1. Indledning

1.1. Baggrund

Politiken bragte torsdag den 3. oktober 2013 en kronik”Arbejdsskadestyrelsen erblevet til en pølsefabrik”af Hans Bøgesvang Riis, som har været ansat som sags-behandler i Arbejdsskadestyrelsen i perioden fra februar til september 2013.Kronikken indeholder en række kritiske påstande om behandlingen af arbejdsska-desager i Arbejdsskadestyrelsen og rejser spørgsmålet om, hvorvidt Arbejdsskade-styrelsens ledelse sikrer, at medarbejderne træffer korrekte afgørelser i arbejdsska-desagerne. Kronikken er fulgt op fra forskellig side, hvor der gives udtryk for, atArbejdsskadestyrelsen på nogle områder efter de pågældendes opfattelse ikke ad-ministrerer arbejdsskadesager i overensstemmelse med lovgivningen.Beskæftigelsesministeren har anmodet Arbejdsskadestyrelsen om en redegørelsefor de kritikpunkter, der fremsættes i kronikken og i medierne.Endvidere har Folketingets Ombudsmand bedt om at modtage redegørelsen og bli-ve orienteret om, hvad den giver anledning til.Kritikken er nærmere beskrevet og kommenteret i denne redegørelse. Herudover erder udarbejdet et faktabilag, der mere grundigt redegør for og gennemgår Arbejds-skadestyrelsens opgaver og udfordringer på arbejdsskadeområdet og håndteringenheraf.

1.2. Sammenfatning

Arbejdsskadestyrelsen lægger af hensyn til de tilskadekomne borgere afgørendevægt på, at der er troværdighed omkring styrelsens arbejde og ikke mindst på, atder er en høj kvalitet i styrelsens sagsbehandling. Styrelsen er ikke enig i den gene-relle kritik af styrelsens administration, men tager kritikken alvorligt og vil derforfølge op på den konkrete kritik af enkeltområder ved at tage en række initiativer.Indledningsvis vil Arbejdsskadestyrelsen gerne fremhæve nedenstående faktuelleoplysninger, der beskriver styrelsen og nuancerer kritikpunkterne. Dernæst opreg-nes de vigtigste af de opfølgende handlinger, styrelsen vil iværksætte. Disse hand-linger er anført i kursiv.De vigtigste

fakta om Arbejdsskadestyrelsen

er:Arbejdsskadestyrelsens hovedopgave er at administrere arbejdsskadesikrings-loven. Det medfører, at der årligt behandles 55.000-60.000 arbejdsskadesager.For at gøre det, træffes der årligt mere end 100.000 enkeltafgørelser. Hoved-

indsatsen er finansieret af takster, som forsikringsselskaberne m.fl. betaler forhver sag, der afgøres.Styrelsen har af hensyn til de tilskadekomne gennem de seneste år nedbragt sinsagsportefølje og reduceret sagsbehandlingstiden tilsvarende. Den gennemsnit-lige sagsbehandlingstid er således ca. 6 måneder i gennemsnit 2013 (januar-september) og er faldet med knap 40 % fra 2007 til 2012.Antallet af sager, der er mellem 1 og 2 år gamle, er nedbragt fra et niveau pågodt 7000 i 2007 til et niveau på knap 3000 i 2013Tilsvarende er antallet af sager over 2 år nedbragt fra ca. 2.600 i 2007 til ca.230 i sommeren 2013Andelen af styrelsens afgørelser, der bliver anket, har i 2010-12 ligget stabiltpå ca. 14,5 %, mens andelen i 2013 (januar-september) er faldet til 13,7 %.Med hensyn til udfaldet af sagerne, som påklages til Ankestyrelsen, er der gen-nem samme periode sket en svag stigning i andelen af sager, som Ankestyrel-sen ændrer, fra 11,9 % i 2010 til foreløbig 13,4 % i 2012. Andelen af sager, derhjemvises til fornyet behandling ligger stabilt på lige omkring 10 %.Ankestyrelsen ændrede i 2011 i alt ca. 1.650 afgørelser, hvilket svarer til cirka1,6 % af samtlige afgørelser. Ankestyrelsen hjemviste i samme år i alt ca.1.300 afgørelser, hvilket svarer til cirka 1,3 %, af samtlige afgørelser til fornyetbehandling i Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser så-ledes omkring 3 % af styrelsens samlede antal afgørelser.Der anlægges meget få retssager mod Arbejdsskadestyrelsen. I de seneste år erdet omkring 6 til 10 om året. I forhold til det årlige antal arbejdsskadesagersvarer dette til 0,01 % i 2012.Ankestyrelsen er den endelige administrative instans på arbejdsskadeområdet.Derfor anlægges de fleste sager – omkring 150 om året – mod Ankestyrelsen.Efter godkendelse i finansudvalget har styrelsen siden 2009 sammen med enekstern leverandør arbejdet på at udvikle et nyt sagsbehandlingssystem(PROASK), hvor udgiften nu anslås til godt 150 mio. kr. Udgiften lånefinan-sieres og afdrages over 8 år. PROASK er imidlertid ikke som forventet i enstand, så systemet er parat til fuld idriftsættelse. Styrelsens økonomi er såledesbelastet af udgifterne til PROASK uden at de forventede modsvarende effekti-viseringsgevinster realiseres. Det nuværende system stammer fra 1991 og enudskiftning presser sig derfor på. Systemet er fortsat funktionsdygtigt mensandsynligvis kun i et begrænset åremål.

For Arbejdsskadestyrelsen er det helt afgørende, at der er troværdighed omkringkvaliteten i styrelsens afgørelser, og styrelsen lægger derfor afgørende vægt på, atder ikke kan rejses berettiget kritik af nogen del af styrelsens sagsbehandling.Derfor giver kritikken Arbejdsskadestyrelsen anledning til at iværksætte følgende

handlinger

på konkrete områder:Arbejdsskadestyrelsen vil bede Kammeradvokaten om en nærmere gennem-gang af styrelsens administration af de konkrete sagsområder hvor der er rejstkritik. Det gælder således spørgsmålene om udmåling af tab af erhvervsevneog genoptagelse af sager umiddelbart efter en afgørelse.

Arbejdsskadestyrelsen vil tage kritikken op på dialogmøder med styrelsens in-teressenterArbejdsskadestyrelsen vil arrangere et særligt temamøde, hvor de rejste pro-blemstillinger kan drøftes nærmere med de professionelle aktører, der har rejstkritikkenStyrelsen vil styrke den interne kommunikation og samarbejdet med medarbej-derne og deres repræsentanter i de interne samarbejdsorganer.Arbejdsskadestyrelsen vil styrke økonomistyringen betydeligt. Der vil såledesfremover blive udarbejdet langt mere detaljerede flerårsbudgetter og foretageten tættere ledelsesmæssig opfølgning på udviklingen i afslutningen af sager.Herved sikres det bedst mulige grundlag for de ledelsesmæssige prioriteringerfremover, herunder også i forhold til eventuelle beslutninger om ansættelser ogafskedigelser.Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsskadestyrelsen og Finansministeriet hariværksat et arbejde, der skal resultere i yderligere analyser af sagsbehand-lingssystemet PROASK for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag, førder tages stilling til spørgsmålet om videreudvikling af PROASK eller anskaf-felse af et helt nyt sagsbehandlingssystem.Arbejdsskadestyrelsen gennemfører med virkning fra 2014 en organisations-ændring, som har til formål at styrke fagligheden i organisationen som helhedog en fortsat effektiv sagsbehandling. Arbejdsskadestyrelsen vil evaluere resul-tater og effekter af den nye organisation første gang i sensommeren 2014.

Arbejdsskadestyrelsen vil første gang i slutningen af januar 2014 og derefter re-gelmæssigt give beskæftigelsesministeren en status for ovennævnte initiativer.

2. Hovedpunkter og opfølgning

2.1. Arbejdsskadestyrelsen og dens varetagelse af sine opgaver

Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, der som ho-vedopgave administrerer arbejdsskadesikringsloven. Styrelsen træffer afgørelser ianmeldte sager om arbejdsskader (ulykker eller erhvervssygdomme). Det vil sige,at styrelsen anerkender eller afviser sagerne. I de sager der anerkendes træffer sty-relsen herefter afgørelser om erstatning og godtgørelse til tilskadekomne for tab aferhvervsevne og varigt mén.Arbejdsskadestyrelsen behandler også sager efter andre love end arbejdsskadesik-ringsloven samt afgiver vejledende udtalelser efter blandt andet erstatningsansvars-loven.Den aktuelle kritik af Arbejdsskadestyrelsen vedrører administrationen af arbejds-skadereglerne, og denne redegørelse vil derfor alene omtale denne del af styrelsensvirksomhed.

2.2. Faglighed og retssikkerhed

Der behandles årligt 55-60.000 arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen. Herafudgør ca. 40.000 nye sager og 15-20.000 revisioner og genoptagelser, hvor der fo-religger ændrede forhold eller nye oplysninger. Der træffes årligt mere end 100.000enkeltafgørelser i de 55-60.000 sager.Revisioner indebærer en ny vurdering sagerne på Arbejdsskadestyrelsens initiativ,mens genoptagelser betyder en ny vurdering på de tilskadekomnes initiativ.Adgangen for tilskadekomne til at få genoptaget sagerne er et led i den almindeligeretssikkerhed. Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen følger nogle sager tæt, hvisde helbredsmæssige eller erhvervsmæssige forhold ikke er endeligt afklarede. Detbetyder, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer samme sag flere gange.

- Klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser

Hvis den tilskadekomne borger ikke er tilfreds med Arbejdsskadestyrelsens afgø-relse, er det muligt at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Arbejdsskadestyrel-sen er den første instans i behandlingen af arbejdsskadesager og adgangen til atklage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen er derfor et elementi den almindelige retssikkerhed, som også genfindes i domstolssystemet.Andelen af Arbejdsskadesstyrelsens afgørelser, der er blevet anket, har i 2010-12ligget stabilt på cirka 14,5 %, mens andelen i 2013 indtil nu er faldet til 13,7 %.Det svarer til cirka 15.900 anker i 2012. Se figur 1 neden for.

Figur 1. Ankeprocent for Arbejdsskadestyrelsen 2010 til 2013

Set i forhold til samtlige afgørelser, som Arbejdsskadestyrelsen har truffet i ar-bejdsskadesager, ændrede Ankestyrelsen i 2011 – der er det seneste år med fuldstatistikdækning - i alt cirka 1,6 % af afgørelserne og hjemviste cirka 1,3 % af sa-gerne til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Med hensyn til udfaldet afankerne er der i øvrigt sket et lille fald i andelen af afgørelser, som Ankestyrelsentiltræder, fra 2010 til 2011. Det er endnu ikke muligt at sige noget endeligt om ud-viklingen i tiltrædelsesprocenten i 2012 eller i 2013. Arbejdsskadestyrelsens afgø-relser kan ankes af såvel tilskadekomne som forsikringsselskaber, og der er sket enbetydelig stigning i forsikringsselskabernes andel af ankerne i de seneste år.

- Retssager mod arbejdsskademyndighederne

Der er rejst kritik af, at det i stigende omfang er nødvendigt at indbringe Arbejds-skadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser for domstolene for at få disse admini-strative myndigheder til at ændre afgørelserne.Retssager på arbejdsskadeområdet anlægges som udgangspunkt mod Ankestyrel-sen, der træffer den endelige administrative afgørelse i arbejdsskadesager. I få til-fælde årligt anlægges der retssager direkte mod Arbejdsskadestyrelsen. Set i for-hold til det samlede årlige antal arbejdsskadesager (55.000) er der tale om cirka0,01 % i 2012.

Tabel 2. Antal retssager mod Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen:

År for oprettelse:

2010

2011

2012

2013

Ankestyrelsen121183141Ikke oplystArbejdsskadestyrelsen91066

2.3. Administrationen og udmåling af tab af erhvervsevne

Der er rejst kritik af Arbejdsskadestyrelsens praksis vedrørende vurdering og ad-ministration af tab af erhvervsevne. Det hævdes i kritikken, at Arbejdsskadestyrel-sen ikke foretager en konkret individuel vurdering af tabets størrelse, når der er taleom midlertidige erstatninger, og at styrelsen i øvrigt ikke fastsætter erhvervsevne-tab korrekt.Arbejdsskadestyrelsen lægger stor vægt på, at der bliver truffet korrekte afgørelser.Arbejdsskadestyrelsen har derfor stort fokus på at optimere sagsbehandlingen, ogsåpå baggrund af den løbende dialog, der er med interessenterne, således at muligekilder i sagsbehandlingen til fejl i afgørelserne kan fjernes løbende.I sager, hvor der bliver tale om tab af erhvervsevne, har Arbejdsskadestyrelsen ensærlig procedure, der sikrer, at der indhentes de fornødne oplysninger til at fastsæt-5

te tabet af erhvervsevne korrekt. Dette sker ved en række spørgeskemaer, der sen-des blandt andet til arbejdsgiveren. Besvarelsen af spørgeskemaerne tjener til atvurdere tilskadekomnes aktuelle indtjeningsevne, hvis skaden ikke var sket. Denneprocedure er indført for at understøtte en korrekt sagsbehandling med henblik påkorrekte afgørelser.Arbejdsskadestyrelsen har som led i sin interne kvalitetskontrol gennemgået alleafgørelser fra Ankestyrelsen i første halvår 2012, hvor der er truffet midlertidig af-gørelse om tab af erhvervsevne, og hvor Ankestyrelsen har ændret Arbejdsskade-styrelsens afgørelse. Det drejer sig om 70 sager. Gennemgangen viste ingen ten-dens til, at tabet af erhvervsevne konsekvent skulle være vurderet for højt eller forlavt, som kritikere har peget på. Ankestyrelsen satte i denne periode erhvervsevne-procenten op i 22 af sagerne, mens erhvervsevneprocenten blev sat ned i 23 sagerned. I de resterende 25 sager af de 70 vedrørte Ankestyrelsens ændringer andreforhold.I samme periode traf Ankestyrelsen afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne(både endelige og midlertidige afgørelser) i ialt 1.575 sager. I denne periode tiltråd-te Ankestyrelsen 992 afgørelser og ændrede eller hjemviste 583 afgørelser. Det gi-ver en tiltrædelsesprocent på 63 % i 1. halvår 2012. Tiltrædelsesprocenten udgjordei 2010 ca. 70 %, i 2011 ca. 72 % og for hele 2012 udgjorde den ca. 65 % Den gen-nemsnitlige tiltrædelsesprocent i de tre år var således knap 70 % på dette område.Det skal understreges, at erhvervsevnetab og mén er områder, hvor afgørelserne ermeget skønsmæssige.For Arbejdsskadestyrelsen er det helt afgørende, at der er troværdighed omkringstyrelsens afgørelser. Styrelsen vil derfor bede Kammeradvokaten om en nærmereanalyse af styrelsens praksis med hensyn til at foretage en konkret individuel vur-dering af tabets størrelse, både når der er tale om midlertidige erstatninger og en-delige erstatninger Styrelsen vil af samme grund invitere dem, der har kritiseretArbejdsskadestyrelsens praksis, til et temamøde, hvor de rejste spørgsmål nærmerekan drøftes..

2.4. Psykiske skader

Der er rejst kritik af, at Arbejdsskadestyrelsen anerkender for få psykiske sygdom-me som erhvervssygdomme.Efter loven skal der foreligge medicinsk dokumentation for at en sygdom kan aner-kendes som en erhvervssygdom og dermed optages på fortegnelsen over erhvervs-sygdomme. Dette er Arbejdsskadestyrelsens retlige arbejdsgrundlag og afgørelservedrørende psykiske skader er således baseret på en solid lægefaglig og videnska-belig dokumentation.Det er Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, der sammen vurderer,om kravene til medicinsk dokumentation er opfyldt. Erhvervssygdomsudvalget be-står blandt andet af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet ogfagfolk med medicinsk ekspertise. Erhvervssygdomsudvalget har også mulighedfor konkret at indstille sager om andre sygdomme til anerkendelse som erhvervs-sygdomme som følge af arbejdets særlige art, uanset disse ikke er optaget på er-6

hvervssygdomsfortegnelsen. Udvalget afrapporterer sammen med Arbejdsskade-styrelsen årligt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervs-sygdomsområdet.Erhvervssygdomsudvalget og Arbejdsskadestyrelsen har indtil nu fundet, at der erårsagssammenhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og psykisk sygdom iforhold til én lidelse – post-traumatisk belastningsreaktion (PTSD) – som er opta-get på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Derfor er det kun en lille del af deanmeldte psykiske sygdomme, der administrativt kan anerkendes som erhvervs-sygdomme efter fortegnelsen.Ud over de PTSD-sager, som kan anerkendes administrativt efter fortegnelsen overerhvervssygdomme, behandler Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudval-get årligt omkring knap 300 sager om psykiske lidelser, hvor der træffes afgørelsepå konkret grundlag uden for fortegnelsen.For at sikre, at praksis hele tiden er tidssvarende følger Arbejdsskadestyrelsen tilli-ge nøje både den danske og den internationale forskning på området med henblikpå at tage stilling til, om der tilvejebringes ny dokumentation for sammenhængenmellem arbejdsmæssige påvirkninger og psykiske sygdomme, som kan give anled-ning til ændringer af styrelsens praksis.

2.5. Tilrettelæggelse af sagsbehandlingen

Der er rejst kritik af, at Arbejdsskadestyrelsen har et ensidigt fokus på produkti-onsmål og hensyn til indtjening.

- Kontraktstyring

Arbejdsskadestyrelsens virksomhed styres efter en kontrakt med Beskæftigelses-ministeriets departement, ligesom det er tilfældet for de øvrige enheder i Beskæfti-gelsesministeriet.Resultatkravene har til formålat holde styrelsens sagsbehandlingstid nede af hensyn til tilskadekomne ogdennes mulighed for hurtigst muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedetat sikre, at styrelsen træffer de rigtige afgørelser og dermed har kvalitet i sags-behandlingen, hvilket blandt andet belyses ved mål om, at der over tid sker enstigning i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent og et fald i antallet af sager, somAnkestyrelsen hjemviser til ny sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen.Den overordnede kontrakt med Beskæftigelsesministeriet udmøntes i interne kon-trakter i styrelsen med blandt andet krav om antal afsluttede sager per medarbejder,om at 90 % af de nye sager skal være afsluttet inden for 1 år, at der maksimalt måvære 200 verserende sager, som er mere end 2 år gamle og høj retssikkerhed vedløbende at forbedre kvaliteten af afgørelserne.Det løbende fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden har blandt andet betydet,at Arbejdsskadestyrelsen har nedbragt beholdningen af sager med sagsbehandlings-tid på mere end 2 år fra cirka 2.600 i 2007 til cirka 230 i sensommeren 2013.

Det bemærkes i øvrigt, at Arbejdsskadestyrelsen ikke kun har et stærkt fagligt, menogså et betydeligt økonomisk incitament til at træffe korrekte afgørelser førstegang. Det skyldes, at styrelsen ikke modtager betaling, når sagerne skal genvurde-res eller bliver hjemvist fra Ankestyrelsen til fornyet behandling.

- Frister for sagsbehandlingen

Af hensyn til de tilskadekomne, der har krav på en afgørelse af sagen inden for enrimelig tid, gælder der frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af sagerne.Bortset fra sager, der skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, skal Arbejds-skadestyrelsen efter loven afgøre sager inden for et år, fra anmeldelsen er modta-get. Der gælder kortere frister for sager, der ikke kan anerkendes som arbejdsska-der.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nyanmeldte sager målt fra januar tilseptember 2013 er cirka 6 måneder.De gennemsnitlige sagsbehandlingstider fremgår af nedenstående figur 2:

Figur 2. Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Arbejdsskadestyrelsen 2007 til

2013

- Genoptagelse af en sag umiddelbart efter afgørelsen

Der er rejst kritik af Arbejdsskadestyrelsens praksis med hensyn til at genoptage ensag til revision, umiddelbart efter at afgørelsen er truffet. Kritikken er udtryk for enopfattelse af, at Arbejdsskadestyrelsen lægger usaglige hensyn til grund ved tilret-telæggelsen af sagsbehandlingen.Arbejdsskadestyrelsen tilrettelægger – som anført – sagsbehandlingen med ud-gangspunkt i en række forskellige hensyn, herunder især hensynet til tilskadekom-ne, hensynet til en forsvarlig administration, forvaltningsretlige og retssikkerheds-mæssige hensyn samt hensynet til at opnå et hensigtsmæssigt flow i den samledesagsportefølje, således at der bliver en rimelig balance mellem tilgangen og afvik-lingen af sager.Hovedreglen er, at der ikke træffes afgørelser, der straks skal genoptages. Arbejds-skadestyrelsen kan på grund af det meget store sagsantal dog ikke udelukke, at deri nogle sager kan være sket fejl i sagsbehandlingen. Der kan dog også være forholdi den konkrete sag, der medfører, at det er hensigtsmæssigt at genoptage en sagstraks efter afgørelsen. Det gælder eksempelvis når tilskadekomne er meget alvor-lig syg og Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke har modtaget oplysninger fra kom-munen om tilkendelsen af førtidspension på grund af arbejdsskaden.Et andet eksempel på en hensigtsmæssig genoptagelse straks efter afgørelsen kanvære situationen, hvor den helbredsmæssige situation vil forandre sig inden for korttid, men hvor det allerede er klart, at tilskadekomne vil have ret til en méngodtgø-9

relse, uden at størrelsen kan fastslås endeligt. I dette tilfælde vil det være muligt attræffe en midlertidig afgørelse om en méngodtgørelse, så den enkelte borger på ettidligere tidspunkt kan få udbetalt en del af den samlede godtgørelse.For at være helt sikker på, at der ikke er uklarhed blandt medarbejderne om, hvor-når en sag kan genoptages umiddelbart efter afgørelsen, har styrelsen som et sup-plement til den eksisterende hovedregel udarbejdet et notat til medarbejderne, hvorhovedreglen er præciseret.For Arbejdsskadestyrelsen er det også på dette punkt helt afgørende, at der er tro-værdighed omkring styrelsens afgørelser. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor samti-dig bede Kammeradvokaten om at vurdere styrelsens praksis i anledning af kritik-ken.

- Arbejdsmetode

Der er fremsat kritik af, at Arbejdsskadestyrelsen for det første prioriterer nogle sa-ger frem for andre og for det andet gennemfører såkaldte indsatsuger. Begge delemed den følge, at alene de enkle sager afgøres, mens de mere vanskelige sager fårlov at ligge.Med hensyn til prioriteringen af sagerne, har styrelsen igennem mange år arbejdetpå at nedbringe sagsbehandlingstiden i de konkrete skadesager. Dette sker ved atfokusere på metoden for sagsafviklingen.Nedbringelse af sagsbehandlingstiden er til gavn for tilskadekomne og samfundet,da lang sagsbehandling kan resultere i, at tilskadekomnes sygdom forlænges ellertilknytningen til arbejdsmarkedet svækkes.Det store antal sager, der behandles i Arbejdsskadestyrelsen hvert år, stiller storekrav til tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder hensynet til en effektiv og fleksibeludnyttelse af ressourcerne på den ene side og hensynet til den juridiske kvalitet,herunder retssikkerhed og almindelige forvaltningsretlige principper (især official-princippet og legalitetsprincippet), på den anden side.For at nedbringe sagsbehandlingstiden visiterer styrelsen sagerne, således at deenkle sager håndteres med det samme. Det giver mere tid til at koncentrere sig omde mere komplicerede sager, der tager længere tid. Dette er en praksis, der benyttesmange steder i den offentlige forvaltning af hensyn til borgeren. Det gælder blandtandet i forbindelse med borgerservice, callcentre og kvikskranker.Med hensyn til kritikken vedrørende indsatsuger, gennemfører Arbejdsskadestyrel-sen såkaldte indsatsuger med jævne mellemrum for at tilrettelægge en hensigts-mæssig administration af arbejdsskadesagerne.Formålet med disse indsatsuger har blandt andet været at visitere sagerne således,at de sager, der tager kort tid, håndteres med det samme.Dette har medført, at styrelsen ikke længere har en stor ophobning af sager, der harværet under behandling i længere tid.10

2.6. Sammenhængen mellem effektivitet og kvalitet

Der er rejst kritik af, at Arbejdsskadestyrelsen ensidigt fokuserer på effektiviteten isagsbehandlingen på bekostning af kvaliteten.For løbende at optimere både effektivitet og kvalitet har Arbejdsskadestyrelsen i deseneste år arbejdet med interne målinger på udvalgte områder.For Arbejdsskadestyrelsen er det vigtigt, at de tilskadekomne får en afgørelse hur-tigst muligt inden for styrelsens økonomiske rammer. Arbejdsskadestyrelsen målerderfor sagsbehandlernes individuelle produktion med det formål at sikre effektivi-teten i sagsbehandlingen.Arbejdsskadestyrelsen har målt sagsbehandlernes individuelle effektivitet gennemflere år og har løbende justeret og udviklet systemet. Samtidig er der fulgt op påmedarbejdernes kvalitet i sagsbehandlingen i faglige udviklingssamtaler med vide-re. I forbindelse med en forestående organisationsændring er styrelsen pt. i gangmed at udvikle nye kvalitetssikringsværktøjer, blandt andet i form af et såkaldt fag-ligt barometer og en ny samlet vidensdatabase, som både skal understøtte at dertræffes korrekte afgørelser, og at sagsbehandlingsfejl i øvrigt reduceres mest mu-ligt. Disse kvalitetssikringsværktøjer skal drøftes med repræsentanter for medar-bejderne, inden de indføres.Ved den individuelle vurdering af den enkelte medarbejders effektivitet ses der og-så på medarbejderens erfaring, og om medarbejderen har været beskæftiget medandre – ikke sagsbehandlende opgaver m.v. Det bemærkes, at nye medarbejderegennemgår et 4 måneders oplæringsprogram.

2.7. PROASK

Der er rejst kritik af, at et fejlslagent IT-system har forringet styrelsens økonomibetydeligt.Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingssystem stammer fra 1991, ogen udskiftning af systemet er derfor stadig mere påkrævet. Det nuværende sagsbe-handlingssystem er fortsat fuldt funktionsdygtigt dog sandsynligvis kun i et be-grænset åremål.Styrelsen har siden 2009, sammen med en ekstern leverandør, arbejdet på at udvik-le et nyt sagsbehandlingssystem (PROASK).Udviklingen af det nye system er primært lånefinansieret, og udgiften skal afdragesover 8 år. Endvidere har styrelsen modtaget en bevilling på 37,4 mio. kr. fra ABT-fonden til udviklingen af det nye sagsbehandlingssystem.De takster, som forsikringsselskaber med flere betaler for behandlingen af sagerne iArbejdsskadestyrelsen, er blevet ekstraordinært forhøjet i årene 2012-2014, hvorPROASK forventedes at have en samlet negativ virkning på styrelsens økonomi.Arbejdsskadestyrelsen overtog PROASK efter en overtagelsesprøve i juni 2012.Systemet var imidlertid ikke klar til at blive sat i egentlig drift på dette tidspunkt,11

idet blandt andet svartiderne i systemet var meget lange og systemet virkede usta-bilt. Systemet skal derfor udbedres, før der vil kunne blive tale om fuld idriftsættel-se.Det betyder også, at PROASK ikke vil kunne levere de forventede effektivise-ringsgevinster på kortere sigt og der er samtidig usikkerhed om de mere langsigte-de konsekvenser for styrelsens økonomi.. PROASK får således ikke den positiveeffekt på styrelsens økonomi i form af øget effektivitet, som var forventet for åreneefter overtagelsen.Styrelsen skal derfor i dag både betale driftsudgifter til det eksisterende og det nyesagsbehandlingssystem og samtidig begynde at afdrage på investeringen iPROASK, uden at sidstnævnte endnu har kunnet sættes i egentlig drift.Dette medfører, at styrelsen har nogle særlige økonomiske udfordringer i de kom-mende år.På den baggrund er Beskæftigelsesministeriet og styrelsen – i samarbejde med Fi-nansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen – i færd med at iværksætte yderligereanalyser for at tilvejebringe det bedst tænkelige beslutningsgrundlag for det videreudviklingsforløb hen imod et nyt sagsbehandlingssystem til styrelsen og for hånd-teringen af styrelsens økonomi i de kommende år. Folketingets Finansudvalg er lø-bende blevet orienteret om sagsbehandlingssystemet.Det forventes, at resultatet af disse yderligere analyser vil pege enten på en fortsatudvikling af PROASK eller anskaffelse af et helt nyt system.

2.8. Rammevilkår for Arbejdsskadestyrelsen

Det er i kronikken i Politiken blandt andet anført, at styrelsens finansieringsmodelpresser medarbejderne og at medarbejderne flygter fra styrelsen.

- Finansiering

Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed og er primært takstfinansieret. Det be-tyder, at omkostningerne skal svare til de indtægter, styrelsen realiserer fra sagsbe-handlingen. Finansieringen afholdes af arbejdsgivernes forsikringsselskaber og Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med flere.Finansieringsformen medfører, at antallet af arbejdsskadesager er det afgørendeøkonomiske grundvilkår for styrelsens opgavehåndtering.Antallet af sager, der anmeldes fremover, bestemmer således styrelsens potentielleindtægter. Antallet af sager, der afsluttes, bestemmer tilsvarende, hvilken konkretindtægt der bliver tale om i det enkelte år. Arbejdsskadestyrelsen modtager en dif-ferentieret takst pr sag. Der er en takst for nyanmeldte sager og en reduceret takstfor revisioner og genoptagelser. Arbejdsskadestyrelsen modtager ikke betaling forat genvurdere sager og for behandlingen af sager, der hjemvises fra Ankestyrelsen.Som for andre statsinstitutioner gælder der et årligt effektiviseringskrav på 2 %, derfor Arbejdsskadestyrelsens vedkommende udmøntes ved en reduktion i taksternepå 2 % om året.12

- Finansieringsmodellen presser medarbejderne?

Arbejdsskadestyrelsen er i lighed med andre offentlige virksomheder overordnetstyret af økonomiske vilkår, som fordrer en løbende fokusering på effektivitet i ar-bejdsgangene. Det er dog ikke, som anført i kronikken, styrelsens oplevelse, at det-te medfører, at medarbejderne er uengagerede. Tværtimod oplever styrelsen, atmedarbejderne generelt udviser et stort engagement og en omhu med hensyn til denopgave, de er sat til at varetage.I den seneste trivselsmåling fra efteråret 2013, BM Puls, har 7 % af medarbejderneoplyst, at de har været sygemeldte på grund af stress. Styrelsen vil arbejde på atnedbringe dette tal mest muligt, uanset, at der ikke er indikationer i trivselsunder-søgelsen på at medarbejderne i Arbejdsskadestyrelsen skulle være mere syge pågrund af stress end medarbejdere på andre arbejdspladser, .Personaleomsætningen i Arbejdsskadestyrelsen har bortset fra 2011, hvor der varen afskedigelsesrunde, været under niveauet for staten og Beskæftigelsesministerietsom helhed.Sygefraværet i Arbejdsskadestyrelsen er højere end gennemsnittet for Beskæftigel-sesministeriet, men lavere end for staten. I 2012 vurderede styrelsen på dettegrundlag, at sygefraværet var for højt, og der blev iværksat en indsats for at ned-bringe sygefraværet. Dette har medført et faldende sygefravær i 2013.

- Tilpasning af medarbejderstaben og medarbejdernes arbejdsforhold

De gennemførte afskedigelser såvel i 2010 som i 2013 var nødvendige, men natur-ligvis yderst beklagelige, ikke mindst for de berørte medarbejdere, men også for detilbageværende medarbejdere, som har måttet sige farvel til kolleger.Styrelsen vil dog præcisere, at der som følge af utilstrækkelig økonomistyring blevtruffet en uhensigtsmæssig beslutning, da styrelsen i begyndelsen af 2013 ansattenye medarbejdere relativt kort tid før en afskedigelsesrunde blev nødvendig.Arbejdsskadestyrelsen har derfor besluttet at styrke sin økonomistyring og budget-tering. Det betyder, at der fremover udarbejdes langt mere detaljerede flerårigebudgetter, hvor der arbejdes med at kvalificere skønnet over udviklingen i sagstil-gangen så tidligt som muligt, og at der løbende sker en tættere budgetopfølgning.Arbejdsskadestyrelsen vil styrke økonomistyringen betydeligt. Der vil såledesfremover blive udarbejdet langt mere detaljerede flerårsbudgetter og foretaget entættere ledelsesmæssig opfølgning på udviklingen i afslutningen af sager. Hervedsikres det bedst mulige grundlag for de ledelsesmæssige prioriteringer fremover,herunder også i forhold til eventuelle beslutninger om ansættelser og afskedigelser.Styrelsen vil styrke den interne kommunikation om styrelsens forhold og samarbej-det med medarbejderne og deres repræsentanter i de interne samarbejdsorganer.

Faktabilag

Nedenfor følger en mere grundig gennemgang af Arbejdsskadestyrelsens virksom-hed, opgaver og håndteringen heraf.

Indhold

1. Faktuelt om Arbejdsskadestyrelsen2. Faglighed og retssikkerhed3. Tilrettelæggelse af sagsbehandlingen4. Sammenhængen mellem effektivitet og kvalitet5. PROASK6. Rammevilkår for Arbejdsskadestyrelsen7. Interne forhold

1. Faktuelt om Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, der som ho-vedopgave administrerer arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen be-handler også sager vedrørende skader efter andre love end arbejdsskadesikringslo-ven, blandt andet skader hos værnepligtige, AMU-kursister og studerende på vissepraktisk orienterede uddannelser.Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen har en afdeling for behandling af klagerover arbejdsløshedsforsikringen samt varetager behandlingen af sager efter lov omerstatning til besættelsestidens ofre med flere samt enkelte andre love. Endvidereafgiver styrelsen vejledende udtalelser efter erstatningsansvarsloven. Den kritik,der er rejst af styrelsen, omfatter arbejdsskadeområdet og ikke disse andre opgave-felter, hvorfor disse ikke vil blive omtalt yderligere i nedenfor.Arbejdsskadestyrelsens opgaver i anmeldte sager om arbejdsskader er at træffe af-gørelse om anerkendelse af skader og erstatning og godtgørelse til tilskadekomneog efterladte.Begrebet arbejdsskade omfatter ulykker og erhvervssygdomme, og der tilkendeserstatning, hvis arbejdsskaden medfører fysiske eller psykiske følger eller tilskade-komnes død.Begrebetulykkeomfatter personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning,der sker pludseligt eller inden for 5 dage.Vederhvervssygdomforstås sygdomme, som efter medicinsk dokumentation erforårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres ar-bejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personeruden sådant arbejde. Sygdomme, der opfylder dette krav, optages på en fortegnelseover erhvervssygdomme. Fortegnelsen offentliggøres som en bekendtgørelse.Vederhvervssygdomforstås endvidere andre sygdomme, hvis det kan godtgøres, atsygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsagetaf arbejdets særlige art. I disse situationer kan sygdommene kun anerkendes efterforelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, der består af teknisk sagkyndige fra1

Arbejdstilsynet og medicinske eksperter fra Sundhedsstyrelsen samt repræsentanterfor arbejdsmarkedets parter.Erstatningen til tilskadekomne består af en godtgørelse for varigt mén, hvorvedforstås den nedsatte livskvalitet forårsaget af skaden, og af en erstatning for tab aferhvervsevne, hvorved forstås evnen til at tjene penge ved arbejde. Hertil kommer,at tilskadekomne efter arbejdsskadesikringsloven kan få betalt visse sygebehand-linger, der ikke betales efter anden lovgivning, samt hjælpemidler.Erstatningen til de efterladte ved dødsfald består i et fast overgangsbeløb og en lø-bende erstatning for tab af forsørger.Arbejdsskadestyrelsen træffer endelige afgørelser om erstatning og godtgørelse,når de erhvervsmæssige og helbredsmæssige forhold er afklarede.Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidige afgørelser om erstatning og godtgørelse,når de erhvervsmæssige og helbredsmæssige forhold ikke er afklarede. Midlertidi-ge afgørelser skal følges op af en endelig afgørelse, når forholdene er afklarede, el-ler af en ny midlertidig afgørelse, når de forhold, der blev lagt til grund ved afgø-relsen, har ændret sig. Når der er tale om en midlertidig afgørelse, tager Arbejds-skadestyrelsen initiativ til at træffe den endelige afgørelse (revision).Tilskadekomne kan ifølge loven altid anmode om at få sin sag genoptaget, når deforhold, der blev lagt til grund ved afgørelsen, har ændret sig. Dette gælder bådemidlertidige og endelige afgørelser.Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen, der er denøverste administrative myndighed og træffer den endelige administrative afgørelsei sagen. Både Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser kan indbringesfor domstolene. Da Ankestyrelsen er øverste administrative myndighed, anlæggesretssager som altovervejende hovedregel mod Ankestyrelsen.Arbejdsskadestyrelsen modtager årligt anmeldelser af cirka 40.000 nye arbejdsska-desager, hvortil kommer 15-20.000 sager, der tidligere har været behandlet. Ar-bejdsskadestyrelsen behandler således årligt 55-60.000 arbejdsskadesager. I dissesager træffer styrelsen årligt mere end 100.000 enkeltafgørelser.Der er 365 medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen i alt. Heraf er ca. 200 beskæftigetmed behandlingen af arbejdsskadesagerne. Hertil kommer ca.40 deltidsansatte læ-gekonsulenter, som varetager de forskellige medicinske specialer.

2. Faglighed og retssikkerhed

2.1. Antal arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen per år

Der behandles årligt 55-60.000 arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen.Disse sager består dels af nye sager, der udgør cirka 40.000 sager, dels af revisio-ner og genoptagelser, som i gennemsnit udgør mellem 15.000 og 20.000 sager.Antallet af anmeldelser i perioden 2006-2012 fremgår af følgende tabel:

Tabel B1. Antal nye anmeldelser 2006-2012

2006 2007

2008

2009

2010

2011 2012

År for anmeldel-

se

Antal sager

Ulykker21.53 20.40 21.56 19.89 19.14 19.40 18.941662236Erhvervssyg-18.36 19.39 19.05 18.01 16.93 18.25 20.42domme5800128Brilleskader87798289737685Pludselige løfte-411311342.skaderI alt40.02 39.89 40.70 37.99 36.15 37.73 39.454694039Indeks10010010295909499Note: Pludselige løfteskader er afskaffet som selvstændigt skadebegreb med arbejdsskadereformen fra 2004.

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter størrelsen af erstatninger og godtgørelseruafhængigt af, hvem står for udbetalingen af ydelserne (forsikringssselskaber, Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller andre). Arbejdsskadeloven indehol-der derfor heller ikke regler om præmiefastsættelse i forsikringsselskaberne ellerandre reguleringsbestemmelser vedrørende selskabernes virksomhed. Forsikrings-selskaberne er private virksomheder på forsikringsmarkedet og er underlagt tilsynfra Finanstilsynet. Arbejdsskadestyrelsen har ingen beføjelser i forhold til forsik-ringsselskaberne.Tabel B2 viser værdien af årets afgørelser af erstatninger og godtgørelser som følgeaf Arbejdsskadestyrelsens behandling af de anmeldte arbejdsskadesager. Talleneomfatter såvel erstatningsudgifter i regi af forsikringsselskaber, som i regi af Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selvforsikrede offentlige arbejdsgivere,uforsikrede arbejdsgivere mv. Udgiften til erstatninger er summen af engangser-statninger og værdien af reserver hensat til løbende ydelser frem til pensionsalde-ren. Ændringer i erstatning og godtgørelse fra Ankestyrelsen vil være med de år,hvor Ankestyrelsen træffer afgørelsen.

selskaberne i 2012 (svarende til cirka 14 %), mens tallet i 2009 var 1609 klager fraselskaberne (svarende til cirka 10 %).Til trods for stigningen i antallet af klager fra forsikringsselskaberne, ligger klage-frekvensen hos forsikringsselskaberne fortsat meget lavt i forhold til frekvensenhos de tilskadekomne. Til gengæld kan det konstateres, at forsikringsselskaberne ilangt flere tilfælde end de tilskadekomne får medhold i deres klager. I 2011 betøddette således, at 37 % af de af Arbejdsskadestyrelsens sager, som forsikringssel-skaberne indbragte for Ankestyrelsen, blev ændret, mens 14 % blev hjemvist tilfornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen1. Denne højere omgørelsesprocent idisse sager må antages at skyldes, at forsikringsselskaberne i lighed med andre pro-fessionelle i øvrigt har betydelig viden og indsigt på arbejdsskadeområdet, og der-for undlader at klage, medmindre de er relativt sikre på at få medhold. 4/5 af alleklager fra forsikringsselskaberne vedrører Arbejdsskadestyrelsens afgørelser omméngodtgørelse og erhvervsevnetab, det vil sige områder, der er meget skønsbase-rede.Ikke alle anker sendes til Ankestyrelsen, da Arbejdsskadestyrelsen har mulighedfor at genvurdere afgørelserne, jf. nedenfor.En klage til Ankestyrelsen skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen, som, inden klageneventuelt sendes videre til Ankestyrelsen, skal genvurdere afgørelsen og tage stil-ling til, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Arbejds-skadestyrelsen træffer i de tilfælde en ny afgørelse, der træder i stedet for den op-rindelige afgørelse.Arbejdsskadestyrelsen kan kun genvurdere en sag, hvis der er tale om retlige ellerfaktuelle fejl ved afgørelsen. Arbejdsskadestyrelsen kan således ikke genvurdere ensag, hvis det er skønnet i den konkrete sag, der klages over. Er der alene klagetover skønnet i sagen, skal sagen derfor altid sendes til Ankestyrelsen.En sammenligning mellem årene 2010-2013 viser en let faldende tendens i andelenaf afgørelser, Arbejdsskadestyrelsen ændrer ved en genvurdering som følge af enklage.

Tabel B4. Genvurderinger 2010-2013:

År

2010

2011

2012

2013

Antal afsluttede sager i alt60.582 48.735 53.662 36.344Antal genvurderede sager1.889 1.614 1.651 1.033Genvurderede sager i pro-3,123,313,082,84centNote: Tallet for 2013 er foreløbigt.

Set i forhold til samtlige afgørelser, som Arbejdsskadestyrelsen har truffet i ar-bejdsskadesager, ændrede Ankestyrelsen i 2011 i alt cirka 1,6 % af afgørelserne oghjemviste cirka 1,3 % af afgørelserne til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrel-sen.Tabellen viser, at der er sket et lille fald i andelen af tiltrådte afgørelser og en til-svarende stigning i andelen af ændrede afgørelser. Andelen af hjemviste afgørelserer stort set uændret i perioden. Ankestyrelsen har endnu ikke færdigbehandlet alleklager oversendt i 2012. Tallene for 2012 er således foreløbige, og der kan ikke si-ges nogen om udviklingen i tiltrædelsesprocenten i 2012 og 2013 på nuværendetidspunkt.Faldet i tiltrædelsesprocenten indikerer efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering etbehov for, at der fremover sættes endnu større fokus på kvaliteten i styrelsens afgø-relser. Det understreges yderligere af resultatkravet i styrelsens kontrakt med Be-skæftigelsesministeriet om en stigende tiltrædelsesprocent.Arbejdsskadestyrelsen træffer årligt samlet set mere end 100.000 afgørelser. Til il-lustration modtog Arbejdsskadestyrelsen i 2011 anker i ca. 15.900 sager, hvoraf ca.1.600 sager blev genvurderet i Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen afgjorde i2011 12.900 sager.Det bemærkes, at disse tal kun groft kan sammenlignes, da anker særligt i slutnin-gen af året først behandles i det følgende år. Der er således tale om tal, der illustre-rer et sagsbehandlingsforløb gennem ankesystemet mere end tal, der for det enkelteår kan sammenlignes.

2.3. Revisioner

Arbejdsskadestyrelsen er forpligtet til at træffe afgørelse, når de helbredsmæssigeeller erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede til, at der kan træffes enmidlertidig eller endelig afgørelse. Arbejdsskadestyrelsen har mulighed for at træf-fe midlertidige afgørelser, når for eksempel de erhvervsmæssige forhold ikke erendeligt afklarede. Når Arbejdsskadestyrelsen har truffet en midlertidig afgørelseefter loven, skal der efterfølgende træffes en endelig afgørelse i sagen eller ny mid-lertidig afgørelse. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der tager initiativ til at træffe denendelige afgørelse i sagen – for eksempel efter endt revalidering af skadelidte – el-ler en ny midlertidig afgørelse. Disse nye afgørelser benævnesrevisioner.

Nedenstående tabel B5viser, at der er sket en markant stigning i antallet af revisio-ner fra 2006 til 2012. Denne udvikling, som forekommer både på ulykkes- og er-hvervssygdomsområdet, afspejler en reel stigning, da der er flere sager, hvor Ar-bejdsskadestyrelsen følger de tilskadekomnes erhvervsmæssige situation tættereend tidligere, og det resulterer i, at der er flere revisioner i den enkelte sag. Dettegælder for eksempel i styrelsens Fastholdelsescenter, der blev oprettet i 2008.Stigningen afspejler imidlertid også, at der fra 2009 er indført en ny registrerings-metode, hvor hvert delelement i sagen registreres som en afgørelse.

Tabel B6. Antal revisioner 2006-2012.

År for revision

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Antal sager

Ulykker1.663 1.571 2.244 3.014 4.061 5.042 6.023Erhvervssygdomme515491714 1.843 1.274 1.593 2.071Pludselige løfte-131286647skaderI alt2.191 2.074 2.966 4.863 5.341 6.639 8.101Indeks10095135222244303370

2.4. Genoptagelser

En arbejdsskadesag kan efter anmodning fra tilskadekomne genoptages til ny vur-dering. For at sagen kan genoptages, er det en betingelse, at de forhold, der blevlagt til grund ved den oprindelige afgørelse, har ændret sig. Muligheden for at gen-optage en sag gælder også i sager, hvor der er truffet en endelig afgørelse.Endvidere er Arbejdsskadestyrelsen efter almindelige forvaltningsretlige principperforpligtet til af egen drift at genoptage en sag, hvis den oprindelige afgørelse er be-hæftet med en fejl. Dette kan for eksempel være tilfældet, når domstolene ændrerden praksis, som har været lagt til grund ved behandlingen af sagerne.Nedenstående tabel B7 viser udviklingen i antallet af sager, der er genoptaget i pe-rioden 2006 til 2012. Tallene er påvirket af tre domme, hvor Højesteret ændrededen praksis, som administrationen havde fulgt. Arbejdsskadestyrelsen og Ankesty-relsen genoptog derfor en række sager af egen drift. For Arbejdsskadestyrelsensvedkommende var der tale om genoptagelse af henholdsvis godt 7.600 sager, cirka8.500 sager og knap 800 sager i de pågældende år.Ses der bort fra højesteretsdommene, steg antallet af genoptagelser med cirka 50 %i 2009. Den væsentligste årsag til stigningen hænger sammen med, at Arbejdsska-destyrelsen ændrede registreringsmetode i 2009 svarende til den ændrede registre-ringsmetode vedrørende revisioner, jævnfør ovenfor.

2.5. Retssager mod arbejdsskademyndighederne

Der er rejst kritik af, at det i stigende omfang er nødvendigt at anlægge sag veddomstolene for at få erstatning ved arbejdsskader.Det er et element i den almindelige retssikkerhed og en grundlovssikret ret, at ad-ministrationens afgørelser kan efterprøves ved domstolene.Der føres jævnligt sager ved domstolene om tvister efter arbejdsskadesikringslo-ven. Disse retssager handler ofte om principper på erstatningsområdet, hvor admi-nistrationen (Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen) har fastlagt en praksis, derikke tidligere har været efterprøvet ved domstolene. Administrationens praksis bli-ver fra tid til anden ændret ved disse domme.Retssager på arbejdsskadeområdet anlægges sjældent mod Arbejdsskadestyrelsen,men mod Ankestyrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse i sager-ne.

Tabel B8. Antal retssager mod Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen:

År for oprettelse:

2010

2011

2012

2013

Ankestyrelsen121183141Ikke oplystArbejdsskadestyrelsen91066Fastsætter en dom et nyt princip med videre, bliver princippet efterfølgende im-plementeret i administrationens praksis i overensstemmelse med det almindeligejuridiske legalitetsprincip. Arbejdsskadestyrelsen følger til stadighed udviklingen iretspraksis og implementerer løbende nye principper med videre.

2.6. Administration og udmåling af tab af erhvervsevne

Arbejdsskadestyrelsens praksis med hensyn til administrationen af sager om mid-lertidigt tab af erhvervsevne og udmåling af tab af erhvervsevne er kritiseret. Det eranført, at Arbejdsskadestyrelsen fastsætter tabet forkert og ikke foretager en indivi-duel vurdering i de enkelte sager.Arbejdsskadestyrelsen er opmærksom på de domme, der henvises til i kritikken. Deprincipper, som er fastslået ved dommene, er indarbejdet i Arbejdsskadestyrelsenspraksis.I sager, hvor der er tale om et tab af erhvervsevne, har Arbejdsskadestyrelsen tidli-gere indført en særlig procedure, der skal sikre, at der indhentes de fornødne oplys-ninger til at fastsætte tilskadekomnes aktuelle indtjeningsevne korrekt.Der er således udarbejdet en særlig "pakke" med spørgsmål til blandt andet ar-bejdsgiveren. Besvarelsen af spørgsmålene tjener til at vurdere tilskadekomnes ak-tuelle indtjeningsevne efter skaden. Denne procedure understøtter, at der træffeskorrekte afgørelser.Det sker undertiden, at Arbejdsskadestyrelsen ikke – heller ikke efter rykkere –modtager besvarelsen af de nødvendige spørgsmål. Det kan derfor i disse sager væ-re nødvendigt at vurdere tilskadekomnes aktuelle indtjeningsevne skønsmæssigt påbaggrund af de – ofte historiske – oplysninger, som det måtte være muligt at ind-hente.Det vil fremgå af begrundelsen for afgørelsen, hvilken beregningsmetode og hvilkeoplysninger der er lagt til grund ved vurderingen af tabet af erhvervsevne. Det be-tyder, at tilskadekomne har mulighed for at korrigere oplysningerne, hvis der erlagt forkerte oplysninger til grund ved afgørelsen.Modtager Arbejdsskadestyrelsen efterfølgende besvarelsen af spørgsmålene, gen-optager styrelsen sagen af egen drift og foretager en beregning på baggrund af denye oplysninger om tilskadekomnes aktuelle indtjeningsevne efter skaden.Hvis den erhvervsmæssige situation forværres, efter at der er truffet afgørelse omerstatning for tab af erhvervsevne, kan sagen genoptages på anmodning fra tilska-dekomne. Ved en sådan genoptagelse indhentes der oplysninger om tilskadekom-nes erhvervsmæssige situation efter forværringen, og der beregnes en yderligere er-statning for det tab af erhvervsevne, der nu kan konstateres.Arbejdsskadestyrelsen har som led i sin egen løbende kvalitetssikring gennemgåetalle afgørelser fra Ankestyrelsen fra første halvår 2012 (fra perioden 1. januar 2012til 8. juni 2012), hvor Ankestyrelsen har ændret arbejdsskadesikringslovens afgø-relse vedrørende midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne.Det drejer sig om 70 sager. Gennemgangen viste ingen tendens til, at tabet af er-hvervsevne konsekvent skulle være vurderet for højt eller for lavt, som kritikerehar peget på. Ankestyrelsen satte i denne periode erhvervsevneprocenten op i 22 af9

sagerne, mens erhvervsevneprocenten blev sat ned i 23 sager ned. I de resterende25 sager af de 70 vedrørte Ankestyrelsens ændringer andre forhold.I 1. halvår 2012 traf Ankestyrelsen afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne(både endelige og midlertidige afgørelser) i ialt 1.575 sager. I denne periode tiltråd-te Ankestyrelsen 992 afgørelser og ændrede eller hjemviste 583 afgørelser. Det gi-ver en tiltrædelsesprocent på 63 % i 1. halvår 2012. Tiltrædelsesprocenten udgjordei 2010 ca. 70 %, i 2011 ca. 72 % og for hele 2012 udgjorde den ca. 65 % Den gen-nemsnitlige tiltrædelsesprocent i de tre år var således knap 70 % på dette område.Det skal understreges, at erhvervsevnetab og mén er områder, hvor afgørelserne ermeget skønsmæssige.

2.7. Sager om psykiske arbejdsskader

Der er fra arbejdstagerside rejst kritik af, at der anerkendes meget få psykiske ska-der som arbejdsskader.Psykiske skader kan anerkendes som arbejdsskader – både som ulykker og er-hvervssygdomme.Det er efter loven muligt at få anerkendt en psykisk skade som

sygdom

på to må-der – enten ved, at sygdommen er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdom-me, eller ved at forelægge en konkret sag for Erhvervssygdomsudvalget, hvis ar-bejdet udelukkende eller i overvejende grad har medført den psykiske sygdom. Er-hvervssygdomsudvalget består af en formand fra Arbejdsskadestyrelsen, teknisksagkyndige fra Arbejdstilsynet og medicinsk ekspertise fra Sundhedsstyrelsen samtrepræsentanter for arbejdsmarkedets parter og lægekonsulenter.Post-traumatisk belastningsreaktion (PTSD) er på nuværende tidspunkt den enestepsykiske sygdom, som er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.Eksempler på psykisk arbejdsskade som ulykke er en butiksansat, der udsættes foret røveri, eller en institutionsansat, der bliver overfaldet og truet på livet, og somhar psykiske følger heraf..Et eksempel på en psykisk sygdom, som ikke er på fortegnelsen over erhvervssyg-domme og derfor kun kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsud-valget, er depression efter eksempelvis lang tids stærk psykisk belastning i form afstressende og kaotiske arbejdsforhold eller vold.Antallet af anmeldte

ulykker

med psykiske følger har været faldende over de sene-re år, mens den andel, der anerkendes, ligger stabilt på 72-77 %. I faktiske tal er deri gennemsnit anerkendt 740 ulykker med psykiske skader pr. år i perioden 2008 –2012.Antallet af anmeldelser af

psykiske sygdomme

er derimod steget stærkt de senesteår. I 2012 udgjorde psykiske sygdomme 22 %, mod 16 % i 2006. Det er imidlertidkun en lille del af de anmeldte psykiske sygdomme, der bliver anerkendt som er-hvervssygdomme. I 2012 anerkendtes således kun 5,3 % af samtlige anmeldelser

som psykiske sygdomme (187 sager). I faktiske tal er der i gennemsnit anerkendt210 sager vedrørende psykiske skader pr. år i perioden 2008 – 2012.Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og psykiskesygdomme er i de senere år kommet stadig mere i fokus. Da disse problemstillingerer relativt nye i forhold til de ”klassiske” erhvervssygdomme, gennemføres der lø-bende forskning og vidensopsamling med henblik på at tilvejebringe den nødven-dige eksakte viden om, i hvilket omfang arbejdsmæssige belastninger kan føre tilpsykiske sygdomme.Forklaringen på den lave anerkendelsesprocent er, at årsagssammenhængen mel-lem arbejdsmæssige påvirkninger og de psykiske sygdomme – bortset fra PTSD –ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede. PTSD blev optaget på forteg-nelsen over erhvervssygdomme i 2005, hvorefter der var en markant stigning i an-tallet af anerkendelser af denne sygdom.Arbejdsskadestyrelsens administration bygger på den nyeste tilgængelige viden,herunder lægefaglige vurderinger, og Arbejdsskadestyrelsen følger løbende, sam-men med repræsentanterne i Erhvervssygdomsudvalget, nye forskningsresultaterbåde fra Danmark og fra udlandet med henblik på at vurdere om der måtte være an-ledning til at ændre praksis på baggrund af forskningens resultater. Ligesom Er-hvervssygdomsudvalget og styrelsen foreslår nye forsknings- eller udredningsiniti-ativer når der er behov herfor. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser er således baseretpå en solid videnskabelig dokumentation.Arbejdsskadestyrelsen har i januar 2013 efter aftale med Erhvervssygdomsudvalgetfremlagt et grundigt notat om praksis for behandlingen af sager om psykiske syg-domme på baggrund af gennemgangen af 583 arbejdsskadesager, der har været fo-relagt Erhvervssygdomsudvalget således, at interesserede kan følge praksis.

- Arbejdsskadestyrelsens kontraktstyring

Et væsentligt styringsværktøj i Arbejdsskadestyrelsen er de årlige kontrakter medBeskæftigelsesministeriets departement, benævnt”Strategi for Arbejdsskadestyrel-sen”.I kontrakten er der blandt andet fokus på den overordnede styring af Arbejds-skadestyrelsen.Arbejdsskadestyrelsen har i sin strategi for 2013 en række resultatkrav, der tagersigte på sagsbehandlingen:

Resultatkrav 1

vedrører en hurtig afklaring af arbejdsskadesager og er et ef-fektmål for styrelsens sagsbehandlingstid. Det er en grundlæggende præmis forstyrelsen, at der ikke går for lang tid, fra sagen anmeldes, til den afsluttes, afhensyn til borgerne og deres muligheder for at fastholde tilknytningen til ar-bejdsmarkedet.

Resultatkrav 2

vedrører rigtige afgørelser i arbejdsskadesager og er et effekt-mål for kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen har som målsætning at bi-drage til en høj retssikkerhed ved løbende at forbedre kvaliteten af sine afgø-relser, og derfor er det et vigtigt mål, at der over tid sker en stigning i Ankesty-relsens tiltrædelsesprocent eller et fald i antallet af sager, som bliver hjemvisttil ny sagsbehandling.

Resultatkrav 3

vedrører en tidlig indsats for arbejdsskaderamte og er et out-put-mål for omfanget af styrelsens særlige fastholdelsesindsats for borgere, derer kommet til skade, og som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarke-det.De væsentligste mål for Arbejdsskadestyrelsen er gentaget i styrelsens interne kon-trakter, som er styrende for blandt andet de sagsbehandlende enheders virksomhed.De interne kontrakter indeholder således krav, som har sigte på styring af styrel-sens sagsportefølje. Der er tale om:

3.1. Frister for sagsbehandling

Af hensyn til den tilskadekomne, der har krav på en afgørelse af den enkelte saginden for en rimelig tid gælder der frister for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse afsagerne. Bortset fra sager, der skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, skalArbejdsskadestyrelsen efter loven træffe afgørelse om anerkendelse samt erstatningog godtgørelse inden for 1 år, fra anmeldelsen er modtaget. For sager, der ikke kananerkendes som arbejdsskader, gælder kortere frister.Klage- og genoptagelsesmulighederne er retssikkerhedsmæssige garantier for detilskadekomne og kan i nogle tilfælde medføre, at der kan gå flere år, inden sagernekan afsluttes endeligt.12

Arbejdsskadestyrelsens finansieringsmodel, strategi og resultatkrav indeholder in-citamenter til at opnå et hensigtsmæssigt flow i den samlede sagsportefølje, såledesat der bliver en rimelig balance mellem tilgangen og afviklingen af sager. Dette vili forhold til styrelsens finansieringsmodel give en stabil sagsbehandling, som sam-tidig sikrer, at der ikke er sager, der bliver for gamle. Herved får Arbejdsskadesty-relsen det, som i styrelsen benævnes ”den sunde sagsportefølje."

3.2. Om praksis med hensyn til genoptagelse (revision) umiddelbart efter af-

gørelsen

Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse, når de erhvervsmæssige forhold er så af-klarede, at der kan træffes en afgørelse (enten midlertidig eller endelig).Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelser, så snart det er muligt. Når der er taleom en midlertidig afgørelse, vurderes det samtidig, hvornår de erhvervsmæssigeforhold er så afklarede eller ændrede, at sagen skal revideres. Revision med detsamme kan dog forekomme, hvis for eksempel den tilskadekomne anmoder omdet.Arbejdsskadestyrelsen kan på grund af det meget store sagsantal ikke udelukke, atder i enkelte sager har været tale om en fejlagtig sagsbehandling.

3.3. Arbejdsmetode

Det meget store antal sager, som årligt bliver behandlet i Arbejdsskadestyrelsen,stiller store krav til tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder til en effektiv og fleksi-14

bel udnyttelse af ressourcerne. Samtidig er det vigtigt, at styrelsen af hensyn tilborgerne og virksomhederne kontinuerligt har fokus på den rette balance mellemkravene til den juridiske kvalitet og hensynet til at få afviklet de mange sager.Arbejdsskadestyrelsen tilrettelægger sagsbehandlingen ud fra flere hensyn, herun-der ikke mindst hensynet til tilskadekomnes behov for at få en hurtig og korrekt af-gørelse.Arbejdsskadestyrelsen behandler endvidere de anmeldte sager efter reglerne i ar-bejdsskadeloven og almindelige forvaltningsretlige principper (især officialprin-cippet og legalitetsprincippet).Det betyder blandt andet, at Arbejdsskadestyrelsen skal sørge for, at der er indhen-tet de fornødne oplysninger til, at der kan træffes afgørelse i sagerne, og at afgørel-serne er i overensstemmelse med lovgivning, retspraksis og administrativ praksis.Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om erstatning og godtgørelse er i betydeligt om-fang skønsmæssige afgørelser. Det stiller store krav til begrundelsen for afgørelsenog det skøn, der er foretaget i den konkrete sag.

- Prioritering af visse sager, afvikling af sager og praksis vedrørende genopta-

gelse

Arbejdsskadestyrelsens prioritering af visse sager samt praksis med hensyn til gen-optagelse umiddelbart efter afgørelsen er blevet kritiseret. Det hævdes i kritikken,at Arbejdsskadestyrelsen tilrettelægger sagsbehandlingen ud fra usaglige hensyn tilstyrelsens statistik.Som anført indgår der en række hensyn i Arbejdsskadestyrelsens tilrettelæggelse afsagsbehandlingen, og styrelsen vil fortsat tage hensynet til retssikkerheden med iforbindelse med overvejelserne om prioritering af sagerne. Arbejdsskadestyrelsentilrettelægger således ikke sagsbehandlingen ud fra hensynet til statistikken.

- Om afvikling af sager

Det er korrekt, at Arbejdsskadestyrelsen prioriterer sager og gennemfører såkaldteindsatsuger. Arbejdsskadestyrelsen har igennem mange år arbejdet på at nedbringesagsbehandlingstiden i de konkrete skadesager.Nedbringelse af sagsbehandlingstiden er til gavn for tilskadekomne og samfundet,da lang sagsbehandling kan resultere i, at tilskadekomnes sygdom forlænges ellertilknytningen til arbejdsmarkedet svækkes.En del af strategien i de senere år for at nedbringe sagsbehandlingstiden har væretat sørge for, at sagerne visiteres, således at de sager, der tager kort tid, håndteresmed det samme, så der er tid til at koncentrere sig om sager, der tager længere tid.Dette er en praksis, der benyttes mange steder i den offentlige forvaltning af hen-syn til borgeren. Det gælder blandt andet i forbindelse med borgerservice, callcen-tre og kvikskranker.

Arbejdsmetoden sikrer den korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de til-skadekomne, hvilket kan illustreres med et eksempel: To sager har en sagsbehand-lingstid på henholdsvis 1 måned og 6 måneder. Hvis man tager den langvarige sagførst, bliver den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de to sager 6½ måned. Hvisman tager den kortvarige først, bliver den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 4måneder (1 og 7 måneder divideret med 2).Overholdelsen af dette princip har ført til, at styrelsen ikke længere har en stor op-hobning af sager, der har været under behandling i årevis. Den hurtige afvikling afde enkle sager giver således erfaringsmæssig bedre tid til behandling af de vanske-ligere sager.Forudsætningen for opprioriteringen af sager, der hurtigt kan afsluttes, er, at for-valtningsretlige eller retssikkerhedsmæssige hensyn samt lovgivningsmæssige kravikke tilsidesættes i øvrige sager.De nævnte indsatsuger har styrelsen benyttet igennem flere år, og mange af disseindsatsuger har været en kombination af fokus på at afslutte sager og faglige oplæg,blandt andet ved styrelsens lægekonsulenter.Der har været en lille stigning i arbejdsskadesagernes alder generelt fra 2011 ogfrem, men der er ikke tegn på, at der systematisk sker en frasortering af ældre sageri sagsbehandlingen.Det er Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at indsatsugerne medvirker til blandt an-det effektiv sagsafvikling, videndeling og oplæring af medarbejderne.Indsatsugerne har haft en gavnlig effekt på sagsbehandlingstiden, idet en hurtig af-vikling af enkle sager giver mulighed for mere rum til behandling af de komplice-rede sager. Indsatsugerne er en del af styrelsens strategi for at nedbringe antallet afsager over 2 år. Hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen ved siden af indsatsuger-ne har gennemført andre særlige indsatser, også for at nedbringe antallet af sagerover 2 år.

4. Sammenhængen mellem effektivitet og kvalitet

4.1. Kvalitetsmålinger

I Politiken har der været en kritik af, at Arbejdsskadestyrelsens øverste ledelse fin-der, at det er ”godt nok,” hvis 80 % af afgørelserne er korrekte. Dette beror på enmisforståelse.Målet er naturligvis at sikre så fejlfrie afgørelser som muligt, men med det eksiste-rende meget store antal sager i styrelsen kan fejl ikke helt undgås.Arbejdsskadestyrelsen har gennem de seneste år gennemført flere kvalitetsmålingerved intern gennemgang af et antal konkrete afgjorte sager. Dette er sket i form afen fokuseret måling som opfølgning på et særligt indsatsområde.I 2011 var indsatsområdetkvaliteten af genvurderinger i forbindelse med klager tilAnkestyrelsen.I 2012 var indsatsområdetbegrundelser i afviste erhvervssygdoms-sager.De 80 %, som Politiken nævner, stammer derfor formentlig fra målingen i2012.Målingen viste, at kvaliteten af sagsbehandlingen i gennemsnit udgjorde 80 % iforhold til styrelsens egne kvalitetsmålsætninger. Et kvalitetstal på 80 % er derforsamlet set ikke et udtryk for en dårlig kvalitet og angiver ikke, at 20 % af sagerneer afgjort forkert. Det er især et udtryk for, at der stadig er plads til at arbejde medendnu bedre begrundelser.Det bemærkes endvidere, at styrelsen ikke modtager betaling for behandlingen afde sager, der hjemvises fra Ankestyrelsen til fornyet behandling. Styrelsen har så-ledes også et særligt økonomisk incitament til at træffe korrekte afgørelser førstegang.

4.2. Måling af sagsbehandlernes effektivitet og fordobling af måltallet

Måling af individuel produktivitet

For at sikre både kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen, måler styrelsen, i lig-hed med andre offentlige virksomheder med tilsvarende arbejdsopgaver, sagsbe-handlernes individuelle produktivitet.Arbejdsskadestyrelsen har et differentieret pointsystem for afgørelser. Det betyder,at en enkel afgørelse giver færre point end en kompliceret afgørelse. Antal point,man får per afgørelse, tager udgangspunkt i en skønsmæssig vurdering af, hvorlang tid det i gennemsnit tager at lave en bestemt type afgørelse.Vurderingen af den enkelte medarbejders produktivitet tager udgangspunkt i tre pa-rametre; point per time, point per måned og antal afsluttede sager per uge. De for-skellige målinger skal sikre, at produktiviteten afdækkes på den mest retvisendemåde. Vurderingen foretages af medarbejderens nærmeste chef. Der er således taleom en individuel vurdering af hver enkelt medarbejder, hvor der også ses på med-arbejdernes erfaring og om medarbejderen har været beskæftiget med andre – ikkesagsbehandlende – arbejdsopgaver med videre. Samtidig følges der op på medar-bejderens kvalitet i sagsbehandlingen ved regelmæssige faglige udviklingssamtalermed videre.17

Det forventes, at nye medarbejdere mindst når 120 point om måneden, når de erunder oplæring. Det forventes også, at medarbejdernes produktivitet stiger, jo mereerfaring de har, og at de kan opnå den gennemsnitlige produktivitet på cirka 240point per måned efter cirka 1 års ansættelse.Det er således ikke korrekt, at 120 point om måneden tidligere har været en mål-sætning for den enkeltes produktivitet.Det er dog styrelsens mål, at langt de fleste sagsbehandlere skal være tæt på dengennemsnitlige produktivitet for styrelsen. Dette svarer til cirka 240 point om må-neden.Herudover gennemgår nye medarbejdere et 4 måneders oplæringsprogram, hvorder bruges 4 intense måneder på oplæringen. Tidligere var samme oplæring spredtud over godt 8 måneder.Det er således ikke korrekt, at oplæringen skulle være blevet dårligere eller forrin-get i 2013, da medarbejderne har fået samme oplæringsforløb over en meget korte-re periode i 2013.

4.3. Forøgede krav til antal afsluttede sager per medarbejder

Der er rejst kritik af, at Arbejdsskadestyrelsen fra 2012 til 2013 har hævet måltalletfor det antal sager, som den enkelte medarbejder skal behandle pr. år fra 610 til721.Arbejdsskadestyrelsen arbejder som beskrevet med forskellige mål for produktivi-tet, som danner grundlag for chefernes dialog med de enkelte medarbejdere omproduktiviteten.Derudover fastsættes der et mere overordnet mål for produktiviteten: antal afslutte-de sager per sagsbehandler per år. Dette måltal er ikke et direkte krav til den enkel-te medarbejder, men derimod et overordnet mål for, hvor høj produktiviteten skalvære, for at styrelsen får afsluttet det antal sager, der nødvendigvis må afvikles forat sikre et passende flow i sagsbehandlingen og samtidig sikre, at styrelsens øko-nomi er i balance.Måltallet indgår i resultatkontrakten for de sagsbehandlende enheder og er dermedet mål for den gennemsnitlige medarbejder, men det er ikke et krav, som hver en-kelt medarbejder skal leve op til. Det skyldes blandt andet, at der stilles forskelligekrav til sagsbehandlerne i de enkelte enheder som følge af sagsporteføljens sam-mensætning.Måltallet for 2013 blev - efter afskedigelsesrunden i foråret 2013 og efter den nød-vendige tilførsel af ekstra ressourcer til sagsbehandlingen - fastsat til 721. I forholdtil den faktisk opnåede produktivitet i 2012, der blev væsentlig højere end måltal-let, svarer dette til en forhøjelse på knap 12 %.

5. PROASK

Der er rejst kritik af, at styrelsen har et hul i økonomien som følge af et fejlslagentsagsbehandlingssystem.Arbejdsskadestyrelsens nuværende sagsbehandlingssystem stammer fra februar1991, og en udskiftning af systemet har været og er derfor påkrævet. Det nuværen-de sagsbehandlingssystem er dog fortsat funktionsdygtigt, men sandsynligvis kun iet begrænset åremål.Styrelsen fik i december 2008 finansudvalgets tilslutning til at gå i gang med ud-viklingen af et nyt sagsbehandlingssystem, og siden januar 2009 har en ekstern le-verandør arbejdet med udviklingen af det nye sagsbehandlingssystem, PROASK.Den forventede udviklingsudgift blev i 2009 anslået til 136,4 mio. kr. Arbejdsska-destyrelsen overtog projektet i juni 2012, og udgiften anslås nu til godt 150 mio. kr.Udgiften er primært lånefinansieret og afdrages over en 8-årig periode. Endviderehar styrelsen modtaget en bevilling på 37,4 mio. kr. fra ABT-fonden til udviklingenaf det nye sagsbehandlingssystem.I 2011 blev de takster, som styrelsen opkræver hos forsikringsselskaberne m.fl. forat behandle arbejdsskadesager, forhøjet i årene 2012-14, hvor PROASK forvente-des at have en samlet negativ virkning på styrelsens økonomi. Taksterne sænkesgradvist i årene 2013-15, hvorefter systemets samlede virkning på styrelsens øko-nomi forventedes at være positiv.PROASK er blevet forsinket flere gange i løbet af udviklingsperioden, og totalt setvar systemet blevet mere end 1 år forsinket, da Arbejdsskadestyrelsen overtog sy-stemet efter en overtagelsesprøve i juni 2012.Det var forventningen, at PROASK ville indebære en betydelig effektiviseringsef-fekt i styrelsen efter overtagelsen af systemet, som over årene ville kunne finansie-re afdrag, renter og driftsomkostninger ved PROASK. Fra 2015 og frem skønnedeseffektiviseringsgevinsten at udgøre 30 mio. kr. årligt.Allerede i forbindelse med overtagelsesprøven i juni 2012 og i forbindelse meddriftsprøven i december 2012 kunne Arbejdsskadestyrelsen imidlertid konstatere,at PROASK langtfra var parat til at blive sat i egentlig drift. PROASK havde imid-lertid bestået de kontraktligt fastsatte prøver, og styrelsen var derfor forpligtet til atgodkende og overtage systemet. Det bemærkes, at styrelsen indhentede rådgivninghos Kammeradvokaten i forbindelse med alle de afgørende prøver.Som beskrevet i beskæftigelsesministerens brev af 11. april 2013 til finansudvalgetmåtte det således dels konstateres, at PROASK må have udbedret funktionalitetenpå en række områder, før systemet er parat til fuld idriftsættelse, dels at PROASKikke vil kunne levere de forventede effektiviseringsgevinster på kort eller mellem-lang sigt. PROASK ville dermed ikke få den positive effekt på styrelsens økonomii form af øget effektivitet, som var forventet for årene efter overtagelsen.

På den baggrund bad styrelsen i foråret 2013 konsulentfirmaet Gartner Consultingom at analysere PROASK med henblik på at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæs-sigt at fortsætte udviklingen af systemet.På baggrund af blandt andet denne rapport er Beskæftigelsesministeriet og styrel-sen i samarbejde med Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen i færd med at fåigangsat yderligere analyser af systemet for at sikre det bedst mulige beslutnings-grundlag forud for stillingtagen til det videre forløb med at tilvejebringe et nytsagsbehandlingssystem og håndteringen af styrelsens økonomi i de kommende år.Det forventes, at resultatet af disse yderligere analyser vil pege enten på en fortsatudvikling af PROASK eller anskaffelse af et helt nyt system.Under alle omstændigheder vil det indebære, at der går yderligere mindst 2 år, førstyrelsen kan idriftsætte et nyt sagsbehandlingssystem med mindst samme funktio-nalitet som det nuværende.I den periode må styrelsen dels afholde driftsudgifter til det nuværende sagsbe-handlingssystem og dels afholde drifts- og vedligeholdelsesudgifter til PROASK,samtidig med at styrelsen er begyndt at betale renter og afdrag til finansieringen afPROASK’s udviklingsomkostninger.

Rammevilkår for Arbejdsskadestyrelsen

Om Arbejdsskadestyrelsens finansieringsmodel og aktuelle økonomiske

situation

Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed og er primært takstfinansieret. Det be-tyder, at omkostningerne skal svare til de indtægter, styrelsen realiserer fra sagsbe-handlingen. Styrelsens opgaver finansieres ved, at arbejdsgivernes forsikringssel-skaber, selvforsikrede offentlige virksomheder og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring betaler en takst for hver sag, der bliver afgjort i styrelsen. Det betyder,at finansieringen af Arbejdsskadestyrelsens administration af arbejdsskadesagernebetales af arbejdsgiverne, både offentlige og private.Efter loven er der fastsat regler for betalingen med videre. Taksterne regulereshvert år på finansloven. Taksterne er fastsat på baggrund af en gennemsnitsvurde-ring af forskellige sagstyper. Grundlaget for de nuværende takster er en såkaldtsagstyngdeundersøgelse, der blev gennemført i 2009.Styrelsens finansieringsmodel er bygget op, så indtægterne fra de oprettede sagerhensættes og først indtægtsføres, når sagerne afsluttes i styrelsen.Antallet af sager, både anmeldte og afsluttede, er således et afgørende rammevilkårfor styrelsens mulighed for at løse kerneopgaverne. Antallet af anmeldte sagerfremover er afgørende for styrelsens indtægtsmuligheder og dermed i hvilket om-fang, styrelsen kan udvikles i forhold til øvrige strategiske målsætninger, herunderdigitalisering, faglig kvalitet med videre.Arbejdsskadestyrelsen modtager en differentieret takst pr. sag. Der er en takst fornyanmeldte sager og en reduceret takst for revisioner og genoptagelser. Men styrel-sen modtager ikke betaling for den sagsbehandling, der følger af sager, der omgø-res af Ankestyrelsen eller hjemvises af Ankestyrelsen til fornyet eller fortsat be-handling i Arbejdsskadestyrelsen. Dette giver i sig selv Arbejdsskadestyrelsen etøkonomisk incitament til at træffe den materielt korrekte afgørelse på et tilstrække-ligt belyst grundlag første gang.Selv om styrelsen er takstfinansieret, så gælder der ligesom for andre statsinstituti-oner et årligt effektiviseringskrav på 2 %, der udmøntes via en reduktion i takster-ne.

7. Interne forhold

7.1. Organisationsændring med fokus på større faglighed fra 1. januar 2014

På grund af de nye udfordringer på økonomisiden og for samtidig at fastholde kva-liteten i sagsbehandlingen af hensyn til borgerne skal styrelsen – i lighed med an-dre offentlige myndigheder – håndtere opgaven med hele tiden at have den rettebalance mellem effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen. Samtidig skal de øko-nomiske rammer overholdes.Denne udfordring vil for Arbejdsskadestyrelsens vedkommende blive endnu størrei de kommende år som følge af styrelsens særlige økonomiske udfordringer. Styrel-sen har derfor i løbet af foråret 2013 igangsat en handlingsplan – ASK 2014 – forny organisering, som især har til formål at styrke styrelsens kvalitet og effektivitet isagsbehandlingen, så disse fremover understøttes i endnu højere grad end i dag.Dette indebærer blandt andet, at:De enkelte chefer får et fagligt ressortansvar, som understøtter en mere entydigplacering af fagligt ansvar og sikring af koordinering af praksis inden for egetressortområde og på tværs af de faglige områder i styrelsenCheferne kommer tættere på den enkelte medarbejder med faglig sparring ogsikring af praksiskoordinering og en ensartet kvalitet i den enkelte afdelingDer indføres en faglig specialisering. En øget faglig specialisering skal sikre, atmedarbejderne bliver skarpere til at behandle sager inden for et specialiseretområde med deraf øget kvalitet og effektivitet, til gavn for borgerneFor at understøtte chefer og medarbejdere i det daglige arbejde vil der derudovervære faglig støtte i form af en videndatabase, som opdateres og udvikles løbende,samt bistand fra en ny tværfaglig politisk enhed, for eksempel med hensyn til gene-relle forvaltningsretlige principper og retssikkerhed, og opfølgning på afgørelserfra Ankestyrelsen, domme og lovændringer.

- Effekterne af handlingsplanen forventes at blive følgende:

Den faglige specialisering medfører en større faglig ekspertise samlet på færrehænder inden for det enkelte områdeSagstyperne normeres efter sagernes antal og tyngde for at sikre, at der tilføresde tilstrækkelige og nødvendige ressourcer til de forskellige sagsområderDet faglige ansvar hos medarbejderne og løsningen af faglige opgaver følges ad,så man hele tiden sikrer høj faglighed hos medarbejderne med deraf følgende ef-fektiv sagsafvikling af høj kvalitet, til gavn for de tilskadekomne og styrelsensøvrige interessenterCheferne får øget fokus på balancen mellem den enkelte medarbejders fagligekvalitet og effektivitet gennem både materielle og kvalitative målinger og opgø-relser af effektivitetStyrelsen vil evaluere effekterne af handlingsplanen i sensommeren 2014, især medhensyn til strategien for øget kvalitet i sagsbehandlingen, og styrelsen vil derefterom fornødent iværksætte yderligere initiativer.

- Team-organisering

Det er Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at der med en team-organisering er fun-det den form for tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, som er mest hensigtsmæssigfor borgeren og samtidig imødekommer de udfordringer, som det store sagsgen-nemløb giver. Fordelen er således, at man i teamet kan arbejde videre med de en-kelte sager, når en medarbejder er på ferie, på kursus eller syg. Styrelsen har derforbesluttet at videreføre teamorganiseringen med de nødvendige tilpasninger i for-bindelse med den iværksatte handlingsplan for den fremtidige organisering.Team-organiseringen giver også en høj grad af ansvarlighed og tilfredshed blandtmedarbejderne. I team-organiseringen ligger et selvstændigt ansvar hos såvel denenkelte medarbejder som i det enkelte team, både for tilrettelæggelsen af arbejdet,kvaliteten og effektiviteten i sagsbehandlingen.

- Faglige aktiviteter i styrelsen

Der har været rejst kritik af, at en række faglige aktiviteter er ophørt i 2013.I maj 2013 opstod der som følge af Arbejdsskadestyrelsens økonomiske situationog gennemførelsen af en afskedigelsesrunde et behov for at styrke de sagsbehand-lende enheder med ekstra ressourcer for at modvirke effekterne af afskedigelserne i2013 ved en omfordeling af ressourcer i organisationen. Der blev derfor udarbejdeten handlingsplan for resten af 2013, som blandt andet betød, at en række funktionerog projekter blev sat på pause og andre funktioner blev reduceret i tid. Herunderskulle nogle souschefer anvende en del af deres tid på sagsbehandling.Arbejdsskadestyrelsen har således formået midlertidigt at få dækket størstedelen afde sagsbehandlerressourcer ind der forlod arbejdsskadestyrelsen i forbindelse medafskedigelsesrunden i maj/juni 2013.Det betyder, at udmeldinger om ny faglig praksis nu fortrinsvis sker løbende skrift-ligt. Sagsbehandlere har fortsat adgang til sparring og afklaring af praksis i konkre-te sager hos de faglige souschefer og hos kolleger i hverdagen. Der er tale om enmidlertidig situation, som ophører fra 2014, hvor styrelsens nye organisering træ-der i kraft.

7.2. Styrelsens finansieringsmodel og medarbejdernes vilkår

Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed og er primært finansieret via indtæg-ter for afsluttede arbejdsskadesager fra forsikringsselskaberne og Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring med flere.Dette betyder, at styrelsens økonomi – i lighed med private virksomheders – er be-tinget af omfanget af sagsbehandlingen i form af afsluttede sager i det enkelte år.Arbejdsskadestyrelsen finder derfor, at fokus på medarbejdernes effektivitet er etgrundlæggende nødvendigt og fornuftigt princip for at sikre, at de midler, styrelsenmodtager fra forsikringsselskaberne med flere, bliver brugt på bedst mulig vis,hvilket også er til gavn for borgernes mulighed for at få en afklaring af deres situa-tion. Derfor har styrelsen løbende fokus på effektivitet samtidig med fokus på vig-tigheden af en høj kvalitet i afgørelserne.24

Finansieringsmodellen har været et grundvilkår for Arbejdsskadestyrelsen i en år-række, og styrelsen er ikke enig i påstanden om, at finansieringsmodellen medfø-rer, at medarbejderne er uengagerede. Arbejdsskadestyrelsens medarbejdere udvi-ser generelt et stort engagement og en omhu med hensyn til den opgave, de er sattil at varetage. Der er i styrelsen en udpræget lyst til læring og et godt sparringsmil-jø.Resultaterne fra den netop gennemførte trivselsundersøgelse "BM Puls" i Arbejds-skadestyrelsen ligger dog lavere end undersøgelsen fra 2011 på en række punkter.Der er samtidig også områder, hvor resultaterne er på niveau med 2011 eller endogbedre.For de sagsbehandlende afdelinger gælder, at resultaterne på spørgsmålene omteamsamarbejde er bedre eller på niveau med undersøgelsen i 2011 i langt de flesteafdelinger og på langt de fleste spørgsmål.På spørgsmålet, om man føler, at man yder en vigtig arbejdsindsats, var resultatethøjt i 2011, og dette resultat er stort set fastholdt.På spørgsmålene om nærmeste leder ligger resultatet samlet set lidt lavere end i2011, men resultatet for cheferne ligger på et absolut acceptabelt niveau.På spørgsmålene om blandt andet den øverste ledelse er der gennemgående et no-get lavere resultat end i 2011. Dette tager den øverste ledelse alvorligt, og der vilblive fulgt op på undersøgelsen her og på de områder, hvor målingerne ikke ansesfor tilfredsstillende. Det gælder ikke mindst spørgsmål om, hvordan kommunikati-onen til medarbejderne kan forbedres, og hvordan medarbejdernes trivsel sikres ien travl hverdag.Med hensyn til kritikpunktet om, at medarbejdere undlader at registrere arbejdsti-mer for at klare effektivitetskvotienten, så kan Arbejdsskadestyrelsen hverken af-kræfte eller bekræfte dette. Det er dog naturligvis styrelsens klare holdning, atmedarbejderne skal registrere den faktiske arbejdstid.På spørgsmålet, om medarbejderne har været sygemeldt på grund af stress oplyser7 % af medarbejderne, at de har været sygemeldte på grund af stress. Der er såledesikke nogen indikationer i trivselsundersøgelsen på at medarbejderne skulle væremere syge på grund af stress end på andre arbejdspladser.Som opfølgning på resultaterne af BM Puls vil der blive afholdt møder med allemedarbejdere på team- og sekretariatsniveau i styrelsen. Inden denne møderækkefinder sted, vil medarbejderorganisationen blive inddraget.

7.3. Afskedigelser i 2013

Ved udgangen af 2012 vurderede styrelsen, at behovet for sagsbehandlere i 2013ville være større end det aktuelle antal sagsbehandlere.

Det skyldtes dels et skøn over, hvor mange sagsbehandlere der ville være til rådig-hed for konkret sagsbehandling i 2013, dels at styrelsen allerede i 2012 havde enstor udfordring i forhold til, at der ud over nyindkomne sager også var et antal eksi-sterende sager i styrelsen, der skulle afvikles. Styrelsen havde i budgetteringen afindtægterne for 2013 regnet med en afvikling af alle sager, der kom ind, samt enafvikling af hele beholdningen af verserende sager. På denne baggrund blev dertruffet beslutning om at ansætte 10 ekstra sagsbehandlere.I forbindelse med udarbejdelsen af FFL2014 i foråret 2013 foretog styrelsen etskøn over det forventede sagsantal i 2014, som forventedes at være lavere end i2013. Det var især på baggrund af dette skøn, at styrelsen blev nødt til at reduceremedarbejderantallet med virkning for 2014. Det skyldes, at der ikke vil være sagernok i 2014 til det antal sagsbehandlere, styrelsen havde i 2013.Det betød, at styrelsen i maj 2013 måtte afskedige 22 medarbejdere. At varslinger-ne allerede skete i 2013 var nødvendigt, på grund af de overenskomstmæssige op-sigelsesvarsler på op til 6 måneder, for at kunne få den nødvendige lønbesparelse ihele 2014. Efter ønske fra tillidsrepræsentanterne og de afskedigede medarbejdereblev de afskedigede fritstillet i hele opsigelsesperioden.Samlet set må det imidlertid konstateres, at forløbet hen over første halvår af 2013ikke var hensigtsmæssigt.Personalereduktionerne i maj 2013 og de efterfølgende fritstillinger medførte, atder i resten af 2013 mangler et mindre antal sagsbehandlere til at afslutte sager,hvilket som en yderligere konsekvens påvirker styrelsens muligheder for at opret-holde den nødvendige indtjening.Derfor har styrelsen gennemført en række midlertidige foranstaltninger, herunderbesparelser og budgetmæssige omdisponeringer, for at komme tættest muligt påbalance mellem indtægter og udgifter i 2013. Det drejer sig blandt andet om, at derer tilført ekstra ressourcer til den konkrete sagsbehandling året ud og forbrug af op-sparing fra tidligere år.Der er i 2014 behov for at iværksætte yderligere foranstaltninger med henblik på atsikre balance i styrelsens økonomi. Dette arbejde pågår.

7.4. Forbedret økonomistyring

Det uhensigtsmæssige forløb omkring afskedigelsesrunden i 2013, hvor styrelsenbåde ansatte og afskedigede med få måneders mellemrum, skyldtes, at styrelsen ik-ke i tilstrækkeligt omfang var opmærksom på sammenfaldet af en række forhold,der påvirker styrelsens økonomi.Styrelsens finansieringsmodel indebærer, at man på en gang skal styre økonomienpå udgiftssiden – som i traditionelle statsinstitutioner – og på indtægtssiden. Finan-sieringsmodellen indebærer også, at ændringer i medarbejderantallet både påvirkerudgiftssiden via lønudgiften og indtægtssiden via medarbejdernes mulighed for atafslutte sager, der indbringer et gebyr til styrelsens indtægt.

Styrelsen vil nu fokusere langt mere på den fremadrettede udvikling og løbendeudarbejde langt mere gennemarbejdede og detaljerede flerårsbudgetter end hidtil,hvor der skønnes over sagsantallet og medarbejderantallet i hvert enkelt år, ligesomder naturligvis foretages en omhyggelig budgettering af den forventede udgiftsud-vikling. Herunder må man blandt andet vurdere den naturlige medarbejderomsæt-ning og produktivitetsudvikling og skønne over antal anmeldelser og fordelingen afsagerne på forskellige kategorier.Den faktiske udvikling i indtægts- og udgiftsregnskabet følges selvfølgelig tilsva-rende regelmæssigt og nøje, og der udarbejdes månedlige prognoser over den for-ventede udvikling i året.

7.5. Personaleomsætningen i Arbejdsskadestyrelsen

Det er i kronikken nævnt, at medarbejderne flygter fra Arbejdsskadestyrelsen.I de sidste fire hele kalenderår har personaleomsætningen i Arbejdsskadestyrelsenværet som nævnt i tabel B10 og i sammenligning med staten og Beskæftigelsesmi-nisteriet som helhed (tallene er hentet fra de sædvanlige opgørelser i ISOLA):

Tabel B10. Personaleomsætning i Arbejdsskadestyrelsen, staten og Beskæfti-

gelsesministeriet

ÅrArbejdsskadestyrelsen Staten Beskæftigelsesministeriet20129,3 %12,3 %15,3 %201117,7 %12,1 %14,6 %20109,0 %11,1 %12,7 %20097,5 %10,8 %12,5 %Bortset fra 2011 ligger Arbejdsskadestyrelsen under niveauet for både staten ogBeskæftigelsesministeriet som helhed.Den høje personaleomsætning i Arbejdsskadestyrelsen i 2011 er en følge af afske-digelser i styrelsen i november 2010.Fra 2013 har ISOLA ændret opgørelsen af personaleomsætning, så der i stedet op-gøres en afgangsprocent. Den nyeste afgangsprocent dækker perioden maj 2012 tilmaj 2013. Til sammenligning er tallene som nævnt i tabel B11.:

Tabel B11. Afgangsprocenter for ASK, staten og Beskæftigelsesministeriet

PeriodeArbejdsskadestyrelsen Staten BeskæftigelsesministerietMaj 2012-maj 20138,8 %11,8 %13,4 %

7.6. Medarbejdernes tilstedeværelse på arbejdspladsen

Der er rejst kritik af, at medarbejderne er for lidt til stede på arbejdspladsen pågrund af et højt sygefravær og brugen af hjemmearbejdspladser.Det er korrekt, at sygefraværet i Arbejdsskadestyrelsen er højere end gennemsnittetfor Beskæftigelsesministeriet. Der blev derfor i 2012 igangsat en indsats for atnedbringe sygefraværet, og sygefraværet har været faldende i 2013.

1.

Indledning

1.1. Baggrund

1.2. Sammenfatning

fakta om Arbejdsskadestyrelsen

handlinger

2.

Hovedpunkter og opfølgning

2.1. Arbejdsskadestyrelsen og dens varetagelse af sine opgaver

2.2. Faglighed og retssikkerhed

- Klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser

Figur 1. Ankeprocent for Arbejdsskadestyrelsen 2010 til 2013

Tabel 1. Resultatet af Ankestyrelsens afgørelser i konkrete arbejdsskadesager:

År

2010

2011

2012 (foreløbig)

- Retssager mod arbejdsskademyndighederne

Tabel 2. Antal retssager mod Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen:

2010

2011

2012

2013

2.3. Administrationen og udmåling af tab af erhvervsevne

2.4. Psykiske skader

2.5. Tilrettelæggelse af sagsbehandlingen

- Kontraktstyring

- Frister for sagsbehandlingen

Figur 2. Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Arbejdsskadestyrelsen 2007 til

2013

Figur 3. Antallet af verserende sager i ASK over 1 år fra sommer 2007 til

sommer 2013

- Genoptagelse af en sag umiddelbart efter afgørelsen

- Arbejdsmetode

2.6. Sammenhængen mellem effektivitet og kvalitet

2.7. PROASK

2.8. Rammevilkår for Arbejdsskadestyrelsen

- Finansiering

- Finansieringsmodellen presser medarbejderne?

- Tilpasning af medarbejderstaben og medarbejdernes arbejdsforhold

Faktabilag

Indhold

1. Faktuelt om Arbejdsskadestyrelsen

2.

Faglighed og retssikkerhed

2.1. Antal arbejdsskadesager i Arbejdsskadestyrelsen per år

Tabel B1. Antal nye anmeldelser 2006-2012

2006 2007

2008

2009

2010

2011 2012

År for anmeldel-

se

Antal sager

- Erstatningsudbetalinger

Tabel B2 Erstatningsudgifter fordelt på sagsklasse

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Mio. kroner (2012-niveau)

2.2. Klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser

Figur B1. Ankeprocent i perioden 2010-2013:

Tabel B3. Antal anker og ankeprocent:

2013

2010

2011

2012

Tabel B4. Genvurderinger 2010-2013:

År

2010

2011

2012

2013

Tabel B5. Resultatet af Ankestyrelsens afgørelser i konkrete arbejdsskadesa-

ger: