Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 260
Offentligt
1379580_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14:11
LITTERATURSTUDIE AF
HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE
MALENE RODE LARSEN & JAN HØGELUND
KØBENHAVN
2014
SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LITTERATURSTUDIE AF HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE
Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen
Afdelingen for beskæftigelse og integration
ISSN: 1396-1810
ISBN: 978-87-7119-241-4
e-ISBN: 978-87-7119- 242-1
Layout: Hedda Bank
Forsidefoto: Colourbox
Oplag: 300
Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S
© 2014 SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
Tlf. 33 48 08 00
[email protected]
www.sfi.dk
SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLD
FORORD
7
RESUMÉ
9
1
SAMMENFATNING
Indledning og formål
Afgrænsninger og anvendelsesmuligheder
Rapportens resultater
13
13
14
15
2
INDLEDNING, FORMÅL OG METODE
Indledning og formål
Disposition og læsevejledning
Metode
21
21
24
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
INTEGRATION – INDSATSER RETTET MOD PERSONER
MED HANDICAP
Indsatser på policy-niveau
Indsatser på øvrige niveauer
Konklusion
41
42
65
80
4
INTEGRATION – INDSATSER RETTET MOD
ARBEJDSPLADSEN
Indsatser på policy-niveau
Konklusion
83
84
94
5
FASTHOLDELSESINDSATSER
Enkeltstående studier
Konklusion
95
102
109
6
SKANDINAVISKSPROGET LITTERATUR OM
ARBEJDSMARKEDSINTEGRERENDE OG
FASTHOLDENDE INDSATSER
Danske kvantitative evalueringer af índsatser
Norske kvantitative evalueringer af índsatser
Svenske kvantitative evalueringer af índsatser
Konklusion
111
113
116
128
130
BILAG 1
Eksklusionskriterier for systematiske review
133
133
BILAG 2
Søgning efter systematiske review
135
135
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 3
137
BILAG 4
Tabel 2.2a-2.4b
139
139
LITTERATUR
Referenceliste til systematiske review
Referenceliste til skandinavisksproget litteratur
Referenceliste til skandinavisksprogede oversigtsværker
Referenceliste
157
157
166
178
181
SFI-RAPPORTER SIDEN 2013
189
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FORORD
Der findes utrolig megen litteratur om handicap og beskæftigelse. På
baggrund af 58 internationale systematiske review af kvalitative og kvan-
titative studier om handicap og beskæftigelse giver denne rapport en
oversigt over områder, hvor der er/ikke er systematisk forskningsbaseret
viden om handicap og beskæftigelse. Herudover beskriver rapporten re-
sultaterne af en del af den internationale og skandinaviske kvantitative
litteratur, som handler om beskæftigelsesindsatsers effekt på integration
og fastholdelse af personer med handicap på arbejdsmarkedet.
Seniorforsker Thomas Clausen fra Det Nationale Forsknings-
center for Arbejdsmiljø har kommenteret et udkast til rapporten. Vi tak-
ker ham for gode og konstruktive kommentarer.
Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Malene Rode
Larsen og seniorforsker Jan Høgelund, som også har været projektleder
på undersøgelsen. Rapporten er bestilt og finansieret af Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering), og den er gennemført i Afdelingen for beskæftigelse og inte-
gration i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
København, juni 2014
AGI CSONKA
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RESUMÉ
Handicap har store konsekvenser. For den enkelte kan handicap være
forbundet med smerter, og det kan begrænse mængden og kvaliteten af
samvær med familie og venner samt mulighederne for at arbejde og del-
tage i samfundslivet i øvrigt. For samfundet indebærer handicap et redu-
ceret udbud af arbejdskraft og øgede offentlige udgifter, fx til førtidspen-
sion og aktive arbejdsmarkedstiltag. Der er således store potentielle per-
sonlige og samfundsmæssige gevinster forbundet med en øget beskæfti-
gelse for personer med handicap. Samtidig er der både internationalt og i
Danmark en forholdsvis begrænset viden om beskæftigelseseffekter af
beskæftigelsesrettede ordninger og politikker for personer med handicap.
Formålet med denne rapport er at danne en oversigt over den internati-
onale og skandinaviske forskningslitteratur om handicap og beskæftigelse
Vi håber således, at rapporten vil bidrage til at skabe et bedre grundlag
for beslutninger med betydning for beskæftigelsen af personer med han-
dicap.
Rapporten bygger primært på 58 systematiske, engelsksprogede
review af primærstudier om handicap og beskæftigelse. På baggrund af
disse review giver rapporten for det første en oversigt over områder,
hvor der er/ikke er systematisk forskningsbaseret viden om handicap og
beskæftigelse. Denne oversigt giver ikke viden om selve resultaterne af
reviewene, fx om beskæftigelseseffekter af forskellige indsatser for per-
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
soner med handicap. For også at få viden om resultater ser vi nærmere
på to områder. På grundlag af ni af reviewene belyser rapporten for det
andet beskæftigelsesindsatsers effekt på dels integration og dels fasthol-
delse af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Reviewene fokuse-
rer ikke på bestemte typer af handicap, og rapporten beskriver derfor
ikke effekter af indsatser for personer med bestemte typer af handicap,
fx sklerose eller autisme. For det tredje beskriver rapporten resultater fra
den skandinavisksprogede litteratur om beskæftigelseseffekter af integra-
tions- og fastholdelsesindsatser over for personer med handicap.
RESULTATER
En gennemgående konklusion på tværs af de ni systematiske review om
beskæftigelseseffekter af integrations- og fastholdelsesindsatser for per-
soner med handicap er, at evidensgrundlaget for langt de fleste indsatser
ikke er særlig godt. Det skyldes især, at undersøgelsernes design og/eller
metode ikke er velegnet til at måle egentlige (kausale) effekter af indsat-
serne. I mange tilfælde kan det ikke udelukkes, at de målte effekter skyl-
des andre forhold end indsatsen, fx at der er forskel på personer i ind-
sats- og kontrolgruppen. Denne karakteristik gælder også for den skan-
dinavisksprogede litteratur og i særdeleshed den danske.
Der findes væsentligt flere studier af indsatsers effekt på at brin-
ge personer med handicap i beskæftigelse end på at fastholde allerede
beskæftigede personer med handicap i beskæftigelse. Der findes ligeledes
væsentlig flere studier af indsatser rettet direkte mod personer med han-
dicap end studier af indsatser rettet mod arbejdspladserne.
Der er indsatser, hvor kvaliteten af studierne er forholdsvis god.
Det gælder indsatserne ”Supported Employment” (SE), ”Individual Pla-
cement and Support” (IPS) og ”Assertive Community Treatment”
(ACT), hvor der findes flere amerikanske og britiske randomiserede stu-
dier. De tre indsatser er hovedsageligt rettet mod personer med psykisk
handicap, og der er forholdsvis entydig og stærk evidens for, at særligt
SE- og IPS-indsatser har positive beskæftigelseseffekter. Formålet med
SE-modellen er at hjælpe personer fortrinsvis med psykiske handicap i
ordinær beskæftigelse og fastholde dem i beskæftigelse. Deltagerne støt-
tes i at finde job på det ordinære arbejdsmarked uden eller med kun få
måneders forberedelse. Beskæftigelsen er typisk i job som ikke kræver
særlig uddannelse eller oplæring. Støtten løber kontinuerligt, og optræ-
ning af færdigheder sker, når deltageren er startet på jobbet.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
IPS, som er en særlig variant af SE-modellen, koordineres af en
job-coach. I processen henimod at finde og fastholde et job på det ordi-
nære arbejdsmarked medvirker arbejdssøgere med psykiske handicap selv
aktivt med at identificere egne færdigheder og jobønsker. Job-coachen
sørger for, at arbejdssøgeren får en vellykket inklusion på arbejdspladsen,
og yder løbende støtte til både deltageren, arbejdsgiveren og kollegaerne.
IPS afprøves i øjeblikket i både Danmark, Sverige og Norge.
ACT-modellen indeholder en helhedsorienteret tværfaglig og in-
tensiv indsats rettet mod personer med psykiske handicap. I modsætning
til SE- og IPS-modellerne er fokus ikke primært på beskæftigelse, som
blot er et ud af flere mulige outcome af indsatsen. Indsatsen tager ud-
gangspunkt i de udfordringer, deltageren møder i sin hverdag. Deltage-
ren tilknyttes et tværfagligt team, som leverer en samlet indsats i forhold
til vedkommendes samlede behov, herunder behovet for beskæftigelse,
således at vedkommende har færrest mulige kontakter på tværs af afde-
linger og sektorer. Deltageren deltager aktivt i at udarbejde en helheds-
orienteret indsatsplan. Antallet af deltagere pr. medarbejder er lavt, og
indsatsen er fleksibel.
Derudover er kvaliteten af studier forholdsvis god, når det gæl-
der indsatser, der reducerer ydelsesniveauet for forskellige invaliditets-
ydelser, herunder førtidspension, hvor der hovedsageligt er positive ef-
fekter, mens der er modstridende resultater fx af stramninger af tilken-
delseskriterierne til disse ydelser.
På andre områder, hvor kvaliteten af studier er mindre god og
konklusionerne derfor usikre, tyder det på, at der er positive beskæftigel-
seseffekter, fx af indsatser med individuel og intensiv erhvervsrettet råd-
givning (”case management”) og af jobsøgningsstøtte.
PERSPEKTIVER
Set i lyset af de potentielt meget store samfundsmæssige gevinster, der
kan være ved øget integration og fastholdelse af personer med handicap
på arbejdsmarkedet, er det vigtigt med viden om, hvilke indsatser der
virker for hvem. Hovedindtrykket fra dette litteraturstudie, som kigger på
et hjørne af den ernorme litteratur om handicap og beskæftigelse, er, at
langt de fleste studier er af begrænset eller dårlig kvalitet. Det gælder bå-
de internationalt, i Skandinavien og i særdeleshed i Danmark. Der er så-
ledes et betydeligt behov for kvantitative kvalitetsstudier om beskæftigel-
seseffekter af indsatser for personer med handicap.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et første skridt på vejen mod et bedre evidensgrundlag i Dan-
mark er ved at blive taget. Der gennemføres således i øjeblikket et
randomiseret forsøg med ”Individual Placement and Support” (IPS) – en
indsats, som udenlandske studier viser, har en betydelig beskæftigelses-
effekt.
Fremtidige skridt på denne vej kan være iværksættelse af kvali-
tetsstudier, fx randomiserede studier, af indsatser, hvor internationale
studier på trods af varierende kvalitet tyder på positive beskæftigelses-
effekter. Det kan fx være individuel og intensiv erhvervsrettet rådgivning
(”case management”) og jobsøgningsstøtte, jf. ovenfor. Det vil ligeledes
være værdifuldt at skabe et overblik over resultater af litteraturen om ef-
fekter af indsatser for personer med bestemte handicap. Hvis udenland-
ske studier peger på sikre eller lovende resultater, kan yderligere skridt
mod et bedre dansk evidensgrundlag være at afprøve disse indsatser i en
dansk kontekst.
GRUNDLAG
Rapporten er et litteraturstudie og bygger på 58 systematiske, engelsk-
sprogede review af primærstudier om handicap og beskæftigelse, hvoraf
vi for ni systematiske review får viden om resultaterne af beskæftigelses-
indsatsers effekt på dels integration og dels fastholdelse af personer med
handicap på arbejdsmarkedet. Derudover inddrager rapporten relevant
skandinavisksproget akademisk litteratur om handicap og beskæftigelse.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL 1
SAMMENFATNING
INDLEDNING OG FORMÅL
Handicap kan forstås som en eller flere fysiske eller psykiske funktions-
nedsættelser, der indebærer, at den pågældende person ikke (fuldt ud)
kan udfolde sig på linje med personer uden funktionsnedsættelse, herun-
der at personen har vanskeligt ved at udføre visse arbejdsopgaver. Han-
dicap opstår således først i mødet mellem en person med funktionsned-
sættelse og omgivelserne. Ligesom en stor del af litteraturen benytter vi
denne forståelse af handicap i nærværende rapport. Mange studier om
handicap og beskæftigelse arbejder således med handicap ud fra en soci-
al/relationel forståelse som en modsætning til en ren medicinsk forståel-
se af handicap.
Handicap har konsekvenser både for de berørte personer og for
samfundet. For den enkelte kan handicap være forbundet med smerter,
og det kan begrænse mængden og kvaliteten af samvær med familie og
venner samt mulighederne for at arbejde og deltage i samfundslivet i øv-
rigt (se fx Bengtsson, 2008). På det samfundsmæssige plan reducerer
handicap udbuddet af arbejdskraft. I alle OECD-lande er beskæftigelses-
frekvensen væsentlig lavere for personer med handicap end for personer
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
uden handicap (OECD, 2008). I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen
78 pct. for personer uden handicap i 2012 mod kun 44 pct. for personer
med handicap (Kjeldsen m.fl., 2013). Handicap indebærer også væsentli-
ge offentlige udgifter, fx til førtidspension og aktive arbejdsmarkedstiltag.
Vi bruger hvert år 1,8 pct. af BNP på førtidspension og 0,9 pct. af BNP
på sygedagpenge (OECD, 2008). Der er således en meget stor potentiel
samfundsmæssig gevinst forbundet med en øget beskæftigelse for perso-
ner med handicap. Samtidig er der en forholdsvis begrænset viden om
beskæftigelseseffekter af beskæftigelsesrettede ordninger og politikker for
personer med handicap (OECD, 2010). Det gælder også i Danmark, og
på den baggrund igangsatte Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
(nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) dette litteraturstudie.
Formålet med rapporten er at danne en oversigt over den inter-
nationale og skandinaviske forskning om handicap og beskæftigelse.
AFGRÆNSNINGER OG ANVENDELSESMULIGHEDER
”Handicap og beskæftigelse” er et meget stort emne, og litteratursøgnin-
ger på området giver derfor overvældende meget litteratur. Vi har af
samme årsag været nødt til at afgrænse litteraturoversigten. De vigtigste
afgrænsninger er, at:
Vi baserer oversigten over den internationale litteratur på systemati-
ske, engelsksprogede review af primærstudier
Reviewene har fokus på beskæftigelsesmæssige outcomes, især op-
nåelse og fastholdelse af beskæftigelse
Reviewene er publiceret i perioden 2000-2013.
Vi fandt 58 systematiske review, som kunne inkluderes i litteraturoversig-
ten. Vi har opgjort, hvordan de 58 review fordeler sig med hensyn til for-
skellige handicap og forskellige typer af beskæftigelses-outcomes, samt
hvilken metode reviewenes primærstudier anvender. Denne opgørelse
giver et overblik over områder, hvor der er/ikke er systematisk forsk-
ningsbaseret viden om handicap og beskæftigelse. Til gengæld giver op-
gørelsen ikke viden om resultaterne af reviewene.
For at få viden om resultater af beskæftigelsesindsatser for per-
soner med handicap har vi beskrevet resultaterne af systematiske review
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0017.png
og et udvalg af deres primærstudier. Her har vi taget udgangspunkt i sy-
stematiske review, som:
Bygger på kvantitative primærstudier
Belyser beskæftigelsesindsatsers effekt på at integrere og/eller fast-
holde personer med et varigt fysisk og/eller psykisk
1
handicap på
arbejdsmarkedet
Ikke fokuserer på bestemte typer af handicap.
Disse ni review og 15 udvalgte primærstudier giver viden om forskellige
indsatsers effekt på arbejdsmarkedsintegration og -fastholdelse. Vi tager
udgangspunkt i review, som baserer sig på kvantitative primærstudier, for
at kunne drage konklusioner om mulige kausale sammenhænge mellem
virkemidler/indsatser og deres effekter på beskæftigelse. Når vi tager
udgangspunkt i review af primærstudier om personer med forskellige
fysiske og psykiske handicap under ét, giver gennemgangen af litteratu-
ren kun begrænset indsigt i den eksisterende viden om indsatser for per-
soner med bestemte handicap, fx lænde-ryg-lidelser og sklerose. For be-
stemte typer af handicap får vi således kun en indikation af omfanget af
litteratur ud fra opgørelsen af antallet af systematiske review.
Ud over den internationale litteratursøgning har vi foretaget en
litteratursøgning efter skandinavisk litteratur, hvor vi udover review og
litteraturoversigter har medtaget al relevant akademisk litteratur om inte-
grations- og fastholdelsesindsatser for personer med handicap.
RAPPORTENS RESULTATER
FLERE REVIEW OM FYSISKE END PSYKISKE HANDICAP
Oversigten over antallet af systematiske review viser blandt andet, at der
findes flere review om personer med fysiske end psykiske handicap.
Mange systematiske review undersøger specifikke handicap, fx findes der
forholdsvis mange review om beskæftigelse blandt personer med kroni-
ske lænde-ryg-problemer.
1. I litteraturen anvendes forskellige betegnelser for psykiske handicap, herunder psykisk lidelser,
svære sindslidelser eller alvorlig psykisk sygdom. I rapporten anvender vi som udgangspunkt den
betegnelse, som pågældende review/primærstudie selv benytter sig af.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0018.png
BEGRÆNSET VIDENSGRUNDLAG OG DÅRLIG KVALITET
Overordnet viser vores gennemgang af systematiske review om primær-
studier med personer med forskellige fysiske og psykiske handicap, at der
på de fleste områder findes forbavsende få kvalitetsstudier om indsatsers
beskæftigelseseffekt. Med få undtagelser konkluderer reviewene, at pri-
mærstudierne lider af problemer med undersøgelsesdesign og/eller ana-
lysemetoder. Det betyder, at man skal fortolke studiernes resultater var-
somt. På flere områder findes fx ingen eller få randomiserede studier.
Tre undtagelser er indsatserne ”Supported Employment” (SE), ”Indivi-
dual Placement and Support” (IPS) og ”Assertive Community Treatment”
(ACT), hvor der findes flere amerikanske og britiske randomiserede stu-
dier.
INTEGRATIONSINDSATSER RETTET MOD PERSONER
Nogle indsatser rettet mod at bringe ikke-beskæftigede personer med
handicap i beskæftigelse foregår i tilknytning til den arbejdsmarkedspoli-
tiske indsats. Det kan fx være generelle velfærdsreformer, der øger inci-
tamentet til beskæftigelse blandt personer med handicap, eller større ind-
satser med bl.a. erhvervsrettet rådgivning (”case management”) og job-
søgningsstøtte. Andre indsatser uden tilknytning til det arbejdsmarkeds-
politiske system kan være lokale indsatser eller forsøg, som eksempelvis
er igangsat på kommunalt niveau eller på den enkelte arbejdsplads.
Vores gennemgang af systematiske review, som ikke fokuserer
på bestemte typer af handicap, viser, at kvaliteten og på nogle områder
også antallet af studier om indsatser i tilknytning til den arbejdsmarkeds-
politiske indsats er begrænset. Resultaterne af de foreliggende studier er
blandede. En del indsatser har tilsyneladende positive beskæftigelses-
effekter. Reduktioner af førtidspensionsydelser
2
ser ud til at have en sta-
tistisk signifikant positiv beskæftigelseseffekt. Derudover finder flere
evalueringer af britiske ordninger med aktive arbejdsmarkedstiltag positi-
ve beskæftigelseseffekter. I modsætning hertil finder nogle undersøgelser,
at stramninger af tildelingskriterierne for førtidspension har positive be-
skæftigelseseffekter, mens andre ikke finder nogen effekt.
Evidensgrundlaget bag de mere specifikke indsatser ”Supported
Employment” (SE), ”Individual Placement and Support” (IPS)
2. Vi anvender fremadrettet betegnelsen ”førtidspension” om overførselsindkomster, der i den in-
ternationale litteratur kaldes ”invalidity benefits” o.lign., med mindre det er klart, at der er tale
om midlertidige invaliditetsydelser, som fx i flere britiske studier.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samt ”Assertive Community Treatment” (ACT) er ikke overvældende,
men kvaliteten af studierne er forholdsvis god. Disse indsatser er hoved-
sageligt rettet mod personer med et psykisk handicap. Der er forholdsvis
entydig og stærk evidens for, at særligt SE- og IPS-indsatser har positive
beskæftigelseseffekter. Formålet med SE-modellen er at hjælpe personer
fortrinsvis med psykiske handicap i ordinær beskæftigelse og fastholde
dem i beskæftigelse. Deltagerne støttes i at finde job på det ordinære ar-
bejdsmarked uden eller med kun få måneders forberedelse. Beskæftigel-
sen er typisk i job som ikke kræver særlig uddannelse eller oplæring. Støt-
ten løber kontinuerligt, og optræning af færdigheder sker, når deltageren
er startet på jobbet.
IPS, som er en særlig variant af SE-modellen, koordineres af en
job-coach. I processen henimod at finde og fastholde et job på det ordi-
nære arbejdsmarked medvirker arbejdssøgere med psykiske handicap selv
aktivt med at identificere egne færdigheder og jobønsker. Job-coachen
sørger for, at arbejdssøgeren får en vellykket inklusion på arbejdspladsen,
og yder løbende støtte til både deltageren, arbejdsgiveren og kollegaerne.
IPS afprøves i øjeblikket i både Danmark, Sverige og Norge.
ACT-modellen indeholder en helhedsorienteret tværfaglig og in-
tensiv indsats rettet mod personer med psykiske handicap. I modsætning
til SE- og IPS-modellerne er fokus ikke primært på beskæftigelse, som
blot er et ud af flere mulige outcome af indsatsen. Indsatsen tager ud-
gangspunkt i de udfordringer, deltageren møder i sin hverdag. Deltage-
ren tilknyttes et tværfagligt team, som leverer en samlet indsats i forhold
til vedkommendes samlede behov, herunder behovet for beskæftigelse,
således at vedkommende har færrest mulige kontakter på tværs af afde-
linger og sektorer. Deltageren deltager aktivt i at udarbejde en helheds-
orienteret indsatsplan. Antallet af deltagere pr. medarbejder er lavt, og
indsatsen er fleksibel.
INTEGRATIONSINDSATSER RETTET MOD ARBEJDSPLADSEN
Antallet og kvaliteten af studier om indsatser rettet mod arbejdspladsen
(dvs. arbejdsgiveren og arbejdsmiljøet) er begrænset. Et systematisk re-
view viser, at den britiske antidiskrimininationslovgivning (”Disability
Discrimination Act”) tilsyneladende ikke har nogen beskæftigelseseffekt.
Til gengæld har arbejdspladstilpasninger, herunder særligt udstyr og hjæl-
pemidler, personlig assistance osv. tilsyneladende positive beskæftigelses-
effekter. Det samme er tilfældet for ordninger med løntilskud, som er
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
undersøgt i et norsk og et dansk studie, det danske studie vedrører fleks-
jobordningen. Der mangler især randomiserede kontrollerede studier
(RCT’er). Flere af studierne kan således kritiseres for, at de ikke får taget
ordenligt højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilke personer der modtager
indsatsen, og hvilke personer der ikke gør. Resultaterne kan derfor være
behæftet med bias.
FASTHOLDELSESINDSATSER
Vidensgrundlaget og kvaliteten af studier om effekten af fastholdelses-
indsatser er meget begrænset. Vi fandt blot to internationale systematiske
review om personer med psykiske handicap. I det ene review er der kun
et enkelt studie, der er relevant for problemstillingen i denne rapport. I
det andet review er evidensgrundlaget meget begrænset i den forstand, at
reviewets ni studier alle har et lille datagrundlag, hertil kommer at de ni
studiers metoder ikke er velegnede i forhold til at måle egentlige (kausale)
effekter.
Det ene review konkluderer, at visse hjælpemiddelteknologier på
arbejdspladsen tilsyneladende øger brugernes (dvs. personer med en
række kognitive handicaps) evne til at udføre arbejdsopgaver nøjagtigt og
selvstændigt og til at overføre kvalifikationer fra én arbejdsopgave/ét
arbejdsmiljø til en anden arbejdsopgave/et andet arbejdsmiljø. Der er
således alene tale om indirekte mål for arbejdsfastholdelse.
Det andet review bygger på et randomiseret forsøg blandt per-
soner med moderat eller svær depression. Indsatsen bestod bl.a. af tele-
fonisk screening af medarbejdernes behandlingsbehov og facilitering af
adgang til psykoterapi og/eller psykofarmakologisk behandling. Studiet
viser, at indsatsen havde en positiv effekt på andelen, der var i beskæfti-
gelse efter 12 måneder.
FÅ KVANTITATIVE SKANDINAVISKSPROGEDE STUDIER
Der findes kun få skandinavisksprogede kvantitative studier om integra-
tions- og fastholdelsesindsatser for personer med handicap. Hertil kom-
mer, at design- eller metodemæssige svagheder betyder, at vi ikke har
fundet studier, som er velegnede til at måle kausale effekter. Der findes
dog få engelsksprogede studier fra Skandinavien, som indgår i beskrivel-
sen af den internationale litteratur ovenfor.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
PERSPEKTIVERING
En stor del af den danske befolkning har ifølge egne oplysninger et han-
dicap. Alt efter hvordan der er spurgt til handicap, varierer andelen af
personer med handicap i alderen 16-64 år mellem 18 pct. (Kjeldsen m.fl.,
2013) og 30 pct. (Damgaard m.fl., 2013). Det svarer til mellem 625.000
og 884.000 personer. Som nævnt i indledningen har handicap alvorlige
samfundsmæssige konsekvenser, bl.a. fordi handicap reducerer arbejds-
udbuddet og øger de offentlige udgifter. Der er med andre ord meget på
spil for personer med handicap, deres familie og for samfundet i det hele
taget, og der vil derfor være en samfundsmæssig gevinst forbundet med
øget integration og fastholdelse af personer med handicap på arbejds-
markedet.
Litteratursøgningen, som vi foretog i forbindelse med denne
rapport, viser, at der findes enorme mængder af litteratur om handicap
og beskæftigelse. Til vores oversigt over systematiske review fandt vi 58
review, og i vores gennemgang af litteratur om effekter af integrations-
og fastholdelsesindsatser var vi i høj grad nødt til at begrænse os for at få
en håndterbar mængde. Vi har således alene inddraget systematiske re-
view af personer med forskellige fysiske og/eller psykiske handicap un-
der ét og ikke set på systematiske review, som fokuserer på personer med
bestemte typer af handicap. Vi kan på baggrund af litteraturoversigten
derfor ikke drage håndfaste konklusioner om litteraturen på hele områ-
det.
Med det forbehold in mente tyder vores afgrænsede litteratur-
gennemgang på, at kvaliteten af studierne lader en del tilbage at ønske.
Med enkelte undtagelser (navnlig ”Supported Employment” (SE)
og ”Individual Placement and Support” (IPS)) er det uhyre sparsomt
med randomiserede studier, og på flere områder er litteraturen domineret
af studier, som ikke egner sig til at identificere kausale effekter, især fordi
der ikke indgår kontrolgrupper i studierne, eller fordi studierne ikke tager
tilstrækkeligt hensyn til selvselektionsproblemer (hvilket betyder, at der
kan være væsentlige forskelle mellem indsats- og kontrolgruppen, som
kan påvirke den målte effekt). Denne karakteristik gælder også for den
skandinavisksprogede litteratur og i særdeleshed den danske, hvor vi ikke
fandt randomiserede studier (men IPS-modellen er ved at blive under-
søgt i et randomiseret studie) og kun én undersøgelse (af fleksjobordnin-
gen) med et velegnet undersøgelsesdesign. Det hører med til billedet, at
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det på nogle områder er vanskeligt at gennemføre randomiserede forsøg,
det gælder fx studier af ændringer af ydelsesniveauer og tildelingskriterier.
På denne baggrund vedrører de mest sikre konklusioner, vi kan
drage, indsatser rettet direkte mod personer med handicap. Det gælder
først og fremmest SE- og IPS-indsatser for personer med psykiske han-
dicap, som har positive beskæftigelseseffekter. Derudover lader det til, at
individuel og intensiv erhvervsrettet rådgivning (”case management”) og
jobsøgningsstøtte har positive beskæftigelseseffekter for personer med
forskellige fysiske og psykiske handicap. Endelig tyder det på, at nationa-
le velfærdsreformer i form af lavere invaliditetsydelser (førtidspensions-
ydelser) ligeledes har positive beskæftigelseseffekter.
Ikke mindst når man ser det i lyset af de store velfærdsmæssige
omkostninger, der er forbundet med den reducerede arbejdsmarkedsdel-
tagelse for personer med handicap, synes der at være behov for flere kva-
litetsundersøgelser, navnlig om effekter af fastholdelsesindsatser.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL 2
INDLEDNING, FORMÅL OG
METODE
INDLEDNING OG FORMÅL
INDLEDNING
Handicap kan forstås som en eller flere fysiske eller psykiske funktions-
nedsættelser, der indebærer, at den pågældende person ikke (fuldt ud)
kan udfolde sig på linje med personer uden funktionsnedsættelse, herun-
der at personen har vanskeligt ved at udføre visse arbejdsopgaver. Han-
dicap opstår således først i mødet mellem en person med funktionsned-
sættelse og omgivelserne. Mange studier om handicap og beskæftigelse
arbejder således med handicap ud fra en social/relationel forståelse som
en modsætning til en ren medicinsk forståelse af handicap. Denne relati-
onelle forståelse ekspliciteres i flere af de skandinaviske studier, fx i stu-
diet af Norvoll & Fossestøl (2010), som vil blive beskrevet nærmere i
kapitel 5:
Innenfor politikk og samfunnsforskning har forståelsen av
funksjonshemming de siste tiårene endret seg fra et medicinsk til
et socialt og relasjonelt perspektiv, fra å betrakte funksjonshem-
ming som en egenskap ved individet til en sterkere vekt på
funksjonshemning som et forhold mellom individet og omgivel-
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sene individet handler i, dvs. som et sosialt og kulturelt konstru-
ert begrep. Dette indebærer at funksjonshemning forstås som et
gap mellom forventninger og evner (kapasiteter, kompetanse el-
ler ressurser) og de mulighetene mennesker har for å innfri for-
ventninger”. (Norvoll & Fossestøl, 2010: 10).
I forbindelse med dataindsamling til undersøgelser kan handicap både
være selvrapporteret eller være defineret ved, at en person ifølge lovgiv-
ningen er berettiget til en handicaprelateret ydelse. Disse to forskellige
operationaliseringer kan selvsagt give anledning til forskelle i, hvilke per-
soner der indgår i forskellige studier. I den resterende del af rapporten
anvender vi udtrykket ”personer med handicap”, når vi omtaler personer
med funktionsnedsættelse, da størstedelen af litteraturen omhandler per-
soner, som har en eller flere funktionsnedsættelser, der påvirker arbejds-
evnen negativt. En stor del af den nedenfor beskrevne litteratur indehol-
der således indsatser, der netop har et kompenserede element i den for-
stand, at funktionsnedsættelsen ikke skal komme til at udgøre en be-
grænsning/barriere i arbejdssituationen, således at funktionsnedsættelsen
ikke giver anledning til et handicap.
Handicap har i den forstand konsekvenser både for de berørte
personer og for samfundet. For den enkelte kan handicap være forbun-
det med smerter, og det kan begrænse mængden og kvaliteten af samvær
med familie og venner samt mulighederne for at arbejde og deltage i
samfundslivet i øvrigt (se fx Bengtsson, 2008). Personer med handicap
kan have vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet eller fastholde
allerede opnået beskæftigelse. Personer med handicap har således en væ-
sentligt lavere beskæftigelsesgrad og indkomst end personer uden handi-
cap, og handicap leder i nogle tilfælde til førtidig tilbagetrækning fra ar-
bejdsmarkedet via førtidspension. Handicap reducerer således udbuddet
af arbejdskraft og øger samfundets udgifter til overførselsindkomst.
Ifølge de seneste tal fra OECD bruger vi i Danmark 1,8 pct. af
BNP årligt på førtidspension (”disability benefits”), mens udgifter til sy-
gedagpenge i sammenligning udgør 0,9 pct. af BNP (OECD, 2008).
Samtidig viser den seneste OECD-opgørelse over beskæftigelsesfrekven-
sen for personer med et handicap i Danmark, at den ligger væsentligt
under frekvensen for den samlede danske befolkning i den arbejdsdygti-
ge alder (OECD, 2008). Beskæftigelsesfrekvensen er særligt lav for per-
soner med et psykisk handicap. I Danmark er beskæftigelsesfrekvensen
for personer med et psykisk handicap således kun godt 60 pct. af beskæf-
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tigelsesfrekvensen for samtlige personer med handicap (OECD, 2010).
Ifølge OECD er Danmark blandt de få lande, som bruger mere end 10
pct. af udgifterne til sygedagpenge og førtidspension på aktive arbejds-
markedspolitiske programmer. Samtidig er antallet af dyberegående eva-
lueringer af beskæftigelsesrettede ordninger og politikker i OECD meget
begrænset. Der mangler således evidens for, hvad der virker for hvem,
når det gælder personer med handicap (OECD, 2010). I Danmark er der
også et begrænset vidensgrundlag for den beskæftigelsesrettede handi-
cappolitik. På den baggrund igangsatte Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) dette littera-
turstudie.
FORMÅL
Formålet med denne rapport er at danne en oversigt over den internati-
onale og skandinaviske forskning om handicap og beskæftigelse. Over-
sigten fokuserer på viden om indsatsers effekt på at integrere og fasthol-
de personer med et fysisk og/eller psykisk handicap på arbejdsmarkedet.
INDHOLD, ANDENDELSESMULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER
Området ”handicap og beskæftigelse” er et meget bredt emne, og littera-
tursøgninger på området giver derfor overvældende megen litteratur. Det
var derfor nødvendigt at foretage afgrænsninger af litteratursøgningen.
De vigtigste var, at vi i første omgang afgrænsede den internationale litte-
ratursøgning til kun at inkludere systematiske review, og i anden omgang
afgrænsede os til at gennemgå de internationale systematiske review, som
baserer sig på
kvantitative studier af personer med forskellige fysiske og/eller psyki-
ske handicap under ét og deres integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet ved
hjælp af indsatser.
Vi bygger vores gennemgang af litteraturen på systemati-
ske review, som omhandler primærstudier af personer med forskellige
handicap. På baggrund af disse review og en gennemgang af et udvalg af
deres bagvedliggende primærstudier får vi viden om forskellige indsatsers
effekt på integration og fastholdelse. Vi får ligeledes viden om forskellige
begrænsninger ved studierne. I den forbindelse er en vigtig konklusion,
at kvaliteten i de fleste studier om beskæftigelseseffekter lader en del til-
bage at ønske, hvilket begrænser anvendeligheden.
Vores fokus på litteratur om personer med forskellige fysiske
og/eller psykiske handicap betyder, at litteraturoversigten kun giver en
begrænset indsigt i den eksisterende viden om indsatser for personer
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med bestemte typer af handicap, fx lænde-ryg-lidelser og autisme. For
bestemte typer af handicap får vi kun en indikation af omfanget af littera-
tur, idet vi opgør antallet af systematiske review. Som læser får man såle-
des ikke viden om resultaterne af disse review. Opgørelserne kan dog
anvendes til at få et overblik over områder, hvor der er/ikke er systema-
tisk forskningsbaseret viden om handicap og beskæftigelse, og de giver
herudover mulighed for, at interesserede selv kan finde frem til systema-
tiske review, som de måtte være interesseret i.
Vi redegør nærmere for litteratursøgningens afgrænsninger i af-
snittet ”Metode” senere i dette kapitel.
DISPOSITION OG LÆSEVEJLEDNING
I den resterende del af kapitlet beskriver vi de afgrænsninger, vi har fore-
taget, litteratursøgningen og til sidst opstiller vi en typologi for området
handicap og beskæftigelse. De efterfølgende kapitler omhandler:
Arbejdsmarkedsintegration – indsatser rettet mod personer med
handicap (kapitel 2).
Arbejdsmarkedsintegration – indsatser rettet mod arbejdspladsen
(kapitel 3).
Arbejdsmarkedsfastholdelsesindsatser (kapitel 4).
Skandinavisksproget litteratur om arbejdsmarkedsintegrerende og
fastholdende indsatser (kapitel 5).
I kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 gennemgår vi litteraturen på baggrund af
en række systematiske review, og i forlængelse heraf beskriver vi udvalgte
primærstudier fra reviewene. Læsere, der kun er interesserede i at få et
overblik over litteraturen og reviewenes konklusioner, kan undlade at
læse kapitlernes afsnit om udvalgte primærstudier og nøjes med at læse
kapitlernes gennemgang af reviewene. Læsere, som er interesseret i op-
lysninger om udvalgte primærstudier, kan finde en beskrivelse af dem i
de afsnit i kapitlerne, som har førsteforfatterens navn som overskrift.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
METODE
AFGRÆNSNINGER I LITTERATUROVERSIGTEN
Set i lyset af den store mængde litteratur på området ”handicap og be-
skæftigelse” foretog vi på forhånd en række afgrænsninger, som skulle
danne udgangspunkt for litteratursøgningen. De vigtigste afgrænsninger
relaterer sig til typen af studier, populationen, handicap og varigheden af
disse samt beskæftigelsesmæssige outcome-mål (beskæftigelsesudfald).
Afgrænsningerne uddybes herunder.
TYPEN AF STUDIER
Grundet den meget store mængde litteratur har vi måttet basere littera-
turoversigten hovedsageligt på internationale (engelsksprogede) systema-
tiske review. Primærstudier, der ikke er inkluderet i et systematisk review,
kommer således ikke til at indgå i litteraturoversigten. Herved vil vi
uundgåeligt overse et antal umiddelbart relevante primærstudier. Der er
dog nogle fordele ved at tage udgangspunkt i resultaterne fra systemati-
ske review frem for i resultaterne af primærstudier, som vi vil komme ind
på nedenfor. Resultaterne og konklusionerne i nærværende litteratur-
oversigt afhænger således som udgangspunkt og hovedsageligt af re-
viewenes afrapportering af resultaterne og konklusionerne fra de bagved-
liggende primærstudier. Til at eksemplificere og øge forståelsen af re-
viewenes resultater og konklusioner vil vi imidlertid undervejs gøre brug
af nogle af de primærstudier, som disse review er baseret på, og som vi
har fundet mest relevante med hensyn til sammenlignelig kontekst (fx
skandinaviske studier) og studiernes kvalitet. En af fordelene ved at tage
udgangspunkt i systematiske review består i, at betydningen af eventuelle
bias i de enkelte primærstudier mindskes, når de indgår i en større sam-
menhæng som i et systematisk review, hvor et enkelt studie vil vægte
mindre i det samlede billede. Et primærstudie med meget anderledes re-
sultater end en række lignende primærstudier vil således få mindre be-
tydning, end hvis det stod alene. Derudover er der i de fleste tilfælde
knyttet en række kvalitetskriterier til primærstudiernes inklusion i et sy-
stematisk review. Primærstudier med en vurderet mindre god kvalitet vil
ofte enten blive ekskluderet fra reviewet eller blive behandlet med forbe-
hold i reviewet. Vi støtter os således til denne ”kvalitetskontrol” i re-
viewene, når vi i det følgende beskriver resultater og konklusioner fra de
internationale systematiske review.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ud over den internationale litteratursøgning efter systematiske
review har vi foretaget en særskilt litteratursøgning på skandinavisk-
sproget litteratur, hvor vi ikke har afgrænset os til systematiske review
alene, men hvor vi har medtaget al relevant akademisk litteratur om han-
dicap og beskæftigelse, som vi har fundet i en række danske, norske og
svenske (forsknings-) databaser, og som desuden opfylder de øvrige af-
grænsninger for undersøgelsen, som beskrives herunder for de systemati-
ske review. Disse vil således også indgå i litteraturoversigten. Vi har fore-
taget denne særskilte skandinavisksprogede litteratursøgning med henblik
på at inkludere alle relevante undersøgelser, som kontekstuelt er mest
sammenlignelige med den danske.
POPULATION
Vi inkluderer alene systematiske review, der omfatter personer i den ar-
bejdsdygtige alder (dvs. ca. 16-64 år afhængigt af landekontekst) med et
eller flere varige handicap (se afgrænsningen nedenfor), idet outcome-
målet er beskæftigelse (se yderligere afgrænsning nedenfor). Vi eksklude-
rer således eksempelvis et review, hvis det primært omhandler unge
(”adolescents”) og deres transition fra studieliv til arbejdsmarked.
HANDICAP OG VARIGHED
Vi afgrænser yderligere litteraturoversigten til alene at inkludere systema-
tiske review, hvor det af reviewet fremgår, at undersøgelsespopulationen
i de enkelte primærstudier har et eller flere fysiske og/eller psykiske han-
dicap (dvs. funktionsnedsættelser, der påvirker arbejdsevnen), og som
danner udgangspunkt for undersøgelsen. Handicappet skal altså danne
udgangspunktet for en undersøgelse af en eller flere beskæftigelsesmæs-
sige outcome blandt de pågældende personer. Vi ekskluderer dermed
review, hvor beskæftigelse ikke indgår som et outcome-mål på den ene
eller anden vis. Det er således eksempelvis ikke nok, at beskæftigelse ind-
går i reviewet, fordi handicappet er noget, personerne har erhvervet sig i
forbindelse med deres beskæftigelse, fx ved en arbejdsskade, hvis ikke
beskæftigelse er outcome-mål. Review, der omhandler forskning i handi-
cap som følge af arbejdsmiljø/arbejdsskader, ekskluderes således.
Med hensyn til varigheden af handicap afgrænser vi desuden lit-
teraturoversigten til systematiske review, hvor hovedparten af personer-
ne i primærstudierne har et varigt handicap, eller hvor der alternativt fo-
religger særskilte resultater og konklusioner for de primærstudier, som
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omhandler personerne med et varigt handicap. Grænsen for varigt han-
dicap har vi sat til 3 måneder, hvilket betyder, at handicap af 3 måneders
varighed eller længere anses for at være varige, mens dette ikke gælder
handicap af mindre end 3 måneders varighed. De review, vi inddrager,
behøver ikke eksplicit at definere varigheden af handicap (dette er i øv-
rigt vanskeligt, da de forskellige primærstudier i et review ofte opererer
med forskellige varigheder). Det er tilstrækkeligt, at det fremgår af re-
viewet, hvilke varigheder de enkelte primærstudier hver især opererer
med, og at disse opfylder ovennævnte betingelser for varighed.
BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OUTCOME-MÅL
Vi inkluderer alene systematiske review, der har beskæftigelse som out-
come-mål på den ene eller den anden vis. Det kan fx være review, som
fokuserer på arbejdsfastholdelse for personer med handicap, der på un-
dersøgelsestidspunktet var i beskæftigelse. Dette inkluderer review, der
ser på generelle beskæftigelsesvilkår for denne gruppe, herunder lønvil-
kår, eller om der er tale om almindelig eller støttet beskæftigelse, fuldtids-
eller deltidsbeskæftigelse mv. Det inkluderer også review, som fokuserer
på personer, der midlertidigt er faldet ud af arbejdsmarkedet grundet de-
res handicap og disse personers tilbagevenden til (deres oprindelige eller
nyt) arbejde efter sygemelding (kaldet ”tilbagevenden til arbej-
de”/”return-to-work”-studier). Endvidere inkluderer det review, som
fokuserer på at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet, der
på undersøgelsestidspunktet var uden fast tilknytningen til arbejdsmar-
kedet, hovedsageligt personer, som ikke tidligere havde været i beskæfti-
gelse. I litteratursøgningen har vi derfor anvendt søgeord, der relaterer
sig til fastholdelse af arbejde, tilbagevenden til arbejde/return-to-work og
integration på arbejdsmarkedet, men også til beskæftigelse mere generelt.
Disse afgrænsninger udmøntede sig i en række tilsvarende eks-
klusionskriterier, som efterfølgende blev anvendt i forbindelse med litte-
ratursøgningen og udvælgelsen af relevant litteratur (dette er beskrevet i
afsnittet om litteratursøgning nedenfor; eksklusionskriterierne fremgår
desuden eksplicit af bilag 1).
KVALITET AF STUDIER
Vi var på forhånd klar over, at der, når der søges mere overordnet efter
litteratur om handicap og beskæftigelse, findes en meget stor mængde
litteratur. Som nævnt ovenfor har vi i litteraturoversigten derfor taget
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0030.png
udgangspunkt i internationale systematiske review. Fordelen ved denne
fremgangsmåde er ikke blot, at mængden af litteratur, vi har skullet gen-
nemgå, bliver overkommelig, men også, som allerede beskrevet, at den
øger kvaliteten af den inkluderede litteratur. Dette skyldes dels, at pri-
mærstudier med afvigende resultater vægter mindre, når de indgår som ét
af flere primærstudier, og dels, at systematiske review ofte foretager en
kvalitetsvurdering af primærstudierne og på den baggrund enten eksklu-
derer eller anvender primærstudier af mindre god kvalitet med forbehold
i reviewene. Vi støtter os derfor til denne ”kvalitetskontrol” i reviewene,
når vi i det følgende beskriver resultater og konklusioner fra de systema-
tiske review.
LITTERATURSØGNING
Søgningen efter og udvælgelsen af relevant litteratur til litteraturoversig-
ten om handicap og beskæftigelse er foretaget i forskellige trin. Vi har
både søgt efter international (engelsksproget) og skandinavisksproget
litteratur for perioden 2000 til 2013. I første omgang søgte vi efter inter-
nationale systematiske review i en række internationale forskningsdataba-
ser, og derefter søgte vi efter akademisk litteratur mere generelt på dansk,
norsk og svensk i en række danske, norske og svenske (forsknings-) da-
tabaser.
SØGNING EFTER OG UDVÆLGELSE AF INTERNATIONALE SYSTEMATISKE
REVIEW
Vi søgte først efter international litteratur i de samfundsvidenskabelige
forskningsdatabaser Academic Search Premier, SocIndex, PsycInfo samt
Thomas Reuters Web of Science, hvor publikationstypen var afgrænset
til systematiske review.
3
Vi afgrænsede derudover søgningen til nogle
bestemte emnemæssige søgeord med omdrejningspunkt i ord relateret til
handicap og forskellige beskæftigelsesmæssige outcome. Endvidere af-
grænsede vi os til en publiceringsperiode for de systematiske review fra
2000 til 2013. Alt sammen er sket for at fokusere vores søgning og for at
opnå en overkommelig mængde litteratur at arbejde videre med (for et
eksempel på en af søgningsprofilerne, se bilag 2). Søgningen i de interna-
tionale forskningsdatabaser gav os samlet set 176 systematiske review,
3. Der er således databaser fx på det sundhedsvidenskabelige område, som vi ikke har søgt i. Da de
systematiske review, som vi har fundet frem til, også ofte har søgt efter primærstudier i sund-
hedsvidenskabelige databaser, vil de systematiske review også omfatte sundhedsvidenskabelige
primærstudier.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvoraf en mindre del efterfølgende viste sig at være dubletter på tværs af
databaserne.
Vi screenede dernæst samtlige unikke review på baggrund af en
række snævrere eksklusionskriterier (se bilag 1). Screeningen bestod i før-
ste omgang af en gennemgang af abstracts. På baggrund af abstractene
blev hvert enkelt review enten inkluderet i litteraturoversigten (ingen
eksklusionskriterier var opfyldt) eller ekskluderet (hvis mindst ét af eks-
klusionskriterierne var opfyldt). For review, hvor vi ud fra abstractet var i
tvivl, blev det fulde review rekvireret og gennemgået, hvorefter vi tog
endelig stilling til dets status i litteraturoversigten. På baggrund af scree-
ningsprocessen blev et større antal review således ekskluderet. De tilba-
geværende systematiske review blev efterfølgende detaljeret gennemgået
ud fra et antal karakteristika, som vi har anvendt til at danne en skema-
tisk oversigt over en række emner/typologi inden for forskningen i han-
dicap og beskæftigelse. Vi uddyber denne typologi i det følgende afsnit.
På baggrund af denne mere detaljerede gennemgang af hvert review viste
det sig, at nogle af de i første omgang inkluderede review alligevel op-
fyldte et eller flere af eksklusionskriterierne, og de blev derfor eksklude-
ret. Tilbage havde vi 58 systematiske review, som er endeligt inkluderet i
litteraturoversigten.
SØGNING EFTER OG UDVÆLGELSE AF SKANDINAVISKSPROGET
LITTERATUR
Vi søgte dernæst efter skandinavisksproget akademisk litteratur i bred
forstand i følgende (forsknings-) databaser:
Danmark: bibliotek.dk (126 poster)
Norge: BIBSYS/ASK (105 poster)
Sverige: Libris (80 poster); SWEPUB (205 poster).
Som i søgningen efter den internationale litteratur afgrænsede vi denne
søgning til bestemte emnemæssige søgeord med omdrejningspunkt i ord
relateret til handicap og forskellige beskæftigelsesmæssige outcome, og vi
afgrænsede os ydermere til publiceringsperioden 2000 til 2013. Dette
skete igen for at fokusere vores søgning og for at opnå en overkommelig
mængde litteratur at arbejde videre med (for et eksempel på en af søg-
ningsprofilerne, se bilag 2). I søgningen efter norsksproget litteratur har
vi desuden søgt særskilt på tre forskningsinstitutioners hjemmesider, for-
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0032.png
di publikationer fra disse ikke nødvendigvis er omfattet af den norske
database. Det drejer sig om Arbeitsforskningsintituttet (AFI), Norsk in-
stitutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA) og Fafo
Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning (FAFO).
Søgningerne resulterede i et meget stort antal publikationer (jf.
listen ovenfor), hvoraf et mindre antal var dubletter. Publikationerne
spændte over meget forskellige litteraturtyper – det drejer sig om alt fra
empiriske (primær-) studier over mere teoretiske bøger/antologier til ma-
steropgaver og større oversigtsværker/kundskabsoversigter om handicap
og beskæftigelse samt korte notater og konferencebidrag. Med udgangs-
punkt i lignende eksklusionskriterier, som dem vi anvendte på de interna-
tionale systematiske review, screenede vi den skandinavisksprogede litte-
ratur. På baggrund heraf blev en betydelig del ekskluderet. Endvidere
ekskluderede vi så vidt muligt ikke-empiriske (primær-) studier, herunder
de mere diskuterende teoretiske bøger/antologier og større oversigts-
værker/kundskabsoversigter,
4
der
ikke
eksplicit baserede sig på primær-
studier. Tilbage havde vi 24 danske studier, 41 norske studier og 28 sven-
ske studier til rådighed.
OPSTILLING AF TYPOLOGI OG INDPLACERING AF STUDIER
Vi har opstillet en typologi for at skabe et overblik over de temaer, som
forskningslitteraturen om handicap og beskæftigelse omhandler. På
grundlag af de 58 inkluderede internationale systematiske review har vi
opdelt litteraturen ud fra tre karakteristika:
1.
2.
3.
Hvilken type handicap er i fokus?
Hvilke metoder er anvendt til at undersøge forholdet mellem handi-
cappede og deres beskæftigelse?
Hvilket beskæftigelsesudfald (outcome) undersøges?
For det første kan vi ud fra litteraturen skelne mellem review, der om-
handler personer med en bestemt type handicap (fx skizofreni) eller for-
skellige fysiske og/eller psykiske handicap under ét. Denne opdeling
4. En del af oversigtsværkerne/kundskabsoversigterne er imidlertid ikke uinteressante, idet de fx
opridser forskellige landes arbejdsmarkedspolitiske indsatser mhp. at integrere personer med
handicap på arbejdsmarkedet uden dog at præsentere resultaterne af konkrete primærstudi-
er/evalueringer af beskæftigelseseffekter (ud over at præsentere simpel beskrivende statistik).
Disse oversigtsværker fremgår derfor af en separat referenceliste.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0033.png
fremgår af den yderste venstre kolonne i tabel 2.1a (fysiske handicap) og
2.1b (psykiske handicap).
For det andet kan vi opdele litteraturen efter den metode, som
anvendes til at undersøge relationen mellem handicap og beskæftigelse.
Vi skelner mellem review, hvis primærstudier anvender henholdsvis
kvantitative og kvalitative metoder (nogle anvender begge metoder). For
de kvantitativt orienterede review skelner vi herudover mellem review,
hvis primærstudier belyser beskæftigelses-”effekten” af indsatser (inter-
ventioner),
5
og review, hvis primærstudier er beskrivende studier, fx stu-
dier af forhold, som prædikterer beskæftigelsesoutcome,
6
se den øverste
række i tabel 2.1a og 2.1b. Review, der bygger på kvalitative primærstudi-
er, er karakteriseret ved, at de undersøgte studier inddrager de oplevelser
og erfaringer, personer med handicap eller deres pårørende (hvilket også
inkluderer arbejdsgivere, myndigheder og sagsbehandlere) gør sig om
deres beskæftigelsessituation og -vilkår. Reviewet af Christensen (2007;
ID236) om personer med skizofreni, er et eksempel på et review, der
inddrager både kvalitative og kvantitative primærstudier.
For det tredje kan vi opdele litteraturen efter tre overordnede
beskæftigelsesmæssige outcome-mål (beskæftigelsesudfald), se den tred-
jeøverste række i tabel 2.1a og 2.1b. De tre udfald kan beskrives under
følgende overskrifter:
a) Fastholdelse af beskæftigelse for personer med handicap, som på
undersøgelsestidspunktet var i beskæftigelse, herunder eventuelt
deres beskæftigelsesvilkår.
b) Tilbagevenden til (oprindeligt eller nyt) arbejde (”return-to-work”)
for personer med handicap efter sygemelding.
c) Integration på arbejdsmarkedet af personer med handicap, som
på undersøgelsestidspunktet var uden fast tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, herunder eventuelt generel beskæftigelsesstatus
for personer med handicap.
5. Der er stor forskel på, i hvilken grad disse studier kan siges at måle en egentlig (kausal) effekt af de
undersøgte indsatser. Nogle studier forsøger at isolere effekten af en indsats fra andre forhold,
både observerede og uobserverede, som også kan påvirke beskæftigelsen. Disse studier forsøger
med andre ord at måle en kausal effekt af indsatsen. Andre studier studerer sammenhængen mel-
lem indsatsen og beskæftigelse, men tager slet ikke eller kun i begrænset omfang hensyn til, at
andre forhold end indsatsen også kan påvirke beskæftigelsen. Disse studier er med andre ord be-
skrivende, og den målte sammenhæng mellem indsats og beskæftigelse kan ikke btragtes som
kausal.
6. Prædiktive studier belyser sammenhængen mellem forskellige forhold, fx personkarakteristika,
som er enten hæmmende eller fremmende for beskæftigelsen, og beskæftigelsen.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0034.png
32
TABEL 2.1A
Internationale systematiske review om fysiske handicap og beskæftigelse (se s.138) (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/
beskæftigel-
tigelse
3)
2)
beskæftigel-
se
sesvilkår
1)
ID257; ID329 ID210*; ID213;
ID257; ID294;
ID295; ID329;
ID344; ID349;
ID360
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelses-
vilkår
1)
ID257 ID205; ID210*;
ID257; ID346*;
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
Lændesmerter/-
gigt (”Low back
pain” (BP))
Synshandicap
Systemisk lupus
erythe-matosus
(SLE)
Rygmarvs-skade
(”Spinal Cord
injury” (SCI))
Kvinder med
blødnings-
forstyrrelser
(”Abnormal
Uterine
Bleeding”
(AUB))
Neuro-muskulæ-
re sygdomme
Sklerose
ID226
ID197
ID233
ID216
ID216
ID226
ID197
ID233
ID190
ID184; ID215
ID190
ID190
ID190
ID184; ID215;
ID308
ID190
ID190
ID184 ID184; ID215
ID184 ID184; ID215
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0035.png
TABEL 2.1A FORTSAT
Internationale systematiske review om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/
beskæftigel-
tigelse
3)
2)
beskæftigel-
se
sesvilkår
1)
ID214
ID214
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelses-
vilkår
1)
ID214
ID214
ID311
ID2
ID237
ID347
ID347
ID347
ID271; ID268
ID347
ID2
ID271; ID268
ID347
ID2
ID271
ID347
ID2
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
Psoriasisgigt
(”psoriatic ar-
thritis” (PsA))
Slagtilfælde/
hjernebødning
Afasi efter slag-
tilfælde
Muskulo-skele-
tale smerter
Kronisk træt-
heds-syndrom
(”chronic fati-
gue syn-drome”
(CFS))
Erhvervet
hjerneskade
Kronisk nyre-
sygdom (”end
stage renal dis-
ease (ESRD)”)
Karpaltunnel-
syndrom
ID312
ID358
ID358
ID358
ID273
ID277
Tabellen fortsættes
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0036.png
34
TABEL 2.1A FORTSAT
Internationale systematiske review om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/
beskæftigel-
tigelse
3)
2)
beskæftigel-
se
sesvilkår
1)
ID188; ID195; ID188; ID195;
ID212; ID292;
ID212;
ID318
ID222
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelses-
vilkår
1)
ID227; ID310;
ID310; ID292 ID227; ID292
ID330
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
ID188; ID195 ID188; ID195;
ID222
Fysisk handicap,
ikke nærmere
defineret
Anm.:
1.
* ID210 fokuserer mere generelt på rygproblemer. * ID346 fokuserer desuden på nakkesmerter.
Der er tale om review, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i beskæftigel-
se. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work impairment”.
Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv.
Der er tale om review, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work” samt
indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om review, der fokuserer på at få – eller på, hvad der skal til for at få – personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Review, der ser på alm. beskæftigelsesstatus, indgår også, fx review, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med funktionsned-
sættelse.
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0037.png
TABEL 2.1B
Internationale systematiske review om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/
til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
ID348; ID316
ID316
ID348
ID343
ID336
ID236; ID250
ID236; ID250
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvantitativt)
(kvalitativt)
Outcome-mål
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf- Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
beskæftigel-
vilkår
1)
sesvilkår
1)
ID243; ID316;
ID316 ID243; ID348
ID348
ID225; ID244;
ID343
ID336
ID236; ID250
ID225; ID244
ID209; ID236;
ID250
Bipolar disorder
(manio-
depression)
Depression
Burnout
Skizofreni
Tabellen fortsættes
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0038.png
36
TABEL 2.1B FORTSAT
Internationale systematiske review om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/
til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
Autisme (”Autism
ID262
spectrum dis-
order” (ASD)
ID178; ID219 ID178; ID188; ID188; ID195;
Mental/psykisk
ID195; ID212; ID201; ID211:
sygdom, ikke
nærmere defi-
ID292; ID318 ID212; ID222;
neret
ID362
1.
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvantitativt)
(kvalitativt)
Outcome-mål
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf- Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
beskæftigel-
vilkår
1)
sesvilkår
1)
ID256
ID256; ID262
ID324
ID324; ID292
ID292
ID188 ID188; ID195; ID188; ID195;
ID265 ID222; ID362
Der er tale om review, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i beskæftigel-
se. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work impairment”.
Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv.
Der er tale om review, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work” samt
indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om review, der fokuserer på at få – eller på, hvad der skal til for at få – personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Review, der ser på alm. beskæftigelsesstatus, indgår også, fx review, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med funktionsned-
sættelse.
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0039.png
Som et eksempel på et systematisk review, der inkluderer primærstudier
under både a) og c) kan igen nævnes reviewet af Christensen (2007;
ID236). Reviewet baserer sig på primærstudier, der belyser sammenhæn-
gen mellem indsatser med erhvervsrettet revalidering og opnåelse (inte-
gration) samt fastholdelse af ordinær beskæftigelse for personer med ski-
zofreni.
Vores afgrænsning af b) (tilbagevenden til arbejde efter en syge-
melding) og c) (integration af personer med handicap uden fast tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet) kan i nogle tilfælde have betydning for indpla-
ceringen af studier i de to kategorier. I nogle lande, fx Danmark, England
og USA, mister sygemeldte ofte hurtigt deres tilknytning til arbejdsgive-
ren, fordi de bliver afskediget. I lande som Sverige, Norge, Holland og
Tyskland mister sygemeldte derimod ikke så ofte/ hurtigt tilknytningen
til arbejdsgiveren, fordi de er væsentlig bedre beskyttet mod afskedigelse
end lønmodtagere i fx England. Det kan i nogle tilfælde betyde, at vi
indplacerer et studie med sygemeldte foretaget i fx England under 3) (in-
tegration), mens vi indplacerer et studie med sygemeldte lønmodtagere i
Sverige under 2), selv om personerne i de to studier har været sygemeldt
lige længe.
Efterfølgende indplacerede vi hvert af de inkluderede review i én
af de to tabeller (eller begge, såfremt et review både omhandlede perso-
ner med fysiske og psykiske handicap). Tabel 2.1a indeholder således en
skematisk oversigt over samtlige review med ID-numre, der beskæftiger
sig med fysiske handicap, mens tabel 2.1b tilsvarende indeholder en
skematisk oversigt over samtlige review med ID-numre, der beskæftiger
sig med psykiske handicap.
7
Det er muligt for hvert review at optræde i
flere af tabellernes celler. Det er fx tilfældet, hvis et review skelner mel-
lem flere forskellige handicap, har flere beskæftigelsesmæssige outcome-
mål eller inddrager både kvantitative og kvalitative primærstudier. Ek-
sempelvis optræder reviewet af Schouffoer m.fl. (2012; ID215) fire gange
i tabel 2.1a. Reviewet fokuserer på beskæftigelsessituationen for personer
med systemisk sklerose. Reviewet er både beskrivende (undersøger for-
skellige faktorers sammenhæng med beskæftigelsessituationen for perso-
ner med systemisk sklerose) og undersøger beskæftigelseseffekten af er-
hvervsrettet revalidering. Derudover omhandler reviewet både integrati-
on og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Hver celle i tabel 2.1a og 2.1b
7. Tabel B2.1 i bilag 3 angiver i stedet antallet af review.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
angiver således, hvilke review der beskæftiger sig med netop denne kom-
bination af handicaptype, metode og beskæftigelsesmæssigt outcome-mål.
De to tabeller (samt tabel B2.1 i bilag 3) kan dermed anvendes til at dan-
ne et førstehåndsindtryk af, hvor tyngden af forskningslitteratur (i form
af systematiske review) om handicap og beskæftigelse ligger. Det er såle-
des muligt at aflæse ud af tabellerne, at nogle handicap og beskæftigel-
sesudfald er undersøgt i større omfang end andre, herunder også at fysi-
ske handicap i højere grad er undersøgt systematisk end psykiske handi-
cap. Vi kan også aflæse, at review, der fokuserer på beskæftigelse blandt
personer med (kronisk) ”low back pain”, er hyppigt forekommende, og
at mange review undersøger meget specifikke handicap, hvilket ikke
mindst gælder de fysiske handicap – et eksempel er et review, der om-
handler personer med en kronisk nyresygdom (”end stage renal disease”).
Derudover viser tabellerne, at der er langt flere review, der baserer sig på
kvantitative primærstudier end på kvalitative – dette gælder både review
med fokus på fysiske og på psykiske handicap. Endelig fremgår det indi-
rekte af tabellerne (i form af tomme celler), for hvilke handicap og be-
skæftigelsesudfald der endnu ikke foreligger systematiske review. Dette
fremgår også af, hvilke fysiske og psykiske handicap der
ikke
optræder i
tabellerne.
Det skal imidlertid understreges, at tabellerne ikke giver et ende-
gyldigt billede af tyngden af forskningslitteraturen. Vi kan således ikke
aflæse, hvor mange primærstudier hvert review er baseret på og ej heller
primærstudiernes kvalitet. Det fremgår heller ikke, om der blandt re-
viewene i samme celle er overlap mellem primærstudier.
Ligesom vi gjorde med de internationale systematiske review,
indplacerede vi den inkluderede skandinavisksprogede akademiske litte-
ratur i skematiske oversigtstabeller opdelt på henholdsvis dansk, norsk
og svensksproget litteratur (se tabel 2.2a, 2.2b, 2.3a, 2.3b og 2.4a, 2.4b i
bilag 4).
AFGRÆNSNING AF BESKRIVELSEN AF LITTERATUREN
Som det fremgår af tabel 2.1a til 2.4b i bilag 4, finder vi stadig forholds-
vis mange internationale systematiske review (og skandinavisksproget
akademisk litteratur) om handicap og beskæftigelse selv efter vores ind-
ledende afgrænsninger af litteraturen. Vi har derfor afgrænset os yderlige-
re (jf. indledningen), således at vi i de følgende afsnit alene beskriver den
del af litteraturen nærmere, som bygger på
kvantitative studier af personer med
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0041.png
forskellige fysiske og/eller psykiske handicap under ét og deres integration og fasthol-
delse på arbejdsmarkedet ved hjælp af indsatser
– det vil sige den identificerede
litteratur, som findes i de to celler, der befinder sig i anden og fjerde søjle
i tabellernes nederste række. Den identificerede litteratur, der findes i de
øvrige celler i tabellerne, vil vi således ikke beskrive nærmere, men for
interesserede læsere findes en referenceliste til de pågældende ID-numre
sidst i rapporten.
Denne fremgangsmåde gav os syv systematiske review med bag-
vedliggende primærstudier om indsatser rettet mod personer med handi-
cap og deres integration på arbejdsmarkedet (Clayton m.fl. 2011a, 2011b;
Crowther m.fl., 2001; Heffernan m.fl., 2011; Barr m.fl., 2010; Bambra
m.fl., 2005; Franx m.fl., 2008),
8
to systematiske review med bagvedlig-
gende primærstudier om arbejdsmarkedsfastholdelses-indsatser rettet
mod personer med handicap (Sauer m.fl., 2010; Pomaki m.fl., 2012)
9
samt otte skandinavisksprogede studier om disse emner.
8. Tre af disse review (Crowther m.fl., 2001; Heffernan m.fl., 2011; Franx m.fl., 2008) omhandler
alene personer med et psykisk handicap, mens de øvrige omfatter både fysiske og psykiske han-
dicap.
9. Begge disse review omhandler personer med et psykisk handicap.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0043.png
KAPITEL 3
INTEGRATION – INDSATSER
RETTET MOD PERSONER MED
HANDICAP
Dette kapitel beskriver den internationale litteratur om beskæftigelses-
indsatsers effekt på at integrere personer med forskellige fysiske og/eller
psykiske handicap
10
under ét på arbejdsmarkedet. Kapitlet bygger på sy-
stematiske review af primærstudier med personer med forskellige handi-
cap, og vi inddrager således ikke review af studier med bestemte typer af
handicap.
Vi opdeler gennemgangen af litteraturen efter det niveau i sam-
fundet, hvor indsatserne er igangsat. Vi skelner mellem indsatser igangsat
på policy-niveau og indsatser igangsat på underliggende niveauer. Indsat-
ser igangsat på policy-niveau kan fx være generelle velfærdsreformer, der
har til hensigt at øge incitamentet til beskæftigelse blandt personer med
handicap, eller større indsatser som de engelske ”welfare to work” pro-
grammer. Det er altså indsatser, som foregår i stærk tilknytning til den
arbejdsmarkedspolitiske indsats. Indsatser, som igangsættes på underlig-
gende niveauer, kan være forsøg med indsatser, som igangsættes lokalt
eller af forskningsinstitutioner. Det kan fx være indsatser med udgangs-
punkt i den såkaldte ”Individual Placement and Support” (IPS)-model,
som vil blive beskrevet mere indgående nedenfor.
10. Jf. kapitel 2 betegner begrebet handicap en eller flere funktionsnedsættelser, der påvirker en
persons arbejdsevne negativt.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDSATSER PÅ POLICY-NIVEAU
Vi fandt tre systematiske review, som sammenfatter resultaterne af indi-
vidrettede indsatser på policy-niveau.
BARR M.FL. (2010)
Ét systematisk review med titlen ”To what extent have relaxed eligibility
requirements and increased generosity of disability benefits acted as dis-
incentives for employment? A systematic review of evidence from coun-
tries with well-developed welfare systems” (Barr m.fl., 2010) evaluerer
beskæftigelseseffekter af en række velfærdsreformer, som har ændret på
tildelingskriterierne for førtidspension og/eller på niveauet af førtidspen-
sionsydelser med det formål at øge beskæftigelsesincitamentet for perso-
ner med et handicap. Reviewet fokuserer på udvalgte OECD-lande med
veludviklede sundheds- og velfærdssystemer (Canada, Norge, Sverige og
Storbritannien), hvorfor resultaterne i nogen grad må antages at være
overførbare til en dansk kontekst (for en oversigt over primærstudierne i
reviewet, se tabel 3.1 efter dette afsnit).
Reviewet har som overordnet formål at afdække, i hvilket om-
fang variation i generøsiteten i førtidspensionsydelser og tildelingsbetin-
gelserne for førtidspension påvirker arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt
personer med et handicap. Variationen fremkommer som forskellen mel-
lem situationen før og efter de pågældende velfærdsreformer. Reviewet
baserer sig på en gennemgang og kvalitetsvurdering af 16 primærstudier,
hvoraf halvdelen er fra Canada og den anden halvdel fra Norge, Sverige
og Storbritannien. Outcome-målet er enten målgruppens grad af delta-
gelse eller ikke-deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket i de enkelte pri-
mærstudier undersøges kvantitativt. Studierne anvender primært et ”dif-
ference-in-differences” (DiD)-design eller longitudinale (panel-) analyser,
og studierne er således ikke-eksperimentelle.
Med hensyn til hvorvidt stramninger (lempelser) i tildelingskrite-
rier til førtidspension har en positiv (negativ) beskæftigelseseffekt på per-
soner med et handicap, finder Barr m.fl. (2010), at der hverken er studier
(evidens) nok eller klare nok resultater til at kunne sige noget sikkert. De
fem studier, der undersøger ændringer i tildelingskriterier (Karlström,
2008; Campolieti, 2001a, 2001b, 2003, 2007), finder således blandede
resultater, og kun ét studie finder den forventede sammenhæng, at lem-
pelser i tildelingskriterierne for førtidspension leder til en statistisk signi-
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0045.png
fikant nedgang i beskæftigelsen. Det svenske studie af Karlström m.fl.
(2008), som er vurderet til at have højest validitet af de inkluderede stu-
dier, finder ingen statistisk signifikant effekt på beskæftigelsen af en re-
form af den svenske førtidspensionsordning, der fjernede gunstige betin-
gelser for personer over 60 år (en nærmere beskrivelse af dette studie
findes i afsnittet om enkeltstående studier nedenfor).
Derimod viser hovedparten (8 ud af 11) af de studier, der evalu-
erer betydningen af at ændre niveauet af førtidspension, at højere før-
tidspensionsydelser har en statistisk signifikant negativ betydning for be-
skæftigelsen blandt personer i målgruppen (Hesselius m.fl., 2007
11
; Bo-
witz, 1997; Campolieti, 2004; Gruber, 2000; Harkness, 1993; Maki, 1993;
Disney, 1991; Bell m.fl., 2004; Faggio m.fl., 2005; Campolieti, 2001a,
2001b; det norske studie af Bowitz m.fl. er beskrevet nærmere i afsnittet
om enkeltstående studier nedenfor). To studier fra Storbritannien under-
søger betydningen af tiltaget ”Incapacity for Work Act”, der kombinerer
begge typer af indsatser, dvs. en reduktion i niveauet af førtidspensions-
ydelser kombineres med en stramning i tildelingskriterierne for ydelserne
(Clasen m.fl., 2006; Disney m.fl., 2003). Kun det ene studie (Clasen m.fl.,
2006) finder en positiv indvirkning på beskæftigelsen.
Barr m.fl. (2010) henviser til en række forhold i de nævnte pri-
mærstudier, som medfører, at der må tages forbehold for flere af resulta-
terne og konklusionerne, herunder de tilsyneladende meget positive virk-
ninger på beskæftigelsen ved en reduktion i niveauet af førtidspensions-
ydelser. Forbeholdene drejer sig bl.a. om, at undersøgelsespopulationen i
flere tilfælde omfatter en meget snæver gruppe (mænd over 45 år eller
mænd mellem 60 og 64 år), at mange af studierne lider under manglende
kontrol for væsentlige faktorer, fx helbreds- og arbejdsmarkedsmæssige
forhold, og/eller at der er gjort brug af uhensigtsmæssige statistiske me-
toder.
11. Der er tale om et sygefraværs-/”return-to-work”-studie (jf. afsnittet om ”Opstilling af typologi
og indplacering af studier” i kapitel 1), og vi har derfor ikke medtaget studiet i oversigten over
studier i Barr m.fl. (2010).
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0046.png
44
TABEL 3.1
Beskæftigelseseffekter af velfærdsreformer (Barr m.fl., 2010).
Indsatstype
Velfærdsreform
Ordning og indhold
Studie
Reform af den svenske førtidspen- Svensk studie af
Karlström m.fl.
sionsordning. Før 1997 var medi-
(2008)
cinske krav og mobilitetskrav
samt krav om deltagelse i rehabi-
litering særligt lempelige for 60-
64-årige. Med reformen blev det
sværere for 60-64-årige at opnå
førtidspension.
Canadisk studie af
Ændringer over tid i canadisk
Campolieti (2001a)
/quebec’isk førtidspensionsord-
ning. Betingelser for tilkendelse
og ydelsesniveau blev ændret.
Canadisk studie af
Ændringer over tid i canadisk
/quebec’isk førtidspensionsordning. Campolieti (2001b)
Betingelser for tilkendelse og ydel-
sesniveau blev ændret.
Ændringer i canadisk førtidspensi-
Canadisk studie af
onsordning. Betingelser for tilken-
Campolieti (2003)
delse blev ændret.
Canadisk studie af
Ændringer over tid i canadisk
/quebec’isk førtidspensionsordning. Campolieti m.fl.
(2007)
Betingelser for tilkendelse blev
ændret.
Ændringer i niveauet af førtidspensi- Norsk studie af Bowitz
on i Norge mellem 1971 og 1991
(1997)
Ændringer i quebec’isk førtidspensi- Canadisk studie af
Campolieti (2004)
onsordning. Ydelsesniveau blev
ændret.
Ændringer i canadisk førtidspensi-
Canadisk studie af
onsordning. Ydelsesniveau blev
Gruber (2000)
ændret.
Population
Mænd i alderen 60-64
år
Kontrolgruppe
Ja, studiet anvender et
DiD-design med indi-
viddata (paneldata)
Beskæftigelses-outcome
Overgang fra beskæftigelse til
forskellige ydelser, herunder
førtidspension.
Hvor lang en periode de pågæl-
dende personer modtager
ydelserne (dvs. negativt mål
for beskæftigelse).
Arbejdsmarkedsdeltagelse målt
særskilt for kvinder og mænd.
Arbejdsmarkedsdeltagelse
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreform
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreform
Vefærdsreform
Mænd og kvinder i
alderen 45-64 år
Mænd i alderen 45-64
år
Mænd i alderen 45-64
år
Ja, studiet anvender et
DiD-design med ag-
gregerede data
Ja, studiet anvender et
DiD-design med ag-
gregerede data
Ja, studiet anvender et
DiD-design med indi-
viddata
Mænd og kvinder i alde- Ja, studiet anvender et
ren 45-64 år
DiD-design med indi-
viddata
Ikke-arbejdsmarkeds-
deltagelse (dvs. negativt mål
for beskæftigelse)
Ikke-arbejdsmarkeds-
deltagelse (dvs. negativt mål
for beskæftigelse)
Tilgangsrate til førtidspension
Mænd og kvinder i alde- Ja, studiet anvender
(dvs. negativt mål for beskæf-
ren 16-66 år
tidsserieanalyser på
tigelse)
aggregerede data
Mænd i alderen 45-64 Ja, studiet anvender et Ikke-beskæftigelse (dvs. nega-
tivt mål for beskæftigelse)
år
DiD-design på individ-
data
Mænd i alderen 45-59 år Ja, studiet anvender et Ikke-arbejdsmarkeds-
DiD-design på individ-
deltagelse (dvs. negativt mål
data
for beskæftigelse)
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0047.png
TABEL 3.1 FORTSAT
Beskæftigelseseffekter af velfærdsreformer (Barr m.fl., 2010).
Indsatstype
Vefærdsreform
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreformer over
tid
Velfærdsreform
Ordning og indhold
Studie
Population
Kontrolgruppe
Ja, studiet anvender
Mænd i ”deres bedste
Ændringer i af forskellige canadiske Canadisk studie af
Harkness (1993)
alder” med et selvrap- tværsnitsdata fra en
ordninger med invaliditetsydelser.
survey
porteret handicap
Ydelsesniveauer blev ændret.
Canadisk studie af
Mænd i alderen 45-64 Ja, studiet anvender
Ændringer over tid i canadisk
år
aggregerede tidsserie-
/quebec’isk førtidspensionsordning. Maki (1993)
data
Ydelsesniveau blev ændret.
Ændringer i niveauet af invaliditets- Britisk studie af Disney Mænd i alderen 18-69 år Ja, studiet anvender
ydelser i Storbritannien mellem
m.fl. (1991)
tidsserieanalyser på
1979 og 1984
aggregerede data
Ændringer i niveauet af invaliditets- Britisk studie af Bell
Mænd i alderen 25-59 år Ja, studiet anvender
ydelser i Storbritannien mellem
m.fl. (2004)
tidsserieanalyser på
1984 og 2001
aggregerede data
Ændringer niveauet af invaliditets- Britisk studie af Faggio Mænd i alderen 25-54 år Ja, studiet anvender et
ydelser i Storbritannien mellem
m.fl. (2005)
DiD-design på aggre-
1982 og 1999
gerede data
”Incapacity to Work Act” fra 1995, Britisk studie af Clasen Mænd i alderen 25-64 år Ja, studiet anvender
der på én gang indeholdt en kom-
m.fl. (2006)
tidsserieanalyser på
bination af ændringer i betingelser
paneldata
for tilkendelse og ydelsesniveau af
invaliditetsydelser.
”Incapacity to Work Act” fra 1995, Britisk studie af Disney Mænd i alderen 50-64
der på én gang indeholdt en kom-
m.fl. (2003)
år
bination af ændringer i betingelser
for tilkendelse og ydelsesniveau af
invaliditetsydelser.
Ja, studiet anvender
tidsserieanalyser på
paneldata
Beskæftigelses-outcome
Arbejdsmarkedsdeltagelse
Arbejdsmarkedsdeltagelse
Sandsynligheden for modtagel-
se af invaliditetsydelse
Ikke-arbejdsmarkeds-
deltagelse (dvs. negativt mål
for beskæftigelse)
Ikke-beskæftigelse (dvs. nega-
tivt mål for beskæftigelse)
Transition fra hhv.:
Beskæftigelse til langtidssyge-
melding
Inaktivitet til beskæftigelse
Arbejdsløshed til langtidssyge-
melding
Beskæftigelse
Velfærdsreform
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BAMBRA M.FL. (2005)
Et andet systematisk review ”Does ”Welfare-to-work” work? A systema-
tic review of the effectiveness of the UK’s welfare-to-work programmes
for people with disability or chronic illness” (Bambra m.fl., 2005) evalue-
rer beskæftigelseseffekter af en række omfattende nationale aktive ar-
bejdsmarkedstiltag i Storbritannien i 1990’erne under overskriften ”Wel-
fare-to-work”-programmer, der er rettet mod at hjælpe langtidssyge og
personer med handicap ind i beskæftigelse. Der er altså igen tale om me-
re generelle indsatser i form af overordnede policy-programmer.
Bambra m.fl. (2005) gennemgår og kvalitetsvurderer de inklude-
rede primærstudier og evalueringer og finder overordnet to typer
af ”Welfare-to-work”-programmer – programmer med henholdsvis indi-
vidfokuserede indsatser og arbejdsgiver-/arbejdsmiljøfokuserede indsat-
ser (en nærmere beskrivelse af sidstnævnte type indsatser findes i kapitel
4). Blandt de individfokuserede indsatser er indsatser, der indeholder:
1.
2.
3.
Tilbud om uddannelse, oplæring eller praktikpladsordninger til mål-
gruppen.
Tilbud om erhvervsrettet rådgivning (”case management”) og job-
søgningsstøtte til målgruppen.
Økonomiske incitamenter til målgruppen.
De følgende resultater og konklusioner baserer sig på de 12 kvantitative,
ikke-eksperimentelle, primærstudier i reviewet (for en oversigt over disse,
se tabel 3.2).
Fire primærstudier evaluerer beskæftigelseseffekten af indsatser med ud-
dannelse, oplæring eller praktikpladsordninger (Riddell m.fl., 2002; Banks
m.fl., 2002; Hills m.fl., 2001; Maton m.fl., 2000). Alle fire studier kan
umiddelbart konstatere en positiv udvikling i beskæftigelsen inden for
målgruppen fra før til efter programmernes iværksættelse. Der er i alle
fire tilfælde tale om studier uden kontrolgruppe. Det er derfor ikke mu-
ligt at vurdere, om udviklingen i beskæftigelsen kan henledes til ”Welfa-
re-to-work”-programmerne eller til andre faktorer, som ikke umiddelbart
kan relateres til programmerne, fx gunstige konjunkturer i den undersøg-
te periode.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0049.png
TABEL 3.2
Beskæftigelseseffekter af britiske ”Welfare-to-Work”-programmer (Bambra m.fl., 2005).
Ordning og indhold
Studie
Population
Britisk studie af Ridell Samtlige 2.381 perso-
”Work Preparation”-programmet
ner med handicap el-
med praktikpladsordning, person- m.fl. (2002)
ler kronisk sygdom,
lig udvikling og erhvervsuddannel-
der deltog i program-
se
met i Skotland
Britisk studie af Banks 2.823 personer med
”Work Preparation”-programmet
”Welfare-to-Work”-
handicap eller kronisk
med praktikpladsordning, person- m.fl. (2002)
programmer med til-
sygdom, der deltog i
lig udvikling og erhvervsuddannel-
bud om uddannelse,
programmet i de tre
se
oplæring og praktik
engelske regioner
”Welfare-to-Work”-
”New Deal Innovative Schemes
Britisk studie af Hills 1.332 personer på inva-
programmer med til-
Pilots” med oplærings- og prak-
m.fl. (2001)
liditetsydelse, der del-
bud om uddannelse,
tikpladsordninger, herunder er-
tog i programmet,
oplæring og praktik
hvervsrettet rådgivning og service
fordelt på 24 ordnin-
ger under program-
met
”Residential training”-programmet Britisk studie af Ma- 150 tidligere deltagere
”Welfare-to-Work”-
ton m.fl. (2000)
og 88 daværende del-
med ét-års-kurser på ”specialist-
programmer med til-
tagere i programmet,
training colleges”
bud om uddannelse,
alle med handicap el-
oplæring og praktik
ler kronisk sygdom
”Placement and Assessment Coun- Britisk studie af Bein- 700 personer med han-
”Welfare-to-Work”-
dicap eller kronisk
selling Teams”-programmet med art (1997).
programmer med er-
sygdom, der deltog i
erhvervsrettet rådgivning og støt-
hvervsrettet rådgiv-
programmet.
te
ning og støtte
1.914 modtagere af
”Personal Adviser Service pilot”-
Britisk studie af
”Welfare-to-Work”-
invaliditetsydelse, der
programmet (1999-2000) med
Loumidis m.fl.
programmer med er-
deltog i programmet,
integreret individuel service, bl.a.
(2001)
hvervsrettet rådgiv-
og 634 modtagere af
med en personlig rådgiver som
ning og støtte
invaliditetsydelse, der
afdækker muligheder og barrierer
ikke deltog i pro-
for beskæftigelse
grammet
Indsatstype
”Welfare-to-Work”-
programmer med til-
bud om uddannelse,
oplæring og praktik
Kontrolgruppe
Beskæftigelses-outcome
Nej, studiet sammenligner Beskæftigelse, uddannel-
se/praktik
alene personer, der del-
tog i programmet, før og
efter deltagelsen
Nej, studiet sammenligner Beskæftigelse, uddannel-
se/praktik
alene personer, der del-
tog i programmet, før og
efter deltagelsen
Nej, studiet sammenligner Beskæftigelse
alene personer, der del-
tog i programmet, før og
efter deltagelsen
Nej, studiet sammenligner Beskæftigelse, uddannel-
se/praktik
alene personer, der del-
tog i programmet, før og
efter deltagelsen
Nej, studiet sammenligner Beskæftigelse, uddannel-
se/praktik
alene personer, der del-
tog i programmet, før og
efter deltagelsen.
Ja, studiet sammenligner ”At forlade offentlig ydelse”
personer, der deltog i
(”exit from benefit”), samt
programmet, med perso- hvor hurtigt det sker (dvs. ne-
ner, der ikke deltog i pro- gativt mål for beskæftigelse)
grammet, efter deltagel-
sen
Tabellen fortsættes
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0050.png
48
TABEL 3.2 FORTSAT
Beskæftigelseseffekter af britiske ”Welfare-to-Work”-programmer (Bambra m.fl., 2005).
Indsatstype
Ordning og indhold
Studie
Population
Kontrolgruppe
”People into Employment Service Britisk studie af Ark- 68 personer med handi- Nej, studiet sammenligner
”Welfare-to-Work”-
Pilot”-programmet. Program med sey (2003)
cap eller kronisk syg- alene personer, der del-
programmer med er-
fokus på intensiv rådgivning i et
dom, der deltog i pro- tog i programmet, før og
hvervsrettet rådgiv-
efter deltagelsen
lokalt område med høj arbejds-
grammet
ning og støtte
løshed
Britisk studie af Row- 1.113 personer på inva- Ja, studiet sammenligner
”Disability Working Allowance”
”Welfare-to-Work”-
personer, der kendte til
programmer med øko- (DWA)-programmet med behovs- lingson m.fl. (1996) liditetsydelse, 324
DWA-ordningen fra be-
personer på invalidi-
testet løntilskudsydelse, der sup-
nomiske incitamenter
tetsydelse, som mod- gyndelsen af undersøgel-
plerer lønnen
tog DWA, samt to ko- sesperioden, med perso-
horter af nylige DWA- ner, der ikke kendte til
ordningen
modtagere
Britisk studie af Ar- En national repræsenta- Nej, studiet foretager en
”Welfare-to-Work”-
”Disability Working Allowance”
tværsnitsanalyse af per-
tiv stikprøve af 2.800
programmer med øko- (DWA)-programmet med behovs- thur m.fl. (1997)
sonerne, der deltog i pro-
personer på invalidi-
nomiske incitamenter
testet løntilskudsydelse (DWA),
tetsydelse, som mod- grammet, efter deltagel-
der supplerer lønnen
sen. Der er både tale om
tog DWA
personer, der deltog i
programmet, før og efter
en større ændring i pro-
grammet i 1995.
Beskæftigelses-outcome
Beskæftigelse
Beskæftigelse
Deltagernes vurderinger af, om
de ville have fastholdt eller
fået job uden deltagelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tre andre primærstudier foretager en kvantitativ evaluering af
beskæftigelseseffekten af indsatser med erhvervsrettet rådgivning (”case
management”) og jobsøgningsstøtte til målgruppen (Beinart, 1997;
Loumidis m.fl., 2001; Arksey, 2003). Alle tre studier finder en positiv
udvikling i beskæftigelsen inden for målgruppen, men da to ud af tre
studier er uden kontrolgruppe, er det heller ikke her muligt at vurdere,
om udviklingen i beskæftigelsen skyldes ”Welfare-to-work”-program-
merne eller andre forhold. Et af de tre studier indeholder imidlertid en
kontrolgruppe (Loumidis m.fl., 2001). Studiet evaluerer effekterne
af ”Personal Adviser Service Pilot”, som er en del af det større ”New
Deal for Disabled People” (NDDP)-program og finder, at en større an-
del af indsatsgruppen har forladt offentlige ydelser sammenlignet med
kontrolgruppen målt to år efter programmets start, dog angiver studiet
ingen mål for, hvorvidt forskellen er statistisk signifikant. Outcome-
målet i dette studie er således ”at forlade offentlig ydelse” (”exit from
benefit”), hvorfor der er tale om et mere indirekte mål for beskæftigelse
(en nærmere beskrivelse af dette studie findes i afsnittet om enkeltståen-
de studier nedenfor).
Endelig foretager to primærstudier en kvantitativ evaluering af
beskæftigelseseffekten af indsatser med økonomiske beskæftigelsesinci-
tamenter (Rowlingson m.fl., 1996; Arthur m.fl., 1997). Det drejer sig
om ”Disability Working Allowance” (DWA)-programmet, som blev in-
troduceret i Storbritannien i 1992, og som er en form for (indtægtsbe-
stemt) løntilskudsydelse, der supplerer den som oftest lavere løn, som
personen med handicap er i stand til at tjene (som lønmodtager eller
selvstændig). Også her finder de to studier en positiv udvikling i beskæf-
tigelsen inden for målgruppen, men kun det ene studie (Rowlingson m.fl.,
1996) er et kontrolleret studie (dvs. der er sammenlignet med en kontrol-
gruppe), hvilket giver mulighed for at vurdere, om udviklingen i beskæf-
tigelsen skyldes det pågældende ”Welfare-to-work”-program i sig selv
eller øvrige faktorer. Rowlingson m.fl. (1996) finder en positiv, men ikke
statistisk signifikant effekt af indsatsen (en nærmere beskrivelse af dette
studie findes i afsnittet om enkeltstående studier nedenfor). Derudover
nævner Bambra m.fl. (2005), at kendskabet til de økonomiske incitamen-
ter er begrænset, og at tilgangen til programmerne generelt er lille, hvilket
kan tyde på, at den potentielle effekt af programmerne er begrænset.
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0052.png
Bambra m.fl. (2005) konkluderer på denne baggrund, at noget
kan tyde på, at de forskellige ”Welfare-to-work”-programmer har hjulpet
personer med handicap ind i beskæftigelse. Men da kun to primærstudier
anvender en kontrolgruppe, er det vanskeligt at vurdere, om de fundne
positive udviklinger i målgruppens beskæftigelse er statistisk signifikante,
eller om de reelt skyldes faktorer ud over programmerne, såsom et gun-
stigt arbejdsmarked i undersøgelsesperioden.
CLAYTON M.FL. (2011A)
Det tredje systematiske review ”Assembling the evidence jigsaw: insights
from a systematic review of UK studies of individual-focused return to
work initiatives for disabled and long-term ill people”
12
(Clayton m.fl.,
2011a) bygger videre på Bambra m.fl.’s (2005) review. Ligesom Bambra
m.fl. (2005) evaluerer Clayton m.fl. (2011a) beskæftigelseseffekter af en
række omfattende nationale aktive arbejdsmarkedstiltag igangsat af den
britiske regering i 1990’erne, som hver især var rettet mod at hjælpe lang-
tidssyge og personer med handicap ind i beskæftigelse. Reviewet af Clay-
ton m.fl. (2011a) bygger på primærstudier/evalueringer, som er publice-
ret i en senere periode, nemlig mellem 2002 og 2008. I dette review er
der også tale om generelle indsatser i form af overordnede policy-
programmer. Ligesom Bambra m.fl. (2005) foretager Clayton m.fl.
(2011a) en gennemgang og kritisk vurdering af de inkluderede primær-
studier af disse ”Welfare to Work”-programmer. Clayton m.fl. (2011a)
beskæftiger sig dog kun med individfokuserede indsatser, mens Bambra
m.fl. (2005) også omhandler arbejdsgiver-/arbejdsmiljøfokuserede ind-
satser. De individfokuserede indsatser underopdeles i tre kategorier,
nemlig i indsatser, der indeholder:
1.
2.
3.
Tilbud om erhvervsrettet rådgivning (”case management”) og job-
søgningsstøtte til målgruppen,
Økonomiske incitamenter til målgruppen,
Rådgivning om medicinsk rehabilitering og helbredsmæssig ”mana-
gement” til målgruppen.
12. Selvom titlen kan indikere, at der er tale om et return-to-work-studie, er målgruppen personer,
som har været uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og uden arbejdsgiver i længere tid, hvor-
for det behandles som et studie af arbejdsmarkedsintegrerende indsatser.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0053.png
Vi beskriver her resultaterne af de syv kvantitative, ikke-eksperimentelle,
primærstudier i reviewet (for en oversigt over disse, se tabel 3.3).
13
Flere af primærstudierne evaluerer indsatser, der indeholder til-
bud om erhvervsrettet rådgivning (”case management”) og jobsøgnings-
støtte til målgruppen. To studier evaluerer beskæftigelseseffekten
af ”New Deal for Disabled People” (NDDP)-programmet (Orr m.fl.,
2007; Adelman m.fl., 2004; Ashworth m.fl., 2003; Kazimirski m.fl., 2005).
Studiet af Orr m.fl. (2007), som er et kontrolleret, retrospektivt studie,
finder en statistisk signifikant positiv beskæftigelseseffekt af ”case mana-
gement” og jobsøgningsstøtte (en nærmere beskrivelse af studiet findes i
afsnittet om enkeltstående studier nedenfor). Da det andet studie (Adel-
man m.fl., 2004; Ashworth m.fl., 2003; Kazimirski m.fl., 2005) er et lon-
gitudinalt studie uden kontrolgruppe, er det ikke muligt at vurdere, i
hvilket omfang andre forhold end programmet har påvirket den målte
effekt. To studier evaluerer beskæftigelseseffekten af ”One Advisory
Service pilot”-programmet, som en del af NDDP-programmet (Green
m.fl., 2003; Kirby m.fl., 2003, 2004; studiet af Green m.fl. (2003) vil blive
beskrevet nærmere nedenfor i afsnittet om enkeltstående studier). Ingen
af de to studier finder statistisk signifikante positive beskæftigelseseffek-
ter af ”case management” og jobsøgningsstøtte.
To andre studier evaluerer betydningen af ”Pathways to Work
pilots”-programmet (Adam m.fl., 2006; Bewley m.fl., 2007). Begge studi-
er finder en statistisk signifikant positiv beskæftigelseseffekt af ”case ma-
nagement” og jobsøgningsstøtte (en nærmere beskrivelse af Bewley m.fl.
(2007) findes i afsnittet om enkeltstående studier nedenfor). Studiet af
Adam m.fl. (2006) finder desuden en statistisk signifikant positiv effekt
på deltagernes løn.
Et enkelt kvantitativt studie evaluerer indsatser, der påvirker
målgruppens økonomiske incitamenter. Dewson m.fl. (2004, 2005) eva-
luerer således betydningen af ”Permitted Work”-programmet, som tilla-
der, at personer på førtidspension kan arbejde på deltid uden at miste
deres ydelse (se tabel 3.3). Der er igen tale om et ukontrolleret (og ikke
repræsentativt) longitudinalt studie, og det er derfor muligt, at andre for-
hold end programmet har påvirket den målte beskæftigelseseffekt. Ingen
kvantitative studier har set på effekten af den tredje kategori af indsatser,
der omhandler rådgivning om medicinsk rehabilitering og helbredsmæs-
sig ”management”.
13. Et par af disse studier har flere referencer.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0054.png
52
TABEL 3.3
Beskæftigelseseffekter af britiske ”Welfare-to-Work”-programmer (Clayton m.fl., 2011).
Indsatstype
Ordning og indhold
Studie
Population
Kontrolgruppe?
Beskæftigelses-outcome
Nej, studiet sammenligner Beskæftigelse (lønnet)
4.082 modtagere af
Det nationale ”New Deal for Disa- Britisk studie af
”Welfare-to-Work”-
via en survey af personer,
invaliditetsydelse re-
Adelman m.fl.,
programmer med ”ca- bled People” (NDDP)-program.
gistreret under NDDP- der deltog i programmet,
(2004); Ashworth
se management” og
Programmet, hvor deltagelse er
alene disse personer før
programmet
m.fl., (2003); Ka-
jobsøgningsstøtte
frivilligt, har som mål at hjælpe
og efter deltagelsen
zimirski m.fl., (2005)
deltagerne ind i vedvarende be-
skæftigelse. Servicen leveres af
såkaldte ”Job Brokers”. Job-
mæglernes finansiering er resul-
tatbaseret.
Den nationale udvidelse af ”New
Britisk studie af Orr 522.596 modtagere af Ja, forskellige kohorter af Beskæftigelse og modtagelse af
”Welfare-to-Work”-
invaliditetsydelse
personer registreret un-
invaliditetsydelse re-
programmer med ”ca- Deal for Disabled People” (NDDP)- m.fl. (2007)
programmet 2001-2004. Der blev
gistreret under NDDP- der NDDP-programmet
se management” og
sammenlignes med en
indgået kontrakter med ca. 75 of-
programmet og
jobsøgningsstøtte
fentlige, private og frivillige orga-
44.049 personer, som stikprøve af personer,
som modtog invaliditets-
nisationer om såkaldte ”Job Bro-
ikke registrerede sig
ydelser i perioden, men
ker”-services, der skal få mål-
under programmet
som ikke registrerede sig
gruppen i beskæftigelse eller ledt
under programmet
hen imod beskæftigelse. Job-
mæglernes aflønning er resultat-
baseret.
”Welfare-to-Work”-
Britisk studie af Green Personer i den arbejds- Ja, studiet sammenligner Beskæftigelse (16 timer ugent-
”Personal Advisor Service pilot”-
ligt eller mere)
programmer med ”ca- programmet (i studiet be-
m.fl. (2003)
dygtige alder, som har personer, som har søgt
om offentlige ydelser,
se management” og
søgt om invaliditets-
nævnt ”One Advisory Service”),
jobsøgningsstøtte
ydelser, som kvalifice- som kvalificerer til ”ONE
som er en del af NDDP-
Advisory Service”-
rer til ”ONE Advisory
programmet.
Service”-programmet programmet, i 12 ”ONE”-
Programmet yder individuel integre-
pilot-områder med tilsva-
ret service bl.a. med en personlig
rende personer i 12 kon-
rådgiver som afdækker mulighe-
trolområder
der og barrierer for beskæftigelse.
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0055.png
TABEL 3.3 FORTSAT
Beskæftigelseseffekter af britiske ”Welfare-to-Work”-programmer (Clayton m.fl., 2011).
Indsatstype
Ordning og indhold
Studie
Population
”Welfare-to-Work”-
”Personal Advisor Service pilot”-
Britisk studie af Kirby 29.451 tilfældigt ud-
programmer, der inde- programmet (i studiet be-
m.fl. (2003, 2004)
valgte britiske ydel-
holder tilbud om ”case nævnt ”One Advisory Service”),
sesmodtagere
management” og job-
som er en del af NDDP-
søgningsstøtte
programmet.
Programmet yder individuel integre-
ret service bl.a. med en personlig
rådgiver som afdækker mulighe-
der og barrierer for beskæftigelse.
Britisk studie af Adam 8.035 modtagere af
”Pathways to Work pilots”-
”Welfare-to-Work”-
m.fl. (2006)
invaliditetsydelse
programmer med ”ca- programmet, hvor nyregistrerede
modtagere af invaliditetsydelse
se management” og
deltager i mindst seks beskæfti-
jobsøgningsstøtte
gelsesfokuserede interview med
personlige rådgivere. Deltagelse i
andre aktiviteter er frivillige, fx i
jobsøgningsstøtte, tilbud om øko-
nomiske gevinster ved opnåelse af
beskæftigelse og arbejdsplads-
støtteordninger, når personen er
kommet i beskæftigelse.
Kontrolgruppe?
Beskæftigelses-outcome
Ja, studiet anvender tvær- Sandsynligheden for at ”forlade
snitsdata fra en gentaget offentlig ydelse” (”exit from
benefit”). samt hvor hurtigt
survey, hvoraf nogle re-
det sker (dvs. negativt mål for
spondenter har deltaget
i ”One Advisory Service”- beskæftigelse)
programmet og andre
ikke har
Sandsynligheden for at komme i
Ja, studiet anvender et
DiD-design på individdata. beskæftigelse
Før-efter-udviklingen for Månedlig løn
en stikprøve af deltagere Sandsynligheden for at modta-
sammenlignes med før-
ge invaliditetsydelser
efter-udviklingen for en
stikprøve af personer i
økonomisk og socialt
sammenlignelige områ-
der.
Tabellen fortsættes
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0056.png
54
TABEL 3.3 FORTSAT
Beskæftigelseseffekter af britiske ”Welfare-to-Work”-programmer (Clayton m.fl., 2011).
Indsatstype
Ordning og indhold
Studie
Population
Kontrolgruppe?
Beskæftigelses-outcome
Ja, studiet anvender et
Sandsynligheden for at komme i
Britisk studie af Bew- 5.784 personer, som
”Pathways to Work pilots”-
”Welfare-to-Work”-
ley m.fl. (2007).
modtager invaliditets- DiD-design på individdata. beskæftigelse
programmer med ”ca- programmet, hvor nyregistrerede
ydelse. Før-efter-
modtagere af invaliditetsydelse
se management” og
Månedlige lønninger
udviklingen i beskæf-
deltager i mindst seks beskæfti-
jobsøgningsstøtte.
Sandsynligheden for at modta-
tigelsen (og en række
gelsesfokuserede interview med
ge invaliditetsydelser.
relaterede outcome)
personlige rådgivere. Deltagelse i
for en stikprøve af
andre aktiviteter er frivillige, fx i
personer i syv for-
jobsøgningsstøtte, tilbud om øko-
søgsområder (ind-
nomiske gevinster ved opnåelse af
satsgruppen) sam-
beskæftigelse og arbejdsplads-
menlignes med før-
støtteordninger, når personen er
efter-udviklingen i be-
kommet i beskæftigelse.
skæftigelsen for en
stikprøve af personer i
økonomisk og socialt
sammenlignelige om-
råder (kontrolgrup-
pen).
Britisk studie af Dew- 1.435 personer, som
Nej, studiet sammenligner Beskæftigelse
”Welfare-to-Work”-
”Permitted Work”-programmet.
son m.fl. (2004,
modtager invaliditets- personer, der deltog i
programmer med øko- Programmet giver modtagere af
ydelse
programmet, før og efter
nomiske incitamenter
invaliditetsydelse mulighed for en 2005)
deltagelsen
vis beskæftigelse uden at invalidi-
tetsydelsen bortfalder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alt i alt konkluderer Clayton m.fl. (2011a), at der er positive,
men begrænsede beskæftigelseseffekter af flere af indsatserne, fx har fle-
re af primærstudierne vist, at ”Pathways-to-Work”-programmet kan have
en positiv indvirkning på beskæftigelsen blandt modtagere af indvalidi-
tetsydelser. Clayton m.fl. (2011) peger dog samtidig på en række alvorlige
begrænsninger i primærstudierne, som medfører, at fortolkningen af re-
sultaterne og konklusionerne skal foretages med varsomhed. Kun enkelte
af primærstudierne er via design og analysemetoder i stand til at måle,
om der er en kausal effekt af de aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag.
Der mangler særligt randomiserede, kontrollerede studier (RCT’er). Der-
udover påpeger Clayton m.fl. (2011a), at en del af studierne lider under
selektionsmekanismer, der kan skabe bias i resultaterne. Deltagelse i pro-
grammerne har således været mere eller mindre frivillig, hvorfor det som
oftest er de mere arbejdsmarkedsparate i målgruppen, der har deltaget i
programmerne. Hvis studierne ikke får taget ordentligt hensyn til denne
selektion, kan eksempelvis en observeret positiv beskæftigelseseffekt bå-
de skyldes, at programmet har en effekt, og at deltagerne i programmet
har flere ressourcer.
ENKELTSTÅENDE STUDIER AF INDSATSER PÅ POLICY-NIVEAU
Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af de primærstudier i de
netop beskrevne systematiske review, som vi har fundet mest relevante
at fremhæve – fordi de er udført i en skandinavisk kontekst, og/eller
fordi de i det pågældende systematiske review er vurderet til at være af
høj kvalitet. I enkelte tilfælde, hvor ingen af disse betingelser er opfyldt,
beskriver vi et par af de mest repræsentative studier for reviewet.
KARLSTRÖM M.FL. (2008)
I Barr m.fl.’s (2010) review om forskellige velfærdsreformers indvirkning
på beskæftigelsen for personer med handicap fandt vi det svenske studie
af Karlström m.fl. (2008), som blev vurderet til at være af høj kvalitet.
Studiet tager udgangspunkt i en reform fra 1997 af betingelserne for at få
tilkendt førtidspension i Sverige. Studiet undersøger beskæftigelseseffek-
ten af stramningerne af betingelserne specifikt for mænd i aldersgruppen
60-64 år, da stramningerne særligt gjaldt personer inden for denne al-
dersgruppe.
I Sverige findes tre forskellige typer arbejdsmarkedsindkomst-
forsikringer – førtidspensionsforsikring, sygeforsikring (til midlertidigt
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
syge) og arbejdsløshedsforsikring. En person er berettiget til invaliditets-
ydelse, hvis vedkommende kan dokumentere, at hans eller hendes ar-
bejdskapacitet er permanent reduceret med mindst 25 pct. Før 1997 var
betingelserne for at få tilkendt førtidspension lempeligere for personer
mellem 60 og 64 år end for andre aldersgrupper. De medicinske doku-
mentationskrav var markant mindre, krav til jobmobilitet og geografisk
mobilitet var lempeligere, og endelig var der i modsætning til andre al-
dersgrupper intet krav om, at de 60-64-årige skulle deltage i fastholdel-
ses- eller rehabiliteringsprogrammer. Disse lempeligere betingelser bort-
faldt med reformen, således at det blev sværere for de 60-64-årige at op-
nå førtidspension.
Studiet måler den samlede beskæftigelseseffekt af reformen som
summen af to komponenter. Den ene komponent vedrører overgangen
fra beskæftigelse til forskellige arbejdsmarkedsindkomstforsikringer, hvor
invaliditetsydelse udgør den ene. Man kan således forestille sig, at en
stramning af betingelserne vil medføre, at (en del af) de personer, der pga.
reformen ikke får tilkendt førtidspension, ikke kommer i beskæftigelse,
men i stedet overgår til en anden ydelse. Det vil reducere beskæftigelses-
effekten af reformen. Den anden komponent vedrører, hvor længe de
pågældende personer modtager ydelserne. Til at analysere dette anvender
studiet individbaserede registerdata over tid for den mandlige del af den
svenske befolkning over 40 år. Den anvendte metode er et såkaldt ”dif-
ference-in-differences” (DiD)-design, hvor de 60-64-årige, som berøres
af reformen (indsatsgruppen), sammenlignes med en nærliggende alders-
gruppe, de 55-59-årige (kontrolgruppen), henholdsvis før og efter refor-
men. Hvis reformen har haft den forventede positive effekt, bør udvik-
lingen fra før til efter reformen i de 60-64-åriges beskæftigelse være mere
positiv end udviklingen i de 55-59-åriges beskæftigelse. Studiet finder
ikke nogen statistisk signifikant positiv beskæftigelseseffekt af reformen
målt 2-3 år efter indførelsestidspunktet. Personer i indsatsgruppen, der
ikke længere var kvalificerede til invaliditetsydelse under de nye regler, er
således i nogen grad skiftet over til sygeforsikring og arbejdsløshedsfor-
sikring i stedet for at komme i beskæftigelse. Et mindre forbehold for
resultaterne er, at den evaluerede periode efter reformen i en implemen-
teringsmæssig sammenhæng er relativt kort (2-3 år), og at man med en
længere evalueringsperiode efter reformen muligvis kunne have fundet
en effekt. Dette understøttes ifølge Karlström m.fl. (2008) af, at over-
gangen fra beskæftigelse til de nævnte ydelser som følge af reformen ses
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at aftage over tid, således at andelen er mindre ved undersøgelses-
periodens slutning end ved undersøgelsens begyndelse.
BOWITZ (1997)
Reviewet af Barr m.fl. (2010) indeholdt desuden studiet af Bowitz (1997),
som har undersøgt beskæftigelseseffekter af variationer i niveauet af før-
tidspensionsydelser i Norge over en længere årrække. Niveauet af før-
tidspensionsydelser operationaliseres i form af den såkaldte ”replacement
ratio”, som måler, hvor stor en andel af den tidligere løn som ydelsen
erstatter. En replacement ratio på 0,8 betyder, at ydelsesbeløbet udgør 80
pct. af den løn, som den pågældende person havde, før vedkommende
fik tilkendt førtidspension. Det generelle billede er, at replacement ra-
tio’en steg i undersøgelsesperioden 1972-1991, særligt op gennem
1970’erne. Outcome-variablen er tilgangsraten til førtidspension, dvs. et
indirekte (negativt) mål for beskæftigelse.
I Norge kan en ansøgning om førtidspension alene godkendes af
de norske myndigheder på baggrund af bestemte medicinske diagnoser.
Derimod kræver tilkendelse af førtidspension ikke, at ansøgeren har haft
forudgående beskæftigelse. Det estimeres, at der, fra en person med fuld-
tidsarbejde arbejder normalt, til personen får tilkendt førtidspension, ty-
pisk går 1-2 år eller længere. I mellemtiden har vedkommende ofte været
på midlertidige ydelser. Når førtidspension først er tilkendt, er der ingen
øvre grænse for, hvor længe den pågældende person kan modtage ydel-
sen. Tilbagevenden til arbejde har derfor været en sjældenhed, når først
ydelsen er tilkendt.
Bowitz undersøger tilgangsraten til førtidspension ved hjælp af
en makroøkonometrisk tidsserie-model (grupperet ud fra alder og køn),
hvor ændringer i niveauet af førtidspensionsydelser over tid sammen
med omfanget af arbejdsløshed (arbejdsløshedsraten) er de to forkla-
ringsfaktorer, der fokuseres på i modellen. Bowitz anvender populati-
onsdata for personer i den arbejdsdygtige alder (16-66 år). Bowitz esti-
merer en række beslægtede modeller og finder overordnet set ikke en
statistisk sikker positiv sammenhæng mellem ”replacement ratio’en” og
tilgangsraten til førtidspension. Blandt de forskellige modeller er den
mest sikre sammenhæng kun lige netop statistisk signifikant på det kon-
ventionelle niveau (5 pct.), og størrelsen af sammenhængen er moderat.
Derimod finder Bowitz, at arbejdsløshedsraten spiller en vigtig rolle for
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilgangsraten til førtidspension således at, jo højere arbejdsløshedsrate, jo
større tilgang til førtidspension.
Ud over disse analyser gennemfører Bowitz nogle analyser, hvor
de forklarende variable på skift fastlåses på deres niveau i begyndelsen af
1970’erne. Hermed kan han belyse, hvordan tilgangen til invaliditetsydel-
se ville have udviklet sig, hvis den demografiske situation i hele observa-
tionsperioden havde været som i begyndelse af 1970’erne. Herudfra kon-
kluderer Bowitz i overensstemmelse med førnævnte resultater, at det
primært er arbejdsløshedsraten, der forklarer udviklingen i tilgangsraten
til invaliditetsydelse i Norge, mens ”replacement ratio’en” spiller en min-
dre rolle.
LOUMIDIS M.FL. (2007)
I Bambra m.fl.’s (2005) review fandt vi et enkelt kontrolleret studie
(Loumidis m.fl. 2001), som evaluerer beskæftigelseseffekter af indsatser
med erhvervsrettet rådgivning (”case management”) og jobsøgningsstøt-
te til personer med handicap. Loumidis m.fl. (2001) evaluerer således
effekterne af ”Personal Adviser Service pilot”, som er en del af det stør-
re ”New Deal for Disabled People” (NDDP)-program sat i værk af den
britiske regering i 1998. Den personlige rådgiver-service (”Personal Ad-
viser Service”) er rettet mod personer med handicap, som (oftest) er på
invaliditetsydelse (”incapacity benefit”, som i Storbritannien er en form
for midlertidig førtidspension), men som ønsker at komme i beskæftigel-
se eller fastholde beskæftigelse. Servicen indebærer, at de pågældende
personer kan få én-til-én-støtte og -rådgivning fra en rådgiver til at opnå
og fastholde beskæftigelse.
Den personlige rådgiver-service blev igangsat i seks områder
(”pilots”) i Storbritannien i 1998 og i endnu seks områder i 1999. Områ-
derne blev udvalgt strategisk i henhold til at skulle repræsentere en vis
variation med hensyn til arbejdsløshedsrate, uarbejdsdygtighedsrate og
arbejdsmarked. Indsatsen i halvdelen af områderne blev styret af den
offentlige ”Employment service”, mens den i den anden halvdel blev
styret af forskellige partnerskabskonstellationer, herunder offentlig-
private partnerskaber. Deltagelse i programmet var frivillig. Den person-
lige rådgiver var fælles for og i centrum for alle områdernes indsatser.
Rådgiveren hjalp deltagerne med at afklare og sætte personlige mål for
deres beskæftigelse og støtte dem i at opnå disse mål. Støtten bestod bl.a.
i rådgivning, information og hjælp til jobsøgning og kontakt til potentiel-
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
le arbejdsgivere. Den personlige rådgiver kunne også henvise deltagerne
til udbydere af specialiserede tjenester fx med henblik på træning i IT.
Efter at deltagerne eventuelt var kommet i beskæftigelse, kunne de fort-
sætte kontakten til den personlige rådgiver. Den personlige rådgiver hav-
de også mulighed for at hjælpe arbejdsgivere med at finde de rette ansat-
te og med at klargøre arbejdsgiverne og arbejdspladserne til at ansætte
personer i målgruppen. Derudover havde rådgiveren mulighed for at
hjælpe arbejdsgiverne med at facilitere adgang til løntilskud eller fonds-
støtte i forbindelse med ansættelser.
Studiet indeholder en evaluering af indsatsen efter forsøgets før-
ste to år, bl.a. undersøges det gennem interview, hvor stor en andel af
deltagerne i programmet, dvs. indsatsgruppen (N=1.914 personer), der
havde forladt offentlige ydelser (som oftest, men ikke udelukkende) til
fordel for beskæftigelse mindst én gang inden for de første to år sam-
menlignet med en gruppe af sammenlignelige personer, som ikke deltog i
programmet, dvs. kontrolgruppen (N=634 personer). Studiet finder, at
11 pct. af personerne i indsatsgruppen havde forladt offentlige ydelser
mindst én gang i undersøgelsesperioden, hvilket gjaldt for 7 pct. i kon-
trolgruppen. Ved brug af overlevelsesanalyse viser Loumidis m.fl. (2001)
desuden, at personer i indsatsgruppen i gennemsnit forlod offentlige
ydelser hurtigere end personer i kontrolgruppen. Studiet angiver dog in-
gen statistiske mål for, hvorvidt disse forskelle er statistisk signifikante.
Derudover er det væsentligt at hæfte sig ved, at outcome-målet ”at forla-
de offentlig ydelse” ikke udelukkende er ensbetydende med at overgå til
beskæftigelse, hvilket vanskeliggør evalueringen af eventuelle beskæfti-
gelseseffekter af den personlige rådgiver-service yderligere. Dertil kom-
mer, at studiet finder, at personer, der benyttede sig af den personlige
rådgiver-service i undersøgelsesperioden, var tættere på arbejdsmarkedet
end personer, der ikke benyttede sig af denne service. Der er således tale
om positive selektionsmekanismer, der kan overvurdere de positive re-
sultater af programmet. Endelig rapporterer studiet om et meget lille, dvs.
procentmæssigt én-cifret, optag i programmet inden for undersøgelses-
perioden (hvilket dog i britisk sammenhæng stadig svarer til adskillige
tusinde personer).
ROWLINGSON M.FL. (2007)
Rowlingson m.fl. (1996) er et andet kontrolleret studie, som vi fandt i
reviewet af Bambra m.fl. (2005). Studiet evaluerer beskæftigelseseffekter
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af ”Disability Working Allowance” (DWA)-programmet i sin oprindelige
form, som blev introduceret i Storbritannien i 1992. Formålet med DWA
har været at reducere det økonomiske incitament blandt personer med et
handicap til at forblive på (forholdsvis høje) invaliditetsydelser (”incapa-
city benefits”) for i stedet af overgå til beskæftigelse. DWA er en form
for (behovstestet) løntilskudsydelse, der supplerer den løn, personer med
handicap er i stand til at tjene (som lønmodtager eller selvstændig) – en
løn, der ofte er lavere end en almindelig gennemsnitlig løn grundet fx
lavere arbejdstid. DWA kan desuden opfattes som en form for kompen-
sation for de ekstra omkostninger, der ofte er forbundet med at tage et
arbejde for personer med handicap, herunder transportomkostninger og
eventuelt ekstraudstyr. DWA kan gives til personer, der er berettigede til
en invaliditetsydelse, og som har lønnet arbejde i mindst 16 timer ugent-
ligt.
I studiet sammenlignes personer, der kendte til DWA-ordningen
fra begyndelsen af undersøgelsesperioden, med personer, der ikke kendte
til ordningen. I løbet af den toårige undersøgelsesperiode fandt 10 pct. af
de, som kendte til DWA-ordningen, beskæftigelse, mens dette gjaldt 5
pct. af dem, som ikke kendte til DWA-ordningen. Forskellen er således
positiv, men ikke statistisk signifikant. Studiet finder herudover, at for
den forholdsvis lille andel af personer på invaliditetsydelse, der fandt
fuldtidsbeskæftigelse i perioden 1992 til 1995 (2 pct. svarende til 30.000
personer ud af 1,5 millioner), skete overgangen til beskæftigelse uden
hjælp fra DWA-ordningen. Dette kan hænge sammen med, at hele to
tredjedele af de personer, der var kvalificeret til DWA fra begyndelsen af
undersøgelsesperioden, ikke havde kendskab til ordningen. Alt i alt er
konklusionen, at DWA-ordningen under omstændighederne ikke har
været succesfuld.
ORR M.FL. (2007)
I reviewet af Clayton m.fl. (2011a) fandt vi studiet af Orr m.fl. (2007),
der har evalueret effekterne af den nationale udvidelse af ”New Deal for
Disabled People” (NDDP)-programmet i perioden 2001-2004. Under
den nationale udvidelse af programmet blev der indgået kontrakter med
omkring 75 organisationer fra den offentlige, private og frivillige sektor
om såkaldte ”Job Broker”-services. Disse job-mæglere bestemte selv,
hvordan de ville levere ”services”, der skulle få målgruppen i beskæftigel-
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
se eller ledt hen imod beskæftigelse. Job-mæglernes finansiering var re-
sultatbaseret.
Orr m.fl. (2007)’s evaluering består af et stort retrospektivt, kon-
trolleret studie. Forskellige kohorter af personer, der registrerede sig un-
der NDDP-programmet i perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2004, dvs. ind-
satsgruppen (N=522.596 personer), sammenlignes med en stikprøve af
personer, der modtog invaliditetsydelser (”incapacity benefits”) i perio-
den, men som ikke registrerede sig under NNDP-programmet, dvs. kon-
trolgruppen (N=44.049 personer). Personer i indsats- og kontrolgruppen
blev i analyserne matchet på en række personlige karakteristika som alder,
køn, handicaptype og offentlig ydelseshistorik. For den tidligere kohorte,
dvs. de personer, der registrerede sig under programmet først, finder Orr
m.fl. (2007), at beskæftigelsesraten var højere 24 måneder efter registre-
ring under programmet, end den var i udgangspunktet (7 procentpoint
højere for nye NDDP-registrerede og 11 procentpoint højere for allerede
NDDP-registrerede), og at den positive udvikling i beskæftigelsesraten
var statistisk signifikant sammenlignet med kontrolgruppen. Programmet
øgede samtidig den andel af follow-up-perioden, hvor hver kohorte var i
beskæftigelse. Orr m.fl. (2007) finder også, at NDDP-programmet resul-
terede i en statistisk signifikant reduktion i andelen af personer på invali-
ditetsydelse i den tidlige kohorte. Analyser på den længst undersøgte ko-
horte viser desuden, at de positive gevinster ved NDDP-programmet
varede ved gennem det tredje år efter NDDP-registrering. De mest posi-
tive effekter af ”Job Broker”-ordningen blev fundet for personer over 50
år, personer med fysiske handicap, personer, som havde været på invali-
ditetsydelser i længere tid (over 3 år), personer længst fra arbejdsmarke-
det og personer i ydelsestunge områder.
Studiet lider imidlertid under mulige positive selektions-
mekanismer, fordi NDDP-registrering var frivillig. Man kan dermed fo-
restille sig, at personer, som registrerede sig i programmet, alt andet lige
var mere motiverede for at komme i beskæftigelse end personer i kon-
trolgruppen, hvilket kan have bidraget til de fundne positive effekter.
Der kan også være tale om selektion på helbred.
GREEN M.FL. (2003)
I reviewet af Clayton m.fl. (2011a) fandt vi desuden, ligesom i reviewet af
Bambra m.fl. (2005), flere evalueringer af ”Personal Adviser Service Pi-
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lot”-programmet (i reviewet af Clayton m.fl. (2011a) kaldet ”ONE Advi-
sory Service”), der som nævnt er en del af NDDP-programmet.
Som tidligere nævnt under beskrivelsen af reviewet fandt ingen
af evalueringerne, at ”Personal Adviser Service pilot”-programmet har
haft en statistisk signifikant positiv virkning på målgruppens beskæftigel-
se. Vi vil her beskrive evalueringen af Green m.fl. (2003) nærmere.
Green m.fl.’s (2003) evaluering bygger bl.a. på resultaterne fra anden in-
terview-bølge i en kvantitativ survey af personer, som var kvalificerede
til ”ONE Advisory Service”-programmet, efter at deltagelse i program-
met i 2000 var blevet obligatorisk for personer på invaliditetsydelse. Som
nævnt tidligere var ”ONE Advisory Service”-programmet blevet intro-
duceret i 12 områder (”pilots”) i Storbritannien i 1999 og gjort obligato-
risk i disse 12 områder i 2000. Tre forskellige modeller blev afprøvet: en
basismodel (Basic model), en Call-center-model (Call Centre model) og
en privat-/frivilligsektor-partnerskabsmodel (Private/Voluntary Sector
model). ”ONE Advisory Service”-programmet var designet til at levere
en integreret service tilpasset individuelle behov blandt personer i den
arbejdsdygtige alder, som modtog invaliditetsydelser (”incapacity bene-
fits”) (herefter kaldet ”klienterne”). Servicen bestod i at bringe forskellige
offentlig ydelses- og beskæftigelsesinstanser sammen, så klienterne alene
havde ét udgangspunkt for kontakt, der skulle afklare dem i forhold til
arbejdsmarkedet og, hvis muligt, forberede dem til beskæftigelse. Hensig-
ten var at skabe en ny kultur blandt klienterne, der satte beskæftigelse
øverst på dagsordenen ved hjælp af integrerede og fleksible ”services” til
klienterne. Blandt andet fik nye og tilbagevendende klienter stillet en per-
sonlig rådgiver til rådighed, hvis rolle bestod i at diskutere klienternes
nuværende ydelser og klarlægge deres beskæftigelsesmuligheder gennem
fokuserede interview om muligheder og barrierer for beskæftigelse. An-
den interviewbølge i den kvantitative survey bestod af en stikprøve af
klienter, der havde søgt om offentlige ydelser, som kvalificerer til ”ONE
Advisory Service”-programmet, i juni og juli 2000. Klienter i de
12 ”ONE”-områder deltog i et follow-up-interview mellem 6 og 12 må-
neder efter stikprøvens udtagelse, og de blev sammenlignet med klienter
i 12 lignende kontrolområder på baggrund af tilsvarende interview. Re-
sultaterne herunder vedrører alene de klienter i stikprøven, der i juni og
juli 2000 specifikt søgte om invaliditetsydelse (godt 2.700 klienter).
Evalueringen giver ikke anledning til at konkludere, at ”ONE
Advisory Service”-programmet har haft en statistisk signifikant positiv
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
effekt på beskæftigelsen for personer på invaliditetsydelse. Beskæftigel-
sesraten ved 16 timers ugentlig arbejdstid eller mere var ved stikprøvens
udtagelse 24 pct. for de pågældende klienter i ”ONE”-områderne mod
en statistisk signifikant lavere beskæftigelsesrate på 20 pct. i kontrol-
områderne. I både ”ONE”- og kontrolområderne steg beskæftigelses-
raten i løbet af undersøgelsesperioden, men ikke som forventet mere
i ”ONE”-områderne end i kontrolområderne, snarere tværtimod.
I ”ONE”-områderne steg beskæftigelsesraten således fra 24 pct. til 28
pct. i en seks-måneders-periode, mens den i kontrolområderne steg fra
20 pct. til 25 pct.
Når man udelader call-center-modellen og kun ser på basismo-
dellen og privat-/frivilligsektor-partnerskabsmodellen finder Green m.fl.
(2003) imidlertid en positiv og statistisk signifikant effekt. Beskæftigelses-
raten ved 16 timers ugentlig arbejdstid eller mere var således 6-7 pro-
centpoint højere for klienter i ”ONE”-områderne sammenlignet med
kontrolområderne ved follow-up-interviewene. Der var ingen statistisk
signifikante forskelle i beskæftigelsesraten ved follow-up-interviewene
mellem ”ONE”- og kontrolområderne ved 30 timers ugentlig arbejdstid
eller mere, heller ikke på tværs af de tre modeller. På baggrund af varig-
hedsanalyser finder Green m.fl. (2003) endvidere, at der ikke er konsi-
stent evidens for, at deltagelse i ”ONE Advisory Service”-programmet
mindsker varigheden af invaliditetsydelse før overgang til beskæftigelse.
Denne varighed er således ikke statistisk signifikant kortere i ”ONE”-
områderne end i kontrolområderne. Endelig finder Green m.fl. (2003)
heller ikke konsistent evidens for, at deltagelse i ”ONE Advisory Ser-
vice”-programmet har øget klienternes arbejdsmarkedsparathed, effekti-
viseret deres jobsøgning eller justeret deres beskæftigelsesforventninger.
BEWLEY M.FL. (2007)
Et tredje studie i Clayton m.fl.’s (2011a) review var studiet af Bewley m.fl.
(2007), som har evalueret et andet individbaseret britisk policy-program,
nemlig ”Pathways to Work”-programmet. Programmet blev introduceret
på forsøgsbasis i tre jobcenterdistrikter i oktober 2003 og blev i april
2004 udvidet med fire yderligere distrikter. I 2006 dækkede programmet
60 pct. af alle britiske distrikter, og i 2008 blev det udvidet til at gælde for
alle nye registrerede personer på invaliditetsydelser (”incapacity benefits”)
i Storbritannien. ”Pathways to Work”-programmet sigtede mod at moti-
vere personer på invaliditetsydelser til at komme i beskæftigelse. En nøg-
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
le til at opnå dette mål var en tidlig indsats, når en person havde fået til-
kendt invaliditetsydelse. Programmet krævede, at alle nyregistrerede per-
soner på invaliditetsydelser (med enkelte undtagelser, såsom personer
med meget svære handicap eller personer, der stort set allerede var ar-
bejdsmarkedsparate) deltog i en række beskæftigelsesfokuserede inter-
view med personlige rådgivere. Det første interview skulle finde sted se-
nest otte uger efter, at en person første gang havde søgt om invaliditets-
ydelse. Hvis ikke vedkommende mødte op til interviewet, kunne der
modregnes i ydelsen. Derudover var yderligere fem beskæftigelsesfoku-
serede interview obligatoriske. Hvad der lå derudover, var frivilligt. Det
drejede sig bl.a. om tilbud, der søgte at afklare og forberede deltagerne
yderligere til arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. inkluderede NDDP-
programmet, tilbud om økonomiske gevinster ved opnåelse af beskæfti-
gelse og arbejdsplads-støtteordninger, når personen var kommet i be-
skæftigelse.
Bewley m.fl. (2007) anvender et ”difference-in-differences”
(DiD)-design til at evaluere de eventuelle effekter af ”Pathways to
Work”-programmet i de syv første forsøgsområder (N=5.784 personer).
Før-efter-udviklingen i beskæftigelsen (og i en række relaterede outcome)
for en stikprøve af personer i disse syv forsøgsområder (indsatsgruppen)
sammenlignes med før-efter-udviklingen i beskæftigelsen for en stikprø-
ve af personer i en række økonomisk og socialt sammenlignelige områ-
der (kontrolgruppen). Skæringspunktet mellem før- og efter-perioden
er ”Pathways to Work”-programmets ikrafttræden. Forskellen i de to
før-efter-udviklinger angiver den eventuelle effekt af indsatsen. Er be-
skæftigelsen fx steget mere fra før til efter i indsatsgruppen sammenlignet
med kontrolgruppen, antages det, at indsatsen har haft en positiv effekt
på beskæftigelsen. Outcome-interview blev foretaget med personerne i
henholdsvis indsats- og kontrolgruppen omkring 18 måneder efter ind-
satsens start. Ud over beskæftigelsesstatus blev der målt på lønninger,
modtagelse af invaliditetsydelse og selvrapporteret helbredsstatus. Analy-
serne er foretaget ved hjælp af regressionsanalyser, hvilket betyder, at der
er taget højde for en række observerbare karakteristika på tværs af ind-
sats- og kontrolgruppen, som måtte have betydning for beskæftigelsen
ud over programmet, således at sammenligningen mellem indsats- og
kontrolgruppen bliver mere ”ren”. Uden programmet estimerer Bewley
m.fl. (2007), at 29,7 pct. ville være kommet i beskæftigelse 18 måneder
efter, at de første gang søgte om invaliditetsydelse. Forfatterne finder, at
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0067.png
programmet øgede sandsynligheden for at komme i beskæftigelse efter
18 måneder med 7,4 procentpoint, hvilket er statistisk signifikant. Der-
imod finder de ingen statistisk signifikant effekt af programmet på de
månedlige lønninger. Dette forklares delvist med, at der kun var adgang
til løndata for en relativt lille del af de personer i stikprøven, som var
kommet i beskæftigelse, hvorfor estimationerne er foretaget på en min-
dre datagrundlag, hvilket har gjort det tilsvarende sværere at opnå stati-
stisk signifikans. Bewley m.fl. (2007) finder heller ingen statistisk signifi-
kant effekt af programmet på modtagelse af invaliditetsydelse 18 måne-
der efter, at en person første gang søgte om invaliditetsydelse. Bewley
m.fl. (2007) påpeger ligesom Green m.fl. (2003) potentielle selektions-
mekanismer i programmet, som gør, at resultaterne skal fortolkes med
varsomhed.
INDSATSER PÅ ØVRIGE NIVEAUER
I den internationale litteratursøgning fandt vi frem til tre systematiske
review, som evaluerer beskæftigelseseffekter af indsatser med udgangs-
punkt i ”Supported Employment” (SE)-modellen. Formålet med SE-
modellen er at hjælpe personer med (psykiske) handicap i ordinær be-
skæftigelse og fastholde dem i beskæftigelse. Under SE-modellen er sær-
ligt varianten ”Individual Placement and Support” (IPS)-modellen blevet
evalueret (Crowther m.fl., 2001; Heffernan m.fl., 2011).
14
Et af de tre
review evaluerer desuden indsatser med udgangspunkt i ”Assertive
Community Treatment” (ACT)-modellen for personer med svære sinds-
lidelser. Alle tre review omhandler således indsatser for personer med
psykisk handicap.
14. Derudover findes der et dansksproget systematisk review fra 2012 (Eplov m.fl., 2012), som bl.a.
indeholder de overordnede konklusioner mht. effekterne af IPS-interventioner fra et andet
dansksproget review om effekter af beskæftigelsesindsatser for personer med svær psykisk syg-
dom (Christensen m.fl., 2011). Eplov m.fl. (2012) konkluderer i resuméet bl.a. følgende: ”Der er
stærk evidens for effekt af indsatsen kaldet ’Individual Placement and Support (IPS)’ til menne-
sker med svære sindslidelser. Til denne gruppe hører mennesker med bipolar sindslidelse gen-
nem flere år. Der er derimod ingen viden om, hvilke indsatser der er virksomme til mennesker
med nyerhvervet bipolar sindslidelse, depression eller angstsygdomme, der i kortere eller længere
tid har haft en manglende arbejdsmarkedstilknytning”. Christensen m.fl.’s review (2011) bygger
på en del af den engelsksprogede litteratur om effekterne af IPS-modellen, som vi præsenterer i
de følgende afsnit (systematiske review og enkeltstående primærstudier). De afslutter med en
perspektivering omkring overførelse af IPS-interventionerne og deres effekter til en dansk kon-
tekst.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I et dansksproget review af Christensen m.fl. (2011; jf. fodnote 14) be-
skrives SE- og IPS-modellerne:
Supported Employment (SE) defineres som en tilgang til er-
hvervsmæssig rehabilitering, hvor deltagerne støttes i at finde job
på det ordinære arbejdsmarked hurtigst muligt. Dette sker uden
eller med kun få måneders forberedelse. Principperne følger
dermed Place-and-train modellen, hvor deltagerne støttes i at
komme direkte i job, typisk i funktioner som ikke kræver nogen
uddannelse eller særlig oplæring. Støtten løber kontinuerligt,
hvor optræning af færdigheder sker, når deltageren er startet på
jobbet (Burns m.fl., 2007; Crowther m.fl., 2010). Det er en in-
kluderingsproces, hvor den grundlæggende erkendelse er, at læ-
ring og kundskabsudvikling er et relationelt fænomen, som bedst
foregår i social interaktion med andre på en arbejdsplads eller i
et studiemiljø og ikke på et forberedende kursus eller skærmede
enheder (Spjelkavik m.fl., 2011). To af de store bidragsydere i
forhold til konceptualiseringen af SE er Robert Drake og Debo-
rah Becker i form af udviklingen af Individual Placement and
Support (IPS) (Becker & Drake, 2003). IPS-modellen er den
form for SE, der er bedst undersøgt, men de fleste randomisere-
de undersøgelser på området er foretaget i USA, og der er ikke
udført et studie af metoden i dansk kontekst. Inkluderingspro-
cessen i IPS bliver koordineret af en job-coach, som har til op-
gave at hjælpe målgruppen til at få og beholde et lønnet job på
det ordinære arbejdsmarked. I denne proces medvirker arbejds-
søgeren aktivt i at identificere egne færdigheder og jobønsker for
at finde et passende job. Job-coachen sørger for, at arbejdssøge-
ren får en vellykket inklusion på arbejdspladsen, og yder støtte til
både deltageren, arbejdsgiveren og kollegaerne. Det er job-
coachens opgave at reducere betydningen af kognitive deficits
ved at hjælpe med at skrive jobansøgninger og støtte til samtaler
og matche den jobsøgende med et relevant job og yde den nød-
vendige støtte (Becker & Drake, 2003). Det er derudover job-
coachens opgave at skabe kontakt til arbejdsgivere og være med
til at facilitetere arbejde for den enkelte med svær psykisk syg-
dom. Flere undersøgelser påviser sammenhæng mellem job-
coachens opsøgende tilgang over for arbejdsgivere og antallet af
personer, der kommer i arbejde, og de bedste resultater opnås,
når der er IPS modeltrofasthed (Bond m.fl., 2008, Christensen
m.fl., 2011).
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
IPS-modellen bygger mere detaljeret på syv principper, som er grundigt
beskrevet i Christensen m.fl. (2011).
CROWTHER M.FL. (2001)
Det systematiske review af Crowther m.fl. (2001) ”Helping people with
severe mental illness to obtain work: systematic review” gennemgår og
vurderer kritisk evidensen for SE-modellens beskæftigelseseffekter i en
amerikansk kontekst. Formålet med reviewet er at finde frem til den
mest effektive metode til at hjælpe personer med svære sindslidelser i
beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår, hvilket vil sige job på mar-
kedsvilkår, hvad angår ansøgningskrav og løn. Reviewet inkluderer 11
randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er), heraf sammenligner de
fem (med tilsammen 484 personer i indsats- og kontrolgrupperne) SE-
indsatser med mere traditionel arbejdsafprøvning og -træning (”prevoca-
tional training”) (for en oversigt over disse fem primærstudier, se tabel
3.4).
Det primære outcome-mål er forskellen i andelen af personer i
beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår mellem de to typer af ind-
satser målt på et givet tidspunkt efter indsatsernes påbegyndelse.
Crowther m.fl. (2001) finder, at personer, der har deltaget i en SE-indsats,
har signifikant større sandsynlighed for at opnå beskæftigelse på alminde-
lige ansættelsesvilkår end personer, der har deltaget i mere traditionel
arbejdsafprøvning og -træning til alle undersøgte tidspunkter, dvs. både 4,
6, 9, 12, 15 og 18 måneder efter indsatsernes start. Eksempelvis er i gen-
nemsnit 34 pct. af de personer, som har deltaget i en SE-indsats, i be-
skæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår efter 12 måneder, mens den
tilsvarende andel for personer, der har været i arbejdsafprøvning og -
træning, er 12 pct.
En følsomhedsanalyse, der alene inkluderer de randomiserede
kontrollerede forsøg af højeste kvalitet, ændrer ikke nævneværdigt på
dette resultat (andelene i beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår er
nu 31 pct. vs. 12 pct.). De positive effekter af SE-indsatserne vedrører
også den lønmæssige indtjening og antallet af arbejdstimer. Crowther
m.fl. (2001) konkluderer således, at der inden for en amerikansk kontekst
er klart vidnesbyrd om, at SE-indsatser udgør et overlegent middel til at
hjælpe personer med svære sindslidelser i beskæftigelse på almindelige
ansættelsesvilkår set i forhold til traditionel arbejdsafprøvning og -
træning.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0070.png
68
TABEL 3.4
Beskæftigelseseffekter af ”Supported Employment” (SE)-indsatser (Crowther m.fl., 2001).
Indsatstype
”Supported Employ-
ment” (SE)
Indhold
Studie
SE er erhvervsmæssig rehabilite- Amerikansk studie af
Bond m.fl. (1995)
ring, hvor deltagerne støttes i at
finde job på det ordinære ar-
bejdsmarked med et minimum af
forberedelse. Deltagerne støttes i
at komme direkte i job, og støtten
løber kontinuerligt. Optræning
sker, når deltageren er startet i
job (”Place-and-train”).
SE er erhvervsmæssig rehabilite-
ring, hvor deltagerne støttes i at
finde job på det ordinære ar-
bejdsmarked med et minimum af
forberedelse. Deltagerne støttes i
at komme direkte i job, og støtten
løber kontinuerligt. Optræning
sker, når deltageren er startet i
job (”Place-and-train”).
SE er erhvervsmæssig rehabilite-
ring, hvor deltagerne støttes i at
finde job på det ordinære ar-
bejdsmarked med et minimum af
forberedelse. Deltagerne støttes i
at komme direkte i job, og støtten
løber kontinuerligt. Optræning
sker, når deltageren er startet i
job (”Place-and-train”).
Population
Kontrolgruppe
Beskæftigelses-outcome
Crowther m.fl. (2001)
Ja, studiet anvender et
Beskæftigelse (på alm. mar-
oplyser følgende om
RCT-design, hvor en del
kedsvilkår).
populationen:
af undersøgelses-
Den gennemsnitlige månedlige
populationen tilfældigt
Alder (gns.): 35
løn
allokeres til en SE-
Andel kvinder: 49
Andel etniske minoriteter: indsats, mens den reste-
rende del tilfældigt allo-
20
keres til en indsats med
Andel skizofrene: 66
arbejdsafprøvning og -
Andel gifte: 52
træning (”prevocational
training”)
Amerikansk studie af Crowther m.fl. (2001)
Beskæftigelse (på alm. mar-
Ja, studiet anvender et
Drake m.fl. (1996)
oplyser følgende om
kedsvilkår).
RCT-design, hvor en del
populationen:
af undersøgelses-
Det gennemsnitlige antal timer
populationen tilfældigt
Alder (gns.): 37
i beskæftigelse pr. måned.
allokeres til en SE-
Andel kvinder: 52
Den gennemsnitlige månedlige
Andel etniske minoriteter: indsats, mens den reste- løn
rende del tilfældigt allo-
5
keres til en indsats med
Andel skizofrene: 47
arbejdsafprøvning og -
Andel gifte: 50
træning (”prevoca-tional
training”)
Amerikansk studie af Crowther m.fl. (2001)
Ja, studiet anvender et
Beskæftigelse (på alm. mar-
Drake m.fl. (1999)
oplyser følgende om
RCT-design, hvor en del
kedsvilkår).
populationen:
af undersøgelsespopula- Det gennemsnitlige antal timer
tionen tilfældigt allokeres i beskæftigelse pr. måned.
Alder (gns.): 39
til en SE-indsats, mens Den gennemsnitlige månedlige
Andel kvinder: 61
løn
Andel etniske minoriteter: den resterende del til-
fældigt allokeres til en
83
indsats med arbejdsaf-
Andel skizofrene: 67
prøvning og -træning
Andel gifte: 34
(”prevoca-tional training”)
”Supported Employ-
ment” (SE)
”Supported Employ-
ment” (SE)
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0071.png
TABEL 3.4 FORTSAT
Beskæftigelseseffekter af ”Supported Employment” (SE)-indsatser (Crowther m.fl., 2001).
Indsatstype
”Supported Employ-
ment” (SE)
Population
Kontrolgruppe
Crowther m.fl. (2001)
Ja, studiet anvender et
oplyser følgende om
RCT-design, hvor en del
populationen:
af undersøgelses-
populationen tilfældigt
Alder (gns.): 19
allokeres til en SE-
Andel kvinder: 33
Andel etniske minoriteter: indsats, mens den reste-
rende del tilfældigt allo-
83
keres til en indsats med
arbejdsafprøvning og -
træning (”prevoca-tional
training”)
Amerikansk studie af Crowther m.fl. (2001)
SE er erhvervsmæssig rehabilite-
Ja, studiet anvender et
oplyser følgende om
MacFarlane m.fl.
ring, hvor deltagerne støttes i at
RCT-design, hvor en del
populationen:
finde job på det ordinære arbejds- (2000)
af undersøgelses-
marked med et minimum af forbe-
populationen tilfældigt
Alder (gns.): 33
redelse. Deltagerne støttes i at
allokeres til en SE-
Andel kvinder: 30
komme direkte i job, og støtten
Andel etniske minoriteter: indsats, mens den reste-
løber kontinuerligt. Optræning
rende del tilfældigt allo-
7
sker, når deltageren er startet i job
keres til en indsats med
Andel skizofrene: 65
arbejdsafprøvning og -
(”Place-and-train”).
Andel gifte: 26
træning (”prevoca-tional
training”)
Indhold
Studie
Amerikansk studie af
SE er erhvervsmæssig rehabilite-
Gervey m.fl. (1994)
ring, hvor deltagerne støttes i at
finde job på det ordinære arbejds-
marked med et minimum af forbe-
redelse. Deltagerne støttes i at
komme direkte i job, og støtten
løber kontinuerligt. Optræning
sker, når deltageren er startet i job
(”Place-and-train”).
Beskæftigelses-outcome
Beskæftigelse (på alm. mar-
kedsvilkår).
Det gennemsnitlige antal timer
i beskæftigelse pr. måned
”Supported Employ-
ment” (SE)
Beskæftigelse (på alm. mar-
kedsvilkår).
Den gennemsnitlige månedlige
løn
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
HEFFERNAN M.FL. (2011)
Det systematiske review af Heffernan m.fl. (2011) ”Supported employ-
ment for persons with mental illness: Systematic review of the effective-
ness of individual placement and support in the UK” fokuserer på IPS-
modellens beskæftigelseseffekter i en europæisk kontekst, primært en
britisk kontekst. Evidensgrundlaget er forholdsvis lille, idet reviewet er
baseret på fem primærstudier (Burns m.fl., 2007; Howard m.fl. 2010; Ri-
naldi m.fl., 2004; Rinaldi m.fl., 2007; Gillam, 2008) (for en oversigt over
disse fem primærstudier, se tabel 3.5).
Til trods for det lille evidensgrundlag er der lovende evidens for,
at IPS-modellen er mere effektiv end konventionelle metoder til at inte-
grere personer med svære sindslidelser på arbejdsmarkedet på almindeli-
ge ansættelsesvilkår. Blandt andet viser et højkvalitets RCT-studie med
data fra en række europæiske lande (Burns m.fl., 2007) positive og stati-
stisk signifikante effekter af IPS-indsatser, mens et andet studie af relativt
høj kvalitet (Howard m.fl., 2010) i en britisk kontekst viser en positiv
effekt, som dog ikke er statistisk signifikant (en nærmere beskrivelse af
begge studier findes i afsnittet om enkeltstående studier nedenfor). Kva-
liteten af de øvrige primærstudier i reviewet er generelt svag. Flere af stu-
dierne lider fx under manglende kontrol for væsentlige faktorer. Derud-
over er deltagerne i IPS-programmerne ofte fulgt over relativt korte op-
følgningsperioder (mellem 6 og 18 måneder efter indsatsernes start), og
tre af fem studier er udført inden for en ganske snæver kontekst (Lon-
don, Storbritannien). Heffernan m.fl. (2011) sætter desuden spørgsmåls-
tegn ved den interne validitet i et af studierne, da ikke alle deltagere har
modtaget indsatsen fuldt ud. Flere studier og særligt flere RCT-studier
efterspørges i fremtidig forskning.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0073.png
TABEL 3.5
Beskæftigelseseffekter af ”Individual Placement and Support” (IPS)-indsatser (Heffernan m.fl., 2011).
Indsatstype
”Individual Placement
and Support” (IPS)
Indhold
Studie
Population
Studie af Burns m.fl. 312 personer i alderen
IPS er en ”håndholdt individuel
18-60/65 år med en
jobindsats” rettet mod integration (2007)
alvorlig psykisk diag-
og fastholdelse af personer med
nose, som har været
psykiske sindslidelser i ordinære
uden for arbejdsmar-
job. Indsatsen varetages ofte af
kedet i mindst et år,
en job-coach, som yder støtte bå-
og rekrutteret fra 6
de før og efter beskæftigelse er
forskellige centre (ét
opnået, ved at inddrage både mål-
center i 6 europæiske
gruppen og deres arbejdsgivere.
lande).
Britisk studie af Ho- 219 personer i alderen
IPS er en ”håndholdt individuel
18-65 år med en al-
jobindsats” rettet mod integration ward m.fl. (2010)
vorlig psykisk diagno-
og fastholdelse af personer med
se, som har været
psykiske sindslidelser i ordinære
uden for arbejdsmar-
job. Indsatsen varetages ofte af
kedet i mindst 3 må-
en job-coach, som yder støtte bå-
neder, rekrutteret
de før og efter beskæftigelse er
fra ”community men-
opnået, ved at inddrage både mål-
tal health teams” i to
gruppen og deres arbejdsgivere.
distrikter i det sydlige
London.
Britisk studie af Rinal- Samtlige 451 personer
IPS er en ”håndholdt individuel
med en psykisk diag-
jobindsats” rettet mod integration di m.fl. (2007)
nose, rekrutteret fra
og fastholdelse af personer med
12 ”community men-
psykiske sindslidelser i ordinære
tal health teams” i tre
job. Indsatsen varetages ofte af
distrikter i London, og
en job-coach, som yder støtte bå-
som modtog en er-
de før og efter beskæftigelse er
hvervsrettet indsats
opnået, ved at inddrage både mål-
gruppen og deres arbejdsgivere.
Kontrolgruppe
Ja, studiet anvender et RCT-
design, hvor halvdelen af un-
dersøgelses-populationen (N
= 156) tilfældigt allokeres til
en IPS-indsats, mens den
anden halvdel (N = 156) til-
fældigt allokeres til en tradi-
tionel højkvalitets-behandling
Beskæftigelses-outcome
Beskæftigelse (på alm.
markedsvilkår).
Arbejdstid
Antal dage i beskæftigelse
Beskæftigelsesanciennitet
”Individual Placement
and Support” (IPS)
Ja, studiet anvender et RCT-
Beskæftigelse (på alm.
design, hvor en del af under-
markedsvilkår)
søgelses-populationen tilfæl-
digt allokeres til en IPS-
indsats, mens den resterende
del tilfældigt allokeres til en
traditionel behandling
”Individual Placement
and Support” (IPS)
Ja, studiet sammenligner per- Erhvervsmæssig status
soner, som er rekrutteret fra
de 8 ”community mental
health teams” i de to distrik-
ter i London, som foretog en
IPS-indsats, med tilsvarende
personer rekrutteret fra de
4 ”community mental health
teams” i det ene distrikt i
London, som foretog en an-
den erhvervsrettet indsats
Tabellen fortsættes
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0074.png
72
TABEL 3.5 FORTSAT
Beskæftigelseseffekter af ”Individual Placement and Support” (IPS)-indsatser (Heffernan m.fl., 2011).
Indsatstype
”Individual Placement
and Support” (IPS)
Indhold
Studie
Population
Kontrolgruppe
Beskæftigelses-outcome
Erhvervsmæssig status
Britisk studie af Rinal- 40 unge med en første- Nej, studiet sammenligner
IPS er en ”håndholdt individuel
gangs-psykose
alene personerne, der deltog i
jobindsats” rettet mod integration di m.fl. (2004)
IPS-indsatsen, før og efter
og fastholdelse af personer med
deltagelsen
psykiske sindslidelser i ordinære
job. Indsatsen varetages ofte af
en job-coach, som yder støtte bå-
de før og efter beskæftigelse er
opnået, ved at inddrage både mål-
gruppen og deres arbejdsgivere.
Selvrapporteret realisering
Nej, studiet sammenligner
Britisk studie af Gil- 158 personer med en
IPS er en ”håndholdt individuel
psykisk diagnose, som alene personerne, der deltog i af beskæftigelsesmål
jobindsats” rettet mod integration lam (2008)
er brugere af ”Somer- IPS-indsatsen, før og efter
og fastholdelse af personer med
set Partnership Natio- deltagelsen
psykiske sindslidelser i ordinære
nal Health Service and
job. Indsatsen varetages ofte af
en job-coach, som yder støtte bå-
Social Care Trust Ser-
de før og efter beskæftigelse er
vices”
opnået, ved at inddrage både mål-
gruppen og deres arbejdsgivere.
”Individual Placement
and Support” (IPS)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0075.png
FRANX M.FL. (2008)
Det tredje systematiske review af Franx m.fl. (2008) ”Organizational
Change to Transfer Knowledge and Improve Quality and Outcomes of
Care for Patients With Severe Mental Illness: A Systematic Overview of
Reviews” er et systematisk review af eksisterende systematiske review,
som stort set alle baserer sig på primærstudier af randomiserede kontrol-
lerede forsøg (RCT’er). Franx m.fl. (2008) undersøger betydningen af
organisatoriske ændringer i behandlingen af personer med et alvorligt
psykisk handicap med det formål at forbedre behandlingen på et evi-
densbaseret grundlag. Fire af de underliggende systematiske review har
beskæftigelse som et af deres outcome-mål. To af disse evaluerer beskæf-
tigelseseffekten af enten SE- eller IPS-indsatser under overskriften ”inte-
grated care services” (Crowther m.fl., 2001, jf. beskrivelsen af reviewet
ovenfor; Twamley m.fl., 2003). Derudover undersøger Bustillo m.fl.
(2001) effekterne af SE-indsatser. I overensstemmelse med Crowther
m.fl. (2001) finder reviewet af Twamley m.fl. (2003), at der i en ameri-
kansk kontekst er positive beskæftigelseseffekter af IPS-indsatser sam-
menlignet med traditionelle indsatser (her kaldet ”Prevocational
training”). Reviewet af Bustillo m.fl. (2001) inddrager tre af de samme
RCT-studier som Crowther m.fl. (2001) og finder ligeledes i overens-
stemmelse med Crowther m.fl. (2001) statistisk signifikante positive be-
skæftigelseseffekter af SE-indsatser.
To review undersøger beskæftigelseseffekter af multidisciplinære
teams i form af ”Assertive Community Treatment” (ACT)-modellen
(Bustillo m.fl., 2001; Kirsh m.fl., 2007). ACT-modellen er en veldefineret
multidisciplinær model for integrerede og intensive
15
indsatser for perso-
ner med svære psykiske lidelser. I modsætning til SE- og IPS-modellerne
er fokus ikke primært beskæftigelse. Indvirkninger på beskæftigelsen er
blot et ud af flere mulige outcome af ACT-indsatsen. Socialstyrelsen
skriver følgende om ACT-modellen, som i Danmark anvendes i psyki-
atrien via opsøgende psykoseteams (Socialstyrelsen, 2013) samt på hjem-
løseområdet, som en del af hjemløsestrategien:
Indsatsen fra et Assertive Community Treatment-team (ACT-
team) er en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor fokus er på
borgeren, og hvor det er borgerens behov og ønsker, der er sty-
15. I nogle tilfælde er der tale om støttemuligheder i alle døgnets timer syv dage om ugen.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rende for indsatsen. Udgangspunktet for indsatsen er borgerens
hverdag og de udfordringer, borgeren møder her. Indsatsen til-
rettelægges så den er fleksibel og hele tiden kan justeres i forhold
til borgerens aktuelle behov. Det centrale i ACT-metoden er
dermed, at borgeren tilknyttes et tværfagligt team, som leverer
den samlede indsats til borgeren. Målet er, at teamet så vidt mu-
ligt skal yde en direkte indsats til borgeren, så borgeren har fær-
rest mulige kontakter på tværs af afdelinger og sektorer. At ind-
satsen er helhedsorienteret betyder, at borgerens samlede behov
er samlet i ACT-indsatsen. Det kan være behov for: sagsbehand-
ling, psykolog/psykiatrisk-, sundheds- og misbrugshjælp, hjælp
med henblik på uddannelse, beskæftigelse, opretholdelse af bo-
lig, træning af sociale kompetencer med mere. Indsatsen bygger
på respekt og ligeværdighed, og fokus er på borgerens ressourcer
og muligheder frem for på borgerens problemer og begrænsnin-
ger. Og borgeren er aktivt inddraget i arbejdet med at udarbejde
den helhedsorienterede plan for indsatsen. Antallet af borgere
pr. medarbejder er lavt, og indsatsen er fleksibel, så den løbende
kan tilpasses den enkelte borgers aktuelle behov. (Socialstyrelsen,
2013).
Reviewet af Bustillo m.fl. (2001) finder blandede beskæftigelseseffekter
af ACT-indsatser i forhold til konventionelle behandlingsmetoder. Såle-
des viser kun tre ud af ni RCT-studier statistisk signifikante positive ef-
fekter, som hovedsageligt angår effekter på beskyttet, og ikke på ordinær
beskæftigelse. Kirsh m.fl. (2007) finder imidlertid i deres review, at ind-
dragelsen af især faglige specialister i ACT-indsatsen gør en positiv for-
skel for beskæftigelsen (en nærmere beskrivelse af Kirsh m.fl. (2007) fin-
des i afsnittet om enkeltstående studier nedenfor).
ENKELTSTÅENDE STUDIER AF INDSATSER PÅ ØVRIGE
NIVEAUER
Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af udvalgte primærstudier
i de netop beskrevne systematiske review. Vi beskriver studier udført i en
skandinavisk kontekst og/eller studier, som ifølge det pågældende syste-
matiske review har høj kvalitet. I enkelte tilfælde er ingen af disse betin-
gelser opfyldt, og vi beskriver i stedet et par af de mest repræsentative
studier for reviewet.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BURNS M.FL. (2007)
I Heffernan m.fl.’s (2011) review om IPS-modellens beskæftigelseseffekt
for personer med et psykisk handicap fandt vi primærstudiet af Burns
m.fl. (2007), som er udført i en europæisk kontekst og blev vurderet til at
være af høj kvalitet. Burns m.fl. (2007) undersøger effekterne af IPS-
indsatser på beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår ved hjælp af et
større randomiseret kontrolleret forsøg. Det er samtidig hensigten at fin-
de ud af, om de eventuelle effekter af IPS-indsatserne modereres af loka-
le arbejdsmarkeder og forskellige velfærdssystemer i seks europæiske
lande.
Som beskrevet i afsnittet ovenfor består en væsentlig del af IPS-
modellen i, at IPS-medarbejdere identificerer patienter, som er motivere-
de for at opnå beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår, og hjælper
dem med at opnå dette gennem direkte målrettet jobsøgning uden for-
udgående jobtræning/erhvervspraktik. IPS-medarbejderne engagerer et
netværk af interesserede arbejdsgivere, som de, foruden kontakten til
patienterne, løbende holder kontakt med og støtter/sparrer med gennem
et længere forløb – også efter at eventuel beskæftigelse er opnået. I studi-
et af Burns m.fl. (2007) svarede kontaktforløbet til undersøgelsesperio-
dens længde, dvs. 18 måneder, og IPS-indsatsen blev leveret i hvert af de
seks undersøgte centre af to medarbejdere, som hver forinden var trænet
i IPS-modellen. Hver medarbejder havde maksimalt 25 patienter. Kon-
trolindsatsen blev i hvert af de seks tilfælde valgt ud fra, at det var den
bedste og/eller typiske og dominerende lokalt eksisterende erhvervsret-
tede revalideringsservice for målgruppen. Alle seks kontrolindsatser var
vurderet til at tilvejebringe en højkvalitets erhvervsrettet revalideringsser-
vice i overensstemmelse med et struktureret program, der gav deltagerne
træning i at overkomme arbejdsrelaterede udfordringer relateret til deres
psykiske handicap og træning i almindelige erhvervskompetencer, fx træ-
ning i tidsstyring og IT. Den store forskel mellem de seks IPS-indsatser
og de seks kontrolindsatser var således, at IPS-indsatserne hjalp patien-
terne mere direkte og hurtigere med at opnå ordinær beskæftigelse, mens
kontrolindsatserne snarere lagde vægt på at forberede patienterne til
eventuel senere ordinær beskæftigelse gennem kurser samt arbejdsaf-
prøvning og -træning i beskyttede miljøer.
I alt deltog 312 personer med en svær psykisk lidelse i undersø-
gelsen, hvoraf nogle faldt fra undervejs (bortfaldet blev efterfølgende
testet og fundet til ikke at være skævt fordelt på en række væsentlige ka-
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rakteristika på tværs af indsats- og kontrolgruppen). Personerne var, som
nævnt, patienter rekrutteret fra seks centre
i henholdsvis London (Stor-
britannien), Ulm-Guenzburg (Tyskland), Rimini (Italien), Zürich
(Schweiz), Groningen (Holland) og Sofia (Bulgarien).
Patienterne var i
den arbejdsdygtige alder (18 til 60/65 år afhængigt af land), men havde
minimum været uden for arbejdsmarkedet det foregående år. Halvdelen
(156 patienter) blev tilfældigt udvalgt (med stratificering på køn og ar-
bejdsmarkedshistorik) til at modtage den pågældende IPS-indsats, mens
den anden halvdel (ligeledes 156 patienter) modtog konventionel højkva-
litetsbehandling ved hvert af de seks centre. Patienterne i både indsats-
og kontrolgruppen blev fulgt i 18 måneder. Den primære effekt af IPS-
indsatserne i forhold til de konventionelle behandlinger måltes efter 18
måneder som forskellen i andelen mellem indsats- og kontrolgruppen,
der har opnået beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår i mindst én
dag. Derudover måltes beskæftigelseseffekter i form af antal timer i be-
skæftigelse, antal dage i beskæftigelse og beskæftigelsesanciennitet blandt
patienter i henholdsvis indsats- og kontrolgruppen, som opnåede be-
skæftigelse.
Burns m.fl. (2007) finder, at IPS-indsatserne i alle seks centre var
mere effektiv end de konventionelle behandlinger på hvert af de under-
søgte outcome-mål. Mens 55 pct. af deltagerne i indsatsgruppen havde
haft beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår i mindst én dag inden
for undersøgelsesperioden, dvs. de seneste 18 måneder, var den tilsva-
rende andel for deltagerne i kontrolgruppen 28 pct. Forskellen er stati-
stisk signifikant. Derudover havde deltagerne i indsatsgruppen i gennem-
snit arbejdet flere timer og i flere dage og havde været ansat i længere tid
ad gangen end deltagerne i kontrolgruppen. Alle forskelle var statistisk
signifikante. Samtidig var deltagerne i kontrolgruppen signifikant hyppi-
gere faldet fra undersøgelsen, og de var signifikant oftere blevet indlagt
og havde i gennemsnit brugt dobbelt så megen tid på hospital end delta-
gerne i indsatsgruppen. Samlet set hen over de forskellige beskæftigel-
sesmæssige outcome-mål var IPS-indsatserne altså statistisk signifikant
mere effektive end de konventionelle behandlingsmetoder i fire ud af de
seks undersøgte centre (London, Rimini, Zürich og Sofia), mens forskel-
len ikke var statistisk signifikant i Ulm og Groningen. Den lokale ar-
bejdsløshedsrate kunne forklare en statistisk signifikant del af variationen
i IPS-effektivteten på tværs af de seks centre, således at jo højere arbejds-
løshedsrate, jo mindre effektiv var IPS-indsatsen i forhold til den kon-
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ventionelle behandling. Velfærdsstatens størrelse (målt som vurde-
ret ”risk of benefit trap” af IPS-medarbejdere i de forskellige centre) vi-
ser sig desuden at have en statistisk signifikant negativ betydning for
sandsynligheden for at komme i beskæftigelse, dvs. at jo større den vur-
derede ”risk of benefit trap” var, jo mindre sandsynlighed var der for at
opnå beskæftigelse. Forskellen var imidlertid ikke statistisk signifikant
mellem indsats- og kontrolgruppen.
Burns m.fl. (2007) konkluderer på denne baggrund, at der også
inden for den europæiske kontekst er klare indikationer på, at IPS-
indsatser er beskæftigelsesmæssigt effektive under IPS-modellens forud-
sætning om, at deltagerne er motiverede for at opnå beskæftigelse. Burns
m.fl. (2007) henviser dermed til, at de fleste tidligere IPS-studier er fore-
taget inden for en amerikansk kontekst (jf. reviewet af Crowther m.fl.,
2001). Som også Bowitz fandt (jf. Bowitz, 1997, beskrevet ovenfor) spil-
ler arbejdsløshedsraten negativt ind på indsatsers effektivitet i forhold til
at integrere personer med (psykisk) handicap på arbejdsmarkedet.
HOWARD M.FL. (2010)
IPS-modellens effektivitet i en europæisk kontekst nuanceres i primær-
studiet af Howard m.fl. (2010), som af Heffernan m.fl. (2011) vurderes til
at være af relativt høj kvalitet. Howard m.fl. (2010) undersøger effekterne
af en IPS-indsats på beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår ved
hjælp af et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) i en britisk kontekst.
IPS-indsatsen indebar i dette studie, at fire erfarne beskæftigelsesspeciali-
ster blev tilknyttet lokale ”mental health”-teams i to administrative dele
af London, hvorfra de deltog i deres møder, herunder i planlægningsmø-
der vedrørende multidisciplinær pleje af patienterne, samt mødtes med
plejekoordinatorer og patienterne. IPS-indsatsen var imidlertid ikke for-
melt og ledelsesmæssigt integreret med disse ”mental health”-teams. Be-
skæftigelsesspecialisterne arbejdede for en non-profit non-governmental
organisation for erhvervsrettet revalidering.
IPS-indsatsen fokuserede på at få patienterne hurtigt i et relevant
job, som de samtidig fandt interessant og kunne magte ud fra deres kvali-
fikationer. Kontinuerlig opfølgning på patienternes situation og fortlø-
bende støtte var en vigtig komponent i indsatsen. Kontrolindsatsen be-
stod af den sædvanlige behandling af målgruppen i de to undersøgte ad-
ministrative dele af London, hvilket vil sige i eksisterende psykosocial
revalidering med vægt på kurser, der kunne forberede patienterne inden
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eventuel senere ordinær beskæftigelse. Det drejede sig fx om kurser i
CV- og jobansøgningsskrivning, jobinterviewteknik, IT-kompetencer og
i selvtillidsopbygning. Som i studiet af Burns m.fl. (2007) bestod den væ-
sentligste forskel mellem IPS-indsatsen og den traditionelle erhvervsret-
tede revalidering i, at IPS-indsatsen hjalp patienterne direkte og hurtigt
med at opnå ordinær beskæftigelse, mens kontrolindsatsen snarere lagde
vægt på at forberede patienterne til eventuel senere ordinær beskæftigelse
gennem kurser samt arbejdsafprøvning og -træning i beskyttede miljøer.
Studiet blev udført i det sydlige London med deltagelse af per-
soner i den arbejdsdygtige alder (18-65 år) med en alvorlig psykisk syg-
dom af mindst to års varighed. Personerne havde ved undersøgelsens
start været uden for arbejdsmarkedet i mindst tre måneder og ønskede at
opnå ordinær beskæftigelse. Tohundredeognitten patienter, som var re-
krutteret fra lokale ”mental health”-teams, blev allokeret tilfældigt (med
stratificering på alder og køn) til enten IPS-indsatsen eller kontrolindsat-
sen. Indsats- og kontrolgruppen blev efter et år evalueret med hensyn til,
hvor stor en andel i hver gruppe der inden for de seneste 12 måneder
havde opnået beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår (hver gruppe
havde et mindre bortfald, som dog efterfølgende blev testet og fundet
ikke at være skævt fordelt på væsentlige karakteristika mellem indsats- og
kontrolgruppen). Beskæftigelse på almindelige ansættelsesvilkår er defi-
neret som et job (som minimum) til mindstelønnen, der ikke er oprettet
specielt til personer med et handicap og er oprettet uafhængigt af organi-
sationen, der har foretaget IPS-indsatsen. Derudover skal den opnåede
beskæftigelse være kontinuerlig i mindst 30 dage.
Howard m.fl. (2010) finder, at IPS-indsatsgruppen gennemgåen-
de klarede sig bedre end kontrolgruppen efter et år, men ingen af forskel-
lene var statistisk signifikante. Der var således en tendens til, at indsats-
gruppen klarede sig bedre med hensyn til andelen i beskæftigelse på al-
mindelige ansættelsesvilkår, antal timer arbejdet pr. uge og ansættelses-
længden. Medianlønnen var derimod lidt lavere i indsatsgruppen end i
kontrolgruppen. Da ingen af forskelle var statistisk signifikante, konklu-
derer Howard m.fl. (2010), at det reelt ikke er sikkert, at IPS-indsatsen
har haft positive effekter.
Denne IPS-indsats havde således en ringere effekt end de store
positive effekter, som er fundet i fx en amerikansk kontekst eller som
Burns m.fl.’s (2007) fandt i Europa (se ovenfor). Howard m.fl. (2010)
peger på, at flere eksterne/kontekstuelle omstændigheder, såsom andre
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsmarkedsvilkår og velfærdssystemet, kan bidrage til at forklare for-
skellene i studiernes resultater. En anden forklaring, som er mere generel,
er, at IPS-indsatser ikke formelt set er strukturelt og ledelsesmæssigt in-
tegreret med ”mental health”-tjenester i Storbritannien, hvilket Howard
m.fl. (2010) anser for at give anledning til en suboptimal implementering
af IPS-modellen i England.
KIRSH M.FL. (2007)
Det systematiske review af Franx m.fl. (2008) indeholdt bl.a. reviewet af
Kirsh m.fl. (2007), der evaluerer beskæftigelseseffekter af forskellige vari-
ationer af ”Assertive Community Treatment” (ACT)-modellen for per-
soner med svære sindslidelser. Reviewet inkluderer 16 primærstudier ud-
givet i perioden 1990-2003 og fokuserer hovedsageligt på resultaterne fra
de ni studier, som har anvendt et eksperimentelt eller et kvasieksperi-
mentelt design, alle i en amerikansk kontekst. Selv om ACT-indsatser i
modsætning til SE-/IPS-indsatser ikke har beskæftigelse som eneste mål-
sætning, viser reviewet, at hovedparten af primærstudierne (syv ud af de
ni (kvasi-) eksperimentelle studier) har fundet positive beskæftigelses-
effekter af ACT-indsatser (Chandler m.fl., 2007; Chandler m.fl., 1999b;
Furlong m.fl., 2002; Jerrell, 1999; McFarlane m.fl., 2000; Mowbray m.fl.,
1997; Resnick m.fl., 2003), mens to studier ikke har fundet nogen stati-
stisk signifikante effekter (Fekete m.fl., 1998; Nieves, 2002). Reviewet
finder imidlertid, at det netop er de ACT-indsatser, der fokuserer mere
specifikt på beskæftigelse fx ved at inkludere en jobspecialist (”vocational
specialist”) i det multidisciplinære team, som opnår de bedste beskæfti-
gelsesresultater. Eksempelvis viser studiet af Furlong m.fl. (2002), at en
ACT-indsats, der inkluderede en koordinerende jobspecialist samt inde-
holdt elementer af IPS-modellen (sidstnævnte ved at give klienterne mu-
lighed for at være medbestemmende i forhold til jobindhold og arbejds-
pladsplacering), udviste statistisk signifikant bedre beskæftigelsesoutcome
end en ordinær ACT-indsats.
Kirsh m.fl. (2007) konkluderer på baggrund af et forholdsvist lil-
le evidensgrundlag, at ACT-indsatser som oftest leder til bedre beskæfti-
gelsesudfald end mere traditionelle behandlingsmetoder for personer
med svære sindslidelser, særligt hvis der i ACT-indsatsen fokuseres på
beskæftigelse, ved at der tilknyttes en job-specialist. Der mangler imidler-
tid undersøgelser af ACT-indsatsers effekt på jobfastholdelse, efter at
beskæftigelse er opnået.
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONKLUSION
Vi har i dette kapitel gennemgået den internationale litteratur i form af
engelsksprogede systematiske review om beskæftigelseseffekter af be-
skæftigelsesrettede indsatser for personer med forskellige fysiske og/eller
psykiske handicap under ét. Der er således tale om review, som ikke fo-
kuserer på bestemte typer af handicap. Ud over reviewene har vi beskre-
vet flere af de kvantitative primærstudier, som indgår i reviewene. Gen-
nemgangen har vist, at sådanne arbejdsmarkedsintegrerende indsatser
kan foretages på forskellige niveauer, fra overordnede nationale arbejds-
markedspolitiske tiltag i form af større policy-programmer til mere lokalt
baserede indsatser rettet mod fx personer med psykiske handicap alene.
Med hensyn til beskæftigelseseffekter af større policy-
programmer kan vi på baggrund af gennemgangen konstatere, at evi-
densgrundlaget ikke er særligt stort, og at kvaliteten af de primærstudier,
der evaluerer sådanne effekter, generelt lader meget tilbage at ønske.
Mange af primærstudierne lider under alvorlige svagheder i forhold til
undersøgelsesdesign og analysemetoder. Disse svagheder betyder, at re-
sultaterne i mange tilfælde er usikre og skal fortolkes varsomt. Det gæl-
der særligt de review, som bygger på nationale arbejdsmarkedspolitiske
tiltag rettet mod brede grupper af personer med handicap, hvor vi ikke
har fundet randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er) blandt de un-
derliggende primærstudier. Her er der i bedste fald tale om kvasi-
eksperimentelle design som fx ”difference-in-differences” (DiD)-design,
hvor udviklingen i beskæftigelsen for indsatsgruppen sammenlignes med
udviklingen for en lignende kontrolgruppe. I flere tilfælde er policy-
programmerne imidlertid evalueret uden en kontrolgruppe, hvorfor det
ikke er muligt at konstatere, om programmerne har haft en egentlig ef-
fekt, fordi andre forhold end indsatsen kan have betydning for studiernes
resultater. I de tilfælde, hvor der er en kontrolgruppe, lider studierne
desuden i vidt omfang under en række metodiske problemer, fx mang-
lende kontrol for en række væsentlige faktorer, herunder helbreds- og
arbejdsmarkedsmæssige forhold, samt af at der er selvselektion til indsat-
serne, hvilket i mange tilfælde gør resultaterne af primærstudierne usikre.
Derudover omfatter undersøgelsespopulationen i flere tilfælde kun en
ganske snæver gruppe, fx mænd over 45 år eller mænd mellem 60 og 64
år.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Resultaterne af policy-programmerne er blandede. En del indsat-
ser har tilsyneladende positive beskæftigelseseffekter. Eksempelvis viste
reviewet af Barr m.fl. (2010), at velfærdsreformer med lavere invaliditets-
ydelser (førtidspensionsydelser) ser ud til at have en statistisk signifikant
positiv betydning på beskæftigelsen. Derudover finder flere af evaluerin-
gerne af de britiske policy-programmer positive beskæftigelseseffekter –
fx udviser flere af indsatserne under overskriften erhvervsrettet rådgiv-
ning (”case management”) og ”jobsøgningsstøtte” positive beskæftigel-
seseffekter – men som nævnt er der ofte alvorlige metodiske svagheder
ved studierne. For andre indsatser er resultaterne mindre entydige. Det
drejer sig fx om ændringer i tildelingskriterierne for invaliditetsydelse
(førtidspension), hvor nogle primærstudier finder positive beskæftigel-
seseffekter af strammere betingelser, mens andre ikke finder nogen ef-
fekt (jf. Barr m.fl., 2010).
Evidensgrundlaget bag de mere specifikke indsatser ”Supported
Employment” (SE), ”Individual Placement and Support” (IPS)
samt ”Assertive Community Treatment” (ACT), der alle hovedsageligt er
rettet mod personer med et psykisk handicap, er heller ikke overvælden-
de, men i modsætning til evalueringerne af de større policy-programmer
er de anvendte undersøgelsesdesign i primærstudierne af SE- og IPS-
indsatserne generelt af højere kvalitet. En del af primærstudierne er såle-
des RCT-studier, og herudover er evidensen fundet på tværs af en ame-
rikansk og en europæisk kontekst. Desuden er der forholdsvis entydig og
stærk evidens for, at disse tiltag, særligt SE- og IPS-indsatser, giver posi-
tive beskæftigelseseffekter.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0085.png
KAPITEL 4
INTEGRATION – INDSATSER
RETTET MOD
ARBEJDSPLADSEN
Dette kapitel beskriver den internationale litteratur om beskæftigelses-
indsatser rettet mod arbejdspladsen (dvs. arbejdsgiveren og arbejdsmiljø-
et) og deres effekt på at integrere personer med forskellige fysiske
og/eller psykiske handicap
16
under ét på arbejdsmarkedet. Kapitlet byg-
ger på systematiske review af kvantitative primærstudier. Reviewene om-
fatter primærstudier af personer med forskellige handicap, og vi inddra-
ger således ikke review af studier med bestemte typer af handicap.
Ligesom i forbindelse med indsatser rettet mere direkte mod
personer med handicap har vi opdelt vores gennemgang af litteraturen
efter, om indsatserne er igangsat på policy-niveau eller underliggende
niveauer. Indsatser igangsat på policy-niveau kan fx være generelle ar-
bejdsmarkedstiltag for at øge arbejdsgivernes incitament til at ansætte
personer med et handicap og indrette arbejdspladsen mere handicapven-
ligt eller til at øge den fysiske tilgængelighed til arbejdet, herunder stille
hjælpemidler og særligt udstyr til rådighed. Det er med andre ord indsat-
ser, som foregår i stærk tilknytning til den arbejdsmarkedspolitiske ind-
sats. Indsatser igangsat på underliggende niveauer kan fx igangsættes af
arbejdsgiveren, og de kan også sigte mod at indrette arbejdspladsen mere
handicapvenligt og forbedre arbejdsmiljøet for personer med handicap.
16. Jf. kapitel 2 betegner begrebet ”handicap” her en eller flere funktionsnedsættelser, der påvirker
en persons arbejdsevne.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vi fandt to internationale systematiske review, som sammenfat-
ter resultaterne af arbejdsgiverrettede indsatser igangsat på policy-niveau.
INDSATSER PÅ POLICY-NIVEAU
BAMBRA M.FL. (2005)
Som det fremgik af kapitel 3, fandt vi i den engelsksprogede litteratur-
søgning det systematisk review ”Does ’Welfare-to-work’ work? A syste-
matic review of the effectiveness of the UK’s welfare-to-work program-
mes for people with disability or chronic illness” af Bambra m.fl. (2005),
som evaluerer de beskæftigelsesmæssige effekter af en række omfattende
nationale aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag i Storbritannien i
1990’erne under overskriften ”Welfare-to-work”-programmer rettet mod
at hjælpe langtidssyge og personer med handicap ind i beskæftigelse
(Bambra m.fl., 2005). Ud over en række individfokuserede indsatser, som
vi beskrev i kapitel 3, omfatter reviewet også evalueringer af arbejds-
giver- eller arbejdsmiljøfokuserede indsatser. Bambra m.fl. (2005) opde-
ler indsatserne efter, om de 1) indeholder (økonomiske) incitamenter til
arbejdsgiveren ved ansættelse af personer med handicap og 2) søger at
forbedre den fysiske tilgængelighed til arbejdet for personer med handi-
cap fx via støttefunktioner, hjælpemidler og særligt udstyr. Vi beskriver
resultater fra tre kvantitative, ikke-eksperimentelle, primærstudier i re-
viewet (Beinart m.fl., 1996; Hillage m.fl., 1998; Thornton m.fl., 2001) (for
en oversigt over disse tre primærstudier, se tabel 4.1).
Disse studier evaluerer beskæftigelseseffekten af indsatser, som
søger at forbedre den fysiske tilgængelighed til arbejdet fx via støttefunk-
tioner, hjælpemidler og særligt udstyr på arbejdspladsen. Ingen kvantita-
tive primærstudier i Bambra m.fl. (2005) har evalueret indsatser med
(økonomiske) incitamenter ved ansættelse af personer med handicap.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0087.png
TABEL 4.1
Beskæftigelseseffekter af britiske ”Welfare-to-Work”-programmer (Bambra m.fl., 2005).
Indsatstype
”Welfare-to-Work”-
programmer, der for-
bedrer den fysiske til-
gængelighed til arbej-
det
”Welfare-to-Work”-
programmer, der for-
bedrer den fysiske til-
gængelighed til arbej-
det
”Welfare-to-Work”-
programmer, der for-
bedrer den fysiske til-
gængelighed til arbej-
det
Ordning og indhold
”Access to Work” (ATW)-
programmet består af fire typer af
støtte/ arbejdsplads-tilpasninger,
fx særligt udstyr, hjælpemidler og
personlig assistance
”Access to Work” (ATW)-
programmet består af fire typer af
støtte/ arbejdsplads-tilpasninger,
fx særligt udstyr, hjælpemidler og
personlig assistance
”Access to Work” (ATW)-
programmet består af fire typer af
støtte/ arbejdsplads-tilpasninger,
fx særligt udstyr, hjælpemidler og
personlig assistance
Studie
Population
Kontrolgruppe
Britisk studie af Bein- Tilfældig udvalgt stik- Nej, studiet sammenligner
art m.fl. (1996)
prøve på 791 personer, alene personerne, der
deltog i programmet før
som havde søgt om
og efter deltagelsen
ATW-støtte (og 466
arbejdsgivere)
Britisk studie af Hilla- En tilfældig udvalgt
Nej, studiet sammenligner
ge m.fl. (1998)
stikprøve på 492 per-
alene personerne, der
soner, som havde søgt deltog i programmet før
om ATW-støtte (og
og efter deltagelsen
258 arbejdsgivere)
Britisk studie af
En national repræsenta- Nej, studiet sammenligner
alene personerne, der
Thornton m.fl.
tiv stikprøve på 628
deltog i programmet før
(2001)
personer, som benyt-
tede sig af ATW-støtte og efter deltagelsen
Beskæftigelses-outcome
Beskæftigelse
Beskæftigelse
Beskæftigelse
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De tre studier finder alle, at indsatser under forskellige udgaver af det
britiske ”Access to Work”-program, der på den ene eller anden måde
forbedrer den fysiske tilgængelighed til arbejdet, ser ud til at have positi-
ve indvirkninger på beskæftigelsen for personer med handicap. En svag-
hed ved alle tre studier er imidlertid, at de bygger på vurderinger fra ar-
bejdsgivere og personer med handicap. Personer med handicap blev
spurgt, hvorvidt de regner med at ville have haft arbejde uden indsatsen,
mens potentielle arbejdsgivere på tilsvarende vis er blevet spurgt, hvor-
vidt de var mere villige til at ansætte en eller flere personer med handicap
som følge af indsatsen. Der er således tale om egen-vurderinger og ikke
en måling eller registrering af en effekt. En anden svaghed er, at der ikke
indgik en kontrolgruppe i studierne, og at det således ikke var muligt at
sammenligne beskæftigelsesudviklingen i indsatsgruppen med udviklin-
gen i kontrolgruppen. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om ”Access
to Work”-programmet og dets forskellige elementer har haft en statistisk
signifikant positiv beskæftigelseseffekt, eller om de målte effekter skyldes
andre forhold.
CLAYTON M.FL. (2011B)
Det andet systematiske review, vi fandt i den engelsksprogede litteratur-
søgning, er reviewet af Clatyon m.fl. (2011b) ”Effectiveness of return-to-
work interventions for disabled people: a systematic review of govern-
ment initiatives focused on changing the behaviour of employers”, som
delvist bygger på Bambra m.fl. (2005). Clayton m.fl. (2011b) evaluerer
ligesom Bambra m.fl. (2005) de beskæftigelsesmæssige effekter af en
række omfattende nationale aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag rettet
mod at hjælpe langtidssyge og personer med handicap i beskæftigelse. Til
forskel fra Bambra m.fl. (2005) omhandler Clayton m.fl. (2011b) primær-
studier publiceret i en senere periode (mellem 2002 og 2008), og reviewet
omhandler ikke udelukkende britiske studier, men også studier fra
OECD-lande med veludviklede sundheds- og velfærdssystemer (Canada,
Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien). Resultaterne fra Clayton
m.fl. (2011b) kan derfor i højere grad end resultaterne fra Bambra m.fl.
(2005) antages at være overførbare til en dansk kontekst.
Clayton m.fl. (2011b) finder ved en gennemgang og kritisk vur-
dering af de inkluderede primærstudier, ligesom Bambra m.fl. (2005), at
der overordnet findes to typer af indsatser – individfokuserede indsatser
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0089.png
og arbejdsgiver- og arbejdsmiljøfokuserede indsatser. Clayton m.fl.
(2011b) fokuserer på de arbejdsgiver- og arbejdsmiljøfokuserede indsat-
ser, som de underopdeler i fire kategorier:
1.
Antidiskriminationslovgivning,
hvilket inkluderer tiltag, der søger at ned-
bryde diskrimination ved rekruttering af nye medarbejdere og dis-
krimination i forhold til arbejdspladstilpasninger.
Arbejdspladstilpasninger,
som bl.a. inkluderer reducerede og fleksible
arbejdstider, fysiske tilpasninger på arbejdspladsen, særligt udstyr og
hjælpemidler, og personlig assistance osv.
Økonomiske incitamenter
til arbejdsgivere ved ansættelse af personer
med handicap, hvilket bl.a. inkluderer fleksjobordningen i Danmark.
Krav om deltagelse i ”tilbagevenden til arbejde”-planlægning.
Indsatser, der
pålægger arbejdsgivere at engagere sig aktivt i planlægning af medar-
bejdernes ”tilbagevenden til arbejde”.
17
2.
3.
4.
De følgende resultater og konklusioner baserer sig på de fem kvantitative,
ikke-eksperimentelle, primærstudier i reviewet, der beskriver indsatser
under pkt. 1 og 3 (for en oversigt over disse fem primærstudier, se tabel
4.2).
17. Da sidstnævnte indsatser hovedsageligt fokuserer på tilbagevenden til arbejde (”return-to-work’”
af pt. sygemeldte, vil de ikke blive beskrevet yderligere her, jf. vores afgrænsning af indsatser i af-
snittet Opstilling af typologi og indplacering af studier i kapitel 2.
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0090.png
88
TABEL 4.2
Beskæftigelseseffekter af britiske ”Welfare-to-Work”-programmer (Clayton m.fl., 2011).
Indsatstype
Ordning og indhold
”Disability Discrimination Act” (DDA)-
”Welfare-to-Work”-
programmer i form af programmet, som har til formål at
hindre eller reducere diskrimination
antidiskriminations-
mod britiske personer med et handi-
lovgivning
cap bl.a. i forbindelse med ansættel-
ser og arbejdspladstilpasninger
”Disability Discrimination Act” (DDA)-
”Welfare-to-Work”-
programmer i form af programmet, som har til formål at
hindre eller reducere diskrimination
antidiskriminations-
mod britiske personer med et handi-
lovgivning
cap bl.a. i forbindelse med ansættel-
ser og arbejdspladstilpasninger
”Welfare-to-Work”-
”Disability Discrimination Act” (DDA)-
programmer i form af programmet, som har til formål at
antidiskriminations-
hindre eller reducere diskrimination
lovgivning
mod britiske personer med et handi-
cap bl.a. i forbindelse med ansættel-
ser og arbejdspladstilpasninger
”Disability Discrimination Act” (DDA)-
”Welfare-to-Work”-
programmer i form af programmet, som har til formål at
hindre eller reducere diskrimination
antidiskriminations-
mod britiske personer med et handi-
lovgivning
cap bl.a. i forbindelse med ansættel-
ser og arbejdspladstilpasninger
”Welfare-to-Work”-
Fleksjobordningen med varige løntil-
programmer med
skud til personer med en permanent
økonomiske incita-
reduceret arbejdsevne har til formål
menter til arbejdsgive- at integrere og fastholde personer
re til at ansætte per-
med handicap på arbejdsmarkedet.
soner med handicap
Studie
Population
Kontrolgruppe
Britisk studie af En national repræsentativ stik- Ja, studiet anvender
gentagne tværsnits-
prøve af personer fra ”the Ge-
Bambra m.fl.
neral Household Survey” 1990- data fra en survey
(2007)
2003 (12 surveys)
Beskæftigelses-outcome
Beskæftigelse.
Britisk studie af En national repræsentativ stik- Ja, studiet anvender et Sandsynligheden for at
Bell m.fl.
prøve af personer fra ”the Bri-
DiD-design på longitu- være i beskæftigelse
(2005)
tish Household Panel Study”
dinelle individdata
(BHPS) 1992-2002 og ”the Fa-
mily Resources Survey” (FRS)
1994/1995-2002/2003
Beskæftigelse
Britisk studie af En national repræsentativ stik- Ja, studiet anvender
prøve af personer fra ”the La-
gentagne tværsnits- Løn
Jones m.fl.
bour Force Survey” (LFS) 1997 - data fra en survey
(2006)
2003/4
Britisk studie af En national repræsentativ stik- Ja, studiet anvender
gentagne tværsnits-
prøve af personer fra ”the Ge-
Pope m.fl.
neral Household Survey” 1990- data fra en survey
(2005)
2002 (10 surveys)
Beskæftigelse
Dansk studie af En national repræsentativ stik- Ja, studiet anvender et Beskæftigelse
DiD-design på individ- Ugentlig arbejdstid
Datta Gupta
prøve af personer fra ”Handi-
data
m.fl. (2010)
capundersøgelsen” 1994/1995
Invalidepension (dvs. nega-
og ”Arbejdskraftundersøgelsen”
tivt mål for beskæftigel-
2002
se)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fire primærstudier evaluerer de beskæftigelseseffekter af den bri-
tiske ”Disability Discrimination Act” (DDA) fra 1995 og revideret i 2005
(Bambra m.fl., 2007; Bell m.fl., 2005; Jones m.fl., 2006; Pope m.fl., 2005).
DDA dækker diskrimination ved rekruttering af nye medarbejdere og
diskrimination i forhold til arbejdspladstilpasninger. Ingen af de fire briti-
ske studier finder en forbedring i beskæftigelsesfrekvensen blandt perso-
ner med en begrænsende langvarig sygdom (”limiting long-standing ill-
ness”) efter lovgivningens ikrafttræden set i forhold til før. Der er endda
en vis evidens for, at nogle grupper i undersøgelsespopulationen, herun-
der kvinder, personer med få kvalifikationer og personer med psykiske
problemer, har en ringere beskæftigelsesfrekvens efter lovgivningens
ikrafttræden. Clayton m.fl. (2011) fremfører, at det på baggrund af studi-
ernes observationelle undersøgelsesdesign imidlertid ikke i alle tilfælde er
muligt at afgøre, om beskæftigelsesudviklingen skyldes lovgivningens
indførelse, eller om udviklingen skyldes andre forhold, fx ændringer i
konjunkturerne. En nærmere beskrivelse af Bell m.fl. (2005) findes i af-
snittet om enkeltstående studier nedenfor.
Tre primærstudier (to fra Canada og ét fra Sverige) evaluerer be-
skæftigelseseffekter af arbejdspladstilpasninger (Butler m.fl., 1995; Cam-
polieti, 2005; Johansson m.fl., 2006). Alle tre studier finder positive virk-
ninger af forskellige arbejdspladstilpasninger. Studierne lider dog alle un-
der, at det formentlig ikke er tilfældigt, hvilke personer der har modtaget
indsatsen, bl.a. fordi både arbejdsgiveren og lønmodtageren kan have
haft indflydelse på, om den pågældende lønmodtager fik tilbudt tilpas-
ninger. For alle tre studiers vedkommende gælder desuden, at outcome-
målet er ”tilbagevenden til arbejde” efter enten en arbejdsskade eller me-
re generelt langtidssygefravær, hvorfor de ikke vil blive beskrevet yderli-
gere her.
To studier (ét fra Danmark og ét fra Norge) evaluerer beskæfti-
gelseseffekten af økonomiske incitamenter til arbejdsgivere ved ansættel-
se af personer med handicap. Det drejer sig om en evaluering af fleks-
jobordningen i Danmark (Datta Gupta m.fl., 2008) og ”Active sick leave”
(ASL)-programmet i Norge (Scheel m.fl., 2002a, 2002b). Det danske stu-
die er inkluderet i Clayton m.fl. (2011b), selv om der endnu ikke forelig-
ger en udgivet artikel på baggrund af studiet. Beskrivelsen i reviewet ba-
serer sig på et konferencepapir. Resultaterne fra et nyere arbejdspapir
viser overordnet set, at der er positive beskæftigelsesmæssige effekter af
den danske fleksjobordning (en nærmere beskrivelse af arbejdspapiret
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
findes i afsnittet om enkeltstående studier nedenfor). For det norske stu-
dies vedkommende er der tale om et ”tilbagevenden til arbejde”-studie
efter sygefravær. Det norske studie (Scheel m.fl., 2002a, 2002b) finder, at
personer med mindst tre måneders sygefravær, der deltog i ASL-
programmet, signifikant oftere kom tilbage i arbejde inden for de første
50 uger end lignende personer, der ikke deltog i ASL-programmet. Del-
tagerne i indsats- og kontrolgruppe var ikke randomiseret. Da outcome-
målet er ”tilbagevenden til arbejde”, vil studiet ikke blive beskrevet yder-
ligere nedenfor (jf. afsnittet Opstilling af typologi og indplacering af stu-
dier i kapitel 2).
Clayton m.fl. (2011b) konkluderer, at evidensbasen over beskæf-
tigelseseffekter af arbejdsgiverrettede indsatser er meget begrænset. No-
get tyder dog på, at arbejdspladstilpasninger (for sygemeldte) og økono-
miske incitamenter for arbejdsgiveren, hvis disse vel at mærke er generø-
se nok, kan indvirke positivt på beskæftigelsen for personer med handi-
cap. Resultaterne og konklusionerne er imidlertid ikke særligt robuste, og
Clayton m.fl. (2011b) peger således på en række begrænsninger i primær-
studierne, som medfører, at fortolkningen af resultaterne og konklusio-
nerne skal foretages med varsomhed. Kun enkelte af studiernes undersø-
gelsesdesign og analysemetoder er velegnede til at måle en reel (kausal)
effekt af de aktive arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Der mangler særligt
randomiserede kontrollerede studier (RCT’er). Derudover påpeges det, at
en del af primærstudierne lider under selektionsmekanismer, og der er
risiko for, at det ikke er tilfældigt, hvilke personer i målgruppen der har
fået indsatsen. Resultaterne kan derfor være behæftet med bias.
ENKELTSTÅENDE STUDIER AF INDSATSER PÅ POLICY-NIVEAU
I dette afsnit beskriver vi to primærstudier fra de to ovenfor beskrevne
systematiske review. Det er primærstudier, som vi har fundet relevante at
fremhæve – i begge tilfælde, fordi der er anvendt et kvasieksperimen-
telt ”difference-in-differences” (DiD)-design og i det ene tilfælde desu-
den, fordi studiet er dansk.
I reviewet af Clayton m.fl. (2011b) fandt vi fire britiske studier,
som har evalueret beskæftigelseseffekten af antidiskriminationslovgiv-
ning over for personer med handicap. Alle fire studier har undersøgt
the ”Disability Discrimination Act” (DDA), som blev vedtaget i 1995 og
justeret i 2005. De fire studier kom frem til samme resultat, nemlig at
lovgivningen ikke har haft en statistisk signifikant beskæftigelseseffekt
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0093.png
for personer med handicap. I det følgende beskriver vi studiet af Bell
m.fl. (2009), fordi det med et DiD-design er det metodisk bedste af de
fire studier.
BELL M.FL. (2009)
DDA blev indført ved lov i Storbritannien i 1995 med det formål at søge
at hindre eller reducere diskrimination mod personer med et handicap på
en række områder, herunder på arbejdsmarkedet (DDA, part II, 1996).
DDA dækker diskrimination ved rekruttering af nye medarbejdere og
diskrimination i forhold til arbejdspladstilpasninger for på den måde at
reducere forhindringer for beskæftigelse blandt personer med handicap.
Kritikere af loven har anført, at loven modsat sin intention kan risikere at
mindske beskæftigelsen blandt personer med handicap, fordi den kan
give anledning til ekstraomkostninger for arbejdsgiverne i form af bl.a.
højere ”hyr-og-fyr”-omkostninger, potentielle retssager, omkostninger
ved arbejdspladstilpasninger. Bell m.fl. (2009) undersøger evidensen for
de to sider i debatten og benytter sig til det formål af to nationalt repræ-
sentative datakilder. Det er dels longitudinelle data fra den årlige hus-
standsundersøgelse ”the British Household Panel Study” (BHPS) 1992-
2002, og dels poolede tværsnitsdata fra ”the Family Resources Survey”
(FRS) 1994/1995-2002/2003. Til at måle en eventuel beskæftigelsesmæs-
sig effekt af DDA anvender Bell m.fl. (2009) et ”difference-in-
differences” (DiD)-design. Før-efter-udviklingen i beskæftigelsen blandt
personer med handicap (indsatsgruppen) sammenlignes med før-efter-
udviklingen i beskæftigelsen blandt personer uden handicap (kontrol-
gruppen). Skæringspunktet mellem før- og efter-perioden udgøres af
DDA’s ikrafttræden. Forskellen i de to før-efter-udviklinger angiver den
eventuelle effekt af DDA. Er beskæftigelsen fx steget mere fra før- til
efter-perioden i indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, an-
tages det, at indsatsen har haft en positiv beskæftigelsesmæssig effekt.
Analyserne viser et fald på 0-3 pct. i sandsynligheden for at være i be-
skæftigelse for personer med handicap (indsatsgruppen) fra før til efter
DDA sammenlignet med personer uden handicap (kontrolgruppen), af-
hængigt af definitionen af handicap i de to surveyer.
18
De 0-3 pct. range-
rer samtidig fra at være statistisk insignifikant til signifikant. På længere
18. I en model, hvor der er taget højde for tidsinvariant heterogenitet, finder Bell m.fl. (2009), at
effekten er endog mere negativ (5-8 pct. lavere sandsynlighed for beskæftigelse). Analysen er dog
alene foretaget for den mindre del af personerne i indsatsgruppen, som har skiftet invaliditetssta-
tus undervejs i undersøgelsesperioden.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0094.png
sigt udvandes negative beskæftigelseseffekter således, at der ingen effekt
er på længere sigt.
Bell m.fl. (2009) konkluderer, at lovgivningens negative effekt på
beskæftigelsen eller, i bedste fald, status quo muligvis kan skyldes, at de
ekstra omkostninger, som arbejdsgiverne har kunnet opleve ved lovgiv-
ningens ikrafttræden, har vejet tungere (i det mindste) i den første perio-
de efter lovgivningens ikrafttræden end de positive beskæftigelseseffekter
som følge af reduktionen i forhindringer for personer med handicap.
DATTA GUPTA M.FL. (2010)
Clayton m.fl. (2011b) omfatter desuden det danske studie af Datta Gupta
m.fl. (2010), som har undersøgt de beskæftigelsesmæssige effekter af den
danske fleksjobordning under ”Lov om aktiv socialpolitik” indført i ja-
nuar 1998.
19
Fleksjobordningens formål er at skabe (permanente
20
) løn-
tilskudsjob til personer med en permanent reduceret arbejdsevne for
derved i højere grad at integrere og fastholde personer på arbejdsmarke-
det, som ikke kan klare et job på ordinære betingelser. Ordningen bety-
der, at personer med en dokumenteret (permanent) reduceret arbejds-
evne, som ikke kan arbejde i et ordinært job, har mulighed for at komme
i et fleksjob og dermed tjene en løn, der ligger over niveauet for offentli-
ge ydelser. Under fleksjobordningen modtager arbejdsgiverne ved ansæt-
telse af en person i fleksjob et løntilskud fra kommunen, hvis størrelse
afhænger af den vurderede grad af funktionsnedsættelse hos den enkelte
person i fleksjob.
21
Ordningen tilskynder således personer med en (per-
manent) reduceret arbejdsevne såvel som arbejdsgivere til henholdsvis at
komme i beskæftigelse og ansætte, selv om personerne i ordningen kun
kan arbejde under særlige omstændigheder, herunder som oftest med
reduceret arbejdstid og under begrænsede krav til deres arbejdsmæssige
formåen.
19. Fleksjobordningen erstattede den tidligere ”50/50”-ordning, hvor 50 pct. af kommunernes ud-
gifter til ordningen kunne refunderes af staten. I modsætning hertil var kommunernes udgifter til
fleksjobordningen i sin oprindelige form refunderet fuldt ud. Efter en reform i 2002 er det nu
kun 65 pct. af kommunernes udgifter til ordningen, der refunderes. Under ”50/50”-ordningen
modtog arbejdsgiverne et løntilskud på 50 pct. for at ansætte en person i løntilskud. Under fleks-
jobordningen er størrelsen af løntilskuddet betinget af den vurderede grad af funktionsnedsættel-
se hos den enkelte person.
20. Siden studiets udførelse er fleksjobordningen revideret flere gange. Siden 1. januar 2013 er ord-
ningen fx ikke længere som udgangspunkt permanent.
21. Fra 1. juli 2002 frafaldt løntilskuddet for personer med en 1/3 vurderet reduktion i permanent
arbejdsevne.
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0095.png
Datta Gupta m.fl. (2010) undersøger i et DiD-design
22
de be-
skæftigelsesmæssige effekter af fleksjobordningen ved at sammenligne en
indsatsgruppe med en kontrolgruppe. Indsatsgruppen består af personer,
som grundet en vurderet reduceret arbejdsevne, er berettiget til fleksjob.
Kontrolgruppen består af personer med et permanent handicap, som
ikke har reduceret arbejdsevne, og som dermed ikke er kvalificeret til et
fleksjob. Før-efter-udviklingen i beskæftigelsen blandt personer beretti-
get til fleksjobordningen (indsatsgruppen) sammenlignes med før-efter-
udviklingen i beskæftigelsen blandt ikke-berettigede (kontrolgruppen).
Skæringspunktet mellem før- og efter-perioden er fleksjobordningens
ikrafttræden. Forskellen i de to før-efter-udviklinger angiver den målte
effekt af indsatsen. Er beskæftigelsen fx steget mere fra før til efter i ind-
satsgruppen sammenlignet med i kontrolgruppen, antages det, at indsat-
sen har haft en positiv beskæftigelseseffekt. Data stammer fra to spørge-
skemaundersøgelser og fra registerdata fra 2001, som anvendes til at
kontrollere for en række væsentlige baggrundsfaktorer og udviklingen
heri over tid på tværs af indsats- og kontrolgruppen.
23
Datta Gupta m.fl.
(2010) finder, at der er en positiv og statistisk signifikant beskæftigelses-
mæssig effekt af fleksjobordningen for personer med en længerevarende
(over 3 år) reduceret arbejdsevne i aldersgruppen 18-49 år. Effekten er
på 33 procentpoint, hvilket skal ses på baggrund af en beskæftigelsesfre-
kvens på 44 pct. for målgruppen før ordningens ikrafttræden i
1994/1995. Derimod har ordningen ingen statistisk signifikant effekt på
den ugentlige arbejdstid. Forfatterne finder heller ingen statistisk signifi-
kant effekt i form af en reduktion i invalidepension. Ifølge Datta Gupta
m.fl. (2010) er en mulig forklaring, at fleksjobordningen har været i stand
til at udskille de bedre egnede ansøgere til fleksjob, således at personer
med den laveste arbejdsevne i samme omfang, som før ordningen blev
indført, er blevet tildelt førtidspension i stedet for at komme i fleksjob.
Datta Gupta m.fl. (2010) konkluderer, at fleksjobordningen, i det
mindste i en dansk kontekst med en universel velfærdsstat og med en lav
grad af jobbeskyttelse, har virket efter hensigten ved at have øget beskæf-
tigelsen for personer, som var berettiget til ordningen, mere end for en
sammenlignelig gruppe af personer, som ikke var berettiget til ordningen.
22. Reelt er der tale om en ”differences-in-difference-in-differences”-design.
23. De senere års revideringer af fleksjobordningen indgår således ikke i evalueringen.
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONKLUSION
Vi har i dette kapitel gennemgået den internationale litteratur i form af
engelsksprogede systematiske review og deres bagvedliggende kvantitati-
ve primærstudier, som omhandler personer med forskellige fysiske
og/eller psykiske handicap under ét og deres integration på arbejdsmar-
kedet ved hjælp af indsatser rettet mod arbejdspladsen. Kapitlets review
fokuserer således ikke på bestemte handicap.
Gennemgangen har først og fremmest vist, at evidensgrundlaget
for at kunne vurdere, om indsatser rettet mod arbejdsgiveren og ar-
bejdsmiljøet har beskæftigelseseffekter, er meget lille. Flere af studierne
anvender således undersøgelsesdesign og analysemetoder, som ikke er
velegnede til at måle kausale effekter. Studiernes konklusioner skal derfor
tolkes varsomt.
De systematiske review viste, at den britiske antidiskrimininati-
onslovgivning (”Disability Discrimination Act”) tilsyneladende ikke har
nogen beskæftigelseseffekt. Til gengæld har tilpasninger på arbejdsplad-
sen tilsyneladende positive beskæftigelseseffekter, fx i form af de tiltag,
der forbedrer den fysiske tilgængelighed til arbejdet, som eksisterer under
det britiske ”Access to Work”-program. Det samme er tilfældet for ord-
ninger med løntilskud, som er undersøgt i et norsk (sygefraværsstudie)
og et dansk studie. Det danske studie vedrører fleksjobordningen.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KAPITEL 5
FASTHOLDELSESINDSATSER
Dette kapitel omhandler den internationale litteratur om indsatser for at
fastholde personer med forskellige fysiske og/eller psykiske handicap
under ét på arbejdsmarkedet. Kapitlet bygger på systematiske review af
primærstudier af personer med forskellige handicap, og vi inddrager så-
ledes ikke review af studier med bestemte typer af handicap. Vi skelner
mellem indsatser igangsat på policy-niveau og på underliggende niveauer.
Indsatser igangsat på policy-niveau kan fx være regler eller økonomiske
incitamenter, som påvirker arbejdsgivernes muligheder for og tilskyndel-
se til at fastholde ansatte med handicap. Indsatser igangsat på underlig-
gende niveauer kan fx være indsatser med tilpasninger af arbejdsforhold
igangsat af den enkelte arbejdsgiver.
I den engelsksprogede litteraturgennemgang fandt vi to systema-
tiske review, der sammenfatter resultaterne af indsatser, der søger at
fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet. Der er i begge
tilfælde tale om indsatser rettet mod personer med forskellige psykiske
handicap, hvilket både indbefatter personer med udviklingsforstyrrelser
(udviklingshæmning, autisme mv.) og personer med mentale helbreds-
problemer (depression, angst mv.). Det må forventes, at der skal forskel-
lige indsatser til for at fastholde disse grupper på arbejdsmarkedet. Med
den begrænsede mængde review har vi ikke opdelt dem i temaer, som vi
har gjort med litteraturen om arbejdsmarkedintegration. Vi beskriver de
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
to systematiske review samt et par af de bagvedliggende primærstudier
nedenfor.
SAUER M.FL. (2010)
Det ene systematiske review er det amerikanske review af Sauer m.fl.
(2010) ”Assistive technology effects on the employment outcomes for
people with cognitive disabilities: a systematic review”, som ser på effek-
ten af almene hjælpemiddelteknologier på beskæftigelses-outcomet
blandt personer med en række psykiske (kognitive) handicap. Reviewet
ønsker at finde svar på to spørgsmål: dels hvordan beskæftigelses-
outcomet er for personer med kognitive handicap, der anvender hjælpe-
middelteknologi på deres arbejdsplads, og dels hvilke hjælpemiddeltek-
nologi-interventioner, der har en dokumenteret positiv effekt på beskæf-
tigelses-outcomet for denne population.
Sauer m.fl.’s (2010) review baserer sig på ni, hovedsageligt ame-
rikanske, primærstudier, der samlet set inkluderer 358 personer med et
psykisk (kognitivt) handicap, hvoraf 154 personer har anvendt forskellige
hjælpemiddelteknologier på deres arbejdsplads, mens de resterende ikke
har (for en oversigt over primærstudierne i reviewet, se tabel 5.1). De
psykiske handicap indbefatter bl.a. udviklingshæmning, Downs syndrom,
nedsat IQ og autisme, men ekskluderer således andre former for psyki-
ske handicap som eksempelvis depression og angst.
Hovedparten af primærstudierne (8 ud af 9) er kvasi-
eksperimentelle studier med et før-efter-design for hver person i under-
søgelsespopulationen, som i alle otte tilfælde er meget lille (N<=10 per-
soner), og der er ingen kontrolgruppe (Connis, 1979; Wacker m.fl., 1983,
1985; Steed & Lutzker, 1997; Tabor m.fl., 1998; Furniss & Ward, 1999;
Lancioni m.fl., 2000; Davies m.fl., 2002. Studiet af henholdsvis Lancioni
m.fl. (2002) og Davies m.fl. (2002) vil blive beskrevet nærmere nedenfor
i afsnittet om enkeltstående studier). Et enkelt studie (Williams m.fl.,
2006) har taget udgangspunkt i en survey med et betydeligt større data-
grundlag, og der er tale om en særskilt indsats- og kontrolgruppe (hhv.
N=320 og N=114 personer). Resultaterne af dette studie skiller sig imid-
lertid også ud fra de øvrige studiers resultater (se nedenfor). Som indika-
torer på fastholdelses-succes på arbejdspladsen anvender Sauer m.fl.
(2010) primært følgende begreber: nøjagtighed i arbejdsopgaveløsningen,
uafhængighed i udførelsen af arbejdsopgaverne og demonstration af
overførsel af kvalifikationer fra én arbejdsopgave/ét arbejdsmiljø til en
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anden arbejdsopgave/et andet arbejdsmiljø. Indikatorer såsom højere løn,
jobstabilitet samt medarbejder- og arbejdsgiver-tilfredshed er kun under-
søgt i lille omfang i primærstudierne, hvorfor der i reviewet ikke rappor-
teres om sådanne beskæftigelsesmæssige effekter af brug af hjælpemid-
delteknologi.
Sauer m.fl. (2010) finder, at alle otte kvasi-eksperimentelle studi-
er demonstrerer tendenser henimod positive virkninger af brugen af
hjælpemiddelteknologi på en eller flere af de undersøgte fastholdelses-
indikatorer: nøjagtighed i arbejdsopgaveløsningen, uafhængighed i udfø-
relsen af arbejdsopgaverne og demonstration af overførsel af kvalifikati-
oner fra én arbejdsopgave/ét arbejdsmiljø til en anden arbejdsopgave/et
andet arbejdsmiljø. Da undersøgelsespopulationen i alle otte studier
imidlertid er meget lille, rapporterer reviewet ikke, om de fundne positive
forskelle på fastholdelses-indikatorerne fra før til efter anvendelsen af
hjælpemiddelteknologierne er statistisk signifikante. Survey-studiet finder
i modsætning til de kvasi-eksperimentelle studier blandede resultater af
brugen af hjælpemiddelteknologi.
Sauer m.fl. (2010) konkluderer i reviewet, at brugen af stikords-
systemer (”cuing systems”) i form af enten opgaveanalyse eller opgave-
udførelse illustreret via simple billedkort eller fotos, lydoptagelser af
mundtlige stikord eller computerbaserede anordninger, der kombinerer
billedelige/visuelle og auditive/lydmæssige stikord, synes at udgøre ef-
fektive hjælpemidler med potentiale til at gøre personer med kognitive
handicap mere uafhængige og nøjagtige i løsningen af deres arbejdsopga-
ver samt til at hjælpe disse personer med i højere grad at overføre kvali-
fikationer fra én arbejdsopgave/ét arbejdsmiljø til en anden arbejdsopga-
ve/et andet arbejdsmiljø.
En række forhold i reviewets primærstudier begrænser imidlertid
dets udsigelseskraft. For det første er der tale om en relativt lille evidens-
base (ni primærstudier), hvoraf otte primærstudier i sig selv er baseret på
en meget lille undersøgelsespopulation. For det andet er undersøgelses-
perioderne relativt korte. For det tredje er der i alle på nær ét tilfælde tale
om studier uden kontrolgrupper. For det fjerde måler de undersøgte out-
come-mål, fx uafhængighed i udførelsen af arbejdsopgaverne, kun ar-
bejdsmarkedsfastholdelse indirekte i form af at være sandsynlige midler
til at fastholde et job eller opnå en god løn uden direkte at måle, om det
også gør sig gældende. Endelig er flere af primærstudierne af ældre dato,
selv om reviewet er udgivet i 2010.
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0100.png
98
TABEL 5.1
Beskæftigelseseffekter af hjælpemiddelteknologier på arbejdspladsen (Sauer m.fl., 2010).
Indsatstype
Indhold
Ordninger med hjælpemid- Brug af billedlige stikord (fotografier)
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Ordninger med hjælpemid- Brug af billedlige stikord (bøger)
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Studie
Population
Kontrolgruppe
Amerikansk studie Fire personer med mental Nej, studiet sammen-
retardering (IQ: 35-50) ligner personer før og
af Connis m.fl.
efter deltagelsen i
(1979)
ordningen
Amerikansk studie Fem personer med mode- Nej, studiet sammen-
af Wacker m.fl.
rat til svær mental re-
ligner personer før og
(1983)
tardering (IQ: 30-38)
efter deltagelsen i
ordningen
Beskæftigelses-outcome
Indikatorer på fastholdelse:
- uafhængighed i udførelsen af
arbejdsopgaverne
Ordninger med hjælpemid- Brug af billedlige stikord (bøger)
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Amerikansk studie Tre personer med svær
af Wacker m.fl.
eller udtalt mental re-
(1985)
tardering (IQ: < 26)
Ordninger med hjælpemid- Brug af billedlige stikord (fotografier)
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Amerikansk studie Én person med udtalt
mental retardering og
af Steed m.fl.
atypisk psykose (IQ: <
(1997)
26)
Indikatorer på fastholdelse:
- nøjagtighed i arbejdsopgave-
løsningen
- demonstration af overførsel
af kvalifikationer mellem ar-
bejdsopgaver og mellem for-
skellige arbejdsmiljøer
Nej, studiet sammen- Indikatorer på fastholdelse:
ligner personer før og - nøjagtighed i arbejdsopgave-
efter deltagelsen i
løsningen
ordningen
- uafhængighed i udførelsen af
arbejdsopgaverne
- demonstration af overførsel
af kvalifikationer mellem ar-
bejdsopgaver og mellem for-
skellige arbejdsmiljøer
Nej, studiet sammen- Som indikatorer på fastholdel-
ligner personer før og ses-succes på arbejdsplad-
sen:
efter deltagelsen i
ordningen
- nøjagtighed i arbejdsopgave-
løsningen,
- demonstration af overførsel
af kvalifikationer mellem ar-
bejdsopgaver og mellem for-
skellige arbejdsmiljøer
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0101.png
TABEL 5.1 FORTSAT
Beskæftigelseseffekter af hjælpemiddelteknologier på arbejdspladsen (Sauer m.fl., 2010).
Indsatstype
Ordninger med hjælpemid-
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Ordninger med hjælpemid-
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Ordninger med hjælpemid-
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Ordninger med hjælpemid-
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Studie
Population
Kontrolgruppe
Amerikansk studie Fem personer med mode- Nej, studiet sammen-
ligner personer før og
rat mental retardering
af Tabor m.fl.
efter deltagelsen i
(IQ: 40-43)
(1998)
ordningen
Brug af billedlige stikord (tegninger i Amerikansk studie Seks personer med kogni- Nej, studiet sammen-
bøger) og computerstøttede syste-
af Furniss m.fl.
tivt handicap (”Vineland ligner personer før og
efter deltagelsen i
mer
(1999)
percentile score”: 15-
ordningen.
40)
Brug af billedlige stikord (computerba- Amerikansk studie Seks personer med svær Nej, studiet sammen-
seret)
af Lancioni m.fl.
udviklingshæmning.
ligner personer før og
(2000)
efter deltagelsen i
ordningen
Brug af billedlige og auditive stikord via Amerikansk studie 10 personer med mental Nej, studiet sammen-
ligner personer før og
retardering (Intelli-
en ”visuel assistent” (computerbase- af Davies m.fl.
efter deltagelsen i
genstest, WAIS-R: 39-
(2002)
ret)
ordningen
72)
Indhold
Brug af auditive stikord (båndoptager
og høretelefoner)
Beskæftigelses-outcome
Indikatorer på fastholdelse:
- uafhængighed i udførelsen af
arbejdsopgaverne
Indikatorer på fastholdelse:
- nøjagtighed i arbejdsopgave-
løsningen
Indikatorer på fastholdelse:
- nøjagtighed i arbejdsopgave-
løsningen
Ordninger med hjælpemid- Brug af computer og alarmer
delteknologi for personer
med psykisk (kognitivt)
handicap
Indikatorer på fastholdelse:
- nøjagtighed i arbejdsopgave-
løsningen,
- uafhængighed i udførelsen af
arbejdsopgaverne
Amerikansk studie Survey af 320 personer Ja, studiet sammenlig- ?
ner personer, der del-
af Williams m.fl. med mental begræns-
ning, hvoraf de 114 be-
tog i programmet,
(2006)
nyttede hjælpemiddel-
med personer, der
teknologi
ikke deltog i pro-
grammet
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0102.png
POMAKI M.FL. (2012)
Det andet systematiske review ”Workplace-Based Work Disability Pre-
vention Interventions for Workers with Common Mental Health Condi-
tions: A Review of the Literature” af Pomaki m.fl. (2012) beskæftiger sig
med personer med et psykisk handicap (”common mental health condi-
tions”, CMHC). Betegnelsen dækker over depression og andre humør-
forstyrrelser, angst og adfærdsforstyrrelser. Reviewet har til formål at
undersøge effekten af arbejdspladsbaserede forebyggelsesindsatser på
nedsat arbejdsevne blandt personer med CMHC, der er fraværende fra
deres job eller har problemer med at udføre deres jobfunktioner som
følge af deres diagnose. Et af de to primære outcome-mål er således
jobudførelse (”work functioning”), et andet er længden af sygefravær
grundet CMHC. Da fokus i nærværende litteraturoversigt er på arbejds-
markedsfastholdelse og ikke på sygefravær, beskriver vi hovedsageligt
reviewets resultater og konklusioner om jobudførelse.
24
Jobudførelses-
outcomet inkluderer mål for job-produktivitet, job-performance og job-
mæssige begrænsninger som følge af CMHC. Pomaki m.fl. (2012) under-
søger alene effekten af indsatser, hvor indsatsen ud over et medicinsk,
psykologisk eller arbejdsmiljømæssigt element indeholder aktiv deltagelse
fra arbejdsgiverens eller forsikringsselskabets side. Pomaki m.fl. (2012)
har endvidere begrænset reviewet til primærstudier, der har anvendt
randomiserede eller ikke-randomiserede kontrollerede forsøg. Reviewet
inkluderer syv primærstudier (Dewa m.fl., 2009; Fleten & Johnsen, 2006;
Grossi & Santell, 2009; Lander m.fl., 2009; Rebergen m.fl., 2009a, 2009b;
Søgaard & Bech, 2009; Wang m.fl., 2007).
Det er imidlertid kun det amerikanske højkvalitets RCT-studie af
Wang m.fl. (2007), der specifikt evaluerer effekterne af arbejdspladsbase-
rede forebyggelsesindsatser på jobudførelse-outcomet (for en oversigt
over dette primærstudie, se tabel 5.2).
24. Det er muligt at argumentere for, at sygefravær er et indirekte mål for fastholdelse af beskæftigel-
se. Vi fastholder dog dette som et særskilt aspekt af litteraturen om handicap og beskæftigelse.
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0103.png
TABEL 5.2
Beskæftigelseseffekter af arbejdspladsbaserede forebyggelsesindsatser (Pomaki m.fl., 2011).
Indsatstype
Indhold
Studie
Population
Kontrolgruppe
Ja, studiet anvender et
Arbejdspladsbaserede fore- Indsatsgruppen deltog i et tele- Amerikansk studie af Medarbejdere (304 i
Wang m.fl. (2007)
indsatsgruppe og 300 i
RCT-design, hvor en del
byggelsesindsatser
fonisk ”care management”-
kontrolgruppe) i 16
af undersøgelses-
program med systematisk
virksomheder med mo- populationen tilfældigt
screening af medarbejdernes
derat til svær depressi- allokeres til indsatsen,
behandlingsbehov, facilitering
on
mens den resterende
af adgang til psykoterapi
del tilfældigt allokeres
og/eller psykofarmakologisk
til en traditionel indsats
behandling, overvågning af
medarbejdernes overholdelse
af programmet og støtte i be-
handlingsforløbet. Kontrol-
gruppen fik tilbud om psykote-
rapi eller antidepressiva.
Beskæftigelses-outcome
Antal effektive ugentlige timer
på jobbet
Job-performance
Decideret jobfastholdelse (fy-
ring, nyt arbejde mv.)
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Studiet af Wang m.fl. (2007) er en undersøgelse af 604 personer diagno-
sticeret med en depression. De arbejdspladsbaserede forebyggelsesind-
satser over for nedsat arbejdsevne blandt personer med CMHC er i re-
viewet opdelt i tre typer: 1) facilitering af adgang til klinisk behandling
uden for arbejdspladsen, 2) arbejdspladsbaserede psykologiske indsatser
samt 3) facilitering af navigation i handicapsystemet. Studiet af Wang
m.fl. (2007) undersøger effekten af en kombination af de to førstnævnte
indsatstyper (en nærmere beskrivelse af studiet findes i afsnittet om en-
keltstående studier nedenfor).
På baggrund af studiet af Wang m.fl. (2007) alene kan det forsig-
tigt konkluderes, at facilitering af adgang til klinisk behandling uden for
arbejdspladsen kombineret med arbejdspladsbaserede høj-intensive psy-
kologiske indsatser har en positiv og statistisk signifikant effekt på job-
fastholdelse og antallet af effektive ugentlige timer på jobbet. Derimod er
der ingen statistisk signifikant effekt på job-performance og forekomsten
af kritiske hændelser på arbejdspladsen. Pomaki m.fl. (2012) konkluderer,
at facilitering af adgang til klinisk behandling er mest effektiv i forhold til
de undersøgte outcome-mål, når den er faciliteret af arbejdspladsen,
hvorfor stærk kommunikation mellem arbejdsgiver/forsikringsselskab og
behandlingssystemet uden for arbejdspladsen er væsentlig. Som i re-
viewet af Sauer m.fl. (2010) begrænser undersøgelsesperioden sig imidler-
tid alene til et år efter indsatsens start, hvorfor det ikke er muligt at kon-
kludere noget om længerevarende effekter af indsatsen. Til trods for at
Wang m.fl. (2007) er et højkvalitetsstudie, er evidensbasen meget lille.
ENKELTSTÅENDE STUDIER
Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af tre primærstudier, som
i de to systematiske review ovenfor er vurderet til at være af medium-høj
eller høj kvalitet. Ingen af primærstudierne af interesse for fastholdelses-
fokuset i dette kapitel er udført i en skandinavisk kontekst, hvorfor dette
ikke har kunnet indgå som et relevanskriterium for, om studierne skal
indgå i beskrivelsen nedenfor.
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LANCIONI M.FL. (2000)
Sauer m.fl.’s (2010) review inkluderede bl.a. et primærstudie af Lancioni
m.fl. (2000), som belyser, om hjælpemiddelteknologi i form af computer-
støttede systemer og billedkort-systemer øger præcisionen i udførslen af
arbejdsopgaver blandt seks personer med svær udviklingshæmning på et
dagaktivitetscenter. De tre mandlige og tre kvindelige deltagere var mobi-
le med visse verbale kommunikationsevner, men med et funktionsniveau
svarende til i gennemsnit 4 år mht. dagligdagsfunktioner og i gennemsnit
1,5 år mht. sociale færdigheder. Forfatterne antager, at de seks deltagere
var repræsentative for en bredere gruppe af personer med udviklings-
hæmning, som er i stand til at udføre simple dagligdags arbejdsopgaver.
De seks personer med udviklingshæmning deltog i ét til to eksperimenter.
For hvert eksperiment og hver deltager udførtes en før- og en efter-test,
hvor deres evne til at udføre en arbejdsopgave korrekt blev testet. Målet
var således, at deltagerne efter træning i arbejdsopgaverne på baggrund af
en række visuelle ”stikord” (efter-test) skulle kunne udføre arbejdsopga-
verne bedre end før træningen (før-testen). Arbejdsopgaverne bestod i
otte forskellige opgaver – fire opgaver omhandlede rengøring og bord-
dækning, mens fire andre opgaver omhandlede tilberedning af
mad/madlavning.
I det første forsøg blev alle seks deltagere først henvist til de for-
skellige arbejdsopgaver og udførte dem derefter, og en assistent rappor-
terede, i hvilket omfang hver deltager løste opgaven korrekt. Dette fore-
kom et større antal gange over en periode. Derefter påbegyndtes træ-
ningsprogrammet, som bestod i, at hver deltager blev præsenteret for en
række visuelle ”stikord” enten på en bærbar computerskærm eller på en
række billedkort, som hver især angav et fortløbende trin i den pågæl-
dende arbejdsopgave. For hvert ”stikord” skulle deltagerne forsøge at
udføre dette trin i arbejdsopgaven korrekt inden for et vist tidsrum. Hver
deltager modtog 20 træningssessioner med henholdsvis det computer-
støttede system og billedkort-systemet, hvorefter de fortsatte forløbet i
en vedligeholdelses-fase med assisterende hjælp. Slutteligt blev der byttet
om (”cross-over”), så de opgaver, hver deltager indtil da havde udført
med computerstøtte, udførtes med billedkortstøtte i stedet og omvendt.
Denne fase bestod af 16 sessioner med to sessioner for hver af de otte
arbejdsopgaver. Resultaterne af det første eksperiment var positive, idet
antallet af korrekte trin i udførslen af arbejdsopgaverne var markant hø-
jere for hver deltager i efter-testen end i før-testen. Før-testen udviste
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
således i gennemsnit en procentvis korrekt udførelse på tværs af arbejds-
opgaverne på kun 8,5 pct., mens test efter henholdsvis træningsfasen,
vedligeholdelsesfasen og i ”cross-over”-fasen udviste en procentvis kor-
rekt udførelse på i gennemsnit 64 pct., 93,5 pct. og 87,5 pct. Undersøgel-
sen har dog ikke testet, om forskelle var statistisk signifikante. Eksperi-
mentet viste i øvrigt, at det computerstøttede system gav bedre resultater
end billedkort-systemet (10-42 pct. flere korrekte trin ved brug af det
computerstøttede system), dermed forbedrede deltagerne i gennemsnit
deres udførsel af arbejdsopgaverne, når de i ”cross-over”-fasen skiftede
fra billedkort-systemet til det computerstøttede system, mens deltagerne
forringede deres udførelse af arbejdsopgaverne, når de omvendt skiftede
fra det computerstøttede system til billedkort-systemet. Deltagerne fore-
trak i øvrigt også det computerstøttede system.
Det andet eksperiment inkluderede de tre deltagere, der klarede
sig bedst i det første eksperiment. I dette eksperiment blev det compu-
terstøttede system anvendt i en række modificerede formater, hvor delta-
gerne blev udsat for færre visuelle ”stikord”, dels ved at ”stikordene” var
lagt sammen i klustre af to (første test), og dels ved at nogle ”stikord”
helt var fjernet (anden test). I den første test blev det første
le ”stikord” i hvert kluster vist i et enkelt sekund, hvorefter billedet skif-
tede til det andet visuelle ”stikord”. Sådan fortsattes der for hvert kluster.
For eksempel blev der først vist en karton yoghurt i et sekund, hvorefter
billedet skiftede til, at kartonen var over en skål. Det var herefter menin-
gen, at deltagere skulle tage en karton yoghurt og fylde yoghurten i en
skål. I den anden test var det første visuelle ”stikord” for hvert kluster
fjernet, således vistes for eksempel alene yoghurtkartonen over skålen.
Endelig skulle deltagerne udføre arbejdsopgaverne uden instruktion
(tredje test), og hvor assistenten omarrangerede de visuelle ”stikord”.
Hvert af disse tre formater havde fire trænings-sessioner. Resultaterne af
det andet eksperiment viste, at udførelsen af arbejdsopgaverne, når de
visuelle ”stikord” blev vist i klustre (i gennemsnit 88-97 pct. korrekte
trin), var på højde med udførelsen af arbejdsopgaverne under vedlige-
holdelses- og ”cross-over”-fasen i det første eksperiment, hvor alle visu-
elle ”stikord” blev vist på lige fod med hinanden. Derimod faldt præsta-
tionen, når halvdelen af de visuelle ”stikord” blev fjernet (i gennemsnit
73-89 pct. korrekte trin), og præstationen faldt yderligere, når der ingen
instruktion blev givet (i gennemsnit 53-61 pct. korrekte trin).
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samlet set viste resultaterne, at begge typer af visuelle hjælpe-
middelteknologier forbedrede udførelsen af arbejdsopgaver for personer
med svær udviklingshæmning, hvilket, ifølge Lancioni m.fl. (2010), om
ikke andet indirekte kan ses som et middel til at fastholde personer med
svær udviklingshæmning i simpel beskæftigelse. Desuden viste studiet, at
det computerstøttede system var overlegent i forhold til billedkort-
systemet. Sidstnævnte forhold gør sig særligt gældende for de personer,
der klarede sig dårligt i det første eksperiment. På grund af det meget lille
datagrundlag og den snævre kontekst er det ikke umiddelbart muligt at
generalisere resultaterne fra dette studie.
DAVIES M.FL. (2002)
Et andet primærstudie i Sauer m.fl. (2010) var det amerikanske studie af
Davies m.fl. (2002). Heri er det undersøgt, hvordan computerteknologi i
form af et ”Visual Assistant”-træningsprogram kan støtte personer med
udviklingshæmning til at blive både mere uafhængige og mere præcise i
udførelsen af deres arbejdsopgaver. Studiet belyste tre spørgsmål: 1) Kan
(visuel og lydmæssig) multimedietræning og -støtte forbedre evnen til at
udføre lokalsamfundsbaserede (”community-based”) arbejdsopgaver me-
re uafhængigt?; 2) kan multimedietræning og -støtte give personer med
udviklingshæmning mulighed for at lære mere komplicerede arbejdsop-
gaver, end tilfældet ellers ville have været?; 3) kan multimedietræning og -
støtte reducere den tid, som kræves af støttepersoner til at assistere per-
soner med udviklingshæmning med at opnå arbejdsmæssige kvalifikatio-
ner?
I alt deltog 10 personer i undersøgelsen, otte mænd og to kvin-
der, i alderen 18-70 år, som modtog arbejdsmæssig støtte i lokalsamfun-
det fra enten et lokalt bureau eller et skoledistriktsbaseret program for
studerende mellem 18 og 21 år. De var alle rekrutteret på frivillig basis.
Deltagernes score på en intelligenstest (WAIS-R) lå mellem 39 og 72
(gennemsnit: 54,8, standardafvigelse 10,37). ”Visual Assistant”-trænings-
programmet bestod i, at ”trin-for-trin”-billeder af to forskellige arbejds-
opgaver (samling af pizzabokse og softwareindpakning) blev vist på en
bærbar computer samtidig med lydmæssige instruktioner. De enkelte bil-
leder og lydmæssige instruktioner fremkom i deltagernes eget tempo ved
tryk på en knap. Eksperimentet begyndte med, at en assistent på projek-
tet mundtligt gav deltagerne et overblik over de to arbejdsopgaver, hvor-
efter vedkommende demonstrerede arbejdsopgaverne for deltagerne.
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efterfølgende blev deltagerne bedt om at udføre hver af de to opgaver to
gange – for halvdelen af deltagerne henholdsvis én gang uden ”Visual
Assistant”-programmet og én gang med, og for den anden halvdel af del-
tagerne henholdsvis én gang med ”Visual Assistant”-programmet og én
gang uden. Deltagerne kunne undervejs modtage ”stikord” fra en assi-
stent samt anden støtte for at løse opgaven efter behov. Gennem hele
forløbet blev der indsamlet data for hver enkelt deltager om outcomes i
form af data for uafhængighed i arbejdsopgaver (målt som antallet
af ”stikord” og støtte påkrævet under opgaveløsningen) og data for nøj-
agtigheden i arbejdsopgaveløsningen (målt som antallet af fejl begået for
hver arbejdsopgave).
Resultaterne af eksperimentet viste sig at være positive, idet Da-
vies m.fl. (2002) fandt statistisk signifikante forskelle på de afhængige
variable, når arbejdsopgaverne blev løst henholdsvis med og uden ”Visu-
al Assistant”-programmet, til programmets fordel. Det gennemsnitlige
antal fejl (præcisionen i arbejdsopgaveløsningen) på tværs af de to ar-
bejdsopgaver og deltagere var således 0,75 med ”Visual Assistant”-
programmet og 2,25 uden (p < 0,006), mens det nødvendige gennem-
snitlige antal ”stikord” (uafhængighed i opgaveløsningen) på tværs af de
to arbejdsopgaver og deltagere var 1,05 med ”Visual Assistant”-
programmet og 2,40 uden (p < 0,032). Det betyder samtidig, at deltager-
ne ved brug af ”Visual Assistant”-programmet lavede færre fejl, til trods
for at de på samme tid havde brug for mindre støtte undervejs. På den
baggrund konkluderer Davies m.fl. (2002), at der er lovende resultater af
den undersøgte hjælpemiddelteknologi (”Visual Assistant”-programmet)
og lignende teknologier for personer med udviklingshæmning med hen-
syn til arbejdsudførelse i form af uafhængighed og præcision. Som Davi-
es m.fl. (2002) dog selv påpeger, må resultaterne alene ses som foreløbige,
da der er tale om et meget lille studie med kun 10 deltagere.
WANG M.FL. (2007)
I reviewet af Pomaki m.fl. (2012) fandt vi det amerikanske højkvalitets-
studie af Wang m.fl. (2007), der som det eneste i reviewet har undersøgt
effekten af arbejdspladsbaserede forebyggelsesindsatser på jobudførelses-
outcome, som bl.a. inkluderer et mål for jobfastholdelse (fyring, nyt ar-
bejde mv.), blandt personer med ”Common Mental Health Conditions”
(CMHC). Formålet med studiet var at måle effekten af et udvidet telefo-
nisk ”care management”-program for personer i beskæftigelse med en
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
depression. Studiet belyser med andre ord, om programmet førte til bed-
re kliniske outcome og jobudførelses-outcome sammenlignet med en
traditionel indsats for personer i beskæftigelse med en depression, og
dermed om det kunne betale sig for arbejdsgivere at investere i sådanne
indsatser. Der er tale om et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT),
hvor medarbejdere i 16 virksomheder fordelt på forskellige sektorer med
adgang til en bestemt sundhedsbehandling (United Behavioral Health)
blev rekrutteret og screenet for depression. De, som i et opfølgende tele-
foninterview udviste mindst en moderat grad af depression på ”the
Quick Inventory of Depressive Symptomatology Self-Report (QIDS-SR)
questionnaire”, blev efterfølgende randomiseret til enten en indsats- eller
en kontrolgruppe. Personer, som led af mani, misbrug, selvmordsrisiko,
eller som tidligere havde modtaget specialiseret behandling for mentale
problemer, blev ekskluderet fra undersøgelsen.
I alt blev 304 personer randomiseret til indsatsgruppen og 300
personer til kontrolgruppen. Den traditionelle behandling, som perso-
nerne i kontrolgruppen modtog, bestod sædvanligvis af tilbud om psyko-
terapi eller antidepressiva, mens behandlingen i indsatsgruppen var mere
omfattende. Den bestod af et telefonisk ”care management”-program
med systematisk screening af medarbejdernes behandlingsbehov, facilite-
ring af adgang til personlig behandling (psykoterapi og/eller psykofarma-
kologisk behandling), overvågning af medarbejdernes overholdelse af
programmet og støtte undervejs i behandlingsforløbet. Personer i ind-
satsgruppen, som afslog den personlige behandling, modtog i stedet et
struktureret psykoterapeutisk forløb med kognitiv adfærdsterapi af otte
sessioners længde over telefonen. Derudover modtog samtlige personer i
indsatsgruppen en psykoedukativ arbejdsbog. Indsatsens intensivitet af-
hang af den enkelte medarbejders kliniske behov. ”Care manageren”
havde en klinisk kandidatgrad.
Jobudførelses-outcome blev målt efter 6 og 12 måneder fra ind-
satsens start og inkluderede følgende fire elementer fra ”WHO Health
and Productivity Questionnaire” (HPQ): antal effektive ugentlige timer
på jobbet, job-performance, decideret jobfastholdelse (fyring, nyt arbejde
mv.) og forekomsten af kritiske hændelser på arbejdspladsen som følge
af depressionen. De kliniske outcome blev målt ved baseline samt efter 6
og 12 måneder ved hjælp af QIDS-SR.
Wang m.fl. (2007) finder via multiple regressionsanalyser, at an-
tallet af effektive ugentlige timer på jobbet var statistisk signifikant højere
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0110.png
i indsatsgruppen end i kontrolgruppen efter både 6 og 12 måneder. Den
gennemsnitlige ugentlige effektive arbejdstid var således 2,6 timer længe-
re i indsatsgruppen, svarende til godt to uger om året, end i kontrolgrup-
pen. Denne forskel var dels afledt af en statistisk signifikant positiv ef-
fekt på jobfastholdelse, idet signifikant flere personer i indsatsgruppen
end i kontrolgruppen stadig var i arbejde efter 12 måneder (92,6 pct. i
indsatsgruppen mod 88,0 pct. i kontrolgruppen), dels af at personerne i
indsatsgruppen, der stadig var i arbejde efter 12 måneder, arbejdede flere
timer pr. uge end medarbejderne i kontrolgruppen. Efterfølgende analy-
ser har imidlertid vist, at der efter 12 måneder ikke var signifikant forskel
på andelen i indsats- og kontrolgruppen, der arbejdede for den
samme
arbejdsgiver.
25
Derimod finder Wang m.fl. (2007) ikke, at job-
performance var statistisk signifikant højere for indsatsgruppen end for
kontrolgruppen, selv om tendensen blev fundet til at være positiv. Ende-
lig var der heller ikke statistisk signifikant forskel på andelen af kritiske
begivenheder på arbejdspladsen mellem indsats- og kontrolgruppen.
Med hensyn til kliniske outcome finder Wang m.fl. (2007), at personerne
i indsatsgruppen i gennemsnit havde statistisk signifikant færre sympto-
mer på depression efter både 6 og 12 måneder end personer i kontrol-
gruppen. Også andelen, der forbedrede deres symptomer markant, var
højere i indsats- end i kontrolgruppen efter 12 måneder, mens andelen,
der kom sig helt, var højere, men ikke statistisk signifikant højere, i ind-
satsgruppen end i kontrolgruppen efter 12 måneder. Wang m.fl. (2007)
konkluderer på denne baggrund, at et sådant udvidet telefonisk ”care
management”-program både har positive effekter over for kliniske out-
come og jobudførelses-outcome (antal effektive ugentlige timer på job
og jobfastholdelse (dog ikke nødvendigvis for den samme arbejdsgiver)).
En række begrænsninger i studiet er værd at nævne. For det før-
ste blev outcome-målene (HPQ og QIDS-SR) målt på baggrund af selv-
rapporterede spørgeskemadata. Det kan give anledning til systematiske
skævheder i de målte outcomes. Derudover begrænser undersøgelses-
perioden sig til et år efter indsatsens start, hvorfor længerevarende effek-
ter af indsatsen ikke har kunnet undersøges. Endvidere er studiet foreta-
get i USA, hvor både arbejdsmarkedet og sundhedsvæsenet fungerer væ-
25. Jobfastholdelse defineres således i dette studie ud fra et arbejdstagerperspektiv (dvs. at arbejdsta-
geren kontinuerligt er i job) i stedet for ud fra et arbejdsgiverperspektiv (dvs. at arbejdstageren
kontinuerligt arbejder for den samme arbejdsgiver).
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sentligt forskelligt fra det danske, og man skal derfor være varsom med
at overføre resultaterne til en dansk kontekst.
KONKLUSION
Dette kapitel har belyst effekten af indsatser, der søger at fastholde per-
soner med handicap i beskæftigelse. Kapitlet bygger på systematiske re-
view af studier om personer med forskellige fysiske og/eller psykiske
handicap, og vi har således ikke inddraget review af studier med bestemte
typer af handicap. Evidensen om beskæftigelseseffekter af fastholdelses-
indsatser er meget begrænset. Vi fandt blot to internationale systematiske
review, som begge omhandlede personer med psykiske handicap – det
ene review omhandlede personer med forskellige kognitive handicap,
mens det andet omhandlede personer med en række mentale helbreds-
problemer. For sidstnævnte review kunne vi imidlertid kun anvende ét
primærstudie, som var et RCT-studie om personer med depression. Beg-
ge review gav imidlertid anledning til at drage positive konklusioner om
arbejdsmarkedsfastholdelse af de respektive indsatser for personer med
henholdsvis kognitive handicap og depression.
For personer med kognitive handicap viste det sig således, at
indsatser bestående af hjælpemiddelteknologi i form af visuelle/auditive
stikordssystemer (”cuing systems”) tilsyneladende har positive virkninger
på fastholdelsesindikatorer, såsom nøjagtighed i arbejdsopgaveløsningen,
uafhængighed i udførelsen af arbejdsopgaverne og demonstration af
overførsel af kvalifikationer fra én arbejdsopgave/ét arbejdsmiljø til en
anden arbejdsopgave/et andet arbejdsmiljø. Resultaterne er imidlertid
opnået på baggrund af meget få undersøgelsespersoner i de respektive
primærstudier.
For personer med depression er der tilsyneladende positive ef-
fekter af at facilitere adgang til klinisk behandling uden for arbejdsplad-
sen kombineret med arbejdspladsbaserede høj-intensive psykologiske
indsatser på jobfastholdelse og antallet af effektive ugentlige timer på
jobbet. Evidensbasen er dog igen meget begrænset.
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0113.png
KAPITEL 6
SKANDINAVISKSPROGET
LITTERATUR OM
ARBEJDSMARKEDS-
INTEGRERENDE OG
FASTHOLDENDE INDSATSER
I dette kapitel gennemgår vi den skandinavisksprogede litteratur om
kvantitative studier af beskæftigelsesindsatsers effekt på at integrere og
fastholde personer med forskellige fysiske og/eller psykiske handicap
under ét på arbejdsmarkedet. Ligesom i de foregående kapitler fokuserer
vi på personer med forskellige handicap, og vi inddrager således ikke
studier af personer med bestemte typer af handicap.
Som det vil fremgå af gennemgangen nedenfor, er der for den
skandinavisksprogede litteratur fortrinsvis tale om anden akademisk litte-
ratur frem for decideret forskningslitteratur. Vi har således ikke fundet
skandinavisksprogede forskningsartikler,
26
men hovedsageligt to andre
typer akademisk litteratur – dels evalueringsrapporter, der som regel har
taget udgangspunkt i enkeltindsatser i mindre skala, og som er udført af
konsulentfirmaer, og dels litteraturoversigter, der baserer sig på konkrete
primærstudier eller evalueringer, som er udført af forskningsinstitutioner.
Litteraturoversigterne er alle norsksprogede rapporter, der behandler
indsatser i Norge.
27
Der er således i alle tilfælde tale om anvendt forsk-
26. Forskningsartikler, der er skrevet på baggrund af skandinaviske studier, formodes at være udgivet
på engelsk og er dermed inkluderet i nærværende litteraturoversigt i det omfang, de indgår i sy-
stematiske review.
27. Litteraturoversigterne over virkningerne af indsatser bygger på primærstudier/evalueringer med
forskelligartede undersøgelsesdesign og analysemetoder, hvoraf ikke alle nødvendigvis er kvanti-
tative. Litteraturoversigterne er inkluderet i beskrivelsen nedenfor, såfremt en del af primærstudi-
erne/evalueringerne er kvantitative.
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ning og ikke om deciderede forskningsbaserede studier, og der er ikke
fundet nogen egentlige effektstudier, herunder randomiserede kontrolle-
rede forsøg (RCT-studier). Det er med andre ord vanskeligt ud fra den
skandinavisksprogede litteratur at drage konklusioner om reelle (kausale)
effekter af indsatser, hvis formål det er at integrere og/eller fastholde
personer med handicap på arbejdsmarkedet. Det er naturligvis en stor
svaghed. Gennemgangen nedenfor bærer desuden præg af, at indsatser
på området, eller i det mindste deres evaluering, forekommer temmelig
sporadisk, og det har ikke været muligt at foretage en emnemæssig un-
deropdeling af litteraturen. Vi har i stedet inddelt studierne efter land.
For en del af den skandinavisksprogede litteratur er der endvide-
re tale om evalueringer af indsatser med meget få deltagere, hvilket i sig
selv gør det vanskeligt at generalisere resultater. Vi har derfor udeladt
beskrivelser af evalueringer med færre end 30 personer i undersøgelses-
populationen. Denne litteratur vil alene fremgå af de relevante felter i
typologien (se tabel 2.2 til 2.4 i bilag 4).
Derudover er et antal indsatser primært evalueret på baggrund af
kvalitative, interviewbaserede data fra mindre, lokale projekter i hen-
holdsvis Danmark, Norge og Sverige. De kvantitative data, der anvendes
i disse tilfælde, inkluderer som regel alene en opgørelse over arbejdsmar-
kedssituationen for undersøgelsespopulationen efter indsatsen, fx ande-
len, der er i støttet og ustøttet beskæftigelse, uden for beskæftigelse mv.
Andelene sammenlignes ikke med beskæftigelsessituationen for en lig-
nende kontrolgruppe. Da der i disse tilfælde hverken er tale om undersø-
gelsesdesign eller analysemetoder, som giver mulighed for at vurdere, om
der skulle være en beskæftigelsesmæssig effekt af indsatserne, vil denne
litteratur ikke blive beskrevet nærmere nedenfor, men vil alene fremgå af
de relevante felter i typologien, dvs. hovedsageligt i de relevante felter
under kvalitative metoder (se tabel 2.2 til 2.4 i bilag 4). En af de to dan-
ske evalueringer, som vi har fundet, kan henregnes til denne gruppe
(Schau m.fl. (2005)). Vi vil imidlertid beskrive den nedenfor, dels fordi
den omfatter enkelte resultater baseret på kvantitative data, og dels for at
give et indtryk af, hvad denne type indsats-evalueringer indeholder.
Flere af vores beskrivelser af studier bygger formuleringsmæssigt
på studiernes egne beskrivelser – dette gælder særligt de eksisterende lit-
teraturoversigter, da de i forvejen har indkredset den væsentligste infor-
mation.
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DANSKE KVANTITATIVE EVALUERINGER AF ÍNDSATSER
KJELDSEN M.FL. (2013)
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgav i 2013 rappor-
ten ”Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012”
(Kjeldsen m.fl., 2013). Rapporten indeholder en kortlægning af beskæfti-
gelsen for personer med handicap inden for en tiårig periode.
Den tidligere VK-regering vedtog i 2009 en beskæftigelsesstrate-
gi for perioden 2009-2012 for personer med handicap. Denne strategi
var en videreførelse af en tilsvarende strategi igangsat af VK-regeringen
for perioden 2005-2008. Det overordnede mål med strategien var at øge
beskæftigelsen for personer med handicap. Strategien var bygget op om
tre overordnede indsatsområder. Formålet med de tre indsatsområder
var:
1.
2.
3.
at gøre det lettere at kombinere handicap og job.
at sprede viden om mulighederne for at kombinere handicap og job.
at tilvejebringe større viden om veje, der effektivt fører til beskæfti-
gelse af personer med handicap.
Indsatsen inden for områderne var især rettet mod de centrale aktører,
som har betydning for beskæftigelse af personer med handicap: personen
med handicap, arbejdsgivere og kollegaer på arbejdspladsen samt kom-
munernes jobcentre. Ni initiativer blev igangsat, heriblandt udarbejdelse
af en samtaleguide til medarbejdere i jobcentrene, et forsøg med virk-
somhedsinnovatører, som skal hjælpe virksomheder, der ønsker at ansæt-
te personer med handicap, et forsøg med beskæftigelsesafklarende sam-
taler for førtidspensionister, en vidensbank med gode eksempler, en in-
formationskampagne og oparbejdelse af mere viden om, hvordan man
bedst muligt kan opkvalificere personer, som har problemer med at læ-
se/stave.
Kjeldsen m.fl. (2013) indeholder således bl.a. en evaluering af
strategiens målopfyldelse i forhold til disse tre indsatsområder. Med hen-
blik på fokus for denne litteraturoversigt begrænser vi os til at beskrive
undersøgelsens resultater for indsatsområde 3).
Undersøgelsens datagrundlag består af spørgeskemadata blandt
personer i befolkningen mellem 16 og 64 år, som blev interviewet i for-
bindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser i 2002,
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2005, 2008, 2010 og 2012. Hertil er der knyttet registeroplysninger.
Kjeldsen m.fl. (2013) undersøger udviklingen i beskæftigelsen mellem
2002 og 2012 for personer med handicap og sammenligner denne udvik-
ling med beskæftigelsesudviklingen for personer uden handicap. Kjeld-
sen m.fl. (2013) finder, at beskæftigelsen for personer med handicap er
9,8 procentpoint lavere i 2012, end den var i 2005, og 7,2 procentpoint
lavere i 2012, end den var i 2008. Rapporten viser imidlertid, at beskæfti-
gelsen for personer uden handicap også har været faldende i strategiperi-
oden, og at udviklingen ikke har været væsentligt forskellig for personer
med og personer uden handicap. Rapporten viser også, at andelen af per-
soner i arbejde i alle årene er betydeligt mindre for personerne med han-
dicap end for personerne uden. Kjeldsen m.fl. (2013) konkluderer på
denne baggrund, at det overordnede mål for indsatsområde 3) tilsynela-
dende ikke er nået.
SCHAU M.FL. (2005)
En anden dansksproget rapport ”Sindslidende og Arbejdsmarkedet. En
dokumentation af, hvad der virker og hvorfor” evaluerer den psykiatriske
jobkonsulentordning i Daghus HUSET i Skive (Schau, 2005). Rappor-
tens primære formål er at undersøge jobkonsulentordningens virkninger i
forhold til dels at få personer med handicap i beskæftigelse, og dels i for-
hold til at fastholde personer med handicap i beskæftigelse. Herudover er
det formålet at vurdere ordningens nytteværdi på baggrund af økonomi-
ske beregninger set ud fra et kommunalt perspektiv.
Daghus HUSET var på tidspunktet for evalueringen et blandt
flere tilbud i det daværende Viborg Amts distriktspsykiatri. Brugernes
diagnoser spændte vidt, fra angst og depression til skizofreni og person-
lighedsforstyrrelser, men der var tale om personer med kroniske eller
langvarige sindslidelser og/eller psykiske problemer, som havde behov
for særlig støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet. Der var primært
tale om personer på sygedagpenge eller kontanthjælp og derudover om
førtidspensionister, som ønskede et skånejob. På baggrund af erfaring
med et succesfuldt pilotprojekt ”Udslusning til job”, blev jobkonsulent-
ordningen etableret 1. februar 2003 og fysisk placeret i Daghus HUSET i
Skive. I evalueringsperioden (1. februar 2003 til 30. september 2004) be-
stod jobkonsulenten af en enkelt person med mange års erfaring i at ar-
bejde med psykisk syge som både behandler, støttekontaktperson for
psykisk syge og psykiatrisk jobkonsulent.
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jobkonsulentordningen minder i flere henseender om tankegan-
gen bag ”Individual Placement and Support” (IPS)-indsatser i andre lan-
de, se kapitel 3. Omdrejningspunktet for indsatsen var således jobkonsu-
lenten. En stor del af jobkonsulentens tid blev brugt på jobafklaring af
brugerne samt til at besøge offentlige og private virksomheder for at hø-
re, om de kunne være interesserede i et fremtidigt samarbejde omkring
en konkret bruger. Foruden støtte til jobafklaring og forberedelse til job-
samtaler var der også tale om opfølgningsstøtte tilpasset den enkelte bru-
ger, når vedkommende havde opnået beskæftigelse, samt dennes ar-
bejdsgiver. Jobkonsulenten fungerede i mange tilfælde som problemknu-
ser på arbejdspladsen i forbindelse med samspillet mellem bruger og
virksomhed. En meget vigtig og stor del af jobkonsulentens arbejde be-
stod endvidere i at være tovholder for brugeren over for de mange for-
skelligartede instanser, som brugeren grundet sin psykiatriske diagnose
var i berøring med.
Evalueringen af jobkonsulentordningen bygger på både kvalita-
tive interview med brugerne, virksomhederne og sagsbehandlerne samt
på kvantitative data indsamlet for samtlige 62 brugere (34 kvinder og 28
mænd), der var tilknyttet jobkonsulentordningen i evalueringsperioden.
Pr. 1. oktober 2004, hvor de beskæftigelsesmæssige virkninger af jobkon-
sulentordningen blev evalueret, var 22 brugere tilknyttet ordningen,
mens 40 brugere havde afsluttet deres forløb, dvs. de var blevet udsluset.
Evalueringen opererer med en succes- og beskæftigelsesprocent som mål
for de kvantitative virkninger af jobkonsulentordningen. Evalueringen
viser, at for de uafklarede brugere, som ud fra et kommunalt økonomisk
perspektiv udgør den absolut dyreste gruppe, var 20 brugere pr. 1. okto-
ber 2004, svarende til 51 pct. af gruppen, kommet i en eller anden form
for beskæftigelse, herunder var to kommet i ordinært arbejde. Nogle var
udsluset, mens andre stadig var tilknyttet jobkonsulentordningen. For
gruppen af brugere (to personer), som fra projektets begyndelse var i
fleksjob, og som skulle fastholdes i deres fleksjob, viser resultaterne at
begge brugere var fastholdt i deres job pr. 1. oktober 2004. Heraf var den
ene udsluset, mens den anden stadig var tilknyttet jobkonsulentordnin-
gen. Den sidste gruppe, som bestod af brugere, der ved projektets be-
gyndelse modtog førtidspension, men som alligevel blev visiteret til job-
konsulentordningen, havde en succes- og beskæftigelsesprocent på 57
pct. Tolv brugere var kommet i ikke-ordinær beskæftigelse pr. 1. oktober
2004, syv brugere var i skånejob, og fem brugere var i beskyttet beskæfti-
115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gelse. Nogle var udsluset, mens andre stadig var tilknyttet jobkonsulent-
ordningen. Resultaterne sammenlignes bl.a. med HUSETs tidligere ud-
slusningsresultater, hvor kun meget få brugere kom i arbejde. Set i det lys
vurderes det i evalueringen, at jobkonsulentordningens succes- og be-
skæftigelsesprocent er mærkbart høj. Evalueringen konkluderer, at både
det kvalitative og kvantitative datamateriale giver anledning til at betegne
jobkonsulentordningen som en succes. Jobkonsulentordningen har fx
samlet set i undersøgelsesperioden haft en succes- og beskæftigelsesrate
på 54,8 pct. målt på både de afsluttede brugere, samt de der stadig var
tilknyttet jobkonsulentordningen. En forsigtig sammenligning med lig-
nende tilbud (revalideringsinstitutioner) viser, at jobkonsulentordningen
har fået dobbelt så mange udsluset til arbejdsmarkedet. Resultaterne bør
ifølge Schau (2005) også ses i lyset af, at det er en vanskelig målgruppe at
få i arbejde via det kommunale system, og at mange af brugerne havde
været uden for arbejdsmarkedet i flere år, inden de blev tilknyttet job-
konsulentordningen. Det antages endvidere, at jobkonsulentordningen
har givet anledning til besparelser på sygedagpenge og kontanthjælp.
Derudover antages det også, at der er opnået besparelser i form af færre
sygehusindlæggelser, færre lægebesøg, mindre forbrug af medicin mv.
Da evalueringen primært baserer sig på kvalitative interview og
sekundært på simpel beskæftigelsesstatistik før og efter indsatsen, giver
den imidlertid ikke mulighed for at sige noget om, hvorvidt projektet har
haft en egentlig kausal beskæftigelseseffekt, fx sammenlignes indsats-
gruppens beskæftigelse før og efter indsatsen ikke med en tilsvarende
kontrolgruppes.
NORSKE KVANTITATIVE EVALUERINGER AF ÍNDSATSER
Flere af de norsksprogede studier er som nævnt litteraturoversigter. I
disse oversigter beskrives både ordninger, hvor der findes evalueringer
og decideret forskning i deres beskæftigelseseffekt, og ordninger, som
endnu ikke er evalueret. Vi beskriver kun de ordninger, hvor der ifølge
litteraturoversigterne foreligger kvantitative evalueringer.
WIK (2010)
Ét studie (en masteropgave) indeholder en litteraturoversigt over eksiste-
rende evalueringer af en række nationale indsatser i Norge, der søger at
116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
integrere og/eller fastholde personer med forskellige typer af handicap
på arbejdsmarkedet (Wik, 2010). Litteraturstudiet kommer kun overord-
net ind på indsatsernes indhold eller virkemidler, og det fokuserer i ste-
det på beskæftigelsesmæssige virkninger af indsatserne. Wik (2010) ind-
deler de nationale indsatser i en række indsatstyper:
Tilrettelægning og hjælpemidler
Økonomiske virkemidler
Arbejdsmarkedstiltag
IA-aftalen
Statslige handlingsplaner.
Tilrettelægning og hjælpemidler.
Både Arbeidsmiljøloven (2005, § 4-6) og Dis-
kriminerings- og tilgjengelighetsloven (2008, § 12) slår fast, at det er ar-
bejdsgiverens pligt at udføre en nødvendig tilpasning (tilrettelægning) af
arbejdsplads og arbejdsopgaver for medarbejdere med behov for det.
Arbeids- og velferdsetaten (NAV) har flere virkemidler, som er udviklet
specielt til tilpasninger for personer med handicap. Det drejer sig bl.a.
om funktionsassistentordningen, transportstøtteordningen og tilrettelæg-
ningsgarantiordningen. Litteraturgennemgangen finder på baggrund af
en række evalueringer (Econ, 2008; Amundsveen & Solvoll, 2003; Ram-
bøll Management, 2008), at der samlet set er gode resultater af hjælpe-
middel- og tilpasningsindsatserne med hensyn til at integrere og fasthol-
de personer med handicap på arbejdsmarkedet. Eksempelvis finder eva-
lueringen af Econ (2008), at funktionsassistentordningen for nogle per-
soner førte til øget arbejdstid, mens den for de flestes vedkommende
hjalp til ikke at reducere arbejdstiden. Evalueringen af transportstøtte-
ordningen (Amundsveen & Solvoll, 2003) finder, at ordningen ikke bi-
drog væsentligt til at få personer med handicap væk fra offentlig forsør-
gelse og ind på arbejdsmarkedet, men at flere personer i beskæftigelse
mente, at de ville kunne arbejde i en længere periode, at flere kom hurti-
gere tilbage i arbejde efter sygdom, og at flere endvidere følte sig i stand
til at bidrage med øget arbejdstid. Ingen af de evaluerede hjælpemiddel-
og tilpasningsindsatser er imidlertid fundet til at være særligt udbredte, og
det vurderes derfor, at deres potentiale ikke er udnyttet fuldt ud. Dette
kan ifølge Wik (2010) tilskrives mangelfuld information om ordningerne,
begrænsninger i reglerne samt divergerende og ringe koordineret kompe-
tence blandt de berørte instanser. Eksempelvis tildeles funktionsassisten-
117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ter kun til personer med et stærkt fysisk handicap, og først når alle andre
tiltag er fundet utilstrækkelige, og transportstøtte gives ligeledes kun til
personer med betydelige mobilitetsvanskeligheder.
Økonomiske virkemidler
udgør den anden type af nationale indsat-
ser over for personer med handicap. Økonomiske støtteordninger for at
fremme beskæftigelsen blandt personer med handicap er lovfæstede
gennem ”Folketrygdloven” (2009). Blandt de økonomiske ordninger kan
nævnes sygedagpenge, revalideringsydelse, tidsbegrænset invaliditetsydel-
se og grundydelse til transport. Der er ifølge Wik (2010) imidlertid ikke
udført konkrete evalueringer af disse tiltag, men NAV har ført statistik
over brugerne af ordningerne og deres eventuelle overgang til arbejde,
som kan være med til at belyse virkninger af ordningerne. Statistikken
viser, at hovedparten af de personer, som modtager midlertidige ydelser,
ikke vender fuldt ud tilbage til arbejdsmarkedet, og at det for dem, som
gør, er et fåtal, der ikke fortsætter med at modtage en eller anden form
for økonomisk støtte fra NAV sideløbende med deres beskæftigelse.
Arbejdsmarkedstiltag
udgør den tredje type af nationale indsatser
over for personer med handicap. Årlige undersøgelser fra Statistisk Sen-
tralbyrå og andre undersøgelser har i følge Wik (2010) vist, at deltagelse i
sådanne tiltag kan føre til en betydeligt højere beskæftigelsesprocent end
ikke deltagelse (Aukrust & Bø, 2009; J.I. Hamre, 2008; Pedersen, 2007).
Tiltagenes beskæftigelsesresultater varierer imidlertid markant fra mellem
76 pct. i beskæftigelse efter deltagelse i løntilskudsordninger til 25 pct. i
beskæftigelse efter deltagelse i Varigt Tilrettelagt Arbejde (VTA). Disse
forskelle kan tænkes at være forårsaget af forskelle mellem deltagerne i
de forskellige indsatser, således at de ikke er udtryk for forskelle i indsat-
sernes effekt. Wik (2010) peger således på, at egentlige beskæftigelses-
mæssige effekter af arbejdsmarkedstiltag er svært påviselige, fx er der
metodiske problemer i form af selvselektionsmekanismer, der kan spille
ind på undersøgelsesresultaterne. Der skelnes således mellem negativ
selvselektion, som vil sige, at det er de personer med mindst sandsynlig-
hed for at komme i arbejde, der hovedsageligt deltager i indsatsen, og
positiv selvselektion, som omvendt vil sige, at det er de personer med
den største sandsynlighed for at komme i arbejde, der hovedsageligt del-
tager i indsatsen (Røed m.fl., 2000). Tiltag, som er baseret på ”kunstigt”
skabte arbejdspladser, herunder midlertidige beskæftigelsestiltag og Va-
rigt Tilrettelagt Arbejde (VTA), viser sig at have de klart ringeste beskæf-
tigelsesmæssige virkninger (Aukrust & Bø, 2009). I disse tiltag afdækkes
118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der samtidig negativ selvselektion, mens tiltagene med de bedste beskæf-
tigelsesmæssige virkninger, herunder løntilskudsordningen og oplærings-
/uddannelsestiltag, er præget af en tydelig positiv selvselektion. Dette
bidrager til at forklare de store forskelle i beskæftigelsesresultater mellem
de forskellige tiltag, samtidig med at selvselektionsmekanismer også kan
medvirke til, at virkninger af samme tiltag kan variere kraftigt fra studie
til studie (Røed m.fl., 2000). Dog finder et studie, som kontrollerer for en
række observerede forskelle mellem indsats- og kontrolgruppen ved brug
af matching-metoden, at løntilskudsordningen havde en positiv og stati-
stisk signifikant øget beskæftigelseseffekt (Hamre, 2006). Som det påpe-
ges i litteraturoversigten af Wik (2010) er undersøgelsen generel og un-
dersøger ikke specifikt personer med handicap. Alligevel kan undersøgel-
sen sige noget om denne gruppe, da løntilskudsordningen har en klar
overvægt af personer med handicap (NAV, 2009). Wik (2010) konklude-
rer, at forskningen i virkningerne af arbejdsmarkedstiltag langt fra er en-
tydig, og at resultaterne varierer både i fremstilling og i indhold. Evalue-
ringerne af arbejdsmarkedstiltagene viser dog, at forskellige grupper har
forskellig gavn af disse tiltag og har forskellige behov både i forhold til
tiltagenes indhold og varighed. Det kommer tydeligt frem, at de der reg-
nes for at have de bedste forudsætninger for ordinært arbejde, også er
dem, som oftest visiteres til de bedste tiltag. Wik (2010) konkluderer lige-
ledes, at heller ikke de, som deltager i de mest succesfulde ordninger,
såsom lønstilskud og oplærings-/uddannelses-tiltag, ser ud til at have
nogen enkel vej ind på arbejdsmarkedet, da afslutning på uddannelse ofte
ender i ledighed, samtidig med at deltagere i løntilskudsordningen ofte
ikke er sikret nogen ordinær stilling, når tilskuddet ophører.
Inkluderende arbeidsliv-aftalen (IA-aftalen)
er overskriften på den
fjerde nationale indsatstype. IA-aftalen blev indgået i 2001 og er en aftale
mellem den norske regering og arbejdsmarkedets parter. IA-aftalens
formål var todelt i relation til personer med handicap. Den handlede dels
om at følge op på allerede ansatte personer med handicap på deres ar-
bejdspladser, og dels om at integrere flere personer med handicap på ar-
bejdsmarkedet. Evalueringer af IA-aftalens målopfyldelse (Dale-Olsen,
Hardoy, Storvik, & Torp, 2005; Ose m.fl., 2009) konkluderer, at IA-
virksomhederne i langt højere grad er lykkedes med at følge op på deres
allerede ansatte personer med handicap (første delmål), herunder at sæn-
ke deres sygefravær, end på at integrere flere personer med handicap i
virksomhederne (andet delmål). De virkemidler, der fungerer bedst som
119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
motivationsfaktor for arbejdsgivere til at indgå en IA-aftale, er de øko-
nomiske, og her er tilrettelægningstilskuddet både det mest efterspurgte
og det mest brugte. Det konkluderes imidlertid, at IA-aftalens virkemid-
delbrug slet ikke er godt nok dokumenteret eller effektevalueret, således
at der er behov for mere forskning om dens beskæftigelsesmæssige virk-
ninger (Ford, 2006; Ose m.fl., 2009).
Statslige handlingsplaner
for at få flere personer med handicap inte-
greret på arbejdsmarkedet udgør den sidste type af de nationale indsatser
over for personer med handicap. ”Plan for rekruttering av personer med
nedsatt funksjonsevne” (2004) indebærer, at 5 pct. af nyansættelserne på
statslige arbejdspladser skal forbeholdes personer med handicap. Da pla-
nen blev evalueret for perioden august 2004 til august 2006, var målet
dog langt fra nået (Bull m.fl., 2007). Det første år var 2,4 pct. af samtlige
nyansatte i staten personer med handicap og året efter gjaldt det kun 1,2
procent. Andre handlingsplaner er Tjenestemannsloven § 9, som siger, at
der, hvis der blandt kvalificerede ansøgere til en stilling er én eller flere,
som har et handicap, altid skal indkaldes mindst én sådan ansøger til job-
samtale. Arbejdsgivere i den offentlige sektor kan også ansætte en kvali-
ficeret person med handicap frem for en bedre kvalificeret ansøger, hvis
ansøgeren med handicap tilfredsstiller kravene i stillingsopslaget. Evalue-
ringen af Bull m.fl. (2007) finder, at cirka halvdelen af virksomhederne,
som ansætter, havde benyttet sig af kravet om at indkalde mindst én an-
søger med handicap til jobsamtale, men at kun tre virksomheder havde
ansat en ansøger med handicap på baggrund af muligheden for at fravæl-
ge den mest kvalificerede til fordel for personen med handicap. En eva-
luering af et etårigt trainee-program i de norske direktorater for personer
med handicap finder bl.a., at tiltaget medførte, at majoriteten af deltager-
ne fik ansættelse, mens de resterende fik referencer og nyttige kvalifikati-
oner på CV’et. Bull m.fl. (2007) opsummerer, at det overordnede indtryk
af de statslige handlingsplaner er gode intentioner, men med svage resul-
tater i form af ansættelser af personer med handicap.
Litteraturoversigten af Wik (2010) kommer således godt rundt
om de nationale indsatser i Norge, men giver samtidig anledning til at
konkludere, at der er behov for mere forskning i indsatsernes effekter.
Det er således meget vanskeligt på baggrund af de eksisterende evalue-
ringers undersøgelsesdesign og analysemetoder at kunne sige noget om
egentlige beskæftigelsesmæssige effekter af de nationale indsatser.
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
RUSNES (2010)
En anden norsk litteraturoversigt
Arbeidsrettede tiltak for unge med
funksjonsnedsettelser – en kunnskapsoversikt
(Rusnes, 2010) beskæftiger sig
med arbejdsrettede tiltag/indsatser, som har til formål at skabe en varig
tilknytning til arbejdsmarkedet for unge mennesker med fysiske og psyki-
ske handicap. Litteraturoversigten giver en systematisk gennemgang af
den eksisterende norske (forsknings-) litteratur på området inddelt efter
forskellige tiltag. Tiltagene er i hovedsagen nationale, standardiserede
tiltag i regi af Arbeids- og velferdsetaten (NAV), hvorfor en del af tilta-
gene er gengangere fra den ovenfor beskrevne litteraturoversigt af Wik
(2010), men også en række lokale tiltag bliver gennemgået. På samme
måde som Wik (2010) inddeler Rusnes (2010) tiltagene under forskellige
overskrifter, hvoraf flere er sammenfaldende med inddelingen i Wik
(2010). Evalueringerne af tiltagene bygger både på kvantitative og kvalita-
tive data. Det er primært resultaterne på baggrund af de kvantitative data,
som vi beskriver. Evalueringerne indeholder dog sjældent undersøgelses-
design og analysemetoder, der kan sige noget om reelle kausale effekter,
som det også blev konkluderet på baggrund af litteraturoversigten af Wik
(2010). Rusnes (2010) inddeler indsatserne i følgende indsatstyper:
Tiltak rettet mot arbeidsgivere og virksomheter
Tilrettelegging og hjelpemidler
Informasjon, veiledning og oppfølging
Opplæring og utdanning
Arbeidspraksis i ordinært arbeidsliv
Tiltak i skjermet virksomhet.
Tiltag rettet mod arbejdsgivere og virksomheder
er et område, hvor der ifølge
Rusnes traditionelt har været få tiltag i Norge. Det er tiltag, der skal mo-
tivere eller gøre det lettere for arbejdsgivere at ansætte og fastholde per-
soner med handicap i form af fx økonomiske kompensationsordninger,
vejledning, information osv. Et sådan tiltag er den landsdækkende tids-
begrænsede løntilskudsordning, som i forhold til personer med handicap
kan gives for en periode af maksimalt tre år. For personer med handicap
finder Econ (2001), at effekten af løntilskudsordningen var størst for
længerevarende tilskud, og at den langsigtede effekt af ordningen var god,
idet hele 60 pct. af deltagerne var i beskæftigelse halvandet år efter tilta-
gets afslutning. I en evaluering af Møller (2005) konkluderes det: ”På den
121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andre siden finner vi også tiltakskjeder, hvor de med psykiske lidelser har
en relativt sett bedre jobbeffekt sammenlignet med andre yrkeshemmede.
(…) Dette gjelder tiltakskjeder, som starter med arbeidstrening, og som
ender opp med lønnstilskudd” (Rusnes, 2010). Endelig har matching-
studiet af Hamre (2006) analyseret sandsynligheden for at komme i be-
skæftigelse for personer med handicap som følge af fire arbejdsmarkeds-
tiltag, hvoraf løntilskudsordningen som det ene tiltag giver de største po-
sitive effekter. Således havde deltagere i løntilskudsordningen 21 pct.
større sandsynlighed for at være i beskæftigelse et år efter at have modta-
get løntilskud set i forhold til ikke-deltagere. Der er også forsøg i gang
med en tidsubegrænset løntilskudsordning, hvor tilskuddet er en kom-
pensation for personens reducerede arbejdsevne. Der findes imidlertid
(endnu) ingen kvantitativ forskning i tiltagets virkning.
Tilretteleggning og hjelpemidler
udgør den anden type af indsatser,
som Rusnes (2010) beskriver. For det første findes en permanent ord-
ning med tilrettelægningstilskud, som er en økonomisk støtte til arbejds-
givere, der skal kompensere for udgifter til tilrettelægning af arbejdsplad-
sen og arbejdsopgaverne for medarbejdere, der er i fare for at blive sy-
gemeldte, eller som modtager revalideringsydelse. Tiltaget er forbeholdt
IA-virksomheder. Støtten kan gives både individuelt og til grupper af
medarbejdere. En evaluering af tiltaget (Kvåle & Olsen, 2004) på bag-
grund af registerdata og interview finder, at tilskuddet oftest blev an-
vendt til organisatoriske formål, såsom ekstra bemanding, træning, be-
handling, oplæring og i visse tilfælde udstyr, men at ordningen i det hele
taget ikke var særligt brugt.
For det andet findes en såkaldt tilrettelægningsgaranti, der blev
landsdækkende i 2008. Det er en ordning, der garanterer, at de nødven-
dige tiltag og hjælpemidler, som en arbejdsgiver og arbejdstager behøver
i forbindelse med ansættelse og/eller fastholdelse af en person med han-
dicap, er til rådighed. Tiltagene og hjælpemidlerne stilles til rådighed tid-
ligt i processen, og der foretages en opfølgning efter ansættelsen. Der er
tale om en skriftlig servicegaranti, som forpligter NAV til at give hurtig
sagsbehandling og tilpasset opfølgning til arbejdsgiver og arbejdstager.
Der findes ifølge Rusnes foreløbig ingen kvantitativ forskning eller eva-
lueringer af tiltaget i sin nuværende form. Funktionsassistentordningen
udgør et tredje tiltag, hvor en assistent hjælper medarbejdere med et
svært fysisk handicap med at udføre praktiske opgaver af både personlig
og jobrelateret karakter på arbejdspladsen. Tilrettelægningsordningen
122
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal være afprøvet, inden en funktionsassistent kan rekvireres. Der findes,
ifølge Rusnes (2010), tre evalueringer af ordningen (Helle & Widding,
2008; Econ, 2008; Berge, 2007), hvoraf den ene (Econ, 2008) også blev
nævnt i litteraturoversigten af Wik (2010). Alle tre evalueringer har over-
ordnet fundet positive virkninger af ordningen, uden at der er tale om
effektmålinger. Set i forhold til de positive virkninger er ordningen dog
ikke særligt udbredt (jf. Wik, 2010), og det anbefales, at kriterierne for at
komme ind under ordningen udvides.
Information, vejledning og opfølgning
udgør den tredje type af indsat-
ser. Jobressurs.no er en webside etableret i 2006, hvor unge mennesker
med handicap kan søge job gennem jobopslag, indhente information og
tips, og de kan udveksle erfaringer om, hvordan man fortæller om sit
handicap i en jobsøgningsproces. Der foreligger endnu ingen evaluerin-
ger af websiden, og websiden er under stadig udvikling.
Jobbklubb-ordningen er et permanent tiltag, hvor personer med
handicap gennem et seks uger langt forløb tilbydes individuel coaching,
hjælp til CV- og jobansøgningsskrivning, træning i stillingsanalyse og job-
interviewteknik samt bevidstliggørelse om egne kompetencer. Som tidli-
gere omtalt har Hamre (2006) med brug af matching-metoden analyseret
sandsynligheden for at komme i beskæftigelse for personer med handi-
cap som følge af fire arbejdsmarkedstiltag, hvoraf Jobbklubb-ordningen
var den ene. Efter løntilskudsordningen fandt Hamre, at Jobbklubb-
ordningen var den næst mest effektive. Således havde deltagere 9 pro-
centpoint større sandsynlighed for at være i beskæftigelse et år efter at
have deltaget i Jobbklubb-ordningen end ikke-deltagere.
I tiltaget ”Veilednings- og oppfølgingslos”, som er permanent og
blev startet i 2008, giver såkaldte ”lodser”, som er ansat i NAV-regi, støt-
te, information og vejledning til personer med psykiske handicap for dels
at integrere flere på arbejdsmarkedet, og dels fastholde flere i beskæfti-
gelse. Tiltaget er ifølge Rusnes (2010) imidlertid endnu ikke evalueret.
Tiltaget ”Arbeid med bistand” (AB) er et større permanent tiltag i regi af
NAV bestående af en række forskelligartede elementer, hvis formål det
er at integrere flere personer med handicap på arbejdsmarkedet. AB in-
deholder elementer, der bringes i spil i flere faser, såsom kompetence-
kortlægning, støtte til at finde ordinær beskæftigelse og opfølgende ind-
sats, når beskæftigelse er opnået. AB svarer til ”Supported Employment”
(SE)-tiltag i andre lande. Deltagerne får stillet en personlig tilrettelægger
til rådighed, som udgør omdrejningspunktet for støtte i både jobsøg-
123
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ningsprocessen og den efterfølgende opfølgningsproces, fx får deltagerne
hjælp til tilpasninger og opfølgning på arbejdspladsen og støtte i forbin-
delse med løn- og ansættelsesforhandlinger. AB kan bl.a. anvendes i for-
bindelse med overgang fra uddannelse til arbejde. Indsatsens længde va-
rierer efter individuelt behov, men kan dog maksimalt vare i tre år. Rus-
nes (2010) lister fire studier, som hver især har evaluereret virkningerne
af AB (Spjelkavik m.fl., 2003, 2007; Econ, 2004, 2005), hvoraf det kun er
det ene (Econ, 2004), der direkte har beskæftigelse som kvantitativt out-
come-mål, mens flere anvender kvalitative evalueringsmetoder. Samlet
set er resultaterne af AB blandede og forholdsvis svage, hvad angår at
integrere flere i målgruppen på arbejdsmarkedet. En vigtig pointe i flere
af evalueringerne er imidlertid, at den personlige tilrettelægger spiller en
meget væsentlig rolle, og at resultatet af AB dermed i høj grad afhænger
af tilrettelæggerens indsats. Evalueringen af Econ (2004) baserer sig på
registerdata for personer, der deltog i indsatsen i perioden 1998-2001.
Nogen egentlig effektmåling er der imidlertid ikke tale om, idet evalue-
ringen ikke anvender en kontrolgruppe. Evalueringen finder, at fire år
efter indsatsens afslutning var omtrent halvdelen af deltagerne på fuld
invaliditetsydelse, mens kun 29 pct. af deltagerne havde eller havde haft
ordinær beskæftigelse. Rusnes (2010) påpeger, at en af årsagerne til de
svage virkninger af AB kan være, at deltagernes forudsætninger for be-
skæftigelse i mange tilfælde er ganske ringe.
Opplæring og utdanning
udgør en fjerde type af indsatser, hvis mål i
første omgang er tilbud om oplæring og uddannelse til unge mennesker
med handicap og således kun på sigt beskæftigelse. Tiltag herunder vil
derfor ikke blive beskrevet nærmere.
Arbeidspraksis i ordinært arbeidsliv
er overskriften på en femte type
af indsatser, der giver unge mennesker med handicap mulighed for at
afprøve sig selv og deres kompetencer i erhvervspraktik på ordinære ar-
bejdspladser. Et enkelt studie (Hamre, 2006) har evalueret effekten af
tiltaget ”Arbeidspraksis i ordinære virksomheter”, hvor unge mennesker
med handicap ansættes i en virksomhed i maksimalt to år på særlige vil-
kår, dvs. med bl.a. tilrettelægningshjælp og en individuel oplæringsplan,
som udarbejdes i samarbejde med arbejdsgiveren, som skal beskrive mål,
arbejdsopgaver og oplæring. En kontaktperson på arbejdspladsen følger
op under hele praktikperioden. Hamre har analyseret ordningens effekt
på sandsynligheden for at komme i beskæftigelse for personer med han-
dicap. Hamre finder, at deltagere i ordningen havde 7 procentpoint stør-
124
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
re sandsynlighed for at være i beskæftigelse et år efter at have deltaget i
ordningen end ikke deltagere. ”Open Mind”, som er et andet tiltag under
denne overskrift, er evalueret af Skøien, Hem & Tyrmi (2006). ”Open
Mind” er et projekt i regi af Telenor (registreret under ”Arbeit med bi-
stand” i NAV), som startede i 1994 og blev permanent i 1999. Der er tale
om et toårigt kursus- og erhvervspraktikprogram med en tre måneders
kvalificeringsperiode med kurser, vejledning og kompetencekortlægning
og derefter en erhvervspraktikperiode på 21 måneder, som finder sted i
enten Telenor eller i en af Telenors samarbejdsvirksomheder. For at
kunne deltage i projektet, skal man have et fysisk handicap, en hørened-
sættelse eller en synsnedsættelse. Man skal være på arbejdsrettet rehabili-
tering og have en videregående uddannelse eller anden relevant uddan-
nelse. Endvidere kræves det, at man er motiveret og ønsker at komme i
beskæftigelse. Op til fem praktikanter kan deltage i ordningen to til fire
gange om året. Ifølge evalueringen havde projektet i perioden 1994 til
2005 80-90 deltagere, hvoraf tre ud af fire efter projektets afslutning op-
nåede varig beskæftigelse. En trainee-ordning, som er blevet afprøvet i
de norske departementer, direktorater og tilsyn (for departementernes
vedkommende i efteråret 2007 til efteråret 2008 og for direktorater-
nes/tilsynenes vedkommende i efteråret 2008 til efteråret 2009) er et
tredje tiltag med arbejdspraksis i ordinært arbejdsliv. Deltagere var højt-
uddannede personer med forskelligartede handicap. I departementernes
trainee-program deltog 16 personer, og i direktoraternes/tilsynenes trai-
nee-program deltog 20 personer fordelt på arbejdspladser i hele landet.
Rusnes (2010) beskriver resultaterne af tre evalueringer af trainee-
programmet (Skarpaas & Rusnes, 2008; Skog Hansen & Reegård, 2008;
Reegård, Skog Hansen & Mandal, 2009). De evaluerer tilsammen opfyl-
delsen af trainee-programmets to formål, nemlig dels at tilbyde kvalifice-
rede personer med handicap et års relevant erhvervserfaring som trainee
for at styrke deres efterfølgende muligheder på arbejdsmarkedet, og dels
at bidrage til at skabe opmærksomhed om personer med handicap som
en arbejdskraftressource og samtidig tilføre forvaltningen erfaring med at
have personer ansat med forskellige typer handicap. De tre evalueringer
giver samlet set et positivt billede af programmet i forhold til at integrere
deltagerne på arbejdsmarkedet efter programmet, selv om deltagelse kun
i nogle tilfælde har ledt til fast beskæftigelse for trainee’erne. Derudover
afdækkes en række udfordringer/barrierer i form af mangel på erhvervs-
erfaring eller relevant kompetence hos trainee’erne, manglende opfølg-
125
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ning og mangel på relevante arbejdsopgaver fra arbejdspladsernes side
samt mangel på åbenhed fra traineernes side omkring deres handicap.
Endvidere konkluderes det, at det er svært at bedømme, om trainee-
programmet har bidraget til at skabe en positiv holdningsændring i for-
hold til personer med handicap på de deltagende arbejdspladser, selv om
trainee-programmet har bidraget til en øget bevidstliggørelse og synlig-
gørelse af denne gruppe af arbejdstagere. Derudover er der efter udgivel-
sen af Rusnes (2010) foretaget en slutevaluering af trainee-programmet i
direktoraterne (Regård & Mandal, 2010). Slutevalueringen viser, at om-
trent et halvt år efter trainee-periodens udløb var 12 ud af de 18 trainees i
beskæftigelse. Derudover mente 16 ud af de 18 trainees, at deltagelse i
programmet havde styrket deres muligheder på arbejdsmarkedet i høj
eller i nogen grad bl.a. via større selvtillid og øget mestringsfølelse.
Tiltak i skjermet virksomhet
udgør den sidste type af indsatser i
Rusnes (2010). Den sigter mod at forbedre mulighederne for beskyttet
beskæftigelse for unge mennesker med handicap. Da vi her fokuserer på
personer med handicap og deres muligheder for ordinær beskæftigelse,
omtales resultaterne af tiltagene ikke nærmere.
På baggrund af denne række af tiltag konkluderer Rusnes (2010),
at der er stor variation i, hvor meget og på hvilken måde de enkelte tiltag
er evalueret, men at der generelt mangler viden om effekten af beskæfti-
gelsesindsatser for unge mennesker med handicap. Rusnes konkluderer
derfor, at der bør forskes mere inden for dette felt, og endvidere at der
mangler nationale tiltag, som retter sig direkte mod unge mennesker med
handicap.
NORVOLL & FOSSESTØL (2010)
En tredje norsksproget litteraturoversigt indeholder en bred gennemgang
af national og international forskningslitteratur i perioden 2000-2010 om
relationen mellem personer med handicap og arbejdsmarkedet (Norvoll
& Fossestøl, 2010). Det er kun en (mindre) del af oversigten, der retter
fokus mod de beskæftigelsesmæssige virkninger af indsatser for personer
med handicap på arbejdsmarkedet, og for en stor del af disse tiltag er der
endvidere tale om tiltag, som er beskrevet andre steder i denne litteratur-
oversigt. Vi gennemgår derfor ikke resultaterne i Norvoll & Fossestøl
(2010) nærmere, men henviser til Norvoll & Fossestøl (2010).
126
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FRØYLAND M.FL.(2006)
Et andet norsk studie ”Individuell Oppfølging. Sluttevalering av et for-
søksprosjekt i Østfold” (Frøyland m.fl., 2006) evaluerer et to-årigt lokalt
beskæftigelsesprojekt ”Individuell Oppfølging” (IO). IO-projektet påbe-
gyndtes i efteråret 2003 og afsluttedes ved udgangen af 2005. Formålet
med projektet var at afprøve en model, der skulle øge integrationen på
arbejdsmarkedet blandt personer med handicap. Projektets målgruppe
var personer med behov for assistance i processen hen imod at opnå or-
dinær beskæftigelse, men som derudover var velfungerende, og som
havde den nødvendige motivation og tillid til, at det kunne lade sig gøre
at opnå ordinær beskæftigelse. Det var således tanken, at deltagerne i de
fleste tilfælde selv skulle være hovedaktører i opnåelsen og fastholdelsen
af beskæftigelse med støtte og hjælp fra projektet. Projektet byggede på
principper, der minder om principperne bag SE-/IPS-tilgangen, nemlig
med fokus på ordinær beskæftigelse, én-til-én-kontakt mellem den enkel-
te deltager og IO-konsulenten, som var omdrejningspunktet for indsat-
sen (jf. SE), praktiske løsninger på konkrete beskæftigelsesmæssige for-
hindringer, høj intensitet og højt tempo i indsatsen, langvarig opfølgning
efter beskæftigelse blev opnået samt parallelitet i den beskæftigelsesmæs-
sige indsats og i den øvrige behandling. IO-konsulenterne arbejdede i
gennemsnit med 25 deltagere hver. De anvendte det meste af deres tid
på deltagerne og brugte i gennemsnit en ugentlig arbejdsdag på direkte
virksomhedskontakt.
Omkring 700 personer, hovedsageligt med ikke nærmere define-
rede psykiske eller muskuloskeletale problemer, deltog i projektet. Evalu-
eringen viser, at to ud af tre deltagere deltog i projektet i en periode på
maksimum 10 måneder, mens det i gennemsnit tog omkring fem måne-
der, fra en deltager blev henvist til projektet, til vedkommende kom i
ordinær beskæftigelse, med store udsving fra gennemsnittet. Evaluerin-
gen viser desuden, at i løbet af projektperioden opnåede 35 pct. af delta-
gerne i projektet ordinær beskæftigelse (30 pct. i 2004 og 38 pct. i 2005).
I projektperiodens sidste år, 2005, hvor 228 personer havde afsluttet pro-
jektet, blev 46 pct. af deltagerne formidlet til enten ordinær beskæftigelse
(38 pct.), arbejde med løntilskud (5 pct.) eller egen selvstændig virksom-
hed (3 pct.). Typen af beskæftigelse var typisk assistent- eller medarbej-
derstillinger, som ikke krævede større krav til uddannelse, fx lagerarbejde,
butiks- og omsorgsarbejde, og hovedparten af denne beskæftigelse anta-
ges at have været fuldtidsbeskæftigelse. Deltagere med højere uddannelse
127
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
havde således ofte svært ved at opnå beskæftigelse, som svarede til deres
uddannelsesmæssige kvalifikationer. De konsulenter, som opnåede de
bedste resultater med deres deltagere, havde den mest aktive netværks-
og virksomhedskontakt på vegne af deres deltagere (og arbejdede der-
med på sin vis uden om IO-princippet om, at deltageren selv skulle være
hovedaktøren i den beskæftigelsesrettede indsats).
Evalueringen konkluderer, at resultaterne af IO-projektet er me-
get gode. Undersøgelsesdesignet og analysemetoderne giver imidlertid
ikke mulighed for at kunne sige noget om en eventuel positiv effekt af
indsatsen, fx sammenlignes indsatsgruppens beskæftigelse før og efter
ikke med den hos en tilsvarende kontrolgruppe. Derudover giver evalue-
ringen ikke mulighed for at sige noget om projektets beskæftigelsesmæs-
sige langtidseffekter, efter at opfølgningsstøtten var ophørt.
SVENSKE KVANTITATIVE EVALUERINGER AF ÍNDSATSER
RIKSREVISIONEN (2007)
Vi har inkluderet et enkelt svensksproget studie, ”Utanförskap på ar-
betsmarknaden. Funktionshindrade med nedsatt arbetsförmåga” (Riks-
revisionen, 2007). Studiet evaluerer den svenske stats arbejdsmarkedspo-
litiske tiltag for personer med handicap, herunder særligt om løntilskuds-
ordningen har givet anledning til en stærkere arbejdsmarkedsposition for
denne befolkningsgruppe. I 2000 vedtog den svenske regering lovforslag
om en national handlingsplan i forhold til handicappolitikken ”Från pati-
ent till medborgare – en nationell handlingsplan för handikappolitiken”.
Loven fastsatte overordnet set, at personer med handicap skal have
samme muligheder for udfoldelse i samfundet som personer uden handi-
cap. Med henblik på arbejdsmarkedet fastsatte den svenske regering på
foranledning af den svenske arbejdsmarkedsstyrelse (AMS) i 2002 fem
milepæle, som ønskedes indfriet inden 2010. Riksrevisionens rapport
indeholder en evaluering af fire spørgsmål. I relation til fokus for nærvæ-
rende litteraturoversigt er det imidlertid alene Riksrevisionens evaluering
af opfyldelsen af to af disse spørgsmål, som vi gennemgår:
1.
Har regeringens og AMS’s foranstaltninger rettet mod personer med
handicap bidraget til, at beskæftigelsen og arbejdsløsheden er relativt
forbedret inden for denne gruppe set i forhold til den øvrige be-
128
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
folkning, samt til at indskrivningsperioden på jobcentrene har udvik-
let sig bedre (dvs. er blevet relativt kortere) for gruppen af personer
med handicap set i forhold til de øvrige indskrevne på jobcentrene?
I hvilken udstrækning har AMS’s foranstaltninger ført til, at perso-
ner med handicap er overgået fra støttede til ustøttede permanente
og tidsbegrænsede stillinger?
Den svenske stat har således i de senere år anvendt betydelige økonomi-
ske ressourcer på arbejdsmarkedstiltag rettet mod personer med handi-
cap. Løntilskudsordningen er den største ordning, både med hensyn til
antallet af økonomiske midler (7,4 mia. svenske kroner i 2006) og antallet
af deltagere (59.000 personer i 2006). Den samlede finansielle ramme for
arbejdsmarkedstiltagene rettet mod personer med handicap var i 2006 på
11,6 mia. svenske kroner og forventedes i 2007 at beløbe sig til 12,6 mia.
svenske kroner. På baggrund af statistiske data fra AMS og Statistiska
centralbyrån (SCB) konkluderer Riksrevisionen imidlertid, at målene i
spørgsmål 1 ikke var nået på evalueringstidspunktet, hverken målt rela-
tivt eller absolut. Beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap
var således stadig betydeligt lavere end for den øvrige befolkning, og ud-
viklingen i beskæftigelsesfrekvensen var ikke relativt bedre set i forhold
til den øvrige del af arbejdsstyrken. I 2000 var beskæftigelsesfrekvensen
således 56 pct. for personer med handicap, mens den i 2006 var 52 pct.
For resten af arbejdsstyrken var de tilsvarende andele 75 pct. i begge år.
Andelen af langtidsledige, der udgøres af personer med handicap, steg
endda inden for undersøgelsesperioden imod de lovgivningsmæssige
målsætninger. I begyndelsen af 2005 var denne andel omkring 11 pct.,
mens den i september 2007 var omkring 19 pct. Riksrevisionen konklu-
derer dog samtidig, at AMS opfylder regeringens overgangsmål til ustøt-
tet beskæftigelse. Andelen af overgange fra løntilskud til ustøttet beskæf-
tigelse for personer med handicap blev således øget for hvert år inden
for undersøgelsesperioden – fra 2 pct. i 2001 til 5 pct. i 2005. Personer
med handicap var på undersøgelsestidspunktet fastansat i stort set sam-
me omfang som personer uden handicap. Statistikken viser, at andelen af
fastansatte medarbejdere ud af samtlige beskæftigede faldt en smule fra
87 pct. i 2004 til 85 pct. i 2006. For personer med handicap i beskæftigel-
se var en tilsvarende andel på 85 pct. fastansatte i 2006.
129
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KONKLUSION
Litteraturgennemgangen har vist, at forekomsten af skandinavisksproge-
de, kvantitative studier af beskæftigelsesindsatsers effekt på at integrere
og fastholde personer med forskellige fysiske og/eller psykiske handicap
under ét på arbejdsmarkedet er forholdsvis sporadisk og i mange tilfælde
baseret på begrænsede data og analysemetoder.
Selv om der findes meget litteratur om ”handicap og beskæfti-
gelse”, beskæftiger kun en mindre del af litteraturen sig med indsatser
med det formål at integrere henholdsvis fastholde personer med handi-
cap på arbejdsmarkedet, og kun en mindre del af disse indsatser er evalu-
eret kvantitativt. Ydermere levner de kvantitative studier af indsatser ofte
hverken designmæssigt eller metodisk mulighed for at sige noget om
egentlige effekter af disse indsatser. Vi har således ikke fundet nogen
skandinavisksprogede RCT-studier eller evalueringer, som har anvendt et
undersøgelsesdesign eller analysemetoder, som kan give anledning til at
betegne dem som egentlige effektmålinger. I forhold til den internationa-
le litteratur på området savnes der dermed i endnu højere grad velfunde-
ret skandinavisk viden om beskæftigelseseffekter af beskæftigelsesindsat-
ser for personer med forskellige fysiske og/eller psykiske handicap under
ét.
Med dette in mente vil vi alligevel fremdrage nogle konklusioner
på baggrund af den skandinaviske litteratur. Ud fra både den danske,
norske og svenske litteratur må vi konkludere, at overordnede nationa-
le/statslige beskæftigelsesstrategier/handlingsplaner ikke har indfriet
målsætninger om at øge beskæftigelsen for personer med handicap. For
eksempel har man for Danmarks og Sveriges vedkommende ikke kunnet
observere en relativ forbedring i beskæftigelsen blandt personer med
handicap set i forhold til personer uden handicap, og for Norges ved-
kommende fandt vi, at målet om, at 5 pct. af nyansættelserne på statslige
arbejdspladser skal forbeholdes personer med handicap, langt fra er nået.
En række nationale arbejdsmarkedstiltag har tilsyneladende posi-
tive beskæftigelseseffekter i Norge, hvor der findes flere evalueringer af
disse tiltag. Det gælder især en løntilskudsordning, men også arbejdsprak-
tik i ordinære virksomheder og tilrettelægnings- og hjælpemiddelordnin-
ger i form af bl.a. funktionsassistentordningen. Herudover har et enkelt
norsk studie vist, at et projekt med erhvervsrettet rådgivning (”case ma-
nagement”) og jobsøgningsstøtte (som i et vist omfang kan siges at byg-
130
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ge på principperne bag SE-/IPS-tilgangen) tilsyneladende havde positive
virkninger på beskæftigelsen. Der er imidlertid alvorlige metodiske for-
behold forbundet med undersøgelserne, og det er derfor langt fra sikkert,
at de reelle beskæftigelseseffekter er positive/så store, som resultaterne
af evalueringerne viser. Der synes derfor behov for at gennemføre veltil-
rettelagte effektmålinger af disse ordninger.
131
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 1
EKSKLUSIONSKRITERIER FOR SYSTEMATISKE REVIEW
Eksklusionskriterier for systematiske review (tilsvarende gælder for den
skandinavisksprogede litteratur). Et review er ekskluderet, hvis:
1.
populationen primært befinder sig uden for den erhvervsaktive alder
(dvs. ikke befinder sig i aldersgruppen ca. 16-64 år afhængigt af lan-
dekontekst), da beskæftigelse er outcome-mål. Vi ekskluderer såle-
des eksempelvis et review, hvis det primært omhandler unge (”ado-
lescents”) og deres transition fra studieliv til arbejdsmarked.
personerne i de enkelte primærstudiers undersøgelse ikke har et
handicap, som danner udgangspunkt for undersøgelsen. Vi eksklu-
derer med andre ord review, hvor beskæftigelse indgår, fordi handi-
cappet er noget, personerne har erhvervet sig i forbindelse med de-
res beskæftigelse, fx ved en arbejdsskade, og ikke fordi beskæftigelse
indgår som direkte outcome-mål. Review, der omhandler forskning i
arbejdsmiljø/arbejdsskader, ekskluderes således.
det fremgår af reviewet, at der for hovedparten af personerne i pri-
mærstudierne er tale om et ikke-varigt handicap (grænse for ikke-
2.
3.
133
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
varig: 3 mdr.). Review, der omhandler forskning i korterevarende
sygefravær, ekskluderes således eksempelvis. Reviewet behøver ikke
eksplicit at definere varigheden af handicap (dette er i øvrigt vanske-
ligt, da de forskellige primærstudier i et review ofte opererer med
forskellige varigheder). Det er tilstrækkeligt, at det af reviewet frem-
går, hvilke varigheder de enkelte primærstudier hver især opererer
med.
reviewet ikke har beskæftigelse som outcome-mål på den ene eller
anden måde. Dvs. at reviewet hverken omhandler fastholdelse af
beskæftigelse for personer med handicap, som på undersøgelses-
tidspunktet var i beskæftigelse, tilbagevenden til (oprindeligt eller nyt)
arbejde (”return-to-work”) for personer med handicap efter syge-
melding eller integration på arbejdsmarkedet af personer med han-
dicap, som på undersøgelsestidspunktet var uden fast tilknytning til
arbejdsmarkedet.
I litteraturoversigten er dermed inkluderet den litteratur, som omhandler
personer med et eller flere varige handicap og deres relation til et eller
flere beskæftigelsesmæssige outcome-mål (beskæftigelsesudfald).
134
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 2
SØGNING EFTER SYSTEMATISKE REVIEW
Eksempel på en søgning efter internationale (engelsksprogede) systema-
tiske review i Thomas Reuters Web of Science’s internationale database
ud fra følgende søgestreng:
Topic=(((disab* OR handicap* or impair*) AND ("work retention" OR
"return to work" OR "work disability" OR "work impairment" OR em-
ploy* OR "labour market" OR "labor market" OR wage* OR unemploy*)
AND systematic)) AND Document Types=(Review) AND Lan-
guage=(English)
Timespan=2000-2013. Databases=SSCI (Social Sciences Citation Index).
135
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 3
137
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0140.png
138
TABEL B2.1
Antal systematiske review
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forklarende Målgruppens og øvrige berørtes subjektive oplevel-
Intervention(er) rettet mod målgruppen
ser af beskæftigelsessituationen
faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvalitativt)
(kvantitativt)
(kvantitativt)
Outcome-mål
Outcome-mål
Outcome-mål
Fastholdelse af
Fastholdelse af
Fastholdelse af
beskæftigelse/ Tilbagevenden
beskæftigel- Tilbagevenden til
Ind i
Ind i beskæftigelse/
Ind i
beskæftigelses-
beskæftigel- Tilbagevenden til beskæftigel-
til beskæfti-
beskæftigelse se/beskæftigel
beskæftigel-
beskæftigel-
c)
vilkår
a)
ses-vilkår
a)
ses-vilkår
a)
beskæftigelse
b)
gelse
b)
se
b)
se
c)
se
c)
Fysiske
handicap
Psykiske
handicap
Anm.:
8
8
19
7
9
11
17
11
16
3
13
10
1
2
3
3
4
a) Der er tale om review, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med handicap, som på undersøgelsestidspunktet var i beskæftigelse. Det
drejer sig f.eks. om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work impairment”. Med
beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i almindelig eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv.
b) Der er tale om review, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med handicap. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work” samt indirekte
omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
c) Der er tale om review, der fokuserer på at få eller på hvad der skal til for at få personer med handicap ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast tilknytning til
arbejdsmarkedet. Review, der ser på almindelig beskæftigelsesstatus, indgår også, fx review, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med handicap
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG 4
TABEL 2.2A-2.4B
139
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0142.png
140
TABEL 2.2A
Dansk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/
beskæftigel-
tigelse
3)
2)
beskæftigel-
se
sesvilkår
1)
Lændesmerter/-
gigt (”Low back
pain” (BP))
Synshandicap
Nedsat hørelse
Systemisk lupus
erythe-matosus
(SLE)
Rygmarvs-skade
(”Spinal Cord
injury” (SCI))
Kvinder med
blødnings-
forstyrrelser
(”Abnormal
Uterine
Bleeding”
(AUB))
Neuro-
muskulære
sygdomme
Sklerose
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
ID27
ID73
ID27
ID73
ID73
ID73
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0143.png
TABEL 2.2A FORTSAT
Dansk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/
beskæftigel-
tigelse
3)
2)
beskæftigel-
se
sesvilkår
1)
Psoriasisgigt
(”psoriatic ar-
thritis” (PsA))
Slagtilfælde/
hjernebødning
Afasi efter slag-
tilfælde
Muskulo-
skeletale smer-
ter
Kronisk træt-
heds-syndrom
(”chronic fati-
gue syn-drome”
(CFS))
Erhvervet hjerne-
skade
Kronisk nyresyg-
dom (”end sta-
ge renal disease
(ESRD)”)
Karpaltunnel-
syndrom
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
Tabellen fortsættes
141
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0144.png
142
TABEL 2.2A FORTSAT
Dansk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/
beskæftigel-
tigelse
3)
2)
beskæftigel-
se
sesvilkår
1)
Mobilitets-
handicappede
Fysisk handicap,
ikke nærmere
defineret
ID1
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelses-
vilkår
1)
ID2; ID8; ID10;
ID17
ID1
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
ID38
ID38
ID1; ID26
ID2; ID17*;
ID26; ID45;
ID51; ID59;
ID62
ID2; ID3- ID2; ID17*; ID26
ID13; ID17;
ID62
Anm.:
1.
* ID17: Der er hovedsageligt tale om interview med berørte aktører til personer med handicap og synet på deres beskæftigelsessituation.
Der er tale om primærstudier, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i
beskæftigelse. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work
impairment”. Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv..
Der er tale om primærstudier, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work”
samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om primærstudier, der fokuserer på at få, eller på hvad der skal til for at få, personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Primærstudier, der ser på alm. Beskæftigelsesstatus, indgår også, fx primærstudier, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med
funktionsnedsættelse.
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0145.png
TABEL 2.2B
Dansk akademisk litteratur om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigel-
til beskæfti-
gelse
3)
2)
se/ beskæfti-
gelse
gelsesvilkår
1)
Bipolar disorder
(manio-
depression)
Depression
Burnout
Skizofreni
Autisme (”Autism
spectrum disor-
der” (ASD)
Kognitive funk-
tionsnedsættel-
ser/udviklings-
hæmmet
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
ID55
ID55
Tabellen fortsættes
143
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0146.png
144
TABEL 2.2B FORTSAT
Dansk akademisk litteratur om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
Intervention(er) rettet mod målgruppen
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
(kvantitativt)
Outcome-mål
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti- Fastholdelse af Tilbagevenden til Ind i beskæf-
beskæftigel-
til beskæfti-
gelse
3)
beskæftigelse/ beskæftigelse
2)
tigelse
3)
2)
se/ beskæfti-
gelse
beskæftigelses-
gelsesvilkår
1)
vilkår
1)
ID1
ID28; ID56 ID8; ID10; ID16;
ID1
ID3-ID13;
ID17
ID16; ID17;
ID45; ID62
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæf-
beskæftigelse/ til beskæfti-
tigelse
3)
2)
gelse
beskæftigel-
sesvilkår
1)
ID17*; ID26;
ID1; ID26 ID17*; ID26;
ID42
ID28; ID42;
ID45; ID51;
ID56; ID59;
ID62
Mental/psykisk
sygdom, ikke
nærmere defi-
neret
Anm.:
1.
* ID17: Der er hovedsageligt tale om interview med berørte aktører til personer med handicap og synet på deres beskæftigelsessituation.
Der er tale om primærstudier, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i
beskæftigelse. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work
impairment”. Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv..
Der er tale om primærstudier, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work”
samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om primærstudier, der fokuserer på at få, eller på hvad der skal til for at få, personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Primærstudier, der ser på alm. Beskæftigelsesstatus, indgår også, fx primærstudier, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med
funktionsnedsættelse.
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0147.png
TABEL 2.3A
Norsk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Lændesmerter/-
gigt (”Low back
pain” (BP))
Døvblinde
Synshandicap
Nedsat hørelse
Systemisk lupus
erythe-matosus
(SLE)
Rygmarvs-skade
(”Spinal Cord
injury” (SCI))
Kvinder med
blødnings-
forstyrrelser
(”Abnormal
Uterine
Bleeding”
(AUB))
Neuro-muskulæ-
re sygdomme
Sklerose
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
ID162
ID162
ID162
ID162
ID176
Tabellen fortsættes
145
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0148.png
146
TABEL 2.3A FORTSAT
Norsk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Psoriasisgigt
(”psoriatic ar-
thritis” (PsA))
Slagtilfælde/
hjernebødning
Afasi efter slag-
tilfælde
Muskulo-skele-
tale smerter
Kronisk træt-
heds-syndrom
(”chronic fati-
gue syn-drome”
(CFS))
Erhvervet hjerne-
skade
Kronisk nyresyg-
dom (”end sta-
ge renal disease
(ESRD)”)
Karpaltunnel-
syndrom
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0149.png
TABEL 2.3A FORTSAT
Norsk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Mobilitets-
handicappede
Fysisk handicap,
ikke nærmere
defineret
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
ID69*; ID104;
ID105; ID109;
ID139; ID154*;
ID166*; ID438*;
ID443 ID445;
ID447*; ID450*;
ID451; ID456;
ID459*; ID468*;
ID470; ID472;
ID475; ID519
ID123; ID442;
ID443
ID123; ID154;
ID442; ID443;
ID472
ID123; ID149;
ID150; ID151;
ID156; ID158;
ID160; ID162;
ID164; ID443;
ID445; ID469
ID123; ID149; ID443; ID445;
ID150; ID151; ID464; ID465;
ID156; ID158; ID469*; ID473;
ID478; ID496
ID160; ID162;
ID164; ID176;
ID443; ID445;
ID449*; ID451;
ID456; ID475
Tabellen fortsættes
147
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0150.png
148
TABEL 2.3A FORTSAT
Norsk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
Anm.:
*ID69: Der er tale om interview med både jobsøgende personer med handicap, arbejdsgiveres og job coaches ift. deres erfaringer med et arbejdsmarkedsinitiativ. *ID154: Der er hovedsageligt tale om
interview med berørte aktører til personer med handicap og synet på deres beskæftigelsessituation. *ID166: Der er hovedsageligt tale om interview med erhvervsledere om deres erfaringer med og
behov for ansættelse af personer med handicap. *ID438: Der er tale om interview med arbejdsgivere vedr. deres syn på ansættelse af bl.a. personer med handicap. *ID439: Der er tale om interview med
arbejdsgivere vedr. deres syn på ansættelse af personer med handicap. *ID447: Der er tale om en interview-baseret evaluering af indsatser for at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet.
*ID449: Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse af, hvordan statslige virksomheder arbejder med at rekruttere personer med handicap. *ID450: Der er tale om en interview-baseret evaluering af
indsatser for at integrere unge med fysisk handicap på arbejdsmarkedet. *ID456: Der er tale om interview med arbejdsgivere vedr. deres syn på ansættelse af personer med handicap. *ID459: Der er tale
om en interview-baseret evaluering med handicappede og arbejdsgivere af indsatser for at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet. *ID468: Der er bl.a. tale om interview med personalean-
svarlige på virksomheder vedr. diskrimination ved ansættelse af personer med handicap. *ID469: Der er tale om en interview-baseret evaluering af indsatser for at fastholde personer med handicap på
arbejdsmarkedet.
1.
2.
3.
Der er tale om primærstudier, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i
beskæftigelse. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work
impairment”. Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv..
Der er tale om primærstudier, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work”
samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om primærstudier, der fokuserer på at få, eller på hvad der skal til for at få, personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Primærstudier, der ser på alm. Beskæftigelsesstatus, indgår også, fx primærstudier, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med
funktionsnedsættelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0151.png
TABEL 2.3B
Norsk akademisk litteratur om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæfti-
beskæftigel-
den til be-
gelse
3)
se/ beskæfti-
skæftigel-
gelsesvilkår
1)
se
2)
Bipolar disorder
(manio-
depression)
Depression
Burnout
Skizofreni
Autisme (”Autism
spectrum disor-
der” (ASD)
Kognitive funk-
tionsnedsættel-
ser/udviklings-
hæmmet
Mental/psykisk
sygdom, ikke
nærmere defi-
neret
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigel-
se (kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/ den til be-
se
3)
beskæftigelses- skæftigel-
se
2)
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive ople-
velser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
den til be-
se
3)
beskæftigel-
skæftigel-
sesvilkår
1)
se
2)
ID100
ID123; ID442;
ID443
ID123; ID154;
ID442; ID443;
ID472
ID123; ID149;
ID150; ID151;
ID156; ID158;
ID160; ID164;
ID443; ID445;
ID469
ID123; ID149;
ID150; ID151;
ID156; ID158;
ID160; ID164;
ID443; ID445;
ID449*; ID451;
ID456; ID475
ID443; ID445;
ID469*; ID473;
ID478; ID496
ID69*; ID109;
ID139; ID154*;
ID166*; ID438*;
ID443; ID445;
ID447*; ID451;
ID456*; ID459*;
ID468*; ID472;
ID475
Tabellen fortsættes
149
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0152.png
150
TABEL 2.3B FORTSAT
Norsk akademisk litteratur om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæfti-
beskæftigel-
den til be-
gelse
3)
se/ beskæfti-
skæftigel-
gelsesvilkår
1)
se
2)
Anm.:
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigel-
se (kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/ den til be-
se
3)
beskæftigelses- skæftigel-
se
2)
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive ople-
velser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
den til be-
se
3)
beskæftigel-
skæftigel-
sesvilkår
1)
se
2)
*ID69: Der er tale om interview med både jobsøgende personer med handicap, arbejdsgiveres og job coaches ift. deres erfaringer med et arbejdsmarkedsinitiativ. *ID154: Der er hovedsageligt tale om
interview med berørte aktører til personer med handicap og synet på deres beskæftigelsessituation. *ID166: Der er hovedsageligt tale om interview med erhvervsledere om deres erfaringer med og
behov for ansættelse af personer med handicap. *ID438: Der er tale om interview med arbejdsgivere vedr. deres syn på ansættelse af bl.a. personer med handicap. *ID447: Der er tale om en interview-
baseret evaluering af indsatser for at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet. *ID449: Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse af, hvordan statslige virksomheder arbejder med at
rekruttere personer med handicap. *ID456: Der er tale om interview med arbejdsgivere vedr. deres syn på ansættelse af personer med handicap. *ID459: Der er tale om en interview-baseret evaluering
med handicappede og arbejdsgivere af indsatser for at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet. *ID468: Der er bl.a. tale om interview med personaleansvarlige på virksomheder vedr.
diskrimination ved ansættelse af personer med handicap. *ID469: Der er tale om en interview-baseret evaluering af indsatser for at fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet.
1.
2.
3.
Der er tale om primærstudier, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i
beskæftigelse. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work
impairment”. Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv..
Der er tale om primærstudier, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work”
samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om primærstudier, der fokuserer på at få, eller på hvad der skal til for at få, personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Primærstudier, der ser på alm. Beskæftigelsesstatus, indgår også, fx primærstudier, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med
funktionsnedsættelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0153.png
TABEL 2.4A
Svensk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Lændesmerter/-
gigt (”Low back
pain” (BP))
Døvblinde
Synshandicap
Nedsat hørelse
Systemisk lupus
erythe-matosus
(SLE)
Rygmarvs-skade
(”Spinal Cord
injury” (SCI))
Kvinder med
blødnings-
forstyrrelser
(”Abnormal
Uterine
Bleeding”
(AUB))
Neuro-muskulæ-
re sygdomme
Sklerose
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
ID96
ID201
ID229
ID201
ID206
ID213
Tabellen fortsættes
151
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0154.png
152
TABEL 2.4A FORTSAT
Svensk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Psoriasisgigt
(”psoriatic ar-
thritis” (PsA))
Rheumatoid
arthritis
Slagtilfælde/
hjernebødning
Afasi efter slag-
tilfælde
Muskulo-skele-
tale smerter
Kronisk træt-
heds-syndrom
(”chronic fati-
gue syn-drome”
(CFS))
Erhvervet hjerne-
skade
Kronisk nyresyg-
dom (”end sta-
ge renal disease
(ESRD)”)
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
ID192
ID187
Tabellen fortsættes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0155.png
TABEL 2.4A FORTSAT
Svensk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Karpaltunnel-
syndrom
Mobilitets-
handicappede
Fysisk handicap,
ikke nærmere
defineret
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
ID230
ID230
ID201; ID204;
ID224
ID179; ID189;
ID201; ID204;
ID177*; ID224
Tabellen fortsættes
ID179; ID186;
ID191; ID197*;
ID199*; ID201;
ID220; ID237*;
ID245*; ID395
153
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0156.png
154
TABEL 2.4A FORTSAT
Svensk akademisk litteratur om fysiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
beskæftigel-
gelse
sesvilkår
1)
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigelse
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæfti-
beskæftigelse/ til beskæfti-
gelse
3)
2)
gelse
beskæftigelses-
vilkår
1)
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive
oplevelser af beskæftigelsessituationen
(kvalitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbage- Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
venden
se
3)
beskæftigel-
til be-
sesvilkår
1)
skæfti-
gelse
2)
Anm.:
*ID177: Der er tale om interview med medarbejdere (personer med såvel som uden handicap), chefer og personaleadministratorer.
*ID197: Der er primært tale om ikke-kvantitativt evaluerede indsatser for at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet.
*ID199: Der er tale om interview med myndigheder, om hvad de gør for at ansætte personer med handicap.
*ID220: Der er tale om ikke-kvantitativt evaluerede indsatser for at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet.
*ID237: Der er tale om interview med arbejdsgivere vedr. deres syn på ansættelse af personer med handicap.
*ID245: Der er tale om ikke-kvantitativt evaluerede indsatser for at integrere personer med handicap og krigsskadede med en etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet.
Der er tale om primærstudier, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i
beskæftigelse. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work
impairment”. Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv..
Der er tale om primærstudier, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work”
samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om primærstudier, der fokuserer på at få, eller på hvad der skal til for at få, personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Primærstudier, der ser på alm. Beskæftigelsesstatus, indgår også, fx primærstudier, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med
funktionsnedsættelse.
1.
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0157.png
TABEL 2.4B
Svensk akademisk litteratur om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæfti-
beskæftigel-
den til be-
gelse
3)
se/ beskæfti-
skæftigel-
gelsesvilkår
1)
se
2)
Bipolar disorder
(manio-
depression)
Depression
Burnout
Skizofreni
Autisme (”Autism
spectrum disor-
der” (ASD)
Kognitive funk-
tionsnedsættel-
ser/udviklings-
hæmmet
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive ople-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigel-
velser af beskæftigelsessituationen
se (kvantitativt)
(kvalitativt)
Outcome-mål
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæfti- Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
den til be-
gelse
3)
beskæftigelse/
til beskæfti-
se
3)
2)
skæftigel-
beskæftigelses-
beskæftigel-
gelse
se
2)
vilkår
1)
sesvilkår
1)
ID397
ID181; ID388
ID397
ID222; ID388
Tabellen fortsættes
155
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0158.png
156
TABEL 2.4B FORTSAT
Svensk akademisk litteratur om psykiske handicap og beskæftigelse (id-numre angiver referencer, som findes i litteraturlisten).
Intervention(er) rettet mod målgruppen
(kvantitativt)
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæfti-
beskæftigel-
den til be-
gelse
3)
se/ beskæfti-
skæftigel-
gelsesvilkår
1)
se
2)
ID230
ID230
Deskriptiv statistik samt prognostiske/forkla-
Målgruppens og øvrige berørtes subjektive ople-
rende faktorer ift. målgruppens beskæftigel-
velser af beskæftigelsessituationen
se (kvantitativt)
(kvalitativt)
Outcome-mål
Outcome-mål
Fastholdelse af Tilbageven- Ind i beskæfti- Fastholdelse af Tilbagevenden Ind i beskæftigel-
beskæftigelse/
den til be-
gelse
3)
beskæftigelse/
til beskæfti-
se
3)
2)
skæftigel-
beskæftigelses-
beskæftigel-
gelse
se
2)
vilkår
1)
sesvilkår
1)
ID204
ID189; ID204
ID177*
ID191; ID196*;
ID199*; ID218;
ID220; ID234*;
ID237*; ID245*;
ID315*; ID395
Mental/psykisk
sygdom, ikke
nærmere defi-
neret
Anm.:
*ID177: Der er tale om interview med medarbejdere (personer med såvel som uden handicap), chefer og personaleadministratorer. *ID196: Der er tale om interview med en række aktører i kommuner
om personer med psykisk handicaps beskæftigelsesmuligheder og beskæftigelsens indretning. *ID199: Der er tale om interview med myndigheder, om hvad de gør for at ansætte personer med handicap.
*ID220: Der er tale om ikke-kvantitativt evaluerede indsatser for at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet. *ID234: Der er primært tale om ikke-kvantitativt evaluerede indsatser for at
integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet. *ID237: Der er tale om interview med arbejdsgivere vedr. deres syn på ansættelse af personer med handicap. *ID245: Der er tale om ikke-
kvantitativt evaluerede indsatser for at integrere personer med handicap og krigsskadede med en etnisk minoritetsbaggrund på arbejdsmarkedet. *ID315: Der er tale om interview med forskellige vel-
færdsaktører vedr. deres perspektiver på og erfaringer med at give støtte til at integrere unge med psykiske handicap på arbejdsmarkedet.
1.
Der er tale om primærstudier, der enten fokuserer på fastholdelse af beskæftigelse eller på beskæftigelsesvilkår blandt personer med funktionsnedsættelse, som på undersøgelsestidspunktet var i
beskæftigelse. Det drejer sig fx om begreber som ”work impairment”, ”work functioning, ”presenteeism” og ”absenteeism” samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved ”work
impairment”. Med beskæftigelsesvilkår menes også, om man er i alm. eller i støttet beskæftigelse, på fuldtid eller deltid osv..
Der er tale om primærstudier, der omhandler tilbagevenden til arbejde efter en periode med sygefravær blandt personer med funktionsnedsættelse. Det drejer sig primært om begrebet ”return-to-work”
samt indirekte omkostninger i form af arbejdsgiveromkostninger ved sygefravær.
Der er tale om primærstudier, der fokuserer på at få, eller på hvad der skal til for at få, personer med funktionsnedsættelse ind på arbejdsmarkedet, som på undersøgelsestidspunktet var uden nogen fast
tilknytning til arbejdsmarkedet. Primærstudier, der ser på alm. Beskæftigelsesstatus, indgår også, fx primærstudier, der undersøger prognostiske faktorer ift. andelen i beskæftigelse blandt personer med
funktionsnedsættelse.
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LITTERATUR
REFERENCELISTE TIL SYSTEMATISKE REVIEW
ID2:
Dalemans, R. J. P., L. P. de Witte, D. T. Wade & W. J. A. van den Heu-
vel (2008). ”A description of social participation in working-age persons
with aphasia: a review of the literature”,
Aphasiology,
22(10): 1071-1091.
ID178:
Pomaki, G. R., L. Franche, E. Murray, N. Khushrushahi & T. M. Lamp-
inen (2012). ”Workplace-Based Work Disability Prevention Interven-
tions for Workers with Common Mental Health Conditions: A Review
of the Literature”,
J Occup Rehabil,
22: 182-195.
ID184:
Sweetland, J., E. Howse & D. E. Playford. ”A systematic review of re-
search undertaken in vocational rehabilitation for people with multiple
sclerosis”,
Disability & Rehabilitation,
34(24): 2031-2038.
157
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID188:
Clayton, S., C. Bambra, R. Gosling, S. Povall, K. Misso & M. Whitehead
(2011a). ”Assembling the evidence jigsaw: insights from a systematic re-
view of UK studies of individual-focused return to work initiatives for
disabled and long-term ill people”,
BMC Public Health,
11: 1-12.
ID190:
Antoinette, M. M., Y. Heerkens, J. Engels, R. Oostendorp & B. van
Engelen (2009). ”Classification of employment factors according to the
International Classification of Functioning, Disability and Health in pa-
tients with neuromuscular diseases: A systematic review”,
Disability &
Rehabilitation,
31(26): 2150-2163.
ID195:
Clayton, S., B. Barr, L. Nylen, B. Burström, K. Thielen, F. Diderichsen,
E. Dahl & M. Whitehead (2011b). ”Effectiveness of return-to-work in-
terventions for disabled people: a systematic review of government initia-
tives focused on changing the behavior of employers”,
European Journal of
Public Health,
12(3): 434-439.
ID197:
Baker, K. & J. Pope (2009). ”Employment and work disability in system-
atic lupus erythematosus: a systematic review”,
Rheumatology,
48(3):281.
ID201:
Crowther, R. E., M. Marshall, G. R. Bond & P. Huxley (2001). ”Helping
people with severe mental illness to obtain work: systematic review”,
BMJ,
322: 204-208.
ID205:
Luiisterburg, P. A. J., S. Harard, K. Verkerk, A. Pool-Goudzwaard &
B.W. Koes (2012). ”Prognostic Factors for Recovery in Chronic Non-
specific Low Back Pain: A Systematic Review”,
Physical Therapy,
92(9):
1093-1108.
ID209:
Tsang, H. W. H., A. Y. Leung, R. C. K. Chung, M. Bell & C. Wai-Ming
(2010). ”Review on vocational predictors: a systematic review of predic-
158
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tors of vocational outcomes among individuals with schizophrenia: an
update since 1998”,
Australian & New Zealand Journal of Psychiatry,
44(6):
495-504.
ID210:
Zampolini, M., M. Bernardinello & L. Tesio (2007). ”RTW in back con-
ditions”,
Disability & Rehabilitation,
29(17): 1377-1385.
ID211:
Heffernan, J. & P. Pilkington (2011). ”Supported employment for per-
sons with mental illness: Systematic review of the effectiveness of indi-
vidual placement and support in the UK”,
Journal of Mental Health,
20(4):
368-380.
ID212:
Barr, B., S. Clayton, M. Whitehead, K. Thielen, B. Burström, L. Nylen &
E. Dahl (2010). ”To what extent have relaxed eligibility requirements and
increased generosity of disability benefits acted as disincentives for emp-
ployment? A systematic review of evidence from countries with well-
developed welfare systems”,
J, Epidemiol Community Health,
64: 1106-1114.
ID213:
Wessels, T., M. van Tulder, T. Sigl, T. Ewert, H. Limm & G.
Stucki. ”What predicts outcome in non-operative treatments of chronic
low back pain? A systematic review”,
European Spine Journal,
15(11): 1633-
1644.
ID214:
Tillett, W., C. de-Vries & N. J. McHugh (2012). ”Work disability in pso-
riatic arthritis: a systematic review”,
Rheumatology,
51(2): 275-283.
ID215:
Schouffoer, A. A., J. W. Schoones, C. B. Terwee & T. P. M. Vliet Vlie-
land (2012). ”Work status and its determinants among patients with sys-
temic sclerosis: a systematic review”,
Rheumatology,
51(7): 1304-1314.
159
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID216:
Zhimei, L., Q. V. Doan, P. Blumenthal & R. W. Dubois (2007). ”A sys-
tematic review evaluating health-related quality of life, work impairment
and health-costs and utilization in abnormal uterine beelding”,
Value in
Health,
10(3): 183-194.
ID219:
Sauer, A. L., A. Parks & P. C. Heyn (2010). ”Assistive technology effects
on the employment outcomes for people with cognitive disabilities: a
systematic review”,
Disability and Rehabilitation: Assistive Technology,
5(6):
377-391.
ID 222:
Bambra, C., M. Whitehead & V. Hamilton (2005). ”Does ‘welfare-to-
work’ work? A systematic review of the effectiveness of the UK’s wel-
fare-to-work programmes for people with a disability or chronic illness”,
Social Science & Medicine,
60: 1905-1918.
ID225:
Lagerveld, S. E., U. Bültmann, R. L. Franche, F. J. H. van Dijk, M. C.
Vlasveld, C. M. Feltz-Cornelis, D. J. Bruinvels, J. J. J. M. Huijs, R. W. B.
Blonk, J. J. L. van der Klink & K. Nieuwenhuijsen (2010). ”Factors asso-
ciated with work participation and work functioning in depressed work-
ers: a systematic review”,
Journal of Occupational Rehabilitation,
20(3): 275-
292.
ID226:
Goertz, Y. H. H., B. A. G. van Lierop, I. Houkes & F. J. N. Nijhuis
(2010). ”Factors related to the employment of visually impaired persons:
A systematic literature review”,
Journal of Visual Impairment & Blindness,
104(7): 404-418.
ID227:
Achterberg, T. J., H. Wind, A. G. E. M. de Boer, M. H. W. Frings-
Dresen (2009). ”Factors that promote or hinder young disabled people
in work participation: a systematic review”,
Journal of Occupational Rehabili-
tation,
19(2): 129-141.
160
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID233:
Lidal, I. B., T. K. Huynh & Fin Biering-Sørensen (2007). ”Return to
work following spinal cord injury: a review”.
Disability and Rehabilitation,
29(17): 1341-1375.
ID236:
Christensen, T. Ø. (2007). ”The influence of neurocognitive dysfunc-
tions on work capacity in schizophrenia patients: a systematic review of
the literature”,
International Journal of Psychiatry in Clinical Practice,
11(2): 89-
101.
ID237:
Franche, R. L., K. Cullen, J. Clarke, E. Irvin, S. Sinclair & J. Frank
(2005). ”Workplace-Based Return-to-Work Interventions: A Systematic
Review of the Quantitative Literature”,
Journal of Occupational Rehabilitation,
15(4): 607-631.
ID243:
Gilbert, E. & S. Marwaha (2013). ”Predictors of employment in bipolar
disorder: a systematic review”,
Journal of Affective Disorders,
145(2): 156-
164.
ID244:
Evans, V. C., S. S. L. Chan, G. L. Iverson, D. J. Bond, L. N. Yatham & R.
W. Lam (2013). ”Systematic review of neurocognition and occupational
functioning in major depressive disorder”,
Neuropsychiatry,
3(1): 97-105.
ID250:
Switaj, P., M. Anczewska, A. Chrostek, C. Sabariego, A. Cieza, J. Bicken-
bach & S. Chatterji (2012). ”Disability and schizophrenia: a systematic
review of experienced psychosocial difficulties”,
Mbc Psychiatry,
12: 1-12.
ID256:
Holwerda, A., J. J. L. van der Klink, J. W. Groothoff & S. Brouwer
(2012). ”Predictors for Work Participation in Individuals with an Autism
Spectrum Disorder: A Systematic Review”,
Journal of Occupational Rehabili-
tation,
22(3): 333-352.
161
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID257:
Baumeister, H., A. Knecht & N. Hutter (2012). ”Direct and indirect
costs in persons with chronic back pain and comorbid mental disorders
– a systematic review”,
Journal of Psychosomatic Research,
73(2): 79-85.
ID262:
Howlin, P. & P. Moss (2012). ”Adults With Autism Spectrum Disor-
ders”,
Canadian Journal of Psychiatry,
57(5): 275-283.
ID265:
Andersen, M. F., K. M. Nielsen & S. Brinkmann (2012). ”Meta-synthesis
of qualitative research on return to work among employees with com-
mon mental disorders”,
Scandinavian Journal of Work Environment & Health,
38(2): 93-104.
ID268:
Laisne, F., C. Lecomte & M. Corbiere (2012). ”Biopsychosocial predic-
tors of prognosis in musculoskeletal disorders: a systematic review of the
literature (corrected and republished)”,
Disability and Rehabilitation,
34(22):
1912-1941.
ID271:
de Vries, H. J., M. F. Reneman, J. W. Groothoff, J. H. B. Geertzen & S.
Brouwer (2012). ”Factors promoting staying at worj in people with
chronic nonspecific musculoskeletal pain: a systematic review”,
Disability
and Rehabilitation,
34(6): 443-458.
ID273:
Stergiou-Kita, M., S. Rappolt & D. Dawson (2012). ”Towards develop-
ing a guideline for vocational evaluation following traumatic brain injury:
the qualitative synthesis of clients’ perspectives”,
Disability and Rehabilita-
tion,
34(3): 179-188.
ID277:
Sanati, K. A., M. Mansouri, D. Macdonald, S. Ghafghazi, E. Macdonald
& G. Yadegarfar (2011). ”Surgical Techniques and Return to Worl Fol-
lowing Carpal Tunnel Release: A Systematic Review and Meta-Analysis”,
Journal of Occupational Rehabilitation,
21(4): 474-481.
162
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID292:
Burström, B., L. Nylen, S. Clayton & M. Whitehead (2011). ”How equi-
table is vocational rehabilitation in Sweden? A review of evidence on the
implementation of a national policy framework”,
Disability and Rehabilita-
tion,
33(6): 453-466.
ID294:
van Middelkoop, M., S. M. Rubinstein, T. Kuijpers, A. P. Verhagen, R.
Ostelo, B. W. Koes & M. W. van Tulder (2011). ”A systematic review on
the effectiveness of physical and rehabilitation interventions for chronic
non-specific low back pain”,
European Spine Journal,
20(1): 19-39.
ID295:
Schaafsma, F., E. Schonstein, A. Ojajarvi & J. Verbeek (2011). ”Physical
conditioning programs for improving work outcomes among workers
with back pain”,
Scandinavian Journal of Work Environment & Health,
37(1):
1-5.
ID308:
Naci, H., R. Fleurence, J. Birt & A. Duhig (2010). ”Economic Burden of
Multiple Sclerosis: A Systematic Review of the Literature”,
Pharmacoeco-
nomics,
28(5): 363-379.
ID310:
Detaille, S. I., Y. F. Heerkens, J. A. Engels, J. W. J. van der Fulden & F. J.
H. van Dijk (2009). ”Common prognostic factors of work disability
among employees with a chronic somatic disease: a systematic review of
cohort studies”,
Scandinavian Journal of Work Environment & Health,
35(4):
261-281.
ID311:
Daniel, K, C. D. A. Wolfe, M. A. Busch & C. McKevitt (2009). ”What
Are the Social Consequences of Stroke for Working-Aged Adults? A
Systematic Review”,
Stroke,
40(6): 431-440.
163
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID312:
Van Velzen, J. M., van Bennekom, C. A. M., Edelaar, M. J. A., Sluiter, J.
K. & M. H. W. Frings-Dresen (2009). ”Prognostic factors of return to
work after acquired brain injury: a systemaic review”,
Brain Injury,
23(5):
385-395.
ID316:
Laxman, K. E., K. S. Lovibond & M. K. Hassan (2008). ”Impact of Bi-
polar Disorder in Employed Populations”,
American Journal of Managed
Care,
14(11): 757-764.
ID318:
Kuoppala, J. & A. Lamminpaa (2008). ”Rehabilitation and Work Ability:
A Systematic Literature Review”,
Journal of Rehabilitation Medicine,
40(10):
796-804.
ID324:
Blank, L, J. Peters, S. Pickvance, J. Wilford & E. Macdonald (2008). ”A
systematic review of the factors which predicts return to work for people
suffering episodes of poor mental health”,
Journal of Occupational Rehabili-
tation,
18(1): 27-34.
ID329:
Liddle, S. D., J. H. Gracey & G. D. Baxter (2007). ”Advice for the man-
agement of low back pain: A systematic review of randomized controlled
trials”,
Manual Therapy,
12(4): 310-327.
ID330:
Schultz, A. B. & D. W. Edington (2007). ”Employee health and presen-
teeism: A systematic review”,
Journal of Occupational Rehabilitation,
17(3):
547-579.
ID336:
Taris, T. W. (2006). ”Is there a relationship between burnout and objec-
tive performance? A critical review of 16 studies”,
Work and Stress,
20(4):
316-334.
164
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID343:
Greener, M. J. & J F. Guest (2005). ”Do antidepressants reduce the bur-
den imposed by depression on employers?”,
Cns Drugs,
19(3): 253-264.
ID344:
Ostelo, R. W. J. G., M. W. van Tulder, J. W. S., Vlaeyen, S. J. Linton, S. J.
Morley & W. J. Assendelft (2005). ”Behavioural treatment for chronic
low-bak pain”,
Cochrane Database of Systematic Reviews,
1.
ID346:
Hansson, T. & I. Jensen (2004). ”Chapter 6: Sickness absence due to
back and neck disorders”,
Scandinavian Journal of Public Health,
32: 109-151.
ID347:
Ross, S. D., R. P. Estok, D. Frame, L. R. Stone, V. Ludensky & C. B.
Levine (2004). ”Disability and chronic fatigue syndrome – a focus on
function”,
Archives of Internal Medicine,
164(10): 1098-1107.
ID348:
Dean, B. B., D. Gerner & R. H. Gerner (2004). ”A systematic review
evaluating health-related quality of life, work impairment, and healthcare
costs and utilization in bipolar disorder”,
Current Medical Research and
Opinion,
20(2): 139-154.
ID349:
Tveito, T. H., M. Hysing & H. R. Eriksen (2004). ”Low back pain inter-
ventions at the workplace: a systematic literature review”,
Occupational
Medicine-Oxford,
54(1): 3-13.
ID358:
Tappe, K., C. Turkelson, D. Doggett & V. Coates (2001). ”Disability
under Social Security for patients with ESRD: an evidence-based review”,
Disability and Rehabilitation,
23(5): 177-185.
ID360:
Van Tulder, M. W., R. Ostelo, J. W. S. Vlaeyen, S. J. Linton, S. J. Morley
& W. J. J. Assendelft (2001). ”Behavioral treatment for chronic low back
165
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pain – a systematic review within the framework of the Cochrane Back
Review Group”,
Spine,
26(3): 270-281.
ID362:
Franx, G., H. Kroon, J. Grimshaw, R. Drake, R. Grol & M. Wensing
(2008). ”Organizational Change to Transfer Knowledge and Improve
Quality and Outcomes of Care for Patients With Severe Mental Illness:
A Systematic Overview of Reviews”,
Can J Psychiatry,
53(5): 294-305.
REFERENCELISTE TIL SKANDINAVISKSPROGET
LITTERATUR
DANSK AKADEMISK LITTERATUR
ID1:
Winzor, Glen m.fl. (2012).
Det store TTA-projekt. Proces,- effekt- og økono-
misk evaluering,
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
ID2:
Kissow, A.-M. (2012).
Idræt, handicap og social deltagelse,
Roskilde Universi-
tet.
ID3:
Kjeldsen, M. M. & J. Høgelund (2012).
Handicap og beskæftigelse i 2012.
Regionale forskelle,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 13:10.
ID4:
Kjeldsen M. M., H. S. B. Houlberg & J. Høgelund (2013).
Handicap og
beskæftigelse – udviklingen mellem 2002 og 2012,
København: SFI – Det Na-
tionale Forskningscenter for Velfærd, 13:01.
ID5:
Thomsen, L. B. & J. Høgelund (2011).
Køn, handicap og beskæftigelse i 2010,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:36.
166
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID6:
Thomsen, L. B. & J. Høgelund (2011).
Handicap og beskæftigelse i 2010 –
regionale forskelle,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 11:22.
ID7:
Thomsen, L. B. & J. Høgelund (2011).
Handicap og beskæftigelse – udviklin-
gen mellem 2002 og 2010,
København: SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd, 11:08.
ID8:
Larsen B., A. B. Jonassen & J. Høgelund (2009).
Personer med handicap:
Helbred, beskæftigelse og førtidspension 1995-2008,
København: SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:21
ID9:
Larsen, B. & J. Høgelund (2009).
Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mel-
lem 2002 og 2008,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 09:05.
ID10:
Larsen B., H. K. Schademan & J. Høgelund (2008).
Handicap og beskæfti-
gelse i 2006. Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet,
Køben-
havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:10.
ID11:
Larsen, B., M. M. Miiller & J. Høgelund (2007).
Handicap og beskæftigelse –
regionale forskelle,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 07:20.
ID12:
Høgelund, J. & B. Larsen (2007).
Handicap og beskæftigelse – udviklingen mel-
lem 2005 og 2006,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd, 07:19.
167
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID16:
Greve, J. (red.), J. Clausen, F. Ebsen & L. H. Nielsen (2012).
Et liv i peri-
ferien: Levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser,
Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.
ID17:
Lenzner, P. S. (2013).
Aktiv arbejdsmarkedspolitik for personer med handicapp:
hvad kan Danmark lære af best practice erfaringer i Tyskland og Sverige? En kom-
parativ policyanalyse af barrierer og fremmede faktorer for overførsel til Danmark,
Roskilde Universitet.
ID26:
Tørslev, M. K., K. Weibel & J. Høgelund (2010).
Sygemeldte og førtidspensio-
nister med handicap,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd, 10:26.
ID27:
Bengtsson, S., N. C. Mateu & A. Høst (2010).
Blinde og stærkt svagsynede.
Barrierer for samfundsdeltagelse,
København: SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd, 10:17.
ID28:
Rasmussen, L. (2010).
Fra underkendt til anerkendt – på arbejdsmarkedet,
LR
Consult.
ID38:
Lyng, K. (2009).
Hjælpemidler, handicap og beskæftigelse: en kvalitativ undersøgel-
se af betydningen af hjælpemidler på arbejdspladsen for mobilitetshandicappede menne-
skers beskæftigelse,
Syddansk Universitet.
ID42:
Jensen, P., B. Christensen & M. Dobusz (2008).
Mere end almindelig hensyn-
tagen?: borgere med psykiske lidelser, en udfordring for arbejdsmarkedet: undersøgel-
sesrapport,
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere,
Konsulentkompagniet.
168
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID45:
Bengtsson, S. (2008).
Handicap og samfundsdeltagelse 2006,
København: SFI
– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:18.
ID51:
Sørensen, A. D. (2006).
Jobparathed: overgangen mellem universitetsuddannelse og
arbejdsmarked for personer med handicap,
Rådgivnings- og Støttecentret, Aar-
hus Universitet.
ID55:
Nyberg, J. & P. Draiby (2005).
Der er plads til os derude: om beskæftigelse på
det almindelige arbejdsmarked for mennesker med udviklingshæmning,
Socialt Ud-
viklingscenter (SUS).
ID56:
Schau, M. E. (2005).
Sindslidende og arbejdsmarkedet: en dokumentation af hvad
der virker og hvorfor...,
Viborg Amt.
ID59:
Fischer, M. D. (2004).
At være eller at blive handicappet: En hermeneutisk kvali-
tativ undersøgelse af erhvervslivets forståelse og fortolkning af handicappede før og efter
projekt ’Ung (med handicap) i job’,
Copenhagen Business School.
ID62:
Clausen T., J. G. Pedersen, B. M. Olsen & S. Bengtsson (2004).
Handicap
og beskæftigelse – et forhindringsløb?,
København: SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd, 04:03.
NORSK AKADEMISK LITTERATUR
ID69:
Spjelkavik, Ø., K. Frøyland & T. Skardhamar (2003).
Yrkeshemmede i det
ordinære arbeidslivet – inkludering gjennom Arbeid med bistand,
AFI-rapport
3/2003, Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet.
169
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID73:
Clausen, T. (2003).
Når hørelsen svigter. Om konsekvenserne af hørenedsættelse i
arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd,
København: SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 03:01.
ID96:
Larsson S. A., A. Schmidt & J. Persson (2000).
Dövblindas upplevelser och
erfarenheter av projektet ’Nya möjligheter i arbetslivet’. Delprojekt för dövblinda
inom EU-projektet Horizon,
CMT-Rapport 2000:1.
ID100:
Bekkevold, R. (2013).
Aktive arbeidstakere fremfor passive trygdemottakere: et
utviklingsarbeid i forhold til varige tilrettelagte arbeidsplasser,
Høgskolen i Oslo
og Akershus.
ID104:
Windspoll, U. L. (2012).
Unge med funksjonsnedsettelse som lykkes i å skaffe seg
arbeid: utdanning – ’Stå-på-vilje’ – Nettverk som suksessfaktorer,
Norges tek-
nisk-naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunnsvitenskap og
teknologiledelse, Institutt for sosialt arbeid og helsevitenskap
ID105:
Wik, S. E., J. Tøssebro & E. Magnus (2012)
Unge funksjonshemmete og ar-
beidsavklaring : rapport fra første fase,
NTNU Samfunnsforskning AS.
ID109:
Bakke, L. (2012).
Den skjulte virkeligheten: en kvalitativ studie av funksjonshem-
medes egenopplevelse av seg selv som ressurs på arbeidsmarkedet,
Norges teknisk-
naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunnsvitenskap og tek-
nologiledelse, Institutt for sosialt arbeid og helsevitenskap.
ID123:
Wik, S. E. (2010).
Arbeid og funksjonshemming: to studier av personer med nedsatt
funksjonsevnes
sysselsettingssituasjon
i
Norge,
Norges
teknisk-
naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunnsvitenskap og tek-
nologiledelse, Institutt for sosialt arbeid og helsevitenskap.
170
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID139:
Reegård, K., I. L. S. Hansen & R. Mandal (2009).
Sentralforvaltningens trai-
nee-program for personer med redusert funksjonsevne. Et virkemiddel for økt bevis-
sthet om funksjonshemmede som arbeidskraftressurs?,
Fafo-report 2009:37.
ID149:
Olsen, B. & M. T. Van (2007).
Funksjonshemmede på arbeidsmarkedet: rapport
fra tilleggsundersøkelse til Arbeidskraftsundersøkelsen (AKU) 2. kvartal 2007,
Statistisk Sentralbyrå.
ID150:
Hansen, I. L. S. & J. Svalund (2007).
Funksjonshemmede på arbeidsmarkedet :
et oversiktsbilde,
Fafo-notat 2007:04/AFI-notat 2007:2.
ID151:
Olsen, B. & M. T. Van (2006).
Funksjonshemmede på arbeidsmarkedet: rapport
fra tilleggsundersøkelse til Arbeidskraftsundersøkelsen (AKU) 2. kvartal 2006,
Statistisk Sentralbyrå.
ID154:
Frøyland, K. & Ø. Spjelkavik (2006).
Individuell Oppfølging : sluttevaluering av
et forsøksprosjekt i Østfold,
AFI-notat 1/2006, Oslo: Arbeidsforskningsinsti-
tuttet.
ID156:
Olsen, B. & M. T. Van (2005).
Funksjonshemmede på arbeidsmarkedet: rapport
fra tilleggsundersøkelse til Arbeidskraftsundersøkelsen (AKU) 2. kvartal 2005,
Statistisk Sentralbyrå.
ID158:
Olsen, B. & M. T. Van (2005).
Funksjonshemmede på arbeidsmarkedet: rapport
fra tilleggsundersøkelse til Arbeidskraftsundersøkelsen (AKU) 4. kvartal 2004,
Statistisk Sentralbyrå.
ID160:
Bø, T. P. (2004).
Funksjonshemmede på arbeidsmarkedet: rapport fra tilleggsun-
dersøkelse til Arbeidskraftundersøkelsen (AKU) 2. kvartal 2004,
Statistisk Sen-
tralbyrå.
171
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID162:
Aetat Arbeidsdirektoratet (2003). ”Funksjonshemmede og arbeid: en
kartlegging av situasjonen for synshemmede, hørselshemmede og rulle-
stolbrukere”, Oslo: ECON Senter for økonomisk analyse.
ID164:
Bø, T. P. (2003).
Funksjonshemmede på arbeidsmarkedet: rapport fra tilleggsun-
dersøkelse til Arbeidskraftundersøkelsen (AKU) 2. kvartal 2003,
Statistisk Sen-
tralbyrå.
ID166:
Bakke, L. (2001).
Den usynlige arbeidskraften: funksjonshemmede – en ressurs i
bedriften: rapport fra et informasjonsprosjekt rettet mot arbeidslivet,
Oslo: Næ-
ringslivets hovedorganisasjon (NHO).
ID176:
Nasjonalt dokumentasjonssenter for personer med nedsatt funksjonsev-
ne (2008).
Samfunnsutviklingen for personer med nedsatt funksjonsevne: statusrap-
port 08,
Oslo: Nasjonalt dokumentasjonssenter for personer med nedsatt
funksjonsevne.
ID438:
Falkum, E. (2012).
Risiko og inkludering Betingelser for funksjonshemmede og
eldres deltakelse i arbeidslivet,
AFI-rapport 11/2012, Oslo: Arbeidsforsk-
ningsinstituttet.
ID442:
Rusnes, I. (2010).
Arbeidsrettede tiltak for unge med funksjonsnedsettelser – en
kunnskapsoversikt,
AFI-notat 2/10, Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet.
ID443:
Norvoll, R. & K. Fossestøl (2010).
Funksjonshemmede og arbeid. En
kunnskapsstatus,
AFI-notat 13/10, Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet.
ID445:
Legard, S. (2012).
Overgangen mellom utdanning og arbeid for unge med nedsatt
funksjonsevne,
AFI-FoU 2012.
172
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID447:
Skarpaas, I. & Rusnes, I. (2008).
Evaluering av sentralforvaltningens trainee-
program for høyt utdannede personer med funksjonsnedsettelse,
AFI-notat 17/2008,
Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet.
ID449:
Bull, H. & T. A. Andreassen (2007).
Oppfølgingsundersøkelse om ansettelse av
funksjonshemmede i staten,
AFI-notat 7/2007, Oslo: Arbeidsforskningsinsti-
tuttet.
ID450:
Spjelkavik, Ø. (2007).
Unge funksjonshemmede på praksisplass og i jobb: evalue-
ring av ’Unge, fysisk funksjonshemmede i arbeid – hvordan hindre barrierer skole –
arbeidsliv?’,
AFI-notat 4/2007, Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet.
ID451:
Andreassen, T. A., H. Haualand & S. Widding (2007).
Funksjonshemming
og arbeidsliv i tre bransjer. Sysselsettingsmuligheter og funksjonshemmende barrierer i
byggebransjen, IKT-bransjen og helsesektoren,
AFI-notat 12/2007, Oslo: Ar-
beidsforskningsinstituttet.
ID456:
Spjelkavik, Ø. & S. Widding (2005).
Funksjonshemmet i arbeidslivet – fortsatt
usynlig? En oppfølgingsstudie av ’Informasjonsprosjektet om arbeidstakere som er
funksjonshemmet’ (1998-2001),
AFI-notat 4/2005, Oslo: Arbeidsforsk-
ningsinstituttet.
ID459:
Spjelkavik, Ø. (2004).
Inkludering i arbeidslivet ved bruk av lønnstilskudd og
oppfølging. Underveisanalyse av Fleksibel jobb,
AFI-rapport 1/2004, Oslo: Ar-
beidsforskningsinstituttet.
ID464:
Helle, K. M. (2000).
Erfaringer fra funksjonshemmede IT-brukere,
AFI-notat
11/2000, Oslo: Arbeidsforskningsinstituttet.
173
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID465:
Helle, K. M. & S. Widding (2000).
Funksjonsassistent – Brukerstyrt bistand til
sterkt bevegelseshemmede arbeidstakere,
AFI-notat 10/2000, Oslo: Arbeids-
forskningsinstituttet.
ID468:
Hansen, I. L. S. & H. Haualand (2012).
Diskriminerende barrierer i arbeidsli-
vet. Aktivitets- og rapporteringsplikt som virkemiddel for området nedsatt funksjons-
evne,
Fafo-rapport 2012:25.
ID469:
Trygstad, S. C. & M. Bråten (2011).Tilrettelegging
i arbeidslivet,
Fafo-rapport
2011:22.
ID470:
Reegård, K. & H. Bogen & I. L. S. Hansen (2011).
Med NAV på laget?
Oppfølging av unge bevegelseshemmede i NAV,
Fafo-rapport 2011:24.
ID472:
Reegård, K. & R. Mandal (2010).
Direktoratenes trainee-program for personer
med funksjonsnedsettelser. Sluttevaluering,
Fafo-rapport 2010:23.
ID473:
Hansen, I. L. S., C. Hyggen & B. R. Nuland (2009).
Hjelpemidler og tilrette-
legging i arbeidslivet,
Fafo-rapport 2009:40.
ID475:
Hansen, I. L. S. & K. Reegård (2008).
Hvordan bryte igjennom? Møte med
arbeidslivet for høyt kvalifiserte personer med nedsatt funksjonsevne,
Fafo-rapport
2008:41.
ID478:
Drøpping, J. A. & I. L. S. Hansen (2005).
Arbeidsplassorganisering og ar-
beidstakere med funksjonsnedsettelser – mot universelle løsninger? Resultater fra et
forprosjekt ved Telenor Fornebu,
Fafo-notat 2005:30
ID496:
Andersen, R. K., E. Falkum & L. E. Moland (2006).
Virker verktøyet?
174
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Evaluering av ’IA-funksjonsvurdering – En samtale om arbeidsmuligheter’,
Fafo-
notat 2006:13.
ID519:
Grue, L. P. (2011).
Motstand og mestring. Om funksjonshemning og livsvilkår,
NOVA Rapport 1/01.
SVENSK AKADEMISK LITTERATUR
ID177:
Tielman, Sanna (2003).
Handikappning & normalisering: om integration och
marginalisering av anställda med funktionshinder,
Centrum för handikappfor-
skning, Uppsala universitet.
ID179:
Munir, Dag (2006).
Unga människor med rörelsehinder – förankring, marginali-
sering och social exkludering,
Örebro: Örebro universitetsbibliotek.
ID181:
Larsson, P. O. (2006).
Arbetsplatskultur, socialt stöd och arbetets mening: an-
ställning med lönebidrag och daglig verksamhet för personer med intellektuella arbets-
handikapp,
Göteborg: Institutionen för socialt arbete, Göteborgs universi-
tet.
ID186:
Munir, D. (2003).
Unga människor med rörelsehinder utanför arbetsmarknaden:
om barriärer, sociala relationer och livsvillkor,
Örebro: Örebro universitetsbib-
liotek.
ID187:
Norstedt, M. (2011).
Berättelser om stroke och arbetsliv: att upptäcka styrandere-
lationer,
Lund: Lund Dissertations in Sociology.
ID189:
Näringsdepartementet (2000).
Alla lika olika: mångfald i arbetslivet. Expertbi-
lagor,
Stockholm: Fritzes offentliga publikationer.
175
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID191:
Jarhag, Sven (2005).
Personer med funktionshinder som arbetskraftsreserv: en
kartläggning av Jönköpings län,
Hälsohögskolan i Jönköping.
ID192:
Runesson, I. (2005).
Liv, arbete och förändring: de första åren med kronisk ledg-
ångsreumatism,
Socialhögskolan.
ID196:
Nationell psykiatrisamordning (2006).
Det finns mer än man tror: en kartlägg-
ning av sysselsättningsverksamheter för personer med psykiskt funktionshinder i ett
antal svenska kommuner våren 2006,
Stockholm: Nationell psykiatrisamord-
ning.
ID197:
Lindqvist, R. (2000).
Arbetslusthuset: ett projekt för långtidsarbetslösa och lång-
tidssjukskrivna med funktionshinder: utvärderingsrapport,
Umeå universitet, So-
ciologiska institutionen.
ID199:
Handisam (2011).
Vad gör myndigheter för att anställa personer medfunktionsned-
sättning? – kartläggning och analys,
Handisam Serie A 2011:4.
ID201:
Hännestrand, B. (2004).
Människor med funktionsnedsättningar i arbetslivet :
intervjuundersökning av 409 synskadade och rörelsebegränsade människor i Sverige,
Centrum för handikappforskning, Uppsala univiversitet.
ID204:
Westling, F. (2013).
Förutsättningar i arbetslivet: en undersökning om diskrimine-
ring på arbetsmarknaden och arbetssituationen för personer med funktionsnedsättning,
Statistiska centralbyrån.
ID206:
Danermark, B. & C. Gellerstedt (2003).
Att höra till: – om hörselskadades
psykosociala arbetsmiljö,
Örebro Universitet.
176
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID213:
Neurologiskt handikappades riksförbund (2012).
Tuffa villkor för MS-sjuka
i arbets- och vardagsliv,
Stockholm.
ID218:
Persson, L. (2002).
’Till arbetsliv från psykiatrin’: en utvärdering av övergångsar-
bete som metod för att underlätta f d psykiatripatienters återgång till aktivt arbetsliv,
Lund: Lunds universitet, Socialhögskolan.
ID220:
Danielsson, H., M. Wass & J. Rönnberg (2004).
Utvärdering av projektet
arbete och sysselsättning för yngre funktionshindrade i Linköpings kommun,
Linkö-
ping: FoU-centrum för vård och omsorg.
ID222:
Gynnerstedt, K. (2001).
Från lokalt initiativ till självständig verksamhet : utvär-
dering av ett arbetsmarknadsprojekt i Glimåkra,
Växjö: Univ.
ID224:
Michailakis, D. (2000).
Studie av arbetsplatsanpassningar med IT-baserade hjäl-
pmedel för funktionshindrade personer,
IFAU – Instituttet för arbetsmarknads-
och utbildningspolitisk utvärdering.
ID229:
Hörselskadades riksförbund (2004).
Mitt i och utanför: om hörselskadades
situation i Sverige: årsrapport,
Hörselskadades riksförbund.
ID230:
Riksrevisionen (2007).
Utanförskap på arbetsmarknaden: funktionshindrade med
nedsatt arbetsförmåga,
Stockholm: RiR 2007:24.
ID234:
Folkesson, P. (2007).
Projektet Gemet: gemensam verksamhet för människor med
psykisk ohälsa: en utvärdering,
Karlstads universitet, Fakulteten för ekonomi,
kommunikation och IT, Avdelningen för psykologi.
177
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID237:
Knutsson, H. & K. Persson (2001).
Funktionshindrade personer med nedsatt
arbetsförmåga : ett arbetsgivarperspektiv,
IFAU – Instituttet för arbets-
marknads- och utbildningspolitisk utvärdering.
ID245:
Samarbetsorgan för etniska organisationer i Sverige (2004).
I arbets-
marknadens väntrum: rapport om projektet Vägar till arbete för funktionshindrade
med utländsk bakgrund,
Stockholm: SIOS.
ID315:
Olin, E. & B. R. Jansson (2009).
Unga med funktionshinder på väg ut i arbets-
livet: en utmaning för välfärdssystemet,
Göteborg: FoU i Väst/GR.
ID388:
Ineland, J., M. Molin & L. Sauer (2013). ”Normalitet och identitet i det
senmoderna: om personer med intellektuella funktionshinder i relation
till utbildning och arbete”,
Socialvetenskaplig tidskrift,
1: 53-70.
ID395:
Bohlin, M. & Erlandsson, S. (2002).
Att leva i transithallen: en fenomenologisk
studie om arbetssökande kvinnor med utländsk bakgrund och med funktionshin-
der,
Uddevalla : Högskolan Trollhättan/Uddevalla.
ID397:
Abbad, G. L. (2007).
Aspergern, det är jag: En intervjustudie om att leva med
Asperger syndrom,
Linköpings universitet, Institutionen för beteendeve-
tenskap och lärande.
REFERENCELISTE TIL SKANDINAVISKSPROGEDE
OVERSIGTSVÆRKER
ID17:
Lenzner, P. S. (2012).
Aktiv arbejdsmarkedspolitik for personer med handicap:
hvad kan Danmark lære af best practice erfaringer i Tyskland og Sverige?: en kom-
parativ policyanalyse af barrierer og fremmende faktorer for overførsel til Danmark.
178
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Roskilde, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet,
2012.
ID41:
Gundersen, T. (2008):
Kvoteordninger i europeiske land for personer med nedsatt
funksjonsevne,
Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og ald-
ring, NOVA Rapport 8/2008.
ID43:
OECD (2010).
Sickness, Disability and Work – breaking the barriers. A synthe-
sis of findings across OECD countries,
Paris: OECD.
ID99:
Legard, S. (2013). ”De vanskelige overgangene : en kunnskapsoversikt
over forskning, politikk og tiltak for å bedre unge funksjonshemmedes
overgang til høyere utdanning og arbeid”, Arbeitsforskningsinstituttet,
AFi-rapport 7/2013.
ID138:
Tøssebro, J. (2009).
Funksjonshemning – politikk, hverdagsliv og arbeitsliv,
Os-
lo: Universitetsforlaget, 2009.
ID157:
Rasmussen, B. (2005).
Et bærekraftig nytt arbeidsliv?: kunnskapsstatus og pro-
blemstillinger.
Oslo: Norges forskningsråd, Forskningsprogrammer, Pro-
gram for arbeidslivsforskning, 2005.
ID175:
Bollingmo, G. (1999).
Arbeid for funksjonshemmede: en introduksjon til yrkes-
messig attføring og overgang skole – arbeidsliv,
Sandvika: 1999.
ID182:
Nydahl, P. (2003).
Arbetsmarknadspolitik och funktionshinder.
Sundbyberg:
Handikappförbundens samarbetsorgan, 2003.
179
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ID184:
Nationell psykiatrisamordning (2006).
I begynnelsen var organisationen-: reha-
bilitering till arbete för personer med psykiska funktionshinder – hinder och möjlighe-
ter,
Stockholm: Fritzes offentliga publikationer, 2006.
ID193:
Nolén, K. (2005).
Ett arbetsliv för människor med funktionshinder?: en littera-
turöversik,
Malmö: Arbetslivsinstitutet Syd.
ID228:
Roos, C. & S. Fischbein (2006).
Dövhet och hörselnedsättning: specialpedago-
giska perspektiv,
Lund: Studentlitteratur, 2006.
ID203:
Sjöberg, M. (red.) (2002).
Arbetsliv och funktionshinder,
Lund: Studentlittera-
tur, 2002.
ID455:
Gamperiene, M. & H. Bull (2006).
Jakten på de gode modeller – Inkludering
av funksjonshemmede i det europeiske arbeidslivet
,
Arbeitsforskningsinstituttet,
Oslo: AFi-notat 4/2006.
ID477:
Fossestøl, K. (2007).
Stairway to heaven? ICT-policy, disability and employment in
Denmark, the Netherlands, United Kingdom and Norway,
Arbeitsforskningsinsti-
tuttet,
Oslo: AFi-rapport 5/2007.
ID520:
Halvorsen, R. & Hvinden, B. (2011).
Andre lands modeller for å fremme syssel-
setting blant personer med nedsatt funksjonsevne,
Norsk institutt for forskning
om oppvekst, velferd og aldring, NOVA Rapport 14/2011.
180
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
REFERENCELISTE
Adam S., C. Emmerson, C. Frayne & A. Goodman (2006):
Early Quanti-
tative Evidence on the Impact of the Pathways to Work Pilots,
London:
Department for Work and Pensions.
Adelman L., A. Kazimirski, K. Legge, J. Mangla, C. Pires, S. Reyes de
Beaman, A. Shaw & B. Stafford (2004):
New Deal for Disabled
People: Survey of Registrants – Report of Cohort 1 Waves 1 and 2,
Loughborough: Centre for Research in Social Policy.
Arksey, H. (2003): ”People into employment: supporting people with
disabilities and carers into work”,
Health and Social Care in the
Community,
11(3): 283-292.
Arthur, S. & G. Zarb (1997):
Evaluation of the 1995 change to disability work-
ing allowance,
No. 25, London: TSO
Ashworth K., Y. Hartfree, A. Kazimirski, K. Legge, C. Pires, S. Reyes de
Beaman, A. Shaw & B. Stafford (2003),
New Deal for Disabled
People National Extension: First Wave of the First Cohort of the Survey
of Registrants,
Loughborough: Centre for Research in Social Poli-
cy/National Centre for Social Research.
Bambra C. & D. Pope (2007): ”What are the effects of anti-
discriminatory legislation on socioeconomic inequalities in the
employment consequences of ill health and disability?”,
J Epi-
demiol Community Health,
61: 421-426.
Banks, P., S. Riddell & P. Thornton (2002):
Good practice in work prepara-
tion: lessons from research,
No. WAE 135, London: DWP.
Beinart, S. (1997):
A survey of PACT clients and services,
London: Social and
Community Planning Research.
Beinart, S., P. Smith, & K. Sproston (1996):
The access to work programme –
a survey of recipients, employers, employment service managers and staff,
London: Social and Community Planning Research.
Bell, B. & B. Smith (2004):
Health, disability insurance and labour force partici-
pation,
London: Bank of England.
Bell D. & A. Heitmueller (2005):
The Disability Discrimination Act in the UK:
helping or hindering employment amongst the disabled?,
Berlin: For-
schungsinstitut zur Zukunft der Arbeit (IZA), Institute for the
Study of Labor.
Bewley H., R. Dorsett & G. Haile (2007):
The Impact of Pathways to Work,
London: Department for Work and Pensions.
181
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bond G. R., L. L. Dietzen, J. H. McGrew & L. D. Miller (1995): ”Accel-
erating entry into supported employment for persons with se-
vere psychiatric disabilities”,
Rehabil Psychol,
40:
Bowitz, E. (1997): ”Disability benefits, replacement ratios and the labour
market. A time series approach”,
Appl Econ,
29: 913-923.
Burns, T., J. Catty, T. Becker, R. E. Drake, A. Fioritti, M. Knapp, C.
Lauber, W. Rössler, T. Tomov, J. van Busschbach, S. White & D.
Wiersma (2007): ”The effectiveness of supported employment
for people with severe mental illness: A randomised controlled
trial”,
Lancet,
370: 1146-1152.
Bustillo J. R., J. Lauriello, W. Horan & S. J. Keith (2011): ”The psycho-
social treatment of schizophrenia: an update”,
Am J Psychiatry,
158(2): 163-175.
Butler R. J., M. Baldwin & W. Johnson (1995): ”Managing work disability:
why first return to work is not a measure of success”,
Ind Labor
Relat Rev
, 48(3): 452-69.
Campolieti, M. (2001a): ”Disability insurance and the labour force partic-
ipation of older men and women in Canada”,
Can Public Policy,
27: 179-193.
Campolieti, M. (2001b): ”The Canada/Quebec pension plan disability
program and the labor force participation of older men”,
Econ
Lett,
70: 421-426.
Campolieti, M. (2003): ”Disability insurance eligibility criteria and the
labor supply of older men”,
Econ Bull,
3: 1-7.
Campolieti, M. (2004): ”Disability insurance benefits and labor supply:
some additional evidence”,
J Labor Econ:
22: 863-889.
Campolieti, M. (2005): ”How accommodations affect the duration of
post-injury employment spells”,
J Lab Res,
26: 485-99.
Campolieti, M. & J. Goldenberg (2007): ”Disability insurance denial rates
and the labor force participation of older men and women in
Canada”,
Atl Econ J,
1: 59-75.
Christensen, T & M. Nordentoft (2011):
Review om effekter af beskæftigelses-
indsatser til personer med svær psykisk sygdom.
Downloadet den 28.
April 2014 fra:
http://bmhandicap.dk/~/media/SFR/Bmhandicap.dk/Files/Inspiratio
n-og-fakta/Rapporter/ReviewAMS6-10-2%20pdf.ashx
182
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Clasen, J., J. Davidson, H. Granssmann & A. Mauer (2006): ”Non-
employment and the welfare state: the United Kingdom and
Germany compared”,
J Eur Soc Policy,
2: 134-154.
Connis, R. (1979): ”The effects of sequential pictorial cues, self-
recording, and praise on the job task sequencing of retarded
adults”,
J Appl Behav Anal,
12: 355-361.
Corden, A. & R. Sainsbury (2001):
Incapacity benefits and work incentives,
London: TSO.
Damgaard, M., T. Steffensen, & S. Bengtsson (2013):
Hverdagsliv og levevil-
kår for mennekser med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæng
mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsættelse,
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
13:26.
Datta Gupta N. & M. Larsen (2008):
Evaluating Labour Market Effects of
Wage Subsidies for the Disabled – the Danish Flexjobs Scheme,
Working
Paper 07:2010, København: SFI – Det Nationale Forskning-
scenter for Velfærd.
Davies, D. K., S. Stock & M. L. Wehmeyer (2002): ”Enhancing inde-
pendent task performance for individuals with mental retarda-
tion through use of a handheld self-directed visual and audio
prompting system”,
Educ Train Ment Retard Dev Disabil,
37: 209-
218.
Dewa, C. S., J. S. Hoch, G. Carmen, R. Guscott & C. Anderson
(2009), ”Cost, effectiveness, and cost effectiveness of a collabo-
rative mental health program for people receiving short-term
disability benefits for psychiatric disorders”,
Can J Psychiatry,
54(6): 379-388.
Dewson S., S. Davis & G. Loukas (2004):
A Stepping-Stone to Employment?
An Evaluation of the Permitted Work Rules – Wave 2,
Brighton: In-
stitute of Employment Studies.
Disney, R. & S. Webb (1991): ”Why are there so many long term sick in
Britain?”,
Econ J,
101: 252-262.
Disney, R., C. Emmerson & M. Wakefield (2003):
Ill health and retirement
in Britain: a panel data based analysis,
Working papers no. 2, Lon-
don: Institute for Fiscal Studies.
Drake R.E., G. J. McHugo, D. R. Becker, W. A. Anthony & R. E. Clark
(1996).”The New Hampshire study of supported employment
183
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0186.png
for people with severe mental illness”,
J Consult Clin Psychol,
64:
Drake R. E., G. J. McHugo, D. R. Bebout, M. Harris, G. R. Bond & E.
A. Quimby (1999): ”A randomized controlled trial of supported
patients with severe mental illness,
Arch Gen Psychiatry,
56:
Eplov, L. F. & L. Korsbek (2012):
Arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer
med affektive sindslidelser eller angstsygdomme. Prædiktorer, prognostiske
faktorer og effekt af konkrete interventioner – et systematisk litteraturstudie.
Downloadet
den
28.
april
2014
http://ams.dk/upload/AMS/Publications/2012/12-
fra:
17_Arbejdsmarkedsrettede-indsatser-for-personer-med-
affektive-sindslidelser-eller-
angstsygdomme/Review%20AMS%20oktober%202012.pdf
Faggio, G. & S. Nickell (2005):
Inactivity among prime age men in the UK,
CEP Discussion paper no. 673. London: Centre for Economic
Performance.
Fleten, N. & R. Johnsen (2006): ”Reducing sick leave by minimal postal
intervention: a randomized controlled intervention study”,
Occp
Environ Med.,
63: 676-682.
Furniss, F. & A. Ward (1999): ”A palmtop-based job aid for workers
with severe intellectual disabilities”,
Technol Disabil,
10: 53-67.
Gervey R. & J. R. Bedell (1994): ”Supported employment in vocational
rehabilitation”, I: J. R. Bedell, red.
Psychological assessment and treat-
ment of persons with severe mental disorders.
Washington, DC: Taylor
and Francis.
Gillam, E. (2008): ”Social inclusion and paid work in Somerset”,
Mental
Health Occupational Therapy,
13: 8-11.
Green H., A. Marsh, H. Connolly, J. Payne (2003):
Final Effects of ONE,
Part One: The Medium-Term Effects of Compulsory Participation in
ONE Survey of Clients: Cohort 2, Wave 2,
London: Department for
Work and Pensions.
Grossi, G. & B. Santell (2009): ”Quasi-experimental evaluation of a
stress management programme for female country and munici-
pal employees on long-term sick leave due to work-related psy-
chological complaints”,
J Rehabil Med.,
41: 632-638.
Gruber, J. (2000): ”Disability insurance benefits and labor supply”,
J Polit
Econ,
108: 1162-1183.
184
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Harkness, J. (1993): ”Labor-force participation by disabled males in Can-
ada”,
J Polit Econ,
26: 878-889.
Heenan, D. (2002): ”It won’t change the world but it turned my life
around: participants’ views on the personal advisor scheme in
the new deal for disabled people”,
Disability & Society,
17(4): 383-
401.
Hesselius, P. & M. Persson (2007):
Incentive and spill-over effects of supplemen-
tary sickness compensation,
Working paper no. 16, Uppsala: The In-
stitute for Labour Market Policy and Evaluation.
Hillage, J., M. Williams & E. Pollard (1998):
Evaluation of access to work,
Brighton: Institute for Employment Studies.
Hills, D., C. Child, V. Blackburn & Youll P. (2001):
Evaluation of the new
deal for disabled people innovative schemes pilots,
London: TSO.
Howard, L. M., M. Heslin, M. Leese, P. McCrone, C. Rice, M. Jarrett, T.
Spokes, P. Huxley & G. Thornicroft (2010): ”Supported em-
ployment: Randomized controlled trial”,
The British Journal of Psy-
chiatry,
196: 404-411.
Høgelund, J. (2012):
Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.
En litteraturoversigt,
København: SFI – Det Nationale Forskning-
scenter for Velfærd, 12:06.
Johansson G., O. Lundberg & I. Lundberg (2006): ”Return to work and
adjustment latitude among employees on long-term sickness ab-
sence”,
J Occup Rehabil,
16: 185-95.
Jones M. K., P. L. Latreille & P. J. Sloane (2006): ”Disability, gender, and
the British labour market”,
Oxford Econ Pap,
58: 407-49.
Karlström, A., M. Palme & I. Svensson (2008): ”The employment effect
of stricter rules for eligibility for DI: Evidence from a natural
experiment in Sweden”,
J Public Econ,
92: 2071-82.
Kazimirski A., L Adelman, J. Arch, L. Keenan, K. Legge, A. Shaw, B.
Stafford, R. Taylor, S. Tipping (2005):
New Deal for Disabled People
Evaluation: Registrants Survey – Merged Cohorts (Cohorts one and two,
Waves one and two),
London: Department for Work and Pensions.
Kirby S., R. Riley (2003):
Final Effects of ONE, Part Three: The Employment
Effects of Full Participation in ONE,
London: Department for
Work and Pensions.
Kirby S., R. Riley (2004): ”Compulsory Work-Focused Interviews for
Inactive Benefit Claimants: An Evaluation of the British ONE
Pilots”,
Labour Econ,
11(4): 415-429.
185
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kirsch B. & L. Cockburn (2007): ”Employment outcomes associated
with ACT: a review of ACT literature”,
Am J Psychiatr Rehabil,
10:
31-51.
Lancioni, G. E., M. F. O’Reilly, P. Seedhouse, F. Furniss & B. Cunha
(2000): ”Promoting independent task performance by persons
with severe developmental disabilities through a new computer-
aided system”,
Behav Modification,
24: 698-716.
Lander, F., C. Friche, H. Tomemand, J. H. Andersen & L. Kirkeskov
(2009): ”Can we enhance the ability to return to work among
workers with stress-related disorders?”,
BMC Public Health,
9:
372-378.
Loumidis, J., B. Stafford, R. Youngs, A. Green, S. Arthur & R. Legard
(2001):
Evaluation of the new deal for disabled people personal adviser ser-
vice pilot,
No. 144, London: DSS.
Maki, D. R. (1993): ”The economic implications of disability in Canada”,
J Labor Econ,
11: 148-169.
Maton, K., K. Smyth, S. Broome & P. Field (2000):
Evaluation of the effec-
tiveness of residential training for disabled people,
No. 243, London:
Department for Education and Skills.
McFarlane W. R., R. A. Dushay, S. M. Deakins, P. Stasny, E. P. Lukens, J.
Toran & B. Link (2000): ”Employment outcomes in fami-
Treatment”,
Am J Orthopsychiatry,
70:
OECD (2008):
Sickness, Disability and Work; Breaking the Barriers. Vol. 3:
Denmark, Finland, Ireland and the Netherlands,
Paris: OECD.
OECD (2010):
Sickness, Disability and Work; Breaking the Barriers. A Synthe-
sis of Findings Across OECD Countries,
Paris: OECD Publishing.
Orr L. L., S. H. Bell, K. Lam (2007):
Long-Term Impacts of the New Deal for
Disabled People,
London: Department for Work and Pensions.
Pope D. & C. Bambra (2005): ”Has the Disability Discrimination Act
closed the employment gap?”,
Disabil Rehabil,
27: 1261-1266.
Rebergen, D. S., D. J. Bruinvels, P. D. Bezemer, A. J. van der Beek and
W. van Mechelen (2009a): ”Guideline based care of common
mental disorders by occupational physicians (CO-OP study): a
randomized controlled trial”,
J Occup Environ Med.,
51(3): 305-
312.
Rebergen, D. S., D. J. Bruinvels, M. W. van Tulder, A. J. van der Beek
and W. van Mechelen (2009b): ”Cost effectiveness of guideline-
186
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
based care for workers with mental health problems”,
J Occup
Environ Med.,
51(3): 313-322.
Riddell, S., P. Banks, & A. Wilson (2002): ”A flexible gateway to em-
ployment? Disabled people and the employment service’s work
preparation programme in Scotland”,
Policy and Politics,
30(2):
213-230.
Rinaldi, M., K. McNeil, M. Firn, M. Koletsi, R. Perkins & S. Singh
(2004): ”What are the benefits of evidence based supported em-
ployment for patients with first-episode psychosis?”,
Psychiatric
Bulletin,
28: 281-284.
Rinaldi, M. & R. Perkins (2007): ”Implementing evidence-based sup-
ported employment”,
Psychiatric Bulletin,
31: 244-249.
Rowlingson, K. & R. Berthoud (1996):
Disability, benefits and employment,
No. 54, London: DSS.
Scheel I. B., K. B. Hagen, J. Herrin, C. Carling & A. D. Oxman
(2002a): ”Blind faith? The effects of promoting active sick leave
for back pain patients: a cluster-randomized controlled trial”,
Spine,
27: 2734-2740.
Scheel I. B. , K. B. Hagen, J. Herrin & A. D. Oxman (2002b): ”A ran-
domized controlled trial of two strategies to implement active
sick leave for patients with low back pain”,
Spine,
27: 561-566.
Steed, S. & J. Lutzker (1997): ”Using picture prompts to teach an adult
with developmental disabilities to independently complete voca-
tional tasks”,
J Dev Phys Disabil,
9: 117-133.
Søgaard, H. J. & P. Bech (2009): ”The effect on length of sickness ab-
sence by recognition of undetected psychiatric disorder in long-
term sickness absence. A randomized controlled trial”,
Scand J
Public Health,
37: 864-871.
Taber, T. A., P. A. Alberto & L. D. Fredrick (1998): ”Use of self-
operated auditory prompts by workers with moderate mental re-
tardation to transition independently through vocational tasks”,
Res Dev Disabil,
19: 327-345.
Thornton, P., M. Hirst, H. Arksey, & N. Tremlett (2001):
User’s views of
access to work: final report of a study for the employment service,
York:
SPRU.
Thornton, P. & A. Corden (2002):
Evaluating the impact of access to work, a
case study approach,
No. 138, London: Department for Work and
Pensions.
187
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Twamley E. W., D. V. Jeste, A. F. Lehman (2003): ”Vocational rehabili-
tation in schizophrenia and other psychotic disorders: a literature
review and meta-analysis of randomized controlled trials”,
J Nerv
Ment Dis.,
191: 515-523.
Wacker, D. P., W. K. Berg P. Berrie & P. Swatta (1985): ”Generalization
and maintenance of comple skills by severely handicapped ado-
lescents following picture prompt training”,
J Appl Behav Anal,
18: 329-336.
Wang, P. S., G. E. Simon, J. Avorn, F. Azocar, E. J. Ludman, J. McCul-
loch, M. Z. Petukhova & R. C. Kessler (2007): ”Telephone
screening, outreach, and care management for depressed work-
ers and impact on cilical and job performance outcomes: a ran-
domized controlled trial”,
JAMA,
298(12): 1401-1411.
Williams, m., D. Sabata & J. Zolna (2006): ”User needs evaluation of
workplace accomodations”,
Work,
27: 355-362.
188
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
SFI-RAPPORTER SIDEN 2013
SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelte
rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af
listen nedenfor.
13:01
Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:
Handicap og be-
skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.
176 sider. ISBN: 978-
87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:
170,00 kr.
Liversage, A., R. Bille & V. Jakobsen:
Den danske au pair-ordning.
281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-
7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.
Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:
Når
børnefamilier sættes ud af deres lejebolig.
222 sider. ISBN: 978-87-
7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00
kr.
Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen:
God praksis i forebyggende
arbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse
som alternativ til anbringelse.
173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-
ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.
13:02
13:03
13:04
189
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13:05
13:06
13:07
13:08
13:09
13:10
13:11
13:12
13:13
13:14
13:15
13:16
Christensen, E.:
Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.
75
sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.
Vejledende pris: 70,00 kr.
Christensen,
E.:
Ilasiaq.
Meeqqanut
aarlerinartorsiortunut
najugaqatigiiffimmik nalilersuineq.
88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.
e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.
Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:
Anbragte 15-
åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af
forløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.
153 sider. ISBN: 978-87-
7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.
Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:
Evaluering af ressource- og risikoskema.
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.
90 sider. e-ISBN:
978-87-7119-156-1. Netpublikation.
Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):
Lærere, undervisning og
elevpræstationer i folkeskolen.
265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.
Netpublikation.
Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:
Handicap og beskæftigelse i 2012.
Regionale forskelle.
59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-
87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.
Manuel, C. & A.K. Jørgensen:
Systematic review of youth crime prevention
intervention – published 2008-2012.
309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-
161-5. Netpublikation.
Nilsson, K. & H. Holt:
Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.
Erfaringer i jobcentre og A-kasser.
80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.
Netpublikation.
Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:
Evaluering af projekt SAMSPIL. En
udvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.
66 sider. e-ISBN: 978-87-
7119-163-9. Netpublikation.
Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:
Kommunernes rammevilkår
for beskæftigelsesindsatsen.
146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.
Netpublikation
Bengtsson, S. & S.Ø. Gregersen:
Integrerede indsatser over for mennesker
med psykiske lidelser. En forskningsoversigt.
106 sider. ISBN: 978-87-
7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.
Christensen, E.:
Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og viden
om sociale problemer og muligheder.
58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.
Netpublikation.
190
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13:17
13:18
13:19
13:20
13:21
13:22
13:23
13:24
13:25
13:26
13:27
Christensen,
E.:
Kalaallit
inuiaqatigiivini
inuusuttuaqqat.
Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugit
ilisimasaat isummertariaasaallu.
66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-
1. Netpublikation.
Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:
Unges selvskade og
spiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?
156 sider. ISBN: 978-87-
7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.
Fridberg, T. & M. Damgaard:
Volunteers in the Danish Home Guard
2011.
120 sider. ISBN: 978-87-7119-175-2. e-ISBN: 978-87-7119-
176-9.
Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen:
Bedre
overgange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen til
uddannelse og beskæftigelse'.
98 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-
ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.
Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:
Hjemløshed i Danmark 2013.
National kortlægning.
182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:
978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.
Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:
Øremærkning af barsel til fædre.
Et litteraturstudie.
82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-
87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.
Thuesen, F., H.B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N.L. Hansen & K.
Weibel:
Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver
ansatte.
216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-
7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.
Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:
Lønforskelle mellem mænd og kvinder
2007-2011.
176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN: 978-
87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.
Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:
Mere uddannelse, mere i løn?
50 si-
der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.
Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtsson:
Hverdagsliv og leve-
vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-
ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-
telse.
193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-
190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.
Holt, H. & K. Nilsson:
Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.
Virksomhedernes rolle og erfaringer.
100 sider. ISBN: 978-87-7119-
191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.
191
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13:28
13:29
13:30
13:31
13:32
13:33
13:34
13:35
13:36
13:37
13:38
Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:
Færdighe-
der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.
410 sider.
ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-
dende pris: 400,00 kr.
Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:
Færdighe-
der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-
ning af resultater fra PIAAC.
62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.
e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.
Christensen, E.:
Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?
125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.
Vejledende pris: 120,00 kr.
Christensen, E.:
Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkut
aarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?
149 sider. ISBN:
978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledende
pris: 140,00 kr.
Bengtsson, S., H.E.D. Jørgensen & S.T. Grønfeldt:
Sociale tilbud
til mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.
130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-
5. Vejledende pris: 130,00 kr.
Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark:
Hjemløse borge-
res sygdom og brug af sundhedsydelser.
206 sider. ISBN: 978-87-7119-
203-2. e-ISBN: 978-87-7119-204-9. Vejledende pris: 200,00 kr.
Larsen, L.B. & S. Bengtsson:
Talblindhed. En forskningsoversigt.
175
sider. ISBN: 978-87-7119-205-6. e-ISBN: 978-87-7119- 206-3.
Vejledende pris: 170,00 kr.
Larsen, M.:
Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien. Medar-
bejdere med håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbej-
de.978-87-7119-207-0.
Netpublikation.
Bille, R., M.R. Larsen, J. Høgelund & H. Holt:
Falcks partner-
skabsmodel på sygedagpengeområdet. Evaluering af et offentligt-privat sam-
arbejde.
234 sider. ISBN: 978-87-7119-208-7. e-ISBN: 978-87-
7119-209-4. Vejledende pris: 230,00 kr.
Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:
Effektmåling af Forebyggelsesfondens
projekter.
96 sider. ISBN: 978-87-7119-210-0. e-ISBN: 978-87-
7119-211-7. Vejledende pris: 90,00 kr.
Björnberg, U. & M.H. Ottosen (red.):
Challenges for Future Family
Policies in the Nordic Countries.
260 sider. ISBN: 978-87-7119-212-4.
e-ISBN: 978-87-7119- 213-1. Vejledende pris: 250,00 kr.
192
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13:39
13:40
13:41
13:42
14:01
14:02
14:03
14:06
14:07
14:08
14:09
Christoffersen, M.N. & A. Højen-Sørensen:
Børnehavens normerin-
ger. En forskningsoversigt over opgørelsesmetoder.
116 sider. e-ISBN:
978-87-7119-214-8. Netpublikation.
Holt, H., V. Jakobsen & S. Jensen:
Virksomheders sociale engagement.
Årbog 2013.
170 sider. ISBN: 978-87-7119-216-2. e-ISBN: 978-
87-7119-217-9. Vejledende pris: 170,00 kr.
Aner, L.G., A. Høst, W. Alim, A. Amilon, I.K. Nielsen & C.L.
Rasmussen:
Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Midtvejsevaluering af
Landsbyggefondens 2006-2010 pulje.
220 sider. ISBN: 978-87-7119-
218-6. e-ISBN: 978-87-7119-219-3. Vejledende pris: 220,00 kr.
Bengtsson, S. & S. G. Knudsen:
Integration af behandling og social
indsats over for personer med sindslidelse. Evaluering af seks forsøg.
124
sider. ISBN: 978-87-7119-220-9. e-ISBN: 978-87-7119-221-6.
Vejledende pris: 120,00 kr.
Bach, H. B. & M. R. Larsen:
Dagpengemodtageres situation omkring
dagpengeophør.
135 sider. e-ISBN: 978-87-7119-223-0. Netpublika-
tion.
Loft, L. T. G.:
Parinterventioner og samlivsbrud. En systematisk forsk-
ningsoversigt.
81 sider. e-ISBN: 978-87-7119-225-4. Netpublikati-
on.
Aner, L. G. & H. K. Hansen:
Flytninger fra byer til land- og yderom-
råder. Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flytninger fra bykommuner
til land- og yderkommuner – Mønstre og motiver.
169 sider. e-ISBN:
978-87-7119-226-1. Netpublikation.
Bengtsson, S., L. B. Larsen & M. L. Sommer:
Døvfødte børn og de-
res livsbetingelser.
147 sider. ISBN: 978-87-7119-232-2. e-ISBN:
978-87-7119-233-9. Vejledende pris: 140,00 kr.
Larsen, L. B., Bengtsson, S. & M. L. Sommer:
Døve og døvblevne
mennesker. Hverdagsliv og levevilkår.
169 sider. ISBN: 978-87-7119-
234-6. e-ISBN: 978-87-7119-235-3. Vejledende pris: 160,00 kr.
Oldrup, H. & A. Højen-Sørensen:
De aldersopdelte fokusområder i
ICS. Kvalificeringen af den socialfaglige metode.
189 sider. e-ISBN: 978-
87-7119-236-0. Netpublikation.
Fridberg, T. & L. S. Henriksen:
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-
2012.
291 sider. ISBN: 978-87-7119-237-7. e-ISBN: 978-87-
7119-238-4. Vejledende pris: 290,00 kr.
193
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14:11
Larsen, M. R. & J. Høgelund:
Litteraturstudie af handicap og beskæfti-
gelse.
194 sider. ISBN: 978-87-7119-241-4. e-ISBN: 978-87-7119-
242-1. Vejledende pris 190,00 kr.
194
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379580_0211.png