BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 65: Henvendelse af 13/11-2013 fra FOA om oplæg til foretræde d. 4/12-2013 om kommunernes spekulation i statsrefusion ved ansættelse i mikrofleksjob.

Kommunerne spekulerer i statsrefusion uden hensyn til reforefor-mens intentionerFOA er bekymret for udviklingen på fleksjobområdet. Bekymringengælder både de svageste fleksjobansattes vilkår på arbejdspladsernesåvel som de ordinært ansattes muligheder for at integrere de flekfleks-jobansatte.Det drejer sig om ansættelse i de såkaldte mikrofleksjob. ProbleProblemstil-lingen omhandler kommunernes placering af de svageste fleksjobafleksjoban-satte på kommunale arbejdspladser på et meget lille timetal i en tidtetids-begrænset periode. Formålet er alene at sikre kommunen den højestmulige statsrefusion uden hensyn til intentionen med den nye fleksjob-b-ordning. Spekulation i statsrefusion kan især lade sig gøre, fordi kokom-munen fungerer i to roller: som myndighed og som arbejdsgiver.FOA vil i det følgende skitsere og dokumentere problemet og kommemed forslag til ministeren, som kan tilgtilgodese både den ansatte i fleks-job og arbejdspladserne og dermed sikre den fleksjobvisiterede en sisik-ker vej tilbage til arbejdsmarkedet.Intentioner med den nye fleksjobordningPartierne bag fleksjobreformen vil iflg. den politiske aftale af 30. juni2012 målrette fleksjobordningen”så den i højere grad bliver målrettetålrettepersoner med mindst arbejdsevne og samtidig skal der være større titil-skyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer,hvis vedkommende er i stand til det.”Af lovbemærkningerne til det fremsatte lovforslag L 53 fremgår detngernedesuden, at en person med en meget lille arbejdsevne”kan blive visite-e-ret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældende arbejds-arbejds-

evne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdskra inden-arbejdskraftn-for en rimelig periode”Denne politiske intention bekræftes af Styrelsen for fastholdelse og rre-kruttering, som udgiver ”Spørgsmål og svar om fleksjobordningen” påwww.sfr.dk.Af svar på spørgsmål A.1 fremgår følgende” Jobcenteret.følgende:skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at personen udnytter sinarbejdsevne bedst muligt i jobbet, jf. § 70 d, stk. 1, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.”Af styrelsens svar på spørgsmål A2 fremgår følgende:”Hvis jobcenterettvurderer, at jobbet ikke skal bevilges som et fleksjob, fordi forskellenmellem det, som den pågældende kan arbejde, og arbejdstiden ifølgeaftalen er for stor, således at arbejdsevnen ikke udnyttes bedst muligt,kan den pågældende godt tage imod jobbet, men vil ikke kunne fåfleksløntilskud. Den pågældende kan modtage ledighedsydelse i dennesituation, da den pågældende ikke er ansat i et fleksjob”.Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til det konkrete job, hvilket frefrem-går af beskæftigelsesindsatslovens § 70e:” I forbindelse med etable-ringen af et fleksjob på en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligtkomme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvormange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensarbejdsintensi-teten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem dengenansatte og arbejdsgiveren.”Derfor kan kommunen ikke på forhånd aaf-gøre, at en person kun kan arbejde maximalt 5 timer ugtl. Det afhæafhæn-ger af det enkelte job.Sådan spekuleres i højere statsrefusionDesværre er et stort antal fleksjobvisiterede langvarigt ledige og moærremod-tager ledighedsydelse. Iflg. Jobindsats.dk modtog 18.662 personer iaugust 2013 ledighedsydelse. Heraf modtog 6.414 personer ledighedledigheds-ydelse i et år eller mere. Ledighedsydelsen udbetales af kommunerne.Efter 18 måneds udbetaling af ledighedsydelse modtager kommunerneikke længere statsrefusion. Efter mindst 9 måneders ansættelse i fleks-fleks-job vil kommunerne igen kunne få statsrefusion ved udbetaling af lle-dighedsydelse, såfremt den fleksjobansat igen bliver ledig.fleksjobansatte

Når en ledig ansættes i et fleksjob, skal jobcentret supplere lønnenmed fleksløntilskud. Ved udbetaling af fleksløntilskud modtager kokom-munen 65 % i statsrefusion.Kommunerne har derfor en økonomisk interesse i at få nedbragt antaantal-let af personer på ledighedsydelse og få disse over på fleksløntilskud,som giver en høj statsrefusion (se eksempler senere). Besparelsen ffo-regår på denne måde:Kommunen som arbejdsgiver ansætter ledige fleksjobvisiterede på etmeget lille timetal på kommunale arbejdspladser - oftest max. 5 timeruglt. Kommunerne tilbyder de enkelte institutioner en gratis fleksjofleksjob-ansat med tilsagn om at dække hele lønudgiften i op til 2 år, således atden enkelte institutions lønsum ikke berøres. Kommunen som myndimyndig-hed udbetaler fleksløntilskud og modtager 65 % i statsrefusion af dedden-ne. Jo færre arbejdstimer desto højere fleksløntilskud og dermed destohøjere statstilskud. Det er en god forretning for kommunerne, som FOAdokumenterer i det følgende. Det betyder med and ord, at kommu-andrenerne bevidst presser arbejdstiden ned uanset arbejdsevnen. ArbejdArbejds-evnen fastsættes ikke ud fra det konkrete job, som loven byder, menud fra et kommunalt besparelsesincitament.Dokumentation for FOAs påstandFOA kan dokumentere mindst 5 kokommuner, som spekulerer i statsrefu-u-sion. Dokumentationen findes på de enkelte kommuners hjemmesider,kommunershvor der ligger referat fra udvalg. Uddrag af de 5 kommuners beslubeslut-ninger og beregninger dokumenteres nedenfor med henvisning til links.Randers kommuneUddrag fra arbejdsmarkedsudvalget underskrevet 11.april 2013”De økonomiske forudsætningerI forhold til budgettet for 2013 er der indregnet en udgift på ledighedledigheds-ydelse årligt på 160.050 kr. for i alt 100 personer – et samlet budgetpå i alt 16,005 mio. kr. Når en borger har modtaget ledighedsydelse imere end 18 måneder, er der tale om en fuldt kommunalt finansieretudgift.

I forbindelse med etablering af et flekfleksjob vil det medføre en merudgiftedførepå fleksløntilskud på i alt 16.135 kr. Der er 65 % statslig refusion påtilskududgiften. Den kommunale nettoudgift er på i alt 5.647 kr. – svarendetil en årlig udgift på ca. 67.700 kr.Lønudgiften til arbejdsgiveren ved 3 timer arbejde ugentligt – svarertimerstil knap 24.000 kr. årligt. Samlet er der således tale om en nettobespa-nettobespa-relse årligt på 68.350 kr. pr. borger.”Fredericia KommuneEn håndsrækning til langtidsledige fleksjobbere”I øjeblikket har Fredericia Kommune 128 borgere, der har været påledighedsydelse i mere end 18 måneder. Erfaringsmæssigt har disseborgere svært ved at skaffe sig et fleksjob, da de ofte har et omfatten-de behov for skånehensyn og markant nedsat arbejdstid. Dem vil FrFre-dericia Kommune nu give en håndsrækning ved at oprette omkring 100fleksjob med et lavt ugentligt timetal.”Næstved kommuneNotat af 27.8.2013 vedr. råderum”Arbejdsmarkedsområdet – mikrofleksjob. Der etableres 50 mmi-krofleksjob med arbejdssted i Næstved Kommune. Medarbejderne blbli-ver gratis for virksomhederne. Medarbejdere på mikrofleksjob har entisugentlig arbejdstid på max. 6 t. Besparelsen på ordningen opnås ved atder gives et særligt tilskud til mikrofleksjob samt er der er forskel i rre-fusionssatsen.”Silkeborg kommuneArbejdsmarkedsudvalget 11.9.2013”Samlet reduktion af udgifter til forsørforsørgelse ved at etablere mi-krofleksjob(mio. kr.)20143 timers job6 timers job4,993,5920156,564,7820166,564,78

Hertil kommer, at kommunen som arbejdsgiver modtager en bonus på25.000 kr. pr. person, der har været i et fleksjob i en sammenhængen-n-de periode på 6 måneder. Dette gælder for stillinger på mindre end 10timer om ugen. Bonusudbetalingen forudsætter, at ForebyggelsesfoForebyggelsesfon-den har ledige midler.”Haderslev KommuneBilag 531 notat juni 2013”ØkonomiDen økonomiske beregning ved ansættelse af 50 personer i microfleksjob ikommunalt regi, med den forudsætning, at målgruppen er ledledighedsydelses-modtagere, som har været ledig i mere end 18 måneder hvor der er 0 % stats-stats-refusion, samt at der hele tiden er iværksat 50 mikrofleksjob:Nu:Udgift til ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget180.204 kr. pr år x 50 personer9.010.200Mikrofleksjob:Udgifter til løn:5 timer ugentlig:

1) De ledige placeres i fleksjob på et i forvejen bestemt antal timer(oftest max. 5 timer uglt.), selv om den ledige reelt har en stø r-stør-re arbejdsevne.Hvis arbejdstimerne øges, vil det medføre større lønudgift forkommunen som arbejdsgiver og en lavere statsrefusion affleksløntilskud til kommunen som myndighed. Herved vil byrommunenbyrå-dets økonomiske beregninger af overskuddet ikke holde ogkommunens motivation for at øge timetallet forsvinder2) Det begrænsede timetal forringer udover den ansattes løninlønind-tægt også ansættelsesvilkårene, idet ansættelse under 8 timeruglt. er uden opsigelsesvarsel, uden månedsløn, uden løn undersygdom og barsel osv. (jf. overenskomst eller funktionærlov)3) Ansættelserne er tidsbegrænsede - oftest under 2 år – hvilketindebærer, at jobcentret ikke behøver at følge op på fleksjobbetfleksjobbetog foretage tiltag, der skal udvikle arbejdsevnen, da loven førstkræver opfølgning efter 2½ år ansættelseårs4) Der sikres ikke en sammenhængende plan for den fleksjobafleksjoban-satte, som arbejdspladsen og kollegerne kan forholde sig til.FOA kan frygte, at der alene er tale om parkering uden hensynertil den fleksjobansatte og kollegernekollegerne.Eksempelvis har Haderslev kommune udsendt et brev kaldet”bestillingsseddel” til de kommunale arbejdspladser, som kanbestille 50 ledige fleksjobvisiterede – vel at mærke gratis5) Samarbejdet og dermed det psykiske arbejdsmiljø er truet, nåren fleksjobansat kun skal ”opholde sig på arbejdspladsen” så fåtimer som muligt uden andet formål end at sikre kommunensøkonomi6) Den enkelte fleksjobansatte kan ikke få en rimelig tilknytnin g tiltilknytningen arbejdsplads, når målet alene er ”parkering på arbejdsplaarbejdsplad-sen” af hensyn til kommunens økonomi7) Den faglige organisation har ingen indflydelse på disse ansæansæt-telser8) De fleste må forventes ikke at være medlem af en faglig organi-organi-sation på grund af sygdom med mange års fravær fra arbejdarbejds-

LøsningsforslagMinisteren bør tydeliggøre overfor kommunerne, at en fleksjobansatskal sikres ansættelse svarende til den reelle arbejdsevnarbejdsevneMinisteren må indskærpe målsætning med fleksjobreformen overforkommunerne og sikre, at fleksjobansatte ikke parkeres på arbejdsplad-arbejdsplad-serne alene af hensyn til kommunernes spekulation i statsrefusionMinisteren bør igangsætte en undersøgelse af kommunernes spekulati-on i statsrefusionLovinitiativerDe faglige organisationer og medarbejderne på arbejdspladsearbejdspladser-ne skal sikres indflydelse ved hver enkelt fleksjobansættelsefleksjobansættelse,både når det gælder lønfastsættelse og stillingtagen til om ar-til,bejdspladsen kan rumme en kollega med nedsat arbejdsevneAnsættelse af ledige fleksjobvisiterede i større mængder på oof-fentlige arbejdspladser må ikke kunne finde sted uden forudgå-ende forhandling med de berørte faglige organisationer.