikke,at opmærksomheden fra de faglige organisationer har hæmmet samar-bejdet bemærkelsesværdigt. I Assens og Holbæk traf man fx relativt tid-ligt beslutning om at ansætte alle sagsbehandlere i kommunen selv, hvor-for man kun skulle genoptage et mindre antal eller ingen sager. Derud-over havde man i begge kommuner et godt samarbejde og god løbendekommunikation med repræsentanter for de lokale faglige organisationer.I Horsens brugte repræsentanterne fra Falck tid på, forud for samarbej-det, at involvere arbejdsmarkedets parter, som fra starten sad med i enfagpolitisk følgegruppe for samarbejdet (som senere blev opløst, fordi devar sikret samme indflydelse gennem politiske udvalg). Som en af Falck-tovholderne forklarer, var det væsentligste formål med denne inddragelseganske enkelt at afmystificere – at sørge for, at de faglige organisationerkan opleve, at Falcks hensigter er reelle. I Vordingborg har man som deteneste sted sammensat en styregruppe, der ud over kommunens driftsle-delse og Falck-repræsentanterne også består af den regionale LO-formand og et medlem af kommunalbestyrelsen. Dette har samtlige par-ter oplevet meget positivt, ikke mindst idet kommunens samarbejde medFalck dermed er blevet afmystificeret for LO-formanden, som dermedhar kunnet informere og berolige sit bagland. Samarbejdet her er igangsatsenere end i de andre kommuner, hvorfor man på flere måder har tagetved lære af andres udfordringer, både ved at sammensætte styregruppensom beskrevet og ved ikke at have sagsbehandlere ansat af Falck.Der, hvor opmærksomheden fra de faglige organisationer harhaft den største betydning, er i Herning og Kolding. I begge disse kom-muner beskrives det i interview på alle niveauer, hvordan håndteringen afde mange klager og sager, der her skulle genoptages, har trukket hårdeveksler på samarbejdet og alle de involverede. Den voldsomme uro iKolding skyldes blandt andet, at det var her, opmærksomheden på, atnogle sager blev afgjort af Falck-medarbejdere, først opstod. Derudoverhar en lang række artikler i forskellige medier primært omhandlet sager idisse to kommuner, ofte med fokus på enkelthistorier om borgere, derskulle være blevet frataget deres sygedagpenge uretmæssigt. Samarbejdetmellem de lokale faglige organisationer og jobcentrene har i disse to

kommuner således været sat på prøve. Her er det sygedagpengelederen ien af disse kommuner, der udtaler sig:Vi er en af de kommuner, der ikke har haft en kæmpe nedgang iantal sager. Den store udfordring har været, at vi ikke har haft op-bakning i vores omverden, vi har brugt så meget tid og mange res-sourcer på at brandslukke i forhold til vores omgivelser. De fagli-ge organisationer har været på barrikaderne, og jeg har brugt tidpå at forklare på udvalgsmøder og over for det lokale beskæftigel-sesråd. Det har både været pressen og de faglige organisationer, ogdet har taget tiden fra den udvikling, vi gerne ville, og har skabt enangst for at gå til værks, som vi gerne ville. Havde man kunnesamarbejde om sådan et projekt med omgivelserne, så tør jeg sletikke tænke på, hvor langt vi var nået (sygedagpengeleder).I begge disse kommuner oplever man således selv, at denne opmærk-somhed har været en afgørende hæmmende faktor. Som sagt har manallerede taget ved lære af dette i Vordingborg, hvor samarbejdet er igang-sat senere end i de øvrige kommuner.

Før vi vender os imod en præsentation af de kvalitative virkninger afpartnerskaberne, følger her en kort opsummering af de væsentligste po-inter angående hæmmende og fremmende faktorer.De forudgående afsnit har beskrevet de hæmmende og fremmen-de faktorer, der går igen i flere af samarbejdskommunerne. Vi har endvide-re givet eksempler på, hvordan forskellige kommuner har håndteret dissefaktorer. Mange af de hæmmende/fremmende faktorer relaterer sig til, atder har været tale om omfattende forandringer i sygedagpengeafdelingerne.Der er således tale om faktorer, som spiller en væsentlig rolle i forbindelsemed organisationsudvikling og -forandring mere generelt. Derudover gæl-der det for flere af de beskrevne faktorer, at de har virket enten hæmmen-de eller fremmende, afhængigt af hvordan de håndteres.Baseret på det kvalitative materiale og interviewpersonernes egnevurderinger, såvel som eksisterende forskning om organisationsudvikling,er det afgørende for samarbejdets succes, at medarbejderne oplever etejerskab i forhold til de indsatser, der implementeres, og de nye arbejds-gange. God medarbejderinddragelse kan således betragtes som en stærkt

fremmende faktor i de undersøgte kommuner, både for implementeringog forankring af indsatserne – hvorimod mangelfuld medarbejderinddra-gelse kan virke stærkt hæmmende. Medarbejderinddragelse er nært knyt-tet til intern kommunikation i kommunen: God intern kommunikation,hvor medarbejderne føler sig velinformerede, er en fremmende faktor.Derudover er det vigtigt, hvordan samarbejdet og dets formål italesættes:Hvis medarbejderne oplever, at de nye arbejdsmetoder og den anvendteterminologi strider for meget imod deres oplevelse af, hvad god sagsbe-handling er, vil det sandsynligvis medføre en modstand, som kan værestærkt hæmmende for implementeringen.En stærkt fremmende faktor er en kompetent Falck-tovholder,der er en gennemgående figur under hele samarbejdet og formår at bi-drage til implementeringen af indsatserne på alle niveauer – fra politikereog topledelse til sagsbehandlere. Et godt samarbejde mellem denne tov-holder og sygedagpengelederen og andre mellemledere i kommunen vir-ker yderligere fremmende. Sygedagpengelederens faglige, ledelsesmæssigeog menneskelige kompetencer er dermed ligeledes afgørende. Et dårligtsamarbejde mellem sygedagpengelederen og Falck-tovholderen eller ensygedagpengeleder, der af forskellige årsager ikke er i stand til at engageresine medarbejdere, kan omvendt være stærkt hæmmende.Endelig har forskellige kontekstuelle faktorer stor betydning forpartnerskabernes oplevede succes. I flere kommuner fremhæves det så-ledes som en fremmende faktor, at de ved samarbejdets udgangspunktbefandt sig i en kritisk situation (høje sagstal, stor medarbejderudskift-ning m.m.), hvorfor selv små forandringer kunne medføre forbedringer.Til gengæld har den bevågenhed, der har været fra forskellige faglige or-ganisationer og pressen i forbindelse med klager over afgørelser truffet afsagsbehandlere, der var ansat af Falck, virket hæmmende, særligt i to afkommunerne.Ligesom i kapitel 6, der omhandlede centrale indsatser, fremhæ-ver dette kapitel primært faktorer, der går igen i samarbejdskommunerne,jævnfør den metasyntetiske analysemetode. Der er således faktorer, somhar spillet en rolle i de enkelte kommuner, men som ikke fremhæves her,fordi de ikke går igen andre steder. Nogle af disse vil vi komme ind på ikapitel 8, hvor effektmålingen og det kvalitative materiale sammenholdes.

I dette afsluttende afsnit af kapitel 7 vil vi se på de forventede kvalitativevirkninger, der blev opstillet i kapitel 2, og belyse, i hvilket omfang disseforventninger er blevet imødekommet, vurderet ud fra kommunernes ogFalck-tovholdernes egne beretninger. Som det vil vise sig, er de faktiskekvalitative virkninger naturligt nok knyttet til de centrale indsatser, derblev beskrevet i kapitel 6.Adspurgt om, hvilke forventninger de havde til samarbejdet medFalck, svarer ledelsen (sygedagpengeledere og styregruppe) i alle kom-muner, at de overordnet forventede en organisationsudvikling, som kun-ne medvirke til at reducere antallet af langvarige sager og fremrykke de-res indsats over for sygemeldte. Alle kommuner oplever efterfølgende athave gennemgået en positiv organisationsudvikling i retning af en syge-dagpengeafdeling, der er mere effektiv og leverer bedre sagsbehandlingend førhen – en udvikling, som de til dels tilskriver Falck-samarbejdet.Som sagt påpeger flere dog, at udviklingen kan skyldes andre faktorerend Falck-samarbejdet, såsom at det med tiden er blevet nemmere atfinde kvalificeret arbejdskraft. Hertil kommer, at samtlige kommuner haropnået besparelser på deres forsørgelseskonto, der som minimum hardækket Falcks investering (for yderligere detaljer om de økonomiskeaspekter af partnerskaberne henvises til Falck og kommunernes egneevalueringer). Hvad angår Falcks egne forventninger, er disse i nogengrad blevet imødekommet; det ser foreløbigt ud til, at Falck samlet sethar tjent penge på partnerskaberne, fordi kommunerne har opnået væ-sentlige besparelser. Tovholderne betragter overordnet partnerskabernesom en succes, omend partnerskabsmodellen ikke er blevet implemente-ret i det omfang, Falck havde håbet. Modstanden og udfordringerne harsåledes været flere, end Falck umiddelbart havde regnet med – til gen-gæld har læringen for Falck som privat aktør været omfattende, og de harfået afprøvet dele af et koncept, som de nu er bedre rustede til at forsøgeat udbrede. Hos Falck betragter man således grundlæggende partnerska-berne som en succes. Som en af Falck-tovholderne siger det:Vi kan ikke ændre ved, at vi også er der for at tjene penge, vi eren privat virksomhed. Men mest af alt, så ved vi, at der ikke erén kommune, som ikke vil sige, at de leverer en bedre indsats idag end førhen. Og det er jo, fordi det er det, der har været ho-vedformålet (Falck-tovholder).

Punktopstillingen herunder er en opsummering og besvarelse af depunkter, der blev opstillet i kapitel 2, og som er en sammenfletning afFalcks og kommunernes egne forventninger til samarbejdet. Overordnetgælder det for disse forventninger, at der ikke foreligger kvantitative må-linger af dem, ligesom flere af dem vil være svære overhovedet at målekvantitativt. Der er altså udelukkende tale om vurderinger baseret på detkvalitative interviewmateriale. Det nedenstående skal betragtes som enskitsering af, hvorvidt de opstillede forventninger er blevet imødekom-met.63Overskrifterne angiver således en forventet virkning, som dog ikkenødvendigvis er opnået (eller kan dokumenteres):

Positiv opfølgningskulturI samtlige kommuner beskriver nogle eller alle interviewede, at der idag eksisterer en positiv opfølgningskultur. Ledelsen og flertallet afmedarbejderne følger fremdriften i sagerne og gør løbende statusved hjælp af milepæle og produktionslister. Ledelsen i alle kommu-ner omtaler de nye redskaber til opfølgning og dokumentation affremdrift meget positivt. Dette samme gælder en del af sagsbehand-lerne, om end nogle stadig er skeptiske og kun i begrænset omfangselv anvender eller forholder sig til opfølgningsværktøjerne. Det skalbemærkes, at man i flere kommuner mener, at man havde en sådankultur allerede før samarbejdet, men har fået nye redskaber, somunderbygger den.Opkvalificering af medarbejdereI samtlige kommuner fortælles det, at der har fundet en opkvalifice-ring af medarbejderne sted, hvormed denne forventning må siges atvære blevet imødekommet, om end i varierende grad. Denne opkva-lificering kan både være i form af kurser i fx samtaleteknik, samar-bejde, lovstof eller oplæring i at holde overblik over sager og arbejdeud fra de fælles arbejdsgange og kvalitetsstandarder, som følges i dag.Derudover har der fundet en omfattende opkvalificering af ledelsensted, særligt hvad angår produktionsstyring og overblik.Større medarbejdertilfredshedJobtilfredsheden blandt medarbejderne vurderes overordnet at væreblev øget i løbet af samarbejdsperioden i alle de seks kommuner,

hvor samarbejdet er afsluttet. I flere kommuner fortæller sagsbe-handlerne endvidere, at de i dag oplever at levere en bedre sagsbe-handling, hvilket i sig selv er en kilde til større jobtilfredshed. Noglesagsbehandlere giver dog udtryk for, at de ikke mener, at den øgedejobtilfredshed primært skyldes Falck-samarbejdet – grunden menessnarere at være, at de i dag har en mere stabil medarbejderstab ogdermed mindre udskiftning, end da Falck-samarbejdet blev indledt.Endvidere giver nogle sagsbehandlere udtryk for, at de oplever, atsagsbehandlingen i dag er for standardiseret og ufleksibel, hvilket ik-ke har øget deres jobtilfredshed. For oplysninger om medarbejder-omsætning og sygefravær i partnerskabsperioderne henvises til Falckog kommunernes egne evalueringer.Styrkelse af den virksomhedsrettede indsatsIngen af kommunerne vurderer, at deres virksomhedsrettede indsatser blevet mærkbart styrket under samarbejdet med Falck. Som be-skrevet i kapitel 6 mener Falck-tovholderne dog, at der i flere afkommunerne har fundet væsentlige forbedringer sted, hvad angåranvendelsen af fastholdelses- og virksomhedskonsulenter til at skabetættere kontakt til virksomhederne. Det er således muligt, at der harfundet forbedringer sted på denne front, som ikke fremgår af inter-viewene med kommunerne, fordi de ikke her betragtes som centraleindsatser. Nogle få interviewpersoner i kommunerne fortæller direk-te adspurgt herom, at virksomheds- og fastholdelseskonsulenterneer kommet mere i spil i forbindelse med et øget fokus på en tidligindsats og udviklingen af de aktive tilbud, hvilket kan siges at væreen delvis imødekommelse af denne forventning.64Optimering af sagsbehandlingen som helhedAlle interviewede vurderer, at kommunerne i dag leverer en bedresagsbehandling end tidligere – en udvikling, der blandt interviewper-sonerne i kommunerne i høj grad tilskrives de ekstra ressourcer ogredskaber til produktionsstyring, der er blevet tilført i forbindelsemed Falck-samarbejdet. Sagsbehandlingen beskrives i dag som mereensartet og sammenhængende, og i flere kommuner fremhæver de,at der er sket et markant fald i det antal af sager, de får til omgørelsefra Beskæftigelsesankenævnet. Oplevelsen er, at borgerne afklares

hurtigere, særligt takket være de ekstra sagsbehandlere og tilførslenaf sundhedsfaglige ressourcepersoner. Endvidere oplever de fleste afde interviewede, at man i dag i kommunerne har en bedre og mereoverskuelig tilbudsvifte, hvilket til dels skyldes samarbejdet medFalck. Som nævnt tidligere mener nogle sagsbehandlere dog, atsagsbehandlingen er blevet for standardiseret; den er måske i bedreoverensstemmelse med loven, men nogle mener, at dette er sket påbekostning af en mere individuel tilgang til den enkelte borger. Falckhavde ønsket, at de i langt højere grad havde fået mulighed for ind-flydelse på tilbudsviften i flere kommuner (ideelt set ved at lade Alt iÉt-konceptet udfoldes i sin helhed) og mener, at dette kunne haveøget effekten af partnerskaberne væsentligt og yderligere optimeretsagsbehandlingen som helhed.Øget borgertilfredshed – oplever hurtigere afklaring og øget kvalitetDet har ikke været muligt for interviewpersonerne at vurdere, hvor-vidt borgerne er mere tilfredse med den service, der ydes i dag i for-hold til tidligere, og dermed hvilken betydning Falck-samarbejdethar haft for borgernes oplevelse. I nogle kommuner har man lavetbrugertilfredshedsundersøgelser, blandt andet på de aktive tilbud,hvorfra man får positive tilbagemeldinger, men har ikke nogen tidli-gere målinger at sammenligne med. Andre steder vurderer sagsbe-handlerne, at opmærksomheden fra de faglige organisationer har væ-ret en kilde til frustration og bekymring hos mange borgere. I endnuandre kommuner lægger sagsbehandlerne vægt på, at den mere ens-artede og sammenhængende sagsbehandling i dag alt andet lige måkunne mærkes positivt hos borgerne og har øget deres retssikkerhed.Da borgerne ikke er blevet direkte adspurgt, er dette dog alene anta-gelser. Se endvidere Falck og kommunernes egne evalueringer foren vurdering af partnerskabernes betydning for borgerne.Styrkelse af samarbejdet med læger, a-kasser og faglige organisationerKommunerne oplever kun i meget begrænset omfang, at Falck-samarbejdet har styrket samarbejdet med lægerne. Ingen af kommu-nerne har nævnt a-kasser og faglige organisationer som andet endinteressenter undervejs i samarbejdet. I Vordingborg, hvor den regi-onale LO-formand sidder med i styregruppen, må samarbejdet medi hvert fald denne faglige organisation dog vurderes at være markantstyrket. I Horsens fortæller de selv, at tilbagemeldingen fra de fagligeorganisationer er, at de i dag oplever Jobcentret som en langt dygti-

gere samarbejdspartner end førhen, hvilket også kan siges at være enstyrkelse af samarbejdet. Falck-tovholderne mener, at samarbejdetmed de faglige organisationer er væsentligt styrket i flere af kommu-nerne, hvor man har gjort en indsats for at inddrage dem i partner-skabet.Opsummerende kan opstilles nedenstående liste over, hvilke tiltag kom-munerne særligt tager med sig. De fem centrale kvalitative virkninger afsamarbejdet, der listes herunder, fremhæves således i mindst 4 ud af 6kommuner som resultater af blandt andet velimplementerede og foran-krede indsatser:

Det sidstnævnte punkt – investeringstankegang i kommunen – er ikkenævnt ovenfor, da det ikke har været en forventet virkning. Ikke destomindre fortæller flere af de interviewede, at beslutningstagerne i dereskommune har fået øjnene op for, at det kan betale sig at investere i fleremedarbejdere i sygedagpengeafdelingen. Den oplevede virkning af dentilførsel af ressourcer, der har fundet sted i forbindelse med Falck-samarbejdet, har sandsynliggjort, at udgifter til fx ekstra sagsbehandlere,kan tjenes ind igen som resultat af et løft i kvaliteten og effektiviteten afsagsbehandlingen, større medarbejdertilfredshed og dermed mindre ud-skiftning osv. – hvilket på sigt betyder færre af de dyre, langvarige sager.Indlejringen af denne tankegang i kommunen, ligeledes på det politiskeniveau, betragtes dermed i flere kommuner som en central positiv virk-ning af Falck-samarbejdet.

196ORGANISATORISKE INDSATSEROptimering afopfølgnings-processenLøbende udviklingaf tilbudsvifteOrganisering afmedarbejdereStyrket samarbejdemed læger, a-kasserog fagligeorganisationerGenerelt meresmidig adgang tillægefaglig udred-ning og afklaringOmlægning afteamsFlere medarbej-derressourcerRedskaber tildokumentation ogopfølgningKompetence-udvikling,medarbejdere ogledereEtablering affælles, fastemilepæleMulighed for aktivdeltagelse iaktiviteter ogjobrettede forløbAfprøvning iforskelligejobfunktionerFlere midler tilaktive tilbud tilborgerneEtablering afsystematisk sam-arbejde med a-kasser og fagligeorganisationerEtablering af nyeaktive tilbud, evt.ud fra "Alt i Et"Styrket indsats iforhold til længe-revarende ogforlængede sagerTilførsel afsundhedsfagligeressourcer, fx vedansættelse aflæge i visitationenUdnævnelse afteam- og fagligekoordinatorer,som varetager denfaglige sparringVærktøjer tilledelsesopfølgningog overblik oversager og fremdrift,fxproduktionslisterUdvikling afkvalitets-standarder ogbeskrivelse afarbejdsgangeOptimering af snit-flader med sam-arbejdspartnere ikommunen, fxYdelseskontoretMedarbejder-inddragelse, fx iarbejdsgrupper

I Assens Kommune har indsatsen reduceret varigheden af både sygedag-pengeforløb og overførselsindkomstforløb mere end i kontrolkommu-nerne.Interviewmaterialet fra Assens Kommune rummer forskelligemulige forklaringer på partnerskabets succes, og interviewpersonerne haroverordnet oplevet indsatsen som vellykket – både repræsentanterne fraFalck og fra kommunen selv. Man har i Assens Kommune oplevet engod implementering af stort set alle de indsatser, som i flere kommunerbetragtes som centrale. Hertil kommer, at man har ændret teamorganise-ringen, så alle teams i dag har både visitation, opfølgning og virksom-hedskonsulenter, hvor disse områder tidligere var skarpt opdelt.Af fremmende faktorer i Assens Kommune kan fremhæves føl-gende:

Udgangspunktet ved samarbejdets opstart beskrives som en bræn-dende platformFalck-tovholderen var gennemgående, havde et godt samarbejdemed sygedagpengelederen og var tæt på driften og medarbejderneigennem hele forløbetSygedagpengelederen beskrives af de øvrige interviewpersoner somsærdeles kompetentMedarbejderinddragelsen har været særdeles vellykket, og sagsbe-handlerne har tydeligt taget ejerskab over indsatserne, som de i højgrad oplever, at de selv har udviklet, med Falcks hjælpPartnerskabet har været præget af kontinuitet, idet der ikke har værettilført mange ekstra medarbejdere eller på anden vis været stor ud-skiftning

Assens Kommune adskiller sig derudover fra de øvrige kommuner på nog-le væsentlige punkter, som vurderes i høj grad at have virket fremmende:For det første er kommunen kendetegnet ved, forud for samarbejdet, athave haft et særdeles velfungerende samarbejde med de praktiserende læ-ger i området. Dette har ifølge kommunens egne ansatte haft stor betyd-ning for deres evne til at gøre gavn af de øvrige sundhedsfaglige ressourcer,der er blevet tilført i partnerskabet med Falck og for at sikre hurtig afkla-ring af og relevante tilbud til borgerne. For det andet er lederen af kom-munens aktive tilbud i dag en tidligere sagsbehandler i sygedagpengeafde-lingen, som en overgang var ansat som konsulent hos Falck og derfor haret godt kendskab til såvel afdelingens hverdag og ansatte som Falcks tan-ker og redskaber, særligt i forhold til tværfagligt samarbejde i indsatsen forat hjælpe borgere tilbage i arbejde. For det tredje er Assens Kommune enrelativt lille kommune i forhold til de øvrige, hvilket ifølge Falck-tovholderen har gjort den interne kommunikation nemmere og muliggjort,at han kunne være tæt på driften og medarbejderne.HOLBÆK KOMMUNE

samarbejdet mellem Falck og Holbæk Kommune har haft en effekt påvarigheden af overførselsindkomstforløb.I Holbæk Kommune har man kun i begrænset omfang imple-menteret indsatser fra Falcks model. Her er det således primært redska-berne til produktionsstyring og opfølgning samt udarbejdelse af arbejds-gange og kvalitetsstandarder, der betragtes som centrale indsatser, udover den tilførsel af ressourcer, der har muliggjort de øvrige indsatser.Endvidere har man også her ændret teamstrukturen. Flere af interview-personerne i kommunen fremhæver endvidere, at de ikke oplever, atFalcks indsats har gjort en væsentlig forskel – med undtagelse af noglenye arbejdsredskaber og ekstra ressourcer. På samme måde fortæller enFalck-tovholder, at de i Holbæk Kommune ikke fik lov at komme ind ”ihjertet” af afdelingens produktion i forhold til at lade Falck se på de en-kelte medarbejderes arbejde. Ikke desto mindre har implementeringen afde udvalgte indsatser altså haft en positiv effekt på sygedagpengeområdet.Af fremmende faktorer i Holbæk Kommune kan fremhæves føl-gende:

I Horsens Kommune har samarbejdet med Falck ligeledes haft en samletpositiv effekt på sygedagpengeområdet, idet varigheden af sygedagpenge-forløb er reduceret mere end i kontrolkommunerne. Der er således enstatistisk signifikant positiv effekt for alle sygedagpengeforløb, uansetvarighed, og for lange forløb over 52 uger. Vi finder dog ingen effekt påvarigheden af overførselsindkomstforløb.Den positive effekt på varigheden af sygedagpengeforløb stem-mer overens med oplevelsen blandt interviewpersonerne i HorsensKommune – igen gælder dette både Falck-tovholderne og kommunensmedarbejdere. Her er man generelt begejstret for samarbejdet og har im-plementeret samtlige af de indsatser, der beskrives som centrale i flerekommuner. Horsens er således den eneste kommune, der i dag har etvelfungerende Alt i Ét-hus som aktivt tilbud, der er blevet udviklet isamarbejde med Falck. Flere af de ansatte her er tidligere ansatte i syge-dagpengeafdelingen, hvilket sagsbehandlerne og sygedagpengelederenvurderer er afgørende for deres gode samarbejde. Derudover har man,ligesom i Assens Kommune, foretaget en omstrukturering af afdelingen,så man i dag har en særlig indsats for ny-sygemeldte og derefter en team-opdeling af sagsbehandlerne efter diagnoser (hhv. psykiske, bevægelses-apparat og øvrige).Af fremmende faktorer i Horsens Kommune kan fremhævesfølgende:

Det er ikke muligt ud fra det kvalitative materiale at fremsætte kvalifice-rede bud på, hvorfor partnerskabet ikke har haft en effekt på varighedenaf overførselsindkomstforløb, som er påbegyndt med sygedagpenge. Vivil endnu en gang understrege, at den udeblevne effekt på varigheden afoverførselsindkomstforløb skal ses i relation til eventuelle positive udvik-linger i forhold til overførselsindkomstforløb i kontrolkommunerne, somkan have negativ betydning for den målte effekt i Horsens Kommune.Derudover kan der være sket ændringer i andre af jobcentrets afdelinger,som har påvirket varigheden af overførselsindkomstforløb.NEGATIV EFFEKT PÅ VARIGHEDEN AF SYGEDAGPENGEFORLØB –HERNING KOMMUNE

I Herning Kommune har samarbejdet med Falck samlet set haft en signi-fikant negativ effekt på varigheden af sygedagpengeforløb. Denne effektskyldes en forholdsvis stor negativ effekt for forløb over 52 uger. Varig-heden af sygedagpengeforløb er således her blevet reduceret mindre endi de tilhørende kontrolkommuner. Der er ingen samlet effekt af samar-bejdet på varigheden af overførselsindkomstforløb, der er påbegyndtmed sygedagpenge.Interviewmaterialet fra Herning Kommune belyser flere forskel-lige faktorer, som kan have haft betydning for den tilsyneladende negati-ve effekt af partnerskabet. Styregruppen i kommunen beskriver partner-skabet som en særdeles lærerig proces, men med mange udfordringer, ogdet samme gør de Falck-tovholdere, der har været tilknyttet kommunen.Falck-tovholderen fremhæver endvidere, at det var hæmmende for part-nerskabet og dets resultater, at kommunen valgte at benytte sig af etkommunalt aktivt tilbud frem for Falcks, hvorved kommunen, ifølgeFalck-tovholderen, tilsidesatte det fælles mål, som er grundlaget for part-nerskabet. Sygedagpengelederens oplevelse er blandede, imens medar-

bejderne langt overvejende har oplevet samarbejdet som frustrerende ogkun i meget begrænset omfang konstruktivt. Der er dog enighed om, atredskaberne til produktionsstyring og opfølgning har været en central ogpositiv indsats.En række af de øvrige indsatser, der betragtes som centrale i fle-re af kommunerne, betragtes af forskellige årsager ikke som velimple-menterede i Herning Kommune. For eksempel har opkvalificering afmedarbejdere og tilførsel af sundhedsfaglige ressourcer, ifølge interview-personerne i kommunen, kun fundet sted i begrænset omfang, ligesomsamtlige interviewpersoners vurdering er, at samarbejdet kun har haftmeget begrænset betydning for deres aktive tilbud.Af fremmende faktorer i Herning Kommune er den eneste, derfremhæves i interviewene, at udgangspunktet for partnerskabet kan be-skrives som en brændende platform.Vurderet ud fra det kvalitative materiale har der til gengæld væretflere frustrationer og hæmmende faktorer. Af hæmmende faktorer kanfremhæves følgende:

Modstand fra sagsbehandlerne, som ikke var klar over, hvad formå-let med samarbejdet var, og oplevede, at der blev talt ned til dem oghandlet henover hovedet på demManglende inddragelse af sagsbehandlerne og dårlig implemente-ring ”nedad” i organisationenEt mindre velfungerende samarbejde mellem sygedagpengeleder ogFalck-tovholderIngen gennemgående, tydelig Falck-tovholder med kontakt til deforskellige niveauer i organisationenManglende klarhed i kommunen over, hvad man ville med samar-bejdet, hvorfor der blev igangsat tiltag, som styregruppen retrospek-tivt mener, at man skulle have sagt fra over forOmfattende udfordringer i forbindelse med tilførsel af ekstra sags-behandlereOmfattende negativ opmærksomhed fra de faglige organisationer,som styregruppen vurderer at have brugt meget tid på at håndtereGennemgang af 47 sager som resultat af afgørelser i Ankenævn og-styrelse og omgørelse af 8 af disse.

Der synes ikke at være belæg for at konkludere, at samarbejdet i HjørringKommune samlet set har haft en effekt på varigheden af sygedagpengefor-løb. Vi finder ikke nogen effekt for alle forløb (uanset varigheden). Påsamme måde er der ikke belæg for at konkludere, at samarbejdet har redu-ceret varigheden af overførselsindkomstforløb – her finder vi tværtimoden statistisk signifikant negativ effekt for alle forløb (uanset varighed). Ind-satsen har således forøget varigheden af overførselsindkomstforløb.Hvad angår Hjørring Kommune, er overensstemmelsen mellemde kvantitative og kvalitative fund ikke lige så klar som i fx Assens ogHerning Kommune. Det er da også for Hjørring Kommune, at effekt-målingens resultater skal tolkes med størst varsomhed. I Hjørring Kom-mune er interviewpersonerne således overordnet glade for samarbejdetmed Falck, som de oplever har styrket deres sagsbehandling væsentligt.På samme måde oplever tovholderne fra Falck, at partnerskabet i Hjør-ring har været succesfuldt. Interviewpersonerne oplever, at alle de indsat-ser, der i flere kommuner betragtes som centrale, er velimplementerede ikommunen – den eneste undtagelse herfra er det Alt i Ét-hus, der blevudviklet som aktivt tilbud i samarbejde med Falck, men ikke længere ek-sisterer i samme form. Kommunens eget aktive tilbud i dag er dog i ud-præget grad inspireret af Alt i Ét-konceptet. Styregruppen vurderer, atsamarbejdet først for alvor blev konstruktivt, da den mest gennemgåendetovholder blev tilknyttet 1 år inde i samarbejdet.

Ud over de hæmmende faktorer, der er præsenteret her, rummer det kva-litative materiale ikke andre mulige forklaringer på, at der ikke ses nogeneffekt af samarbejdet i Hjørring Kommune og endda en negativ effekt påvarigheden af overførselsindkomstforløb. Når det kvalitative materialeikke rummer andre mulige forklaringer, kan det skyldes, at faktorer, derhar haft afgørende indflydelse på effekten, ganske enkelt ikke fremgår afinterviewene. Ligeledes kan fraværet af en positiv effekt skyldes tiltag ikontrolkommunerne, som har haft en positiv effekt.KOLDING KOMMUNE

Interviewmaterialet fra Kolding Kommune vidner om, at erfa-ringerne med samarbejdet her er meget blandede. Den tovholder fraFalck, der har været mest gennemgående i kommunen, oplevede således,at opmærksomheden fra de faglige organisationer krævede megen tid ogenergi. Hertil kommer, at partnerskabet, ifølge Falck-tovholderen, stortset gik i stå i 1 år grundet en sygemelding fra en central person. Inter-viewpersonerne i kommunen beskriver dog flere af de centrale indsatser,der går igen i kommunerne, som velimplementerede, om end udviklin-gen af aktive tilbud og tilførslen af sundhedsfaglige ressourcer kun i be-grænset omfang opleves som velimplementerede. To klare tendenser,som kan udgøre en del af forklaringen på, at der ikke ses en effekt i Kol-ding Kommune, er, at der har været en væsentlig modstand fra sagsbe-handlerne imod produktionstankegangen, og at styregruppen, såvel somtovholderen, har oplevet opmærksomheden fra de faglige organisationersom stærkt hæmmende.Af fremmende faktorer i Kolding Kommune kan fremhævesfølgende:

Anm.: Kontrolkommunerne er udvalgt på baggrund af SFI’s ”rammevilkårsmodel”, der på grundlag af en række bag-grundsvariable beregner det gennemsnitlige antal uger inden for 1 år, kommunernes borgere forventes at modtagesygedagpenge (Graversen, Larsen & Arendt, 2013). Kontrolkommunerne er udvalgt, så de ligger så tæt på indsats-kommunerne på dette forventede mål som muligt. Samtidig er kontrolkommunerne udvalgt på baggrund af etgeografisk nærhedskriterium. En kontrolkommune ligger så vidt muligt inden for samme pendlingsområde som dentilsvarende indsatskommune (Ibid.: Bilag 2). Dette gælder med undtagelse af Brønderslev, Jammerbugt og Middel-fart Kommune. Hjørring Kommune deler alene pendlingsområde med Frederikshavn Kommune, som ligger langt fraHjørring Kommune på det forventede mål i rammevilkårsmodellen. Da Brønderslev og Jammerbugt Kommuneligger noget tættere på Hjørring Kommune på det forventede mål end øvrige alternativer, er de valgt som kontrol-kommuner i stedet for Frederikshavn, til trods for at de ikke deler pendlingsområde med Hjørring Kommune. Påsamme måde er Middelfart Kommune, ud over Vejle Kommune, valgt som kontrolkommune til Kolding Kommunesom følge af at ligge tættere på Kolding Kommune på det forventede mål i rammevilkårsmodellen end øvrigealternativer inden for pendlingsområdet.Kilde: Graversen, Larsen & Arendt, 2013.

Denne interviewguide er blevet anvendt ved interviewene med sygedag-pengeledere og andre mellemledere. Den er medtaget her for at give eteksempel på de spørgsmål, der er blevet stillet i de kvalitative interview.De guides, der er anvendt ved interviewene med styregruppen og sags-behandlerne, er på nogle punkter anderledes, blandt andet spørgeteknisk,idet der her er tale om gruppeinterview. Da de omhandler de sammeemner og flere af spørgsmålene er de samme, har vi dog valgt ikke atmedtage dem her. Det kan kort nævnes, at interviewene med sagsbe-handlere, ud over de spørgsmål der er i nedenstående guide, har yderlige-re fokus på inddragelsen af medarbejderne undervejs i samarbejdet, kva-liteten af sagsbehandlingen før, under og efter samt eventuelle tilbage-meldinger fra borgere. I interviewene med styregrupperne har der i høje-re grad end de øvrige interview været fokus på bevæggrundene for atindgå samarbejdet, beslutningsprocesser og kontekstuelle faktorer.Interviewguiderne har været vejledende for de kvalitative inter-view, der i alle tilfælde har taget form som samtaler, hvor de relevanteemner er blevet berørt.INTRODUKTION

[Interviewer fortæller]SFI foretager en evaluering af Falcks partnerskabsmodel på sygedagpen-geområdet i de syv kommuner, hvor partnerskabet er afsluttet eller overhalvvejs.Den kvantitative del af evalueringen ser overordnet på, hvorvidtpartnerskaberne som forventet har reduceret varigheden af sygedagpen-gesagerne, og om der dermed kan påvises en effekt af partnerskabet.I den kvalitative del foretager vi interview med styregruppe,medarbejdere og sygedagpengeledere i de syv kommuner – og det er der-for, vi er her i dag. Formålet med interviewene er at få indblik i, hvad derhar været de centrale indsatser i jeres kommune, hvordan partnerskabeter forløbet, og hvilke faktorer der har haft indflydelse på partnerskabetssucces – udefrakommende såvel som interne faktorer og positiv såvelsom negativ indflydelse.

11. Hvordan er du blevet introduceret til fx nye idéer, arbejdsgange, til-bud eller redskaber?12. Hvordan er medarbejderne blevet introduceret til dette og af hvem?13. Hvordan har organiseringen af partnerskabet (fx styregruppenssammensætning) påvirket processen?- Har organiseringen skabt ejerskab de rette steder?14. Hvordan har partnerskabet overordnet spillet sammen med hverda-gen og det daglige arbejde på kontoret?15. Er nogle af de igangsatte indsatser og processer forankret i jeres or-ganisation eller på vej til at blive det? Hvilke?RESULTATER OG LÆRING

16. Hvordan er det overordnet gået med partnerskabet?17. Er dine forventninger til samarbejdet blevet indfriet? Tænk tilbagepå de forventninger, du fortalte om tidligere.18. Hvad er de centrale læringspunkter fra partnerskabet i jeres organi-sation?19. Er der centrale læringspunkter, som du vil mene kan overdrages tilandre kommuner, der overvejer at indgå i et samarbejde som dette?Hvilke?20. Hvad har du personligt fået ud af partnerskabet? Faglig opkvalifice-ring, nye udviklingsmuligheder, øget jobtilfredshed?21. Hvis samarbejdet/indsatsen kunne gøres om, hvad ville du da gøreanderledes?22. Er der noget, du synes andre burde gøre anderledes?HÆMMENDE OG FREMMENDE FAKTORER

Anm.: Vi er her interesserede i, om der er en særlig effekt for forløb med en varighed over 52 uger, hvorfor alene interakti-onsleddene ”Indsatskommune * Efter indsats” og ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” ervist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) ”Indsatskommune * Efter indsats” angiver effekten for varigheder over 52 uger sammenlignet med effekten forvarigheder under 52 uger.b) ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” hhv. ”Indsatskommune * Efter indsats * Overfør-selsindkomstuger > 52” angiver effekten for varigheder over 52 uger.Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 282.103 sygedagpenge forløb og 276.752 overførselsindkomstforløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Vi er her interesserede i, om der er en særlig effekt for forløb med en varighed over 52 uger, hvorfor alene interakti-onsleddene ”Indsatskommune * Efter indsats” og ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” ervist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) ”Indsatskommune * Efter indsats” angiver effekten for varigheder over 52 uger sammenlignet med effekten forvarigheder under 52 uger.b) ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” hhv. ”Indsatskommune * Efter indsats * Overfør-selsindkomstuger > 52” angiver effekten for varigheder over 52 uger.Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 33.361 sygedagpenge forløb og 32.428 overførselsindkomstforløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Vi er her interesserede i, om der er en særlig effekt for forløb med en varighed over 52 uger, hvorfor alene interakti-onsleddene ”Indsatskommune * Efter indsats” og ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” ervist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) ”Indsatskommune * Efter indsats” angiver effekten for varigheder over 52 uger sammenlignet med effekten forvarigheder under 52 uger.b) ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” hhv. ”Indsatskommune * Efter indsats * Overfør-selsindkomstuger > 52” angiver effekten for varigheder over 52 uger.Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 52.359 sygedagpenge forløb og 51.477 overførselsindkomstforløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Vi er her interesserede i, om der er en særlig effekt for forløb med en varighed over 52 uger, hvorfor alene interakti-onsleddene ”Indsatskommune * Efter indsats” og ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” ervist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) ”Indsatskommune * Efter indsats” angiver effekten for varigheder over 52 uger sammenlignet med effekten forvarigheder under 52 uger.b) ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” hhv. ”Indsatskommune * Efter indsats * Overfør-selsindkomstuger > 52” angiver effekten for varigheder over 52 uger.Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 26.382 sygedagpenge forløb og 25.935 overførselsindkomstforløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Vi er her interesserede i, om der er en særlig effekt for forløb med en varighed over 52 uger, hvorfor alene interakti-onsleddene ”Indsatskommune * Efter indsats” og ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” ervist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) ”Indsatskommune * Efter indsats” angiver effekten for varigheder over 52 uger sammenlignet med effekten forvarigheder under 52 uger.b) ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” hhv. ”Indsatskommune * Efter indsats * Overfør-selsindkomstuger > 52” angiver effekten for varigheder over 52 uger.Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 37.803 sygedagpenge forløb og 37.113 overførselsindkomstforløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Vi er her interesserede i, om der er en særlig effekt for forløb med en varighed over 52 uger, hvorfor alene interakti-onsleddene ”Indsatskommune * Efter indsats” og ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” ervist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) ”Indsatskommune * Efter indsats” angiver effekten for varigheder over 52 uger sammenlignet med effekten forvarigheder under 52 uger.b) ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” hhv. ”Indsatskommune * Efter indsats * Overfør-selsindkomstuger > 52” angiver effekten for varigheder over 52 uger.Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 64.238 sygedagpenge forløb og 63.214 overførselsindkomstforløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Vi er her interesserede i, om der er en særlig effekt for forløb med en varighed over 52 uger, hvorfor alene interakti-onsleddene ”Indsatskommune * Efter indsats” og ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” ervist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) ”Indsatskommune * Efter indsats” angiver effekten for varigheder over 52 uger sammenlignet med effekten forvarigheder under 52 uger.b) ”Indsatskommune * Efter indsats * Sygedagpengeuger > 52” hhv. ”Indsatskommune * Efter indsats * Overfør-selsindkomstuger > 52” angiver effekten for varigheder over 52 uger.Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 67.960 sygedagpenge forløb og 66.585 overførselsindkomstforløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

Anm.: Vi er her interesserede i, om hazard raten til interaktionsleddene ”Indsatskommune * X. år efter indsatsen” ændrersig ved udeladelse af det afvigende år før indsatsen, hvorfor alene interaktionsleddene mellem indsatskommune ogX antal år efter indsatsen er vist. Hovedleddene er således ikke vist.Der er desuden kontrolleret for følgende baggrundsvariable: alder, køn, statsborgerskab (dansk, vestligt eller ikke-vestligt), børn i førskolealderen, uddannelseslængde, antal indlæggelser i forbindelse med sygdom, antal sengedagei forbindelse med sygdom, antal kontakter til hhv. almen læge, speciallæge, psykolog og fysioterapeut.Note: a) Første år før indsatsen er udeladt af analysen.b) Reference = ”Indsatskommune * Før indsatsen”Test for signifikans: * angiver signifikans på et 5-procents-niveau, ** signifikans på et 1-procents-niveau og ***signifikans på et 0,1-procents-niveau.Beregningsgrundlag: 45.529 sygedagpenge forløb.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og egne beregninger.

LITTERATURAndersen, M.F., K.M. Nielsen & S. Brinkmann (2012): “Meta-Synthesisof Qualitative Research on Return to Work among Employeeswith Common Mental Disorders”.Scandinavian Journal of WorkEnvironment and Health,38(2), s. 93-104.Angrist, J.D. & J. Pischke (2009):Mostly Harmless Econometrics. An Empiri-cist’s Companion.US, New Jersey: Princeton University Press.Aust, B., T. Helverskov, M.B.D. Nielsen, J.B. Bjorner, R. Rugulies, K.Nielsen, O.H. Sørensen, G. Grundtvig, M.F. Andersen, J.V.Hansen, H.L. Buchardt, L. Nielsen, T.L. Lund, I. Andersen,M.H. Andersen, A.S. Clausen, E. Heinesen, O.S. Mortensen, J.Ektor-Andersen, P. Ørbæk, G. Winzor, U. Bültmann & O.M.Poulsen (2012): ”The Danish National Return-to-Work Program– Aims, Content and Design of the Process and Effect Evalua-tion.”.Scandinavian Journal of Work Environment and Health,38(2), s.120-133.Bakka, J.F. & E. Fivelsdal (2004):Organisationsteori. Struktur, kultur, proces-ser.København: Handelshøjskolens Forlag.Bültmann, U., D. Sherson, J. Olsen, C.L. Hansen, T. Lund & J. Kilsgaard(2009): ”Coordinated and Tailored Work Rehabilitation: A Ran-domized Controlled Trial with Economic Evaluation Undertak-en with Workers on Sick Leave due to Musculoskeletal Disor-ders”.Journal of Occupational Rehabilitation,19(1), s. 81-93.Clausen, A.S. (2010):Sagsbehandling af arbejdsliv. Problemer og perspektiver isygedagpengesager.Institut for Miljø, Samfund og Rumlig foran-

dring, Roskilde Universitet & Arbejdsmedicinsk afdeling, KøgeSygehus. Ph.d.-afhandling.Dahler-Larsen, P. (2004): ”Opskrift på virkningsevaluering”. I: Dahler-Larsen, P. & H.K. Krogstrup (red.):Nye Veje i Evaluering.s. 51-79.Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009):Analyse af offentligt-privat samarbejde ominnovation.København: Erhvervs- og Byggestyrelsen.Falck (2013a):”Samarbejdet mellem Hjørring Kommune og Falck Jobservice A/S.”Januar 2013.Falck (2013b):”Samarbejdet mellem Horsens Kommune og Falck Jobservice A/S.”Januar 2013.Falck (2012a): ”Samarbejdetmellem Holbæk Kommune og Falck Jobservice A/S.”Januar 2012.Falck (2012b):”Evaluering af partnerskabet på sygedagpengeområdet mellem Kol-ding Kommune og Falck Jobservice A/S.”Februar 2012.Falck (2012c):”Samarbejdet mellem Herning Kommune og Falck Jobservice A/S.”Maj 2012.Falck (2012d):”Samarbejdet mellem Assens Kommune og Falck Jobservice A/S.”December 2012.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt (2013):Kommunernes rammevil-kår for beskæftigelsesindsatsen.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 13:14.Høgelund, J. (2012):Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte:En litteraturoversigt.København: SFI – Det Nationale Forskning-scenter for Velfærd, 12:06.Høgelund, J., A. Holm & J. McIntosh (2010): ”Does Graded Return-to-Work Improve Sick-Listed Workers’ Chance of Returning toRegular Working Hours?”.Journal of Health Economics,29, s. 158-169.Høgelund, J., J. Boll, M. Skou & S. Jensen (2008):Effekter af ændringerne isygedagpengeloven: Opfølgning på sygedagpenge, del II.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:07.Holt, H. & K. Nilsson (2013):Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere –Virksomheders rolle og erfaringer.SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd, 13:27.Holt, H., H. Hvid, S.L. Grosen & H.L. Lund (2009):It, køn og psykiskarbejdsmiljø i administrativt arbejde.SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 09:11.Jacobsen, D.I. (2005):Organisationsændringer og forandringsledelse.Køben-havn: Forlaget Samfundslitteratur.Järvinen, M. (2004): ”Life Histories and the Perspective of the Present”.Narrative Inquiry,14(1), s. 45-68.

Jensen, C., O.K. Jensen, D.H. Christiansen & C.V. Nielsen(2011): ”One-year Follow-up in Employees Sick-listed becauseof Low Back Pain: Randomized Clinical Trial Comparing Multi-disciplinary and Brief Intervention”.Spine,36(15), s. 1180-1189.Karasek, R. & T. Theorell (1990):Healthy Work. Stress, Productivity, and theReconstruction of Working Life.New York: Basic Books.KREVI (2009):Økonomisk effektiv sygedagpengeadministration. Sammenligningaf seks kommuner.KREVI.Krogstrup, H.K. (2003):Evalueringsmodeller. Evaluering på det sociale område.Århus: Systime.Martin, M.H.T., L. Meinertz, S.M.A. Petersen, R. Rugulies & M.B.D.Nielsen (2010).Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) afsygemeldte med psykiske helbredsproblemer.Munksgaard, K.B., M.R. Evald, A.H. Clarke & S.L. Nielsen(2012): ”Open Innovation in Public-Private Partnerships?”.Le-delse og Erhvervsøkonomi,77(2), s. 41-51.NFA (2012):Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering.København: NFA, Det Nationale Forskningscenter for Ar-bejdsmiljø.Palmer, K.T., E.C. Harris, C. Linaker, M. Barker, W. Lawrence, C.Cooper & D. Coggon (2011): ”Effectiveness of Community-and Workplace-Based Interventions to Manage Musculoskeletal-related Sickness Absence and Job Loss: A Systematic Review”.Rheumatology,51(2), s. 230-242.Rambøll (2013):Konkurrence om kommunernes sygedagpengeopgaver.Køben-havn: Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde.Schandelmaier, S., S. Ebrahim, S.C.A. Burkhardt, W.E.L de Boer, T.Zumbrunn, G.H. Guyatt, J.W. Busse & R. Kunz (2012): “Returnto Work Coordination Programmes for Work Disability: A Me-ta-Analysis of Randomised Controlled Trials”.PLOS One,7(11):s. 1-13.Spruance, S.L., J.E. Reid, M. Grace & M. Samore (2004): “Hazard Ratioin Clinical Trials”.Antimicrob Agents Chemother,48(8): s. 2787-2792.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A.K. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Andersen, D., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H.:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B.:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K., T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A., R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A.K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S.Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Volunteers in the Danish Home Guard2011.120 sider. ISBN: 978-87-7119-175-2. e-ISBN: 978-87-7119-176-9.Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen:Bedreovergange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen tiluddannelse og beskæftigelse'.98 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H.B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N.L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.

Larsen, M. & H.S.B. Houlberg: Lønforskelle mellem mænd ogkvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN:978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtsson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-telse.193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.410 sider.ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-dende pris: 400,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-ning af resultater fra PIAAC.62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.Christensen, E.:Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkutaarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?149 sider. ISBN:978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledendepris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H.E.D. Jørgensen & S.T. Grønfeldt:Sociale tilbudtil mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-5. Vejledende pris: 130,00 kr.Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark:Hjemløse borge-res sygdom og brug af sundhedsydelser.206 sider. ISBN: 978-87-7119-203-2. e-ISBN: 978-87-7119-204-9. Vejledende pris: 200,00 kr.Larsen, L.B. & S. Bengtsson:Talblindhed. En forskningsoversigt.175sider. ISBN: 978-87-7119-205-6. e-ISBN: 978-87-7119- 206-3.Vejledende pris: 170,00 kr.

Larsen, M.:Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien. Medar-bejdere med håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbej-de.978-87-7119-207-0.Netpublikation.Bille, R., Larsen, M.R., Høgelund, J. & H. Holt:Falcks partner-skabsmodel på sygedagpengeområdet. Evaluering af et offentligt-privat sam-arbejde.234 sider. ISBN: 978-87-7119-208-7. e-ISBN: 978-87-7119-209-4. Vejledende pris: 230,00 kr.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Effektmåling af Forebyggelsesfondensprojekter.96 sider. ISBN: 978-87-7119-210-0. e-ISBN: 978-87-7119-211-7. Vejledende pris: 90,00 kr.

FALCKS PARTNERSKABSMODELPÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDETEVALUERING AF ET OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDEFalck har siden 2008 etableret en række 3-årige partnerskaber med jobcentre på sygedagpengeområdet.Denne rapport præsenterer resultaterne fra en evaluering af disse offentligt-private partnerskaber, som erde første af deres art på sygedagpengeområdet.Formålet med partnerskaberne er at nedbringe varigheden af sygedagpengesager og dermed reducere ud-gifterne til sygedagpenge i kommunerne. Dette søges opnået gennem implementering af en række indsatser:Bl.a. tilførsel af medarbejderressourcer, implementering af nye redskaber til dokumentation og opfølgning,udvikling af aktive tilbud og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse.Rapporten indeholder både en kvalitativ og en kvantitativ evaluering af partnerskaberne. Overordnet tyderevalueringens resultater på, at de mest positive effekter er opnået, når man har gennemført en god imple-mentering af flest mulige indsatser fra Falcks model, og når der kun har været få hæmmende og mangefremmende faktorer i processen.Evalueringen er bestilt og finansieret af Falck.