BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 68: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om varsling m.v. (Præciseringer og konsekvensændringer i den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager, m.v.), fra beskæftigelsesministeren

§1I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved§ 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 12indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Kommunen kan fortsat udbetale uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fradet tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetaltuddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.Stk. 3.Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til enperson under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem enuddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen påbaggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarendegælder, hvis personen er enlig forsørger under 30 år og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskudsom følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, i lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag. Det er en betingelse, at personens forsørgelse ikke er dækket afuddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kanhøjst udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned.«Stk. 2 bliver herefter stk. 4.2.Tre steder i§ 23, stk. 2,og et sted i§ 23, stk. 5,ændres ”modtager ekstra børnetilskud” til: ”harerhvervet ret til ekstra børnetilskud”.3.I§ 23, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter ”efter”: ”stk. 2, nr. 5, og ”.

§2I lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love, foretagesfølgende ændringer:1.§ 1, nr. 15,ophæves.2.§ 1, nr. 80,ophæves.3.§ 1, nr. 81,ophæves.§3I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændretved § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 2 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 895 af 4. juli2013, foretages følgende ændringer:1.Efter § 42 indsættes:”§42 a.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige givessom nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.Stk. 2.Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.§ 42 b.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud, som de selv har fundet, omvirksomhedspraktik efter dette kapitel, bortset fra nytteindsats efter § 42 a, såfremt betingelserne idette kapitel i øvrigt er opfyldt.Stk. 2.Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik.”2.I§ 44, stk. 1, nr. 4,ændres ”nr. 3-7 og 11” til: ”nr. 3-7, 11 og 13.”3.§ 49 aophæves.4.I§ 50indsættes som2. pkt.:”Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder om indholdet, ommuligheden for at dispensere fra rimelighedskravet og om, hvad der forstås ved offentligearbejdsgivere.”

5.I§ 75 a, stk. 2,ændres ”ikke har andre problemer end ledighed” til: ”er jobparate”, og”stk. 4 og 5.” ændres til: ”stk. 4-7.”6.I§ 75 a, stk. 3,ændres ”har andre problemer end ledighed” til: ”er aktivitetsparate”, og”stk. 4 og 5.” ændres til: ” stk. 4-7.”7.I§ 75 aindsættes efter stk. 4 som nye stykker:”Stk.5.Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personeromfattet af § 2, nr. 10, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag udgøre1) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som harforsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og2) 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.Stk. 6.Udbetaling af løn efter stk. 5, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget bortsetfra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig iet andet EU/EØS-land.”Stk. 5 bliver herefter stk. 7.8.I§ 75 a, stk. 5,der bliver stk. 7, ændres ”Bestemmelserne om ydelserne efter § 38 og § 45” til:”Bestemmelserne om ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus og omrealkompetencevurdering i § 32 a, om ydelserne i § 38 og § 45 og om ret til selvfunden ansættelsemed løntilskud i § 52 a”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Præciseringer i lov om aktiv socialpolitik2.1.1. Forsørgere med børn i udlandet2.1.2. Enlige forsørgere og ret til børnetilskud2.1.3. Satser for ressourceforløbsydelse2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats2.2.1. Præcisering af nytteindsats2.2.2. Præcisering af virksomhedspraktik til uddannelsesparate modtagere afuddannelseshjælp2.2.3. Konsekvensændring som følge af, at reglerne om det lokale beskæftigelsesråds opgaverer flyttet til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats2.2.4. Fastsættelse af løn til ledige selvforsørgende i tilbud om ansættelse med løntilskud hosen offentlig arbejdsgiver2.2.5. Præcisering af tilbud til ledige selvforsørgende2.3. Ændringer i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og lov omvarsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang2.3.1. Ledige fleksjobvisiteredes cv i det fælles datagrundlag2.3.2. Undtagelse fra aktindsigt i dokumenter om varsling2.3.2.1. Gældende regler2.3.2.2 Den foreslåede ordning – dokumenter i varslingssager3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, DanskFolkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. april 2013 ”Aftale omen reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job”. Aftalen indeholdt en rækkeinitiativer, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle unge og voksnemødes med klare krav og forventninger, således at flere får mulighed for at blive en del afarbejdsmarkedet. Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev vedtaget af Folketinget den28. juni 2013 med vedtagelsen af to love - nr. 894 og nr. 895 af 4. juli 2013.Dette lovforslag indeholder en række nye bestemmelser, som ændrer de to ændringslove. Hervedpræciseres en række bestemmelser. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med de to vedtagneændringslove, der udmøntede kontanthjælpsreformen. Lovteknisk ophæves en række bestemmelseri de vedtagne ændringslove og foreslås på ny som ændringer til hovedloven indeholdende de nyeelementer.Lovforslaget indeholder også forslag til ændringer som følge af ikrafttrædelsen af en nyoffentlighedslov den 1. januar 2014 og en enkelt ændring, der tydeliggør, at også ledigefleksjobvisiteredes cv’er indgår i det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug forsagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.2. Lovforslagets indhold2.1. Præciseringer i lov om aktiv socialpolitik2.1.1. Forsørgere med børn i udlandetEfter de gældende regler er det en betingelse for at kunne modtage kontanthjælp som forsørger, atbarnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, der har rettil hjælpen efter EU-retten.Med lovændringen i lov nr. 894 af 4. juli 2013, hvor kontanthjælpen blev afskaffet for alle ungeunder 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor uddannelseshjælp blevindført i stedet for, blev der ikke henvist korrekt til, at betingelsen for at kunne modtageuddannelseshjælp eller kontanthjælp som forsørger er, at barnet/børnene opholder sig her i landet,medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, der har ret til hjælpen efter EU-retten, og at dettegælder for alle forsørgere.Det betyder, at EU-borgere, der har børn med ophold i lande udenfor EU, og personer, der har børnmed ophold i EU-lande, uden at forsørgeren har ret til hjælp efter de EU-retlige regler, fremoverville kunne få uddannelseshjælp/kontanthjælp som forsørgere.Der foreslås derfor en præcisering med ikrafttræden 1. januar 2014, så det fortsat er en betingelsefor at kunne modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp som forsørger, at barnet/børneneopholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, der har ret til hjælpen efterEU-retten eller tale om en person, der er omfattet af bilaterale overenskomster.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 5.2.1.1. Enlige forsørgere og ret til børnetilskudDet følger af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp i lov nr. 894 af 4. juli 2013, som trådtei kraft den 1. oktober 2013 med virkning fra 1. januar 2014, at satserne for unge under 30 år følger

satserne for SU. Formålet hermed er at undgå, at den unge oplever et skift i ydelsesniveau vedovergangen fra uddannelseshjælp til SU. Svarende til SU-reglerne ydes hjælpen med satsen forenlige forsørgere, når en forsørger modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen skersenest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efterdet kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, ibørnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1.pkt., andet led i børnetilskudsloven. Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, atbetingelserne er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, ibørnetilskudsloven.Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp,som bliver enlig forsørger, derfor først få ret til hjælp med satsen for enlige forsørgere frabegyndelsen af førstkommende kvartal, det vil sige efter, at retten til ekstra børnetilskud ererhvervet. Efter de gældende regler om kontanthjælp modtager en forsørger forsørgersatsen frabarnets fødsel, og indtil forsørgelsespligten ophører. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at detteprincip videreføres for uddannelseshjælp og kontanthjælp efter 1. januar 2014.Det foreslås derfor, at betingelsen for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsenfor enlige forsørgere, ændres fra at være modtager af ekstra børnetilskud til en betingelse om, at denenlige forsørger skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud.Den tilsvarende ændring foreslås for enlige forsørgere under 30 år, der efter den vedtagne lov nr.894 af 4. juli 2013, kan modtage forudbetalt behovsbestemt hjælp i op til 2 måneder i en periodemellem 2 uddannelsesforløb, da der er tale om samme betingelse som ovenfor.Med forslaget vil definitionen af enlig forsørger - og dermed ydelsessatsen - ikke fuldt ud følge dendefinition, der følger af SU-loven.Den foreslåede ændring af bestemmelsen om forudbetalt behovsbestemt hjælp er lovtekniskudformet på den måde, at bestemmelsen i lov nr. 894 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der istedet foreslås en ny bestemmelse til hovedloven.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, 2 og 4, og § 2, nr. 1.2.1.3. Satser for ressourceforløbsydelseI forbindelse med udmøntning af kontanthjælpsreformen ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 blev dersom følge af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp foretaget konsekvensrettelser i reglerneom satser for ressourceforløbsydelse, så disse fremover henviser til de korrekte satser.Det har været intentionen, at satserne for ressourceforløbsydelse ikke skulle ændres som følge af denye satser i reformen, men at satserne for ressourceforløbsydelse alene blev konsekvensrettet, så derhenvises til de satser, der svarer til de hidtil gældende.Der er imidlertid behov for at præcisere, at det ikke er intentionen, at en hjemmeboende ung under25 år skal have en højere sats.

Det foreslås derfor, at henvisningen til satsen for en hjemmeboende ung under 25 år præciseres,hvorved den gældende retstilstand opretholdes, og satserne for ressourceforløbsydelse fortsætteruændrede.Den foreslåede ændring er lovteknisk udformet på den måde, at ændringerne fra lov nr. 894 af 4.juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås nye ændringer til hovedloven med korrektehenvisninger.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7, og § 2, nr. 2 og 3.2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats2.2.1. Præcisering af nytteindsatsEfter de gældende regler skal aktiveringstilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse indenfor områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsæt-ninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvisselvforsørgelse. Tilbud har således som overordnet formål at hjælpe den enkelte ledige tilbeskæftigelse.Med aftalen om kontanthjælpsreformen fra april 2013, som blev indgået mellem regeringen(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, blev nytteindsats aftalt som en nytilbudsmulighed. Formålet er at give især åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagereog jobparate kontanthjælpsmodtagere mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre arbejdeaf nytteskabende værdi for deres ydelse, mens de afventer at kunne påbegynde uddannelse eller job.Af aftalen fremgik endvidere, at nytteindsats skulle kunne etableres på kommunale arbejdspladser.Under behandlingen af L 223 (2012/2013), som implementer dele af aftalen, blev det besluttet atudvide dette til ”kommunale, regionale eller statslige virksomheder.”Af bemærkningerne til L 223 fremgår, at der ved nytteindsats forstås arbejde af nytteskabendeværdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvorpersonen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats skalprimært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde enuddannelse eller et job. Den enkelte nytteindsats kan vare op til 13 uger.Lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, som skal træde i kraft 1.januar 2014. Det fremgår heraf, at personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp,fremover kan få tilbud om nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på enkommunal, regional eller statslig virksomhed.Det fremgår tillige af ændringsloven, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler omnytteindsats, herunder om indholdet og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet.Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerneskal sikre, at nytteindsats får et rimeligt indhold, er i overensstemmelse med statsstøtteregler ogikke er konkurrenceforvridende m.v.

Inden for de rammer, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil detvære op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatsen skal være. Der kan f.eks. væreopgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende, elleropgaver med at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunnegives i kombination med andre tilbud, herunder mentorstøtte. Dette fremgår af bemærkningerne tilL 223.Der er efter ændringsloven er vedtaget fundet behov for yderligere præcisering om, hvornytteindsats kan etableres, idet der fx er adskillige selvejende institutioner, som udfører arbejde forkommunerne, regionerne eller staten på baggrund af driftsoverenskomst e.l. med disse. Det kan fxvære selvejende daginstitutioner eller plejehjem.For at undgå usikkerhed om, hvor nytteindsats kan etableres, foreslås det, at den afgrænsning, dergælder for, hvor offentlige løntilskudsjob kan etableres, også skal gælde for, hvor nytteindsats kanetableres. Det foreslås derfor, at det præciseres, at nytteindsats kan etableres hos ”offentligearbejdsgivere”, og at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for,hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere.Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive brugt til at fastsætte samme afgrænsning af, hvad der forståsved offentlige arbejdsgivere, som gælder på løntilskudsområdet. Det fremgår af bekendtgørelse omen aktiv beskæftigelsesindsats, at der ved offentlige arbejdsgivere i forbindelse medløntilskudsansættelse forstås 1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, 2)statsinstitutioner og 3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkesmed mindst 50 pct. af offentlige tilskud.Med anvendelsen af samme afgrænsning af offentlige arbejdsgivere på nytteindsats-området ogløntilskudsområdet sikres der ensartet fortolkning af, hvor der kan etableres nytteindsats, idet det eren afgrænsning, som i forvejen anvendes af jobcentrene. Det bemærkes, at nytteindsats idaginstitutioner m.v. bl.a. vil indebære, at der skal indhentes børneattester i det omfang, denkonkrete nytteindsats vurderes at være omfattet af reglerne om børneattester, jf. bekendtgørelse omindhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, dag-, fritids- ogklubtilbud samt private pasningsordninger.De foreslåede ændringer er lovteknisk udformet på den måde, at § 1, nr. 66 og 77, om nytteindsats,ilov nr. 895 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås nye bestemmelser tilhovedloven med det justerede indhold, der præciserer, hvor nytteindsats kan etableres ogbemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler herom.Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1 og 4, og til § 5, nr. 1 og 3.2.2.2. Præcisering af virksomhedspraktik til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælpEfter de regler i lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skaltræde i kraft 1. januar 2014, er det uklart, hvor længe et tilbud om virksomhedspraktik tiluddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp kan vare, idet der i en bestemmelse står, at detkan have en varighed op til 4 uger og op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, harlangvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.I en anden bestemmelse står blot, at det kan have en varighed på op til 13 uger.

Det sidstnævnte er en fejl, som er opstået ved, at der i stedet for et ”og” er indsat en bindestreg.Det foreslås, at denne fejl rettes, således at der gøres klart, at virksomhedspraktik tiluddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp kan vare op til 4 uger og kun op til 13 uger, hvispersonen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnåbeskæftigelse med løntilskud.De foreslåede ændringer er lovteknisk udformet på den måde, at § 1, nr. 70, i lov nr. 895 af 4. juli2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås en ny bestemmelse med den korrekte henvisning.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 2, og § 5, nr. 2.2.2.3. Konsekvensændring som følge af, at reglerne om det lokale beskæftigelsesråds opgaver erflyttet til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsatsDet fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen underretter det lokalebeskæftigelsesråd (LBR) om anvendelsen af virksomhedspraktik, samt at ministeren kan fastsætteregler om denne underretning.Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde ikraft 1. januar 2014, udvides LBR´s opgaver, og reglerne herom samles i styringsloven. Somkonsekvens heraf skulle reglerne om LBR´s opgaver i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats haveværet ophævet.Dette er ikke sket, og det foreslås derfor, at reglen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3.2.2.4. Fastsættelse af løn til ledige selvforsørgende i tilbud om ansættelse med løntilskud hos enoffentlig arbejdsgiver.Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde ikraft 1. januar 2014, afskaffes minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag for kontanthjælpsmodtagere i offentlig løntilskudsansættelse.Kontanthjælpsmodtagere skal i stedet have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarertil deres kontanthjælp.Efter gældende regler kan ledige selvforsørgende få tilbud om ansættelse med løntilskud hosoffentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det indebærer, atder pr.1. januar 2014 ikke er fastsat en minimumsløn for ledige selvforsørgende i disse situationer,da de ikke får nogen offentlig ydelse, og minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpengesatsafskaffes.Det foreslås derfor, at lønnen under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efterfradrag af arbejdsmarkedsbidrag for ledige selvforsørgende, som ikke er forsørgere, udgør 60 pct. afhøjeste dagpengesats og 80 pct. for forsørgere, svarende til henholdsvis 2.445 kr. pr. uge og 3.260kr. pr. uge (2014-niveau). Det svarer til de satser, som modtagere af særlig uddannelsesydelse, jf.lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og de foreslåede satser,som modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan få, jf. lovforslag nr. 70 om ændring af lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidige arbejdsmarkedsydelse,sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.).Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 7.2.2.5. Præcisering af tilbud til ledige selvforsørgendeEfter gældende regler har ledige selvforsørgende ret til tilbud om vejledning og opkvalificering,virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, med mindre tilbuddet ikke kan antages at villeforbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Udgangspunktet er, at de får tilbud efter sammeregler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde ikraft 1. januar 2014, får kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- ellerordblindekursus, hvis en test viser, at personen har behov for det. Derudover fårkontanthjælpsmodtagere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til tilbud omrealkompetencevurdering.Ved samme lov får kontanthjælpsmodtagere også ret til tilbud om selvfunden ansættelse medløntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden afperioden med løntilskud.Det har ikke været hensigten, at disse tre rettigheder for kontanthjælpsmodtagere også skulle gældefor ledige selvforsørgende. Det er ved en fejl ikke blevet konsekvensrettet i loven. Det foreslåsderfor, at reglerne ændres, så det fremgår, at ledige selvforsørgende ikke har ret til tilbud om læse-,skrive-, regne- eller ordblindekursus, realkompetencevurdering og selvfunden ansættelse medløntilskud.Det bemærkes, at der intet er til hinder for, at jobcenteret kan give disse tilbud, men det er ikke enret for den ledige selvforsørgende at få tilbuddene.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 8.2.3. Ændringer i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og lov omvarsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang2.3.1. Ledige fleksjobvisiteredes cv i det fælles datagrundlagEfter gældende regler skal tilmeldte ledige - ledige dagpengemodtagere og jobparatekontanthjælpsmodtagere - have et cv på Jobnet. Tilmeldtes cv-oplysninger og andre oplysningerregistreret i selvbetjeningsløsninger samt andre oplysninger til brug for sagsbehandling ijobcentrene indgår i det fælles datagrundlag.Lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, skal træde i kraft 1. januar2014. Det fremgår af denne ændringslov, at det pr. 1. januar 2014 gælder, at cv-oplysninger forpersoner, der efter § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv iJobnet, indgår i det fælles datagrundlag. Det gælder endvidere, at oplysningerne kan anvendes tilbrug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Ledige fleksjobvisiterede skal også have et cv. Det vil sige, at de skal give fyldestgørendeoplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydningfor jobcenterets bistand til at finde arbejde. Der skal endvidere angives mindst ét beskæftigelsesmål.Oplysningerne afgives ved, at personen lægger sit cv på Jobnet.Det foreslås, at cv-oplysninger for ledige fleksjobvisiterede i lighed med cv-oplysninger fortilmeldte ledige og andre, der skal have et cv, skal indgå i det fælles datagrundlag.De foreslåede ændringer er lovteknisk udformet på den måde, at § 2, nr. 18, om cv i det fællesdatagrundlag, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås nyebestemmelser om, at cv’er og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunernevedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i det fælles datagrundlag.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4, nr. 1.2.3.2. Undtagelse fra aktindsigt i dokumenter om varsling2.3.2.1. Gældende reglerIfølge den indtil 1. januar 2014 gældende lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven)kan en minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivnemyndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter skal være undtaget fra loven.Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1105 af 17. september 2010 om undtagelse fra aktindsigt efteroffentlighedsloven af oplysninger, der gives som led i arbejdsmarkedsundersøgelser eller efter lovom varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, som er udstedt med hjemmel dengældende offentlighedslovs § 3, stk. 1, at bl.a. dokumenter i sager om varsling i forbindelse medafskedigelser af større omfang, jf. bekendtgørelse af lov nr. 291 af 22. marts 2010 om varsling m.v.i forbindelse med afskedigelser af større omfang, ikke er omfattet af aktindsigt.Med den nye offentlighedslov, som træder i kraft 1. januar 2014, er der ikke længere hjemmel til atfastsætte undtagelser til offentlighedsloven i en bekendtgørelse, hvorfor bekendtgørelse nr. 1105 af17. september 2010 om undtagelse fra aktindsigt efter offentlighedsloven af oplysninger, der givessom led i arbejdsmarkedsundersøgelser eller efter lov om varsling m.v. i forbindelse medafskedigelser af større omfang, bortfalder.Dokumenter om varsling har en sådan karakter, at de efter en konkret vurdering alligevel ville væreomfattet af offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse fra aktindsigt. Hvis der ved hverenkelt anmodning om aktindsigt, skal tages konkret stilling til oplysningerne i de enkeltedokumenter om varsling, vil de almindelige bestemmelser om undtagelse fra aktindsigt somaltovervejende hovedregel betyde, at anmodningen om aktindsigt ikke kan imødekommes.Undtagelsen er begrundet i, at virksomhederne skal være sikre på diskretion, når de varslerafskedigelser af større omfang. Fx skal virksomheden skriftligt meddele beskæftigelsesregionenårsagen til de påtænkte afskedigelser, og i en senere meddelelse indgår personlige oplysninger omde varslede medarbejdere, herunder navn, adresse, cpr-nr., stilling, afskedigelses- ogfratrædelsestidspunkt for hver varslet medarbejder.

Undtagelsen af varslingsdokumenter er desuden begrundet i konkurrence- og forretningsmæssigehensyn, idet dokumenternes oplysninger vil kunne have en væsentlig negativ effekt påvirksomhedens muligheder for fortsat at drive virksomhed.Dokumenterne indeholder således oplysninger af betydning for en konkret virksomheds drifts- ogforretningsforhold og for de varslede medarbejdere.2.3.2.2 Den foreslåede ordning – dokumenter i varslingssagerDet foreslås, at dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfangfortsat og i samme omfang som efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 1105 af 17. september2010 om undtagelse fra aktindsigt efter offentlighedsloven af oplysninger, der gives som led iarbejdsmarkedsundersøgelser eller efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser afstørre omfang, skal være undtaget fra aktindsigt. Dokumenterne indeholder oplysninger afvæsentlig betydning for en virksomheds fortsatte muligheder for at drive virksomhed, herunderoplysninger, der angår virksomhedens drift og kan svække dens konkurrenceevne, og der vurderesderfor også fremadrettet at være behov for at sikre diskretion for virksomheder, når de varslerafskedigelser og i forhold til virksomhedens interne forhold, herunder oplysninger om de varsledemedarbejderes navne, adresser, cpr-nr. mv. Dokumenterne indeholder dermed også personligeoplysninger om de varslede medarbejdere.Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende ordning om undtagelse fraaktindsigt i dokumenter i varslingssager.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeSamlet set vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.8. Hørte myndigheder og organisationerForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE),Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet,Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Landbrugsskoler,Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Denuvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen afdirektører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds- ogarbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FinanssektorensArbejdsgiverforening, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, JobrådgivernesBrancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening,Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare og Rådet for Socialt Udsatte.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterStat:IngenKommuner:IngenRegioner:IngenStat:IngenKommuner:IngenRegioner:IngenIngenNegative konsekvenser/MerudgifterStat:IngenKommuner:IngenRegioner:IngenStat:IngenKommuner:IngenRegioner:IngenIngen

Til nr. 1Efter den gældende regel i § 12, stk. 1, kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse,medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23a, stk. 6. I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælpefter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der dog fastsat regler om, at personer i vissetilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.Der kan som udgangspunkt heller ikke udbetales hjælp i perioder, hvor der ikke er undervisning, fxi en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem en erhvervsuddannelses grund- oghovedforløb. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelsesåledes ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsenforventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havdeindgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-,lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsendog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp, hvis deøvrige betingelser herfor var opfyldt.For at sikre at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikkeer på plads, og at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på enerhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i enperiode ikke kan få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælptil personer under uddannelse. De nye regler foreslås indsat i nye stk. 2 og 3.Det foreslås istk. 2,at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp iop til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, mensom endnu ikke får udbetalt SU.Det foreslås istk. 3,at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp tilenlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- oghovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Her ertale om en ny forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. Det er enbetingelse, at den enlige forsøger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin ogbarnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering afpersonens økonomiske forhold. Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr.måned, og at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til stk. 3 følger den definition, som følger af lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) i forhold til retten tilekstra børnetilskud. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydesordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sigog ikke lever i et samlivsforhold.

Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, når personen har erhvervet ret til ekstrabørnetilskud.Der er endvidere visse betingelser i børnetilskudsloven om dansk statsborgerskab samt forudgåendebopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen,selvom personen ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, atbetingelserne i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen skersenest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efterdet kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, ibørnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1.pkt., andet led, i børnetilskudsloven. Når et barn bliver født fx 1. januar, erhverves retten tilbørnetilskud den 1. januar, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskududbetales sidste gang for dette kvartal. Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i sammekvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen afdet første døgn i kvartalet.Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt vedbegyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp,som bliver enlig forsørger, først få ret til hjælp med satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen afførstkommende kvartal efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet.Efter de gældende regler om kontanthjælp, modtager en forsørger satsen for forsørgere fra barnetsfødsel. Dette princip ønskes videreført for uddannelseshjælp og kontanthjælp.Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 1, at det skal være en betingelse, at den enlige forsørgerunder 30 år skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud for, at personen kan modtageforudbetalt behovsbestemt hjælp i op til 2 måneder i en periode mellem 2 uddannelsesforløb.Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontanteydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om enperson har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger - dette gælder både for depersoner, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fraUdbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dettebørnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen forstørstedelens vedkommende allerede har, fx oplysningen om samliv/ikke samliv, som kommunenskal bruge i forbindelse med ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis kommunen idisse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personenhar erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enligforsørger. Kommunen skal meddele personen, at der er tale om en foreløbig vurdering og ikke enendelig afgørelse, således at Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstrabørnetilskud. Kommunen skal samtidig med udbetalingen meddele, at der er tale om en foreløbig

udbetaling. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske en efterregulering afydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud.Til nr. 2Det følger af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp i lov nr. 894 af 4. juli 2013, at hjælpenydes med satsen for enlige forsørgere, når en forsørger modtager ekstra børnetilskud efter lov ombørnetilskuds og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen skersenest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efterdet kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, ibørnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1.pkt., andet led, i børnetilskudsloven. Når et barn bliver født fx 1. januar, erhverves retten tilbørnetilskud den 1. januar, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskududbetales sidste gang for dette kvartal. Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i sammekvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen afdet første døgn i kvartalet.Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt vedbegyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp,som bliver enlig forsørger, først få ret til hjælp med satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen afførstkommende kvartal efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet.Efter de gældende regler om kontanthjælp, modtager en forsørger satsen for forsørgere fra barnetsfødsel. Dette princip ønskes videreført for uddannelseshjælp og kontanthjælp.Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 2, at det skal være en betingelse, at den enlige forsørgerskal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud for, at personen kan modtageuddannelseshjælp.Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontanteydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om enperson har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger - dette gælder både for depersoner, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fraUdbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dettebørnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen forstørstedelens vedkommende allerede har, fx oplysningen om samliv/ikke samliv, som kommunenskal bruge i forbindelse med ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis kommunen idisse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personenhar erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enligforsørger. Kommunen skal meddele personen, at der er tale om en foreløbig vurdering og ikke enendelig afgørelse, således at Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstrabørnetilskud. Kommunen skal samtidig med udbetalingen meddele, at der er tale om en foreløbigudbetaling. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske en efterregulering afydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud.

Til nr. 3Det foreslås, at det igen kommer til at fremgå af reglerne, at det er en betingelse for at kunnemodtage uddannelseshjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindreder er tale om en EU/EØS-borger i det omfang denne efter EU-retten har ret til hjælpen eller enperson, der er omfattet af en bilateral overenskomst.I § 1, nr. 33 (§ 23), i lov nr. 894 af 4. juli 2013, som indfører den nye ydelse uddannelseshjælp ogsatserne for denne ydelse, blev der ved en fejl ikke henvist korrekt. Med det vedtagne vil der ske enutilsigtet ændring af retstilstanden med virkning fra den 1. januar 2014, således at det ikke længereer en betingelse for at kunne modtage hjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her ilandet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, i det omfang denne efter EU-retten har ret tilhjælpen. Rent konkret er betingelsen i den nye lovtekst alene videreført for de forsørgere, dermodtager etmånedligt tillæg til hjælpensom følge af en dokumenteret bidragspligt overforbarn/børn.Derimod er betingelsen (for at kunne få forsørgersats) om, at barnet skal have ophold her i landet,medmindre forsørgeren efter EU-retten har ret til hjælpen, fejlagtigt ikke videreført for andreforsørgere. Dette betyder, at forsørgere, hvis børn ikke har ophold i Danmark, fremover vil kunne fåuddannelseshjælp som forsørger. Det samme vil komme til at gælde for forsørgere, der ikke har rettil hjælp efter de EU-retlige regler, og hvis børn har ophold uden for Danmark.Betingelsen var tidligere gældende for alle forsørgere, og det foreslås derfor, at betingelsen ogsåfremgår af de regler, der skal have virkning fra den 1. januar 2014.Til nr. 4Det følger af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp i lov nr. 894 af 4. juli 2013, at hjælpenydes med satsen for enlige forsørgere, når en forsørger modtager ekstra børnetilskud efter lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen skersenest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efterdet kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, ibørnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1.pkt., andet led, i børnetilskudsloven. Når et barn bliver født fx 1. januar, erhverves retten tilbørnetilskud den 1. januar, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskududbetales sidste gang for dette kvartal. Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i sammekvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen afdet første døgn i kvartalet.Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt vedbegyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp,som bliver enlig forsørger, først få ret til hjælp på satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen afførstkommende kvartal efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet.

Efter de gældende regler om kontanthjælp, modtager en forsørger forsørgersatsen fra barnets fødsel.Dette princip ønskes videreført for uddannelseshjælp og kontanthjælp.Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 4, at betingelsen for at modtage kontanthjælp på satsen forenlige forsørgere om, at den enlige forsørger skal være modtager af ekstra børnetilskud, ændres tilen betingelse om, at den enlige forsørger skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud.Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontanteydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om enperson har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger - dette gælder både for depersoner, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fraUdbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dettebørnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen forstørstedelens vedkommende allerede har, fx oplysningen om samliv/ikke samliv, som kommunenskal bruge i forbindelse med ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis kommunen idisse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personenhar erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enligforsørger. Kommunen skal meddele personen, at der er tale om en foreløbig vurdering og ikke enendelig afgørelse, således at Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstrabørnetilskud. Kommunen skal samtidig med udbetalingen meddele, at der er tale om en foreløbigudbetaling. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske en efterregulering afydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud.Til nr. 5Det foreslås, at det igen kommer til at fremgå af reglerne, at det er en betingelse for at kunnemodtage kontanthjælp som forsørger, at barnet /børnene opholder sig her i landet, medmindre der ertale om en EU/EØS-borger, i det omfang denne efter EU-retten har ret til hjælpen eller en person,der er omfattet af en bilateral overenskomst.I § 1, nr. 35 (§ 25), i lov nr. 894 af 4. juli 2013, som indfører satserne for kontanthjælp, blev der veden fejl ikke henvist korrekt. Med det vedtagne vil der ske en utilsigtet ændring af retstilstanden medvirkning fra den 1. januar 2014, således at det ikke længere er en betingelse for at kunne modtagehjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om enEU/EØS-borger, i det omfang denne efter EU-retten har ret til hjælpen.Rent konkret er betingelsen i den nye lovtekst alene videreført for de forsørgere, der modtager etmånedligt tillæg til hjælpensom følge af en dokumenteret bidragspligt overfor barn/børn. Derimoder betingelsen (for at kunne få forsørgersats) om, at barnet skal have ophold her i landet, medmindreforsørgeren efter EU-retten har ret til hjælpen, fejlagtigt ikke videreført for andre forsørgere. Dettebetyder, at forsørgere, hvis børn ikke har ophold i Danmark, fremover vil kunne få kontanthjælpsom forsørger. Det samme vil komme til at gælde for forsørgere, der ikke har ret til hjælp efter deEU-retlige regler, og hvis børn har ophold uden for Danmark.Betingelsen var tidligere gældende for alle forsørgere og bør derfor også fremgå af de regler, derskal have virkning fra den 1.januar 2014.Til nr. 6 og 7

Efter de gældende regler modtager hjemmeboende unge under 25 år, som ikke har forsørgelsespligtoverfor børn, en ressourceforløbsydelse svarende til gældende kontanthjælpssats for hjemmeboendeunder 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteretbidragspligt over for et barn, får endvidere et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, doghøjst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttestillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.952 kr. Det er enbetingelse, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten ellerbilaterale overenskomster.Som følge af forslagene til §§ 23-25 foreslås det, at henvisningerne i § 68 konsekvensrettes, såledesde henviser til de korrekte satser. Der er således alene tale om konsekvensrettelser, og der er dermedikke sket ændringer i satserne for ressourceforløbsydelsen.Til § 2Til nr. 1Af § 1, nr. 15, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, der ændrer § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitikfremgår, at kommunen fortsat kan udbetale uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periodefra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålægefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetaltuddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.Endvidere fremgår det af stk. 3, at kommunen uanset § 11 i lov om aktiv socialpolitik undernærmere omstændigheder kan yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en personunder 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lovom børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelsesgrund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb.Det er efterfølgende konstateret, at betingelsen for at modtage ydelse som enlig forsørger børpræciseres.Det foreslås derfor at ophæve den vedtagne § 12, stk. 2 og 3, idet det samtidig foreslås, atbetingelsen for at modtage ydelse som enlig forsørger ændres således, at den enlige forsørger skalhave erhvervet ret til ekstra børnetilskud i lovforslagets § 1 nr. 1. Bestemmelserne var planlagt til attræde i kraft 1. januar 2014.Til nr. 2 og 3Af § 1, nr. 80 og 81, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, der ændrer § 68, stk. 2, nr. 3. og 4, fremgår, atsatserne for ressourceforløbsydelse blev konsekvensrettet, hvorved personer, der ikke er forsørgere,uanset alder kan modtage en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen efter gældende regler forpersoner, der er fyldt 25 år.Det er efterfølgende konstateret, at der er behov for en præcisering i retning af, at retstilstanden forså vidt angår en hjemmeboende ung under 25 år opretholdes.Det foreslås derfor at ophæve de vedtagne ændringer i § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, idet det samtidigforeslås, at retstilstanden præciseres i lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.

Til nr. 1 og 4Forslaget til § 42 a.Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan virksomhedspraktik gives påprivate og offentlige virksomheder med henblik på at afdække eller optræne personens faglige,sociale eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik harsåledes et klart beskæftigelsesrettet sigte.Det foreslås, at virksomhedspraktik udvides med ”nytteindsats”, som skal kunne tilbydes modtagereaf kontanthjælp og uddannelseshjælp. Formålet med nytteindsats er, at personen skal arbejde for sinydelse.Det foreslås, at der ved nytteindsats forstås arbejde hos offentlige arbejdsgivere af nytteskabendeværdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en form for beskæftigelse,hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Der kanf.eks. være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg oglignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunnegives i kombination med andre tilbud, herunder mentorstøtte.Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer atpåbegynde en uddannelse eller et job. Det vil dog også kunne gives til personer, der eraktivitetsparate, i de situationer hvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud medhenblik på at bringe dem tættere på at kunne tage en uddannelse eller et job.Forslaget svarer til § 1, nr. 66 i lov nr. 895 af 4. juli, som skulle træde i kraft 1. januar 2014, medden ændring, at det præciseres, at nytteindsats skal foregå hos offentlige arbejdsgivere, og ikke somder står i § 1, nr. 66, på en kommunal, regional eller statslig virksomhed.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.Forslaget til § 42 b.Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret så vidt muligt givekontanthjælpsmodtagere tilbud ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, atpersonen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddeneskal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.Det foreslås, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til virksomhedspraktik på en privat elleroffentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden afvirksomhedspraktik efter de gældende regler.Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætningersamt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelseog hel eller delvis selvforsørgelse. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt

er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledigevil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik, er bl.a., at tilbuddet ikke kanfinde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet er opfyldt,og at der foreligger skriftlige tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og enmedarbejderrepræsentant.Forslaget svarer til § 1, nr. 66 i lov nr. 895 af 4. juli, som skulle træde i kraft 1. januar 2014.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.Forslaget til § 50.Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler omvirksomhedspraktik, herunder om nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos privatearbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud samt regler om, hvornår betingelsen om, at der ikkemå foregå konkurrenceforvridning, er opfyldt.Som nævnt ovenfor foreslås virksomhedspraktik udvidet med redskabet nytteindsats. Det foreslås,at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at beskæftigelsesministeren også kan fastsættenærmere regler om nytteindsats, herunder om indholdet, om muligheden for at dispensere frarimelighedskravet og om, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere.Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerneskal sikre, at nytteindsats etableres som tilsigtet med reglerne og ikke giver problemer i forhold tilkonkurrenceforvridning, statsstøtteregler m.v. Inden for disse rammer vil det være op tilkommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsats skal være. Der kan f.eks. være opgaver, derrelaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til håndeinden for kommunale servicetilbud.Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvadder forstås ved offentlige arbejdsgivere.Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive brugt til at fastsætte samme afgrænsning af offentligearbejdsgivere, som gælder på løntilskudsområdet. Denne afgrænsning fremgår af bekendtgørelseom en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det er fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere iforbindelse med løntilskudsansættelse forstås 1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,2) statsinstitutioner og 3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifterdækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.Med denne afgrænsning vil der bl.a. kunne etableres nytteindsats i mange selvejende institutioner,som udfører arbejde for kommunale, regionale eller statslige virksomheder. Det kan fx væreselvejende daginstitutioner eller plejehjem.Med anvendelsen af samme afgrænsning af offentlige arbejdsgivere på nytteindsats-området ogløntilskudsområdet sikres der ensartet fortolkning af, hvor der kan etableres nytteindsats, idet det eren afgrænsning, som i forvejen anvendes af jobcentrene.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.Til nr. 2Det foreslås, at for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som pr. 1.januar 2014 vil få uddannelseshjælp efter lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktivsocialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samtforskellige andre love, og er aktivitetsparate, kan tilbud om virksomhedspraktik vare op til 13 uger.Det svarer til varighedsbegrænsning for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.Til nr. 3Det fremgår af den gældende § 49 a, at kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd (LBR)om anvendelsen af virksomhedspraktik, samt at ministeren kan fastsætte regler om denneunderretning.Ved § 2, nr. 15 og 16, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 udvides LBR´s opgaver, og reglerne heromsamles i styringslovens § 46 a. Samtidig udvides kommunernes underretning til LBR, således atkommunerne ikke kun skal underrette til LBR om virksomhedspraktik, men også omvirksomhedspladser generelt, dvs. også nytteindsats og løntilskudsjob. Ændringerne træder i kraftden 1. januar 2014Det fremgår af lovbemærkninger til disse ændringer, at reglerne om LBR´s opgaver samles i § 46 istyringsloven om LBR’s opgaver, og at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i LAB § 49 adermed ophæves. Ved en fejl er denne bestemmelse ikke ophævet. Det foreslås derfor, at § 49 aophæves.Til nr. 5Der er tale om forslag til konsekvensændring som følge af, at udtrykket ”ikke har andre problemerend ledighed” med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 erstattes af udtrykket ”jobparate”. Derhenvises til § 1, nr. 2, i lov nr. 895 af 4. juli 2013.Der er endvidere tale om forslag til konsekvensændring som følge af forslag til ændringerne i delsnr. 7, hvorefter lønnen til ledige selvforsørgende udgør på 60 pct. for ikke-forsørgere og 80 pct. forforsørgere af højeste dagpengesats efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under ansættelse medløntilskud hos offentlige arbejdsgivere, dels nr. 8, hvorefter selvforsørgende ikke får ret til tilbudom realkompetencevurdering og selvfunden ansættelse med løntilskud.Til nr. 6Der er tale om forslag til konsekvensændring som følge af, at udtrykket ”har andre problemer endledighed ” med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 erstattes af udtrykket ”aktivitetsparate”.Der henvises til § 1, nr. 3, i lov nr. 895 af 4. juli 2013.Der er endvidere tale om forslag til konsekvensændring som følge af forslag til ændringerne i delsnr. 7, hvorefter lønnen til ledige selvforsørgende udgør på 60 pct. for ikke-forsørgere og 80 pct. forforsørgere af højeste dagpengesats efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under ansættelse medløntilskud hos offentlige arbejdsgivere, dels nr. 8, hvorefter selvforsørgende ikke får ret til tilbudom realkompetencevurdering og selvfunden ansættelse med løntilskud

Til nr. 7Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 afskaffes minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge efterfradrag af arbejdsmarkedsbidrag for kontanthjælpsmodtagere i offentlig løntilskudsansættelse.Kontanthjælpsmodtagere skal i stedet have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarertil deres kontanthjælp. Arbejdstiden fastsættes i overensstemmelse hermed. Ændringen træder ikraft den 1. januar 2014.Efter gældende regler kan ledige selvforsøgende få tilbud om ansættelse med løntilskud hosoffentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det indebærer, atder ikke er fastsat en minimumsløn for ledige selvforsørgende i disse situationer, da de ikke fårnogen offentlig ydelse.Det foreslås derfor, at lønnen under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efterfradrag af arbejdsmarkedsbidrag for ledige selvforsørgende, som ikke er forsørgere udgør 60 pct. afhøjeste dagpenge og 80 pct. for forsørgere, svarende til henholdsvis 2.445 kr. pr. uge og 3.260 kr.pr. uge (2014-niveau). Det svarer til de satser, som modtagere af særlig uddannelsesydelse, jf. lovom uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og de foreslåede satser, sommodtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan få, jf. lovforslag nr. 70 om ændring af lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidige arbejdsmarkedsydelse,sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud mv.).Forsørgelsespligten er over for børn, og vil svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov omaktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social-,Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, omman i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældrehver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, ellernår barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.Det foreslås endvidere, at udbetaling af løn som forsørger over for børn er betinget af, atbarnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis børnopholder sig i et andet EU/EØS-land.Til nr. 8Efter gældende regler har ledige selvforsørgende ret til tilbud efter kapitel 10-12, med mindretilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Udgangspunkteter, at de får tilbud efter samme regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.Ved § 1, nr. 55, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, indsættes en ny § 32 a, hvorefter bl.a.kontanthjælpsmodtagere får ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis entest viser, at personen har behov for det. Derudover får kontanthjælpsmodtagere, som ikke har enerhvervskompetencegivende uddannelse, ret til tilbud efter kapitel 10 om realkompetencevurdering.Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014.Ved § 1, nr. 82, i samme lov, indsættes en ny § 52 a, hvorefter kontanthjælpsmodtagere får ret tiltilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet. Ændringerne træder ikraft den 1. januar 2014.

Til § 4Til nr. 1Efter gældende regler skal tilmeldte ledige og ledige fleksjobvisiterede have et cv, jf. §§ 13 og 73d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter den gældende § 60, stk. 6, indgår data, som erregistreret i selvbetjeningsløsninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene, i det fællesdatagrundlag. Der indgår herunder blandt andet cv-oplysninger om tilmeldte ledige. Fremover ermålet, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i nye organisatoriske rammer, hvoruddannelse er i centrum. Det fremgår desuden af aftalen, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke erjobparate, og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er uddannelsesparate, får ret til enkoordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af dekommunale forvaltninger og andre myndigheder. Oplysningerne fra det fælles datagrundlag skalderfor også kunne anvendes og opdateres af andre organisatoriske enheder i kommunerne endjobcentrene, i det omfang det er et led i beskæftigelsesindsatsen.Det foreslås derfor, at data, som bliver registreret i selvbetjeningsløsninger til brug for kommunenssagsbehandling vedrørende beskæftigelsesindsatsen, dvs. sagsbehandling i og uden for jobcentrene,skal indgå i det fælles datagrundlag.Ifølge aftale om kontanthjælpsreformen skal alle voksne kontanthjælpsmodtagere, åbenlystuddannelsesparate unge og unge med kompetencegivende uddannelse udarbejde et cv. Det foreslåsderfor, at det i loven præciseres, at cv-oplysninger om alle personer, der efterbeskæftigelseslovgivningen har pligt til at have et cv, jf. §§ 13 og 73 d, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, kan anvendes i kommunernes sagsbehandling som led i varetagelsen afbeskæftigelsesindsatsen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.

1) Som en ny bestemmelse indsættes § 42 a, hvorefter virksomhedspraktik for kontanthjælps- oguddannelseshjælpsmodtagere tillige kan gives som nytteindsats, der består af udførelse afsamfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig virksomhed. Tilbuddet gives meddet formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.2) Som en ny bestemmelse indsættes § 42 b, hvorefter kontanthjælpsmodtagere har ret til tilbud omvirksomhedspraktik, bortset fra nytteindsats, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i øvrigter opfyldt. Arbejdsgiverne og den ledige aftaler varigheden af perioden.Det foreslås, at § 1, nr. 66, ophæves, således at formuleringen i § 42 a, om, hvor nytteindsats kanetableres, nyaffattes med en nærmere præcisering. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.Af aftalen fra april 2013 om kontanthjælpsreformen fremgik, at nytteindsats skulle etableres påkommunale arbejdspladser. Dette blev under lovforslagsbehandlingen af L 223 udvidet til”kommunale, regionale eller statslige virksomheder”.Der er efterfølgende fundet behov for en yderligere præcisering heraf, jf. bemærkningerne tillovforslagets § 3, nr. 1. Der findes fx adskillige selvejende institutioner, som udfører arbejde forkommunerne, regionerne eller staten på baggrund af driftsoverenskomst e.l. med disse. Det kan fxvære selvejende daginstitutioner eller plejehjem.Det foreslås derfor at ophæve den vedtagne § 42 a. Der foreslås samtidig i lovforslagets § 3, nr. 1,en ny formulering af § 42 a, hvorefter nytteindsats kan etableres hos offentlige arbejdsgivere. Derhenvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.Forslaget til ophævelsen af § 1, nr. 66, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, indebærer også en ophævelse af§ 42 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne regel ønskes opretholdt, hvorfor derfremsættes forslag herom i dette lovforslags § 3, nr. 1.Til nr. 2Ifølge § 1, nr. 70, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, der pr. 1. januar 2014 ændrer § 44, stk.1, nr. 4, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår, at virksomhedspraktik for alle uddannelsesparateuddannelseshjælpsmodtagere kan have en varighed på op til 13 uger. Dette er en fejl i loven, idetdenne målgruppe kun skal have adgang til tilbud om virksomhedspraktik i op til 4 uger, dog op til13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligtved at opnå beskæftigelses med løntilskud, jf. lovens § 1, nr. 69.Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves, således at bestemmelsen kan nyaffattes udenovenfornævnte fejl. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2.Til nr. 3Ifølge § 1, nr. 77, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, der pr. 1. januar 2014 ændrer § 50 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats kan ministeren fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder indholdetog om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet. Der er efterfølgende fundet behov for enyderligere præcisering i bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at denne bestemmelse ophæves, således at bestemmelsen kan nyaffattes med ennærmere præcisering. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4.Til nr. 4Ifølge § 2, nr. 18, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, der pr. 1. januar 2014 ændrer § 60, stk. 6, i lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, indgår cv oplysninger for personer,der efter § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at lægge et cv, i Jobnet i det fællesdatagrundlag. Efter samme bestemmelse kan oplysningerne anvendes i kommunernessagsbehandling som led i beskæftigelsesindsatsen.Efter gældende regler i § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal ledige fleksjobvisiteredeogså lægge et cv i Jobnet.Det foreslå, at § 2, nr. 18 ophæves, og at bestemmelsen nyaffattes med nærværende lovforslag. Detfremgår af forslaget til nyafattelse, at for personer, der efter §§ 13 og 73 d i LAB skal lægge derescv og andre oplysninger til brug for sagsbehandlingen, i jobnet, indgår cv’et og de andreoplysninger i det fælles datagrundlag. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1.Ændringen sker med dette lovforslag ved, at det foreslås at ophæve § 2, nr. 18, i lov nr. 895 af 4.juli 2013 og i stedet indsætte nye bestemmelser om at cv’er og andre oplysninger til brug forsagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i det fælles datagrundlag.

Til nr. 1Efter gældende regler er dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af størreomfang undtaget fra aktindsigt. Årsagen er, at dokumenterne indeholder oplysninger af væsentligbetydning for virksomheden – både i relation til virksomhedens drift og af konkurrencehensyn.Dokumenterne indeholder også personlige oplysninger om de varslede medarbejdere.Virksomheden skal derfor kunne være sikker på diskretion, når den varsler afskedigelser af størreomfang. Denne regel bortfalder med ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov, idet det hermedikke længere vil være hjemmel til at fastsætte undtagelser til offentlighedsloven i en bekendtgørelse.Dokumenter om varsling har endvidere en sådan karakter, at de efter en konkret vurdering alligevelville være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse fra aktindsigt.Det foreslås derfor, at dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af størreomfang fortsat og i samme omfang som hidtil skal være undtaget fra aktindsigt. Det betyder, atudefrakommende – det vil sige andre end virksomheden selv og relevante myndigheder – ikke harmulighed for at få aktindsigt i denne type dokumenter.

Lovforslaget§1I lov om aktiv socialpolitik, jf.lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012,som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1380 af 23.december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 894 af4. juli 2013, foretages følgende ændringer:8.I§ 12indsættes efter stk. 1 som nye stykker:»Stk. 2.Kommunen kan fortsat udbetaleuddannelseshjælp efter § 23 til en person i enperiode fra det tidspunkt, hvor personen erpåbegyndt en uddannelse på baggrund af etuddannelsespålæg efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og frem til det tidspunkt,hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtteefter SU-loven. Perioden med hjælp kan højstudgøre 2 måneder.Stk. 3.Kommunen kan uanset § 11 yde enforudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelsetil en person under 30 år, der forsørger eget barni hjemmet og har erhvervet ret til ekstrabørnetilskud efter lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag, i enperiode mellem en uddannelses grund- oghovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb,hvis kommunen på baggrund af personensøkonomiske forhold vurderer, at personen harbehov herfor. Tilsvarende gælder, hvis personener enlig forsørger under 30 år og ikke harerhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge afbetingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, i lovom børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag. Det er en betingelse, at personensforsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtteefter SU-loven. Perioden med hjælp kan højstudgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøreet beløb på 11.505 kr. pr. måned.«Stk. 2 bliver herefter stk. 4.2.Tre steder i§ 23, stk. 2,og et sted i§ 23, stk.5,ændres ”modtager ekstra børnetilskud” til:

”har erhvervet ret til ekstra børnetilskud”beløb på1) 11.505 kr. for personer, der forsørger egetbarn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5,2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag og er gift eller borsammen med en person, der modtagerSU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp forpersoner under 30 år,3) 5.753 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag og er gift eller borsammen med en person, der ikke modtager SU,uddannelseshjælp eller kontanthjælp forpersoner under 30 år,4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og harpasseret12. svangerskabsuge,5) 13.952 kr. for personer, der har endokumenteret psykisk lidelse, der erdiagnosticeret som skizofreni, skizotypisksindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektivlidelse, uspecificeret ikke organisk betingetpsykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderlinetype, og harforsørgelsespligt over for børn,6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos eneller begge forældre og har en dokumenteretpsykisk lidelse som anført i nr. 5,7) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år ogikke bor hos en eller begge forældre,8) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år ogbor hos en eller begge forældre,9) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikkebor hos en eller begge forældre, og10) 2.479 kr. for personer under 25 år, der borhos en eller begge forældre.Stk. 3-4….Stk. 5.For en enlig forsørger, der ikke modtagerekstra børnetilskud som følge af betingelserne i§ 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen medden sats, som den enlige forsørger ville have

haft ret til, hvis betingelserne i lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag var opfyldt.§ 23....Stk. 2-3….Stk. 4.Hjælp efter stk. 3 er betinget af, atbørnene opholder sig her i landet. Dette gælderdog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfangdisse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,eller for personer, der er omfattet af bilateraleoverenskomster.Stk. 5…§ 25….Stk. 2….Stk. 3.Kontanthjælpen til personer under 30 årudgør et månedligt beløb på1) 13.335 kr. for personer, der forsørger egetbarn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6,2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag og er gift eller borsammen med en person, der modtagerSU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp forpersoner under 30 år,3) 6.767 kr. for personer, der forsørger eget barni hjemmet, ikke modtager ekstra børnetilskudefter lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag og er gift eller borsammen med en person, der ikke modtager SU,uddannelseshjælp eller kontanthjælp forpersoner under 30 år,4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og harpasseret 12. svangerskabsuge,5) 13.952 kr. for personer, der har endokumenteret psykisk lidelse, der erdiagnosticeret som skizofreni, skizotypisksindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektivlidelse, uspecificeret ikke organisk betingetpsykose og emotionelt ustabilpersonlighedsstruktur af borderlinetype, og harforsørgelsespligt over for børn,6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos eneller begge forældre og har en dokumenteret3.I§ 23, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter ”efter”:”stk. 2, nr. 5, og ”.

psykisk lidelse som anført i nr. 5,7) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år ogikke bor hos en eller begge forældre,8) 3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år ogbor hos en eller begge forældre,9) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikkebor hos en eller begge forældre, og10) 3.265 kr. for personer under 25 år, der borhos en eller begge forældre.Stk. 4-5….Stk. 6.For en enlig forsørger, der ikke modtagerekstra børnetilskud som følge af betingelserne i§ 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag, ydes kontanthjælpen med densats, som den enlige forsørger ville have haft rettil, hvis betingelserne i lov om børnetilskud ogforskudsvis udbetaling af børnebidrag varopfyldt.Stk. 7-11…§ 25....Stk. 2-4….Stk. 5.Hjælp efter stk. 4 er betinget af, atbørnene opholder sig her i landet. Dette gælderdog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfangdisse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,eller for personer, der er omfattet af bilateraleoverenskomster.Stk. 6-11….§ 68….Stk. 2.Ressourceforløbsydelsen udgør etmånedligt beløb svarende til1) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, forpersoner, der har forsørgelsespligt over for etbarn,2) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, forpersoner, der ikke har forsørgelsespligt over foret barn,3) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, forpersoner under 25 år, der bor hos en forældereller begge forældre, og som ikke harforsørgelsespligt overfor et barn, eller4) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt etmånedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4,for personer under 25 år, der bor hos enforælder eller begge forældre og hardokumenteret bidragspligt over for et barn.5.I§ 25, stk. 5, 1. pkt.,indsættes efter ”efter”:”stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 5, og”.

§2I lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lovom aktiv socialpolitik, SU-loven, lov ombørnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag samt forskellige andre love,foretages følgende ændringer:§ 1, nr. 15.I§ 12indsættes efter stk. 1 som nye1.§ 1, nr. 15,ophæves.stykker:»Stk.2.Kommunen kan fortsat udbetaleuddannelseshjælp efter § 23 til en person i enperiode fra det tidspunkt, hvor personen erpåbegyndt en uddannelse på baggrund af etuddannelsespålæg efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og frem til det tidspunkt,hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtteefter SU-loven. Perioden med hjælp kan højstudgøre 2 måneder.Stk. 3.Kommunen kan uanset § 11 yde enforudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelsetil en person under 30 år, der forsørger eget barni hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efterlov om børnetilskud og forskudsvis udbetalingaf børnebidrag, i en periode mellem enuddannelses grund- og hovedforløb eller mellemto uddannelsesforløb, hvis kommunen påbaggrund af personens økonomiske forhold

§3I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, somændret ved § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, §2 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr.895 af 4. juli 2013, foretages følgendeændringer:§ 42.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5og 11, og som enten har behov for en afklaringaf beskæftigelsesmål, eller som på grund afmangelfulde faglige, sproglige eller socialekompetencer kun vanskeligt kan opnåbeskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkåreller med løntilskud, kan få tilbud omvirksomhedspraktik på en offentlig eller privatvirksomhed.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.Stk. 3.Tilbuddet gives med henblik på atafdække eller optræne personens faglige, socialeeller sproglige kompetencer samt at afklarebeskæftigelsesmål.

§ 44.Et tilbud om virksomhedspraktik kanhave en varighed, der udgør op til1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2,nr. 1,2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2,nr. 2,3) 13 uger for personer, der er omfattet af§ 2, nr. 2, hvis personen ikke harerhvervserfaring, har langvarig ledighed elleri øvrigt har vanskeligt ved at opnåbeskæftigelse med løntilskud, og4) 13 uger for personer, der er omfattet af§ 2, nr. 3-7 og 11.Stk. 2.For personer, der er omfattet af stk. 1,nr. 3 og 4, kan perioden efter en konkretvurdering forlænges op til 26 uger. Hvispersonen herefter ud fra en konkret individuelvurdering har særligt behov for en længereperiode, kan perioden forlænges yderligere.Stk. 3.For personer, der er omfattet af § 2, nr.4, og som har fået en jobplan efter § 28, stk. 2,kan varigheden fastsættes ud fra en konkret,individuel vurdering af det i jobplanen fastsattebehov for optræning.

§ 75 a.Personer, der er omfattet af § 2, nr.10, har ret til tilbud efter kapitel 10-12,medmindre tilbuddet ikke kan antages at villeforbedre personens beskæftigelsesmuligheder.Jobcenteret kan efter en konkret vurdering givetillægsydelser efter kapitel 14 og 15.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10,og som ikke har andre problemer end ledighed,kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler,der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, ikapitlerne 10-12, 14 og 15, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 3.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10,og som har andre problemer end ledighed, kanfå tilbud og tillægsydelser efter de regler, dergælder for personer omfattet af § 2, nr. 3, ikapitlerne 10-12, 14 og 15, jf. dog stk. 4 og 5.Stk. 4.Tilbud efter kapitel 10 til personeromfattet af § 2, nr. 10, kan højst vare op til 6uger, medmindre danskundervisning indgår somen betydelig del af tilbuddet. Den samledevarighed kan ikke overstige 26 uger.Bestemmelserne i §§ 34-36 om varighed finderikke anvendelse.Stk. 5.Bestemmelserne om ydelser m.v. i§ 38 og § 45 finder ikke anvendelse for personeromfattet af § 2, nr. 10.

7.I§ 75 aindsættes efter stk. 4 som nyestykker:”Stk.5.Under ansættelse med løntilskud hosoffentlige arbejdsgivere skal lønnen til personeromfattet af § 2, nr. 10, efter fradrag afarbejdsmarkedsbidrag udgøre3) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. forpersoner, som har forsørgelsespligt overfor børn, jf. lov om aktiv socialpolitik,og4) 60 pct. af højeste dagpenge efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. for andrepersoner.Stk. 6.Udbetaling af løn efter stk. 5, nr. 1, erbetinget af, at børnene opholder sig her i rigetbortset fra Færøerne og Grønland. Det gælderdog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børnopholder sig i et andet EU/EØS-land.”Stk. 5 bliver herefter stk. 7.8.I§ 75 a, stk. 5,der bliver stk. 7, ændres”Bestemmelserne om ydelserne efter § 38 og §45” til: ”Bestemmelserne om ret til tilbud omlæse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus og

I lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, lov omansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats og forskellige andre love,foretages følgende ændringer:§ 1. nr. 66.Efter § 42 indsættes:»§ 42 a.For personer, der er omfattet af § 2,nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktiktillige gives som nytteindsats, som består afudførelse af samfundsnyttige opgaver på enkommunal, regional eller statslig virksomhed.Stk. 2.Tilbuddet gives med det formål, atpersonen skal arbejde for sin ydelse.§ 42 b.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2og 3, har ret til tilbud om virksomhedspraktikefter dette kapitel bortset fra nytteindsats efter§ 42 a, som de selv har fundet, såfremtbetingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt.Stk. 2.Arbejdsgiveren og den ledige aftaler

§5

§5