PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 272
Offentligt

NOTAT

22. juni 2014

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november

2013

Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager

om tab af erhvervsevne

Indholdsfortegnelse

J.nr.

PJS

Bilag:

Baggrund

Kritikken

Kammeradvokatens kommissorium

Kammeradvokatens konklusioner

Arbejdsskadestyrelsens vurdering

Arbejdsskadestyrelsens initiativer

Genoptagelse af sager



Kammeradvokatens kommissorium

Beskrivelse af sagsbehandlingen i praksis ved fastsættelse af tab af er-

hvervsevne og årsløn

1. Baggrund

Som opfølgning på kritikken i bl.a. pressen i efteråret 2013 anmodede beskæftigel-

sesministeren Arbejdsskadestyrelsen om at udarbejde en redegørelse, der forholdt

sig til de fremsatte kritikpunkter.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejdede derfor redegørelsen af 6. november 2013 og

iværksatte samtidig syv initiativer som opfølgning herpå, herunder blev Kammer-

advokaten bedt om at gennemgå styrelsens administration af de konkrete sagsom-

råder, hvor der var rejst kritik. Det gjaldt spørgsmålene om udmåling af erhvervs-

evnetab og genoptagelse af sager umiddelbart efter en afgørelse.

Arbejdsskadestyrelsen behandler årligt omkring 55.000 - 60.000 sager, og træffer

over 100.000 afgørelser årligt.

I en mindre del af sagerne (omkring 10 pct. af det samlede antal sager årligt), har

tilskadekomne været udsat for så en alvorlig skade, at tilskadekomne ikke længere

kan tjene den samme indkomst som før skaden. Det er i disse sager at Arbejdsska-

destyrelsen skal vurdere størrelsen af tab af erhvervsevne, herunder fastsætte en

årsløn. Fastsættelse af erhvervsevnetabet adskiller sig væsentligt fra andre områder

indenfor arbejdsskadelovgivningen. Der er tale om et fagligt vanskeligt område

med komplicerede skønsmæssige vurderinger, og beregninger af indtjeningen både

før og efter skaden.

Kritikken og Kammeradvokatens undersøgelse omfatter denne gruppe sager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kritikken, Kammeradvokatens konklusioner og Arbejdsskadestyrelsens initiativer i

den anledning er gennemgået nedenfor.

2. Kritikken

Kritikken af Arbejdsskadestyrelsens praksis omhandlede hovedsagligt vurdering,

og administration af erstatning for tab af erhvervsevne.

Kritikken omfattede følgende punkter:



Arbejdsskadestyrelsens vurdering af spørgsmålet om tab af erhvervsevne

er ikke i overensstemmelse med retspraksis. Kritikken var udtryk for en

opfattelse af, at Arbejdsskadestyrelsen systematisk vurderer det midlertidi-

ge tab af erhvervsevne for lavt, herunder fastsætter årslønnen, der anvendes

til beregning af erstatningen, for lavt. Ved fastsættelsen af tab af erhvervs-

evne foretager styrelsen ikke en konkret, individuel vurdering af den enkel-

te sag. Kritikken var udtryk for, at Arbejdsskadestyrelsen i stedet for den

konkrete individuelle vurdering skulle anvende såkaldt

”skøn

under regel”.

Arbejdsskadestyrelsens praksis med hensyn til af egen drift at genoptage

en sag til revision umiddelbart efter at en afgørelse er truffet uden erstat-

ning eller godtgørelse (en såkaldt straksrevision). Kritikken var udtryk for

en opfattelse af, at Arbejdsskadestyrelsen lagde usaglige hensyn til grund

ved tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen.

Arbejdsskadestyrelsen anvender forkerte procedurer ved sagsoplysningen,

hvilket indebærer, at afgørelsesgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, og at afgø-

relserne derfor ikke er korrekte.

Der forekommer meningsforstyrrende fejl i Arbejdsskadestyrelsens afgø-

relser, som

–

uden nødvendigvis at påvirke det materielle indhold

–

van-

skeliggør forståelsen af afgørelserne.



3. Kammeradvokatens kommissorium

Arbejdsskadestyrelsen bad som opfølgning på redegørelsen af 6. november 2013

Kammeradvokaten om en gennemgang af konkrete arbejdsskadesager.

Kammeradvokaten har gennemgået 103 afgørelser fordelt på 98 arbejdsskadesager

inden for følgende tre sagskategorier:

1. Midlertidige afgørelser om erhvervsevnetab.

2. Afgørelser om afslag på erhvervsevnetab og samtidig straksrevision

3. Afgørelser om afslag på erhvervsevnetab, begrundet i en lønnedgang efter

skaden på mindre end 15 procent.

Ved gennemgangen har Kammeradvokatens haft særligt fokus på:

- oplysningsgrundlaget i sagerne

Der blev maskinelt udvalgt 100 sager. Kammeradvokaten vurderede at være inhabil i én af de udvalgte sa-

ger. Derudover havde Ankestyrelsen i én sag ændret Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af

skaden til en afvisning af skaden, og der var derfor ikke grundlag for at bedømme afgørelsen om erstatning.

Ved

straksrevision

forstås genoptagelse af egen drift <30 dage efter afgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om vurderingen af erhvervsevnetabet, dvs. en vurdering af forringelsen af

tilskadekomnes evne til indtjening ved lønarbejde, herunder opgørelsen af

tilskadekomnes indtjening efter arbejdsskaden, hvis skaden ikke var sket,

herunder de enkelte elementer, der indgår i vurderingen af tabets størrelse

og beregning, er i overensstemmelse med lovgrundlaget, retspraksis, admi-

nistrativ praksis og inden for det skøn, som Arbejdsskadestyrelsen skulle

foretage

Om afgørelserne hviler på sagsbehandlingsregler, der usagligt begrænser

den lovpligtige skønsudøvelse (skøn under regel)

Ved undersøgelsen skulle Kammeradvokaten afdække, hvorvidt der var et mønster

i eventuelle fejl, der måtte blive konstateret ved gennemgangen.

Kammeradvokaten forholder sig derved til de områder, hvor der især blev fremsat

kritik af styrelsens sagsbehandling i efteråret 2013.

Hele kommissoriet for Kammeradvokatens undersøgelse fremgår af bilag 1.

4. Kammeradvokatens konklusioner

Kammeradvokaten konkluderer, at den rejste kritik af Arbejdsskadestyrelsens

sagsbehandling i de fleste af de undersøgte sager kan tilbagevises Det drejer sig om

følgende punkter:

Efterlevelse af lov, retspraksis og administrativ praksis

Kritikpunkt

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne lever ikke

op til lov, retspraksis og administrativ praksis. Det vil betyde, at tilskadekomne ik-

ke får udmålt den korrekte erstatning.

Kammeradvokatens konklusion

Arbejdsskadestyrelsen efterlever lovgivningen, retspraksis og administrativ praksis.

Arbejdsskadestyrelsens tager ved administrationen af arbejdsskadesagerne således

ikke usaglige hensyn til grund ved behandlingen af sagerne. Kammeradvokaten har

dog ved sin gennemgang fundet enkeltstående situationer, hvor lovgivningen eller

praksis ikke er fulgt. Der er tale om enkeltstående sager og der kan ikke påvises et

bestemt mønster.

Skøn under regel

Kritikpunkt

Arbejdsskadestyrelsen begrænser den lovpligtige udøvelse af skønnet (såkaldt skøn

under regel) ved fastsættelsen af tabet af erhvervsevne ved midlertidige afgørelser.

Anvendelse af skøn under regel kan betyde, at tilskadekomne ikke får den korrekte

erstatning, men en på forhånd fastsat procent.

Kammeradvokatens konklusion

Arbejdsskadestyrelsen begrænser ikke usagligt den lovpligtige skønsudøvelse. Ar-

bejdsskadestyrelsen foretager en konkret vurdering i den enkelte sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Straksrevision

Kritikpunkt

Arbejdsskadestyrelsen genoptager sager af egen drift umiddelbart efter en afgørelse

uden erstatning eller godtgørelse (straksrevision) med det formål at holde sagsbe-

handlingstiden nede.

Kammeradvokatens konklusion

Arbejdsskadestyrelsen genoptager kun i få tilfælde en sag til revision umiddelbart

efter, at afgørelsen uden tilkendelse af erstatning og/eller godtgørelse er truffet. Der

kan ikke påvises et mønster for genoptagelse i de enkelte sager i undersøgelsen,

som er genoptaget straks. Det må derfor konkluderes, at Arbejdsskadestyrelsen ik-

ke lægger usaglige hensyn til grund ved sagsbehandlingen.

Sagsoplysning

Kritikpunkt

Arbejdsskadestyrelsen anvender forkerte procedurer ved sagsoplysningen, hvilket

indebærer, at afgørelsesgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, og at afgørelserne derfor

ikke er korrekte.

Kammeradvokatens konklusion

Arbejdsskadestyrelsen indhenter oplysninger fra tilskadekomne m.fl. i sagsbehand-

lingen i relevant omfang i 85 procent af sagerne. Der er dog fundet enkelte sager,

hvor dette ikke er tilfældet, og hvor oplysningerne er utilstrækkelige eller ikke an-

vendes helt korrekt. Dette behøver ikke nødvendigvis at have haft betydning for

størrelsen af tilskadekomnes erstatning, men kan i nogle tilfælde have medført, at

tilskadekomne har fået for meget eller for lidt i erstatning.

Vejledning om årsløn

Kritikpunkt

Arbejdsskadestyrelsen anvender vejledningen om fastsættelse af årsløn forkert.

Dette kritikpunkt er et element i kritikken af, at Arbejdsskadestyrelsen ikke vurde-

rer tabet af erhvervsevne korrekt.

Kammeradvokatens konklusion

Arbejdsskadestyrelsens skriftlige vejledningsmateriale er korrekt, men der er i nog-

le tilfælde konstateret problemer med efterlevelsen af vejledningerne. Kammerad-

vokaten har foreslået justeringer af vejledningsmaterialet, som gør vejledningen

nemmere at forstå og anvende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er efter Kammeradvokatens vurdering konstateret fejl eller stillet spørgsmåls-

tegn ved rigtigheden af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser på nedennævnte områ-

der. Kammeradvokatens målestok for vurderingen har været, om Arbejdsskadesty-

relsen kan forventes at få medhold, hvis sagerne blev indbragt for domstolene.

Kammeradvokaten har bemærket, at der i denne sammenhæng er anlagt en relativt

streng vurdering, så også mindre fejl og mindre alvorlige konsekvenser for den til-

skadekomne eller forsikringsselskabet kan føre til en tilsidesættelse af afgørelsen.

Det drejer sig om følgende punkter:

Fastsættelse af erhvervsevnetabet

Kritikpunkt

Arbejdsskadestyrelsen beregner årslønnen forkert, hvilket medfører en forkert be-

regning, eller fastsættelse af tab af erhvervsevne.

Kammeradvokatens konklusion

Der er fundet sager, hvor Kammeradvokaten vurderer, at fastsættelsen af årslønnen

er mangelfuld, forkert eller hvor spørgsmålet er usikkert, og derfor ikke i overens-

stemmelse med styrelsens vejledning

, fordi indtjeningen før skaden ikke er bereg-

net korrekt. Dette har også medført en forkert fastsættelse af tab af erhvervsevne.

Kritikpunkt

Arbejdsskadestyrelsen vurderer ikke det midlertidige tab af erhvervsevne korrekt

inden for det skøn, som Arbejdsskadestyrelsen kan foretage. Af kritikken fremgår,

at Arbejdsskadestyrelsen vurderer tabet for lavt, hvilket betyder, at den tilskade-

komne ikke får den rigtige erstatning.

Kammeradvokatens konklusion

Kammeradvokaten er som udgangspunkt enig med Arbejdsskadestyrelsen i den

anvendte metode for fastsættelsen af erhvervsevnetabet.

I en del sager er Kammeradvokaten uenig i, eller usikker på, om styrelsen har fast-

sat størrelsen af tab af erhvervsevne korrekt.

Kammeradvokaten har specielt peget på sager med fastsættelsen af tilskadekomnes

mulige indtjeningsevne efter skaden. Kammeradvokaten finder, at Arbejdsskade-

styrelsens vurdering af tilskadekomnes indtjeningsevne efter skaden er for optimi-

stisk.

Da begrundelserne i nogle af disse sager samtidig er mangelfulde (se nedenfor),

vurderer Kammeradvokaten, at Arbejdsskadestyrelsen ikke i alle sagerne ville kun-

ne få medhold, eller at det er usikkert hvorvidt Arbejdsskadestyrelsen vil kunne få

medhold i afgørelsen ved domstolene.

Kammeradvokaten har ved gennemgangen af sagen forholdt sig til, hvorvidt den anvendte metode

for beregningen af årslønnen er korrekt. Kammeradvokaten har ikke beregnet årslønnen i de gennem-

gåede sager.

I mange sager har det dog været muligt at udlede en omtrentlig korrekt årsløn til brug for kategorise-

ringen af sagerne i forhold til undersøgelsen. Kammeradvokaten har i den forbindelse vurderet, at der

i hovedparten af sagerne er tale om relativt mindre afvigelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mangelfulde begrundelser og meningsforstyrrende fejl

Kritikpunkt

Der forekommer meningsforstyrrende fejl i Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, som

–

uden nødvendigvis at påvirke det materielle indhold

–

vanskeliggør forståelsen af

afgørelserne. Det kan fx være, at der anføres en forkert dato for en tidligere afgø-

relse, at det anføres, at tilskadekomne udfører

skulderbelastende arbejde

i stedet

for

ikke-skulderbelastende arbejde

eller at afgørelsen er uoverskueligt opbygget.

Dette betyder, at det kan være svært for tilskadekomne at forstå hvorvidt den fast-

satte erstatning er vurderet korrekt.

Kammeradvokatens konklusion

Der er i en del af de undersøgte sager konstateret mangelfulde begrundelser eller

begrundelser, der indeholder meningsforstyrrende fejl, med den konsekvens, at

Kammeradvokaten i nogle af sagerne ikke har kunnet fastslå, om afgørelserne er

korrekte. Arbejdsskadestyrelsen har i sin begrundelse af sagen kun i begrænset om-

fang beskrevet vurderingen af de konkrete forhold i sagen, og det er dermed mu-

ligt, at afgørelsens materielle indhold er korrekt.

Det samlede resultat af Kammeradvokatens undersøgelse

Kammeradvokatens undersøgelse kan opsummeres således, set i forhold til sager-

nes forventede udfald, hvis sagerne blev indbragt for domstolene:

Arbejdsskadestyrelsen medhold:

Denne kategori omfatter de afgørelser, hvor Ar-

bejdsskadestyrelsen må forventes at få medhold. Kammeradvokaten har vurderet,

at denne gruppe udgør 50 af de undersøgte afgørelser.

Usikkert:

Kategorien omfatter en gruppe sager, hvor det eksempelvis grundet usik-

kerhed om, hvilke beviser der vil kunne føres under en retssag, ikke med tilstræk-

kelig sikkerhed kan vurderes, hvad udfaldet ville blive. Denne kategori omfatter 6

afgørelser.

Hjemvisning:

Denne kategori omfatter afgørelser, der grundet primært formelle

mangler og/eller utilstrækkelig sagsoplysning må forventes ophævet, således at af-

gørelserne hjemvises til fornyet administrativ behandling. Det vurderes, at der i 20

af de undersøgte afgørelser vil ske hjemvisning. Kammeradvokaten har dog anført,

at han i sagens natur ikke på forhånd kan vide, om eksempelvis yderligere sagsop-

lysning til føre til et andet resultat.

Sagsøgeren medhold:

Denne kategori omfatter afgørelser, hvor den tilskadekomne

eller forsikringsselskabet efter Kammeradvokatens vurdering må forventes at ville

kunne føre det fornødne bevis og få medhold i et andet materielt udfald, end Ar-

bejdsskadestyrelsen er nået frem til. Denne kategori omfatter 27 af de undersøgte

afgørelser.

I forhold til kategorierne "hjemvisning" og "sagsøgeren medhold" har Kammerad-

vokaten taget det forbehold, at han i sagens natur ikke på forhånd kan vide, hvilken

påstand, hvilke beviser og hvilke anbringender Arbejdsskadestyrelsen ville blive

mødt med under en evt. retssag, eller hvorledes bevisførelsen, herunder indhentede

sagkyndige erklæringer, ville falde ud. Kammeradvokaten kan derfor ikke udeluk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ke, at en domstolsprøvelse med fuld bevisførelse i nogle af retssagerne ville kunne

føre til enten frifindelse eller hjemvisning, selv om Kammeradvokaten har vurde-

ret, at modparten ville få medhold.

5. Arbejdsskadestyrelsens vurdering

Det er Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at hovedproblemstillingerne i forhold til

de sager, som Kammeradvokaten har gennemgået, overordnet set er:

1. Beregning af årsløn og fastsættelse af indtjening efter skaden, og heraf føl-

gende forkert fastsat erstatning for tab af erhvervsevne

–

til gunst og især

til ugunst for de tilskadekomne.

2. Mangelfulde begrundelser, og meningsforstyrrende fejl i en del af afgørel-

serne.

For Arbejdsskadestyrelsen er det en helt grundlæggende forudsætning, at der er til-

lid til styrelsens sagsbehandling og afgørelser. Hensynet til de tilskadekomne bor-

gere kræver, at der skal være en høj kvalitet i styrelsens sagsbehandling.

Arbejdsskadestyrelsen finder, at Kammeradvokatens konstatering af fejl i sagsbe-

handlingen er alvorlig, og det er derfor afgørende for Arbejdsskadestyrelsen at dis-

se fejl rettes hurtigst muligt.

Problemstillingen vedrørende årslønsberegning og tab af erhvervsevne er en særlig

disciplin som indebærer en række forhold, som alene findes på disse områder. Så-

vel tab af erhvervsevne som fastsættelse af årslønnen er karakteriseret ved en bety-

delig grad af skønsudøvelse med inddragelse og vægtning af mange faktorer og

–

til tider

–

komplicerede beregninger.

Arbejdsskadestyrelsen vil derfor iværksætte nedenstående initiativer.

6. Arbejdsskadestyrelsens initiativer

6.1 Årslønsfastsættelsen og udmåling af erhvervsevnetab

Arbejdsskadestyrelsen iværksætter derfor følgende handlinger:



Øget specialisering vedrørende fastsættelse af årsløn og vurdering af tabet

af erhvervsevne

Arbejdsskadestyrelsen opretter en taskforce bestående af sagsbehandlere,

der er specialister på området. Taskforcen skal beregne årsløn og træffe af-

gørelse i de sager, hvor tilskadekomne har ret til erstatning for tab af er-

hvervsevne. Initiativet iværksættes snarest muligt og senest i sensommeren

2014. Ved vurderingen af skadens følger for tilskadekomnes erhvervsevne

vil Arbejdsskadestyrelsens lægekonsulenter i større omfang kunne inddra-

ges med henblik på en vurdering af tilskadekomnes funktionsniveau efter

skaden.

Kvalitetskontrol af afgørelser om årsløn

Arbejdsskadestyrelsen indfører kvalitetskontrol af afgørelser med bereg-

ning af årsløn, så der altid er to sagsbehandlere, der vurderer sagen forud



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for afgørelsen. Initiativet iværksættes snarest muligt og senest i sensomme-

ren 2014.



Kompetenceløft af sagsbehandlere vedrørende årslønsberegning

Arbejdsskadestyrelsen iværksætter undervisning af sagsbehandlerne i års-

lønsberegningen. Initiativet iværksættes snarest muligt og senest i sen-

sommeren 2014.

Revisorbistand til beregning af årsløn

Arbejdsskadestyrelsen etablerer revisorbistand i vanskeligere sager om be-

regning af årsløn. Revisoren kan bistå sagsbehandleren med beregning af

årsløn og læsning af lønsedler. Initiativet iværksættes umiddelbart.

E-indkomst

Arbejdsskadestyrelsen tilkobles en generel adgang til Skats E-indkomst re-

gister, hvor oplysninger om tilskadekomnes indtægter kan hentes. Initiati-

vet kræver yderligere afklaring med Skat, men forventes gennemført hur-

tigst muligt.

Vejledning om årsløn

Arbejdsskadestyrelsen opdaterer fremstillingsmæssigt årslønsvejledningen

i overensstemmelse med Kammeradvokatens anbefalinger, så den bliver

nemmere at anvende i praksis. Derudover implementeres vejledningen

bedre i praksis gennem ledelsesmæssig opfølgning ved drøftelse af prin-

cipper for fastsættelse af årsløn i sammenhæng med konkret sagsbehand-

ling. Initiativet iværksættes umiddelbart.

Intern kvalitetsmåling af årslønsberegninger

Arbejdsskadestyrelsen gennemfører en intern kvalitetsmåling af årslønsbe-

regningerne i 4. kvartal 2014 for afgørelser fra 3. kvartal 2014. Styrelsen

forventer, at ovenstående initiativ på dette tidspunkt vil være implemente-

ret.

Nyt statistisk værktøj

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder et nyt internt statistisk værktøj, der giver

mere præcise og målrettede statistikker på området for erhvervsevnetab.

Formålet er, at følge Ankestyrelsens afgørelser mere systematisk og iværk-

sætte relevante indsatser i forhold til evt. uhensigtsmæssige mønstre. Initia-

tivet iværksættes umiddelbart.



6.2 Klarere og bedre begrundelser i afgørelserne

Arbejdsskadestyrelsen har iværksat nedenstående mere generelle initiativer for

bedre begrundelser, som retter sig mod alle styrelsens sagstyper, og som fremadret-

tet skal sikre, at styrelsens afgørelser generelt begrundes bedre og klarere, og at de

meningsforstyrrende fejl undgås:



Undervisning af sagsbehandlere i at skrive gode begrundelser

Øget inddragelse af lægekonsulenter i forbindelse med vurderingen af til-

skadekomnes funktionsbegrænsninger, således at sagsbehandlerne bedre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



kan begrunde størrelsen af eventuelle begrænsninger i erhvervsevnen for

tilskadekomne

Nyt internt informationssystem, hvor Arbejdsskadestyrelsen lægger ek-

sempler på gode og fyldestgørende begrundelser. Det er styrelsens intenti-

on, at eksemplerne udover at leve op til de formelle krav, på en let tilgæn-

gelig måde skal forklare, hvordan styrelsen er nået frem til resultatet.

Initiativerne evalueres medio 2015 ved en kvalitetsmåling af udvalgte sager. Initia-

tiverne er iværksat.

6.3 Andre initiativer

Organisationsændring

Arbejdsskadestyrelsen gennemførte per 1. januar 2014 en organisationsændring,

der blandt andet har til formål at styrke fagligheden og øge kvaliteten af styrelsens

afgørelser.

Ved organisationsændringen er det faglige ansvar flyttet tættere på sagsbehandlin-

gen og den enkelte chefs og medarbejders ansvar for sagsbehandlingen er præcise-

ret. For at sikre ensartet praksis er der oprettet faglige fora, hvor praksis koordine-

res og afklares. Den nye organisation evalueres i tredje kvartal af 2014.

Kvalitetspanel

Arbejdsskadestyrelsen har nedsat et kvalitetspanel bestående af interessenter. For-

målet er at sikre god dialog med interessenterne og få inputs til styrelsens interne

kvalitetsindsatser, herunder nedbringelse af antallet af meningsforstyrrende fejl.

Initiativet er iværksat.

Opfølgningsmøder

Med henblik på at følge op på effekten af Arbejdsskadestyrelsens initiativer, vil

styrelsen endvidere afholde opfølgningsmøder med hovedinteressenter og advoka-

ter foreløbigt en gang i kvartalet.

6.4 Genoptagelse af sager om erhvervsevnetab

For Arbejdsskadestyrelsen er det helt essentielt, at alle tilskadekomne får den er-

statning, som de måtte være berettigede til. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor aktivt

arbejde for, at de relevante tilskadekomne får mulighed for at få prøvet deres sag

på ny, hvis de mener, at deres erstatning for tab af erhvervsevne er fastsat forkert.

Arbejdsskadestyrelsen vil af egen drift genoptage de afsluttede sager, hvor Kam-

meradvokaten har rejst tvivl om rigtigheden af styrelsens afgørelser.

I de gennemgåede sager, som endnu ikke er afsluttede, vil Kammeradvokatens

konklusioner naturligvis indgå i den videre sagsbehandling. I disse sager vil styrel-

sen samtidig sikre, at også de tidligere afgørelser om årsløn og tab af erhvervsevne

er korrekte.

Sager, som ligger uden for Kammeradvokatens undersøgelse, og hvor Arbejdsska-

destyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan genop-

tages.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsskadestyrelsen kan imidlertid ikke selv fremfinde og identificere andre

konkrete sager, hvor der er begået fejl. Styrelsen vil derfor iværksætte et samarbej-

de med de professionelle samarbejdsparter med henblik på at give de tilskadekom-

ne muligheden for at få genoptaget de sager, hvor der kan være usikkerhed om,

hvorvidt Arbejdsskadestyrelsen har truffet den korrekte afgørelse. Arbejdsskade-

styrelsen vil i den forbindelse blandt andet rette henvendelse til de faglige organisa-

tioner og erstatningsadvokater med henblik på et samarbejde om at få kommunike-

ret budskabet ud til flest mulig af de relevante tilskadekomne borgere.

Arbejdsskadestyrelsen vil samtidig oprette en telefonisk hotline og en særskilt elek-

tronisk postkasse, hvor tilskadekomne borgere og deres repræsentanter kan hen-

vende sig og få information samt rådgivning om, hvorvidt det vil være relevant for

dem at få genoptaget deres sag.

6.5 Eventuelle økonomiske konsekvenser for tilskadekomne i de gennemgåede

sager

Ud af de 103 afgørelser har Kammeradvokaten vurderet, at Arbejdsskadestyrelsen

ikke vil få medhold i en eventuel retssag i 27 af de undersøgte afgørelser.

Arbejdsskadestyrelsen tager denne vurdering meget alvorligt, og har derfor gen-

nemgået de 27 sager, hvor disse afgørelser er truffet, grundigt.

I denne forbindelse har Arbejdsskadestyrelsen konstateret, at en del af sagerne alle-

rede har været behandlet i det administrative klagesystem, og uafhængigt af Kam-

meradvokatens gennemgang har fået et andet udfald end sagen havde på det tids-

punkt, hvor Kammeradvokaten undersøgte sagen.

Således er 7 af de 27 sager allerede genbehandlet af Arbejdsskadestyrelsen i for-

bindelse med en helt sædvanlig, efterfølgende behandling af sagen. Af de resteren-

de 20 sager er 3 i Ankestyrelsen, som ved sin vurdering af sagen vil tage stilling til,

om Arbejdsskadestyrelsens afgørelser og sagsbehandling er korrekt.

I 11 sager, som aktuelt er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen, vil styrelsen

naturligvis inddrage Kammeradvokatens bemærkninger i den videre sagsbehand-

ling.

6 sager er helt afsluttet i Arbejdsskadestyrelsen, men styrelsen vil kontakte de til-

skadekomne om muligheden for genoptagelse snarest.

I 14 af de 27 sager, har der været ingen eller relativt begrænsede økonomiske kon-

sekvenser for tilskadekomne. I 9 af sagerne har tilskadekomne fået mindre i erstat-

ning, og i 4 sager har tilskadekomne fået større erstatning end pågældende var be-

rettiget til.

Skønnet er dog altid forbundet med en ikke ubetydelig usikkerhed og er udtryk for

den bedste vurdering på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De præcise økonomiske konsekvenser i disse konkrete sager, vil først kunne fast-

sættes når Arbejdsskadestyrelsen har foretaget den konkrete sagsbehandling.

Det må i den sammenhæng ligeledes bemærkes, at der blandt de 20 sager, som

Kammeradvokaten vurderer, vil blive hjemvist ved en domstolsprøvelse kan være

sager med tilsvarende økonomiske konsekvenser for de tilskadekomne. Arbejds-

skadestyrelsen har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt oplysningerne til at lave

den økonomiske vurdering over konsekvenserne for disse sager.

Som beskrevet i pkt. 6.4 ovenfor, vil Arbejdsskadestyrelsen genoptage alle sager,

hvor Kammeradvokaten har vurderet, at der er begået fejl eller i det hele taget rejst

tvivl eller usikkerhed om rigtigheden af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Det skal dog bemærkes, at en fornyet behandling ikke nødvendigvis vil føre til et

andet resultat for tilskadekomne. At Arbejdsskadestyrelsen ændrer en vurdering til

gunst for tilskadekomne kan desuden medføre, at forsikringsselskaberne påklager

disse afgørelser til Ankestyrelsen, hvis vurdering af sagen ligeledes kan være an-

derledes end Kammeradvokatens.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Kammeradvokatens kommissorium

Rammerne for Kammeradvokaten gennemgang af et antal sager

Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013, at:

"Arbejdsskadestyrelsen vil bede Kammeradvokaten om en nærmere gennemgang

af styrelsens administration af de konkrete sagsområder hvor der er rejst kritik. Det

gælder således spørgsmålene om udmåling af tab af erhvervsevne og genoptagelse

af sager umiddelbart efter en afgørelse."

Arbejdsskadestyrelsen har på denne baggrund anmodet Kammeradvokaten om at

udarbejde et notat, der har til formål at give styrelsen mulighed for at vurdere, om

Arbejdsskadestyrelsens afgørelser er tilstrækkeligt juridisk velfunderede. Arbejds-

skadestyrelsen ønsker derfor en vurdering af, om styrelsen ville kunne få medhold i

en frifindelsespåstand, skulle den konkrete afgørelse blive indbragt for domstolene,

eller om Arbejdsskadestyrelsen burde genoptage sagen administrativt eventuelt

med henblik på at skabe grundlaget for at tage bekræftende til genmæle.

Den rejste kritik

I den aktuelle kritik af Arbejdsskadestyrelsen er der blandt andet rejst en konkret

kritik af Arbejdsskadestyrelsens administration af visse sagstyper:

Det er i kritikken anført, at Arbejdsskadestyrelsen lægger usaglige hensyn til grund

ved afgørelserne, når styrelsen genoptager en sag til revision, umiddelbart efter at

der er truffet afgørelse uden erstatning eller godtgørelse (såkaldt straksrevision).

Det er i kritikken videre anført, at styrelsens midlertidige og endelige afgørelser om

tab af erhvervsevne ikke er i overensstemmelse med retspraksis, samt at styrelsen

anvender forkerte procedurer ved sagsoplysningen, hvilket indebærer, at afgørel-

sesgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, og at afgørelserne derfor ikke er korrekte.

Gennemgang af sager

Arbejdsskadestyrelsen anmoder Kammeradvokaten om at gennemgå 80 sager

vedrørende afgørelser om tab af erhvervsevne, hvor tilskadekomne eventuelt

efter revalidering efter arbejdsskaden kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

Arbejdsskadestyrelsen anmoder samtidig Kammeradvokaten om at gennemgå

15 sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget vurderingen af tabet af

erhvervsevne eller vurderingen af det varige mén umiddelbart efter en afgørel-

se om, at tilskadekomne ikke har ret til erstatning eller godtgørelse (straksrevi-

sion).

Arbejdsskadestyrelsen anmoder endvidere Kammeradvokaten om at gennemgå

5 sager, hvor tilskadekomnes erhvervsevnetab er fastsat til 0 på grund af en

lønnedgang efter skaden på under 15 %.

Kammeradvokaten skal have særligt fokus på, om oplysningsgrundlaget i sagerne

er tilstrækkeligt, og på, om vurderingen af tabet af erhvervsevne (erhvervsevne-

tabsprocenten, herunder opgørelsen af tilskadekomnes indtjening efter arbejdsska-

den, hvis skaden ikke var sket) er i overensstemmelse med lovgrundlaget, retsprak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sis samt administrativ praksis og inden for det skøn, som Arbejdsskadestyrelsen

skal foretage.

Arbejdsskadestyrelsen forbeholder sig at bede Kammeradvokaten om at gennemgå

yderligere 50 sager inden for de ovennævnte sagstyper, i det omfang Arbejdsskade-

styrelsen skønner det påkrævet.

Udvælgelse af sager

Der skal for alle tre opgaver være tale om sager, hvor der er truffet afgørelse i

2013. Herved sikres, at der er tale om sager, der viser den aktuelle praksis.

Arbejdsskadestyrelsen vil generere et program, der objektivt udvælger sagerne til

Kammeradvokaten efter udvalgte principper for repræsentativitet m.v.

Kammeradvokatens opgave

Kammeradvokaten skal på baggrund af gennemgangen af de konkrete sager udar-

bejde et notat, der har til formål at give styrelsen mulighed for at vurdere, om sty-

relsen ville kunne få medhold i en frifindelsespåstand, skulle den konkrete afgørel-

se blive indbragt for domstolene, eller om styrelsen burde genoptage sagen admini-

strativt eventuelt med henblik på at skabe grundlaget for at tage bekræftende til

genmæle. Kammeradvokaten skal for alle tre opgaver foretage en vurdering af af-

gørelserne med udgangspunkt i lovgrundlaget, sagsbehandlingsregler og retsprak-

sis. Kammeradvokaten skal således især afdække, hvorvidt der er et mønster i

eventuelle fejl, der måtte blive konstateret ved gennemgangen.

Særligt for så vidt angår vurderingen af tabet af erhvervsevne skal Kammeradvoka-

ten vurdere, hvorvidt Arbejdsskadestyrelsens praksis er udtryk for en konkret indi-

viduel vurdering af sagerne, eller om afgørelserne hviler på sagsbehandlingsregler,

der usagligt begrænser den lovpligtige skønsudøvelse (skøn under regel).

Afslutning af gennemgangen

Kammeradvokatens gennemgang af sagerne skal være afsluttet senest den 1.

april 2014

Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen ultimo maj 2014 oplyste beskæftigelsesministe-

ren om, at undersøgelsen ikke var afsluttet endnu. Undersøgelsen forventedes afsluttet

umiddelbart inden; eller lige efter sommerferien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Sagsbehandling ved erhvervsevnetab

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling

Behandlingen af en arbejdsskadesag er i Arbejdsskadestyrelsen tilrettelagt således,

at der først tages stilling til, om den anmeldte skade i det hele taget kan anerkendes

som en arbejdsskade. Det vil sige, om skaden eller sygdommen skyldes arbejdet,

eller om der er andre årsager til skaden eller sygdommen.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at den anmeldte skade eller sygdom kan an-

erkendes som arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven, skal der tillige tages

stilling til spørgsmålene om arbejdsskaden har medført et varigt mén (helbreds-

mæssig følge af arbejdsskaden) eller et tab af erhvervsevne (erhvervsmæssig følge

af arbejdsskaden).

Det skønnes, at det kun er mindre end 10 procent af de anmeldte sager, der udløser

en erstatning for tab af erhvervsevne og dermed er omfattet af grundlaget for gen-

nemgangen.

Vurdering af tabet af erhvervsevne

Ved vurderingen af tabet af erhvervsevne skal der tages hensyn til tilskadekomnes

muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan

forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder

for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Tabet af erhvervsevne vurderes på forskellig måde afhængig af, om tilskadekomne

efter arbejdsskaden er tilbage i arbejde, herunder i fleksjob eller på ledighedsydel-

se, eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse.



For tilskadekomne, der er tilbage i arbejde efter arbejdsskaden, fastsættes tabet

af erhvervsevne ved at sammenligne tilskadekomnes aktuelle indtjening med

den indtjening, pågældende kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis

skaden ikke var sket.

Der er tale om en vanskelig vurdering af tilskadekomnes aktuelle indtjening,

idet der skal tages højde for en lang række faktorer, herunder tilskadekomnes

tabsbegrænsningspligt samt muligheder for avancement eller lønstigninger,

hvis skaden ikke var sket. Det er således ikke muligt blot at opregulere værdien

af tilskadekomnes indtjening før skaden til værdien på afgørelsestidspunktet.



For tilskadekomne, der efter arbejdsskaden modtager en (midlertidig eller va-

rig) offentlig forsørgelsesydelse, herunder sygedagpenge eller kontanthjælp,

fastsættes tabet af erhvervsevne skønsmæssigt med udgangspunkt i en vurde-

ring af, hvad tilskadekomne kunne tjene med arbejdsskaden på det ordinære

arbejdsmarked.

Arbejdsskadestyrelsen skal i disse situationer altid vurdere, om tilskadekomnes ak-

tuelle tab af erhvervsevne helt eller delvist er en følge af arbejdsskaden. Hertil

kommer, at tilskadekomnes aktuelle (helbredsmæssige og) erhvervsmæssige til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stand efter skaden kan være påvirket af andre forhold end arbejdsskaden. Dette skal

også indgå i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af tabet af erhvervsevne.

Oplysningsgrundlaget vedrørende vurderingen af tabet af erhvervsevne

For at fastsætte tab af erhvervsevne skal Arbejdsskadestyrelsen indhente oplysnin-

ger om tilskadekomnes indtjening før skaden, oplysninger om tilskadekomnes po-

tentielle indtjening på afgørelsestidspunktet, hvis skaden ikke var sket, samt oplys-

ninger fra kommunen om grundlaget for den sociale ydelse, som tilskadekomne ak-

tuelt modtager, herunder bl.a. om kommunens vurdering af tilskadekomnes mulig-

heder for på sigt at blive selvforsørgende.

Muligheden for en midlertidig vurdering af tabet af erhvervsevnen

Relevante oplysninger fra kommunen foreligger ofte først sent i forløbet, når til-

skadekomne er arbejdsmæssigt afklaret. Det betyder, at tilskadekomne i kortere el-

ler længere tid kan være arbejdsmæssigt uafklaret.

Imidlertid har tilskadekomne efter arbejdsskadesikringsloven ret til en midlertidig

erstatning fra det tidspunkt, hvor tabet er opstået.

Arbejdsskadestyrelsen må i disse tilfælde fastsætte tabet af erhvervsevne på grund-

lag af de oplysninger, det aktuelt er muligt at indhente.

Beregning af erstatningen

–

fastsættelse af årslønnen

Når tabet af erhvervsevne er fastsat, skal erstatningen beregnes. Til brug for bereg-

ningen af erstatningen skal der fastsættes en årsløn.

Årslønnen, der anvendes til beregning af erstatningen, skal give et retvisende bille-

de af tilskadekomnes indtjeningsevne på skadetidspunktet.

Som udgangspunkt skal årslønnen fastsættes på grundlag af indtjeningen 12 måne-

der forud for skaden.

Der er dog adskillige sager, hvor dette ikke er muligt

–

for eksempel når tilskade-

komne ikke har været ansat til samme løn i året forud for arbejdsskaden.

Årslønnen skal i disse situationer fastsættes skønsmæssigt.

Årslønnen fastsættes ud fra et totalindkomstprincip. Det betyder, at alle løndele

indgår i årslønnen. Det drejer sig også om feriepenge, pensionsbidrag og søgne- og

helligdagsbetaling m.v.

Til brug for fastsættelsen af årslønnen indhenter Arbejdsskadestyrelsen oplysninger

fra SKAT (blanket R 75) samt lønsedler fra tilskadekomne selv og eventuelt også

arbejdsgiveren. Det bemærkes, at der er en række sager, hvor hverken lønsedler el-

ler oplysninger fra SKAT ukritisk kan lægges til grund. Arbejdsskadestyrelsen må

derfor vurdere kvaliteten af oplysningerne konkret. I de sager, hvor lønsedler og

oplysninger fra SKAT understøtter hinanden, hvilket gælder i de fleste sager, læg-

ges disse oplysninger dog ukritisk til grund.