Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 272
Offentligt
1383777_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
25. juni 2014
Vedlagt sendes til orientering kopi af Kammeradvokatens rapport af Arbejdsskade-
styrelsens praksis på erhvervsevnetabsområdet.
I rapporten, hvor Kammeradvokaten har gennemgået 98 konkrete arbejdsskadesa-
ger, konkluderes det, at Arbejdsskadestyrelsen har begået mange fejl i afgørelser
om årsløn og erhvervsevnetab. Det konkluderes ligeledes at mange af styrelsens
begrundelser for afgørelser er mangelfulde eller præget af meningsforstyrrende fejl.
Der er fejl i knap halvdelen af de undersøgte sager, hvilket jeg ser meget alvorligt
på.
På baggrund af rapportens alvorlige konklusioner, har jeg besluttet at iværksætte en
række handlinger:
For det første genoptager Arbejdsskadestyrelsen naturligvis de konkrete sager,
hvor Kammeradvokaten har konstateret fejl. Derudover skal alle, der har mistanke
om fejl i deres sager have mulighed for at få sagen genoptaget. Styrelsen går derfor
i dialog med relevante fagforbund og advokater, så også andre tilskadekomne, som
kan være berørte, får mulighed for at få behandlet deres sag på ny.
For det andet vil Arbejdsskadestyrelsen igangsætte en handlingsplan, der skal tage
hånd om de fejl, der er konstateret. Det drejer sig blandt andet om en særlig kvali-
tetssikring af afgørelser om erstatning, bedre inddragelse af lægekonsulenter, ned-
sættelse af et kvalitetspanel og øget undervisning af medarbejderne.
J.nr.
For det tredje
er det besluttet, at der i dag vil blive konstitueret en ny direktør i
styrelsen. Samtidig tilføres Arbejdsskadestyrelsen i en overgang ekstra ledelses-
mæssige ressourcer fra Beskæftigelsesministeriets departement.
For det fjerde skal vi have vished for, at initiativerne virker, og der bliver rettet op
på de alvorlige fejl. Ministeriet vil derfor bede Kammeradvokaten gennemgå om-
rådet på ny.
Der vedlægges tillige en redegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen om Kammeradvo-
katens rapport.
Kammeradvokatens rapport er en del af opfølgningen på Arbejdsskadestyrelsens
egen redegørelse af 6. november 2013 vedrørende kritikken af blandt andet styrel-
sens behandling af sager om erstatning for tab af erhvervsevne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kammeradvokaten har undersøgt sager om tab af erhvervsevne, som er et fagligt
vanskeligt område med komplicerede skønsmæssige vurderinger. Sager om tab af
erhvervsevne udgør ca. 10 pct. af styrelsens samlede sagsmængde.
Selvom Kammeradvokaten har fundet mange fejl, konkluderer rapporten samtidig,
at en række af de kritikpunkter, der har været rejst, kan tilbagevises. Arbejdsskade-
styrelsen efterlever generelt lov og retspraksis i afgørelserne. Der er heller ikke
grundlag for at mene, at styrelsen usagligt begrænser den lovpligtige skønsudøvel-
se eller systematisk genoptager sager umiddelbart efter en afgørelse for at holde
sagsbehandlingstiden nede.
Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen har også modtaget kopi af Kammer-
advokatens rapport.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2