4. november 2013Journalnummer: 2013-0009422

Udkast

Forslag

til

Lov om erstatning m.v. til veteraner med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion

Formål og personkreds

§ 1.

Ved denne lov etableres en særlig erstatnings- og godtgørelsesordning for veteraner med sent diagnosti-ceret posttraumatisk belastningsreaktion samt deres efterladteStk 2.Som veteraner forstås i denne lov personer, som mindst én gang har været udsendt til udlandet medhenblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende humanitære og andre lignendeopgaver, og som er blevet udsendt som led i ansættelse på Forsvarsministeriets område.Stk 3.Som deltagelse i de i stk. 2 nævnte opgaver betragtes ethvert tjenstligt begrundet ophold i opgaveom-rådet. Til opholdet medregnes rejsetiden til og fra opgaveområdet.Anerkendelse og sagsbehandling m.v.

§ 2.

Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende en sag om sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktionefter denne lov1)nårsagen er anmeldt, men ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring,2)nårbegrundelsen for, at sagen ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring, alene er, atder mangler dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut,og3)nårder foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 måneder efter belastningensophør, hvori det erklæres, at veteranen lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen sand-synligvis er opstået i tilknytning til dennes udsendelse.Stk. 2.Finder Arbejdsskadestyrelsen, at der er tvivl om, hvornår sygdommen er brudt ud, kan Arbejdsskade-styrelsen indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæring, som udfærdiges på baggrund af de samlede læge-lige oplysninger i sagen og en undersøgelse af veteranen.

§ 3.

Arbejdsskadestyrelsen behandler i forlængelse af arbejdsskadesagen af egen drift sager om erstatning tilveteraner og deres efterladte efter denne lov, når skaden ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom efterlov om arbejdsskadesikring, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.Stk 2.Arbejdsskadestyrelsen træffer en samlet afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring og denne lov.

§ 4.

Ved behandlingen af sager efter denne lov anvendes reglerne i §§ 37-43 i arbejdsskadesikringsloven.Stk. 2.Krav efter denne lov forældes ikke..Stk. 3.Arbejdsskadestyrelsen kan uanset fristen i § 41 i arbejdsskadesikringsloven behandle sager, der eromfattet af § 1, efter denne lov.Klageadgang

§ 5.

Afgørelser efter denne lov kan af veteranen, dennes efterladte og forsvaret påklages til Ankestyrelsenefter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Erstatning m.v.

§ 6.

Erstatning m.v. efter § 1 fastsættes og udbetales efter reglerne i kapitel 4-6 i arbejdsskadesikringsloven.Stk. 2.Erstatning m.v. efter denne lov bortfalder, hvis der er tilkendt eller tilkendes erstatning m.v. efter ar-bejdsskadesikringsloven.Stk. 3.Erstatning m.v. efter denne lov medfører samme retsvirkninger som erstatning m.v. efter arbejdsska-desikringsloven i forhold til anden lovgivning.Stk. 4.Erstatning og godtgørelse udbetales af Arbejdsskadestyrelsen.Finansiering

§ 7.

Staten afholder udgifterne til erstatning m.v. efter loven, til Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsensadministration af sager samt udgifter til oplysning af sagerne m.v..Ikrafttræden m.v.

§ 8.

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, og har virkning både for sager om er-statning til veteraner med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, der tidligere er behandlet iArbejdsskadestyrelsen, og for nye sager.Stk. 2.Efter anmodning fra veteranen eller dennes efterladte kan en sag, der tidligere er anmeldt til Ar-bejdsskadestyrelsen, men ikke realitetsbehandlet, behandles efter denne lov uanset at betingelserne i § 2, stk.1, nr. 1 og 2, ikke er opfyldt.

§ 9.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningFor regeringen er det vigtigt at anerkende den værdifulde indsats, som veteranerne har ydet for Danmark. Defleste veteraner vender hjem med oplevelser og erfaringer, der har udviklet dem fagligt og udvidet dereshorisont. Men en mindre del af veteranerne vender hjem med psykiske skader, på grund af ting de har ople-vet under udsendelsen.På baggrund af forespørgsel F29, som blev behandlet i Folketinget den 16. april 2013, vedtog et enigt Folke-ting den 23. april 2013 vedtagelse nr. 57, hvoraf det fremgår, at beskæftigelsesministeren og forsvarsministe-ren giver tilsagn om, at der etableres en ordning for veteraner, hvor der ikke stilles krav om, at dokumentati-onen for sygdomsdebut vedrørende PTSD i arbejdsskadesager skal ske i form af lægebesøg inden for somudgangspunkt 6 måneder. Ordningen omfatter også tidligere afgjorte sager.2. Baggrunden for lovforslagetLovforslaget er en opfølgning på Folketingets vedtagelse V57 af 23. april 2013. Formålet med lovforslaget erat etablere en særlig ordning, der kan samle op på de sager, hvor sygdommen posttraumatisk belastningsre-aktion (herefter benævnt PTSD1) ikke har kunnet anerkendes, fordi kravene til dokumentation for sygdoms-debut efter den gældende lovgivning om arbejdsskadesikring ikke er opfyldt. Der er således tale om en særligordning vedrørende anerkendelsesspørgsmålet. Udmålingen af erstatninger og godtgørelser sker efter dennelov, men følger reglerne i arbejdsskadelovgivningen.Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) blev optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme i 2005.Efter fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005, gruppe I, og fortegnelsen over er-hvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, punkt F1, kan PTSD anerkendes, hvis tilskadekomne har væretudsat for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt tru-ende eller katastrofeagtig karakter. Sygdommen skal opfylde samtlige diagnosekriterier, herunder at symp-tomerne skal have vist sig inden for 6 måneder efter ophøret af den traumatiske oplevelse.De nugældende fortegnelser over erhvervssygdomme findes i bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2013 omfortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 og bekendtgørelse 833 af 27. juni 2013 omfortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005.Til trods for en betydelig indsats fra Arbejdsskadestyrelsens og forsvarets side for at fremskaffe vidner ogandet bevismateriale, ender nogle sager, hvor veteraner gør gældende at have pådraget sig PTSD under ud-sendelse, med en afvisning fra Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, blandt andet fordi styrelserne ikkekan få tilstrækkelig dokumentation for, at symptomerne på PTSD er opstået i tidsmæssig sammenhæng med,at påvirkningen er ophørt, eller fordi veteranen ikke er gået til lægen i forbindelse med debut af sygdommen.Den foreslåede ordning indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen af egen drift i forlængelse af arbejdsskadesagenforetager en bedømmelse af de relevante sager efter loven, når der er truffet endelig afgørelse om, at den1

anmeldte sygdom ikke kan anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring og de til loven hørende bekendtgø-relser om fortegnelse over erhvervssygdomme, jf. nedenfor under gældende ret.3. Gældende ret efter arbejdsskadesikringslovenEfter § 7 i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, er en erhvervssyg-dom en sygdom, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemtepersongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end perso-ner uden sådant arbejde. Det er desuden en betingelse for at kunne anerkende en sygdom som en erhvervs-sygdom, at der kan dokumenteres en tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og sygdommens opstå-en.I Danmark anvendes WHO’s diagnosesystem ICD-10 ved behandlingen af arbejdsskadesager. DiagnosenPTSD stilles, når en person:har været udsat for traumatiske begivenheder af ekstraordinært truende eller katastrofeagtig natur ogudvikler symptomer, såsom flashbacks, fortrængning, søvnbesvær eller koncentrationsbesvær, oghar haft symptomer af mindst 1 måneds varighed.Af WHO’s definition af PTSD fremgår, at symptomer på, at man har fået PTSD, skal opstå inden for en pe-riode, som kan variere fra få uger til måneder. I Danmark indgår det som en del af diagnosekriteriet, at enperson, der har været udsat for en traumatisk belastning, skal have udviklet PTSD senest 6 måneder efterbelastningen ophørte. Det danske krav er opstillet på baggrund af en lægefaglig vurdering og fremgår af denofficielle danske version af ICD-10, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk Psyki-atrisk Selskabs Diagnoseudvalg.Arbejdsskademyndighederne fulgte frem til sommeren 2013 ved vurderingen af, hvorvidt sygdommen PTSDvar til stede en principafgørelse fra Ankestyrelsen fra marts 2009. Heraf fremgik blandt andet, at sygdommenskulle være fuldt ud til stede inden for 6 måneder fra belastningen ophørte. Det fremgik ligeledes, at diagno-sen ikke kunne stilles, uden at den tilskadekomne fuldt ud opfyldte de diagnostiske krav til sygdommen.Principafgørelsen er fortsat gældende, men forståelsen af, hvornår diagnosen PTSD kunne konstateres blev ijuni 2013 suppleret af en forskningsmæssig udredningsrapport, der slog fast, at sygdommen PTSD bådekunne optræde som beskrevet i principafgørelsen og som forsinket PTSD, hvor nogle af symptomerne opstodinden for de første 6 måneder efter belastningsophøret, men sygdommen først kunne konstateres inden for fåår efter belastningsophøret.Dette indebærer i praksis, at Arbejdsskadestyrelsen ved vurderingen af, hvorvidt kravene til sygdommensdebut er opfyldt, lægger vægt på lægelige oplysninger, der i tidsmæssig sammenhæng med debut af sympto-mer beskriver disse. Erklæringer, som beskriver, at der har været symptomer siden belastningsophøret, menførst udfærdiges mange år senere, kan som udgangspunkt ikke tillægges særligt stor vægt, hvis tilskadekom-ne ikke har søgt behandling i de mellemliggende år. Omvendt vil en lægeerklæring, der er skrevet i den peri-ode, hvor symptomerne er opstået, have betydelig bevismæssig værdi ved vurderingen af, om der har væretsymptomer på PTSD i relevant tidsmæssig sammenhæng med belastningenArbejdsskademyndighederne tillægger som udgangspunkt ikke oplysninger fra tilskadekomne selv eller an-dre om symptomer i tidsmæssig sammenhæng med udsendelsen særskilt bevismæssig værdi, medmindreoplysningerne understøttes af en erklæring eller lignende fra en læge.

4. Lovforslagets indholdLovforslaget skal ses som en overbygning på arbejdsskadesikringsloven og giver mulighed for at anerkendesent diagnosticeret PTSD hos veteraner, i tilfælde hvor sagen ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesik-ringsloven, da der mangler dokumentation for symptomdebut.Med forslaget lempes dokumentationskravet for debut af PTSD for veteraner, som ikke kan få deres psykiskesygdom PTSD anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen.Det betyder, at når en psykiatrisk speciallæge senere skriver en erklæring om, at det er sandsynligt, at vetera-nens sygdom er opstået i tidsmæssig sammenhæng med og som en følge af udsendelsen, vil det fremovervære tilstrækkeligt til, at kravene til debut af sygdommen anses for opfyldt.Lovforslaget er baseret på reglerne om erstatning og sagsbehandling i arbejdsskadesikringsloven. Det fore-slås at fravige og supplere reglerne i arbejdsskadesikringsloven på enkelte områder, jfr. bemærkningerne til §4, stk. 1 og § 6, stk. 1.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDet skønnes, at Arbejdsskadestyrelsen, som følge af nærværende lovforslag, vil anerkende cirka 100 sager,som på nuværende tidspunkt er afvist efter arbejdsskadesikringsloven. Derudover skønnes det, at Arbejds-skadestyrelsen fremover årligt vil anerkende cirka 20 sager som følge af lovforslaget.Udgiften til erstatning efter denne lov pr anerkendt sag skønnes at være den samme som udgiften pr aner-kendt sag for veteraner i arbejdsskadesystemet. Udgiften til méngodtgørelse og erstatning for tab af er-hvervsevne skønnes til næsten 1,5 mio. kr. pr. anerkendt sag. Erstatning for tab af erhvervsevne kan udbeta-les fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke før sagen er anmeldt som arbejdsska-de til Arbejdsskadestyrelsen. Beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.Vedtagelsen af lovforslaget vurderes i 2014 at ville koste cirka 14,3 millioner kr. i udgift til sager, som pånuværende tidspunkt er afvist i arbejdsskadesystemet, stigende til cirka 34 mio. kr. i 2016, hvorefter udgiftengradvist falder. Der vil være udgift til disse sager i cirka 30 år. Den samlede udgift til ydelserne efter lovfors-laget vil i den periode være cirka 150 mio. kr. til sager, som på nuværende tidspunkt er afvist i arbejdsskade-systemet.Derudover er der en udgift til nye sager på cirka 4 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i 2015 og 19 mio. kr. i 2016.Hvis tilgangen til ordningen bliver 20 sager årligt fremover, så bliver den årlige udgift efter 30 år cirka 29mio. kr.Der vil derudover være merudgifter til Arbejdsskadestyrelsens administration af sagerne, herunder udgiftertil speciallægeerklæringer og transportudgifter. Udgiften skønnes til cirka 0,2 mio. kr. årligt, dog cirka 1,4mio. kr. det første år på grund af de sager, som tidligere er afvist efter arbejdsskadesikringsloven. Udgiftenopkræves som et administrationsbidrag pr sag, svarende til den normale administration af arbejdsskadesager.Bidraget er det samme som bidraget for en genoptaget erhvervssygdomssag. Speciallægeerklæringer ogtransportudgifter er efter regning.Det følger af lovforslagets § 6, stk. 3, at erstatning m.v. efter loven medfører samme retsvirkninger som er-statning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven i forhold til anden lovgivning. Dette har betydning for udgif-terne til forsvaret særlige erstatnings- og godtgørelsesordning, udgiften til tilskadekomstpension til tjeneste-mænd og udgiften til såkaldte aktstykke 425-ydelser.

Udgifter i relation til forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordningForsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning har hjemmel i lov om forsvarets personel § 11 a medtilhørende bekendtgørelse. Der kan ydes erstatning og godtgørelse efter ordningen ved tilskadekomst ellerdødsfald sket under eller som følge af tjenesten under udsendelse som beskrevet i lovforslagets § 1, stk. 2,Dødsfald og tilskadekomst forstås efter ordningen blandt andet som hændelser, der begrunder krav om er-statning eller godtgørelse i henhold til lov om arbejdsskadesikring.Vedtagelsen af lovforslaget vurderes i 2014 at ville koste ca. 65 millioner kr. i engangsudgift til sager, sompå nuværende tidspunkt er afvist i arbejdsskadesystemet. Hertil kommer udgifter til nye sager, som i 2014beløber sig til ca. 25 mio. kr., og ca. 13 mio. kr. årligt i de følgende år.Udgifter i relation til tilskadekomstpension for tjenestemændTjenestemandspensionslovens § 8 angiver, at tjenestemænd, der afskediges på grund af utjenstdygtighed,som er forårsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tjenestemanden en tilskadekomst, derbegrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadesikring, er berettiget tilden egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år.Vedtagelsen af lovforslaget vurderes i 2014 at ville koste ca. 1,6 millioner kr. i udgift til sager, som på nuvæ-rende tidspunkt er afvist i arbejdsskadesystemet, og ca. 0,26 mio. kr. i de efterfølgende år. Der vil være ud-gift til disse sager i ca. 45 år. Den samlede udgift til ydelserne efter lovforslaget vil i den periode være ca. 12mio. kr. til sager, som på nuværende tidspunkt er afvist i arbejdsskadesystemet. Derudover er der en udgift tilnye sager på ca. 0,2 mio. kr. i 2014, 0,3 mio. kr. i 2015, 0,4 mio. kr. i 2016, samt 0,4 mio. kr. i 2017. Hvistilgangen til ordningen vil blive 20 sager årligt fremover, så vil den årlige udgift efter 45 år blive ca. 4 mio.kr.Udgifter i relation til såkaldte aktstykke 425-ydelserMed henblik på at ligestille tjenestemænd og overenskomstansatte indførtes der efter vedtagelsen i 1996 afaktstykke 425 en ordning, hvorefter personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lovom pensionering af civilt personel i forsvaret mv. kan få udbetalt en supplerende skattepligtig løbende ydel-se. Ordningen er lovfæstet i lov om forsvarets personel § 11 b. En forudsætning for ydelsen er, at tilskade-komst eller dødsfald er sket under eller som følge af tjenesten under udsendelse som beskrevet i lovforslagets§ 1, stk. 2, og at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt den pågældendes dødsfald eller tilskadekomst som enarbejdsskade, der medfører et tab af erhvervsevne på mindst 15 %, og at pågældende afskediges på grund aftilskadekomsten.Vedtagelsen af lovforslaget vurderes i 2014 at ville koste ca. 22 millioner kr. i udgift til sager, som på nuvæ-rende tidspunkt er afvist i arbejdsskadesystemet, ca. 7 mio. kr. i 2015, ca. 8 mio. kr. i 2016, samt ca. 9 mio.kr. i 2017. Der vil være udgift til disse sager i ca. 45 år. Den samlede udgift til ydelserne efter lovforslaget vili den periode være ca. 150 mio. kr. til sager, som på nuværende tidspunkt er afvist i arbejdsskadesystemet.Derudover er der en udgift til nye sager på ca. 2 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015, 4 mio. kr. i 2016, samt 6mio. kr. i 2017. Hvis tilgangen til ordningen vil blive 20 sager årligt fremover, så vil den årlige udgift efter45 år blive ca. 50 mio. kr.Det forudsættes, at udgifter til erstatning og administration af denne lov finansieres af Forsvarsministerietundtagen udgifter, der følger af Tjenestemandspensionsloven.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.7. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.10. HøringEt udkast til lovforslag har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos Advokatrådet, Akademikerne,Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsskadeforeningen AVS, Center forkvalitet i Erhvervsregulering, Centralforeningen for Stampersonel, Centralorganisationen af 2010, Centralor-ganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Forsikringsfunktionærers Lands-forening, Dansk Journalistforbund, Danske regioner, Datatilsynet, de Blå Baretter, Finanssektorens Arbejds-giverforening, Folk og Sikkerhed, Fonden Danske Veteranhjem, Forsikring & Pension, Forsvarets Civiletat,Forsvarets personeltjeneste, Forsvarets Landsorganisation, Forsvarskommandoen, Funktionærernes og Tje-nestemændenes Fællesråd, HK/Danmark, Hovedorganisationen af officerer i Danmark, Hovedorganisationenfor personel af Reserven i Danmark, Hærens Konstabel- og Korporalforening, Ingeniørforeningen, Kommu-nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Krigsveteraner og Pårørende, Kristelig Arbejdsgiverfor-ening, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Landsforeningen af arbejdsskadede, Landsforeningen af nuværendeog tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lærernes Centralorganisation,Offentlig ansattes Organisationer, Soldaterlegatet, Støt Soldater og Pårørende.

Til § 1Istk. 1angives som formål med loven, at der etableres en særlig erstatningsordning gældende for veteranerog efterladte efter veteraner, som ikke kan få sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion, herefter be-nævnt PTSD, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2, anerkendt som en arbejdsskade efter arbejdsskade-sikringsloven på grund af manglende dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning ogsygdomsdebut.Det foreslås, at særordningen også gælder for veteraners efterladte. Det fremgår af lovens § 6 at kapitel 4-6 iarbejdsskadesikringsloven finder anvendelse ved fastsættelse og udbetaling af erstatning m.v.. Det betyderbl.a., at reglerne i §§ 19-23 om overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger samt godtgørelsetil efterladte også gælder ved udbetalinger i forhold til veteraners efterladte.[? ASK må verificere]Det foreslås istk. 2,at særordningen skal gælde for personer, som har været udsendt til udlandet med henblikpå deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende humanitære og andre lignende opgaver.Ved vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen, skal der lægges vægt på, at personen harværet udsendt uden for Danmarks grænser som led i en ansættelse på Forsvarsministeriets område, og hvorudsendelsen sker med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende humani-tære og andre lignende opgaver. I denne forbindelse tænkes ikke udelukkende på soldater, men også på an-dre, der på lignende vis udsendes, for eksempel feltpræster og læger. Ansættelsesforholdet vil typisk bestå ien ansættelse indenfor Forsvarsministeriets ressort, herunder for eksempel Beredskabsstyrelsen, ForsvaretsEfterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.Ansatte på Forsvarsministeriets område, der som led i deres tjeneste udstationeres i udlandet ved danske ellerfremmede myndigheder eller internationale organisationer og derfra udsendes til udlandet med henblik pådeltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver erligeledes omfattet.Arbejde for fremmede militære magter, uden at dette er et led i ansættelsen på Forsvarsministeriets områdeog arbejde for private sikkerhedsorganisationer er derimod ikke omfattet af målgruppen i stk. 2.Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes journalister ogpersoner, der udsendes af private nødhjælpsorganisationer til krigsområder.Det foreslås istk. 3,at ethvert tjenstligt begrundet ophold i opgaveområdet er omfattet. Dette indebærer såle-des, at også fx tjenesterejser og lignende af kortere varighed til områder, hvor der udføres konfliktforebyg-gende, fredsbevarende, fredsskabende humanitære og andre lignende opgaver, vil være omfattet.Det foreslås endvidere, at rejsetiden til og fra opgaveområdet medregnes til udsendelsen.

Til § 2I det omfang, en veteran ikke kan få anerkendt PSTD efter lov om arbejdsskadesikring, foreslås det i stk. 1,at Arbejdsskadestyrelsen kan anerkende sager om sent diagnosticeret PTSD efter denne lov.Det fremgår afstk. 1, nr. 1.,at det er en betingelse for anerkendelse, at sagen ikke har kunnet anerkendesefter lov om arbejdsskadesikring.Det foreslås istk. 1, nr. 2,at det er en yderligere betingelse, at begrundelsen for, at sagen ikke kan anerken-des efter arbejdsskadesikringsloven, alene er manglende dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mel-lem belastning og sygdomsdebut.Er der en anden begrundelse for, at sagen ikke kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, for eksempelat kravene til belastning ikke er opfyldt, eller at der er klare konkurrerende årsager til sygdommen, kan sagenikke anerkendes efter særordningen.Det foreslås istk. 1, nr. 3,som en tredje betingelse for anerkendelse efter loven, at der foreligger en psykia-trisk speciallægeerklæring, udstedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, atveteranen sandsynligvis har PTSD som følge af sin udsendelse. Hermed lempes dokumentationskravet i for-hold til diagnosekriteriet for PTSD for veteraner. Det betyder, at når en psykiatrisk speciallæge senere end 6måneder efter belastningens ophør skriver en erklæring om, at veteranen lider af PTSD, og at sygdommensandsynligvis er opstået i tilknytning til dennes udsendelse, vil det fremover være tilstrækkeligt til at doku-mentere, at sygdommen er konstateret inden for få år.Det foreslås istk. 2,at Arbejdsskadestyrelsen kan indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæring, som ud-færdiges på baggrund af de samlede lægelige oplysninger i sagen og en undersøgelse af den tilskadekomneveteran, når styrelsen er i tvivl om, hvornår sygdommen er brudt ud, for eksempel fordi der er flere forskelli-ge lægeoplysninger i sagen.

Til § 3Det foreslås i§ 3,at Arbejdsskadestyrelsen i forlængelse af arbejdsskadesagen af egen drift behandlerspørgsmålet om erstatning efter denne lov. Det fremgår yderligere, at Arbejdsskadestyrelsen træffer en sam-let afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring og denne lov. Dette sker ud fra et hensyn til, at den enkelteikke skal modtage flere afgørelser i forløbet.Det foreslås hermed, at Arbejdsskadestyrelsen først træffer afgørelse på almindelig vis efter arbejdsskadesik-ringsloven, herunder eventuelt efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i arbejdsskadesik-ringsloven.Det fastholdes dermed, at veteranernes primære mulighed for at få anerkendt PTSD også fremover skal værearbejdsskadesikringsloven, mens den ved lovforslaget etablerede særlige ordning giver en ekstra mulighedfor at prøve relevante sager.

Det drejer sig om følgende regler i kapitel 8 i arbejdsskadesikringsloven:o§ 40 om afgørelseskompetenceo§ 40 a om tilbagebetalingo§ 41 om genoptagelse af anerkendelsesspørgsmålet (tilskadekomne og efterladte)o§ 42 om genoptagelse af erstatningsfastsættelsen vedrørende tilskadekomneo§ 43 om genoptagelse af erstatningsfastsættelsen vedrørende efterladteDet foreslås istk. 2,at krav efter loven ikke forældes. Det svarer til reglerne om forældelse af krav på erstat-ning i anledning af erhvervssygdom, jf. § 3, stk. 4, i forældelsesloven. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsenkan behandle sager, der ikke tidligere har været anmeldt eller som har været anmeldt for sent.Det foreslås istk. 3,at Arbejdsskadestyrelsen kan behandle sager omfattet af § 1, uanset fristen i § 41 i ar-bejdsskadesikringsloven. Det betyder, at også sager, hvor der er truffet afgørelse om, at en sag ikke kan an-erkendes efter loven mere end 5 år forud for en anmodning om genoptagelse, kan behandles.Det medfører, at også sager, som tidligere er afvist med henvisning til § 36 eller 41, kan behandles efter den-ne lov.

Til § 6Det foreslås istk. 1,at erstatning og godtgørelse fastsættes efter de almindelige regler i arbejdsskadesikrings-lovens kapitel 4-6.En løbende erstatning for tab af erhvervsevne tilkendes efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 7 og 8,med virkning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før, arbejdsska-den er anmeldt. Der kan således efter denne lov tilkendes erstatning efter reglerne i arbejdsskadesikringslo-vens § 17, stk. 7.Henvisningen til kapitel 4-6 i arbejdsskadesikringsloven indebærer også, at det er tilskadekomnes alder påskadetidspunktet - og dermed ikke på anmeldelsestidspunktet eller afgørelsestidspunktet - der er afgørendefor aldersreduktionen af godtgørelsen for varigt mén.Henvisningen i forslaget til§ 6, stk. 1,til kapitel 4-6 i arbejdsskadesikringsloven indebærer også, at princip-pet i § 25, stk. 4, i arbejdsskadesikringsloven skal anvendes. Efter dette princip skal erstatning og godtgørel-se fastsættes efter forholdene på afgørelsestidspunktet.

Det foreslås istk. 2,at erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er primær i forhold til erstatning efter sær-ordningen. Det foreslås på denne baggrund i stk. 2, at krav på erstatning efter særordningen bortfalder, hvisder er krav på erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Herved undgås, at der forekommer situationer meddobbelterstatning, og at en sag, som anerkendes efter denne lov, senere kan genoptages efter arbejdsskade-sikringsloven.Det foreslås videre istk. 3,at erstatning efter denne lov medfører samme retsvirkninger som erstatning efterarbejdsskadesikringsloven i forhold til anden lovgivning. Der er tale om den skattemæssige behandling aferstatningen, regulering af sociale ydelser m.v. på baggrund af en løbende erstatning for tab af erhvervsevnesamt retten til ydelser efter andre erstatnings- og forsikringsordninger, herunder for eksempel forsvarets sær-lige erstatningsordning, jf. bekendtgørelse nr. 129 af 28. februar 2005 om forsvarets særlige erstatnings- oggodtgørelsesordning.Det foreslås endelig istk. 4,at erstatning og godtgørelse, som tilkendes efter denne lov, udbetales af Ar-bejdsskadestyrelsen.

Til § 8Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, og har virkning både for sager,der tidligere er behandlet i Arbejdsskadestyrelsen, og for nye sager.Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen allerede i 2013 har genoptaget og behandlet et antal sager med hen-blik på anerkendelse af forsinket PTSD efter arbejdsskadesikringsloven.Alle veteraner, der har fået afslag på deres anmeldelse af PTSD, får automatisk deres sag prøvet efter be-stemmelserne i lovforslaget. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen genoptager sagerne, hvor tilskadekomnegiver samtykke til, at sagen kan behandles.Arbejdsskadesikringsloven indeholder en række formelle betingelser for, at et krav efter loven kan behand-les. Er disse betingelser ikke til stede, vil sagen blive afvist som arbejdsskade af formelle grunde.For eksempel skal krav efter arbejdsskadesikringsloven anmeldes inden for 1 år fra skadens indtræden. Derkan dispenseres fra denne frist, men før 1. juli 2007 var det efter praksis vanskeligt at opnå en dispensationfra anmeldelsesfristen.Det betyder, at der kan være en række sager, som er afvist af formelle grunde efter arbejdsskadesikringslo-ven, uden at der er foretaget en egentlig realitetsbehandling. Blandt disse kan der være sager, som kan væreomfattet af denne lov. Det er derfor nødvendigt med en bestemmelse, der sikrer, at disse sager nu kan reali-tetsbehandles efter denne lov.