BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 83: Samlenotat til rådsmøde for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EPSCO) den 9. december 2013 (Punkt 3-6), fra beskæftigelsesministeren

4.Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om øgetsamarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger – KOM(2013) 430 endelig.- Generel indstillings. 255. 2014 efterårspakken:Denårlige vækstredegørelse (AGS); udkast til denfælles beskæftigelsesrapport (JER); rapporten om procedure for makroøko-nomisk ubalancer (MIP) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer(AMR), KOM(2013) 801 endelig, KOM(2013) 790 endelig.- Præsentation ved Kommissionen- Udveksling af synspunkter(a)Resultattavle for indikatorer på beskæftigelses- og socialområ-det (kapitel 3 i JER)- GodkendelseEmployment performance monitor og benchmarking-Godkendelse af Beskæftigelseskomitéens (EMCO) opdaterede rap-ports. 29

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af di-rektiv 96/71/EC om udstationering af arbejdstagere indenfor rammerne aftjenesteydelser, KOM(2012) 131(førstelæsning)- Generel indstilling1. ResuméKommissionen har den 21. marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse afudstationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dagikke håndhæves effektivt nok, og Kommissionen har gjort forslaget til et nøgleiniti-ativ i Akten for Det Indre Marked I.Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i form af 1) hindring af mis-brug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2) forpligtelse til at give let-tilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administrativt samarbejde over græn-serne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger, 5) håndhævelse – herunderpligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direkte underentreprenør (kæde-ansvar), 6) inddrivelse af administrative bøder over grænserne, samt 7) brug af in-formationssystemet for det indre marked (IMI).Regeringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af etgældende EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-plan. Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, der kan styrke arbejdsta-gernes rettigheder, fremme den fri bevægelighed for ordentlige virksomheder og eri overensstemmelse med regeringens egne bestræbelser på at bekæmpe socialdumping.2. BaggrundDirektiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, dersom led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere tilen anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdeter underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egenregning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterneudstationeringer)udstationering gennem et vikarbureau eller lignende til en brugervirksom-hed, der er etableret i en anden medlemsstat

I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemermed ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunneklarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne værebegrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus påflere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterneblev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, enmere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgangtil oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledeset ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanterfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand, José Ma-nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne medgennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagdeden 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrkeudbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidtangår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering aftjenesteydelserindføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldteMonti-forordning),og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonfliktervedrørende anvendelsen af direktivet.Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det IndreMarked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede densom en af de tolv løftestænger følgende:"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget den 23. marts) fremlagde Kommissi-onen det bebudede forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For-

slaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53, stk. 1, og artikel 62 og omfattet afden almindelige lovgivningsprocedure.Samtidig fremlagde Kommissionen det andet bebudede initiativ i form af forslag tilforordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etable-ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Dette forslag er trukket til-bage af Kommissionen, efter at Kommissionen har modtaget en række begrundedeudtalelser fra nationale parlamenter i henhold til protokollen om anvendelsen afproportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.3. Formål og indholdForslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet, men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.Indholdet kan grupperes i følgende:Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårAdministrativt samarbejde over grænserneTilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerHåndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til endirekte underentreprenør (kædeansvar)6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)Ad 1) hindring af misbrug og omgåelseForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for enrække kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land ogfor at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt ud-stationeret. Der er tale om vejledende kriterier, og vurderingen skal altid foretageskonkret.For virksomheder drejer det sig om:a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve et erhverv eller eroptaget i handelskamre eller faglige organisationerb) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hvervesc) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomheden ind-går dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunderd) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det haradministrativt personalee) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen ietableringsmedlemsstaten.For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,at:a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstatb) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori eller1)2)3)4)5)

hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejdec) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptage sitarbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efter udførelsen afarbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun var udstationeretd) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, der ud-stationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det skere) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af densamme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårMed henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-tente myndigheder, der har ansvaret for information.Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder ioversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i detnationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-te.Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserneMyndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang tilandre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligereinitiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet påtværs af grænser.Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerArtikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Derer tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videreend at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efterimplementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden afnationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventueltnødvendige ændringer.Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarlige

for fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikrealternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.Ad 5) Håndhævelse – herunder solidarisk ansvarForslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over – og indlede retsligeskridt mod – arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelsefor uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnens størrelse ogkvaliteten af boligen.Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstagerenmed dennes samtykkeArtikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden forbyggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørsmanglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendigomhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar) og i andre sektorer end bygge-sektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig for kravved at have udvist nødvendig omhu.Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samrådmed medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-ger.Ad 6) Inddrivelse af administrative bøderDer gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-ges en lang række betingelser i forbindelse hermed. Der er tale om administrativebøder, der ikke er omfattet af EU’s bøderammeafgørelse.Ad 7) IMIInformationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrativesamarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelsemed inddrivelse af administrative bøder.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomimed høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørendemed hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungererordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, atskabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivetyder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-plan.Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne, men kræver en indsats på EU-plan.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.6. Gældende dansk retUdstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011,som ændret ved lov nr. 611 af 12.juni 2013.Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Detdrejer sig om:1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-steydelsen.5) Tjenesteydelsens branchekode.6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-ringsperiodens varighed.

7) Oplysninger om eventuel momsregistrering i hjemlandet.Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelseni Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senestførstkommende hverdagefter ændringen.Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvistjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug oggartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtigvirksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-synet.Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagerem.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer tilog fra Danmark.En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sagher i landet.En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået iforbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endviderefremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-tioneres i henhold til disse regler.Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning tilregler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedremulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunne

opnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på atsikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere erforpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme mådesom over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter iDanmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterneskal betales.Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, skerhåndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserDer vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landesmyndigheder.Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-mæssige.Selvom Danmark ikke har administrative bøder af den art, forslaget vedrører, vilder muligvis skulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder, der erudstedt til danske virksomheder i udlandet inden for rammerne af udstationerings-direktivets anvendelsesområde.Det vil skulle afklares, i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vismindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-komst. Det afhænger med andre ord af, om løn efter en dansk overenskomst kan si-ges at være løn ”i henhold til udstationeringsdirektivet”. I givet fald vil der skullefastlægges regler herom, og der vil således skulle fastlægges regler om ”fornødenomhu”. Samspillet med anmeldelsespligten til RUT – og hvervgiveransvaret i for-bindelse hermed – skal afklares.Samfundsøkonomiske konsekvenserSocial dumping har en række konsekvenser i form af dårlige arbejdsvilkår, unfairfortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor regeringen har intensiveret kam-pen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et udvalg vedr. social dumping ogstyrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Udval-get afgav rapport i oktober 2012 og i november 2012 blev der i forbindelse med fi-nanslovsaftalen for 2013 aftalt en yderligere styrkelse af indsatsen mod socialdumping. Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der er tale om rede-lige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrence og udbud

samt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage til at skabefornyet vækst i Danmark.Statsfinansielle konsekvenserDen styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne indebære res-sourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab af national koordi-nator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæssige konsekvenser af disseopgaver afhænger af forslagets endelige udformning og implementering. Udgiftenvil blive afholdt inden for ressortministeriets egen ramme.Administrative konsekvenser for det offentligeHenset til det begrænsede antal henvendelser, der har været mellem andre landesmyndigheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere hen-vendelser. Der skal dog tages højde for, at regeringens eget arbejde med bekæm-pelse af social dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henven-delser. Det harmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vilunder den forudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde medandre landes myndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI.IMI har til formål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det for-ventes på denne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænse-overskridende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at væretilfældet på de områder, hvor IMI pt. benyttes.Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information og opstart på styrket samar-bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-det på længere sigt.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere af tjene-steydelser inden for byggesektoren. Indførelsen af et krav om solidarisk ansvar vil, af-hængigt af den konkrete udformning af kravet, kunne medføre erhvervsøkonomiskeomkostninger for kontrahenter, der vil skulle hæfte for underkontrahenters eventuellemanglende udbetaling af løn m.v.Derudover vil kravet om nødvendig omhu medføre administrative konsekvenser forberørte virksomheder. De administrative konsekvenser vil konkret afhænge af ud-formningen af de nationale regler vedrørende nødvendig omhu, herunder hvorledesreglerne vil spille sammen med de eksisterende regler om hvervgiveransvar.Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndighedervia IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes ad-ministrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet iEU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere, og byrderne flyttes fra virk-somhederne til de relevante myndigheder.

8. HøringDirektivforslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 18. april 2012. Der er modtagetsvar fra følgende medlemmer: LO, FTF, DA, KL og FA. Herudover har BAT-kartellet særskilt fremsendt bemærkninger.LO og FTF:LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De hilser det velkomment, at der fore-slås bestemmelser, der har til formål at sikre en bedre implementering af udstatio-neringsdirektivet og hindre omgåelser af direktivet.LO og FTF finder det uforståeligt, at artikel 153 i Traktaten ikke angives somhjemmel.De finder, at forslagetsartikel 3er en absolut kernebestemmelse, men at den ikkeer særlig operationel. Man har valgt en såkaldt kvalitativ angivelse af elementer,der skal indgå i en samlet bedømmelse. Denne fremgangsmåde skaber ifølge LOog FTF stor usikkerhed i retsanvendelsen, og de anbefaler i stedet at anvende abso-lutte kvantitative elementer. Fx bør det angives, hvor stor en omsætning en virk-somhed må have i hjemlandet for at kunne betegnes som en udstationeret virksom-hed. Tilsvarende bør det angives, hvor længe en arbejdstager kan være udstatione-ret, for (fortsat) at kunne betegnes som udstationeret arbejdstager. Herudover børdet være en absolut betingelse for at kunne anses som udstationeret arbejdstager, atden pågældende arbejdstager er i besiddelse af en til vedkommende udstedt A1-blanket, der dækker hele udstationeringsperioden. LO og FTF peger i øvrigt på enuhensigtsmæssig oversættelse til dansk. I bestemmelsen savnes der endvidere enangivelse af konsekvenser af, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt. Forarbejdstageren bør konsekvensen være, at han anses for omfattet af artikel 45 iTEUF og dermed af et ligebehandlingskrav.Iartikel 5er det ifølge LO og FTF positivt, at det pålægges medlemsstaterne atsikre information om løn og arbejdsvilkår, således at disse oplysninger er tilgænge-lige for arbejdstager på en klar og forståelig måde på elektroniske medier og plat-forme.Iartikel 6,stk. 5, er det ifølge LO og FTF ikke klart, hvilke særlige situationer, derkan begrunde svar inden for 24 timer. I bestemmelsens stk. 7 foreskrives der et for-trolighedskrav. Det er ikke klart, hvorledes et sådant krav kan bringes til at harmo-nere med de faglige organisationers behov for de selvsamme oplysninger.Artikel 9,stk. 1, angiver at være udtømmende, jævnfør ordet ”kun”. Dette er ifølgeLO og FTF uheldigt, idet ingen kan vide, hvilke yderlige krav EU-domstolen villeacceptere. I bestemmelsens litra d gives der mulighed for at udpege en kontaktper-son, der kan forhandles med. Dette finder de to organisationer meget positivt. Den-ne bestemmelse bør derfor gøres obligatorisk for medlemsstaterne og det bør præ-ciseres, at personen selvfølgelig skal befinde sig i værtslandet.Bestemmelsen iartikel 10,stk. 4 er ifølge LO og FTF positiv, idet den anerkendermedlemsstater med en model som i Skandinavien. Imidlertid er det nærmere ind-

hold af bestemmelsen ikke helt klar. Det væsentlige er, at det er de faglige organi-sationer, der overvåger bestemmelserne i henhold til de kollektive overenskomster,de har indgået med arbejdsgiverorganisationer eller med uorganiserede virksomhe-der.I nær sammenhæng hermed virker bestemmelsen iartikel 11,stk. 3, ifølge LO ogFTF problematisk, idet retlig forfølgelse af kollektive, arbejdsretlige vilkår ikkekræver arbejdstagerens samtykke. Tværtimod er det her helt afgørende, at det erorganisationernes overenskomst, som skal håndhæves, uanset den pågældende ar-bejdstagers holdning hertil. Ofte kan den udenlandske arbejdstager optræde i et in-teressefællesskab med arbejdsgiveren i at bryde overoverenskomsten. Det bør såle-des tilføjes stk. 4: ”endsige nationale bestemmelser, hvorefter overenskomstparter-ne håndhæver overenskomsterne”.I artikel 11, stk. 5, er det ifølge de 2 organisationer ikke særligt klart, hvad der me-nes med ”nødvendige ordninger”.LO og FTF er enige i forslaget tilartikel 12om solidarisk hæftelse og finder, at ensådan solidarisk hæftelse ikke bør begrænses til særlige brancher. De finder, at stk.1, sidste afsnit, bør præciseres, hvis det er formålet med bestemmelsen – hvilketgiver mening – at begrænse hæftelsen til krav opstået under udstationeringen. I re-lation til stk. 2 savner LO og FTF en uddybning af, hvad der forstås ved ”nødven-digt omhu”. Da stk. 2 er en undtagelse til kædeansvaret, er det vigtigt, at der erfuldstændig klarhed over, hvilke situationer der er omfattet af undtagelsesbestem-melsen. De to organisationer finder det positivt, at det overlades til de nationalemyndigheder at formulere kravene til indholdet af en sådan undtagelse fra kædean-svaret. LO og FTF finder det uklart, hvad forholdet er imellem bestemmelsens stk.2 og 3. Kan der således efter stk. 3 foretages en fravigelse fra stk. 2?Artikel 13 og 14indeholder ifølge LO og FTF vigtige bestemmelser. I en dansksammenhæng er det vigtigt at få medtaget afgørelser på fagretlige møder (mæg-lings-, organisations- og fællesmøder med videre). Disse er eksigible efter danskret. De bør derfor ifølge de to organisationer medtages i form af et nyt stk. 4 i arti-kel 14.DA:DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndigheds-samarbejde.DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om ethæftelsesansvar.DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt, såle-des at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som foreslåetfremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.DA har skrevet omfattende bemærkninger til indholdet, der afsluttes med, at rege-ringen ifølge DA skal:

Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-steydelser på tværs af landegrænserneArbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrolog håndhævelse ved udstationeringSikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at di-rektivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindste-løn ved lov eller ergaomnes for vilkår i kollektive overenskomsterSikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte el-ler indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæftel-sesmodelSikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler ellerfagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetenceSikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse fordet første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det mere ri-sikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet pålæg-ger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndighedsansvarHvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i artikel12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig omhu/duediligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er registreret inationale ordninger som det danske RUT-systemSikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødven-dig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører depligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirektivsartikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at dettepræciseres i § 12, stk. 1, b)Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder

Nedenfor gengives/opsummeres DA’s mere detaljerede bemærkninger under deoverskrifter, DA selv har benyttet, idet særligt afsnittene vedr. solidarisk hæftelseer forkortet:IndledningEfter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, sammen med ”Monti II”, sigmed sådanne emnekredse af det danske arbejdsmarked, der er kernestof i den dan-ske model, at der er behov for en særlig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parterunder hele forhandlingsforløbet af forslaget.Præcisering af udstationeringsbegrebetDirektivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvornåren virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en lønmodta-ger er udstationeret.DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulighed forat kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationeringsreglerne forat omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen foreslår, at denævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmende liste med kriteri-

er, ligesom DA kan støtte, at der ikke foreslås kvantitative kriterier, der måtte skul-le opfyldes for, at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurderingtillige stride mod EU-retten.Gensidig bistandDet skal ifølge DA sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstræk-kelig vis i udlandet.Nationale kontrolforanstaltningerDA bemærker, at de administrative krav, herunder registreringer på baggrund afkrav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i starten af arbejds-opgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-system, efter for-slaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlemsstaterne må såledesefter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som er etkrav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgåelsesbe-tragtninger. Der er uenighed om dette krav, da der bl.a. verserer en sag ved EU-Domstolen, der er anlagt af EU-Kommissionen mod Belgien, om lignende registre-ringskrav i en belgisk ordning.Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne, hvor-for det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til oplys-ningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejdsstedet bl.a.er offentligt tilgængelig. Fra dansk side skal man således være opmærksom på, omder skal ske ændringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-Kommissionen foreslår maksimumskrav for registrering.Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det foreslåe-de hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entreprenørenhar udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i relation til ethæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk side skal være op-mærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødvendig om-hu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligt, som foreslået i artikel 9,også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget medfører såledesifølge DA f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med hensyn til dendanske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for cabotagekørsel, der iøvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.DA henviser til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i høring om hæf-telse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk betaling.Lettere klageadgangDA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herundersom fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på EU-niveaufastsættes regler herfor.

Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer afdanske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompetencer.Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødvendigvis forslagetpå denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettigheder for udenforståendekendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver. I Danmark overvåger defaglige organisationer overholdelsen af den kollektive overenskomst og har søgs-målskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af vedkommende kollektiveoverenskomst på virksomheden.DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsad-gang/klageadgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder,som faglige organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overenskomst-forholdet. DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående søgsmåls-adgang uden at bygge på et konkret mandatarforhold.DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel 11,stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA finderikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af pågældende art,som kræver en direktivløsning.Solidarisk hæftelseDA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ikke ind-skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske er-hvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæftelse iartikel 12 og vikardirektivet.Modvirker indre markedDirektivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at brugeudenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling afudenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i dennevurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdiggør en sådanforskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar – oghar afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kollektiveoverenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de kol-lektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de virk-somheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har tiltrådten overenskomst.På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse, der erforankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led og alenevedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i Danmark vil kræ-

ve dansk lovgivning om ergaomnes-virkning af kollektive overenskomster og lov-bestemt egentlig mindstelønssats.DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organisatio-ners konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra danskside er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslovens § 6 a,bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for udenlandske tje-nesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overenskomst som en nødven-dig forudsætning i den danske model.Udokumenteret grundlagDA henviser bl.a. til følgende begrundelse fra EU-Kommissionen:”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt.De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkeds-relationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte lander meget specifikt for hver national situation, og at der kun er få elementer, om no-gen, der kan overføres til en EU-løsning.Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der ud-viser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde,reel gennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.”DA er enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som en fælles eu-ropæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-Kommissionens side er til-vejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til, at EU-Kommissionen på trodsaf de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger et forslag om et hæftelsesansvar.Forslaget passerer på dette punkt ikke de krav, der må stilles til, at der lovgives påEU-niveau. DA opfordrer regeringen til, at konklusionerne fra Kommissionens eg-ne foranstaltede studier gøres aktiv i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.DA bemærket, at man finder EU-Kommissionens analyse af de økonomiske kon-sekvenser for virksomhederne for utroværdige.Til skade for mindre virksomhederDA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre ogmellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen politikherom, fx fordi SMV har mindre administrativ kapacitet til at leve op til kravene,og mindre økonomisk kapacitet til at leve til evt. krav om finansiel garanti.DA peger i den forbindelse på, at forslaget også vil ramme danske virksomheder,der leverer tjenesteydelser til andre EU-lande.Brug af underentreprise bygger på legale hensynDA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et for-slag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette angive-ligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver. DA fremhæver i deres høringssvaren række grunde til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at bruge underentre-prenører.

Hæftelse skaber omgåelseDA peger på, at de undersøgelser om hæftelsesansvar, som EU-Kommissionen selvhenviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftelsesform i sig selv medfører, atmarkedet indretter sig, og herunder at der i stedet anvendes andre konstruktioner,der skal sikre herimod – legale eller i form af omgåelse. Et eksempel på det sidstekan være et forøget antal af påståede selvstændige uden ansatte.Forslaget må ifølge DA formodes at komme til at ramme de virksomheder, der iforvejen følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ram-me alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger ogadministrative byrder.Solidarisk hæftelse og den danske modelDen danske regering skal ifølge DA fastholde, at det gældende udstationeringsdi-rektiv ikke ændres. I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked vedgennemførelsen af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skalmedføre, at man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (ergaom-nes) eller indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er vedsenere lovændringer af loven blevet bekræftet.Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de løn-krav, som følger af udstationeringsdirektivet. Det er således ifølge DA klart, at nårDanmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat mindsteløn og ikke at almengøre dekollektive overenskomster, betyder det, at der ikke er et mindstelønskrav i Dan-mark for udstationerede lønmodtagere, der kan udmøntes som en hæftelse via for-slagets artikel 12, stk. 1, a) og b).Forslaget har dog ifølge DA en vis forskel i den danske og engelske sproglige ver-sion. I 12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvis-ning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).En overenskomstmæssig forpligtelse, der er indgået via brug af kollektive kamp-skridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ifølge DA ikke kra-vene til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, deropfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8 ogstk. 10, og EU-Domstolens praksis. Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagetsartikel 12 om solidarisk hæftelse, som EU-Kommissionen foreslår, ifølge DA para-doksalt medføre for Danmarks vedkommende, at danske virksomheder, der gørbrug af uorganiserede udenlandske underleverandører, vil opleve en uændret rets-tilstand og således ikke kunne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleve-randørens medarbejdere. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med enudenlandsk underleverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftel-se, hvis denne underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de ef-ter overenskomsten har krav på.En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville bli-ve tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod velor-ganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med andre ordville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formodes at have or-

den i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge sædvanligedanske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.Direktivets foreslåede hæftelse vil således ifølge DA alene kunne virke i Danmark idet omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre ergaomnes-kollektiveoverenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den hjemmel,der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.Direktivforslaget indeholder ifølge DA en uklarhed om omfanget af den solidariskehæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede medarbejderesløn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de lønkrav, der følger afudstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte løn i hjemlandet. Hvisdet sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for danske virksomheder på forhåndat vurdere omfanget af den hæftelse, som de omfattes af. Ved indsætning i den fo-reslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til udstationeringsdirektivets artikel3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), præciseres, at hæftelsen, jf.stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes af gældende udstationeringsdirektiv.Det skal ifølge DA fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikkedirekte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller er-gaomnes for vilkår i kollektive overenskomster.DA bemærker, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksempel, harman i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført ergaomnes med hensyn tiloverenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne ordning ikke alene eromtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist sig som en glidebane iform af yderligere stramninger.DA bemærker videre, at i det omfang man via EU-lovgivning måtte indføre enhæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at EU-lovgivningen fastlægger demaksimale krav, som en sådan national lovgivning måtte indeholde, og ikke som iforslaget her minimumskrav.Nødvendig omhu/due diligenceEfter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvistnødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper, blandtandet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.Art 12, stk. 3, sidste punktum er således ikke i overensstemmelse med EU-retten:Muligheden for undtagelse ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmu-lighed, medlemsstaterne har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men etselvstændigt EU-retligt krav uanset direktivet.Due diligence er en omkostningEfter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i denforeslåede model ikke tilstrækkelig. Due diligence eller nødvendig omhu forstås iinternational sammenhæng som en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende og

metodisk kontrol og kan i princippet bestå af flere elementer. Modellen i den fore-slåede art. 12, stk. 2, er således alene en bestemt af flere mulige former for kontrol.Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv byggerpå en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således efter DA’s opfattelse for-modningen imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragtaf virksomheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretageen kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for eks-tern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder uden-landske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er sket osv.Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at udføreen kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige omkostninger.RUT-registrering er nødvendig omhuNogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem, hvor-til udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan blive opta-get og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA oplyste anserTyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivforslaget.DA henviser til, at da Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT – inden forbyggeriet og det grønne område er indeholder et hvervgiveransvar, hvorefter dendanske hvergiver skal sikre, at der er sket anmeldelse til RUT, ser DA det for na-turligt, at den danske virksomhed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar iforhold til RUT samtidig har udvist den nødvendige omhu i forhold til solidariskhæftelse. Dette vil i sin metode svare til det tyske system.DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres, herun-der skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforanstaltningersåsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleverandører er registre-ret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.Den indledende betragtning 24) synes ifølge DA at indeholde en sådan mulighed,hvorefter dette:”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af beviserfra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysninger fra denationale myndigheder.”Dette kan ifølge DA sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at føl-gende sætning tilføjes:”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kontra-henten kan bevise, at underkontrahenten er registreret i overensstemmelse med denationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/ or that thecontractorcanprovethat the subcontractor has beenfullysubjected to the nationalcontrol measures as set out in article9.”KL:KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU-Kommissionensside. Normalt er det et nationalt anliggende at implementere direktiver. Medlems-staten har her et vist råderum til at vælge nationale løsninger inden for direktivets

mål med hensyn til, hvorledes de vil gennemføre direktivet i det enkelte land, sådet bedst passer med den nationale kontekst.KL finder, at såfremt EU-Kommissionen ikke mener, at implementeringen er kor-rekt, kan den indbringe medlemsstaten for EU domstolen med henblik på at få dendømt til at foretage en korrekt implementering. Nu ser det ifølge KL ud til, at med-lemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver. Og selv omforslaget ikke udelukker enhver national forskellighed, er forslagets formål at for-bedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af medlemsstaterne, jævnførforslagets afsnit 3.1KL henviser til, at da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering afdirektivet, skete det som følge af EU domstolens afgørelse i sagen C-341/05, La-val, jvf, lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenland-ske tjenesteydere skulle have mulighed for via overenskomst kendskab at få klar-hed over, hvad der skal betales i løn og andre ydelser. Det nye direktivforslag un-derstreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem til-gængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan ifølgeKL ikke garantere, at de overenskomster, der indgås i Danmark, opfylder disse for-pligtelser. KL finder da også, at det hovedsagligt er et nationalt spørgsmål.Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark ifølge KL ind-klages for EU-Domstolen som følge af, at de danske overenskomster hverken ersærlig klare eller nemt tilgængelige.FA:Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at artikel 1 tegner et forkert billede afforholdet mellem retten til konflikt og retten til fri bevægelighed for tjenesteydel-ser/fri etablering. Retten til konflikt har ikke forrang for de andre rettigheder, ogbestemmelsen bør omformuleres, så der ikke er tvivl om dette.I artikel 3 bør det ifølge FA endnu tydeligere understreges, at listen kun er vejle-dende.I artikel 11, stk. 3, bør ”fagforeninger” ændres til ”arbejdsmarkedets parter”, da ar-bejdsgivere også bør kunne varetage deres medlemmers interesser.BAT-kartellet:BAT finder, at forslaget er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser, somskal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget indeholdernogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete håndhævelsesbestemmelser,som vil kunne modvirke den sociale dumping, den unfair konkurrence og det mas-sive snyd, som udstationerende virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere ogalle europæiske lande for.Det er ifølge BAT de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og destørste konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes. Derforkan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke har sitgrundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre arbejdstagernes rettig-

heder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i traktaten, hvor det alenehandler om at forbedre det indre markeds funktion.Til artikel 3 bemærker BAT, at de deri nævnte indikatorer alle er gode, men at denprocedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en virksomhedmå udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive forholdsvis lang-sommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde skal afveje alle disseindikatorer. Hastigheden i sagsbehandlingen er ifølge BAT helt afgørende for sa-gens udfald, og BAT foretrækker, at man i stedet for indikatorer, som skal afvejes ihvert enkelt tilfælde, har en egentlig facitliste, en lukket liste, med krav der skalvære opfyldt for, at man kan udstationere.En af de ting, som BAT i særlig grad mangler som indikator både for en virksom-hed og for den enkelte arbejdstager, er den såkaldte A1-blanket, der udstedes ihenhold til reglerne om social sikring. Pointen er ifølge BAT, at virksomheden ikkefår en A1-blanket til sine medarbejdere i en virksomhed, hvis ikke virksomhedeneksisterer, hvis ikke virksomheden betaler det, den skal i sociale bidrag osv. Derforer A1-blanketten ifølge BAT et meget velegnet kontrolinstrument at sætte ind pådenne indikatorliste. De andre indikatorer er ifølge BAT også relevante, men debør konkretiseres, og det bør være i en form, hvor det ikke skal vurderes løbendemen vurderes en gang for alle, om virksomheder kan udstationere eller ej, og omarbejdstagere kan udstationeres eller ej.Man bør i øvrigt ifølge BAT se indikatorlisten i artikel 3 i sammenhæng med denationale kontrolforanstaltninger iArtikel 9.Det vil således være hensigtsmæssigt,om A1-blanketten indgik som en obligatorisk del af de oplysninger, som den udsta-tionerende virksomhed skal give til værtslandets myndigheder. I en dansk sam-menhæng vil det ifølge BAT være at få A1-blanketten ind i RUT-registreringen.BAT nævner i høringssvaret andre forslag til initiativer, så den sorteringsmekanis-me, som indføres med indikatorlisten og de nationale kontrolforanstaltninger, kangøres forlods i stedet for løbende. Hvis den sortering af virksomheder, der kan ogmå udstationere, bliver effektiv fra starten, så vil muligheden for snyd og svindelifølge BAT også mindskes væsentligt.I artikel 9, punkt 1d)finder BAT det positivt, at der skal udpeges en kontaktper-son, som kan forhandle. Denne kontaktperson skal ifølge BAT også have mandattil at tegne virksomheden, således at vedkommende ikke bare kan forhandle, menogså kan afslutte forhandlinger og underskrive eksempelvis en tiltrædelsesoverens-komst. Det må også ifølge BAT fra myndighederne side være et ønske, at man haren sådan person i landet, helst på den plads hvor udstationeringen foregår, somtegner den udstationerende virksomhed, således at man kan løse problemerne ”upfront”.Kædeansvar i Artikel 12er ifølge BAT et centralt og et særdeles positivt elementi direktivforslaget, både i forhold til offentlige krav og krav fra de udstationeredearbejdstagere. BAT ser gerne at denne del af direktivet overenskomstimplemente-res. Men er det ikke muligt, kan BAT også leve med, at Danmark får en lovimple-

mentering, der hviler på, at en fagforening kan rejse et uforfaldent krav over forhovedentreprenøren.BAT er bekymret over muligheden for at slippe for kædeansvar ved at foretage ensåkaldt ”due diligence”. Det er således op til hvert enkelt EU-medlemsland at findeud af, hvad kriterierne for en såkaldt ”due diligence” skal indeholde.Fra praksis skitserer BAT tre forskellige måder at lave ”due diligence” på. Der erdels en teknisk, en økonomisk og en juridisk ”due diligence”.Den tekniske ”due diligence” handler typisk om, at en bygherre, hovedentreprenøreller andre samarbejdspartnere tester hinanden på, om de har de kompetencer, dentekniske kunnen og den nødvendige erfaring i at løse en bestemt type byggeopga-ve.Den økonomiske ”due diligence” handler meget om, hvorvidt virksomheden er so-lid. Dens soliditet og dens evne til at levere tingene til tiden og i den rigtige kvali-tet, dens bankgarantier osv.Den juridiske ”due diligence” handler om at sikre sig, at virksomheden rent faktisker den, den udgiver sig for, og at den naturligvis også har formalia på plads om-kring opgaveløsningen, herunder de nødvendige forsikringer.I en ideel verden vil det ifølge BAT altid være godt at foretage ”due diligence” afens samarbejdspartnere. Når det ikke sker altid, skyldes det nok, at langt de flesteudstationerende underentreprenører i byggebranchen, efter BAT’s opfattelse ervirksomheder, der er oprettet til lejligheden og er under fuldstændig kontrol af ho-vedentreprenøren, og derfor er det ikke nødvendigt med en ”due diligence” i deresoptik.Efter BAT’s opfattelse kan kædeansvar gøre op med, at hovedentreprenører kanfralægge sig ansvaret for underentreprenøren, selv om der er klare økonomiske,forretningsmæssige og personlige forbindelser imellem de to. ”Due diligence” vilblive et smuthul i forhold hertil. Det er ifølge BAT ikke et ukendt fænomen i byg-gebranchen, at hovedentreprenøren er ansvarlig for underentreprenøren overforkunden. Så hvorfor ikke også overfor statens og underentreprenørens ansattes til-godehavender?Bygge- og anlægsvirksomheder, kunderne, deres forretningspartnere og forret-ningsforbindelser i øvrigt dækker sig af over for hinanden ved hjælp af bankgaran-tier, kontraktmæssige forpligtelser med meget mere, og det er derfor ifølge BATikke sandt, at forslaget vil smadre byggebranchen og hindre mobilitet i Europa.BAT henviser i den forbindelse til erfaringer fra lande, der allerede har kædean-svar.Med andre ord, hvis en ”due diligence” skal have nogen som helst effekt af positivkarakter i forhold til håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne, må den underingen omstændigheder virke som et smuthul. Den skal derimod være omfangsrigog bygge på dokumenterbare sandheder, der kvalificerer virksomhederne.

I artikel 10vil BAT-kartellet gerne have det tydeliggjort, at når det gælder løn- ogarbejdsvilkår, som er reguleret i overenskomsterne, så er det fagforeninger, der harretten til at kontrollere, om disse vilkår bliver overholdt. Desuden vil BAT gernehave tydeliggjort, at de informationer, som er nødvendige for myndighederne, ogsom tilvejebringes af oprindelseslandets myndigheder, og som tilvejebringes afværtslandets nationale kontrolforanstaltninger, fuldt og helt kan tilflyde de over-enskomstparter, som netop har i opdrag at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkår eropfyldt, så overenskomstparterne kan sikre en højere grad af overenskomstdækningpå det danske arbejdsmarked.Det er ifølge BAT på tide, at man tager et endeligt opgør med det problem, at fag-bevægelsen kun kan få delvise oplysninger fra RUT-registreringen. På baggrund afbedre håndhævelse må det præciseres, at hvis fagbevægelsen udøver denne typeopgaver, så kan den også få alle oplysninger, der måtte være om disse virksomhe-der.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEt stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt stemt over intentionenmed forslaget, men der er forskellige holdninger til elementer i forslaget, særligtforslaget om solidarisk ansvar samt forslaget om tilladte kontrolforanstaltninger.En blok lande er således imod forslaget om solidarisk ansvar, mens andre støtterdette. Omvendt støtter en blok lande forslaget til artikel 9 om en lukket liste af til-ladte kontrolforanstaltninger, mens andre er imod dette.Tilrådsmødet den 15. ok-tober havde formandskabet fremlagt et forslag, hvor solidarisk ansvar varfrivilligt, og hvor artikel 9 udgjorde en åben liste kombineret med visse infor-mationsforpligtelser. Der var en smule bevægelse i de to blokke, men noglelande ønskede fortsat en form for obligatorisk solidarisk ansvar, ligesom dervar uenighed mellem de 2 blokke om, hvilke betingelser om transparens og in-formation/notifikation, der skal være forbundet med en evt. åben liste i artikel9. Der har ikke været afholdt arbejdsgruppemøder efter rådsmødet, og for-handlingssituationen forud for rådsmødet den 9. december 2013 er såledesuklar.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirkesocial dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-vægelighed for redelige virksomheder. Dette er i tråd med Regeringens og ar-bejdsmarkedets parters aktuelle bestræbelser for at bekæmpe social dumping, se-nest bekræftet med finanslovsaftalen for 2013. Regeringen er skeptisk over for for-slaget til artikel 9, da forslaget er i modstrid med det overordnede formål med di-rektivet og kan begrænse muligheden for at indføre kontrolforanstaltninger i frem-tiden. Regeringen lægger vægt på, at forslaget om solidarisk ansvar skal være ioverensstemmelse med den danske model og skal kunne accepteres af parterne.Regeringen kan derfor, i overensstemmelse med fælles indstilling fra LO og DA,acceptere forslaget, såfremt det kan anses for fornøden omhu, at hvervgiveren harkontrolleret, at der er sket anmeldelse til RUT.

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse omøget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger – KOM(2013) 430 en-delig.- Generel indstillingNyt notat.1 ResuméSamarbejdet mellem offentlige arbejdsformidlinger på EU-plan går tilbage til1997, hvor Kommissionen nedsatte en uformel rådgivende gruppe afgeneraldirektørerne for landenes offentlige arbejdsformidlinger (AF) for at fremmesamarbejde, udveksling og gensidig læring. Trods fremskridt i årenes løb udviserden nuværende samarbejdsmodel efter Kommissionens mening betydeligebegrænsninger på grund af den uformelle og frivillige karakter.Kommissionen forslår derfor oprettelse af et formelt netværk af offentlige arbejds-formidlinger for at styrke den gensidige læring og erfaringsudveksling gennem enrække samarbejdsaktiviteter, herunder et nyt ’benchlearning-initiativ’. Netværketbestår af de nationale arbejdsformidlinger samt Kommissionen og ledes af en be-styrelse, hvor alle lande og Kommissionen er repræsenteret. Blandt landerepræ-sentanterne udpeges en formand og to næstformænd. Kommissionen er sekretariatfor bestyrelsen.En vedtagelse af forslaget kan evt. medføre behov for tilpasning af Lov nr. 522 omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (hjemmel til indsam-ling af data).2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2013) 430 af 17. juni 2013 fremsendt forslag til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets afgørelse om øget samarbejde mellem offentlige ar-bejdsformidlinger. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. juni 2013 i dansksprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 149 og skal be-handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdSamarbejdet mellem offentlige arbejdsformidlinger på EU-plan går tilbage til 1997,hvor Kommissionen nedsatte en uformel rådgivende gruppe af generaldirektørernefor landenes offentlige arbejdsformidlinger for at fremme samarbejde, udvekslingog gensidig læring mellem dens medlemsorganisationer1og for at modtagesagkyndiges feedback om politikinitiativer på beskæftigelsesområdet. Gruppenbenævnes på engelsk Heads of Public Employment Services (HoPES). Oprettelsenaf gruppen var en følge af etableringen af den Europæiske beskæftigelsesstrategi(EES).

Trods fremskridt i årenes løb udviser den nuværende samarbejdsmodel efterKommissionens mening betydelige begrænsninger, og Kommissionen ønsker meddet foreliggende forslag at få en stærkere formel rolle for AF-samarbejdet, blandtandet gennem et foreslået benchlearning-inititativ, der går ud på en gensidig læringvia regelmæssig rapportering af relevante data om AF (input og resultater) i de en-kelte lande.Kommissionen finder, at den nuværende frivillige deltagelse blandt andet hindrermulighederne for tidlig identifikation af lavt præstationsniveau i offentligearbejdsformidlinger og potentielle strukturelle arbejdsmarkedsproblemer som følgeheraf. Der mangler også en rapporteringsmekanisme, hvilket betyder, atpolitikudformere på nationalt plan og EU-plan ikke systematisk underrettes omresultaterne af de eksisterende benchmarking- og gensidige læringspraksisser.Forslaget har derfor til formål at udvide, styrke og konsolidere igangværendeinitiativer til fordel for alle de offentlige arbejdsformidlinger med henblik på atmodernisere og styrke dem til at handle i fællesskab på en tilfredsstillende måde iden aktuelle økonomiske krisesituation. En formaliseret struktur er endvidere enforudsætning for at øge netværkets potentiale til at bidrage til udviklingen afinnovative, evidensbaserede politikgennemførelsesforanstaltninger ioverensstemmelse med Europa 2020-målene. Den vil også lette gennemførelsen afarbejdsmarkedsprojekter finansieret af Den Europæiske Socialfond (ESF). Detforeslåede initiativ forventes at kunne bidrage til øget omkostningseffektivitet.Det foreslåede netværk omfatter de offentlige arbejdsformidlinger som udpeget afmedlemsstaterne, Kommissionen samt EMCO med observatørstatus.Netværket skal navnlig:a) udvikle og gennemføre EU-dækkende evidensbaserede benchmarkingsystemer ioffentlige arbejdsformidlinger ved hjælp af kvantitative og kvalitative indikatorertil at vurdere de offentlige arbejdsformidlingers resultater på følgende områder:reduktion af ledigheden, herunder ungdomsarbejdsløsheden, ledighedsvarighed,besættelse af ledige jobs og kundetilfredshed samt samle dokumentation medhenblik på at etablere et passende gensidigt læringsmiddel.b) yde gensidig bistand enten i form af peer-to-peer- eller gruppeaktiviteter,gennem samarbejde, udveksling af oplysninger, erfaringer og personale, herunderstøtte til gennemførelse af landespecifikke henstillinger fra Rådet vedrørendeoffentlige arbejdsformidlingerc) vedtage og gennemføre et koncept til modernisering og styrkelse af de offentligearbejdsformidlinger på vigtige indsatsområderd) udarbejde rapporter på beskæftigelsesområdet efter anmodning fra enten Rådeteller Kommissionen eller på eget initiativ samt informere EMCO(Beskæftigelsesudvalget) forud for afgivelsene) bidrage til gennemførelsen af medlemlandenes politikinitiativerf) vedtage og gennemføre et årligt program, der præciserer dets arbejdsmetoder,resultater og yderligere detaljer i forbindelse med gennemførelsen afbenchmarkingsystemerne. EMCO skal informeres forud for fastlæggelsen af detårlige program.

Netværket skal fremsende bidrag til Rådet gennem EMCO.Netværket skal samarbejde med relevante parter på arbejdsmarkedet, herunderandre leverandører af arbejdsformidling, ved at inddrage dem i relevante aktiviteterog møder i netværket og ved at udveksle oplysninger og data.Netværket ledes af en bestyrelse, til hvilken den enkelte medlemsstat udpeger etmedlem og en suppleant fra topledelsen i sine offentlige arbejdsformidlinger.Kommissionen udpeger et medlem og en suppleant til bestyrelsen.Der udpeges enformand og to næstformænd blandt de offentlige arbejdsformidlingers medlemmer,og formanden repræsenterer netværket. EMCO udpeger en repræsentant medobservatørstatus. Bestyrelsen bistås af et sekretariat, som Kommissionen stiller tilrådighed.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om sagen.5. NærhedsprincippetKommissionen angiver i forslaget, at det er i overensstemmelse mednærhedsprincippet, for så vidt som forslaget har til formål at støtte medlemsstaternei deres samarbejde og bestræbelser på at modernisere deres offentligearbejdsformidlinger i forbindelse med den aktuelle økonomiske krise og medhenblik på at nå beskæftigelsesmålet i Europa 2020-strategien.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.6. Gældende dansk retDer er ikke dansk ret af relevans ift etablering af netværket.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEtablering af netværket har ikke lovmæssige konsekvenser. Afhængigt af hvilkedata, der vil skulle indsamles til benchlearning-systemet, kan der evt. på et seneretidspunkt være behov for tilpasning afLov nr. 522 om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats(Styringsloven) i form af en udvidelse af hjemlentil dataindsamling. Danmark er dog generelt blandt de EU-lande, der allerede harog indsamler mest omfattende data.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-kvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringForslaget har været sendt til EU-Specialudvalget for Arbejdsmarked og SocialeForhold.

KL har anført, at man støtter, at der sker en mere systematisk læring på tværs af deoffentlige arbejdsformidlinger med henblik på at forbedre effekterne af den offent-lige indsats. Et sådant samarbejde bør baseres på de enkelte medlemslandes erfa-ringer og understøtte de initiativer, der er vedtaget i de enkelte medlemslande.Netværket kan have særlig opmærksomhed på at understøtte et samarbejde mellemarbejdsformidlinger i grænseområder.Den danske beskæftigelsesindsats er allerede meget transparent, og der er adgangtil forholdsvis detaljerede data om indsatsen. KL finder derfor ikke, at Kommissio-nen skal have bemyndigelse til at vedtage delegerede retsakter omkring benchmar-king. Som minimum må en sådan bemyndigelse begrænses, så Kommissionen ikkekan stille krav, der medfører yderligere administrative byrder og dataregistrerings-behov i Danmark.KL finder det positivt, at Kommissionen skriver, at de forventer, at initiativet vilvære udgiftsneutralt.Finanssektorens Arbejdsgiverforeninger enig i, at det er vigtigt at også offentligearbejdsformidlinger løbende arbejder med at forbedre produktiviteten og øge effek-tiviteten. Derfor kan FA støtte en styrkelse af samarbejdet mellem offentlige ar-bejdsformidlinger i EU gennem oprettelse af et europæisk netværk, hvorved derskabes en platform for sammenligning af arbejdsformidlingernes resultater, identi-fikation af god praksis og fremme af gensidig læring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerLandene støtter generelt enstyrkelse af det hidtidige uformelle HoPES-netværk.10. Regeringens generelle holdningDe foreslåede aktiviteter udføres allerede i dag i vid udstrækning indenfor detuformelle HoPES-netværks rammer, og Danmark har altid deltaget i dette arbejdeog vil gøre det samme i en mere formaliseret tilgang. Den danskebeskæftigelsesindsats i jobcentrene, offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasserog andre aktører bygger endvidere på et avanceret fælles datagrundlag ogbenchmarkingsystem, jobindsats.dk. Regeringen kan derfor som udgangspunkttilslutte sig et lignende system – benchlearning – på fælles europæisk plan i form afdet nye netværk af offentlige arbejdsformidlinger. Forudsætningen herfor er, at derikke pålægges Danmark væsentligt nye og større rapporteringsbyrder mv.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat1. ResuméPå mødet forventes Kommissionen at præsentere Den årlige vækstredegørelse(AnnualGrowth Survey 2014) og Den fælles beskæftigelsesrapport (Joint Employ-mentReport). Desuden præsenteres forslag til en ny resultattavle for indikatorer påbeskæftigelses- og socialområdet, som skal godkendes.EPSCO forventes herudover at godkende Beskæftigelseskomitéens opdaterede rap-port om Employment performance monitor og benchmarks.Den fælles beskæftigelsesrapport kortlægger de tendenser og udfordringer, der gørsig gældende på de europæiske arbejdsmarkeder og udgør en del af grundlaget fordet videre arbejde under det europæiske semester.2. BaggrundEU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det EuropæiskeSemester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunderEU2020-Strategien og dermed også beskæftigelses- og socialområdet.Den årlige vækstredegørelse markerer starten på det europæiske semester, som erEU's kalender for ex-ante koordinationen af finanspolitikken og de økonomiske po-litikker, hvor landenes økonomiske politik gennemgås hvert forår, som grundlagfor landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder denationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret. Fællesrapporten ombeskæftigelse (fælles for Kommissionen og EPSCO) indgår som en del af Den årli-ge vækstredegørelse og uddyber dennes analyser på beskæftigelsesområdet.Som opfølgning på Kommissionens meddelelse om den sociale dimension afØMU’en fra den 2. oktober 2013 og drøftelse heraf på Det europæiske Råd i okto-ber forventes Kommissionen desuden på mødet at præsentere et udkast til et ”sco-reboard”, som skal være en resultattavle for indikatorer på beskæftigelses- og soci-alområdet, der skal supplere den fælles beskæftigelsesrapport.

Desuden udarbejder Beskæftigelseskomiteen (EMCO) som led i det europæiskesemester et overvågningsinstrument for beskæftigelsen, den såkaldte EmploymentPerformance Monitor. Rådet forventes at godkende beskæftigelseskomitéens rap-port herom.3. Formål og indholdDen årlige vækstredegørelse (2014) og den fælles beskæftigelsesrapportKommissionen præsenterer i den Årlige Vækstredegørelse en vurdering af de over-ordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU, herunder fremskridt med hensyntil hovedmålene i Europa 2020-strategien og medlemslandenes gennemførelse afhenstillinger om strukturreformer. Vækstundersøgelsen indeholder generelle analy-ser, eksempler på gennemførte tiltag i medlemslandene og kommer med overord-nede anbefalinger til euro-området og EU som helhed, men indeholder ikke lande-specifikke anbefalinger.Vækstredegørelsen består af i alt fire separate rapporter, herunder rapporten omprocedure for makroøkonomisk ubalancer (MIP) og varslingsrapport om makro-økonomiske ubalancer (AMR). Desuden indgår Fællesrapporten om beskæftigelse iredegørelsen.Fællesrapporten præsenterer de beskæftigelsesmæssige budskaber i den ÅrligeVækstredegørelse. Analyserne og budskaberne baserer sig på bl.a. beskæftigelses-retningslinjerne og resultaterne af eksaminationen af medlemslandenes nationalereformprogrammer.I udkastet til Fællesrapporten fremhæves det, at tendenserne på arbejdsmarkederneskyldes både konjunkturbevægelser og den økonomiske krise samt strukturelle oginstitutionelle udfordringer.Hovedtendenser og udfordringer er fortsat høj arbejdsløshed, særligt blandt unge,samt faldende beskæftigelsesgrad. Desuden ses markante forskelle mellem landene,hvor særligt de sydeuropæiske lande har udfordringer i forhold til arbejdsløshed.Der ses muligheder for øget jobskabelse i en række specifikke sektorer, som fxIKT, sundhed og pleje samt transport. Der ses desuden en segmentering af ar-bejdsmarkedet, herunder en stigning i tidsbegrænsede ansættelser, ligesom der fort-sat er lønforskelle mellem kønnene.Udkastet fremhæver, at der fortsat er brug forforbedringer i forhold til matching af job, herunder at udbuddet af arbejdsstyrkensfærdigheder ikke svarer til den ændrede efterspørgsel. Dette kan påvirke EU's sam-lede vækstpotentiale.Det fremgår af udkastet, at lønudviklingen er påvirket af krisen, og for en rækkelande sker der en løntilpasning, som endnu ikke er set at smitte af på prisudviklin-gen i betydelig grad. Der er desuden set tiltag i forhold til skattebetaling, herundersærligt i forhold til personskat, samt i forhold til socialsikringsbidrag. Udkastet vi-ser desuden, at der overordnet set er sket en udvikling i forhold til øget ulighed oget fald i husstandenes realindkomst i de seneste år.Kommissionens udkast til Fællesrapport indeholder desuden en gennemgang afmedlemslandenes reformer og indsats i løbet af de sidste 12 måneder, som guidet

af de fælles beskæftigelsesretningslinjer. Det fremgår af udkastet, at landene i for-hold til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet er fortsat med styrke deres aktive ar-bejdsmarkedspolitik, herunder særlige indsatser for unge, jf. initiativer i ungegaran-tien. Desuden er indsatsen for at sikre en veluddannet arbejdsstyrke samt forbedrekvaliteten af uddannelse og opkvalificering styrket. Derudover beskrives også lan-denes initiativer til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom.a) Resultattavle om beskæftigelses- og sociale forholdKommissionens udkast til Fællesrapport indeholder som kapitel tre et forslag til enresultattavle for beskæftigelses- og sociale forhold (”scoreboard”). Dette følger iforlængelse af Kommissionens meddelelse fra den 2. oktober om den sociale di-mension af ØMU’en, som indeholdt tre overordnede fokusområder:styrket overvågning af arbejdsmarkedsmæssige og sociale forhold samt politisksamordning,øget solidaritet og fremme af beskæftigelse og arbejdskraftens mobilitet ogstyrket social dialog.Meddelelsen indeholdt desuden oplæg fra Kommissionen til forskellige forslag, dersigter på at styrke den sociale dimension af samarbejdet indenfor ØMU’en. Her-iblandt forslaget om en resultattavle, der skal vise udviklingen inden for afgørendebeskæftigelsesmæssige og sociale områder i EU.Resultattavlen, som er præsenteret i udkast til Fællesrapporten, skal identificere devigtigste udfordringer på et tidligt stadie og inden, at udfordringerne kommer til atmedføre store konsekvenser for det enkelte land og EU. Resultattavlen skal byggepå eksisterende data, men skal ved at fremhæve udvalgte områder samtidig fungeresom et supplement til de eksisterende overvågningsredskaber og analyser, der ind-går i samarbejdet vedr. EU2020- strategien.Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere sit udkast til resultattavle,som skal godkendes til brug for det europæiske semester i 2014.Der lægges fra Kommissionens side op til, at resultattavlen skal se på følgende femnøgleindikatorer;Arbejdsløshed – niveau og ændringer,Unge i NEET gruppen – dvs. uden for beskæftigelse, uddannelse og opkvalifi-cering,Ændringer i husstandens realindkomst,Ændringer i risiko for fattigdom – raten for personer i alderen 16-64 år,Ulighed.Indikatorerne skal både bruges til at se på det enkelte lands egen udvikling og til atsammenligne i forhold til EU og eurozonen for de udvalgte indikatorer.b) Employment performance monitorSom led i Det Europæiske Semester udarbejder Beskæftigelseskomiteen desuden etovervågningsinstrument for beskæftigelsen, den såkaldte Employment Performan-ce Monitor. Instrumentet anvendes til at identificere de beskæftigelsesmæssige ho-vedudfordringer for EU og hvert medlemsland.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant.7. KonsekvenserDokumenterne medfører ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.8. HøringDen årlige vækstredegørelse og Fællesrapporten om beskæftigelse vil blive sendttil Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale forhold til orientering. Kom-missionens meddelelse om den sociale dimension af ØMU’en er tidligere sendt tiludvalget til orientering.9. Generelle forventninger til andre landes holdningEU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstredegørelse,herunder fællesrapporten om beskæftigelse, til efterretning.Der forventes generel opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens for-slag til en resultattavle for indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter udarbejdelsen af de to rapporter til brug for drøftelserne underDet Europæiske Semester og forventer at tage præsentationen af den Årlige Vækst-redegørelse og den Fælles Beskæftigelsesrapport til efterretning.Desuden forventes regeringen at kunne støtte et udkast til en ”resultattavle” for in-dikatorer på beskæftigelses- og socialområdet, samt at denne indgår i den eksiste-rende proces for det europæiske semester. Det er vigtigt, at resultattavlen bygger påeksisterende data og ikke automatisk udløser nye krav til medlemslandene.Regeringen forventes at kunne godkende rapporten om Employment PerformanceMonitor.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ResuméKommissionen ventes den 4. december2013 at fremlægge forslag til en rådshenstil-ling vedr. en kvalitetsramme for praktikpladser, som efterfølgende vil blive præsen-teret på EPSCO-rådsmødet den 9. december 2013. Forslaget skal ses i sammen-hæng med Ungegarantien og Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YouthEmploymen-tInitiative).EPSCO-rådet vedtog den 20. februar 2013 den europæiske ungegaranti, der hen-stiller til medlemsstaterne at ”sikre, at alle unge i alderen under 25 år modtager etkvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller etpraktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har for-ladt det formelle uddannelsessystem”.For at understøtte implementeringen af Ungegarantien godkendte DER i februaratafsætte 6 mia. EUR til regioner med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % -Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.I juni slog DER fast, at udbetalingen af de 6 mia.EUR bør ske i løbet af 2014 og 2015.1. BaggrundUngegarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er vedtaget på et tidspunkt,hvor Europas unge er mærkbart ramt af krisen. Udover krisevirkningerne indebæ-rer strukturelle problemer i både uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet, atovergangen mellem skole og arbejde er en udfordring for mange unge i Europa.I selve henstillingen om ungegarantien henvises bl.a. til, at en ungegaranti vil bi-drage til opfyldelsen af EU’s 2020-mål:En beskæftigelsesrate på 75%, reduktion aftidligt skolefrafald med 10% og at flytte mindst 20 mio. mennesker ud af risiko forfattigdom.Det understreges, at ungegarantien skal tage hensyn til forskellighederne i med-lemslandenes situationer og udgangspunkter, herunder også medlemslandenes fi-nansielle situation.Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet skal understøtte en hurtig og succesful imple-mentering af ungegarantien ved at støtte de hårdest ramte medlemslande, der ikkeselv har de nødvendige økonomiske ressourcer til at implementere ungegarantien.Det er hensigten, at kvalitetsrammen for praktikpladser skal understøtte indsatsenmed ungegarantien.

2. Formål og indholdKommissionen vil på EPSCO-rådsmødet præsentere sit forslag til en kvalitetsram-me for praktikpladser.Der vil på EPSCO-rådsmødet være en status på ungegarantien og ungdomsbeskæf-tigelsesinitiativet. For at få andel i de afsætte midler i ungdomsbeskæftigelsesinitia-tivet skal støtteberettiget lande fremlægge deres planer for implementering af un-gegarantien med udgangen af 2013. Det kan forventes, at nogle af disse lande pårådsmødet vil præsentere deres implementeringsplaner.De resterende lande – herunder Danmark - skal præsentere deres status-/implementeringsplaner i foråret 2014.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Henstillingen skal vedtages af Rådet alene.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at henstillingen om ungegarantien, ungdomsbeskæftigel-sesinitiativet og kvalitetsrammen for praktikpladser ligger inden for rammerne afEU2020-strategien og i forlængelse af tiltag, der benyttes inden for den åbne koor-dinationsmetode. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.5. Gældende dansk retI det danske system tilbydes alle unge under 30 år allerede en samtale i jobcentretefter 1 måneds ledighed. Samtidig har alle unge under 30 år har ret og pligt til akti-vering efter 3 måneders ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dan-mark lever dermed allerede op til ungegarantien.Endvidere vil ungeindsatsen medkontanthjælpsreformen blive fremrykket fra 1. januar 2014, således at alle ledigeunge uden en uddannelse vil få en samtale inden for 1 uge og et aktivt tilbud indenfor 1 mdr.Således harvedtagelsen af ungegarantien ikke givet anledning til ændringer af gæl-dende dansk lovgivning.6. KonsekvenserForslag til rådshenstilling om en kvalitets ramme for praktikpladser foreligger end-nu ikkeUngegarantien har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfunds-økonomiske konsekvenser fra Danmark.

Præsentationen af en kvalitetsramme for praktikpladser ventes taget til efterretning.Forslaget vil skulle forhandles efterfølgende.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for de europæiske initiativer, der skal bekæmpeungdomsarbejdsløshed. I lyset af den omfattende ungdomsarbejdsløshed i Europaer det et vigtigt politisk signal, at alle medlemslande gør en aktiv indsats for atkomme problemet til livs.Det overordnede mål for dansk beskæftigelsespolitik er at få unge uden uddannelsei uddannelse og unge med uddannelse i job. Endvidere skal unge uden uddannelseog uden forudsætningerne for umiddelbart at påbegynde og gennemføre en uddan-nelse opkvalificeres,så de kan påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget til en rådshenstilling er endnu ikke fremsat. Status for ungegaranti-en/Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev senest forelagt Europaudvalget til orien-tering den 11. oktober 2013.

s. 33