PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 305
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Dato: 11. september 2014

Sagsnr.: 14/46110

Skanderborg Kommune

Anmodning om foretræde for Folketingets Beskæftigelsesud-

valg

Skanderborg Kommunes borgmester samt Beskæftigelses- og Sund-

hedschef, ønsker at anmode om foretræde for Folketingets Beskæfti-

gelsesudvalg. Ønsket om foretræde for udvalget finder sin begrundelse

i den kommende Beskæftigelsesreform samt den varslede omlægning

af refusionssystemet og ændringer i udligningsordningen, som vækker

bekymring i Skanderborg Kommune på flere niveauer.

Med en reform af beskæftigelsesindsatsen er der blevet meldt nogle

klare ambitioner ud fra regeringsside: Reformen skulle bl.a. sikre afbu-

reaukratisering, hindre kassetænkning, sikre en højere grad af harmo-

nisering mellem det offentlige og det private samt sikre bedre samspil

mellem jobcentre og a-kasser.

Afbureaukratisering

Puljejunglen, der er lagt op til med beskæftigelsesreformen vil kun

betyde langt mere bureaukrati, hvis tilgangen til puljemidlerne bliver

via ansøgning og ikke blot via en fordelingsnøgle. Midlerne vil på den-

ne måde blive delvist ædt op af administration. Herudover er der en

tendens til en ulighed i mulighederne for at opnå puljemidler blandt

kommunerne, idet det som regel er de største kommuner, der kan

præstere den største volumen inden for de forskellige målgrupper og

derfor også disse kommuner, der opfattes som mest interessante i en

puljesammenhæng.

Kassetænkning

Incitamentet til kassetænkning er ikke som sådan blevet fjernet, idet

det blot er blevet flyttet fra ét sted til et andet. Denne ambition med

reformen har samtidig fået den betydning, at de redskaber, vi i Skan-

derborg Kommune kan påvise at have haft rigtig god effekt af, ikke

længere er inden for vores rækkevidde økonomisk set, jf. jobrotation,

løntilskud samt kapitel 10-tilbud.

Adelgade 44

8660 Skanderborg

Tlf. 8794 7000

www.skanderborg.dk

Byråds- og Direktionssekretariatet

Adelgade 44

8660 Skanderborg

Send sikker digital post:

Få din egen digitale postkasse på

Borger.dk, så du nemt og sikkert kan

kommunikere med os. Læs mere på

www.skanderborg,dk/digitalpost

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Harmonisering

Ambitionen om harmonisering mellem det offentlige og det private arbejdsmarked kan der være god

ræson i, når udgangspunktet er, at de virksomhedsrettede tilbud på offentlige arbejdspladser ikke

har nogen effekt. Det er dog ikke erfaringen i Skanderborg Kommune, hvor vi har god effekt af både

løntilskud og jobrotation på kommunale arbejdspladser. I Skanderborg Kommune er erfaringen, at

det handler om dels rekrutteringen til disse tilbud, dels om anvendelsen af dem. Offentligt løntilskud

er ikke et redskab der egner sig til alle ledige, ligesom det er tilfældet med jobrotation. Det er vigtigt,

at anvendelsen af disse redskaber beror på en individuel vurdering og en vurdering af, om det virk-

somhedsrettede tilbud f.eks. skal have karakter af træningsbane eller rekrutteringskanal for den en-

kelte ledige.

Harmoniseringen kan grundlæggende være svær at få øje på, da den kun er tilnærmelsesvis. F.eks.

løntilskud har man valgt at harmonisere på tilskudssiden men ikke på varighedssiden (offentligt løn-

tilskud kan have en varighed på op til 4 måneder, mens privat løntilskud kan have en varighed på op

til 6 måneder). Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke alene økonomisk bliver vanskeligt at anvende

dette redskab i samme udstrækning som nu, men også varigheden betyder, at det for offentlige ar-

bejdsgivere bliver mindre interessant at ansætte i løntilskud, da den effektive tid i ansættelsen, inden

den ansatte er introduceret og oplært, bliver for kort til, at det giver mening opgavemæssigt.

Samspil mellem jobcenter og a-kasse

I Skanderborg Kommune har vi et grundlæggende godt samarbejde med de lokale a-kasser og ser det

som ganske uproblematisk at skulle samarbejde tæt med disse. Problemet opstår i vores optik, når

det kommer til at handle om de a-kasser, der ikke er repræsenteret lokalt. Med disse a-kasser er der

generelt mindre samspil og en mindre tæt dialog. Overordnet set, har vi kun det helt tætte (lokale)

samarbejde med de a-kasser, der (nuvel) også repræsenterer størsteparten af vores ledige (FOA, 3F,

Metal, HK mv.). Disse udgør dog kun en brøkdel af de a-kasser, vi generelt samarbejder med, hvoraf

en stor del af dem kun er fysisk placeret i hovedstadsområdet. Med beskæftigelsesreformen kræves

et langt tættere samarbejde mellem jobcentre og

alle

a-kasser, herunder fælles møder med og om

den enkelte ledige. Det betyder en ikke ubetydelig tidskrævende og logistisk udfordring, der vil bl.a.

vil stille krav til ressourcetrækket på medarbejdersiden. I stedet for at bruge tiden til samtaler med

de ledige og opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, vil medarbejderne i jobcentret komme

til at bruge en stor del af deres tid på mødeplanlægning, transport mv.

Refusion og udligning

Skanderborg Kommune er gennem de seneste år blevet fremhævet som et eksemplarisk eksempel

på en kommune, der har gjort beskæftigelsesområdet til et særligt politisk fokusområde, hvor tilgan-

gen er, at beskæftigelsesområdet er styrbart via en tidlig og aktiv indsats. Vi har skabt resultater, der

er unikke, sammenholdt med sammenlignelige kommuner, hvilket har været til stor gavn for såvel

Skanderborgs virksomheder og borgere som kommunens økonomi. Skanderborg Kommune har inve-

steret i løsninger, der virker, og er nu i gang med at høste gevinsten af disse relativt store investerin-

ger, der er foretaget gennem de seneste år.

Resultatet af omlægningen af refusion og den efterfølgende udligning vil, ifølge den model herfor,

der er udarbejdet af økonomi og indenrigsministeriet, betyde en ikke ubetydelig økonomisk "lussing"

til Skanderborg Kommune på mellem 20 og 40 mio. kr, når ordningen er fuldt indkørt.

I den sammenhæng er det meget lidt opløftende at kunne aflæse af tallene, at de kommuner, der har

været yderst passive i deres tilgang til beskæftigelsesområdet, vil blive honoreret for denne passivi-

tet. Det giver ikke kommunerne lyst til at investere i beskæftigelsesområdet, hvis konsekvensen er, at

når den dag kommer, hvor bundlinjen bliver positiv, så laves en ny reform, hvor der ikke tages højde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for, at de kommuner, der har gjort det godt, også skal kunne høste gevinsten og ikke blot bidrage

økonomisk til de kommuner, der har været passive og dermed bedrevet beskæftigelsesindsatsen på

en ikke økonomisk hensigtsmæssig måde. Man kan decideret sige, at de passive kommuner, via den

nye model, honoreres for deres passivitet gennem årene og vil, uden at have gjort noget og for den

sags skyld uden at gøre noget fremadrettet, blive de økonomiske vindere af den store omlægning på

beskæftigelsesområdet.

Kendetegn ved det nye refusionssystem:

Refusionsprocenten (statens andel af forsørgelsesudgiften) er faldende over tid

Et væsentligt større ansvar til kommunerne

Et generelt incitament til at øge indsatsen afhængig af ydelsens varighed

Generelt set er Skanderborg Kommune positiv overfor denne omlægning, idet det altid skal være

effekten af beskæftigelsesindsatsen, der bør honoreres, og ikke et system, der tilskynder til brug af

særlige aktiviteter.

For at kompensere de kommuner, der i særlig grad rammes af refusionsomlægningen, lægges der op

til byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne. Det er bare ikke det, der sker. Virk-

ningerne indfases over en længere periode frem til 2032, og Skanderborg Kommune rammes stærke-

re over tid i forhold til de byrdefordelingsmæssige forskydninger. Konklusionen på de byrdeforde-

lingsmæssige konsekvenser er, at det er kommunerne i hovedstadsområdet, der er vinderne, mens

der samlet set er et generelt tab for de øvrige kommuner.

Med baggrund i de tidligere nævnte beregninger "rammes" Skanderborg Kommune med et tab på

mellem 0,0 og 0,1999 skatteprocentpoint alene ved refusionsomlægningen. Kompensationen herfor

skulle så gerne vise sig ved ændringer i udligningen, men af uransagelige årsager sker der faktisk det,

at vi fra ovennævnte tab, stiger til et samlet tab på 0,2 til 0,3999, hvilket for Skanderborg Kommunes

vedkommende svarer til mellem 20 og 40 mio. kr. årligt.

Konklusioner

Generelt set giver det rigtig god mening at honorere kommunerne for en indsats, der skaber resulta-

ter, men

der er en, i visse situationer, manglende sammenhæng og uhensigtsmæssig incitaments-

struktur, hvis der ikke fra regeringsside er en tydelig og klar sammenhæng mellem refusions-

omlægning og øvrige reformforslag, der netop er bragt i spil på beskæftigelsesområdet.

der lægges op til, at der skal laves et større analysearbejde i Finansieringsudvalget for at få

skabt en mere langsigtet tilpasning til udligningssystemet. Set med Skanderborg øjne bør

dette arbejde fremmes, idet der er åbenlyse urimeligheder i det nuværende udligningssy-

stem, hvilket er tydeligt set i forhold til, hvordan Skanderborg Kommune bliver "dobbelt-

ramt".

et andet element i denne debat er, at se på beskæftigelsestilskuddets særlige tildelingsform.

For Skanderborg Kommune at se, bør beskæftigelsestilskuddet integreres i det generelle sy-

stem og reguleres på niveau med de budgetgaranterede områder. Hvis dette parameter ind-

tænkes i denne reform, vil Skanderborg Kommunes "tab" blive væsentligt mindre og nærme

sig noget mere rimeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med afsæt i ovenstående bekymringer, primært gående på, at Skanderborg Kommune, trods sine

fornemme resultater på beskæftigelsesområdet, kan se frem til at tabe op til 40 mio. kr. årligt, håber

jeg, at min anmodning om foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg vil blive imødekommet.

Med venlig hilsen

Jørgen Gaarde

Borgmester i Skanderborg Kommune