Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 312
Offentligt
Ressourceforløb er en success – for dem som får det.
Sandheden om Beskæftigelsesministeriets reformværk.
Beskæftigelsesministeriet har d. 01/01-2013 lavet en ny fleks og førtidspensionsreform, som giver
kommunerne mulighed for at hjælpe en borger tværfagligt, som har komplekse problemer udover
ledighed, og som umiddelbart ikke kan tilkendes førtidspension eller et fleksjob.
Målgruppen for Ressourceforløb præciseres i en vejledning, som beskriver at det kan være borgere der har
været på offentlige ydelser i en længere periode, eller som har helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold
m.v
STAR har i deres vejledning til kommunerne beskrevet at der nu er tale om et ”led i sagsbehandlingen”
Et led i sagsbehandlingen betyder, at der ikke er tale om en afgørelse, som kommunen træffer – men at der
er tale om at påbegynde en sag, for at finde ud af hvad der skal ske i det fremadrettede forløb.
Tilbage sidder en gruppe mennesker, som ikke modtager nogen offentlige ydelser enten pga. ægtefælle
eller en kæreste. Disse mennesker er yderst udsatte mennesker og har hårdt brug for en tværfaglig indsats,
så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet i et omfang de kan klare.
Der er også den gruppe af mennesker, som har været på kontanthjælp i mere end 5-10 eller 15 år, som ikke
har udsigt til at komme på arbejdsmarkedet indenfor nærmeste tid. Disse mennesker er fortsat ikke blevet
visiteret til et ressourceforløb, selvom det lægelige er afklaret - så fastholder kommunen fortsat at de ikke
er omfattet af målgruppen for Ressourceforløb. Dette på trods af at reformen er blevet implementeret
snart for to år siden. Så har man fra kommunens side stadigvæk ikke fundet ud af det endnu.
Det er af min opfattelse at Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
afviklet en del af de grundlæggende retsprincipper, og frataget borgeren sine klagemuligheder og
dertilhørende retssikkerhed. Kigger vi på Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven, så er der nogle
uskrevne retsregler, som ikke bliver overholdt i praksis.
Konsekvensen af at visiteringen ikke foretages rettidigt er at borgeren fastholdes i kontanthjælpssystemet
eller på ægtefælleforsørgelse og gensidig forsørgerpligt uden nogen ydelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hertil bør man kigge på nogle grundlæggende retsprincipper som beskrives i følgende spørgsmål:
Hvornår er en borger omfattet af personkredsen for f.eks ressourceforløb eller fleksjob (ledighedsydelse)
- Er man omfattet af målgruppen når kommunen visiterer eller når borgeren opfylder kravet i lovgivningen?
Har Rehabiliteringsteamet bemyndigelse til at indstille med tilbagevirkende kraft, hvis en borger har været
omfattet af målgruppen på et tidligere tidspunkt?
Kan en borger søge ressourceforløb, med dertilhørende klagemulighed som kan påklages til Ankestyrelsen?
I forvaltningsloven står det skrevet
§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter
henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde,
videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.
- I tilfælde, hvor kommunen ikke har vejledt korrekt fra start af – findes der en beretning fra
Ombudsmanden som beskriver at en borger skal stilles som om at kommunen havde vejledt korrekt fra
start af.
Er konsekvensen af at kommunen har vejledt forkert, så skal der ske en efterbetaling af den manglende
ydelse.
I forhold til at klage, så præciseres borgerens mulighed for at klage i Forvaltningsloven §16.
Vi er inde og pille i noget fundamentalt i vores velfærdssystem, hvor rets tilstanden for borgere, som ikke
har mulighed for at klage, er efterladt i et hul, uden nogen mulighed for at få en klagevejledning, som kan
sendes til en højere instans end kommunens forvaltning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konsekvensen af den manglende retssikkerhed mærkes på borgerens pengepung og helbredet. Det
bidrager således heller ikke til at hjælpen iværksættes rettidigt, når syge borgere systematisk fratages
dertilhørende muligheder og manglende hjælp.
Hvilken retsvirkning vil en klage til Ankestyrelsen i praksis få?
- Kan en klage til Ankestyrelsen over at en borger er blevet visiteret for sent, få retsvirkning således at der
sker realudligning af differencen imellem den daværende og primære ydelse?
Jeg ser en stigende tendens i vores velfærds- og retssamfund hvor forvaltningsretlige uskrevne retsregler i
Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven tilsidesættes, til fordel for kommunal kassetænkning.
Det er på tide, at vi står sammen i en tid hvor embedsværk og spareøvelser fylder for meget i debatten, og
fokuserer på det helt grundlæggende. Nemlig at vi står sammen, og kræver en anstændig sagsbehandling
af syge mennesker.
Er det for meget forlangt?
Deniz Mercan
- En del af Syg i Aalborg gruppen.