Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jeg er en af de borgere som er "ramt" af den nye reform af fleksjob ogførtidspension.
Jeg er en af dem som er negativt ramt, og derfor henvender jeg mig til Jer i håb omat I evt. kan svare mig på om en som jeg er ramt efter hensigten, og hvis ikke så erdet mit store håb at I kan bruge min case til at evaluere,når der forhåbentligt bliverjusteret i reformen til gavn for min og andre borgeres livskvalitet.Jeg er kvinde, 44 år, og blev i påsken 2010 ramt af en lidelse i nakkemuskulaturen ,som på trods af 3 store operationer, har efterladt mig med store smerter ihverdagen, og funktionsnedsættelse i forbindelse med udførelse af helt alm.dagligdags aktiviteter. Min lidelse er kronisk, kan ikke smertedækkes til trods forforsøg med morfinplaster, og genoptræning er ikke mulig da træning forværrersmerterne. Jeg er veludredt, og har bla. været på smerteklinik, samt modtagetpsykologbehandling efter eget ønske, dels for at bearbejde sygdomsforløbet,sagsbehandlingen i jobcentret, og dels for at få udredt om jeg har noget psykisk ibagagen, og det havde jeg heldigvis ikke.
Jeg blev den 3. maj i år visiteret til fleksjob i 3 x 1 time om ugen. Jeg deltog ikke irehabiliteringsteamets møde, da jeg ikke blev indviteret. Jeg spurgte efterfølgendekommunens sagsbehandler hvorfor jeg ikke blev inviteret, og fik det svar at det varfordi de i en periode havde valgt at borgerne ikke skulle deltage i møderne, damøderne så ville tage for lang tid, og fordi de havde meget store sagspukler liggendede skulle igennem. Efterfølgende klagede jeg til jobcenterchefen, som sagde at detikke var den korrekte forklaring jeg havde fået af sagsbehandleren, chefensforklaring var at det var fordi " min sag var oplagt", at jeg ikke skulle deltage.Jeg skrev efterfølgende til Beskæftigelsesministeren om dette, og hun har nu bedtbeskæftigelsesregion hovedstaden og sjælland om en redegørelse fra minkommune, Guldborgsund, vdr. deres praksis mht. møder i rehab. teamet. Jeg
nævner sagen for jer nu, således at I kan forstå hvordan min kommune håndtererreformen og borgerne.
Jeg har længe søgt en forklaring på om det er lovligt at min kommune har visiteret tilfleksjob. da jeg fik afgørelsen, var jeg kørt så træt af kommunens håndtering af minsag at jeg ikke orkede at klage, jeg orkede ikke at bruge mere energi, minfornemmelse var at det alligevel ikke nyttede.Rehab. teamet nåede på baggrund af resultatet fra min arbejdsprøvning frem til atmin arbejdsevne ikke vil kunne blive bedre, hverken mht. omskoling eller andreforanstaltninger. Min arbejdsevne er og bliver 3 x 1 time om ugen, hvis alleskånebehov overholdes. jeg var i arbejdsprøvning i en svømmehalsreception hvilketvar det mest skånsomme man kunne finde. og selv med dette lave timetal er detveldokumenteret at min smertetilstand blev værre pga. arbejdsprøvningen, og jegfik brug for mere medicin. Jeg tåler iøvrigt ikke længere den medicin jeg fik.
Mit spørgsmål til jer lyder nu, kan det virkelig være meningen at reformen efterladeren som mig, i en situation hvor det bliver mere end almindeligt svært at finde nogenarbejdsgiver som vil betale en timeløn for at jeg kommer og laver en kop kaffe, oglaver lidt lettere oprydning? Jeg har regnet mig frem til at hvis jeg skal have mereudbetalt i fleksløn end jeg får på ledighedsydelse, så skal jeg have en timeløn påmin. 130 kr. og det bliver ikke nemt at overtale en arbejdsgiver til det, når jeg ikkekan tilbyde mere.
Var meningen ikke med reformen at fleksjob skal tilbydes folk som har en reelchance for at deres tilstand bliver så god at de kan udvikle deres arbejdsevne? Ellerer det helt efter planen at kommunen kan tildele en som mig fleksjob med den enehånd, samtidig med at de med den anden hånd vurdere og dokumentere at minarbejdsevne aldrig vil blive bedre?Jeg er en person som fungerede helt normalt inden min sygdom, jeg havde et godtjob, som jeg blev fyret fra tidligt i sygdomsforløbet. Det er nu 3 år siden jeg sidst har
sat mine ben på en arbejdsplads. Jeg har altid haft tilknytning til arbejdsmarkedet oghar aldrig været bange for at kaste mig ud i noget nyt, eller at pendle langt efterlavtlønsjob.Så når jeg nu påstår at det ville være bedre at bevilge mig en førtidspension, medden klausul at den skal tages op om x antal måneder/år, og så stole på mig somborger, når jeg siger at jeg nok skal komme tilbage hvis der nogensinde opstår detmirakel at mit helbred bliver bedre, så er det fordi jeg rent faktisk mener at det vilvære det bedste for min livskvalitet.
Jeg håber at reformen bliver ændret sådan at der kommer en minimumsgrænse påmellem 5 og 10 timer om ugen, som en grænse for hvornår man kan blive visiterettil fleksjob. alt under 5 burde man indlede en førtidspensionssag på.For en ordens skyld, skal jeg lige nævne at jeg også har stillet spørgsmålet tilStyrelsen for fastholdelse og rekruttering, og de kunne ikke svare konkret på det.Med frustrerede men venlig hilsenHeidi PedersenNæsvej 34850 Stubbekøbingtlf 30244758
