Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 283
Offentligt
12. august 2014
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
(Undtagelse af frivilligt arbejde fra APV-krav m.v., forebyggelse af arbejdsrelateret vold,
trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til eksterne
registre m.v.)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr.
1538 af 21. december 2010, lov nr. 597 af 14. juni 2011, § 30 i lov nr. 155 af 20. februar 2013, § 1 i
lov nr. 356 af 10. april 2013, § 4 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 238 af 18. marts 2014
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
”
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989,
EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, Rådets
direktiv nr. 92/57/EØF af 24. juni 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 6, som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165,
side 21, visse bestemmelser i Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994, EF-Tidende 1994, nr. L
216, side 12, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26.
februar 2014, EU-tidende 2014, nr. L 65, side 1, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005, EU-
Tidende 2005, nr. L 255, side 22, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF
af 16. september 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5. ”
2.
I
§ 2, stk. 2,
ændres ”militærtjeneste.” til ”militærtjeneste og”, og efter nr. 3 indsættes som nyt
nr.
4:
”4) arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for foreninger, som har et non-profit eller
almennyttigt formål, når arbejdet udføres af personer, der er fyldt 18 år.”
3.
I
§ 2
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for foreninger, som har et non-profit eller
almennyttigt formål, som udføres af unge under 18 år, er undtaget fra reglerne i kapitel 2 og § 15 a.”
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Efter § 2 indsættes:
Ӥ
2 a.
Loven omfatter desuden vold, trusler og anden krænkende adfærd, der er relateret til den
ansattes arbejde for en arbejdsgiver, og som finder sted uden for arbejdstid.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk.
1.”
5.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
”Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres
straks eller inden for en frist.”.
6.
§ 60, stk. 8,
ophæves.
7.
I
§ 72
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Arbejdstilsynet har adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister og nødvendige oplysninger i det fælles datagrundlag om sygedagpengemodtagere
og personer med ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.§§ 58 og 63, stk. 3, i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med henblik på registersamkøring
til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.”
8.
I
§ 78 a
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, herunder
digitalt, af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større
uheld med farlige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for
sådanne virksomheder.”
§2
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731
af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 4 i lov nr. 1612 af
26. december 2013 og senest ved § 4 i lov nr. 720 af 25. juni 2014 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 58, stk. 2, sidste pkt.,
indsættes efter ”kontrol”: ”, herunder til Arbejdstilsynets identifikation
af virksomheder til brug for målretning af tilsynets kontrol og tilsyn, jf. § 63, stk. 3”.
2.
I
§ 63
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Til brug for Arbejdstilsynets identifikation af virksomheder til brug for Arbejdstilsynets
målretning af kontrol og tilsyn videregiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
oplysninger til Arbejdstilsynet om sygedagpengemodtagere og personer med ret til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse samt om deres ansættelsesforhold, jf. § 72, stk. 3, i
lov om arbejdsmiljø.”
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget.
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Undtagelse af frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, fra dele af
arbejdsmiljølovgivningen
Danmark er kendetegnet ved et mangfoldigt foreningsliv. Foreningerne har mange forskellige
former og spænder bredt. Mange af disse foreninger har et non-profit eller almennyttigt formål. Det
er bl.a. idrætsforeninger, boligforeninger, kulturelle foreninger, politiske foreninger, velgørende
foreninger m.v. Disse foreninger gør i flere sammenhænge brug af frivillig arbejdskraft.
Regeringen ønsker at støtte op om det frivillige arbejde, som er afgørende for et stærkt dansk
foreningsliv og for den sociale sammenhængskraft i vores samfund. Unødigt bureaukrati må ikke
være stopklods for frivilligt arbejde i Danmark. Derfor foreslås det, at frivilligt arbejde, der har
karakter af fritidsaktiviteter for foreninger med et non-profit eller almennyttigt formål, undtages fra
en række krav i arbejdsmiljøloven, herunder kravene om organisering af arbejdsmiljøarbejdet
(AMO) og arbejdspladsvurdering (APV). Der vil stadig være krav om, at det omhandlede arbejde
skal udføres fuldt forsvarligt.
Det foreslås, at den mere generelle undtagelse for frivilligt arbejde kun skal gælde personer, der er
fyldt 18 år, mens frivilligt arbejde, der udføres af unge under 18 år, kun foreslås undtaget fra
kravene om AMO og APV.
Arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstid
I de seneste år har der været eksempler på, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold, trusler og
anden krænkende adfærd uden for arbejdstiden. Det fremgår bl.a. af Rigspolitiets rapport ” Indsats
vedrørende chikane, trusler og vold mod ansatte i politi og anklagemyndighed”, at der er
identificeret 2.381 sager fra 2012 og 1. halvdel af 2013, hvor ansatte i politikredsene er blevet udsat
for chikane, trusler eller vold, og at 54 af disse sager er foregået i den ansattes fritid. Hertil kommer
eksempler på arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid i andre
jobgrupper. Det kan fx være situationer, hvor indsatte i fængsler arrangerer overfald eller trusler
mod fængselsfunktionærer på deres bopæl, eller hvor sygeplejersker bliver opsporet og truet eller
chikaneret af patienter eller pårørende i deres fritid.
Regeringen finder det helt uacceptabelt, at ansatte bliver udsat for vold, trusler og anden krænkende
adfærd på grund af deres arbejde, uanset hvor og hvornår dette finder sted. Derfor foreslås det, at
arbejdsgiverens pligt til at forebygge vold, trusler og anden krænkende adfærd på arbejdspladsen
udvides til også at gælde arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted
uden for arbejdstiden.
Adgang til eksterne registerdata med henblik på målrettet tilsyn
Arbejdstilsynet ønsker fremadrettet at målrette tilsynsindsatsen yderligere over for virksomheder,
hvor der er forhøjet risiko for dårligt arbejdsmiljø. Til brug herfor har Arbejdstilsynet behov for
flere data fra eksterne registre.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsvarende har Arbejdstilsynet brug for eksterne data til brug for den fortsatte indsats mod social
dumping for at sikre en fair konkurrence og ordentlige arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.
Udenlandske virksomheder, der leverer en tjenesteydelse i Danmark, skal anmelde sig i Registret
for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det er Arbejdstilsynets erfaring, at flere udenlandske
virksomheder registrerer sig i CVR-registeret i stedet for at anmelde sig til RUT. For at kunne
udpege disse virksomheder til tilsyn, har Arbejdstilsynet brug for oplysninger, som findes i eksterne
registerdata. Formålet med forslaget er at målrette tilsynsindsatsen mod virksomheder, hvor
risikoen for social dumping er størst.
Formålet med at indhente eksterne data er at sammenkøre de indhentede oplysninger på
virksomhedsniveau til brug for at finde indikationer på arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne.
Oplysningerne vil derfor udelukkende indgå i den samlede risikovurdering af de virksomheder, der
udtages til tilsyn. Formålet med samkøringen af oplysningerne er ikke at føre tilsyn eller kontrol
med de enkelte ansatte på virksomhederne i forhold til de indhentede oplysninger.
Forslag til andre ændringer
Det foreslås, at § 21 om undersøgelsespåbud ændres, så Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for
efterkommelse af påbud. Det foreslås desuden, at arbejdsgiverens underretningspligt over for
kommunen ved fuldtidsbeskæftigelse af unge under 18 år ophæves, da kravet ikke tjener et
arbejdsmiljømæssigt formål, og i øvrigt er tilgodeset i anden lovgivning. Endelig foreslås det, at der
indføres en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om digital
offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, som er omfattet af
Arbejdstilsynets regler om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer
(gennemførelse af Seveso III-direktivet)
2. Lovforslagets udformning og indhold
2.1. Undtagelse af frivilligt arbejde fra dele af arbejdsmiljølovgivningen
2.1.1. Gældende ret
Mange af de frivillige aktiviteter, der foregår i foreninger med et non-profit, almennyttigt formål, er
ikke arbejde. Dette omfatter bl.a. de egentlige sportsaktiviteter, der udføres af medlemmerne i fx
sportsklubber og foreningsmedlemmers udførelse af sang og musik i musikforeninger m.v. Disse
aktiviteter betragtes som almindelige hobby- og fritidsaktiviteter, og er ikke aktiviteter, der er
omfattet af arbejdsmiljøloven.
Men arbejdsmiljøloven omfatter alle former for arbejde for en arbejdsgiver, herunder arbejde der
udføres for foreninger. Egentligt arbejde for foreninger er således omfattet af arbejdsmiljøloven,
også for så vidt angår det arbejde, der udføres af frivillige, og også hvis foreningerne har et non-
profit, almennyttigt formål.
Hvor foreninger med et non-profit, almennyttigt formål således beskæftiger frivillige med arbejde,
betragtes foreningerne i forhold til arbejdsmiljøloven som arbejdsgivere, jf. lovens § 2, stk. 1.
Hvorvidt det konkrete frivillige arbejde betragtes som arbejde for en arbejdsgiver efter lovens § 2,
stk. 1, afhænger af en konkret vurdering. Den konkrete vurdering tager udgangspunkt i følgende
kriterier:
•
Har den frivillige pligt til at stille sin arbejdskraft til rådighed for foreningen?
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0005.png
•
•
•
•
Er den frivillige undergivet instruktion og kontrol fra foreningen?
Stiller foreningen arbejdsrum, redskaber osv. til rådighed for den frivillige i forhold til
arbejdet?
Bærer foreningen risikoen for det arbejdsresultat, som den frivillige frembringer?
I særlige tvivlstilfælde lægges også en vis vægt på, om der udbetales løn til den frivillige.
Arbejdsmiljøloven har således en vid forståelse af, hvad der er arbejde, og hvad der er arbejde for
en arbejdsgiver, jf. § 2, stk. 1. Dette medfører, at en stor del af det frivillige arbejde, der udføres for
foreninger med et non-profit, almennyttigt formål, herunder arbejde, der kun har en lighed med
almindeligt arbejde, betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, jf. lovens § 2, stk. 1.
Lovens bestemmelser omfatter både frivilligt arbejde udført af frivillige, der er fyldt 18 år og
frivilligt arbejde, der udføres af unge under 18 år.
2.1.2 Overvejelser
Frivilligt arbejde yder et meget væsentligt bidrag til driften af det store antal non-profit og
almennyttige foreninger i Danmark. Regeringen ønsker at støtte op om det frivillige arbejde i non-
profit og almennyttige foreninger ved at fjerne unødige regler – også på arbejdsmiljøområdet.
Det er væsentligt for regeringen, at dette sker på en sådan måde, at det fortsat sikres, at frivilligt
arbejde udføres fuldt forsvarligt. Den vide forståelse af begrebet arbejde for en arbejdsgiver
medfører imidlertid, at foreninger med non-profit eller almennyttige formål er pålagt en række
pligter i forhold til en del af det frivillige arbejde, som ikke vurderes som nødvendige. Disse pligter
indeholder bl.a. krav om organisering af arbejdsmiljøarbejdet (AMO) og udarbejdelse af
arbejdspladsvurdering (APV). Iagttagelse af bl.a. disse formelle krav lægger beslag på ressourcer i
foreningerne.
Meget af det frivillige arbejde, som udføres for non-profit eller almennyttige foreninger, udføres af
personer med en særlig interesse for foreningens formål eller for aktiviteten i sig selv, og den
enkelte frivillige bruger typisk den tid på arbejdet, der svarer til det, der gælder for en hobby. Dette
arbejde for non-profit eller almennyttige foreninger er kendetegnet ved lejlighedsvise og kortere
arbejdsforløb, der kan og bliver varetaget ved siden af et almindeligt arbejde, studium mv.
Dette frivillige arbejde for foreninger med et non-profit eller almennyttigt formål har lighed med
almindeligt arbejde, men har i realiteten mere karakter af fritidsaktiviteter og foreningerne bør
derfor arbejdsmiljømæssigt ikke være underlagt alle de regler, som gælder for en arbejdsgiver, jf.
lovens § 2, stk. 1.
Frivilligt arbejde kan opdeles i tre hovedkategorier:
1. Frivillige aktiviteter, der ikke har lighed med almindeligt arbejde. Der er her tale om
aktiviteter, som kan karakteriseres som hobby- eller fritidsaktiviteter fx sportsaktiviteter.
Disse aktiviteter er ikke arbejde, og aktiviteterne er ikke omfattet af arbejdsmiljølovens
område.
2. Frivilligt arbejde, der har lighed med almindeligt arbejde. Dette arbejde ligger i gråzonen
mellem frivillige aktiviteter, der ikke har lighed med almindeligt arbejde, og frivilligt
arbejde der har overvejende lighed med almindeligt arbejde. En stor del af dette frivillige
arbejde, der udføres for foreninger med et non-profit eller almennyttigt formål, betragtes i
dag som arbejde for en arbejdsgiver, jf. lovens § 2, stk. 1. Det er fx træneren i en fodbold-
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0006.png
eller svømmeklub, eller andre, der frivilligt bidrager med en arbejdsindsats i non-profit eller
almennyttige foreninger, fx gennem bestyrelsesarbejde eller bemanding af en bod på et
kræmmermarked.
3. Frivilligt arbejde, der har overvejende lighed med almindeligt arbejde. Dette frivillige
arbejde er i dag omfattet af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1. Det er fx, hvor det frivillige
arbejde har en længere varighed eller er af mere forpligtende karakter, fx hvor en person
arbejder i 25 timer om ugen som kantinemedarbejder i et foreningsdrevet værested.
Regeringen finder, at det under ovenstående punkt 2 nævnte arbejde for foreninger med et non-
profit eller almennyttigt formål, ikke skal være omfattet af arbejdsmiljølovens, § 2, stk. 1.
Regeringen finder endvidere, at frivilligt arbejde af den omhandlede karakter, som udføres af unge
under 18 år, kun bør undtages fra kravene i lovens kap. 2 (AMO) og § 15 a (APV). Børn og unge er
typisk ikke så erfarne som voksne og er ikke i samme omfang i stand til at overskue farlige
situationer og vurdere konsekvenserne af trufne valg. Der er således et særligt beskyttelseshensyn i
forhold til unge, der ikke kun bør iagttages i forbindelse med selve udførelsen af det frivillige
arbejde, men også ved at stille krav til fx instruktion af de unge i forhold til arbejdet og tilsyn med
de unges arbejde samt krav til arbejdsstedets indretning og anvendelse af personlige værnemidler
m.v.
Omkring en tredjedel af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde, hvoraf en væsentlig del er
for foreninger med non-profit eller almennyttige formål. En ændring af arbejdsmiljøreglerne for
disse foreninger vil derfor kunne medføre en afbureaukratisering på området.
2.1.3. Forslag
Det foreslås, at frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for foreninger, der har et non-
profit eller almennyttigt formål, og som udføres af frivillige, der er fyldt 18 år, undtages fra lovens §
2, stk. 1. Dette vil medføre, at foreninger, der har et non-profit eller almennyttigt formål, alene vil
have pligter i forhold til disse frivillige i forhold til de bestemmelser, der er angivet i lovens § 2, stk.
3. Disse bestemmelser angår i det væsentligste arbejde, der indeholder et vist faremoment, og
foreningerne vil således stadig skulle sikre, at disse frivillige kan udføre arbejdet sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Undtagelsen fra lovens § 2, stk. 1, vil medføre, at foreningerne i forhold til disse frivillige bl.a.
undtages fra kravene om AMO, APV, pligten til at føre tilsyn med arbejdet, pligten til at instruere i
forhold til arbejdet og pligten til at forsyne de beskæftigede med personlige værnemidler m.v.
Tilsvarende vil der som udgangspunkt heller ikke kunne stilles krav til fx arbejdsstedets indretning
for det frivillige arbejde omfattet af forslaget, medmindre foreningen beskæftiger andre ansatte, som
ikke er omfattet af forslaget, på det pågældende arbejdssted.
Forslaget omfatter ikke frivilligt arbejde i virksomheder, selskaber eller i øvrige foreninger.
Det frivillige arbejde, som foreslås undtaget, må ikke have overvejende lighed med almindeligt
arbejde, men skal have mere karakter af en fritidsaktivitet. Ved vurderingen af, om arbejdet kan
anses som en fritidsaktivitet, vil indgå flere kriterier herunder navnlig arbejdets varighed, arbejdets
forpligtende karakter og eventuel udbetaling eller modydelse for arbejdet.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at undtagelsen både skal omfatte det frivillige arbejde inden for foreningernes primære
formål fx selve trænergerningen i en fodboldklub og andre former for frivilligt arbejde, der tjener til
at opfylde foreningernes formål fx bemandingen af en bod og opstilling af en scene på et marked,
hvor en forening tjener penge til sine aktiviteter.
Det understreges, at de foreninger, som er omfattet af forslaget, fortsat vil skulle opfylde alle
arbejdsmiljølovens krav i forhold til ansatte og frivillige, som ikke falder inden for rammerne af
forslagets afgrænsning af arbejde, der har karakter af fritidsaktivitet herunder i forhold til ansatte,
der har ordinær hoved- eller bibeskæftigelse i foreningen. Det betyder, at hvis en forening fx har ti
eller flere personer, som udfører frivilligt arbejde omfattet af forslaget, og herudover har to ansatte,
som ikke er omfattet af forslaget, vil foreningen fortsat skulle udarbejde APV for de dele af
arbejdet, som udføres af de to, der falder uden for forslaget. Da der kun er to ansatte, som ikke er
omfattet af lovforslaget, vil der ikke skulle etableres en egentlig arbejdsmiljøorganisation eller
skulle vælges en arbejdsmiljørepræsentant.
Det foreslås, at der indføres en særlig undtagelse for arbejde udført af unge, der er under 18 år,
således at der i forhold til disse unges arbejde kun gennemføres undtagelse fra kravene i lovens kap.
2 (AMO) og § 15 a (APV).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
2.2. Arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstid
2.2.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren sikre, at arbejdet i alle led planlægges,
tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Heri ligger også en pligt
for arbejdsgiveren til at forebygge, at den ansatte udsættes for vold, trusler og anden krænkende
adfærd i forbindelse med arbejdet.
Ved vold, trusler og anden krænkende adfærd forstås handlinger udøvet mod ansatte af borgere,
herunder klienter, kunder o.l. Ved vold forstås fysisk vold, dvs. det at øve vold mod eller på anden
måde angribe legemet, jf. bl.a. strafferettens voldsbegreb. Det kan fx ske ved slag, spark eller
benspænd. Trusler kan fx være trusler på livet, trusler om hærværk, trusler mod familie eller andre
nærtstående personer. Anden krænkende adfærd kan fx være systematisk fornedrelse, ydmygelser
eller forhånelse.
Når der i dette lovforslag benyttes ordet ”vold” menes ”fysisk vold samt trusler og anden
krænkende adfærd”.
Arbejdsgiverens pligt til at forebygge, at den ansatte udsættes for vold i forbindelse med arbejdet
betyder, at arbejdsgiveren løbende skal:
• Kortlægge hvor og hvornår risikoen for voldsepisoder forekommer, og hvem der eventuelt kan
blive udsat.
• Vurdere, hvilke typer af vold der kan være tale om, og hvor alvorlige voldsepisoderne kan være.
• Reducere forekomsten og alvorligheden af voldsepisoder mest muligt, herunder ved en
hensigtsmæssig indretning af arbejdsstedet.
• Instruere og oplære medarbejdere og ledere i at forebygge og håndtere voldsepisoder, hvis det
ikke helt kan undgås at de ansatte bliver udsat for vold.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
•
Træffe foranstaltninger vedrørende førstehjælp.
Evaluere forebyggelsen efter voldsepisoder.
Arbejdsgiveren har desuden en generel pligt til at tage hensyn til, at ansatte, der har været udsat for
vold – både i og uden for arbejdstiden – kan være påvirkede af episoden. Hvis det er tilfældet, skal
arbejdsgiveren tage højde for det i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet i forhold til den
enkelte ansatte.
2.2.2. Overvejelser
Nogle ansatte kan i kraft af deres arbejde blive udsat for vold uden for arbejdstiden. Det kan f.eks.
være fængselsfunktionærer, politibetjente eller lærere, der uden for arbejdstiden bliver kontaktet
privat og udsat for vold.
Ansatte skal kunne udføre deres arbejde uden at frygte for, at det medfører en risiko for vold –
uanset om det sker inden for eller uden for arbejdstiden. Arbejdsrelateret vold er desuden et
væsentligt arbejdsmiljøproblem, som kan give de ansatte, der udsættes for det, både fysiske og
psykiske mén.
Arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden kan være særligt udfordrende for de ansatte, som
udsættes for den, fordi de forebyggende initiativer, som virksomheden skal tage for at forebygge
vold i forbindelse med arbejdet, ikke omfatter vold, der sker uden for arbejdstid. Desuden kan
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden finde sted i den ansattes nærmiljø eller under
overværelse af den ansattes familie eller nære relationer, som den ansatte ønsker at beskytte.
Endelig kan vold uden for arbejdstiden i højere grad relateres til den ansattes person og dermed
virke mere voldsomt end vold, der relateres til den ansattes funktion på arbejdspladsen.
Når ansatte eller deres nærmeste udsættes for vold uden for arbejdstiden har vedkommende sjældent
muligheder for på egen hånd at forebygge, at lignende voldsepisoder gentager sig, idet det er
arbejdskonteksten, herunder arbejdsopgaverne og omstændighederne på arbejdspladsen, der har
motiveret borgere, herunder kunder, klienter o.l. til at udøve vold mod den ansatte uden for
arbejdstiden.
Derfor bør arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstiden
vurdere, om arbejdet i tilstrækkelig grad planlægges, så risikoen for, at borgere, herunder kunder,
klienter o.l., udsætter ansatte for vold i det hele taget, herunder også uden for arbejdstiden, bliver
forebygget. Det kan fx være i forhold til hvordan arbejdspladsen tilrettelægger mødet med borgeren,
kommunikation og konflikthåndtering.
En pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold, som finder sted uden for arbejdstiden er desuden
vigtig, fordi den ansatte, der risikerer at blive udsat for vold uden for arbejdstiden, har brug for at
vide, hvordan han eller hun kan nedtrappe vold uden for arbejdstiden og komme ud af en potentiel
konfliktsituation, der er skabt på baggrund af den arbejdsrelation, den ansatte har til en borger.
2.2.3. Forslag
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse, så loven fremover også vil gælde arbejdsrelateret
vold, der finder sted uden for arbejdstid. En sådan bestemmelse vil betyde, at det bliver muligt at
pålægge arbejdsgivere pligter med henblik på at forebygge arbejdsrelateret vold, der finder sted
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uden for arbejdstid. Desuden foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om forebyggelse af arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for arbejdstid.
De konkrete, særlige pligter for arbejdsgiveren vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen
skulle fastsættes i en bekendtgørelse. De pligter, der kan pålægges arbejdsgiveren i forbindelse med,
at ansatte udsættes for en risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid kan fx være:
•
Pligt til at foretage vurdering af risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
•
Pligt til at fastlægge retningslinjer for og instruere i håndtering af arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid, hvis ovennævnte vurdering viser, at der er en særlig risiko for arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid.
•
Pligter til opfølgning på arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Det kan fx dreje sig om, at
arbejdsgiveren får pligt til at bistå skadelidte ansatte med en evt. politianmeldelse, planlægge
den skadelidte ansattes arbejde, og revurdere den generelle forebyggelse.
Hvis det vurderes, at der
ikke
er en risiko for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold udenfor
arbejdstiden, vil arbejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderligere.
Ovennævnte pligter vil betyde, at nogle af arbejdsgivernes nuværende pligter til at forebygge og
håndtere arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd udvides til også at gælde uden
for arbejdstiden.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 4.
2.3. Frist for undersøgelsespåbud
2.3.2. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven fastsætter i § 21, at når Arbejdstilsynet forlanger det, eller forholdene i øvrigt
giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser,
eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarlige.
Efter bestemmelsen kan Arbejdstilsynet kræve undersøgelser foretaget både i tilfælde af konkret
mistanke vedrørende forholdene i en virksomhed og som led i en mere generel undersøgelse eller
løbende kontrol af forholdene i en branche eller lignende. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel
til at kræve, at undersøgelser skal ske ved særligt sagkyndige. Arbejdstilsynet kan stille krav om, at
arbejdsgiveren skal anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at gennemføre undersøgelsen,
såfremt problemet vedrører psykisk arbejdsmiljø eller substitution af visse stoffer og materialer.
Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af arbejdsgiveren. Undersøgelser i tilfælde af
konkret mistanke har særligt været benyttet inden for områderne indeklima, støj og psykisk
arbejdsmiljø.
Endvidere følger det af § 21, at arbejdsgiveren har pligt til - selv om der ikke foreligger noget krav
herom fra Arbejdstilsynet - at lade undersøgelser foretage på eget initiativ på områder, hvor de
sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold gør det påkrævet. Undersøgelsespligten gælder
planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet.
Undersøgelsespåbud efter § 21 udløser ikke en gul eller rød smiley.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3.2. Overvejelser
Arbejdsmiljøklagenævnet har i nogle sager påpeget, at § 21 ikke indeholder tilstrækkelig klar
hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan fastsætte en efterkommelsesfrist ved afgivelse af påbud efter
bestemmelsen (undersøgelsespåbud).
Uden en frist for, hvornår arbejdsgiveren skal efterkomme et undersøgelsespåbud, fremstår
bestemmelsens første led som meningsløs, ligesom undersøgelsespåbuddet fremstår uklart for
modtageren. Uden en frist er det endvidere ikke klart, hvornår Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse
om de forhold, der måtte blive afdækket ved undersøgelsen. Af disse grunde vurderes der at være
behov for at ændre bestemmelsen på dette punkt.
2.3.3. Forslag
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det tydeligt fremgår, at Arbejdstilsynet kan
fastsætte en frist for efterkommelse af påbud afgivet efter § 21. Fristerne fastsættes efter
arbejdsmiljølovens § 77, som bl.a. omhandler frister for efterkommelse af Arbejdstilsynets øvrige
afgørelser.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 5.
2.4. Ophævelse af arbejdsgiverens underretningspligt over for kommunen
2.4.1. Gældende ret
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren ved beskæftigelse af unge under 18 år skal
underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske,
når den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal
ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse.
Underretningspligten har til formål at sikre, at unge under 18 år, der har haft fuldtidsbeskæftigelse i
tre måneder, tilbydes en uddannelsesvejledning. Unge uden uddannelse får dermed mulighed for
vejledning om uddannelse og uddannelsesmuligheder.
2.4.2. Overvejelser
Kravet om arbejdsgiverens underretningspligt tjener ikke et arbejdsmiljømæssigt formål, men skal
derimod sikre, at unge under 18 år tilskyndes til at tage en uddannelse. Som en del af Ungepakke II
fra 2010 modtager Undervisningsministeriet i dag indberetninger fra SKAT om
fuldtidsbeskæftigelse (mindst 18 timer om ugen) af 15-17 årige.
2.4.3. Forslag
Det foreslås, at arbejdsgiverens underretningspligt over for kommunen ved fuldtidsbeskæftigelse af
unge under 18 år ophæves. Bestemmelsen har et uddannelsespolitisk sigte, og Undervisnings-
ministeriet modtager allerede i dag indberetninger fra SKAT om fuldtidsbeskæftigelse af unge
under 18 år. Det betyder, at bestemmelsen i arbejdsmiljøloven er overflødig.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 6.
2.5. Adgang til oplysninger i indkomstregistret, i sygedagpengeregistret og i CPR-registret
2.5.1. Gældende ret
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsmiljøloven indeholder i dag i § 72, stk. 2, en hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan få
terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,
og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på
identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme.
Arbejdsmiljøloven indeholder herudover ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregistret om ansættelsesforhold og lønindkomst, eller i øvrigt adgang til at
modtage oplysninger om sygedagpengemodtagere.
Beskæftigelsesministeriet har med hjemmel i § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats et fælles it-baseret datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for
forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den
øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Datagrundlaget hører under Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
Efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte
arbejdsløshedskasser m.fl. få terminaladgang til indkomstregistret, i det omfang de pågældende i
henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.
Efter § 31 i lovbekendtgørelse om Det Centrale Personregister kan oplysninger i CPR og ældre
folkeregistermateriale videregives til en anden offentlig myndighed efter reglerne i lov om
behandling af personoplysninger.
2.5.2. Overvejelser
For at kunne målrette Arbejdstilsynets tilsynsindsats yderligere og for at styrke indsatsen mod
social dumping er det nødvendigt for Arbejdstilsynet at skabe hjemmel til at indhente oplysninger
fra Indkomstregisteret og fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i det fælles datagrundlag
om modtagere af sygedagpenge og om personer i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det er herudover nødvendigt at udnytte rammerne i CPR-lovens § 31 til at få udleveret udtræk på
personer om statsborgerskab og indrejsedato. Arbejdstilsynet tilsigter ikke med dette lovforslag at
skabe en særhjemmel til at indhente oplysninger fra CPR, men behandlingen sker efter de
eksisterende rammer i persondataloven.
Formålet med de eksterne data er at samkøre de indhentede oplysninger på virksomhedsniveau til
brug for at finde indikationer på arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne. Oplysningerne vil
udelukkende indgå i den samlede risikovurdering af de virksomheder, der udtages til tilsyn.
Formålet med samkøringen af oplysningerne er ikke at føre tilsyn eller kontrol med de enkelte
ansatte på virksomheden, der eksempelvis modtager sygedagpenge eller de personer der er i et
jobafklaringsforløb, som modtager ressourceforløbsydelse.
Arbejdstilsynet vil indhente oplysningerne fra Indkomstregistret. Det vil være oplysninger om
ansættelsesperioden, herunder både start- og slutdato samt timeantal og lønindkomst. Oplysningerne
skal anvendes til at kunne identificere på hvilken virksomheds produktionsenhed (p-enhed) den
pågældende er ansat, således at oplysningerne om beskæftigede lønmodtagere kan summeres op til
virksomhedsniveau.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdstilsynet vil indsamle oplysninger fra Indkomstregistret på samtlige beskæftigede
lønmodtagere i Danmark, som pt. er cirka 2,8 millioner personer. Oplysningerne fra
Indkomstregistret vil indeholde personnumre på de beskæftigede personer. Arbejdstilsynet vil med
hjemmel i CPR-lovens § 31, for at udfinde personer med udenlandsk statsborgerskab anmode om et
udtræk fra CPR, hvor personerne er identificeret ved personnumre, således at der fra CPR udleveres
oplysninger om statsborgerskab på de beskæftigede, og herudover eventuel indrejsedato.
Arbejdstilsynet vil således benytte sig af adgangen til at få udleveret oplysninger fra CPR efter
CPR-lovens § 31 til at få udleveret oplysninger om statsborgerskab og eventuel indrejsedato på
samtlige beskæftigede i Danmark, som Arbejdstilsynet i forvejen har fået identificeret via
Indkomstregistret.
Ligesom for oplysningerne om sygedagpenge vil oplysningerne om statsborgerskab og indrejsedato
blive summeret op til virksomhedsniveau til brug for en samlet risikovurdering af virksomheden.
Arbejdstilsynet vil også indhente oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om
ansattes modtagelse af sygedagpenge og om personer i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Disse oplysninger vil Arbejdstilsynet sammenkoble med oplysningerne fra
Indkomstregistret. På den baggrund kan andelen af sygedagpengemodtagere og modtagere af
ressourceforløbsydelse på den enkelte p-enhed udregnes. Oplysningerne på individniveau skal
således bruges til at finde den samlede andel af sygedagpengemodtagere og modtagere af
ressourceforløbsydelse på den enkelte p-enhed. Det er denne oplysning Arbejdstilsynet vil bruge i
målretningen af tilsynsindsatsen overfor virksomhederne, fordi andelen af ansatte der modtager
sygedagpenge eller modtagere af ressourceforløbsydelse er en indikator på arbejdsmiljøproblemer
på virksomhederne, og Arbejdstilsynet vil derfor kunne udtage p-enheden til tilsyn.
For at kunne opgøre sygedagpenge- og ressourceforløbsydelsesniveauet i p-enheden er det
nødvendigt med oplysninger om sygedagpenge- og ressourceforløbsydelseslængden,
fraværsårsagen, ydelsen og sagsarten samt sygedagpengenes forløb, ophør af sygedagpenge og
ressourceforløbsydelse.
Arbejdstilsynet vil alene indhente de oplysninger, der er nødvendige i forhold til målretningen af
Arbejdstilsynets tilsyn.
Oplysninger om statsborgerskab og indrejsedato er nødvendige i forhold til at styrke indsatsen mod
social dumping, fordi Arbejdstilsynets erfaringer viser, at der i virksomheder med en høj andel af
ansatte med udenlandsk statsborgerskab og kort ophold i Danmark er risiko for social dumping.
Arbejdstilsynets behandling af oplysningerne om statsborgerskab og indrejsedato er nødvendige af
hensyn til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse, og opfylder således persondatalovens krav herom,
jf. § 6, stk. 1, nr. 6 i lov om behandling af personoplysninger. Behandlingen af oplysningerne om
statsborgerskab og indrejsedata sker til et udtrykkeligt angivet og sagligt formål, da der er tale om
yderligere målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats og Arbejdstilsynets indsats mod social
dumping, jf. § 5, stk. 2 i lov om behandling af personoplysninger.
Oplysninger om lønindkomst for ansatte i en virksomhed er bl.a. nødvendige, fordi Arbejdstilsynets
erfaringer viser, at der er risiko for social dumping, hvis lønniveauet ligger væsentlig lavere end
blandt sammenlignelige virksomheder, og der samtidig er mange ansatte med udenlandsk
statsborgerskab og kort ophold i Danmark. Arbejdstilsynet vil derfor samkøre disse oplysninger for
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
derfor på dette grundlag at kunne udtage virksomheden til tilsyn og således i højere grad målrette
sin tilsynsindsats.
Udenlandske virksomheder, der leverer en tjenesteydelse i Danmark, skal anmelde sig i Registret
for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det er Arbejdstilsynets erfaring, at flere udenlandske
virksomheder registrerer sig i CVR-registret i stedet for at anmelde sig til RUT. Disse virksomheder
er ofte kendetegnet ved at have de samme arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet finder i
RUT-virksomheder. For at kunne udpege disse virksomheder til tilsyn, har Arbejdstilsynet brug for
at sammenkoble oplysninger om fx statsborgerskab, indrejsedato, og løn samt ansættelsesperioder
for de ansatte. Formålet med forslaget er således at målrette tilsynsindsatsen mod virksomheder,
hvor risikoen for social dumping er størst. Formålet med samkøringen af oplysningerne er ikke at
føre tilsyn eller kontrol med de enkelte ansatte på virksomhederne i forhold til de indhentede
oplysninger.
2.5.3. Forslag
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven, der giver Arbejdstilsynet
hjemmel til at indhente og samkøre nødvendige oplysninger om ansattes CPR-numre,
statsborgerskab, indrejsedato, ansættelsessted, ansættelsesperiode, lønindkomst samt modtagelse af
sygedagpenge og ressourceforløbsydelse til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn
med virksomhederne. Formålet med samkøringen af oplysningerne er ikke at føre tilsyn eller
kontrol med de enkelte ansatte på virksomhederne i forhold til de indhentede oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse skaber ikke en ny og særlig hjemmel til at indhente oplysninger om
statsborgerskab og indrejsedato, da hjemlen til at indhente disse oplysninger findes i CPR-lovens §
31 og i persondataloven.
Det foreslås, at hjemlen til at Arbejdstilsynet kan modtage oplysninger om CPR-numre,
ansættelsessted, ansættelsesperiode, timetal og lønindkomst udmøntes således, at oplysningerne
modtages fra Indkomstregistret. Det foreslås således, at Arbejdstilsynet skal kunne indhente disse
oplysninger direkte fra SKAT, eller – efter aftale med SKAT – i et samarbejde med Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der i forvejen har adgang til individoplysninger fra
Indkomstregistret.
Herudover foreslås det, at hjemlen til, at Arbejdstilsynet kan modtage oplysninger om modtagere af
sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaring udmøntes således, at Arbejdstilsynet
får oplysningerne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Hjemlen til at indhente oplysninger om statsborgerskab og eventuel indrejsedato fra CPR beror efter
forslaget som hidtil alene på CPR-lovens § 31 og persondataloven.
Det foreslås endvidere, at det indarbejdes i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger til
Arbejdstilsynet om sygedagpengemodtagere og personer med ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse til brug for Arbejdstilsynets identifikation af virksomheder til brug for
Arbejdstilsynets målretning af kontrol og tilsyn.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.6. Digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksomheder
2.6.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (herefter
Seveso III-direktivet) indeholder krav om information af offentligheden om
sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer
(risikovirksomheder).
Miljøministeren har i miljøbeskyttelseslovens § 79 c bemyndigelse til at fastsætte regler om digital
offentliggørelse og annoncering af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, der
er omfattet af godkendelsespligten i miljøbeskyttelseslovens § 33.
Forsvarsministeren har i beredskabslovens § 33 bemyndigelse til at fastsætte regler om digital
offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, som er omfattet af
beredskabsloven.
Der er ikke en tilsvarende bemyndigelse i arbejdsmiljøloven.
2.6.2. Overvejelser
Som led i gennemførelsen af Seveso III-direktivet bør der i lovgivningen for alle myndigheder med
kontrolopgaver på Seveso-området, herunder for Arbejdstilsynet i forhold til arbejdsmiljøet, være
udtrykkelig hjemmel til at offentliggøre oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for
risikovirksomheder.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med risikovirksomheders forebyggelse af større uheld med farlige
stoffer og begrænsning af eventuelle følger.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i arbejdsmiljøloven tilvejebringes bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til
at fastsætte regler om digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for
virksomheder, som er omfattet af Arbejdstilsynets regler om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko
for større uheld med farlige stoffer.
Hermed gøres det muligt, at relevante oplysninger, som Arbejdstilsynet måtte være i besiddelse af,
kan indgå i en samlet digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger.
Oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger skal forstås i bred forstand, således at det kan omfatte
alle de oplysninger om virksomhederne, som offentligheden bør have adgang til af hensyn til dens
sikkerhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for
det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0015.png
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om at undtage frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, fra bl.a. kravet om
organisering af arbejdsmiljøarbejdet (AMO) og udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) ligger
inden for rammerne af EU’s Rammedirektiv på arbejdsmiljøområdet (direktiv 89/391/EØF).
Rammedirektivet overlader medlemsstaterne et vist råderum med hensyn til fortolkningen af, hvad
der er arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljølovgivningens forståelse af, hvad der er arbejde for
en arbejdsgiver går videre end forudsat i Rammedirektivet. Frivillig beskæftigelse i foreninger med
et non-profit eller almennyttigt formål har ikke karakter af traditionelt arbejde, og forslaget om
undtagelse af frivilligt arbejde udført for non-profit eller almennyttige foreninger går ikke udover
det råderum, der er forudsat i Rammedirektivet.
Forslaget om bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om digital
offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksomheder sker som led i
gennemførelsen af regler i medfør af Seveso III-direktivet.
De øvrige elementer i lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
8. Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. august 2014 til den 3. september 2014 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes
Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Business
Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i
Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Producentforeningen og Datatilsynet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/-
merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
De økonomiske konsekvenser
for det offentlige
De administrative
konsekvenser for det offentlige
De økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
De administrative
konsekvenser for erhvervslivet
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0016.png
De administrative
Ingen
konsekvenser for borgerne
De miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Forslaget muliggør gennemførelsen af regler i medfør af Seveso
III-direktivet, og indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 1
Der er alene tale om en ordensmæssig opdatering af notehenvisning til EU-regulering som følge af
senere ændringer af direktiver m.m.
Til nr. 2.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, indføres en ny nr. 4. Bestemmelsen skal gælde i forhold til frivilligt
arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, der udføres af personer, der er fyldt 18 år.
Bestemmelsen skal undtage foreninger, der har et non-profit eller almennyttigt formål, fra at skulle
opfylde alle de krav, der følger af lovens § 2, stk. 1. Foreningerne vil herefter i forhold til det
frivillige arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter, have pligter i forhold til de bestemmelser, der
er nævnt i lovens § 2, stk. 3, men undtagelsen vil bl.a. undtage foreninger, som har et non-profit
eller almennyttigt formål, fra en række af de krav, der følger af loven, herunder krav om, at
arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres (AMO), og krav om at der skal udarbejdes en
arbejdspladsvurdering (APV).
I vurderingen af, om det frivillige arbejde har karakter af en fritidsaktivitet, bør det hovedsageligt
tillægges vægt, at:
1. Arbejdet kun udføres i kortere tidsrum med et omfang svarende til gennemsnitligt 1-2 dage
om ugen. Arbejde kan godt foregå på mere end to dage, så længe det ikke kan sidestilles
med et arbejde på halv eller fuld tid. Det vil fx sige, at der som udgangspunkt ikke skal
udarbejdes en APV for en svømmetræner, der træner hold to gange om ugen og er til stævne
i weekenden.
2. Arbejdet ikke har en så forpligtende karakter, at det vil have store konsekvenser, hvis den
frivillige bliver væk fra arbejdet. Derfor vil det fx ikke kunne omfatte frivillige brandfolk.
3. En eventuel udbetaling eller modydelse ikke udgør en væsentlig indkomst. Det vil som
udgangspunkt ikke have afgørende betydning for, om det frivillige arbejde er omfattet af
forslaget, at der gives et mindre vederlag eller modydelse. Det betyder, at en svømmetræner
godt kan få en skattepligtig løn eller en skattepligtig godtgørelse og stadig være undtaget.
Såfremt en eventuel udbetaling eller modydelse udgør en væsentlig indkomst, kan dette dog
medvirke til, at arbejdet anses som værende af overvejende lighed med almindeligt arbejde.
Det afhænger dog af samtlige sagens forhold.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 3.
Efter forslaget vil frivilligt arbejde, der udføres for non-profit eller almennyttige foreninger af unge
under 18 år, kun være undtaget fra lovens kap. 2 (krav om AMO) og lovens § 15 a (krav om APV).
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1 og de særlige bemærkninger til nr.
2.
Til nr. 4.
Arbejdsmiljølovens § 2 afgrænser lovens anvendelsesområde og fastslår, at hovedreglen er, at loven
gælder arbejde for en arbejdsgiver. Da arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid ikke sker i
forbindelse med arbejde for en arbejdsgiver, gælder arbejdsmiljøloven således ikke for disse
situationer i dag.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i forlængelse af § 2, der udvider lovens
område, så loven fremover også vil gælde vold, der er relateret til den ansattes arbejde for en
arbejdsgiver, og som finder sted uden for arbejdstid. Bestemmelsen vil således ikke gælde
arbejdsrelateret vold, der er relateret til arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Når ordet ”vold” bruges, menes der både fysisk vold samt trusler og anden krænkende adfærd.
Ved vold, trusler og anden krænkende adfærd forstås handlinger udøvet mod ansatte af borgere,
herunder klienter, kunder o.l. Ved vold forstås fysisk vold, dvs. det at øve vold mod eller på anden
måde angribe legemet, jf. bl.a. strafferettens voldsbegreb. Det kan fx ske ved slag, spark eller
benspænd. Trusler kan fx være trusler på livet, trusler om hærværk, trusler mod familie eller andre
nærtstående personer. Anden krænkende adfærd kan fx være systematisk fornedrelse, ydmygelser
eller forhånelse.
De nærmere pligter for arbejdsgiveren i relation til forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid vil i overensstemmelse med regeltraditionen på arbejdsmiljøområdet skulle fastlægges i
bekendtgørelsesform. Derfor foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse, så
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler med de konkrete pligter for arbejdsgiveren.
Det er en vigtig forudsætning for at kunne pålægge arbejdsgiveren pligter i forhold til forebyggelse
af vold uden for arbejdstid, at risikoen for vold har en direkte sammenhæng med ofrets
arbejdssituation. Hvis der er tvivl om denne sammenhæng, vil det alene være politiet, der skal
håndtere episoden.
Der er ikke udtømmende gjort op med, hvilke konkrete pligter for arbejdsgiveren, der skal indføres,
med hjemmel i bestemmelsen, men umiddelbart tænkes bemyndigelsen udnyttet til i en
bekendtgørelse at pålægge arbejdsgiveren følgende konkrete pligter i relation til forebyggelse af
arbejdsrelateret vold, der finder sted udenfor arbejdstid:
- Pligt til at foretage vurdering af risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
- Pligt til at fastlægge retningslinjer for og instruere i håndtering af arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid, hvis ovennævnte vurdering viser, at der er en særlig risiko for arbejdsrelateret
vold uden for arbejdstid.
- Pligter til opfølgning på arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Pligterne for arbejdsgiveren vil kun vedrøre den ansatte, uanset om volden er rettet mod den ansatte
eller den ansattes nærmeste.
Hvis det vurderes, at der
ikke
er en risiko for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold udenfor
arbejdstiden, vil arbejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderligere.
Hvis det vurderes, at der er en risiko for, at de ansatte kan blive udsat for arbejdsrelateret vold
udenfor arbejdstiden, vil arbejdsgiveren skulle udarbejde retningslinjer for og instruere i håndtering
af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.
Ansatte, der risikerer at blive udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, har typisk brug
for at være forberedte på, hvordan de kan håndtere en potentiel voldssituation udenfor arbejdstiden.
Derfor vil arbejdsgiveren skulle instruere de ansatte i, hvordan risikoen for at blive udsat for vold
uden for arbejdstiden kan forebygges, og hvordan den kan håndteres, hvis den forekommer. Dette
kan fx ske ved at arbejdsgiveren tilbyder undervisning i konfliktforebyggende adfærd og
konfliktnedtrappende kommunikation.
Arbejdsgiverens pligter til at følge op på arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden vil bl.a. kunne
indebære, at arbejdsgiveren skal
a) bistå voldsramte ansatte med en evt. politianmeldelse
b) planlægge den skadelidte ansattes arbejde under hensyn til den ansattes fysiske og psykiske
tilstand, og
c) revurdere den generelle forebyggelse af arbejdsrelateret vold.
a. Pligt til at bistå voldsramte ansatte med en eventuel politianmeldelse
En eventuel pligt for arbejdsgiveren til at bistå den ansatte, der udsættes for arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid, med at foretage en politianmeldelse, vil forudsætte, at den ansatte ønsker hjælp
til det. Det kan støtte den ansatte, at arbejdspladsens bistår med at foretage en politianmeldelse.
Måske kan det også medvirke til, at flere episoder om arbejdsrelateret vold udenfor arbejdstid bliver
politianmeldt.
b. Planlægning af arbejdet med hensyntagen til ansattes psykiske og fysiske tilstand
Når en ansat har været udsat for en voldsepisode uden for arbejdstiden, og vedkommende vender
tilbage til arbejdet, kan det være nødvendigt at tage højde for vedkommendes følelsesmæssige
tilstand ved planlægning af arbejdet. Fx kan det være nødvendigt, at lade andre ansatte overtage
kontakten med en eller flere borgere, idet skadelidte kan have vanskeligt ved kontakten og derved
også kan udsætte sig selv og evt. andre for en fare i form af nye voldsepisoder eller øget angst i
forbindelse med kontakt med (visse) borgere.
Fastsættes der en pligt for arbejdsgiveren til at planlægge den skadelidte ansattes arbejde under
hensyn til den ansattes fysiske og psykiske tilstand vil pligten indebære, at arbejdsgiveren skal
sikre, at der tages højde for, at den ansatte har været udsat for en psykisk belastende voldsepisode
uden for arbejdstiden. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet bliver planlagt under hensyntagen
til den ansattes psykiske tilstand, så den ansatte kan udføre arbejdet forsvarligt.
c. Revurdering af den generelle forebyggelse
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når en ansat udsættes for vold uden for arbejdstiden, har den ansatte sjældent muligheder for på
egen hånd at forebygge, at lignende voldsepisoder gentager sig. Det skyldes, at det er mødet mellem
en borger og en ansat i en bestemt arbejdskontekst, der har motiveret borgeren til at udøve vold mod
den ansatte uden for arbejdstiden. Det kan fx være bestemte arbejdsopgaver, som magtudøvelse
eller fremsættelse af krav, der har motiveret borgeren til at udøve volden mod den ansatte.
Fastsættes der en pligt for arbejdsgiveren til at revurdere den generelle forebyggelse af
arbejdsrelateret vold vil pligten indebære, at arbejdsgiveren generelt skal vurdere, om risikoen for at
borgere udsætter ansatte for arbejdsrelateret vold, i eller uden for arbejdstid, bliver forebygget
tilstrækkeligt. Herunder om planlæggelsen af arbejdet er hensigtsmæssig, og om der er foretaget
den nødvendige oplæring og instruktion. Fx kan ledelsen over for borgere og kunder tydeliggøre
rammerne for de ydelser, der bliver leveret på arbejdspladsen. Det kan også være relevant at
tydeliggøre over for borgere og kunder, at de ansatte arbejder inden for de rammer, som er besluttet
for den pågældende arbejdsplads, samt hvem borgere og kunder skal gå til i tilfælde af klager og
utilfredshed, og at der kun kan klages i arbejdstiden.
Vurderingen af forebyggelsen vil være relevant efter alle episoder med arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstiden, men er særligt relevant for virksomheder, hvor man ikke tidligere har vurderet eller
forholdt sig til, at der eksisterede en risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, og som
derfor heller ikke har beredskab herfor.
En pligt til at revurdere den generelle forebyggelse af vold på arbejdspladsen vil sammen med
relevante justeringer af forebyggelsen kunne være med til generelt at forebygge vold mod ansatte,
herunder den vold, der finder sted uden for arbejdstiden.
Et påbud til arbejdsgiveren om forebyggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid vil blive
givet med hjemmel i bekendtgørelsesbestemmelser herom samt arbejdsmiljølovens § 38.
I øvrigt bemærkes, at skader på ansatte som følge af vold uden for arbejdstid, vil kunne anerkendes
efter arbejdsskadesikringsloven, hvis der er sammenhæng mellem arbejdet og den udøvede vold.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 5.
Med forslaget vil det fremgå klart, at Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for efterkommelse af
påbud afgivet efter § 21. Fristerne fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 77, som bl.a. omhandler
frister for efterkommelse af Arbejdstilsynets øvrige afgørelser.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 6.
Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 60, stk. 8, ophæves kravet om arbejdsgiverens
underretningspligt over for kommunen. Baggrunden er, at kravet ikke tjener et arbejdsmiljømæssigt
formål, men derimod har et uddannelsespolitisk sigte. Desuden modtager Undervisningsministeriet i
dag indberetninger fra SKAT om fuldtidsbeskæftigede (mindst 18 timer om ugen) af 15-17 årige.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 7.
Til brug for yderligere målretning af Arbejdstilsynets tilsyn samt styrkelse af indsatsen mod social
dumping foreslås indført en bestemmelse, der giver Arbejdstilsynet adgang til eksterne data samt
adgang til samkøring. Målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats kan bl.a. ske ud fra oplysninger
om de ansatte på virksomheden, om sygedagpenge, andel unge, længde af ansættelsesforløb mv.
Formålet er at samkøre de indhentede oplysninger på virksomhedsniveau til brug for at finde
indikationer på arbejdsmiljøproblemer på virksomhederne. Oplysningerne vil udelukkende indgå i
den samlede risikovurdering af de virksomheder, der udtages til tilsyn. Formålet med samkøringen
af oplysningerne er ikke at føre tilsyn eller kontrol med de enkelte ansatte på virksomheden i
forhold til de indhentede oplysninger.
Med den foreslåede hjemmel vil Arbejdstilsynet indgå særskilte aftaler med SKAT og Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om udleveringen af de oplysninger, som Arbejdstilsynet får adgang
til. Aftalen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil omfatte, at Arbejdstilsynet
modtager individbaserede oplysninger om ansættelsesforhold og modtagelse af sygedagpenge og
personer med ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Aftalen med SKAT vil
omfatte, at SKAT godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver
oplysninger fra indkomstregistreret på individniveau til Arbejdstilsynet til brug for planlægning af
tilsynsindsatsen.
Arbejdstilsynet vil udnytte adgangen i CPR-lovens § 31 og anmode CPR-kontoret om et udtræk fra
CPR med oplysninger om statsborgerskab og indrejsedato for samtlige beskæftigede lønmodtagere i
Danmark.
Arbejdstilsynets adgang til oplysninger i Indkomstregistret, sygedagpengeregistret og oplysninger
om personer med ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse samt oplysninger fra CPR-
registret herunder samkøringen af oplysningerne vil ske i overensstemmelse med persondatalovens
regler.
Indhentningen og samkøringen af oplysningerne sker til et sagligt formål, da der er tale om
yderligere målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats og Arbejdstilsynets indsats mod social
dumping. De indsamlede oplysninger vil ikke senere blive brugt til andet formål end det
oplysningerne oprindeligt er indsamlet til, jf. § 5, stk. 2 i lov om behandling af personoplysninger.
Proportionalitetsprincippet i § 5, stk. 3, i lov om behandling af personoplysninger er opfyldt, idet de
indsamlede oplysninger og samkøringen heraf både er relevante og tilstrækkelig og ikke omfatter
mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet, og de
formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
Arbejdstilsynet vil sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for medarbejdere som er
autoriserede hertil. I overensstemmelse med persondatalovgivningen vil autorisationen alene blive
givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil oplysningerne indhentes.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.
Til nr. 8.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (herefter
Seveso III-direktivet) indeholder krav om digital information af offentligheden om
sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer
(risikovirksomheder).
Bestemmelsen er ny og tilvejebringer hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der
er risiko for større uheld med farlige stoffer.
Arbejdstilsynet fører kontrol med virksomheders forebyggelse af større uheld og begrænsning af
eventuelle følger heraf.
Bestemmelsen giver mulighed for, at relevante oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger, som
Arbejdstilsynet måtte være i besiddelse af i forbindelse med kontrol med arbejdsmiljøet, kan
offentliggøres digitalt, af hensyn til offentlighedens sikkerhed.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
§2
Til nr. 1 og 2.
Der er i henhold til § 58, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats etableret et fælles it-baseret datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug
for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den
øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
Efter den gældende § 58, stk. 2, sidste pkt., i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats kan oplysningerne i det fælles datagrundlag endvidere bruges til kontrol.
Bestemmelsen har hidtil navnlig været anvendt i forhold til kontrol af retten til ydelser som
kommunerne og arbejdsløshedskasserne administrerer.
Da formålet med den foreslåede samkøring i henhold til arbejdsmiljøloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
8, ikke er at forvalte beskæftigelseslovgivningen eller kontrollere retten til ydelser, som
kommunerne og arbejdsløshedskasserne administrerer, er det vurderingen, at videregivelsen og
samkøringen af oplysninger til Arbejdstilsynet bør reguleres i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor i tilknytning til de foreslåede ændringer i arbejdsmiljøloven, at det indarbejdes §
58, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at oplysningerne i
det fælles datagrundlag også kan bruges til Arbejdstilsynets identifikation af virksomheder til brug
for målretning af tilsynets kontrol og tilsyn, jf. den foreslåede § 63, stk. 3, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Det foreslås således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for Arbejdstilsynets
identifikation af virksomheder til brug for tilsynets kontrol og tilsyn skal kunne videregive
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oplysninger til tilsynet om sygedagpengemodtagere og personer med ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse samt om deres ansættelsesforhold.
Det vurderes, at videregivelsen og samkøringen af oplysninger kan ske inden for persondatalovens
rammer.
Det vurderes således, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og
proportionalitet, idet formålet med videregivelsen ikke vurderes at kunne opfyldes på anden vis.
Videregivelsen af ansættelsesoplysninger, timetal og lønindkomst fra indkomstregisteret vurderes,
at være omfattet af persondatalovens § 6, da der er tale om ikke-følsomme oplysninger. Det
vurderes, at behandlingen og videregivelsen kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6,
stk. 1, nr. 6, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem
oplysningerne videregives, har fået pålagt.
For så vidt angår oplysninger om sygefravær vurderes der at være tale om behandling af følsomme
personoplysninger, da oplysninger i det fælles datagrundlag om sygefravær (helbredsoplysninger)
er omfattet af persondatalovens § 7. Videregivelsen skal derfor ske i overensstemmelse med
persondatalovens § 7.
Det vurderes, at videregivelse kan ske efter persondatalovens § 7, stk. 6, idet behandlingen og
videregivelsen af oplysningerne til Arbejdstilsynet er nødvendig af hensyn til en offentlig
myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område. Bestemmelsen i
persondatalovens § 7, stk. 6, gælder ikke alene for domstole, politi og anklagemyndighed, men også
for andre offentlige myndigheder, der administrerer strafsanktionerede regler. Arbejdsmiljølovens
kapitel 15 indeholder en række bestemmelser om straf, og det vurderes derfor, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger om sygefravær til Arbejdstilsynet.
Beskæftigelsesministeren er i den gældende § 66, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 og § 68
a, stk. 8-13, § 68 b, stk. 2 og 3, nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte
anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder
om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger
til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om
ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige
arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
Den nærmere udmøntning af den foreslåede § 63, stk. 3, vil i nødvendigt omfang ske i
bekendtgørelsesform, jf. denne gældende bemyndigelse i § 66, stk. 2. Udkast til bekendtgørelse vil
blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.
§3
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0024.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø*)
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som
ændret ved lov nr. 1538 af 21. december 2010 og lov nr.
597 af 14. juni 2011.
Lovforslag
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret ved lov nr. 1538 af 21.
december 2010, lov nr. 597 af 14. juni 2011, § 30 i lov nr.
155 af 20. februar 2013, § 1 i lov nr. 356 af 10. april
2013, § 4 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 238
af 18. marts 2014 foretages følgende ændringer:
Fodnoten
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989, EF-Tidende
1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1137/2008 af 22.
oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, Rådets
direktiv nr. 92/57/EØF af 24. juni 1992, EF-Tidende
1992, nr. L 245, side 6, som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni
2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, visse
bestemmelser i Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni
1994, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/27/EU af 26. februar 2014, EU-tidende 2014, nr. L
65, side 1, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003, EF-Tidende 2003, nr. L
299, side 9, bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/104/EF af 16. september 2009, EU-Tidende 2009,
nr. L 260, side 5.«
Kapitel 1
Formål og område
Fodnoten
Kapitel 1
Formål og område
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1.
2.
arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf.
dog § 59,
arbejde, der udelukkende udføres af de
medlemmer af arbejdsgiverens familie, som
hører til hans husstand, jf. dog § 59,
arbejde, der udføres af militære, og som kan
henregnes til egentlig militærtjeneste.
3.
2.
I
§ 2, stk. 2,
ændres ”militærtjeneste.” til
”militærtjeneste og” og efter nr. 3 indsættes som nyt
nr.
4:
”4) arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for
foreninger, som har et non-profit eller almennyttigt
formål, når arbejdet udføres af personer, der er fyldt 18
år.”
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er
nævnt i stk. 2:
1.
§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0025.png
2.
3.
4.
5.
arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens
medvirken til at sikre, at bygherrens
planlægning, afgrænsning og koordinering virker
efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl.
og § 37 om bygherrer m.v.,
§§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr.
1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a,
§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
kapitel 8 om stoffer og materialer,
§ 58 om vejtransport.
3.
I
§ 2
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for
foreninger, som har et non-profit eller almennyttigt
formål, som udføres af unge under 18 år, er undtaget fra
reglerne i kapitel 2 og § 15 a.”
4.
Efter § 2 indsættes som ny bestemmelse:
Ӥ
2 a.
Loven omfatter desuden vold, trusler og anden
krænkende adfærd, der er relateret til den ansattes arbejde
for en arbejdsgiver, og som finder sted uden for
arbejdstid.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1.”
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 21.
Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når
forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal
arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at
konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarlige.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af
Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.
5.
I
§ 21, stk. 1,
indsættes som
2. pkt:
»Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen
gennemføres straks eller inden for en frist.«.
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 60.
[…]
Stk. 8.
Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge
under 18 år underrette kommunen med henblik på tilbud
om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når
den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en
sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke
foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår
i en uddannelse. Beskæftigelsesministeren kan efter
forhandling med undervisningsministeren fastsætte
nærmere regler om underretningspligten og
uddannelsesvejledningen.
6.
§ 60, stk. 8,
ophæves.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0026.png
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 72.
Arbejdstilsynet har til opgave at
1) vejlede virksomheder, branchearbejdsmiljøråd,
arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om
arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2) bistå Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af
regler i henhold til loven,
3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra
beskæftigelsesministeren,
4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale
udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for
sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder,
tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og
meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative
regler,
6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med
hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens
registreringssystem for virksomheder med henblik på
identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte
erhvervssygdomme, jf. § 75.
7.
I
§ 72
indsættes som stk. 3:
”Stk.
3.
Arbejdstilsynet har adgang til nødvendige
oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister og nødvendige oplysninger i det fælles
datagrundlag om sygedagpengemodtagere og personer
med ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf.§§ 58 og 63, stk. 3, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, med henblik på registersamkøring
til identifikation af virksomheder til brug for målretning
af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.”
§ 78 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds
arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet
af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og om
offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til
grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse
hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre
en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i
virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret
overtrædelser.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med
hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres
tilgængeligt for offentligheden.
8.
I
§ 78 a
indsættes som stk. 3:
»Stk.
3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af
oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0027.png
virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med
farlige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i
sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder.«
§2
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats
Lovforslaget
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15.
juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1380 af 23.
december 2012, ved § 4 i lov nr. 1612 af 26. december
2013 og senest ved § 4 i lov nr. 720 af 25. juni 2014
foretages følgende ændringer:
§ 58. Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-
baseret datagrundlag til brug for forvaltningen af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv
socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede
lovgivning.
Stk. 2.
Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges
til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter
lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering,
visitationsgrupperinger, tilrettelæggelse og opgørelse af
indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse
af jobplaner, uddannelsesplaner efter lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., uddannelsespålæg og
rehabiliteringsplaner samt understøttelse af
selvbetjeningsløsninger for borgere og virksomheder og
sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger,
visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af
lovgivningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endvidere
bruges til kontrol.
1.
I
§ 58, stk. 2, sidste pkt.,
indsættes efter »kontrol«: »,
herunder til Arbejdstilsynets identifikation af
virksomheder til brug for tilsynets kontrol og tilsyn, jf. §
63, stk. 3«.
§ 63. Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen
efter lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede, tværfaglige
og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
opdateringen af it-systemer, som anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af
offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles
nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om
relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra
frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution,
mellem følgende ministerier med tilhørende styrelser
m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og
Socialministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391801_0028.png
og Udvikling og Undervisningsministeriet, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet og regioner,
samt uddannelsesinstitutioner, kommuner,
arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det
Centrale Personregister, Det Centrale
Virksomhedsregister, ATP og andre myndigheder, der
medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede
ordninger.
Stk. 2.
Til brug for orientering af medlemmer af
forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om muligheder og
rettigheder efter den enkelte pensionsordning kan
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkøre
oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra
forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke
personer der er kunde eller medlem i det enkelte
forsikrings- og pensionsselskab m.v. Resultatet af
samkøringen anvendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings orientering af medlemmerne af det enkelte
forsikrings- og pensionsselskab m.v. om de rettigheder
m.v., der er indeholdt i den enkelte pensionsordning.
2.
I
§ 63
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3. Til brug for Arbejdstilsynets identifikation af
virksomheder til brug for tilsynets kontrol og tilsyn
videregiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
oplysninger til tilsynet om sygedagpengemodtagere og
personer med ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse samt om deres ansættelsesforhold,
jf. § 72, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø.«
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
28