Beskæftigelsesudvalget 2013-14
BEU Alm.del Bilag 259
Offentligt
udkast 2. juni 2014 høring
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
(Betaling for tilsyn med råstof- og vandkraftaktiviteter, ansattes ret til at forlade arbejdsstedet m.v.)
§1
I lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som ændret ved lov nr.
1382 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 13 indsættes:
Ӥ
13 a.
En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og
umiddelbar fare, som ikke kan undgås.
Stk. 2.
Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin
arbejdsplads eller et farligt område efter stk. 1.
Stk. 3.
Ansatte, hvis rettigheder efter stk. 1 og 2 er krænket, har krav på en godtgørelse.”
2.
§ 39, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
”4)
sikkerhedsdatablade, tekniske datablade og lignende fra leverandører og
arbejdspladsbrugsanvisninger fra arbejdsgivere.”
3.
I
§ 39, stk. 4,
ændres
”Arbejdstilsynet fastsætter” til: ”Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte”.
4.
I
§ 39
indsættes som
stk. 5 og 6:
”
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer eller materialer, der kan være farlige
for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre
farlige eller mindre generende stoffer eller materialer.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige for
eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige
områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.”
5.
I
§ 49, stk. 1,
ændres ”Grønlands hjemmestyre” til: ”Grønlands Selvstyre”.
6.
I
§ 51, stk. 1, nr. 2,
ændres ”Pædagogernes
Fagforening (PIP)”
til: ”Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat
(N.P.K.)”.
7.
Efter § 57 a indsættes:
Ӥ
57 b.
Rettighedshavere og andre, der har en tilladelse efter inatsisartutlov om mineralske råstoffer og
aktiviteter af betydning herfor eller inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af
energi, skal betale for Arbejdstilsynets tilsyn efter denne lov. Udgiften til tilsyn er pr. dag 4.250 kr. pr.
tilsynsførende for tilsyn, der varer op til fire timer, og 8.500 kr. pr. tilsynsførende for tilsyn, der varer fire
timer eller derover.
Stk. 2.
Rettighedshavere og andre, der er omfattet af stk. 1, skal betale for Arbejdstilsynets øvrige
udgifter i forbindelse med tilsynet, herunder udgifter til transport, tolk, oversættelse, kost og logi.
Stk. 3.
Betaling for tilsyn efter stk. 1 reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle
pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af betaling efter stk. 1 og
2.”
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indhold
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3
2. Baggrund ....................................................................................................................................................... 4
3. Lovforslagets indhold .................................................................................................................................... 5
3.1. Hjemmel til at Arbejdstilsynet kan kræve betaling for tilsyn mv. med arbejde i forbindelse med
råstofudvinding .................................................................................................................................................. 5
3.1.1. Gældende ret ......................................................................................................................................................... 5
3.1.2. Beskæftigelsesministerens overvejelser og den foreslåede ordning ..................................................................... 5
3.2. Ret til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en alvorlig og umiddelbar fare .................................. 7
3.2.1. Gældende ret ......................................................................................................................................................... 7
3.2.2. Beskæftigelsesministerens overvejelser og den foreslåede ordning ..................................................................... 7
3.3. Opdatering af bestemmelser om stoffer og materialer ............................................................................... 8
3.3.1. Gældende ret ......................................................................................................................................................... 8
3.3.2. Beskæftigelsesministeren overvejelser og den foreslåede ordning ....................................................................... 8
3.4. Bemyndigelsesbestemmelse om udtalelse eller godkendelse ved anvendelse af farlige stoffer og
materialer .......................................................................................................................................................... 9
3.4.1. Gældende ret ......................................................................................................................................................... 9
3.4.2. Beskæftigelsesministerens overvejelser og den foreslåede ordning ..................................................................... 9
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige..................................................................... 9
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .............................................................. 9
6. Administrative konsekvenser for borgerne .................................................................................................. 10
7. Miljømæssige konsekvenser ......................................................................................................................... 10
8. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................................ 10
9. Hørte myndigheder og organisationer i mv................................................................................................. 10
10. Sammenfattende skema .............................................................................................................................. 10
1. Indledning
Det er forventningen, at der fremover vil blive gennemført flere udvindingsprojekter, herunder
storskalaprojekter, i Grønland.
Etablering og drift af udvindingsprojekter i Grønland indebærer mange arbejdsmiljømæssige udfordringer.
Udvindingsprojekter ligger ofte i det åbne land uden for eksisterende by- og bygdesamfund og uden
tilknytning til eksisterende infrastruktur som veje og havne. Det betyder, at der i forbindelse med etablering
af udvindingsprojekter typisk også skal etableres vejstrækninger og havne til brug for især råstofudvinding
ved minedrift.
Arbejdstilsynet skal som myndighed på området føre tilsyn med arbejdsmiljø ved disse aktiviteter.
Udnyttelse af en tilladelse vil således medføre en ekstra tilsynsindsats og dermed merudgifter for
Arbejdstilsynet.
Regeringen ønsker, at Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljø ved råstofudvinding mv. i Grønland,
herunder storskalaprojekter, skal ske uden at der føres mindre tilsyn med andre virksomheder. Regeringen
ønsker samtidig, at tilsyn med råstofudvinding skal være udgiftsneutral for den danske stat.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås derfor, at rettighedshavere og andre, der har fået tilladelse til forundersøgelser, efterforskning og
udvinding mv. efter inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af
betydning herfor (herefter benævnt råstofloven) og inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse
af vandkraftressourcer til produktion af energi (herefter benævnt vandkraftloven), skal betale for
arbejdstilsynets tilsyn, så det sikres, at det løbende tilsyn med disse udvindingsaktiviteter bliver
udgiftsneutralt.
Det indebærer, at rettighedshavere og andre skal betale for Arbejdstilsynets tilsyn og administration i
forbindelse med tilsynet samt for udgifter til transport, tolk, oversættelse, kost og logi.
Udover betaling for tilsyn mv. foreslås følgende ændringer:
Hjemmel til, at de ansatte kan forlade
arbejdet i tilfælde af fare. Bestemmelse herom indgår i ILO’s
minekonvention og er således en forudsætning for at ratificere konventionen for Grønland, som
Grønlands Selvstyre har udtrykt ønske om. Det foreslås endvidere, at der, som i Danmark, kan tilkendes
den ansatte en godtgørelse, hvis denne ret krænkes.
En tydeliggørelse af beskæftigelsesministerens adgang til at kan fastsætte regler om anvendelse af stoffer
og materialer, herunder bl.a. krav om substitution af farlige stoffer og materialer.
En ændring, der sikrer, at der, hvis der fx i forbindelse med kommende udvindingsprojekter opstår behov
herfor, kan fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet skal godkende anvendelse af farlige kemiske stoffer og
materialer.
Endelig foreslås enkelte ændringer af ordensmæssig karakter.
2. Baggrund
Lov om arbejdsmiljø i Grønland (herefter benævnt arbejdsmiljøloven) er senest ændret ved lov nr. 1382 af
23. december 2012. Grønlands Selvstyre overtog med virkning fra 1. januar 2010 råstofområdet samt den del
af sagsområdet arbejdsmiljø, der vedrører offshoreanlæg på grønlandsk søterritorium og
kontinentalsokkelområde. Arbejdsmiljøloven omfatter derfor ikke offshorearbejde.
Grønlands Selvstyre kan give tilladelse til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af råstoffer og
energi fra vand, vind eller undergrund mv. efter råstof- eller vandkraftloven.
Det fremgår af § 2 i råstofloven, at Grønlands Selvstyre har ejendomsretten til at råde over og udnytte
mineraler i undergrunden i Grønland.
Det følger endvidere af råstoflovens § 2, stk. 2, at følgende aktiviteter kun må finde sted efter tilladelse fra
Grønlands Selvstyre:
1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland samt udførsel af
mineralske råstoffer fra Grønland.
2) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter.
3) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til aktiviteter, der er omfattet af inatsisartutloven.
4) Etablering og drift af rørledninger til brug for aktiviteter, der er omfattet af inatsisartutloven.
Grønlands Selvstyre, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) samt
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) kan dog udføre visse aktiviteter uden tilladelse.
Grønlands Selvstyre kan desuden meddele tilladelse til forundersøgelse og udnyttelse af vandkraftressourcer
til produktion af energi efter vandkraftloven. Loven finder alene anvendelse på vandkraftressourcer med en
skønnet kapacitet på over 1 megawatt (MW).
Tilladelser eller råstofloven og vandkraftloven gives til et geografisk afgrænset område.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det danske Arbejdstilsyn er tilsynsmyndighed i forhold til arbejdsmiljø på landjorden i Grønland.
Der blev i 2007 indgået en samarbejdsaftale mellem Råstofdirektoratet (nu Råstofstyrelsen) og
Arbejdstilsynet med det primære formål at koordinere, effektivisere og styrke indsatsen med tilsyn på
råstofområdet. Samarbejdet omfatter også mulighed for at gennemføre fælles tilsyn. Der blev både i 2012 og
2013 gennemført to fælles tilsyn med guldminen i Nalunaq.
Det er
–
ifølge punkt 5.10 i Grønlands olie- og mineralstrategi
–
Naalakkersuisuts målsætning at give tre til
fem udnyttelsestilladelser for mineraler i løbet af de næste fem år. Disse kan omfatte:
Isukasia-projektet, storskalaprojektet London Mining, nordøst for Nuuk.
Rubin-projektet, Fiskenæsset, syd for Kuannersuit.
Killavaat Alannguat/Kringlerne i Sydgrønland.
Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland.
Citronen Fjord-projektet i Nordgrønland.
Anorthosit-projektet White Mountain i Vestgrønland.
Naalakkersuisut har i oktober 2013 meddelt tilladelse til udvinding af jern i bunden af Godthåbsfjorden,
herefter benævnt Isukasia-projektet. Projektet forventes at beskæftige over 3.000 personer i anlægsfasen og
op imod 800 personer i driftsfasen.
Naalakkersuisut har i marts 2014 meddelt tilladelse til udnyttelse af rubin og safir ved Fiskenæsset i
Sydgrønland. Projektet forventes at beskæftige 40-50 personer i anlægsfasen og 80 personer i driftsfasen.
Både Isukasia-projektet og projektet ved Fiskenæsset vil blive etableret som åbne brud.
Der vil hermed blive etableret arbejdspladser i et omfang, der indebærer behov for at allokere betydelige
ressourcer til tilsynet med arbejdsmiljøet.
Det er ikke muligt præcist at forudsige, hvor mange tilladelser mv. der vil blive givet i de nærmeste år. Det
fremgår dog af Naalakkersuisuts råstofredegørelse af 2. september 2013, at Råstofstyrelsen i 2013 modtog to
ansøgninger om udnyttelse af henholdsvis eudalyt/sjældne jordarter og rubiner/safirer. Det fremgår desuden
af redegørelsen, at man i løbet af 2014 forventer at modtage ansøgninger om udnyttelse af henholdsvis
zink/bly samt sjældne jordarter /uran og anorthitit. Hertil kommer ansøgninger om tilladelse til
efterforskning og forundersøgelser.
Selvom der er givet tilladelse til henholdsvis efterforskning, forundersøgelser og udvinding, kan det ikke
forudsiges, hvornår tilladelserne vil blive udnyttet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Hjemmel til at Arbejdstilsynet kan kræve betaling for tilsyn mv. med arbejde i forbindelse med
råstofudvinding
3.1.1. Gældende ret
Der er ikke i dag regler om opkrævning af betaling for Arbejdstilsynets tilsyn mv. med arbejde i forbindelse
med råstofudvinding.
3.1.2. Beskæftigelsesministerens overvejelser og den foreslåede ordning
Udvindingsarbejde indebærer generelt mange alvorlige risici for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Etablering af udvindingsprojekter mv. i Grønland med mange ansatte vil derfor medføre en ekstra og
specialiseret tilsynsindsats for Arbejdstilsynet og dermed væsentlige merudgifter for Arbejdstilsynet.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som nævnt ønsker regeringen, at Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljø ved råstofudvinding mv. i
Grønland skal være udgiftsneutral for den danske stat. Et krav til rettighedshavere og andre efter råstofloven
eller vandkraftloven om betaling for tilsyn vil sikre, at den danske stat bliver friholdt for de merudgifter, der
vil være forbundet med den øgede tilsynsindsats på råstof- og vandkraftområdet.
Projektselskaber og andre, der udfører anlægsaktiviteter, der er omfattet af en tilladelse til et storskalaprojekt,
skal betale for udgifter til sagsbehandling og anden myndighedsbehandling, herunder nødvendig oversættelse
og tolkning, jf. § 19 i storskalaloven.
Det samme gælder efter råstoflovens § 86, hvor rettighedshavere og andre, der er omfattet af loven, skal
betale for udgifter til sagsbehandling og anden myndighedsbehandling efter råstofloven.
Grønlands Selvstyre har oplyst, at efter praksis opkræves der på nuværende tidspunkt alene refusion af
myndighedsbehandling fra tidspunktet, hvor en rettighedshaver ønsker at overgå fra efterforskning til
udnyttelse. For så vidt angår tilsyn skal rettighedshaver også på efterforskningstilladelser betale for transport
for tilsynet og evt. arrangerer dette. Rettighedshaver skal ligeledes sørge for kost og logi i forbindelse med
tilsynet.
I medfør at råstoflovens § 94 har råstofmyndigheden mulighed for kun at kræve en del af omkostningerne
betalt. Det fremgår således af standardvilkårene for blandt andet efterforskning, at rettighedshaver ikke skal
refundere udgifter til myndighedsbehandling, udover det ovenfor nævnte vedrørende transport.
Tilsvarende er der i vandkraftlovens § 9 hjemmel til at fastsætte regler om rettighedshaverens betaling for
enhver myndighedsbehandling, herunder omkostninger til dækning af tilsyn og ekstern bistand.
Ved at Arbejdstilsynet opkræver betaling for tilsyn med arbejdsmiljø ved råstofudvinding mv. vil
Arbejdstilsynets nuværende tilsyn med øvrige arbejdsgivere i Grønland fremover kunne opretholdes.
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse om, at Arbejdstilsynet opkræver betaling for Arbejdstilsynets
tilsyn med arbejde i forbindelse med udnyttelse af råstoffer samt vandkraft til produktion af energi.
Det foreslås, at betaling for tilsyn mv. kommer til at omfatte alt arbejde på de landområder, der er omfattet af
en tilladelse efter råstof- og/eller vandkraftloven.
Der er ikke tale om at ændre på tilsynet eller på, hvem der modtager påbud mv. fra Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet vil således fortsat føre tilsyn med arbejdsgivere og bygherrer m.fl. efter arbejdsmiljøloven.
Det foreslås, at det er den rettighedshaver eller andre, der har fået en tilladelse efter råstofloven eller
vandkraftloven, der skal betale for Arbejdstilsynets udgifter til tilsyn og administration.
Betalingsforpligtelsen vil således omfatte samme rettighedshavere og andre, som Grønlands Selvstyre
allerede opkræver betaling fra for udgifter til sagsbehandling og anden myndighedsbehandling i forbindelse
med en tilladelse efter råstofloven eller vandkraftloven, jf. ovenfor.
Kravet om betaling for tilsyn vil omfatte Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljø i medfør af alle nuværende
og fremtidige tilladelser efter råstofloven eller vandkraftloven uanset, om der er tale om danske, grønlandske
eller udenlandske virksomheder. Der vil alene være tale om betaling for tilsynsaktiviteter mv., der finder sted
efter, at bestemmelsen træder i kraft. Det gælder også for tilsyn med projekter, der allerede er i gang.
Der er lagt vægt på, at Arbejdstilsynet skal friholdes for alle udgifter til tilsyn med arbejdsmiljø ved
tilladelser efter råstofloven eller vandkraftloven i både anlægsfasen og driftsfasen.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås derfor, at kravet om betaling skal omfatte alle faktiske afholdte omkostninger ved tilsynet. Det
betyder, at rettighedshaver skal betale for de samlede udgifter i forbindelse med et tilsyn, herunder løn,
administration og udgifter til uddannelse af de tilsynsførende i relation til tilsyn med de omfattede projekter.
Administration omfatter bl.a. myndighedsbehandling i forhold til udstedelse af påbud mv.,
myndighedsbehandling ved eventuelle klager over påbud og andre afgørelser efter arbejdsmiljøloven samt
opkrævning af betaling og rykkerskrivelser.
Der vil for at forenkle opgørelsen af Arbejdstilsynets administration blive taget udgangspunkt i en fast pris
på op til 4 timer, og en pris på 4 timer eller der over inden for en dag.
På baggrund af en beregning af de gennemsnitlige udgifter til en tilsynsførende, herunder løn, godtgørelser,
tillæg, uddannelse og lignende bliver dagsprisen på 8.500 kr. pr. tilsynsførende (2014-priser) og 4.250 kr. pr.
tilsynsførende for tilsyn på op til fire timer.
Rettighedshaver eller andre skal herudover betale for Arbejdstilsynets dokumenterede faktuelle udgifter til
transport, tolk, oversættelser, kost og logi. Det skyldes, at tilsyn med råstofudvinding i Grønland ofte vil
være på afsides beliggende områder uden offentlig transport og hoteller.
Betalingen vil blive opkrævet hos rettighedshaver senest en måned efter tilsynsbesøget. Ved manglende
betaling inddrives beløbet af Skatteministeriet, som er inddrivelsesmyndighed på området i Danmark.
3.2. Ret til at forlade arbejdspladsen i forbindelse med en alvorlig og umiddelbar fare
3.2.1. Gældende ret
Arbejdsmiljølov for Grønland indeholder ikke som den danske arbejdsmiljølov bestemmelser om, at en ansat
har ret til at forlade arbejdet i tilfælde af fare.
3.2.2. Beskæftigelsesministerens overvejelser og den foreslåede ordning
Grønlands Selvstyre har tilkendegivet, at Grønland ønsker at ratificere ILO-konvention nr. 176 om sikkerhed
og sundhed i miner. Konventionen indeholder en bestemmelse om, at de ansatte kan forlade arbejdet i
tilfælde af fare.
Efter artikel 13, stk. 1, litra e), i konventionen, har arbejdstagerne ret til at fjerne sig fra ethvert sted i en
mine, når der opstår omstændigheder, som med rimelig begrundelse synes at udgøre en fare for deres
sikkerhed og helbred.
Retten til at forlade arbejdet følger også af almindelige arbejdsretlige principper. Princippet er en undtagelse
fra den almindelige fredspligt i henhold til overenskomsterne, men også en individuel ret for den ansatte til at
forlade arbejdspladsen uden derved at have misligholdt ansættelsesforholdet.
Det vurderes, at almindelige arbejdsretslige principper ikke er tilstrækkelig til at kunne ratificere ILO-
konventionens artikel 13, stk. 1, litra e) for Grønlands vedkommende. Det er derfor nødvendigt at ændre den
grønlandske arbejdsmiljølov, hvis konventionen skal kunne ratificeres.
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i loven med henblik på at sikre, at en ansat har ret til at forlade
sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan afværges
uden at forlade arbejdsstedet. Det følger endvidere af forslaget, at den ansattes forhold ikke må forringes,
hvis den ansatte må forlade arbejdspladsen eller et farligt område af de nævnte grunde. Det foreslås, at den
ansatte skal kunne få tilkendt en godtgørelse, hvis den ansattes forhold er blevet forringet. Den tilkendte
godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade, som pågældende har lidt. Bestemmelsen udgør ikke
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nogen begrænsning for, at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter de almindelige
erstatningsretlige principper.
Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket krænkelse af den ansattes rettigheder efter bestemmelsen, foretages af
domstolene i Grønland.
Den foreslåede bestemmelse er identisk med en tilsvarende bestemmelse i den danske arbejdsmiljølov.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det omfang, hvor en kollektiv overenskomst giver en ansat
rettigheder, som svarer til ILO-konventionens artikel 13, litra e), hvorefter de ansatte har ret til at fjerne sig
fra ethvert sted i minen, når der opstår omstændigheder, som med rimelig begrundelse synes at udgøre en
alvorlig fare for deres sikkerhed og helbred.
Arbejdstilsynets sædvanlige tilsyn og kontrol, jf. arbejdsmiljølovens kapitel 12, finder ikke anvendelse og er
i øvrigt ikke relevant i denne sammenhæng, da bestemmelsen omhandler arbejdsretlige forhold mellem
arbejdsgiveren og den ansatte.
3.3. Opdatering af bestemmelser om stoffer og materialer
3.3.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren kan i henhold til § 39, stk. 1, i arbejdsmiljøloven fastsætte regler om fremstilling,
import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer.
Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet ved, at der i § 3 i bekendtgørelsen for Grønland om stoffer og
materialer er fastsat regler om, at et stof eller materiale ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt,
mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale m.m. (substitution). Det er bl.a. fastsat, at der
foretages en samlet teknisk, økonomisk og sundhedsmæssig afvejning, såfremt brug af et erstatningsstof vil
medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter.
Endvidere kan der efter § 39, stk. 1, nr. 4, i arbejdsmiljøloven fastsættes regler om brugsanvisninger fra
leverandører og arbejdsgivere. Bemyndigelsen er i bekendtgørelsen for Grønland om stoffer og materialer
anvendt til at fastsætte regler om brugsanvisninger fra leverandøren samt krav til arbejdsgiveren om at
udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger.
Herudover er der i § 29, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, sammenholdt med lovens § 24, stk. 1, bemyndigelse for
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om tekniske datablade og lignende. Bemyndigelsen er blandt
andet anvendt til i § 5 i bekendtgørelsen for Grønland om stoffer og materialer at fastsætte regler om, at
tekniske datablade og lignende om stoffer og materialer skal indeholde alle væsentlige oplysninger om det
pågældende stof og materiales virkning på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.
Endelig har Arbejdstilsynet i medfør af § 39, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte grænseværdier for stoffer
og materialer samt til at udarbejde en liste over stoffer og materialer, der betragtes som farlige eller
forringende for ansattes sikkerhed og sundhed.
3.3.2. Beskæftigelsesministeren overvejelser og den foreslåede ordning
De nævnte bemyndigelsesbestemmelser har været gældende siden 1986. Formålet med ændringen er at sikre
en opdatering og tydeliggørelse i forhold til de tilsvarende bestemmelser i den danske arbejdsmiljølov. Det er
således ikke hensigten at indskrænke eller udvide beskæftigelsesministerens bemyndigelser på området.
Det gælder også for Arbejdstilsynets bemyndigelse til at fastsætte grænseværdier for stoffer og materialer,
idet fastsættelsen af sådanne grænseværdier vil ske ved bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren til
Arbejdstilsynet i medfør af § 56 i arbejdsmiljøloven.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om substitution tydeliggøres ved, at
der som et nyt stykke 5 til lovens § 39 indsættes en særskilt bestemmelse herom. Bestemmelsen svarer i sin
ordlyd til § 49 c, stk. 1, i den danske lov om arbejdsmiljø.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om tekniske
datablade og lignende vedrørende stoffer og materialer tydeliggøres i lovens § 39, stk. 1, nr. 4.
Samtidig sker der en sproglig
ajourføring af § 39, stk. 1, nr. 4, så termen ”brugsanvisninger fra leverandører”
erstattes med ”sikkerhedsdatablade fra leverandører”, som er den anvendte term i dag.
Endelig foreslås en redaktionel ændring af § 39, stk. 4, så det fremgår, at bemyndigelsen til at fastsætte
grænseværdier m.m. for stoffer og materialer gælder for beskæftigelsesministeren. Ministeren vil herefter
kunne bemyndige Arbejdstilsynet til at fastsætte grænseværdier m.m., jf. lovens § 56.
3.4. Bemyndigelsesbestemmelse om udtalelse eller godkendelse ved anvendelse af farlige stoffer og
materialer
3.4.1. Gældende ret
Efter den gældende arbejdsmiljølov er det ikke muligt at fastsætte krav om, at anvendelse af farlige stoffer
og materialer forudsætter en forudgående udtalelse eller godkendelse fra Arbejdstilsynet.
3.4.2. Beskæftigelsesministerens overvejelser og den foreslåede ordning
I takt med realisering af udvindingsprojekter i Grønland kan der opstå behov for at fastsætte regler om, at
stoffer og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed, ikke må anvendes
til bestemte formål eller på særlige områder, før der foreligger en udtalelse eller en godkendelse fra
Arbejdstilsynet.
Hermed gøres det ligesom i Danmark muligt at fastsætte regler med krav om, at anvendelse af farlige
kemiske stoffer og materialer skal godkendes til bestemte formål eller på særlige områder, hvis det ud fra en
vurdering af omfang og anvendelse af stofferne er hensigtsmæssigt.
I Danmark er der blandt andet fastsat krav om godkendelse af produkter med acrylamid, f.eks. til tætning af
revner og fuger ved boring mv.
Det foreslås, at der i § 39 indsættes en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om,
at stoffer og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed, ikke må
anvendes til bestemte formål eller på særlige områder, før der foreligger en udtalelse eller en godkendelse fra
Arbejdstilsynet.
En sådan bestemmelse vil svare til § 49 c, stk. 2, i den danske arbejdsmiljølov.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det er hensigten, at Arbejdstilsynets udgifter til tilsyn med udvindingsprojekter, herunder til uddannelse,
transport, logi mv., skal dækkes fuldt ud af rettighedshavere og andre, der har fået tilladelse efter råstofloven
eller vandkraftloven.
Forslaget forventes kun at have ubetydelige administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget om betaling for tilsyn mv. vil have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi erhvervslivet
skal dække Arbejdstilsynets udgifter ved tilsyn med udvindingsaktiviteter i Grønland.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378166_0010.png
Arbejdstilsynets udgifter og dermed de erhvervsøkonomiske konsekvenser, der vil være ved indførelse af et
krav om betaling for tilsyn, vil afhænge af antallet af udnyttede tilladelser, geografisk beliggenhed og
varigheden af tilsynet mv.
Arbejdstilsynet har kendskab til, at der er givet udnyttelsestilladelse til Isukasia-projektet, og til Rubin-
projektet, som ikke er et storskalaprojekt. Det forventes, at der i anlægsfasen af Isukasia-projektet vil blive
beskæftiget over 3.000 personer.
Det er ikke muligt at forudsige, hvor mange flere tilladelser der vil blive givet, eller hvornår tilladelserne i
givet fald vil blive udnyttet. Det er derfor ikke muligt at beregne de samlede udgifter til tilsyn med
råstofudvinding mv. i fremtiden.
Med udgangspunkt i Isukasia-projektet skønnes Arbejdstilsynets udgifter til løn og uddannelse af de
tilsynsførende, som skal dækkes af rettighedshaver, umiddelbart at udgøre 1,5 mio. kr. pr. år. Heri er
inkluderet udgifter til særlig uddannelse af de tilsynsførende hos Arbejdstilsynet og anden nødvendig
kompetenceudvikling i Arbejdstilsynet inden for minedrift.
Når en mine er i drift, vil udgifterne til tilsyn med minen som udgangspunkt blive væsentlig mindre, bl.a.
fordi der ofte vil være færre beskæftigede og færre tilsyn.
Ud over udgifter til løn og uddannelse skal rettighedshavere også betale udgifter til transport, oversættelse,
tolk, kost, logi og af logi. Det er ikke muligt at forudsige størrelsen af disse udgifter, da de bl.a. afhænger af,
i hvilket omfang Arbejdstilsynet benytter gratis transport og logi, der er stillet til rådighed af andre, herunder
rettighedshavere. Det forventes, at Arbejdstilsynet ofte vil kunne benytte sig af allerede eksisterende logi, der
er etableret af rettighedshaveren, eller andre virksomheder og myndigheder, der opholder sig på området,
herunder råstofmyndigheden. Dette vil kunne reducere de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslag om en ny bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler med krav om, at
anvendelse af farlige kemiske stoffer skal godkendes til bestemte formål eller områder vil på sigt kunne få
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det kan i givet fald først vurderes ved en konkret udmøntning af
den foreslåede bemyndigelse til beskæftigelsesministeren. Der er ikke aktuelle planer om en udmøntning.
Forslaget forventes ikke i øvrigt at have nævneværdige administrative eller økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer i mv.
Et udkast til lovforslag har i periode juni til november 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.: Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og derefter i Grønlands Selvstyre.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378166_0011.png
konsekvenser/mindreudgifter
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for Staten vil blive friholdt for udgifter, Ingen
stat, kommuner og regioner
idet rettighedshaver skal dække
Arbejdstilsynets omkostninger ved
tilsyn og administration i
forbindelse med tilsyn mv.
Administrative konsekvenser for Ingen nævneværdige konsekvenser Ingen
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
De samlede økonomiske
erhvervslivet
konsekvenser ved tilsyn med
Isukasia-projektet forventes,
hvis projektet igangsættes, at
udgøre 1,5 mio. kr. pr. år i
anlægsfasen. Hertil kommer
udgifter til transport, logi, tolk
mv.
I øvrigt afhænger de økono-
miske konsekvenser af antallet
af udnyttede tilladelser,
geografisk beliggenhed og
varigheden af tilsynet mv.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås i
§ 13 a, stk. 1,
at ansatte, der under arbejdet udsættes for en alvorlig og umiddelbar fare, der
ikke kan undgås, kan forlade den farlige arbejdsplads eller det farlige område. Bestemmelsen sigter mod det
tilfælde, hvor den alvorlige og umiddelbare fare er opstået, og giver den ansatte ret til
–
uden nogen form for
hindring
–
at forlade arbejdspladsen eller det farlige område. En alvorlig og umiddelbar fare vil ofte svare til
det farebegreb, som er anvendt i den grønlandske arbejdsmiljølovs § 60, stk. 1 og 2, hvorefter
Arbejdstilsynet for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed kan påbyde, at faren straks imødegås, herunder at de tilstedeværende øjeblikkelig fjerner sig fra
farezonen.
En ansat, der forlader sin arbejdsplads eller et farligt område på grund af en alvorlig og umiddelbar fare, jf.
stk. 1, må ikke udsættes for forringelse af sine forhold
–
f.eks. i form af afskedigelse, forflyttelse eller
tilbageholdelse af løn
–
fordi den pågældende forlod arbejdspladsen eller det farlige område. Arbejdsgiveren
har bevisbyrden for, at der ikke forelå en alvorlig umiddelbar fare, som den ansatte ikke kunne undgå ved at
forblive på arbejdspladsen eller det farlige område.
I
stk. 3
foreslås det, at der ved overtrædelse af reglerne kan tilkendes en godtgørelse.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 2
Det foreslås at affatte § 39, stk. 1, nr. 4, således, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om tekniske datablade og lignende om stoffer og materialer fremover fremgår af en særskilt
bestemmelse. Der er i dag bemyndigelse til at fastsætte regler om anvisninger om brug af farlige maskiner
mv., som også gælder for farlige stoffer og materialer i § 24, stk. 1, jf. 28. Det tydeliggøres nu ved en
særskilt bemyndigelse om stoffer og materialer.
Desuden foreslås det at foretage en sproglig ajourføring af § 39, stk. 1, nr. 4, så termen ”brugsanvisninger
fra
leverandører” erstattes med ”sikkerhedsdatablade fra leverandører”, som er den anvendte term i dag.
Bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986 for Grønland om stoffer og materialer indeholder allerede i dag
regler med krav om brugsanvisninger fra leverandører, arbejdspladsbrugsanvisninger fra arbejdsgiver samt
krav om tekniske datablade.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 3
Det foreslås i
§ 39, stk. 4,
at der foretages en redaktionel ændring, hvorefter bemyndigelsen til at fastsætte
grænseværdier for stoffer og materialer m.m. placeres hos beskæftigelsesministeren.
Det svarer til lovens systematik i øvrigt, hvorefter det formelt er beskæftigelsesministeren, som har
bemyndigelse til at fastsætte administrative regler.
Konkret forventes beskæftigelsesministeren, ligesom på andre områder i dag, at bemyndige Arbejdstilsynet
til at fastsætte grænseværdier m.m., jf. lovens § 56.
Behovet for at fastsætte grænseværdier for stoffer og materialer m.m. vil blandt andet skulle vurderes i takt
med etablering og drift af de forventede råstofaktiviteter i Grønland.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 4
Det foreslås at indsætte et stk. 5 i § 39, som tydeliggør beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte
regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe ansattes sikkerhed eller
sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof
eller materiale (substitution).
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 6 i § 39, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
stoffer og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt forringe ansattes sikkerhed og sundhed, ikke må
anvendes til bestemte formål eller på særlige områder, før der foreligger en udtalelse eller en godkendelse fra
Arbejdstilsynet.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til nr. 5
Der er i
§ 49, stk. 1,
tale om en navneændring som følge af vedtagelse af lov nr. 473 af 12. juni 2009 om
Grønlands Selvstyre, hvorefter Grønlands hjemmestyre skifter navn til Grønlands Selvstyre.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring af navnet på Pædagogernes Fagforening i
§ 51, stk. 1,
som nu alene
hedder Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat.
Til nr. 7
§ 57 b, stk. 1,
er ny og fastsætter, at rettighedshavere og andre, der har fået en tilladelse i henhold til
Grønlands råstoflov eller vandkraftlov, skal betale for Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøet.
Det følger af råstofloven, at følgende aktiviteter er omfattet af loven og kun må finde sted i henhold til
tilladelse:
1) Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland samt udførsel af
mineralske stoffer fra Grønland.
2) Anvendelse af undergrunden til lagring eller formål vedrørende råstofaktiviteter.
3) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund til aktiviteter omfattet af loven.
4) Etablering og drift af rørledninger til brug for aktiviteter omfattet af loven.
Efter vandkraftloven er der krav om tilladelse til forundersøgelse og udnyttelse af vandkraftressourcer til
produktion af energi.
Kravet om betaling for Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøloven omfatter den til enhver tid gældende
afgrænsning af de aktiviteter, der udføres efter råstofloven eller vandkraftloven.
Det er alene Arbejdstilsynets udgifter til tilsyn med arbejde på de landområder, som er omfattet af tilladelser
efter råstofloven eller vandkraftloven, der vil kunne kræves betalt af rettighedshaver. Arbejde der foregår
uden for tilladelsesområdet, f.eks. på en vej eller havn skal der ikke betales for tilsyn med dette arbejde.
Alle arbejdsopgaver på udvindingsprojekter på landjorden mv. i Grønland skal som hidtil udføres efter de
gældende arbejdsmiljøregler for Grønland.
I råstofloven stilles krav om tilladelse til både store og små projekter. Arbejdstilsynets krav om betaling vil
derfor f.eks. også kunne omfatte små familieejede virksomheder med under ti ansatte.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Betalingen for tilsynet vil være en dagspris pr. tilsynsførende på 8.500 kr. Prisen for tilsyn, der varer under
fire timer, er 4.250 kr. pr. tilsynsførende. Der er på baggrund af 2014-priser foretaget en beregning af
Arbejdstilsynets udgifter til løn, administration og uddannelse af tilsynsførende, herunder uddannelse, der
ligger udover den almindelige uddannelse af tilsynsførende.
Administration omfatter sagsbehandling ved påbud mv. til de enkelte arbejdsgivere og bygherrer m.fl.,
sagsbehandling i forbindelse med behandling af eventuelle klager over Arbejdstilsynets afgørelser samt
rykkerskrivelser.
Arbejdstilsynet har i dag kun lidt erfaring med sikkerhed og sundhed ved aktiviteter under jorden. Der
forventes derfor at være behov for, at de af Arbejdstilsynets ansatte, der skal føre tilsyn med råstofudvinding,
gennemfører nødvendig uddannelse og anden særlig kompetenceudvikling om sikkerheds- og sundhedsrisici
ved udvindingsarbejder mv. De særlige uddannelser er indregnet i dagsprisen pr. tilsynsførende.
Arbejdstilsynet kan efter
§ 57 b, stk. 2,
kræve betaling for de faktiske afholdte udgifter til transport, tolk,
oversættelse, kost og logi. Der kan ikke opkræves betaling i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet benytter de
tilbud om transport, kost og logi, som rettighedshavere og andre stiller til rådighed for Arbejdstilsynets
medarbejdere.
For så vidt angår udgifter til transport, vil der ofte være tale om, at tilladelser efter råstofloven eller
vandkraftloven omfatter projekter i afsides beliggende landområder, som transportmæssigt er vanskelige at
komme til. Transportudgifterne vil derfor kunne komme til at udgøre en ganske betydelig del af
omkostningerne ved et tilsyn.
Det forventes, at Arbejdstilsynet kan benytte sig af eventuel fællestransport med f.eks. rettighedshaveren
eller råstofmyndigheden.
Arbejdstilsynets medarbejdere vil som udgangspunkt benytte de transportmidler eller det logi, som
rettighedshaver eller andre stiller til rådighed, i det omfang Arbejdstilsynet vurderer, at de er forsvarlige i
forhold til den opgave, som Arbejdstilsynet skal udføre.
Arbejdstilsynets medarbejdere vil dog ikke have pligt til at benytte de transportmidler eller det logi, som
rettighedshaver eller andre stiller til rådighed, hvis medarbejderne kan udsættes for en sikkerheds- eller
sundhedsmæssig risici. Det kan være tilfældet hvis rettighedshaveres eller andres planlagte rejseplan ikke
falder sammen med Arbejdstilsynets planlagte transporttidspunkter. Dette kan fx være fordi der er sket en
ulykke, som Arbejdstilsynet vurderer, skal undersøges straks og ikke kan vente på en fællestransport, eller
fordi Arbejdstilsynets medarbejdere ikke kan overholde hviletidsreglerne.
Hvad angår Arbejdstilsynets øvrige udgifter bemærkes, at udgifter til tolke- og oversættelsesbistand også vil
omfatte oversættelse af dokumenter, der vil indgå i Arbejdstilsynets behandling af en evt. klagesag i
forbindelse med et tilsyn.
Grønlands Selvstyre opkræver som nævnt under punkt 3.1.2 allerede betaling fra rettighedshavere og andre,
der er omfattet af råstofloven eller vandkraftloven, for udgifter i forbindelse med sagsbehandling og anden
myndighedsbehandling. Betaling for Arbejdstilsynets tilsyn mv. foreslås opkrævet fra samme
rettighedshaverne og andre, der har fået tilladelse efter råstofloven eller vandkraftloven.
Et tilsyn forventes at strække sig over flere dage, og der vil derfor også være udgifter til kost og logi.
Udgifter til kost og logi fastsættes efter gældender takster herfor.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Typisk vil Arbejdstilsynet ligesom råstofmyndigheden få stillet kost og logi til rådighed, hvorfor der ikke vil
blive opkrævet yderligere udgifter hertil.
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.
§ 57 b, stk. 3,
skal sikre, at der sker en regulering af betalingen i takt med omkostningsudviklingen til især
lønudgifter.
§ 57 b, stk. 4,
giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvordan Arbejdstilsynets
udgifter til tilsyn skal betales.
Én tilsynsdag falder inden for tidsrummet kl. 00 og kl. 24.
Det forventes, at ministeren bl.a. vil fastsætte regler om, at tilsynsdagen også omfatter transporttid mellem
Arbejdstilsynets kontor i Grønland og det sted, hvor der skal føres tilsyn
–
både ud- og hjemrejse.
Bemyndigelsen kan endvidere benyttes til at fastsætte regler om opkrævning og betaling af et beløb til
dækning af Arbejdstilsynets faktiske udgifter til transport, tolk, oversættelser, kost og logi..
I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015. Forslaget skal behandles i Folketinget i foråret 2015.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov om arbejdsmiljø i Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober
2005, som ændret ved lov nr. 1382 af 23.
december 2012, foretages følgende ændringer:
Efter § 13 indsættes:
Ӥ
13 a.
En ansat har ret til at forlade sin
arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde
af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke
kan undgås.
Stk. 2.
Den ansatte må ikke udsættes for
forringelse af sine forhold, fordi den ansatte
forlader sin arbejdsplads eller et farligt
område, efter stk. 1.
Stk. 3.
Ansatte, hvis rettigheder efter stk. 1
og 2 er krænket har krav på en godtgørelse.”
1.
§ 39.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om fremstilling, import, oplagring,
transport og anvendelse af stoffer og
materialer, herunder om ...
4) brugsanvisninger fra leverandører og
arbejdsgivere.
Stk. 4.
Arbejdstilsynet fastsætter
grænseværdier for stoffer og materialer samt
en liste over stoffer og materialer, der
betragtes som farlige eller i øvrigt forringende
for sikkerhed eller sundhed.
2.
§ 39, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
”4)
sikkerhedsdatablade, tekniske
datablade og lignende fra leverandører og
arbejdspladsbrugsanvisninger fra
arbejdsgivere.”
3.
I
§ 39, stk. 4,
ændres
”Arbejdstilsynet
fastsætter” til: ”Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte”.
4.
I
§ 39
indsættes som
stk. 5 og stk. 6:
”
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at stoffer eller materialer,
der kan være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes,
hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre farlige
eller mindre generende stoffer eller materialer.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at stoffer og materialer, der kan
være farlige for eller i øvrigt forringe
sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til
bestemte formål eller inden for særlige
områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller
godkendelse foreligger.”
§ 49.
For virksomheder, fag, faglige områder
eller grupper af ansatte, hvis arbejde er
forbundet med fare for de ansattes sundhed,
5.
I
§ 49, stk. 1,
ændres ”Grønlands
hjemmestyre” til: ”Grønlands Selvstyre”.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Gældende formulering
kan beskæftigelsesministeren i samarbejde
med Grønlands hjemmestyre fastsætte regler
om ....
§ 51. Arbejdsmiljørådet består af en formand
udpeget af landsstyret efter indhentet udtalelse
fra arbejdsmarkedets parter og følgende andre
medlemmer:
1) 2 medlemmer udpeget af Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK).
2) 1 medlem udpeget af Pædagogernes
Fagforening (PIP), Sygeplejerskernes
Fagforening (PK) og Lærernes Fagforening i
Grønland (IMAK) i fællesskab…
Lovforslaget
6.
I
§ 51, stk. 1, nr. 2,
ændres
”Pædagogernes
Fagforening (PIP)”
til:
”Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat
(N.P.K.)”.
7.
Efter § 57 a indsættes:
Ӥ
57 b.
Rettighedshavere og andre, der
har en tilladelse efter inatsisartutlov om
mineralske råstoffer og aktiviteter af
betydning herfor eller inatsisartutlov om
udnyttelse af vandkraftressourcer til
produktion af energi, skal betale for
Arbejdstilsynets tilsyn efter denne lov.
Udgiften til tilsyn er pr. dag 4.250 kr. pr.
tilsynsførende for tilsyn, der varer op til fire
timer, og 8.500 kr. pr. tilsynsførende for tilsyn
der varer fire timer eller derover.
Stk. 2.
Rettighedshavere og andre, der er
omfattet af stk. 1, skal betale for
Arbejdstilsynets øvrige udgifter i forbindelse
med tilsynet, herunder udgifter til transport,
tolk, oversættelse, kost og logi.
Stk. 3.
Betaling for tilsyn efter stk. 1
reguleres årligt i overensstemmelse med
stigningen i det generelle pris- og lønindeks
på finansloven det pågældende år.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om opkrævning af
betaling efter stk. 1 og 2.”
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
17