Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 261
Offentligt
1380075_0001.png
Potentiale for kompetenceløft af
ufaglærte i Nordjylland
April 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund................................................................................ 4
1.1 Læsevejledning ......................................................................................... 5
2. Resumé ........................................................................................................... 7
2.1 De ufaglærte opdelt i tre profiler............................................................... 7
2.1.1 Profil 1 har et stort potentiale til uddannelse ................................... 8
2.1.2 Profil 2 har potentiale til uddannelse ............................................... 8
2.1.3 Profil 3 har mindre potentiale til uddannelse ................................... 9
2.1.4 De tre profiler under ét ..................................................................... 9
2.2 Vejen til faglært niveau er forskellig ...................................................... 10
2.3 Der er økonomisk potentiale i kompetenceløft ....................................... 12
3. Opmærksomhedspunkter ........................................................................... 15
3.1 Jobcentre og kommuner .......................................................................... 16
3.2 Arbejdsgiversiden (A-siden) ................................................................... 16
3.3 Lønmodtagersiden (B-siden)................................................................... 17
3.4 VEU-centre ............................................................................................. 17
3.5 Erhvervsuddannelse (EUD) .................................................................... 18
3.6 Vækstforum og Erhvervsservice ............................................................. 18
4. Projektets afgrænsning ............................................................................... 19
5. Nordjyske ufaglærtes forudsætninger ....................................................... 20
5.1 Dannelsen af tre profiler ......................................................................... 20
5.2 De ufaglærtes forudsætninger er gode .................................................... 22
5.2.1 50 pct. af de ufaglærte er mellem 46 og 55 år ............................... 23
5.2.2 En lille overvægt af mænd ............................................................. 24
5.2.3 81,5 pct. har folkeskolen som højeste uddannelse ......................... 25
5.2.4 Profilerne fordeler sig nogenlunde ens i kommunerne .................. 26
6. De ledighedsberørtes forudsætninger........................................................ 28
6.1 Mange ufaglærte er underbeskæftigede .................................................. 28
6.2 De ledighedsberørtes karakteristika ........................................................ 31
6.2.1 De unge er mest ledighedsberørte .................................................. 31
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.2.2 Mænd er i overtal blandt ledighedsberørte .................................... 33
6.2.3 Ufaglærte med studentereksamen er mindre ledige ....................... 34
6.2.4 Samme regionale billede af de ledighedsberørte ........................... 35
7. De ufaglærtes brancher .............................................................................. 36
7.1 Hvor arbejder de ufaglærte? .................................................................... 36
7.2 Potentiale for uddannelsesløft i de ufaglærtes brancher ......................... 39
8. De ufaglærtes brug af voksen- og efteruddannelse .................................. 41
8.1 AMU er det foretrukne efteruddannelsesvalg ......................................... 41
8.1.1 AMU er mest relevant for uddannelsesløft .................................... 44
8.1.2 AMU skal være brancherelevant ................................................... 46
9. Vejene til faglært niveau ............................................................................. 48
9.1 Uddannelsesvalg bestemt af brancher ..................................................... 48
9.1.1 13 oplagte uddannelser i Nordjylland ............................................ 49
9.1.2 Et uddannelsesløft koster fra 25.000 kr. ........................................ 50
9.2 Økonomiske potentialer .......................................................................... 53
10. Bilag 1: Anvendte metoder ....................................................................... 55
10.1 Fase 1 – Registerdata ............................................................................ 55
10.2 Fase 2 – uddannelsesprofiler ................................................................. 60
10.3 Fase 3 – økonomiske perspektiver ........................................................ 60
11. Bilag 2: Beskrivelser af uddannelser inden for de seks brancher......... 62
11.1.1 Fra ufaglært til faglært inden for industrien ................................. 62
11.1.2 Fra ufaglært til faglært inden for social og sundhed .................... 62
11.1.3 Fra ufaglært til faglært inden for handel ...................................... 62
11.1.4 Fra ufaglært til faglært inden for rengøring og anden operationel
service .......................................................................................... 63
11.1.5 Fra ufaglært til faglært inden for transportbranchen .................... 63
11.1.6 Fra ufaglært til faglært inden for bygge og anlæg ....................... 63
12. Bilag 3: Begrebsforklaringer .................................................................... 64
12.1.1 Voksenlærling og -elev ................................................................ 64
12.1.2 Grunduddannelsen for Voksne (GVU) ........................................ 64
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0004.png
1. Indledning og baggrund
Fremskrivninger af arbejdsmarkedsbalancer på landsplan viser en risiko for et
betydeligt overudbud af ufaglærte (ca. 80.000) og en mangel på faglærte (ca.
30.000) i 2020, hvis der ikke sker forandringer i efterspørgslen på arbejdskraft på
tværs af kompetenceområder. Dertil kommer, at op mod en femtedel af arbejds-
styrken ikke har anden uddannelse end grundskolen, og at der hvert år kun er ca. 1
pct. af de ufaglærte, der fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse.
De tendenser der ses på landsplan, vurderes også at være gældende for det nordjy-
ske arbejdsmarked. Analysen ”FremKom2: Fremtidens kompetenceudfordringer i
Nordjylland” (2012), har påpeget, at der i perioden frem til 2016 vil forsvinde op
imod 5.000 ufaglærte arbejdspladser i Nordjylland. Samtidig fremskrives en øget
efterspørgsel efter faglærte særligt inden for service-, handels- samt bygge- og
anlægssektoren. Meget tyder på, at denne efterspørgsel efter kvalificeret faglært
arbejdskraft ikke kan imødekommes. Der vil i de kommende år være en stor af-
gang af faglærte, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig er der for-
sat faldende tilgang af unge til erhvervsuddannelserne.
Der forventes således en mangel på faglært arbejdskraft, mens der samtidig er et
overudbud af ufaglærte. Der er derfor et rationale i at lukke dette hul ved at løfte
ufaglærte til faglært niveau. Analyser viser samtidig, at der er økonomiske poten-
tialer i et uddannelsesløft. Det forbedrer den enkeltes muligheder for beskæftigel-
se og hæver lønnen ved ansættelse. For kommunerne betyder det færre ledige og
højere skatteindtægter fra de beskæftigede.
Aktuelt er der en stor politisk interesse for såvel reformer på erhvervsuddannelses-
som efter- og videreuddannelsesområdet. Produktivitetskommissionen
1
peger i sin
analyse af uddannelse på behovet for reformer af store dele af uddannelsessyste-
met inkl. erhvervsuddannelserne og gymnasiet.
Carsten Koch-udvalget
2
har i deres anbefalinger til en reform af beskæftigelsespo-
litikken givet opkvalificering og efteruddannelse af ledige ufaglærte en større op-
mærksomhed. Samtidig viser bl.a. OECD’s PIAAC-rapport
3
, at der er store for-
skelle i arbejdsstyrkens kompetenceudvikling.
1
Produktivitetskommissionen er nedsat af Regeringen, og skal kulegrave den danske produktivitetsudvikling.
Kommissionen skal komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke Danmarks produktivitet. Se mere på
www.produktivitetskommissionen.dk
Carsten Koch-udvalget er nedsat af Beskæftigelsesministeriet til at kulegrave beskæftigelsessystemet, og er
kommet med anbefalinger til en bedre indsats for de ledige. Udvalget er under ledelse af tidligere skatteminister
Carsten Koch, der også har lagt navn til udvalget.
3
2
PIIAC (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies) er OECD's internationale
studie af færdigheder blandt voksne mellem 16-65 år. Det omtales også som PISA for voksne. Se mere på
www.danskerneskompetencer.dk
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0005.png
Der er således en betydelig risiko for en såkaldt ”low skill trap”, hvor den del af
arbejdsstyrken, som har de ringeste formelle forudsætninger, også i stort omfang
er dem, der opnår mindst efter- og videreuddannelse. Endelig forventes der en
række vækstpolitiske tiltag, som bl.a. vil berøre den regionale erhvervsfremme-
indsats og medføre en øget efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft.
Samlet set er der således på mange politikområder nye initiativer på vej, som for-
holder sig til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesudviklingen. Herunder ikke
mindst de ufaglærte og kortuddannedes fremtidige muligheder og vilkår på det
danske arbejdsmarked og specifikt i Nordjylland.
For at realisere kompetenceløftet ønsker Beskæftigelsesregion Nordjylland (BRN)
at udvikle en regional strategi på tværs af de tre politikområder: uddannelses-,
erhvervs- og beskæftigelsespolitik.
Beskæftigelsesregion Nordjylland har derfor, som en del af grundlaget for at ud-
vikle en sådan regional strategi, ønsket at få belyst potentialet for et kompetence-
løft af regionens ufaglærte, beskæftigede og ledighedsberørte.
Analysen har fokus på de voksne ufaglærte mellem 30 og 55 år, der har haft en del
år til at opnå kompetencer på arbejdsmarkedet. Denne aldersgruppe har en række
erfaringer og kompetencer i bagagen, der kan forkorte et uddannelsesløft til fag-
lært niveau.
Nærværende rapport giver et bud på potentialet for at omsætte de ufaglærtes op-
nåede kompetencer til en faglært uddannelse. Derfor fravælges de unge under 30
år, der endnu har begrænset erfaring og de ældre over 55 år, da de ikke har så
mange år tilbage på arbejdsmarkedet.
1.1 Læsevejledning
Her følger en kort oversigt over rapportens opbygning. Alle kapitler undtagen det
første indledes med en grå boks, hvor det pågældende kapitels hovedkonklusioner
opsummeres.
I
kapitel 1
præsenteres baggrunden for projektet samt en kort beskrivelse af,
hvordan det ufaglærte arbejdsmarked udvikler sig i forhold til det faglærte.
Kapitel 2
er rapportens resumé. Her er en i resumésammenhæng en omfattende
præsentation af rapportens resultater og konklusioner.
I
kapitel 3
er opmærksomhedspunkter fordelt på aktørerne, der er involveret i
arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og uddannelsespolitiske områder.
Resumé (kap. 2) og opmærksomhedspunkter (kap. 3) kan læses som en selvstæn-
dig minirapport, der giver et solidt overblik over analysens resultater og konklusi-
oner.
Fra
kapitel 4
og frem findes projektets databehandling og analyser. Kapitel 4 er
en kort beskrivelse af projektets afgrænsning.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I
kapitel 5
sættes scenen for projektets logik. Her defineres og præsenteres de tre
profiler, ufaglærte i Nordjylland inddeles i. De tre profiler er gennemgående i hele
rapporten.
Kapitel 6
er tematiseret omkring, hvordan de ufaglærte er berørt af ledighed, og i
kapitel 7
arbejdes med, hvilke brancher de ufaglærte er beskæftigede i eller har
tilknytning til.
Kapitel 8
behandler dels hvilke efteruddannelsesmuligheder de
ufaglærte benytter sig af, dels i hvilket omfang de deltager i efteruddannelse.
I
Kapitel 9
behandles mulighederne for de ufaglærtes reelle muligheder for faglig
opkvalificering. Her præsenteres relevante erhvervsuddannelser, hvor længe det
vil tage ufaglærte i de tre profiler at gennemføre et uddannelsesløft, hvad det ko-
ster, samt en diskussion af det økonomiske potentiale, der er ved et uddannelses-
løft af ufaglærte.
Rapporten afsluttes med
bilag
(kap. 10-12), hvor projektets metode, uddybende
beskrivelser af uddannelserne, der er anvendt i kap. 9, samt begrebsforklaringer
findes.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0007.png
2. Resumé
•
•
•
•
•
•
Det er lønsomt for alle aktører – såvel jobcentre som virksomheder – at satse på en investe-
ringsstrategi via et kompetenceløft til ufaglærte voksne.
De ufaglærte 30-55 årige er ikke en homogen gruppe. Derfor er der brug for forskellige
strategier til kompetenceløft.
Der er nok ufaglærte med potentiale til at imødegå det forventede hul mellem overudbud af
ufaglærte og efterspørgsel af faglærte. Men det nødvendige kompetenceløft tager tid.
Der er klart behov for en koordinering af indsatsen mellem alle aktører for at nå målet – det
kræver mod til at prioritere.
Flyttes en ledig ufaglært til beskæftigelse, tager det gennemsnitligt vedkommende mellem
14 og 20 uger at dække det offentliges uddannelsesomkostninger til kompetenceløftet.
Der er ingen garanti for et stort afkast af en investeringsstrategi, men alternativet er værre –
tusinder af ufaglærte job forsvinder de kommende år.
2.1 De ufaglærte opdelt i tre profiler
Mange ufaglærte nordjyder har kompetencer, der bringer dem tæt på at kunne
blive opkvalificeret til faglært niveau.
Det koster mellem 25.000 kr. og 240.000 kr. at give en ufaglært et uddannelsesløft
til faglært niveau.
Opkvalificeres en ufaglært ledig, tager det mellem fem uger og et års beskæftigel-
se, før investeringen er tjent ind i forhold til besparelser på offentlige udgifter til
den ufaglærte ledige og øgede skatteindtægter.
Der er naturligvis forskelle på de ufaglærtes forudsætninger for at opnå faglært
niveau, men langt de fleste har nogle eller en del forudsætninger, og de kan derfor
tage nogle oplagte veje for at opnå faglært niveau.
New Insights analyse viser, at der er store forskelle på, hvordan de ufaglærte kan
bringe deres forudsætninger i spil inden for forskellige brancher.
Der er fokus på de ufaglærtes arbejdsmarked, og de fleste er enige om, at det bli-
ver mindre de kommende år. Analyser peger på, at der de kommende år vil for-
svinde ca. 5.000 ufaglærte arbejdspladser alene i Nordjylland. Samtidig peger
analyser på, at der vil være en øget efterspørgsel efter faglærte særligt inden for
service-, handels- samt bygge- og anlægssektoren.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0008.png
Alt efter branchen vil det være forskelligt, hvilke erhvervsuddannelser der er op-
lagte for de ufaglærte at gå ind i, og i hvilken grad de kan omsætte deres allerede
eksisterende kompetencer til merit, der afkorter den enkeltes uddannelse.
I Nordjylland er der 34.336 ufaglærte mellem 30-55 år. De ufaglærte kan inddeles
i tre profiler, der hver beskriver, hvor tæt de er på faglært niveau.
2.1.1 Profil 1 har et stort potentiale til uddannelse
Gruppen udgør 2.499 personer, og er kendetegnet ved, at de har de bedste forud-
sætninger for at kunne blive opkvalificeret til faglært niveau.
De har flere års beskæftigelseserfaringer fra en branche, og har gennem kurser og
efteruddannelse holdt sig fagligt ajour. Mange har også et job på et højt fagligt
niveau, og afhængig af, hvilken branche de ufaglærte har kompetencer inden for,
er de relativt tæt på faglært niveau.
Langt hovedparten af de ufaglærte i profil 1 er i fuld beskæftigelse, og har derfor
formodentlig ikke nogen umiddelbar interesse i at bruge tid og kræfter på at blive
fagligt opkvalificeret.
En strategisk satsning på opkvalificering af denne gruppe ufaglærte hører først og
fremmest hjemme i virksomhederne, hvor de er ansat, hvor bl.a. kompetencefon-
dene kan spille en væsentlig rolle.
2.1.2 Profil 2 har potentiale til uddannelse
De udgør den største gruppe, og består af 26.996 personer. Dvs. næsten 80 pct. af
Nordjyllands ufaglærte befinder sig i Profil 2.
De ufaglærte i profilen har alle et vist potentiale for uddannelse, om end det er
mindre end for Profil 1.
De ufaglærte i profilen deler sig i to grupper:
Den ene gruppe kvalificerer de ufaglærte til profil 2 primært gennem er-
hvervserfaring fra en branche, og
den anden gruppe kvalificeres primært ved yderligere at have deltaget i en vis
mængde arbejdsmarkedsuddannelse (AMU).
Det er således inden for denne profil, at realkompetencevurderingens (RKV) styr-
ker skal stå sin prøve. For personer med profil 2 er der brug for at kunne omsætte
erhvervs- og uddannelseserfaring i forening til merit for uddannelse.
Den strategiske indsats er for denne profil særlig relevant i beskæftigelsesindsat-
sen. I modsætning til Profil 1 er de ufaglærte i Profil 2 fra tid til anden ledigheds-
berørte og vil derfor have været i kontakt med et jobcenter. Her gælder det om at
lede dem mod en relevant uddannelse, hvor de kan udnytte deres kompetencer
gennem beskæftigelse og/eller uddannelsesaktivitet til at afkorte uddannelsen.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0009.png
2.1.3 Profil 3 har mindre potentiale til uddannelse
Gruppen, der udgør ca. 14 pct. af de ufaglærte, er længst væk fra faglært niveau.
Konsulenterne fra de to VEU-centre, der har givet input til analysen, er enige om,
at de ufaglærte i profil 3 ikke på nogen måde er tæt på faglært niveau. Det bety-
der, at skal denne profil opkvalificeres til faglært niveau, er der tale om ordinære
voksenerhvervsuddannelser uden eller med meget lidt merit.
Derfor er det i første omgang ikke oplagt at løfte denne gruppe helt til faglært ni-
veau. Den strategiske satsning skal derfor være på en beskæftigelsesindsats, der
løfter profilen et stykke ad vejen. Her er almene voksenuddannelser
4
i form af
sprog, læsning og matematik særlig relevant. De ufaglærte i profilen kan gennem
almene voksenuddannelser blive bedre rustet til et arbejdsmarked, der kræver sta-
dig flere og ofte specialiserede kvalifikationer.
2.1.4 De tre profiler under ét
Nordjyllands ufaglærte er altså en sammensat gruppe, hvor nogle er meget tæt på
et faglært niveau, mens andre har en længere vej til et uddannelsesløft.
Fordelingen i de tre profiler er opsummeret i tabel 2.1. Det fremgår her, at over
halvdelen af de ufaglærte i perioden 2007-11 har deltaget i AMU-aktivitet. Der er
imidlertid store forskelle mellem brancherne, og i hvilken grad en AMU-aktivitet
kan omsættes til meritter, som kan afkorte de ufaglærtes uddannelser. Det kræver
derfor forskellige indsatser for at forbedre de ufaglærtes fremtidige beskæftigel-
ses- og indkomstmuligheder.
Tabel.2.1: Ufaglærtes arbejdsmarkedstilknytning og brug af AMU 2007-2011
Profil 1
Ufaglærte i Nordjylland
Antal ufaglærte i Nordjylland, der har
deltaget i AMU i perioden 2007-2011
Procent af ufaglærte i Nordjylland
Antal ledighedsberørte i Nordjylland
2011 *)
Procent af ufaglærte i Nordjylland
Antal ledighedsberørte i 2011, der har
deltaget i AMU i perioden 2007-2011
Procent af ledighedsberørte i Nordjyl-
land 2011 *)
2.499
2.499
100 pct.
**)
**)
**)
**)
Profil 2
26.996
14.848
55,0 pct.
1.267
4,7 pct.
1.166
91,5 pct.
Profil 3
4.841
1.564
32,3 pct.
1.813
37,5 pct.
925
51,3 pct.
I alt
34.336
18.919
55,1 pct.
3.082
9,0 pct.
2.096
68,0 pct.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Noter: *) Ufaglærte der har været berørt af ledighed i mindst 25 pct. af året (2011)
**) Færre end fem personer
Almen voksen uddannelser dækker fx over: Forberedende – og almen voksenuddannelse (FVU, AVU), dansk-
undervisning for udlændinge, Frie skoler som folkehøjskoler etc.
4
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0010.png
Hvis den ufaglærte skulle blive berørt af ledighed, er det oplagt, at kompetence-
løftet påbegyndes under de ufaglærtes ledighedsperioder. Her er de ufaglærte i
kontakt med jobcenteret. Der er imidlertid store forskelle i de ufaglærtes ledig-
hedstendens, så andre indsatser skal også sættes i spil. For de beskæftigede ufag-
lærte er opkvalificering gennem fx kompetencefondene en relevant vej.
I 2011 er 20 pct. af de ufaglærte berørt af ledighed i kortere eller længere tid. Over
halvdelen er dog kun ledige
5
i under tre måneder, og denne gruppe kan derfor be-
tragtes som underbeskæftigede. Det er ufaglærte, som i tilfælde af ledighed rela-
tivt hurtigt formår at finde ny beskæftigelse eller indgå i opkvalificering. Der er
derfor kun 9 pct. af de ufaglærte, der betragtes som ledighedsberørte. Det er den
gruppe, der har været ledig i over tre måneder af 2011.
De ledighedsberørte befinder sig i Profil 2 og hovedsageligt Profil 3. I Profil 3 har
40 pct. af profilen været ledighedsberørt i 2011, og det er derfor meget oplagt at
ledighedsperioderne udnyttes til et kompetenceløft.
Tallene viser, at de ledighedsberørte allerede er flittige brugere af AMU-systemet.
Således har 90 pct. af de ledighedsberørte i Profil 2 og halvdelen i Profil 3 delta-
get i en AMU-aktivitet fra 2007-11. De ledighedsberørte må derfor formodes at
være motiveret for en opkvalificering.
2.2 Vejen til faglært niveau er forskellig
Voksenlærling og Grunduddannelse for Voksne (GVU) er de to hovedlandeveje
til et uddannelsesløft af ufaglærte
6
. I begge ordninger er vejen til et kompetence-
løft kortest, hvis den ufaglærte opkvalificeres inden for den branche, hvor ved-
kommende har mest erfaring og været ansat længst tid.
De ufaglærte i Nordjylland har fra 2008-2011
7
overvejende været beskæftiget
inden for seks brancher: industri, social og sundhed, handel, rengøring og anden
operationel service, transport og bygge og anlæg.
Det er ikke alle erhvervsuddannelser, hvor den ufaglærte kan opnå merit gennem
arbejdserfaring. For at opnå merit skal den ufaglærte have udført arbejde, der er
relevant for uddannelse. Fx vil en ufaglært inden for bygge og anlæg ikke udføre
elektrikerarbejde, og denne uddannelse er derfor ikke oplagt, hvis de ufaglærtes
opnåede kompetencer skal udnyttes til at afkorte uddannelsen.
I analysen defineres de ufaglærtes ledighedsgrad udelukkende ud fra deres nettoledighed. Det betyder, at
ledighedsgraden er et udtryk for, hvor lang tid den ufaglærte er ”passiv” ledig. Den anvendte ledighedsgrad
medtager ikke den tid, hvor den ledige evt. er i støttet beskæftigelse, under uddannelse eller anden form for
aktivering (se s. 26 for yderligere uddybninger).
6
7
5
Se begrebsforklaring i kap. 11, bilag 3
Her er det ikke muligt at gå tilbage til 2007 som i opgørelsen over AMU-aktivitet. Danmarks Statistik ændrede i
2008 sine brancheopgørelser.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I tabel 2.2 på næste side er der derfor identificeret 13 uddannelser inden for de
seks brancher, der er særligt oplagte til et uddannelsesløft af ufaglærte i Nordjyl-
land. Dette uddannelsesbillede fremhæver de særligt oplagte uddannelser inden
for de største brancher på det ufaglærte arbejdsmarked. Der vil også være oplagte
uddannelser inden for de øvrige brancher. Det er blot afgørende, at den ufaglærte
har udført relevant arbejde inden for branchen, for at uddannelsen kan afkortes.
På baggrund af de tre profiler viser tabel 2.2, hvor mange ugers undervisning pro-
filtyperne i gennemsnit skal have for at løftes til faglært niveau. Her præsenteres
også prisen pr. uge for de forskellige uddannelser. Tabellen udtrykker derfor, hvor
meget det på baggrund af en realkompetencevurdering potentielt vil koste at op-
kvalificere en ufaglært til faglært niveau inden for de 13 oplagte uddannelser.
Tabel 2.2 skal således læses som en vejledning til jobcentret om sammen med den
ledige at overveje en konkret vurdering af kompetencer (RKV), hvis vedkommen-
de har taget kurser og har erhvervserfaring inden for de 6 nævnte brancher. På
baggrund af den konkrete vurdering kan jobcentret og den ledige beslutte, hvor-
vidt der skal arbejdes videre med et kompetenceløft.
Tallene for varighed og pris er estimeret af konsulenter fra Nordjyllands to VEU-
centre på baggrund af analysens resultater og profileringer. Tallene er derfor ud-
tryk for gennemsnitsbetragtninger, mens der i praksis nødvendigvis vil være afvi-
gelser fra ufaglært til ufaglært. De endelige omkostninger vil derfor altid bero på
individuelle betragtninger af den enkelte ufaglærte.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0012.png
Tabel 2.2 Omkostninger til kompetenceløft fra ufaglært til faglært gennem GVU
Profil 1
Brancher og uddannelser
Industri
Industrioperatør
Smedeuddannelsen
Social og sundhed
Social- og sundhedshjælper
Pædagogisk assistent
Handel
Salgsassistent (uden profil)
Kontor administration
Handelsassistent - salg
Rengøring og anden operatio-
nel service
Ejendomsservicetekniker
Sikkerhedsvagt
Transport
Lager- og terminaldisponent
Godschauffør
Bygge og anlæg *)
Bygningsstruktøruddannelsen
Anlægsstruktøruddannelsen
Gennemsnit
2.700
2.700
3.162
40
40
21,6
108.000
108.000
65.476
**
**
30,7
**
**
97.709
3.000
6.000
20
20
60.000
120.000
40
40
120.000
240.000
2.500
2.500
2.500
10
10
10
25.000
25.000
25.000
18
20
26
45.000
50.000
65.000
2.200
2.200
14
47
30.800
103.400
23
51
50.600
112.200
5.000
5.000
15
15
75.000
75.000
20
20
100.000
100.000
Ugepris (kr.)
Antal uger
Pris (kr.)
Profil 2
Antal uger
Pris (kr.)
2.400
2.400
20
20
48.000
48.000
40
40
96.000
96.000
Kilde: New Insights indsamling af data ved workshop med VEU-repræsentanter, 8. januar 2014
*) Ugeprisen for de to uddannelser er en gennemsnitsberegning mellem priserne for hhv. grund- og hovedforløbstaxameter
**) VEU-konsulenterne inden for bygge og anlæg har vurderet, at de ufaglærte i Profil 2 ikke vil kunne opnå merit, men må
gennemgå ordinær uddannelse. Derfor optræder der hverken varighed eller pris for Profil 2 for bygnings – eller anlægsstruk-
turuddannelsen.
NOTE: Den enkelte uddannelsesinstitution har i workshoppen givet bedste, faglige skøn over, hvor længe det
i gennemsnit
vil tage for en person i henholdsvis profil 1 og profil 2 at gennemføre et forløb fra ufaglært til faglært baseret på mest mulig
merit. I tabellen er antallet af uger, de forskellige profiler mangler inden for de seks brancher, er det højeste antal, VEU-
vejlederne har angivet. I enkelte uddannelser skønner vejlederne, at uddannelsestiden for nogle af profilernes medlemmer
kan forkortes.
2.3 Der er økonomisk potentiale i kompetenceløft
Beskæftigelsesministeriets Carsten Koch-udvalg har beregnet, hvor mange penge
der kan spares, når en borger flyttes fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.
Beregningerne tager udgangspunkt i en samfundsøkonomisk betragtning, der
dækker det offentliges udgifter til ledige og øget indtægter ved den ufaglærtes
stigning i indkomst. Der er således tale om de samlede offentlige besparelser, da
der ikke opdeles mellem staten og kommuner
8
.
8
Der er et kompliceret udligningssystem på beskæftigelsesområdet, hvor staten som udgangspunkt afholder
udgifterne, og kommunerne først betaler, når de afviger fra landsgennemsnittet. De økonomiske betragtninger
er derfor med udgangspunkt i en samfundsøkonomisk betragtning. Se Bilag 3, afsnit 10.3 for uddybende forkla-
ring.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0013.png
Med udgangspunkt i Carsten Koch-udvalgets beregninger kræver det blot, at en
ufaglært i Region Nordjylland opnår mellem 14 og 20 ugers beskæftigelse, for at
udgifterne til uddannelsesløftet dækkes. Se tabel 2.3.
Tabel 2.3: Antal ugers beskæftigelse for at dække udgifterne til uddannelsesløftet
Branche og uddannelser
Antal uger i beskæftigelse
Profil 1
Industri
Industrioperatør
Smedeuddannelsen
Social og sundhed
Social- og sundhedshjælper
Pædagogisk assistent
Handel
Salgsassistent (uden profil)
Kontor administration
Handelsassistent - salg
Rengøring og anden operationel service
Ejendomsservicetekniker
Sikkerhedsvagt
Transport
Lager- og terminaldisponent
Godschauffør
Bygge og anlæg
Bygningsstruktøruddannelsen
Anlægsstruktøruddannelsen
Gennemsnit
22
22
14
**
**
20
12
25
25
50
10
10
20
20
5
5
5
9
10
14
6
22
11
23
16
16
21
21
Profil 2
Kilde: New Insight med baggrund i Carsten Koch-udvalgets rapport ”Veje til job – en arbejdsmarkedsindsats med me-
ning”(2014). Information om uddannelserne er indsamlet ved workshop med VEU-repræsentanter, 8. januar 2014.
Note: De samlede samfundsøkonomiske besparelser udgør på årsbasis 250.000 kr. dvs. ugentligt 4.808 kr. I Carsten Koch-
udvalgets rapport er den samlede økonomiske gevinst 280.000 kr. for dagpengemodtagere, 235.000 kr. for kontanthjælps-
modtagere med forsørgerpligt og 215.000 kr. for kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt. Således er der i rapportens
estimat ikke taget højde for lønforskelle mellem faggrupper. Analysen tager derfor udgangspunkt i en årlig økonomisk gevinst
på 250.000 kr.. Det estimat tager højde for fordelingen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og at de uddannelser, der
opløftes til, har en lavere løn end gennemsnittet.
**) VEU-konsulenterne inden for bygge og anlæg har vurderet, at de ufaglærte i Profil 2 ikke vil kunne opnå merit, men må
gennemgå ordinære uddannelse. Derfor optræder der ikke beregninger for Profil 2 for bygnings – eller anlægsstrukturuddan-
nelsen.
For de ”billigere” uddannelser inden for fx handel skal en ufaglært ledig fra profil
1 kun opnå beskæftigelse i fem uger, før vedkommende har ”optjent” udgifterne
til uddannelsesløftet.
Beregningerne understreger, at uddannelsesløftet nok kræver en investering, men
stat og kommuner kan hente økonomiske gevinster, når det samtidig øger de ufag-
lærtes beskæftigelse.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0014.png
Beregningerne bygger på, at den ufaglærte overgår fra fuldtidsledig på offentlig
forsørgelse til at være fuldtids beskæftiget. Det er ikke selvskrevet, at den nyud-
dannede ufaglærte straks finder beskæftigelse, men det er i tidligere analyser
9
konstateret, at beskæftigelsesfrekvensen stiger, når ufaglærte opkvalificeres.
Beregningerne giver derfor ikke en garanti for et stort her og nu-afkast af uddan-
nelsesløft, men det tydeliggør, at det kan være en god forretning for både den en-
kelte ufaglærte som staten og kommunerne. Og så er det godt for den faglærte, der
får en større arbejdsmarkedstilknytning.
9
AE-rådet: Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen (2010).
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0015.png
3. Opmærksomhedspunkter
De ufaglærte er ikke en homogen gruppe. Mange har en hel del kompetencer med
sig, erhvervet gennem job og kompetencegivende kurser som fx AMU. Mange er
også beskæftiget i brancher, der har vækstpotentialer, og dermed udsigt til fremti-
dig beskæftigelse som faglært.
Andre ufaglærte har færre forudsætninger, og har en lidt længere vej til en faglig
opkvalificering. Et uddannelsesløft af ufaglærte i Nordjylland kræver derfor ind-
satser over en bred front.
Beskæftigelsesregion Nordjyllands ønske om at udvikle en regional strategi på
tværs af de tre politikområder: uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik
kalder på, at aktørerne på arbejdsmarkedet sætter deres forskellige roller i spil.
Det er derfor interessant at se nærmere på, hvilke opmærksomhedspunkter aktø-
rerne på de tre politikområder kan manøvrere efter.
I dette kapitel er opstillet en række opmærksomhedspunkter, der er væsentlige at
arbejde med for de forskellige aktører. I den sammenhæng er det afgørende, at
aktørerne holder sig for øje, at der er forskelle på de ufaglærte. I denne analyse er
de karakteriseret igennem tre profiler:
Der er ca. syv pct. ufaglærte, der er tæt på faglært niveau, og som i visse til-
fælde allerede arbejder på faglært niveau. De har relevant brancheerfaring, og
har holdt sig fagligt opdateret med AMU (Profil 1)
Knap 80 pct. af de ufaglærte har en arbejdsmarkedstilknytning eller efterud-
dannelseserfaring fra AMU, der gør, at de har potentiale til et uddannelsesløft
gennem enten en meritforkortet voksenerhvervsuddannelse eller gennem
Grunduddannelse for Voksne (GVU) (Profil 2)
Den sidste gruppe ufaglærte udgør ca. 14 pct. De er længst fra faglært niveau,
da de har en ringere arbejdsmarkeds- og efteruddannelsestilknytning end de
øvrige grupper. De ufaglærte vurderes her til at skulle have et fuldt erhvervs-
uddannelsesforløb for at blive løftet til faglært niveau (Profil 3).
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0016.png
3.1 Jobcentre og kommuner
Faglærte har generelt en bedre og mere sikker arbejdsmarkedstilknytning end
ufaglærte. En strategisk satsning på opkvalificering af især de ufaglærte i profil 2
vil på sigt bidrage til, at jobcentre og kommuners beskæftigelsespolitiske opgaver
løses i et større omfang.
•
•
Der er ikke afgørende forskelle på de tre profiler fordelt på kommunerne -
bortset fra Læsø, så det er generelt de samme man skal forholde sig til.
Det er især profil 2, der bør være i fokus. Især når de nærmer sig en vis ledig-
hed, og hvis de ikke har en klar linje i deres VEU-aktivitet og har en svingen-
de branchetilknytning
Profil 3 er af flere årsager relevant for beskæftigelsespolitikken, men ikke alle
i profilen er oplagte til et kompetenceløft til faglært
•
Erfaringer fra det nordjyske projekt ”Kvalificering til nye job”
10
viser, at
der for en vis gruppe er potentiale i et kompetenceløft, hvis der er et klart
jobsigte.
•
Omvendt vil det langt fra være alle, der har gavn af et kompetenceløft
uden et klart jobsigte.
•
Almen voksenuddannelse (AVU, FVU) anvendes i denne gruppe, og det
er relevant.
•
3.2 Arbejdsgiversiden (A-siden)
Det er relevant for virksomheder at arbejde med en faglig opkvalificeringsstrategi
for de ufaglærte. I takt med at arbejdsfunktioner kræver øgede faglige kompeten-
cer, er det en god investering at opkvalificere og i nogle tilfælde specialisere de
ufaglærte medarbejdere. Det kan fx ske gennem kompetencefondene.
•
•
Profil 1 er allerede en central del af kernearbejdskraften og mål for intern
HRM
11
indsats (fastholdelse og intern kompetenceudvikling)
De ledighedsberørte i Profil 2 er reelt underbeskæftigede og kun ledige i kor-
tere tid. For denne gruppe er det centralt at samarbejde med jobcentre, A-
kasser og uddannelsesinstitutioner om:
•
ex jobrotation, voksenlærling og GVU
•
Realkompetencevurdering (RKV) som del af beredskabet (i stille perio-
der) og bedre ”bestillerfunktion” overfor uddannelsesinstitutionerne
(planlægning). Kræver optimering af dialogen mellem A-siden og de øv-
rige aktører
Se mere på www.kompetencenord.dk
10
11
HRM (Human Ressource Mannagement) er en ledelsesform, der integrerer hver enkelte medarbejders behov
og personlige ressourcer i arbejdet
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0017.png
•
•
Profil 3 vil være mindre interessant for private virksomheder, men sociale
klausuler og CSR
12
kan komme i spil.
Kommunerne er en stor arbejdsgiver med mange arbejdssteder og mange an-
satte. De har derfor en særlig forpligtigelse overfor Profil 3
3.3 Lønmodtagersiden (B-siden)
De faglige organisationer og A-kasserne har interesser i at gå ind i det strategiske
arbejde med opkvalificering af ufaglærte medlemmer, idet faglærte har en større
jobsikkerhed end ufaglærte. Desuden skaber en opkvalificering værdi for det en-
kelte medlem gennem en højere løn.
•
•
•
•
Lønmodtagersiden bør have fokus på Profil 1 og 2, bl.a. i lokalaftaler
Profil 1 for at sikre ”papir” på realkompetencer, som er nyttige ved jobskift og
brug af muligheder i lokalaftaler
Profil 2, især de med lang branchetilknytning, hvor opkvalificering er en cen-
tral del af MUS / kompetencefonde og ved lokalaftaler
Profil 3 er primært en interessevaretagelsesopgave i relation til Jobcen-
tre/kommuner om tilbud, vilkår og rettigheder – kompetenceløft til faglært ni-
veau er meget sjældent relevant. Det er almen kvalificering til gengæld.
3.4 VEU-centre
En regional opkvalificeringsstrategi kan give VEU-centrene en sikker grund at stå
på i arbejdet med at udvikle effektive modeller for det konkrete arbejde med real-
kompetencevurdering og udvikling af uddannelsespakker.
•
Profil 1 har en omfattende VEU-aktivitet, og ofte på et avanceret niveau. De
er del af VEU-centrenes kernekunder.
•
Spørgsmålet er, om de er interesseret i at blive faglærte?
Profil 2 har et stort potentiale. Især i relation til RKV og opfølgende AMU i
pakkestrukturer tilpasset virksomhedernes specifikke behov og situation.
VEU-centrerne skal sikre, at Profil 3 får tilbudt almen opkvalificering, der er
relevant for målgruppen.
•
•
CSR (Corporate Social Responsibility). Grundlæggende handler CSR om, at virksomheder agerer globalt og
samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejds-
forhold, miljø, klima etc.
12
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0018.png
3.5 Erhvervsuddannelse (EUD)
Erhvervsskolerne kan ligesom VEU-centrene nyde godt af en regional opkvalifi-
ceringsstrategi ved, at det giver skolerne mulighed for at tilrettelægge mere
skræddersyede forløb for ufaglærte, når der er et tilstrækkeligt volumen.
•
•
•
•
Muligheder i relation til voksenlærlinge - (ny) GVU og AMU’s pakkestruktur
Det gælder Profil 1 og især Profil 2, hvor de med lang branchetilknytning har
muligheder i forlængelse af RKV
Generelt er der et potentiale i AMU-vejen, men der skal være opmærksomhed
på almenkvalificeringen
Usikkerhed er såvel implementeringen af EUD-reformens nye model for vok-
senlærlinge som Carsten Koch-udvalgets overvejelser om, hvad der er rele-
vant uddannelse (i tilfælde af ledighed)
3.6 Vækstforum og Erhvervsservice
Vækstforum og de kommunale erhvervsfremmeinitiativer bør være opmærksom-
me på de meget forskellige muligheder, de tre forskellige profiler af ufaglærte
repræsenterer. Tilrettelæggelsen af den fremtidige regionale vækstpolitik bør tage
højde for forskelle, når der skal prioriteres og koordineres.
•
•
Koblingen mellem regionale og kommunale vækstinitiativer er centrale i for-
hold til de ufaglærtes jobmuligheder generelt.
Forebyggelse af mis-match problemer via et målrettet kompetenceløft er en
væsentlig opgave for alle interessenter, - for erhvervsservice er det relevant at
man i sin dialog med virksomhederne også påpeger de muligheder, der ligger
i en opkvalificering af ufaglærte og samtidig peger på de muligheder som så-
vel VEU som jobcentrene har.
Skabelse af bedre overblik mellem behov og tilbud på VEU-området er en
naturlig del af især erhvervsserviceindsatsen. Via netværk mellem lokale virk-
somheder er der flere gode eksempler på, at man kan koordinere efterspørgs-
len
Den Europæiske Socialfond og regionale projektmidler har tidligere vist gode
resultater – det kniber dog med implementeringen efter projektafslutning. Her
bør man ift. udmeldingerne om projektinteresser for den kommende program-
periode indtænke potentialerne i de ufaglærte, især dem fra profil 2
Der er generelt forsat er behov for bedre institutionel koordination og en bed-
re sammenhæng mellem de tre systemers incitamentstrukturer – både i relati-
on til virksomheder og beskæftigede – til VEU og EUD, til jobcentre og
kommuner og ikke mindst internt mellem ledelse og ansatte i de tre systemer.
Her kan Vækstforum indtage en helt central funktion.
•
•
•
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0019.png
4. Projektets afgrænsning
For at præcisere analysen af Region Nordjyllands potentiale ved kompetenceløft
af ufaglærte er der foretaget en række afgrænsninger. Analysen behandler ufag-
lærte, der indgår i arbejdsstyrken, er mellem 30 – 55 år, og har bopæl i Region
Nordjylland. Nedenfor er en oversigt over definitionerne af de anvendte kriterier.
Projektet arbejder med nordjyske ufaglærte, der
•
•
•
•
pr. 1.1.2012 er mellem 30 – 55 år
pr. 1.1.2012 har bopæl i Region Nordjylland
har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse
ved udgangen af november 2011 er i beskæftigelse eller ledige (indgår i arbejdsstyrken)
•
•
Det betyder alle passive eller aktiverede ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere,
der vurderes jobparate (matchgruppe 1).
Det udelukker personer, der er registreret som ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-
hjælpsmodtagere og førtidspensionister, men også personer, der midlertidigt er uden
for arbejdsstyrken pga. barsel eller sygdom.
Tabel 4.1 viser de ufaglærtes arbejdsmarkedstilknytning. Omkring 30 pct. af de
ufaglærte i Region Nordjylland er uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe indgår
ikke i analysen, der vil fokusere på de arbejdsmarkedsparate ufaglærte.
Tabel 4.1: 30-55-årige ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet i Region Nordjylland (no-
vember 2011)
Antal
Beskæftigede
Ledige
Uden for arbejdsstyrken
Total
31.666
2.670
14.258
48.594
Procent
65,16
5,49
29,34
100
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: De ufaglærtes arbejdsmarkedstilknytning er opgjort ultimo november 2011 (RAS 2012). Ledige er bruttoledige, dvs.
nettoledige samt aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar (matchguppe 1).
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0020.png
5. Nordjyske ufaglærtes forudsætninger
•
•
•
•
•
Mere end 80 pct. af de nordjyske ufaglærte har potentiale til et uddannelsesløft
De ældre har lidt bedre forudsætninger end de yngre
Mænd har lidt bedre forudsætninger end kvinder
Ufaglærte, der har afsluttet en gymnasial eksamen, har de bedste forudsætninger for et
uddannelsesløft
Potentialet for et uddannelsesløft findes i alle 11 nordjyske kommuner
Ufaglærte er ikke én homogen gruppe, der skal betragtes under et. Der er vigtigt at
kunne skelne mellem, hvilke forudsætninger ufaglærte har, for at kunne vurdere,
hvad der skal til for at give dem et løft til faglært niveau.
Ud fra registerdata fra Danmarks Statistik er der i dette kapitel præsenteret tre
forskellige typer ufaglærte, der profilerer de ufaglærte ud fra joberfaring, branche-
tilknytning, brug af efteruddannelse og eventuel ledighedsperioder. Til sammen
giver det tre profiler, der hver beskriver, hvor tæt de ufaglærte er på faglært ni-
veau.
5.1 Dannelsen af tre profiler
Der er mange faktorer, der skal spille sammen for, at der kan tegnes profiler over
de ufaglærte nordjyders potentialer for uddannelsesløft.
I dette kapitel er udviklet et indeks, der måler, i hvilken grad nordjyske ufaglærte
har potentiale for et løft til faglært niveau.
De nordjyske ufaglærte deler sig i tre profiler:
Profil 1 – stort potentiale til uddannelse
Er ufaglærte, der har gode forudsætninger for at indgå i et kompetenceløft. Det vil
således kræve en mindre indsats at løfte profilerne til faglært niveau.
Profil 2 – potentiale til uddannelse
Er ufaglærte, der har nogle forudsætninger, men det vil kræve en del indsats at
løfte dem til faglært niveau.
Profil 3 – uden/mindre potentiale til uddannelse
Er ufaglærte med mindre grad af forudsætninger, der vil kræve en stor indsats at
løfte til faglært niveau.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0021.png
Forud for et kompetenceløft vil den ufaglærte normalt skulle gennemgå en real-
kompetencevurdering
13
(RKV), hvor personens faglige og personlige kompeten-
cer kortlægges. Indekset tager udgangspunkt i målbare elementer, der indgår i en
RKV
14
.
Der er her taget udgangspunkt i de ufaglærte, der ultimo november 2011 er en del
af arbejdsstyrken. De ufaglærte følges fem år tilbage i tiden for at identificere de-
res beskæftigelses- og uddannelseshistorik mellem 2007-2011.
Tabel 5.1 viser de fem udvalgte indikatorer og variable, der danner grundlag for,
hvad der er afgørende for at tegne profilerne af de ufaglærte
15
.
Tabel 5.1: Fem variable, der samlet indfanger de ufaglærtes forudsætninger for at løftes til
faglært niveau
Empiriske indikatorer
Ledighedstendens
Branchetilknytning
Arbejdsfunktion
Opkvalificering
Grundforløb på en erhvervsuddannelse (EUD)
Kilde: New Insight A/S
Variable
Gennemsnitlig nettoledighedsgrad fra 2007-2011
Års erfaring i samme branche 2008-2011
Har arbejdet over ufaglært niveau i løbet af 2007-2011
Deltaget på AMU-kursus fra 2007-2011
Har gennemført et EUD-grundforløb i perioden 2007-2011
Alle fem variable giver en pejling på den enkeltes forudsætninger for at indgå i et
kompetenceløft til faglært niveau. Den ufaglærte vil ikke nødvendigvis have
samme tendens inden for alle fem variable.
En ufaglært kan fx have en lav ledighedstendens og haft ansættelse inden for den
samme branche, men til gengæld ikke have været på AMU-kursus inden for un-
dersøgelsesperioden.
Ved at samle de ufaglærtes beskæftigelses- og uddannelsesaktivitet opnås et por-
træt af de ufaglærtes forudsætninger for at opnå et kompetenceløft til faglært ni-
veau.
De ufaglærtes forudsætninger kan dermed bruges som et udtryk for, hvor stor en
indsats, der er nødvendig for, at vedkommende kan løftes til faglært niveau.
En realkompetencevurdering er en måde, hvorpå en person kan få kortlagt sine kompetencer og erfaringer.
En realkompetencevurdering kan danne grundlag for en beskrivelse af, hvad personen mangler for at opnå en
bestemt uddannelse.
En realkompetencevurdering vil naturligvis indfange langt flere detaljer, end indekset i denne analyse. De
udvalgte variable skal således ses som et udtryk for de målbare elementer inden for registerdatas begrænsnin-
ger. Det er fx ikke muligt at indfange den opkvalificering ufaglærte modtager gennem virksomhedsinterne kur-
ser, fra leverandører og andre private udbydere. De ufaglærte vil derfor forventeligt have yderligere forudsæt-
ninger, end der er medtaget i analysen.
15
14
13
For uddybende forklaring se metodeafsnit 8.1 i bilagsmaterialet
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0022.png
5.2 De ufaglærtes forudsætninger er gode
Figur 5.1 viser, hvordan de ufaglærte i Region Nordjylland er fordelt på de tre
profiler. Næsten 80 pct. af de ufaglærte placerer sig i Profil 2, med et mellemni-
veau af forudsætninger. Figuren indikerer, at størstedelen af de ufaglærte besidder
en række forudsætninger for at opnå faglært niveau, og har således en platform af
kompetencer og kvalifikationer, der kan bygges videre på. Senere bliver det be-
lyst, hvordan denne platform af kompetencer kan blive sat i spil inden for forskel-
lige brancher og uddannelser.
Figur 5.1: 34.336 ufaglærte fordelt på de tre profiler
Antal pers.
30000
78,6 pct. (26.996 pers.)
25000
20000
15000
10000
5000
14,1 pct. (4.841 pers.)
7,3 pct. (2.499 pers.)
0
Profil 1
Profil 2
Profil 3
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0023.png
5.2.1 50 pct. af de ufaglærte er mellem 46 og 55 år
De ældre, udgør den største gruppe blandt de ufaglærte. Det er derfor interessant
at belyse, hvordan de ældre og yngre fordeler sig inden for de tre profiler.
Figur 5.2 viser, at de ældre har relativt flere forudsætninger for at opnå faglært
niveau. Det ses ved, at der er flere unge i Profil 3 sammenlignet med de øvrige
profiler, mens andelen af ældre falder fra Profil 1 til 3.
Det er dermed ikke sagt, at de yngre, som er 30 år og derover, er markant dårlige-
re stillede. I forhold til en opkvalificering er relevante kompetencer hos den ufag-
lærte i forhold til jobåbninger og vækstområder mere afgørende end en satsning
på en bestemt aldersgruppe.
Figur 5.2: Aldersfordelingen blandt de tre profiler (primo 2012)
Procentvis fordeling
indenfor profilen
25
20,8
20
16,6
15
13,2
11,7
10
17,8
16,0
12,4
24,5
25,0
21,3
25,4
23,9
20,8
25,0
25,9
18,5
19,5
20,5 20,8 20,7
5
0
Ufaglærte i Nordjylland
30-35 årige
36-40 årige
Profil 1
41-45 årige
Profil 2
46-50 årige
Profil 3
51-55 årige
N=34.336
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Profil 1: 2.499 personer, Profil 2: 26.996 personer, Profil 3: 4.841 personer. Alder opgjort primo 2012
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0024.png
5.2.2 En lille overvægt af mænd
Generelt er der flest mænd blandt gruppen af ufaglærte i Nordjylland, hvor kvin-
derne udgør 42,5 pct..
I Profil 1 er andelen af mænd dog noget højere. Mændene er dermed bedre repræ-
senteret i gruppen, der har kortest vej til faglært niveau jf. figur 5.3.
Figur 5.3: Mænd og kvinders fordeling inden for de tre profiler (primo 2012)
Procentvis
fordeling indenfor
profilen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ufaglærte i
Nordjylland
Profil 1
Profil 2
Profil 3
N=34.336
Kvinde
Mand
42,1
37,6
42,5
42,3
57,9
62,4
57,5
57,7
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Profil 1: 2.499 personer, Profil 2: 26.996 personer, Profil 3: 4.841 personer. Status opgjort primo 2012
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0025.png
5.2.3 81,5 pct. har folkeskolen som højeste uddannelse
Gruppen af ufaglærte, der ikke har højere uddannelse end folkeskolen, er klart
overrepræsenteret i profil 3 – jf. figur 5.4.
De ufaglærte studenter, der enten aldrig er påbegyndt eller har fået færdiggjort en
videregående uddannelse, har således bedre forudsætninger for at opnå faglært
niveau. Det gælder særligt for de ufaglærte, der har gået på erhvervsgymnasiale
uddannelser som HHX og HTX.
Der er ikke tale om nogen lille gruppe ufaglærte studenter; i de tre profiler er der i
alt ca. 3.400 studenter.
Denne tendens bekræftes af ressourcepersoner fra VEU-centrene, der oplever, at
de ufaglærte studenter har nemmere ved kompetenceløft, fordi de er uddannelses-
parate.
Figur 5.4: Højest fuldførte uddannelse indenfor hver af de tre profiler (Primo 2012)
Procentvis fordeling
indenfor profilen
100%
8,6
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ufaglærte i Nordjylland
Grundskole
Profil 1
Almene gymnasium
Profil 2
Erhvervsgymnasium
Profil 3
N=34.336
81,5
70,2
81,2
89,1
17,2
9,9
12,6
10,2
8,7
3,7
7,2
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Profil 1: 2.499 personer, Profil 2: 26.996 personer, Profil 3: 4.841 personer. Uddannelsesstatus opgjort primo 2012.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0026.png
5.2.4 Profilerne fordeler sig nogenlunde ens i kommunerne
Generelt er de tre profiler fordelt jævnt ud over regionens 11 kommuner. Der er
dog enkelte kommuner, der skiller sig ud.
Figur 5.5 viser, at Læsø har en overrepræsentation af ufaglærte med mindre forud-
sætninger. Omvendt har Aalborg og Rebild relativt flere ufaglærte med gode for-
udsætninger. Der er derfor ikke grund til at gå nærmere ind i de enkelte kommu-
ners fordeling af ufaglærte i de tre profiler.
I tabel 5.2 på næste side fremgår fordelingen af de tre profiler i absolutte tal.
Figur 5.5: Andelen af de tre profiler inden for hver kommune (primo 2012)
Procentvis fordeling
indenfor kommunen
11,8
14,1
13,8
14,2
14,6
13,9
13,5
11,2
100%
17,8
24,8
15,0
14,3
80%
Profil 3
Profil 2
77,6
81,7
78,6
78,5
80,9
78,2
78,7
80,1
76,9
69,7
78,9
78,2
Profil 1
60%
40%
20%
8,6
Brønderslev 7,6
Rebild 8,1
7,9
Vesthimmerland 7,5
Ufaglærte i
7,3
Nordjylland
Hjørring 6,7
Mariagerfjord 6,5
Frederikshavn 5,3
Jammerbugt 5,9
0%
Morsø 6,1
Læsø 5,5
Aalborg
Thisted
N=34.336
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Aalborg: 9.849 personer, Brønderslev 2.097 personer, Frederikshavn: 3.684 personer, Hjørring: 4.125 personer, Jam-
merbugt: 2.678 personer, Læsø: 165 personer, Mariagerfjord: 2.758 personer, Morsø: 1.524 personer, Rebild: 1.813 perso-
ner, Thisted: 2.984 personer, Vesthimmerlands: 2.659 personer. Bopælsstatus opgjort primo 2012
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0027.png
Tabel 5.2: Antallet af ufaglærte i de tre profiler inden for hver kommune
Kommune
Aalborg
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Total Nordjylland
Profil 1
Profil 2
Profil 3
Samlet antal ufag-
lærte
848
159
195
275
159
9
179
93
146
236
200
2.499
7.640
1.640
2.834
3.248
2.146
115
2.253
1.203
1.423
2.414
2.080
26.996
1.361
298
655
602
373
41
326
228
244
334
379
4.841
9.849
2.097
3.684
4.125
2.678
165
2.758
1.524
1.813
2.984
2.659
34.336
Kilde: Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0028.png
6. De ledighedsberørtes forudsætninger
•
•
•
•
•
80 pct. af de ufaglærte har været i beskæftigelse i hele 2011
Omkring 40 pct. af de ledighedsberørte er i profil 2
De yngre er mere ramt af ledighed, men der er ikke forskel på forudsætningerne blandt de
forskellige aldersgrupper
Blandt de ledighedsberørte er der relativt flere mænd med mindre gode forudsætninger
De ledighedsberørte har i mindre grad gennemført en gymnasial uddannelse
Når vi interesserer os for de ufaglærte, der bliver ledige, er det, fordi det er dem,
man møder i jobcentrene. Jobcentrene kan spille en vigtig rolle med hensyn til at
vejlede ledige ufaglærte om mulighederne for kompetenceløft.
Forudsætningen er, at jobcentrene er i stand til at skønne, om den ledige har et
potentiale til et kompetenceløft. I kapitlet forsøger vi ved hjælp af registerdata at
pege på nogle indikatorer, der kan understøtte en sådan vurdering i jobcentret.
I dette kapitel er der fokus på en profilering af ufaglærte, der senest har været be-
rørt af ledighed.
6.1 Mange ufaglærte er underbeskæftigede
Tidligere økonomiske analyser fremhæver, at der er særlige økonomiske potentia-
ler i at løfte ufaglærte, der er meget berørt af ledighed
16
. Et uddannelsesløft til
faglært niveau skaber både gevinster i forhold til øget beskæftigelse og indkomst.
Kompetenceløftet kan derfor skabe kommunale besparelser på offentlig forsørgel-
se og et øget skattegrundlag.
Det er interessant at analysere, hvor tæt de ufaglærte, der senest har været berørt
af ledighed, er på faglært niveau.
Det er interessant at se på, hvor længe de ufaglærte har været ledige. Nogle formår
relativt hurtigt at finde ordinær beskæftigelse eller indgå i aktiveringsforløb, der
opkvalificerer dem. Andre er passive ledige i længere tid ad gangen.
Analysen fokuserer på ufaglærte, der har været ”passiv”-ledige i mere end tre må-
neder af 2011. Det undgås således at inkludere de ledighedsberørte, der relativt
hurtigt formår at finde enten ordinær beskæftigelse eller indgå i forskellige former
16
AE-rådet: Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse (2013).
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0029.png
for aktivering, der opkvalificerer dem. Gruppen, der kun er berørt af ledighed
17
i
kortere tid, betragtes som underbeskæftigede (se faktaboks).
Begreber om ledighed
Ledighedsgrad pr år:
Ledighedsgraden svarer til den andel af et år, hvor den ufaglær-
te har været ledig.
Ufaglærte, der i 2011 har en netto-ledighedsgrad på 25 pct., har
derfor været nettoledig i tre måneder af 2011. Det kan enten ha-
ve været en række kortere ledighedsforløb eller et sammenhæn-
gende.
I analysen defineres de ufaglærtes ledighedsgrad udelukkende
ud fra deres nettoledighed. Det betyder, at ledighedsgraden er et
udtryk for, hvor lang tid den ufaglærte er ”passiv” ledig.
Den anvendte ledighedsgrad medtager ikke den tid, hvor den le-
dige evt. er i støttet beskæftigelse, under uddannelse eller anden
form for aktivering.
Hvis bruttoledigheden anvendes, vil den ufaglærtes ledigheds-
tendens overvurderes, fordi den ledige forventeligt opnår øgede
kompetencer under den ledighedsperiode, hvor vedkommende
er aktiveret i støttet beskæftigelse, er på seks ugers selvvalgt
kursus etc.
Underbeskæftigede er ufaglærte, der kun i kortere tid står uden
beskæftigelse.
I analysen er en ufaglært underbeskæftiget, hvis vedkommende
har været berørt af ledighed, men perioden på årsbasis sammen-
lagt har varet under tre måneder (= ledighedsgrad på 25 pct.).
Nettoledighed/passiv ledig:
Underbeskæftigede:
20 pct. af de ufaglærte har været berørt af ledighed i kortere eller længere tid i
2011 – jf. første søjle i figur 6.1. Der er imidlertid kun 9 pct. af de ufaglærte, der
har været nettoledige i mere end 25 pct. i 2011. Denne gruppe, som udgør 3.082
personer, benævnes fremover ufaglærte berørt af ledighed i 2011.
Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes ledighedstendens.
Alle de ufaglærte, der har været ledige i mere end 25 pct. af 2011, befinder sig
derfor hhv. i profil 2 og 3.
I figur 6.1 skelnes der yderligere mellem ufaglærte, der på årsbasis har været ledi-
ge hhv. mellem tre og seks måneder samt over seks måneder
18
. Skellet er foreta-
Til analysen er anvendt netto-ledighed for ikke at overvurdere den ufaglærtes ledighedsperioder (Se fakta-
boks for uddybning). Ulempen ved at anvende nettoledighed her er, at den ikke udtrykker, hvorvidt den ufaglær-
te har opnået ordinær beskæftigelse eller er overgået til støttet beskæftigelse eller anden form for aktivering.
Langtidsledige er defineret som ledige, der har været bruttoledige over 80 pct. på årsbasis. Da analysen tager
udgangspunkt i netto-ledighed, der ikke inddrager aktivering, er grænsen for hvornår en ufaglært er meget
berørt af ledighed sat til 50 pct.
18
17
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0030.png
get, da der kan være forskelle på indsatsen afhængigt af, hvor lang tid den ufag-
lærte har været ”passiv” ledig.
Jo længere tid den ufaglærte ikke har været i ordinær beskæftigelse eller opkvali-
ficerende aktivering des mere oplagt er det, at vedkommende indgår i et kompe-
tenceløft. For denne gruppe er der imidlertid nogle potentielle udfordringer og
barrierer for at indgå i opkvalificering.
Det kræver derfor en særlig indsats fra jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne
for at hjælpe og vejlede den ufaglærte igennem et kompetenceløft. For Profil 2 til
faglært niveau og for Profil 3 i første omgang inden for almen kvalificering. Her
kan søges inspiration i erfaringerne fra det nordjyske projekt ”Kvalificering til nye
job”
19
. I det projekt viser der sig positive resultater med opkvalificering af lang-
tidsledige, der dog har krævet en målrettet indsats.
Figur 6.1: Berørte af mere end 25 pct. nettoledighed i 2011 (antal personer)
Procentvis
fordeling indenfor
profilen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ufaglærte med over 0 Ledighedsberørte Ufaglærte med mellem Ufaglærte med mere
pct. og op til 25 pct.
ufaglærte i
25-50 pct. ledighed end 50 pct. ledighed
ledighed
Nordjylland (over 25
pct.)
2.188
1.815
1.006
807
1.116
1.267
830
439
Profil 2
Profil 3
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Ufaglærte i Region NJ: 34.336 personer. Personer med over 0 pct. og op til 25 pct. ledighed i 2011: 3.308, Personer
med over 25 pct. ledighed i 2011: 3.082 personer, Personer med over 25 pct. til og med 50 pct. ledighed i 2011: 1.836 perso-
ner, Personer med over 50 pct. ledighed i 2011: 1.246 personer
Ledighedsgraden dækker kun de nettoledige, dvs. den periode hvor en ledig er under aktivering, vil ikke indgå i ledighedsgra-
den. Det betyder, at den anvendte ledighedsgrad undervurderer de faktiske ledighedsperioder.
19
Se mere på www.kompetencenord.dk
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0031.png
Figur 6.1 viser, at 60 pct. af de ledighedsberørte ufaglærte kun er passive ledige
mellem tre og seks måneder i løbet af 2011. Dvs. det er 40 pct. af de ledighedsbe-
rørte, der er meget berørt af ledighed.
Dykker man ned i tallene viser tabel 6.1 fordelingen på kommuneniveau. Der er
ikke kommuner, der forholdsmæssigt markerer sig hverken positivt eller negativt.
Tabel 6.1: Ufaglærte, der er ledighedsberørt over 25 pct. i 2011 (kommuner)
Ufaglærte, der er noget berørt Ufaglærte, der er meget
af ledighed
berørt af ledighed
(ledighedsgrad mellem 25 - 50 (ledighedsgrad over 50 pct.)
pct.)
Profil 2
Aalborg
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Total Nordjylland
219
50
91
135
67
11
53
42
44
56
61
829
Profil 3
260
71
158
144
84
17
47
51
38
64
72
1.006
Profil 2
162
21
47
62
21
*
30
27
18
23
25
438
Profil 3
276
45
100
111
47
11
29
55
38
43
52
807
917
187
396
452
219
41
159
175
138
186
210
3.082
Samlet antal af
ufaglærte med
ledighedsgrad
over 25 pct.
Kommune
Note: * udtrykker, der er under fem individer og blændet af diskretionshensyn. De indgår i totalen.
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
6.2 De ledighedsberørtes karakteristika
De næste afsnit vil se på profileringen af de senest ledighedsberørte for at under-
søge hvor tæt de er på at opnå faglært niveau.
6.2.1 De unge er mest ledighedsberørte
På den lange bane er den økonomiske gevinst størst, når de yngre ufaglærte gen-
nemgår et uddannelsesløft. De har længere tid tilbage på arbejdsmarkedet, og kan
derfor i længere tid bidrage med øgede skatteindtægter.
Hvis det samtidig lykkes at give de ledighedsberørte yngre et uddannelsesløft,
øges den økonomiske gevinst i reducerede omkostninger til offentlig forsørgelse.
Det er derfor interessant at se på de ledighedsberørtes forudsætninger fordelt på
alder.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0032.png
Sammenlignes aldersfordelingen blandt de aktuelt berørte af ledighed med den
samlede gruppe af ufaglærte (figur 5.2), fremgår det, at de yngre er mere berørt af
ledighed i 2011.
Der er imidlertid ikke forskel i forudsætningerne indenfor de forskellige alders-
grupper, jf. figur 6.2. I afsnit 5.1.1 blev det ellers vist, at for den samlede gruppe
af ufaglærte er der en klar tendens til, at de ældre har bedre forudsætninger. Figur
6.2 viser, at de ældres ”forspring” i forudsætninger udlignes, når der er tale om
ledighedsberørte.
Det betyder, at selvom de yngre er mere ledighedsberørte, er deres forudsætninger
ikke relativt dårligere end de øvrige aldersgrupper.
Figur 6.2: Aldersfordelingen inden for de to profiler – (ledige over 25 pct. i 2011)
Procentvis fordeling
indenfor profilen
30
25
24,8
22,7
19,7
16,9
17,3
16,0
17,1
19,5
23,1
23,0
20
15
10
5
0
Profil 2
30-35 årige
36-40 årige
41-45 årige
Profil 3
46-50 årige
51-55 årige
N=3.082
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes ledighedstendens. Alle de ufaglærte, der har været ledige i
mere end 25 pct. af 2011, befinder sig derfor hhv. i profil 2 og 3. Derfor er Profil 1 tom i figuren. Profil 2: 1.267 personer, Profil
3: 1.813 personer.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0033.png
6.2.2 Mænd er i overtal blandt ledighedsberørte
Der er ikke store forskelle på kønsfordelingen for de tre profiler, når de ledig-
hedsberørte sammenlignes med den samlede gruppe af ufaglærte (figur 6.3).
Blandt de ledighedsberørte er der stadig et overtal af mænd. Det antyder, at de
ledighedsberørte mænd har relativt dårligere forudsætninger end de ledighedsbe-
rørte kvinder. Det er dog kun en svag tendens.
Figur 6.3: Ledighedsberørte mænd og kvinder (ledige over 25 pct. i 2011)
Procentvis
fordeling indenfor
profilen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ledighedsbebørte
ufaglærte i Nordjylland
Profil 2
Profil 3
N=3.082
Kvinde
Mand
40,2
42,0
39,0
59,8
58,0
61,0
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes ledighedstendens. Alle de ufaglærte, der har været ledige i
mere end 25 pct. af 2011, befinder sig derfor hhv. i profil 2 og 3. Derfor er Profil 1 tom i figuren, Profil 2: 1.267 personer, Profil
3: 1.813 personer.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0034.png
6.2.3 Ufaglærte med studentereksamen er mindre ledige
Det er interessant at se, at de ledighedsberørte i mindre grad har gennemført en
gymnasial uddannelse end det er tilfældet for den samlede population (figur 6.4).
Blandt de ledighedsberørte er der også store forskelle i uddannelsesniveauerne.
Studenterne udgør 16,6 pct. i profil 2. I Profil 3 har langt flere grundskolen som
højest uddannelse og her udgør studenterne kun 5,7 pct.
Tallene i figur 6.4 indikerer dermed, at de ufaglærte med en gymnasial uddannelse
dels i mindre grad har været berørt af ledighed i 2011, og dels har bedre forudsæt-
ninger for et uddannelsesløft.
Figur 6.4: Ledighedsberørtes højest fuldførte uddannelse (ledige over 25 pct. i 2011)
Procentvis fordeling
indenfor profilen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4,1
7,7
6,0
10,6
2,8
5,7
88,2
83,4
91,5
Ledighedsberørte ufaglærte i
Nordjylland
Grundskole
Alment gymnasium
Profil 2
Profil 3
Erhvervsgrunduddannelse
N=3.082
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes ledighedstendens. Alle de ufaglærte, der har været ledige i
mere end 25 pct. af 2011, befinder sig derfor hhv. i profil 2 og 3. Derfor er Profil 1 tom i figuren, Profil 2: 1.267 personer, Profil
3: 1.813 personer.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0035.png
6.2.4 Samme regionale billede af de ledighedsberørte
Figur 6.5: Andelen af ledighedsberørte inden for hver kommune (ledige over 25 pct. i 2011)
Procentvis fordeling indenfor
kommunen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
Frederikshavn
Jammerbugt
0%
Hjørring
Ledighedsberørte
ufaglærte i
Nordjylland
Brønderslev
Aalborg
Morsø
Rebild
Thisted
41,1
41,5
38,0
34,8
43,6
40,2
31,7
52,2
39,4
Profil 3
Profil 2
58,9
58,5
62,0
65,2
56,4
59,8
68,3
47,8
60,6
55,1
57,5
59,0
44,9
42,5
41,0
Læsø
Vesthimmerlands
Mariagerfjord
N = 3.082
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Aalborg: 917 personer, Brønderslev 187 personer, Frederikshavn: 396 personer, Hjørring: 452 personer, Jammerbugt:
219 personer, Læsø: 41 personer, Mariagerfjord: 159 personer, Morsø: 175 personer, Rebild: 138 personer, Thisted: 186
personer, Vesthimmerlands: 210 personer. Bopælsstatus opgjort primo 2012
Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes ledighedstendens. Alle de ufaglærte, der har været ledige i mere
end 25 pct. af 2011, befinder sig derfor hhv. i profil 2 og 3. Derfor indgår Profil 1 ikke i figuren.
Det kommunale mønster, som det fremgår af figur 6.5, går igen, når de ledigheds-
berørte i 2011 sammenlignes med profilfordelingen af den samlede gruppe af
ufaglærte i Nordjylland fordelt på kommuner (figur 5.5).
De 11 kommuner fordeler sig relativt ens mellem de to profiler. Mariagerfjord
adskiller sig dog ved, at over 50 pct. af deres ledighedsberørte er i Profil 2 med
potentiale for uddannelse.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0036.png
7. De ufaglærtes brancher
•
Hovedparten af de ufaglærte arbejder inden for seks brancher:
- industri
- social og sundhed
- handel
- transport
- rengøring og anden operationel service
- bygge og anlæg.
Knap 25 pct. af de ufaglærte har overvejende været ansat i industrien, og har gode potentia-
ler til uddannelsesløft.
Inden for transportbranchen har hovedparten af de ledighedsberørte stort potentiale for et
uddannelsesløft.
Ledighedsberørte har lavere forudsætninger for et kompetenceløft i brancherne rengøring
og anden operationel service, bygge og anlæg samt social og sundhed.
•
•
•
Nogle brancher beskæftiger flere ufaglærte end andre. Det er derfor vigtigt at
identificere de brancher, der beskæftiger flest ufaglærte. Ca. 65 pct. af de ufaglær-
te fordeler sig på seks brancher. Kapitlet ser også på, hvordan de tre profiler, ufag-
lærte inddeles i, fordeler sig på hovedbrancherne.
7.1 Hvor arbejder de ufaglærte?
De 34.336 ufaglærte nordjyder har haft beskæftigelse i en lang række brancher.
Vejen til et kompetenceløft vil være kortest, hvis den ufaglærte opkvalificeres
inden for den branche, hvor vedkommende har mest erfaring og været ansat
længst tid.
Hensyn til fremtidige jobåbninger og efterspørgsel er naturligvis afgørende for det
endelige valg af erhvervsuddannelse. Tidligere analyser
20
beskriver, at efter-
spørgslen efter arbejdskraft vil falde inden for regionens traditionelle produktions-
sektorer som fremstillingsindustrien, men også inden for det offentlige område
som plejesektoren.
Det er desværre netop de to brancher, hvor størstedelen af de ufaglærte i Region
Nordjylland overvejende har haft arbejde (tabel 7.1). Industrien er den næststørste
branche i regionen, og de ufaglærte udgør her over 28 pct. af de ansatte. Sundhed
og socialvæsenet er den branche, hvor der er næst flest ufaglærte ansat.
20
Fremkom2, 2012, Fremtidens kompetenceudfordringer i Nordjylland: s.5 (http://www.fremkom.dk/fremkom-
2.aspx)
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0037.png
Tabel 7.1: Ufaglærte i Nordjylland fordelt på brancher
Branche
Industri
Sundhed og socialvæsen
Handel
Transport
Rejsebureauer, rengøring mv.*
Bygge og anlæg
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Undervisning
Offentlig administration, forsvar mv.
Hoteller og restauranter
Andre serviceydelser mv.
Videnservice
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Kultur og fritid
Ejendomshandel og udlejning
Vandforsyning og renovation
Råstofindvinding
Energiforsyning
Uoplyst
I alt
Antal ufaglærte
Antal ansatte i
Ufaglærtes andel af de
ansatte mellem
alt mellem 30-55 ansatte mellem 30-55 år
30-55 år
år
(pct.)
7.259
25.586
28,4
4.470
35.194
12,7
3.848
18.785
20,5
2.819
6.954
40,5
2.138
6.564
32,6
1.957
10.026
19,5
1.488
5.387
27,6
1.459
14.538
10,0
1.188
9.279
12,8
985
3.085
31,9
777
3.208
24,2
678
5.723
11,8
577
4.479
12,9
454
3.870
11,7
415
1.629
25,5
411
1.884
21,8
383
1.009
38,0
133
470
28,3
75
673
11,1
2.822
8.403
33,6
34.336
166.756
20,6
Kilde: Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
* I Dansk Branchenomenklatur er denne branche ”Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service”. En mindre del af
de ufaglærte er dog ansat inden for rejsebureauerne, hvorfor branchekategorien i analysen er omdøbt til ”Rengøring og
anden operationel service”.
Selvom tidligere analyser fremskriver et fald i efterspørgslen inden for disse bran-
cher, vil der stadig være en efterspørgsel efter faglært
kvalificeret
arbejdskraft.
Det skyldes især den store afgang af faglært arbejdskraft, der trækker sig tilbage
fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Den nordjyske arbejdsstyrke vil derfor
mindskes, men dem der efterspørges, skal have et højere kvalifikationsniveau end
i dag.
Denne analyse har til formål at undersøge potentialet for et kompetenceløft af
regionens ufaglærte til faglært niveau. Her er det væsentligt at tage udgangspunkt
i de brancher, hvor regionens ufaglærte har størst erfaring.
Hvis vejen til faglært niveau skal afkortes, kræver det, at den ufaglærte har rele-
vant brancheerfaring. Det økonomiske potentiale er derfor størst, hvis de ufaglær-
te får kompetenceløft inden for de brancher, hvor de har mest erfaring.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0038.png
De 34.336 ufaglærte nordjyder er derfor blevet inddelt efter, hvilken branche de
overvejende har været ansat i fra 2008-11
21
. Det ufaglærte arbejdsmarked i Nord-
jylland er domineret af følgende seks brancher:
•
•
•
•
•
•
Industri
Sundhed og socialvæsen
Handel
Transport
Rengøring og anden operationel service
Bygge og anlæg
65 pct. (22.491 personer) af de ufaglærte har fra 2008 – 2011 overvejende været
ansat inden for de seks brancher. Den følgende analyse af de ufaglærtes forudsæt-
ninger er fokuseret på de seks brancher og hvilke potentialer der her er for uddan-
nelsesløft.
De ufaglærte er placeret efter, hvilken branche de har været ansat i længst tid mellem 2008-11. Hvis perso-
nen har været lige lang tid i flere brancher, er den nyeste observation gældende. Ved ledighed eller uoplyst
brancheværdi benyttes branchekoden for det år, vedkommende sidst har en registreret branche. Der er lidt over
9.000 ufaglærte, der overvejende har været beskæftiget i andre end de seks udvalgte brancher.
21
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0039.png
7.2 Potentiale for uddannelsesløft i de ufaglærtes bran-
cher
Der er generelt relativt små forskelle på de ufaglærtes forudsætninger, når der
sammenlignes på tværs af brancherne.
De ufaglærte, der overvejende har været ansat inden for industrien og transport-
branchen, har dog relativt størst potentiale for et uddannelsesløft, som det ses af
figur 7.1.
Omvendt har de ufaglærte ansat inden for social og sundhed, bygge og anlæg samt
særligt rengøring og anden operationel service mindre gode forudsætninger for at
blive opkvalificeret til faglært niveau.
Figur 7.1: Profilernes fordeling på de seks største brancher
Procentvis fordeling
indenfor branchen
100%
90%
80%
Profil 3
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
7,3
0%
Ufaglærte i
Nordjylland
8,2
Industri
7,8
Transport
7,5
Handel
5,6
Social og
sundhed
5,5
5,3
5,3
Andre
brancher
mm.
78,6
81,3
83,3
78,7
Profil 2
Profil 1
14,1
10,5
8,9
13,7
15,2
22,7
17,6
17,6
79,3
71,8
77,0
77,0
Rengøring Bygge og
og anden
anlæg
operationel
service
N=34.336
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Ufaglærte i Region NJ: 34.336 personer, heraf:
Industri: 8.046 personer, Transport: 2.991 personer, Handel: 4.164 personer, Social og sundhed: 4.658 personer, Rengøring
og anden operationel service: 2.400 personer, Bygge og anlæg: 2.165 personer, Andre brancher mm: 9.912 personer (heraf
er 483 uoplyst)
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0040.png
Vendes blikket mod de ufaglærte berørt af ledighed, viser figur 7.2, at indenfor
transportbranchen har hovedvægten af de ledighedsberørte en del forudsætninger
(profil 2). Der er derfor her en relativ god basis at arbejde videre på. Det skal be-
mærkes, at transportområdet også omfatter lager- og logistikområdet.
Der er andre brancher, hvor de ufaglærte, der er ledighedsberørte over 25 pct. i
2011, har en relativ stor andel i profil 3. Det drejer sig om rengøring og anden
operationel service, bygge og anlæg samt social og sundhed. Der er stadig poten-
tialer for uddannelsesløft, men de ledighedsberørte ufaglærte inden for disse bran-
cher vil kræve en større indsats for at blive løftet. En stor del kan med fordel starte
med en kvalificering inden for almene voksenuddannelser.
I kapitel 8 behandles den økonomiske side af mulighederne for uddannelsesløft.
Her er også opgjort, hvor lang tid det vil tage at opkvalificere ufaglærte til faglært
niveau i specifikke uddannelser.
Figur 7.2: De ufaglærte fordelt på de to profiler inden for de seks største brancher – for
ufaglærte med over 25 pct. ledighed i 2011
Procentvis fordeling
indenfor branchen
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ledighedsberørte
ufaglærte i
Nordjylland
Transport
Industri
Handel
Rengøring og
anden
operationel
service
Bygge og anlæg
Social og
sundhed
Andre brancher
mm.
N=3.082
41,1
57,5
50,4
58,9
42,5
49,6
Profil 3
56,4
63,1
63,5
66,8
66,2
Profil 2
43,6
36,6
36,5
33,0
33,8
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Transport: 214 personer, Industri: 786 personer, Handel: 319 personer, Rengøring og anden operationel service: 336
personer, Bygge og anlæg: 241 personer, Social og sundhed, 355 personer, Andre brancher mm. (herunder uoplyste): 831
personer
Bemærk: Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes ledighedstendens. Alle de ufaglærte, der har været
ledige i mere end 25 pct. af 2011, befinder sig derfor hhv. i profil 2 og 3. Derfor indgår Profil 1 ikke i figuren.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0041.png
8. De ufaglærtes brug af voksen- og efter-
uddannelse
•
•
AMU er de ufaglærtes foretrukne efteruddannelsesvalg.
Almen voksenuddannelse (AVU m.m.) anvendes af ufaglærte, der for evt. at kunne få et
uddannelsesløft på sigt, først skal opkvalificere med grundlæggende kompetencer gennem
fx fag på folkeskoleniveau.
De ansatte i industrien og transportbranchen har flest brugere af AMU.
Knap 25 pct. af de ufaglærte med mindre potentiale for uddannelsesløft har deltaget i et
eller flere AMU-kurser mellem 2007-11.
De ledighedsberørte er flittige brugere af AMU. Det peger på, at de ufaglærte gør brug af
opkvalificering i deres ledighedsperioder.
Alle tre profiler indenfor transportbranchen har et højt niveau af brancherelevant AMU.
•
•
•
•
En af faktorerne der er afgørende for, hvor tæt ufaglærte er på opkvalificering til
faglært niveau, er i hvilket omfang de har deltaget i uddannelse. Det er derfor inte-
ressant at se på, hvordan de ufaglærte benytter sig af forskellige efteruddannelses-
tilbud. Det er i den forbindelse væsentligt at undersøge, hvordan efteruddannel-
sesmønsteret fordeler sig dels inden for de tre profiler, dels inden for de seks ho-
vedbrancher, der udpeges i kapitel 7.
AMU er den mest relevante efteruddannelsesform, når man måler ufaglærtes
kompetencer op mod erhvervsuddannelser. Kapitlet ser derfor nærmere på, hvor-
dan de ufaglærte i Nordjylland over tid har benyttet sig af først og fremmest
AMU.
Der er store forskelle mellem de forskellige erhvervsuddannelser og brancher på,
hvordan den enkeltes forudsætninger kan omsættes til meritter og afkortning af
uddannelse i form af GVU eller voksenlærling. Dette perspektiv vil blive uddybet
senere i kapitel 8, men inden er det relevant at gå tættere på, hvilken opkvalifice-
ring de ufaglærte har opnået gennem VEU og særligt AMU.
8.1 AMU er det foretrukne efteruddannelsesvalg
De ufaglærtes brug af voksen- og efteruddannelse dækker over alt fra forbereden-
de voksen – og almenvoksenuddannelse til mere arbejdsmarkedsrelaterede opkva-
lificering som AMU-forløb. AMU er den altdominerende aktivitet, ufaglærte be-
nytter. Det er imidlertid også interessant at se, hvordan de øvrige kursustyper for-
deler sig inden for de forskellige profiler og brancher.
Figur 8.1 viser antallet af kurser og ikke deres omfang (varighed). De almene vok-
senuddannelser som FVU, AVU, HF-enkeltfag etc. er ofte længere forløb, og har
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0042.png
således stor volumen i den samlede mængde tid, de ufaglærte bruger på opkvalifi-
cering. Omfanget er imidlertid fordelt på et mindre antal kurser og personer.
Figur 8.1 tydeliggør, at almen voksenuddannelse er mest udbredt blandt de ufag-
lærte i profil 3 med et mindre potentiale til faglært uddannelse.
Blandt de ufaglærte i Profil 1 udgør almen voksenuddannelse (markeret med rødt i
figuren) kun et par procent af profilets voksen – og efteruddannelse. For de ufag-
lærte i Profil 2 og særligt Profil 3 er det mere udbredt at benytte almen voksenud-
dannelse.
Det gør sig gældende i alle de ufaglærtes brancher, men særligt hos ansatte i indu-
strien samt ansatte inden for social og sundhedsområdet er der meget kursusaktivi-
tet på de almene voksenuddannelser.
Generelt kan den omfattende kursusaktivitet på almene voksenuddannelser derfor
også ses som en indikation på, at kravene til almene læse-, skrive- og regnefær-
digheder er større i denne branche, hvorfor de ansatte har deltaget i denne kursus-
aktivitet.
Figur 8.1: Ufaglærtes samlede brug af voksenuddannelse fra 2007-2011. Fordelt på profiler indenfor de seks
største brancher.
100%
95%
90%
85%
80%
75%
70%
65%
60%
Profil Prof il Prof il Profil Profil Profil Profil Profil Prof il Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Prof il Prof il Profil
1
2
3
1
2
3
1
2
3
1
2
3
1
2
3
1
2
3
1
2
3
1
2
3
Uf aglærte i
Nordjylland
Transport
Rengøring
Handel
Industri
Bygge og anlæg
Social og sundhed Andre brancher mm.
AMU (herunder EUD-enkeltfag*)
Almen voksenuddannelse
Videregående uddannelser
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: ”Almen voksenuddannelse” dækker uddannelsestyperne: Forberedende og almen voksenuddannelse, HF-enkeltfag, danskundervisning for udlæn-
dinge, Frie skoler (folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler). ”Videregående uddannelser” dækker uddannelsestyperne: korte, mellem og lange
åbne videregående uddannelser.
* EUD-enkeltfag udgør under 0,5 pct. i alle tre profiler for ufaglærte i Nordjylland, og er derfor her slået sammen med AMU, som udgør langt størstedelen
af de ufaglærtes samlede brug af voksenuddannelse.
Den procentvise fordeling bygger på antallet af kurser og ikke omfanget (varighed)
Bemærk: Da AMU-kurser udgør langt størstedelen af aktiviteten, starter skalaen ved 60 pct. Dette er valgt for at synliggøre variationerne i voksenuddan-
nelse.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0043.png
Tabel 8.1 viser i tabelform, hvordan de forskellige typer voksen- og efteruddan-
nelse er fordelt for de tre profiler indenfor de seks største brancher. Tabellen sup-
plerer derfor figur 8.1.
Tabel 8.1: Fordelingen af ufaglærtes brug af voksenuddannelse fra 2007-2011. Fordelt på
profiler indenfor de seks største brancher (pct.)
Branche
Profil
Profil 1
Profil 2
Ufaglærte i Nordjylland
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Transport
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Rengøring
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Handel
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Industri
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Bygge og anlæg
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Social og sundhed
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Andre brancher
Profil 3
AMU (inkl. EUD-
enkeltfag*)
97,0
90,4
71,8
97,2
96,5
90,4
97,6
90,2
78,2
98,3
92,8
80,7
97,0
88,0
62,0
99,9
98,7
85,5
96,9
88,0
67,8
95,6
88,9
72,0
Almen voksenud-
dannelse
1,6
8,2
27,2
2,0
3,3
7,9
2,1
9,1
21,2
0,4
6,3
18,0
2,0
11,0
38,0
0,0
1,0
14,1
0,5
10,6
31,3
1,7
6,4
26,4
Videregående ud-
dannelser
1,4
1,5
1,0
0,8
0,2
1,7
0,3
0,7
0,6
1,3
0,9
1,3
1,0
1,0
0,0
0,1
0,2
0,4
2,6
1,4
0,9
2,8
4,7
1,6
Kilde: Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: ”Almen voksenuddannelse” dækker uddannelsestyperne: Forberedende og almen voksenuddannelse, HF-enkeltfag,
danskundervisning for udlændinge, Frie skoler (folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler). ”Videregående uddan-
nelser” dækker uddannelsestyperne: korte, mellem og lange åbne videregående uddannelser.
* EUD-enkeltfag udgør under 0,5 pct. i alle tre profiler for ufaglærte i Nordjylland, og er derfor her slået sammen med AMU,
som udgør langt størstedelen af de ufaglærtes samlede brug af voksenuddannelse.
Den procentvise fordeling bygger på antallet af kurser og ikke omfanget (varighed)
Bemærk: Da AMU-kurser udgør langt størstedelen af aktiviteten, starter skalaen ved 60 pct. Dette er valgt for at synliggøre
variationerne i voksenuddannelse.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0044.png
8.1.1 AMU er mest relevant for uddannelsesløft
I en analyse af de ufaglærtes vej til faglært niveau er det AMU-forløbene, der er
mest relevante, da denne type kursusaktivitet er den umiddelbart mest meritgiven-
de, der kan afkorte uddannelsens forløb.
Derfor er det også kun de ufaglærtes brug af AMU, der indgår som variabel i for-
udsætningsindekset. De ufaglærtes brug af AMU er imidlertid forskellig inden for
de seks dominerende brancher.
Figur 8.2: Ufaglærtes brug af AMU i perioden 2007-2011
Procentvis fordeling
indenfor profilen
100%
29,3
29,5
24,3
32,3
30,3
69,7
90%
36,3
35,2
47,6
80%
55,0
70%
60%
50%
70,7
67,7
70,5
75,7
54,5
Handel
58,1
40%
52,4
30%
45,0
20%
10%
0%
Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil Profil
2
3
2
3
2
3
2
3
2
3
2
3
2
3
2
3
Ufaglærte i
Nordjylland
Industri
Transport
Rengøring
Bygge og
anlæg
Social og
sundhed
Andre
brancher
mm.
63,7
64,8
57,6
69,5
70,5
63,1
42,4
30,5
Har ikke været på et eller flere AMU-kurser
29,5
36,9
Har været på et eller flere AMU-kurser
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Ufaglærte i Region NJ: 34.336 personer, heraf:
Industri: 8.046 personer, Transport: 2.991 personer, Rengøring og anden operationel service: 2.400 personer, Bygge og
anlæg: 2.165 personer, Social og sundhed: 4.658 personer, Handel: 4.164 personer, Andre brancher mm.: 9.912 personer
Bemærk: Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes AMU-aktivitet. I profil 1 har alle de ufaglærte været på
AMU. Profil 1 indgår derfor ikke i figuren af overblikshensyn.
Jf. figur 8.2 er det ufaglærte, der primært har været ansat inden for industrien og
transportbranchen, som er mest flittige brugere af AMU. På tværs af de tre profiler
har over 70 pct. inden for industri og transportbranchen været på et eller flere
AMU-kurser. Eftersom forudsætningsindekset indeholder oplysninger om den
ufaglærtes AMU-aktivitet, vil der selvfølgelig være flere med noget eller en del
AMU inden for profil 1 og 2.
44
49,5
50,5
45,5
41,9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0045.png
Figur 8.2 viser imidlertid, at 32 pct. af de ufaglærte i profil 3 har benyttet sig af
AMU. Igen har de ufaglærte indenfor industrien og transportbranchen gennemført
mest AMU.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at når en person melder sig ledig i et
jobcenter og kommer fra enten industrien eller transportbranchen, har han eller
hun højst sandsynligt en del AMU i bagagen. Det er et godt udgangspunkt for et
uddannelsesløft, og ufaglærte fra de to brancher er på den måde særligt oplagte for
løft fra ufaglært til faglært.
Blandt de ufaglærte, der har været berørt af ledighed, har langt størstedelen brugt
AMU-systemet.
Figur 8.3: Brug af AMU blandt ledighedsberørte ufaglærte, (2007-2011)
Procentvis fordeling
indenfor profilen
100%
90%
51,3
51,4
45,2
44,4
80%
70%
91,5
60%
50%
40%
54,85
48,7
48,6
55,6
30%
20%
10%
8,5
8,1
4,55
0%
Profil
2
Profil
3
Profil
2
Profil
3
Profil
2
Profil
3
60,1
39,9
54,0
85,4
Profil
3
Profil
2
14,59
Profil
3
Andre
brancher mm.
46
57,7
57,1
91,9
90,2
87,2
95,5
42,3
42,9
98,7
12,82
9,8
Profil
2
Profil Profil
3
2
1,3
Profil
3
Profil
2
Profil
3
Profil
2
Ledigheds-
berørte
ufaglærte i
Nordjylland
Industri
Transport
Rengøring
Bygge og
anlæg
Social og
sundhed
Har ikke været på et eller flere AMU-kurser
Har været på et eller flere AMU-kurser
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Ledighedsberørte ufaglærte i Nordjylland: 3.082 personer, Transport: 214 personer, Industri: 786 personer, Handel: 319
personer, Rengøring og anden operationel service: 336 personer, Bygge og anlæg: 241 personer, Social og sundhed, 355
personer, Andre brancher mm. (herunder uoplyste): 831 personer
Bemærk: Inddelingen i profiler sker bl.a. på baggrund af de ufaglærtes ledighedstendens. Alle de ufaglærte, der har været
ledige i mere end 25 pct. af 2011, befinder sig derfor hhv. i profil 2 og 3. Derfor indgår Profil 1 ikke i figuren.
At mange af de ledighedsberørte har været flittige brugere af AMU-systemet an-
tyder, at AMU også bruges til opkvalificering i løbet af deres ledighedsperioder.
Det indikerer ligeledes, at de ledighedsberørte er motiveret for at indgå i en op-
kvalificering. Denne motivation skal udnyttes i beskæftigelsesindsatsen, så ledig-
hedsperioderne bruges til at forbedre de ufaglærtes kompetencer.
45
7,2
Handel
92,8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0046.png
Figur 8.3 viser, at mange ledighedsberørte særligt i profil 2 inden for alle de seks
dominerende brancher har deltaget i AMU. Inden for bygge- og anlægssektoren er
der mærkbar forskel mellem de to profiler, hvor 98,7 pct. i profil 2 været på
AMU-kursus, mens det er tilfældet for under 40 pct. i profil 3.
8.1.2 AMU skal være brancherelevant
Blandt de ufaglærte, der har været på AMU-kurser, er der meget stor spredning i
omfanget heraf. Det er derfor relevant at belyse omfanget af AMU-aktiviteten på
tværs af brancher. Det er yderligere relevant at belyse, hvorvidt AMU-kurset har
relation til branchen, den ufaglærte er ansat inden for.
Der er over 3.700 forskellige kurser i AMU-systemet, hvorfor det at have været
AMU-kursist ikke nødvendigvis afgør, hvorvidt den ufaglærte kan afkorte vejen
til faglært niveau. Det er derfor relevant at analysere omfanget af AMU-
aktiviteten, og i hvilken grad den er relevant inden for de dominerende brancher
22
.
Figur 8.4 viser, at der er store forskelle mellem, i hvilket omfang de ufaglærte har
været på AMU inden for hver branche i den femårige periode (2007-11), projektet
arbejder med. De ansatte inden for rengøring og anden operationel service har
været på længere AMU-forløb.
Figuren viser også, at det hovedsageligt er de ansatte inden for industri, bygge og
anlæg og transportbranchen, der har været på brancherelevante AMU-kurser.
22
AMU’s mange kurser er organiseret under det, der kaldes Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB). En FKB er
en beskrivelse af et specifikt brancheområde. Udpegningen af relevante AMU-kurser i denne analyse er sket på
baggrund af, at alle FKB’er knyttet til de seks hovedbrancher. Dertil kommer, at en række FKB’er er tværgåen-
de, og derfor er relevant i flere eller alle brancher.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0047.png
Figur 8.4: Antal dage på AMU-kursus (2007-2011)
Dage på AMU-
kurser
25
10,3
6,4
2,6
7
1,7
8,9
20
1
4,2
4,1
5,6
2,4
6,1
4,6
6,6
6,8
17,5
7,4
10
2
5,8
5
16,1
2,3
3,5
15,3
3
2
10,8
Profil 2 1,5
12,2
11,5
10,5
5,3
6,1
3,3
8,2
7,2
3,7
3,4
3
6,2
6
Profil 2 2,2
2,3
7,6
5
10,2
8,1
0
Profil 1
Profil 2
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Profil 3
Profil 1
Ufaglærte i
Region NJ
Bygge og
anlæg
Industri
Social og
sundhed
Handel
Transport
Rengøring
Brancherelevant
Ikke-brancherelevant
Tværgående
Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice og New Insights beregninger.
Note: Om det enkelte AMU-kursus er branche relevant, ikke branche relevant eller tværgående er vurderet på baggrund af
hvilken FKB og efteruddannelsesudvalg, AMU kurset tilhører.
Bemærk: Ufaglærte, der ikke har været på AMU-kursus tæller ikke med i gennemsnittet
De ufaglærte inden for social og sundhed, rengøring og anden operationel service
samt handel har derimod været på mere spredt AMU-aktivitet.
Inden for social og sundhedsområdet er andre typer af uddannelse end AMU også
relevant. Det kan fx være en ufaglært, der tidligere har gennemført dele af syge-
plejerskeuddannelsen. Denne type kompetencer hos de ufaglærte er ikke medreg-
net systematisk i profilerne, men indgår til gengæld i overvejelserne, der ligger
bag VEU-konsulenternes vurderinger af profilerne.
47
Profil 3 1,7
Profil 3 1
Profil 2 1
Profil 1
Profil 3
Profil 1
Profil 2
Profil 3
Profil 1
10,2
6,1
6,2
7,5
5,2
15
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0048.png
9. Vejene til faglært niveau
•
•
•
•
•
De ufaglærte med stort potentiale (profil 1) kan i gennemsnit løftes til faglært niveau på 22
uger for 65.500 kr.
For ufaglærte med potentiale til uddannelse (profil 2) tager det i gennemsnit 31 uger og
koster ca. 98.000 kr.
Der er 13 erhvervsuddannelser, der især er oplagte for de nordjyske ufaglærte.
Gennemsnitligt kan det offentliges uddannelsesudgifter til kompetenceløftet dækkes, hvis
de ufaglærte får mellem 14 og 20 ugers beskæftigelse.
Kompetencefondene spiller en vigtig rolle i opkvalificeringen af ufaglærte, der er i beskæf-
tigelse.
Analysens formål er at beskrive, hvor tæt ufaglærte i Nordjylland er på faglært
niveau. I de foregående kapitler er de ufaglærte portrætteret gennem af en lang
række kendetegn, der inddeler dem i tre grupper, der beskriver, hvor tæt de er på
faglært niveau.
I dette kapitel placeres den sidste brik i puslespillet: Her skal vi se på, hvilke er-
hvervsuddannelser der er nærliggende at rette opkvalificeringen imod inden for de
seks hovedbrancher, der er udpeget i kapitel 7. Desuden beskrives også, hvor me-
get uddannelse de ufaglærte i profilerne mangler for at nå faglært niveau, samt
hvor meget det koster at give opkvalificeringer.
I forbindelse med identificeringen af uddannelserne er priser beregnet på uddan-
nelsesløftet og hvilke økonomiske gevinster et løft kan skabe.
9.1 Uddannelsesvalg bestemt af brancher
Vejen til ufaglært niveau er kortest, hvis den ufaglærte har arbejdet flere år inden
for samme branche.
Hvilke uddannelser, der er relevante for de nordjyske ufaglærte, er bestemt af,
hvilke brancher de har arbejdet i. Derudover er der forskel på meritter inden for de
forskellige uddannelser. Ved nogle uddannelser vil brancherelevante AMU-kurser
kunne omsættes til merit og dermed afkortning af uddannelsen, mens det i andre
uddannelser kræver en anden indsats at nå det faglærte niveau.
For jobcentermedarbejdere er det derfor relevant at kunne skelne mellem, hvilke
uddannelser der er oplagte for de ufaglærte.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0049.png
I dette kapitel præsenteres på baggrund af bl.a. nordjyske VEU-konsulenters vur-
deringer af, hvilke uddannelser det er mest hensigtsmæssigt at opkvalificere de
ufaglærte til i Region Nordjylland.
Vejen fra ufaglært til faglært niveau er forskellig alt efter, hvilken uddannelse der
er tale om. Analysen viser, at der inden for hver erhvervsuddannelse er store for-
skelle på, i hvilken grad de opnåede forudsætninger kan omsættes til merit, der
afkorter uddannelsen.
Det har i praksis den konsekvens, at udgifterne til kompetenceløft vil være væ-
sentligt forskellige alt efter den ufaglærtes forudsætninger, men også afhængigt af,
hvilken erhvervsuddannelse den ufaglærte skal løftes til.
9.1.1 13 oplagte uddannelser i Nordjylland
For at kunne afkorte et uddannelsesløft kræver det relevant brancheerfaring. For
de ufaglærte i Region Nordjylland er de mest oplagte uddannelsesløft derfor inden
for de seks brancher, der dominerer det ufaglærte arbejdsmarked: Industri, social
og sundhed, handel, rengøring og anden operationel service og bygge og anlæg.
Det udelukker selvfølgelig ikke uddannelsesløft inden for andre brancher, hvis
den ufaglærte har størst brancheerfaring her. Men analysen viser, at der er store
forskelle mellem brancherne på, hvordan de ufaglærte kan sætte deres opnåede
kompetencer i spil.
Det er fx nemmere for en ufaglært i detailhandelsbranchen at få merit for erfaring
fra beskæftigelse i branchen, end det er for en ufaglært i byggebranchen at få me-
rit i forhold til elektrikeruddannelsen. Det skyldes, at skellet mellem faglært og
ufaglært i detailhandlen er meget lille, hvorimod der i byggeriet ikke er tradition
for, at ufaglærte beskæftiger sig med faglige håndværksområder som fx murer-,
tømrer- og elektrikerfaget.
Dykker man ned i hver af de seks dominerende brancher er det muligt at identifi-
cere hvilke erhvervsuddannelser, der er bedst egnet for et uddannelsesløft af ufag-
lærte. VEU-konsulenterne
23
har udpeget, hvilke erhvervsuddannelser det er mest
hensigtsmæssigt at koble til regionens seks dominerende brancher for ufaglærte.
Det vil sige uddannelser, hvor der er erfaringer med, at ufaglærte på baggrund af
realkompetencevurdering enten kan få lagt en GVU-plan eller kan opnå faglært
niveau gennem en voksenlærlingeaftale. De 13 uddannelser er angivet i tabel 9.1.
23
Se kap. 9.2
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0050.png
9.1.2 Et uddannelsesløft koster fra 25.000 kr.
På baggrund af de tre profiler, analysen når frem til i kapitel 5, har VEU-
konsulenterne beskrevet det gennemsnitlige antal ugers undervisning, profiltyper-
ne skal have for at nå faglært niveau inden for de 13 uddannelser. De har derud-
over beskrevet prisen pr. uge i de forskellige uddannelser.
Oplysningerne er angivet i tabel 9.1. Tallene for varighed og pris er estimeret på
baggrund af analysens resultater og profileringer, og er derfor udtryk for gennem-
snitsbetragtninger.
Den enkelte uddannelsesinstitution har i workshoppen givet bedste, faglige skøn
over, hvor længe det
i gennemsnit
vil tage for en person/en arketype i henholdsvis
profil 1 og i profil 2 at gennemføre et forløb fra ufaglært til faglært baseret på
mest mulig merit. I tabellen er antallet af uger, de forskellige profiler i gennemsnit
mangler, det
højeste antal
VEU-konsulenterne angav.
Tabel 9.1 Omkostninger til kompetenceløft fra ufaglært til faglært gennem GVU
Profil 1
Brancher og uddannelser
Industri
Industrioperatør
Smedeuddannelsen
Social og sundhed
Social- og sundhedshjælper
Pædagogisk assistent
Handel
Salgsassistent (uden profil)
Kontor administration
Handelsassistent - salg
Rengøring og anden operatio-
nel service
Ejendomsservicetekniker
Sikkerhedsvagt
Transport
Lager- og terminaldisponent
Godschauffør
Bygge og anlæg *)
Bygningsstruktøruddannelsen
Anlægsstruktøruddannelsen
Gennemsnit
2.700
2.700
3.162
40
40
21,6
108.000
108.000
65.476
**
-
30,7
**
-
97.709
3.000
6.000
20
20
60.000
120.000
40
40
120.000
240.000
2.500
2.500
2.500
10
10
10
25.000
25.000
25.000
18
20
26
45.000
50.000
65.000
2.200
2.200
14
47
30.800
103.400
23
51
50.600
112.200
5.000
5.000
15
15
75.000
75.000
20
20
100.000
100.000
Ugepris (kr.)
Antal uger
Pris (kr.)
Profil 2
Antal uger
Pris (kr.)
2.400
2.400
20
20
48.000
48.000
40
40
96.000
96.000
Kilde: New Insights indsamling af data ved workshop med VEU-repræsentanter, 8. januar 2014
*) Ugeprisen for de to uddannelser er en gennemsnitsberegning mellem priserne for hhv. grund- og hovedforløbstaxameter
**) VEU-konsulenterne inden for bygge og anlæg har vurderet, at de ufaglærte i Profil 2 ikke vil kunne opnå merit, men må
gennemgå ordinære uddannelse. Derfor optræder der hverken varighed eller pris for Profil 2 for bygnings– eller anlægsstruk-
turuddannelsen.
NOTE: Den enkelte uddannelsesinstitution har i workshoppen givet bedste, faglige skøn over, hvor længe det
i gennemsnit
vil tage for en person i henholdsvis profil 1 og profil 2 at gennemføre et forløb fra ufaglært til faglært baseret på mest mulig
merit. I tabellen er antallet af uger, de forskellige profiler mangler inden for de seks brancher, er det højeste antal, VEU-
vejlederne har angivet. I enkelte uddannelser skønner vejlederne, at uddannelsestiden for nogle af profilernes medlemmer
kan forkortes.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er vigtigt at understrege, at der fra skolernes side er tale om
gennemsnitsbe-
tragtninger.
I praksis vil variationen være stor. Det betyder, at man ofte vil se
afvigelser i den enkeltes uddannelsesplan i forhold til rapportens estimat. Det vil
variere, hvor meget merit, den enkelte kan få, og dermed hvor langt et uddannel-
sesforløb, der skal til. Det gør sig gældende i både profil 1 og profil 2.
Tabel 9.1 skal derfor læses som en støtte til jobcentret til sammen med den ledige
at overveje en konkret vurdering af kompetencer (RKV), hvis vedkommende har
taget kurser og har erhvervserfaring inden for de nævnte brancher. På baggrund af
den konkrete vurdering kan jobcentret og den ledige beslutte, hvorvidt der skal
arbejdes videre med et kompetenceløft.
Derfor vil de endelige omkostninger også altid bero på individuelle betragtninger
af den enkelte ufaglærtes forudsætninger, og i hvilket omfang det er muligt at af-
korte vedkommendes uddannelse. Udsagnene i tabel 9.1 skal derfor betragtes som
vejledende for uddannelsesudgifterne inden for de pågældende erhvervsuddannel-
ser.
Ugepriserne er de beløb, skolerne opkræver for kursusaktiviteten. Hvis det er en
ledig, der skal opkvalificeres, er det jobcentret, der skal betale.
Uddannelsesudgifterne er ens uanset, om den ufaglærte er i beskæftigelse eller
ledig, dvs. der ikke er indregnet udgifter til offentlig forsørgelse under uddannel-
sesløftet.
Der er store forskelle i varighed og pris for de 13 uddannelser. Forskellene i uge-
priser hænger sammen med de materialer og hjælpemidler, der anvendes på kur-
serne. Fx er lager- og terminaldisponentuddannelsen dyr, fordi uddannelsen om-
fatter truckcertifikat. Tilsvarende er uddannelserne inden for handelsbranchen
billigst, da de ikke kræver så meget udstyr i undervisningen.
Når profil 3 ikke er medtaget i beregningerne, skyldes det, at VEU-konsulenterne
vurderer, at denne målgruppe ikke kan komme i betragtning til en realkompeten-
cevurdering.
De ufaglærte i Profil 3 har ikke sammenhængende relevant branche eller kursus-
aktivitet, der kan give dem merit til en erhvervsuddannelse eller en GVU-plan. De
ufaglærte, der befinder sig i profil 3, skal derfor gennemgå en fuld erhvervsud-
dannelse for voksne, og falder derfor uden for denne analyses undersøgelsesområ-
de. Det er samme vurdering, VEU-konsulenterne når frem til for de uddannelser,
der ikke er påført varighed og pris for under profil 2.
De ufaglærte i profil 1 har en meget høj beskæftigelsesgrad, og langt de fleste er i
fuld beskæftigelse. Disse ufaglærte må formodes at have en umiddelbar lav moti-
vation for at få et uddannelsesløft, da de klarer sig udmærket på arbejdsmarkedet.
Tendenserne er imidlertid, at flere og flere ufaglærte job forsvinder, og der også
for de beskæftigede ufaglærte er behov for en langsigtet plan for opkvalificering.
Her spiller virksomhederne en vigtig rolle til dels at motivere de ufaglærte, dels at
tage ansvar for en opkvalificering.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kompetencefondene, der blev etableret med overenskomsterne i 2007 er et rele-
vant redskab til at støtte de ufaglærte i beskæftigelse til et uddannelsesløft.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0053.png
9.2 Økonomiske potentialer
Tidligere analyser
24
har fremhævet økonomiske gevinster ved at løfte ufaglærte til
faglært niveau. Det gælder for den enkelte ufaglærte, der får højere indkomst og
bedre muligheder for job. Men det gælder også for samfundet, der får gavn af fle-
re skatteindtægter og en arbejdsstyrke med bedre kvalifikationer.
Det kan derfor også medføre økonomiske gevinster for kommunen, hvis de ufag-
lærte flyttes fra ufaglært til faglært niveau. Uddannelsesløftet øger jobmulighe-
derne, og de økonomiske gevinster er særligt store, hvis det lykkes at opkvalifice-
re en ledig ufaglært.
Beskæftigelsesministeriets Carsten Koch-udvalg
25
har beregnet, hvor mange pen-
ge, det offentlige kan spare, når en borger flyttes fra offentlig forsørgelse til be-
skæftigelse.
Beregningerne tager hensyn til hvor meget, der kan spares, når det offentlige ikke
skal forsørge og aktivere den ledige. Derudover er det inkluderet, hvor meget me-
re personen som beskæftiget vil betale i skatter og afgifter. I beregningerne skel-
nes der ikke mellem besparelser for hhv. kommunen og staten, der betragtes sam-
let under betegnelsen ”offentlige gevinster”
26
.
Med udgangspunkt i Carsten Koch-udvalgets beregninger kræver det blot, at en
ufaglært i Region Nordjylland opnår mellem 14 og 21 ugers beskæftigelse for at
personen kan dække de offentlige udgifter til uddannelsesløftet.
I tabel 9.2 er der vist, hvor mange uger den ufaglærte skal være i beskæftigelse for
at dække udgifterne til hver af de 13 erhvervsuddannelser. For de ”billigere” ud-
dannelser inden for fx handel skal en ufaglært ledig fra profil 1 kun opnå beskæf-
tigelse i fem uger, før vedkommende har indtjent udgifterne til uddannelsesløftet.
AE-rådet: Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen (2010), AE-rådet: Ufaglærte øger deres løn gen-
nem voksenuddannelse (2013)
Carsten Koch-udvalget er nedsat af Beskæftigelsesministeriet til at kulegrave beskæftigelsessystemet, og er
kommet med anbefalinger til en bedre indsats for de ledige. Udvalget er under ledelse af tidligere skatteminister
Carsten Koch, der også har lagt navn til udvalget.
Der er et kompliceret udligningssystem på beskæftigelsesområdet, hvor staten som udgangspunkt afholder
udgifterne, og kommunerne først betaler når de afviger fra landsgennemsnittet. De økonomiske betragtninger er
derfor med udgangspunkt i en samfundsøkonomisk betragtning. Se Bilag 3, afsnit 10.3 for uddybende forkla-
ring.
26
25
24
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0054.png
Tabel 9.2: Antal ugers beskæftigelse for at dække udgifterne til uddannelsesløftet
Branche og uddannelser
Antal uger i beskæftigelse
Profil 1
Industri
Industrioperatør
Smedeuddannelsen
Social og sundhed
Social- og sundhedshjælper
Pædagogisk assistent
Handel
Salgsassistent (uden profil)
Kontor administration
Handelsassistent – salg
Rengøring og anden operationel service
Ejendomsservicetekniker
Sikkerhedsvagt
Transport
Lager- og terminaldisponent
Godschauffør
Bygge og anlæg
Bygningsstruktøruddannelsen
Anlægsstruktøruddannelsen
Gennemsnit
22
22
14
**
**
20
12
25
25
50
10
10
20
20
5
5
5
9
10
14
6
22
11
23
16
16
21
21
Profil 2
Kilde: New Insight med baggrund i Carsten Koch-udvalgets rapport ”Veje til job – en arbejdsmarkedsindsats med me-
ning”(2014). Information om uddannelserne er indsamlet ved workshop med VEU-repræsentanter, 8. januar 2014.
Note: De samlede samfundsøkonomiske besparelser udgør på årsbasis 250.000 kr. dvs. ugentligt 4.808 kr. I Carsten Koch-
udvalgets rapport er den samlede økonomiske gevinst 280.000 kr. for dagpengemodtagere, 235.000 kr. for kontanthjælps-
modtagere med forsørgerpligt og 215.000 kr. for kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt. Således er der i rapportens
estimat ikke taget højde for lønforskelle mellem faggrupper. Analysen tager derfor udgangspunkt i en årlig økonomisk gevinst
på 250.000 kr.. Det estimat tager højde for fordelingen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og at de uddannelser, der
opløftes til, har en lavere løn end gennemsnittet.
**) VEU-konsulenterne inden for bygge og anlæg har vurderet, at de ufaglærte i Profil 2 ikke vil kunne opnå merit, men må
gennemgå ordinære uddannelse. Derfor optræder der ikke beregninger for Profil 2 for bygnings – eller anlægsstrukturuddan-
nelsen.
Beregningerne bygger på, at den ufaglærte overgår fra fuldtidsledig på offentlig
forsørgelse til at være fuldtids beskæftiget. Det er således ikke selvskrevet, at den
nyuddannede ufaglærte straks finder beskæftigelse, men det er i tidligere analy-
ser
27
påvist, at beskæftigelsesfrekvensen stiger, når ufaglærte opkvalificeres.
Beregningerne understreger, at uddannelsesløftet nok kræver en investering, men
der er til gengæld økonomiske gevinster at hente, når det samtidig øger de ufag-
lærtes beskæftigelse.
27
AE-rådet: Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen (2010)
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0055.png
10. Bilag 1: Anvendte metoder
I det følgende er analyseprocessen og de anvendte data beskrevet. Projektet er
inddelt i tre faser. Ved at inddrage forskellige analyse- og dataindsamlingsmetoder
er der sikret en bred belysning af ufaglærtes vej til faglært niveau i Region Nord-
jylland.
Tabel 10.1: Opsamling på anvendte metoder
Fase 1
Data
Registerdata fra Danmarks Statistik
Analysemetode
Analyser gennem Danmarks Statistiks for-
skerservice. Fem variable udgør et indeks, der
udtrykker de ufaglærtes forudsætninger for at
opnå faglært niveau.
På baggrund af data fra Fase 1 har ressour-
cepersoner identificeret den nødvendige
indsats for at løfte de tre profiler til faglært
niveau.
Litteraturgennemgang/desk research af øko-
nomiske analyser. Beregninger på baggrund
af udsagn fra ressourcepersonerne.
Fase 2
Kvalitative udsagn fra ressourcepersoner på
VEU-center Aalborg Himmerland og VEU-
center Nord.
Økonomiske analyser af kompetenceløft og
ressourcepersonernes vurdering af omkost-
ninger til kompetenceløft.
Fase 3
Kilde: New Insight
10.1 Fase 1 – Registerdata
Registerdata fra DST
I Fase 1 kortlægges de ufaglærtes forudsætninger. Analysen baserer sig primært
på data fra Danmarks Statistik. New Insight har via adgang til Danmarks Statistiks
forskerservice gennemført de relevante beregninger via en unik sammenkørsel af
oplysninger fra en række registre:
•
•
•
•
•
•
Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS)
Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-personer)
Udannelser (UDDA)
Komprimeret Elevregister (KOET)
Kursister ved voksen- og efteruddannelse (VEUV)
Befolkningen (BEF)
Udregningerne baserer sig således på registeroplysninger for individniveau for
alle 30-55-årige ufaglærte med bopæl i Nordjylland, der ultimo november 2011 er
en del af arbejdsstyrken. Denne gruppe følges fem år tilbage i tiden for at identifi-
cere deres beskæftigelses- og uddannelseshistorik mellem 2007-2011.
Indekskonstruktion
For at indfange hvilke forudsætninger de nordjyske ufaglærte har for at opnå fag-
lært niveau, er der udarbejdet et indeks på baggrund af oplysninger fra forskellige
registrer. De ufaglærtes forudsætninger er et komplekst begreb, der ikke kan ind-
fanges af en enkelt empirisk variabel.
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved at konstruere et indeks er det muligt at danne et sammensat mål på baggrund
af forskellige empiriske indikatorer, der måler den samme dimension. Ofte ønskes
det at indfange et begreb, der er for komplekst til at blive belyst ved hjælp af en
enkelt variabel. Ved at vælge en række variable, der alle belyser den samme di-
mension, øges gyldigheden (validitet) af det komplekse begreb.
Hver variabel har en række udfald, der tildeles en ”score”. Dermed opnår hver
enkelt ufaglært en samlet ”score” (0-2 point), der definerer, hvorvidt vedkom-
mende har gode forudsætninger (profil 1), mellem forudsætninger (profil 2) eller
mindre gode forudsætninger (profil 3) for at opnå faglært niveau.
Indikatorerne er udvalgt på baggrund af indholdet i en realkompetencevurdering.
En individuel realkompetencevurdering vil naturligvis indfange langt flere detal-
jer, og de udvalgte variable skal således ses som et udtryk for de målbare elemen-
ter inden for registerdatas begrænsninger. Det er fx ikke muligt at indfange den
opkvalificering, de ufaglærte modtager gennem virksomhedsinterne kurser, fra
leverandører og andre private udbydere. De ufaglærte vil derfor forventeligt have
yderligere forudsætninger, end der er medtaget i analysen.
Et kompetenceløft gennem en GVU kan strække sig over seks år, og det er derfor
relevant at følge de ufaglærtes aktivitet fem år tilbage i tiden. De enkelte variable
er vægtet efter en vurdering af, hvilken indikator der er mest afgørende i en real-
kompetencevurdering af den ufaglærtes forudsætninger for at opnå faglært niveau.
De følgende fem indikatorer udgør analysens forudsætningsindeks:
(1) Ledighedstendens:
Formål:
Den ufaglærtes ledighedsgrad anvendes som udtryk for vedkommendes
tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er afgørende
for den ufaglærtes forudsætninger for at opnå faglært niveau. Ledighedsgraden er
derfor vægtet højt i det samlede indeks.
Teknisk:
Ledighedstendensen bygger på variablen ”Årsledighedsgrad” i datasættet
Integrerede Database for Arbejdsmarkeds-forskning (IDA-P). Variablen er dannet
på baggrund af den gennemsnitlige nettoledighed fra 2007-11. Ledighedstendens
er derfor et udtryk for de perioder, hvor den ufaglærte har været passiv dagpen-
gemodtager eller kategoriseret som jobklar kontanthjælpsmodtager (matchgruppe
1). Da variablen er opgjort på nettoledighed omfatter ledighedsgraden ikke de
perioder, hvor den ufaglærte evt. er under aktivering. Analysens fokus er på de
ufaglærtes opnåede forudsætninger og derfor er det mest relevant kun at inddrage
den periode hvor de ufaglærte er ”passiv” ledig. Hvis bruttoledigheden anvendes
vil den ufaglærtes ledighedstendens overvurderes fordi den ledige forventeligt
opnår øget kompetencer under den ledighedsperiode hvor vedkommende er akti-
veret i støttet beskæftigelse, er på seks ugers selvvalgt kursus etc..
Ledighedsgraden udtrykker derfor ikke, hvorvidt vedkommende har opnået ordi-
nær beskæftigelse, blot er overgået til støttet beskæftigelse eller anden form for
aktivering.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En mindre gruppe kan i undersøgelsesperioden have modtaget anden offentlig
forsørgelse end dagpenge og kontanthjælp. Dette vil dog gælde en mindre gruppe
i og med gruppen er defineret på baggrund af deres deltagelse i arbejdsstyrken pr.
ultimo november 2011. Der er yderligere en mindre gruppe, der kan være selvfor-
sørgende.
(2) Branchetilknytning:
Formål:
For at kunne påbegynde en GVU skal den ufaglærte have været ansat i
den samme branche i minimum to år. Det er derfor relevant at inddrage, hvor
mange år de ufaglærte har været ansat inden for samme branche.
Det antages, at flere års ansættelse inden for samme branche medfører større berø-
ring til arbejdsopgaverne, der kendetegner branchen. De ufaglærte vil derfor have
fordele ved at gennemgå et kompetenceløft inden for brancher med større erfa-
ring. Branchetilknytningen er derfor afgørende for de ufaglærtes forudsætninger
og er derfor vægtet højt i det samlede indeks.
Teknisk:
Brancheerfaring bygger på variablen ”Hovedbranche DB07” fra datasæt-
tet ”Registerbaseret arbejdsstyrke” (RAS). Branchen er indberettet af arbejdsgive-
ren. Variablen angiver branchekoden for det arbejdssted, personen er primært be-
skæftiget ultimo november det pågældende år.
Den anvendte branchekode har den største detaljeringsgrad (DB07 i Den danske
Branchenomenklatur). På grund af databrud fra 2007 til 2008 er der for denne
variabel kun medtaget oplysninger for den fireårige periode fra 2008-2011.
Er den ufaglærte ledig ultimo november det pågældende år, optræder personen
ikke med en branchekode. Det medfører, at personer, der har været ledige i no-
vember, vil have svært ved at score højt på variablen branchetilknytning, også
selvom de er i beskæftigelse i årets øvrige måneder. Der er endvidere en række
indberetninger, der har værdien 999999 (Beskæftigelse, men branche ukendt) eller
0.
Når det ikke har været muligt at identificere en specifik branche, er den ufaglærte
kategoriseret som uoplyst det pågældende år og kategoriseret sammen med dem,
der slet ingen oplysninger findes (typisk de ledige). Dette valg er truffet for at
kunne vurdere det samlede antal år, vedkommende har erfaring inden for samme
branche. Variablen kan hermed ikke anvendes til vurdere, hvorvidt den ufaglærte
har haft beskæftigelse eller ej i de pågældende år, da de ufaglærte, der ikke er kor-
rekt registreret, er sammenlagt med de ledige under kategorien uoplyst. Det vil
typisk være tilfældet for selvstændige.
(3) Arbejdsfunktion
Formål:
Der er store forskelle på, hvilke arbejdsfunktioner ufaglærte bliver ansat
til at udføre. Det antages, at hvis den ufaglærte har kompetencer til at blive ansat
til arbejde, der er på et højere kvalifikationsniveau, vil vedkommende have bedre
forudsætninger for at gennemgå et kompetenceløft til faglært niveau. I forudsæt-
ningsindekset indgår derfor en variabel, der udtrykker, hvorvidt den ufaglærte en
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller flere gange har været ansat på et højere kvalifikationsniveau i perioden 2007-
2011.
Teknisk:
Arbejdsfunktion bygger på variablen ”Fagkode lønmodtagerbeskæftigel-
se” fra datasættet ”Registerbaseret arbejdsstyrke” (RAS). Det er arbejdsgiveren,
der registrerer, hvilken arbejdsfunktion den ufaglærte udfører med baggrund i
DISCO-08 fagkoderne. Analysen tager udgangspunkt i den groveste klassifikati-
on, der indeholder 10 kategorier.
I indekset er den ufaglærte klassificeret som at arbejde over sit kvalifikationsni-
veau, hvis vedkommende har arbejdet på niveau 3 (Arbejde, der forudsætter viden
på mellemniveau), niveau 2 (Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau
inden for pågældende område) eller niveau 1 (Ledelsesarbejde).
At den ufaglærte ikke har arbejdet på et af de tre niveauer betyder ikke, at det ude-
lukkende drejer sig om manuelt arbejde. Den ufaglærte kan således godt have ar-
bejdet på faglært niveau eller andre niveauer, der kræver et mellem niveau af kva-
lifikationer. I indekset er det imidlertid kun muligt at identificere, om den ufaglær-
te har arbejdet på højt kvalifikationsniveau, da fagkoderne ikke muliggør en diffe-
rentiation mellem faglært og ufaglært arbejde.
(4) Opkvalificering
Formål:
Når de ufaglærte indgår i opkvalificering i fx AMU, opnår de kvalifikati-
oner, der giver dem bedre forudsætninger for at opnå faglært niveau. AMU udgør
den primære opkvalificering for ufaglærte. Det er denne opkvalificeringsform, der
bedst omsættes til merit over for fagene i erhvervsuddannelserne og dermed kan
afkorte et kompetenceløft i enten GVU eller ordinær voksenuddannelse. Indekset
indeholder derfor en variabel, der udtrykker omfanget af den ufaglærtes AMU-
aktivitet fra 2007-2011.
Teknisk:
Opkvalificering bygger på variable fra datasættet ”Kursister ved voksen-
og efteruddannelse” (VEUV). Den ufaglærtes samlede AMU-aktivitet er omregnet
til antal kursusdage. Variablen er inddelt i tre udfald, hvor der skelnes mellem om
den ufaglærte har haft intet, noget eller meget AMU. Sidstnævnte er de 25 pct.
mest flittige AMU-brugere, der har været på kursus over 15 dage i løbet af de fem
år, dvs. over tre hele uger.
(5) EUD grundforløb:
Formål:
Har den ufaglærte gennemført et grundforløb på en EUD-uddannelse, vil
det potentielt kunne meriteres ind i en erhvervsuddannelse, og kan dermed afkorte
et kompetenceløft. Derfor indgår dettes som en indikator i forudsætningsindekset.
Teknisk:
EUD-grundforløb bygger på variable i datasættet ”Komprimeret elevre-
gister” (KOET). Det er ikke registreret, hvorvidt den enkelte har afsluttet et
grundforløb, men det er registreret, i hvor lang tid den enkelte har været registreret
på grundforløbsuddannelsen.
Det er antaget, at har den ufaglærte været over 20 uger på grundforløbsuddannel-
sen, så har vedkommende opnået et fuldt grundforløb. Hovedparten af grundfor-
løbene på EUD varer 20 uger. Det gør sig imidlertid ikke gældende på det mer-
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0059.png
kantile område, hvor grundforløbet (HG) varer op til to år. Variablen er derfor kun
en indikation på, at et grundforløb er bestået, fordi den ufaglærte har været ind-
skrevet på uddannelsen over 20 uger.
Det samlede indeks
De ufaglærtes forudsætninger for at opnå et kompetenceløft til faglært niveau,
oversættes altså til fem empiriske indikatorer, som videre måles ved hjælp af fem
variable.
I nedenstående tabel opsummeres bevægelsen fra den teoretiske dimension til de
empiriske indikatorer og deres udfald:
Tabel 10.2: Bevægelsen fra teoretisk dimension til empiriske indikatorer
Teoretisk di-
mension
Forudsætninger
for at opnå fag-
lært niveau
Empiriske indikato-
rer
Ledighedstendens
Variable
Gennemsnitlig nettoledig-
hedsgrad fra 2007-2011
Års erfaring i samme branche
2008-2011
Har arbejdet over ufaglært
niveau i løbet af 2007-2011
Deltaget på AMU-kursus fra
2007-2011
Har gennemført et EUD-
grundforløb i perioden 2007-
2011?
Udfald
Over 25 pct. (score 0)
Mellem 0,1 og 25 pct. (score 1)
0 pct. (score 2)
1 år (score 0)
2-3 år (score 1)
4 år (score 2)
Nej (score 0)
Ja (score 1)
0 dage (score 0)
Mellem 0,1 og 15 dage (score 1)
Over 15 dage (score 2)
Nej (score 0)
Ja (score 1)
Branchetilknytning
Arbejdsfunktion
Opkvalificering
EUD grundforløb
Dernæst udarbejdes et indeks, der placerer de ufaglærte i henholdsvis profil 1, 2
og 3 afhængig af deres samlede score, som kombinerer dimensionerne.
Profil 1 har scoret mellem 6-8 point. Det betyder, at de ufaglærte for at lande i
denne profil skal score maksimum – altså 2 point – i mindst to af de højest vægte-
de dimensioner. Profilen er også kendetegnet ved, at personerne her kan tillade sig
at score 0 i de mindst vægtede variable, hvis der samtidig scores 2 i samtlige af de
højest vægtede variable.
Profil 2 har scoret mellem 3-5 point. Her kan de ufaglærte lande med en bred
sammensætning af forudsætninger. Profilen er kendetegnet ved at score i mini-
mum to dimensioner, hvoraf den ene skal være højt vægtet, alternativt skal der
hentes point i mindst tre dimensioner, hvor der scores 1 point i hver.
Profil 3 har scoret mellem 0-2 point. De ufaglærte i denne profil har få eller ingen
forudsætninger. Inden for profilen udgøres de med flest forudsætninger af perso-
ner, der har scoret 2 i en højt vægtet dimension, eller alternativ 1 point i to dimen-
sioner. I den anden ende indeholder profilen også dem, der ikke har scoret på no-
gen variable.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0060.png
Tabel 10.3: Tre profiler på baggrund af de ufaglærtes forudsætninger
Profiler
1
2
3
Score
6-8
3-5
0-2
Beskrivelse
Er ufaglærte, der har gode forudsætninger for at indgå i et kompetenceløft. Det vil således
kræve en mindre indsats at løfte profilerne til faglært niveau.
Har mellemniveau af forudsætninger, der kræver en indsats for at blive løftet til faglært
niveau.
Har mindre grad af forudsætninger og kræver en omfattende indsats for at blive løftet til
faglært niveau.
Kilde: New Insight
10.2 Fase 2 – uddannelsesprofiler
I projektet er inddraget ni ressourcepersoner udpeget af VEU-centrene i Vendsys-
sel og Himmerland.
Ressourcepersonerne har deltaget i en workshop den 8. januar 2014, hvor de på
baggrund af de seks brancherapporter diskuterede, hvordan de tre profiler inden
for hvert område genkendes i skolernes arbejde med realkompetencevurderinger.
I forbindelse med vurderingerne af profilerne over de ufaglærte har skolefolkene
givet overslag over, hvad ugeprisen er for uddannelse inden for relevante er-
hvervsuddannelser, der er rettet mod de seks brancher. Desuden har VEU-
konsulenterne udpeget, hvor mange ugers undervisning, der i gennemsnit skal til
for at hæve ufaglærte i de tre profiler til faglært niveau inden for de seks brancher,
projektet opererer med.
10.3 Fase 3 – økonomiske perspektiver
De økonomiske perspektiver er fremkommet gennem et samarbejde mellem New
Insight og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Beskæftigelsesregionen har leveret
kontakt til en person, der har bidraget med relevante input til de økonomiske be-
regninger.
Udgangspunktet for beregningerne er, at det er staten og ikke kommunerne, der
som har udgifterne til forsørgelse og aktivering. Det er et særligt udligningssystem
på beskæftigelsesområdet, der gør det meget kompliceret at beregne de kommuna-
le udgifter.
Som udgangspunkt betaler staten alle udgifter til både forsørgelse og aktivitet. Det
er kun når en kommune afviger fra landsgennemsnittet at kommunen enten selv
skal betale eller har et overskud. Denne ordning sikrer, fx at de nordjyske kom-
muner under ét ikke har udgifter til dagpengemodtagers forsørgelse og en del af
aktiveringen.
Inden for regionen vil der være afvigelser fra kommune til kommune og nogle
kommuner vil have udgifter, mens andre ikke har. New Insight er derfor gennem
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samarbejdet med Beskæftigelsesregion Nordjyllands kontaktpersoner blevet anbe-
falet at tage udgangspunkt i en samfundsøkonomisk beregning.
New Insight har derfor valgt at tage udgangspunkt i samfundsøkonomiske bereg-
ninger fra Carsten Koch-udvalgets rapport ”Veje til job – en arbejdsmarkedsind-
sats” (2014).
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0062.png
11. Bilag 2: Beskrivelser af uddannelser in-
den for de seks brancher
11.1.1 Fra ufaglært til faglært inden for industrien
Industrien er uddannelsesmæssigt et stort område, og derfor er der her gode erfa-
ringer med realkompetencevurdering, GVU og voksenlærlingeforløb.
Industrioperatøruddannelsen er en af de uddannelser, der hyppigt anvendes i for-
bindelse med GVU. Den er oplagt til formålet, fordi den er trindelt: Trin 1 varer 2
år, og med en overbygning (trin 2) på otte måneder nås faglært niveau.
Ud over industrioperatøruddannelsen nævnes smedeuddannelsen som en oplagt
uddannelse, hvor almene, brede kompetencer kan give merit.
Begge uddannelser har en ugepris på kr. 5.000.
11.1.2 Fra ufaglært til faglært inden for social og sundhed
Social- og sundhedshjælper samt den pædagogiske assistentuddannelse benyttes i
dag også i forbindelse med GVU, men bliver mest gennemført som voksener-
hvervsuddannelse.
Typisk meriteres kun for praktikdelen af uddannelserne. For social- og sundheds-
hjælperuddannelsens vedkommende skyldes det, at dele af den teoretiske del af
uddannelsen er knyttet op på faglige elementer hentet fra hospitalssektoren. Der er
ikke ufaglærte, der beskæftiger sig med disse elementer.
For social- og sundhedshjælper og den pædagogiske assistentuddannelse er uge-
prisen ca. kr. 2.200.
11.1.3 Fra ufaglært til faglært inden for handel
På det merkantile område udarbejdes der generelt ikke ret mange GVU-planer.
Området dækker uddannelsesmæssigt over tre hovedområder: detailhandel, B2B-
handel og kontor (administration). Uddannelserne inden for områderne er fagligt
meget forskellige.
Fælles for uddannelserne er, at de bygger på et meget langt grundforløb (HG),
som varer op til to år. I forhold til realkompetencevurdering af ufaglærte, der ar-
bejder inden for områderne, er der derfor meget skole i uddannelserne, der skal
måles op imod.
Det er primært inden for detail- og B2B-området, der opkvalificeres ufaglærte.
Det er vurderingen, at det inden for detailområdet er nemmest at opkvalificere
ufaglærte. Skolerne vurderer, at ufaglærte med erfaring fra detailhandelsbranchen
ofte har relevante AMU-kurser i bagagen, og derfor relativt nemt kan opkvalifice-
res til faglært som fx salgsassistent.
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0063.png
Det er skolernes vurdering, at det inden for det merkantile område koster ca. kr.
2.500 pr. uge at opkvalificere til faglært niveau.
11.1.4 Fra ufaglært til faglært inden for rengøring og anden operatio-
nel service
Omkring halvdelen af de, der er beskæftigede inden for området, er ufaglærte. Der
er rent uddannelsesmæssigt gode muligheder for opkvalificering af ufaglærte, der
har erfaring fra rengøring, vagt og andre serviceområder. Området er dækket ind
af uddannelserne Serviceassistent (hospital eller virksomhed), Ejendomsservice-
tekniker og Sikkerhedsvagt.
Det er imidlertid langt fra alle ufaglærte, der har en umiddelbar vej til opkvalifice-
ring. Serviceassistentuddannelsen har bl.a. krav om bestået dansk og informati-
onsteknologi på niveau F. VEU-vejlederne peger på, at det kan volde flere ufag-
lærte problemer at nå adgangskravene, selvom de pågældende har flere års prak-
tisk erfaring.
VEU-vejlederne vurderer, at det gennemsnitligt koster kr. 2.400 pr uge at opkvali-
ficere en ufaglært.
11.1.5 Fra ufaglært til faglært inden for transportbranchen
Hovedparten af de, der i dag får lagt en GVU-plan på transportområdet, uddannes
som lageroperatør eller godschauffør.
Det er VEU-vejledernes vurdering, at det på lageroperatørområdet er relativt nemt
at give merit for ufaglærtes erhvervserfaring fra lagerarbejde.
De forskellige chaufføruddannelser, hvor godschauffør blot er en af flere forskel-
lige, er omfattet af forskellige certificeringer (fx kørekort), hvilket selvfølgelig
stiller krav om specifik uddannelse.
Ugepriserne for opkvalificering af ufaglærte på transportområdet er forskellige
afhængig af, hvilken uddannelse der er tale om. Lageroperatøruddannelsen koster
ca. kr. 3.000 pr. uge, og godschaufføruddannelsen koster ca. kr. 6.000 pr uge.
11.1.6 Fra ufaglært til faglært inden for bygge og anlæg
Der er generelt ikke tradition for GVU inden for bygge og anlæg i samme omfang
som voksenlærlingeordningen. Det skyldes bl.a., at der ikke er tradition for ufag-
lært arbejdskraft inden for de traditionelle håndværksfag.
VEU-vejlederne nævner imidlertid, at der findes en uddannelsesåbning for ufag-
lærte i bygge og anlæg i struktøruddannelserne – først og fremmest anlægsstruk-
tøruddannelsen.
Prisen pr. uge for at opkvalificere en ufaglært vurderes at være kr. 2.700.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0064.png
12. Bilag 3: Begrebsforklaringer
Det er de to hovedlandeveje for voksne ufaglærte til at nå faglært niveau:
•
•
Voksenlærling
Grunduddannelse for Voksne (GVU)
12.1.1 Voksenlærling og -elev
Voksenlærling og -elev er en erhvervsuddannelse for voksne over 25 år. Uddan-
nelsen er den samme som en traditionel erhvervsuddannelse, men er lærlingen
voksen kan vedkommende indgå i en ordning, hvor virksomheden modtager til-
skud. Desuden lægges der i en voksenlærlingeordning op til, at den ufaglærte –
afhængig af tidligere erfaringer og tilegnede kompetencer – kan opnå merit for
uddannelsens forskellige dele.
Afhængig af hvilken overenskomst uddannelsesaftalen undgås under kan praktik-
lønnen være højere, end der er i de ordinære uddannelsesaftaler.
En voksenlærlingeordning indeholder både skoleperioder (grund- og hovedfor-
løbsundervisning) og praktik; uddannelsen kræver, at der indgås en uddannelses-
aftale med en virksomhed.
12.1.2 Grunduddannelsen for Voksne (GVU)
GVU er en individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse. Forløbet består af kurser og
enkeltfag, men normalt ikke praktik, som kendes fra ordinære erhvervsuddannel-
ser. Der kan indføjes op til fire ugers praktik til at nå enkelte praktikmål.
Gennem en realkompetencevurdering tages udgangspunkt i de erfaringer og kom-
petencer, den enkelte har i forvejen. Der lægges derefter en plan, der bygger oven
på de allerede tilegnede kompetencer. Planen indeholder de manglende fag og
kurser, der skal til, for den pågældende kan afslutte en afsluttet en erhvervsuddan-
nelse.
En erhvervsuddannelse gennem GVU kan tages uden at skulle indgå en uddannel-
sesaftale med en praktikvirksomhed. GVU er derfor velegnet til at opkvalificere
ledige, der har relevant beskæftigelse i bagagen. Med en GVU-plan nås samme
uddannelsesmål og faglige niveau. Der aflægges den samme afsluttende prøve
som elever og lærlinge, der gennemfører den tilsvarende erhvervsuddannelse.
I GVU er der altså større mulighed for at omsætte den ufaglærtes brancheerfaring
og andre tilegnede komoetencer og færdigheder til uddannelsesmål. Det betyder
en afkortning af uddannelse, der gør det betydeligt billigere at opkvalificere en
ufaglært via en GVU frem for voksenlærlingeordningen.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380075_0065.png
Alligevel er GVU ikke anvendt i særlig stor grad. Det hænger bl.a. sammen med
at det i praksis er vanskeligt at udføre realkompetencevurdering (RKV), hvor man
’måler’ de samlede kompetencer på tværs af den ufaglærtes praktiske og teoreti-
ske kompetencer.
Danmarks evalueringsinstitut udgav i 2013 en rapport, hvor de bl.a. viste, hvor
mange hhv. GVU-planer og -forløb der bliver gennemført i forhold til voksener-
hvervsuddannelser.
I Region Nordjylland er der kun 155 gennemførte GVU forløb mod 3.630 voksen-
lærlinge. Fordelingen i Nordjylland adskiller sig ikke fra det øvrige land.
Tabel 12.1: Voksen-EUD og GVU i Nordjylland (2011)
Antal
Gennemførte
forløb ift. planer
(pct.)
13,3
64,0
GVU
Erhvervsuddannelser for personer på 25
år og derover
Planer
Gennemførte forløb
Planer
Gennemførte forløb
1.167
155
5.670
3.630
Kilde: EVA, ’GVU og EUD for personer på 25 år og derover’ (uddrag af tabel 16, s. 38)
Selvom GVU’en ikke er udbredt er dens form oplagt som redskab til at opkvalifi-
cere de ufaglærte. I næste afsnit præsenteres hvilke uddannelser regionens VEU-
konsulenter vurderer som oplagte for de ufaglærte i Region Nordjylland.
I den ny reform af erhvervsuddannelserne, der blev aftalt af Folketingets parter
(undtaget Enhedslisten) i februar 2014, er der lagt op til at styrke voksenuddannel-
ser, der tager udgangspunkt i den enkeltes opnåede arbejds- og kursuserfaring. Det
er besluttet, at GVU erstattes af en Erhvervsuddannelse for Voksne (EUV), der
bygger videre på de samme principper, men integreres i højere grad med den nye
model for voksen-EUD, reformen opererer med.
65