Notat til Folketingets Europaudvalg og FolketingetsBeskæftigelsesudvalg. Afgivelse af skriftligt indlæg iden danske præjudicielle sag, C-534/13, Kaltoft

Kolding Byret har ved kendelse af 25. juni 2013 i retssagen FOA som mandatar forKarsten Kaltoft mod Billund Kommune forelagt 4 præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Spørgsmålene handler om, hvorvidt forskelsbehandling på grund affedme er i strid med EU-retten på arbejdsmarkedet generelt eller særligt i forholdtil en offentlig arbejdsgiver.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagsøger Karsten Kaltoft blev afskediget fra sin ansættelse som dagplejer i BillundKommune den 22. november 2010. FOA har på vegne af Karsten Kaltoft gjortgældende, at Karsten Kaltoft ved opsigelsen blev ulovligt diskrimineret på grund afsin fedme.Karsten Kaltoft var fastansat som dagplejer i Billund Kommune i ca. 15 år og har ialle årene ikke vejet under 160 kg. Han har forsøgt at tabe sig, og har også tagetimod tilbud fra arbejdsgiveren om økonomisk støtte til at gå i fitness og motionere.Der er enighed mellem parterne om, at Karsten Kaltoft gennem hele sin 15-årigeansættelse ved dagplejen i Billund var fed, sådan som dette begreb defineres afWHO (World Health Organisation).FOA anfører, at forskelsbehandling på grund af fedme er i strid med grundlæggen-de EU-rettigheder og nævner i den forbindelse EU-traktatens artikel 6, Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s charter om grundlæggen-de rettigheder. Herudover henviser FOA til en række internationale konventionerog andre medlemsstaters forfatningsmæssige traditioner, som anerkender anti-diskrimination som en grundlæggende rettighed. Endelig gør FOA gældende, atKarsten Kaltofts fedme må anses som et handicap i forskelsbehandlingslovens for-stand.Billund Kommune gør gældende, at opsigelsen hverken helt eller delvist var be-grundet i Karsten Kaltofts fedme, og at der i øvrigt ikke gælder et forbud mod dis-krimination på grund af fedme på det danske arbejdsmarked. Billund Kommuneanerkender, at en eventuel opsigelse, der udelukkende er begrundet i fedme afhæn-gig af omstændighederne i den konkrete situation kan udgøre en usaglig opsigelse imedfør af det overenskomstmæssige grundlag for Karsten Kaltofts ansættelse. Bil-lund Kommune henviser til, at der efter kommunens opfattelse hverken i den pri-mære eller i den sekundære EU-lovgivning er et forbud mod diskrimination pågrund af fedme, ligesom der ikke gælder et EU-retligt princip herom.

Tvisten i hovedsagen ved retten i Kolding drejer sig således om, hvorvidt opsigel-sen var begrundet i Karsten Kaltofts fedme, og om der gælder et forbud mod dis-krimination på grund af fedme i klinisk forstand på arbejdsmarkedet.Byretten i Kolding har til brug for den videre behandling af sagen stillet fire præju-dicielle spørgsmål til EU-Domstolen:Spørgsmål 1. Er det i strid med EU-retten, således som denne eksempelvis udmøn-ter sigiEU-Traktatens artikel 6 om grundlæggende rettigheder, generelt eller sær-ligt for en offentlig arbejdsgiver at forskelsbehandle på grundlag af fedme på ar-bejdsmarkedet?Spørgsmål 2. Er et eventuelt EU-retligt forbud mod forskelsbehandling på grund affedme direkte anvendeligt mellem en dansk borger og dennes arbejdsgiver, som eren offentlig myndighed?Spørgsmål 3. Såfremt Domstolen finder, at der i EU gælder et forbud mod for-skelsbehandling på grund af fedme på arbejdsmarkedet generelt eller særligt for enoffentlig arbejdsgiver, skal vurderingen af, om der er handlet i strid med et eventu-elt forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme, i givet fald ske i henhold tilden delte bevisbyrde, således at en effektiv gennemførelse af forbuddet i de tilfæl-de, hvor denne forskelsbehandling godtgøres, kræver, at bevisbyrden pålæggesindklagede/sagsøgte arbejdsgiver, jf. præmis 18 til præamblen i Rådets Direktiv97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehand-ling på grundlag af køn?Spørgsmål 4. Kan fedme betragtes som værende et handicap, omfattet af beskyttel-sen i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebe-stemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og hvilkekriterier vil i givet fald være afgørende for vurderingen af, om en persons fedmekonkret indebærer, at den pågældende er beskyttet af forbuddet mod forskelsbe-handling på grund af handicap i dette direktiv?Sagen har først og fremmest betydning for fortolkningen af begrebet handicap i be-skæftigelsesdirektivet. Sagen vedrører imidlertid også spørgsmålet om anvendel-sesområdet for og det nærmere indhold af de EU-retlige grundrettigheder. Besva-relsen af de præjudicielle spørgsmål har derfor væsentlig betydning for regulerin-gen af det danske arbejdsmarked og spørgsmålet om rækkevidden af de EU-retligegrundrettigheder.

3. Regeringens stillingtagen

Efter regeringens opfattelse bør der afgives indlæg i sagen, hvori der argumenteresfor:--at fedme ikke er et beskyttet kriterium i beskæftigelsesdirektivet,at det ikke kan udelukkes, at fedme i en konkret situation kan betragtes somhandicap i beskæftigelsesdirektivets forstand, i det omfang fedmen er forårsa-get af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, nårdenne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale el-

ler psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den be-rørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andrearbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed, og-at EU-retten – i det omfang den måtte finde anvendelse på den konkrete sag –ikke i øvrigt indeholder et generelt forbud mod forskelsbehandling på grund affedme.

Beskæftigelsesministeriet vil orientere Folketingets Europaudvalg om sagen, indender afsiges dom.

1. Indledning

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

3. Regeringens stillingtagen