BEU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 45: SFI-rapport: Lønforskelle mellem mænd og kvinder i Industrien

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 45
Offentligt

LØNFORSKELLEMELLEM MÆNDOG KVINDERI INDUSTRIENMEDARBEJDERE MED HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE ELLEROPERATØR- OG MONTERINGSARBEJDE

13:35MONA LARSEN

13:35

LØNFORSKELLE MELLEM MÆNDOG KVINDER I INDUSTRIENMEDARBEJDERE MED HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDEELLER OPERATØR- OG MONTERINGSARBEJDE

MONA LARSEN

KØBENHAVN

2013

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER I INDUSTRIENAfdelingsleder: Lisbeth PedersenAfdelingen for beskæftigelse og integrationISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119-207-0Layout: Hedda BankForsidefoto: ColourboxNetpublikation� 2013 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

OM UNDERSØGELSENFormålDataMetode

11111218

RESULTATERHele industrien, arbejdsfunktioner og brancherAntal ansatte og andel kvinder3F-medlemmer

21212527

BILAG

Bilag 1Bilag 2

Antal observationer og karakteristikaLøn og lønforskelle

3436

LITTERATUR

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012

FORORDI denne rapport præsenterer vi resultaterne af en undersøgelse af lønfor-skellene mellem mænd og kvinder i industrien. Mere specifikt fokuserervi på medarbejdere, som enten laver håndværkspræget arbejde eller ope-ratør- eller monteringsarbejde. Det vil sige medarbejdere, der hverken erklassificeret som ledere eller mellemledere, som elever eller lærlinge ellersom medarbejdere med et særligt betroet ansvar.Formålet med undersøgelsen er at danne udgangspunkt for dis-kussioner af årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd blandtdisse medarbejdere inden for forskellige områder i industrien. Undersø-gelsen er baseret på registerdata for 2011.Rapporten er læst og kommenteret af forskningsprofessor PederJ. Pedersen, Aarhus Universitet og SFI.Undersøgelsen er bestilt og finansieret af 3F og gennemført afSFI. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Mona Larsen.København, oktober, 2013AGI CSONKA

RESUMÉDet er velkendt, at kvinder i gennemsnit får en mindre timeløn endmænd på det danske arbejdsmarked. Men hvordan ser billedet ud, hvis vizoomer ind på lønforskellene i en specifik gruppe i den private sektor?Det undersøger vi i denne rapport, som sætter fokus på medarbejdere iindustrien, der enten laver håndværkspræget arbejde eller operatør- ogmonteringsarbejde. Der er således tale om medarbejdere, der hverken erledere, mellemledere, medarbejdere med et særligt betroet ansvar, elevereller lærlinge.RESULTATER

I rapporten beregner vi de rå lønforskelle mellem de kvindelige og mand-lige medarbejdere i industrien, dvs. at vi ikke korrigerer beregningernefor kønsforskelle mht. fx uddannelsesniveau, erhvervserfaring eller anci-ennitet på arbejdspladsen.Rapportens væsentligste resultater er følgende:••

•

Mænd får gennemgående en højere timeløn end kvinder.Kvinders timeløn udgør i gennemsnit 89 pct. af mænds timelønblandt medarbejderne samlet set.Lønforskellene mellem mænd og kvinder er:

•

••••

•

større blandt medarbejdere med håndværkspræget arbejde endblandt medarbejdere med operatør- og monteringsarbejdestørst inden for tekstil- og læderindustrimindst inden for medicinalindustristørre på små end på store arbejdspladserstørre, når der er relativt mange kvindelige ansatte påarbejdspladsenmindre blandt 3F-medlemmer.

PERSPEKTIVER

Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige medarbejdere i industriener samlet set mindre end forskellene i såvel den private sektor somhelhed som på hele arbejdsmarkedet. Mens kvinders timeløn således igennemsnit udgør 89 pct. af mænds timeløn blandt medarbejderne iindustrien, er de tilsvarende tal 86 pct. for den private sektor som helhedog 84 pct. for hele for arbejdsmarkedet. Den mindre lønforskel skalgivetvis ses i lyset af, at vi her ser på lønmodtagere, der i højere grad enddet er tilfældet både i den private sektor som helhed og på helearbejdsmarkedet, laver den samme slags arbejde.Der kan være en lang række grunde til, at mænd får en højeretimeløn end kvinder blandt medarbejdere i industrien. For eksempel kander inden for gruppen af medarbejdere med operatør- ogmonteringsarbejde være forskel på, hvilke arbejdsopgaver mænd ogkvinder bestrider. Derimod hænger lønforskellene næppe i nævneværdigtomfang sammen med kønsforskelle mht. fx uddannelsesniveau,erhvervserfaring eller anciennitet. Disse forhold spiller ifølge tidligerestudier således en relativt begrænset rolle for lønforskellene mellem de tokøn i den private sektor.Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at vi, uanset om viopdeler de udvalgte industrimedarbejdere efter individinformation omarbejdsfunktion eller branche eller efter arbejdspladsoplysninger om antalansatte eller andel ansatte kvinder, stort set uden undtagelse finder, attimelønnen er højest for mænd. Dette gælder, uanset om der er tale omdisse medarbejdere samlet set, eller om der kun er tale om de afmedarbejderne, der er medlem af 3F.Rapportens resultater kan danne udgangspunkt for diskussioneraf årsagerne til lønforskellene mellem kvinder og mænd blandt medar-bejdere, der laver håndværkspræget arbejde eller operatør- og

monteringsarbejde, inden for forskellige områder i industrien. Rapportengiver derimod ikke grundlag for at vurdere, om ligelønsloven er over-holdt blandt disse medarbejdere.Resultaterne er især relevante for faglige organisationer og inte-resseorganisationer, der beskæftiger sig med ligelønsproblematikken.GRUNDLAG•

•

••

•

Undersøgelsen bygger på registerdata fra 2011 fra Danmarks Stati-stik, der er koblet med oplysninger fra 3F om, hvem der er medlemaf 3F pr. 1. februar 2011.Datamaterialet omfatter medarbejdere, der laver håndværksprægeteller operatør- eller monteringsarbejde i industrien, og som er ansatpå private virksomheder med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede.Datamaterialet er afgrænset til ansatte i alderen 25-59 år.Personer med flere ansættelsesforhold i løbet af året indgår fleregange i datamaterialet.Lønforskellen mellem de to køn er beregnet som kvinders løn somandel af mænds løn.

KAPITEL 1

OM UNDERSØGELSENI dette afsnit beskriver vi først formålet med undersøgelsen. Dernæstbeskriver vi de data og den metode, vi anvender.

FORMÅL

Formålet med denne rapport er at beregne lønforskellene mellem mændog kvinder i industrien. Fokus er rettet mod medarbejdere, der entenlaver håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbejde. Videfinerer denne gruppe nærmere senere i kapitlet.Vi foretager beregninger af lønforskellene mellem mænd ogkvinder for de udvalgte medarbejdere som helhed og særskilt for hhv.håndværkspræget arbejde og operatør- og monteringsarbejde. Vi opdeleri denne forbindelse også medarbejderne efter branche. Vi foretager end-videre beregninger, hvor disse medarbejdere opdeles efter, hvor mangeansatte og hvor stor en andel kvinder der er på deres arbejdsplads. Ende-lig foretager vi særskilte beregninger for de af de udvalgte medarbejdere,som er medlem af 3F.Resultaterne i denne rapport giver således et indblik i, i hvor højgrad der er lønforskelle mellem kvinder og mænd blandt medarbejderemed håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbejde som

helhed og afhængigt af arbejdsfunktion, branche, antal ansatte, andel an-satte kvinder og medlemskab af 3F. Resultaterne kan dermed danne ud-gangspunkt for diskussioner af baggrunden for eventuelle lønforskelleinden for forskellige områder i industrien.Rapportens resultater giver derimod ikke grundlag for at vurdere,om ligelønsloven er overholdt blandt de udvalgte medarbejdere. Det an-vendte datagrundlag giver os således ikke mulighed for at foretage sam-menligninger af lønnen blandt kvinder og mænd, der laver samme arbej-de eller laver arbejde af samme værdi i ligelønslovens forstand (se ogsåPrecht, 2010).

DATA

I undersøgelsen anvender vi registeroplysninger for året 2011 fra Dan-marks Statistik. Fra disse registre får vi individoplysninger om løn, køn,sektor, arbejdsfunktion og branche samt arbejdspladsoplysninger omantal ansatte og andel ansatte kvinder. Vi kobler disse oplysninger medoplysninger fra 3F om, hvem der er medlem af 3F pr. 1. februar 2011.LØNSTATIKKEN OG AFGRÆNSNING HERAF

Vi har udvalgt analysepopulationen med udgangspunkt i Danmarks Stati-stiks lønregister. Lønregisteret omfatter – når det gælder den private sek-tor og industrien, som vi har fokus på her – samtlige lønmodtagere, derer ansat i en virksomhed med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede.1Registeret er afgrænset til lønmodtagere med ansættelsesforhold,der har et vist timeomfang. Det vil her sige ansættelsesforhold af mindst1 måneds varighed med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mereend 8 timer. Registeret omfatter desuden kun ansættelser på normale vil-kår.Statistikenheden i registeret er det enkelte ansættelsesforhold. Etansættelsesforhold er defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiverpå et bestemt arbejdsplads med en bestemt arbejdsfunktion. Denne defi-nition af statistikenheden indebærer, at personer med flere ansættelses-forhold i løbet af 2011 indgår flere gange i datamaterialet.

1. Der er dog private virksomheder med mindre end 10 fuldtidsbeskæftigede, som indrapporterertil lønstatistikken. Disse virksomheder bibeholder vi i vores datamateriale.

I analyserne i denne rapport tager vi udgangspunkt i et datasætfor 2011, som også er anvendt til analyser i Larsen & Houlberg (2013).Datasættet består af personer i alderen 25-59 år, der er bosat i Danmarkbåde i starten og i slutningen af 2011. Nogle af disse personer indgår idata med flere ansættelser i året. Ansættelsesforhold med meget små(under 70 kr.) eller meget store timelønninger (10.000 kr. eller derover)er udeladt.2,3Afgrænsningerne mht. alder, bopæl og timeløn indebærer,at der er 74 pct.4tilbage af det oprindelige antal ansættelser i lønstatistik-ken for den private sektor.YDERLIGERE AFGRÆNSNING AF DATAMATERIALET

I beregningerne i denne rapport afgrænser vi datamaterialet yderligere tilat omfatte privatansatte, der arbejder i industrien, og som indgår i kate-gorien ”almindelige medarbejdere”. ”Almindelige medarbejdere” udførerden operationelle hovedaktivitet i virksomheden og omfatterstørstedelen af de ansatte i de fleste virksomheder. Vi frasorterer såledesledere og mellemledere, medarbejdere med et særligt ansvar5og elever oglærlinge. Desuden afgrænser vi datamaterialet til at omfatte almindeligemedarbejdere, der udfører enten ”håndværkspræget arbejde” eller ”ope-ratør- og monteringsarbejde”. Vi beskriver disse to typer af arbejdsfunk-tioner nærmere nedenfor. I den resterende del af rapporten anvender vibetegnelsen ”industrimedarbejdere” om de udvalgte medarbejdere.Det er vigtigt at understrege, at industrimedarbejdere inden forhver af de to grupper ”håndværkspræget arbejde” og ”operatør- og mon-teringsarbejde” bestrider samme eller lignende arbejdsfunktioner, uansetmedarbejdernes formelle uddannelsesniveau. Blandt de af medarbejderne,der laver håndværkspræget arbejde, har 73 pct. således ifølge vores data-materiale en erhvervsfaglig uddannelse, mens 18 pct. ikke har en er-hvervskompetencegivende uddannelse. For medarbejderne med opera-2. Den øvre grænse for timelønnen er meget høj. Dette skyldes, at man i Larsen & Houlberg (2013)ønsker at inkludere lønmodtagere, som har været fraværende en stor del af året, fx på grund afbarselsorlov. For disse lønmodtagere bliver timelønnen pr. præsteret time – som indgår i analyseri Larsen & Houlberg (2013) – meget høj. Den øvre grænse for timelønnen har imidlertid nogenpraktisk betydning i nærværende undersøgelse, hvor de anvendte timelønninger ligger i interval-let 100-600 kr.3. For nærmere beskrivelse af dannelsen af datasættet se Larsen & Houlberg (2013).4. Den primære årsag til, at der kun er 74 pct. tilbage fra det oprindelige datasæt, er, at der er rela-tivt mange under 25 år ansat i den private sektor.5. Medarbejdere med et særligt ansvar udfører fortrinsvis de samme opgaver som de kolleger, dearbejder sammen med i det daglige. Derudover har de et særligt betroet ansvar, fx i forbindelsemed selve arbejdsprocessen og de opgaver, der udføres, eller i form af ledelsesmæssige opgaver.

tør- eller monteringsarbejde er det 45 pct., der har en erhvervsfaglig ud-dannelse, mens 41 pct. ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-nelse. De resterende medarbejdere har typisk enten en gymnasial uddan-nelse eller en kort eller en mellemlang videregående uddannelse.Datamaterialet anvendt i Larsen & Houlberg (2013) for den pri-vate sektor omfatter ca. 850.000 observationer. De nævnte afgrænsningerbetyder, at vi i denne undersøgelse har knap 86.000 observationer tilbage,der vedrører industrimedarbejdere. Disse observationer anvender vi tilberegning af lønforskelle mellem kvinder og mænd blandt industrimed-arbejdere som helhed og særskilt for arbejdsfunktioner og brancher samtfor medlemmer af 3F.I vores beregninger af lønforskellene blandt industrimedarbejde-re opdelt efter antal ansatte og andel kvinder på deres arbejdssted6af-grænser vi datamaterialet yderligere. Vi har således kun adgang til oplys-ninger herom for ansatte, der har en tilknytning til deres arbejdsplads iindustrien pr. ultimo november. For at sikre det størst mulige datamate-riale har vi først koblet de udvalgte medarbejdere med arbejdsstedsop-lysninger for ultimo november 2011. For dem, som vi ikke fandt arbejds-stedsoplysninger for, har vi efterfølgende undersøgt, om der fandtes ar-bejdsstedsoplysninger for ultimo november 2010. Afgrænsningen bety-der, at der indgår knap 75.000 observationer i vores beregninger af løn-forskellene opdelt efter antal ansatte og andel kvinder på arbejdspladsni-veau.Vi gennemfører også særskilte beregninger for industrimedar-bejdere, som vi kan identificere som værende medlem af 3F pr. 1. febru-ar 2011. Ud af de knap 86.000 observationer for industrimedarbejdere erknap 34.000 medlem af 3F. Når vi afgrænser datamaterialet til at omfatte3F-medlemmer, som vi har arbejdspladsoplysninger for, står vi tilbagemed godt 30.000 observationer.Det skal bemærkes, at antallet af observationer ikke giver etfuldstændigt billede af, hvor mange der opfylder betingelserne om at væ-re industrimedarbejdere. Herunder får vi heller ikke et præcist indblik i,hvor mange af denne type medarbejdere der er medlem af 3F. Forklarin-gerne er for det første, at privatansatte på arbejdspladser med mindreend 10 fuldtidsbeskæftigede som hovedregel ikke indgår i opgørelsen.6. Ifølge Danmarks Statistik er et arbejdssted en (lokal) erhvervsenhed, som organisatorisk, geogra-fisk og branchemæssigt er sammenhængende. I det følgende anvender vi også betegnelsen ”ar-bejdsplads” for sådanne arbejdssteder.

For det andet er det på grund af fejlholdige indberetninger ikke alle pri-vate ansættelser, som er i målgruppen for lønstatistikken, der rent faktiskindgår i statistikken.7For det tredje er personer, der enten er under 25 åreller over 59 år, frasorteret. For det fjerde har vi kun oplysninger ompersoner, der er medlem af 3F pr. 1. februar 2011, dvs. at ansatte, derkun er medlem enten til og med januar 2011 eller efter 1. februar i 2011,ikke medregnes som 3F-medlem. Sammenfattende er der imidlertid ikketvivl om, at materialet har en høj grad af repræsentativitet i forhold til despørgsmål, vi behandler i undersøgelsen.Antal observationer, der er anvendt til de enkelte beregninger,fremgår af bilagstabel B1.1 i bilag 1.ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHER

Vi opdeler materialet efter, om de ansatte laver håndværkspræget arbejdeeller operatør- og monteringsarbejde. Denne opdeling baserer vi på hhv.1. og 1.-2. ciffer af den nyeste version af den såkaldte DISCO-klassifikation,8DISCO-08. Håndværkspræget arbejde omfatter ifølgeDanmarks Statistik (2011a) blandt andet metal- og maskinarbejde, præci-sionshåndværk og grafisk arbejde, arbejde inden for det elektriske ogelektroniske område samt fødevarefremstilling, snedkeriarbejde, beklæd-ningsfremstilling og beslægtede håndværk, mens operatør- og monte-ringsarbejde omfatter betjening og overvågning af procesmaskiner ogandre stationære maskiner samt monterings- og samlebåndsarbejde. Fornærmere beskrivelse af de to typer af arbejdsfunktioner se DanmarksStatistik (2011a, s. 21-22).Ved at anvende opdelingen af Dansk Branchekode 2007 (DB07)i 36 grupper, opdeler vi også de udvalgte medarbejdere i industrien påfølgende brancher:•••

Føde-, drikke- og tobaksvareindustriTekstil- og læderindustriTræ- og papirindustri, trykkerier

7. Lønstatistikkens dækningsgrad for den private sektor i 2011 svarer ifølge Danmarks Statistik(2012) til 85 pct. af de ansættelser, der er omfattet af statistikken.8. DISCO er den danske version af den internationale fagklassifikation, ISCO (International Classi-fication of Occupations), som udarbejdes af ILO (International Labour Organisation). Opbyg-ningen af ISCO er baseret på to hovedbegreber: arbejdsfunktion og færdigheder (Danmarks Sta-tistik, 2011a). Brug af DISCO indebærer, at vi kan sammenligne lønnen for personer med sam-me eller lignende arbejdsfunktion – uanset medarbejderens formelle titel og uddannelse.

••••••••••

Olieraffinaderier mv.Kemisk industriMedicinalindustriPlast-, glas- og betonindustriMetalindustriElektronikindustriFremstilling af elektrisk udstyrMaskinindustriTransportmiddelindustriMøbelindustri og anden industri mv.

Det viser sig dog, at relativt få af de udvalgte medarbejdere er beskæftigeti branchen olieraffinaderier mv., og ingen af disse medarbejdere er kvin-der. Det er derfor ikke muligt at beregne lønforskelle for industrimedar-bejdere for denne branche.Af bilagstabel B1.2 i bilag 1 fremgår, hvordan industrimedarbej-dere er fordelt på arbejdsfunktioner og brancher.ANTAL ANSATTE OG KVINDEANDELE

Vi opdeler også datamaterialet efter, hvor mange ansatte der er på indu-strimedarbejdernes arbejdsplads, og hvor stor en del af samtlige ansatteder er kvinder.Når det gælder antal ansatte, har vi valgt at opdele medarbejder-ne efter, om de er ansat på små, mellemstore eller store arbejdspladser.Til dette formål anvender vi følgende opdeling:•••

Under 50 ansatte50-299 ansatteMindst 300 ansatte.

Hovedparten af de ansatte i industrien er mænd. I gennemsnit er det så-ledes kun hver fjerde af de ansatte på arbejdspladserne i industrien, derifølge det anvendte datamateriale, er kvinder. Endvidere gælder det kunfor hver tiende af arbejdspladserne, at kvinderne udgør mindst halvdelenaf de ansatte. For at sikre et tilstrækkeligt antal observationer i de enkeltekategorier, har vi valgt følgende opdeling efter kvindeandel på arbejds-pladserne:

•••

Under 20 pct. kvinder20-39 pct. kvinderMindst 40 pct. kvinder.

Fordelingen af datamaterialet på antal ansatte og andel ansatte kvinder påarbejdspladsen fremgår af bilagstabel B1.2 i bilag 1.TIMELØN

Vi baserer beregningerne af lønforskellene mellem mænd og kvinder påoplysninger om timeløn. En timeløn er en omkostning for arbejdsgiverenog en indtægt for lønmodtageren. I denne rapport fokuserer vi på lønsom en indtægt.Vores mål for løn som indtægt er standardberegnet timefortje-neste, der ifølge Danmarks Statistik (2011b, s. 39) er det fortjeneste-begreb, der kommer tættest på det, der er aftalt mellem arbejdsgiver oglønmodtager. Den standardberegnede timefortjeneste er således en op-gørelse af, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, for det antal timerlønmodtageren har aftalt at arbejde, uanset hvor mange dage lønmodta-geren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Det vil sige, at denstandardberegnede timefortjeneste er uafhængig af omfanget af fravær.I standardfortjenesten indgår ifølge Danmarks Statistik (2011b, s.31) følgende lønelementer:•

••

•

••

•

Grund-, kvalifikations- og funktionsløn mv., inkl. bruttotrækord-ning9Personalegoder (fri bil, fri kost og logi)Pension (pensionsbidrag, kapital-/ratepension, gruppelivspræmie,ATP mv.)Uregelmæssige betalinger (bonus/engangsvederlag, gratiale, udbeta-ling af 6. ferieuge mv.)Ferie- og søgnehelligdagsbetalingerGenebetalinger (aften-/nattillæg, nattevagt, weekendtillæg, svejsetil-læg, snetillæg)Særlig feriegodtgørelse.

9. Bruttotrækordning er i lønstatistikken udtryk for, at en lønmodtager genforhandler en tidligereindgået aftale med arbejdsgiveren og i den ny aftale får en ændret vederlagssammensætning, såle-des at der fremtidigt er en mindre andel af kontantløn og en større andel personalegoder.

Genebetalinger er et tillæg til lønnen, der kompenserer for særligt ube-kvemme forhold ved et arbejde. Det kan diskuteres, om genebetalingerer relevante i en sammenligning med andre lønmodtageres lønninger. Vihar valgt at udelade genebetalinger i denne undersøgelse.10For at opnå en timeløn skal standardfortjenesten divideres medet timetal. Timetallet er i denne sammenhæng ikke defineret entydigt,men afhænger af, hvordan størrelsen af den enkelte lønkomponent hæn-ger sammen med de forskelligartede typer af timer. Grund-, kvalifikati-ons- og funktionsløn mv. sættes således fx i forhold til betalte timer,bortset fra fraværs- og overarbejdstimer, mens personalegoder og ure-gelmæssige betalinger divideres med betalte timer, ekskl. overarbejdsti-mer. For nærmere beskrivelse af denne standardisering se Danmarks Sta-tistik (2011b, s. 32-33).

METODE

Der findes forskellige metoder til at beregne lønforskellen mellem kvin-der og mænd. Lønforskellen kan fx beregnes som den absolutte forskel iforhold til mændenes løn eller som den absolutte forskel i forhold tilkvindernes løn. I det førstnævnte tilfælde kan lønforskellen fortolkessom den procentdel, som kvindernes løn skal sættes op, for at de gen-nemsnitligt får samme løn som mændene. I det andet tilfælde kan lønfor-skellen fortolkes som den procentdel, som mændenes løn skal sættes ned,for at de får samme løn som kvinderne. I SFI’s undersøgelser af lønfor-skellen mellem de to køn på hele arbejdsmarkedet og på sektorniveau (seDeding & Wong, 2004; Deding & Larsen, 2008; Larsen, 2010; Larsen &Houlberg, 2013) har man valgt at lægge sig mellem de to definitioner ogberegne lønforskellen som den absolutte forskel mellem mænds og kvin-ders gennemsnitsløn i forhold til gennemsnitslønnen for alle.I denne rapport har vi imidlertid valgt en anden fremgangsmåde,idet vi beregner lønforskellen som kvinders løn i procent af mænds løn.Dermed får vi et mere direkte billede af lønforskellen mellem de to køn.For at få et indblik i betydningen af valget af denne fremgangsmådesammenlignet med metoden anvendt i de føromtalte SFI-rapporter, kan10. Vi har foretaget beregninger af lønforskellene særskilt for arbejdsfunktioner og brancher baseretpå standardberegnet timefortjeneste både med og uden genetillæg. Vi finder, at inddragelse afgenetillæg har meget begrænset betydning for resultaterne.

nævnes følgende eksempel: Når lønforskellen på hele arbejdsmarkedet –baseret på standardberegnet timefortjeneste (inkl. genetillæg) – ifølgeLarsen & Houlberg (2013) er på 17 pct. i 2011, svarer det til, at kvindersløn udgør ca. 84 pct. af mænds løn.Den gennemførte analyse er deskriptiv. I beregningerne zoomervi ind på lønmodtagere, der tilnærmelsesvist laver det samme: De er alleansat i den private sektor, de arbejder i samme hovedbranche (industri-en), de laver enten håndværkspræget eller operatør- eller monteringsar-bejde, og de er alle industrimedarbejdere. Til gengæld beregner vi de rålønforskelle mellem disse kvindelige og mandlige lønmodtagere, dvs. atvi ikke korrigerer beregningerne for fx kønsforskelle mht. uddannelses-niveau, erhvervserfaring eller anciennitet på arbejdspladsen. Fraværet afkorrektion for disse forhold spiller imidlertid næppe en nævneværdigrolle for de fundne resultater. Resultater i bl.a. Larsen & Houlberg (2013)og Deding & Larsen (2008) viser således, at lønforskellene i den privatesektor – i kontrast til den offentlige sektor – kun i begrænset omfanghænger sammen med forskelle, hvad angår de to køns fordeling på mål-bare karakteristika som uddannelse og erhvervserfaring. Derimod spillerkønsforskelle mht. arbejdsfunktion – som vi tager højde for her – enstørre rolle.

KAPITEL 2

RESULTATERI dette kapitel præsenterer vi resultaterne af beregningerne af lønforskel-lene mellem kvinder og mænd blandt industrimedarbejderne. Vi præsen-terer disse resultater for medarbejderne samlet set og opdelt efter:•••

Arbejdsfunktioner og brancherAntal ansatte og andel kvinder på arbejdspladsenMedlemskab af 3F.

Vi viser resultaterne af vores beregninger i figurer, mens de bagvedlig-gende tal fremgår af tabeller i bilag 2.Det skal indledningsvis bemærkes, at hvis resultatet af beregnin-gen af lønforskellen er 100 pct., svarer det til, at kvinder får samme time-løn som mænd. Hvis tallet er under 100 pct., er kvinders timeløn mindreend mænds, mens tal over 100 pct. er udtryk for, at kvinder får en størretimeløn.

HELE INDUSTRIEN, ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHER

Vi lægger ud med at se på lønforskellene mellem de to køn blandt indu-strimedarbejdere generelt og særskilt for arbejdsfunktioner og brancher.

De tal, der ligger bag figurerne i dette afsnit, fremgår af bilagstabel B2.1-B2.3 i bilag 2.Vi finder, at kvinders timeløn i gennemsnit udgør 89 pct. afmænds løn blandt industrimedarbejdere, se figur 2.1. Til sammenligningskal nævnes, at kvinder ansat i den private sektor som helhed ifølge om-regninger af opgørelserne i Larsen & Houlberg (2013) for 2011 får 86pct. af mænds timeløn.11Opdeler vi medarbejdere efter, om de laver håndværksprægetarbejde eller operatør- eller monteringsarbejde, finder vi den største for-skel blandt personer med håndværkspræget arbejde. Også her udgørkvinders timeløn ca. 89 pct. af mænds timeløn, mens den tilsvarende for-skel for medarbejdere med operatør- eller monteringsarbejde er 91 pct.FIGUR 2.1Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere, i alt og sær-skilt for arbejdsfunktioner, 2011. Procent.10096Procent92888480

I alt

Håndværkspræget arbejde

Operatør- ogmonteringsarbejde

Opdeler vi i stedet industrimedarbejderne efter branche, finder vi, atkvinders timeløn udgør fra 83 til 95 pct. af mænds timeløn, se figur 2.2.Vi finder den største forskel inden for tekstil- og læderindustri, hvorkvinders timeløn således kun udgør 83 pct. af mænds timeløn. I den an-den ende af skalaen finder vi medarbejdere inden for hhv. medicinalin-dustri og træ- og papirindustri samt trykkerier, hvor kvinders timeløn11. Sammenligningen skal tages med det forbehold, at opgørelserne af standardberegnet timefortje-neste i Larsen & Houlberg (2013) i modsætning til opgørelserne i denne rapport inkluderer gene-tillæg. Resultater i Larsen & Houlberg (2013) tyder dog på, at genetillægget har relativt begrænsetbetydning for opgørelsen af lønforskellene mellem kvinder og mænd i den private sektor.

udgør hhv. 95 og 94 pct. af mænds timeløn. I de resterende brancher erkvindernes timeløn på 85-89 pct. af mænds.FIGUR 2.2Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere, i alt og sær-skilt for brancher, 2011. Procent.MedicinalindustriTræ- og papirindustri, trykkerierFøde-, drikke- og tobaksvareindustriPlast-, glas- og betonindustriMøbelindustri og anden industri mv.Kemisk industriMaskinindustriMetalindustriFremstilling af elektrisk udstyrTransportmiddelindustriElektronikindustriTekstil- og læderindustriI alt808284868890929496

Til slut ser vi på størrelsen af lønforskellene, når vi opdeler industrimed-arbejderne efter både arbejdsfunktion og branche. Vi finder for det før-ste, at lønforskellen mellem kvinder og mænd er større for medarbejderemed håndværkspræget arbejde end for medarbejdere med operatør- ogmonteringsarbejde i de fleste brancher, se figur 2.3. Forskellen er mestudtalt for elektronik- og transportmiddelindustri. To brancher skiller sigomvendt ud ved, at lønforskellen er størst for medarbejdere med opera-tør- og monteringsarbejde, nemlig maskinindustri og kemisk industri.For det andet finder vi for håndværkspræget arbejde, at en en-kelt branche – kemisk industri – skiller sig ud ved, at kvinders timeløn erstørre end mænds. Kvinders løn udgør således 113 pct. af mænds løn pådette område. Det skal dog bemærkes, dels at dette område skiller sig udved, at vi kun har observationer for 25 kvindelige ansatte, hvilket gørresultatet usikkert, dels at 60 pct. af disse kvinder har en kort eller en

mellemlang videregående uddannelse – til sammenligning har kun 7 pct.af de mandlige ansatte en af disse uddannelser. Denne kønsforskel anty-der, at kvinderne på området systematisk udfører andre arbejdsfunktio-ner end mændene – funktioner, der stiller større krav til uddannelse. Detskal i øvrigt bemærkes, at mænds lønmæssige forspring er relativt be-grænset blandt medarbejdere med håndværkspræget arbejde, der arbejderinden for medicinal- eller maskinindustri, hvor kvinders timeløn udgør95 pct. af mænds timeløn. Blandt medarbejdere med denne arbejdsfunk-tion finder vi omvendt de største lønforskelle mellem de to køn indenfor elektronik-, tekstil- og læder- samt transportmiddelindustri, hvorkvinders timeløn kun udgør hhv. 80, 82 og 83 pct. af mænds.FIGUR 2.3Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere særskilt forarbejdsfunktioner, i alt og særskilt for brancher, 2011. Procent.MedicinalindustriTræ- og papirindustri, trykkerierFøde-, drikke- og tobaksvareindustriPlast-, glas- og betonindustriMøbelindustri og anden industri mv.Kemisk industriMaskinindustriMetalindustriFremstilling af elektrisk udstyrTransportmiddelindustriElektronikindustriTekstil- og læderindustriI alt7580859095100105110115

Operatør- og monteringsarbejde

Håndværkspræget arbejde

For det tredje finder vi for medarbejdere med operatør- og monterings-arbejde, at lønforskellene er størst inden for tekstil- og læderindustri,hvor kvinders timeløn udgør 85 pct. af mænds timeløn. Uanset hvilkenaf de to arbejdsfunktioner der er tale om, er lønforskellen således relativstor i denne branche. I den anden ende af skalaen finder vi møbelindustriog anden industri mv., træ- og papirindustri samt trykkerier, medicinalin-dustri og transportmiddelindustri, hvor kvinders timeløn udgør 96-98 pct.

af mænds. Især medicinalindustri skiller sig ud som en branche, hvor løn-forskellene er relativt små for begge typer af arbejdsfunktioner.

ANTAL ANSATTE OG ANDEL KVINDER

I dette afsnit ser vi på, om antallet af ansatte og andelen af kvinder påarbejdspladsen har betydning for størrelsen af lønforskellene mellemmandlige og kvindelige industrimedarbejdere. De tal, der ligger bag figu-rerne i dette afsnit, fremgår af bilagstabel B2.4-B2.8.Vi finder, at lønforskellene hænger sammen med både antal an-satte og andel kvinder på arbejdspladsen. Lønforskellene er således min-dre på større end på mindre arbejdspladser, se figur 2.4. På arbejdsplad-ser med mindst 300 ansatte udgør kvinders timeløn således 91 pct. afmænds timeløn, mens den kun udgør 86 pct. på arbejdspladser med un-der 50 ansatte.12FIGUR 2.4Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere, særskilt forantal ansatte på arbejdspladsen, 2011. Procent.1009692888480

Procent

Under 50

50-299

Mindst 300

Sammenhængen mellem andelen af kvinder på arbejdspladsen og lønfor-skellene mellem de to køn er endnu mere udtalt. Vi finder, at lønforskel-12. Da mindre end 1 pct. af observationerne i det anvendte datasæt vedrører ansatte på arbejdsplad-ser med mindre end 10 ansatte, se også kapitel 1, kan vi dog ikke med vores beregninger sige no-get om sammenhængen på de helt små arbejdspladser.

lene er større, når der er relativt mange, end når der er relativt få kvinderansat på arbejdspladsen, se figur 2.5. På arbejdspladser med mindst 40pct. kvinder udgør kvindernes timeløn således i gennemsnit kun 86 pct.af mænds timeløn, mens den udgør 95 pct. på arbejdspladser, hvor kvin-derne udgør mindre end 20 pct. af de ansatte. At kønssammensætningenhar betydning for lønnen, genfinder vi i Albæk & Thomsen (2011) indenfor fag og i Holt (2012) i forbindelse med tildeling af lokalløn i denkommunale sektor.En mulig forklaring på, at andelen af kvindelige ansatte spiller enrolle for størrelsen af lønforskellene, kan være, at flere kvinder på ar-bejdspladsen øger sandsynligheden for, at kvinder har andre arbejdsop-gaver end mænd – opgaver, der systematisk aflønnes lavere end mændsarbejde.FIGUR 2.5Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere, særskilt forandel kvinder på arbejdspladsen, 2011. Procent.1009692888480

Procent

Under 20

20-39

Mindst 40

For at få et nærmere indblik i sammenhængen mellem lønforskellene ogandelen af kvindelige ansatte, underopdeler vi arbejdspladsoplysningerneom kvindeandel efter, hvor mange ansatte der er på arbejdspladsen, sefigur 2.6. Det fremgår, at den føromtalte sammenhæng mellem lønfor-skellene og andel kvindelige ansatte – større lønforskelle, når relativtmange kvindelige ansatte – er udtalt på både store (mindst 300 ansatte)og mellemstore arbejdspladser (50-299 ansatte), mens andelen af kvinde-

lige ansatte stort set ikke gør nogen forskel på små arbejdspladser (under50 ansatte).FIGUR 2.6Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere, særskilt forandel kvindelige ansatte og underopdelt på antal ansatte på arbejdspladsen. Pro-cent.10096Procent92888480

Under 50 ansatte

50-299 ansatte

Mindst 300 ansatte

Under 20 pct. kvinder 20-39 pct. kvinder Mindst 40 pct. kvinder

3F-MEDLEMMER

Til slut sammenligner vi lønforskellene blandt 3F-medlemmer, som erindustrimedarbejdere, med lønforskellene blandt industrimedarbejderesom helhed.Indledningsvis skal nævnes, at 3F-medlemmerne på en rækkepunkter adskiller sig fra industrimedarbejderne som helhed. Relativt flereaf 3F-medlemmerne er kvinder, relativt flere i denne gruppe laver opera-tør- og monteringsarbejde, relativt flere er beskæftiget inden for bran-cherne plast-, glas- og betonindustri samt træ- og papirindustri og trykke-rier, mens relativt færre er beskæftiget inden for føde-, drikke- og to-baksvareindustri samt metalindustri, se bilagstabel B1.2 i bilag 1. Desu-den er 3F-medlemmerne beskæftiget på arbejdspladser med relativt setlidt flere ansatte og med relativt større kvindeandele.De nævnte forskelle kan have betydning for størrelsen af lønfor-skelle blandt hhv. 3F-medlemmer og de udvalgte medarbejdere i indu-strien. Vi sammenligner derfor både lønforskellene i grupperne som hel-hed og – som i de foregående afsnit – særskilt for arbejdsfunktioner,

brancher, antal ansatte og kvindeandele. De tal, der ligger bag figurerne idette afsnit, fremgår af bilagstabel B.2.9-B2.12.Vi finder gennemgående, at lønforskellene er mindre blandt 3F-medlemmer, der er industrimedarbejdere, end blandt industrimedarbej-derne som helhed. En af forklaringerne kan være, at 3F-medlemmerne ihøjere grad end industrimedarbejderne generelt set laver samme ellerlignende arbejde.For de to grupper som helhed gælder, at de kvindelige 3F-medlemmers timeløn udgør 94 pct. af de mandlige medlemmers timeløn,mens den tilsvarende andel for alle industrimedarbejdere som helhed er89 pct., se figur 2.7. Forskellen er mest udtalt for ansatte, der laver hånd-værkspræget arbejde, hvor kvinders løn som andel af mænds løn er 96pct. for 3F-medlemmerne mod 89 pct. for industrimedarbejderne somhelhed. De tilsvarende andele for medarbejdere, der laver operatør- ogmonteringsarbejde, er hhv. 93 og 91 pct.FIGUR 2.7Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere for alle og for3F-medlemmer, i alt og særskilt for arbejdsfunktioner, 2011. Procent.1009692Procent888480

I alt

Håndværkspræget arbejdeAlle3F

Operatør- ogmonteringsarbejde

Ser vi på forskellene på brancheniveau, finder vi, at de mindre lønfor-skelle blandt 3F-medlemmer er mest udtalt for medarbejdere inden forelektronikindustrien, se figur 2.8. Her udgør kvinders timeløn 97 pct. afmænds timeløn for 3F-medlemmer mod 85 pct. for industrimedarbejderesom helhed. Forskellen er også relativt stor for medarbejdere inden forbranchen møbelindustri og anden industri mv., hvor kvinders timeløn

udgør 97 pct. af mænds timeløn blandt 3F-medlemmer mod 89 pct.blandt industrimedarbejdere som helhed. Medicinalindustrien, hvor løn-forskellene er relativt små, og tekstil- og læderindustrien, hvor lønfor-skellene er relativt store, er omvendt eksempler på brancher, hvor for-skellen mellem 3F-medlemmer og industrimedarbejdere som helhed –når det gælder størrelsen af lønforskellene mellem de to køn – er merebegrænset.FIGUR 2.8Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere for 3F-medlemmer og for alle, i alt og særskilt for brancher, 2011. Procent.Møbelindustri og anden industri mv.Træ- og papirindustri, trykkerierMedicinalindustriElektronikindustriFøde-, drikke- og tobaksvareindustriMaskinindustriPlast-, glas- og betonindustriTransportmiddelindustriFremstilling af elektrisk udstyrKemisk industriMetalindustriTekstil- og læderindustriI alt80Alle853F9095100

Som det er tilfældet blandt industrimedarbejdere som helhed, falder løn-forskellene også med et stigende antal ansatte blandt 3F-medlemmerne,se figur 2.9. Uanset om der er tale om en lille, en mellemstor eller en storarbejdsplads, er lønforskellen blandt 3F-medlemmer mindre end blandtindustrimedarbejdere som helhed. Forskellen er den samme uanset antalansatte, nemlig 4 procentpoint. Som eksempel kan nævnes, at menskvinders timeløn udgør 90 pct. af mænds timeløn blandt 3F-medlemmerpå små arbejdspladser (mindre end 50 ansatte), er den tilsvarende andelfor industrimedarbejdere som helhed 86 pct.

FIGUR 2.9Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere for alle og for3F-medlemmer, særskilt for antal ansatte på arbejdspladsen, 2011. Procent.1009692888480

Procent

Under 50

50-299Alle3F

Mindst 300

Som for industrimedarbejderne som helhed finder vi også for 3F-medlemmerne, at lønforskellen mellem de to køn er størst på arbejds-pladser med relativt mange kvinder ansat (mindst 40 pct.), se figur 2.10.Det er dog arbejdspladser med 20-39 pct. kvinder, at vi finder den stør-ste forskel mellem 3F-medlemmer og industrimedarbejdere som helhed.På disse arbejdspladser udgør kvindelige 3F-medlemmers timeløn 95 pct.af mandlige 3F-medlemmers timeløn – det tilsvarende tal for industri-medarbejdere som helhed er 91 pct. På arbejdspladser med relativt fåkvinder ansat (under 20 pct.) er forskellen mellem de to grupper relativtbegrænset. På disse arbejdspladser udgør kvinders timeløn således 96 pct.af mænds timeløn blandt 3F-medlemmerne mod 95 pct. for industriar-bejderne som helhed.

FIGUR 2.10Kvinders løn som andel af mænds løn blandt industrimedarbejdere for alle og for3F-medlemmer, særskilt for andel kvinder på arbejdspladsen, 2011. Procent.1009692888480

Procent

Under 20Alle

20-393F

Mindst 40

BILAG

BILAG 1

ANTAL OBSERVATIONER OG KARAKTERISTIKA

BILAGSTABEL B1.1Observationer i anvendte datasæt for industrimedarbejdere, særskilt alle ansatte,ansatte med arbejdspladsoplysninger, ansatte, der er medlem af 3F, og ansattemed arbejdspladsoplysninger, der er medlem af 3F, 2011. I alt og særskilt formænd og kvinder. Antal.Alle ansatteAnsatte med arbejdsstedsoplysningerAnsatte, der er medlem af 3FAnsatte med arbejdsstedsoplysninger, der er medlem af 3FI alt85.98574.77033.56130.266Mænd67.05958.41221.83319.559Kvinder18.92616.35811.72810.707

BILAGSTABEL B1.2Industrimedarbejderes karakteristika for alle og for 3F-medlemmer, 2011. Pro-cent.I altMændAlleKvinderI alt65351003F-medlemmerMændKvinder

Køn

MændKvinderI alt

7822100

Arbejdsfunktioner

HåndværksprægetarbejdeOperatør- og monte-ringsarbejdeI alt

4357100

5050100

1783100

2080100

2576101

1189100

Brancher

Føde-, drikke- og to-baksvareindustriTekstil- og læderindu-striTræ- og papirindustri,trykkerierOlieraffinaderier mv.Kemisk industriMedicinalindustriPlast-, glas- og beton-industriMetalindustriElektronikindustriFremstilling af elek-trisk udstyrMaskinindustriTransportmiddelindu-striMøbelindustri og an-den industri mv.I alt

2219043915441948102

2019042917232148100

2837024961171337100

132120541212651748100

12115073141423164899

16360261071491738101

Antal ansatte på ar-bejdspladsUnder 5050-299Mindst 300I alt

244630100

274628100

164836100

184933100

215128100

134641100

Andel kvinder på ar-bejdspladsUnder 2020-39Mindst 40I alt

463321100

563212100

113852101

334027100

474013100

74053100

BILAG 2

LØN OG LØNFORSKELLE

BILAGSTABEL B2.1Gennemsnitsløn i alt og pr. branche for industrimedarbejdere, for alle og særskiltfor mænd og kvinder (kroner), absolut (kroner) og relativ (procent) forskel mellemmænds og kvinders løn, standardberegnet timefortjeneste, ekskl. genetillæg,2011.Alle196,00173,99190,64273,54201,76273,24185,28190,62183,07172,82197,75199,10197,12194,84Mænd202,16189,71192,54273,54205,23278,02189,93193,07201,22183,86201,49203,54201,74199,63Kvinder180,45157,18181,15180,07264,51168,81166,67170,69157,63176,77173,87178,57177,88Absolutforskel21,7132,5411,4025,1613,5121,1226,3930,5426,2324,7129,6723,1721,75Relativforskel89,382,894,187,795,188,986,384,885,787,785,488,589,1

Føde-, drikke- og tobaksvareindustriTekstil- og læderindustriTræ- og papirindustri, trykkerierOlieraffinaderier mv.Kemisk industriMedicinalindustriPlast-, glas- og betonindustriMetalindustriElektronikindustriFremstilling af elektrisk udstyrMaskinindustriTransportmiddelindustriMøbelindustri og anden industri mv.I alt

BILAGSTABEL B2.2Gennemsnitsløn i alt og pr. branche for industrimedarbejdere med håndværks-præget arbejde, for alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner), absolut (kro-ner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, standardbereg-net timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle194,87195,43204,27217,47286,12204,41195,46210,21196,39205,35211,04206,47203,72Mænd201,50204,39207,15216,09288,72206,37196,87215,93199,03205,74213,84208,45205,63Kvinder173,17166,94189,19244,02274,83179,63168,44171,61171,99194,59176,82184,14183,53Absolutforskel28,3337,4417,97-27,9413,8926,7428,4344,3227,0511,1537,0224,3122,10Relativforskel85,981,791,3112,995,287,085,679,586,494,682,788,389,3

Føde-, drikke- og tobaksvareindustriTekstil- og læderindustriTræ- og papirindustri, trykkerierKemisk industriMedicinalindustriPlast-, glas- og betonindustriMetalindustriElektronikindustriFremstilling af elektrisk udstyrMaskinindustriTransportmiddelindustriMøbelindustri og anden industri mv.I alt

BILAGSTABEL B2.3Gennemsnitsløn i alt og pr. branche for industrimedarbejdere med operatør- ogmonteringsarbejde, for alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner), absolut(kroner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, standardbe-regnet timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle196,27169,74179,79273,54198,89267,97179,74179,80176,00165,18185,59178,29178,93188,18Mænd202,34184,99180,75273,54203,00271,87183,94183,10189,49174,52191,58180,54180,75193,58Kvinder181,86156,31175,19176,29262,63167,93165,64170,64156,77173,83172,48176,52176,75Absolutforskel20,4828,685,5626,719,2316,0117,4618,8517,7517,758,064,2316,83Relativforskel89,984,596,986,896,691,390,590,189,890,795,597,791,3

BILAGSTABEL B2.4Gennemsnitsløn i alt og opdelt efter antal ansatte på arbejdspladsen for indu-strimedarbejdere, for alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner), absolut (kro-ner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, standardbereg-net timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle188,84192,15206,98195,74Mænd192,82197,82212,31200,53Kvinder165,64172,79192,26178,64Absolutforskel27,1925,0320,0521,89Relativforskel85,987,390,689,1

Under 5050-299Mindst 300I alt

BILAGSTABEL B2.5Gennemsnitsløn i alt og opdelt efter andel kvinder på arbejdspladsen for indu-strimedarbejdere, for alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner), absolut (kro-ner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, standardbereg-net timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle202,18190,07190,30195,74Mænd202,70194,57206,24200,53Kvinder192,36176,53177,38178,64Absolutforskel10,3418,0428,8621,89Relativforskel94,990,786,089,1

Under 2020-39Mindst 40I alt

BILAGSTABEL B2.6Gennemsnitsløn opdelt efter kvindeandel for industrimedarbejdere på arbejds-pladser med under 50 ansatte. For alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner),absolut (kroner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, stan-dardberegnet timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle194,94183,72172,35Mænd195,49187,90183,27Kvinder173,32167,11163,42Absolutforskel22,1720,7819,85Relativforskel88,788,989,2

Under 2020-39Mindst 40

BILAGSTABEL B2.7Gennemsnitsløn opdelt efter kvindeandel for industrimedarbejdere på arbejds-pladser med 50-299 ansatte. For alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner),absolut (kroner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, stan-dardberegnet timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle200,75189,81178,67Mænd201,40193,71193,46Kvinder187,36176,56168,16Absolutforskel14,0517,1525,30Relativforskel93,091,186,9

Under 2020-39Mindst 40

BILAGSTABEL B2.8Gennemsnitsløn opdelt efter kvindeandel for industrimedarbejdere på arbejds-pladser med mindst 300 ansatte. For alle og særskilt for mænd og kvinder (kro-ner), absolut (kroner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn,standardberegnet timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle214,09193,63217,53Mænd215,06199,74233,72Kvinder204,02179,62201,67Absolutforskel11,0420,1232,04Relativforskel94,989,986,3

Under 2020-39Mindst 40

BILAGSTABEL B2.9Gennemsnitsløn i alt pr. arbejdsfunktion for 3F-medlemmer, der er industrimed-arbejdere. For alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner), absolut (kroner) ogrelativ (procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, standardberegnet time-fortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle184,89183,04183,41Mænd186,43187,94187,57Kvinder178,29175,35175,66Absolutforskel8,1412,5911,91Relativforskel95,693,393,7

Håndværkspræget arbejdeOperatør- og monteringsarbejdeI alt

BILAGSTABEL B2.10Gennemsnitsløn i alt og pr. branche for 3F-medlemmer, der er industrimedarbej-dere. For alle og særskilt for mænd og kvinder (kroner), absolut (kroner) og relativ(procent) forskel mellem mænds og kvinders løn, standardberegnet timefortjene-ste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle178,53173,25180,32227,65191,96276,76179,94179,00168,85163,43183,75181,84179,41183,41Mænd183,61188,23181,14227,65194,58280,70184,21182,72173,10172,50188,87186,42181,08187,57Kvinder171,18160,09176,34176,16272,24169,00164,83167,71157,08174,93170,71176,43175,66Absolutforskel12,4328,144,8018,428,4615,2117,895,3915,4213,9315,724,6511,91Relativforskel93,285,097,490,597,091,790,296,991,192,691,697,493,7

BILAGSTABEL B2.11Gennemsnitsløn i alt og opdelt efter antal ansatte på arbejdspladsen for 3F-medlemmer, der er industrimedarbejdere. For alle og særskilt for mænd og kvin-der (kroner), absolut (kroner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvin-ders løn, standardberegnet timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle173,92179,48196,18183,91Mænd178,63184,62201,27188,08Kvinder160,45169,14189,68176,29Absolutforskel18,1915,4811,5911,78Relativforskel89,891,694,293,7

Under 5050-299Mindst 300I alt

BILAGSTABEL B2.12Gennemsnitsløn i alt og opdelt efter kvindeandel på arbejdspladsen for 3F-medlemmer, der er industrimedarbejdere. For alle og særskilt for mænd og kvin-der (kroner), absolut (kroner) og relativ (procent) forskel mellem mænds og kvin-ders løn, standardberegnet timefortjeneste, ekskl. genetillæg, 2011.Alle188,56179,07185,51183,91Mænd189,22182,58201,12188,08Kvinder181,11172,57178,44176,29Absolutforskel8,1110,0122,6811,78Relativforskel95,794,588,793,7

Under 2020-39Mindst 40I alt

LITTERATURAlbæk, K. & L.B. Thomsen (2011):Er kvindefag lavtlønsfag? En analyse afsammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejdsfunktio-ner.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, 11:19.Danmarks Statistik (2011a):DISCO-08. Danmarks Statistiks fagklassifikati-on.København: Danmarks Statistik.Danmarks Statistik (2011b):Lønstatistik – metode og nye begreber.Tilgængeligpå: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17075/loen.pdf.Besøgt: 26-2-2013.Danmarks Statistik (2012):Lønstruktur 2011.Statistiske efterretninger,Løn 2012:2.Deding, M. & M. Larsen (2008):Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd, 08:28.Deding, M. & K. Wong (2004):Mænds og kvinders løn. En analyse af løngabet1997-2001.København: Socialforskningsinstituttet, 04:10.Holt, H. (2012):Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 12:18.

Larsen, M. (2010):Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.København: SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd, 10:10.Larsen, M & H.S.B. Houlberg (2013):Lønforskelle mellem mænd og kvinder2007-2011.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 13:24.Precht, K. (2010): ”Ligeløn – i et juridisk perspektiv”. I: M. Deding & H.Holt (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En an-tologi om ligeløn i Danmark.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 10:12, s. 41-62.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

12:02

12:03

12:04

12:05

12:06

12:07

12:08

12:09

12:10

12:11

12:12

12:13

12:14

12:15

12:16

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

12:17

12:1812:19

12:20

12:21

12:22

12:23

12:24

12:25

12:26

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

12:27

12:28

12:29

12:30

12:3112:32

12:33

12:34

12:35

12:36

13:01

Høst, A.K, T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

13:02

13:03

13:04

13:05

13:06

13:07

13:08

13:09

13:10

13:11

13:12

Liversage, A, R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V. M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M., & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A. K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

13:13

13:14

13:15

13:16

13:17

13:18

13:21

13:22

13:23

13:24

13:2513:26

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S. Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S. J., A. H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H. B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N. L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.Larsen, Mona & H. S. B. Houlberg: Lønforskelle mellem mændog kvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN: 978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-

13:27

13:28

13:29

13:30

13:31

13:32

13:35

telse.193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.410 sider.ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-dende pris: 400,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-ning af resultater fra PIAAC.62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.Christensen, E.:Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkutaarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?149 sider. ISBN:978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledendepris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H. E. D. Jørgensen & S. T. Grønfeldt:Sociale til-bud til mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-5. Vejledende pris: 130,00 kr.Larsen, M.:Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien.Medarbejderemed håndværkspræget arbejde eller operatør- og monte-ringsarbejde.52 sider.e-ISBN:978-87-7119-207-0.Netpublikation.

LØNFORSKELLE MELLEM MÆNDOG KVINDER I INDUSTRIENMEDARBEJDERE MED HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE ELLER OPERATØR- OGMONTERINGSARBEJDEI denne rapport præsenteres beregninger af lønforskellene mellem mænd og kvinder i industrien. Fokus er rettet modmedarbejdere, der enten laver håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbejde.Formålet med undersøgelsen er at danne udgangspunkt for diskussioner af årsagerne til lønforskellene mellem de tokøn blandt disse medarbejdere inden for forskellige områder i industrien.Undersøgelsen er baseret på registerdata fra 2011 og omfatter bl.a. medarbejdere i fødevare- og tobaksindustrien,tekstilindustrien, medicinalindustrien, elektronikindustrien og møbelindustrien. Undersøgelsen viser, at kvindergennemgående får en mindre timeløn end mænd på området.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd13:35ISSN: 1396-1810