Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barnNår familier mister et barn, kastes den ud i en krise. Sorgen fylder alt. For mennesker derhar kontakt med forældre, der har mistet, kan det være svært at vide, hvordan de skalforholde sig. Disse råd er til dig, der er ven, nabo, søster, kollega eller er i familie med dem,der har mistet et barn. Her er en række gode råd til, hvordan du kan tage kontakt, støtteeller måske hjælpe familien:Døden er omgærdet af tabuNår børn dør er det ikke kun sorgen, som rammer familien og de pårørende. Dødsfaldblandt børn er i vores samfund et kæmpe tabu, som det kan være utroligt svært at bryde.Det skyldes blandt andet, at døden er flyttet væk fra de danske hjem og rykket over ihænderne på eksperterne. Samtidig er børnedødeligheden i de seneste år gået fra atvære meget høj til yderst lav, og de fleste sygdomme dør vi ikke længere af. Men vi skalikke mange år tilbage i Danmark, førend man så anderledes på døden. Bare 100 år tilbagebrugte man sørgebind, og folk fra nær og fjern kunne tage afsked med afdøde, der låfremme i stuen. Den danske kultur og dens udvikling har betydet at forældre, der misteret barn, ofte føler sig socialt isoleret og oplever, at de pårørende og omgivelserne ikke tørhandle eller tage kontakt på grund af misforstået høflighed eller hensynstagen.‘Børn dør da ikke’Omgivelsernes måde at tackle døden på handler i høj grad om, hvordan mennesker dørog hvornår. Vi skelner mellem den naturlige og udramatiske død, som typisk er forbeholdtde ældre og svagelige, og den unaturlige, dramatiske eller uforudsete død, som når detværst tænkelige sker, at et barn dør før sine forældre.En mur af tavshedMange forældre har brug for effektiv og professionel behandling, men terapi er ikkeensbetydende med, at der tages tilstrækkeligt hånd om familien. Ligeså vigtigt er det, at defår din anerkendelse af deres sorg, og at du viser dem omsorg, forståelse og giver prak-tisk støtte. Desværre oplever de fleste, der mister et barn, at de bliver mødt af en mur aftavshed – og oftest fra dem, som betyder mest og er tættest på. Sorgen kan lave “ringe ivandet”, og forældrene oplever psykiske lidelser, alkoholisme, skilsmisser og selvmord.

Netværket svækkes eller styrkesTabet af et barn tydeliggør ofte, hvor stærkt ens netværk er. Nogle forældre oplever, atderes nærmeste hjælper dem gennem sorgen. Men mange andre oplever desværre, atomgivelserne tager afstand fra dem. Forældre der for nyligt har mistet et barn, har brugfor at tale om sorgen og om barnet – også mange år efter dødsfaldet. Det betyder, at derskal være nogen til at lytte. Sorg er ikke noget, som disse forældre skal eller kan kommesig over. Familiens medlemmer bliver aldrig de samme igen. Sorgen og en forandret iden-titet er livsvilkår, som de skal lære at leve med - resten af deres liv.Fælles for forældre, der har mistet et barn er, at de adskillige år efter dødsfaldet er om-givet af et nærmiljø og af pårørende, som ikke forstår, hvordan sorgen stadig kan fylde såmeget for familien.

Om at tage kontaktDøden og særligt børns død er i vores samfund ofte forbundet med tabu og ofte et emne,de færreste ønsker at blive konfronteret med. Derfor føler pårørende sig ofte megetusikre på, hvordan og om de skal kontakte familien. Gør så vidt muligt det, du føler errigtigt og naturligt. Du kan sjældent tænke dig frem til “det rigtige at gøre” og det er derforofte bedre, at du simpelthen handler. Bare det, at du ringer på døren og viser, du gerne vilvære til stede, gør ofte de næste skridt lettere at tage. Nogle forældre kan selv sige, hvadde ønsker fra dig. Hvis du synes, det er svært at finde din rolle, så tal med familien om det.Det er langt det letteste for alle, hvis du siger, hvordan du har det.Som udgangspunkt er familien interesseret i at bevare kontakten til dig, men kan havesvært ved selv at finde overskuddet til at ringe. I lang tid kan det derfor være op til digat holde kontakten. Kort efter dødsfaldet kan det sagtens tænkes, at forældrene ikke kanoverskue at være sammen med andre mennesker. Hvis de siger nej til at få besøg ellerdeltage i en fødselsdag eller lignende, er det ikke ensbetydende med, at du ikke skalinvitere dem igen. Det kan være svært for familien at deltage i sociale arrangementer,hvis den er ramt af sorg. Langt de fleste oplever dog en langsom tilbagevenden til igen atkunne finde glæde ved at være sammen med andre, så bliv ved med at invitere dem, ogsåselv om de har sagt nej tak de første gange.

Hvor tæt er jeg på?Mange gange kan du som kollega, ven eller pårørende føle, at du måske ikke er tæt nokpå familien. Og at der nok er andre, der er tættere på, som familien har mere brug for, ogat du bør holde dig tilbage og give plads til andre. Men det kan også være er der ikke såmange andre mennesker, som du forestiller dig. Eller måske er det netop alle dem – kolle-gaer, venner, naboer osv. som tidligere var en del af familiens almindelige hverdag, som detkan være rart at høre fra og have kontakt med for forældrene. Vær opmærksom på, at dintrang til at lade familien få fred til deres sorg, er et udtryk for din magtesløshed og ikkefamiliens egentlige behov.Konkret hjælp er god hjælpMange pårørende og venner ønsker at hjælpe familien, fordi de øjner, at sorgen får hver-dagen til at falde fra hinanden. Men når mennesker er i dyb sorg, kan det være uoverkom-meligt at indløse et stående tilbud om hjælp i form af “I kan bare sige til, hvis der er noget,vi kan gøre”. Man kan ofte ikke tage initiativ til at bede andre om hjælp, og ofte kan manslet ikke overskue, hvilken hjælp man kan have brug for. Giver du et uafgrænset og åbenttilbud om hjælp, kan det være svært for familien at vide, hvad du egentlig mener. Vil du slågræsset, tage et par liter mælk med, når du handler, eller er det et tilbud om en lasagne tilfryseren? Kan du i næste uge, eller hvornår mener du? Der er med garanti rigtig mangeting, du kan hjælpe med, men det er bedst, hvis du tilbyder en konkret og afgrænset hjælp.Fremfør derfor din hjælp, så den kan modtages med et “ja tak” eller “nej tak”. F.eks: “Jeg vilgerne komme og gøre rent for jer på lørdag”, “jeg vil gerne tage lillesøster med i ZoologiskHave i dag” eller “jeg vil gerne lave noget lasagne til jeres fryser”.Ofte er det ikke muligt for den pårørende at forestille sig, i hvor stor en grad den sørgen-des hverdag kan synes uoverskuelig. Disse ting er eksempler på, hvad der kan være svært iden første tid efter barnets død:- komme op om morgenen- tage et bad/ klæde sig på- købe ind- lave mad, spise, mangler ofte appetit- gøre rent og vaske tøj- papirarbejde (åbne post, holde sig ajour med betalinger og skriftlige aftaler)- være mor og far for de andre børn.- deltage i sociale sammenhænge hvor andre ikke kender ens sorgeller lader som ingenting- tage kontakt til de forskellige myndigheder, psykolog, læge m.m.Kom af lyst. Vær ærlig og åben. Husk – kom igen, også efter 14 dage. Det hjælper ogvarmer. Og husk, frem for alt: Vi har også brug for din støtte mange år efter, selv om vi serud til at have det godt igen. For sorgen over at miste et barn er ikke noget vi kommer osover. Hverken om 1, 10 eller 30 år. Men vi lærer forhåbentligt at leve med tabet.

Om Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN

Vi har bl.a. til formål at formidle kontakt mellem forældre, der har mistet et barnved sygdom, trafikdrab, ulykker, selvmord og drab, at oprette selv-hjælpsgrupperrundt omkring på landsplan og at støtte og vejlede forældre og pårørende. Arbe-jdet i Forældreforeningen er bygget op omkring frivillige og ulønnede kontaktper-soner.Kontaktpersoner er familier, der selv har mistet et barn, men som har gennemlevetsmerten/sorgen, og som har det fornødne overskud at give af til andre. Ligeledeser det vigtigt, at forældre oplever, at de ikke er de eneste, der oplever den tungesorg, det er at miste et barn og at man som forældre igen kan komme til at fungerenogenlunde som normale mennesker.Læs mere på www.mistetbarn.dk“Jeg synes, det kan være svært at være sammen med andre. Nogle begynder at grædeog kan ikke holde ud at høre min historie. Andre signalerer helt tydeligt til mig, atdet eneste der kan hjælpe mig er at “komme op på hesten igen” og komme videre.Det, der er svært at forklare er, at jeg selv går ind og ud af begge dele – nogle gangegræder jeg og har intet overskud og andre gange er jeg oppe på hesten og kan se enfremtid selvom jeg ikke længere har mit barn. Det bedste er dog, når andre formår atmøde mig og acceptere mig, lige præcis som jeg har det i dag.”Mor der har mistet sit barn.