Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 261
Offentligt
1380077_0001.png
NORDJYSKE HÆNDER
Et magasin om vækst, initiativer og beskæftigelse i byggebranchen
nr. 1 – 2014
FRA STUDENT
TIL SNEDKERLÆRLING
Christian fra Hjørring bliver håndværker efter gymnasiet
Nordjylland står sammen:
Brug for flere
håndværkere
Ledige rustes til beskæftigelse:
Mange jobs på vej
på byggepladserne
Elevformand:
Myter holder unge
fra håndværksfag
Opråb til virksomhederne:
Tag flere lærlinge!
Beskæftigelsesregion Nordjylland
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0002.png
Brug for lere nordjyske hænder
Uddannelsesniveauet har været stigende i Nordjylland gen-
nem mange år, og det er positivt.
Men det er vigtigt, at nordjydernes uddannelsesvalg og kom-
petencer også passer til, hvad samfundet og virksom-
hederne har brug for.
Ellers risikerer vi, at der er nordjyder, der uddanner sig til
arbejdsløshed samtidigt med, at der er ledige jobs, som
virksomhederne ikke kan få besat.
Og det er præcist den situation, vi står overfor lige nu.
Ifølge prognoserne kommer vi snart til at mangle faglærte
håndværkere i stor stil i Nordjylland. Elektrikere, tømrere,
murere, struktørere, vvs’ere. Stort set alle slags håndværkere
bliver en mangelvare i løbet af de kommende år.
Det skyldes et sammenfald af lere faktorer.
Gennemsnitsalderen i branchen er høj, og mange håndvær-
kere vil derfor relativt snart forlade arbejdsmarkedet.
Samtidigt er der stadigt færre unge, som begynder på en
håndværkeruddannelse. Der er slet ikke håndværkerlærlinge
nok på vej til, at de kan erstatte de mange ældre, der går på
pension.
Det er nødvendigt, at langt lere unge tager en håndværker-
uddannelse, hvilket også er et væsentligt mål med den nye
reform af erhvervsuddannelserne.
Ikke mindst fordi der snart kommer rigtigt mange nye jobs i
bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland. Særligt på grund af
en række store ofentlige byggeprojekter som fx det kommen-
de sygehusbyggeri i Aalborg.
Tilsammen tegner det et billede af en truende ubalance på det
nordjyske arbejdsmarked, hvor der bliver alt for få håndværke-
re i forhold til virksomhedernes behov.
Dermed risikerer vi at gå glip af en historisk chance for at få
lere nordjyder i beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen
og samtidigt få skabt vækst og udvikling i landsdelen.
Det er et problem for hele Nordjylland, og fælles problemer
kræver fælles løsninger.
Det er derfor, at vi i Beskæftigelsesregion Nordjylland har væ-
ret med til at skabe en særlig fokusgruppe i Nordjylland, hvor
både virksomheder, uddannelser, arbejdsmarkedets parter,
beskæftigelsessystemet og alle andre relevante parter er gået
sammen for, at vi kan hjælpe hinanden med at håndtere udfor-
dringen i fællesskab.
Vi er allerede godt i gang. Rundt omkring i Nordjylland er der
søsat mange initiativer og projekter, der skal være med til at
forhindre, at der bliver alvorlig mangel på håndværkere.
Vi skal have lere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Virksomhederne skal tage lere lærlinge. Vi skal have lere
ledige i beskæftigelse i byggebranchen. Og vi skal sikre, at de
nordjyske byggevirksomheder ikke kommer til at mangle kom-
petente nordjyske hænder til at klare opgaverne i fremtiden.
Det er blandt andet alt det, du kan læse om i dette og de
kommende numre af NORDJYSKE HÆNDER.
God læselyst.
Karsten Simensen
Direktør i Beskæftigelsesregion Nordjylland
4
Indhold
4 Mangel på håndværkere kræver handling
Der er en overhængende risiko for, at der
bliver mangel på arbejdskraft inden for
byggeriet i de kommende år.
6 Ledige rustes til ufaglært betonarbejde
Gode jobmuligheder på byggepladserne får
nordjyske jobcentre til at sende ledige på
betonkurser.
7 Betonarbejde er vildt spændende
59-årig ledig ser lyst på fremtiden og håber,
at betonkursus kan give fast arbejde.
8 Snedkerlærling med studenterhue
22-årige Christian Abildgaard fra Hjørring
er student. Nu har han valgt en
håndværkeruddannelse efter gymnasiet.
9 Unge bliver håndværkere efter gymnasiet
EUC Nord i Hjørring vil gerne have lere
studerende, der allerede har en
studentereksamen.
10 Myter holder unge fra at blive håndværkere
Folkeskolen og forældrene har er stort ansvar
for, at færre unge vælger en erhvervsuddannelse.
Det mener formanden for de danske erhvervs-
skoleelever.
12 Mesterskab i håndværk blev en
publikumssucces
42.000 besøgte DM i Skills i Aalborg, som
ifølge arrangørerne vil få lere unge i Nordjylland
til at søge ind på en erhvervsuddannelse.
14 Tre nordjyske Danmarksmestre
Danmarks bedste tømrerlærling, murerlærling
og malerlærling fortæller, hvorfor de har valgt
at blive håndværkere.
6
10
8
KOLOFON
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
Beskæftigelsesrådet Nordjylland og
Beskæftigelsesregion Nordjylland
Nybrogade 16, 1. sal
9000 Aalborg
Tel: 72 22 36 00
[email protected]
Tekst og tilrettelæggelse:
Journalist Henrik Jensen
HOS JOURNALISTERNE
Ansvarshavende redaktør:
Karsten Simensen
Redaktionsgruppe:
Henrik Christensen
Lars Pilgaard
Pia Nielsen
Hans Svenstrup
Kirsten Hørup
Hans Ulrik Møller
Reidar H. Kogstad
Henrik Jensen
Foto:
Peter Halskov
Kasper Kamuk
Layout:
www.formagenda.dk
Tryk:
Laser Tryk
Oplag:
4.000
NORDJYSKE HÆNDER udgives af Beskæftigelsesrådet
Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Artiklerne i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis
Beskæftigelsesrådet Nordjylland eller Beskæftigelsesre-
gion Nordjyllands holdninger. Artiklerne kan citeres mod
kildeangivelse jævnfør ophavsretslovens bestemmelser.
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
2
14
3
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
12
16 Færre praktikpladser i byggeriet
Antallet af praktikaftaler i Nordjylland falder, og
antallet af unge, der ikke kan inde en praktik-
plads, stiger. Opråb til virksomhederne fra en af
erhvervslivets nordjyske talsmænd.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0003.png
STORT UNDERSKUD AF HÅNDVÆRKERE
Mangel på håndværkere
kræver handling
Nordjylland skal stå sammen for at undgå alvorlig mangel
på hænder i byggeriet.
Danmark står overfor en historisk
ubalance på arbejdsmarkedet. Alle
prognoser peger i samme retning.
Der er en overhængende risiko for, at
der bliver mangel på arbejdskraft in-
den for byggeriet i de kommende år.
”Det er en ganske alvorlig situation. Hvis
vi ikke gør noget, vil vi komme til at
mangle nordjyske håndværkere i stor
stil,” siger Henrik Christensen, der er
kontorchef i Beskæftigelsesregion
Nordjylland.
Tømrere, elektrikere og vvs’ere. Ten-
densen er den samme for stort set alle
byggeriets faggrupper. Allerede i dag er
der i Nordjylland begyndende man-
gel på visse grupper af håndværkere,
og tendensen vil blive forstærket i de
kommende år.
”Det kan blive et stort problem for hele
samfundet. Det er vigtigt, at alle parter
i Nordjylland står sammen for at undgå,
at de alvorlige forudsigelser om mangel
på arbejdskraft bliver til virkelighed,”
siger Henrik Christensen.
For få unge håndværkere
Der er lere årsager til den truende
mangel på arbejdskraft i bygge- og
anlægsbranchen.
Gennemsnitsalderen blandt de nordjy-
ske håndværkere er forholdsvis høj. Det
betyder, at der er relativt mange, der vil
forlade arbejdsmarkedet og gå på pen-
sion i de kommende år.
Det er især et problem, fordi der samti-
digt slet ikke er nyuddannede håndvær-
kere nok til at overtage værktøjet fra de
mange, der forlader arbejdsmarkedet.
I en del år har det i Danmark været en
uheldig tendens, at de unge i stor stil
fravælger erhvervsuddannelserne.
For ti år siden var det cirka 30 procent af
de unge, der søgte ind på en erhvervs-
uddannelse efter folkeskolen. I dag er det
under 20 procent.
I samme tidsrum har gymnasierne op-
levet en betydelig stigning i ansøgertal-
let, så det i dag er mere en 70 procent
af de unge, der vælger gymnasiet.
Der er bred enighed om, at det er en
uholdbar udvikling. Da et lertal i folke-
tinget tidligere på året blev enige om
en reform af erhvervsuddannelserne,
var et af de vigtigste mål, at lere elever
skal vælge en erhvervsuddannelse
direkte efter 9. eller 10. klasse.
”Der er ingen tvivl om, at der også i
Nordjylland er for mange unge, der lidt
for automatisk foretrækker gymnasiet i
stedet for en erhvervsuddannelse. Det er
klart en hovedudfordring, at vi skal have
vendt udviklingen og få lere unge til at
blive håndværkere, hvis vi skal komme
manglen på faglært arbejdskraft i bygge-
riet til livs,” siger Henrik Christensen.
En historisk chance
At få lere unge til at uddanne sig til
håndværkere kan måske løse arbejds-
kraftproblemet på længere sigt, men det
løser ikke de mere akutte udfordringer.
Ifølge analysen ”Beskæftigelsen i bygge-
Det er usikkert præcist hvor mange håndværkere, der kommer til at mangle i Nordjylland i de kommende år. Tallene
her stammer fra analysen ”Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland”.
•
•
•
•
•
•
Murere – underskud på op til 70 nordjyske murere.
Bygningsmalere – underskud på op til 150 nordjyske bygningsmalere.
Bygge- og anlægsteknikere – underskud på op til 250 nordjyske bygge- og anlægsteknikere.
VVS’ere - underskud på op til 300 nordjyske VVS’ere.
Elektrikere – underskud på op til 550 nordjyske elektrikere.
Tømrere - underskud på op til 950 nordjyske tømrere og snedkere.
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
DERFOR BLIVER DER MANGEL PÅ HÅNDVÆRKERE
•
•
•
Mange håndværkere vil forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension.
En tredjedel af alle nordjyske håndværkere er over halvtreds år.
Der er for få unge, der vælger at uddanne sig til håndværkere.
Byggevirksomhederne er igen ved at få travlt. Flere store planlagte
bygge- og anlægsprojekter er på vej.
Læs analysen ”Beskæftigelsen i bygge-
og anlægsbranchen i Nordjylland” via
brnordjylland.dk.
4
5
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
og anlægsbranchen i Nordjylland”, som
rådgivningsirmaet Cowi har lavet for
Beskæftigelsesregion Nordjylland, er
manglen på faglært arbejdskraft ikke
et problem, der ligger mange år ude i
fremtiden.
I Nordjylland og i resten af landet bliver
der i disse år taget første spadestik på
en lang række meget store ofentlige
anlægsprojekter. Det gælder for eksempel
byggeriet af det nye Universitetshospital
i Aalborg, en udvidelse af Frederikshavn
Havn og en opgradering af jernbanefor-
bindelsen mellem Hobro og Aalborg.
”Selv ved uændret efterspørgsel af
arbejdskraft vil vi opleve et underskud af
håndværkere. Men vi ved, at virksomhe-
dernes behov for arbejdskraft snart vil
stige kraftigt på grund af de store plan-
lagte byggeprojekter, og så står vi virkelig
med et problem,” siger Henrik Christen-
sen. Han peger på, at det er vigtigt at fx
jobcentre, uddannelsesinstitutioner og
virksomheder er i tæt samarbejde om
opgaven. Det gælder om at vende den
manglende arbejdskraft til et positivt
problem.
”I virkeligheden er der tale om en histo-
risk chance, at vi ved, at der kommer så
mange nye arbejdspladser i byggeriet.
Det skal vi udnytte positivt og bruge alle
muligheder for at få de ledige i Nordjylland
uddannet og opkvaliiceret, så de kan
komme i arbejde i bygge- og anlægsbran-
chen,” siger Henrik Christensen.
”Vi står med en fælles
udfordring.”
Nordjysk samarbejde
Både blandt byggeriets arbejdsgivere
og fagforeninger i Nordjylland, er der
enighed om, at situationen er ekstraor-
dinær.
”Hvis de nordjyske virksomheder ikke
kan få nok arbejdskraft i Nordjylland,
så bliver konsekvensen, at de enten må
forsøge at skafe udenlandsk arbejds-
kraft, eller at de helt må lade være med
at byde ind på de opgaver, der kom-
mer. Dermed er det absolut en alvorlig
problemstilling, som kan få konsekven-
ser for både samfundet og virksomhe-
derne,” siger Peter H. Wagner, der er
regionskonsulent for Dansk Byggeri i
Nordjylland.
Også han mener, at samarbejde er
vejen frem.
”Vi har brug for, at alle i Nordjylland
arbejder i samme retning for at få lere
unge og også lere ledige over i hånd-
værksfagene,” siger Peter H. Wagner.
Samme toner lyder fra formand for
byggegruppen i 3F i Aalborg, Reidar H.
Kogstad.
”Vi skal have både de unge og de ledige
til at se, at der faktisk kan være en rigtig
god fremtid i at vælge et håndværksfag.
Hvis det skal lykkes, er der brug for en
fælles indsats. Det er ikke godt nok, at
alle parter gør, hvad vi plejer,” siger han.
Både 3F og Dansk Byggeri er blandt
deltagerne i en særlig fokusgruppe, som
Beskæftigelsesregion Nordjylland har
taget initiativ til, for netop at sørge for, at
alle parter arbejder sammen om at løse
den truende mangel på arbejdskraft i
byggeriet. I fokusgruppen deltager også
jobcentre, virksomheder, erhvervsskoler
og andre relevante parter vedrørende
bygge- og anlægsbranchen.
”Vi står med en fælles udfordring, som
ingen part kan løse alene. Derfor er det
nødvendigt, at vi inddrager hinanden og
arbejder sammen, så det kan lykkes at
komme arbejdskraftmanglen i bygge-
branchen i Nordjylland til livs,” siger
Henrik Christensen fra Beskæftigelses-
region Nordjylland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0004.png
Ledige rustes til
ufaglært betonarbejde
Gode jobmuligheder på byggepladserne får nordjyske jobcentre
til at sende ledige på betonkurser.
Betonarbejdere er en af de faggrup-
per, der for alvor bliver mangel på i
de kommende år. De gode jobmulig-
heder får nu lere nordjyske jobcen-
tre til at sende ledige på betonkur-
ser.
”Alle siger, at der snart bliver alvorlig
mangel betonfolk. Derfor giver det god
mening at give de ledige nogle grund-
læggende betonkompetencer, som
forhåbentlig kan hjælpe dem i arbejde,”
siger Kirsten Hørup, der er virksom-
hedskonsulent i Jobcenter Rebild.
Sammen med kolleger fra jobcentrene
i Mariagerfjord og Vesthimmerland har
hun i foråret sendt et hold på 17 ledige
fra de tre kommuner på et særligt
tre måneders betonkursus hos AMU
Nordjylland.
”Det handler om, at de ledige får
præcist de kompetencer, som virksom-
hederne har brug for, så vi tror meget
på, at der er gode jobmuligheder efter
betonkurset,” siger Kirsten Hørup.
Mange
betonopgaver
Prognoserne siger, at der i de kommen-
de år bliver mangel på de leste typer
faglærte håndværkere. Når det drejer
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
sig om betonfolk, så er det ikke kun de
faglærte betonarbejdere, de såkaldte
struktører, der snart bliver en mangel-
vare. Der vil også være efterspørgsel
efter ufaglærte med betonkompeten-
cer.
Beskæftigelsesregion Nordjylland ud-
gav sidste år analysen ”Beskæftigelsen
i bygge- og anlægsbranchen i Nordjyl-
land”. Ifølge analysen vil det være en
god ide at lave målrettede betonkurser
for ledige i Nordjylland for at sikre, at
der er betonfolk nok i regionen til at
klare de store planlagte byggeprojekter.
Virksomhedskonsulent i AMU Nordjyl-
land Erik Nielsen er enig:
”Vi er i tæt kontakt med virksomheder-
ne i byggebranchen, og de siger klart,
at de meget snart har brug for ufaglær-
te med betonkompetencer,” siger han.
En god indstilling
Der er rigtig meget beton i moderne
byggeri. Når det for eksempel drejer
sig om det kommende sygehusbyggeri
og andre omfattende byggeopgaver,
udgør betonopgaverne en stor andel af
byggeriet.
Dermed er der måske lyse udsigter for
de ledige, der har meldt sig til beton-
kurset. De 17 ledige kommer med vidt
forskellig baggrund. Der er både en
smed, en bager og en gartner. De har
dog det tilfælles, at de leste af dem
ikke er helt unge, og så har de alle væ-
ret ledige i en længere periode.
”Det er et fantastisk godt hold med en
god indstilling. Jeg er sikker på, at de
leste af dem nok skal få arbejde i byg-
gebranchen efter kurset,” siger Karsten
Thomsen fra AMU Nordjylland, der er
underviser på betonkurset.
I løbet af de tre måneder, som be-
tonkurset varer, lægges der vægt på
undervisning i armering, forskalling
og støbning, som er de kompetencer,
virksomhederne efterspørger.
Desuden er der indlagt to gange fjorten
dages praktik hos en nordjysk bygge-
virksomhed i kurset.
”I gamle dage kunne man komme ind
fra gaden og blive ansat som jord- og
betonarbejder på en byggeplads, men
sådan er det ikke længere. Arbejdsgi-
verne vil gerne have, at man har nogle
grundlæggende færdigheder, og det får
de ledige på kurset. Når betonkurset
er færdigt, har de forudsætningerne for
at få arbejde på en byggeplads,” siger
Karsten Thomsen.
59-årige Peter Petersen i praktik som
betonarbejder på en byggeplads i
Nørresundby.
Betonarbejde er vildt
spændende
59-årig ledig håber, at betonkursus kan give fast beskæftigelse.
Selvom han har tilbragt mere end
ire årtier på arbejdsmarkedet, er
59-årige Peter Petersen fra Mariager
ikke klar til at trække sig tilbage.
Han er en af de 17 ledige, der har
meldt sig til et særligt betonkursus
for ledige i Rebild, Vesthimmerland
og Mariagerfjord.
”Jeg har opdaget, at betonarbejde er
vildt spændende. Jeg håber meget, at
kurset kan hjælpe mig i arbejde igen,
og jeg vil elske at komme til at arbejde
med beton,” siger Peter Petersen.
Han er oprindeligt udlært smed, og det
var også hans beskæftigelse i de første
år på arbejdsmarkedet. I de senere
år har han mest arbejdet som lastbil-
chaufør, og senest har han i en årræk-
ke haft et godt arbejde på en større
industrivirksomhed. Lige indtil virksom-
heden blev ramt af krisen og efter lere
fyringsrunder også endte med at give
Peter Petersen en fyreseddel.
”Efter 41 år i arbejde blev jeg fyret for
første gang, Det var ikke så sjovt. Jeg
synes selv, at jeg mangler nogle lere år
på arbejdsmarkedet,” siger han.
Det er halvandet år siden, og nu har
han for alvor fået troen på et arbejde
tilbage.
”Jeg tror, at der er gode muligheder for
at få et arbejde som betonarbejder, når
jeg er færdig med kurset. Så jeg ser
lyst på fremtiden,” siger Peter Petersen.
Mange stillinger på vej
Som en del af betonkurset har Peter
Petersen en praktikperiode i entre-
prenørvirksomheden Jorton i Aalborg.
Konkret er han tilknyttet en byggeplads
i Nørresundby, hvor Jorton er i gang
med et stort renoveringsprojekt af
boligblokke.
”Der skal sættes betonsokler under en
ny facade hele vejen rundt om blokke-
ne, og der skal opføres nogle eleva-
torskakte i beton. Det er spændende
opgaver,” siger Peter Petersen.
Selvom der ikke lige i øjeblikket er
ledige betonstillinger i entreprenørvirk-
somheden, så tror betonformand Kaj
Christiansen fra Jorton, at det meget
snart kommer.
”Der skal ikke ret meget til, så kommer
vi til at have en hel del ledige stillinger.
Det gælder hele branchen,” siger han.
Han fortæller, at gennemsnitsalderen
blandt betonarbejderne i virksomheden
er ret høj. De leste er over halvtreds,
og alene det betyder, at der bliver brug
for mange nye folk på byggepladserne i
de kommende år.
”Og når det først for alvor går i gang
i byggeriet med det nye sygehus og
andre store projekter, så har vi slet ikke
betonfolk nok i Nordjylland,” siger Kaj
Christiansen:
”Derfor er det rigtigt godt, at der er le-
dige, som får betonkompetencer netop
nu. Det er kun et spørgsmål om tid, før
der er arbejde til dem.”
KURSUS GIVER GRUNDLÆGGENDE FÆRDIGHEDER
Betonkurset for de 17 ledige i Mariagerfjord, Vesthimmerland og Rebild bliver gennemført med støtte fra Beskæfti-
gelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Kurset varer godt tre måneder og giver de ledige nogle
grundlæggende kompetencer, som kan give arbejde som ufaglært betonarbejder på en byggeplads.
Lignende kurser er på vej i andre kommuner.
6
7
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0005.png
Studenten Christian Abildgaard er
nu i lære som snedker.
Unge bliver håndværkere
efter gymnasiet
EUC Nord i Hjørring vil gerne have lere studerende, der
allerede har en studentereksamen.
Stadigt lere unge vælger gymna-
siet efter folkeskolen, mens færre
vælger en erhvervsuddannelse. På
EUC Nord i Hjørring har man lavet
et særligt tilbud for at få unge med
en studentereksamen til at tage en
erhvervsfaglig uddannelse.
”Vi ved, at der går mange unge rundt,
der ikke er kommet i gang med en
uddannelse efter studentereksamen.
Nogle er ledige og andre har måske
fundet et ufaglært job. Det er dem, vi
gerne vil tilbyde en håndværkeruddan-
nelse,” siger uddannelseschef Hans
Ulrik Møller, Bygge og Anlæg på EUC
Nord.
Gymnasiet er blevet det foretrukne
uddannelsesvalg for mange unge efter
folkeskolen. Men når studentereksa-
men er bestået, er der mange, der ikke
ved, hvad de skal bruge studenterhuen
til. Og de unges uddannelsesvalg
passer ikke særlig godt med samfun-
dets behov, hvor der er brug for lere
håndværkere i de kommende år.
”Vi har brug for lere håndværkere,
også gerne nogen, der er gode til det
boglige. Der er gode job- og karriere-
muligheder for studenter, der vælger at
tage et svendebrev,” siger Hans Ulrik
Møller.
Stud. Håndværk
For at gøre det mere tillokkende for
studenterne at gå håndværkervejen har
EUC Nord lavet et særligt turboforløb,
som de kalder ”Stud. Håndværk”, hvor
man som student kan tage grundforlø-
bet på en teknisk erhvervsuddannelse
på halv tid.
Normalt tager det minimum 20 uger at
gennemføre grundforløbet på en teknisk
erhvervsuddannelse. På Stud. Hånd-
værk på EUC Nord består studenterne
det særlige grundforløb på kun ti uger.
”Vi har komprimeret den teoretiske
del af grundforløbet en hel del og har
længere undervisningsdage. Det kan
studenterne godt klare, fordi de er mere
modne og er vant til teoretisk under-
visning på et relativt højt niveau,” siger
Hans Ulrik Møller. Han fortæller dog, at
studenterne ofte er overraskede over,
at det faglige niveau på erhvervsuddan-
nelsens grundforløb er højere, end de
havde forventet.
En succes
Turboforløbet er blevet tilbudt studenter-
ne siden oktober 2013, og ifølge uddan-
nelseschefen har de første erfaringer
været gode.
”Vi har tidligere haft unge med en stu-
dentereksamen, som har taget en hånd-
værkeruddannelse på normale vilkår,
men det er første gang, vi går målrettet
efter studenterne på denne måde,” siger
Hans Ulrik Møller.
Siden det startede i efteråret 2013 har ti
studenter gennemført turbogrundforløbet
på EUC Nord, og de leste er nu videre i
snedker-, tømrer- eller malerpraktik i en
virksomhed.
”Vi mener selv, at det er en succes med
et særligt uddannelsestilbud til studen-
terne. Jeg tror helt sikkert, at det er et
koncept, der vil vokse betydeligt i de
kommende år,” siger uddannelseschefen
fra EUC Nord.
Det er hans oplevelse, at virksomhe-
derne er glade for at få de unge med en
studentereksamen i praktik.
”Virksomhederne er meget interesserede
i at få dygtige unge mennesker i praktik,
og det skader ikke, at de har en studen-
terhue,” siger Hans Ulrik Møller.
Det bekræfter direktør Kaj Bundgaard fra
vinduesproducenten Krone Vinduer i Vrå,
der har taget en af studenterne fra EUC
Nord i praktik som snedker.
”Det er en god ting, når vores medarbej-
dere har skruet hovedet godt på. Som
snedker er det en stor fordel, at du både
er god til det boglige og til håndværket.
Det er vist nok første gang, at vi prøver
at have en lærling, der har en studenter-
eksamen. Men jeg håber da ikke, at det
bliver sidste gang,” siger Kaj Bundgaard.
Snedkerlærling
med studenterhue
Student fra Hjørring har valgt at blive håndværker efter gymnasiet.
Det er snart tre år siden, at 22-årige
Christian Abildgaard fra Hjørring
blev færdig på gymnasiet. Han har
altid gerne ville være arkitekt, men
nu er han i stedet ved at uddanne sig
til snedker.
”Jeg har egentlig aldrig overvejet, at jeg
skulle tage en håndværkeruddannelse.
Men jeg tror, at det er det helt rigtige for
mig lige nu,” siger Christian Abildgaard.
Han er blandt de første, der har benyttet
sig af et nyt særligt forløb på EUC Nord i
Hjørring, der giver unge med en studen-
tereksamen mulighed for at uddanne sig
til håndværker hurtigere end normalt.
Spændende arbejde
For Christian Abildgaard gav det lidt sig
selv, at han valgte at gå på gymnasiet
efter folkeskolen. Han har altid været vild
med at tegne og har i årevis haft en ide
om, at han engang skulle blive arkitekt.
Men karaktererne på hans studenter-
bevis har ikke helt været høje nok de to
gange, han har søgt ind på universitetet.
I stedet for at læse videre har han derfor
de seneste par år haft forskelligt ufag-
lært arbejde. Først i et supermarked og
siden ik han lidt tilfældigt job hos Krone
Vinduer i Vrå, hvor han har arbejdet som
ufaglært håndværker.
”Det har vist sig at være et spændende
arbejde, og jeg kan godt lide at bruge
mine hænder. Så til sidst spurgte jeg i
virksomheden, om de ville give mig en
praktikplads, hvis jeg uddannede mig
til bygningssnedker,” siger Christian
Abildgaard.
Har ikke fortrudt
Han begyndte på snedkeruddannelsen
på EUC Nord i oktober sidste år på et
særligt turboforløb for unge, der har en
studentereksamen. Allerede lige efter
nytår havde han bestået grundforløbet og
er nu i fuld gang med lærlingetiden hos
Krone Vinduer, som udgør størstedelen af
resten af snedkeruddannelsen.
”Det er helt vildt fedt at arbejde som
snedker, og jeg lærer utroligt meget hver
eneste dag, så det har jeg bestemt ikke
fortrudt,” siger Christian Abildgaard.
Selvom han er glad for snedkerfaget, har
han ikke helt afskrevet drømmen om at
blive arkitekt engang.
”Det er slet ikke utænkeligt, at jeg ender
med at læse videre på et senere tids-
punkt. Selvom der er mange, der tror det,
så er man jo ikke låst fast, bare fordi man
har en håndværkeruddannelse,” siger
Christian Abildgaard.
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
GENVEJ TIL SVENDEBREVET
På Stud. Håndværk-forløbet på EUC Nord kan studenter tage grundforløbet på en teknisk erhvervsuddannelse på 10
uger. Normalt tager grundforløbet minimum 20 uger.
På snedkeruddannelsen kan studenter desuden også tage selve hovedforløbet på uddannelsen på forkortet tid og
derved spare yderligere omkring et år på det samlede forløb.
Dette gælder indtil videre kun på snedkeruddannelsen.
Direktør Kaj Bundgaard fra Krone Vinduer
med sin lærling Christian Abildgaard.
8
9
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0006.png
Morten Ryom fra Aalborg er formand for
Erhvervsskolernes Elevorganisation.
”Erhvervsskolernes problemer
starter i folkeskolens 1. klasse.”
Myter holder unge fra
at blive håndværkere
Elevernes formand:
Folkeskolen og forældrene har et stort ansvar for de unges studievalg.
Det er ganske ufortjent, at erhvervsuddannelserne døjer
med et lidt dårligt image. Det mener Morten Ryom, der
er formand for de danske erhvervsskoleelever. Ifølge
ham er det myter, uvidenhed og dårlig vejledning, der får
mange unge til at fravælge en håndværkeruddannelse.
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
”Jeg tror ikke på, at det er fordi, at de unge ikke gider at blive
håndværker. De ved bare ikke nok om, hvad det i virkelighe-
den vil sige at tage en erhvervsuddannelse,” siger Morten
Ryom.
Han mener, at både de unges forældre og ikke mindst folke-
skolen har en stor del af ansvaret for, at der er færre unge,
der vælger en erhvervsuddannelse.
”Jeg plejer at sige, at de leste af erhvervsskolernes proble-
mer starter i folkeskolens 1. klasse. Vi har fået en folkeskole,
der underviser alt for meget i retning af gymnasiet. Eleverne
får at vide, at det er meget bedre og inere at gå på gymnasi-
et end at tage en erhvervsuddannelse. Det er med til at give
håndværkeruddannelserne et dårligt ry,” siger han.
Selvfølgelig på gymnasiet
Morten Ryom bor i Aalborg og er i gang med at uddanne sig til
smed på Tech College.
Når det drejer sig om valget mellem gymnasiet og en erhvervs-
uddannelse, så ved han, hvad han taler om. Han begyndte selv
på gymnasiet efter folkeskolen og gik der i to år, inden han til
sidst tog springet til smedeuddannelsen.
”Jeg har altid gerne ville være håndværker. Da jeg var barn, ville
jeg være murer, men jeg klarede mig godt i skolen og ik gode
karakterer, så mine lærere sagde, at jeg selvfølgelig skulle på
gymnasiet,” fortæller Morten Ryom. Derhjemme vidste hans
forældre ikke bedre end at sige det samme som lærerne.
Selvom faren er elektriker, så var det tydeligt, at forældrene ikke
syntes, at en håndværkeruddannelse var in nok til deres søn.
”Min mor sagde, at jeg da gerne måtte blive håndværker, men at
jeg lige skulle tage en studentereksamen først. Fordi, som hun
sagde, så havde jeg altid noget at falde tilbage på,” siger han.
Det endte med, at han fulgte skolens og forældrenes anbefalin-
ger og startede på gymnasiet.
”Jeg tænkte, at lærerne og forældrene jo er voksne mennesker,
så jeg måtte hellere gøre, hvad de sagde,” siger Morten Ryom.
Akademisk folkeskole
Han mener, at hans eget eksempel er ganske typisk for, hvor-
dan mange unge foretager deres uddannelsesvalg.
”De unge ender på gymnasiet, fordi de altid har fået at vide,
at det er inere. Selv håndværkerforældre skubber deres
egne børn i gymnasiet, fordi de tror, at det er bedre og giver
lere muligheder,” siger han.
Desuden mener han, at der er sket en akademisering af den
danske folkeskole.
Fag som sløjd og andre praktiske fag har fået mindre plads
på skoleskemaet og er blevet erstattet af en akademisk un-
dervisning, som man tidligere først mødte i gymnasiet.
”Når børn i 9. klasse i dag skal lave en opgave, så skal de
kunne redegøre for hvilken videnskabelig metode og ana-
lysemodel, de har anvendt. Alt er blevet så akademisk, og
de boglige elever får ros, mens de elever, der er bedst til de
praktiske fag, ikke får meget anerkendelse i folkeskolen,”
siger Morten Ryom.
Droppede gymnasiet
På gymnasiet blev han selv en overgang grebet af de akade-
miske ambitioner og begyndte at lege med planer om, at han
skulle blive læge eller måske studere bioteknologi.
Men efterhånden fandt han ud af, at han slet ikke hørte hjem-
me på gymnasiet.
”Jeg passede ikke ind i en akademisk studieform med ansvar for
egen læring. Det var et int gymnasium med linke medstuderende
og lærere. Det var bare ikke mig,” siger Morten Ryom.
Efter to år samlede han mod til sig og meddelte sine forældre, at
han ville droppe gymnasiet og i stedet blive smed.
”Jeg har aldrig oplevet min mor så skufet. Hele verden ramlede
sammen. Min far var heller ikke tilfreds, men min mor hun var dybt,
dybt rystet. Heldigvis kan hun i dag godt se, at det var en fejl med
gymnasiet, og at jeg passer langt bedre til en håndværkeruddan-
nelse. Jeg elsker at være smed,” siger Morten Ryom, der begynd-
te på smedeuddannelsen på Tech College Aalborg i januar 2011.
Mange muligheder
Med hans personlige erfaring fra både en erhvervsuddannelse
og gymnasiet, så mener han, at der er en del myter om erhvervs-
uddannelserne, som ikke har hold i virkeligheden.
”Der er mange, der tror, at en erhvervsuddannelse er en blind-
gyde, og det er helt forkert. I dag er der mange muligheder for at
læse videre. Man kan endda ende med at læse på universitetet,
hvis man har lyst,” siger Morten Ryom.
Samtidig giver en erhvervsuddannelse i modsætning til en stu-
dentereksamen direkte adgang til et faglært job.
”Du kan endda tage dit svendebrev med til Dubai, Tyskland eller
USA og få et arbejde. Det er faktisk ret fantastisk,” siger han.
Han er sikker på, at hvis de unge og deres forældre ik noget
mere reel information om alle mulighederne, så ville erhvervsud-
dannelserne få et bedre image.
”Hvis de havde et bedre kendskab til virkeligheden, så ville langt
lere unge vælge en erhvervsuddannelse,” siger Morten Ryom.
10
11
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0007.png
Mesterskab i håndværk
blev en publikumssucces
42.000 besøgte Danmarksmesterskaberne for lærlinge i Aalborg.
PUBLIKUMSREKORD I AALBORG
DM i Skills 2014 i Aalborg satte publikumsrekord - i alt 42.000 mennesker
besøgte mesterskabet den 23.-25. januar. Da konkurrencen sidste år blev
holdt i Aarhus var der knap 30.000 besøgende.
Blandt de besøgende var statsminister Helle Thorning-Schmidt, som åbnede
DM i Skills i Aalborg, og undervisningsminister Christine Antorini, der stod
for kåringen af de unge Danmarksmestre.
På billedet er det 18-årige Daniel Fernandez fra Aalborg, der bliver kåret som
Danmarks bedste malerlærling 2014.
omkring i Gigantium var der masser af
”prøv, mærk og føl”-stande, hvor de
besøgende kunne afprøve forskellige
fag eller få en snak med studerende og
lærere fra erhvervsuddannelserne.
”Alt i alt må man sige, at DM i Skills har
været den ultimative vejledningsevent,
og vi har fået mange positive tilbage-
meldinger fra lærere og vejledere fra
hele Nordjylland,” siger Per Dennis
Kristensen.
Virkelig imponeret
Han mener, at det også er et stort plus,
at netop så mange af folkeskolernes
Det var et enestående udstillings-
vindue for alle håndværkerfag, da
Danmarksmesterskaberne i hånd-
værk for lærlinge – DM i Skills – blev
holdt i Aalborg i januar. Mesterskabet
vil ifølge arrangørerne få lere unge
i Nordjylland til at søge ind på en
erhvervsuddannelse.
”Der er ingen tvivl om, at sådan et
kæmpe event vil få en stor efekt og
give lere unge lyst til at blive håndvær-
kere,” siger Per Dennis Kristensen, der
har været projektleder og arrangør af
DM i Skills for de Nordjyske Erhvervs-
skoler.
DM i Skills i Gigantium i Aalborg satte
publikumsrekord med 42.000 besøgen-
de, hvoraf størstedelen var folkeskole-
elever fra hele regionen.
Erfaringerne fra tidligere viser, at DM
i Skills kan have en positiv efekt på,
hvor mange unge, der søger ind på en
erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
”Jeg er overbevist om, at vi vil opleve
et øget optag på erhvervsuddannelser-
ne i Nordjylland allerede i år på grund
af arrangementet,” siger Per Dennis
Kristensen.
Godt håndværk smitter
DM i Skills er det store årlige Dan-
marksmesterskab for unge fra er-
hvervsuddannelserne.
Det er første gang, at mesterskabet
er blevet holdt i Nordjylland. I år var
omkring 280 unge fra hele landet med i
dysten om at blive Danmarks dygtigste
elev i 29 konkurrencefag.
Over tre hektiske konkurrencedage
kæmpede de sig igennem forskellige
opgaver, der stillede store krav til delta-
gerne om godt håndværk, passioneret
arbejde og faglig stolthed.
”Det var imponerende og meget inspi-
rerende at se så mange dygtige unge
mennesker vise, hvad de kunne med
deres håndværk. Deres faglighed lyste
ud af dem, og det er virkeligt noget, der
smitter,” siger Per Dennis Kristensen.
Når der er DM i Skills, så foregår delta-
gernes arbejde i forskellige konkurren-
ceområder, hvor publikum kan komme
helt tæt på de forskellige fag, mens del-
tagerne viser deres færdigheder frem.
”Det er en vigtig del af Skills at bru-
ge mesterskabet til at vise de mange
forskellige håndværksfag frem, så de
kan inspirere andre unge til at blive
håndværker. Og jeg er sikker på, at det
netop har haft den efekt på mange
af dem, der besøgte Skills i Aalborg,”
siger han.
Skoleelever i fokus
En meget stor del af de 42.000, der
besøgte Skills over de tre dages me-
sterskab, var folkeskoleelever fra hele
Nordjylland. Blandt andet var alle 8.-10.
klasser fra alle folkeskoler i de nord-
jyske kommuner blevet tilbudt gratis
busser til Gigantium.
”De ældste folkeskoleelever har været
vores primære mål, for det er jo dem,
der snart står overfor at skulle vælge
ungdomsuddannelse,” siger Per Dennis
Kristensen.
Ud over, at man kunne følge konkur-
rencedeltagerne folde sig ud, var der
særskilte aktiviteter og konkurrencer i
håndværk for skoleeleverne. Og rundt
lærere og vejledere var blandt de besø-
gende til DM i Skills.
”Lærerne og studievejlederne er vigti-
ge, når det gælder de unges studievalg,
og de ved ikke altid nok om, hvad det
vil sige at være håndværker. Jeg tror, at
også de er gået derfra med en masse
nye indtryk,” siger Per Dennis Kristen-
sen.
Det bekræfter vejleder Trine Bergman
Vittrup fra Ungdommens Uddannelses-
vejledning i Hjørring.
”Jeg ik selv meget ny viden med hjem
fra Skills. Jeg var virkelig imponeret
over, hvor dygtige mange af de unge
var,” siger studievejlederen.
Hun fortæller, at hun også er blevet
meget overrasket over, hvor mange
forskellige uddannelsesmuligheder, der
reelt er at vælge imellem på erhvervs-
skolerne.
”Det er klart, at det er inspirerende for
en vejleder som mig, at få præsenteret
uddannelserne på sådan en levende
måde. Det betyder, at jeg bedre kan
give de unge et bredere billede af, hvad
erhvervsskolerne har at byde på,” siger
Trine Bergman Vittrup.
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
1.000 LEDIGE PÅ SKILLS
Det var ikke kun folkeskoleelever, der besøgte DM i Skills. Fra alle nordjyske jobcentre var der lavet busture for ledige
under 30 år, der ikke har en uddannelse. Målet var at give de ledige ny inspiration til at tage en erhvervsuddannelse.
Mere end 1.000 ledige var med busserne til Aalborg, som var arrangeret af Beskæftigelsesregion Nordjylland i samar-
bejde med de nordjyske jobcentre, UU-vejlederne og de nordjyske erhvervsskoler.
12
13
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0008.png
DM i Skills:
Tre nordjyske
Danmarksmestre
Blandt de nordjyske vindere i DM i Skills 2014 er både den bedste tøm-
rerlærling, den bedste murerlærling og den bedste malerlærling i Dan-
mark. Der kræver både dygtighed, talent og masser af træning at vinde
førsteprisen ved DM i Skills. Mød tre unge nordjyder, der elsker deres
håndværk og ikke har fortrudt, at de har valgt en erhvervsuddannelse.
Jeg har altid villet være håndværker
Han kommer fra en familie af hånd-
værkere, så det har altid ligget i kor-
tene, at han også selv skulle vælge
en erhvervsuddannelse.
”Min far er maler, og min storebror er
tømrer, og jeg ville ikke være det samme
som dem. Så var der jo næsten kun
murerfaget tilbage til mig, og det er jeg
rigtig glad for,” siger Anders Tonsgaard.
Han vandt prisen som Danmarks bedste
murerlærling, da der tidligere i år blev
hold DM i Skills i Aalborg. Men han har
også mange års træning i hænderne.
Fritidsjob som murer
Allerede som 14-årig begyndte han at
arbejde i sin fritid hos det murerirma,
hvor han siden ik en læreplads. I be-
gyndelsen gik han mest til hånde, men
langsomt ik han lov til mere og mere,
og efterhånden kom han også til at mure
en gang imellem.
”Hvis lere unge kunne få lov til at prøve
at komme på en håndværkervirksomhed
i erhvervspraktik eller måske i et fritids-
job, så tror jeg også, at lere ville vælge
en håndværkeruddannelse senere.
Sådan er det i hvert fald gået for mig,”
siger Anders Tonsgaard, der tager sin
mureruddannelse på EUC Nordvest.
Kan bygge et hus
”Det, jeg godt kan lide ved murerfaget,
er, at det er et håndværk, som man
virkelig kan bruge til noget konkret. Man
kan for eksempel bygge et hus,” siger
han. I sin fritid er han et rigtigt ude-
menneske, der isker og går på jagt, og
han kunne ikke forestille sig at have et
arbejde, hvor han skulle være indendørs
hele dagen.
”Murerarbejde foregår ofte udendørs,
og det er som regel dejligt. Især selv-
følgelig når vejret er godt,” siger Anders
Tonsgaard, der regner med, at han
bliver i murerfaget i fremtiden.
”Om ti år har jeg vel mit eget irma, som
laver indendørs pejse og andre udfor-
drende specialopgaver. Det kunne jeg
godt tænke mig,” siger han.
20-årige Daniel Kirk Hansen fra
Thisted er Danmarks bedste
tømrerlærling.
21-årige Anders Tonsgaard fra
Mors er Danmarks bedste
murerlærling.
18-årige Daniel Fernandez fra
Aalborg er Danmarks bedste
malerlærling.
Jeg var tæt på at vælge gymnasiet
Lige siden han var en lille dreng,
har han været glad for at bruge sine
hænder. Og han fandt tidligt ud af, at
det var træ, der var sjovest at arbejde
med.
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
”Ja, faktisk har jeg egentlig altid forestillet
mig, at jeg engang skulle blive tømrer,”
siger Daniel Kirk Hansen.
Danmarks bedste tømrerlærling er
opvokset på en gård, og han tilbragte
store dele af sin barndom i værkstedet,
hvor han byggede alt fra fuglekasser til
svinetrug af træ.
”Træ er et fantastisk materiale. Det er
nemt at skære i og bearbejde i forhold til
andre materialer, og man kan lave både
ine møbler og solide konstruktioner.
Man kan bruge træ til næsten alt,” siger
han.
Holdt fast i drømmen
Selvom han altså aldrig har været i tvivl
om sine fremtidsplaner som tømrer, så
begyndte han alligevel at vakle til aller-
sidst, da han skulle vælge uddannelse
efter skolen.
”De leste af mine kammerater skulle på
gymnasiet. Og det var som om, at der
ikke var så meget prestige ved at vælge
en teknisk uddannelse. Jeg var faktisk
tæt ved at falde i og vælge gymnasiet
ligesom de andre,” siger han.
Først i sidste øjeblik besluttede han sig
for at holde fast i drømmen om at blive
tømrer. Ikke kun fordi han fulgte sit hjerte,
men også fordi han satte sig ordentlig
ind i tingene og ik undersøgt, hvilke
fremtidsmuligheder han ville have med
en tømreruddannelse.
”Jeg fandt ud af, at der for eksempel er
rigtig mange muligheder for at læse vide-
re efter en tømreruddannelse, hvis jeg får
lyst til det. Og så var jeg ikke længere i
tvivl,” siger Daniel Kirk Hansen, der tager
sin tømreruddannelse på EUC Nordvest.
Selvom han var i tvivl om uddannelsen
lige til det sidste, så har han ikke fortrudt
sin beslutning.
”Jeg tog det helt rigtige uddannelsesvalg,
da jeg valgte at blive tømrer,” siger han.
Jeg elsker at være maler
Han har valgt at uddanne sig til
bygningsmaler, fordi har tror, at en
håndværkeruddannelse er et mere
sikkert uddannelsesvalg end gym-
nasiet.
”En håndværkeruddannelse kan jeg
bruge til noget, og jeg kan få et godt job.
Men jeg kan også læse videre, hvis jeg
får lyst til det. Jeg har alle muligheder,”
siger Daniel Fernandez, der efter DM i
Skills 2014 kan smykke sig med titlen
som kongerigets bedste bygningsma-
lerelev.
”Jeg vandt, fordi jeg havde forberedt
mig med masser og masser af træning.
Jeg tror især, at det var lakering af
træværk og min opsætning af mønstret
tapet, hvor jeg var bedre end mine kon-
kurrenter,” lyder hans egen vurdering af
mesterskabspræstationen.
Har valgt rigtigt
Daniel Fernandez tager sin uddannelse
på Construction College Aalborg og er
elev i et større malerirma i Aalborg.
”Jeg elsker at være maler, og jeg er
rigtigt glad for mit arbejde. Jeg er ikke
i tvivl om, at jeg valgte rigtigt med min
uddannelse,” siger han:
”Når man er maler, så er man jo den, der
laver prikken over i’et. Man gør det hele
lot, efter at de andre håndværkere har
været der. Det kan jeg godt lide.”
Lysten tilbage
De leste af hans klassekammerater valgte
gymnasiet efter folkeskolen, men det var
ikke noget, som Daniel Fernandez selv for
alvor overvejede.
”Jeg var sådan en folkeskoleelev, der ikke
gik så meget op i lektierne og det boglige.
Derfor havde jeg ikke lyst til at skulle sidde
tre år mere på skolebænken i gymnasiet,”
siger han.
På erhvervsuddannelsen har han nu fået
lyst til at studere.
”Det er nok, fordi jeg synes, at det er
sjovt. Jeg bliver helt opslugt af det og
kan koncentrere mig om en opgave, som
jeg ikke kunne i folkeskolen,” siger Daniel
Fernandez:
”Mine gamle lærere ville virkeligt blive for-
bavsede, hvis de så mig nu, eller hvis de
hørte, at jeg er blevet Danmarksmester.”
14
15
NORDJYSKE HÆNDER nr. 1 / 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380077_0009.png
Stadig lere nordjyske unge må se langt efter en
praktikplads i en nordjysk virksomhed.
Opråb til byggeriet:
Ansæt lere lærlinge!
manglede en praktikplads i en virksomhed. I januar 2013
var tallet 289.
På alle erhvervsuddannelserne var der 1362 nordjyske unge,
der i januar måned ikke kunne komme i praktik i en virksom-
hed. Det er det højeste antal unge i Nordjylland uden praktik-
plads målt i januar måned siden 2004.
”For virksomhederne handler det om at sikre, at der også er
arbejdskraft i fremtiden. Derfor dur det ikke, at der er unge,
som opgiver at blive håndværkere, fordi de ikke kan inde en
praktikplads,” siger Torben Ladefoged.
Lær af den maritime branche
I Beskæftigelsesregion Nordjylland er direktør Karsten
Simensen enig i, at virksomhederne har et særligt ansvar.
Han anbefaler virksomhederne i byggebranchen at tage ved
lære af den maritime branche, hvor lere virksomheder mål-
rettet er begyndt at tage lere lærlinge.
Senest har en række maritime virksomheder i Frederikshavn
ansat en fælles uddannelseskoordinator, som skal sørge for,
at der kommer lere lærlinge i virksomhederne, og at lærlin-
gene får et optimalt uddannelsesforløb.
”Den slags fremsynet ansvarlighed må meget gerne brede
sig til bygge- og håndværksvirksomhederne i Nordjylland,”
siger Karsten Simensen.
Der blev i 2013 indgået færre praktikaftaler i byggeriet
end i 2012. Samtidig fortsætter køen af unge, der ikke
kan inde en praktikplads, med at vokse. Det får nu en
af erhvervslivets nordjyske talsmænd til komme med et
opråb til virksomhederne.
”Det er bare ikke godt nok. Virksomhederne må simpelthen
åbne dørene for de unge og tage nogle lere lærlinge ind,”
siger erhvervsdirektør i Mariagerfjord, Torben Ladefoged.
Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var der 678 hånd-
værkerlærlinge fra Nordjylland, der ik en praktikplads i en
byggevirksomhed i løbet af 2013. Det er det laveste antal
praktikaftaler i byggeriet i lere år. I 2012 blev der lavet 712
uddannelsesaftaler.
”Hvis virksomhederne også vil have adgang til arbejdskraft
fremover, så er de nødt til at tage et større ansvar og være
med til at uddanne nogle lere håndværkere,” siger Torben
Ladefoged.
Flere unge uden praktikplads
Mens virksomhederne tøver, så stiger antallet af nordjyske
unge, der mangler en praktikplads i byggeriet.
Tæller man de unge i skolepraktik med, så var der alene
i byggefagene 335 unge i Nordjylland, der i januar 2014
16
EFFEKT nr. 3 / 2012